Erhvervsudvalget 2023-24
L 169 Bilag 4
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag
til
lov om ændring af lov om betalinger
(Midlertidig lempelse af kontantreglen). (L 169)
Af erhvervsministeren, tiltrådt af [XXX]:
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 81, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »500« til: »750«.
[Undtagelsen ændres, så den alene omfatter kontantbetalinger, der overstiger købesummen
med 750 kr. eller mere]
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslaget som fremsat foreslås der ved § 1, nr. 1, et nyt § 81, stk. 1, 2. pkt., i lov om betalinger,
der vil medføre, at en betalingsmodtager ikke er forpligtet til at modtage en kontantbetaling, hvis
kontantbetalingen overstiger købesummen med mere end 500 kr. Hvis lovforslaget vedtages uæn-
dret, vil det medføre, at en betalingsmodtager har mulighed for at afvise at modtage en 1.000-krone-
seddel som betaling for en vare, der har en værdi af mindre end 500 kr. Dette vil f.eks. være tilfæl-
det, hvis varen har en værdi af 490 kr., og betalingsmodtageren dermed skal betale 510 kr. tilbage i
byttepenge.
Det foreslås at ændre lovforslaget, så kontantbetalingen skal overstige købesummen med mindst
750 kr., før en betalingsmodtager har mulighed for at afvise at modtage en 1.000-kroneseddel som
betaling for en vare. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis varen har en værdi af 240 kr., og betalings-
modtageren dermed skal betale 760 kr. tilbage i byttepenge.
Den foreslåede ændring har til formål at gøre det lettere for forbrugere at betale med en 1.000-kro-
neseddel end det er tilfældet ved det fremsatte lovforslag. Med den foreslåede ændring vil forbruge-
ren kunne anvende en 1.000-kroneseddel ved flere køb end ved det fremsatte lovforslag.
Det foreslåede ændringsforslag vil medføre materielle ændringer.