L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
L 169 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT VEDR. FORSLAG TIL ÆNDRING AF

LOV OM BETALINGER

(Midlertidig lempelse af kontantreglen) (APR II)

1. Indledning

Lovudkastet blev sendt i høring den 14. marts 2024 med frist for hørings-

svar den 21. marts 2024. Der er modtaget 17 høringssvar, heraf 14 med

bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk PersonTransport, De Samvirkende

Købmænd, Finans Danmark, HK Handel, HORESTA, ISOBRO, National-

banken og Trafikselskaberne i Danmark bakker op om lovforslaget.

Sikkerhedsbranchen er modstander af lovforslaget. Sikkerhedsbranchen

nævner, at butikkernes mangel på byttepenge er butikkernes eget ansvar.

Sikkerhedsbranchen bemærker desuden, at lovlydige borgere kan have en

stor kontantopsparing, der er svær at indsætte i banken, da Danmark har

EU’s strengeste

hvidvasklov. Endelig understreger Sikkerhedsbranchen, at

lovforslaget er et skridt videre mod en yderligere udhuling af kontantom-

rådet.

Ældre Sagen (ÆS), Forbrugerrådet Tænk (FT) og Danske Seniorer (DS)

udviser forståelse for den særlige situation, der er baggrund for lovforsla-

get. ÆS, FT og DS foreslår dog tilpasninger til lovforslaget, jf. afsnit 3.1.

ÆS og FT understreger endvidere, at ændringen er tidsbegrænset, og at de

grundlæggende er modstander af tiltag, der besværliggør at være kontant-

kunde.

Dansk Erhverv (DE) finder, at lovforslaget vil medføre en betydelig let-

telse i butikkernes kontanthåndtering, og at det vil medføre en ikke ubety-

delig begrænsning i kriminelles muligheder for at hvidvaske 1.000-krone-

sedler. DE nævner i den forbindelse, at Hvidvasksekretariatet har vurderet,

at 1.000-kronesedler i høj grad anvendes af kriminelle, og at disse personer

ville søge disse penge vekslet via detailhandlen fremfor bankerne. Endelig

nævner DE, at butikkerne siden tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen

modtager tre til fem gange så mange 1.000-kronesedler end tidligere.

Dansk Industri mener, at lovforslaget vil få en positiv betydning for bl.a.

detailbutikker, attraktioner, forlystelsesparker, hoteller, caféer, restauran-

ter, busser og taxier.

L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/8

Dansk PersonTransport og Trafikselskaberne i Danmark bemærker, at pro-

blemerne med stigende betalinger med 1.000-kronesedler også berører den

kollektive trafik og taxierne.

De Samvirkende Købmænd bemærker, at det giver god mening, at forbru-

gere, der ønsker at anvende 1.000-kronesedler til forbrug, også skal fore-

tage indkøb af en vis størrelse, så eksisterende 1.000-kronesedler ikke blot

veksles til mere gangbare sedler ved at foretage mindre indkøb.

HK Handel ser lovforslaget som et i skridt i den rigtige retning til at fore-

bygge indbrud, tyverier og røverier i butikker og støtter derfor lovforslaget.

HORESTA glæder sig meget over lovforslaget og bemærker, at tilbagekal-

delsen af 1.000-kronesedlen har givet mange udfordringer for erhvervsli-

vet, fordi det stiller store krav til deres kontantbeholdning og er med til at

skabe utrygge situationer for medarbejderne.

ISOBRO henviser til, at de frivilligt drevne genbrugsbutikker i stigende

grad oplever, at flere køber småting og betaler med 1.000-kronesedlen.

Dette medfører en situation, hvor genbrugsbutikkerne skal ligge inde med

store kontantbeholdninger, hvilket skaber utryghed for de ansatte. Endelig

nævner ISOBRO, at det er nyt for genbrugsbutikkerne, at de skal ligge inde

med store kontantbeholdninger, hvorfor de ikke har samme oplæring og

sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. tankstationer, tøjbutikker eller døgn-

kiosker.

Nationalbanken støtter lovforslagets formål om at imødekomme de udfor-

dringer, som hyppige betalinger med 1.000-kronesedler kan give detail-

handlen i forbindelse med indkaldelsen af 1.000-kronesedlen.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

3.6.

3.7.

3.8.

Grænsen bør være 250 kroner fremfor 500 kroner...............

Yderligere lempelser til kontantreglen

................................... 3

Kontantreglen bør fortsætte

.................................................... 5

Klar kommunikation om den midlertidige lempelse

............. 5

Banker bør åbne kontantkasser

.............................................. 5

Andre betalingsmodtagere end detailhandlen er omfattet

... 6

Lovforslagets korte høringsfrist

.............................................. 6

Behov for hastebehandling

....................................................... 6

3.1. Grænsen bør være 250 kroner fremfor 500 kroner

Ældre Sagen (ÆS) anerkender fuldt ud intentionerne bag lovforslaget, men

er bekymret for, at lovforslaget skaber problemer for lovlydige borgere,

der helt legitimt har kontanter liggende.

L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/8

ÆS foreslår derfor, at grænsen sænkes til 250 kroner, da denne grænse sta-

dig vil sikre, at der er tale om et reelt køb, og samtidig tages der hensyn til

enlige ældres indkøbsmønstre.

Danske Seniorer (DS) støtter intentionen om at afhjælpe detailbutikkernes

udfordringer, men bemærker, at mange enlige seniorer bruger kontanter til

at handle ind, og at de ikke nødvendigvis når over 500 kroner pr. indkøb

til f.eks. aftensmad, tøj eller andre nødvendigheder.

DS foreslår derfor, at grænsen sænkes til 250 kroner, da DS vurderer, at

det skaber en bedre afvejning mellem hensynet til detailbutikkernes udfor-

dringer med store mængder byttepenge og almindelige borgeres ret til at

betale med kontanter.

Forbrugerrådet Tænk (FT) bemærker, at lovforslaget vil medføre omkost-

ninger for almindelige, lovlydige forbrugere, heriblandt mange ældre, der

kan have 1.000-kronesedler liggende derhjemme. FT bemærker, at særligt

de ældre og enlige vil blive tvunget til at foretage større indkøb, end de

reelt har brug for.

FT foreslår derfor, at grænsen sænkes til 250 kroner, da denne grænse sta-

dig i udstrakt grad vil sikre mod hvidvask, mens det markant vil reducere

generne for lovlydige forbrugere, da det vurderes at være et mere normalt

beløb for ældre og enlige at handle for.

Kommentar

Lovforslaget har til formål at lette byrden for detailhandlens behov for ex-

ceptionelt store beholdninger af byttepenge

–

samtidig med, at forbrugere

fortsat skal kunne benytte 1.000-kronesedler i detailhandlen. Det skyldes

bl.a., at en stor mængde byttepenge udgør en sikkerhedsrisiko. Ved en

grænse på 250 kroner vil det fortsat kunne stille betydelige krav til detail-

handlens beholdning af byttepenge, og lovforslagets formål vurderes såle-

des ikke at være opfyldt. Dertil kommer, at andre sedler bedre dækker be-

talingen for en købesum, der ikke overstiger 500 kroner.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en grænse på 500 kr. udgør en

passende balance mellem hensynet til borgernes ret til at betale med kon-

tanter og de udfordringer, tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen medfører

for detailhandlen.

3.2. Yderligere lempelser til kontantreglen

HORESTA foreslår, at hoteller og restauranter undtages fra kontantreglen,

da kontantbeholdninger øger risikoen for tyveri, og da kontantbetalinger i

samfundet er faldende. HORESTA nævner, at Nationalbanken har konklu-

deret, at brugen af kontanter i fysisk handel er faldet fra 23 pct. i 2017 til

L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/8

11 pct. i 2023, samt at det kun er 7 pct. af borgere over 60 år, der angiver,

at de digitale betalingsløsninger, der eksisterer, ikke opfylder deres behov.

Dansk Industri (DI) ønsker en generel lempelse af kontantreglen, og hen-

viser til, at kun 1 ud af 10 betalinger sker med kontanter i butikker i henhold

til Nationalbankens undersøgelse. DI bemærker, at denne udvikling under-

støtter, at hoteller, restauranter, cafeer, spillesteder og forlystelsesparker

bør have mulighed for at sige nej tak til kontanter.

DI støtter dog på nuværende tidspunkt som udgangspunkt fortsat en kon-

tantpligt for dagligvarebutikker i tidsrummet kl. 08-18 samt visse udbydere

af sundhedsydelser.

HK Handel frygter, at det selektive element i lovforslaget

–

at det er den

samlede købesum, der afgør, om 1.000-kronesedlen kan afvises

–

vil skabe

forvirring og vrede, som vil blive rettet mod de butiksansatte, der afviser

1.000-kronesedler.

HK Handel henviser til en undersøgelse foretaget blandt de butiksansatte

medlemmer af HK Handel i 2022, der viste, at 80 pct. har oplevet at blive

talt grimt eller nedsættende til af kunder inden for de seneste 12 måneder,

mens 14 procent har oplevet at blive truet af kunder. To procent er blevet

udsat for decideret fysisk vold. Derudover henviser HK handel til, at Dan-

marks Nationalbank i en pressemeddelelse udtaler, at 1.000-kronesedler i

høj grad benyttes af kriminelle, hvilket øger risikoen for farlige kundekon-

frontationer.

På denne baggrund finder HK Handel, at det skal være muligt i alle tilfælde

at afvise betaling med 1.000-kronesedler.

Kommentar

Kontantreglen skal sikre, at forbrugere som udgangspunkt kan betale med

kontanter i forretninger, restauranter m.v. i løbet af dagtimerne. Reglen er

fastsat af hensyn til de forbrugere, som fortsat har behov for at kunne be-

tale kontant på trods af den stigende digitalisering af samfundet. Kontant-

reglen er således udtryk for en afvejning mellem borgernes ret til at betale

med kontanter, og de risici og omkostninger, kontantbetalinger medfører

for betalingsmodtagere.

Lovforslaget har ikke til formål at besværliggøre reelle kontantkøb, og er

derfor formuleret således, at det alene finder anvendelse på køb med

1.000-kronesedler, hvor forskellen mellem kontantbetalingen og købesum-

men er over 500 kroner, i perioden indtil indkaldelsen af 1.000-kronesed-

len er afsluttet. Lovforslaget indebærer derfor også, at lempelsen af kon-

tantreglen er tidsbegrænset.

L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/8

Generelle lempelser af kontantreglen, herunder en komplet undtagelse for

køb med 1.000-kronesedler eller generelle undtagelser for særlige beta-

lingsmodtagere ligger uden for lovforslagets formål.

Lovforslaget imødekommer de konkrete og tidsbegrænsede problemer,

som detailhandlen oplever som følge af tilbagekaldelsen af 1.000-krone-

sedlen.

3.3. Kontantreglen bør fortsætte

Forbrugerrådet Tænk (FT) er bekymret for, om lovforslaget kan danne præ-

cedens for kommende spørgsmål vedrørende kontantpligten, for eksempel

hvis detailhandlen i fremtiden skulle finde, at det er besværligt at ligge inde

med byttepenge til at kunne modtage 500-kronesedler.

FT pointerer, at kontantpligten fortsat er vigtig for dem, og at deres under-

søgelser viser, at et stort flertal af forbrugerne (72%) bakker op om, at bu-

tikkerne skal modtage kontanter. FT er derfor stærk fortaler for, at kontant-

pligten efter tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen bevares i sin nu eksi-

sterende form, så kontanter forbliver et gyldigt betalingsmiddel i flest mu-

lige situationer.

Kommentar

Lovforslaget medfører ikke ændringer til kontantreglen ud over den fore-

slåede lempelse, for så vidt angår køb med 1.000-kronesedler, hvor kon-

tantbetalingen overstiger købesummen med mindst 500 kroner.

3.4. Klar kommunikation om den midlertidige lempelse

HK Handel opfordrer de danske myndigheder til at indskærpe over for

virksomheder, at de bør kommunikere klart om den nye regel i den enkelte

butik.

Kommentar

Erhvervsministeriet vil kommunikere den midlertidige lempelse ud via mi-

nisteriets hjemmeside og på de sociale medier. Erhvervsministeriet vil

også opfordre virksomhederne til at skilte med det, hvis de ønsker at an-

vende den midlertidige lempelse.

3.5. Banker bør åbne kontantkasser

Danske Seniorer (DS) bemærker, at det er meget få bankfilialer, der har

kontantkasser, og dermed har seniorer og andre, der lovligt har 1.000-kro-

nesedler derhjemme, svært ved at indlevere dem. DS mener derfor, at ban-

kerne bør forpligtes til at åbne kontantkasser i perioden frem mod 1.000-

kronesedlens afskaffelse.

L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/8

Ældre Sagen (ÆS) foreslår, at bankerne øger deres tilgængelighed lokalt

for deres kunder frem til, at 1.000-kronesedlen mister sin gyldighed, da ÆS

er af den opfattelse, at en del af detailhandlens nuværende udfordringer til

dels skyldes, at bankerne ikke har øget deres service i tilstrækkeligt omfang

i denne særlige situation. ÆS vil derfor opfordre til, at bankerne bliver en

konstruktiv del af løsningen for både kunder og detailhandel ved at gøre

det muligt at indsætte kontanter i lokale filialer.

Kommentar

Der er ikke regler i lovgivningen, der forpligter eller kan forpligte ban-

kerne til at installere kontantkasser i deres filialer. Det er op til den enkelte

bank at vurdere behovet for kontantkasser - eller automater. Det vurderes

dog at være i bankernes egen interesse at sikre, at deres kunder kan ind-

sætte deres 1.000-kronesedler.

Lovgivningen sikrer forbrugeres ret til at kunne hæve og indsætte kontan-

ter på deres bankkonto. En bank er således forpligtet til at sikre, at dette

er muligt. Lovgivningen fastsætter ikke krav til, hvordan dette skal ske. For

erhvervsdrivende, herunder detailhandlen, er der dog ikke samme regler,

da der som udgangspunkt gælder fri aftaleret mellem erhvervsdrivende.

Der er ikke aktuelt planer om at indføre sådanne regler.

3.6. Andre betalingsmodtagere end detailhandlen er omfattet

Trafikselskaberne i Danmark (TID) og Dansk PersonTransport (DPT) be-

mærker, at lovteksten nævner alle betalingsmodtagere, men at der i lovbe-

mærkninger og høringsbrevet alene nævnes detailhandlen. TID og DPT

bemærker, at det vigtigt, at lovforslaget ikke ændres, og at det således fort-

sat skal gælde for betalingsmodtagere, der ikke er en del af detailhandlen,

da den kollektive trafik oplever de samme udfordringer som detailhandlen.

Kommentar

Den foreslåede midlertidige lempelse af kontantreglen finder anvendelse

på samtlige betalingsmodtagere, der er omfattet af kontantreglen. Det vil

blive præciseret i bemærkninger, at dette er tilfældet.

3.7. Lovforslagets korte høringsfrist

Forbrugerrådet Tænk påpeger, at de finder høringsfristen urimeligt kort, og

henviser i den forbindelse til Justitsministeriets vejledning om administra-

tive forskrifter (vejl. nr. 9594 af 09/07/2021).

Kommentar

Den almindelige høringsfrist på 4 uger er fraveget ved dette lovforslag, da

det er vurderingen, at lovforslaget bør fremsættes hurtigst muligt.

3.8. Behov for hastebehandling

L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/8

De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at lovforslaget både hastebehand-

les og træder i kraft hurtigst muligt, da personer, der måtte ønske at hvid-

vaske store pengesedler, har længere tid til at gøre dette, desto senere dette

lovforslag træder i kraft.

HORESTA bemærker, at tilbagekaldelsen af 1.000-kronesedlen har givet

mange udfordringer for erhvervslivet, fordi det stiller store krav til deres

kontantbeholdning og er med til at skabe en masse utrygge situationer for

medarbejderne. HORESTA ønsker derfor, at loven træder i kraft hurtigst

muligt.

Kommentar

Erhvervsministeriet er enig i, at lovforslaget bør vedtages hurtigst muligt,

og har bl.a. der for også afkortet høringsprocessen.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-

tektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark,

Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks

Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Indu-

stri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advo-

kater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Mari-

time, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening,

Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksom-

hedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat

(DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA

–

Foreningen af Danske For-

sikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH

–

Foreningen for Di-

stance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansfor-

bundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Forenin-

gen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Forenin-

gen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pen-

sion, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør

Flemming Kosakewitsch, FSR

–

danske revisorer, Garantiformuen, Gode

penge, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Hvidvasksekretariatet,

Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation

(ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-

L 169 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/8

branchen, JN Data, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Ko-

miteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen,

Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker,

Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt

Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale

Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), MasterCard, My-

banker, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Associ-

ation, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Post-

nord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-

sitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk

Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Dan-

mark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Transparency Internati-

onal Danmark, Ældresagen, Ørsted, Færøernes Landsstyre via Rigsom-

budsmanden på Færøerne og Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i

Grønland.

5. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-

mærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Dansk Erhverv, Danmark Nationalbank, Danske Seniorer, Dansk Person-

Transport, De Samvirkende Købmænd, Finans Danmark, Forbrugerrådet

Tænk, HK Handel, HORESTA, ISOBRO, SikkerhedsBranchen, Trafiksel-

skaber i Danmark og Ældre Sagen.