Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love. (Effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Energiklagenævnet m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 24.04.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er lige vikar i dag på det her punkt for fru Karin Gaardsted, som desværre er forhindret. Men i dag skal vi behandle 167, som er en brik i puslespillet om at sikre Danmarks fremtidige uafhængighed af energi fra fremmede stater. Det er nødvendiggjort af den krig, vi oplever i Europa, og som skaber usikkerhed i forhold til leverancen af energi til danske hjem og virksomheder. For at vi fremadrettet kan sikre danskerne en stabil leverance af grøn energi, er vi nødt til se på, hvor lang tid det tager at gennemføre nye projekter med vedvarende energi.

Projekter med vedvarende energi kan i dag ende med betydelige forsinkelser for de borgere eller organisationer, der klager over dele af projektet, dets placering og forundersøgelser eller lignende. Det er helt naturligt, at der ikke altid er enighed om, præcis hvor en vindmølle skal stå, eller hvilken undersøgelse der skal foretages, og selvfølgelig skal man kunne klage. Det er dog rimeligt at forvente, at en klage afgøres så hurtigt som muligt, så projekter med vedvarende energi kan fortsættes eller justeres. Det er i klagernes interesse, og det er så sandelig også i samfundets interesse.

Vi har valgt at placere ansvaret for klager over vedvarende energi-projekter i forskellige klagenævn, og det er klogt, fordi det giver mulighed for at behandle klagerne separat og korrekt uden at belaste domstolene, hvor der jo også er lange sagsbehandlingstider. Selv om vi afsatte midler til at sætte turbo på sagsbehandlingen af klagerne i forhold til både vindmøller og solceller, er det nødvendigt, at vi får nedbragt sagsbehandlingstiderne, uden at man går på kompromis med kvaliteten af afgørelserne, og det tager vi hånd om med lovforslaget her, L 167.

Lovforslaget indebærer, at de forskellige nævn fremover ikke skal se på hele projektet, men alene kan vurdere de forhold, der klages over, og at nævnene kan lægge vægt på vurderingen fra første instans, f.eks. kommunen. Klagenævnene får med loven mulighed for at sætte frister for at indhente oplysninger samt at bestemme, hvornår en sag er tilstrækkelig oplyst, så de kan træffe en afgørelse. Det er også kun fair, at nævnene hverken kan få for meget eller for lidt information, sådan at de kan bede om informationerne inden for en rimelig tid. Det indgår også i loven, at erhvervsministeren kan sætte mål for sagsbehandlingstiderne – vel at mærke finansielle mål, som vi i forløbet skal oplyses om, så disse mål overholdes.

Det er den situation, vi står i lige nu, både sikkerhedsmæssigt og klimamæssigt, der gør det nødvendigt, at Danmark sikrer sin uafhængighed af både fremmed og sort energi, og at vi fastholder på vores grønne arbejdspladser. Det er lovforslaget i sin helhed med til at understøtte, og derfor kan vi i Socialdemokratiet bakke op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet, så vi kan gå videre i ordførerrækken, og det er til fru Louise Elholm som ordfører fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Som hr. Kim Aas netop har sagt, er det her et lovforslag, der skal ses i en sammenhæng, for vi ønsker, at vi får mere og mere grøn energi op. Vi vil gerne have mere VE. Vi har et mål om, at vi inden 2030 for at kunne leve op til vores klimamål skal firdoble mængden af vedvarende energi i Danmark, men det går alt, alt for langsomt med at få den vedvarende energi op.

Hvis vi kigger på, hvad årsagerne til det er, så er en af årsagerne alt for lange sagsbehandlingstider i klagenævnene, og derfor skal det her lovforslag gå ind at gøre noget ved sagsbehandlingstiderne, så vi får skåret dem til og tingene ikke løber fra os tidsmæssigt. På den baggrund mener vi i Venstre, at det her er det rette at gøre; vi har brug for at få sat fart på vores opsætning af VE, og for at kunne gøre det skal der være mere effektive sagsbehandlingstider, og det gør vi med det her lovforslag. Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Louise Elholm fra Venstre. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen, nu som ordfører for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Sådan er det, og der kommer rigtig mange flere af slagsen, sådan som meningsmålingerne ser ud, formand. Så man kan lige så godt vænne sig til, at Danmarksdemokraterne ofte kommer til at komme på talerstolen.

Nå, vi trækker jo altid lige plastret af først, så jeg vil sige, at i Danmarksdemokraterne kommer vi til at stemme imod forslaget. Det betyder egentlig ikke, at vi synes, at hele forslaget som sådan eller intentionen bagved bare er dårlig for at være dårlig, for det kommer både erhvervet og borgerne til skade, hvis sagsbehandlingstiderne er for lange. Så intentionen køber vi ind på, men vi har nogle bekymringer i forhold til lovforslaget – også nogle, som ikke allerede er blevet adresseret af regeringspartierne. Bl.a. ændrer man den vægt, man skal lægge på en klage. Hvis nu det gælder et solcelleanlæg eller et andet VE-anlæg, skal man lægge betydelig vægt på, at det gør det.

Man giver også carte blanche til at ændre på svartiderne. I sin helhed ved jeg godt at man sælger det på det her med, at der skal sættes fart på det her, men nu er jeg jo som altid ordfører på mange områder, og tidligere i dag havde vi et forslag, hvor man sådan gav lidt køb på noget, fordi den grønne omstilling betyder alt, også selv om den går ud over naturen. Her er vi faktisk lidt mere bekymret for vægtningen. Vi flytter vægtningen i et demokratisk samfund fra hensynet til borgeren og til, at systemet kommer til at bestemme meget mere.

Der bliver jeg nok med min erfaring fra det virkelige liv nødt til at sige, at det tror jeg ikke gavner noget som helst. I Danmarksdemokraterne tror vi på, at hvis det her skal lykkes, også på den anden side af 2030, når alle skåltalerne er holdt, så er det vigtigt, at vi har borgerne med. Der tror jeg faktisk, det er vigtigt, at vi ikke for at nå et 2030-mål laver regler, der gør, at vores medborgere kommer til at føle sig tromlet.

Så vi deler intentionen. Vi er enige i, at lange sagsbehandlingstider er noget, som ikke gavner nogen som helst. Men jeg er næsten sikker på, at hvis vi vedtager det her lovforslag, kommer vi til at se sager i alle vores kredse rundtomkring. Det gælder måske ikke dem, der er valgt inde i København, men alle os, der er valgt uden for København, hvor folk, vi kender, folk, vi bor i samme område som, kommer til at blive tromlet. De har ikke juridisk indsigt. De ramler ind i, at de med de korte svarfrister ikke får svaret hurtigt nok. Myndighederne holder i øvrigt også op med at være behjælpelige. Hvis og såfremt nogen stiller et spørgsmål til noget, skal man ikke se på helheden. Før kunne man som almindelig borger få hjælp. Så vi kræver lige pludselig, at borgeren skal være jurist, og det synes vi ikke er rimeligt.

Vi synes, at ministeren skulle gå tilbage med den rigtige intention, som han har i maven – det ved vi han har – om at gøre systemet bedre og hurtigere, men også med et ønske om at have vægtningen mellem stat og menneske in mente. Det er store virksomheder, og det er en grøn omstilling, som kommer til at træde nogle over tæerne, hvis man bare vil have fart på og nå i mål i 2030 og så glemmer dem, der skal se på det, glemmer dem, der er derude. Det tror jeg ikke vil gavne nogen af os. Vi ønsker alle grøn omstilling, vi ønsker alle, at vi får smidige systemer – det gør vi også i Danmarksdemokraterne – men vi ønsker ikke, at det sker på bekostning af den almindelige borger bare for at gøre det nemt inde i et lokale i København. Vi kommer til at stemme imod lovforslaget.

Tak for den tale. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Så vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Signe Munk.

Det korte og det lange er, at vi har brug for at gøre klageprocesserne over projekter med vedvarende energi mere smidige, og der er ingen, der er tjent med, at ellers fornuftige projekter med vindmøller og solceller strander i klageprocesser uden en klar tidsramme og retning. Hastighed er en vigtig del af konkurrenceparameteret for investeringer i vedvarende energi i Danmark. Det er vi helt enige i i SF, og derfor er vi sådan set også klar til at se på, hvordan klageprocesserne kan gå hurtigere og være mere præcise. Samtidig er vi også optagede af, at en borger fortsat har en rimelig mulighed for at klage over et vindmølle- eller et solcelleprojekt, og at man ikke bare skal køres ud på et sidespor.

Lovforslaget her har flere positive elementer, men også nogle udfordringer. Lovforslaget indeholder et forslag om, at nævnene, hvis en klage vedrører afgørelser, der er af betydning for etableringen af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal begrænse deres prøvelse til de forhold, der er klaget over, og det synes vi er fornuftigt, og det bakker vi op.

Derimod er vi bekymrede for den del af forslaget, hvor det fremgår, at klagenævnene skal lade førsteinstansens vurdering af behovet for etableringen af et VE-projekt indgå med betydelig vægt. Det betyder jo helt konkret, at et byråds planer om et konkret VE-projekt får betydelig vægt i den afgørelse, der skal træffes over klagen. Her mener vi, at det må være de gældende regler om lovligheden af et VE-anlægs placering, som skal vurdere det. For en placering bliver jo altså ikke mere lovlig af, at der er nogen i byrådssalen, der synes, at det er hensigtsmæssigt at sætte vedvarende energi op.

Vi ser positivt på den del af forslaget, som gælder, at nævnene generelt skal have mulighed for at fastsætte tidsfrister for indsendelse af tilstrækkelige oplysninger til en sag, og at nævnene også skal have mulighed for at beslutte, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at de kan behandle den i nævnet.

Afslutningsvis har vi dog en bekymring mere, og det er, at der i forhold til lovforslaget skal sikres en tilstrækkelig sikkerhed for, hvordan de nye beslutninger, der træffes, kan bruges i forhold til andre VE-anlæg og tilknyttet virksomhed og elinfrastruktur. I lovforslaget står der – og jeg citerer – at »erhvervsministeren efter forhandling med den relevante ressortminister kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde tilsvarende anvendelse på andre former for vedvarende energi samt anlæg, bygninger, virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil«.

Det synes vi er en bred bemyndigelse at give ministeren i forhold til en ny lovgivning omkring klageprocesser, og derfor mener vi, at partierne bør inddrages i forbindelse med den del af lovforslaget i forhold til ministerens bemyndigelse, såfremt man stemmer for det her lovforslag. Desuden vedtager vi faktisk i de her måneder ret meget ny lovgivning i forhold til at fremskynde processerne for opsætningen af solceller og vindmøller, og det er godt. Men der er også et vist behov for, at vi har en evaluering af de initiativer, vi tager, både for at forpligte os selv til at følge op på det, der gik, som vi håbede, men også det, der ikke gik, som vi håbede. Så jeg håber også, at erhvervsministeren vil overveje at lave en evaluering af de her regler efter, hvad der må være en relevant periode, og det kan vi diskutere. Så med de her faldne bemærkninger ser jeg frem til den videre behandling af lovforslaget.

Vi siger tak til fru Signe Munk fra SF. Der var ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Hurtig opstilling af vedvarende energi og en smidigere sagsbehandling er noget, vi godt kan lide. Vi tror på ånden i loven, så vi støtter helhjertet.

Tak til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance for denne ordførertale. Vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne, som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. I Moderaterne er vi stærke fortalere for at mindske mængden af bureaukrati og sagsbehandlingstid. Det her lovforslag adresserer to vigtige problemstillinger. For det første at få etableret mere vedvarende energi og dermed få nedbragt vores udledninger, og for det andet at gøre os uafhængige af russisk gas.

Lovforslaget har til hensigt at optimere sagsbehandlingen af solcelle- og vindmølleprojekter. Det vil gøre processen smidigere og mere tidseffektiv ved kun at omfatte de forhold, der er klaget over. Dette sikrer, at klager ikke unødigt forhindrer eller forlænger etableringen af vigtige grønne projekter, samt forebygger, at sager trækkes i langdrag på grund af foreløbige eller utilstrækkelige klager. Denne lovgivning er ikke blot en teknisk justering. Det er en nødvendig foranstaltning for at komme i mål med den grønne omstilling og sikre energiuafhængighed. Ved at effektivisere processen sikrer vi, at Danmark kan forblive i front med hensyn til grøn omstilling og uafhængighed af ustabile eksterne energikilder. Når det så er sagt, er det vigtigt, at borgerne bliver gjort opmærksom på ændrede sagsbehandlingsfrister og regler, så de også er bevidste om denne ændring.

I Moderaterne ser vi lovforslaget som et kærkomment eksempel på, hvordan vi kan få ryddet op i de bureaukratiske tidsler, så vi kan få lempet sagsbehandlingstiden og få sat skub i den grønne omstilling. Moderaternes tilgang er klar: Vi skal handle hurtigt, men også klogt og med respekt for de demokratiske processer. Derfor støtter vi forslaget.

Tak for den ordførertale. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen og Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Hvis man nu fører ordførerens sidste bemærkning, altså det der med respekt for de demokratiske processer, videre ud i den virkelige verden, bekymrer det så ikke Moderaterne, at der i nogle af de første linjer i det her forslag står, at når man som borger vil klage, skal der faktisk lægges betydelig vægt ved 1. instansens beslutning, såfremt der er tale om et VE-anlæg? Altså, i forhold til det demokratiske mister borgeren som udgangspunkt rettigheder med det her forslag, for at man kan komme hurtigt i mål med et politisk ønske om at få firedoblet den grønne energi.

Man står og svinger sig op og siger, at der skal være respekt for de demokratiske rettigheder, men bekymrer det ikke, at lige nøjagtig i det her lovforslag er det faktisk en af de allerførste linjer, man læser, hvor lige præcis borgerens rettigheder bliver mindre?

Tak. Så er det ordføreren.

Der må jeg sige, at der er jeg absolut ganske uenig med ordføreren, for det læser jeg ikke. Jeg lægger vægt på, at det, der er vigtigt, er, at vi får informeret om, hvordan processen er. Og jeg synes, det er helt naturligt, at man går ind og fokuserer mere på indholdet, altså hvad det er, en klage går på, og så får behandlet den klage. Jeg tror på, at folk, også ude i landdistrikterne, hvor jeg bor, godt kan finde ud af at sætte sig ind i det her. Det, det kræver, er jo selvfølgelig, at vi sørger for hele vejen at få vejledt folk. Så nej, det er jeg bestemt ikke bekymret for.

Værsgo til spørgeren.

Så tager vi et andet sted, hvor man kan sige, at myndighederne – det er også blevet sagt – ikke længere skal ind og hjælpe borgerne. Hvis man klager over det forkerte nu, så bliver klagen bare afvist, selv om man så sidder i nævnet og kan se, at det godt kan være, at i forhold til A blev der spurgt forkert, men B, C, D og E i det her er helt galt. Der fjerner man jo også nævnets pligt til at gå ind og arbejde videre med det, altså gøre opmærksom på B, C, D og E. Er det demokratisk, at de nævn, de offentligt ansatte, som alle borgere betaler deres skat til, nu ikke længere er medspillere for dem, men kun medspillere for at få sat store VE-anlæg på land?

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg bliver simpelt hen nødt til at gentage det, jeg sagde før til ordføreren. Jeg er ikke bekymret for, at folk ikke kan finde ud af at navigere i det her, og jeg er sikker på, at alle de oplysninger, de gerne vil have, er til rådighed. Og alt andet lige er det sådan, at når man går ind og vælger at klage, sætter man sig ind i tingene. Så nej, jeg deler ikke den bekymring, som Danmarksdemokraterne har.

Jeg glædes over, at lige netop med det her er der nogle kæmpe muligheder for os, der bor ude i landdistrikterne for at få noget grøn udvikling og for at få noget energi, også at sørge for, at vi kan blive ved med at have den lille folkeskole, den lille købmand og det sammenhold, vi har derude. Så nej, den bekymring ser jeg bestemt ikke. Jeg ser det som en mulighed, ikke som en begrænsning.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne og går videre i ordførerrækken til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. L 167 handler helt essentielt om at få højere hastighed i tilladelsesprocesserne og dermed bidrage til en hurtigere omstilling af vedvarende energi i Danmark. Vi skal have en mere smidig sagsbehandling. Det er et godt formål. Hvis man skulle være lidt ironisk, kunne man jo sige: Er det det, der skal til, for at vi får flere projekter? Vi ved jo godt, at nogle af de tempi, vi ser, ikke er så imponerende. Men vi vil jo gerne arbejde for at fremme det, og hvis det her kan gøre, at vi kan få projekter hurtigere igennem, så er det bestemt besværet værd.

Alt, hvad vi kan gøre for at sætte tempoet op, er godt, og med det her forslag får vi en række tiltag, som i stor udstrækning bliver bakket op af interessenterne; ja, faktisk er der efterspørgsel efter endnu flere initiativer. Men vi får da med det her forslag både strammet op på tidshorisonter og på selve håndteringen. Så langt, så godt.

Der har været kritikpunkter fra interessenter både i form af bredden af brancherne, man ser på, og det faktum, at EU-retten er undtaget. Men som jeg kan forstå det, er de fleste indvendinger taget ad notam, og det er også noget, som vi glæder os til at dykke lidt længere ned i i udvalgsarbejdet. Og med den indstilling forventer vi også at støtte forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti og går videre i ordførerrækken til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten betragter det her lovforslag som en udløber af to energiaftaler, som vi er med i, omkring at firedoble den vedvarende energi på land – en aftale fra juni 2020 og en fra juni 2022. Der har været nogle groteske sager, og derfor er der jo sådan set grund til at begrænse effekten af en klage. Vi har haft nogle klager over et vindmølleprojekt, hvor der ikke var beskrevet hensyn til nogle fugle, som faktisk ikke flyver i den højde, hvor rotoren drejer rundt, og derfor var det ikke med i beskrivelsen af konsekvenserne for naturen. Og der er det jo sådan set rimeligt, at man, når det her forslag er blevet vedtaget, så kun bliver pålagt at skrive den side om, der vedrører fugle, i stedet for at hele vvm-processen skal gå om og man skal lave en ny vvm. Det vil selvfølgelig gøre, at der kan være mere hastighed på det, samtidig med at man tager en konkret klage alvorligt. Jeg synes, det er godt, at man strammer op på det.

Så er der et enkelt sted, hvor høringen har medført, at man har imødekommet nogle høringsparter. Jeg synes, at man går for vidt, og at man bør gå tilbage til det, som var sendt i høring. Det her lovforslag har jo hovedvægt på at fremme solenergi og vindenergi på land, og nu er det så blevet til, fordi der har været nogle høringssvar, at det her skal omhandle andre former for vedvarende energi samt virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil. Jeg kan godt forstå, at der skal være plads til, at der kan stå en transformer, som både kan håndtere strøm fra vindmøller og fra solceller. Hvorfor står der »virksomhed«? Hvad er det, man skal åbne op for, der kunne placeres derude i det åbne land sammen med nogle solceller og nogle vindmøller? Og så står der »andre former for vedvarende energi«. Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle åbne op for, at der kunne ligge et eller andet kæmpe biogasanlæg sammen med solceller og vindmøller. Biogasanlæg skal placeres der, hvor det giver mest mening i forhold til de materialer, der skal transporteres til et biogasanlæg. En af generne ved biogasanlæg er jo, at der kommer en masse transport dertil, og det skal så vurderes ud fra, hvad det er for nogle hensyn, man skal tage til lokalområdet. Jeg kan ikke rigtig se, at der er nogen fordele ved at placere et biogasanlæg sammen med solceller og vindmøller.

Så derfor synes jeg, det er en alt for stor åbning, at man tager det med her. Er det så ptx-anlæg, man tænker på? Er det pyrolyseanlæg, man tænker på? Er et pyrolyseanlæg et vedvarende energi-anlæg? Jeg er ikke sikker på det, men jeg kan da godt se, at man kunne producere noget grøn brint, og hvorfor skulle det så ligge lige ved siden af vindmøllen? Det er relativt nemt at transportere el. Så i stedet for at åbne op for, at der kommer alle mulige industrianlæg ude i det åbne land, vil jeg sådan set hellere have den bedst mulige planlægning, som tager hensyn til natur og lokalsamfund. Så jeg er sådan set for, at vi går tilbage til det, der stod i det, der var sendt i høring, og ikke åbner op for, at det kan være alle mulige vedvarende energi-anlæg.

Så har ministeren fundet på, at han skal drikke kaffe med andre ressortministre og finde frem til en løsning. Jeg synes sådan set, det er bedre, at man funderer det her i de aftalekredse, man har, så man inddrager de partier, som har indgået aftaler, som ønsker at fremme vedvarende energi på land, og at det er i de fora, man finder ud af, hvad det er, man skal håndtere. For jeg synes ikke, at den paragraf er blevet bedre af at have været i høring, og jeg synes, at vi skal gå tilbage til det, der stod i det, der blev sendt i høring. Det ville være langt bedre.

Så det er det kritikpunkt, vi hovedsagelig har. Vi kan sagtens se, at der er noget her, som på papiret kunne se ud, som om man begrænser folks klagemulighed. Men jeg mener faktisk, at der har været nogle ret grelle sager, hvor hele vvm-processen skulle gå om, fordi der var noget, som ikke var et problem, men som ikke var beskrevet tydeligt nok.

Tak. Der er lige en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg er faktisk enig med ordføreren i, at det gode i det her lovforslag er, at der er teknisk set ikke skal en hel vvm til bare for at skifte en side ud. Det er jo det positive, og det kan vi i Danmarksdemokraterne sagtens se. Men kan ordføreren ikke også have en bekymring for, at borgeren dybest set får færre rettigheder med det her? Jeg ved, at Enhedslisten normalt er på borgerens side i de her ting. Det er et dilemma, for vi vil jo som sagt gerne have hastighed på. Det var det ene spørgsmål.

For at jeg ikke behøver at trykke mig ind en gang til, for jeg ved, at ordføreren godt kan magte to spørgsmål, så vil jeg også gerne høre: Hvilken forskel gør det for Enhedslisten, hvis det er vedvarende energi, som ikke er fra solceller og vindmøller? Det kan jo være atomkraft, når vi endelig får det, og der er vel ikke noget problem i, at det får samme smidige og lempelige vilkår. Så hvorfor gør det en forskel for Enhedslisten, om det er de anlæg, som Enhedslisten godt kan lide, eller f.eks. atomkraftværker eller biogasanlæg? Altså, enten laver vi regler for vedvarende energi, eller også laver vi regler, som passer med Enhedslistens mavefornemmelse, og det tror jeg da ikke er meningen.

Værsgo til ordføreren.

Hvis det er sådan, at ændringen i det her lovforslag også omfatter atomkraft, vil jeg nok sige, at så er vi meget imod det her forslag. Atomkraft er ikke vedvarende energi. Det er afbrænding af noget brændstof. Men jeg kan ikke rigtig se, hvorfor vi skal åbne op for, at man skal tage biogasanlæggene med.

Kommer borgerne til at blive stillet dårligere? Altså, jeg har egentlig oplevet, at borgere er ret gode til at klage, og vi er samtidig også kommet frem til at tage mere hensyn til de allernærmeste naboer. De får en erstatning, og de har mulighed for at afprøve, hvordan det er at være nabo til et vedvarende energi-anlæg, og så er der indført nogle regler, der gør, at man har ret til at sælge sit hus og flytte fra området, så man ikke i lige så høj grad som tidligere bliver stavnsbundet. Så har vi indført den her grønne ordning, som giver nogle penge til kommunerne, og hvis kommunalbestyrelsen så er dygtig til at håndtere det, så lokalsamfundet får noget ud af det, synes jeg egentlig, at vi på flere punkter har forbedret nogle ordninger, så de tager hensyn til lokalbefolkningen. Så det er vores tilgang til det.

Værsgo til spørgeren.

Det er jo en fornøjelse, at ordføreren altid er veloplyst; det skal ordføreren have. Men jeg blev alligevel lidt interesseret, for står Enhedslisten og siger, at lyksaligheden er, at hvis vi sælger noget grøn energi, så kan vi købe folks huse, og så må de bare flytte? Der er jo andre løsninger. Vi kan sætte det her ud på vandet, hvis vi ikke vil genere folk. Så kunne vi få vedvarende energi, og så kunne folk faktisk få lov til at bo i deres hjem. Nu tænker jeg bare ud af boksen.

Men jeg vil gerne tilbage til det første spørgsmål igen. Vi er jo bekymret for især den der passus, der er om, at det skal vægtes, at det er et stort vedvarende energi-anlæg. Man vægter noget, fordi man gerne vil hurtigt i mål – lynhurtigt. Nogle borgere er, hvis de er medlem af en god interesseorganisation, gode til at klage. Men i de her situationer er det ofte enkeltstående individer, som lige pludselig står over for et vedvarende energi-projekt, og som måske ikke har sådan en organisation at være medlem af.

Tak, og værsgo til ordføreren.

Altså, borgere kan jo vælge at melde sig ind i en organisation, der er dygtig til at klage. Det er jo en mulighed, hvis man er enig med den organisation. Danmarks Naturfredningsforening har lokalgrupper over hele landet, så der kan man melde sig ind og trække på den ekspertise, der er. Så må jeg sige, at med den kommunikation, der er over nettet og i sociale grupper osv., synes jeg nu ikke, at folk sådan er helt ladt alene langt ude på landet. Man kan sagtens gå sammen med andre og så finde ud af at klage.

Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, så vi siger tak og går videre i ordførerrækken. Jeg kan ikke se nogen repræsentant fra Radikale Venstre, så vi går videre til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lad mig sige det fuldstændig klart: Vindmøller og solceller på marker er en dårlig idé, og det bliver jo ikke en bedre idé af, at vi indskrænker danskernes mulighed for at klage og retten til prøvelse. Lovforslaget vil jo presse vindmøller og solceller ned over danskere, og risikoen for, at det bliver en mangelfuld behandling af klagen stiger markant med den her lovgivning.

Når der opsættes vedvarende energi-anlæg, er der mange hensyn at tage til lokalmiljøet, til naturen, til miljøet og til den enkelte borger, og derfor er jeg egentlig også dybt bekymret for, hvad det her kommer til at betyde. For enhver dansker må da håbe, at de ikke taber i vindmøllebingo, som jeg næsten vil kalde det, og få en ny nabo, når lovgivningen her bliver stemt igennem. Det bliver i hvert fald med lovgivningen markant sværere at klage, hvis man er blandt de uheldige.

Vindmøller skal stå på havet, og solceller skal være på tagene, ikke i baghaven eller ude i naturen. Så i Dansk Folkeparti er vi imod forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti, så vi siger tak. Der er heller ikke nogen repræsentant fra Alternativet. Så er det erhvervsministeren.

Tusind tak for det, formand. Og tak for den, kan man vel roligt sige, brede opbakning til forslaget og den deraf selvfølgelig også positive modtagelse.

Jeg vil gerne starte med at prøve at sætte lidt perspektiv på det her lovforslag, som jo trods alt i den store sammenhæng er relativt begrænset. Der er ingen som helst tvivl om, at Danmark har en styrkeposition på det grønne område. Vi har tusindvis af lønmodtagere beskæftiget inden for den grønne industri, men der er også krig i Europa, der er større forsyningsusikkerhed, og der er skærpet konkurrence om de grønne arbejdspladser. Der er ingen som helst tvivl om, at grøn energi, energiuafhængighed og grønne arbejdspladser er helt centrale områder lige i øjeblikket.

Det er de, fordi vi kan se, at der eksempelvis på den anden side af Atlanten pumpes – for at sige det direkte – milliarder af dollars i at tiltrække nye grønne investeringer i grøn kritisk infrastruktur, eksempelvis vedvarende energi. Og hvis vi ikke sikrer, at hastigheden i sagsbehandlingen kommer op, så flytter de her investeringer, og så koster det den grønne førerposition for Danmark, det koster grønne arbejdspladser, og det koster grønne investeringer. Det er det, der er på spil. Derfor skal vi selvfølgelig gøre det på den rigtige måde, og derfor skal vi selvfølgelig finde balancerne, således at vi sikrer, at vi stadig tager de rigtige hensyn.

Men der er ingen som helst tvivl om, at med det, der sker i verden rundtomkring os i lige i øjeblikket, og med de store investeringer, der i øvrigt er i spil på det grønne område, er hastighed i sagsbehandlingstid og godkendelsesprocedurer det nye konkurrenceparameter. Hvis investorerne skal vente på bøvlede procedurer, bureaukrati, langsommelige sagsbehandlingstider og klagesagsprocesser, der trækker ud i det uendelige, så flytter de investeringerne, og det koster arbejdspladser, det koster investeringer, og det koster grøn produktion, og det betyder, at den, kan man roligt sige, verdensførende position, som store danske virksomheder har på det grønne område, langsomt forvitrer. Det er det, der er årsagen til det.

Det er derfor, at hastighed er det nye konkurrenceparameter nu. For hvis vi halter efter, flytter investeringerne som sagt til udlandet, og det må ikke ske. Derfor har vi også i regeringen sammen med Folketinget en ambition om, at vi frem mod 2030 skal sikre en firdobling af produktionen af el fra vedvarende energi. Men lovgivningen på området er, som det jo også så rigtigt er blevet fremført her fra talerstolen, kompleks. Der er ofte mange modsatrettede interesser i spil på området, og det betyder også, at der nogle gange opstår uenigheder mellem f.eks. myndigheder og en borgergruppe eller en organisation. Den slags uenigheder kan bremse projekterne, og derfor er det afgørende for den grønne omstilling, at vi får håndteret de her uenigheder så hurtigt som muligt.

Det har vi sådan set allerede i dag et rigtig godt udgangspunkt for. Vi har nemlig et uafhængigt domstolslignende nævn, som det hedder, til at løse tvisterne, så de eksempelvis ikke bliver til lange retssager ved domstolene, hvilket vil give en endnu længere sagsbehandlingstid, end vi har i dag. Det er nævn som Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og også Energiklagenævnet eksempler på. Alle tvister vedrørende solceller og vindmøller bliver i dag løst inden for maksimalt 6 måneder, fordi vi har afsat finansiering til et stående beredskab for netop disse sager. Men vi skal have sat endnu mere fart under den grønne omstilling, og her skal vi sørge for at komme så langt som overhovedet muligt.

Lovforslaget giver derfor klagenævnene de nødvendige redskaber til generelt at sikre en effektiv sagsbehandling. Helt konkret siger forslaget for det første, at nævnet skal kigge på forhold, der er klaget over, og at de, som der står, skal lade 1.-instansvurderingen indgå med betydelig vægt – det har også været omtalt her fra talerstolen. Det lyder måske som juristeri, men det handler i bund og grund om, hvor tæt og dybt nævnene skal gå i deres vurdering af det her spørgsmål.

Lovforslaget siger så for det andet, at nævnene skal have mulighed for at lave frister for at indsende oplysninger til klagebehandlingen. Det gælder også, hvis klagen er ufuldstændig og f.eks. mangler oplysninger, som skal bruges til selve sagsbehandlingen. Nævnene skal også kunne sige, at nu har de fået nok oplysninger til at træffe en afgørelse, så de ikke bliver druknet i information, om man vil, efter lukketid. Formålet med det er naturligvis at sikre, at man ikke kan forsinke en sag ved ikke at samarbejde med klagenævnene om en sags oplysning – om det så er en bevidst forsinkelse eller ej.

For det tredje er det også en del af forslaget, at jeg og mine efterfølgere som erhvervsminister skal kunne fastsætte finansielle mål for nævnenes sagsbehandlingstid, og at Folketinget selvfølgelig skal orienteres om, om de bliver overholdt.

Der er ingen som helst tvivl om, at vi har travlt med den grønne omstilling, og Danmark og danske virksomheder risikerer at sakke agterud i den internationale konkurrence, hvis vi ikke kommer op i gear. Derfor skal vi sikre, at tvister og konflikter afgøres så hurtigt som muligt, så alle lever op til de gældende regler, og så vi kan få mere grøn strøm ud af vores stikkontakter.

Med de her ord håber jeg på, at vi kan sikre en endog meget bred opbakning til det her forslag. Det synes måske lille, men det er et forslag med meget stor betydning for ikke mindst den grønne omstilling, grønne arbejdspladser og grønne investeringer i Danmark. Det er det her en central del af. Tak for ordet, formand.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance som spørger. Værsgo. (Lars-Christian Brask (LA): Det er en fejl). Det var en fejl. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne som spørger.

Så tager jeg lige det bolsje ud af munden igen, jeg tog, da jeg troede, det ikke var mig første gang.

Danmarksdemokraterne anerkender, at det er svært for en minister at få lavet et system, hvor vi tager fat i noget så langsommeligt som en klageadgang, altså en rettighed for borgere, og så ligesom speeder det op. Ministeren har ret i, at der er masser af steder, hvor man måske kan sige at det er blevet misbrugt til at sætte en stopper for nogle ting, som er tåbelige. Og som Enhedslisten selv fremlagde eksempler på, er der også nogle andre ting. Så alt det der er jo gode intentioner.

Men ministeren kommer selv ind på to ting, som vi i Danmarksdemokraterne er stærkt bekymrede over. Den ene er fristerne, altså hvor korte frister man kan sætte, for det er jo ikke alle, der bor ude på landet, som sidder og kigger i deres e-Boks hver dag og selv kan finde ud af at lave en ny klage eller indhente de oplysninger, der er. Der har myndighederne det jo normalvis noget nemmere, for de møder hver morgen og har adgang til det hele. Er der ikke en skævvridning der?

Den anden ting er vægten ved første instans. Tror ministeren, at man stadig væk, hvis nu et VE-anlæg har fået afslag i første instans på grund af en administrativ fejl, vil lægge stor vægt på, at der skal gives afslag til et VE-anlæg, fordi de har lavet en fejl i en ansøgningsproces, eller vil det kun virke den anden vej rundt?

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, det er vigtigt at understrege her, at når man ser på nogle af de klager, der bliver indgivet i dag, er der jo faktisk klager, som også er ganske upræcise. Det, som det her handler om, er at sikre, at der eksempelvis ikke, som det fremgår af lovforslaget, ubevidst eller bevidst bliver klaget på en måde, som har til formål at trænere sagsbehandling.

Jeg vil eksempelvis klage over kommunens afgørelse om X vindmøllepark. Det er en klage i dag. Er det ikke meget rimeligt, at sådan et klagenævn her, som er til for at fremme klager, gennemsigtighed i klager, gennemskuelighed i klager, processen omkring klager, får mulighed for så her at sige til klageren: Prøv at høre, det er helt fair, at du klager, det har du ret til, men vi vil gerne have de her oplysninger, og vi vil gerne have dem der og der? Er det ikke fair nok? Det synes jeg det er, for det handler jo grundlæggende om, at vi skal sørge for, at processerne går deres gang, og at det ikke sander til. Det er derfor, vi ændrer det.

Så er det klart, at respekten for første instans selvfølgelig går begge veje. Det er kommunale afgørelser. Og at der skulle være demokratiske problemer i det, kan jeg simpelt hen ikke genkende. Det synspunkt har jeg ikke. Det må jeg sige.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er dejligt. Så jeg ser frem til, at det bliver opretholdt, når det kommer til at ske. Men det er jo problematisk at det heller ikke, sådan som jeg forstår det, kan påklages i retssystemet efterfølgende. Hvis du nu som borger lige pludselig finder ud af, at der er sket noget og nævnet har truffet en forkert afgørelse, fordi de har lagt betydelig vægt på en afgørelse, der har været lige så forkert i kommunen – og det sker jo på andre områder, at kommuner tager fejl, det kan vi jo se i alle de andre nævn, vi har – mener ministeren så, at det er bedre for borgeren ikke at kunne gå til retssystemet efterfølgende? Er det det, ministeren siger med det her? Jeg er enig i, at man ikke skal trænere, man skal ikke trække det i langdrag, og det sker, det ved jeg. Jeg har siddet som teknik- og miljøudvalgsformand, og jeg kan sagtens se problemstillingen. Min bekymring er, om ikke vi stiller borgeren grundlæggende dårligere ved at beslutte det her.

Værsgo til ministeren.

Det mener jeg ikke at vi gør, og det mener jeg ikke vi gør, fordi det her grundlæggende handler om, at klageprocesserne går deres gang, at de ikke sander til, og at man sørger for, at klagerne bliver behandlet – altså at klagenævnene populært sagt behandler klager og ikke sager. Det er jo det, der er problemet i dag. Derfor mener jeg ikke, at det er rigtigt, som spørgeren siger, at det her tilsidesætter borgernes klagemuligheder. Tværtimod gør det er dem hurtigere og mere målrettede. Jeg mener ikke, at det her betyder, at der generelt skulle være et demokratisk problem. Sådan tror jeg også der blev sagt heroppe fra talerstolen. Tværtimod baserer det sig på, at man respekterer de lokale beslutninger, der er truffet, og at vi sikrer, at klagerne kan blive behandlet så hurtigt som overhovedet muligt, så der kan komme afgørelser af det, som en borger klager over.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten som spørger.

Jeg synes jo, at ministeren har været for flink i høringsrunden med at imødekomme Dansk Industri og biogasforeningen. Og jeg synes måske godt, der kan være noget rimeligt i, at det bliver præciseret i lovforslaget, at der kan være noget infrastruktur i forbindelse med de her vedvarende energianlæg, men jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor man skal have virksomheder med i teksten.

Med hensyn til det der med at tage al vedvarende energi med, kan jeg godt se, at det er muligt, at der er nogle power-to-x-anlæg med noget grønt brint, der med fordel kunne lægges i sådan nogle områder, men jeg synes også, at vi skal have øje for, at vi faktisk ikke har et dybt kendskab til, hvor store de anlæg er. Men jeg kan ærlig talt ikke se nogen grund til, at sådan nogle biogasanlæg skulle lægges op ad solceller og vindmøller – ikke pr. automatik. Man kunne godt lave en lokalplanlægning, der havde medført det, men et biogasanlæg har jo ikke brug for strøm, og der er en masse transport omkring et biogasanlæg.

Så jeg synes ærlig talt ikke, at man er endt med den bedste tekst. Kan ministeren forklare, hvorfor biogasanlæg skal omfattes af det her lovforslag?

Så er det erhvervsministeren.

Jeg tror, det er vigtigt for mig at sige, at det her handler om den måde, som klagerne behandles på; det handler ikke om, hvilke anlæg der skal placeres, og hvordan planloven er omkring dem. Det er jo en afgørelse, der træffes der, hvor de bliver truffet i dag.

Det her handler grundlæggende om, at den bemyndigelse, der er her, giver den til enhver tid siddende erhvervsminister mulighed for at sikre, at den effektivisering, som kommer, af klagesagsprocessen, også kan komme til at gælde andre områder. Hvor de skal placeres, hvordan de skal placeres, og hvordan det skal hænge sammen, er noget af det, der bliver truffet beslutning om inden for de regler, der er i dag.

Værsgo til spørgeren.

Men det her lovforslag har sit udgangspunkt i fire gange vedvarende energi på land, som vedrører sol og vind og ikke biogas. Så derfor er min tilgang, at jeg tager udgangspunkt i de aftaler, vi har indgået, og der har vi haft nøje drøftelser af, hvordan vi kunne ændre på noget, uden at det gik ud over naturen. Det har sådan set været aftalekredsens hensigt. Vi har også godt kunnet se, at der skulle mere tempo på nogle ting, men vi har altså ikke haft som hensigt, at klageadgangen i forbindelse med biogasanlæg skulle ændres.

Så det er altså i strid med de aftaler, vi har lavet, og det er derfor, at jeg opponerer mod det og gerne vil have det ændret tilbage til det, som var i høring.

Erhvervsministeren.

Jeg tror, at vi godt kan finde ud af, hvordan vi kan redegøre over for Folketinget for, hvordan den her bemyndigelse bliver anvendt. Men jeg tror, at man skal se sådan på det, at det er vigtigt med en bæredygtig omstilling af vores energiproduktion. Vi har lavet aftaler, men der kommer hele tiden nye teknologier til, som kan være med til at understøtte den generelle omlægning af bæredygtig energiproduktion i det danske samfund. Det er det, der ligger bag ønsket om at have bemyndigelsen.

Jeg medvirker i forlængelse af det, som fru Signe Munk fra SF sagde og havde som ønske, gerne til, at vi orienterer og redegør over for Folketinget for, hvordan den her bemyndigelse finder anvendelse. Men jeg tror, at man er nødt til at se sådan på det, at konkurrencen om anlæg af de her forskellige bæredygtige alternativer til fossil energiproduktion er så knivskarp lige i øjeblikket og vil være det i fremtiden, at hvis vi ikke sikrer, at der kommer mere hastighed på de her klagesagsprocesser – og det er bredt set – så flytter de her investeringer. Og det vil skade den bæredygtige omstilling i Danmark.

Tak til erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår derfor, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.