L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 17 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

6. oktober 2023

2023-2170

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til

lov

om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding,

anlæg af

Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning

af rute 15 Ringkøbing-Herning.

Vejdirektoratet hørte en række myndigheder og organisationer, jf.

vedlagte høringsliste i bilag 1, vedrørende udkast til forslag til lov

om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalund-

borgmotorvejens 3. etape og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Her-

ning. Høringsfristen udløb den 17. august 2023.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet

bemærkninger til lovforslaget:

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks frie autocam-

pere, Dansk Erhverv, Danske Havne, Danske Motorcyklister

FDO-Danske Olieberedskabslagre, Green Power, Herning Kom-

mune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Knabstrup Lo-

kalforum, Kolding Kommune, Miljøstyrelsen, Mørkøv Handels-,

Håndværker og Borgerforening samt Lokalforum Mørkøv, Skams-

trup og Stigs Bjergby, Nej til motorvej på Røsnæs, NOAH, Region

Sjælland og Ringkøbing-Skjern Kommune.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft

bemærkninger til lovforslaget:

Banedanmark, Dansk Arbejdsgiverforening, DSB, Forbrugerrådet

Tænk, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Kommis-

sarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen og Rigsrevisionen.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgi-

vet høringssvar til lovforslaget:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Danmark A/S, Camping-

branchen, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Erhvervsfremme,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Me-

tal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Transport og Logistik,

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/39

Dansk Vandrelaug, Dansk Vejforening, Danske Advokater, Danske

Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Centrale Handi-

capråd, DI Transport, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fag-

ligt Fælles Forbund, FDM, FOA, Forsvarets Ejendomstjeneste, Fre-

dericia Kommune, Friluftsrådet, Håndværksrådet, ITD, KL, Land-

brug og Fødevarer, Landsforeningen af Menighedsråd, Landsfor-

eningen Landsbyerne i Danmark, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Livet med Handicap (LEV), Midttrafik, Naturstyrelsen, Par-

celhusejernes landsforening, Region Midtjylland, Region Syddan-

mark, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn

omstilling, Rådet for Sikker Trafik, Sydtrafik, Trafikselskaberne i

Danmark, Trafikstyrelsen og Trekantsområdets Brandvæsen.

4. Øvrige høringssvar:

176 borgere eller grupper af borgere, Bjergsted Beboerforening,

Bregninge og Bjergsted Beboerforeninger, Bjergtedslagteren ApS

Bregninge-Bjergsted Friskole, FDO-Danske Olieberedskabslagre,

Forsvarsministeriet, Kirkelygård I/S, Lars Bagge Hommel-Nielsen,

Advokat Helle Lokdam, Søren Stockmarr, Jacob Bregnballe

Mørkøv Handels-, Håndværker og Borgerforening samt Lokalfo-

rum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby, Nymølle stenindustri,

Torbenfeldt Gods og Vestas.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil.

De indkomne høringssvar inddeles i en generel del samt en del for

hver af anlægsprojekterne udbygning af motorvej E20/E45 ved

Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape og udbygning af

rute 15 Ringkøbing-Herning

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/39

Høringssvar af generel karakter

1.1 Generelle bemærkninger

Danske Havne er generelt positive over for infrastrukturprojekter,

der understøtter et mobilt samfund – herunder også vejprojekter,

der på forskellig vis støtter op om havnenes vækst. Dette under-

støtter de 3 projekter for så vidt angår Kolding havn, Kalundborg

Havn og Hvide Sande Havn.

Dansk Erhverv støtter samlet set lovforslaget, men er ærgerlig

over, at der er skåret ned på udbygning af rute 15 mellem Ringkø-

bing og Herning og en udbygning af motorvej E20/E45 ved Kol-

ding. For rute 15 påpeges, at projektet er centralt for regionens

produktionsvirksomheder og turismeerhverv. Det gælder bl.a. for

vindmølleproduktion i Ringkøbingområdet. Dansk Erhverv fore-

slår at finde de manglende midler i det økonomiske råderum i for-

bindelse med finanslovsforhandlingerne eller i de statslige puljer.

Derudover foreslås det, at der oprettes en generel pulje til fordy-

rede infrastrukturprojekter, grundet ændrede forudsætninger, for-

ældede beslutningsgrundlag m.m.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det i forbindelse med

gennemførelsen af miljøkonsekvensvurderingen af udbygningen

af rute 15 blev konstateret, at det fulde projekt ikke kunne gen-

nemføres inden for de midler der er afsat i Infrastrukturplan

2035. Den valgte løsning er en politisk prioritering.

Danske MotorCyklister, DMC finder, at ordningen for tilskud til fa-

cadeisolering (kapitel 5 - Støjisoleringsordning jf. §11) bør udvides

med tilskud udskiftning af ruder/vinduer til særligt lyddæmpende

typer for særligt støjramte helårsboliger.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at den eksisterende

ordning, der dækker tilskud til facadeisolering og nye vinduer, er

dækkende. Vejdirektoratet udpeger de boliger, der ydes tilskud til

efter projektets åbning. Der fastsættes i den forbindelse ikke krav

om særlige typer af vinduer.

1.2. Generelt omhandlende ledningsarbejder

Green Power Danmark (tidligere Dansk Energi) bemærker, at lov-

forslagets §§ 8-10 om ledningsarbejde har karakter af standardbe-

stemmelser i anlægslovgivningen, herunder dette lovforslag. Be-

stemmelserne betyder, at det bliver lovfæstet, at gæsteprincippet

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/39

finder anvendelse, når ledninger skal flyttes under store anlægs-

projekter. Dansk Energi, nu Green Power Denmark, har tidligere

forholdt sig kritisk til anvendelse af gæsteprincippet i nationale an-

lægsprojekter. En ukritisk anvendelse af gæsteprincippet kan be-

tyde, at regningen for en ledningsomlægning i sidste ende lander

hos nogle borgere og virksomheder, mens andre ikke rammes, og

at forsyningerne må foretage store omlægninger og måske bliver

udfordret i forhold til at kunne varetage forsyningen. Green Power

Denmark vil opfordre til, at der ved ekspropriering af et areal, hvor

der ligger ledninger, som skal flyttes, skal være klar hjemmel til, at

anlægsmyndigheden også finder et nyt areal til at genplacere disse

kabler ved én og samme ekspropriationsproces. Dermed kan der

opnås klarhed om alle nødvendige arealer, hvormed ledningsejere

hurtigere kan finde genplacering.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at høringsnotatet ikke

behandler rettigheder for konkrete ledningsanlæg, der krydser

anlægsprojektet. De vil blive behandlet i forbindelse med detail-

projekteringen og anlægsprojektets gennemførelse. Transportmi-

nisteriets bemærkninger er derfor alene af generel karakter.

Gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder

anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til

at anbringe en ledning på en ejendom. Lovforslaget fastlægger en

anvendelse af gæsteprincippet svarende til gæsteprincippet i lov

om offentlige veje og det ulovbestemte gæsteprincip. Udgangs-

punktet er, at ledningsejer skal betale for nødvendige arbejder på

ledninger i forbindelse med anlægsprojektet. Undtagelsen er, at

hvis andet er særligt bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en

ekspropriationskommission, jf. forslagets § 8, stk. 2, afholdes ud-

gifter til nødvendige arbejder på ledninger af anlægsmyndighe-

den. Tilsvarende bestemmelser er gængse i ministeriets anlægs-

love på vejområdet, og der kan senest henvises til lov nr. 802 af 7.

juni 2022 om udvikling af statsvejnettet.

Bestemmelserne har ikke til formål at ”låse” praksis på lednings-

området. Praksis og fortolkning udvikler sig løbende, og det vil al-

tid være den til hver tid gældende praksis på ledningsområdet,

der anvendes i forbindelse med ledningsarbejder og betaling her-

for. Dette er i overensstemmelse med Højesterets udtalelse i City-

ring-dommen (2017.1536H), hvor det udtales, at der ikke var

grundlag for at antage, at lovgiver ville fastfryse indholdet af gæ-

steprincippet, som det var gældende for tidspunktet for ikrafttræ-

delsen af § 7, stk. 5.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/39

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre lov-

forslagets § 8.

I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet vil der være

drøftelser mellem de enkelte ledningsejere og Vejdirektoratet,

hvor rettigheder for alle relevante ledningsanlæg bliver klarlagt.

Klarlæggelse af rettigheder er udgangspunktet for, om det er an-

lægsmyndighed eller ledningsejer, der har forpligtigelsen til at af-

holde udgifter til det nødvendige ledningsarbejde. Formålet er

netop i samarbejde med ledningsejeren at undersøge og vurdere,

om et eventuelt ledningsarbejde kan undgås.

Det er Transportministeriets opfattelse, at når ledningsejere har

hjemmel til ekspropriation i særlovgivning for det pågældende

forsyningsområde, skal anlægsloven ikke indeholde en ekspropri-

ationshjemmel til fordel for berørte ledningsejere.

1.3. Generelt om processen for anlægsloven

Bjergsted Beboerforening kritiserer i deres høringssvar processen

efter igangsættelse af opdatering af beslutningsgrundlag fra 2012.

Foreningen finder det kritisabelt, at der kun gik 10 dage fra hø-

ringsfristen var udløbet og svarene offentliggjort, til beslutningen

om Kalundborgmotorvejen var taget – og at beslutningen tilsynela-

dende ikke tager hensyn til input fra lokalt hold. Desuden kritiseres

det, at høringsnotatet ikke var færdigt, inden beslutningen blev

truffet.

Foreningen finder det også kritisabelt, at t høringsperioden blev

lagt i sommerferien. Processen klandres for ikke at være demokra-

tisk og inddragende.

Bjergsted Beboerforening opfordrer derfor Vejdirektoratet og for-

ligspartierne til at sætte processen på ”pause”, mens man gennem-

går de mange høringssvar, lever op til en ærlig demokratisk proces

og inddrager de lokale ressourcer langs rute 23.

Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby og Mørkøv Han-

dels-, Håndværker og Borgerforening giver udtryk for, at der har

været stor lydhørhed for foreningernes synspunkter både lokalpoli-

tisk og i Vejdirektoratet – men man kan ikke se et aftryk i lovforsla-

get måske pga. den meget forcerede proces, hvor aftalen blev ind-

gået nærmest inden høringssvarene, blev åbnet i Vejdirektoratet.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/39

NOAH-Trafik, Rådet for Bæredygtig Trafik og Foreningen Nej til

motorvejen på Røsnæs finder, at processen bag det udsendte for-

slag til anlægslov har været forceret og udemokratisk. Høringen

vedr. VVM-analysen vedrørende projektet sluttede den 16. juni.

Det var planen, at de 198 høringssvar skulle behandles af Vejdirek-

toratet, der herefter skulle komme med en indstilling. Det anføres

blandt andet, at det er en helt igennem ubetryggende procedure, at

en myndighed, som er interesseret i et infrastrukturprojekt, skal

tage stilling til indsigelser mod projektet.

NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik mener at forløbet vi-

ser, at borgerinddragelse, høringer m.m. ikke tages alvorligt af be-

slutningstagerne.

NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland,

STOP motorvej over Samsø, Kattegatforbindelse – Nej tak, Nej tak

til motorvej på Asnæs, Foreningen Nej til motorvej på Røsnæs fin-

der at der er flere kritisable forhold ved processen.

Det kritiseres, at Vejdirektoratet har haft ca. 1 uge til at behandle

og inkludere oplysninger fra høring om miljøkonsekvensvurderin-

gen i forslag til lov af en eventuel 3. etape af Kalundborgmotorve-

jen. Hverken Transportministeriet, transportordførerne i forligs-

kredsen, andre politikere eller interessenter kan have haft nok tid

til at sætte sig ordentlig ind i problematikken, det finansielle

grundlag eller de 198 indkommende høringssvar.

Det er foreningernes holdning, at Vejdirektoratet, Transportmini-

steriet og politikerne i forligskredsen bag Infrastrukturaftalen ikke

efterlever gældende lovgivning, Århuskonventionen og FN's Ver-

densmål ved at undlade at inddrage offentligheden og offentlighe-

dens synspunkter i processen, og at der ikke er afsat tilstrækkelig

tid i processen.

Foreningerne indstiller, at forslag til lov om udbygning af motorvej

E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape

og udbygning af rute 15 Ringkøbing-Herning annulleres.

Holbæk Kommune finder, at processen generelt har være præget af

ændringer, først i forbindelse med at der skulle findes en række be-

sparelser og dernæst i forbindelse med lovudkastet til anlægsloven.

Kommunen mener, at materialet ikke virker gennemarbejdet, og at

det fremstår med fejl og manglende præciseringer. Det påpeges i

høringssvaret, at der ikke er overensstemmelse med beslutningen

om igangsættelse af Kalundborgmotorvejen og høringsmaterialet,

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/39

hvilket gør det vanskeligt at forholde sig til materialet og forklare

borgerne, hvad de skal forvente.

Holbæk Kommune forventer, at Vejdirektoratet præciserer hø-

ringsmaterialet/lovudkastet, og at der gennemføres en ny hørings-

proces. Kommunen er i øvrigt stærkt uforstående overfor at ingen

af de tiltag, som Vejdirektoratet og kommunen har været i dialog

om de senere år, er indarbejdet i anlægsloven, men alene medtaget

som tilvalg.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet medgi-

ver, at processen op til den offentlige høring over anlægsloven har

været komprimeret. Dog skal det også bemærkes, at de forudgå-

ende miljøkonsekvensvurderinger til de tre projekter har været i

offentlig høring i overensstemmelse med reglerne herfor i vejlo-

vens kapitel 2 a, hvilket betyder, at de har været i høring i mini-

mum 8 uger.

Anlægsloven blev sendt i offentlig høring af Vejdirektoratet den 7.

juli og havde høringsfrist den 17. august 2023. Det giver samlet en

høringsperiode på 42 dage, hvis man tæller dagen for udsendel-

sen med. Høringen har netop været lang, da høringen har ligget i

juli og august måned. Ministeriet vurderer, at en frist på 42 dage

er rimelig tid til at læse lovforslaget og komme med bemærknin-

ger.

I forbindelse med opdateringen har Vejdirektoratet og Holbæk

Kommune drøftet forskellige tiltag. Heraf er østvendte ramper

ved Knabstrup og en parallelvej i Jyderup beskrevet og vurderet i

Miljøkonsekvensvurderingen og medtaget som tilvalg.

Det er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at de østvendte

ramper i Bjergsted og Knabstrup samt parallelvejen fra Holbæk-

vej til Amtsvejen kan etableres inden for anlægslovens hjemler,

såfremt der findes finansiering hertil.

Det vil altså forudsætte, at der findes yderligere finansiering, men

hvis det skulle vise sig at blive tilfældet, vil de nævnte ramper og

parallelvejen kunne blive anlagt med hjemmel i anlægsloven.

1.4. Tre projekter i samme anlægslov

Bjergsted Beboerforening finder det kritisabelt, at der blev udar-

bejdet et forslag til anlægslov sammen med to andre projekter.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/39

NOAH-Trafik, Rådet for Bæredygtig Trafik og Foreningen Nej til

motorvej på Røsnæs finder det beklageligt, at Vejdirektoratet har

bundtet 3 projekter sammen. Det giver et yderst uoverskueligt og

sammenblandet høringsmateriale på 160 sider, der kan afholde

borgere fra at sende høringssvar. Store milliarddyre anlægsarbej-

der bør behandles separat.

NEJ til Kattegatforbindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland,

STOP motorvej over Samsø, Kattegatforbindelse – Nej tak, Nej tak

til motorvej på Asnæs, Foreningen Nej til motorvej på Røsnæs fin-

der, at hvert projekt skulle have været behandlet særskilt med egen

anlægslov med tanke på, at der er tale om 3 særskilte projekter i 3

forskellige egne af Danmark.

Transportministeriet noterer sig tilkendegivelserne om, at infra-

strukturprojekterne burde behandles separat i hvert sit lov-

forslag. Da alle anlægslovene vedrører samme politiske aftale fin-

der Transportministeriet dog ikke anledning til at ændre på lov-

forslagets struktur. Det bemærkes endvidere, at de enkelte projek-

ter er undersøgt i separate miljøkonsekvensvurderinger, som har

været i særskilte offentlige høringer.

1.5. Fravigelser

NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik, NEJ til Kattegatfor-

bindelsen og Højhastighedstog i Vestsjælland, STOP motorvej over

Samsø, Kattegatforbindelse – Nej tak og Nej tak til motorvej på As-

næs og Bjergsted Beboerforening finder, at følgende ordlyd af bre-

vet til høringsparterne tilsidesætter borgernes mulighed for at

klage, at den er problematisk og udemokratisk:

På baggrund af projekternes størrelse, beliggenhed

og kompleksitet er det vurderet nødvendigt at regu-

lere visse myndighedsforhold samt fravige visse love

og klageadgange relateret til anden lovgivning, hvor

det konkret har betydning for projekterne. Dette er

bl.a. af hensyn til at sikre fremdrift i projekterne.

Denne fravigelse af anden lovgivning har ikke som

konsekvens, at de for lovene bagvedliggende hensyn

(fx natur- og planhensyn) ikke vil blive varetaget.

Disse hensyn vil fortsat blive varetaget i projekterne

af Transportministeriet, i praksis Vejdirektoratet

som den udførende bygherre, i overensstemmelse

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/39

med reglerne i anlægsloven og på baggrund af ram-

merne i de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger

for de tre projekter.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det ikke er ualmin-

deligt, at anlægslove inden for Transportministeriet ressort inde-

holder fravigelser af anden lovgivning. Fravigelserne skal bl.a.

være med til at sikre projekternes fremdrift, da Folketinget ved

vedtagelsen af en anlægslov har taget stilling til, at et anlægspro-

jekt skal gennemføres. I stedet for at indhente en administrativ

tilladelse fraviges visse lovgivninger, og anlægsloven kan siges at

udgøre tilladelsen i stedet for.

2. Høringssvar vedr. udbygning af motorvej

E20/E45 ved Kolding

Kolding Kommune finder det meget betænkeligt, hvis ikke projek-

tet gennemføres i dets fulde omfang grundet den store andel af

tung trafik på strækningen. Tilsvarende udtrykkes bekymring hvis

der ikke anlægges nødspor, og hvis ombygning af tilslutningsanlæg

62 ved Kolding Øst ikke gennemføres.

Kommunen bemærker, at det er af stor betydning, at der er til-

strækkelig kapacitet på motorvejsnettet rundt om Kolding, da der

sker en stor udvikling, bl.a. af erhvervsmæssig karakter. Det er der-

for betænkeligt, at der ikke planlægges med udvidelse mod syd ned

mod Tankedalsvej og tilslutningsanlæg 65 og 65A.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget er en del

af udmøntningen af Infrastrukturplan 2035, hvor det politisk blev

besluttet, hvilke strækninger af statsvejnettet, der skal udbygges.

Der er fokus på at strækningen er et knudepunkt på motorvejsnet-

tet, og det er vigtigt med en god fremkommelighed. Derfor har fo-

kus i de besparelser, der er foretaget bl.a. med udeladelse af nød-

spor, udvidelse af samkørselspladser og krydsombygninger været

ikke at påvirke fremkommeligheden på selve motorvejen.

3. Høringssvar vedr. anlæg af Kalundborgmo-

torvejens 3. etape

Samfundsøkonomiske beregninger

NOAH Trafik og Rådet for bæredygtig trafik kritiserer, at der ikke

er gennemført samfundsøkonomiske beregninger med en effekt,

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/39

der viser konsekvenser af den ekstra bevilling, der blev tilført pro-

jektet i den politiske aftale. Desuden er der kritik af de samfunds-

økonomiske beregninger og de forudsætninger, der er anvendt

blandt i forhold til forudsætninger for fastsættelse af blandt andet

afgifter og tidsgevinster. Dette giver ifølge foreningerne et helt for-

kert billede af projektets effekter.

Det kritiseres yderligere, at vigtige faktorer som barriereeffekter,

landskab, rekreative områder, natur og dyreliv m.m. ikke indgår i

de samfundsøkonomiske effekter. Der er oftest disse effekter, bor-

gere protesterer imod. Derudover kritiseres det, at klimabelastnin-

gen ikke indgår, og det pointeres, at klimaloven også bør være af

afgørende betydning på transportområdet. Desuden påpeges, at

forudsætninger bag trafikprognoser hviler på forudsætninger om

ubegrænset kapacitet i vejsystemet og højere takster i den kollek-

tive trafik. Det pointeres, at det ikke er nødvendigt med flere mo-

torveje.

Foreningen Nej til motorvej på Røsnæs kritiserer den ringe sam-

fundsøkonomi og manglende værdisætning af påvirkning af natur-

og miljøværdier. Det pointeres yderligere, at de fremskrevne trans-

portberegninger er usikre, og motorvejen forekommer at være

overflødig, og den kollektive transport i stedet bør udbygges.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at analysen bl.a. er ba-

seret på trafikprognoser fra beregninger med Landstrafikmodel-

len og anlægsoverslag fra Vejdirektoratet, samt de nøgletal og en-

hedspriser, som Transportministeriet og Finansministeriet har

etableret til brug for samfundsøkonomiske analyser. Beregnin-

gerne er udført med Transportministeriets officielle beregnings-

værktøj til samfundsøkonomiske analyser, TERESA. Tilgangen og

metoden er således i tråd med vanlig praksis for samfundsøkono-

miske analyser på transportområdet. Transportministeriet er be-

kendt med, at der i forskelligt regi er arbejdet med prissætning af

påvirkning af natur- og miljøværdier, men at der ikke endnu er

godkendte retningslinjer for dette. Dette er derfor beskrevet kvali-

tativt i miljøvurderingen.

En fast forbindelse over Kattegat

Foreningen Nej til motorvej på Røsnæs anfører, at der bør gen-

nemføres nye konsekvensberegninger af støjscenarier på Kalund-

borgmotorvejen ved en eventuel ekstra belastning med trafik fra en

fast Kattegatforbindelse. De er desuden uforstående overfor, at der

kan planlægges for en motorvej, der binder Hovedstadsområdet og

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/39

Kalundborg sammen, uden at der samtidig udarbejdes en Strate-

gisk Miljøvurdering af de samlede potentielle miljøpåvirkninger,

herunder fra en eventuel forlængelse med en fast forbindelse over

Kattegat, på den givne strækning.

Transportministeriet skal hertil bemærke i forhold til påvirknin-

ger af en evt. Kattegatforbindelse, at en fast forbindelse over Kat-

tegat er undersøgt på forundersøgelsesniveau, og projektet er så-

ledes hverken konkretiseret eller politisk besluttet. En Kattegat-

forbindelse er derfor ikke på et stadie, hvor det kan indgå i de ku-

mulative påvirkninger i forbindelse med en miljøkonsekvensvur-

dering af Kalundborgmotorvejens 3. etape.

Alternativer

NOAH Trafik og Rådet for bæredygtig trafik kritiserer, at alternati-

ver til en motorvej ikke er belyst. For eksempel kunne jernbanen

mellem København og Kalundborg være udbygget.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at projektet er en opda-

tering af en tidligere VVM-undersøgelse fra 2012. I 2013 blev der

indgået en den politiske aftale af 21. marts 2013 om en ny Stor-

strømsbro, Holstebromotorvejen mv. som bl.a. omfattede valg af

løsning, som opdateringen har taget udgangspunkt i. I VVM-un-

dersøgelsen fra 2012 indgik der alternativer blandt andet om lin-

jeføring og kollektiv trafik. Alternativet om udbygning af den kol-

lektive trafik blev i undersøgelsen fravalgt.

Rasteanlæg

Danmarks Frie AutoCampere (DFAC) foreslår etableret rasteanlæg

med toilet- og tømningsfaciliter til autocampere, turistbusser m.m.

på begge sider af motorvejen på strækningen mellem Mørkøv og

Jyderup.

Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby og Mørkøv Han-

dels-, Håndværker og Borgerforening er overbevist om, at forlæn-

gelsen af motorvejen kan få en gunstig betydning for udvikling af

erhvervsområdet i lokalområdet bl.a. ved Cementvejen i Jyderup

og på sigt et erhvervsareal syd for motorvejen mellem Mørkøv og

Jyderup. Foreningerne vil i den forbindelse pege på muligheden

for at erstatte/flytte de to planlagte rasteanlæg til dette erhvervs-

område, hvor der samtidig han etableres pendlerparkeringsplads

og div. serviceanlæg i privat regi. Foreningerne mener, at det end-

videre kan blive en billigere løsning.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/39

Holbæk Kommune foreslår, at der i stedet for rasteanlæg på begge

sider af motorvejen anlægges et transportcenter, der minder om

det i Greve, hvor private aktører kunne investere i centeret. Pen-

gene til rasteanlæg foreslås i stedet anvendt til etablering af ramper

ved Knabstrup.

Kommunen har noteret sig, at rasteanlæg ikke var en del af det

projekt som blev præsenteret under den offentlige høring af pro-

jektforslaget og miljøkonsekvensvurderingen grundet Vejdirekto-

ratets forslag til besparelser. Kommunen foreslår, at rasteanlæg

udgår igen, og at midler anvendes til andet formål.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet

planlægger at etablere tømningsfaciliterer på rasteanlæggene, og

at det var en del af det miljøvurderede projekt. Transportministe-

riet har noteret sig forslaget om at lade rasteanlægget udgå, men

fastholder, at et rasteanlæg på strækningen i tilknytning til selve

motorvejen er centralt. Der gøres opmærksom på forskellen mel-

lem et rasteanlæg og et transportcenter. Formålet med et ube-

mandet rasteanlæg er først og fremmest at give chaufføren og

passagerne en pause undervejs på rejsen, hvor et transportcenter

er drevet af kommercielle interesser.

Miljø- og natur i anlægsloven

Miljøstyrelsen bemærker, at det ikke fremgår klart, hvordan det

sikres, at den økologiske funktionalitet af yngle og rasteområdet for

markfirben ikke påvirkes i projektets anlægsfase. Eksempelvis

fremgår det ikke, i hvilket omfang der etableres nye levesteder, og i

hvilket omfang kvaliteten af eksisterende levesteder forbedres,

samt hvordan det med disse tiltag sikres, at den økologiske funkti-

onalitet af yngle og rasteområdet forbliver fuldstændig intakt. Der

henvises til afsnit 9.2.7.6.1 i anlægsloven.

Derudover pointeres det, at det ikke fremgår af materialet, om der

vil ske en påvirkning af paddernes rasteområder. For så vidt angår

erstatningen for de vandhuller, der nedlægges, bemærker Miljøsty-

relsen, at erstatningen skal være effektiv før eller senest, når ned-

læggelsen af vandhullerne begynder at finde sted. Der henvises til

afsnit 9.2.7.6.2 i anlægsloven.

Miljøstyrelsen bemærker, at VVM-redegørelsen skal indeholde en

vurdering af, hvorvidt det aktuelle projekt vil kunne beskadige

yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Vurderingen af, om

projektet vil påvirke yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter,

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/39

herunder om afværgeforanstaltninger er nødvendige for at opret-

holde den økologiske funktionalitet, kan ikke udskydes til en even-

tuel påvirkning indtræder. Der henvises til afsnit 9.2.7.6.3 og

9.2.13.2 om støjbelastning og flagermus i Bjergsted skov.

Miljøstyrelsen bemærker yderligere omkring fredningen af Bjerg-

sted Bakker, at i forbindelse med den ministerielle høringsrunde

den 23. juni 2023 om ovenstående lovforslag, gjorde Miljøstyrelsen

blandt andet opmærksom på, at kompetencen til at vurdere, hvor-

vidt et givent projekt strider imod en frednings formål, ligger hos

det enkelte fredningsnævn.

Vejdirektoratet har herefter udarbejdet et notat, der konkluderer,

at anlægget ved Gl. Skovvej, i anlægs- og driftsfasen, ikke vil være i

strid med formålet for fredningen af Bjergsted Bakker, og at en di-

spensation på denne baggrund vil kunne opnås.

Såfremt Vejdirektoratet vurderer, at der kan opnås en dispensation

fra fredningen, finder styrelsen det unødvendig at indskrive en fra-

vigelse af naturbeskyttelsesloven § 50 i forslaget til nævnte anlægs-

lov.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at fremgangsmåden, hvorved

man ved anlægslov gennembryder fredningsinstrumentet, kun bør

anvendes i tilfælde, hvor det må forventes, at der ikke kan opnås

dispensation fra en fredning. I sådanne tilfælde er det endvidere

styrelsens opfattelse, at gennembrydningen bør ske ved en ophæ-

velse af fredningen på det berørte areal, så konsekvenserne af pro-

jektet for den pågældende fredning tydeligt fremgår under behand-

lingen af lovforslaget. Herved sikres det, at Folketinget får mulig-

hed for at afveje hensynet til anlægsprojektet over for hensynet til

de værdier, som fredningen har til formål at beskytte og som påvir-

kes af ophævelsen af fredningen.

Miljøstyrelsen er ikke enige i Vejdirektoratets vurdering af, at an-

lægsarbejdet ikke er i strid med fredningens formål. Dette synes

desuden at fremgå af nedenstående citat fra lovforslaget, hvoraf

fremgår, at påvirkningen af fredningen er væsentlig i driftsfasen.

Af lovforslagets side 81 under afsnit ”9.2.4.3 Påvirkning når udbyg-

ningen er færdig” fremgår følgende:

”Påvirkningen

af fredningen ved Bjergsted Bakker

vurderes at være væsentlig i driftsfasen, da der i

forbindelse med ændringen af Gl. Skovvejs tilslut-

ning til Bjergsted Byvej inddrages mindre dele af

randmorænen. Der er inddraget eksisterende vejra-

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 14/39

bat og landbrugsarealer, og vejanlægget i drift vur-

deres ikke at være i strid med fredningens formål.

Midlertidige arbejdsarealer vil være reetableret ef-

ter anlægsarbejdets afslutning.”

Endvidere vil Miljøstyrelsen henvise til afsnittet om landskab og

kulturarv side 14 i miljøkonsekvensrapporten for projektet, hvori

følgende er vurderet:

”Påvirkningen

af fredningen ved Bjergsted Bakker

vurderes at være væsentlig i anlægsfasen, da der i

forbindelse med ændringen af Gl. Skovvejs tilslut-

ning til Bjergsted Byvej inddrages dele af randmo-

rænen og foregår anlægsaktiviteter inden for det

fredede område.

”

…

”Påvirkningen

af fredningen ved Bjergsted Bakker

vurderes at være væsentlig i driftsfasen, da der i

forbindelse med ændringen af Gl. Skovvejs tilslut-

ning til Bjergsted Byvej inddrages dele af randmo-

rænen.”

Vejdirektoratet gør i notatet opmærksom på, at nævnet tidligere

har meddelt dispensation fra fredningen af Bjergsted Bakker til en

mindre forlægning af Gl. Skovvej og en vendeplads i 2006. Miljø-

styrelsen kan oplyse, at både projekt og påvirkning af fredningen

havde et mindre omfang end nærværende anlægsprojekt. Endvi-

dere finder styrelsen det problematisk, at en tidligere dispensation

til et mindre projekt anvendes som argumentation for, at senere og

meget større projekter uproblematisk skulle kunne gennemføres

uden en dispensationssag. I den tidligere sag har fredningsnævnet

netop vurderet og taget stilling til; at projektet ikke var i strid med

fredningen. Den vurdering får fredningsnævnet i nærværende pro-

jekt ikke lejlighed til at foretage. At der én gang er meddelt dispen-

sation medfører således ikke efter Miljøstyrelsens opfattelse en an-

tagelse om, at fremtidige projekter også vil kunne opnå dispensa-

tion. En sådan praksis ville føre til en etapevis udhuling af frednin-

gen og ændring af det landskab som gav grundlaget for en fredning

til at begynde med.

Lovforslaget ophæver ikke fredningen, men suspenderer Naturbe-

skyttelseslovens § 50 i anlægsperioden. Det vil sige, at når anlægget

står færdigt, gælder fredningen for vejarealer, bassin osv. Der vil

således være to gældende regelsæt (anlægsloven og fredningen) for

området. Det kan give problemer med efterfølgende dispensatio-

ner, der skal forholde sig til fredningens formål hver gang noget

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 15/39

skal ændres omkring vejen f.eks. nye lysmaster, støjhegn, terræn-

ændringer eller lign. Det vil give anledningen til unødig admini-

stration samt risiko for afslag fra Fredningsnævnet.

Miljøstyrelsen anbefaler således fortsat, at den del af fredningen,

der berøres af anlægsprojektet ophæves, hvorved konsekvenserne

af projektet i forhold til fredningen, tydeliggøres.

Endelig rummer Vejdirektoratets notat de kortbilag som Miljøsty-

relsen efterspurgte i den ministerielle høringsrunde. Det er imid-

lertid uklart, hvorvidt notat og kortbilag blot er til Miljøstyrelsens

orientering, eller om disse vil blive en del af materialet til lovforsla-

gets behandling i Folketinget.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Vejdirektoratet oply-

ser, at det er deres entydige vurdering, at en realisering af Ka-

lundborgmotorvejens 3. etape, som beskrevet og vurderet i miljø-

konsekvensvurderingen med tilhørende bilag, vil øge hele stræk-

ningens økologiske funktionalitet for de strengt beskyttede bilag

IV-arter.

Der etableres således en lang række nye og mere egnede yngle- og

rastebiotoper i form af nye paddeegnede vandhuller, lysåbne vej-

skråninger og dæmninger med løs jord og sparsom beplantning

(tilpasset en pionerart som markfirben), samt veteranisering af

betydelige skovarealer (som sikres bevaret for fremtiden), og som

kan benyttes af ynglende og rastende flagermus samt rastende

padder. Disse nye områder ligger alle i direkte tilknytning til de

områder, der inddrages til nødspor, vejrabatter, tilslutningsan-

læg, forsinkelsesbassiner og nye vejanlæg og udgør dermed

samme rastehabitat.

Herudover vil risikoen for individdrab på alle beskyttede arter

blive mindsket betragteligt ved en realisering af projektet, da der

etableres ledende og skærmende hegning og en lang række fauna-

passager - faunapassager og hegning som ikke eksisterer på den

nuværende vejstrækning. Dermed sikres også en betydelig bedre

udveksling af gener på tværs af vejanlægget, hvilket yderligere

styrker de lokale bestande af de strengt beskyttede arter.

Det fremgår af MKV - rapporten afsnit 8.3.6 i afsnittet om pad-

der, at alle paddehegn i projektet opsættes allerede før, anlægsfa-

sen påbegyndes. Placeringen af paddehegn fremgår af afsnit

8.4.7 – underafsnittet ”Barrieeffekt, faunapassager og paddehegn

og sikring af økologisk funktionalitet” side 189-193 med tilhørende

figurer. Opsætningen af de permanente paddehegn allerede før,

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 16/39

anlægsarbejderne påbegyndes, sikrer, at padderne ikke vandrer

ind i anlægsområderne, da er fuldkommen sammenfald med de

områder, der skal sikres i relation til padder i anlægs- og driftsfa-

sen.

Erstatningsnatur, inkl. vandhuller, etableres minimum en vækst-

sæson, inden de eksisterende arealer nedlægges for at opnå en

naturlig vegetation.

Den midlertidige påvirkning af markfirben afværges ved at er-

statte de midlertidigt inddragede levesteder med etablering af det

dobbelte areal erstatningslevesteder (som erstatning for over-

drevsarealer). Som det fremgår af anlægslovens afsnit 9.2.7.6.1,

etableres disse erstatningshabitater

med løst sand, grus og små

buske forud for genudsætningen. Desuden forbedres de eksiste-

rende levesteder, primært i forladte grusgravningsområder, ved

etablering af plejeindsatser for at forhindre tilgroningen af over-

drevsarealerne. Plejen iværksættes forud for anlægsarbejderne.

Derved sikres

at den økologiske funktionalitet af yngle og raste-

området for markfirben forbliver fuldstændig intakt i anlægsperi-

oden.

Miljøkonsekvensvurderingen er, ud fra et forsigtighedsprincip, fo-

retaget med forudsætningen om, at der etableres afværgeforan-

staltninger (støjskærm eller hastighedsnedsættelse) for at opret-

holde den økologiske funktionalitet i flagermus yngle- og raste-

områder i Bjergsted Skov. Der foretages yderligere undersøgelser

af støjpåvirkningen af flagermus for evt. af undgå disse afværge-

foranstaltninger, hvis det viser sig, at der ikke er rastende og yng-

lende individer af de støjfølsomme arter inden for støjudbredel-

sesområdet.

For så vidt Miljøstyrelsens bemærkninger om fredning af Bjerg-

sted Bakker, bemærker Transportministeriet, at i overensstem-

melse med praksis for anlægslove

inden for Transportministeriets

ressort kan der indarbejdes fravigelser fra anden lovgivning bl.a.

af hensyn til at sikre fremdriften i projektet ved at Folketinget

med vedtagelsen af en anlægslov har taget stilling til, at projektet

skal gennemføres.

At der i § 6, stk. 1, i forslag til anlægslov er indsat en fravigelse af

kravet om, at der skal indhentes dispensation efter naturbeskyt-

telseslovens § 50, indebærer ikke, at de hensyn, der ligger bag be-

stemmelsen, ikke varetages i anlægsprojektet. De nævnte hensyn

varetages i stedet af transportministeren i anlægsprojektet efter

reglerne i anlægsloven. Anlægsprojektet skal gennemføres efter

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 17/39

anlægslovens bestemmelser i overensstemmelse med bemærknin-

gerne til lovforslaget.

Fredningens formål er at sikre de naturvidenskabelige, landska-

belige og rekreative værdier i fredningens område. En væsentlig

del af fredningens formål er at sikre, at Bjergsted Bakker ikke

gror til, og at udsigten fra bakkekammen og indblikket til det

markante højdedrag og søen ikke sløres af beplantning. Vejdirek-

toratet har vurderet, at indgrebet ikke vil være i strid med fred-

ningens formål, da anlægget alene berører fredningens yderom-

råde, og at anlægget ikke er til hinder for udsigt fra og/eller ind-

blik til det fredede område.

Vejdirektoratet har til brug for vurderingen af, om projektet er i

strid med fredningens formål og dermed mulighed for dispensa-

tion fra naturbeskyttelseslovens § 50, lagt vægt på, at en del af

det fredede areal allerede er vejareal, at der foreligger tidligere

dispensation fra fredningen til sammenligneligt indgreb og vej-

formål, samt at indgrebet er konkret begrundet i samfundsmæs-

sige hensyn i form af udvikling af infrastruktur.

På den baggrund vurderer Transportministeriet, at projektets

indvirkning på fredningen ikke er i strid med fredningens formål,

hvormed der vil kunne opnås dispensation, jf. naturbeskyttelses-

lovens § 50.

Transportministeriet gør opmærksom på, at ministeriet ikke er af

den opfattelse, at det forhold, at der tidligere er givet dispensation

fra fredningen medfører, at der per automatik vil kunne opnås di-

spensationer til efterfølgende indgreb. Det vil altid bero på en

konkret vurdering. Tidligere udstedte dispensationer anvendes

alene som fortolkningsbidrag i en samlet vurdering af det kon-

krete indgreb.

Miljøstyrelsen henviser til, at miljøkonsekvensrapporten beskri-

ver, at det er vurderet, at projektet vil medføre en væsentlig på-

virkning af fredningen ved Bjergsted Bakker i anlægs- og driftsfa-

sen. Transportministeriet gør opmærksom på, at begrebet ”væ-

sentlig” i denne kontekst henviser til vurdering af projektets ind-

virkninger på miljøet jf. proceduren i vejlovens kap. 2 a (miljø-

konsekvensvurdering af større statslige vejanlæg). Der er dermed

ikke tale om en væsentlighedsvurdering i forhold til fredningens

formål.

Miljøstyrelsen anbefaler, at fredningen ophæves, for så vidt an-

går det område, der berøres af projektet. Transportministeriet

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 18/39

gør opmærksom på, at det er almindelig praksis for anlægslove,

at et mindre indgreb i fredninger håndteres via dispensationsbe-

føjelsen i naturbeskyttelseslovens § 50, når projektet ikke er i strid

med fredningens formål. Det er Transportministeriets opfattelse,

at dispensation er et mindre indgreb i en fredning end tilfældet vil

være, hvis dele af en fredning ophæves. Vejdirektoratet har stort

kendskab til håndtering af vejprojekter beliggende inden for fre-

dede områder, og Vejdirektoratet er bekendt med proceduren i

forhold til indhentelse af eventuelle nødvendige dispensationer.

Transportministeriet gør endvidere opmærksom på, at frednings-

nævnene ved tidligere udtalelser har fastslået, at der med vedta-

gelse af en anlægslov må anses at være gjort op med spørgsmålet

om iværksættelse af selve udbygningsprojektet og vejtraceet mv.

og at det ansøgte kan gennemføres uden fredningsnævnets di-

spensation. Det er efter Transportministeriets opfattelse mest

korrekt at indsætte en bestemmelse, der fraviger kravet om ind-

hentelse af dispensation. Folketinget vil dermed tage stilling til

projektets indvirkning på fredningen.

Vejdirektoratet har i forbindelse med lovens udarbejdelse frem-

sendt notat til Miljøministeriet vedrørende vurderingen af projek-

tets indvirkning på fredningen af Bjergsted Bakker. De centrale

vurderinger i notatet er efterfølgende indarbejdet i anlægslovens

bemærkninger.

Tilslutningsanlæg i Jyderup

Holbæk Kommune opfordrer i deres høringssvar til, at der træffes

en endelig beslutning omkring det eksisterende tilslutningsanlæg

ved Holbækvej i forbindelse med vedtagelsen af anlægsloven, da

det har stor betydning for, hvordan trafikken i og omkring Jyderup

berøres. Kommunen bemærker i deres høringssvar, at såfremt til-

slutningsanlægget bevares, vil der ikke være et behov for etablering

af parallelvej fra Holbækvej til Amtsvejen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det politisk er beslut-

tet, at der skal anlægges motorvej på hele strækningen. Det følger

af lovens almindelige bemærkninger (pkt. 3.1.2.1), at det eksiste-

rende tilslutningsanlæg i midten af Jyderup (Holbækvej) i forbin-

delse med anlægsprojektet kan blive nedlagt. Det er i så fald en

beslutning, der tages på et senere tidspunkt. Dette vil ske i forbin-

delse med gennemførelsen af projektet.

Parallelvej fra Holbækvej til Amtsvejen

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 19/39

Holbæk Kommune gør i deres høringssvar opmærksom på en

uklarhed i ordlyden af lovforslagets kapitel 1, § 1 hvor der er kom-

met til at stå ‘Holbæk’ i stedet for ‘Holbækvej’.

Holbæk Kommune anbefaler, at Folketinget vælger at prioritere til-

valget “Parallelvej fra Holbækvej til Amtsvejen” som beskrevet un-

der lovforslagets afsnit 3.1.2.3.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har note-

ret sig kommunens anbefaling. I den forbindelse skal det pointe-

res, at parallelvejen primært aflaster Jyderup by for gennemkø-

rende trafik som følge af ændringer i tilslutningsanlæg. Det er

primært et lokalt behov den understøtter.

Transportministeriet skal herudover bemærke, at parallelvejen er

indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, så den kan etableres

inden for anlægslovens hjemler, såfremt der findes finansiering

hertil.

Det vil altså forudsætte, at der findes yderligere finansiering, men

hvis det skulle vise sig at blive tilfældet, vil parallelvejen kunne

blive anlagt med hjemmel i anlægsloven.

Endelig bemærker Transportministeriet, at det er korrekt, at der

skulle have stået Holbækvej i § 1 i stedet for Holbæk. Dette tilret-

tes.

Østvendte ramper ved Bjergsted og trafik gennem Bjerg-

sted

Bjergstedslagteren bakker op om forslaget om etablering af øst-

vendte ramper ved Bjergsted for at få den tunge trafik på motorve-

jen så hurtigt som muligt og for at mindske lastbiltrafikken gen-

nem Bjergsted by.

Andreas Hastrup, mfl. ønsker, at der etableres østvendte ramper

ved Bjergsted af hensyn til trafiksikkerheden for bløde trafikanter,

nem adgang til motorvejen for forældre til skoleelever, lokale bebo-

ere og virksomheder samt for at de mange tunge transporter i om-

rådet hurtigst muligt kan komme på motorvejen. Der argumente-

res for at anlæg af ramper vil mindske den årlige CO2-udledning

betragteligt med en nemmere adgang til motorvejen.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 20/39

Der gives udtryk for, at der er 176 borgere, der har en underskrevet

en liste. Det bemærkes, at underskrivere bakker op om etablering

af en cykel- og gangsti mellem skolen og Bjergsted, samt anlæg af

østvendte ramper - i nævnte rækkefølge.

Andreas Hastrup gør opmærksom på, at trafikken gennem Bjerg-

sted by vil stige betragteligt, hvis der ikke etableres østvendte ram-

per.

Bjergsted Beboerforening og Bregninge Beboerforening har i en år-

række været i tæt dialog med Vejdirektoratet om projektet og de af-

ledte konsekvenser. I foråret 2023 offentliggjorde Bjergsted Bebo-

erforening et oplæg om ”En klogere Kalundborg motorvej” med op-

bakning fra 22 lokale og regionale organisationer, virksomheder og

foreninger.

Vejen gennem Bjergsted er snoet frem til og igennem landsbyen og

der er ikke meget plads til at komme ud på vejen fra matriklerne,

som i mange tilfælde ligger under vejniveau. Vejdirektoratet anfø-

rer i den opdaterede VVM, at trafikken gennem Bjergsted vil stige

med anslået 700 ekstra køretøjer om dagen. Beboerne i landsbyen

tror, denne ”prognose” er betydeligt større måske omkring 1.000

ekstra køretøjer om dagen. Da rute 23 blev anlagt i sin tid, var en af

hovedårsagerne at få ledt den stigende trafik uden om landsbyen.

Der er to børnehaver, to dagplejere og en friskole i og i tilknytning

til Bjergsted. Det genererer meget trafik fra oplandet, når forældre

skal aflevere børn og køre videre på arbejde gennem landsbyen.

Desuden er der en populær slagterbutik, som mange fra oplandet

benytter – også sommerhusejere og -gæster fra Kaldred-Alleshave-

Eskebjerg.

For at forebygge ovenstående potentielt farlige situationer, foreslår

foreningerne, at man lukker den del af Bjergsted Byvej, der løber

mellem motortrafikvejen og Bjergsted Byvej 39. Den planlagte ve-

joverføring over motorvejen øst for Bjergsted droppes og i stedet

forlænges den del af Bjergsted Byvej, der udgår fra Amtsvejen ved

Jyderup og følger rute 23 på nordsiden mod vest, frem til Bregnin-

gevej nord for Bjergsted, se fig. 1. For at imødekomme cyklisternes

behov, etableres der en cykelpassage under motorvejen, der hvor

Vejdirektoratet planlægger at etablere en passage for mindre skov-

maskiner og besøgende i Bjergsted Skov. Med dette forslag fore-

bygger man unødig kørsel gennem landsbyen, men ikke mindst de

bilister, der kommer fra Gl. Skovvej, Bregningevej og Bjergstedvej

vil opleve en mindre anstrengende og vanskelig vej, når de skal vi-

dere mod Jyderup, Holbæk og København. Det foreslås endvidere,

at der etableres fartbegrænsning på 30 km gennem landsbyen.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 21/39

Fig. 1 Forslag om ny vej mellem Bregningevej nord for Bjergsted og til forlængelsen af

Bjergsted Byvej der udgår fra Amtsvejen ved Jyderup

For at kunne håndtere den tunge lastbiltrafik fra grave- og indu-

striområder foreslår foreningerne, at man etablerer en infrastruk-

tur, der bl.a. omfatter korridorer og underføringer under de kom-

munale veje i graveområderne syd for Gl. Skovvej; mellem Gl.

Skovvej og motorvejen; mellem motorvejen og Bregningevej samt

graveområderne nord for Bregningevej til at varetage kørslen med

materialer, beton og flydende asfalt frem til et østvendt rampean-

læg i industriområdet ved Gammelrand. Det skal via lovgivning

sikres, at de forskellige graveområder færdiggraves efter planer,

der skaber mindst mulig gene for de lokale samt at indvindingen

sker successivt og områder færdiggraves og -behandles. Regionen

og kommunen bør have indflydelse på, hvordan dette sikres. Der

foreslås skiltet med gennemkørsel forbudt for køretøjer over 3500

kg på Bregningevej og Gl. Skovvej samt etableres cykel- og gangsti

mellem Bregninge og Bjergsted.

Bregninge-Bjergsted og Bregnen Naturbørnehave finder, at det fo-

religgende forslag, der hverken rykker motorvejen nordpå eller in-

deholder østvendte ramper, gør det yderst svært at undgå, at Breg-

ningevej bliver endnu farligere at færdes på, når de tunge lastbiler

fra grusgraven ikke kan komme ud på motorvejen.

Det vurderes derfor absolut nødvendigt, at Vejdirektoratet ikke

kun tænker på motorvejens udformning, men at de indgår i et for-

pligtende samarbejde med Kalundborg Kommune om stykket ved

Bjergsted, så det rent faktisk også bliver muligt for kommunen at

etablere løsninger, der sikrer, at Bregningevej ikke bliver endnu

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 22/39

farligere, end den allerede er. Dette er nødvendigt fra 1. spadestik,

så trafiksikkerheden også sikres i etableringsfasen.

Det har i forvejen i mange år været et stort ønske, at der etableres

en cykelsti mellem Bregninge og Bjergsted. Der kører dagligt et

højt antal køretøjer på Bregningevej, og der køres i alt for høj fart,

hvilket er påvist ved målinger. Store tunge lastbiler fra grusgravene

vil kun forværre disse problemer, og risikoen for at en blød trafi-

kant køres ihjel forøges.

Forældre og ansatte fra Jyderupsiden vil ifølge det forelagte forslag

skulle køre gennem Bjergsted for at komme til stordagplejen Æble-

huset og til Bregnen Naturbørnehave & Bregninge-Bjergsted Fri-

skole. Dette vil betyde, at trafikken gennem Bjergsted by forøges

betydeligt, og skolevejen for børn til og fra Bjergsted vil blive farli-

gere.

Skolen ser frem til, at Vejdirektoratet i samarbejde med Kalund-

borg Kommune udarbejder en fælles løsning på ovennævnte pro-

blemstillinger, inden der tages endelig beslutning om motorvejs-

stykket ved Bjergsted.

Kalundborg Kommune erkender, at det er svært at finde en løs-

ning, som tilgodeser både råstoftrafik, lokalsamfundet Bregninge-

Bjergsted og motorvejens stramme økonomi. Kalundborg Kom-

mune mener, at det er vigtigt at finde en god løsning, som tilgode-

ser lokalsamfundet og de udfordringer, som ligger i, at området i

forvejen er relativt meget påvirket af råstoftrafikken.

Kalundborg Kommune er positiv overfor, at det undersøges om

Bregninge Beboerforenings og Bjergsted Beboerforening forslag,

om tilslutningsramper ved Nyrandsvej kombineret med aftaler

mellem graveaktørerne om at anvende interne veje mellem grave-

områderne, kunne være en samfundsmæssig bedre løsning, der

mindsker CO2-udledning ved omvejskørsel og sikrer et bedre lo-

kalmiljø for landsbysamfundene.

Kalundborg Kommune er ligeledes åbne for, at en bro over motor-

vejen ved Bjergsted Byvej kan erstattes af en vejforbindelse på den

nordlige side af motorvejen mellem Bjergsted Byvej og Bregninge-

vej. En sådan vejforbindelse vurderes at ville aflaste Bjergsted for

gennemkørende trafik.

Region Sjælland bemærker, at det fremgår af anlægsloven, at øst-

vendte ramper ved Bjergsted er behandlet som en del af miljøkon-

sekvensvurderingen som muligt tilvalg. Som Regionen på møde

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 23/39

7/10-22 med Vejdirektoratet og Kalundborg Kommune tidligere

har gjort opmærksom på, så er tilslutningen ved Kalundborg Regi-

onale Graveområde vigtig for transporten af råstoffer fra råstofom-

råderne nord og syd for Skovvejen. Region Sjælland går gerne i

eventuel dialog om alternative tilslutninger til motorvejen, så

længe det er muligt at varetage hensynet til den regionale råstof-

transport.

Nymølle Stenindustrier A/S har bekymringer i forhold til trafikpro-

blemer, der på sigt vil opstå til og fra råstofgravene mellem Bjerg-

sted og Bregninge. Denne problemstilling ønskes der taget hånd

om, så borgerne i området generes mindst muligt af den tunge tra-

fik. Det bemærkes, at som råstofindvindingen skrider frem i grave-

området i dag, vil indvindingen flytte mod nordøst for Bregninge-

vej. Den første grusgrav er allerede åbnet nordøst for Bregningevej,

og inden for en kortere årrække forventes der at åbne flere grave i

dette område.

I dag bliver området trafikbetjent via rundkørslen til Skovvejen.

Adgangsvejen via rundkørslen lukkes, når Skovvejen opgraderes til

motorvej, fordi Vejdirektoratet har planlagt, at området skal vejbe-

tjenes fra tilkørslen syd for Løgtved.

Den fremtidige tunge trafik fra området kan derfor ikke komme di-

rekte til Skovvejen, men skal over Skovvejen ad en planlagt bro og

via Gl. Skovvej og Frederiksberg og til Skovvejen. Turen rundt er

ca. 7,7 km mod i dag ca. 700 meter. Der skal derfor som udgangs-

punkt i en meget lang årrække ske transport via Gl. Skovvej og Fre-

deriksberg. Det frygtes dog, at en del af transporten også vil

komme til at foregå via de mindre veje via f.eks. Stokkebjerg og til

de planlagte tilkørsler til Skovvejen derfra.

Når råstofindvinding i området er på sit højeste, vil der være en

forventet merkørsel på 60.000 tunge lastbiler om året. Hvis der

ikke bliver etableret ramper til Skovvejen, skal der køres i størrel-

sesordenen 700.000 km ekstra med en merbelastning på det lokale

vejnet. Den ekstra kørsel svarer til en CO2-udledning i størrelses-

ordenen 1.200 tons.

Hvis der anlægges tilkørselsramper fra Bregningevej og til den nye

Skovvejen undgås gener på det lokale vejnet og de afledte miljøbe-

lastninger. Nymølle Stenindustrier A/S foreslår derfor, at der etab-

leres tilkørselsramper, hvor Bregningevej i dag mødes med Skovve-

jen. Med østvendte ramper ved Bjergsted vurderes transporten til

og fra graveområdet at kunne foregå som i dag. Lokalt omkring

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 24/39

graveområdet ved Bregningevej bør der desuden også arbejdes for

at begrænse generne og forbedre de nuværende forhold.

Nymølle Stenindustrier A/S tilslutter sig de 176 borgeres hørings-

svar med et ønske om ”Østvendte ramper ved Bjergsted” samt en

gang-/cykelsti mellem skolen og Bjergsted.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at de østvendte ramper

ved Bjergsted er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, så de

kan etableres inden for anlægslovens hjemler, såfremt der findes

finansiering hertil.

Det vil altså forudsætte, at der findes yderligere finansiering, men

hvis det skulle vise sig at blive tilfældet, vil de nævnte ramper

kunne blive anlagt med hjemmel i anlægsloven.

Det bemærkes herudover, at forslaget om en vejforbindelse mel-

lem Bjergsted Byvej og Bregningevej nord for motorvejen ikke

har været behandlet som en del af den opdaterede miljøkonse-

kvensvurdering.

I forhold til forslaget om at etablere et nyt rampeanlæg i forbin-

delse med Nyrandsvej bemærkes det, at henset til en motorvejs

funktion som overordnet vejnet, skal antallet af adgange til mo-

torveje begrænses mest muligt, og et muligt rampeanlæg ved Ny-

randsvej kan ikke anbefales.

Transportministeriet noterer sig, som også Kalundborg Kom-

mune bemærker, at det er svært at finde en løsning, som tilgode-

ser de forskellige hensyn i området med lokal trafik, cyklister og

råstoftransporter. Vejdirektoratet indgår gerne i fortsatte drøftel-

ser i det omfang det vedrører de statslige interesser i forhold til at

løse udfordringerne i området.

Ramper ved Knabstrup

Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby og Mørkøv Han-

dels-, Håndværker og Borgerforening anfører i deres høringssvar,

at for at få det optimale udbytte af den nye motorvej er det afgø-

rende, at trafikken så hurtigt som muligt bliver ledt ned på motor-

vejen. Som et tilvalg er der i lovforslaget ramper ved Knabstrup,

men alene østvendte ramper, hvilket undrer foreningerne.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 25/39

Manglende ramper – både mod øst og vest - anføres som værende

et problem ikke blot for beboere, erhvervsliv og besøgende i Knab-

strup by, men også for de to lokalområder – Mørkøv og Regstrup -

som støder op til Knabstrup. Disse naboområder vil blive belastet

af betydelig mere trafik. Karakteren af denne øgede trafik, både

mod øst og vest, vil være gennemgående trafik og ikke blot lokal-

trafik. Dertil kommer, at trykket vil stige yderligere på alle de veje,

som leder til tilslutningspunkter på motorvejen.

Fra Knabstrup er der både mod øst og vest tale om en strækning på

ca. 6 km, før man kan komme på motorvejen (hvis ramperne ikke

kommer). Beregningerne er af ældre dato, men estimerer 800 biler

yderligere på de små veje i begge retninger. Strækningen anvendes

i dag af mange bløde trafikanter herunder skolebørn, så uden ram-

per bliver der brug for store investeringer i form af cykelstier, vej-

forbedringer mv.

I Mørkøv har Holbæk Kommune netop investeret et betydeligt be-

løb i form af cykelstier og trafikdæmpende foranstaltninger netop

for at sikre svage trafikanter og skabe et bedre bymiljø. Hvis den

gennemgående trafik nu skal ledes gennem byen, kan virkningen af

denne indsats blive markant formindsket.

Foreningerne finder, at den faktiske pris for ramperne ved Knab-

strup (henholdsvis 17. mio. kr. og 12 mio. kr. i forhold til et samlet

budget på ca. 2,5 milliarder), er et meget lille beløb.

Knabstrup Lokalforum har meget længe set frem til en løsning på

det meget farlige kryds ved Knabstrup Møllebakke/Knabstrupvej

og Skovvejen. Det ses som en afgørende forbedring, at der kommer

en bro over motorvejen her, og den må meget gerne være det aller-

første, der bliver bygget, når arbejdet går i gang.

Det er imidlertid også afgørende for Knabstrup Lokalforum, at der

også fremover bliver let adgang til motorvejen til og fra Knabstrup.

Ikke kun for byens beboere og virksomheders skyld, men også af

hensyn til nabobyerne samt de mange, der dagligt gæster byen for

at arbejde, handle, deltage i arrangementer eller andre formål.

Lokalforum finder det glædeligt, at lovforslaget har et tilslutnings-

anlæg ved Knabstrup med i forslaget. Desværre kun som en option

og derfor ikke automatisk en integreret del af den samlede løsning.

Der anmodes derfor om, at det bliver præciseret, at optionen væl-

ges til eller, at den udvides til ramper i begge retninger. Trafikud-

viklingen retter sig nemlig i stigende grad mod vest. Ikke mindst

den kraftige erhvervsudvikling i Kalundborg gør hele strækningen

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 26/39

langs rute 23 til et oplagt bosætningsområde for de mange tusind

nye medarbejdere, der skal ansættes i de kommende år.

Der ønskes derfor fortsat et tilslutningsanlæg med ramper mod

både øst og vest i Knabstrup. Hvis der ikke kommer tilslutning til

motorvejen ved Knabstrup, vil det medføre en øget trafik på lokal-

vejene især mod og gennem Mørkøv, men også gennem Regstrup

og Søstrup vil trafikmængden øges. Der er tale om skoleveje uden

cykelstier, som i forvejen plages af stigende trafikbelastning.

Der er et udtalt ønske om at etablere mere erhverv langs den syd-

lige side af motorvejen mellem Mørkøv og Jyderup, og i Knabstrup

er der gode muligheder for øget bosætning. Holbæk Kommune er

allerede i gang med investeringer i Knabstrup til renovering af

skole og børnehus, og i samarbejde med et boligselskab er der

mange nye boliger på vej. For at Knabstrup fortsat skal være et at-

traktivt sted at bosætte sig, skal der være gode adgangsforhold til

den nye motorvej. Uden ramper skal man i fremtiden enten køre 6

km mod øst og krydse motorvejen tre gange eller køre fire-fem km

mod vest ad snoede landeveje og gennem byområde for at komme

på motorvejen.

Forringede adgangsforhold vil påvirke Knabstrup bys handelsliv

negativt, ligesom kulturelle arrangementer og foreningsaktiviteter

vil få sværere ved at tiltrække deltagere udefra. Et fremtidigt skyt-

tecenter af internationalt format, som der er planer om ved Knab-

strup Hallen, fortjener også bedre adgangsforhold end de plan-

lagte.

Knabstrup, Regstrup og Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby Lo-

kalforum er enige om, at der er behov for et tilslutningsanlæg ved

Knabstrup med ramper i begge retninger. Holbæk Kommunes

kommunalbestyrelse og administration bakker op om ønsket.

Det er Knabstrup Lokalforums klare overbevisning, at den sam-

fundsmæssige værdi som tilføres ved at etablere ramper, langt

overgår den forholdsvis beskedne merudgift på (anslået 17 + 12

mio.kr.) ramperne vil koste. Hele motorvejsstrækningen mod Ka-

lundborg rummer store potentialer for udvikling af både erhverv

og bosætning samt diverse rekreative formål. Derfor vurderes det

afgørende, at der træffes kloge fremtidssikrede beslutninger, så de

nødvendige anlæg kommer med fra starten i en sammenhængende

løsning for hele strækningen.

Holbæk Kommune ønsker at øst- såvel som vestvendte ramper ind-

arbejdes i anlægsloven for at sikre den nødvendige infrastruktur, så

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 27/39

borgerne i området omkring den nyanlagte motorvej kompenseres

ift. ændringer i støj, trafiksikkerhed og trafikmængder.

Kommunen anfører, at Knabstrup er en by i udvikling hvor kom-

munen i disse år investerer mange penge i skole, børnehus og nye

boliger. Kommunalbestyrelsen stiller sig uforstående overfor at de

ramper som vil kunne forbinde Knabstrup og omegn til den nye

motorvej ikke er blevet en del af projektet. Ingen ramper vil for-

værre trafiksikkerheden og give omvejskørsel for de mange hund-

rede daglige bilister som i fremtiden ikke vil kunne tilgå Skovvejen

direkte. Der nedlægges 2 eksisterende adgange og Knabstrups bor-

gere pålægges kilometerlange omveje. Trafik i vestgående retning

vil fremover skulle køre ad den smalle Holbækvej gennem Mørkøv

for at tilgå motorvejen. Ruten er en skolevej med mange cyklende

børn.

Kommunen gør opmærksom på, at det tidligere er vurderet at ud-

gifterne til anlæg af et fuldt tilslutningsanlæg ved Knabstrup er ca.

35 mio. kr.

Kommunen anfægter, at der ikke skulle være udført modelbereg-

ninger for udformningen af østvendte ramper ved Knabstrup. Der

henvises til en trafikanalyse, som Viatrafik har udarbejdet for kom-

munen i 2022, en rapport som også er delt med Vejdirektoratet.

Trafikanalysen er vedhæftet som bilag til høringssvaret.

Med henvisning til trafikanalysen er der en forventning om 600-

800 biler på hver motorvejsrampe. Kommunen argumenterer for,

at tallet ikke er lavt sammenlignet med andre, udvalgte rampean-

læg.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at vestvendte ramper

ved Knabstrup ikke har været behandlet som et tilvalg i forbin-

delse med opdatering af projektet. Disse er derfor heller ikke mil-

jøvurderet, ligesom der ikke foreligger et konkret anlægsoverslag

for disse.

Angående de østvendte ramper ved Knabstrupskal Transportmi-

nisteriet hertil bemærke, at de østvendte ramper ved Bjergsted er

indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, så de kan etableres in-

den for anlægslovens hjemler, såfremt der findes finansiering

hertil.

Det vil altså forudsætte, at der findes yderligere finansiering, men

hvis det skulle vise sig at blive tilfældet, vil de nævnte ramper

kunne blive anlagt med hjemmel i anlægsloven.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 28/39

Vejdirektoratet oplyser, at den omtalte trafikanalyse fra Via Tra-

fik er modtaget fra kommunen og har været har været anvendt af

Vejdirektoratet i forbindelse med projektet bl.a. til vurdering af

den trafikale effekt af eventuelle ramper ved Knabstrup.

Stibro ved Tvede

Torbenfeldt Gods gør indsigelse mod den planlagte stioverføring

ved Tvede. Der argumenteres i høringssvaret for, at lovforslaget er

et forsøg på at lovliggøre et ulovligt forhold. Af høringssvaret frem-

går det, at der er ca. 47 adgangsveje til skoven, som frit kan benyt-

tes af alle. I høringssvaret argumenteres der for, at adgangen til

skoven via Knabstrup Møllebakke vil være mere sikker, og at af-

standen fra Knabstrup by til skoven via denne er sammenlignelig

med afstanden til skoven via den foreslåede stibro ved Tvede. God-

set finder endvidere, at den planlagte stibro med tilhørende ram-

per er et voldsomt indgreb i naturen, og der stilles spørgsmålstegn

ved hvor mange brugere, der reelt vil benytte stibroen. Der er fore-

taget tællinger, som indikerer, at adgangen til skoven i dag dagligt

benyttes af 9-12 personer.

Torbenfeldt Gods foreslår, at de planlagte midler til etablering af

stibro, anslået til 25-30 mio. kr., anvendes til andet formål til

glæde for flere. Ramper ved Knabstrup nævnes som en mulighed.

Holbæk Kommune mener, at etablering af en ny stibro ved Tvede

er en stor udgift med tanke på det antal brugere, som forventes at

passere dagligt. Kommunen anbefaler i stedet at pengene til stib-

roen anvendes til at etablere ramper ved Knabstrup, eller at de ind-

går i en samlet omprioriteringspulje, som kan drøftes mellem kom-

munen og Vejdirektoratet. Der gøres i høringssvaret opmærksom

på et tidligere høringssvar fra Torbenfeldt Gods.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har note-

ret sig synspunkterne om den foreslåede stibro ved Tvede. Trans-

portministeriet har dog fastholdt stibroen i lovforslaget af hensyn

til den rekreative anvendelse i området omkring Tvede.

Erhvervsudvikling og infrastruktur i Kalundborg Øst

Kalundborg Kommune bemærker, at i disse år opleves en væsentlig

vækst i kommunens erhvervsudvikling, som primært foregår i de

udlagte erhvervsområder i Kalundborg Øst. Se fig. 1.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 29/39

Kalundborg Kommune har derfor i samarbejde med Vejdirektora-

tet skitseret, hvordan der kan opnås en god vejforsyning til byud-

viklingen i Kalundborg Øst samtidig med, at kommuneplanens in-

tentioner om på sigt at forbinde rute 22 og 23 er indarbejdet.

Den eksisterende Kærbyvej nedlægges, og der etableres i stedet en

ny østligere vejforbindelse foreløbigt benævnt ”Ny Kærbyvej”. Ny

Kærbyvej vil afvikle både den nuværende lokaltrafik på Kærbyvej,

føde det nye erhvervsområde i Kalundborg Øst, og planlægges in-

den for en årrække forbundet til rute 22. Herfra kan der på længere

sigt eventuelt arbejdes videre med en forbindelse videre til Ny

Vesthavn.

Kalundborg Kommune er i gang med at detaljere planlægningen af

erhvervsområdet i Kalundborg Øst, og udbygningen forventes at

ske hurtigt og parallelt med anlæggelsen af motorvejen. På grund

af den store udbygningshastighed i området forventer Kalundborg

Kommune allerede i 2030 en ÅDT på Ny Kærbyvej på cirka 6.000

køretøjer, hvoraf en stor del skal til- eller fra motorvejen. For at

sikre en smidig trafikafvikling ønsker kommunen derfor, at motor-

vejen fra starten anlægges med østvendte ramper ved Ny Kærbyvej.

I tilknytning til dette skal det bemærkes, at frihøjden under jernba-

nen på den eksisterende forbindelse til Kalundborg Havn via Hov-

vejen er for lav til mange transporter, da frihøjden kun er 4,10 me-

ter. Dette medfører i dag uønsket passage af særtransporter ind

gennem Kalundborg bys centrum. Kalundborg Kommune beder

derfor Vejdirektoratet om at sikre, at der i forbindelse med udførel-

sen af motorvejen sikres en fremtidig forbindelse for særtranspor-

ter udenom Kalundborgs centrum. Etablering af Ny Kærbyvej og

østvendte ramper til motorvejen kan være med til at løse denne ud-

fordring, da det forventes, at Ny Kærbyvej og broen på længere sigt

vil være en del af forbindelsen til rute 22, og at vejen vil give en af-

lastning af trafikken på Hovvejen.

Arbejdet med at lokalplanlægge for kommende industri i erhvervs-

arealerne er igangsat, og det er centralt i denne planlægning, at

etableringen af Ny Kærbyvej i rammeområde K05.E10 nord for

jernbanen inklusive de østvendte ramper foregår parallelt med og i

samme takt som etablering af motorvejsstrækningen. Se oversigts-

kort fra Kalundborg Kommune i fig. 2.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 30/39

Fig. 2. Erhvervsplanlægning i Kalundborg Øst. Mens der arbejdes med projektet for en

ny underføring under jernbanen, etableres der en midlertidig forbindelse ved en kombi-

nation af nye og eksisterende veje (rød stiplet streg).

Fra Ny Kærbyvej planlægges der en øst-vestgående erhvervsvej i

rammeområde K05.E10 mellem motorvejen og jernbanen. Denne

vej skal betjene erhvervsområde K05.E11, hvor Kalundborg Forsy-

ning er i gang med at etablere et forsinkelsesbassin. Da den eksi-

sterende vej, Kærbyvej, nedlægges i forbindelse med motorvejsbyg-

geriet, er etableringen af en ny erhvervsvej afgørende for hastighe-

den, hvormed der kan planlægges for yderligere industri i området.

Den østgående erhvervsvej fra Ny Kærbyvej skal blandt andet be-

tjene erhvervsområde K05.E13, hvor lokalplanlægning for Ubberup

Industripark er igangsat. På sigt overvejes Tingvejen lukket for

tung trafik, og vejforbindelsen til rammeområdet vil derfor være

via Ny Kærbyvej. Når erhvervsvejen mellem Ny Kærbyvej og Ting-

vejen etableres i forbindelse med udviklingen af erhvervsområde

K05.E13, vil det være muligt at nedklassificere Tingvejens kryds-

ning af motorvejen til en cykelbro. Kalundborg Kommune foreslår

derfor, at der er en dialog om dette inden endelig udførelse af mo-

torvejen.

Alle vejtraceer i Kalundborg Øst erhvervsområde, både statslige og

kommunale veje, skal samtidig også fungere som forsyningskorri-

dorer til blandt andet fjernvarme med videre, hvormed en logistisk

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 31/39

sammenhæng i forhold til tilslutning også indgår i den fremtidig

planlægning for det samlede erhvervsområde.

I det foreliggende materiale angives det, at det forventes, at Ny

Kærbyvej efter krydsning med motorvejen skal føres over jernba-

nen. Kalundborg Kommune har nu fået udført skitsering og konse-

kvensvurderinger af henholdsvis en overføring og en underføring

af Ny Kærbyvej. Det fastholdes på den baggrund, at Ny Kærbyvej

bør underføres ved jernbanen. Denne løsning bør vælges både af

økonomiske årsager, for at mindske den visuelle barriere i landska-

bet og for at give bedre mulighed for vejadgang til erhvervsområdet

nord for banen.

Kalundborg Kommune ønsker et tæt samarbejde med Vejdirekto-

ratet omkring den videre detaljering og sammenhængen mellem de

to bygværker.

Det vil nedsætte både motorvejens landskabelige påvirkning og

trafikkens miljøbelastning, hvis længdeprofilet på Ny Kærbyvej kan

udføres med et promillefald på maksimalt 40 promille, som anta-

get af Vejdirektoratet i det indledende arbejde. Dette vil kunne op-

nås, hvis motorvejen kan sænkes lidt i terræn på strækningen

og/eller, hvis Ny Kærbyvej kan forskydes lidt mod øst.

Kalundborg Kommune samarbejder med lokale virksomheder om

at løse det akutte behov for at få afviklet trafikken i Kalundborg Øst

frem mod motorvejens åbning. Der er derfor lagt en plan for, hvor-

dan vejnettet kan forbindes ved hjælp af en kombination af nye og

gamle vejstrækninger, indtil en ny underføring af Ny Kærbyvej ved

jernbanen kan etableres.

Kalundborg Kommune forventer, at Vejdirektoratet på det lidt læn-

gere sigte vil indgå i et samarbejde om at udvikle sammenhængen i

vejnettet for tung trafik i området, og at Vejdirektoratet dermed vil

bidrage i planlægning og detaljering af det videre forløb af Ny Kær-

byvej frem mod rute 22.

Kalundborg Kommune forestiller sig, at det kan være en naturlig

udvikling, at Vejdirektoratet på sigt ønsker at overtage Ny Kærby-

vej som den direkte forbindelse mellem rute 22 og motorvejen

(rute 23), som den bedste rute for blandt andet tung trafik og sær-

transporter. Ved samme lejlighed kan man forestille sig, at Hovve-

jen afgives til Kalundborg Kommune.

Med etablering af Ny Vesthavn på Asnæs-halvøen samt med ud-

bygning hos de førende virksomheder inden for energiproduktion

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 32/39

og symbiose, er Kalundborg blevet et center for bæredygtig energi.

Flere igangværende projekter vil i de kommende år øge produktion

af forskellige bæredygtige drivmidler og energiformer. Blandt an-

det etableres modtageanlæg til CO2-håndtering, udbygning af

energiproduktion med power-to-x, CO2-fangstanlæg, biogasanlæg

med mere, og flere virksomheder og projekter er på vej. Samlet vil

virksomheder og projekter bidrage til en væsentlig øget lastbilstra-

fik mellem motorvejen (rute 23), rute 22 og Kalundborg Havn.

Derfor kan der ønskes en planlægning, der sikrer en mulig videre-

førelse af Ny Kærbyvej-ruten fra rute 22 mod Ny Vesthavn.

Peter Olsen og Anne Wolfenberg har flere forslag til ændringer. Det

foreslås at Ny Kærbyvej og Tingvejen erstattes af en samlet vejfor-

bindelse til den eksisterende rute 23. Det foreslås ligeledes at af-

slutte motorvejen ved Kalundborg Havn, som vurderes at give et

bedre flow i trafikken og bedre adgang til de store virksomheder i

området samt tidsbesparelser.

Et tredje forslag er at ændre det planlagte regnvandsbassin ved

Tømmerup i forhold til viden om lokale strømningsforhold.

Transportministeriet skal hertil indledningsvist bemærke, at Vej-

direktoratet har oplyst, at der har været og er en god og tæt dia-

log med Kalundborg Kommune om projektet og grænseflader til

kommunens mange projekter omkring Kalundborg Øst. Det er

centralt, at dette fortsætter.

Vejdirektoratet har oplyst, at broen hvor Ny Kærbyvej skal føres

over motorvejen er forberedt til, at der kan anlægges østvendte

ramper. Da Ny Kærbyvej er en kommunal vej og skal give ad-

gang til et kommunalt erhvervsområde, mener Transportministe-

riet, at finansiering af ramperne er en kommunal opgave.

Tilsvarende er der ikke midler i anlægsprojektet til at øge frihøj-

den under jernbanebroen på Hovvejen.

Det er centralt, at når motorvejen etableres, at der kan skabes til-

strækkelig vejadgang til og fra områderne, som motorvejen af-

skærer. Denne vurdering indgår også i den godkendelse, som

Kommissarius skal give til projektet i forbindelse med besigtigelse

og ekspropriation. Det må senere vurderes nærmere i forhold til

den kommunale fremdrift af anlæggelse af vejnettet i området,

om det er muligt at ændre Tingvejen til en cykelforbindelse. For

nuværende arbejdes videre med en vejbro.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 33/39

Vejdirektoratet vil i den videre proces med detailprojektering og i

dialog med kommunen sikre så godt et samspil med etablering af

motorvej, overføring over Ny Kærbyvej og underføring af Ny

Kærbyvej under jernbanen som muligt. Transportministeriet fast-

holder, at merudgifterne forbundet med at føre Ny Kærbyvej over

motorvejen i forhold til de oprindelige omkostninger til at an-

lægge Kærbyvej, skal afholdes af Kalundborg Kommune.

Vejdirektoratet indgår gerne på sigt i en nærmere drøftelse om-

kring perspektiverne i at videreføre Ny Kærbyvej mod syd til rute

22, herunder perspektiver i forhold til mulig omklassificering af

vejnettet i området.

Til forslaget om at lade motorvejen slutte ved Kalundborg Havn

bemærker Transportministeriet, at der vil være et omfattende

projekt, som ligger uden for det undersøgte projekts rammer.

Transportministeriet bemærker, at Vejdirektoratet i den videre

fase arbejder videre fase med en yderlige detaljering af afvan-

dingssystemet og placering af regnvandsbassiner. Det gælder

både i forhold til tekniske og arealmæssige forhold.

Støjafskærmning

Lokalforum Mørkøv, Skamstrup og Stigs Bjergby og Mørkøv Han-

dels-, Håndværker- og Borgerforening anfører i deres høringssvar,

at for mange beboere langs den kommende motorvej er det af stor

betydning, at der tages højde for, at støjen begrænses mest mulig,

men der må også her findes løsninger, der ikke samtidig medfører

andre betydelige gener. Dette er imidlertid tilfældet ved Vejdirek-

toratets forslag om støjvold ved det kommuneplanlagte, rekreative

område Rævebjerg ved Mørkøv, som anvendes til større arrange-

menter i byen, bl.a. kræmmermarked, køreselskabets stævner mv. I

lovforslaget, afsnit 9.2.5.3, bemærker foreningerne, at påvirknin-

gen af arealet vurderes at være væsentlig, når udbygningen er fær-

dig, da arealet tæt på rute 23 halveres. Foreningerne ønsker, at der

i forbindelse med detailprojekteringen kigges på løsningsmulighe-

der, der ikke påvirker arealet væsentligt.

Holbæk Kommune anfører i deres høringssvar, at de ikke kan over-

skue afledte konsekvenser for aktiviteter i området i forbindelse

med etablering af støjvold øst for Mørkøv.

Peter Olsen og Anne Wolfenberg anfører i deres høringssvar på

vegne af 77 personer med lokal tilknytning til området omkring

Tømmerup, at der skal etableres mere støjafskærmning end den

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 34/39

støjvold, der er indtænkt i projektet. Det er ønsket, at der vil blive

anvendt en palette af tiltag, så Miljøstyrelsens grænseværdi på 58

dB for boligområder ikke overskrides i Tømmerup, og at grænse-

værdien på 53 dB ikke overskrides for stilleområder, som blandt

andet omfatter Tømmerup Kirkegaard og de fredede bakker ved

Tømmerup.

NOAH – Trafik og Rådet for bæredygtig trafik anfører, at den

øgede hastighed på motorvejen medfører mere støj.

Foreningen Nej til motorvej på Røsnæs anfører, at hovedargumen-

tet for en motorvej er højere hastigheder. Det er at gå i den forkerte

retning, og de er uforstående over for, at man ikke lytter til den be-

kymring, der er i dag i forhold til støjs påvirkning af borgernes hel-

bred samt WHOs anbefalinger om at benytte en lavere støjgrænse

på 53 dB. Det bør revurderes i forhold til de i dag kendte sundheds-

mæssige gener.

Det er stærkt bekymrende, at der kun er afsat meget få midler til

støjdæmpende foranstaltninger, og kun hvor der er en samlet støj-

belastet beboelse på 6 enheder eller derover.

Projektforslaget bør omtale erstatning til de berørte beboere, og

foreningen finder, at man ud over de lovpligtige ekspropriations-

regler også bør kompensere de beboere, der får (yderligere) støjge-

ner af, at motorvejen etableres, samtidig med et fald i huspriserne.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at Forligskredsen bag

Infrastrukturplan 2035 på et møde den 28. juni 2023 har beslut-

tet, at der skal etableres motorvej på hele strækningen fra Knab-

strup til Kalundborg. Som en del af beslutningen skal der opsæt-

tes støjskærme på begge sider af vejen gennem Jyderup, og der

opsættes støjskærme ud for Tornved. Det betyder, at der opsæt-

tes/etableres lidt over 10 km støjskærme og volde i forbindelse

med projektet.

Støjpåvirkningen i områderne langs med den nye motorvej vil

ændre sig i forhold til i dag, og især for boliger i nærheden af mo-

torvejen. Undervejs passerer motorvejen flere boligområder i va-

rierende afstande fra denne (bl.a. Jyderup og Mørkøv). En motor-

vej vil ændre støjen i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt

på motorvejen man befinder sig. Man må forvente, at motorvejen

vil kunne høres i flere kilometers afstand.

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 35/39

I den opdaterede miljøkonsekvensvurdering for Kalundborgmo-

torvejen er de støjmæssige konsekvenser af motorvejen under-

søgt. Trafikken er fremskrevet til år 2040, og løsningsforslagene

kan sammenlignes med referencescenariet, som er støjpåvirknin-

gen i 2040 uden etablering af Kalundborgmotorvejen

På strækningen hvor den eksisterende vej udvides til motorvej vil

støjen øges, men støjskærme og støjvolde vil reducere støjen i for-

hold til i dag. På nybygningstrækningen vil man opleve at der

kommer støj til andre områder end i dag, modsat vil områderne

langs Holbækvej blive aflastet i forhold til i dag.

Transportministeriet er opmærksom på, at der er et ønske om

støjafskærmning øst for Mørkøv. I den videre detaljering af støj-

afskærmningen i Mørkøv vil Vejdirektoratet i dialog med de lo-

kale parter og kommunen undersøge muligheder for tilpasninger,

der så godt som muligt tilgodeser alle parter inden for rammerne

af projektet.

Det bemærkes endvidere, at der er et stort ønske om, at Miljøsty-

relsens grænseværdier for vejstøj ikke overskrides i området ved

Tømmerup. Det bemærkes, at grænseværdierne for vejstøj er vej-

ledende ved anlæg af nye veje, og at kirkebyggelinjer kan be-

grænse højden af støjvolden, som tænkes anlagt mellem motorve-

jen og Holbækvej.

Transportministeriet er opmærksom på, at støj har negative hel-

bredsmæssige konsekvenser, og at WHO i sin rapport ”Environ-

mental Noise Guidelines for the European Region” (2018) har en

anbefaling om, at støj fra vejtrafik holdes under et niveau på 53

dB, fordi højere støjniveauer kan være forbundet med negative

helbredsmæssige konsekvenser. Vejdirektoratet henholder sig dog

i vurderingerne til Miljøstyrelsens anbefalinger, da det er Miljø-

styrelsen, der i Danmark fastlægger retningslinjer til støjbeskyt-

telsesniveauet. Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke

revideret de danske vejledende støjgrænseværdier på baggrund

af WHO-rapporten. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er

grundlaget for danske myndigheders vurdering af vejstøj, og ud-

trykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er

miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel (Miljøstyrelsens

vejledning nr. 4/2007 om ”Støj fra veje”). Den vejledende grænse-

værdi for boliger er fastsat til 58 dB.

Efter ibrugtagning af vejanlægget vil der være en mulighed for at

rette henvendelse til Ekspropriationskommissionen med henblik

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 36/39

på erstatning, hvis man som nabo til vejanlægget føler, at ens tå-

legrænse er overskredet. I forhold til ændring af ejendommes

værdi som følge af støjpåvirkning, så har en vurdering af vejpro-

jektets betydning for ejendomspriserne ikke indgået i opdaterin-

gen af miljøkonsekvensvurderingen. Helt overordnet kan man

sige, at støjpåvirkningen kan trække boligpriserne i nedadgående

retning, mens lettere adgang til motorvejsnettet kan trække bolig-

priserne i opadgående retning. Det er ikke vurderet, hvordan den

samlede påvirkning vil være.

Ledninger

FDO (Foreningen Danske Olieberedskabslagre) bemærker, at hen-

set til, at FDO’s ledninger er kritiske for projektet, opfordres Vejdi-

rektoratet til i lovforslaget at forholde sig til, hvad der skal ske, hvis

FDO ikke kan opnå frivillige aftaler med lodsejerne. Pt. står der

bl.a., at anlægsloven ikke indeholder hjemmel til, at der kan ek-

sproprieres til flytning af ledninger.

Energistyrelsen bemærker, at lovforslaget ikke indeholder hjemmel

til ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands ejen-

dom og gør opmærksom på, at der pågår en afklaring af, om der er

hjemmel til ekspropriation af arealer til omlægning af Foreningen

af Danske Olieberedskabslagres (FDO´s) rørledninger i forbindelse

med anlæg af 3 etape af Kalundborgmotorvejen. Rørledningerne

indgår i det danske olieberedskab, men de anvendes også i forbin-

delse med olieforsyningen af Sjælland. Der findes regler om ek-

spropriation for så vidt angår ikke-statslige foranstaltninger i for-

bindelse med udførelsen af opgaver inden for beredskabet i bered-

skabslovens § 38, stk. 2. Loven hører til under Forsvarsministeriet,

men det er er Energistyrelsen (Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steren), der skal udstede tilladelsen til ekspropriation i henhold til

bestemmelsen. Det er uklart for Energistyrelsen, om der er til-

strækkelig hjemmel til at tillade ekspropriation til omlægning af

olierørledningerne, når omlægningerne er forårsaget af et vejpro-

jekt. Energi og Forsyningsministeriet igangsat en anmodning til

Forsvarsministeriet om en fortolkning af beredskabslovens § 38,

stk. 2, for at få afklaret, om den kan udstrækkes til at gælde ekspro-

priationer til fordel for omlægning af FDO´s rørledninger i forbin-

delse med et vejprojekt.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at til anlæg af motorvej

vedtager Folketinget en anlægslov, der bemyndiger transportmi-

nisteren til at gennemføre projektet som beskrevet i loven. Der er

hjemmel til ekspropriation til anlæg af offentlig vej i vejlovens §§

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 37/39

96-97. Servitutrettigheder over arealet ophæves og eksisterende

rettigheder over arealet bortfalder, jf. vejlovens § 98, stk. 1-2.

Anlægsprojektet vil typisk nødvendiggøre flytning af en række

forskellige typer af forsyningsledninger. Til opretholdelse af de

respektive formål med ledningerne skal de placeres på andre

ejendomme, hvilke som udgangspunkt sker ved frivillig aftale

med lodsejere eller ved ekspropriation med hjemmel i den rele-

vante særlovgivning for de pågældende ledninger. Anlægsloven

indeholder ikke særskilt hjemmel til ekspropriation til placering

af de ledninger, det er nødvendigt at flytte, som følge af at ekspro-

priation af et areal til anlæg af motorvej.

Det er ministeriets opfattelse, at der i beredskabslovens § 38, stk.

2, er en ekspropriationshjemmel til fordel for FDO’s ledninger. På

den baggrund vurderer Transportministeriet ikke, at anlægslo-

ven skal indeholde en ekspropriationshjemmel til fordel for FDO.

4. Høringssvar vedr. udbygning af rute 15

Ringkøbing-Herning.

Ringkøbing-Skjern Kommune udtrykker, at man ser meget frem

mod udbygningen af rute 15 og ser meget positivt på, at der nu ved-

tages en anlægslov for projektets udførelse.

Ad. § 1, stk. 2: Kommunen ser positivt på, at de i bilag 3 viste vej-

strækninger nedklassificeres til kommunevej.

Kommunen ser de nævnte grusveje, der skal vejbetjene ejen-

domme, som private veje eller private fællesveje med kommunen

som vejmyndighed, og de forventes derfor overdraget af anlægs-

myndigheden til de respektive ejere og brugere. Teksten i anlægslo-

ven ønskes justeret i henhold til ovenstående.

Kommunen ønsker, at følgende delprojekteter bliver en del af ud-

bygningsprojektet, og dermed medtages i forslaget til anlægslov:

1. Hankeanlæg (kryds i to plan) ved Vorgod Barde

2. Overførsel af Knivsbækvej ved Videbæk, alternativ en pa-

rallelvej nord for rute 15 fra Knivsbækvej til Timringvej

3. Hankeanlæg (kryds i to plan) ved Brejning – inkl. raste-

plads mellem rute 15 og rute 11

Transportministeriet skal hertil bemærke, at teksten i lovforslaget

bemærkninger til § 1 vil blive præciseret, således at det fremgår,

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 38/39

at lokalveje til betjening af en eller flere ejendomme vil blive klas-

sificeret som private veje eller private fællesveje.

De tre delprojekter, der ønskes optaget i forslaget til anlægslov, er

ikke en del af den politiske aftale om projektet. På denne bag-

grund er delprojekterne ikke en del af lovforslaget.

Herning Kommune udtrykker tilfredshed med, at kommunens øn-

ske til linjeføring syd om Haunstrup – forslag 4B – er imødekom-

met.

Kommunen anbefaler, at der bliver lavet et 2 plans kryds ved Fjel-

stervangvej ved Haunstrup, da det vurderes at give bedre trafiksik-

kerhed og fremkommelighed, forbedret adgang til Jyllands Park

Zoo og en sikker krydsning for cyklister.

Kommunen anbefaler desuden, at projektet også skal omfatte en

mere dynamisk tilslutning til motortrafikvejen syd om Herning, da

der opleves kødannelse for bilister fra vest mod øst.

Kommunen ønsker at fremme cykeltrafik og anbefaler på den bag-

grund, at det etableres cykelsti på hele projektstrækningen.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at 2-plans krydset ved

Haunstrup i miljøkonsekvensvurderingen blev beskrevet som et

muligt tilvalg. Den mere dynamiske tilslutning til motortrafikve-

jen syd om Herning blev ligeledes undersøgt som en del af projek-

tet. Ingen af disse delprojekter indgår i det politisk besluttede ud-

bygningsprojekt.

Som udgangspunkt vil der ikke være cykeltrafik på rute 15 efter

gennemførelse af udbygningsprojektet. Cykeltrafikken skal an-

vende vejene langs rute 15. Med de ændringer af projektet, der er

gennemført på baggrund af den offentlige høring, vurderes for-

holdene for cyklister at blive forbedret væsentligt i forhold til da-

gens situation.

Green Power Denmark og Vestas bakker begge op om projektet for

udbygning af rute 15. Man støtter, at anlægsloven indeholder hele

strækningen frem til Røgind, men bemærker også, at der stadig

skal findes finansiering til den 5,4 km lange strækning fra Atte-

nagrevej til Røgind.

Man bemærker desuden, at antallet af vindmølletransporter for-

ventes at stige, og at vindmøllekomponenterne forventes at blive

L 17 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 39/39

større. Det betyder, at vejnettet bør fremtidssikres, sådan at vejnet-

tet kan håndtere denne udvikling.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det projekterede vej-

projekt er forberedt for de kendte vindmølletransporter til og fra

produktions-, service og lagerfaciliteterne i området. Der er ind-

ledt en dialog med Vestas om den konkrete udformning af de

kryds, hvor virksomheden har transporter til, fra eller på tværs af

rute 15.