Erhvervsudvalget 2023-24
L 167 Bilag 1
Offentligt
2856405_0001.png
NOTAT
12. marts 2024
Høringsliste for forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedva-
rende energi og forskellige andre love
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Undervisningsministeriet
Klima- Energi-og Forsyningsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skatteministeriet
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Transportministeriet, herunder ligestilling
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet, herunder udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Øvrige ministerielle parter
Arbejdstilsynet
Ankestyrelsen (Ligebehandlingsnævnet)
Banedanmark
Beredsskabsstyrelsen
Bygningsstyrelsen
Danmarks Statistik
Datatilsynet
Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsyningstilsynet
Geodatastyrelsen
Kystdirektoratet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen
Miljøstyrelsen
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Naturstyrelsen
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Planklagenævnet
Rigsadvokaten
Rigsrevisionen
Sundhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Trafikstyrelsen
Vejdirektoratet
Forsvarskommando
Landbrugsstyrelsen
Styrelsen for dataforsyning og infrastruktur
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)
Regioner, kommunale organisationer og fællesskaber
Danske Regioner
Kommunernes Landsforening
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Alle kommuner
Københavns Kommune
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Kommune
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune
Halsnæs Kommune
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Ikast-Brande Kommune
Ishøj Kommune
Jammerbugt Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Køge Kommune
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læse Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
3
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Struer Kommune
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
Sønderborg Kommune
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg Kommune
Vordingborg Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Aalborg Kommune
Århus Kommune
Foreninger, organisationer m.v.
3F – Fagligt Fælles Forbund
92-gruppen
Advokatrådet
Akademikerne
Akademirådet
Arkitektforeningen
Asfaltindustrien
Better Energy
Biogas Danmark
BL – Danmarks almene Boliger
Blik- og Rørarbejderforbundet
Brancheforeningen Cirkulær
Byggeskadefonden
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Bæredygtigt Landbrug
Camping Outdoor Danmark
CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte i Danmark)
COWI
Cyklistforbundet
Danmarks Fiskeriforening PO
4
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Danmarks Frie AutoCampere
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Arbejdsgiverforbund
Dansk Arkitektur Center
Dansk Blindesamfund
Dansk Camping Union
Dansk Design Center
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk El-Forbund
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Fåreavl
Dansk Industri
Dansk Industri – Byggeri
Dansk Journalistforbund
Dansk Jægerforbund
Dansk Kyst- og Naturturisme
Dansk Metal
Dansk Miljøteknologi
Dansk Mode og Textil
Dansk Sejlunion
Dansk Standard
Dansk Træinformation
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne
Danske Juletræer - træer & grønt
Danske Kloakmestre
Danske Landskabsarkitekter
Danske Malermestre
Danske Maritime
Danske Shipping- og Havnevirksomheder
Dansk Solcelleforening
Danske Tegl
Danske Udlejere
DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
De Samvirkende Købmænd
Det Centrale Handicapråd
Det Danske Spejderkorps
Det finansielle ankenævn
DGI
DHI
Dommerforeningen
Drivkraft Danmark
DTL Danske Vognmænd
5
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Ejendom Danmark
Elretur
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
Erhvervslejernes Landsorganisation
European Energy
Eurowind Energy
F-Camping
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Feriehusudlejernes Brancheforening
Finans Danmark
FOA – Fag og Arbejde
Forbrugerrådet Tænk
Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD)
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Friluftsrådet
FSR - Danske Revisorer
Fødevareforbundet NNF
Gavnø Slot
Grakom Arbejdsgivere
Grakom – Kommunikationsindustrien
Green Power Denmark
Grundejernes Investeringsfond
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd
Hedeselskabet
HK/Danmark
HOFOR
HORESTA
Justitia
Klimabevægelsen
Kolonihaveforbundet
Komiteen Bæredygtig Kystkultur
Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Landsforeningen Praktisk Økologi
Lederne Søfart
Malerforbundet i Danmark
Maskinmestrenes Forening
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Moesgaard Museum
Movia
Nationalpark Thy, sekretariatet
NOAH Friends of the Earth Denmark
Nuuday A/S
Parcelhusejernes landsforening
RealDania
6
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af Mindre Arbejdsgiverforeninger i Danamark
Serviceforbundet
SMVdanmark
Sund & Bælt
TDC Net A/S
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Teknisk Landsforbund
Tele Industrien
Vikingeskibsmuseet
Økologisk Landsforening
Ørsted
Selvstændige statslige virksomheder
DanPilot
DSB
Energinet, herunder Energinet Eltransmission og Energinet Gastransmission
Uddannelses/forskningsinstitutioner
Aalborg Universitet
Arkitektskolen i Århus
Danmarks Tekniske Universitet
Københavns Universitet
Syddansk Universitet
GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
7
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0008.png
Bilag 1
1 af 43
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Att.: [email protected]
Biogas Danmark
Axeltorv 3
1609 København V
14. februar 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Føde-
vareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedva-
rende energi og forskellige andre love
Nævnenes Hus har den 22. januar 2024 udsendt udkast til ændring af ovennævnte love i høring med henblik på
effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet,
Sagsnr. 23/11864.
Biogas Danmark kan støtte op om hensigten med at effektivisere sagsbehandlingen i klagenævnene, herunder
fokusering af sagerne på klagernes faktiske indhold og tidsfrister for maksimal sagsbehandlingstid, frister for op-
lysning af sager og mulighed for at afvise foreløbige klager med henblik på at fremme etablering af VE-anlæg og
herigennem hurtigere gøre Danmark fri af russisk gas og sætte turbo på den grønne omstilling.
Lovforslagets fokus er på fremme af solenergi og vindmøller. Biogas Danmark skal understrege, at såfremt den
fremskyndede sagsbehandling forbeholdes for sol- og vind, så er det helt afgørende, at prioriteringen af disse sa-
ger i klagesystemerne ikke fører til nedprioritering og forsinkelse i sagsbehandlingen på andre områder. Sker dette
vil det være kontraproduktivt i forhold til at realisere de overordnede mål om at fremme den grønne omstilling.
Biogas Danmark finder, at denne indskrænkning af lovforslagets rækkevidde er særdeles uhensigtsmæssig, da der
er brug for alle midler til at fremme den grønne omstilling og udfasning af russisk og fossil gas.
Biogas Danmark har noteret, at lovforslaget åbner op for, at der
på sigt vil kunne fastsættes mål for andre sager
med særlig prioritering f.eks. Power to X, biogas, fjernvarme, lagring af CO2 og infrastruktur til transport af grøn
strøm.
Biogas Danmark skal på det kraftigste opfordre til, at disse områder allerede nu omfattes af loven.
Fremme af sagsbehandlingen af biogasanlæg kan bidrage til at øge den indenlandske produktion af grøn, klima-
neutral biogas til direkte udfasning af fossil og russisk gas samtidig med det kan fremme en bæredygtig håndte-
ring af samfundets affalds- og restprodukter med recirkulering af næringsstoffer samt mindske klimapåvirkningen
fra fødevareproduktionen. Smidiggørelse af sagsbehandlingen for udvidelse af eksisterende biogasanlæg og etab-
lering af nye anlæg vil dermed kunne give et meget betydeligt bidrag til den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
2724 5967
[email protected]
Side 1 af 1
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0009.png
Bilag 1
2 af 43
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Helge Birkerod Aaquist
EM NH JURA
Høringssvar vedrørende jeres sagsnr. 23/11864
9. februar 2024 16:34:03
image001.png
Byggeskadefonden har ingen bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi
og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)
Venlig hilsen
Helge Birkerod Aaquist
Juridisk konsulent
2215 5395
·
[email protected]
Byggeskadefonden
Studiestræde 50
1554 København V
3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0010.png
Bilag 1
3 af 43
EM NH JURA
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Kategorier:
Helle Tegner Anker <[email protected]>
14. februar 2024 10:10
EM NH JURA
Birgitte Egelund Olsen
Sagsnr. 23/11864 høringssvar
Katrine
Til Nævnenes Hus/Erhvervsministeriet  
Det d. 22. januar 2024 udsendte høringsudkast til ændring af bl.a. lov om Miljø‐ og Fødevareklagenævnet og lov om 
Planklagenævnet rejser flere spørgsmål. Vi ønsker med dette høringssvar at gøre opmærksom på et par af de 
væsentligste problemstillinger:  
1.
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvilke typer af anlæg til vedvarende energi i form af vindmøller eller
solcelleanlæg, der er omfattet af de foreslåede lovændringer. Det fremgår f.eks. ikke om mindre anlæg i form af
husstandsvindmøller eller små solcelleanlæg, der ikke er lokalplanpligtige, men alene vil kræve landzonetilladelse og
evt. dispensation fra anden lovgivning, er omfattet. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at lade sådanne anlæg være
omfattet af de foreslåede prøvelsesbegrænsninger. Ud fra lovbemærkningerne synes forslaget at være møntet på
større anlæg, der forudsætter fysisk planlægning og miljøvurdering, idet der henvises til planlægning,
projektlægning og etablering af ledningsnet mv. Det synes derfor hensigtsmæssigt, at lovens anvendelsesområde
klart afgrænses i overensstemmelse med lovforslagets formål, således at lovforslaget alene angår større anlæg, der
forudsætter fysisk planlægning. Det kunne endvidere med fordel fremgå, om anvendelsesområdet alene er nye
større anlæg, eller om det også omfatter ”repowering” af større projekter, dvs. fornyelser af bestående anlæg.
2.
Den foreslåede begrænsning af nævnenes prøvelse til retlige spørgsmål bør udgå eller i det mindste
genovervejes. Den kan med stor sandsynlighed modvirke lovforslagets intention om at sikre en hurtig og effektiv
løsning af tvister. Netop adgangen til fuld prøvelse bl.a. ved klage over VVM‐/§25‐tilladelser giver Miljø‐ og
Fødevareklagenævnet mulighed for gennem fastsættelse af vilkår om afværgeforanstaltninger, f.eks. driftsstop, at
sikre overholdelse af den EU‐retlige beskyttelse af f.eks. bilag IV‐arter eller Natura 2000‐områder. Hvis der alene er
adgang til retlig prøvelse, kan nævnene kun ophæve og hjemvise afgørelser, hvilket vil indebære væsentlige
forsinkelser af projekterne.
Med venlig hilsen 
Birgitte Egelund Olsen, formand for Miljø‐ og Fødevareklagenævnet 
Helle Tegner Anker, formand for Planklagenævnet 
1
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0011.png
Bilag 1
4 af 43
København, 31. januar 2024
Til Nævnenes Hus
J.nr. 23/11864
Høringssvar over ’Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet,
lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love
(Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Energiklagenævnet m.v.)’.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har modtaget det ovenfor nævnte udkast til forslag
til ændringer af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love.
Landsforeningen bemærker, at der foreslås indsat bestemmelser i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet og lov om Planklagenævnet, hvorefter nævnene fremover alene skal foretage
en prøvelse af klagens retlige spørgsmål, hvis klagen vedrører afgørelser, som har betydning for
etablering af vedvarende energi i form af vindmøller eller solcelleanlæg.
Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at i det omfang en afgørelse fra 1. instans (typisk
kommunalbestyrelsen) angår forhold, der har betydning for etablering af vedvarende energi i form af
vindmøller og solcelleanlæg og bl.a. beror på et skøn, skal nævnets prøvelse af skønnet begrænse sig
til om skønsudøvelsen er foretaget inden for rammerne af de relevante lovbestemmelser.
Der skal derimod fremover ikke ske en prøvelse af skønnets hensigtsmæssighed.
Klagesagsbehandlingen i forhold til energianlæg foreslås således begrænset til alene at bedømme de
retlige forhold
–
ikke de skøn, som ligger til grund for afgørelsen.
På denne måde begrænses ankenævnenes kompetence på samme måde som Planklagenævnets
kompetence er begrænset i forhold til afgørelser truffet efter Planloven
–
nemlig til alene at forholde
sig til afgørelsernes retlige forhold.
Det er Landsforeningens holdning, at ankenævnene prøvelse, herunder Planklagenævnet, bør omfatte
en prøvelse af hensigtsmæssigheden af skøn og således ikke alene begrænses til retlige spørgsmål.
De foreliggende lovforslag er således ikke i tråd med landsforeningens generelle holdning til dette
spørgsmål og landsforeningen kan således ikke anbefale at forslagene nyder fremme.
Landsforeningens generelle holdning i forhold til spørgsmål om ankenævnenes kompetence i forhold
til 1. instans skønsmæssige afgørelser er begrundet i ønsket om, at offentligheden gives så vide
rammer som muligt for deltagelsen i forvaltningen af miljø og kulturarv.
De foreliggende forslag vil generelt betyde en forringelse af offentlighedens mulighed for at deltage i
forvaltningens afgørelser, og landsforeningen kan derfor ikke støtte det.
1
/
2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0012.png
Bilag 1
5 af 43
Med venlig hilsen
Iben Bækkelund-Jagd
Formand i By og Land Danmark
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
2
/
2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0013.png
Bilag 1
6 af 43
Dato: d. 12. februar 2024
Til: Nævnenes Hus,
[email protected],
sagsnr. 23/11864
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag
til lov om effektivisering af sagsbehandlingen i
Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Energiklagenævnet m.v.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at kommentere på høring over ”Forslag
til Lov om
ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet,
Energiklagenævnet m.v.)”.
DN er optaget af at sikre en hurtig og tilstrækkelig udbygning med vedvarende energi i Danmark for at imødegå
klimakrisen. Samtidigt betyder den danske og globale biodiversitetskrise, at Danmarks natur er truet, og at arter risikerer
at uddø. Derfor er det helt afgørende, at løsninger på klimakrisen ikke forværrer biodiversitetskrisen. Men det er
desværre situationen med nærværende lovforslag.
DN er stærkt bekymrede over, at der med lovforslaget foreslås en reduceret prøvelse af spørgsmål om natur og miljø.
Det kommer til at gælde for en lang række afgørelser efter natur, miljø og planlovgivningerne. Det betyder konkret, at alle
indholdsmæssige klager over faglige og skønsmæssige vurderinger - for eksempel om der er taget de nødvendige
hensyn til naturen og miljøet, ikke længere kan behandles i klagenævnene. Det vil få negative konsekvenser for naturen
og miljøet.
DN bemærker, at forslaget om at mindske hensynet til natur- og miljøbeskyttelse ikke synes at stemme overens med de
politiske aftaler, der ligger til grund for lovforslaget, såsom ”Klimaaftale
for energi og industri mv.” (juni 2020)
eller
”Klimaaftale om grøn strøm og varme” (juni 2022).
Sidstnævnte lægger specifikt op til, at nævnenes faglighed styrkes for
derigennem at reducere sagsbehandlingstiden. Dette mener DN er en fremragende idé. I det omfang
sagsbehandlingstider i klagenævn virkeligt er en udfordring for nogle, understøtter man med dette forslag netop en
hurtigere sagsbehandling uden at gå på kompromis med natur og miljø. Heller ikke i
anbefalingerne fra NEKST
arbejdsgruppen for sol og vind
, finder vi en anbefaling om at reducere hensyn til natur og miljø ved at indskrænke de
forhold der kan klages over til det retslige alene:
Helt grundlæggende kan det derfor undre, hvem der står bag forslagene. Især fordi de energiselskaber, som i disse år
opstiller mest sol- og vindenergi på land i Danmark, os bekendt, heller ikke betragter sagsbehandlingstider i klagenævn
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0014.png
Bilag 1
7 af 43
Dato: d. 12. februar 2024
Til: Nævnenes Hus,
[email protected],
sagsnr. 23/11864
som et problem for opstillingen af sol og vindenergi. I 2022 skrev DN og Better Energy i et
fælles indlæg til Altinget
blandt andet:
”Der
er hverken brug for at stække borgerens klagerettigheder eller slække på vores
miljøbeskyttelsesregler for at accelerere den grønne omstilling. Overhovedet. Sagsbehandlingstiderne er
heller ikke et problem. Der er reelt kun to problemer: tarifstigninger på nettilslutninger og ekstremt lange
ventetider på at få en nettilslutning.”.
DN har desuden indgået en samarbejdsaftale med både Better Energy og European Energy, der ligesom
IPCC og
IPBES
specifikt påpeger, at klimakrise og biodiversitetskrise er ligeværdige og SKAL løses sammen. Det er i øvrigt en
holdning som vi oplever er udbredt blandt langt de fleste udviklere i dag. Derfor ærgrer det os også, at det foreliggende
lovforslag tydeligt prioriterer klimakrisen over biodiversitetskrisen, hvilket vi finder dybt problematisk og ude af trit med
tiden og alvorligheden i at begge kriser skal adresseres nu.
DN peger desuden på, at det af EU-direktiv 2023/2413 om ændring af VE-direktivet præambel 30 netop fremgår, at:
”For
at øge offentlighedens accept af projekter vedrørende vedvarende energi bør medlemsstaterne
træffe passende foranstaltninger til at fremme lokalsamfundenes deltagelse i projekter vedrørende
vedvarende energi. Bestemmelserne i De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas
konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
og domstolsprøvelse på miljøområdet
(16),
der blev undertegnet i Århus den 25. juni 1998, navnlig
bestemmelserne om offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, finder fortsat
anvendelse, hvor det er relevant”.
DN skal på baggrund af ovenstånde på det kraftigste opfordre til, at lovforslaget tilrettes således, at der ikke
ændres på om klager er til retlig eller fuld prøvelse, og så det alene omhandler sager om etablering af solceller
og vindmøller.
Konkret foreslår DN, at:
Lovforslagets §1 nr.1. tilrettes således:
”Hvis en klage vedrører afgørelser,
om som har betydning for
etablering af vedvarende energi i form af
vindmøller eller solcelleanlæg, skal nævnet begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over.
Nævnet foretager i sager efter 2. pkt. en prøvelse af klagens retlige spørgsmål.”
Lovforslagets §3 nr.1 tilrettes således:
”3) Energiklagenævnets sagsbehandling
og prøvelse,
herunder fastsættelse af mål for nævnets
sagsbehandlingstid
I de specielle bemærkninger til §11, stk. 1, tilrettes så der også indsættes en henvisning til national ret, da nævnet
åbenlyst heller ikke bør kunne se bort fra brud herpå:
”Nævnet vil dog som i dag fortsat efter omstændighederne have pligt til at inddrage andre forhold end
det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret,
national ret
eller
tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Uanset det
foreslåede 2. pkt. kan nævnet således ikke i deres prøvelse se bort fra åbenbare og væsentlige brud på
EU-retten,
national ret
eller forvaltningsretlige garantiforskrifter”
Offentlighedens adgang til at udfordre afgørelser via klageinstanser er en fundamental rettighed, som styrker
demokratiet og den offentlige tillid til processerne omkring vedvarende energiprojekter. En tilpasning som herover vil
sikre, at der både tages hensyn til en effektiv sagsbehandling og opretholdes vigtige miljøbeskyttelsesstandarder og
offentlighedens rettigheder, som fastlagt i både national lovgivning og internationale aftaler såsom Århus-konventionen.
Forslaget underbygges på de følgende sider.
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0015.png
Bilag 1
8 af 43
Dato: d. 12. februar 2024
Til: Nævnenes Hus,
[email protected],
sagsnr. 23/11864
Retlige klager versus klager til fuld prøvelse
Lovforslaget vil medføre, at de generelle natur-, miljø- og landskabshensyn i dansk lov tilsidesættes i sager om
vedvarende energi. Dette ligger ud over de forringelser af natur og landskabsbeskyttelsen som allerede er besluttet de
seneste år.
Lovforslaget vil indskrænke klageretten til retlig prøvelse. Det betyder, at klagenævnet alene kan tage stilling til, om
myndigheden har anvendt de korrekte regler og inddraget lovlige kriterier ved afgørelsen, herunder om der er deciderede
fejl m.v. Retlig prøvelse sikrer derimod ikke, at VE-relaterede tilladelser er lovlige. Når borgere og organisationer fratages
retten til fuld prøvelse i en række klagesager, vil det ikke længere være muligt for klagenævnene at tage stilling til, om
myndighedernes afgørelser ligger inden for de rammer som Folketinget har defineret i lovbemærkningerne - for
eksempel i naturbeskyttelsesloven, i forhold til habitatdirektiv, eller i andre love. Med andre ord - om de faglige
vurderinger er gode nok.
Eksempel 1:
For eksempel vil en nævnsafgørelse i en klagesag over en dispensation til nedlæggelse af en beskyttet
eng, en beskyttet mose, eller en beskyttet sø normal indebære, at nævnet vurderer om dispensationen
er i overensstemmelse med lovens bemærkninger om naturbeskyttelse, og praksis for hvornår der kan
gives dispensation. Men hvis nærværende lovforslag vedtages, bliver konsekvensen, at nævnet ikke må
tage stilling til om nedlæggelsen af mosen, engen eller søen er i overensstemmelse med loven. På den
måde er lovforslaget mere vidtgående og i strid med aftalen om Energiparkerne, som netop fastlagde, at
de beskyttede naturtyper ikke måtte forringes.
Og selv om kun få DN-klager vedrører vindmøller eller solceller (seks sager på tre år), går dette lovforslag langt videre,
og vil også fratage organisationer og borgere muligheden for fuld prøvelse af deres klager i alle andre sager, som kan
siges at have betydning for opstilling af sol og vind, også selvom sagen ikke konkret vedrører opstilling af et sol- eller
vindanlæg. Til eksempel kan nævnes udvidelsen af Odense Havn. Udvidelsen skal blandt andet understøtte udskibning
af vindmølleelementer. Med lovforslaget vil dette projekt formegentlig også nyde særlige vilkår hos klagenævn i kraft af
nærliggende lovforslag.
DN klager hvert år over 40-80 afgørelser ift. naturbeskyttelsesloven og vinder 60-80 procent af disse klager. Heraf vindes
langt størsteparten på forhold, der ikke indgår i en retlig prøvelse. Uden fuld prøvelse af alle afgørelser vil et antal
ulovlige dispensationer, tilladelser og godkendelser ikke blive omgjort. Lovforslaget vil dermed medføre direkte skader på
natur og landskab.
Særlig problematisk er også, at lovforslaget også ser ud til at fjerne muligheden for at få prøvet vurderinger ift.
påvirkningen af truede arter og naturtyper på EU-niveau, de så kaldte bilag-IV arter og beskyttelsen af Natura 2000-
områder. En ting er, at det er særdeles problematisk, at Danmarks grønne organisationer fratages retten til at klage over
myndighedernes vurderinger hvis de ikke overholder beskyttelsen af truede arter og naturtyper – oven i købet på EU-
niveau. En anden ting er, at klagenævnene heller ikke må vurdere sagerne. Klagenævnene er godt nok forpligtede til at
forholde sig til helt åbenlyse brud på EU-retten, men de må jf. lovbemærkningerne ikke ”bruge tid eller ressourcer på at
afdække dette nærmere” hvis det kan føre til at den påklagede myndighedsafgørelse dermed ophæves. DN peger på, at
regeringen dermed mener, det er i orden at forværre biodiversitetskrisen for at sikre en lettere proces for opstilling af
vindmøller og solceller.
Eksempel 2:
En situation kunne være at en myndighedsafgørelse tillader opførelsen af en vindmøllepark i et Natura
2000-område, der er levested for en bilag IV-art, såsom den store vandsalamander. Under den
nuværende fulde prøvelse ville et klagenævn kunne vurdere, om opførelsen af vindmølleparken ville
forstyrre artens naturlige levesteder eller på anden måde påvirke artens overlevelse, ud fra en faglig og
videnskabelig vurdering af artens behov og projektets potentielle indvirkning inklusiv
afværgeforanstaltninger.
Hvis lovforslaget derimod begrænser klagenævnenes beføjelser til kun at foretage retlig prøvelse, ville
aspekter af sagen ikke længere kunne vurderes af klagenævnet. Klagenævnet ville kun kunne afgøre,
om de juridiske procedurer og de anvendte kriterier ved afgørelsen var korrekte, ikke om selve indholdet
og konsekvenserne af afgørelsen var i overensstemmelse med artens beskyttelsesbehov som
foreskrevet af EU's Habitatdirektiv. Dette betyder, at selv om afgørelsen måske overholder den tekniske
bogstavfortolkning af loven, kan den stadig resultere i alvorlig skade på artens levested og endda dens
overlevelse, uden at klagenævnet har mulighed for at vurdere eller omgøre afgørelsen på dette
grundlag.
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0016.png
Bilag 1
9 af 43
Dato: d. 12. februar 2024
Til: Nævnenes Hus,
[email protected],
sagsnr. 23/11864
Fredningsdispensationer
Indskrænkningen af klageretten fra det indholdsmæssige til de mere proceduremæssige forhold risikerer at få betydning
for klager vedrørende fredningsdispensationer.
Fredninger gennemføres med fuld erstatning til lodsejerne og med den hensigt, at fredningen skal vare for evigt. Kun i
helt særlige situationer, kan der dispenseres fra fredningen, under forudsætning af, at en dispensation ikke strider mod
fredningens formål. Det er en afvejning fra sag til sag, hvor fokus er på, at fredningen ikke udhules gennem en for
lempelig dispensationspraksis. Samtidig er det uklart, hvornår der i fredningsdispensationssager er tale om egentlige
retlige spørgsmål.
Samfundet har en gang for alle besluttet, at konkrete naturmæssige, landskabelige, kulturhistoriske, rekreative m.fl.
værdier skal bevares for eftertiden, og der er allerede udbetalt fuld erstatning for dette. Det er derfor stærkt bekymrende,
hvis lovændringen indebærer, at Miljø- og Fødevareklagenævnet fratages muligheden for at forvalte landets fredninger
restriktivt, når klager over dispensationer lander hos dem. I værste fald er der tale om en generel svækkelse af alle
landets fredninger.
Lovforslags betydning for natur og miljø - udokumenteret konklusion i lovforslaget
Det fremgår af afsnit 7. om natur og miljømæssige konsekvenser, at lovforslaget ikke har nogen betydning herfor, og at
lovforslaget omvendt vil kunne få positive konsekvenser for natur og miljø. DN peger på, at det er en både
udokumenteret og ensidig konklusion, eftersom foreningen vinder størstedelen af foreningens klagesagerne, fordi
myndighederne ikke har taget de nødvendige hensyn til natur og miljø i de konkrete afgørelser. Når foreningen ikke
længere vil have mulighed for at sikre natur og miljøbeskyttelsen overholdt i visse sager, vil det få konsekvenser for
naturen og miljøet. Og det er bekymrende, at der ikke findes en redelig beskrivelse af de forventede natur- og
miljøkonsekvenser af lovforslaget.
Uklart retsgrundlag
Det fremgår ingen steder i lovforslaget hvilke afgørelser, tilladelser, dispensationer eller planer der rammes af de
forringede muligheder for at sikre natur- og miljølovgivningen overholdt. Omfanget af lovforslaget er dermed uklart.
Endvidere fremgår det af lovforslaget, at den begrænsede prøvelse ikke blot gælder for sager som direkte handler om et
solcelleanlæg eller en vindmøllepark, men for alle sager, som kan siges at have en betydning for etablering af
vedvarende energi. DN mener, det er temmelig uklart i hvilken udstrækning dette kan fortolkes. DN anbefaler, at
lovforslaget fokuseres på at omhandle de sager, det reelt drejer sig om, nemlig opstilling af et solcelleanlæg eller en
vindmøllepark.
Konklusion
Lovforslaget vil betyde, at en række sager gennemføres, selv om de ikke lever op til gældende lov om natur- og
miljøbeskyttelse, alene fordi lovforslaget forbyder klagenævnene at tage stilling til klager om dette. DN vil på det
kraftigste anbefale, at lovforslaget justeres, så klageretten ikke indskrænkes fra fuld prøvelse til retlig prøvelse. Det vil
sikre at beskyttelsesniveauet i den danske natur- og miljøbeskyttelseslovgivning opretholdes. Det betyder konkret, at de
afgørelser der i dag kan påklages til fuld prøvelse (faglige vurderinger), fortsat er til fuld prøvelse.
DN anbefaler desuden, at det resterende lovforslag fokuseres til sager om konkrete projekter til opstilling af vindmøller
og solceller.
På vegne af DNs sekretariat,
Nina Larsen Saarnak,
Leder for lokale sager og tværgående projekter, 31193238,
[email protected]
&
Lasse Jesper Bering Pedersen,
Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver, 31193234,
[email protected]
Danmarks Naturfredningsforening
•
Masnedøgade 20
•
2100 København Ø
+45 39 17 40 00
•
www.dn.dk
•
[email protected]
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0017.png
Bilag 1
10 af 43
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Dansk Arbejdsgiverforening
EM NH JURA
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om
Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love - journalnummer:
23/11864
23. januar 2024 08:40:25
image001.gif
Kære Ida Elvira Küseler
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Fra:
EM NH JURA <[email protected]>
Sendt:
22. januar 2024 16:11
Til:
EM NH JURA <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,
lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love
(Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Energiklagenævnet m.v.). Vedlagt er høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslaget. Høringen
kan endvidere tilgås via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68351.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
senest onsdag den 14. februar 2024
med
angivelse af journalnummer: 23/11864.
Med venlig hilsen
IDA ELVIRA KÜSELER
Specialkonsulent
Jura
Nævnenes Hus
Toldboden 2
DK - 8800 Viborg
www.naevneneshus.dk
[email protected]
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0018.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Bilag 1
11 af 43
Nævnenes Hus
Toldboden
8800 Viborg
J.nr.: 23/11864
Den 13. februar 2024
Dansk Erhverv høringssvar på udkast til forslag om ændring af lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedva-
rende energi og forskellige andre love
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til udkast til forslag om ændring af lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet mv.
Dansk Erhverv kvitterer for en hurtig opfølgning på anbefalinger fra den af regeringen nedsatte Natio-
nale Energikrisestab. Dansk Erhverv bakker generelt op om lovforslaget, som vil kunne sikre hurtigere
sagsbehandling af de mange projekter om vedvarende energi, der er i pipeline i Danmark, og dermed
bidrage til at opfylde den politiske målsætning om hurtigere udbygning af vedvarende energi i Dan-
mark. Hvis der klages over en enkelt arts levevilkår ved opførslen af vedvarende energi, skal det selv-
følgelig behandles i klagesystemet. Men det er uholdbart, at hele vurderingen af miljøkonsekvenserne
startes forfra. Derfor er det særdeles positivt, at der nu fokuseres på det påklagede, frem for hele sa-
gen. Det giver virksomhederne og borgere tæt på kommende projekter om vedvarende energi hurtigere
afklaring.
Dansk Erhverv bemærker, at det vil begrænse lovforslagets intenderede effekt, at EU-retten er undta-
get fra begrænsning af nævnsprøvelsen. Langt de fleste sager om vedvarende energi forsinkes grundet
EU-retten, blandt andet på grund af den løbende udvikling i EU-retspraksis, som udvikler sig fx efter
en ansøgning er sendt ind.
Dansk Erhverv foreslår, at der indføres en mulighed for delvis hjemsendelse, idet klager oftest tabes på
mindre mangler i undersøgelser eller fejl. En delvis hjemsendelse, således at miljøkonsekvensrappor-
ten og §25-tilladelsen kan suppleres med en kortere høring og en enkelt politisk behandling, ville
mindske procestiden. Dansk Erhverv foreslår derfor, at ansøgningen kun genbehandles i forhold til det
element i miljøvurderingen, som sagen er hjemvist på, frem for at hele miljøvurderingen åbnes igen.
Fx kunne det betyde, at plangrundlaget og de ikke-mangelfulde dele af miljøkonsekvensrapporten og
§25-tilladelsen ikke skal fornyes.
Dansk Erhverv foreslår, at de fremsatte forslag om begrænsning af nævnsprøvelsen og frist for fuld op-
lysning af sagen også gælder i forhold til Energiklagenævnet for at sikre ensartethed i nævnenes sam-
lede sagsbehandling på VE-området, uanset om vindmøller etablere på land eller til havs. Idet Energi-
klagenævnet ikke har en selvstændig lovgivning modsat Miljø og Fødeklagenævnet og Planklagenæv-
net, skal der udstedes en bekendtgørelse før de fremsatte forslag vil gælde i Energiklagenævnets sags-
behandling. Dansk Erhverv foreslår, at bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2024 samtidigt med lov-
forslaget for at sikre ensartethed.
Dansk Erhverv bemærker, at det er uklart, hvornår ikrafttrædelsen gælder, hvis samme VVM-afgørelse
påklages flere gange, såfremt klagerne falder henholdsvis før eller 1. juli. Dermed vil man kunne ende i
den situation, at forskellige klage over samme VVM-afgørelse vil skulle behandles efter forskellige reg-
ler. Dansk Erhverv anbefaler, at ikrafttrædelsen af den nye lov vil gælde fra førsteinstansens afgørel-
sestidspunkt.
[email protected]
MM
Side 1/2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
DANSK ERHVERV
Bilag 1
12 af 43
Endelig bemærker Dansk Erhverv, at det bør afsøges, om ressourcetildelingen i klagenævnene kan
styrkes inden for eksisterende økonomiske rammer.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Chefkonsulent
Side 2/2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0020.png
14.
Bilag 1
13 af 43
februar
2024
MOLO
DI-2024-00988
Deres sagsnr.: 23/11864
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Sendt elektronisk til:
[email protected]
DI høringsbidrag til lovforslag om sager om VE-anlæg ved klagenævnene
DI takker for at have modtaget lovforslaget,
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og for-
skellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevarekla-
genævnet og Energiklagenævnet m.v.),
i høring. Vi sender hermed vores bemærkninger.
Lovforslaget har tre elementer: En ændring af lovgivning for Miljø- og Fødevareklagenævnet samt
Planlagenævnet (§§1-2), justering af lovgivning om Energiklagenævnet (§§3-4) samt et element
om reglerne om Tvistighedsnævnet.
Formålet er at indfri et ønske om at understøtte en effektiv og dermed hurtigere sagsbehandling
af klager over afgørelser i forbindelse med projekter vedrørende vedvarende energi (VE) i Miljø-
og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Energiklagenævnet inden for det eksisterende
sagsbehandlingsloft på seks måneder.
Til §1-2
Begrænsning af sagsprøvningens omfang. Lovforslaget siger, at sagsprøvningen skal begrænses til
de forhold, der er er klaget over for VE-anlæg.
DI vil gerne tilslutte sig, at det er vigtigt, at klagesagsbehandlingen afgrænses til det, der er klaget
over. Det er dog vigtigt, når flere klagere er involveret i en sag, at alle klageres væsentlige anbrin-
gender behandles af nævnet sideordnet. Ellers vil man kunne forvente, at en klager vil genrejse en
klage, hvis en sag hjemsendes til førsteinstansen, eller at nævnet sagsøges af klager.
Den foreslåede ordning bør gælde på alle af nævnenes områder. De politiske aftaler og anbefalin-
ger, som ligger bag ministeriets forslag, indeholder ingen faglig, juridisk, miljø- eller planlægnings-
mæssig begrundelse for en afgrænsning af forslaget til kun at gælde for solcelle- og vindmølleom-
rådet. Et tilsvarende forenklingsbehov ses på mange andre områder under de to klagenævn. Det
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0021.png
Bilag 1
14 af 43
skal samtidig bemærkes, at med regeringens arbejde med udpegning af 32 arealer til solcellepar-
ker eller vindmølleparker på land, har man lagt ind i aftalen, at der skal arbejdes med også at
kunne etablere produktionsvirksomheder eller relevante energiforbrugende anlæg i tilknytning til
VE-parkerne. Den foreslåede ordning vil betyde, at VE-anlægget har et sæt regler i klagenævnet,
mens den energibrugende del vil være under den hidtidige, langsommelige ordning. Alt i alt, en
uhensigtsmæssig håndtering på lokaliteten.
Derfor henstilles det fra DI’s side,
at definitionen af
vedvarende energianlæg i denne sammenhæng udvides, således at det også omfatter eventuelt,
lokalt tilsluttede energiforbrugende anlæg såsom PtX-anlæg. Alternativt kan dette håndteres sær-
skilt i anden lovgivning, med tilsvarende ændring i klagepraksis, der kan have opsættende virkning
for projektudvikling, som afgørende for hurtig etablering af understøttende energiforbrugende
PtX-anlæg.
Tilsvarende har VE-anlæg en fødekæde, som for eksempel kan være grusgrave, der leverer til be-
tonværker, som leverer til vindmøllefundamenter. Hvis udrulningen af VE i Danmark skal op i ha-
stighed, er det ikke kun nødvendigt at se på det enkelte VE-anlæg, men håndtere anlæggenes fø-
dekæde - ellers ender vi med at være lige vidt.
DI vil som sagt stærkt anbefale, at den foreslåede ordning udbredes til hele arbejdsfeltet for klage-
nævnene. Det vil være uhensigtsmæssigt at have en ordning for VE-anlæg og en anden for resten.
Således bør biogasanlæg også være omfattet af definitionen særligt i lyset af, at forventede udbud
for mere biogas i første halvår af 2024 potentielt kan afføde behov for klagesagsbehandling. Ud-
bygning med biogas er central for at nå målsætningerne, der er opsat i indledningen til lovbe-
mærkningerne om at frigøre os fra russisk gas og sætte turbo på den grønne omstilling til mere
vedvarende energi. Hvis ministeren ikke er klar til at tage dette skridt, som han ellers vil høste me-
get ros for, kan ministeren subsidiært aftale med partierne, at ordningen evalueres efter to år med
henblik på en udvidelse til andre af klagenævnenes områder.
Forslaget om begrænsning af klager til retslige spørgsmål lyder udmærket, men en del sager ved
klagenævnene handler om, hvorvidt projekterne har overholdt kravene i den EU-baserede miljø-
vurderingslovgivning. Dette har to aspekter: dels at der reelt er tale om retslige krav i undersøgel-
sesgrundlaget, når man taler arter og biotoper i miljøvurderingen, men også, at det er EU-
lovgivning, som Danmark ikke kan tilsidesætte. DI har noteret sig, at den bagvedliggende "summen
i lokalet" omkring de politiske aftaler, der henvises til i bemærkningerne, blandt andet har været
en frustration over, at for eksempel flagermus og padder kan stoppe ellers velmente VE-projekter i
Danmark. Derfor bør lovforslagets bemærkninger udvides med et fortolkningsgrundlag i form af en
oversigt eller en eksempelsamling til at illustrere hvilke sagselementer, der stadig vi indgå i en kla-
gesag og hvilke, der nu kan holdes ude. Ministeren bør orientere sin aftaleparter i Folketinget om,
hvorvidt de indgåede politiske aftaler bliver fulgt tilstrækkeligt op ved nærværende lovforslag.
2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0022.png
Bilag 1
15 af 43
Lovbemærkningernes tekst "Det bemærkes, at nævnene uanset lovforslaget dog ikke kan se bort
fra åbenbare og væsentlige brud på EU-retten eller forvaltningsretlige garantiforskrifter i sin prø-
velse" indikerer allerede, at det kan blive svært at få intention med lovforslaget og realiserbar vir-
kelighed til at stemme overens her. DI anbefaler, for en mere præcis fortolkning af lovforslaget, at
dette udvides med en eksempelsamling eller regeloversigt, hvor lovforslaget vil have en indskræn-
kende virkning.
Frist for oplysning af klager hos klagenævnene for at effektivisere sagsbehandlingen. Dette anser
vi som en god idé, der kan bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden, men det skal ses i lyset
af, at klagenævnene i høj grad i dag allerede afgør sager på et juridisk grundlag alene, uden at gå
ned i faglige vurderinger. Der er derfor allerede i dag et reelt mindre behov for at bidrage med de-
taljerede sagsfakta om for eksempel lokale miljøforhold, som ellers oftest er dem der genererer
klagerne.
I forlængelse af de ovenstående forslag indeholder udkastet til lovforslag også følgende tekst: "En
klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retslige forplig-
telser om ret til at klage over trufne afgørelser." Den refererede retstilstand for international ret
og EU-ret er stadig gældende og der ændres ikke noget med denne sætning. Da sætningen ikke i
sig selv har en funktion til at ændre en gældende retstilstand, bør den derfor slettes fra selve lov-
teksten, og hvis nødvendigt overføres til lovforslagets bemærkninger som supplement til fortolk-
ning af de foregående elementer i lovforslaget. Lovforslaget skal ikke repetere gældende ret. Så-
danne relevante fortolkningsbemærkninger hører til i lovforslagets fortolkende bemærkninger.
Sagsbehandlingstider sættes for solcelle- og vindmølleprojekter til maksimalt 6 mdr. Det foreslås:
"at der indsættes en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte (finansierede) mål for nævnenes sagsbe-
handlingstid for nærmere fastsatte sagstyper, som nævnene i deres disponering af ressourcer
samt behandling, herunder tilskæring af sager, er forpligtet til at styre efter". Dette gælder for
både Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet samt Energiklagenævnet. Det rejser to
spørgsmål:
Vil der altid være afsat tilstrækkeligt med midler på finansloven til sagsbehandlingstiden for sol-
celle- og vindmølleprojekter - hvordan sikres dette?
Vil dette betyde, at andre sagstype vil blive nedprioriteret, for at VE-sager kan overholde sagsbe-
handlingstiden? I dag er gennemsnitssagsbehandlingstiden ved Miljø- og Fødevareklagenævnets
miljøsektion 22,3 måneder, hvilket er
”topscorer”
blandt alle nævnene.
Ministeren bør af hensyn til videreudviklingen af aktiviteter i Danmark sørge for, at alle klagenæv-
nets aktiviteter er tilstrækkeligt finansierede til, at udvikling ikke går i stå eller sinkes væsentligt af
den årsag.
DI bemærker, idet Energiklagenævnet ikke har en selvstændig lovgivning (er underlagt VE-loven) i
modsætning til Miljø- og Fødeklagenævnet såvel som Planklagenævnet, vil det kræve, at der ud-
stedes en bemyndigelse via en bekendtgørelse, før end det fremsatte forslag vil gælde i dette
3
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0023.png
Bilag 1
16 af 43
nævns sagsbehandling. DI henstiller til, at det i den forbindelse tydeligt bør fremgå, at en sådan
bekendtgørelse er klar og træder i kraft 1. juli 2024 samtidig med lovforslaget for at sikre ensartet-
hed i nævnenes sagsbehandling på VE-området.
DI efterlyser ligeledes, at virkningen af ikrafttrædelsen skal være mere tydelig. Det nuværende lov-
forslag betyder, at en klage fra før ikrafttrædelse af lovforslaget følger det gamle regelsæt, mens
en klage efter ikrafttrædelse følger nye regler. Det virker ikke hensigtsmæssigt og giver anledning
til usikkerhed og eventuel misforståelse, at for et givent projekt kan samme VVM skulle sagsbe-
handles i henhold til to forskellige regelsæt. I den forbindelse ville det være mest hensigtsmæssigt,
hvis klager knyttet til f.eks. en høring af en projektansøgning og miljøvurdering, hvor høringen
først afsluttes efter ikrafttrædelsen af den nye lov, afgøres efter de nye regler.
DI noterer sig, at med lovforslaget erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri, af to medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkund-
skab inden for elforsyning eller vedvarende energi, som udpeges af erhvervsministeren. DI finder
ændringen hensigtsmæssig, idet der med lovforslaget indføres en bestemmelse om, at erhvervs-
ministeren udpeger et sagkyndigt medlem med VE-faglighed i Energiklagenævnet. De to medlem-
mer har særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for såvel elforsyning som vedvarende
energi.
DI ser således frem til, at nævnet kan behandle sager efter loven, samt at det gør administrationen
af klagesager både hurtigere og mere effektiv, og dermed kan lette den administrative byrde for
erhvervslivet.
Til § 6
–
Lov om erhvervsuddannelser
DI støtter forslaget om at indsætte en hjemmel til ad hoc beskikkelse af stedfortrædere i Tvistig-
hedsnævnet, hvor de faste medlemmer og deres stedfortrædere ikke har mulighed for at deltage i
et nævnsmøde.
Med venlig hilsen
Morten Løber
Seniorchefkonsulent
4
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0024.png
Bilag 1
17 af 43
Danske Havnes høringssvar til forslag til lov om
ændring af lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet,
lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love (Effektivisering af
sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø - og
Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)
Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger vedrørende
lovforslag om at effektivisere sagsbehandlingen i Klagenævnene for sager vedrørende
vedvarende energi (VE). Danske Havne finder fokus på kortere sagsbehandlingstider
på miljø- og energitilladelser i Nævnenes Hus vigtigt og en afgørende forudsætning for
at effektivisere den igangværende grønne omstilling.
Danske Havne støtter en effektiv og dermed hurtigere sagsbehandling af klager over
afgørelser vedrørende VE-projekter i Miljø- og Fødevareklagenævnet,
Planklagenævnet og Energiklage-nævnet inden for det eksisterende
sagsbehandlingsloft på 6 måneder.
Havnene udgør et grundlæggende fundament for den grønne omstilling, bl.a. i forhold
til vindmølleproduktion, -samling, -udskibning, -lagring, -service osv, og det er derfor
afgørende, at de kortere sagsbehandlingstider også kommer til at omfatte miljø- og
energirelaterede tilladelser til erhvervshavnene.
For at den grønne omstilling skal være konkurrencedygtig og komme til at fungere i
praksis må Folketinget og miljø
–
og planadministrationen have fokus på de samlede
værdikæder og planer, og på det samlede behov for tilladelser. Både i klagenævnene og
i den primære administration.
Erhvervshavnene er nogle af Danmarks største og mest attraktive erhvervsområder,
som ud over vindmøller også lægger hus til produktion af andre tekniske VE-dele, er
logistik-hubs i den kommende PtX-produktion, CCUS-implementering, CØ osv.
Derfor bør klagesager vedr. erhvervshavne inkl. drift og vedligehold af maritim
infrastruktur, på land og til havs, omfattes af 6 måneders maksimal sagsbehandlingstid.
Heri bør medtages de i forslaget beskrevne initiativer til mere effektiv sagsbehandling
som:
•
•
•
Begrænsning af prøvelse til det specifikke klagepunkt
Frist for oplysning af sager hos klagenævnene, herunder hjemmel til at afvise
foreløbige klager
Midlertidig ansættelse af ekstra personale.
14. februar 2024
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
1/2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0025.png
Bilag 1
18 af 43
På EU-niveau gøres lignende tanker, og der drøftes forslag om, hvordan områder til
grøn energiomstilling og lign. skal omfattes af rettigheder, der inkluderer
sagsbehandlingstider på max et år samlet. Et eksempel er EU-Kommissionens
Handlingsplan for vindkraft, der indeholder 15 øjeblikkelige foranstaltninger, hvoraf
fokus på hurtigere og mere effektive tilladelsesprocesser er et væsentligt element.
For Danske Havne er det vigtigt, at grønne danske erhvervsvirksomheder og
erhvervshavne ikke stilles ringere end de europæiske konkurrenter omkring os.
Med venlig hilsen,
Camilla Rosenhagen
Danske Havne
Danske Havne
Bredgade 23, 2. tv.
1260 København K
www.danskehavne.dk
2/2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0026.png
Bilag 1
19 af 43
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Marianne Bentsen
EM NH JURA
Flemming Geipel
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om
Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, j.nr. 23/11864
8. februar 2024 10:13:41
image001.png
Til Nævnenes Hus
Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høring over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om
fremme af vedvarende energi og forskellige andre love, j.nr.
23/11864.
Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.
Venlig hilsen
Marianne Bentsen
Sekretær Danske Kloakmestre
Tlf. 72 16 02 07
Sekretariat:
H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, CVR-nr. 16 18 24 35
[email protected]
•
www.danskekloakmestre.dk
Facebook • Instagram • LinkedIn
Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •
danskekloakmestre.dk
•
Facebook
•
Instagram
•
LinkedIn
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0027.png
Bilag 1
20 af 43
Nævnenes Hus
Toldbodgade 2
8800 Viborg
Journal Nummer: 23/11864
08-02-2024
EMN-2024-00169
1683643
Bente Villumsen
Høringssvar vedr. lovforslag om effektivisering af sagsbe-
handlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og Energiklagenævnet m.v.
Danske Regioner takker for muligheden for at svare på høring af
forslag til lov
om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenæv-
net, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivise-
ring af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet
og Energiklagenævnet m.v.).
Danske Regioner ser positivt på mulighederne for at nedbringe sagsbehand-
lingstiden hos de respektive klagenævn, såvel i forhold til udbredelse af VE-
projekter til gavn for den grønne omstilling som for andre samfundsnyttige
planer og projekter.
Med lovforslaget lægges der op til, at tempoet for klagenævnets sagsbehand-
ling af påklagede afgørelser om VE-projekter skal sættes op. VE-sagsområ-
derne (solcelle- og vindmølleprojekter) er allerede en prioriteret opgave i
Mål-
og resultatplan 2023
for Nævnenes Hus, hvor det fremgår, at klagenævnet
skal træffe afgørelser inden for maksimalt 6 måneder om klagepunkter vedrø-
rende VE-projekter. Det fremgår også af
udkast til lovforslaget
(side 20), at
denne sagsbehandlingstid allerede er overholdt. I modsætning hertil oplever
regionerne på andre områder, særligt på råstofområdet, lange sagsbehand-
lingstider – ofte mere end 2 år.
Under bemærkninger til
udkast til lovforslaget
(side 42) nævnes det eksplicit,
at erhvervsministeren kan fastsætte yderligere mål for klagenævnets dispone-
ring af ressourcer og behandling af områder, der vurderes væsentlige for VE-
udbygningen f.eks. projekter om Power-to-X eller infrastrukturanlæg til trans-
port af grøn strøm mv. Da forsyning med råstoffer og håndtering af jordforu-
rening ofte er en forudsætning for gennemførelse af VE-projekter, opfordrer
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0028.png
Bilag 1
21 af 43
Danske Regioner til, at både jordforurening og råstofområdet tænkes ind i
denne sammenhæng.
Danske Regioner har endvidere følgende bemærkninger til hovedpunkterne i
lovforslaget:
Begrænsning af prøvelse til klagepunkter i VE-sager
I dag har klagenævnet mulighed for selv at tage forhold op, som vurderes væ-
sentlige at træffe afgørelse omkring (ex officio). Med forslaget lægges der op
til, at klagenævnene kun skal behandle de forhold, der er formuleret som et
decideret klagepunkt. Klagenævnene har dog under alle omstændigheder
pligt til at inddrage spørgsmål om overholdelse af EU-retten. Det er dog regio-
nernes erfaring, at det ofte er klagepunkter, der vedrører EU-retten, der af-
stedkommer lange sagsbehandlingstider i klagenævnene.
Frist for oplysning af sager hos klagenævnene, herunder hjemmel til at afvise
foreløbige klager
Danske Regioner ser det som positivt, at nævnene får hjemmel til at fastsætte
frist for oplysning af sager hos klagenævnene, herunder hjemmel til at afvise
foreløbige klager. Særligt i sager, hvor klage har opsættende virkning, kan ind-
sendelse af endelig klage og oplysning af sagerne anvendes til at trække sags-
behandlingen, og dermed gennemførelsen af projektet, i langdrag.
Mål for klagenævnenes sagsbehandlingstid
Klagenævnene træffer allerede i dag afgørelser om VE-projekter med en gen-
nemsnitlig sagsbehandlingstid på 6 måneder.
Det foreslås, at hjemlen til at fastsætte sagsbehandlingstiden for VE-projekter
finansieres særskilt for ikke at medføre længere sagsbehandlingstider for an-
dre områder hos klagenævnene.
Venlig hilsen
Bente Villumsen
2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0029.png
Bilag 1
22 af 43
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Isabella Leandri-Hansen
EM NH JURA
DSBPOST
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om
Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love - journalnummer:
23/11864
13. februar 2024 09:43:18
image002.png
image003.gif
Til Nævnenes Hus,
Vedr. journalnummer: 23/11864.
DSB takker for høringsmuligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.
God dag.
Med venlig hilsen
Isabella Leandri-Hansen
Direktionsassistent
Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53
Direkte 24689692, E-mail [email protected]
DSB
Rejs med
Fra:
EM NH JURA <[email protected]>
Sendt:
22. januar 2024 16:09
Til:
EM NH JURA <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love
Til høringsparterne
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet,
lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love
(Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Energiklagenævnet m.v.). Vedlagt er høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslaget. Høringen
kan endvidere tilgås via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68351.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
senest onsdag den 14. februar 2024
med
angivelse af journalnummer: 23/11864.
Med venlig hilsen
IDA ELVIRA KÜSELER
Specialkonsulent
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0030.png
Bilag 1
23 af 43
1/2
Energinet
TonneKjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
NOTAT
+45 70 10 22 44
[email protected]
CVR-nr.
28980671
Dato:
14. februar 2024
HØRINGSSVAR
- UDKAST FORSLAG LOVOM
TIL
TIL
ÆNDRING LOVOM MILJØ-
AF
OG
FØDEVAREKLAGENÆVN
M.M
Energinettakker for mulighedenfor at kommemed kommentarertil de foreslåede
ændringer
til forslagtil lov om ændringaf lov om Miljø-og Fødevareklagenævn
m.v.
Energinethar gennemgået
lovforslagetmed fokuspå de emner,der har særligbetydningfor
Energinet, har målrettet kommenteringen disse.
og
til
Forfatter:
SGL/SGL
1. Energinets
bemærkninger
Energinetbemærkeri forhold til anvendelsesområdet lovforslagets 1, 1. pkt. og § 2, 1.
for
§
pkt., at der ved ’betydningfor etableringaf vedvarende
energii form af vindmøllereller solcel-
leanlæg’forståssåvelbetydningfor planlægning,
projektlægning opstillingaf vindmøllerog
og
solcellersom etableringaf ledningsnet tilslutningaf vindmøllerog solcellertil elnettet ol.
og
Energinetforstår herved,at netinfrastrukturprojekteruansetderessammenhæng nødven-
og
dighedfor at integrerevedvarende
energii det kollektiveeltransmissionsnet er omfattet
ikke
af lovforslagets 1, 1 pkt. og § 2, 1. pkt. og derveder underlagtMiljø-og Fødevareklagenæv-
§
nets og Planklagenævnets
sædvanlige
prøvelse.
Eltransmissionsnettet en forudsætningfor udnyttelsenaf vedvarende
er
energiligesombeho-
vet for udbygningen
herafi al væsentlighed drevet afvedvarendeenergiogi særdeleshed
er
af
vindmølle-ogsolcelleprojekter. den baggrund,og for at indfri målenefor udbygningaf ved-
På
varendeenergi,børeltransmissionsprojekter
underlægges
sammeprøvelsesom vindmølle-og
solcelleprojekter medføraf lovforslagets 1, pkt. 1 og § 2, pkt. 1 i det omfang,at det pågæl-
i
§
dendeeltransmissionsprojekt nødvendigtfor at integrerevedvarende
er
energii transmissions-
systemet.
For at sikreden tilstrækkelige
netkapacitettil yderligereudbygningmed vedvarende
energii
transmissionsnettet, klagerover eltransmissionsprojekter
bør
behandles hurtigt og smidigt
så
som muligt, så vindmølle-ogsolcelleprojekters
tilslutningtil transmissionsnettet forsinkes,
ikke
som følgeaf et eventueltlangstraktklagesagsforløb. den baggrundog for at sikreet ensar-
På
tet forløb, vil det værehensigtsmæssigt, eltransmissionsprojekter, er nødvendige at
at
som
for
Dok.18/06595-204
Offentlig/Public
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0031.png
Bilag 1
24 af 43
2/2
integrere vedvarende energi i transmissionssystemet, afgøres efter de samme finansierede mål
for nævnenes sagsbehandlingstid for solcelle- og vindmølleprojekter på 6 måneder.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på
[email protected]
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Energinet Myndighedsenheden
Dok.18/06595-204
Offentlig/Public
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0032.png
Bilag 1
25 af 43
EM NH JURA
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Dan Banja <[email protected]>
13. februar 2024 09:54
EM NH JURA
Dan Banja
Høringer Miljø- og Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet, Fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love j.nr 23/11864: ES 45-24.
Katrine
Kategorier:
ES 45‐24 
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over udkast til forslag til lov 
om ændring af lov om Miljø‐ og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende 
energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø‐ og 
Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.). 
ES støtter den foreslåede effektivisering af sagsbehandlingen og har ikke yderligere bemærkninger til de forskellige 
udkast. 
 
Med venlig hilsen / Best Regards 
Dan Banja 
Oberstløjtnant / Lt. Colonel 
Generalsekretær / Secretary‐General 
Vice‐President ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM 
Blålersvej 51 
DK‐2990 Nivå 
Mobil: +45 2480 2256 
www.es‐daa.dk 
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
   
 
Only print this e-mail if necessary.
 
 
 
1
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0033.png
Bilag 1
26 af 43
Til Nævnenes hus
Sendt til [email protected].
Sagsnr. 23/11864
12. februar 2024
Høringssvar Eurowind Energy
–
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme
af vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af
sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Energiklagenævnet m.v.) Lov om statsligt udpegede energiparker
Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag om
ændring af bl.a. lov om ændring af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Eurowind Energy ser
meget positivt på lovforslaget, som implementerer dele af anbefalingerne fra NEKST-
arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land”.
Det er Eurowind Energys opfordring, at lovforslaget også bør indeholde en mulighed for at
indføre en mulighed for delvis hjemsendelse. Dette er også en anbefaling fra NEKST-
arbejdsgruppen.
Klager bliver oftest tabt på fodfejl eller på mindre (formentlig) ubetydelige mangler i
undersøgelser. Her vil det være gavnligt, at klagenævnet har mulighed for en delvis
hjemsendelse, således at miljøkonsekvensrapporten og § 25-tilladelse kan suppleres
–
procesmæssigt med en kortere 14-dages høring af borgere og myndigheder som ændringen
berører (på samme måde som PL § 27 stk. 2) og en enkelt politisk behandling (hvis det er
en kommunen der er myndighed). Derimod bør plangrundlaget og de dele af miljørapport
og § 25-tilladelsen, som ikke er mangelfulde, ikke skulle fornyes.
Et eksempel på dette kunne være i forbindelse med en væsentlighedsvurdering i forhold til
et nærliggende natura-2000 område, hvor der bliver stillet et vilkår/afværgetiltag i § 25-
tilladelsen af hensyn til en art på udpegningsgrundlaget.
Klagenævnet vurderer typisk, at når et afværgetiltag er nødvendigt kan det ikke udelukkes
at der ikke er væsentlig påvirkning på det foreliggende grundlag. Dermed burde der have
været gennemført fuld konsekvensvurdering. I princippet er alle undersøgelser gennemført,
de nødvendige afværgetiltag er sikret, men sagen tabes alligevel. Tre linjer om at der er
gennemført fuld konsekvensvurdering på den konkret art havde været nok til ikke at tabe
klagen. I stedet skal hele processen gå om med en i bedste fald sagsbehandling på 2-3 år.
Dette eksempel er der ikke ændret på med lovforslaget og Eurowind opfordrer til, at det
genovervejes at tage dette forslag med i lovforslaget.
Med venlig hilsen
Søren Klinge, [email protected]
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail [email protected]
CVR 32 07 69 71
eurowindenergy.com
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0034.png
Bilag 1
27 af 43
Nævnenes Hus
Toldboden 2
DK - 8800 Viborg
Sendt på e-mail:
[email protected]
Vedr.: journalnummer 23/11864
14. februar 2024
E-mail: [email protected]
Side 1 af 1
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet og lov om Planklagenævnet.
FRI takker for at have modtaget lovforslaget i høring, som vi har valgt at besvare for
så vidt angår de to ovennævnte lovændringer.
Fremme af VE ligger højt på FRI’s agenda. Det samme gælder afbureaukratisering. Så
i det lys er nedbringelse af hastigheden for klagesagsbehandling et godt initiativ. Men
med den bemærkning, at det er væsentligt, at der i de enkelte bestemmelser er åbnet
mulighed for at gøre undtagelse i særlige tilfælde.
Forslaget om, at manglende medvirken til oplysning af en klage inden for en given
frist, kan medføre, at klagen kan afvises, er et fornuftigt skridt i den retning. På
denne måde undgås foreløbige klager.
At klagen begrænses til det, der er klaget over, er ligeledes hensigtsmæssigt, men hvis
der er flere klagere involveret i en sag, anbefales det, at de enkelte anbringender for så
vidt muligt behandles parallelt af nævnet, så klagesager ikke kan træneres ved efter-
følgende hjemvisning eller sagsanlæg.
Forslaget om begrænsning af klager til retslige spørgsmål giver anledning til at præci-
sere forholdet til EU-lovgivningen.
Lovbemærkningernes tekst
"Det bemærkes, at nævnene uanset lovforslaget dog ikke
kan se bort fra åbenbare og væsentlige brud på EU-retten eller forvaltningsretlige ga-
rantiforskrifter i sin prøvelse"
indikerer allerede, at det kan blive svært at få intention
med lovforslaget og virkelighed til at stemme overens her. FRI anbefaler derfor en
mere præcis fortolkning af lovforslaget, som suppleres af eksempler og/eller regel-
oversigt, der viser, hvor lovforslaget vil kunne have en indskrænkende virkning.
Den korte sagsbehandlingstid på 6 måneder beror på ekstraordinær finansiering af kla-
genævnene, hvorfor det bør sikres, at der fortsat afsættes tilstrækkelige midler på Fi-
nansloven til at sikre den hurtige sagsbehandling, hvis de gode intentioner skal virke-
liggøres.
Med venlig hilsen
Ulla Sassarsson
Vicedirektør, advokat
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0035.png
Bilag 1
28 af 43
Nævnenes Hus
Sags.nr. 23/11864
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
Den 12. februar 2021
Friluftsrådets høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om fremme af vedva-
rende energi og forskellige andre love (Effektivisering af sagsbe-
handlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Energiklagenævnet m.v.)
Friluftsrådet fremsender hermed kommentarer til udkast til lovforslaget hvor intentionen er
at sikre hurtig, tilstrækkelig og effektiv udbygning med vedvarende energi i Danmark. Fri-
luftsrådet er enigt i lovforslagets del om, at der er behov for at finde løsninger som kan imø-
degå klimakrisen. Friluftsrådet mener dog, at det skal ske samtidig med at biodiversitetskri-
sen også prioriteres højt. Vi ser derfor med bekymring på flere takter i dette lovforslag, hvor
der foreslås en reduceret prøvelse af spørgsmål om natur og miljø. Lovforslaget medfører i
sin essens, at de generelle natur-, miljø- og landskabshensyn i dansk lov tilsidesættes i sa-
ger om vedvarende energi. Det mener Friluftsrådet ligger ud over de forringelser af natur og
landskabsbeskyttelsen som allerede er besluttet.
Der lægges op til, at prøvelserne i klagenævnene, når klagen drejer sig om afgørelser, som
har betydning for VE, skal reduceres til de forhold, som er formuleret som egentlige klage-
punkter. Det kommer til at gælde for en lang række afgørelser efter natur, miljø- og planlo-
vene og betyder, at alle klager over faglige og skønsmæssige vurderinger, ikke længere kan
behandles i nævnene. Denne mulighed for at undlade at tage stilling til væsentlige faglige
skøn, vil givet få negative konsekvenser for miljøet.
Uddybning
Lovforslaget vil indskrænke klageretten til retlig prøvelse. Det indebærer, at klagenævnet
alene kan tage stilling til, om myndigheden har anvendt de rigtige regler og inddraget lovli-
ge kriterier ved afgørelsen, herunder om der er deciderede fejl m.v. Retlig prøvelse sikrer
derimod ikke, at VE-relaterede tilladelser er lovlige. For når borgere og organisationer fra-
tages retten til fuld prøvelse i en række klagesager, betyder det, at det ikke længere er en
mulighed for klagenævnene at tage stilling til, om myndighedernes afgørelser ligger inden
for de rammer i lovbemærkningerne som Folketinget har fastlagt i for eksempel naturbe-
skyttelsesloven eller andre love. Med andre ord - om de faglige vurderinger er gode nok.
D24-176038
Scandiagade 13
DK-2450 København SV
Tel +45 33 79 00 79
[email protected]
www.friluftsraadet.dk
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0036.png
Bilag 1
29 af 43
Lovforslags betydning for natur og miljø og dermed friluftslivets adgang til at benytte natu-
ren
Det fremgår ingen steder i lovforslaget hvilke afgørelser, tilladelser, dispensationer eller
planer der rammes af de forringede muligheder for at sikre natur- og miljølovgivningen
overholdt. Det fremgår derimod af afsnit 7. om natur og miljømæssige konsekvenser, at lov-
forslaget ikke har nogen betydning herfor, og at lovforslaget omvendt vil kunne få positive
konsekvenser for natur og miljø. Det er ikke begrundet og det er uklart hvad der menes. De
klagesager Friluftsrådet ofte vinder afgøres netop med afsæt i at myndighederne ikke har
taget de nødvendige hensyn i de konkrete afgørelser, dvs. at de faglige og skønsmæssige
vurderinger er udeladt.
Det fremgår også af lovforslaget, at den begrænsede prøvelse ikke blot gælder for sager
som direkte handler om et solcelleanlæg eller en vindmøllepark, men for alle sager, som kan
siges at have en betydning for etablering af vedvarende energi. Friluftsrådet mener, det gi-
ver mulighed for meget vide fortolkninger som kan få konsekvenser da det er uklart i hvilken
udstrækning det dækker. Friluftsrådet anbefaler derfor som et minimum, at lovforslaget fo-
kuseres på at omhandle opstilling af et solcelleanlæg eller en vindmøllepark.
Konklusion
Lovforslaget vil betyde, at en række VE sager realiseres, selv om de ikke lever op til gæl-
dende lov om natur- og miljøbeskyttelse, alene fordi lovforslaget forbyder klagenævnene at
tage stilling til klager om dette. Friluftsrådet vil derfor anbefale, at lovforslaget justeres, så
klageretten ikke indskrænkes fra fuld prøvelse, til retlig prøvelse. Det vil sikre at beskyttel-
sesniveauet i den danske natur- og miljøbeskyttelseslovgivning opretholdes. Det betyder
konkret, at de afgørelser der i dag kan påklages til fuld prøvelse (faglige vurderinger), fort-
sat er til fuld prøvelse.
Friluftsrådet håber derfor afslutningsvis, at lovforslaget tilrettes, så den foreslåede løsning
på klimakrisen ikke ender med at forværre biodiversitetskrisen.
Med venlig hilsen
Annette Ritzau Eigaard
Naturpolitisk konsulent
Friluftsrådet
[email protected]
Tlf.nr. 24 63 05 64
Side 2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0037.png
Bilag 1
30 af 43
14. FEBRUAR 2024
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
Nævnenes Hus
Att.: Ida Elvira Küseler
Toldboden 2
8800 Viborg
DOK. ANSVARLIG: MV
SEKRETÆR:
SAGSNR.: S2024-132
DOKNR: D2024-361829-01-2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet,
lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre
love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet,
Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)
(23/11864)
Green Power Denmark takker for muligheden om at kommentere på udkastet til
forslag om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklage-
nævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love.
Det er Green Power Denmarks opfattelse, at en smidig og effektiv klageproces er
afgørende, for at vi kommer i mål med vores nationale klimamål.
Branchen hilser derfor lovforslaget velkommen, idet Green Power Denmark håber,
at det vil have en mærkbar effekt på udbygningen af vedvarende energi (VE) i Dan-
mark.
Green Power Denmark bemærker, at der tidligere har været en praksis, hvor klage-
nævnene unødigt har taget forhold op, som ikke har været omfattet af klagen. Det
er Green Power Denmarks formodning, at forslaget vil kunne modvirke dette til
gavn for smidigere klageproces. Det samme gælder forslaget om, at nævnenes prø-
velse i VE-sager begrænses til kun retlige spørgsmål.
Green Power Denmark finder det positivt, at denne ændring sker på baggrund af,
at man har lyttet til branchens ønske om at understøtte en mere effektiv og hurtig
sagsbehandling af klager vedrørende vedvarende energi. Det har længe været et
ønske, at prøvelse skal begrænses til forholdene i klagen, fremfor den tidligere
’kan-
bestemmelse’. Branchen stiller sig derudover positiv overfor, at nævnene kan ind-
sætte en frist for fremsendelse af både yderligere materialer og/eller udtalelser, da
dette vil forhindre unødig forsinkelse.
Green Power Denmark bemærker at eftersom Energiklagenævnet ikke har en selv-
stændig lovgivning i modsætning til Miljø og Fødevareklagenævnet såvel som
Planklagenævnet, vil det kræve at der udstedes en bemyndigelse via en
1
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0038.png
Bilag 1
31 af 43
bekendtgørelse før de fremsatte forslag vil gælde i sagsbehandlingen i dette nævn.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at en sådan bekendtgørelse både er ud-
arbejdet og trådt i kraft 1. juli 2024, sammen med lovforslaget for at sikre ensartet-
hed i nævnenes samlede sagsbehandling.
Green Power Denmark vil samtidig opfordre til, at hvis en høring for en miljøvurde-
ring igangsættes for d. 1. juli, men afsluttes efter d. 1. juli, skal alle klagesager uagtet
hvornår klagen er indgivet, knyttede til høringen, afgøres efter de nye regler
.
Det
skyldes, at i tilfælde af, at man måtte modtage to klager på hver sin side af ikraft-
trædelsen d. 1. juli på den samme miljøvurdering, da vil klagerne skulle behandles
under to forskellige regelsæt. Dette er yderst uhensigtsmæssigt.
Projekter med integreret forbrug og produktion & Power-to-X anlæg
bør omfavnes af lovforslaget
Green Power Denmark opfordrer til, at man udover klager der vedrører afgørelser,
som har betydning for etablering af vedvarende energi i form af vindmøller og sol-
celler udvider lovforslaget til at omfatte energiforbrugende anlæg, som er integre-
ret med en VE-produktion via en direkte linje. Produktions- og forbrugsanlæg med
direkte linje er nærmere specificeret i Energistyrelsens
”Ansøgningsvejledning
til
etablering af direkte linjer”.
Projekter med integreret VE-produktion og grønt elforbrug vil påføres en unødig
risiko, hvis produktionen og forbruget ikke bliver behandlet ens ved en eventuel
klagesag.
Green Power Denmark bemærker desuden, at Danmark har et selvstændigt natio-
nalt mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030, hvor energiforbrugende anlæg
som Power-to-X(PtX) desuden er vigtige for opførelsen af VE.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at PtX specifikt omfavnes af lovforslaget i
samme grad som vindmøller og solceller.
Supplerende forslag til ændringer i klagepraksis
Ét klagevindue pr. VE-projekt
På baggrund af den sløve udbygning af grøn energi i 2023, er der øget behov for
yderligere tempo for at nå målsætningen om en firedobling af VE på land i 2030.
Green Power Denmark anbefaler, at lovforslaget tilføjes en bestemmelse, der giver
yderligere rygstød til udbygningen med VE i klageprocesserne.
Dette foreslår branchen at gøre, med en ny praksis for behandlingen af VE-projek-
ter, så man pr. VE-projekt har ét klagevindue.
Det vil konkret betyde, at i tilfælde af et VE-projekt måtte være blevet påklaget og
hjemvist til fornyet behandling hos kommunen af Nævnenes Hus, bør VE-projektet
ikke kunne påklages igen, når klagen er håndteret.
2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0039.png
Bilag 1
32 af 43
I dag vil projektejeren først skulle indpasse de nødvendige ændringer, så klagefor-
holdet ikke længere er relevante. VE-projektet vil efterfølgende skulle genansøges
og igennem en høring, hvor der vil være mulighed for at påklage helt nye aspekter
af projektet, som ikke tidligere har været beskrevet.
Vi ser ofte dette som en benyttet taktik fra modstandere af vedvarende energi om
kontinuerligt at sende VE-projekter ud i klagesager. I tilfælde af at man ikke får
medhold i sin klage, vil
denne type af ”klage-afsender” blot afgive et nyt klagefor-
hold, som vil sende VE-projektet ud i en ny klagesag hos Nævnenes Hus.
Green Power Denmark vil gerne undgå denne praksis, hvor VE-projekter bliver unø-
digt forsinket, ved at skulle indgå i nye klagerunder for nye forhold, og hvor de po-
tentielt havner i en decideret klagekarrusel.
En praksis om kun at have ét klagevindue vil betyde, at man stadig har de nuvæ-
rende klagemuligheder- og rettigheder, når projektet første gang fremsendes i hø-
ring. Til gengæld har man pr. VE-projekt kun ét tidsrum, hvor VE-projektet kan på-
klages. I dette tidsrum har man imidlertid mulighed for at indsende samtlige af de
klager, man måtte have.
Forslaget vil understøtte, at den grønne omstilling ikke forsinkes unødvendigt og at
tilladelsesprocesserne omkring vedvarende energi strømlines yderligere.
VE-projekter som måtte være hjemvist til fornyet behandling hos kommunen, og
hvor projektejeren udover håndtering af klageforholdene også ændrer projektets
udformning eller placering markant, vil ikke være berettiget til at være omfattet af
forslaget om ’ét projekt- ét klagevindue’.
Det er i øvrigt Green Power Denmarks betragtning, at sådan en stramning vil har-
monere med lovforslagets sigte om, at Nævnenes Hus udelukkende skal behandle
den oprindelige klage.
Afklaring af alle klagepunkter inden eventuel hjemvisning til fornyet behandling
Hvis et VE-projekt er påklaget på en række punkter, er der eksempler på, at det ikke
er alle punkter, som behandles inden en eventuel hjemvisning af projektet til for-
nyet behandling.
Ved at afklare samtlige klagepunkter inden eventuel hjemvisning undgår man at
påføre VE-projektet en unødvendig usikkerhed, der risikerer at forsinke VE-projek-
tet betydeligt, da man sikrer, at projektet kan undgå yderligere hjemvisninger til
fornyet behandling såfremt alle punkterne afklares i første ombæring.
Det er i den sammenhæng væsentligt, at der med hjemvisningen følger en præci-
sering af hvad der skal til for at rette op på de relevante punkter.
Isoleret set vil en afklaring af alle klagepunkter sikre væsentligt mere effektiv klage-
proces for VE-projekter, hvor man undgår en helt unødvendig forsinkelse forbundet
med yderligere behandling. I kombination med ét klagevindue, hvor samtlige
punkter afklares, vil man kunne sikre en grundig, effektiv og smidig tilladelsespro-
ces.
3
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0040.png
Bilag 1
33 af 43
En sådan praksis vil samtidig give den for VE-projektet relevante planmyndighed/
kommune mere sikkerhed for at kunne lovliggøre den fulde mangel som plan-
grundlaget eller planprocessen måtte have haft.
Derfor opfordrer Green Power Denmark til, at en bestemmelse indføres om, at man
for et VE-projekt skal alle klagepunkter behandles inden hjemvisning til fornyet be-
handling ligesom man for de relevante punkter beskriver, hvad der skal til for at
rette op på punktet.
Muliggør supplerende miljøvurderinger
–
uden nye klagevinduer.
I tilfælde af påklagede forhold er afgrænset til miljøvurderingsspørgsmål, hvor visse
miljøkonsekvenser ikke er blevet tilstrækkeligt afdækket, foreslår Green Power Den-
mark, at man bør muliggøre brugen af en begrænset supplerende miljøvurdering.
Konkret bør der skabes et nyt udgangspunkt, hvor man efterstræber at rette op på
klagen vha. indhentning af de nødvendige oplysninger
–
fremfor at hjemvise hele
plangrundlaget og man må starte forfra i den kommunale proces.
Den supplerende miljøvurdering vil udelukkende skulle afgrænses til det påklagede
forhold, og afdække VE-projektets betydning for dette anliggende.
Det anerkendes samtidigt, at det ikke vil være samtlige miljøvurderingsspørgsmål,
som vil kunne løses af en supplerende miljøvurdering, men at dette vil bero på en
konkret vurdering, om hvorvidt en supplerende miljøvurdering vil være anvendelig
for at løse et givent klageforhold.
Det vil efterfølgende kun være den supplerende miljøvurdering, som fagligt skal
vurderes, og hvorvidt den tilstrækkeligt har afdækket det relevante miljøforhold.
VE-projektet vil dermed ikke skulle ud i nye høringer - som det er tilfældet i dag,
hvis den supplerende miljøvurdering rettelig har afdækket klageforholdet, og påvist
at VE-projektet kan opføres uden at påvirke negativt i forhold det undersøgte for-
hold.
Green Power Denmark vurderer at i tilfælde, hvor der ikke er klaget over andre for-
hold eller foretages ændringer i selve projektets udformning, bør der ikke være
grundlag for at VE-projektet forsinkes unødigt ved at lade projektet gennemgå
endnu et klagevindue. Det vil udelukkende være den supplerende miljøvurdering,
som måtte gennemgå sådan et.
Måtte vores høringssvar give anledning til spørgsmål eller behov for uddybning, så
står Green Power Denmark naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
Martin Voergaard
Konsulent
4
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0041.png
Bilag 1
34 af 43
[email protected].
sagsnr. 23/11864.
Forsyningsstrategi energi
Direkte tlf.
27952171
E-mail:
[email protected]
Journal nr.
23/11864
Dato
02.02.2024
Høringssvar, HOFOR
HOFOR vil gerne takke for muligheden for at afgive et høringssvar ifb. høring af udkast
til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om
Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love
(Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)
HOFOR støtter op om intentionen i lovforslaget og ser gerne en hurtigere og mere
effektiv sagsbehandling af klager i forbindelse med opstilling af vedvarende energi.
Det er positivt, at nævnene udelukkende skal fokusere på de forhold, der klages over,
samt at der sættes mål for sagsbehandlingstiden. Ift. det sidste skal det dog
understreges, at en tidsbegrænsning ikke må have negativ påvirkning af kvaliteten af
klagebehandlingen.
For HOFOR er det imidlertid også vigtigt ift. en hurtigere og effektiv sagsbehandling, at
der fortsat er fokus på den vejledning, som myndigheder giver forud for udarbejdelse af
en miljøkonsekvensvurdering. Med mere klarhed over hvad der forventes af VE-opstiller,
jo nemmere er det også at leve op til de krav, der stilles, hvilket også kan lette
sagsbehandlingen og klagerne over vedvarende energi projekter.
Grundlæggende bakker HOFOR op om dette initiativ til at fremme en hurtigere og
effektiv sagsbehandling ved opstilling af vedvarende energi.
Med venlig hilsen
Janne Wichard Henriksen
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0042.png
Bilag 1
35 af 43
Til
[email protected]
KL’s bemærkninger til forslag om ændring af love om
klagenævn ift. vedvarende energi
Hermed KL’s bemærkninger til
Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om
Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø-
og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)
KL finder det overordnet positivt, at der tages initiativer for en mere
effektiv klagesagsbehandling. Det er en vanskelig og vigtig opgave at
sikre plangrundlaget for mere grøn energiproduktion og dermed
tilsvarende vigtigt, at disse planer ikke sinkes unødigt i den efterfølgende
klagesagsbehandling. KL bemærker dog samtidigt, at der er behov for en
effektiv klagesagsbehandling generelt og ikke for VE-projekter alene. Det
er derfor væsentligt, at en prioritering af klagesager vedrørende VE-
anlæg ikke sker på bekostning af nævnenes øvrige sager.
Det er hensigtsmæssigt, at lovændringen sætter klare rammer for
klagesagsbehandlingen, der begrænser mulighederne for politiske
beslutninger kan forhales i klagesagsbehandlingen. KL findes det
således også hensigtsmæssigt at klageadgang begrænses til at
omhandle retslige forhold. KL vurderer dog at begrænsningen af
nævnsprøvelsen til kun at omfatte retslige forhold, kan medføre at flere
sager ender i en reel domstolsprøvelse, med de udgifter og forsinkelser
dette medfører.
Lokal modstand med VE-projekter er ofte af central betydning i
kommunerne planarbejde, hvor dialog og inddragelse er væsentlig for
sikre opbakning til planerne. Mængden af klager kan ofte være udtryk for
en lokal modstand mod VE-projekterne, hvorfor der bør være en
fortløbende opmærksomhed på, at effektiviseringen af klageprocesserne
sikrer lokale borgere den nødvendige retssikkerhed. Som KL også har
nævnt i høringssvar til ændring af VE-loven og Grøn Pulje, er lokale
gevinster ofte af central betydning for den lokale accept, hvorfor niveauet
herfor vurderes at være af betydning for mængden af klager.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Troels Graversen, chefkonsulent, KL
Dato: 8. februar 2024
Sags ID: SAG-2024-00688
Dok. ID: 3420493
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0043.png
Bilag 1
36 af 43
Dato
Side
14. februar 2024
1 af 2
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Sendes pr. mail til [email protected]
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer angående forslag til lov om ændring af lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.) – jeres sagsnr. 23/11864
Landbrug & Fødevarer støtter overordnet op om behovet for effektivisering og nedbringelse af
sagsbehandlingstiden i klagenævnene. Det er vigtigt for alle parter i en klageproces, at der kommer
en hurtig afklaring af en verserende tvist. Det er positivt, at lovforslaget sker på baggrund af et
ønske om at understøtte en effektiv og dermed hurtigere sagsbehandling af klager over afgørelser i
forbindelse med projekter vedrørende vedvarende energi (VE).
Det er dog helt centralt, at et loft på sagsbehandlingstiderne for solceller og vindmøller ikke betyder,
at ressourcerne flyttes fra andre sagsområder, hvor der også er lange sagsbehandlingstider. Det er
derfor væsentligt for Landbrug & Fødevarer, at nævnene får tilført nok ressourcer til at løfte
opgaven.
Landbrug & Fødevarer vil også benytte lejligheden til at bemærke, at en yderligere måde at
nedbringe den samlede sagsbehandlingstid på et projekt/en sag vil være generelt at nedbringe
afgørelser, der kører i gentagende ”loops” mellem første og anden instans, hvor sagerne først
afgøres ved Nævnet og derefter hjemvises for igen at blive påklaget. Det er uhensigtsmæssigt
både for parterne i sagen og for sagsbehandlingstiden generelt.
Landbrug & Fødevarer finder det i øvrigt helt uacceptabelt, at man fjerner vores indstillingsret til
Energiklagenævnet og erstatter de repræsentanter, der er udpeget i henhold hertil, med
medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller
vedvarende energi udpeget af Erhvervsministeren. Vi anerkender, at det er helt centralt, at
Energiklagenævnet har de rigtige kompetencer til at behandle sagerne. Det kan imidlertid sikres på
anden vis ved at ministeren enten supplerer Energiklagenævnet med de nødvendige ressourcer,
eller via klare retningslinjer for hvilke profiler Landbrug & Fødevarer indstiller.
Særligt vedrørende begrænsning af prøvelse i VE-sager
Landbrug & Fødevarer støtter den grønne omstilling og arbejder for at fjerne unødigt bureaukrati,
uhensigtsmæssige opgavefordelinger og forvaltningsprocesser. Centralt er her en optimering af
klagesagsbehandlingen i bl.a. VE-sager, og vi anskuer det som en mulighed for at fjerne en
barriere, der ellers står i vejen for eller forsinker udbygningen af vedvarende energianlæg.
Landbrug & Fødevarer støtter således den foreslåede begrænsning af prøvelse til klagepunkter og
retlige spørgsmål i VE-sager.
Hjemlerne til begrænsningen af prøvelsen bør imidlertid (også) skrives ind i den relevante
særlovgivning. At det skrives ind i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov om
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0044.png
Bilag 1
37 af 43
Side 2 af 2
Planklagenævnet, stemmer efter vores opfattelse ikke overens med, at man sidste år fjernede alle
klagebestemmelser fra hhv. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og lov om Planklagenævnet,
og flyttede dem over i deres respektive særlove. Det betyder, at klagerelevante bestemmelser (ved
vedtagelsen af lovforslaget) nu er delt mellem flere love. Det gør det sværere for klagerne at
orientere sig i deres rettigheder.
Opmærksomhedspunkter i forbindelse med effektivisering af sagsbehandlingen
Landbrug & Fødevarer ønsker imidlertid også at påpege, at forslaget frembringer en række
retssikkerhedsmæssige bekymringer:
Frist til tilvejebringelse af et tilstrækkeligt grundlag
Det bør være en klar forudsætning, at det er tydeligt, hvad der forstås ved ”et tilstrækkeligt
grundlag”, så klageren ikke kan være i tvivl om, hvordan kravet opfyldes.
Det bør samtidig være en forudsætning, at der tillægges klageren en rimelig frist (på ikke under 4
uger) til at indsende det supplerende materiale, da ufyldestgørende klager ofte skyldes enten et
ukendskab til klageprocessen eller at det ikke har været muligt at skaffe det nødvendige materiale
indenfor klagefristen.
Frist for indsendelse af supplerende oplysninger
Hvis sagen er så tilstrækkeligt belyst, at den kan behandles, jf. det foreslåede § 11a, stk. 1, er det
en bekymring for os, hvis den alligevel efterfølgende kan afvises, fordi der er materiale, som
klager/repræsentanten ikke kan eller vil fremsende, jf. det foreslåede § 11a, stk. 2. Manglende
reaktion fra klager eller repræsentant
kan
blot være udtryk for, at der ikke er noget nyt at supplere
med og må ikke føre til sagens afvisning.
Afskæring af yderligere oplysninger
Det kan forekomme uproportionelt for klagere, at de afskæres fra at fremlægge supplerende
oplysninger i sagen, jf. det foreslåede § 11a, stk. 3, hvis der derefter potentielt går flere måneder
inden der falder en afgørelse i sagen.
En afskæring af yderligere oplysninger, bør – hvor dette anvendes – bruges som hos domstolene,
hvor fristen for materiale er kendt i god tid i forvejen og klagens parter får mulighed for at indsende
oplysninger frem til fristen.
Landbrug & Fødevarer står naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Helle Guldbrandt Lachmann
Jura
M +45 30582159
E
[email protected]
Jens Astrup Madsen
Energichef
M +45 27 24 57 22
E [email protected]
Anette Christiansen
Miljøchef
M +45 27245765
E [email protected]
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0045.png
Bilag 1
38 af 43
Til Nævnenes Hus
Sagsnr. 23/11864
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: [email protected]
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 14.02.2024
Enhed: Sekretariatet
Svar på høring om udkast til lov om ændring af lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love (Effektivisering af
sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet
og Energiklagenævnet m.v.)
Sagsbehandler: PHA
Nævnenes Hus har den 22. januar 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af ved-
varende energi og forskellige andre love i høring. Formålet med lovforslaget er at
understøtte en effektiv og hurtigere sagsbehandling af klager over afgørelser i forbin-
delse med projekter vedrørende vedvarende energi (VE).
Landdistrikternes Fællesråd forstår behovet for at sætte tempoet op på den grønne
omstilling, herunder opsætning af nye VE-anlæg på land. Mere effektive sagsbe-
handlinger ifm. VE-sager kan være et skridt i den rigtige retning, men man bør efter-
stræbe at effektivisere sagsbehandlingen uden at svække retsstillingen for naboer
og lokalsamfund. Derfor mener Landdistrikternes Fællesråd helt overordnet, at en
begrænset prøvelse af klager i VE-sager er den forkerte vej at gå.
Dog er det værd at nævne, at såfremt der måtte være klagemuligheder der ud fra
tidligere afgørelser, kun kan have den konsekvens, at sagsbehandlingstiden på VE-
anlægget forlænges yderligere uden nogen form for reelle ændringer i VE-projektet,
så kan der i sådanne tilfælde overvejes at ændre i klageadgangen via lovændring.
Landdistrikternes Fællesråd anser dog den lokale modstand mod VE-anlæg som den
primære grund til at udbygningen af vindmølle- og solcelleanlæg ikke går hurtigere.
Vil man sætte tempoet på udbygningen op, bør man i stedet forbedre vilkårene for
de naboer og lokalsamfund, der skal leve med generne af de nye VE-anlæg. Her
handler det om at opbygge tilliden mellem lokale aktører, kommune og energiselska-
ber, derfor er nærværende lovforslag et skridt i den forkerte retning.
Helt konkret mener vi ikke, at følgende elementer i lovforslaget bidrager til at fremme
den grønne omstilling:
1) Begrænsning af prøvelse til klagepunkter
2) Begrænsning af prøvelse til retlige spørgsmål i VE-sager
3) Frist for oplysning af sager hos klagenævnene, herunder hjemmel til at afvise
foreløbige klager
Side
1
af
2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0046.png
Bilag 1
39 af 43
Disse tiltag vil i vores perspektiv være med til at svække retsstillingen for naboer og
lokalsamfund og bidrage til en oplevelse af manglende inddragelse ifm. opstillingen
af nye VE-anlæg.
Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0047.png
Bilag 1
40 af 43
EM NH JURA
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Peter Pagh <[email protected]>
6. februar 2024 12:57
EM NH JURA
Høringsudkast til forslag til lov om ændring af Miljø- og Fødevareklagenævnet
m.fl.
Katrine
Kategorier:
Til Nævnenes hus  
 
 
Det fremgår af høringsportalen (https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68351), at Nævnenes Hus har 
sendt et lovudkast til ændring af de forskellige love om klage til uafhængige nævn i høring, og af høringsbrevet 
fremgår, at kommentarer kan fremsendes pr. e‐mail til [email protected] . 
 
Hertil bemærkes indledningsvis, at jeg er noget uforstående over for, at Nævnenes Hus kan fremsende udkast 
til lovforslag i høring, da Nævnenes Hus er en samling af uafhængige statslige klagemyndigheder, hvorfor det er 
noget vanskelig at se, hvordan Nævnenes Hus skulle kunne fremsætte lovforslag – eller at det i øvrigt henhører 
under Nævnenes Hus’ opgaver at udarbejde udkast til lovforslag. I forhold til den almindelige konstitutionelle 
forståelse og magtdeling, skal Nævnenes Hus og de forskellige klagenævn, naturligvis høres, når der udarbejdes 
udkast til lovforslag, der berører nævnenes virksomhed, som det foreliggende. Hertil kommer, at jeg har meget 
vanskelig ved at se, hvordan fremsættelse af lovudkast henhører under opgaverne for Nævnenes Hus, der som 
jeg har forstået det er plaget af stor arbejdspres og mange klagesager, og derfor ikke kan forventes at have 
ledige ressourcer til at påtage sig tunge arbejdsopgaver med udarbejdelse af lovudkast med henblik på senere 
fremsættelse i Folketinget. Efter at have læst bemærkningerne til lovudkastet fremstår det, da heller ikke som 
en blomst, der er groet i Nævnenes Hus, men derimod som udtryk for Erhvervsministeriets og regeringens 
ønsker og overvejelser. På denne baggrund må det anses for problematisk, at lovudkastet i høringsbrevet 
fremstår som Nævnenes Hus’ lovudkast, da det kan skabe tvivl om uafhængigheden af de forskellige klagenævn 
i Nævnenes Hus. 
 
I forhold til teksten i lovudkastet er jeg noget uforstående over for, at bemærkningerne helt forbigår 
ændringerne af VE‐direktivet ved direktiv 2023/2413, da disse ændringer netop tog sigte på en hurtige 
afgørelsesproces for VE‐anlæg. Selv om der er tale om en ganske kompliceret ordning i VE‐direktivets ændrede 
regler, burde det dog som minimum oplyses, at der ikke med lovudkastet er taget stilling til, hvordan disse 
ændringer skal gennemføres i dansk ret… 
 
Med hensyn til den begrænsning af klagenævnenes prøvelse, som der lægges op til i lovudkastet, bør det 
tydeliggøres, om det er meningen med lovudkastet at fravige den efter EU‐retten gældende pligt til at sikre, at 
der ikke meddeles tilladelser i modstrid med EU‐retten, da formuleringerne på dette helt centrale punkt er 
tvetydige. 
 
Endelig bemærkes, at den nuværende opdeling af arbejdsopgaver og kompetence mellem Planklagenævnet og 
Miljø‐ og Fødevareklagenævnet, i sig selv bidrager til at forlænge både sagstid og arbejdsmængde, og at dette 
naturligvis også gælder for VE‐anlæg, hvor der i mange tilfælde føres klagesager i begge klagenævn med de 
stort set samme indsigelser, hvorfor det brude overvejes at gå tilbage til den tidligere ordning under Natur‐ og 
Miljøklagenævnet hvor klagerne blev behandlet samlet og i den forbindelse tillige integrerer 
byggesagsenheden under et fælles klagenævn, så den nuværende ordning, hvor klager over samme projekt 
kører i forskellige rekursorganer. Men også for en sådan ændring må tilrådes rettidig omhu og større omtanke 
end, hvad der kendetegner det foreliggende lovudkast. 
 
1
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
Bilag 1
41 af 43
 
Med venlig hilsen 
 
Peter Pagh,  
professor miljøret ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet 
 
2
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0049.png
Bilag 1
42 af 43
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
(Sendt pr. e-mail til:
[email protected])
Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddan-
nelser (REU)
Rådssekretær
Per Pagh Aarestrup
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf 3392 7332
e-mail: [email protected]
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers
(REUs) høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet,
lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Ef-
fektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fø-
devareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.)
Nævnenes Hus har ved mail af den 30. januar 2024 fremsendt høring
vedr. nævnte udkast til lovforslag.
REU har haft udkastet i skriftlig høring blandt rådet medlemmer m.v. og
har på den baggrund følgende bemærkninger:
Rådet støtter det i udkastet indeholdte forslag om at indsætte en udtryk-
kelig hjemmel til ad hoc beskikkelse af stedfortrædere i Tvistighedsnæv-
net, hvor de faste medlemmer og deres stedfortrædere ikke har mulighed
for at deltage i nævnsmøder.
Rådet har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
9. februar 2024
Venlig hilsen
Stina Vrang Elias
Formand
 L 167 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2856405_0050.png
Bilag 1
43 af 43
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Att. Ida Elvira Küseler
Roskilde d. 7. februar 2024
Høring: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø-
og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af
vedvarende energi og forskellige andre love (23/11864). Vort sagsnr. H
1634.
Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag.
Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger
til det ansøgte.
Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge
hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde
straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses.
Med venlig hilsen
Kirsti Pedersen, museumsinspektør
side 1/1
Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Telefon: 46 30 02 00
Fax: 46 30 02 01
[email protected]
www.vikingeskibsmuseet.dk
Kirsti Pedersen
Museumsinspektør
[email protected]