Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning.

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg vil byde velkommen til, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg vil lige starte med at sige, at jeg er her som vikar for hovedordføreren, hr. Thomas Jensen, og at jeg blev indkaldt til den her debat i morges kl. 7.15, så jeg vil derfor tillade mig at læse hans tale op.

Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at Danmark hænger godt sammen, så der er bedre muligheder for erhvervsudvikling med fastholdelse og skabelse af nye arbejdspladser i hele landet, og så skal lønmodtagerne let kunne komme frem og tilbage på arbejde. Det er det, der er hovedformålet med dette lovforslag, hvor vi sætter rammerne for udbygningen af rute 15, Ringkøbing-Herning, udbygningen af motorvej E20/E45 ved Kolding og anlægget af Kalundborgmotorvejens tredje etape. Erhvervsudviklingen i Ringkøbing og Kalundborg styrkes betragteligt med disse projekter, og trængslen ved Kolding aflastes med et nyt motorvejsspor i begge retninger mellem motorvejskryds Kolding og Kolding Vest, dvs. på den strækning, hvor den øst-vest-gående E20 ligger oven i den nord-syd-gående E45.

Lovforslaget udmønter tre konkrete projekter fra aftalen »Infrastrukturplan 2035«. På den del af det danske motorvejsnet, hvor to store motorveje ligger oven i hinanden, er der ualmindelig meget trængsel. Det er derfor hårdt tiltrængt, at motorvejen ved Kolding mellem motorvejskryds Kolding og motorvejskryds Kolding V udbygges med et ekstra spor i hver retning. Det, der foreslås ved anlægget af tredje etape af Kalundborgmotorvejen, er, at den eksisterende landevej mellem Knabstrup og Kalundborg opgraderes og udbygges til motorvej, mens der på den sidste del mellem Svebølle og Kalundborg etableres ca. 9 km ny motorvej. Der foreslås dermed i alt ca. 28 km ny motorvej på strækningen mellem Knabstrup og Kalundborg, således at der kommer motorvej hele vejen fra Kalundborg til hovedstadsområdet. Det er tiltrængt med alle de arbejdspladser, der etableres i Kalundborg, herunder udviklingen af en meget central havn.

Med hensyn til Ringkøbing i det midt- og vestjyske er vi glade for udbygningen af rute 15 mellem Herning og Ringkøbing plus Herning-Ringkøbing til 2+1-vej. Den strækning, der anlægges med dette lovforslag, er fra Røgind til tilslutningsanlægget ved Messemotorvejen i Snejbjerg. Størstedelen af strækningen udbygges til 2+1-vej, hvor der etableres et overhalingsspor, så der bliver en sikker mulighed for overhaling på skift mellem de to færdselsretninger. Derudover etableres der en række nye lokale vejforbindelser til ejendomme og boliger langs udbygningsstrækningen. På strækningen mellem Nordre Ringvej og Søndre Ringvej ved Ringkøbing til Røgind, som ikke udbygges til 2+1-vej, foreslås det at udføre punktvise forbedringer i form af en eksisterende rundkørsel og et nyt kryds ved et planlagt erhvervsområde.

Når vi anlægger veje, hvor der skal køre flere biler med høj hastighed, skal vi tænke på, hvordan vi kan holde støjen nede. Der indarbejdes støjreducerende tiltag i motorvejsprojekterne. Ved Kolding forventes det, at projekter delvis kan genanvende en del af den eksisterende støjskærm, som står mellem Egtvedvej og tilslutningsanlæg 63, Bramdrupdam, samt fra tilslutningsanlæg 63 mod nordøst. Derudover etableres i alt 1.600 m ny støjafskærmning på den strækning, hvor motorvejen udbygges. På Kalundborgmotorvejen foreslås der etableret i alt ca. 11 km støjafskærmning, heraf ca. 8 km støjskærme. Den præcise udformning og fordeling af skærme og støjvolde vil først blive fastlagt ved detailprojekteringen af vejanlægget.

På rute 15 mellem Ringkøbing og Herning er der indarbejdet støjdæmpende tiltag ved bysamfund og samlede bebyggelser, som skal forbedre støjforholdene og afværge den øgede støjvirkning. Der foreslås etableret støjafskærmning ved Nørhede og Opsund samt ved Højbovej og Hybenvænget i Videbæk, og den præcise udstrækning af den enkelte støjskærm og/eller støjvold vil blive detailplanlagt i forbindelse med udførelsen af projektet. Desuden er det værd at fremhæve, at lovforslaget sikrer, at Vejdirektoratet kan etablere en ordning, hvor der ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særlig støjramte efter anlæg af motorvejen.

Alt i alt er det et godt forslag for tre forskellige områder i Danmark, som bliver bedre forbundet med resten af landet, og hvor der fjernes trængsel fra trafikanterne. Det er supergode projekter, som Socialdemokratiet naturligvis støtter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Vi byder velkommen til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Formålet med lovforslaget er at udmønte dele af den politiske aftale om infrastrukturplan 2035, da lovforslaget bemyndiger transportministeren til at udbygge motorvej E20/E45 ved Kolding og anlægge Kalundborgmotorvejens tredje etape samt at udbygge rute 15 mellem Ringkøbing og Herning.

Infrastrukturen binder landet sammen, og den sørger også for, at vi slipper af med noget af den trængsel, vi allerede har fået skabt, men infrastrukturen er altså også forudsætningen for jobskabelse, vækst og bosættelse, og det er de tre vejetableringer rigtig gode eksempler på. Der har været en hel diskussion om, hvorvidt det er de rigtige løsninger, nok primært omkring Kalundborgmotorvejens tredje etape, hvor man lokalt gerne så, at nogle løsninger var anderledes. Det fik vi løst i rimelig grad, men alle ønsker har ikke kunnet imødekommes, hvilket der eksempelvis kan være tekniske eller økonomiske grunde til.

Men alt i alt er det lykkedes at finde gode, pragmatiske løsninger, der giver en bedre infrastruktur og forhindrer trængsel. Jeg lægger mig helt op ad de meget tekniske gennemgange, som min ordførerkollega fra Socialdemokratiet kom med omkring de enkelte projekter, og jeg kan til slut sige, at Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Jeg byder velkommen til hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det. Lovforslaget er en del af udmøntningen af den store politiske aftale på transportområdet, infrastrukturplan 2035, som har til formål at styrke infrastrukturen i Danmark og skabe bedre sammenhængende vejforbindelser i hele landet.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det handler om politisk prioritering, når nogle projekter tilvælges og andre fravælges. I dette konkrete lovforslag handler det bl.a. om at bemyndige transportministeren til at udbygge motorvej E20/E45 ved Kolding med et ekstra spor i hver retning, at udbygge af tredje etape af Kalundborgmotorvejen og ikke mindst at udbygge rute 15 mellem Ringkøbing og Herning med en 2+1-vej på dele af strækningen, som tidligere er blevet fravalgt.

Derfor er jeg glad for, at vi i forbindelse med udmøntningen af land og by-puljen i fællesskab har besluttet, at der afsættes midler til de førnævnte projekter, så de alligevel kan gennemføres og kan være til glæde lokalt og på sigt forbedre trafikforholdene. Der vil naturligvis altid være nogle negative konsekvenser ved så store anlægsprojekter som disse, men i det store hele mener vi i Moderaterne, at gevinsterne er større, og derfor bakker vi op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Have fra Moderaterne, og jeg byder velkommen til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Her får vi jo så endnu en tre-i-en-løsning, hvor det, der måtte synes at være tre anlægslove, er blevet til én anlægslov. Fælles for projekterne er selvfølgelig, at det er en del af aftalen om infrastrukturplan 2035 – en aftale, vi i SF er en del af. Det er dog ikke alle tre projekter, jeg i dag er lige glad for at skulle godkende; særlig er der et projekt, der har skabt meget bøvl, og det drejer sig om Kalundborgmotorvejen.

Man kan i høringsnotatet læse, at mange stiller sig kritiske over for processen – det er et kor, jeg desværre må stemme med i. Borgere og organisationer føler sig ikke hørt i en proces, der er endt med en fordyrelse på over en ½ mia. kr., en fordyrelse, der resulterer i, at projektet ikke længere er samfundsøkonomisk rentabelt.

Som ordfører og medlem af forligskredsen stemmer jeg selvfølgelig for et projekt, vi har aftalt at gennemføre, og som sikrer mobilitet og vækst i det vestsjællandske. Men jeg håber, at man i regeringen lytter til den kritik, der kommer fra flere kanter om netop dette projekt, for det er også et projekt, der har født borgergrupper og er kilde til mange frustrationer, langt flere end de to andre vejprojekter i dette lovforslag, hvilket klart viser, at der ikke er tale om automatiske ikke-i-min-baghave-reaktioner.

Ser man på de andre projekter, er modstanden langt mindre, og ønskerne handler mest af alt om tilføjelser. Her er vi i SF især glade for de positive effekter for vindmølletransporter, som udbygningen af rute 15 får. Vi kommer til at stemme for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Dette er et forslag om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15, Ringkøbing-Herning. Udbygningen af motorvej E20/E45 omkring Kolding er et meget ventet projekt for området langs hele den rute. Der er her tale om væsentlige forbedringer set i lyset af de store trængselsproblemer, vi har set vokse konstant. Det stemmer vi selvfølgelig for i Danmarksdemokraterne. Anlægget af Kalundborgmotorvejen og at koble Vestsjælland på motorvejsnettet anser vi for endnu en positiv og vigtig udvidelse i forhold til Kalundborg og områdets meget erhvervsliv samt ikke mindst for den almene personbilstrafik langs hele ruten.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at gøre opmærksom på de mange henvendelser og bekymringer, der har været i lokalområdet, vedrørende bl.a. tilkørselsramper, der bør overvejes ændret eller flyttet, inden det er for sent. Her tænker jeg på Bjergsted og andre lokale udfordringer forbundet med udbygningen. Jeg er enig i udlægningen fra ordføreren for SF, nemlig at der har været et stort forarbejde og gode argumenter, så jeg vil opfordre til, at der bliver kigget på de ting, der bliver nævnt her.

Sidst, men ikke mindst, er der udbygningen af rute 15, Ringkøbing-Herning, til en 2+1-vej, der vil være en kæmpe lettelse for de mange, der i årevis har kørt bag en vindmølletransport på vej til og fra deres daglige gerninger. Det er endnu en milepæl, vi i Danmarksdemokraterne har kæmpet for, og en milepæl, der støtter op om den grønne produktion og det lokale erhvervsliv. Og det er igen som nævnt til stor lettelse og glæde for de mange lokale.

Jeg vil dog bruge lejligheden til at nævne en bekymring omkring de mange skoleelever, der skal passere, bl.a. ved Varde. Der er stillet forslag, der bør overvejes og ses på igen. Det er trods alt vores unge mennesker og børn, der skal passere en trafikeret vej.

Så vil jeg på vegne af Danmarksdemokraterne gerne gøre opmærksom på, at vi er meget glade for, at forligskredsen bag aftalen om infrastrukturplan 2035, som vi jo desværre endnu ikke er med i, har taget hånd om og fundet løsninger på de udfordringer, der var ekstraordinære omkring bl.a. Kalundborgmotorvejen og rute 15, Ringkøbing-Herning-vejen. Med det vil jeg sige, at vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder velkommen til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Så kommer vi i gang – endelig i gang, skulle jeg næsten til at sige – med at udbygge motorvej E20 og E45 ved Kolding, anlægge Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygge rute 15 mellem Ringkøbing og Herning. Det er et arbejde, der har været længe undervejs, og uden at gå ind i alle detaljer omkring udbygningerne ved enten Kolding, rute 15 eller Kalundborg vil jeg sige, at selv om man ved Kolding godt kunne have tænkt sig, at vi sådan lige fortsatte ned til Kolding Syd, når vi nu var i gang, er det ikke med i første omgang. Jeg vil dog gerne takke ministeren og ministeriet for det meget, meget fine og grundige arbejde, der har været med alle de her tre processer og også muligheden for at ændre nogle ting undervejs. Det har jeg i hvert fald selv været meget, meget glad for, og jeg synes også, at mine ordførerkollegaer har været meget, meget gode og pragmatiske i den retning.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg i virkeligheden nok har det lidt ligesom ministeren, nemlig at det her med at komme ud i landet og ud at opleve de her projekter, vi står med, er noget, som er værd at bruge tid på, og da livet skal være sjovere end at se fjernsyn, brugte jeg her for relativt nylig en onsdag aften på at køre ud med en af vores byrådskollegaer oppe omkring Holbæk-Kalundborg-området for at kigge lidt på de udbygninger, vi skulle lave. Det er jo altid rart på den måde at komme ud at sparke dæk. Der faldt jeg så sammen med ham over et område, hvor vi har en større lastvognsvirksomhed, som har ind- og udkørsler, som så desværre ikke er med. Jeg har været mine notater igennem og kan sige, at det er området omkring Bødkervej med en udfletning til noget, der hedder Cementvejen. Der fik vi oplyst, at der kører ca. 132.000 lastbiler om året på det stykke, og det har vi simpelt hen ikke fået med. Jeg forventer, det er Vejdirektoratet, som ikke har været helt i mål med det, og jeg synes jeg da i hvert fald lige, vi skal kigge på her i processen, om der er noget at gøre. For som formand for Færdselssikkerhedskommissionen kan jeg godt være lidt i hvert fald nervøs for det ret massive antal lastbiler på en relativt kort strækning. Så det kunne være, at vi skulle prøve at gøre noget ved det.

Ellers kan jeg sige, at vi støtter forslaget, og jeg skulle hilse fra Liberal Alliance, ligesom jeg i øvrigt også skulle ved det sidste forslag, og sige, at de også bakker op om det. Tusind tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og næste ordfører er fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Velkommen.

Mange tak. Jeg går som tidligere nævnt ikke ind for bunkelovforslag, og her har vi igen et bunkelovforslag med tre forslag, der intet har med hinanden at gøre. Den eneste fælles overskrift, jeg kan finde, er: Så meget motorvej som muligt over det meste af landet. Og det er selvfølgelig ikke nogen særlig flatterende titel på et lovforslag.

Så er der en del misforståelser. Der er nogle, der tror, at man afhjælper trængsel ved at bygge flere veje. Al forskning viser, at mere vej fører til mere trafik og fører til flere biler, og der er ikke noget som helst belæg for, at trængslen forsvinder af det. Og det gælder umiddelbart for to af forslagene.

Så vil jeg fremhæve forslaget om Kalundborgmotorvejen som et særlig ondartet eksempel på dårlig proces. Vi er – foreløbig, må jeg understrege – endt med en fordyrelse på ½ mia. kr. og en ministerielt støttet regnemaskine, der når frem til, at den samfundsmæssige værdi er negativ.

Enhedslisten stemmer imod hele forslaget.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Det er, fordi jeg blev så glad, at jeg var lige ved at trille ned ad stolen, da fru Jette Gottlieb sagde: Mere asfalt til hele landet. Jeg tænkte: Endelig – endelig – har Enhedslisten set lyset. Og der blev jeg nok positiv lige hurtigt nok. Men når fru Jette Gottlieb siger, at mere asfalt i sig selv de facto vil føre til mere bilisme, er det så ikke bare, fordi vi godt ved, at den offentlige transport ikke virker? Og folk skal jo transporteres rundt, og hvis man skal transporteres rundt, hjælper det selvfølgelig på muligheden for, at man får lyst til at købe en bil, at der også er en vej i nærheden.

Ordføreren.

Jeg tror, at spørgeren glemmer, at cirka en tredjedel af befolkningen ikke har det valg. En tredjedel af befolkningen kan ikke bare køre bil, og det kan de ikke, fordi de er for unge eller for gamle eller for fattige eller muligvis har en klimabetinget modvilje mod at køre bil. En tredjedel af befolkningen vil være afhængige af, at der findes en kollektiv trafik, og derfor er det selvfølgelig Enhedslistens meget klare princip, at den kollektive trafik skal udbygges, så den i enhver henseende dækker behovet for danskere i hele landet.

Spørgeren.

Nu er det heldigvis sådan, at Nye Borgerlige jo har løsninger på i hvert fald de fleste af de problemstillinger. Man kan sige, at i forhold til de unge skal vi jo bare sørge for, at de kan få lov til at køre bil noget tidligere; i forhold til de fattige skal vi jo bare fjerne afgifterne på bilerne. Med hensyn til de ældre er jeg fuldstændig enig med fru Jette Gottlieb i, at de selvfølgelig skal have mulighed for at blive transporteret rundt, og der skal vi jo have noget af det, vi talte om før, nemlig en liberalisering af taxiloven. Og dem, som af klimabetingede grunde ikke har lyst til at køre i en bil, skal have lov til at gå lige nøjagtig derhen, hvor de har lyst.

Ordføreren.

Jeg forstår på spørgeren, at vi har fuldstændig diametralt modsatte løsningsforslag på alle punkter.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Sammenhæng i hele landet er selvfølgelig vigtigt, og derfor er Radikale Venstre ligesom en lang række andre partier også med i aftalen om infrastrukturplan 2035. Projekterne i dette lovforslag udspringer alle af præcis denne aftale, som vi derfor selvfølgelig også står bag.

Når det er sagt, er det ikke, som fru Sofie Lippert nævnte i sin tale, fordi alle projekter i en stor aftale er noget, som man er lige glad for, og det er jo ikke sådan, at vi i Radikale Venstre jubler, hver eneste gang der bliver anlagt en ny motorvej. Vi kan se i høringssvarene, at der især for visse af projekternes vedkommende er en meget stor modstand, og også, at de er blevet ekstremt fordyrede, hvilket også gør, at de samfundsøkonomisk ikke længere er rentable.

Det er også klart, at anlægsprojekter af den her dimension altid vil have konsekvenser for dem, der bor i området, for miljøet og for klimaet, både positive og negative, og derfor kommer vi også til at følge disse projekter nøje: Hvad betyder det klimamæssigt, miljømæssigt og samfundsøkonomisk – hvad er konsekvenserne af det? Men da det er en del af aftalen IP35, bakker vi naturligvis op.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil sige, at fra Dansk Folkepartis side er vi selvfølgelig rigtig glade for at stå her i dag og førstebehandle det her forslag. Dansk Folkeparti har jo i mange år kæmpet for at få Kalundborgmotorvejen afsluttet. Kalundborgmotorvejens tredje etape var jo sådan set med i den aftale om infrastruktur, som Dansk Folkeparti indgik med den daværende VLAK-regering tilbage i 2019, og heldigvis kom tredje etape også med i infrastrukturplanen for 2035, som Dansk Folkeparti jo også er en del af.

Det er rigtig vigtigt for det nordvestsjællandske område, at vi nu langt om længe får anlagt tredje etape af den her motorvej, og vi er meget glade for, at det er en hel motorvej, vi får. Da Vejdirektoratet i foråret bedyrede, at der ikke var penge til hele projektet, og at strækningen mellem Jyderup og Bjergsted måtte fastholdes som en motortrafikvej, slog vi i Dansk Folkeparti hurtigt fast, at det selvfølgelig var fuldstændig uacceptabelt. Nu har vi i flere årtier kæmpet for en motorvej hele vejen fra Kalundborg, og så skulle borgerne i Nordvestsjælland ikke nøjes med en halvfærdig løsning.

Kalundborg er en by med en enorm udvikling. Mærsk har anlagt en stor terminal ved Kalundborg Havn, og Novo Nordisk investerer i øjeblikket 18 mia. kr. i en udvidelse af deres fabriksanlæg i Kalundborg. Det er vigtigt, at forbindelserne til resten af Sjælland og hovedstadsområdet bliver opgraderet. Etableringen af Kalundborgmotorvejens tredje etape vil også sikre den positive udvikling, som Kalundborg by jo har været inde i, og den spreder sig selvfølgelig rundtomkring til hele det nordvestsjællandske område.

Vi er også meget glade for, at den meget tiltrængte udbygning fra seks til otte spor af motorvejen uden om Kolding bliver realiseret. 87.000 bilister passerer hver evig eneste dag afkørsel 62 og 63 på E20 og E45 i begge retninger, så man kan vist rolig sige, at der er brug for udbygningen af den her del af den sønderjyske motorvej. Der er vi også rigtig glade for, at vi er med i udbygningsloven.

Dansk Folkeparti er også glade for, at vi er med i udrulningen af rute 15 mellem Ringkøbing og Messemotorvejen. Det er især vigtigt for os at sikre, at der bliver etableret nye lokalveje på strækningen, der muliggør, at man stadig kan krydse rute 15.

Med de ord kan jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Alternativet kan ikke stemme for det her lovforslag. Lovforslaget vil nemlig give transportministeren bemyndigelse til at udbygge motorvej E20 og E45 ved Kolding og bemyndigelse til at anlægge Kalundborgmotorvejens tredje etape, og så vil det give bemyndigelse til at udbygge rute 15 mellem Ringkøbing og Herning.

Vi står midt i et eskalerende klimakollaps, der kalder på omgående handling, og derfor er det fuldstændig uansvarligt at udbygge motorvejsnettet. Faktisk er det her lovforslag jo en del af en større pakke af motorvejsprojekter, der er blevet aftalt i infrastrukturaftalen for 2035, hvor der i alt anlægges nye motorveje for 26 mia. kr.

Det er penge, som vi i stedet for bør bruge på at udbygge vores cykelnet. Vi burde skabe bedre rammer for delebiler og samkørsel, og vi bør bruge pengene på at forbedre og udbygge vores offentlige transport. Alternativet vil både i dag og fremover kæmpe for vores bæredygtige fremtid. Det gælder både i forhold til det her lovforslag, men det gælder også andre fossile lovforslag, der hører fortiden til, og derfor vil jeg også på talerstolen benytte min taletid til at takke alle de mange grønne og progressive klimaaktivister, der arbejder og kæmper hver dag for, at vi trækker i nødbremsen og tager samfundet i en helt anden bæredygtig retning.

Herudover finder Alternativet det stærkt problematisk, at det her lovforslag behandler tre anlægsprojekter på en gang. Det giver et yderst uoverskueligt og sammenblandet høringsmateriale på 160 sider, og det kan afholde borgere og organisationer fra at indsende høringssvar. Vi mener, at store milliarddyre anlægsarbejder bør behandles separat.

Endelig hæfter vi os ved, at natur, biodiversitet og klima ikke er blevet prissat i beregningerne i det, der er blevet fremsat her. Når man bygger, bør man også værdisætte den natur og den jordklode, som vi skader. Det er ikke kun tidsbesparelser, der har en værdi for samfundet. Det er også den jordklode, vi lever på, og jeg ser, at Transportministeriet i høringssvarene får sagt, at der ikke i dag er retningslinjer, der gør det muligt at prissætte natur, klima og biodiversitet.

Der må jeg altså bare sige, at så synes jeg, vi har et Transportministerium, som skal til at få opdateret deres egne beregninger. Vi har i dag grønt bnp, og der er allerede lavet nogle formler, der gør det muligt for os at prissætte vores jordklode. Der er mange forskere, der har givet deres eget bud på, hvordan det kan gøres. Hvis vi skal mod et bæredygtigt samfund, kræver det en bæredygtig økonomi. Det kræver, at vi værdisætter vores egen jordklode, sådan at når vi tager beslutninger, sikrer vi, at vi også har jordkloden med i vores overvejelser.

Derfor vil jeg gerne spørge transportministeren, når transportministeren kommer op på talerstolen senere, om transportministeren er påvirket af den del af høringssvaret omkring prissætning og værdisætning af vores natur, klima og biodiversitet, og om transportministeren vil tage handling, for at vi kan få nogle retningslinjer, der gør det muligt for embedsværket at prissætte de her ting. Tak for ordet.

Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak for det, og mange tak for talen. Vi er sådan set enige i, at klimabelastningen i Danmark jo virkelig er en stor udfordring og en udfordring, som vi skal italesætte. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre ordføreren i forhold til nogle konkrete eksempler. Der er jo de tunge containere, der skal fra Kalundborg og ud på resten af Sjælland. Der er også vindmølletransporterne på rute 15, og det går jeg ud fra at ordføreren er meget interesseret i at få til at køre i en gnidningsfri proces. Men i forhold til sådan et lastvognstog, som kommer med en vindmøllevinge, og som skal køre stop and go hele tiden – langsomt og så med højere hastigheder osv. – er det så ikke bedre for klimaet at få en jævn hastighed på lastbilen, så den simpelt hen udleder mindre CO2, fordi den ikke skal gasse op og ned hele tiden?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg skal lige forstå spørgsmålet. Spørger spørgeren, om vi skal sætte hastighedsgrænsen op, eller spørger spørgeren, om udbygningen af motorvejsnettet er nødvendig for, at lastbilerne kan køre uden at skulle bremse? Jeg forstod bare ikke lige, hvad spørgsmålet var.

Så giver jeg spørgeren sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Mange tak for det. Det, som jeg spurgte om, var, at når vi nu udvider motorvejsnettet, får man jo en mere jævn hastighed på et lastvognstog. Så når man nu transporterer f.eks. vindmøllevinger eller naceller rundt i landet, er det så ikke bedre, at vi har en jævn hastighed i stedet for sådan noget stop and go for et lastvognstog?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Så forstår jeg det bedre. Det er jo rigtigt nok, at det at lave stop and go, når man kører i et fossilt fartøj, en elbil eller en ellastbil, er noget, der øger energiforbruget. Så det er rigtigt nok, at en jævn hastighed er bedst, når vi skal transportere ting rundt. Det synes jeg bare ikke opvejer den CO2-udledning, der vil være ved at anlægge projekterne, og også den CO2-udledning, der vil være, ved at flere fremover vil køre i bil i fossile fartøjer i flere årtier på de her motorveje, før vi er kommet igennem med omstillingen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er næste ordfører hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Jeg er ikke sikker på, at man må drikke champagne i Folketinget, men for et parti som Nye Borgerlige er sådan en dag, hvor vi får mere asfalt, en dag, hvor man burde skåle lidt, ikke? For vi er jo lidt pragmatisk indrettet, så vi ved, at der går lang tid, før vindmøllevinger bliver drevet rundt ved cykelkraft. Når du skal ud mod Kalundborg, hvor der kommer en motorvej, kan man bygge alle de cykelstier, man vil, men de tjener ikke det formål, de skal, og som er grunden til, at vi bygger en motorvej. Ovre ved Kolding bliver jeg nødt til at sige, at det faktisk godt kunne være hurtigere at være Kyllingen, for der er trafikken så tæt og så stillestående, at man faktisk nok godt kunne vinde noget ud over god kondition og store lårmuskler ved at tage cyklen. Det gælder et ret langt stykke derovre. Men er det realistisk, er det pragmatisk, og er det noget, der gør, at danskerne har et liv, der er værd at leve eller kan leves? Nej, det er det jo ikke.

Så jeg bliver jo forvirret, når jeg hører et argument for, at vi skal have flere cykelstier, og ja, det skal vi de steder, hvor det giver mening, og så skal vi bygge noget motorvej og lægge noget asfalt der, hvor dét giver mening. Der er ordførere for partier, som i mange år har fortalt, at elbiler var lyksaliggørende i sig selv, CO2-neutrale, og at de var gode for klimaet. Så hører vi en ordfører i dag, der siger, at flere motorveje betyder flere biler, og så lægger jeg jo to og to sammen og tænker, at det vil sige, at med flere motorveje og flere elbiler er vi faktisk i gang med at redde klimaet en lillebitte smule i dag, og så burde vi bare alle sammen være glade og ligesom Nye Borgerlige synes, at det er en festdag, når vi endelig efter masser af års kamp for at få bare lidt fornuft ind i, hvor der blev lagt asfalt i Danmark, får mere asfalt.

Jeg havde da nogle forslag i forhold til Nordjylland også, men vi fik ikke lov at komme med, heller ikke den her gang, så vi må jo cykle rundt med fisketransport og grise, og hvad vi ellers gør, som man åbenbart kan se er løsningen. Indtil da håber vi jo, at det her bliver bygget smertefrit.

Jeg vil dog give nogle af ordførerne ret i, at når vi bygger store anlægsprojekter, er det træls bagefter at læse herinde, at der har været en proces, der har været uigennemskuelig, og hvor ministeriet har kunnet agere bedre på det. Det skal vi gøre bedre, og det skal vi snakke om i udvalget, for det skal simpelt hen gøres bedre. Og ja, det er træls, når vi laver store samlelove på den her måde. Ministeren har haft det nemt i dag. Der er kommet tre lovforslag, men der burde have været ni lovforslag i dag, bare for at have gjort det på en ordentlig måde. Men det er jo en anden diskussion, og den må vi tage på et andet tidspunkt.

I Nye Borgerlige er vi så glade for, at vi får noget mere asfalt i Danmark i dag. Det gør danskerne mere frie og landet mere rigt. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det transportministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg sad lige og var ved at skrive notater til de spørgsmål, der kom, så nu nåede jeg ikke at skrive, at der var endnu en ordfører, der beklagede sig over samlelovforslag. Og jeg vil sige, at jeg ville elske at stå hernede, lige så mange gange I vil stå her. Men når vi laver samlelovforslag, er det i forlængelse af et ønske fra Folketinget, som siger: Vi ønsker ikke at stå hernede et unyttigt antal gange, og er der lovforslag, som kan samles, vil vi gerne have det. Derfor var det foregående lovforslag et samleforslag, for som I også kunne høre, var der ingen jer, der havde bemærkninger til en teknisk ændring af to vidt forskellige projekter, og i det her tilfælde er det tre projekter, som der er stor opbakning til.

Vi har delt det op i lovforslaget osv., så det er meget overskueligt: Her starter Kolding, her starter rute 15, og her starter Kalundborg. Alt er udpenslet, så jeg tror, at man som folkeskoleelev vil kunne se, hvad CO2-udledningen er for det enkelte projekt på den ene og den anden måde osv. osv. Så jeg begræder, hvis I er utilfredse med det, men jeg kan trøste jer med, at hvis det er på jeres opfordring, vil jeg meget gerne opdele alt, hvad vi har af forslag, men kun, hvis jeg ikke får kritik for at fremsætte for mange forslag bagefter.

Men derudover tak for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Lovforslaget er som bekendt en del af udmøntningen af den store politiske aftale fra juni 2021 indgået om en investeringsplan for transportområdet fra 2025 til 2035, og det følger jo af infrastrukturplanen, at parterne med aftalen ønsker at styrke vejinfrastrukturen med bedre sammenhængende vejforbindelser i hele Danmark, og samtidig skal aftalen være med til at afhjælpe trængslen de steder, hvor bilisterne holder i kø.

Jeg synes, at lovforslaget er et godt eksempel på de overordnede politiske ønsker med infrastrukturplanen. Med anlægget af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygningen af rute 15, Ringkøbing-Herning, indeholder lovforslaget projekter, der binder landet sammen. Med lovforslaget om udbygning af motorvejen ved Kolding indgår et projekt, der skal være med til at afhjælpe trængslen.

I forbindelse med anlægsprojekter vil der i sagens natur være mange holdninger til, hvilket projekt der er det rigtige projekt at udføre. Det kan der lokalt være mange forskellige holdninger til fra projekt til projekt. Projekterne kan sjældent imødekomme alle ønsker. Et forslag kan måske ikke imødekommes, fordi det påvirker naturen negativt på et niveau, som ikke står mål hermed. Det kan eksempelvis også være af økonomiske årsager.

For rute 15 betød økonomien i projektet, at vi politisk tilbage i marts måned i år besluttede, at der ikke blev afsat midler til den del af udvidelsen, der går fra Langerdalvej til Røgind. Fra Kalundborgmotorvejens tredje etape har der lokalt været udtrykt ønske om, at der blev etableret ramper ved Knabstrup samt etableret parallelvej i Jyderup, og begge dele blev der tilbage i juni måned ikke afsat penge til i projektet, da vi skulle prioritere politisk. Men det glæder mig, at vi politisk i forbindelse med udmøntningen af land og by-puljen i fællesskab har udmøntet, at der afsættes midler til, at de føromtalte dele af de to projekter alligevel kan gennemføres og dermed kan være til glæde lokalt, og anlægsloven kommer til at sikre disse tiltag.

Men endelig vil jeg gerne understrege en stor tak for samarbejdet med ordførerne om projekterne. Jeg er imponeret over det engagement, I lægger for dagen; der har været feltbesøg, som hr. Niels Flemming Hansen nævnte, m.v. Det gør, at I er oplyste ordførere, som træffer beslutninger på et meget højt niveau, og det er en fornøjelse at samarbejde med jer.

Der er tre partier, der har kommenteret den interne rente – Enhedslisten, SF og Radikale Venstre – i forhold til at den på Kalundborgmotorvejen er under tærskelværdien. Og det er rigtigt, at der er sket meget i det projekt, men jeg synes, det er lidt for simpelt blot at måle et projekts succes på den interne rente. Det er fint. Det kan være en del af det, men som det også er ordførerne bekendt, havde vi faktisk ikke engang beregnet den interne rente af projektet, da vi traf den endelige beslutning, for det er klart, at det belaster et projekts økonomi, hvis vi laver nødspor asfalteret med det for øje, at det er godt for færdselssikkerheden. Det kan være vandopsamling med forureningsrester i m.v. Det kan være faunapassager og alt muligt andet. Det vil alt andet lige belaste projekter at tage disse hensyn.

Men jeg glæder mig over, at vi sammen er blevet enige om, at projekterne skal gennemføres, og der vil som en del af de her projekter, ligesom alle andre projekter, fortsat komme ønsker. Som hr. Niels Flemming Hansen også nævnte med Bødkervej, der går ud på Cementvejen, kan det være udfordrende. Der vil jeg bare understrege, at der ikke findes den vej eller bane, som jeg ikke ønsker at kigge nærmere på og undersøge, og det vil jeg naturligvis også på de områder. Og så er det jo for de fleste af os opgaven, at vi skal prioritere de penge, vi har sat af til det, sammen, hvis det skal kunne realiseres.

I forhold til Alternativet vil jeg bare understrege, at man taler om samlet høring ud over selve lovforslaget, som det er muligt at kommentere på projekt for projekt. Som en del af høringen af lovforslaget – og det er meget overskueligt delt op i de tre projekter – har miljøkonsekvensvurderingerne jo altså været sendt ud projekt for projekt enkeltvis.

Det skal være mine ord. Afslutningsvis vil jeg bare sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for spørgsmål, hvis der er nogen, der ønsker dette.

Der er i hvert fald indtil videre ét spørgsmål, og det er til fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Ministeren var jo så venlig at nævne, at der har været bemærkninger til de forskellige projekter. Jeg er selv valgt i Region Sjælland. Jeg ved, det har været et meget, meget stort ønske fra Kalundborg Kommune i mange år at få forlænget motorvejen dertil, men det har jo så også efterfølgende vist sig, at den motorvej, der så er lagt op til, pløjer igennem en landsby, som det i øvrigt går fantastisk for – det er en af de landsbyer, der virkelig har formået at skabe liv, og hvor folk gerne vil bosætte sig.

Vi har flere gange her i forhandlingsforløbet prøvet at spørge ind til, om man kunne vælge en anden linjeføring, sådan at man altså ikke pløjer ind igennem den her landsby. Det har været en lillebitte smule som at hamre panden mod muren, for det bliver sådan lidt bureaukratisk og kafkask, at man ikke rigtig ved, hvor man kan rejse det spørgsmål.

Derfor vil jeg bare spørge nu her, selv om det selvfølgelig er i ellevte time: Altså, hvad er begrundelsen for, at man ikke vil overveje en alternativ linjeføring, så den hurtige vej til Kalundborg ikke smadrer en af landsbyerne på vejen?

Ministeren.

Jamen når vi laver infrastruktur, påvirker det lokalsamfund. Nu bliver jeg lidt usikker på, hvad det er for en by, man taler om – om det er Bjergsted eller Jyderup, eller hvad det er – men uanset hvad det er for en lokalitet, man taler om, forsøger vi og bestræber vi os jo på at tage så mange hensyn som overhovedet muligt.

Det er kompromisets kunst med det for øje, at der er flere hensyn at tage. Det kan være i forhold til færdselssikkerhed, det kan være i forhold til støj, og det kan være i forhold til mange parametre. Og når vi så kigger på det, er der selvfølgelig også økonomien i det – hvad koster de forskellige løsninger? – og det er meget individuelt fra projekt til projekt.

Men når det er sagt, er det jo ikke sådan – som jeg nævnte før omkring Cementvej ude ved Kalundborg – at når vi har lavet sådan et projekt, kan der aldrig ske ændringer. Hvis spørgeren og Folketinget finder den nødvendige økonomi til det, vil man jo fortsat kunne kigge på afkørsler osv. osv. ved alle projekterne.

Tak. Så er det spørgeren.

Okay. Så jeg skal forstå, at det primært er økonomien, som er udfordringen her. Det er økonomien, måske muligvis også hastigheden, kunne jeg forestille mig, for jeg ved også, at man er utålmodig i Kalundborg.

Det vil jeg tage til efterretning, og så vil jeg selvfølgelig gå tilbage, for jeg troede egentlig, at i dag blev døren endegyldigt smækket i for muligheden for at finde en anden linjeføring. Men jeg vil jo så gå tilbage og prøve at se, om vi på en eller anden måde kan skabe noget opbakning til en anden linjeføring.

For jeg vil bare sige i hele denne diskussion omkring landdistrikter, at nogle gange glemmer vi, at det ikke kun handler om at skabe hurtige forbindelser mellem by og provins; det handler også om at tilgodese dem, der ligger midtimellem, f.eks. en landsby som Bjergsted.

Ministeren.

Altså, lige i forhold til linjeføringen omkring Bjergsted er det ikke lige den slags spørgsmål, jeg lægger op til at vi kan fortsætte med at drøfte. Den bliver jo gennemført. Det er det, der bliver vedtaget nu.

Jeg troede, ordføreren talte om ramper eller andre løsninger, i forhold til at der er steder på strækningen, hvor der er råstofudvinding osv. osv., og hvor man har haft en interesse i det, og i forhold til at der er steder, hvor man har sagt: Her er der en skolevej – der kunne vi godt tænke os man tog hensyn til de bløde trafikanter osv. Det er jo den slags tilpasninger, som vi selvfølgelig fortsat har fokus på i forbindelse med udmøntningen af projekterne.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke yderligere spørgsmål.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.