Erhvervsudvalget 2023-24
L 167 Spørgsmål 1
Offentligt
2864538_0001.png
Erhvervsudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
8. maj 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 167
Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagen-
ævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Effektivisering
af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklage-
nævnet m.v.).
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Spørgsmål 1
Udvidelsen af lovforslaget i forhold til den version, der blev sendt i høring, med § 1,
nr. 2, og § 2, nr. 2, hvor det foreslås, at erhvervsministeren efter forhandling med den
relevante ressortminister ”kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 1, nr. 1, og §
2, nr. 1, skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi samt virksomhed
eller infrastruktur i tilknytning hertil”, indebærer, at klagenævnene også kan blive pålagt
at tillægge klagesager om f.eks. virksomheder – herunder f.eks. kontorbyggeri eller andet
byggeri til virksomheder der arbejder med vedvarende energi – betydelig vægt i deres
afgørelser. Dermed nedgraderes – og i værste fald tilsidesættes – natur- og miljøhensyn
i forhold til byggeri og anlæg, der intet har med anlæg til solceller eller vindmøller at
gøre. Agter ministeren at stille ændringsforslag, så dette undgås, eventuelt ved at lade
de nye § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, om at ”Erhvervsministeren kan efter forhandling med
den vedkommende minister fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3.
pkt., skal finde anvendelse på andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller
infrastruktur i tilknytning hertil” udgå? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk
bistand til et ændringsforslag herom.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Egge Ras-
mussen (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Louise Elholm
formand
1/1