Som flere andre har været inde på, er der jo en afvejning mellem hensynet til detailhandelen, altså at det på den ene side er dyrt at håndtere kontanter, og at der er en risiko for hvidvask, og at der på den anden side er det faktum, at det er vores Nationalbank, der har udstedt tusindkronesedlen, at det er en legitim betalingsform, og at der er mange ældre, herunder min egen mormor, som har det bedst med at bruge kontanter, og det, at man laver sådan en quasilovgivning, altså at man har lovlige betalingsmidler, men hvor man alligevel indskrænker det, er vi i SF lidt lorne ved.
Både Ældre Sagen og Forbrugerrådet Tænk har jo også skrevet nogle høringssvar, hvor de påpeger, at det skal være let og sikkert for alle – altså ikke kun for de erhvervsdrivende, men for alle, så det er også de ældre og andre – at håndtere tusindkronesedlerne i den tid, de er gyldige. Det er de jo kun et år endnu, og jeg håber også, at ministeren vil lytte til bl.a. Ældre Sagen, der foreslår, at vi i stedet for sætter grænsen på 250 kr. Jeg vil synes, det er et godt kompromis imellem de forskellige hensyn, og jeg har også lyttet mig til, at vi er rigtig mange partier her i salen, der ønsker at honorere det ønske, der er kommet fra bl.a. Ældre Sagen.
Derudover vil jeg lige sige noget, der måske, hvis der overhovedet er nogen derude, der følger med, virker sådan lidt teknisk og måske også christiansborgligegyldigt, men på side 4 i forslaget er der det her skema, som vi, der arbejder herinde, kender rigtig godt, altså sådan et konsekvensskema. Og jeg har sagt det før, men jeg synes simpelt hen, at de her skemaer bliver håndteret fuldstændig respektløst med den måde, de skal indgå i vores arbejde, og jeg vil gerne, hvis der ikke lige er nogen, der kigger på det, citere fra skemaet på side 4, hvor der under »Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet mv.« står: »Ingen«. Jamen hele argumentet er jo, at en stor del af erhvervslivet siger, at det er dyrt at håndtere kontanter, og at der også er en del af erhvervslivet, der lever af at håndtere kontanter, altså dem, der transporterer dem. Under »Administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.« står der så også: »Ingen«. Men det er ellers også noget af det, vi hører er det største argument for det. Så står der under »Administrative konsekvenser for borgerne« også: »Ingen«. Men det vil der jo være for nogle borgere, og der står også, at det er i strid med de fem principper for implementering, og ja, det er det.
Jeg vil gerne bede ministerens ministerium og alle andre ministerier om, at man ikke håndterer de her skemaer om, hvad det har af konsekvenser, så lemfældigt, som det næsten mere er reglen end undtagelsen at det sker. For de er indført, for at vi og organisationerne og de folk, der er interesserede i den lovgivning, vi laver herinde, rent faktisk kan se, om det her har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet eller for borgerne, eller om det er i strid med de fem gode principper om implementering. Ja, det er det, og så taler vi ikke mere om det. Og det er bare lige en opsang, men jeg synes efterhånden, der er mange eksempler på, at det, der bliver beskrevet i de skemaer, overhovedet ikke er retvisende. Men det var måske noget lidt mere internt.
Inden jeg vender tilbage med at sige, om SF støtter det her forslag, så vil vi gerne høre, om erhvervsministeren kan støtte det ønske, der bl.a. er fra Ældre Sagen om at sætte grænsen ved 250 kr. i stedet for 500 kr. Tak.