L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 166 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 166

Folketinget 2023-24

Fremsat den 24. april 2024 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)

Forslag

til

Lov om statsligt udpegede energiparker

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1.

Loven har til formål at fremme elproduktion fra

vedvarende energikilder på land via statsligt udpegede ener-

giparker med forbedrede muligheder for opstilling af vind-

møller og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til

øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen.

Stk. 2.

Loven har endvidere til formål at forbedre mulig-

hederne for etablering af tilknyttede anlæg i energiparker,

hvor særlige hensyn taler for denne placering.

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Energipark: Et areal, der er udpeget efter § 3, med det

formål at fremme opstilling af vindmøller, solcellean-

læg eller en blanding heraf eller etablering af tilknytte-

de anlæg.

2) Tilknyttede anlæg: PtX-anlæg og anden erhvervsmæs-

sig bebyggelse.

3) PtX-anlæg: Teknisk installation, som anvender elektri-

citet til produktion af brint på grundlag af elektroly-

se og eventuelt konverterer den producerede brint til

brændstoffer, kemikalier eller andre materialer.

4) Anden erhvervsmæssig bebyggelse: Bygninger, instal-

lationer og faciliteter, der anvendes til erhvervsaktivite-

ter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer

eller tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.

Kapitel 2

Udpegning af energiparker

§ 3.

Ministeren for byer og landdistrikter kan med kom-

munalbestyrelsens tilslutning fastsætte regler om et areals

anvendelse som energipark, hvis

1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcel-

leanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig

elproduktion på minimum 100 GWh, jf. dog stk. 2, og

2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-

ningen.

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset

kravet i stk. 1, nr. 1, udpege et areal som energipark med

henblik på at forbedre mulighederne for etablering af til-

knyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.

Stk. 3.

Ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage

relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser,

der kan være af betydning for en udpegning, jf. stk. 1, nr.

2. Ministeren for byer og landdistrikter skal, hvor det er

relevant for vurderingen, tillige inddrage stiftsøvrigheden.

Stk. 4.

Ministeren for byer og landdistrikter kan tillægge

regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkning som kommu-

neplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i lov om

planlægning.

§ 4.

Ministeren for byer og landdistrikter indkalder ved

offentlig digital annoncering forslag til arealer, der kan ud-

peges som energipark, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 2.

Et forslag skal indeholde en klar afgrænsning af

det foreslåede areal samt en redegørelse for, at arealet for-

ventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en

blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på mini-

mum 100 GWh, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, eller at tilknyttede an-

læg ønskes placeret ved landanlæg til havvindmølleparker,

jf. § 3, stk. 2.

Stk. 3.

Et forslag, der indsendes af en kommunalbestyrel-

se, og som forudsætter en undtagelse fra § 11 a, stk. 8, i lov

om planlægning, jf. denne lovs § 10, skal tillige indeholde

en redegørelse for den særlige planlægningsmæssige eller

funktionelle begrundelse for placeringen.

Stk. 4.

Ministeren for byer og landdistrikter kan fastsætte

nærmere regler om indsendelse af forslag efter stk. 1, herun-

der om frist for indsendelse af forslag, om krav til forslags

indhold og form, og om at forslag skal indsendes digitalt.

§ 5.

Før udpegning af et areal som energipark i medfør

af § 3, stk. 1, skal et forslag om udpegning offentliggøres

digitalt.

CD000317

By-, Land- og Kirkemin.,

Plan- og Landdistriktsstyrelsen, j.nr. 2023-4725

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter en

frist på mindst 8 uger for fremsættelse af bemærkninger til

forslaget.

§ 6.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal gives lej-

lighed til at udtale sig, inden forslag om udpegning af en

energipark offentliggøres efter § 5, stk. 1.

§ 7.

Foretages der efter udløbet af fristen fastsat efter § 5,

stk. 2, væsentlige ændringer af forslaget om udpegning, skal

der foretages ny offentliggørelse, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2.

Ministeren for byer og landdistrikter fastsætter

en passende frist for fremsættelse af bemærkninger til det

ændrede forslag, dog mindst 4 uger.

§ 8.

Ministeren for byer og landdistrikter kan kun foretage

ændringer af og ophæve regler fastsat i medfør af § 3, stk.

1, med inddragelse af relevante ministre og stiftsøvrigheden,

jf. § 3, stk. 3, og efter forudgående offentliggørelse, jf. § 5.

Kapitel 3

Planlægning i kystnærhedszonen og udlæg af byzone i

energiparker

§ 9.

Ved planlægning til realisering af en energipark fin-

der § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning ikke anvendel-

se.

§ 10.

Ministeren for byer og landdistrikter kan i forbindel-

se med udpegning af en energipark, jf. § 3, stk. 1, hvor der

er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundel-

se for placering af tilknyttede anlæg i energiparken, fastsæt-

te regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning ikke

finder anvendelse ved planlægning for tilknyttede anlæg.

Kapitel 4

Administrative bestemmelser m.v.

§ 11.

Ministeren for byer og landdistrikter, miljøministe-

ren og kulturministeren kan bemyndige en statslig myndig-

hed, der er oprettet under det pågældende ministerium, til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 12.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter an-

modning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige til-

fælde beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser

efter lov om planlægning i sager, der vedrører eller i øvrigt

er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg

eller tilknyttede anlæg i energiparker.

§ 13.

Miljøministeren kan efter anmodning fra kommu-

nalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at over-

tage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbe-

skyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering

af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstil-

ling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i

energiparker.

§ 14.

Kulturministeren kan efter anmodning fra kommu-

nalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at over-

tage kommunalbestyrelsens beføjelser efter museumslovens

§ 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i øvrigt er af

betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller

tilknyttede anlæg i energiparker.

§ 15.

Ministeren for byer og landdistrikter kan pålægge

kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug

for udpegning af arealer som energiparker, herunder til be-

handling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.

§ 16.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for

kommunalbestyrelsen til at indberette og ajourføre oplysnin-

ger om behandling af ansøgninger om etablering af vind-

møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker.

Kapitel 5

Lovens ikrafttræden

§ 17.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

§ 18.

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223

af 1. marts 2024, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 4,

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker,«.

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.

§ 13, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker,«.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.

§ 15, stk. 5,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 19, stk. 3,

ændres: »regler eller beslutning efter § 3

eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en

nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal

myndighed« til: »regler eller beslutning efter § 3, en tilladel-

se efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond

eller en statslig, regional eller kommunal myndighed eller

regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker«.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres: »eller regler og beslutninger

efter § 3« til: », regler og beslutninger efter § 3 eller regler

udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede

energiparker«.

§ 19.

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

1392 af 4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790

af 28. december 2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 50, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges

som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-

ker, meddele dispensation til etablering af vindmøller og

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

solcelleanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan

realiseres.«

§ 50, stk. 3,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 65

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpe-

ges som energiparker efter lov om statsligt udpegede energi-

parker, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, §

17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vind-

møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken,

når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

To steder i

§ 65, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«

til: »stk. 4«.

§ 67, stk. 2,

ændres »§ 65, stk. 1 og 2« til: »§ 65, stk.

1-3«.

§ 20.

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26.

maj 2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023

og § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 6

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcel-

leanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er

nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

§ 38

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, sol-

celleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er

nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

§ 21.

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

26. januar 2017, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 322 af

2. april 2024, foretages følgende ændring:

§ 5 a, stk. 3,

indsættes efter »planlægning,«: »regler

fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede

energiparker,«.

§ 22.

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8.

april 2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. decem-

ber 2016 og § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændring:

§ 29 j, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

desuden gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1,

til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede

anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energipar-

ken kan realiseres.«

Kapitel 7

Territorial gyldighed

§ 23.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Statslig udpegning af energiparker

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1. Udpegning af energiparker

3.1.3.2. Betingelser for udpegning af en energipark

3.1.3.3. Indkaldelse af forslag til mulige energiparker m.v.

3.2. Fravigelse af anden lovgivning

3.2.1. Lov om planlægning

3.2.1.1. Regler om planlægning i kystnærhedszonen

3.2.1.1.1. Gældende ret

3.2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.2.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.1.2. Regler om byudvikling

3.2.1.2.1. Gældende ret

3.2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.2. Lov om naturbeskyttelse

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.1.1. Bygge- og beskyttelseslinjer

3.2.2.1.2. Fredninger

3.2.2.1.3. Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

3.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.3. Lov om skove

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

3.2.4. Museumsloven

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

3.3. Myndighedsbehandling af ansøgninger om opstilling af VE-anlæg m.v., herunder tilvejebringelse af plangrundlag

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)

har den 12. december 2023 indgået ”Klimaaftale om mere

grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår

til fremme af VE-udbygningen på land” med Socialistisk

Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radi-

kale Venstre og Alternativet. Lovforslaget udmønter dele af

aftalen.

Lovforslaget har til formål at fastsætte en retlig ramme for

statsligt udpegede energiparker på land. Hovedformålet med

energiparkerne er at fremme elproduktionen fra vedvarende

energikilder ved i afgrænsede geografiske områder at priori-

tere opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold

til andre interesser. De statsligt udpegede energiparker skal

herved bidrage til at muliggøre en firedobling af den samle-

de elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030.

Det foreslås, at ministeren for byer og landdistrikter med

kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

bestemte arealers anvendelse til opstilling af vindmøller og

solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg i form af PtX-anlæg og

anden erhvervsmæssig bebyggelse og derved udpege area-

lerne som energiparker. Etablering af energiparker anses for

at være en væsentlig samfundsinteresse, der kan tillægges

en større og særlig vægt i forhold til andre anvendelses- og

beskyttelsesinteresser.

Der foreslås derfor også ændringer i en række love for at gi-

ve bedre vilkår for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og

tilknyttede anlæg i en energipark. Det foreslås, at kommu-

nerne gives videre rammer for planlægning i de udpegede

energiparker, idet der foreslås fravigelser af gældende regler

om planlægning i kystnærhedszonen og om udlæg af arealer

til erhverv.

Der foreslås også ændringer af naturbeskyttelsesloven,

skovloven og museumsloven, der vil give videre adgang

til at dispensere til konkrete projekter med henblik på reali-

sering af en udpeget energipark. Det drejer sig i naturbeskyt-

telsesloven om dispensation vedrørende sø- og åbeskyttel-

seslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen,

kirkebyggelinjen og fredninger. For skovloven drejer det sig

om dispensation fra og ophævelse af fredskovspligt, og for

museumsloven drejer det sig om dispensation vedrørende

sten- og jorddiger.

Både udpegning af en energipark og godkendelse af pro-

jekter i en energipark vil ske efter konkret vurdering, så

beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber,

kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil kunne varetages.

Det foreslås endvidere, at der skal gælde særlige regler for

myndighedernes behandling af ansøgninger om VE-projek-

ter m.v. i de statsligt udpegede energiparker. Det foreslås, at

staten gives videre mulighed for involvering i myndigheds-

behandlingen af konkrete projekter. Det skal medvirke til at

sikre fremdrift samt medvirke til at kvalificere grundlaget

for de enkelte afgørelser, f.eks. ved at staten i visse tilfælde

kan overtage den kommunale planlægning og miljøvurderin-

ger af konkrete projekter.

2. Lovforslagets baggrund

Som opfølgning på ”Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022”, som den daværende regering (Socialdemokratiet)

indgik med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venst-

re, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folke-

parti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne

den 25. juni 2022, skal der gennemføres en række tiltag,

som skal bidrage til at sikre rammevilkår, der kan muliggøre

en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og

landvind frem mod 2030. Bl.a. fremgår det af aftalen, at

staten frem mod 2030 skal spille en aktiv rolle i planlægnin-

gen af energiparker på land, dvs. større, statsligt udpegede

områder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere for-

skellige vedvarende energiteknologier, herunder vindmøller,

solceller og PtX-anlæg m.v. Udbygningen af parkerne skal

være markedsdrevet og dermed varetages af private udvikle-

re, mens staten bidrager via planlægning m.v. for at fjerne

barrierer herfor. Det er forventningen, at strømmen fra par-

kerne bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg og derved understøtte

en gradvis udbygning af PtX i Danmark.

Regeringen har den 9. oktober 2023 fremlagt udspillet ”Kli-

mahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og

vind på land”, som følger op på klimaaftalen fra 2022 og

fremlægger forslag til rammer, der kan bidrage til at gøre en

firedobling mulig.

På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre

og Moderaterne) den 12. december 2023 indgået ”Klimaaf-

tale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023,

Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen” med Sociali-

stisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,

Radikale Venstre og Alternativet.

Det fremgår af aftalen, at aftaleparterne bl.a. er enige om, at

der i foråret 2024 fremsættes en ny lov om større energipar-

ker, hvori energiparker inden for de udpegede arealer tilde-

les særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttel-

se og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser

og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, herun-

der i forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder

i tilknytning til energiparkerne. Aftaleparterne er desuden

enige om, at der skal gives mulighed for, at staten helt eller

delvist kan overtage den konkrete planlægning med henblik

på realisering af energiparkerne.

Det fremgår af aftalen, at loven bl.a. skal muliggøre, at der

for beskyttede områder, som det gælder i dag, altid skal

foretages en konkret vurdering af, om der kan dispenseres

fra beskyttelsen i det konkrete område. Det vil sige, at

der skal foretages en konkret afvejning af de forskellige

beskyttelseshensyn og hensynet til vedvarende energi, hvor

det fremadrettet gøres muligt, at hensynet til etablering af

vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hid-

til. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang

kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse

områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,

landskaber, kulturarv m.v. Det fremgår tillige af aftalen, at

gældende regler for dispensation til tilstandsændringer på

arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3, ikke

skal ændres med loven.

Det fremgår endvidere af aftalen, at loven skal give gunstige

vilkår for placering af PtX-anlæg og virksomheder såsom

produktionsvirksomheder i tilknytning til anlæg i energipar-

kerne, hvor særlige hensyn taler for denne placering.

Endvidere fremgår det af aftalen, at der skal etableres én

indgang for energiparkerne til statslig myndighedsbehand-

ling på natur- og miljøområdet, som skal yde vejledning

til kommunerne, koordinere de relevante statslige myndig-

heders sagsbehandling og eventuelt overtage myndighedsbe-

handlingen af miljøvurderingen og eventuelle miljøtilladel-

ser.

Endelig fremgår det af aftalen, at aftaleparterne har noteret

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

sig, at der på Bornholm er tilkendegivet særlige udfordrin-

ger i forbindelse med havvindmølleprojektet Energiø Born-

holm vedrørende samplacering af havvindmølleparker med

relevante elforbrugende virksomheder i tilknytning til kom-

mende transmissionsanlæg.

Den foreslåede lov om energiparker udmønter dele af den

politiske aftale af 12. december 2023 og er således en del af

indsatsen for at bidrage med rammevilkår, der kan muliggø-

re en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi

og landvind frem mod 2030.

Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse forventes

ministeren for byer og landdistrikter at igangsætte udpeg-

ning af en række arealer som energiparker i 2024. Der

vil være tale om arealer, som kommuner og opstillere på

baggrund af tidligere offentlige annonceringer allerede har

peget på.

Det forventes, at ministeren senere i 2024 og i 2025 vil

indkalde forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som

energiparker efter de foreslåede regler.

Det følger af aftalen, at den skal evalueres primo 2025, efter

afslutning af første udpegning, og at der i den forbindelse

gives en status på udbygningen af vedvarende energi på

land med henblik på at vurdere de igangsatte initiativer samt

behovet for eventuelle yderligere tiltag, herunder ift. plan-

lægning, myndighedsbehandling og beskyttelsesinteresser.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Statslig udpegning af energiparker

3.1.1. Gældende ret

Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1.

marts 2024 (herefter ”planloven”), indeholder regler om det

nødvendige plangrundlag for større bygge- og anlægsarbej-

der m.v.

Efter planloven skal der for hver kommune foreligge en

kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde ret-

ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, jf. planlo-

vens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og fastsætte rammer for indholdet

af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hen-

syn til tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr.

9. Begrebet ”tekniske anlæg” omfatter bl.a. vindmøller og

solcelleanlæg.

Efter planloven skal en kommuneplan tillige indeholde ret-

ningslinjer for en række andre anvendelses- og beskyttelses-

interesser, der kan være uforenelige med opstilling af vind-

møller og solcelleanlæg og andre tekniske anlæg. Herunder

skal kommuneplanen f.eks. indeholde retningslinjer for va-

retagelse af naturbeskyttelsesinteresser, for sikring af kultur-

historiske bevaringsværdier og for sikring af landskabelige

bevaringsværdier, der efter gældende regler kan begrænse

muligheder for planlægning for tekniske anlæg, jf. planlo-

vens § 11 a, stk. 1, nr. 14, 15 og 16.

Det følger af planlovens § 12, stk. 1, at kommunalbesty-

relsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, her-

under ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivnin-

gen. Kommunalbestyrelsen skal således i den faktiske virk-

somhed og i administrationen af lovgivningen arbejde for,

at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Det betyder

f.eks., at kommunalbestyrelsen skal vurdere såvel konkre-

te ansøgninger som kommunens egne dispositioner som

bygherre m.m. i relation til kommuneplanens bestemmel-

ser. Ifølge vejledning nr. 9756 af 15. maj 2008 om kommu-

neplanlægning giver bestemmelsen i § 12, stk. 1, navnlig

kommunalbestyrelsen ret til at afslå ansøgninger om tilladel-

ser og dispensationer, ikke alene efter planloven, men også

ved administration af anden lovgivning, f.eks. bygge-, mil-

jøbeskyttelses-, naturbeskyttelses- og vejlovgivningen, ud

fra hensyn til kommuneplanen, forudsat at der er tale om

skønsmæssige afgørelser.

Kravet om at virke for kommuneplanen fortrænger ikke

kommunalbestyrelsens pligt til at foretage en individuel

og konkret bedømmelse af de enkelte ansøgninger efter

landzonebestemmelserne, henholdsvis de respektive særlo-

ve. Kommunalbestyrelsen kan også i forbindelse med så-

danne tilladelser og dispensationer fra planlov eller særlov-

givning fastsætte vilkår med henblik på kommuneplanens

gennemførelse, jf. vejledningen om kommuneplanlægning,

afsnit H. 1.

En kommuneplan fastlægger endvidere en direkte binden-

de, retlig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlæg-

ning. Det følger således af planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, at

en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen.

Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lo-

kalplan, før der bl.a. gennemføres større udstykninger eller

større bygge- og anlægsarbejder. Det afgørende kriterium

for, om et projekt er lokalplanpligtigt efter § 13, stk. 2, er,

om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestå-

ende miljø. Som klart udgangspunkt vil opstilling af større

vindmøller og solcelleanlæg i det åbne land forudsætte, at

der er tilvejebragt lokalplan.

Hvis et lokalplanpligtigt projekt er i overensstemmelse med

kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest

at udarbejde et forslag til lokalplan og derefter at fremme

sagen mest muligt, jf. planlovens § 13, stk. 3. Ifølge vejled-

ning nr. 9922 af 28. september 2009 om lokalplanlægning

betyder udtrykket ‘snarest’, at kommunalbestyrelsen, så hur-

tigt det er muligt, skal tage initiativ til at udarbejde et lokal-

planforslag og senest et år efter bygherrens anmodning skal

have offentliggjort et forslag til lokalplan.

Bestemmelsen i planlovens § 13, stk. 3, giver ikke bygher-

ren sikkerhed for, hverken at lokalplanforslaget bliver ende-

ligt vedtaget, eller at planen får det af bygherren ønskede

indhold. Kommunalbestyrelsen antages at være berettiget til

at ændre kommuneplanen ved et tillæg i stedet for at udar-

bejde en lokalplan, jf. vejledningen om lokalplanlægning

afsnit 1.3.3. Projektet vil derefter ikke være i overensstem-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

melse med kommuneplanen, og kommunen vil ikke være

forpligtet til at udarbejde forslag til lokalplan.

Det nødvendige plangrundlag i form af en lokalplan og,

hvor det er nødvendigt, et tillæg til kommuneplanen med

ændrede kommuneplanretningslinjer og kommuneplanram-

mer kan tilvejebringes i en samlet planlægningsproces efter

planlovens regler, herunder med samtidig offentliggørelse af

forslag til kommune- og lokalplanlægning efter planlovens

regler.

Efter planloven er det normalt kommunalbestyrelsen, der

forestår kommune- og lokalplanlægning. Det er således nor-

malt kommunerne, som efter planloven beslutter, hvilke

arealer der kan anvendes til opstilling af større vindmøller

og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nød-

vendige planlægningsmæssige rammer herfor.

Ministeren for byer og landdistrikter har dog i medfør af

planlovens § 3 en række beføjelser, kaldet landsplanbeføjel-

ser, der giver mulighed for at stille krav til kommunalbesty-

relsens planlægning og administration af planloven. Endvi-

dere indeholder planloven beføjelser til at gøre indsigelse

mod kommunalbestyrelsens offentliggjorte forslag til kom-

mune- og lokalplaner.

Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer

og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag

til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan (kom-

muneplantillæg), der ikke er i overensstemmelse med de

nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,

natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og

landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale an-

læg, eller ikke er i overensstemmelse med regler og beslut-

ninger efter planlovens § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis

forholdet er af underordnet betydning.

Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29, stk. 1, er dele-

geret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. bekendtgørelse

nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og

beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Indsigelsesbeføjelsen i planlovens § 29, stk. 1, er et centralt

element i statens tilsyn med den kommunale planlægning. I

forbindelse med den offentlige høring over planforslag vur-

derer relevante statslige myndigheder, om planlægningen er

i overensstemmelse med de nationale interesser, som myn-

dighederne varetager. Hvis planforslaget ikke er i overens-

stemmelse med de nationale interesser, fremsætter Plan- og

Landdistriktsstyrelsen indsigelse mod planforslaget på veg-

ne af og efter koordinering med de statslige myndigheder.

Beføjelsen i § 29, stk. 1, kan eksempelvis anvendes til at gø-

re indsigelse mod kommuneplanlægning for vindmøller eller

solceller i bevaringsværdige landskaber, hvor det vurderes,

at planlægningen er i strid med den nationale interesse i at

sikre landskabelige bevaringsværdier, i naturområder med

særlige naturbeskyttelsesinteresser, hvor planlægningen er i

strid med den nationale interesse i at sikre naturbeskyttelses-

interesserne, i omgivelser omkring kirker i det åbne land,

hvor planlægningen er i strid med den nationale interesse

i ikke at forringe indsyn til og udkig fra kirken som kultur-

historisk kendingsmærke, i områder hvor planlægning er i

strid med den nationale interesse i at varetage hensynet til at

sikre mulige lokaliseringer af driftsbygninger og driftsanlæg

på store husdyrbrug, i områder nær Forsvarets arealer, hvor

planlægningen er i strid med nationale interesser relateret

til landets sikkerhed og rigets forsvar, og i områder nær

flyvepladser eller andre luftfartsanlæg, hvor planlægningen

er i strid med den nationale interesse i at sikre luftfartssik-

kerheden.

Efter planlovens § 2 a skal ministeren for byer og landdi-

strikter hvert fjerde år offentliggøre en oversigt over natio-

nale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de inte-

resser der er fastlagt i medfør af planloven og lovgivningen i

øvrigt. Den seneste oversigt over nationale interesser i kom-

muneplanlægningen er offentliggjort juli 2023. Oversigten

er ikke udtømmende, men beskriver de på offentliggørelses-

tidspunktet gældende nationale interesser, der føres tilsyn

med, og som kan give anledning til indsigelse efter § 29, stk.

Ifølge planlovens § 29, stk. 2, skal ministeren for byer og

landdistrikter fremsætte indsigelse mod forslag til lokalpla-

ner, der er i strid med regler i planloven om planlægning i

kystnærhedszonen. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet

er af underordnet betydning i forhold til de nationale plan-

lægningsinteresser i kystområderne.

Ifølge planlovens § 29, stk. 3, kan en minister fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,

som ministeren varetager. Det fremgår af forarbejderne til

§ 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er den pågældende

minister, der fremsætter indsigelse, da det dermed sikres,

at de forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig

national interesse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L

121 som fremsat, side 15. Det er således forudsat i lovens

forarbejder, at en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3,

1.pkt., skal være motiveret i varetagelse af de nationale inte-

resser, den pågældende minister varetager.

Retten til at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag

efter § 29, stk. 3, gælder også for stiftsøvrigheden, jf. § 29,

stk. 3, 2. punktum. Stiftsøvrigheden kan således fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,

som stiftsøvrigheden som myndighed varetager. Det frem-

går dog af § 29, stk. 3, 3. og 4. pkt., at stiftsøvrigheden

ikke kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag, der

muliggør opstilling af solceller længere væk fra en kirke

end 1.000 m. Stiftsøvrigheden kan heller ikke fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag, der muliggør opstilling

af vindmøller længere væk fra en kirke end 1.000 m, dog

2.000 m ved et lokalplanforslag, der muliggør opstilling af

vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 m.

Planlovens §§ 29 a, b og c fastlægger nærmere bestemte

indsigelsesbeføjelser for henholdsvis regionsrådet, for kom-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

munalbestyrelsen i en nabokommune eller i hovedstadsom-

rådet og for en berørt nationalparkfond.

Efter planlovens § 29 a kan regionsrådet gøre indsigelse

over for forslag til kommuneplaner og ændringer af kommu-

neplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale

råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer.

Efter planlovens § 29 b kan en kommunalbestyrelse frem-

sætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis

forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling,

og en kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet kan frem-

sætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i

hovedstadsområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning

for kommunens udvikling.

Efter planlovens § 29 c kan en berørt nationalparkfond

fremsætte indsigelse over for et planforslag, hvis forslaget

har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.

En indsigelse efter §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c, medfører, at

kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage planforslaget ende-

ligt, før der er opnået enighed om de nødvendige ændringer,

jf. planlovens § 28, stk. 1. Kan de involverede myndigheder

ikke nå til enighed, kan spørgsmålet vedrørende en indsigel-

se efter § 29, stk. 3 og §§ 29 a, 29 b eller 29 c indbringes for

ministeren for byer og landdistrikter, jf. §§ 28, stk. 2, og §

29 c, stk. 3.

3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Med henblik på at udmønte den politiske aftale af 12. de-

cember 2023 er der behov for en ny retlig ramme, der skal

omfatte statsligt udpegede energiparker. Udpegningen skal

gælde for geografisk afgrænsede områder og skal fremme

opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i områderne. Der

skal herunder være mulighed for i energiparkerne at fravige

anden lovgivning med henblik på at kunne prioritere hensy-

net til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold

til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser i områderne.

Der kan være samfundsøkonomiske fordele i samplacering

af fleksibelt elforbrug, herunder PtX-anlæg, og elprodukti-

on, da det kan reducere eller udskyde behovet for investe-

ringer i det kollektive elnet og samtidig understøtte indpas-

ningen af elproduktion fra flere vindmøller og solceller i

elnettet. Det vurderes, at projektudviklere i høj grad vil

samtænke vindmølle- og solcelleprojekter med PtX-projek-

ter. Derfor er det væsentligt, at der muliggøres placering

af PtX-anlæg i energiparker, og at de PtX-anlæg, der kan

etableres i energiparkerne, underlægges de samme eller til-

svarende lempeligere regler som VE-anlæg i parkerne med

henblik på, at sagsbehandlingen kan foregå som et samlet

projekt, og vindmølle- og solcelleanlæg kan idriftsættes

samtidig med PtX-anlæggene.

Placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse, som f.eks.

produktionsvirksomheder, sammen med vedvarende ener-

gianlæg og PtX-anlæg kan give mulighed for nye lokale

udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosystemer af

virksomheder omkring energiparkerne. Det kan give nye

muligheder for grønne synergier i form af f.eks. genanven-

delse af overskudsvarme, ressourcer og biprodukter fra pro-

duktion m.v. Derfor bør der tilsvarende gælde lempeligere

regler for etablering af anden erhvervsmæssig bebyggelse

såsom produktionsvirksomheder i energiparker.

PtX-anlæg er med et stort og fleksibelt energiforbrug vel-

egnede til at aftage strøm fra havvindmøller. En stor del

af elproduktionen fra nye havvindmølleparker forventes at

blive anvendt til PtX-anlæg og evt. andre anlæg med behov

for store mængder strøm. Placeres PtX-anlæg og evt. andre

store elforbrugende anlæg i tilknytning til højspændingssta-

tioner, som er en del af et landanlæg til en ny havvindmølle-

park, kan der potentielt opnås besparelser på omkostninger

til elkabler mellem de elforbrugende anlæg og den produ-

cerede havvindmøllestrøm og forstærkning af det bagved-

liggende kollektive net, ligesom der også er mulighed for

at minimere nettab fra transport af strømmen. For således

at kunne sikre en energieffektiv og samfundsøkonomisk

fordelagtig anvendelse af elproduktionen og fremme lokal

vækst bør der kunne udpeges arealer til energiparker til PtX-

anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, der placeres

ved landanlæg til en ny havvindmøllepark, som det er tilfæl-

det ved Bornholm.

Udpegningen af en energipark udmønter en samlet afvejning

af forskellige anvendelses- og beskyttelsesinteresser i områ-

det. Udpegningen som energipark vil således være udtryk

for en prioritering af områdets mulige anvendelse til opstil-

ling af vindmøller og solcelleanlæg og eventuelt tilknyttede

anlæg over for andre interesser.

Hensigten er at ændre vægtningen af nationale interesser

sådan, at hensynet til udbygning af VE kan tillægges stør-

re vægt på de arealer, der udpeges som energiparker med

dertilhørende mulighed for opstilling af VE-anlæg, såfremt

nationale interesser ikke taler afgørende imod dette.

Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang skal

være muligt at placere vedvarende energianlæg på visse

områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,

landskaber, kulturarv m.v., og dermed en fravigelse af sta-

tens normale varetagelse af nationale interesser i kommune-

planlægningen som beskrevet ovenfor.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets opfattelse, at det bør

være en forudsætning for en udpegning af et areal som ener-

gipark med tilhørende mere lempelige vilkår for opstilling

af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i form af

PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse, at energi-

parken vil kunne udgøre et betydende bidrag til at fremme

den samlede elproduktion fra solenergi og landvind på land,

hvorfor udpegninger bør begrænses til arealer, der forventes

at kunne rumme anlæg med en vis minimumsproduktion.

Som det er beskrevet ovenfor, forventes ministeren for byer

og landdistrikter i en første runde at udpege arealer, der

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

allerede er indmeldt af kommuner og opstillere på baggrund

af tidligere offentlige annonceringer, og som er identificeret

som potentielle energiparker efter drøftelser med bl.a. de

berørte kommuner. Det skal samtidig sikres, at muligheden

for at opstille vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg

på mere gunstige vilkår ikke er forbeholdt en forudbestemt

gruppe af opstillere af VE-anlæg m.v., men er generelt

tilgængelig for potentielle opstillere i alle landets kommu-

ner. Der er derfor også behov for, at ministeren igangsætter

en eller flere runder, hvor kommuner og opstillere m.v. kan

indsende forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som

energipark. Det vil være med til at sikre ligebehandling m.v.

i overensstemmelse med EU-retlige regler og principper.

Ordningen bør indrettes på en måde, så kommunalbestyrel-

sen vil kunne inddrage potentielle opstillere af vindmøller

og solcelleanlæg m.v. i overvejelser om og udformningen af

et kommunalt forslag til arealer, der kan udpeges. Endvidere

bør potentielle opstillere af vindmøller og solcelleanlæg m.v.

på eget initiativ kunne gå i dialog med kommunalbestyrel-

sen om mulige projekter i kommunen og herved foranledige

et kommunalt forslag, hvor kommunen ønsker at fremme

projektet. Derudover bør potentielle opstillere kunne indsen-

de forslag til ministeren for byer og landdistrikter, der vil

skulle inddrage kommunalbestyrelsen i vurderingen af så-

danne forslag.

En ny retlig ramme for statsligt udpegede energiparker skal

give lige mulighed for udpegning af energiparker i alle kom-

muner og skal kunne omfatte alle potentielle opstillere af

vindmøller og solcelleanlæg. Ordningen skal som nævnt

indeholde visse minimumsbetingelser for, at et areal kan

udpeges som energipark, men skal ikke kunne medføre rets-

krav på en statslig udpegning af et foreslået areal, uanset om

arealet opfylder disse betingelser. En udpegning må i alle

tilfælde forudsætte, at arealet efter en samlet vurdering af en

række forskellige hensyn er egnet til opstilling af vindmøller

og solcelleanlæg m.v. på mere lempelige vilkår. Dette sva-

rer til reglerne i planloven, hvorefter potentielle opstillere

ikke har retskrav på, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer

plangrundlag for et bestemt område eller projekt. Aftalepar-

terne skal ifølge den politiske aftale af 12. december 2023

orienteres om resultatet af dialogen med kommunerne om

identificerede potentielle energiparkarealer med mulighed

for at kunne afgive bemærkninger hertil forud for udpegning

af arealer til energiparker.

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1 Udpegning af energiparker

Som det fremgår ovenfor, skal den foreslåede lov om stats-

ligt udpegede energiparker bidrage til rammevilkår, der kan

muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra

solenergi og landvind frem mod 2030.

Formålet med den foreslåede lov om statsligt udpegede

energiparker er at fremme elproduktionen fra vedvarende

energikilder på land ved at udpege energiparker på land

med forbedrede muligheder for opstilling af vindmøller

og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til øvrige

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Loven skal

derved bl.a. give mulighed for opstilling af vindmøller og

solcelleanlæg i større sammenhængende områder på land,

hvor det efter gældende regler ville være vanskeligt eller

ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg. Det

vil bl.a. skulle ske ved en ændret afvejning af nationale in-

teresser i forbindelse med udpegningen og ved videre mulig-

hed for at dispensere fra visse bestemmelser i den gældende

arealregulering i bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og

museumsloven.

Loven har endvidere til formål at forbedre mulighederne for

etablering af tilknyttede anlæg i energiparker, hvor særlige

hensyn taler for denne placering. Det vil alt efter de kon-

krete omstændigheder kunne omfatte PtX-anlæg og anden

erhvervsmæssig bebyggelse. PtX-anlæg er med et stort og

fleksibelt energiforbrug velegnede til at aftage strøm fra

vindmøller og solcelleanlæg og vil efter omstændigheder-

ne kunne reducere behov for udbygning af elnettet, som

vindmøller og solcelleanlæg ellers kunne medføre. Anden

erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til anlæg i energi-

parken kan give mulighed for nye lokale udviklingsmulig-

heder samt udvikle lokale økosystemer af virksomheder i

energiparkerne.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at ministeren for byer og landdi-

strikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte

regler om et areals anvendelse som energipark.

Det vil således være en forudsætning for udpegning af

et areal som energipark, at den kommunalbestyrelse, hvor

energiparken vil være beliggende, har givet sin tilslutning

til udpegningen. Kommunalbestyrelsen skal i den sammen-

hæng inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn,

herunder hensyn til lokalsamfund, åbne kystlandskaber, væ-

sentlige naturværdier og biodiversitet. Det vil også gøre sig

gældende i kystnærhedszonen.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at udpegning af et

areal i medfør af den foreslåede lov i alle tilfælde vil ske ved

bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil sikre klarhed og offent-

lighed om udpegede arealer. Der vil i bekendtgørelsen skulle

fastsættes en klar geografisk afgrænsning af energiparken,

forventeligt med henvisning til et kortbilag til bekendtgørel-

sen.

Ministeren for byer og landdistrikter vil i bekendtgørelsen

kunne fastsætte en overordnet ramme for arealets mulige

anvendelse som energipark efter loven. Bekendtgørelsen vil

bl.a. kunne indeholde regler om, hvilke typer anlæg der kan

planlægges for og træffes afgørelse om efter de foreslåede

lempede regler, herunder vil der kunne fastsættes rammer

for anlæggenes mulige beliggenhed og udformning. F.eks.

vil det kunne fastsættes i bekendtgørelsen, at energiparken

eller dele af energiparkens arealer kun udpeges til opstilling

af henholdsvis vindmøller eller solcelleanlæg for at tilpasse

de mulige anlægs påvirkning af omgivelserne. Tilsvarende

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

vil ministeren kunne fastlægge, at energiparkens rammer

for placering af anden erhvervsmæssig bebyggelse, jf. den

foreslåede § 10, kun vil omfatte en afgrænset del af energi-

parken for at tilpasse de mulige anlægs påvirkning af omgi-

velserne.

De foreslåede regler vil medføre, at ministeren for byer og

landdistrikter i forbindelse med udpegning af arealer som

energiparker skal foretage en ændret vægtning af nationale

interesser sådan, at hensynet til udbygning af VE tillægges

større vægt. Derved vil der kunne udpeges energiparker på

arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller

ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for

opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a.

statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kom-

muneplanlægningen.

Det vil bl.a. betyde, at det vil blive muligt at udpege ener-

giparker på visse områder med beskyttelsesinteresser vedrø-

rende natur, miljø, landskaber, kulturarv m.v. Uanset den

hidtidige planlægning efter planloven vil ministeren kunne

udpege energiparker på arealer, som rummer andre nationale

interesser som bl.a. landskabelige, naturmæssige og kultur-

historiske bevaringsinteresser. Ministeren vil dog ikke kun-

ne udpege et areal som energipark, hvis nationale interesser

taler afgørende imod udpegningen, jf. den foreslåede § 3,

stk. 1, nr. 2, som er beskrevet nedenfor. Det vil f.eks. kunne

være i helt særlige, sårbare og værdifulde områder.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering

af, om arealet er egnet som energipark. Det vil alt efter

de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en

række bredere hensyn i denne vurdering, som angår de over-

ordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere plan-

lægningsmæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere

hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter over-

ordnede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning

med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren vil i

vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre areal-

anvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser og overlap

med større sammenhængende forekomster af drænede kul-

stofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vind-

møller og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggø-

re udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning

af klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks.

kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning

til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v.,

beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfra-

struktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele

landet.

Det foreslås, at regler fastsat i en bekendtgørelse om ud-

pegning af et areal som energipark skal være bindende

for kommunalbestyrelsens planlægning efter planloven på

samme måde som landsplandirektiver efter planlovens §

3. Dette sikres ved tilføjelser til planlovens regler om det

planretlige hierarki. Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen

ikke må vedtage kommune- og lokalplanlægning i strid med

bekendtgørelsens regler. Kommunalbestyrelsen må således

ikke planlægge efter planloven for en anvendelse i strid med

bekendtgørelsen for energiparken.

Det foreslås desuden, at ministeren kan tillægge bekendt-

gørelsens regler retsvirkning som kommuneplan. Det vil

betyde, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at

virke for bekendtgørelsens gennemførelse ved udøvelse af

beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. planlovens § 12,

stk. 1. Det vil desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt

projekt er i overensstemmelse med reglerne, påhviler det

kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lo-

kalplan og derefter at fremme sagen mest muligt, som var

det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3.

Det foreslås samtidig, at planlovens regler om indsigelser

mod den kommunale planlægning tilpasses, så ministeren

også vil skulle fremsætte indsigelse efter planlovens § 29,

stk. 1, mod kommuneplanforslag, som er i strid med regler-

ne i en bekendtgørelse for en energipark. Det vil svare til

det, som gælder for landsplandirektiver udstedt i medfør af

planlovens § 3.

Udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en

minister som udgangspunkt ikke vil gøre indsigelse efter

planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter energi-

parken, da der allerede i forbindelse med udpegningen er

foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser,

herunder i forhold til en påvirkning af omgivelserne, jf.

nærmere herom nedenfor i pkt. 3.1.3.2.

De foreslåede regler vil dog ikke udelukke, at der kan væ-

re grundlag for at gøre indsigelse efter planlovens regler

mod planforslag, der har til formål at realisere energipar-

ken. Det vil typisk forudsætte, at indsigelsen er begrundet

i helt særlige forhold, som ikke er indgået i den samlede

afvejning af berørte nationale interesser ved udpegningen

af energiparken, og ikke er udtryk for en anden afvejning

af de nationale interesser, end der er foretaget i forbindelse

med udpegningen. F.eks. vil der i særlige tilfælde fortsat

kunne gøres indsigelse mod konkrete forslag til nærmere

planlægning, hvis forholdene har ændret sig væsentligt siden

udpegningen, eller hvis der ikke i tilstrækkelig grad er sikret

natur- eller miljøhensyn, der følger af EU-lovgivning eller

andre internationale forpligtelser, jf. Oversigt over nationale

interesser i kommuneplanlægningen, pkt. 2.1.4.

Det forudsættes, at stiftsøvrighedens, regionsrådets, kommu-

nalbestyrelsens og nationalparkfondens anvendelse af indsi-

gelsesbeføjelser i § 29, stk. 3, og §§ 29 a, b og c vil ske

under iagttagelse af den overordnede afvejning af interesser,

der udmøntes i en bekendtgørelse om udpegning af en ener-

gipark. Det bemærkes i den sammenhæng, at pågældende

stiftsøvrighed, regionsråd, kommunalbestyrelse og national-

parkfond tillige vil være inddraget og have haft mulighed

for at afgive bemærkninger til den overordnede afvejning

forud for udpegningen af en energipark, herunder ved ind-

dragelse af stiftsøvrigheden og regionsrådet efter de foreslå-

ede regler herom, jf. forslagets § 3, stk. 3, og § 6, og i

øvrigt i forbindelse med den offentlige høring over forslag

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

om udpegning med tilhørende miljøvurdering, jf. nedenfor. I

tilfælde af en indsigelse vil det efter gældende regler være

op til ministeren for byer og landdistrikter at tage stilling til

de modstående interesser, hvis de involverede myndigheder

ikke kan nå til enighed, jf. planlovens § 28, stk. 2, og § 29,

stk. 3.

Der foreslås i § 5, at et forslag om udpegning af et areal som

energipark vil skulle offentliggøres i form af et udkast til be-

kendtgørelse med en høringsfrist på mindst 8 uger. Hvis der

foretages væsentlige ændringer af forslaget, vil der skulle

gennemføres en ny offentlighedsprocedure med en passende

frist, dog mindst 4 uger, jf. det foreslåede § 7. Det foreslås i

§ 8, at også ændringer eller ophævelse af fastsatte regler om

en allerede udpeget energipark kun kan ske efter forudgåen-

de offentlig høring efter samme procedurer.

Ændring af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-

park vil f.eks. kunne være relevant, hvis der viser sig at

være behov for at udlægge et større areal til opstilling af

vindmøller eller solcelleanlæg, end der er omfattet af den

oprindelige udpegning eller viser sig behov for at ændre

de fastsatte rammer for anlæg i energiparken. Det vil også

kunne være relevant, hvis der efterfølgende viser sig at være

behov for at ændre den udpegede energipark for at kunne

fravige planlovens byvækstregler, jf. lovforslagets § 10, med

henblik på kommunal planlægning for PtX-anlæg eller an-

den erhvervsmæssig bebyggelse.

Ophævelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-

park forventes navnlig at kunne blive relevant, hvis det viser

sig, at en udpeget energipark ikke vil blive realiseret, eller

hvis der i en realiseret energipark ikke længere er behov

for arealet til solceller eller vindmøller. Ophævelse af en

bekendtgørelse om udpegning af en energipark vil medføre,

at arealet ikke længere er udpeget som energipark, og at de

foreslåede regler for energiparker ikke længere gælder for

arealet. Planlægning og afgørelser, der på tidspunktet for

ophævelsen allerede er henholdsvis vedtaget eller truffet i

henhold til de foreslåede regler for energiparker, vil fortsat

være gældende efter sit indhold. Der vil efter gældende reg-

ler kunne knyttes betingelser til en bonuslokalplan i landzo-

ne, jf. planlovens § 15, stk. 4, f.eks. bestemmelser om, at

vindmøller eller solcelleanlæg skal fjernes, hvis de har været

ude af drift i et år.

Ny planlægning for arealer i en tidligere energipark, herun-

der ændring af den gældende planlægning, vil skulle vedta-

ges efter lovgivningens almindelige regler. Nye afgørelser

for arealer og anlæg i en tidligere energipark vil skulle træf-

fes under iagttagelse af den gældende planlægning og efter

lovgivningens almindelige regler i øvrigt.

Eksisterende anlæg m.v., der er opført til realisering af den

tidligere energipark, vil således kunne opretholdes inden

for de gældende rammer, uanset en senere ophævelse af be-

kendtgørelsen om udpegning af energiparken. Der vil kunne

foretages ændringer af eksisterende anlæg m.v. og etableres

nye anlæg m.v. på arealer i den tidligere energipark inden

for rammerne af det til enhver tid gældende plangrundlag og

lovgivningens almindelige regler.

Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring

eller ophævelse af en energipark vil skulle ske under iagtta-

gelse af almindelige procedurer og regler og vil herunder

forudsætte, at et udkast til bekendtgørelse er behandlet på

baggrund af bl.a. de gældende regler om miljøvurdering

og regler om beskyttelse af Natura-2000 områder og bilag

IV-arter.

Udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning, ændring

eller ophævelse af en energipark i medfør af lov om stats-

ligt udpegede energiparker vil ikke kunne påklages. Miljø-

vurderingen af bekendtgørelsen vil efter gældende regler

kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så

vidt angår retlige spørgsmål, jf. § 48, stk. 3 og 4, i lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 30. januar

2023 (miljøvurderingsloven).

Det vil ikke være udelukket at udpege et areal med henblik

på opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyttede

anlæg, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget

planlægning efter planloven med henblik på opstilling af

vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være

relevant, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udpeg-

ning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte

vindmøller og solcelleanlæg på arealerne. Der vil i en sådan

situation gælde de samme vilkår for udpegningen, herunder

at arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcellean-

læg eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion

på minimum 100 GWh, jf. pkt. 3.1.3.2. Det vil heller ikke

været udelukket at udpege et areal, hvor der på grundlag af

ældre planlægning e.l. allerede er opstillet vindmøller eller

solcelleanlæg på arealet eller dele af det. Udpegningen vil

i en sådan situation forudsætte, at arealet reelt forventes -

ved opstilling af supplerende anlæg eller ved udskiftning

af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye vindmøller,

solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig

elproduktion på minimum 100 GWh.

3.1.3.2. Betingelser for udpegning af en energipark

Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kun kan

udpeges som energipark efter de foreslåede regler, hvis area-

let forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg el-

ler en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på

minimum 100 GWh, og hvis nationale interesser ikke taler

afgørende imod udpegningen.

Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning

af en energipark efter de foreslåede regler og dermed for, at

de foreslåede lempelige regler for opstilling af vindmøller

og solcelleanlæg m.v. i statsligt udpegede energiparker kan

finde anvendelse. Opfyldelse af betingelserne vil ikke med-

føre en pligt til udpegning.

Betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, vil medføre, at der skal

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

foretages en vurdering af den mulige elproduktion fra an-

læg på et potentielt energiparkareal forud for en eventuel

udpegning af arealet som energipark. Der kan være nogen

usikkerhed knyttet til en sådan vurdering, bl.a. fordi der ikke

kan forventes at foreligge et konkret projekt på tidspunktet

for udpegningen. I relation til den foreslåede betingelse vil

det som udgangspunkt være afgørende, om der efter en fo-

reløbig vurdering af oplysninger om arealet og forventede

mulige vindmølle- og solcelleanlæg med rimelig sikkerhed

kan forventes en elproduktion på minimum 100 GWh.

Med den aktuelle teknologi skønnes det, at 100 GWh pr.

år kan produceres af enten 30 MW landvindmøller eller ca.

70 MW solcelleanlæg. Det skønnes, at VE-anlæg med en

forventet årlig produktion på 100 GWh vil optage et areal på

ca. 100 ha.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at ministeren for byer og landdi-

strikter skal kunne udpege et areal som energipark, selvom

arealet ikke vil kunne opfylde kriteriet i det foreslåede § 3,

stk. 1, nr. 1, med henblik på at forbedre mulighederne for

etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvind-

mølleparker. Disse arealer vil kunne udpeges med henblik

på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg og an-

den erhvervsmæssig bebyggelse, der ønskes opført ved land-

anlæg, der skal etableres i tilknytning til nye havvindmølle-

parker. Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning

af en sådan energipark som for øvrige energiparker. Der vil

også gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse

til etablering af de tilknyttede anlæg.

Med den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, vil det være en be-

tingelse for udpegning af et areal som energipark efter de

foreslåede regler, at nationale interesser ikke taler afgørende

imod udpegningen.

Betingelsen vil medføre, at der i alle tilfælde skal foretages

en vurdering af forholdet til nationale interesser forud for

en eventuel udpegning af et areal som energipark. Nationale

interesser skal i den sammenhæng forstås i overensstemmel-

se med planlovens § 29, og dermed i udgangspunktet som

beskrevet i Oversigten over nationale interesser i kommune-

planlægningen, jf. planlovens § 2 a. Det vil samtidig betyde,

at en minister som det klare udgangspunkt ikke vil gøre

indsigelse mod planforslag, som er i overensstemmelse med

udpegningen til energipark, da der allerede i forbindelse

med udpegningen er taget stilling til nationale interesser.

Som det fremgår ovenfor, vil ministeren for byer og landdi-

strikter efter de foreslåede regler kunne udpege energiparker

på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt eller

ikke er muligt for kommunalbestyrelsen at planlægge for

opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på grund af bl.a.

statens almindelige varetagelse af nationale interesser i kom-

muneplanlægningen.

Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende

imod udpegningen, vil der navnlig kunne lægges vægt på,

om der er tale om enten et område af en sådan helt særlig

kvalitet, at det er afgørende fortsat at kunne sikre området

opretholdt, eller om der er tale om en interesse af en sådan

helt særlig karakter, at det er afgørende fortsat at kunne

sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale interesse. I

vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod

udpegningen, ligger også, at hensynet til etableringen af

vedvarende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil i

varetagelsen af nationale interesser.

Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der

vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark

efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på uberørte kyst-

landskaber eller andre karakteristiske landskabstyper, hvor

tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige land-

skabelige bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber

uden anden væsentlig bebyggelse, hvor tekniske anlæg på

grund af bl.a. terrænforhold og landskabsformer vil være

særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedele-

menter i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.

Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områ-

der, hvor etablering og drift af større tekniske anlæg vil være

uforeneligt med den nationale interesse i, at planlægningen

sker i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser til at

beskytte Natura 2000-områder.

Som yderligere eksempler på hensyn, der vil kunne være til

hinder for en udpegning som energipark efter de foreslåede

regler, kan bl.a. peges på planlægning af udnyttelse af van-

dressourcen samt beskyttelse af drikkevandsinteresser.

Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der

vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark

efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på interesser i

at sikre luftfartssikkerhed inden og uden for indflyvnings-

planer for offentlige flyvepladser i henhold til luftfartslov-

givningen. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til

ikke at hindre eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller

Hjemmeværnets operations-, trænings- og uddannelsesakti-

viteter og hensyn til ikke at nedsætte funktionaliteten af

Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer,

herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarover-

vågning. Andre eksempler kan være, hvis energiparken vil

være i konflikt med væsentlige infrastrukturinteresser, f.eks.

planlagte nationale vej- eller banestrækninger.

Udviklingen af eltransmissionsnettet er en afgørende forud-

sætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og

vindmøller på land. Derfor er det også en national interesse

af helt særlig karakter at tage hensyn til og sikre arealer

til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et ef-

fektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan bidra-

ge til, at forsyningssikkerheden opretholdes, da det er en

forudsætning for udbygningen. Hensynet skal derfor også

varetages, når udbygningen sker ved udpegning af statslige

energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis

ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne,

til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse

og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

med udpegningen af arealer til energiparker. Såfremt disse

interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder

for udpegningen.

Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt sær-

lig karakter kan peges på sammenhængende oldtidsmiljøer,

hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller

rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og

jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende

fortidsminder med særlig national betydning, eller som er

monumenter af helt særlig karakter i landskabet.

Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende

imod udpegningen, vil der i alle tilfælde skulle foretages en

konkret vurdering af berørte nationale interesser og konse-

kvenser ved en udpegning af arealet som energipark efter de

foreslåede regler, hvorved hensynet til etablering af vedva-

rende energianlæg tillægges en større vægt end hidtil. I den

sammenhæng vil det efter omstændighederne kunne have

betydning, om en udpegning alene vil berøre mindre dele af

et område med de tilknyttede nationale interesser.

Nationale interesser vil desuden i nogle tilfælde kunne tale

afgørende imod en udpegning som energipark med mulig-

hed for bestemte typer anlæg, f.eks. vindmøller over en vis

højde eller høj erhvervsbebyggelse, men ikke for andre typer

af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de konkrete

omstændigheder vil det således med de regler, der fastsættes

i bekendtgørelsen om udpegning af energiparken, kunne sik-

res, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-

ningen.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdi-

strikter skal inddrage relevante ministre ved en vurdering

af nationale interesser, der kan være af betydning for en

udpegning. Det foreslås endvidere, at ministeren for byer og

landdistrikter, hvor det er relevant for vurderingen, tillige

skal inddrage stiftsøvrigheden.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes en udtrykkelig

pligt for ministeren for byer og landdistrikter til at inddrage

relevante ministre forud for udstedelse af en bekendtgørel-

se om udpegning af en energipark. Det vil betyde, at mil-

jøministeren, klima-, energi- og forsyningsministeren, fø-

devareministeren, erhvervsministeren, transportministeren,

forsvarsministeren, kirkeministeren og kulturministeren vil

blive inddraget i forbindelse med vurderingen af nationale

interesser. Der kan endvidere blive behov for at inddrage

andre ministre.

Det vil desuden betyde, at den stedlige stiftsøvrighed vil

blive inddraget som led i vurderingen af den nationale inte-

resse vedrørende kirkerne og kirkernes omgivelser, hvor det

er relevant. Det vil være relevant at inddrage stiftsøvrighe-

den, hvor en energipark vil give mulighed for vindmøller og

solcelleanlæg tættere på kirken end 1.000 meter, dog 2.000

meter hvis energiparken vil give mulighed for vindmøller

med en totalhøjde på mindst 250 meter inden for denne

afstand, jf. tilsvarende i planlovens § 29, stk. 3. Det vil

endvidere kunne være relevant at inddrage stiftsøvrigheden

i andre tilfælde, herunder hvor energiparken vil give mulig-

hed for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig

bebyggelse.

Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så

tidligt i processen som muligt, og som klart udgangspunkt

forud for den offentlige høring over udkast til bekendtgørel-

se om udpegning af en energipark, vil inddrage relevante

ministre for en afklaring af nationale interesser. Stiftsøvrig-

heden forudsættes tilsvarende inddraget tidligt, men der vil

ikke være krav om samtidig inddragelse af relevante mini-

stre og stiftsøvrigheden.

Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddra-

gelsen af andre ministerier og stiftsøvrigheden, vil skulle

indgå i vurderingen af, om nationale interesser taler afgø-

rende imod udpegningen. Oplysningerne og vurderingerne

vil tilsvarende skulle indgå i afvejningen af den nationale

interesse i en udbygning af vedvarende energi over for de

øvrige nationale interesser, hvor nationale interesser ikke ta-

ler afgørende imod udpegningen. Vurderingen af, om natio-

nale interesser taler afgørende imod udpegningen af en ener-

gipark, kan omfatte komplekse spørgsmål, der forudsætter

faglig viden om de pågældende forhold. I en sådan sammen-

hæng forudsættes de relevante ministeriers vurderinger lagt

til grund. Det vil f.eks. altid være tilfældet ved vurderingen

af forsvarshensyn, hvorfor udpegning af en energipark alene

kan ske med tilsagn fra forsvarsministeren. Den foreslåede

ordning udelukker dog ikke, at en energipark vil kunne ud-

peges, hvis påvirkningen fra en energipark kan undgås eller

kraftigt reduceres f.eks. ved hjælp af mindre omlægninger af

Forsvarets eller beredskabets aktiviteter, og forsvarsministe-

ren vurderer, at det vil være foreneligt med forsvarshensyn.

Udpegningen af et areal som energipark vil bl.a. medføre,

at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse eller dis-

pensation til realisering af energiparken efter visse regler

i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, skal

ske på baggrund af en ændret afvejning af de forskellige

beskyttelseshensyn, således at hensynet til realiseringen af

energiparken tillægges særlig og større vægt end efter hidti-

dig praksis. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.

3.1.3.3. Indkaldelse af forslag til mulige energiparker m.v.

Som det er beskrevet ovenfor, forventes ministeren for byer

og landdistrikter i en første runde at udpege arealer, som

kommuner og opstillere allerede har peget på i forbindelse

med tidligere annonceringer, og forventes senere at igang-

sætte en eller flere runder med mulighed for at foreslå yder-

ligere arealer. Det forventes umiddelbart, at ministeren vil

indkalde forslag til yderligere arealer, der kan udpeges som

energiparker, i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025.

De foreslåede regler i § 4 vil fastsætte en retlig ramme

for ministeren for byer og landdistrikters indkaldelse af så-

danne forslag til arealer, der kan udpeges som energiparker

i sådanne senere runder. Den foreslåede bestemmelse skal

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

medvirke til at sikre lige muligheder for de potentielle op-

stillere og dermed ligebehandling m.v. i overensstemmelse

med EU-retlige regler og principper.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at ministeren for byer og landdi-

strikter ved offentlig digital annoncering indkalder forslag til

arealer, der kan udpeges som energipark, jf. § 3, stk. 1.

Bestemmelsen vil forpligte ministeren for byer og landdi-

strikter til ved offentlig annoncering at indkalde forslag til

yderligere arealer, der kan udpeges som energipark. Indkal-

delsen vil ske ved offentlig annoncering på en hjemmeside

under By- Land- og Kirkeministeriets ressortområde, for-

venteligt på Planinfo.dk.

Forslag, der indgives i overensstemmelse med lovens regler

og eventuelle regler herom fastsat i medfør af loven, jf. den

foreslåede § 4, stk. 4, vil blive vurderet i forhold til lovens

betingelser og øvrige relevante hensyn. Forslag vil således

i relevant omfang blive vurderet i forhold til bl.a. nationale

interesser og i dialog med den pågældende kommunalbesty-

relse. Det vil være tilfældet, uanset om forslaget er indgivet

af kommunalbestyrelsen eller af en potentiel opstiller m.v.

By-, Land- og Kirkeministeriet vil som led i den indledende

behandling af indmeldte forslag belyse arealernes anvendel-

ses- og beskyttelsesinteresser, herunder med inddragelse af

den stedlige kommune og andre statslige myndigheder. Mi-

nisteren vil endvidere efter den foreslåede § 4, stk. 4, kunne

fastsætte nærmere regler om bl.a. krav til forslagets indhold,

herunder om en redegørelse for disse forhold. Ministeren vil

desuden med hjemmel i den foreslåede § 15 kunne pålægge

den stedlige kommune at tilvejebringe oplysninger til brug

for udpegningen som energipark.

Udpegning af et foreslået areal vil i alle tilfælde forudsæt-

te, at arealet også efter en samlet vurdering er egnet som

energipark. Som nævnt ovenfor vil det alt efter de konkrete

omstændigheder være relevant at inddrage en række bredere

hensyn, herunder bredere planlægningsmæssige hensyn. Va-

retagelsen af sådanne bredere hensyn ved vurderingen af

foreslåede arealer vil medvirke til, at udpegning af arealer

efter indkaldelse af forslag understøtter overordnede sam-

fundsmæssige ønsker til en udbygning med vindmøller og

solcelleanlæg på land.

Ministerens beslutning om henholdsvis at udpege eller ik-

ke at udpege foreslåede arealer som energipark vil i alle

tilfælde skulle bero på saglige hensyn og må ikke bero

på vilkårlige vurderinger, der kan medføre en uberettiget

forskelsbehandling.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at forslag om arealer, der kan

udpeges som energipark, skal indeholde en klar afgrænsning

af det foreslåede areal samt en redegørelse for, at arealet

opfylder betingelsen i § 3, stk. 1, nr. 1, om en forventet

årlig elproduktion på minimum 100 GWh fra anlæg på de

ansøgte arealer eller at tilknyttede anlæg ønskes placeret

ved landanlæg til havvindmølleparker, jf. § 3, stk. 2. For

en beskrivelse af krav til oplysninger om den forventede

elproduktion henvises til forslagets bemærkninger til § 3,

stk. 1, nr. 1.

Med § 4, stk. 3, foreslås det, at et forslag, der indsendes

af kommunalbestyrelsen, og som forudsætter en undtagelse

fra § 11 a, stk. 8, i lov om planlægning, jf. den foreslåede

§ 10, tillige skal indeholde en redegørelse for den særlige

planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for pla-

ceringen i energiparken. For en beskrivelse af kravet om

en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse

henvises til forslagets pkt. 3.2.1.2.3 og bemærkninger til §

10.

For forslag, der indgives af andre end kommunalbestyrelsen,

vil kommunalbestyrelsens holdning til en fravigelse af plan-

lovens § 11 a, stk. 8, og den særlige planlægningsmæssige

eller funktionelle begrundelse skulle afklares i dialog med

kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at ministeren for byer og landdi-

strikter kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af for-

slag efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af forslag,

om krav til forslags indhold og form, og om at forslag skal

indsendes digitalt.

Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse blive be-

myndiget til bl.a. at fastsætte mere præcise krav til oplysnin-

gerne i et forslag, f.eks. om at ansøgningen skal indeholde

nærmere bestemte oplysninger om anvendelses- og beskyt-

telsesinteresser, og krav til frist og form for indsendelsen

af forslag, f.eks. at forslag skal indgives ved anvendelse af

en bestemt skabelon eller et bestemt kortgrundlag. Der vil i

givet fald være tale om krav, der skal være opfyldt, for at

ministeren for byer og landdistrikter kan vurdere forslaget.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 4, forventes an-

vendt, hvis der på grundlag af de første erfaringer med ind-

meldte arealer til mulige energiparker viser sig behov for et

mere præcist og velafgrænset grundlag for behandlingen af

forslag i senere runder.

Det foreslås i § 6, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet

skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om udpeg-

ning af en energipark i kommunen offentliggøres efter § 5,

stk. 1.

Bestemmelsen vil sikre, at kommunalbestyrelsen og regi-

onsrådet i alle tilfælde er inddraget forud for en offentliggø-

relse efter § 5, stk. 1, af et forslag om udpegning af et areal

i henholdsvis kommunen og regionen, samt at myndigheder-

ne har haft lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse, inden

forslaget offentliggøres.

Med en sådan udtalelse vil kommunalbestyrelsen bl.a. kun-

ne tilkendegive, om kommunalbestyrelsen aktuelt kan anbe-

fale udpegningen af arealet, og kunne fremhæve oplysninger

og vurderinger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse

er væsentlige i den sammenhæng. Bestemmelsen vil dermed

navnlig kunne få betydning i forhold til arealer, der ikke er

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

forslået udpeget af kommunalbestyrelsen, og hvor vurderin-

ger og oplysninger allerede følger af forslaget.

Regionsrådet vil tilsvarende kunne tilkendegive, om regi-

onsrådet kan anbefale udpegningen af arealet og kunne

fremhæve oplysninger og vurderinger, som efter regionsrå-

dets opfattelse er væsentlige forud en beslutning om at

offentliggøre et forslag om udpegning af arealet. Det vil

navnlig kunne dreje sig om mulighed for sameksistens af

en energipark og råstofinteresser på de pågældende areal og

evt. om en afvejning af råstofinteressen i forhold til interes-

sen i opstilling af VE-anlæg m.v. på arealet. Der henvises

herved til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Det foreslås i § 15, at ministeren for byer og landdistrik-

ter kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe op-

lysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker,

herunder for behandling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.

Med bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter

kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplys-

ninger, der vurderes at være relevante for udpegning af

energiparker efter loven, herunder for vurderingen af forslag

til arealer, der kan udpeges som energipark. Ministeren vil

herunder kunne fastsætte en frist for tilvejebringelsen af

sådanne oplysninger.

De relevante oplysninger forventes generelt at blive tilveje-

bragt i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun

vil blive udpeget energiparker, som kommunalbestyrelsen

har givet sin tilslutning til og som dermed er i overensstem-

melse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme pro-

jektet.

Den foreslåede § 15 forventes anvendt undtagelsesvist, hvor

der måtte vise sig behov for oplysninger, der ikke umid-

delbart kan tilvejebringes i dialog med kommunalbestyrel-

sen. Bestemmelsen forventes således særligt at kunne være

relevant ved behandlingen af forslag, der ikke er indgivet af

kommunalbestyrelsen, og hvor de nødvendige oplysninger

ikke har kunnet tilvejebringes på anden måde.

Med bestemmelsen kan ministeren for byer- og landdistrik-

ter pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysnin-

ger, herunder kommunalbestyrelsens vurderinger, om for-

hold, der efter anden lovgivning varetages af kommunalbe-

styrelsen, og som generelt må forventes at kunne tilveje-

bringe af kommunalbestyrelsen uden et stort ressourcefor-

brug. Det vil f.eks. kunne omhandle supplerende oplysnin-

ger om anvendelses- og beskyttelsesinteresser, der varetages

af kommunalbestyrelsen, eller kommunalbestyrelsens vur-

dering af planlægningsmæssige forhold i relation til ønsker

om at kunne muliggøre PtX-anlæg eller anden erhvervs-

mæssig bebyggelse i energiparken.

3.2. Fravigelse af anden lovgivning

Som det også fremgår af pkt. 3.1.1. ovenfor, vil der forud

for etablering af vindmøller og solcelleanlæg m.v. som ud-

gangspunkt skulle tilvejebringes et plangrundlag efter plan-

loven.

Kommuneplaner skal bl.a. indeholde retningslinjer for be-

liggenheden af tekniske anlæg som f.eks. vindmøller og

solcelleanlæg, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og rammer

for indholdet af lokalplanlægningen for tekniske anlæg, jf.

planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9. Der vil endvidere som det

klare udgangspunkt skulle udarbejdes en lokalplan for de

vindmølle- eller solcelleprojekter, der vil skulle bidrage til at

realisere energiparkerne, jf. planlovens 13, stk. 2, om lokal-

planpligt for større bygge- og anlægsarbejder, som fremkal-

der væsentlige ændringer i det bestående miljø.

Udover at der skal tilvejebringes det fornødne plangrundlag,

så vil etablering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknytte-

de anlæg i øvrigt som oftest forudsætte, at der meddeles

en række nødvendige tilladelser og dispensationer fra den

gældende arealregulering i bl.a. planloven, naturbeskyttel-

sesloven, skovloven og museumsloven. Hvilke tilladelser og

dispensationer, der forudsættes, afhænger i vidt omfang af

anlæggets placering.

Den kommunale planlægning og de tilladelser og dispensati-

oner, der skal meddeles ved etablering af VE-anlæg m.v.,

varetager en række hensyn til bl.a. natur, landskab og kultur-

miljø, der kan virke begrænsende på muligheden for udbyg-

ning af VE-anlæg på land.

Med henblik på at forbedre mulighederne for opstilling af

solcelleanlæg, vindmøller og tilknyttede anlæg i energipar-

ker, er det med ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og

vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-

ningen på land” af 12. december 2023 besluttet, at energi-

parker inden for de udpegede arealer tildeles særlige vilkår,

der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør

det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer

til opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til

placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til

energiparkerne. Der henvises herved endvidere til pkt. 2.

Der redegøres i pkt. 3.2 for, hvordan eksisterende krav i lov

om planlægning, lov om naturbeskyttelse, lov om skove og

museumsloven foreslås fraveget eller lempet med henblik på

at udmønte den politiske aftale.

3.2.1. Lov om planlægning

3.2.1.1. Regler om planlægning i kystnærhedszonen

3.2.1.1.1. Gældende ret

Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. 3 km�½s

afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Den

nærmere afgrænsning af zonen følger af bilag 1 til planlo-

ven.

Det overordnede formål med kystnærhedszonen er at frihol-

de kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er

afhængige af kystnærhed, jf. planlovens § 5 a, stk. 1.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der stilles

særlige krav til planlægningen i disse områder.

Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder således en række regler,

der begrænser kommunernes planlægning i kystnærhedszo-

nen. Det drejer sig bl.a. om planlovens § 5 b, stk. 1, nr.

1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må inddrages nye

arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, så-

fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for kystnær lokalisering.

Som eksempel på en særlig planlægningsmæssig eller funk-

tionel begrundelse nævnes i bemærkningerne til bestemmel-

sen, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 6513,

planlægning for anlæg til søværts transport, udøvelse af

fiskerierhvervet, eller anlæg som af hensyn til kølevand,

vindforhold o.l. har behov for kystnær beliggenhed. Det kan

endvidere dreje sig om boligers lokalisering i forhold til

infrastruktur og servicefunktioner, allerede foretagne inve-

steringer i infrastruktur og byvækst ind i landet, når den vil

komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.

Særligt i forhold til vindmøller fremgår det af vejledning

nr. 9317 af 26. januar 2022 om planlægning for og tilladel-

se til opstilling af vindmøller, at opstilling af vindmøller

i kystnærhedszonen vil kræve en vurdering af alternative

placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reel-

le alternative placeringsmuligheder uden for et beskyttet

område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens

målsætning for udbygning med f.eks. vindmøller og vedva-

rende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer

udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå

i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for place-

ring af vindmøllerne. Vindforhold kan endvidere udgøre den

fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog,

at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller

over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystland-

skab.

Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsi-

gelse over for kommuneplanforslag eller ændringer til en

kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationa-

le interesser vedrørende bl.a. kulturarvs- og landskabsbeva-

relse, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf.

planlovens § 29. Det er bl.a. en national interesse at bevare

de åbne kystlandskaber, og der vil skulle gøres indsigelse

mod kommuneplanforslag, der ikke er i overensstemmelse

med reglerne for planlægning i kystnærhedszonen, herunder

at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges

for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-

ring, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr.

21, indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnær-

hedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5

a, stk. 1, og § 5 b. Retningslinjerne er bindende for den

kommunale planlægning.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr.

11, ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger,

herunder om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen,

herunder udviklingsområder og større sammenhængende na-

turområder (Grønt Danmarkskort), og de tilgrænsende vand-

områder. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende

og planlagte forhold i kystnærhedszonen og udviklingsom-

råder vises, herunder hvilke områder der friholdes for be-

byggelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 2.

3.2.1.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at en fra-

vigelse af kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der

skal være en særligt planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for planlægning i kystnærhedszonen, vil kunne

muliggøre, at flere arealer kan anvendes til opstilling af

VE-anlæg m.v.

Eksempelvis vurderes det, at fem ud af de 32 arealer, der

blev identificeret ved den statslige screening af mulige area-

ler til etablering af energiparker på baggrund af arealer, der

er i første runde er indmeldt af kommuner og opstillere, er

beliggende helt eller delvis inden for kystnærhedszonen.

En fravigelse af kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, i

de udpegede energiparker vil samtidig skulle ses i sammen-

hæng med, at ministeren for byer og landdistrikter efter

den foreslåede § 3, stk. 1, alene vil kunne udpege arealer,

hvor nationale interesser ikke taler afgørende imod udpeg-

ningen. Der henvises herved til lovforslagets pkt. 3.1. Da

det bl.a. er en national interesse at bevare de åbne kystland-

skaber, vil ministeren i forbindelse med udpegningen kunne

varetage bl.a. de hensyn, der normalt ville skulle varetages

ved planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes dog, at

det kun er hvis nationale interesser taler afgørende imod

udpegningen, at et areal ikke kan udpeges. Derved tillægges

hensynet til de nationale interesser ikke samme vægt, som

det er tilfældet i dag. Der henvises endvidere til pkt. 3.1.

3.2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 9, at kravet om, at der i kystnærhedszonen

kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for

anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-

ring, der følger af § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning,

ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en

energipark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at efterfølgende

planlægning i form af kommuneplan og lokalplan med hen-

blik på realisering af en energipark, der er udpeget i kyst-

nærhedszonen, ikke vil være omfattet af planlovens § 5 b,

stk. 1, nr. 1. Det vil derfor ikke være et krav for den efterføl-

gende planlægning, at der er en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, når

der planlægges for VE-anlæg og tilknyttede anlæg inden for

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

de rammer, der følger af udpegningen. Med VE-anlæg og

tilknyttede anlæg menes også tekniske anlæg og anlægsar-

bejder i energiparken, der er nødvendige for etablering af de

nævnte anlæg.

Ministeren for byer og landdistrikter vil som konsekvens

heraf heller ikke i medfør af planlovens § 29 kunne gøre

indsigelse mod et forslag til kommune- eller lokalplan med

henblik på realisering af en energipark, der er udpeget i

kystnærhedszonen, med henvisning til, at forslaget ikke er i

overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

En forudsætning for, at efterfølgende planlægning ikke er

omfattet af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, og at ministeren

for byer og landdistrikter ikke kan gøre indsigelse med hen-

visning til planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, er, at kommune-

eller lokalplanen skal realisere en udpeget energipark, hvil-

ket vil sige, at planforslaget skal muliggøre etablering af

vindmøller eller solcelleanlæg samt evt. tilknyttede anlæg

inden for de rammer, der følger af udpegningen.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen op-

hæves for det område, der udpeges som energipark, men

alene at der i forbindelse med planlægning til realisering

af energiparken ikke stilles krav om en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse, der følger af planlo-

vens § 5 b, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser efter § 5 b,

stk. 1, vil fortsat gælde, men det bemærkes, at det forhold,

at et område er udpeget som energipark, vil medføre en

reservation af arealet og dermed visse begrænsninger i den

kommunale planlægning, jf. den foreslåede § 18, nr. 1. Der

henvises herved til lovforslagets pkt. 3.1.

Fravigelsen fra planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, vil være

knyttet til udpegningen af et areal som energipark. Hvis en

udpegning ophæves – f.eks. fordi der ikke længere vil være

behov for arealet til opstilling af solceller eller vindmøller –

vil planlægning for arealet være omfattet af planlovens § 5

b, stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3.

3.2.1.2. Regler om byudvikling

3.2.1.2.1. Gældende ret

Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og land-

zoner. Byzoner er i planlovens § 34, stk. 2, defineret som

områder, der bl.a. i lokalplan er overført til byzone. Områ-

der, der ikke er udlagt som byzone eller sommerhusområde,

er landzone.

Hovedformålet med zoneinddelingen er at hindre spredt og

uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land samt sikre,

at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet mulighed for

det gennem kommune- og lokalplanlægningen.

Dette formål understøttes af planlovens regler om kommu-

ne- og lokalplanlægning.

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen

indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner

og sommerhusområder.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 3720, at

der ved afgrænsningen skal tages hensyn til de øvrige inte-

resser, der er i området, og at der må lægges vægt på en

hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik-

og serviceforsyning, samt at al fremtidig byvækst – både

erhvervs- og boligområder m.m. – bør placeres i byzone i

eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil.

Efter planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, kan kommunalbesty-

relsen dels omfordele allerede udlagte arealer til byvækst

og dels udlægge nye arealer til byzoner for at dække det

forventede behov for byvækst i en periode på 12 år.

Det er dog en betingelse for udlæg af et nyt areal til byzone,

at det placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæs-

sig bebyggelse i byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 8.

Ministeren kan uanset planlovens § 11 a, stk. 8, efter an-

søgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde meddele

tilladelse til planlægning for et afgrænset areal til byzone, jf.

lovens § 11 a, stk. 9.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er

hensigten, at muligheden for at fravige stk. 8 kun skal ud-

nyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlæg-

ningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglen,

eller hvor denne giver utilsigtede begrænsninger for en kom-

munes udviklingsmuligheder, jf. Folketingstidende 2016-17,

tillæg A, L 121 som fremsat, side 68.

Ministeren kan efter planlovens § 11 a, stk. 11, i særlige

tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national

interesse, fastsætte regler efter planlovens § 3, stk. 1 og stk.

2, 1. pkt., der fraviger § 11 a, stk. 6-8, for et afgrænset areal.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 68, følger det, at

bestemmelsen tænkes anvendt, når undtagelsen er begrundet

i landsplanmæssige hensyn. Der kan efter bemærkningerne

f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang

til de rette arealer for, at nye internationale investeringer

kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil

staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få

det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af lands-

plandirektiver.

3.2.1.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Som det fremgår af pkt. 3.1.3 ovenfor, vil ministeren i en

bekendtgørelse kunne udpege arealer som energipark og

fastlægge rammer for arealernes anvendelse til opstilling af

vindmøller, solcelleanlæg og eventuelt tilknyttede anlæg.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at planlo-

vens § 11 a, stk. 8, almindeligvis ikke vil være til hinder for,

at der i et areal, der er udpeget som energipark, planlægges

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

for opstilling til vindmøller eller solcelleanlæg, da etablering

af sådanne anlæg ikke er at betragte som byvækst.

Med den politiske aftale ønskes også bedre mulighed for

etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyg-

gelse, såsom produktionsvirksomheder, i energiparkerne,

hvor særlige hensyn taler for denne placering.

Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at et areal,

hvor der kan etableres sådanne tilknyttede anlæg, vil kunne

udgøre et egentligt erhvervsområde, der skal etableres i by-

zone, og at udlæg af et sådant nyt areal derfor, jf. planlovens

§ 11 a, stk. 8, efter gældende ret i udgangspunktet vil skulle

ske i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggel-

se i byzone.

En stor del af de potentielle arealer til opstilling af VE-an-

læg, der er identificeret i forbindelse med den nationale

screening, er ikke beliggende ved eksisterende bymæssig

bebyggelse i byzone, hvorfor der som konsekvens heraf kan

forekomme tilfælde, hvor der ikke vil kunne planlægges for

etablering af tilknyttede anlæg i den pågældende energipark.

Ministeren vil i visse tilfælde i medfør af planlovens § 11 a,

stk. 11, kunne fastsætte regler om undtagelse fra kravet i stk.

8, men det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at

ministerens beføjelse til at gøre undtagelse i forbindelse med

udpegede energiparker ikke bør være begrænset til særlige

tilfælde af national interesse.

Det er dog samtidig By-, Land- og Kirkeministeriets vurde-

ring, at ikke alle arealer i udpegede energiparker er lige

velegnede til, at der kan etableres tilknyttede anlæg til vind-

møller eller solcelleanlæg. Derfor bør der i forbindelse med

den konkrete udpegning af et areal som energipark kunne

tages stilling til, om planlovens § 11 a, stk. 8, skal fraviges,

og om det i givet fald skal vedrøre en nærmere afgrænset

del af det udpegede areal. Undtagelsen bør omfatte områder,

hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for placering i energiparken.

3.2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 10, at ministeren for byer og landdistrikter

i forbindelse med udpegning af en energipark, jf. § 3, stk.

1, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i energipar-

ken, kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov om

planlægning ikke finder anvendelse ved planlægning for til-

knyttede anlæg.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved

planlægning for et konkret projekt om opstilling af tilknyt-

tede anlæg i tilknytning til vindmøller eller solcelleanlæg

i en energipark, i det omfang det måtte være besluttet i

forbindelse med ministerens udpegning af arealet eller ved

en senere ændring af udpegningen, ikke vil være begrænset

af, at anlæggene ikke kan planlægges placeret i direkte til-

knytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, selvom de

tilknyttede anlæg er af en karakter og omfang, der gør dem

til et egentligt erhvervsområde.

Det foreslås, at der vil kunne gøres undtagelse fra planlo-

vens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-

anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark,

hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for placeringen.

Et PtX-anlæg er en teknisk installation, som anvender elek-

tricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse og

eventuelt konverterer den producerede brint til brændstoffer,

kemikalier eller andre materialer. PtX-anlæg er derfor også

afhængige af strøm, og de vil derfor ofte være samtænkt

med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg – herunder i

en energipark. Der vil derfor også i al almindelighed være

en funktionel begrundelse for placering af PtX-anlæg i en

energipark.

En funktionel begrundelse for placering af anden erhvervs-

mæssig bebyggelse i en energipark fremfor i det eksister-

ende erhvervsområde vil kunne være, at virksomhederne

kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der

eksisterer i energiparken. Det vil f.eks. kunne være en am-

bition om udvikling af erhvervsområder, hvor produktions-

virksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm

fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter fra

et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller

proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i

en energipark. Derved vil kommunen kunne skabe rammer-

ne for industrielle symbioser og grønne synergier, hvor en

virksomheds restprodukt bliver til ressourcer i en anden

virksomhed, som ikke vil være muligt uden samplacering

med VE, PtX-anlæg og andet erhverv i energiparken. F.eks.

vil produktionsvirksomheder inden for life science sektoren

kunne anvende tryksat ilt, som er en rest fra PtX-produk-

tion. En funktionel begrundelse vil kunne være afspejlet i en

kommunal strategi eller plan for erhvervsudvikling.

En særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering

af tilknyttede anlæg i energiparken vil f.eks. kunne være

den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og fordelagtige

placering i forhold til eksisterende eller ny infrastruktur

m.v. ved energiparken, herunder erhvervsmæssig infrastruk-

tur som f.eks. transport, el, vand m.v. Ved vurderingen af,

om der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan

der også lægges vægt på karakteren af de virksomheder,

der ønskes muliggjort i energiparken. Der forventes ikke

udlagt arealer til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i

ønsket om detailhandel og liberale serviceerhverv i en ener-

gipark. En særlig planlægningsmæssig begrundelse vil også

kunne bero på begrænset mulighed for at udvide i tilknyt-

ning til eksisterende arealer i byzone, eller at tilgængelige

arealer i øvrigt ikke er egnede til den ønskede erhvervsud-

vikling eller det ønskede erhvervsformål. En fravigelse efter

den foreslåede bestemmelse vil således også kunne foreta-

ges, selvom der er tilgængelige byzonearealer andre steder i

den stedlige kommune.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udgangspunktet for vurderingen vil være kommunens rede-

gørelse for disse forhold. Hvis kommunen har redegjort for

den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrun-

delse, vil det således være udgangspunktet, at en ønsket

fravigelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, imødekommes.

Ministeren for byer og landdistrikter vil i forbindelse med

udpegningen af energiparken kunne fastsætte, at det er hele

eller angivne dele af det areal, som energiparken dækker,

der omfattes af undtagelsen. Undtagelsen vil også kunne

begrænses til f.eks. kun at omfatte PtX-anlæg, hvis der f.eks.

ikke vurderes at være en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse for samplacering af anden erhvervs-

mæssig bebyggelse med energiparkens øvrige anlæg.

Det forhold, at en kommune som følge af den foreslåede

§ 10 vil få mulighed for at overføre et areal til byzone

inden for en energipark, vil ikke betyde, at der i tilknytning

til bebyggelse på det pågældende areal kan udlægges nye

arealer til byzone som værende i tilknytning til arealet i

energiparken.

3.2.2. Lov om naturbeskyttelse

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.1.1. Bygge- og beskyttelseslinjer

Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 regule-

rer en række bygge- og beskyttelseslinjer. Bygge- og beskyt-

telseslinjerne har til formål at regulere, hvor tæt på søer og

åer, skove, fortidsminder og kirker der må placeres bebyg-

gelse, foretages tilstandsændringer m.v.

Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttel-

seslinjen, § 17 omhandler skovbyggelinjen, § 18 omhand-

ler fortidsmindebeskyttelseslinjen, og § 19 omhandler kirke-

byggelinjen.

For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m,

for skovbyggelinjen er byggelinjen 300 m, for fortidsminde-

beskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 100 m, og for kirke-

byggelinjen er byggelinjen 300 m.

Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud

mod forskellige aktiviteter inden for de enkelte bygge- og

beskyttelseslinjer, dog med forskellige generelle undtagel-

ser.

Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere

fra bygge- og beskyttelseslinjerne under visse omstændighe-

der, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, imens miljøministeren

har kompetencen til at reducere bygge- og beskyttelseslin-

jerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmel-

serne i §§ 16-19 om bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65,

stk. 1 og stk. 2.

For § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen gælder, at det

kun er i særlige tilfælde, at der kan gøres undtagelse, jf.

§ 65, stk. 2. Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer et for-

bud mod at ændre tilstanden. Fortidsmindebeskyttelseslinjen

sikrer fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Der-

udover skal der tages hensyn til de arkæologiske lag og væ-

sentlige skjulte fortidsminder, som ofte påtræffes inden for

beskyttelseslinjen i nærheden af beskyttede fortidsminder.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra

§§ 16-19, er det afgørende, om formålet med det ansøgte

er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør

vige.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 1 og stk.

2, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78,

stk. 1. Kredsen af klageberettigede fremgår af naturbeskyt-

telseslovens § 86, stk. 1.

Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i naturbeskyttel-

seslovens §§ 16-18 ikke skal gælde for nærmere angivne

områder, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1. Beføjelsen

er delegeret til Miljøstyrelsen, der efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at reducere byg-

ge- og beskyttelseslinjer for et bestemt område. Kirkebygge-

linjen i § 19 kan ikke reduceres.

3.2.2.1.2. Fredninger

Naturbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 6 bestemmelser

om fredninger.

Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er

nævnt i lovens § 1, gennemføre fredninger af landarealer og

ferske vande efter reglerne i lovens kapitel 6, jf. § 33, stk. 1.

Fredningsnævnet kan ikke af egen drift rejse en frednings-

sag. En fredningssag kan rejses af enten miljøministen –

ved Miljøstyrelsen – kommunalbestyrelsen eller Danmarks

Naturfredningsforening, jf. § 33, stk. 3.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået

eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil

stride mod fredningens formål, jf. § 50, stk. 1. Frednings-

nævnet kan derudover kun meddele dispensation fra en

fredning eller en foreslået fredning i eller uden for et inter-

nationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte ikke in-

debærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller

betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for,

jf. § 50, stk. 2. Medmindre betingelserne i § 65, stk. 3, er

opfyldt, kan fredningsnævnet ikke meddele dispensationer

fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte

kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det

naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt

i bilag 3 til loven, eller hvis det ansøgte kan ødelægge de

plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier,

jf. § 50, stk. 3. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at

betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt, jf. § 50, stk. 4.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk.

1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun

foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf.

§ 50, stk. 5.

Fredningsnævnets afgørelse efter § 50, stk. 1, kan påklages

til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 3.

3.2.2.1.3. Forholdet til EU-naturbeskyttelsesregler

Der gælder særlige regler for planlægning for og administra-

tion af områder, der er udpeget som internationale naturbe-

skyttelsesområder i medfør af lovbekendtgørelse nr. 692 af

26. maj 2023 om miljømål m.v. for internationale naturbe-

skyttelsesområder (Miljømålsloven). Internationale naturbe-

skyttelsesområder er en fælles betegnelse for Natura 2000-

områder (områder udpeget efter EU’s fuglebeskyttelses- og

habitatdirektiver) og Ramsarområder. Reglerne implemente-

rer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af

30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebe-

skyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-

ter (habitatdirektivet).

Efter bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpeg-

ning og administration af internationale naturbeskyttelses-

områder samt beskyttelse af visse arter skal myndigheden,

forud for meddelelse af tilladelser, godkendelser og dispen-

sationer fra regler i bl.a. naturbeskyttelsesloven, herunder

bl.a. lovens §§ 16-19, foretage en vurdering af, om planen

eller projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer

og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Hvis myndigheden vurderer, at planen eller projektet kan

påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foreta-

ges en nærmere konsekvensvurdering af planen eller projek-

tets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til

bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser

konsekvensvurderingen, at det ikke kan udelukkes, at pla-

nen eller projektet kan skade Natura 2000-området, kan der

ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til

det ansøgte, medmindre betingelserne for fravigelse er op-

fyldt. Fravigelse kan alene ske, hvis der foreligger bydende

nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herun-

der af social eller økonomisk art og der ikke findes nogen

alternativ løsning. Hvis der er tale om en lokalitet med en

prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der alene

henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offent-

lige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljø-

et, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende

nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det er

endvidere et krav, at der træffes alle nødvendige kompensa-

tionsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura

2000 bevares. Reglerne gælder både for planer og projekter

inden for et Natura 2000-område og for planer og projekter,

der ligger geografisk placeret uden for et udpeget område,

og som kan påvirke inde i området, f.eks. gennem øget

færdsel.

Myndigheden skal endvidere i administrationen af miljø- og

naturbeskyttelseslovgivningen påse, at visse plantearter ikke

ødelægges samt visse dyrearters yngle- eller rasteområder

ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de befinder sig

inden for eller uden for Natura 2000-områderne.

Naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, indeholder et gene-

relt forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller ra-

steområder for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets

bilag IV og nævnt i bilag 3 til loven, som også gælder for

aktiviteter, der ikke i øvrigt kræver tilladelse. Lovens § 29

a indeholder endvidere et generelt forbud mod forsætlige

forstyrrelser af de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven,

med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet

gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter.

Tilsvarende indeholder lovbekendtgørelse nr. 639 af 26. maj

2023 om jagt og vildtforvaltning et forbud i § 7 mod forsæt-

lig forstyrrelse med skadelig virkning for arten eller bestan-

den af de pattedyr, der er nævnt i lovens bilag 1, og alle

vilde fugle. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af

de omfattede dyrearter. I lovens § 6 a, stk. 1, er der forbud

mod ødelæggelse eller beskadigelse af disse pattedyrs yng-

le- eller rasteområder, og i § 6 a, stk. 2, er der forbud mod

forsætlig ødelæggelse, beskadigelse eller fjernelse af fugles

reder.

Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af

visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt

indeholder bl.a. forbud mod forsætligt drab eller indfang-

ning af fugle samt dyrearter omfattet af habitatdirektivets

bilag IV. Derudover fastsætter bekendtgørelsen, at der for

vildt voksende planter i naturen, som er omfattet af habi-

tatdirektivets bilag IV, er forbud mod forsætlig plukning,

indsamling, afskæring, opgravning eller oprivning med rod

eller ødelæggelse. Forbuddet gælder i forhold til alle livssta-

dier af de omfattede dyre- og plantearter.

3.2.2.2. Miljøministeriets overvejelser

På baggrund af en screening af mulige arealer til etable-

ring af statsligt udpegede energiparker er der identificeret

relevante områder med forskellige former for naturbeskyt-

telse. Det omfatter bl.a. inden for naturbeskyttelseslovens

område bygge- og beskyttelseslinjer og fredninger.

Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og

vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-

ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at

lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-

mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-

stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering

af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-

ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang

kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse

områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,

landskaber, kulturarv m.v.

Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret

vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i

det konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages

en konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn

og hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet

gøres muligt, at hensynet til etablering af vedvarende ener-

gianlæg tillægges en større vægt end hidtil. Lempelser på

natur- og miljøområdet skal dog ske under iagttagelse af

EU-reguleringen på området. Det fremgår tillige af aftalen,

at gældende regler for dispensation til tilstandsændringer på

§ 3-beskyttede arealer ikke skal ændres med loven.

Endeligt følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-

cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-

virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor

særlige hensyn taler for denne placering.

For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat

i den politiske aftale vurderes det, at der ved ændring af

naturbeskyttelsesloven bør sikres videre adgang til, at de re-

levante myndigheder og nævn kan dispensere fra de relevan-

te bestemmelser i naturbeskyttelsesloven til realisering af

statsligt udpegede energiparker. En sådan udvidet adgang til

at dispensere bør dog som nævnt ovenfor ikke omfatte na-

turbeskyttelseslovens § 3 og bør ikke omfatte naturbeskyt-

telsesloven §§ 8 og 15 om henholdsvis klitfredede arealer

og strandbeskyttelseslinjen på grund af de beskyttelsesinte-

resser, der knytter sig til disse arealer.

Den tiltænkte lempeligere dispensationspraksis, der ønskes

med loven, bør afspejle det forhold, at naturbeskyttelses-

lovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer in-

deholder forskellige forbudsbestemmelser, som varetager

forskellige beskyttelseshensyn. Fortidsmindebeskyttelseslin-

jen indebærer blandt andet væsentlig stærkere forbud end

f.eks. skovbyggelinjen, der generelt administreres mere lem-

peligt. Denne graduering af beskyttelseshensynene bør af-

spejles ved udpegning af energiparkerne og den fremtidige

administration.

3.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der for arealer, der udpeges som energipar-

ker, indføres en ny adgang til dispensation i naturbeskyttel-

sesloven, hvorefter myndighederne kan gøre undtagelse fra

bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, §

17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, om hhv. sø- og

åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttel-

seslinjen og kirkebyggelinjen til etablering af vindmøller,

solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det

er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vur-

dering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det

enkelte område, skal foretages efter en ændret afvejning

af de forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til

realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt

end efter hidtidig praksis. Afgørelser efter de lempede regler

på natur- og miljøområdet vil dog fortsat skulle ske under

iagttagelse af EU-reguleringen på området.

Det foreslås endvidere, at naturbeskyttelseslovens § 50 æn-

dres, så fredningsnævnet vil få mulighed for at meddele dis-

pensation fra en foreslået eller gældende fredningsbestem-

melse til etablering af vindmøller og solcelleanlæg i en

energipark, når det er nødvendigt for, at energiparken kan

realiseres.

Dispensationer vil fortsat forudsætte, at den pågældende

myndighed træffer afgørelse om dispensation på et tilstræk-

keligt oplyst grundlag, herunder at der er viden om de kon-

krete påvirkningsfaktorer på afgørelsestidspunktet.

3.2.3 Lov om skove

3.2.3.1. Gældende ret

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023

(skovloven), indeholder bestemmelser om fredskovspligt og

anvendelsen af fredskovpligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-

ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I

nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år

efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,

eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.

4 og 5.

Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anven-

delsen af fredskovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de

gældende bestemmelser i § 8, at fredskovspligtige arealer

skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1, at der

ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres

terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige

arealer.

Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæ-

ve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet

formål, jf. skovlovens § 6. Ligeledes kan ministeren dispen-

sere fra reglerne om anvendelse af fredskovspligtige arealer,

herunder § 11, stk. 1, når særlige grunde taler for det, jf. §

38.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der

kun gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten eller

dispensation fra reglerne om anvendelse af fredskovspligti-

ge arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse af arealet

eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for fredskov,

og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end

hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315. Det fremgår af

bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”samfunds-

mæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og

ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf. Folke-

tingstidende 2003-04, tillæg A, side 5322.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den

aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende

stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-

vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves

efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-

anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i

skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter

§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles

vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,

når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør

fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om

foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal

anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, side 5315.

Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39 a

i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for afgø-

relser om ophævelse af eller dispensation fra fredskovsplig-

ten efter §§ 6 og 38, jf. § 11, stk. 1, herunder om, at et andet

areal bliver fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere

regler om erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60

af 21. januar 2019 om erstatningsskov og særlige regler

vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.

Det følger af bekendtgørelsen, at der stilles krav om etable-

ring af erstatningsskov, hvis det areal, hvor fredskovsplig-

ten ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten

vedrører, er over 0,5 ha. I bynære områder og for stræk-

ningsanlæg fastsættes der dog vilkår om erstatningsskov,

hvis arealet er over 0,1 ha. Størrelsen af erstatningsskoven

beregnes som 110-200% af det areal, hvor fredskovspligten

ophæves eller som dispensationen fra fredskovspligten ve-

drører. Størrelsesforholdet afhænger af, hvilken type skov-

areal der er tale om. De nærmere regler fremgår i øvrigt af

bekendtgørelsen.

Skovloven implementerer dele af EU’s habitatdirektiv

og fuglebeskyttelsesdirektiv. For skovbevoksede, fredsko-

vspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområ-

der gælder der særlige regler i skovlovens kapitel 4, herun-

der om udarbejdning af en Natura 2000-skovplan og kort-

lægning af naturtyper og arter, der er optaget på bilag I og II

til EF-habitatdirektivet og bilag I til EF-fuglebeskyttelsesdi-

rektivet. Visse aktiviteter i områderne kan ikke iværksættes

uden forudgående anmeldelse, jf. § 17, og miljøministeren

kan i nogle tilfælde pålægge skovejerne den drift eller for-

anstaltninger, der er nødvendige for at overholde direktivfor-

pligtelserne, jf. §§ 19-21.

3.2.3.2. Miljøministeriets overvejelser

På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering

af statsligt udpegede energiparker er der identificeret rele-

vante områder med fredskovspligtige arealer.

Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og

vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-

ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at

lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-

mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-

stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering

af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-

ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang

kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse

områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,

landskaber, kulturarv m.v.

Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-

der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret

vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det

konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages en

konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og

hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres

muligt, at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg

tillægges en større vægt end hidtil. Lempelser på natur- og

miljøområdet skal dog ske under iagttagelse af EU-regule-

ringen på området.

Endelig følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-

cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-

virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor

særlige hensyn taler for denne placering.

For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat

i den politiske aftale vurderes det, at der ved ændring af

skovloven bør sikres videre adgang til, at Miljøstyrelsen kan

ophæve fredskovspligten eller dispensere fra de relevante

bestemmelser i skovloven til realisering af statsligt udpege-

de energiparker.

3.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Miljøstyrelsen for arealer, der udpeges som

energiparker, får videre adgang til at ophæve fredskovsplig-

ten eller dispensere fra skovlovens regler om anvendelse

af fredskovspligtige arealer i forbindelse med opstilling af

vindmøller og solcelleanlæg samt tilknyttede anlæg, når det

er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Miljøstyrelsen i sin

afgørelse om at ophæve fredskovspligten eller dispensere fra

skovlovens § 11 på arealer, som er udpeget til at være en

energipark, vil skulle lægge særlig stor vægt på betydningen

af den samfundsmæssige interesse i at realisere en udpeget

energipark. Der vil fortsat være tale om en konkret vurde-

ring, hvor alle relevante hensyn inddrages, idet afvejningen

af de relevante hensyn vil skulle ske således, at hensynet til

realiseringen af energiparken tillægges særlig og større vægt

end efter hidtidig praksis. Dispensation og ophævelse vil

dog fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-reguleringen

på området.

3.2.4. Museumsloven

3.2.4.1. Gældende ret

Efter museumslovens § 29 a, stk. 1, må der ikke foretages

ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Be-

skyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

mod tilstandsændringer af sten- og jorddiger og lignende, da

både sten- og jorddiger er betegnet som en truet naturtype.

Digerne er vigtige levesteder for vilde dyr og planter i det

intensivt opdyrkede agerland. De fungerer på én gang som

skjul, fødekilde og levested, samtidig med, at de tjener som

ledelinjer for dyrs og planters spredning (spredningskorrido-

rer), og således sikrer en økologisk infrastruktur i agerlan-

det. Diger bidrager endvidere til oplevelsen af et varieret

landskab samtidig med, at de giver kulturhistoriske oplys-

ninger om ejendomsskel, sogneskel, udskiftninger, jordfor-

deling m.m., jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte

1435.

Der gælder dog visse generelle undtagelser til forbuddet

mod at foretage tilstandsændringer i sten- og jorddiger.

Diger, der har en særlig kulturhistorisk interesse, kan be-

skyttes som fortidsminder. For sten- og jorddiger og lignen-

de, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene reglerne

om fortidsminder, jf. museumslovens §§ 29 e og 29 f, jf. §

29 a, stk. 2.

Efter museumslovens § 29 b, stk. 1, kan kulturministeren

fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 29 a, stk. 1, ikke

skal gælde for nærmere angivne kategorier af sten- og jord-

diger og lignende. Kulturministeren kan derudover fastsætte

regler om, at § 29 a ikke skal gælde for diger, høfder, bøl-

gebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold

til lov om kystbeskyttelse. Bemyndigelsen er udnyttet i en

bekendtgørelse, der bl.a. indeholder regler om, hvilke typer

af diger, der er omfattet af den generelle beskyttelse i muse-

umsloven, og hvilke typer af diger, der ikke er omfattet af

beskyttelsen.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse

fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, jf. museumslovens § 29 j,

stk. 2.

Med særlige tilfælde i medfør af museumsloven sigtes der

til så væsentlige samfundsmæssige interesser, at de i den

konkrete sag vil kunne tilsidesætte de bevaringsinteresser,

som bestemmelsen skal sikre.

Kommunalbestyrelsen kan stille vilkår til dispensatio-

nen. Det kan f.eks. være krav om etablering af erstatnings-

diger, -biotoper eller naturgenopretning eller retablering af

sten- og jorddiger ved projekter, der er tidsafgrænset, eller

hvor dispensationen ikke længere er relevant.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 29 j, stk. 2, kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. museumslo-

vens § 29 t, stk. 1. Kredsen af klageberettigede fremgår af §

29 u, stk. 1.

Sten- og jorddiger kan ligge i et internationalt naturbeskyt-

telsesområde, der er udpeget for at beskytte særlige natur-

typer eller levesteder for arter. Diger kan også rumme le-

vesteder for generelt beskyttede arter (de såkaldte bilag

IV-arter). Kulturministeren har i medfør af museumslovens

§ 29 b-29 d bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

om administration af sten- og jorddiger. Bemyndigelsen er

udmøntet i en bekendtgørelse.

3.2.4.2. Kulturministeriets overvejelser

På baggrund af en screening af mulige arealer til etablering

af statsligt udpegede energiparker er der identificeret rele-

vante områder med beskyttede sten- og jorddiger.

Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og

vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbyg-

ningen på land” af 12. december 2023, at det er hensigten at

lempe hensyn til arealbeskyttelse og dermed gøre det nem-

mere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til op-

stilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering

af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparker-

ne. Det betyder, at det fremadrettet i nødvendigt omfang

kan blive muligt at placere vedvarende energianlæg på visse

områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,

landskaber, kulturarv m.v.

Det følger endvidere af aftalen, at der for beskyttede områ-

der, som det gælder i dag, altid skal foretages en konkret

vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det

konkrete område. Det vil sige, at der skal foretages en

konkret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn og

hensynet til vedvarende energi, hvor det fremadrettet gøres

muligt, at hensynet til etablering af vedvarende energianlæg

tillægges en større vægt end hidtil. Afgørelser efter de lem-

pede regler på natur- og miljøområdet skal dog ske under

iagttagelse af EU-reguleringen på området.

Endeligt følger det, at der skal gives gunstige vilkår for pla-

cering af PtX-anlæg og virksomheder såsom produktions-

virksomheder i tilknytning til anlæg i energiparkerne, hvor

særlige hensyn taler for denne placering.

For at fremme realiseringen af energiparker som forudsat i

den politiske aftale, er det Kulturministeriets vurdering, at

der ved en ændring af museumsloven bør sikres videre ad-

gang til, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra muse-

umslovens § 29 a, stk. 1, til realisering af statsligt udpegede

energiparker.

Den tiltænkte lempeligere adgang til dispensation til statsli-

ge energiparker skal afspejle hensynene bag beskyttelsen af

sten- og jorddiger, som er biologiske, kulturhistoriske og

landskabsmæssige hensyn. I forbindelse med en lempelige-

re dispensationspraksis til statslige energiparker bør der i

videst muligt omfang sikres en arkæologisk registrering og

naturvidenskabelig datering af diger med høj kulturværdi,

f.eks. ejerlavsdiger.

3.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpe-

ges som energiparker, får videre adgang til at dispensere fra

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

museumslovens regler om beskyttede sten- og jorddiger, når

det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Med lovforslaget vil det dermed blive muligt at dispensere

fra beskyttelsen til statslige energiparker i et videre omfang

end de særlige tilfælde, hvor det i dag er muligt, idet der

ved afvejningen af relevante beskyttelseshensyn skal lægges

særlig og større vægt på hensynet til realiseringen af energi-

parken end efter hidtidig praksis.

Dispensationer vil fortsat forudsætte, at kommunalbestyrel-

serne træffer afgørelse om dispensation ud fra en konkret

vurdering af de foreliggende omstændigheder, og at afgørel-

sen træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, herunder at

der er viden om de konkrete påvirkningsfaktorer på afgørel-

sestidspunktet.

Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre dispen-

sationsmulighederne for øvrige typer af projekter end pro-

jekter, der skal bidrage til at realisere statsligt udpegede

energiparker. Således vil øvrige typer af projekter fortsat

være omfattet af de gældende regler i museumsloven om

dispensationer.

3.3. Myndighedsbehandling af ansøgninger om opstil-

ling af VE-anlæg m.v., herunder tilvejebringelse af plan-

grundlag

3.3.1. Gældende ret

En stor del af de afgørelser om tilladelser og dispensationer

på natur- og miljøområdet, der er nødvendige i forbindelse

med projekter om opstilling af VE-anlæg og tilknyttede an-

læg, behandles i dag af den kommune, hvori anlægget søges

opstillet. Tilsvarende er det som udgangspunkt kommuner-

ne, der udarbejder plangrundlaget for opstilling af VE-an-

læg.

Kommunerne har ansvaret for at udarbejde og vedtage

en kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde ret-

ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, jf. planlo-

vens § 11 a, stk. 1, nr. 5, og fastsætte rammer for indholdet

af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen med hensyn

til tekniske anlæg, jf. planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 9. Kom-

munerne er også tillagt kompetencen til at udarbejde og

vedtage lokalplaner. Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der

tilvejebringes en lokalplan, før der bl.a. gennemføres større

udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder – hvilket

som klart udgangspunkt vil omfatte opstilling af større vind-

møller og solcelleanlæg i det åbne land.

Kommunen er endvidere efter miljøvurderingslovens § 17,

stk. 1, som udgangspunkt myndighed for behandling af sag-

er vedrørende projekter på land, der er omfattet af lovens

bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter

omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller

placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på

miljøet. Miljøvurderingsloven og regler udstedt i medfør

heraf fastsætter dog en række undtagelser hertil. Det følger

således bl.a. af § 3 i bekendtgørelse nr. 806 af 14. juni 2023

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkre-

te projekter, at Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrel-

sens opgaver og beføjelser efter loven for en række projek-

ter. Dette omfatter f.eks. projekter, hvor staten er bygherre,

projekter hvor Energinet er bygherre samt infrastrukturan-

læg, der i deres udstrækning berører mere end to kommu-

ner, dog ikke kystbeskyttelsesprojekter. Derudover varetager

Miljøstyrelsen også bl.a. kommunalbestyrelsens opgaver og

beføjelser for hele projektet i sager, hvor godkendelseskom-

petencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt

efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøsty-

relsen.

Når der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag for et

projekt, og der er meddelt en tilladelse til det efter miljøvur-

deringsloven (§ 25-tilladelse), vil der ofte være behov for

en række yderligere arealregulerende tilladelser og dispensa-

tioner, før et anlæg kan etableres. Det er kommunerne, der

i vidt omfang træffer disse efterfølgende afgørelser. Det er

således kommunerne, der træffer afgørelse om dispensation

i medfør af museumslovens § 29 j, stk. 2, fra beskyttelsen

af sten- og jorddiger i § 29 a, stk. 1. Det er også kommuner-

ne, der træffer afgørelse om dispensation fra beskyttelsen

i bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 16-19. For en nærmere

beskrivelse af disse afgørelser henvises til pkt. 3.2.2. og

3.2.4.

De relevante ministre er på de enkelte lovområder tillagt

beføjelse til i et nærmere bestemt omfang at overtage kom-

munalbestyrelsens kompetence på området.

Efter § 3, stk. 5, i lov om planlægning kan ministeren for

byer og landdistrikter i særlige tilfælde beslutte at overta-

ge kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der

berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har

større betydning. Ministeren kan i medfør af bestemmelsen

bl.a. beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence

til at træffe konkrete afgørelser – f.eks. efter planlovens §

35 om landzonetilladelse – og til at overtage kommunalbe-

styrelsens kommune- og lokalplankompetence.

Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, kan miljøministe-

ren i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbesty-

relsers opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven i

sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opga-

ver eller har større betydning. Ifølge bemærkningerne kan

grundlaget for at foretage en call in i en konkret sag være,

at en afgørelse vil have konsekvenser ud over den enkelte

kommunegrænse eller er af national eller international be-

tydning. Det fremgår derudover, at beslutning om at overta-

ge kompetencen som udgangspunkt skal træffes, før der er

truffet afgørelse i sagen, samt at beslutning om at overtage

kompetencen ikke er en afgørelse, der kan påklages, jf. Fol-

ketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, side

112.

Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, kan miljøministe-

ren beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-

stemte opgaver eller har større betydning. Det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at ministeren kan overtage

afgørelser af mere vidtrækkende betydning, f.eks. hvor en

afgørelse har konsekvenser ud over den enkelte kommunes

grænser, eller er af national eller international betydning, jf.

Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1492.

Miljøministeren kan efter miljøbeskyttelseslovens § 82, stk.

1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser ef-

ter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-

stemte opgaver eller har større betydning.

Kulturministeren kan i medfør af museumslovens § 29 l, stk.

1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence

til at træffe afgørelse om dispensation fra beskyttelsen af

sten- og jorddiger i sager, der berører andre myndigheders

opgaver eller har større betydning.

3.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser

Regeringen ønsker at øge det statslige engagement i myn-

dighedsbehandlingen af ansøgninger om opstilling af vind-

møller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker

med henblik på at realisere disse.

Miljøministeriet vil derfor tilbyde vejledning til kommuner

og VE-opstillere om særligt miljøvurderinger i forbindelse

med projekter i energiparkerne.

Regeringen vil endvidere give mulighed for, at de relevante

ministerier i videre omfang træder til og bistår kommuner-

ne med realiseringen af udpegede energiparker. Regeringen

ønsker som led heri, at de ressortansvarlige ministerier i

videre omfang skal kunne overtage kommunalbestyrelsens

opgave i forbindelse med opstilling af VE-anlæg m.v. med

at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag og overtage

kommunalbestyrelsens opgaver med at meddele de nødven-

dige tilladelser. Der vil være tale om at understøtte realise-

ringen af energiparker, som er udpeget med tilslutning fra

den stedlige kommunalbestyrelse.

Et ministerium skal kunne overtage behandlingen af en sag

efter ønske fra en kommune, hvis kommunen f.eks. ikke

selv vurderer at være i stand til at træffe afgørelse i sag-

en. En sag skal i særlige tilfælde også kunne overtages af

ministeriets egen drift, hvis det f.eks. vurderes, at der er

særlige udfordringer i forhold til miljøvurderingsprocessen,

som varetages af kommunen, og at dette afstedkommer, at

der ikke er den fornødne fremdrift i sagen. Det bør være en

forudsætning, at det relevante ministerium vurderer, at brug

af call in vil føre til en hurtigere myndighedsbehandling af

det ansøgte projekt. Der bør derfor i tilknytning hertil sikres

mulighed for, at de relevante ministerier løbende har viden

om fremdrift i de sager om opstilling af VE-anlæg m.v. i

energiparker.

De statslige myndigheder, der skal behandle sager om op-

stilling VE-anlæg m.v. i energiparkerne, herunder sager som

behandles efter call in, vil endvidere skulle sikre den nød-

vendige koordination, så der i videre omfang kan tilstræbes

parallelitet i sagsbehandlingen.

Af disse initiativer vil alene den øgede mulighed for statsli-

ge myndigheder til at overtage den kommunale sagsbehand-

ling forudsætte ny lovgivning. Det er hensigten med initiati-

verne, at der sikres fremdrift i sagerne, og at grundlaget for

de enkelte afgørelser kvalificeres yderligere med henblik på,

at der hurtigere opstilles flere VE-anlæg på land.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med § 12, at ministeren for byer og landdistrik-

ter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i

særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrel-

sens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrø-

rer eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,

solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call

in i planlovens § 3, stk. 5, og den vil indebære en udvidet

adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for

realisering af en udpeget energipark.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til

call in ikke være begrænset til sager, der har større betyd-

ning. Det vil betyde, at ministeren med hjemmel i bestem-

melsen vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompe-

tence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning

for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede

anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil på samme måde som call in-bestemmel-

sen i planlovens § 3, stk. 5, i princippet kunne omfatte både

kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe konkrete af-

gørelser efter lov om planlægning og kommunalbestyrelsen

kompetence til at udarbejde og vedtage planlægning. Mi-

nisteren vil med hjemmel i bestemmelsen – ligeledes på

samme måde som den eksisterende bestemmelse i planlo-

vens § 3, stk. 5, – kunne overtage kommunalbestyrelsens

kompetence i en igangværende planlægningsproces. Mini-

steren vil ligeledes kunne overtage kompetencen for en del

af en sag og for en afgrænset del af planlægningsprocessen.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-

ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses

kompetence efter planloven, hvis det efter drøftelse med

kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrække-

ligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstil-

ling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det vil i en

sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for

byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil føre til

en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil i særlige tilfælde også kunne overtage kom-

munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en

sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for

byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

væsentligt til at fremme realiseringen af energiparken, som

er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslut-

ning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter

udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendi-

ge fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret

anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommu-

nen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder mini-

steren om at overtage opgaven.

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-

tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-

relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-

stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt

via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i

den foreslåede § 16.

Det foreslås med § 13, at miljøministeren efter anmodning

og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kom-

munalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse,

lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sager, der

vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vind-

møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere de eksisterende adgange til call

in i naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljøbeskyttelseslo-

vens § 82, stk. 1, og miljøvurderingslovens § 17, stk. 5,

og den vil indebære en udvidet adgang til at gøre brug af

call in, når det er relevant for realisering af en udpeget

energipark.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til

call in i sager efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-

sesloven og miljøvurderingsloven ikke være begrænset til

sager, der har større betydning. Med hjemmel i bestemmel-

sen vil ministeren således kunne overtage kommunalbesty-

relsens kompetence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er

af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller

tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil på samme måde som call in-bestemmel-

serne i naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljøvurderings-

lovens § 17, stk. 5, og miljøbeskyttelseslovens § 82, stk. 1,

omfatte kommunalbestyrelsens kompetence til f.eks. at træf-

fe konkrete afgørelser efter de pågældende love. Ministeren

vil med bestemmelsen også kunne overtage kompetencen

for en del af en sag og for en afgrænset del af processen. Mi-

nisteren kan kun træffe beslutning om call in i en igangvæ-

rende sag og således inden, der er truffet afgørelse i sagen af

kommunalbestyrelsen.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-

ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses

kompetence efter henholdsvis lov om naturbeskyttelse, lov

om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM), hvis det efter

drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke

i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen

om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det

vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljø-

ministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere

myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-

munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en

sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljøministe-

ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at

fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af

ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-

relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor

kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan

sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen

af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store

projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke

selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-

tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-

relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-

stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt i

medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.

Det foreslås i § 14, at kulturministeren efter anmodning

fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan

beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter

museumslovens § 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i

øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-

anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call

in i museumslovens § 29 l, stk. 1, og den vil indebære en

udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant

for realisering af en udpeget energipark.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til

call in ikke være begrænset til sager, der vedrører andre

myndigheders områder eller har større betydning. Det vil

betyde, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen vil kun-

ne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager

efter museumslovens § 29 j, stk. 2, der vedrører eller i øvrigt

er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg

eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-

ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses

kompetence efter museumslovens § 29 j, stk. 2, hvis det

efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne

ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme

sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energi-

park. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning,

at kulturministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en

hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-

munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en

sådan sammenhæng være en forudsætning, at kulturministe-

ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at

fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af

ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor

kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan

sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen

af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store

projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke

selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-

tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-

relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-

stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt

via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i

den foreslåede § 16.

Det foreslås i § 16, at miljøministeren kan fastsætte reg-

ler om pligt for kommunalbestyrelsen til at indberette og

ajourføre oplysninger om behandling af ansøgninger om eta-

blering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i

energiparker.

Med bemyndigelsen vil miljøministeren kunne fastsætte reg-

ler om, at kommunerne skal sende oplysninger om mile-

pæle for sagsbehandlingen af konkrete projekter om etable-

ring af anlæg i energiparkerne. Milepælene omfattet af en

eventuel indberetningspligt vil bl.a. kunne omfatte kommu-

nens igangsættelse af idéfase for lokalplan og miljøvurde-

ring, kommunens udarbejdelse af afgrænsningsrapport, byg-

herrens fremsendelse af miljøkonsekvensrapport, kommu-

nens bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, kommu-

nens udarbejdelse af lokalplanforslag, kommunens offentli-

ge høring over udkast til hhv. lokalplanforslag, tilladelser

efter miljøvurderingsloven og miljøkonsekvensrapport, samt

kommunens endelige afgørelser om lokalplan og miljøvur-

dering.

4. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

De bedre muligheder for opstilling af vindmøller og solcel-

leanlæg i energiparker vurderes ikke at have væsentlige re-

gionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

Den foreslåede ordning vil give bedre rammer for etable-

ring af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i

udpegede energiparker og kan dermed muliggøre erhvervs-

udvikling på arealer, hvor det ellers ville være vanskeligt

eller ikke muligt. Dermed vil lovforslaget kunne medvirke

til at skabe bedre rammer for lokal erhvervsudvikling i land-

distrikter, for så vidt særlige hensyn taler for placeringen i

energiparken. Lovforslaget vurderes dermed at have positive

konsekvenser for landdistrikter, men vurderes ikke at have

væsentlige regionale konsekvenser.

5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Loven skal bidrage til rammevilkår, der kan muliggøre en

firedobling af den samlede elproduktion af solenergi og

landvind frem mod 2030. Lovforslaget vil derfor understøtte

delmål 7.2 om, at andelen af vedvarende energi i det globale

energimix skal øges væsentligt inden 2030.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Det følger af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol

og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-ud-

bygningen på land” af 12. december 2023, at der afsættes

samlet 103,7 mio. kr. i perioden 2023-2030 til statsligt enga-

gement i planlægning og myndighedsbehandling af energi-

parker. Lovforslaget vil udmønte en del af de initiativer, som

midlerne er afsat til.

Udpegning af energiparker

Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for By-,

Land- og Kirkeministeriet og de relevante ministerier, der

skal inddrages i forbindelse med udpegning af en energi-

park, jf. den foreslåede § 3, stk. 3. Disse omkostninger

vil navnlig være knyttet til arbejdet med at fastsætte regler

om udpegningen med tilhørende vurdering efter miljøvur-

deringsloven. Der vil også være omkostninger forbundet

med vurderingen af potentielle energiparkarealer og disses

forhold til nationale interesser, herunder efter forslag fra

kommuner og potentielle opstillere m.v., jf. den foreslåede

§ 4. Det følger af den politiske aftale af 12. december

2023, at der i perioden 2023-2030 afsættes 32,4 mio. kr.

til reservation af arealer til energiparker samt opstart af til-

bud om statslig planlægning, hvilket dækker omkostninger

vedrørende udpegning af arealer.

Ministeren for byer og landdistrikter vil gå i dialog navnlig

med kommuner og med regioner om modtagne forslag til

arealer, der kan udpeges som energiparker. Dialogen vil

kunne indebære, at der skal afsættes ressourcer hertil i sær-

ligt kommuner, hvilket kan medføre begrænsede økonomi-

ske konsekvenser for de berørte kommuner. Ministeren vil

endvidere i medfør af den foreslåede § 15 kunne pålægge

kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug

for udpegning af arealer som energiparker, herunder for be-

handling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1. Denne hjemmel

forventes kun anvendt undtagelsesvist.

Statsligt engagement i myndighedsbehandlingen af ansøg-

ninger om opstilling af VE-anlæg, herunder tilvejebringelse

af plangrundlag

Med lovforslaget foreslås et øget statsligt engagement i

planlægningen og behandlingen af ansøgninger om tilladel-

ser og dispensationer til realisering af energiparker i form af

en øget adgang til statslig overtagelse af kommunernes myn-

dighedsbehandling. Lovforslaget udmønter derved et delele-

ment i initiativet om etablering og drift af én myndigheds-

indgang på natur- og miljøområdet, som er indeholdt i den

politiske aftale af 12. december 2023. Det følger af aftalen,

at der i perioden 2023-2030 afsættes i alt 41,1 mio. kr. til

etablering og drift af én indgang på natur- og miljøområdet.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Initiativet om øget mulighed for statslig overtagelse af myn-

dighedsbehandlingen forventes at medføre, at myndigheds-

behandlingen af konkrete sager flyttes fra kommunerne til

statslige myndigheder, og initiativet forventes derfor at have

væsentlige positive økonomiske konsekvenser for de pågæl-

dende kommuner.

Der er knyttet usikkerheder til behovet for statslig overta-

gelse af den kommunale planlægning, og der er derfor i

perioden 2024-2025 afsat i alt 20,8 mio. kr. til en ramme for

statslig planlægning for energiparkerne.

En udnyttelse af bemyndigelsen i den foreslåede § 16 til

at fastsætte regler om pligt for kommunalbestyrelsen til

at indberette og ajourføre oplysninger om behandling af

ansøgninger om etablering af vindmøller, solcelleanlæg og

tilknyttede anlæg i energiparker vil kunne have begrænsede

økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Det vurderes, at initiativerne om statslig udpegning af ener-

giparker og statsligt engagement i myndighedsbehandlingen

ikke vil have implementeringskonsekvenser for kommuner

og regioner, og at initiativerne ikke vil have økonomiske

konsekvenser for regionerne.

Fravigelse af anden lovgivning

Realisering af en energipark kan forudsætte nærmere plan-

lægning og afgørelser om tilladelser og dispensationer. Med

lovforslaget foreslås de eksisterende regler for planlægning

og afgørelser ændret, men der pålægges ikke derved de eksi-

sterende administrerende myndigheder yderligere opgaver.

Med lovforslaget muliggøres i videre omfang etablering af

anden erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til anlæg

i energiparken. Dette kan give mulighed for nye lokale

udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosystemer af

virksomheder i energiparkerne, hvilket indirekte vil kunne

have positive økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Klagesagsbehandling

Lovforslaget kan medføre økonomiske konsekvenser for

Nævnenes Hus i forbindelse med behandling af klagesager,

herunder ved behandling af evt. klager over miljøvurderin-

gen af udpegningen af en energipark.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

By-, Land- og Kirkeministeriet har vurderet, om principper-

ne for digitaliseringsklar lovgivning er relevante for lovfor-

slaget. Det vurderes, at navnlig princip nr. 1 om enkle og

klare regler, princip nr. 2 om digital kommunikation og prin-

cip nr. 4 om sammenhæng på tværs er af relevans.

Lovforslaget er formuleret i overensstemmelse med princip

nr.1 om enkle og klare regler, idet f.eks. begrebet ”nationale

interesser” vil blive anvendt konsistent med samme begreb i

øvrig lovgivning på området.

Ligeledes vurderes det i overensstemmelse med princip nr.

2, at indkaldelse af forslag til arealer sker ved digital an-

noncering, at forslag offentliggøres digitalt og at der kan

fastsættes krav om digital kommunikation i forbindelse med

indmeldelse af forslag til arealer.

Endeligt vurderes det, at lovforslaget er i overensstemmel-

se med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs. Der kan

i den sammenhæng peges på, at der med udpegningen af

energiparker sker en klar afgrænsning af det areal, som en

energipark omfatter, hvilket vil gøre det lettere at henvise

til og anvende udpegningen i eventuelle andre sammenhæn-

ge. Endvidere forventes udpegningen af arealet offentlig-

gjort på Plandata.dk.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Loven vil give bedre rammer for opstilling af vindmøller og

solcelleanlæg og efter omstændighederne for etablering af

PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i de udpe-

gede energiparker og dermed muliggøre opstilling af anlæg

m.v. på arealer, hvor det ellers ville være vanskeligt eller

ikke muligt at opstille sådanne anlæg m.v. Dermed vil lov-

forslaget skabe bedre muligheder for, at VE-opstillere kan

realisere konkrete projekter. Lovforslaget vil derved ligele-

des skabe bedre muligheder for, at erhvervsvirksomheder

kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der

etableres i tilknytning til energiparken, f.eks. ved opkobling

til strøm fra VE-anlæg eller udnyttelse af overskudsproduk-

ter fra PtX-anlæg, og på den måde indgå i en forsynings-

eller proceskæde eller industrielle symbioser sammen med

vindmøller eller solcelleanlæg i en energipark. Lovforslaget

vurderes dermed indirekte at have positive konsekvenser for

erhvervslivet, men disse kan ikke kvantificeres nærmere.

Virksomheder, der benytter muligheden for at indgive for-

slag til udpegning af arealer som energiparker efter de fore-

slåede regler, vil skulle indgive forslaget efter lovens regler

herom. Virksomheden skal i den forbindelse angive en klar

afgrænsning af det foreslåede areal samt redegøre for, at

arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg

eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion

på mindst 100 GWh eller ønskes udpeget ved landanlæg til

havvindmølleparker.

Baseret på, at der i forbindelse med de allerede gennemførte

indmeldelsesrunder er modtaget i alt forslag om i størrelses-

ordenen 250 arealer fra kommuner og opstillere m.v., og

henset til, at der ved indmeldelserne er tale om oplysninger,

som opstillerne i vidt omfang allerede må forudsættes at ha-

ve udarbejdet, vurderes det, at indmeldelse af arealer alene

vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet på

mindre end 4 mio. kr., hvorfor omkostningerne ikke kvanti-

ficeres yderligere.

Der er lavet et innovations- og iværksættertjek af lovforsla-

get. Tjekket har vist, at lovforslaget er innovationsvenligt,

da det giver gode muligheder for den innovative branche

som vedvarende energi og PtX. Derudover kan den forbed-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

rede mulighed for samplacering af VE-anlæg og tilknyttede

anlæg potentielt være med til at tilskynde virksomhederne

til at tænke nye og innovative muligheder for synergier

og industrielle symbioser mellem VE-anlæg og tilknyttede

virksomheder og mellem de tilknyttede virksomheder.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser

for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget kan bidrage til at fremme udbygningen af

vedvarende energi på land og dermed bidrage til direkte

og indirekte elektrificering. Lovforslaget kan bidrage til at

muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra

solenergi og landvind frem mod 2030.

Lovforslaget vurderes således at have positive klimamæssi-

ge konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter de foreslåede

regler kunne udpege energiparker med henblik på opstilling

af bl.a. vindmøller og solcelleanlæg og evt. tilknyttede an-

læg på arealer, hvor det efter gældende regler er vanskeligt

eller ikke er muligt. Med udpegningen af en energipark

udmøntes en samlet afvejning af forskellige anvendelses- og

beskyttelsesinteresser i området. Udpegningen som energi-

park vil således være udtryk for en prioritering af områdets

mulige anvendelse til opstilling af vindmøller og solcellean-

læg og eventuelt tilknyttede anlæg over for andre interesser

som f.eks. landskab og natur i det åbne land. Efter omstæn-

dighederne vil udpegningen og den nærmere planlægning

for en energipark således medføre en ændret afvejning i for-

hold til de andre interesser, herunder en fravigelse af statens

normale varetagelse af nationale interesser i kommuneplan-

lægningen.

Realiseringen af energiparker efter de foreslåede regler for-

ventes som følge heraf tilsvarende at have negative kon-

sekvenser for navnlig landskab, natur og kulturmiljøer i

det åbne land. Energiparkerne må forventes at udgøre sto-

re arealer og kan derfor medføre væsentlig påvirkning af

landskaber omkring parkerne. Påvirkningen vil knytte sig

til den enkelte energipark, der i alle tilfælde udpeges efter

en konkret vurdering og under hensyn til, at de nationale

interesser ikke taler afgørende imod udpegningen. Påvirk-

ningen vil også afhænge af, hvilke typer anlæg der vil kunne

indgå i energiparken, herunder om der gives mulighed for

etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyg-

gelse. Lovforslaget kan endvidere medføre en fragmentering

af det åbne land, som kan vanskeliggøre anden arealplan-

lægning omkring energiparkerne.

De foreslåede ændringer i naturbeskyttelsesloven og skovlo-

ven indebærer, at der i videre udstrækning vil kunne etable-

res anlæg i hhv. naturbeskyttede områder og skove. Tilsva-

rende vil de foreslåede ændringer i museumsloven indebære,

at der i videre udstrækning vil kunne etableres anlæg i om-

råder med beskyttede sten- og jorddiger. De foreslåede æn-

dringer kan derfor medføre negative natur- og miljømæssige

konsekvenser.

Det er forudsat, at dispensation til tilstandsændringer som

hidtil sker på baggrund af en ansøgning om et konkret pro-

jekt, hvor konsekvenser for landskab, beskyttet eller fredet

natur, beskyttede arter eller truede arter tages i betragtning.

I forbindelse med udpegningen af en energipark samt plan-

lægning og myndighedsgodkendelse af et konkret projekt

vil de miljømæssige konsekvenser af udpegningen skulle

belyses i overensstemmelse med reglerne herom i miljøvur-

deringsloven.

11. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af

18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001

og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi

fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets

direktiv (EU) 2015/652 (herefter benævnt VEIII-direktivet)

indfører en række nye krav vedr. tilladelsesprocessen for

opstilling af vedvarende energianlæg. Direktivet omfatter

krav til udpegning af et eller flere kontaktpunkter samt en

række tidsfrister for myndighedsbehandling af tilladelser,

herunder frist for kvittering for modtagelse af fyldestgøren-

de ansøgning. Hertil kommer, at direktivet indfører krav om

kortlægning af de områder, som er nødvendige for nationale

bidrag til opfyldelse af EUs overordnede mål for vedvarende

energi i 2030. Direktivet indeholder også en forpligtelse

til udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende

energi, hvor udbredelsen af en eller flere bestemte typer

vedvarende energikilder ikke forventes at få en væsentlig

indvirkning på miljøet, og inden for hvilke der bl.a. vil

gælde kortere tilladelsesfrister og særlige krav til tilladelses-

processen. Endvidere indfører direktivet under visse forhold

undtagelser fra en række miljøkrav både for anlæg inden for

og uden for områder til fremskyndelse af vedvarende energi.

Den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker ind-

går ikke som en del af implementeringen af VE III-direkti-

vet. De foreslåede regler, herunder om statslig udpegning

af energiparker og om myndighedsbehandlingen af projekter

til realisering af en energipark, vil ikke forhindre den imple-

mentering af direktivet, der forventes gennemført ved en

ændring af VE-loven og regler udstedt i medfør af loven.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. februar

2024 til den 4. marts 2024 (28 dage) været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, samtlige

regioner og kommuner, Københavns Stift, Helsingør Stift,

Roskilde Stift, Lolland-Falsters Stift, Fyens Stift, Aalborg

Stift, Viborg Stift, Aarhus Stift, Ribe Stift, Haderslev Stift,

3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, abf Andelsbolig-

foreningernes Fællesrepræsentation, Akademikerne, Akade-

mi-rådet, Arkitektforeningen, Asfaltindustrien, Biogas Dan-

mark, BL – Danmarks almene Boliger, Byggeskadefonden,

Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Ring-

sted, Bæredygtigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark,

CO-industri (Centralorganisationen af industriansatte i Dan-

mark), COOP, COWI, Cyklistforbundet, Danmarks Fiske-

riforening PO, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks

Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Affaldsforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byplanlabo-

ratorium, Dansk Camping Union, Dansk Ejendomsmægler-

forening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Industri, Dansk

Journalistforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd – DUF, Dan-

marks Jægerforbund, Dansk Kyst - og Naturturisme, Dansk

Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træinformation,

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-

ne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakme-

stre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske

Shipping - og Havnevirksomheder, Danske Tegl, Danske

Udlejere, DANVA - Dansk Vand - og Spildevandsforening,

De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handicapråd,

Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI,

DHI, Dommerforeningen, Drivkraft Danmark, DTL Dan-

ske Vognmænd, Ejendom Danmark, Elretur, Erhvervsflyv-

ningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisati-

on, FAB – Foreningen af byplanlæggere, F-Camping, Fe-

riehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Forbru-

gerrådet Tænk, Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD),

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, FSR - Danske Reviso-

rer, Gammel Estrup - Danmarks Herregårdsmuseum, Gavnø

Slot, Grakom – Kommunikationsindustrien, Green Power

Denmark, Grundejernes Investeringsfond, Handelsflådens

Arbejdsmiljø - og Velfærdsråd, Hedeselskabet, Historiske

Huse, HOFOR, HORESTA, Klimabevægelsen, Koloniha-

veforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Landbrug

& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektør-

foreningen, Landsforeningen for Bygnings - og Landskab-

skultur, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Lands-

foreningen Praktisk Økologi, Lederne Søfart, Maskinme-

strenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet og Ho-

vedstadens Letbane, Moesgaard Museum, Movia, National-

park Thy, NOAH Friends of the Earth Denmark, Nuuday

A/S, RealDania, Rådet for Større Bade - og Vandsikkerhed,

Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Sammenslutningen af Dan-

ske Småøer, SMVdanmark, Sund & Bælt, TDC Net A/S,

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele Industrien, Vikingeskibsmu-

seet, Økologisk Landsforening, Ørsted, DSB, Energinet El-

transmission A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet

Myndighedsenheden, Aalborg Universitet, Aalborg Univer-

sitet - Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Univer-

sitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Sta-

tens Byggeforskningsinstitut, Aarhus Universitet, Aarhus

Universitet – Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

- Professor emerita Ellen Margrethe Basse, Arkitektskolen

i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Uni-

versitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Kø-

benhavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceø-

konomi, Københavns Universitet - Professor Helle Tegner

Anker, Syddansk Universitet og GEUS - De Nationale Geo-

logiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse- Lovforslaget forventes at have væsentlige po- De foreslåede regler om statslig udpegning

kvenser for stat,

sitive økonomiske konsekvenser for berørte af energiparker udmønter et initiativ om re-

kommuner og regio- kommuner som følge af initiativet om øget servation af arealer til energiparker samt op-

ner

mulighed for statslig overtagelse af myndig- start af tilbud om statslig planlægning, som

hedsbehandlingen ved opstilling af VE-anlæg der afsættes 32,4 mio. kr. til.

m.v. i energiparker.

Lovforslaget forventes at medføre begræn-

Lovforslaget forventes at have indirekte posi- sede negative økonomiske konsekvenser for

tive konsekvenser for kommunerne som følge berørte kommuner som følge af dialog og

af nye muligheder for lokal erhvervsudvik- afledte opgaver i forbindelse med udpeg-

ling.

ning af energiparker.

Det vurderes, at de samlede positive økono-

miske konsekvenser overstiger de negative,

hvorfor lovforslaget samlet set vurderes at

have positive økonomiske konsekvenser for

kommunerne.

De foreslåede regler om øget adgang til

statslig overtagelse af kommunernes myn-

dighedsbehandling udmønter et delelement

i initiativet om etablering og drift af én ind-

gang på natur- og miljøområdet, som er in-

deholdt i den politiske aftale af 12. decem-

ber 2023. Det følger af aftalen, at der afsæt-

tes i alt 41,1 mio. kr. til etablering og drift af

én indgang på natur- og miljøområdet.

Ingen

Lovforslaget forventes at have positive øko- Ingen

nomiske konsekvenser for erhvervslivet som

følge af forbedret mulighed for opstilling

af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyt-

tede anlæg i form af PtX-anlæg og anden

erhvervsmæssig bebyggelse.

Administrative kon- Ingen

Lovforslaget forventes at medføre admini-

sekvenser for er-

strative konsekvenser for erhvervslivet på

hvervslivet m.v.

mindre end 4 mio. kr. i forbindelse med

indgivelse af forslag til udpegning af arealer

som energiparker.

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige kon- Lovforslaget forventes at medføre positive

sekvenser

konsekvenser for klimaet som følge af lettere

adgang til opstilling af vindmøller og solcel-

leanlæg i energiparker.

Miljø- og naturmæs-

Lovforslaget forventes at medføre negative

sige konsekvenser

konsekvenser for landskab, natur og kultur-

miljøer i det åbne land. Der henvises endvi-

dere til pkt. 10.

Forholdet til EU-ret- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

ten

Er i strid med

de fem principper

for implementering

Nej

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon-

sekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Ingen

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

af erhvervsrettet

EU-regulering (der

i relevant omfang

også gælder ved

implementering af

ikke-erhvervsrettet

EU-regulering) (sæt

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter gældende ret er der ikke mulighed for en statslig ud-

pegning af energiparker med den retsvirkning, der er forud-

sat i ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på

land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på

land” af 12. december 2023, herunder at anden lovgivning

fraviges med henblik på at kunne prioritere hensynet til op-

stilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til andre

anvendelses- og beskyttelsesinteresser i de udpegede parker.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven har til formål at fremme

elproduktion fra vedvarende energikilder på land via stats-

ligt udpegede energiparker med forbedrede muligheder for

opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig

hensyntagen til øvrige samfundsmæssige interesser i areal-

anvendelsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at fremme af

elproduktionen fra vedvarende energikilder efter loven skal

ske under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæs-

sige interesser i arealanvendelsen. Samfundsmæssige inte-

resser i arealanvendelsen skal forstås i overensstemmelse

med de hensyn, der efter gældende regler kan varetages

efter lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af

1. marts 2024 (”planloven”), og omfatter bl.a. hensyn til

natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og

landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale an-

læg.

Der er således tale om brede hensyn, der tillige skal vareta-

ges ved den nærmere planlægning efter planlovens regler for

en energipark, og som i forskelligt omfang skal varetages

i afgørelser efter anden lovgivning vedrørende ansøgte tilla-

delser og dispensationer m.v. til konkrete anlæg til realise-

ring af en energipark. Loven skal muliggøre en prioritering

af opstilling af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til

den normale varetagelse af sådanne hensyn.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven endvidere har til formål at

forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og an-

den erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige

hensyn taler for denne placering.

Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, at PtX-anlæg og

anden erhvervsmæssig bebyggelse indgår i lovens definition

af begrebet ”tilknyttede anlæg”.

Formålet om at forbedre muligheder for etablering af PtX-

anlæg som tilknyttet anlæg skal ses på baggrund af, at

PtX-anlæg kan agere fleksibelt og optimeres i forhold til el-

systemet, ved at PtX-anlægget er i drift i perioder med lave

elpriser og neddrosles eller lukkes i perioder med høje elpri-

ser, hvor strømmen i stedet går til ikke fleksibelt elforbrug,

og at samplacering af VE-anlæg og PtX-anlæg således kan

sikre en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet. Fleksi-

belt elforbrug vil også have stor betydning for at sikre et

energisystem med en høj forsyningssikkerhed i fremtiden og

kan understøtte, at der kan indarbejdes mere VE i elsystemet

ved at sikre aftag i perioder med produktionsoverskud.

Formålet om at forbedre muligheder for etablering af anden

erhvervsmæssig bebyggelse som tilknyttet anlæg skal bl.a.

ses på baggrund af, at placeringen i energiparken kan give

mulighed for en lokal udnyttelse af den grønne strøm, nye

lokale udviklingsmuligheder samt udvikle lokale økosyste-

mer af virksomheder i energiparkerne. Der vil f.eks. kunne

være tale om udvikling af erhvervsområder, hvor f.eks. pro-

duktionsvirksomheder vil have gavn af at koble sig op på

strøm fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter

fra et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller

proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i

en energipark. Det kan give nye muligheder for synergier

mellem produktion af vedvarende energi, energilagring og

industriel produktion. Muligheder for erhvervsudvikling i

energiparker vil desuden kunne skabe bedre rammer for lo-

kal erhvervsudvikling.

De særlige hensyn er udmøntet i lovforslagets § 10, hvor-

efter ministeren for byer og landdistrikter, hvor der er en

særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for

placering af tilknyttede anlæg i energiparken, kan fastsætte

regler om fravigelse af § 11 a, stk. 8, i lov om planlæg-

ning. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforsla-

gets § 10.

Til § 2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Det foreslås i

nr. 1,

at definere ”energipark” som et areal,

der er udpeget efter § 3, med det formål at fremme opstilling

af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf eller

etablering af tilknyttede anlæg.

Den foreslåede definition vil fastlægge begrebet ”energi-

park” som anvendt i lov om statsligt udpegede energipar-

ker. En energipark i lovens forstand vil være udpeget af

ministeren for byer og landdistrikter ved fastsættelse af reg-

ler i medfør af den foreslåede § 3, stk. 1. Der vil i overens-

stemmelse med lovens formål være tale om arealer, der er

udpeget som energipark med det formål at fremme opstilling

af vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf samt

eventuelt etablering af tilknyttede anlæg. En energipark vil

efter definitionen også kunne være et areal, der er udpeget

med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af

tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker, jf.

den foreslåede § 3, stk. 2. Det følger af den foreslåede

definition, at den f.eks. ikke omfatter arealer, der alene i

en kommunal planlægning m.v. er udlagt til og eventuel

benævnt energipark.

Det foreslås i

nr. 2,

at definere ”tilknyttede anlæg” som

PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Den foreslåede definition vil fastlægge begrebet ”tilknyttede

anlæg” som anvendt i lov om statsligt udpegede energipar-

ker. Det følger af den foreslåede definition, at lovens regler

om tilknyttede anlæg omfatter PtX-anlæg som definereret i

den foreslåede § 2, nr. 3, og anden erhvervsmæssig bebyg-

gelse som defineret i den foreslåede § 2, nr. 4. Definitionen

vil ikke forudsætte, at PtX-anlæg eller anden erhvervsmæs-

sig bebyggelse ligger i direkte nærhed til energiparkens

øvrige anlæg. Definitionen vil således ikke udelukke, at

tilknyttede anlæg kan ligge på separate arealer inden for

en energipark med nogen afstand til energiparkens øvrige

anlæg. Ligesom definitionen ikke vil kræve, at der kan iden-

tificeres en direkte tilknytning mellem VE-anlæggene og

PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse.

Det foreslås i

nr. 3,

at definere ”PtX-anlæg” som en teknisk

installation, som anvender elektricitet til produktion af brint

på grundlag af elektrolyse, og eventuelt konverterer den

producerede brint til brændstoffer, kemikalier eller andre

materialer.

Den foreslåede definition vil betyde, at et PtX-anlæg i den-

ne sammenhæng er et elektrolyseanlæg til produktion af

brint, og at det kan bestå af et sådant elektrolyseanlæg og et

forbundet viderekonverteringsanlæg, der i relation til loven

skal betragtes som et samlet anlæg. I et elektrolyseanlæg

spaltes typisk vand til brint og ilt ved brug af strøm. I et

forbundet viderekonverteringsanlæg anvendes den produce-

rede brint til produktion af brændstoffer (f.eks. metanol,

ammoniak, metan og jetfuel), kemikalier (f.eks. metanol og

ammoniak) eller andre materialer (f.eks. plastikprodukter og

maling). Den foreslåede definition tjener alene det formål

at angive, hvilke anlæg, som omfattes af lov om statsligt

udpegede energiparker, og vil ikke i sig selv medføre mate-

rielle ændringer i forhold til øvrig regulering, der ikke er

indeholdt i lovforslaget.

Det foreslås i

nr. 4,

at definere ”anden erhvervsmæssig be-

byggelse” som bygninger, installationer og faciliteter, der

anvendes til erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, pro-

duktion eller salg af varer eller tjenesteydelser, og som ikke

er PtX-anlæg.

Til § 3

Planloven indeholder regler om det nødvendige plangrund-

lag for større bygge- og anlægsarbejder m.v. Som klart

udgangspunkt vil opstilling af større vindmøller og solcel-

leanlæg i det åbne land forudsætte, at der er tilvejebragt

en lokalplan efter planloven, jf. § 13, stk. 2. Efter planlo-

vens kapitel 4 og 5 er det kommunalbestyrelsen, der fore-

står kommune- og lokalplanlægning. Det er således normalt

kommunalbestyrelsen, der efter planloven beslutter, hvilke

arealer der kan anvendes til opstilling af større vindmøller

og solcelleanlæg i det åbne land, og som fastlægger de nød-

vendige planlægningsmæssige rammer herfor. Ministeren

for byer og landdistrikter kan dog i medfør af planlovens

§§ 3 og 29 stille krav til kommunalbestyrelsens planlægning

og administration af planloven.

Der findes i dag ikke regler om, at en statslig udpegning af

et areal som energipark kan medføre fravigelse af regler i

anden lovgivning.

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for byer og landdistrikter

med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler

om et areals anvendelse som energipark, hvis 1) arealet

forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller

en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på mi-

nimum 100 GWh, og 2) nationale interesser ikke taler afgø-

rende imod udpegningen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for byer og

landdistrikter kunne fastsætte en overordnet ramme for are-

alets mulige anvendelse som energipark efter de foreslåede

regler. Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler om, hvil-

ke typer anlæg der kan planlægges for og træffes afgørelse

om efter de foreslåede lempede regler i den pågældende

energipark. Ministeren vil herunder kunne fastsætte en ram-

me for de nævnte anlægs mulige beliggenhed i energiparken

og for deres størrelse og udformning. F.eks. vil ministeren

kunne fastsætte, at energiparken eller dele af energiparken

udpeges til opstilling af solcelleanlæg og ikke til opstilling

af vindmøller eller tilknyttede anlæg for at tilpasse de mu-

lige anlægs påvirkning af omgivelser m.v. Det forventes

navnlig at kunne være relevant for at sikre, at nationale

interesser ikke afgørende vil tale imod udpegningen og for

at tilpasse energiparken under hensyntagen til andre bredere

interesser. Den mere detaljerede planlægning for anlæg i

energiparken vil som hovedregel skulle varetages med den

nærmere kommune- og lokalplanlægning for arealerne efter

planlovens regler.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udpegning af

en energipark efter de foreslåede regler sker ved udstedelse

af bekendtgørelse. Den geografiske afgrænsning af energi-

parken forventes at ske med henvisning til et areal på et

kortbilag til bekendtgørelsen, eventuelt som flere adskilte

arealer i samme geografiske område, der tilsammen vil ud-

gøre en energipark i lovens forstand. Bestemmelsen er be-

grænset til udpegning af arealer på land, og den kan derfor

ikke anvendes til at udpege havarealer til energiparker, jf.

afgrænsningen i den foreslåede § 1, stk. 1.

Det vil være en forudsætning for, at et areal kan udpeges

som energipark, at kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvori det foreslåede areal er beliggende, har givet tilslutning

til, at arealet udpeges som energipark. Kommunalbestyrel-

sen skal i den sammenhæng inddrage almindelige planlæg-

ningsmæssige hensyn, herunder hensyn til lokalsamfund,

åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversi-

tet. Det vil også gøre sig gældende i kystnærhedszonen.

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter den foreslåede

bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler, hvorefter der udpe-

ges energiparker på arealer, hvor det efter gældende regler

er vanskeligt eller ikke er muligt for kommunalbestyrelsen

at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg

på grund af bl.a. statens almindelige varetagelse af nationale

interesser i kommuneplanlægningen. Uanset den hidtidige

planlægning efter planloven vil ministeren kunne udpege

energiparker på arealer, som rummer andre nationale inte-

resser som bl.a. landskabelige, naturmæssige og kulturhisto-

riske bevaringsinteresser.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering

af, om arealet er egnet som energipark. Det vil alt efter

de konkrete omstændigheder være relevant at inddrage en

række bredere hensyn i denne vurdering, som angår de over-

ordnede samfundsmæssige ønsker, herunder bredere plan-

lægningsmæssige hensyn. Varetagelsen af sådanne bredere

hensyn skal medvirke til, at udpegningen understøtter over-

ordnede samfundsmæssige ønsker til en national udbygning

med vindmøller og solcelleanlæg på land. Ministeren vil i

vurderingen f.eks. kunne inddrage hensynet til andre areal-

anvendelsesinteresser, herunder råstofinteresser og overlap

med større sammenhængende forekomster af drænede kul-

stofrige arealer (lavbundsarealer), hvor etablering af vind-

møller og solcelleanlæg på arealerne vil kunne vanskeliggø-

re udtagning og vådgøring af disse for at reducere udledning

af klimagasser. Ministeren vil endvidere i vurderingen f.eks.

kunne inddrage muligheder for den nødvendige tilslutning

til netinfrastuktur eller PtX-anlæg, nærhed til boliger m.v.,

beliggenheden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfra-

struktur og den geografiske fordeling af energiparker i hele

landet. Ministeren vil i vurderingen f.eks. kunne inddrage

muligheder for den nødvendige tilslutning til netinfrastruk-

tur eller tilknyttede anlæg, nærhed til boliger m.v., beliggen-

heden i forhold til andre VE-anlæg, transportinfrastruktur og

den geografiske fordeling af energiparker i hele landet.

Ministeren vil i forbindelse med udpegningen også skulle

tage højde for de råstofinteresser, der er knyttet til et are-

al, der er udpeget som interesse- eller graveområde i en

eksisterende råstofplan. At et areal er udlagt som grave-

eller interesseområde i en råstofplan forhindrer dog ikke, at

arealet også kan udpeges som energipark. For graveområder

må det dog forudsættes, at en realisering af energiparken

kan ske i sameksistens med, at arealet er udpeget som grave-

område. Det vil indebære, at en realisering af energiparken

vil skulle være forenelig med den udnyttelse af råstoffer på

det pågældende og tilstødende arealer, som der er forudsat

i råstofplanen. For områder, der er udpeget som interesse-

områder, vil der skulle tages stilling til, om realisering af

en udpegning som energipark på sigt vil kunne forhindre

råstofudnyttelse, og hvis det er tilfældet, så vil udpegningen

forudsætte, at det efter dialog med regionsrådet, jf. herved

den foreslåede § 6 vurderes, at interessen i opstilling af VE

m.v. på arealet vejer tungere end hensynet til råstofinteres-

sen på arealet. Hvor det vurderes, at hensynet til opstilling

af VE m.v. bør veje tungest, vil arealet kunne udpeges som

energipark. Interesseafvejningen vil tillige skulle afspejles

i den efterfølgende administration med henblik på realiserin-

gen af energiparken, herunder i forhold til den kommunale

planlægning for arealet, jf. planlovens §§ 11, stk. 4, og 13,

stk. 1, jf. lovforslagets § 18, nr. 1 og 2.

Muligheden for at inddrage råstofinteresser i forbindelse

med udpegningen vil ikke være afgrænset til interesser,

der er udtrykt i den på tidspunktet aktuelle gældende rå-

stofplan. Det vil f.eks. kunne være relevant at inddrage og

afveje råstofinteresser, jf. ovenfor, i det tilfælde, hvor der

er overlap til et interesse- eller graveområde i en råstofplan,

der efter klage er blevet ophævet og hjemvist af Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Det vil ikke være udelukket at udpege et areal med henblik

på opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og evt. tilknyttede

anlæg, for hvilket der allerede er igangsat eller vedtaget

planlægning efter planloven med henblik på opstilling af

vindmøller eller solcelleanlæg. Det vil f.eks. kunne være

relevant, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en udpeg-

ning som energipark kan fremme opstillingen af planlagte

vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Der vil i en sådan si-

tuation gælde de samme vilkår for udpegningen, herunder at

arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg

eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på

minimum 100 GWh.

Det vil heller ikke været udelukket at udpege et areal,

hvor der på grundlag af ældre planlægning e.l. allerede er

opstillet vindmøller eller solcelleanlæg på arealet eller dele

af det. Udpegningen vil i en sådan situation forudsætte, at

arealet forventes - ved opstilling af supplerende anlæg eller

udskiftning af eksisterende anlæg - at kunne rumme nye

vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en

samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1 og 2, at et areal kan udpeges som

energipark, hvis arealet forventes at kunne rumme vindmøl-

ler, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en samlet årlig

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

elproduktion på minimum 100 GWh, og nationale interesser

ikke taler afgørende imod udpegningen.

Der vil være tale om nødvendige betingelser for udpegning

af en energipark efter den foreslåede § 3, stk. 1, og dermed

for, at de foreslåede lempede regler for statsligt udpegede

energiparker kan finde anvendelse for arealet. En opfyldelse

af betingelserne vil ikke kunne medføre en pligt til udpeg-

ning. En udpegning af et areal som energipark efter de fore-

slåede regler vil i alle tilfælde forudsætte en skønsmæssig

vurdering af, om arealet i øvrigt, dvs. under hensyntagen

til andre samfundsmæssige interesser, er egnet som energi-

park. Det vil alt efter de konkrete omstændigheder være

relevant at inddrage en række bredere planlægningsmæssige

hensyn.

Med den foreslåede stk. 1, nr. 1, vil det være en betingelse

for udpegning af et areal som energipark, at arealet forven-

tes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blan-

ding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum

100 GWh.

Der kan ved udpegningen være nogen usikkerhed knyttet

til den mulige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg

på arealet. Det skal ses på baggrund af, at der på dette

tidspunkt ikke kan forventes at foreligge et konkret projekt

med tilhørende miljøvurdering.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det ikke være et krav,

at der er foretaget en præcis og endelig vurdering af den mu-

lige elproduktion fra vindmøller og solcelleanlæg på area-

let. Hvis der ikke foreligger mere præcise oplysninger, vil

den forventede elproduktion kunne opgøres som et omtrent-

ligt skøn på baggrund af bl.a. standardiserede oplysninger

om typer af vindmøller og solcelleanlæg, der efter relevan-

te foreliggende oplysninger forventes at kunne rummes på

arealet.

Hvis der under behandlingen af et muligt energiparkareal

opstår tvivl om, hvorvidt arealet faktisk kan rumme anlæg

med en elproduktion på minimum 100 GWh, vil en mulig

mindre fravigelse fra kravet ikke i sig selv udelukke, at

arealet kan udpeges som energipark efter de foreslåede reg-

ler. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis der i dialogen

om et potentielt energiparkareal eller i forbindelse med mil-

jøvurderingen af et udkast til bekendtgørelse om udpegning

af en energipark viser sig behov for at begrænse muligheder

for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg på arealet. Den

foreslåede bestemmelse vil dog i alle tilfælde udelukke, at

arealer, der må forventes kun at kunne rumme anlæg med en

produktion på væsentligt mindre end 100 GWh, kan udpe-

ges som energipark efter de foreslåede regler. Det vil således

ikke være muligt at udpege et areal som energipark, hvis det

på forhånd kan udelukkes, at arealet vil kunne rumme anlæg

med en forventet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Med den foreslåede stk. 1, nr. 2, vil det være en betingelse

for udpegning af et areal som energipark efter de foreslåede

regler, at nationale interesser ikke taler afgørende imod ud-

pegningen.

Nationale interesser vil i denne sammenhæng skulle forstås

i overensstemmelse med de interesser, der kan begrunde

en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, og dermed i

udgangspunktet som beskrevet i Oversigten over nationale

interesser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 2 a.

Ministeren for byer og landdistrikter vil efter de foreslåede

regler kunne udpege energiparker på arealer, hvor det efter

gældende regler er vanskeligt eller ikke er muligt for kom-

munalbestyrelsen at planlægge for større tekniske anlæg på

grund af statens almindelige varetagelse af nationale interes-

ser i kommuneplanlægningen, jf. planlovens § 29. Ministe-

ren vil således i forbindelse med udpegningen kunne afvige

fra den normale varetagelse af nationale interesser, som sta-

ten foretager som led i tilsynet med den kommuneplanlæg-

ningen. Uanset den hidtidige planlægning efter planloven vil

ministeren kunne udpege energiparker på arealer, som rum-

mer andre nationale interesser i form af f.eks. landskabelige,

naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ministeren for

byer og landdistrikter vil være afskåret fra at udpege et areal

som energipark, hvis nationale interesser taler afgørende

imod udpegningen.

Ved vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende

imod udpegningen, vil der skulle tages udgangspunkt i, om

der er tale om et område af en sådan helt særlig kvalitet,

at det af hensyn til nationale interesser er afgørende fortsat

at kunne sikre kvaliteterne i området, eller en interesse af

en sådan helt særlig karakter, at det er afgørende fortsat

at kunne sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale

interesse.

Som eksempler på områder af en helt særlig kvalitet, der

vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark

efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på uberørte kyst-

landskaber eller andre karakteristiske landskabstyper, hvor

tekniske anlæg væsentligt vil forringe de helt særlige land-

skabelige bevaringsværdier. Det kan være kystlandskaber

uden anden væsentlig bebyggelse, hvor tekniske anlæg på

grund af bl.a. terrænforhold og landskabsformer vil være

særligt eksponerede og fremstå som markante fremmedele-

menter i et i øvrigt uforstyrret kystlandskab.

Som andre eksempler kan bl.a. peges på Natura 2000-områ-

der, hvor etablering og drift af større tekniske anlæg vil være

uforeneligt med den nationale interesse i at planlægningen

sker i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser til at

beskytte Natura 2000-områder. Som yderligere eksempler

på hensyn, der vil kunne være til hinder for en udpegning

som energipark efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på

planlægning af udnyttelse af vandressourcen samt beskyttel-

se af drikkevandsinteresser.

Som eksempler på interesser af en helt særlig karakter, der

vil kunne være til hinder for en udpegning som energipark

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

efter de foreslåede regler, kan bl.a. peges på interesser i

at sikre luftfartssikkerhed inden og uden for indflyvnings-

planer for offentlige flyvepladser i henhold til luftfartslov-

givningen. Der kan endvidere peges på særlige hensyn til

ikke at hindre eller begrænse Beredskabets, Forsvarets eller

Hjemmeværnets operations-, trænings- og uddannelsesakti-

viteter og hensyn til ikke at nedsætte funktionaliteten af

Forsvarets eller Beredskabets kapaciteter og etablissementer,

herunder for at undgå konflikter med Forsvarets radarover-

vågning. Andre eksempler kan være, hvis energiparken vil

være i konflikt med væsentlige infrastrukturinteresser, f.eks.

planlagte nationale vej- eller banestrækninger.

Udviklingen af eltransmissionsnettet er en afgørende forud-

sætning for en firedobling af elproduktion fra solceller og

vindmøller på land. Derfor er det også en national interesse

af helt særlig karakter at tage hensyn til og sikre arealer

til eksisterende og fremtidige eltransmissionsanlæg, så et ef-

fektivt og sammenhængende infrastruktursystem kan bidra-

ge til, at forsyningssikkerheden opretholdes, da det er en

forudsætning for udbygningen. Hensynet skal derfor også

varetages, når udbygningen sker ved udpegning af statslige

energiparker og bør samtænkes tidligst muligt, eksempelvis

ved at der friholdes arealer, også inden for energiparkerne,

til det kollektive net, herunder arealer til fremtidig udvidelse

og udbygning af transmissionsnettet allerede i forbindelse

med udpegningen af arealer til energiparker. Såfremt disse

interesser ikke varetages, vil det også kunne være til hinder

for udpegningen.

Som eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt sær-

lig karakter kan peges på sammenhængende oldtidsmiljøer,

hvor der på et begrænset areal er klynger, grupper eller

rækker af fortidsminder som f.eks. gravhøje, dysser og

jættestuer eller hulveje. Det kan også være enkeltliggende

fortidsminder med særlig national betydning, eller som er

monumenter af helt særlig karakter i landskabet. Som ek-

sempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Eg-

tvedpigens gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder

som Kalø og Hammershus, hvor de landskabelige omgivel-

ser har stor kultur- eller naturhistorisk betydning, eller hvor

fortidens spor i landskabet er særligt velbevarede. Helt sær-

lige nationale interesser omfatter også UNESCO verdensar-

vssteder som f.eks. vikingetidens ringborge, hvor Danmark

har forpligtet sig til at varetage beskyttelsesinteresser på

de udpegede fortidsminder, i bufferzonerne og de omkring-

liggende landskaber. Ved verdensarvssteder kan der være

bufferzoner, der omfatter større arealer end fortidsmindebe-

skyttelseslinjen på 100 meter.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering

af berørte nationale interesser og de samlede konsekvenser

ved en udpegning af arealet som energipark. I den sammen-

hæng vil det efter omstændighederne kunne have betydning,

om en udpegning alene vil berøre mindre dele af et område

med de tilknyttede nationale interesser. Nationale interesser

vil desuden i nogle tilfælde kunne tale afgørende imod en

udpegning som energipark med mulighed for bestemte typer

anlæg, f.eks. vindmøller over en vis højde, men ikke for

andre typer af anlæg, f.eks. lavere solcelleanlæg. Alt efter de

konkrete omstændigheder vil det således med en tilpasning

af bekendtgørelsens regler kunne sikres, at nationale interes-

ser ikke taler afgørende imod en udpegning.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for byer og landdistrikter

uanset kravet i stk. 1, nr. 1, kan udpege et areal som energi-

park med henblik på at forbedre mulighederne for etablering

af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.

Disse arealer vil kunne udpeges med henblik på at fremme

muligheder for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervs-

mæssig bebyggelse, der ønskes opført ved landanlæg, der

skal etableres i tilknytning til nye havvindmølleparker.

Der vil i øvrigt gælde samme vilkår for udpegning af en

sådan energipark som for øvrige energiparker. Der vil også

gælde samme vilkår for planlægning for og tilladelse til

etablering af de tilknyttede anlæg.

Bestemmelsen vil finde anvendelse for landanlæg til hav-

vindmølleparker, der sættes i drift efter lovens ikrafttræden.

Elproduktion fra havvindmølleparker føres via kabler til

land, hvor kablerne tilsluttes landanlæg med henblik på vi-

deredistribution af el. Landanlæg består af et kabelanlæg,

som oftest er nedgravede kabler. Punktet, hvor kabelanlæg-

get tilsluttes det kollektive net, kaldes nettilslutningspunktet

eller

point of connection

(POC). Der kan endvidere være

behov for at placere en eller flere stationer langs kabelan-

lægget. Det kan være mindre anlæg, som f.eks. koblings-

stationer, som oftest er små og kan være placeret tæt ved

kysten. Der kan også være behov for en række større høj-

spændingsstationer. Hvis strømmen f.eks. ilandføres som

jævnstrøm, kan der være behov for, at strømmen omformes

til vekselstrøm i en omformerstation. Der vil også ofte være

behov for en transformerstation, før strømmen sendes til den

transformerstation, der er POC. Disse typer højspændings-

stationer er ofte store anlæg, som i de fleste tilfælde placeres

sammen med eller tæt på POC.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til at udpege energipar-

ker med mulighed for PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig

bebyggelse ved landanlægget. Det vil f.eks. kunne være i til-

knytning til POC eller en højspændingsstation, som placeres

tæt ved POC. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at

muliggøre spredning af bebyggelse langs med kabelanlæg-

get f.eks. ved mindre anlæg som f.eks. koblingsstationer

langs kabelanlægget.

Det foreslås i

stk. 3,

at ministeren for byer og landdistrik-

ter skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af

nationale interesser, der kan være af betydning for en ud-

pegning. Det foreslås endvidere, at ministeren for byer og

landdistrikter, hvor det er relevant for vurderingen, tillige

skal inddrage stiftsøvrigheden.

Bestemmelsen vil betyde at ministeren for byer og landdi-

strikter er forpligtet til at inddrage relevante ministre forud

for udstedelse af en bekendtgørelse om udpegning af en

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

energipark, jf. § 3, stk. 1. Det vil betyde, at miljøministeren,

klima-, energi- og forsyningsministeren, fødevareministeren,

erhvervsministeren, transportministeren, forsvarsministeren,

kirkeministeren og kulturministeren vil blive inddraget i for-

bindelse med vurderingen af nationale interesser. Der kan

endvidere blive behov for at inddrage andre ministre. De

relevante ministre vil herunder blive forelagt mulige arealer

til energiparker med henblik på en afklaring af forholdet til

nationale interesser.

Bestemmelsen vil desuden betyde, at den stedlige stiftsøv-

righed vil skulle inddrages som led i vurderingen af den

nationale interesse vedrørende kirkerne og kirkernes omgi-

velser, hvor det er relevant. Det vil være relevant at inddrage

stiftsøvrigheden, hvor en energipark vil give mulighed for

vindmøller og solcelleanlæg tættere på kirken end 1.000

meter, dog 2.000 meter hvis energiparken vil give mulig-

hed for vindmøller med en totalhøjde på mindst 250 meter

inden for denne afstand, jf. tilsvarende i planlovens § 29,

stk. 3. Det vil endvidere kunne være relevant at inddrage

stiftsøvrigheden i andre tilfælde, herunder hvor energiparken

vil give mulighed for etablering af PtX-anlæg og anden

erhvervsmæssig bebyggelse.

Det forudsættes, at ministeren for byer og landdistrikter så

tidligt i processen som muligt, og som klart udgangspunkt

forud for den offentlige høring over et udkast til bekendtgø-

relse om udpegning af en energipark, vil inddrage relevante

ministre for en afklaring af nationale interesser. Stiftsøvrig-

heden forudsættes ligeledes inddraget tidligt.

Oplysninger og vurderinger, der er tilvejebragt ved inddra-

gelsen af andre ministre og stiftsøvrigheden efter stk. 3,

vil skulle indgå i vurderingen af, om nationale interesser

taler afgørende imod udpegningen. Oplysningerne og vurde-

ringerne vil tilsvarende skulle indgå i afvejningen af den

nationale interesse i en udbygning af vedvarende energi over

for de øvrige nationale interesser, hvor nationale interesser

ikke taler afgørende imod udpegningen.

Vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende

imod udpegningen af en energipark, kan omfatte komplekse

spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende

forhold. I en sådan sammenhæng forudsættes de relevante

ministeriers vurderinger lagt til grund. Det vil f.eks. altid

være tilfældet ved vurderingen af forsvarshensyn, hvorfor

udpegning af en energipark alene kan ske med tilsagn fra

forsvarsministeren. Den foreslåede ordning udelukker dog

ikke, at en energipark vil kunne udpeges, hvis påvirkningen

fra en energipark kan undgås eller kraftigt reduceres f.eks.

ved hjælp af mindre omlægninger af Forsvarets eller bered-

skabets aktiviteter, og forsvarsministeren vurderer, at det vil

være foreneligt med forsvarshensyn.

Den nationale interesse knyttet til eltransmissionsanlæg

samt udviklingen heraf vil endvidere ofte rejse komplekse

spørgsmål, der forudsætter faglig viden om de pågældende

forhold. Disse hensyn bør samtænkes tidligst muligt, eksem-

pelvis ved at der friholdes arealer til det kollektive net i

forbindelse med udpegningen af arealer til energipark. Hvis

disse interesser ikke varetages, vil det også kunne være til

hinder for udpegningen.

Det foreslås i

stk. 4,

at ministeren for byer og landdistrikter

kan tillægge regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkning

som kommuneplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i

lov om planlægning.

Det vil betyde, at regler fastsat i bekendtgørelsen kan få

samme retlige status som kommuneplanlægning vedtaget

efter planlovens kapitel 4.

Det vil medføre, at reglerne i bekendtgørelsen om udpeg-

ning af en energipark fastlægger en direkte bindende, ret-

lig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning, som

var det en kommuneplan, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Det vil desuden medføre, at hvis et lokalplanpligtigt projekt

er i overensstemmelse med reglerne, påhviler det kommu-

nalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan og

derefter at fremme sagen mest muligt, som var det en kom-

muneplan, jf. planlovens § 13, stk. 3. Kommunalbestyrelsen

vil ikke kunne beslutte at ændre den statslige udpegning

som energipark ved en senere ændring af kommuneplanen,

jf. den foreslåede § 18, nr. 1.

Det vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen skal

virke for gennemførelse af reglerne, som var det en kommu-

neplan, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lov-

givningen, jf. planlovens § 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen

skal således i den faktiske virksomhed og i administratio-

nen af lovgivningen arbejde for, at reglerne omsættes til

virkelighed. Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsen skal

vurdere såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne

dispositioner som bygherre m.m. i relation til reglerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at ministeren for byer og landdistrikter

ved offentlig digital annoncering indkalder forslag til area-

ler, der kan udpeges som energipark, jf. § 3, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge rammerne for

annonceringsrunder, der igangsættes efter lovens ikrafttræ-

den. Det forventes umiddelbart, at ministeren vil indkalde

forslag til arealer i sidste halvdel af 2024 og igen i 2025.

Bestemmelsen vil forpligte ministeren for byer og landdi-

strikter til ved offentlig annoncering at indkalde forslag til

yderligere arealer, der kan udpeges som energipark. Indkal-

delsen vil ske ved offentlig annoncering på en hjemmeside

under By- Land- og Kirkeministeriets ressortområde, for-

venteligt på Planinfo.dk.

Forslag, der indgives i overensstemmelse med lovens regler

og eventuelle regler herom fastsat i medfør af loven, vil

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

blive vurderet i forhold til lovens betingelser og øvrige rele-

vante hensyn. Forslag vil således i relevant omfang blive

vurderet i forhold til bl.a. nationale interesser og i dialog

med den pågældende kommunalbestyrelse. Det vil være til-

fældet, uanset om forslaget er indgivet af kommunalbesty-

relsen eller af en potentiel opstiller m.v. Ministeren for byer

og landdistrikter vil som led i den indledende behandling af

indmeldte forslag belyse arealernes anvendelses- og beskyt-

telsesinteresser, herunder med inddragelse af den stedlige

kommune og andre statslige myndigheder. Ministeren vil

endvidere efter det foreslåede § 4, stk. 4, kunne fastsætte

nærmere regler om bl.a. krav til forslagets indhold, herunder

om en redegørelse for disse forhold. Ministeren vil desuden

med hjemmel i den foreslåede § 15 kunne pålægge den

stedlige kommune at tilvejebringe oplysninger til brug for

udpegningen som energipark.

De foreslåede regler vil ikke kunne medføre et retskrav på at

få udpeget det foreslåede areal som energipark. Det gælder

uanset, at de fastsatte nødvendige betingelser for udpegning,

jf. den foreslåede § 3, stk. 1, er opfyldte.

Det foreslås i

stk. 2,

at et forslag skal indeholde en klar af-

grænsning af det foreslåede areal samt en redegørelse for, at

arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg

eller en blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på

minimum 100 GWh, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, eller at tilknyttede

anlæg ønskes placeret ved landanlæg til havvindmøllepar-

ker, jf. § 3, stk. 2.

Der vil være tale om krav, der skal være opfyldt, for at

ministeren kan vurdere det foreslåede areal.

Kravet om klar afgrænsning vil betyde, at et forslag skal

indeholde en klar afgrænsning af det areal, der foreslås ud-

peget efter de foreslåede regler. Afgrænsningen vil skulle

angives med henvisning til kortmateriale i ansøgningen. Det

vil f.eks. ikke være tilstrækkeligt at angive, at der inden

for et større område ønskes udpeget en energipark på et

ubestemt areal.

Kravet vil ikke være til hinder for, at der under behand-

lingen af et forslag kan foretages justeringer af afgrænsnin-

gen. Det vil være muligt for ministeren for byer og land-

distrikter både at indskrænke og udvide afgrænsningen af

arealet set i forhold til det foreslåede areal. F.eks. vil det

kunne vise sig nødvendigt at indskrænke arealet for at sikre,

at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegnin-

gen, og vise sig hensigtsmæssigt at udvide arealet under

hensyn til nærmere undersøgelser af de lokale forhold. Ud-

pegningen vil i alle tilfælde forudsætte tilslutning fra kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor energiparken vil væ-

re beliggende.

For en beskrivelse af krav til oplysninger om den forventede

elproduktion henvises til forslagets bemærkninger til § 3,

stk. 1, nr. 1.

Med

stk. 3

foreslås det, at et forslag, der indsendes af kom-

munalbestyrelsen, og som forudsætter en undtagelse fra § 11

a, stk. 8, i lov om planlægning, jf. den foreslåede § 10, til-

lige skal indeholde en redegørelse for den særlige planlæg-

ningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen

i energiparken.

For en beskrivelse af kravet om en særlig planlægningsmæs-

sig eller funktionel begrundelse henvises til pkt. 3.2.1.2.3

i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkninger

til § 10.

For forslag, der indgives af andre end kommunalbestyrelsen,

vil kommunalbestyrelsens holdning til en fravigelse af plan-

lovens § 11 a, stk. 8, og den særlige planlægningsmæssige

eller funktionelle begrundelse skulle afklares i dialog med

kommunalbestyrelsen, eventuelt efter pålæg om at tilveje-

bringe oplysningerne, jf. den foreslåede § 15.

Under behandlingen af et foreslået areal vil oplysninger og

vurderinger i nødvendigt omfang også i øvrigt blive supple-

ret med inddragelse af bl.a. relevante ministerier og andre

relevante myndigheder m.v.

Det foreslås i

§ 4, stk. 4,

at ministeren for byer og landdi-

strikter kan fastsætte nærmere regler om indsendelse af for-

slag efter stk. 1, herunder om frist for indsendelse af forslag,

om krav til forslags indhold og form, og om at forslag skal

indsendes digitalt.

Ministeren vil med den foreslåede bestemmelse blive be-

myndiget til bl.a. at fastsætte mere præcise krav til oplys-

ningerne i et forslag, f.eks. om at forslaget skal indeholde

nærmere bestemte typer af oplysninger om anvendelses- og

beskyttelsesinteresser, og krav til frist og form for indsen-

delsen af forslag, f.eks. at forslag skal indgives ved anven-

delse af en bestemt skabelon eller et bestemt kortgrundlag.

Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse

kunne fastsætte regler om, at forslag skal indsendes digi-

talt. Et krav om digital kommunikation vil kunne omfatte

alle, der ønsker at indsende forslag, herunder virksomheder.

Et krav om digital kommunikation vil være en fravigelse af

det almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der

er formfrihed for virksomheder og borgere, når de henven-

der sig til offentlige myndigheder.

Et krav om, at forslag skal indsendes ved digital kommuni-

kation, vil indebære, at indmeldelse af forslag som det klare

udgangspunkt ikke vil kunne anses for behørigt modtaget,

hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digita-

le måde. I sådanne tilfælde følger det af den almindelige

vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, at den på-

gældende myndighed vejleder om reglerne på området, her-

under om pligten til digital kommunikation. Kun hvis der,

f.eks. inden for en fastsat frist, ikke er rettet op på de mang-

ler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på,

kan henvendelsen blive afvist eller oplysningerne anset for

ikke at være modtaget.

Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil der kunne fastsæt-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

tes regler om undtagelse fra pligten til digital kommunika-

tion. Ministeren forudsættes i forbindelse med fastsættelse

af regler om obligatorisk digital kommunikation tillige at

fastsætte regler om, at visse grupper af personer eller virk-

somheder undtagelsesvist ikke skal være omfattet af kravet

om, at forslag til udpegninger skal indsendes digitalt.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 4, stk. 4, forventes an-

vendt, hvis der på grundlag af de første erfaringer med ind-

meldte arealer til mulige energiparker viser sig behov for et

mere præcist og velafgrænset grundlag for behandlingen af

forslag i senere runder.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at før udpegning af et areal som energi-

park i medfør af § 3, stk. 1, skal et forslag om udpegning

offentliggøres digitalt.

Det vil betyde, at der gælder en pligt til forudgående at

offentliggøre et forslag om udpegning af en energipark i

form af et udkast til bekendtgørelse.

Offentliggørelse efter stk. 1 forventes at ske ved offentliggø-

relse på Høringsportalen. Som supplement til den påkræve-

de offentliggørelse kan forslaget offentliggøres andre steder,

f.eks. på Planinfo og Plandata.dk.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for byer og landdistrikter

fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af be-

mærkninger til forslaget.

Det vil betyde, at der vil blive fastsat en høringsfrist på

mindst 8 uger beregnet fra offentliggørelsen af forslaget. Det

vil i alle tilfælde skulle sikres, at offentligheden får en pas-

sende frist til at udtale sig om forslaget til udpegning. En

høringsfrist på 8 uger vurderes i almindelighed at være pas-

sende.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen og regionsrå-

det skal gives lejlighed til at udtale sig, inden forslag om

udpegning af en energipark offentliggøres efter § 5, stk. 1.

Bestemmelsen vil sikre, at kommunalbestyrelsen og regi-

onsrådet i alle tilfælde er inddraget forud for en offentlig-

gørelse efter § 5, stk. 1, af et forslag om udpegning af et

areal i henholdsvis kommunen og regionen, samt at myndig-

hederne har haft lejlighed til at afgive en skriftlig udtalelse

om den mulige energipark, inden forslaget om udpegning

offentliggøres.

Med en sådan udtalelse vil kommunalbestyrelsen bl.a. kun-

ne tilkendegive, om kommunalbestyrelsen aktuelt kan anbe-

fale udpegningen af arealet og kunne fremhæve oplysninger

og vurderinger, som efter kommunalbestyrelsens opfattelse

er væsentlige i den sammenhæng. Bestemmelsen vil der-

imod ikke medføre et krav om, at kommunalbestyrelsen

meddeler sin endelige tilslutning til udpegningen af et areal

forud for den offentlige høring.

Bestemmelsen vil få begrænset selvstændig betydning for

berørte kommunalbestyrelser, da de under alle omstændig-

heder vil skulle inddrages tidligt i behandlingen af forslag

til udpegning af arealer i de pågældende kommuner, herun-

der for en afklaring af kommunalbestyrelsens holdning til

og vurdering af et muligt forslag om udpegning som energi-

park. Den foreslåede bestemmelse har således til formål at

lovfæste en tidlig inddragelse af kommunalbestyrelsen.

Regionsrådet vil i forbindelse med høringen bl.a. kunne til-

kendegive, om regionsrådet kan anbefale udpegningen af

arealet og kunne fremhæve oplysninger og vurderinger, som

efter regionsrådets opfattelse er væsentlige i den sammen-

hæng. Det vil navnlig kunne dreje sig om mulighed for

sameksistens af en energipark og råstofinteresser på det på-

gældende areal og evt. om en afvejning af råstofinteressen

i forhold til interessen i opstilling af VE-anlæg m.v. på area-

let. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets

§ 3.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at hvis der efter udløbet af fristen fastsat

efter § 5, stk. 2, foretages væsentlige ændringer af forslaget

om udpegning, skal der foretages ny offentliggørelse, jf. § 5,

stk. 1.

Det vil betyde, at der skal gennemføres en ny offentlig hø-

ring, hvis udkastet til bekendtgørelse om udpegning af en

energipark ændres væsentligt efter den offentlige høring i

medfør af § 5.

Udgangspunkt for vurderingen af, om der er tale om væ-

sentlige ændringer, vil være, om ændringen i væsentligt

omfang vil give mulighed for andre typer af anlæg eller

for anlæg med en anden beliggenhed eller størrelse. Der vil

som udgangspunkt være tale om en væsentlig ændring, hvis

afgrænsningen af energiparken udvides med større arealer,

eller med arealer, der på grund af deres karakter i øvrigt er

egnede til at rejse nye spørgsmål om forholdet til anvendel-

ses- eller beskyttelsesinteresser. Der vil som udgangspunkt

også være tale om en væsentlig ændring, hvis udpegningen

ændres til at omfatte opstilling med vindmøller på arealer,

hvor der efter det tidligere forslag kun ville være mulighed

for solcelleanlæg eller kun mulighed for solcelleanlæg i

kombination med væsentligt lavere vindmøller. Det vil som

udgangspunkt ligeledes være en væsentlig ændring, hvis

udpegningen ændres til at omfatte tilknyttede anlæg med

mulighed for etablering af f.eks. større PtX-anlæg eller an-

den erhvervsmæssig bebyggelse. Det vil i den sammenhæng

også kunne have betydning, at erhvervsmæssig bebyggelse

vil kunne medføre ændrede trafikale forhold i området.

Den foreslåede bestemmelse vil supplere og ikke ændre ved

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

eventuelle krav om inddragelse og høring efter anden lov-

givning.

Det foreslås i

stk. 2,

at ministeren for byer og landdistrikter

fastsætter en passende frist for fremsættelse af bemærknin-

ger til det ændrede forslag, dog mindst 4 uger.

Det vil betyde, at der vil blive fastsat en høringsfrist på

mindst 4 uger beregnet fra offentliggørelsen af det ændrede

forslag.

Høringsfristen for en ændret bekendtgørelse kan således

fastsættes til 4 uger og dermed være kortere end høringsfri-

sten for det oprindelige udkast. Det vil i alle tilfælde skulle

sikres, at offentligheden får en passende frist til at udtale sig

om den foreslåede ændring. Hvis ændringen er så omfatten-

de, at det må sidestilles med et nyt forslag om udpegning af

en energipark, bør der ske ny offentliggørelse af det ændrede

forslag med en frist for bemærkninger på mindst 8 uger.

Til § 8

Det foreslås i

§ 8,

at ministeren for byer og landdistrikter

kun kan foretage ændringer af og ophæve regler fastsat i

medfør § 3, stk. 1, med inddragelse af relevante ministre

og stiftsøvrigheden, jf. § 3, stk. 3, og efter forudgående

offentliggørelse, jf. § 5.

Det vil betyde, at ændringer af reglerne for en udpeget ener-

gipark i alle tilfælde vil skulle ske efter inddragelse af an-

dre ministre og stiftsøvrigheden og efter samme procedurer

for offentliggørelse som udpegningen af energiparken. Den

foreslåede bestemmelse vil også omfatte en senere ophævel-

se af bekendtgørelsen om udpegningen af en energipark.

Ændring af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-

park vil f.eks. kunne være relevant, hvis der viser sig behov

for at udlægge et større areal til opstilling af vindmøller

eller solcelleanlæg, end der er omfattet af den oprindelige

udpegning eller viser sig behov for at ændre de fastsatte

rammer for anlæg i energiparken. Det vil også kunne væ-

re relevant, hvis der efterfølgende viser sig behov for at

ændre den udpegede energipark for at fravige planlovens

byvækstregler, jf. lovforslagets § 10, f.eks. med henblik på

kommunal planlægning for PtX-anlæg.

Ophævelse af en bekendtgørelse om udpegning af en energi-

park forventes navnlig at kunne blive relevant, hvis det viser

sig, at en udpeget energipark ikke vil blive realiseret, eller

hvis der i en realiseret energipark ikke længere er behov for

arealet til hverken solceller eller vindmøller.

For en nærmere beskrivelse af konsekvenser ved en ophæ-

velse henvises til pkt. 3.1.3.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 9

Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder en række regler, der

begrænser kommunernes mulighed for planlægning i kyst-

nærhedszonen. Det drejer sig bl.a. om planlovens § 5 b, stk.

1, nr. 1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må inddrages

nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, så-

fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for kystnær lokalisering.

Som eksempel på en planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse nævnes i bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 6513, planlæg-

ning for anlæg til søværts transport, udøvelse af fiskerier-

hvervet, eller anlæg som af hensyn til kølevand, vindforhold

o.l. har behov for kystnær beliggenhed. Det kan endvidere

dreje sig om boligers lokalisering i forhold til infrastruktur

og servicefunktioner, allerede foretagne investeringer i in-

frastruktur og byvækst ind i landet, når den vil komme i

konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.

Særligt i forhold til vindmøller fremgår det af vejledning

nr. 9317 af 26. januar 2022 om planlægning for og tilladel-

se til opstilling af vindmøller, at opstilling af vindmøller

i kystnærhedszonen vil kræve en vurdering af alternative

placeringsmuligheder uden for disse områder. Såfremt reel-

le alternative placeringsmuligheder uden for et beskyttet

område ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde kommunens

målsætning for udbygning med f.eks. vindmøller og vedva-

rende energi, eller hvis andre beskyttelseshensyn forhindrer

udnyttelse af de alternative områder, kan dette hensyn indgå

i den samlede planlægningsmæssige begrundelse for place-

ring af vindmøllerne. Vindforhold kan endvidere udgøre den

fornødne funktionelle begrundelse. Hovedprincippet er dog,

at der altid forudsættes en nærmere afvejning af vindmøller

over for natur- og landskabsinteresser i det sårbare kystland-

skab.

Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsi-

gelse over for kommuneplanforslag eller ændringer til en

kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationa-

le interesser vedrørende bl.a. kulturarvs- og landskabsbeva-

relse, medmindre forholdet er af underordnet betydning, jf.

planlovens § 29. Det er bl.a. en national interesse at bevare

de åbne kystlandskaber, og der vil skulle gøres indsigelse

mod kommuneplanforslag, der ikke er i overensstemmelse

med regler for planlægning i kystnærhedszonen, herunder at

der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges

for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-

ring, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr.

21, indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnær-

hedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5

a, stk. 1, og § 5 b. Retningslinjerne er bindende for den

kommunale planlægning.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr.

11, ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger,

herunder om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen,

herunder udviklingsområder og større sammenhængende na-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

turområder (Grønt Danmarkskort), og de tilgrænsende vand-

områder. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende

og planlagte forhold i kystnærhedszonen og udviklingsom-

råder vises, herunder hvilke områder der friholdes for be-

byggelse, jf. planlovens § 11 e, stk. 2.

Det foreslås i

§ 9,

at 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning

ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en

energipark.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kravet om, at

der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges

for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalise-

ring, der følger af § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning,

ikke finder anvendelse ved planlægning til realisering af en

energipark.

Det vil medføre, at selvom et areal, der er beliggende i kyst-

nærhedszonen, udpeges til energipark, så vil efterfølgende

planlægning i form af kommuneplan og lokalplan med hen-

blik på realisering af energiparken ikke være omfattet af

planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det vil derfor ikke være et

krav for den efterfølgende planlægning for arealer i energi-

parken, at der er en særlig planlægningsmæssig eller funk-

tionel begrundelse for kystnær lokalisering, når der planlæg-

ges for VE-anlæg og tilknyttede anlæg inden for de rammer,

der følger af udpegningen.

Ministeren for byer og landdistrikter vil som konsekvens

heraf ikke i medfør af planlovens § 29 kunne gøre indsigelse

mod et forslag til kommune- eller lokalplan, der skal reali-

sere en udpeget energipark med henvisning til, at forslaget

ikke er i overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr.

Det vil være en forudsætning herfor, at forslaget skal realise-

re en udpeget energipark, hvilket vil sige, at forslaget skal

muliggøre etablering af vindmøller eller solcelleanlæg samt

evt. tilknyttede anlæg inden for de rammer, der vil følge af

udpegningen.

Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen op-

hæves for det område, der udpeges som energipark, men

alene, at der i forbindelse med planlægning til realisering

af energiparken ikke stilles krav om en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse, der følger af planlo-

vens § 5 b, stk. 1, nr. 1. De øvrige bestemmelser efter § 5 b,

stk. 1, vil fortsat gælde, men det bemærkes, at det forhold, at

et område er udpeget som energipark, i sig selv vil medføre

en reservation af arealet og dermed visse begrænsninger i

den kommunale planlægning. Der henvises herved til pkt.

3.1. i lovforlagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, skal kommuneplanen

indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner

og sommerhusområder.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 3720, at

der ved afgrænsningen skal tages hensyn til de øvrige inte-

resser, der er i området, og at der må lægges vægt på en

hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i f.eks. trafik-

og serviceforsyning, samt at al fremtidig byvækst – både

erhvervs- og boligområder m.m. – bør placeres i byzone i

eksisterende byer eller i direkte tilknytning hertil.

Efter planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, kan kommunalbesty-

relsen dels omfordele allerede udlagte arealer til byvækst

og dels udlægge nye arealer til byzoner for at dække det

forventede behov for byvækst i en periode på 12 år.

Det er dog en betingelse for udlæg af et nyt areal til byzone,

at det placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæs-

sig bebyggelse i byzone, jf. planlovens § 11 a, stk. 8.

Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset planlovens

§ 11 a, stk. 8, efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse

i særlige tilfælde meddele tilladelse til planlægning for et

afgrænset areal til byzone, jf. lovens § 11 a, stk. 9.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at det er

hensigten, at muligheden for at fravige stk. 8 kun skal ud-

nyttes i helt særlige tilfælde, hvor der er væsentlige planlæg-

ningsmæssige begrundelser for afvigelser fra hovedreglen,

eller hvor denne giver utilsigtede begrænsninger for en kom-

munes udviklingsmuligheder, jf. Folketingstidende 2016-17,

tillæg A, L 121 som fremsat, side 68.

Ministeren kan efter planlovens § 11 a, stk. 11, i særlige

tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national

interesse, fastsætte regler efter planlovens § 3, stk. 1 og stk.

2, 1. pkt., der fraviger § 11 a, stk. 6-8, for et afgrænset areal.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 68, følger det, at

bestemmelsen tænkes anvendt, når undtagelsen er begrundet

i landsplanmæssige hensyn. Der kan efter bemærkningerne

f.eks. i særlige situationer være brug for at have adgang

til de rette arealer for, at nye internationale investeringer

kan placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil

staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få

det planmæssige grundlag på plads ved anvendelse af lands-

plandirektiver.

Det foreslås med

§ 10,

at ministeren for byer og landdistrik-

ter i forbindelse med udpegning af en energipark, jf. § 3,

stk. 1, hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funk-

tionel begrundelse for placering af tilknyttede anlæg i en

energipark, kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8, i lov

om planlægning ikke finder anvendelse ved planlægning for

tilknyttede anlæg.

Bestemmelserne vil indebære, at kommunalbestyrelsen ved

planlægning for et konkret projekt om etablering af tilknyt-

tede anlæg i en energipark, i det omfang det måtte være

besluttet i forbindelse med ministerens udpegning af arealet,

ikke vil være begrænset af, at anlæggene ikke kan planlæg-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

ges placeret i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig

bebyggelse, selvom de tilknyttede anlæg er af en karakter og

omfang, der gør dem til et egentligt erhvervsområde.

Det foreslås, at der vil kunne gøres undtagelse fra planlo-

vens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-

anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark,

hvor der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for placeringen.

Et PtX-anlæg er en teknisk installation, som anvender elek-

tricitet til produktion af brint på grundlag af elektrolyse, og

eventuelt konverterer den producerede brint til brændstoffer,

kemikalier eller andre materialer. PtX-anlæg er derfor også

afhængige af strøm, og de vil derfor ofte være samtænkt

med opstilling af vindmøller og solcelleanlæg – herunder i

en energipark. Der vil derfor også i al almindelighed være

en funktionel begrundelse for placering af PtX-anlæg i en

energipark.

En funktionel begrundelse for placering af anden erhvervs-

mæssig bebyggelse i en energipark fremfor i det eksister-

ende erhvervsområde vil kunne være, at virksomhederne

kan udnytte de specifikke muligheder og infrastruktur, der

eksisterer i energiparken. Det vil f.eks. kunne være en am-

bition om udvikling af erhvervsområder, hvor produktions-

virksomheder vil have gavn af at koble sig op på strøm

fra et VE-anlæg eller kan udnytte overskudsprodukter fra

et PtX-anlæg og på den måde indgå i en forsynings- eller

proceskæde sammen med vindmøller eller solcelleanlæg i

en energipark. Derved vil kommunen kunne skabe rammer-

ne for industrielle symbioser og grønne synergier, hvor en

virksomheds restprodukt bliver til ressourcer i en anden

virksomhed, som ikke vil være muligt uden samplacering

med VE, PtX-anlæg og andet erhverv i energiparken. F.eks.

vil produktionsvirksomheder inden for life science sektoren

kunne anvende tryksat ilt, som er en rest fra PtX-produktion.

En særlig planlægningsmæssig begrundelse for placering

af tilknyttede anlæg i en energipark vil f.eks. kunne være

den erhvervsmæssige bebyggelses karakter og fordelagtige

placering i forhold til eksisterende eller ny infrastruktur

m.v. ved energiparken. Ved vurderingen af, om der er en

særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan der også læg-

ges vægt på karakteren af de virksomheder, der ønskes mu-

liggjort i energiparken. Der forventes ikke udlagt arealer

til erhvervsmæssig bebyggelse begrundet i ønsket om detail-

handel og liberale serviceerhverv i en energipark. En særlig

planlægningsmæssig begrundelse vil også kunne bero på

begrænset mulighed for at udvide i tilknytning til eksister-

ende arealer i byzone, eller at tilgængelige arealer i øvrigt

ikke er egnede til den ønskede erhvervsudvikling eller det

ønskede erhvervsformål. En fravigelse efter den foreslåede

bestemmelse vil således også kunne foretages, selvom der

er tilgængelige byzonearealer andre steder i den stedlige

kommune.

Udgangspunktet for vurderingen vil være kommunens rede-

gørelse for disse forhold. Hvis kommunen har redegjort for

den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrun-

delse, vil det således være udgangspunktet, at en ønsket

fravigelse fra planlovens § 11 a, stk. 8, kan imødekommes.

Ministeren for byer og landdistrikter vil i forbindelse med

udpegningen af energiparken kunne fastsætte, at det er hele

eller angivne dele af det areal, som energiparken dækker,

der omfattes af undtagelsen. Undtagelsen vil også kunne

begrænses til f.eks. kun at omfatte PtX-anlæg, hvis der f.eks.

ikke vurderes at være en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse for placeringen af anden erhvervs-

mæssig bebyggelse i energiparken.

Det forhold, at en kommune som følge af den foreslåede

§ 10 vil få mulighed for at overføre et areal til byzone

inden for en energipark vil ikke betyde, at der i tilknytning

til bebyggelse på det pågældende areal kan udlægges nye

arealer til byzone som værende i tilknytning til arealet i

energiparken.

Til § 11

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at ministeren for byer og landdi-

strikter, miljøministeren, og kulturministeren kan bemyndi-

ge statslig myndighed, der er oprettet under det pågældende

ministerium til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren.

Bestemmelsen vedrører ministrenes mulighed for at delege-

re deres beføjelser efter loven til en under ministeriet opret-

tet statslig myndighed. Det omfatter også beføjelser til at

udnytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er tillagt mini-

steren til at fastsætte regler.

Det er hensigten, at ministeren for byer og landdistrikter

vil delegere visse beføjelser efter loven til Plan- og Landdi-

striktsstyrelsen, at miljøministeren vil delegere sine beføjel-

ser efter loven til Miljøstyrelsen, og at kulturministeren vil

delegere sine beføjelser efter loven til Slots- og Kulturstyrel-

sen.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at delegere

kompetencen til at overtage kommunalbestyrelsen beføjelser

i medfør af de foreslåede §§ 12-14.

Til § 12

Efter § 3, stk. 5, i lov om planlægning kan ministeren for

byer og landdistrikter i særlige tilfælde beslutte at overta-

ge kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der

berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har

større betydning.

Bestemmelsen vedrører ministeren for byer og landdistrik-

ters mulighed for at gøre brug af call in og dermed overtage

de beføjelser, som kommunalbestyrelserne er tillagt efter

planloven. Ministeren kan gøre brug af beføjelsen i sager,

der enten berører andre myndigheders opgaver eller i sager,

der har større betydning.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udtrykket ”berører andre myndigheders lovbestemte opga-

ver” omfatter efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1990-91, tillæg A, spalte 1773, alle opga-

ver inden for en myndigheds kompetence.

Ministerens kompetence til at overtage sager af større betyd-

ning indebærer, jf. bemærkningerne til et ændringsforslag til

ovenstående lovforslag, at ministerens bemyndigelse alene

tænkes udnyttet undtagelsesvis, når væsentlige overordnede

interesser tilsiger det.

Ministeren kan med hjemmel i bestemmelsen overtage kom-

munalbestyrelsens kompetence til at træffe afgørelser i kon-

krete sager – f.eks. om tilladelse efter § 35 i lov om planlæg-

ning. Ministeren kan også overtage kommunalbestyrelsens

kompetence til at udarbejde konkrete planer. Beføjelsen kan

også benyttes i forhold til igangværende planlægningspro-

cesser med den virkning, at et offentliggjort planforslag

ikke kan vedtages endeligt. Der henvises herved i øvrigt

til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

1990-91, tillæg A, spalte 1773.

Det foreslås med

§ 12,

at ministeren for byer og landdistrik-

ter efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i

særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrel-

sens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrø-

rer eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,

solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call

in i planlovens § 3, stk. 5, og den vil indebære en udvidet

adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant for

realisering af en udpeget energipark.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til

call in ikke være begrænset til sager, der har større betyd-

ning. Det vil betyde, at ministeren med hjemmel i bestem-

melsen vil kunne overtage kommunalbestyrelsens kompe-

tence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning

for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede

anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil på samme måde som call in bestemmel-

sen i planlovens § 3, stk. 5, i princippet kunne omfatte både

kommunalbestyrelsens kompetence til at træffe konkrete af-

gørelser efter lov om planlægning og kommunalbestyrelsen

kompetence til at udarbejde og vedtage planlægning. Mi-

nisteren vil med hjemmel i bestemmelsen – ligeledes på

samme måde som den eksisterende bestemmelse i planlo-

vens § 3, stk. 5, – kunne overtage kommunalbestyrelsens

kompetence i en igangværende planlægningsproces. Call in

beføjelsen vil således ikke kunne bruges, hvis en plan er

endeligt vedtaget. Ministeren vil i et sådant tilfælde være

henvist til at søge planen ændret. Ministeren vil endvidere

kunne overtage kompetencen for en del af en sag og for en

afgrænset del af planlægningsprocessen.

Ministerens beslutning om call in af en beføjelse til at træf-

fe en afgørelse eller vedtage en plan vil ikke indebære, at

ministeren også overtager opgaven med at føre tilsyn med

efterfølgende overholdelse af den pågældende afgørelse el-

ler plan, medmindre dette måtte følge af beslutningen om

call in.

Beføjelsen vil være begrænset til sager, der vedrører eller

i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-

anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker. Dette indebærer

ikke, at kompetencen kun omfatter afgørelser og planer, der

geografisk er afgrænset til en udpeget energipark. Beføjel-

sen vil således også kunne anvendes i forhold til sager, der

er lokaliseret helt eller delvis uden for en udpeget energi-

park. Det kan f.eks. være tilfældet for planlægning, der skal

udarbejdes forud for opstilling af et VE-anlæg, der delvis er

beliggende uden for en energipark.

Beføjelsen vil ikke være begrænset til sager, der vedrører

selve opstillingen af vindmøller, solceller og tilknyttede an-

læg. Beføjelsen vil også kunne anvendes i forhold til kom-

munalbestyrelsens beføjelser i sager, der har betydning for

opstilling af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg

i energiparker, og sager, der vedrører forhold, der er nødven-

dige for anlæggene i energiparken. Det vil f.eks. kunne være

sager om anlæg af nødvendig infrastruktur til anlæg i en

udpeget energipark.

Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

efter anmodning kunne beslutte at overtage en kommunal-

bestyrelses kompetence efter planloven, hvis det efter drøf-

telse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i

tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme sagen

om opstilling af VE m.v. i en udpeget energipark. Det vil i

en sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren

for byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil

føre til en hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte

projekt.

Ministeren vil i særlige tilfælde også kunne overtage kom-

munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en

sådan sammenhæng være en forudsætning, at ministeren for

byer og landdistrikter vurderer, at brug af call in vil bidrage

væsentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som

er udpeget af ministeren med kommunalbestyrelsens tilslut-

ning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor kommunen efter

udpegningen af en energipark, ikke kan sikre den nødvendi-

ge fremdrift af myndighedsbehandlingen af et projekteret

anlæg – f.eks. på grund af andre store projekter i kommu-

nen, men hvor kommunen alligevel ikke selv anmoder mini-

steren om at overtage opgaven.

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-

tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-

relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-

stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt

via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i

den foreslåede § 16.

Til § 13

Kommunalbestyrelsen er efter miljøvurderingslovens § 17,

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

stk. 1, som udgangspunkt myndighed for behandling af sag-

er vedrørende projekter på land, der er omfattet af lovens

bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter

omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller

placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på

miljøet. Miljøvurderingsloven og regler udstedt i medfør

heraf fastsætter dog en række undtagelser hertil. Det følger

således bl.a. af § 3 i bekendtgørelse nr. 806 af 14. juni 2023

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkre-

te projekter, at Miljøstyrelsen varetager kommunalbestyrel-

sens opgaver og beføjelser efter loven for en række projek-

ter. Dette omfatter f.eks. projekter, hvor staten er bygherre,

projekter hvor Energinet er bygherre samt infrastrukturan-

læg, der i deres udstrækning berører mere end to kommu-

ner, dog ikke kystbeskyttelsesprojekter. Derudover varetager

Miljøstyrelsen også bl.a. kommunalbestyrelsens opgaver og

beføjelser for hele projektet i sager, hvor godkendelseskom-

petencen for hele eller hovedparten af det samlede projekt

efter § 40 i lov om miljøbeskyttelse er henlagt til Miljøsty-

relsen.

Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 5, kan miljøministe-

ren i særlige tilfælde beslutte at overtage kommunalbesty-

relsers opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven i

sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opga-

ver eller har større betydning. Ifølge bemærkningerne kan

grundlaget for at foretage en call in i en konkret sag være,

at en afgørelse vil have konsekvenser ud over den enkelte

kommunegrænse eller er af national eller international be-

tydning. Det fremgår derudover, at beslutning om at overta-

ge kompetencen som udgangspunkt skal træffes, før der er

truffet afgørelse i sagen, samt at beslutning om at overtage

kompetencen er ikke en afgørelse, der kan påklages, jf. Fol-

ketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 147 som fremsat, side

112.

Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, kan miljøministe-

ren beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser

efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbe-

stemte opgaver eller har større betydning. Det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at ministeren kan overtage

afgørelser af mere vidtrækkende betydning, f.eks. hvor en

afgørelse har konsekvenser ud over den enkelte kommunes

grænser, eller er af national eller international betydning, jf.

Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1492.

Miljøministeren kan ligeledes efter miljøbeskyttelseslovens

§ 82, stk. 1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens be-

føjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders

lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Det foreslås med

§ 13,

at miljøministeren efter anmodning

og i øvrigt i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kom-

munalbestyrelsens beføjelser efter lov om naturbeskyttelse,

lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM) i sager, der

vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vind-

møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere de eksisterende adgange til call

in i henholdsvis naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 1, miljø-

beskyttelseslovens § 82, stk. 1, og miljøvurderingslovens

§ 17, stk. 5, og den vil indebære en udvidet adgang til at

gøre brug af call in, når det er relevant for realisering af en

udpeget energipark. Der vil således kunne være projekter,

som både er omfattet af bestemmelsen om call in i denne

lov og bestemmelserne om call in i naturbeskyttelsesloven,

miljøbeskyttelsesloven og miljøvurderingsloven.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til

call in i sager efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-

sesloven og miljøvurderingsloven ikke være begrænset til

sager, der har større betydning. Med hjemmel i bestemmel-

sen vil ministeren således kunne overtage kommunalbesty-

relsens kompetence i alle sager, der vedrører eller i øvrigt er

af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller

tilknyttede anlæg i energiparker.

Med sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for

opstillingen af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede

anlæg sigtes til enhver administrativ sag, som kan have

betydning for opstillingen af disse anlæg i energiparkerne.

Bestemmelsen vil bl.a. omfatte kommunalbestyrelsens kom-

petence til at træffe konkrete afgørelser efter lov om natur-

beskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), men anvendelsesområdet er ikke begrænset til kon-

krete afgørelser. Ministeren vil med bestemmelsen også

kunne overtage kompetencen for en del af en sag og for

en afgrænset del af processen. Ministeren kan kun træffe be-

slutning om call in i en igangværende sag og således inden,

der er truffet afgørelse i sagen af kommunalbestyrelsen.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-

ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses

kompetence efter lov om naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-

sesloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (VVM), hvis det efter drøftelse med

kommunalbestyrelsen vurderes, at denne ikke i tilstrække-

ligt omfang vil være i stand til at fremme sagen om opstil-

ling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energipark. Det vil i

en sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljømini-

steren vurderer, at brug af call in vil føre til en hurtigere

myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-

munalbestyrelsens kompetencer af egen drift. Det vil i en

sådan sammenhæng være en forudsætning, at miljøministe-

ren vurderer, at brug af call in vil bidrage væsentlig til at

fremme realiseringen af energiparken, som er udpeget af

ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbesty-

relsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor

kommunen efter udpegningen af en energipark, ikke kan

sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbehandlingen

af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre store

projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel ikke

selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-

tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-

relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-

stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt i

medfør af regler fastsat med hjemmel i den foreslåede § 16.

Ministerens beslutning om call in af en beføjelse efter na-

turbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven eller miljøvur-

deringsloven vil ikke indebære, at ministeren også overtager

opgaven med at føre tilsyn med efterfølgende overholdelse

af den pågældende afgørelse, medmindre dette følger ud-

trykkeligt af beslutningen om call in.

Til § 14

Kulturministeren kan i medfør af museumslovens § 29 l, stk.

1, beslutte at overtage kommunalbestyrelsens kompetence

til at træffe afgørelse om dispensation fra beskyttelsen af

sten- og jorddiger i sager, der berører andre myndigheders

opgaver eller har større betydning.

Det følger af museumslovens § 29 j, stk. 2, at kommunalbe-

styrelsen i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra bestem-

melsen i § 29 a, stk. 1.

I § 29 j, stk. 2, foreslås, jf. lovforslagets § 22, nr. 1, indsat

som 2. pkt., at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges

som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-

ker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29

a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller

tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for,

at energiparken kan realiseres.

Det foreslås i

§ 14,

at kulturministeren efter anmodning

fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan

beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter

museumslovens § 29 j, stk. 2, i sager, der vedrører eller i

øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelle-

anlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Bestemmelsen vil supplere den eksisterende adgang til call

in i museumslovens § 29 l, stk. 1, og den vil indebære en

udvidet adgang til at gøre brug af call in, når det er relevant

for realisering af en udpeget energipark.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministerens adgang til

call in ikke være begrænset til sager, der vedrører andre

myndigheders områder eller har større betydning. Det vil

betyde, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen vil kun-

ne overtage kommunalbestyrelsens kompetence i alle sager

efter museumslovens § 29 j, stk. 2, der vedrører eller i øvrigt

er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg

eller tilknyttede anlæg i energiparker.

Ministeren vil med hjemmel i bestemmelsen efter anmod-

ning kunne beslutte at overtage en kommunalbestyrelses

kompetence efter museumslovens § 29 j, stk. 2, hvis det

efter drøftelse med kommunalbestyrelsen vurderes, at denne

ikke i tilstrækkeligt omfang vil være i stand til at fremme

sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget energi-

park. Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning,

at kulturministeren vurderer, at brug af call in vil føre til en

hurtigere myndighedsbehandling af det ansøgte projekt.

Ministeren vil også i særlige tilfælde kunne overtage kom-

munalbestyrelsens kompetencer af egen drift.

Det vil i en sådan sammenhæng være en forudsætning, at

kulturministeren vurderer, at brug af call in vil bidrage væ-

sentlig til at fremme realiseringen af energiparken, som er

udpeget af ministeren for byer og landdistrikter med kom-

munalbestyrelsens tilslutning. Det kan f.eks. være i et tilfæl-

de, hvor kommunen efter udpegningen af en energipark,

ikke kan sikre den nødvendige fremdrift af myndighedsbe-

handlingen af et projekteret anlæg – f.eks. på grund af andre

store projekter i kommunen, men hvor kommunen alligevel

ikke selv anmoder ministeren om at overtage opgaven.

Ministeren vil ved vurderingen af, om beføjelsen skal over-

tages, kunne lægge vægt på oplysninger fra kommunalbesty-

relsen om status og fremdrift i behandling af sager om op-

stilling af VE-anlæg m.v. i energiparken, der er tilvejebragt

via Miljøministeriet i medfør af regler fastsat med hjemmel i

den foreslåede § 16.

Til § 15

Det foreslås i

§ 15,

at ministeren for byer og landdistrik-

ter kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe op-

lysninger til brug for udpegning af arealer som energiparker,

herunder for behandling af forslag til arealer, jf. § 4, stk. 1.

Med bestemmelsen vil ministeren for byer og landdistrikter

kunne pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplys-

ninger, der vurderes at være relevante for udpegning af

energiparker efter loven, herunder for vurderingen af forslag

til arealer, der kan udpeges som energipark. Ministeren vil

herunder kunne fastsætte en frist for tilvejebringelsen af

sådanne oplysninger.

De relevante oplysninger forventes generelt at blive tilveje-

bragt i dialog med kommunalbestyrelsen, bl.a. fordi der kun

vil blive udpeget energiparker, som kommunalbestyrelsen

har givet sin tilslutning til, og som dermed er i overensstem-

melse med kommunalbestyrelsens ønske om at fremme pro-

jektet.

Det forventes, at den foreslåede § 15 alene vil blive anvendt

undtagelsesvist, hvor der måtte vise sig behov for oplysnin-

ger, der ikke umiddelbart kan tilvejebringes i dialog med

kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen forventes således sær-

ligt at kunne være relevant ved behandlingen af forslag,

der ikke er indgivet af kommunalbestyrelsen, og hvor de

nødvendige oplysninger ikke har kunnet tilvejebringes på

anden måde.

Med bestemmelsen kan ministeren for byer- og landdistrik-

ter pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysnin-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

ger, herunder kommunalbestyrelsens vurderinger, om for-

hold, der varetages af kommunalbestyrelsen, og som gene-

relt må forventes at kunne tilvejebringes af kommunalbesty-

relsen uden et stort ressourceforbrug. Det vil f.eks. kunne

omhandle supplerende oplysninger om anvendelses- og be-

skyttelsesinteresser, der varetages af kommunalbestyrelsen,

eller kommunalbestyrelsens vurdering af planlægningsmæs-

sige forhold i relation til ønsker om at kunne muliggøre

PtX-anlæg eller anden erhvervsmæssig bebyggelse i energi-

parken.

Til nr. 2

Det følger af planlovens § 13, stk. 1, om det planretlige hie-

rarki, at lokalplaner ikke må stride mod bl.a. landsplandirek-

tiver, kommuneplaner samt nærmere bestemt planlægning

efter anden lovgivning.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, efter nr. 7 indsættes som

nyt nummer:

»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker,«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en lokalplan ikke må

stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om

statsligt udpegede energiparker.

Til nr. 3

Det følger af planlovens § 15, stk. 5, at en lokalplan kan

indeholde bestemmelse om undtagelser fra § 16, stk. 1, §

17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse,

jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse, som er

nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse.

Efter bestemmelsen kan en lokalplan indeholde én dispen-

sation eller flere dispensationer fra naturbeskyttelseslovens

bygge- og beskyttelseslinjer, når lokalplanernes bestemmel-

ser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt detaljerede og ud-

trykkeligt angiver og begrunder, hvilke dispensationer efter

naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 lokalplanen indeholder.

De dispensationer, som lokalplanen måtte indeholde, er en

afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 eller 2,

og en afgørelse om dispensation, der er indeholdt i en lokal-

plan, skal derfor også meddeles inden for de rammer, der

følger af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, og 2. Det

betyder, at der efter bestemmelsen kun kan gøres undtagelse

fra naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, § 17, stk. 1 og § 19,

og kun i særlige tilfælde fra lovens § 18, stk. 1.

Med lovforslagets § 19, nr. 3, foreslås indført et nyt stk. 3

i naturbeskyttelseslovens § 65, der regulerer kommunernes

adgang til at meddele dispensation fra naturbeskyttelseslo-

vens §§ 16-19 til etablering af vindmøller, solcelleanlæg

eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det er nødvendigt

for, at energiparken kan realiseres.

Det foreslås i planlovens

§ 15, stk. 5,

at ændre ”stk. 1 og 2”

til: ”stk. 1-3”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det af planlovens

§ 15, stk. 5, vil følge, at en lokalplan kan indeholde bestem-

melse om undtagelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk.

1, og § 19 i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1-3, i lov

om naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens

virkeliggørelse.

Den foreslåede ændring vil betyde, at lokalplaner også vil

kunne indeholde dispensationer fra naturbeskyttelseslovens

Til § 16

Det foreslås i

§ 16,

at miljøministeren kan fastsætte reg-

ler om pligt for kommunalbestyrelsen til at indberette og

ajourføre oplysninger om behandling af ansøgninger om eta-

blering af vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i

energiparker.

Med bemyndigelsen vil miljøministeren kunne fastsætte reg-

ler om, at kommunerne skal sende oplysninger om mile-

pæle for sagsbehandlingen af konkrete projekter om etable-

ring af anlæg i energiparkerne. Milepælene omfattet af en

eventuel indberetningspligt vil bl.a. kunne omfatte kommu-

nens igangsættelse af idéfase for lokalplan og miljøvurde-

ring, kommunens udarbejdelse af afgrænsningsrapport, byg-

herrens fremsendelse af miljøkonsekvensrapport, kommu-

nens bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten, kommu-

nens udarbejdelse af lokalplanforslag, kommunens offentli-

ge høring over udkast til hhv. lokalplanforslag, tilladelser

efter miljøvurderingsloven og miljøkonsekvensrapport, samt

kommunens endelige afgørelser om lokalplan og miljøvur-

dering.

Til § 17

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Til § 18

Til nr. 1

Det følger af planlovens § 11, stk. 4, om det planretlige

hierarki, at kommuneplaner ikke må stride mod bl.a. lands-

plandirektiver udstedt med hjemmel i planlovens § 3 samt

nærmere bestemt planlægning efter anden lovgivning.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 4, efter nr. 6 indsættes som

nyt nummer:

»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker,«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at en kommuneplan ikke

må stride mod regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om

statsligt udpegede energiparker.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

§§ 16-19, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 – altså

dispensationer, der meddeles til etablering af vindmøller,

solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i en energipark, når det

er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Forslaget vil – som det også er tilfældet med dispensationer

efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, der efter

gældende ret kan indeholdes i en lokalplan – ikke ændre

på, at en bestemmelse om undtagelse fra naturbeskyttelses-

lovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §§ 16-19, vil være

en afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, jf.

lovforslagets § 19, nr. 3.

Kommunalbestyrelsen vil fortsat bl.a. skulle sikre, at lokal-

planens bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkeligt

detaljerede til at opfylde de krav til indhold og begrundelse,

der ville gælde for undtagelser fra naturbeskyttelseslovens

§§ 16-19 uden for en lokalplan.

Den foreslåede ordning vil ikke give kommunalbestyrelsen

mulighed for at ophæve en bygge- eller beskyttelseslinje,

idet kompetencen hertil fortsat vil tilkomme miljøministeren

(Miljøstyrelsen), jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at underretningsreglerne i § 5 i be-

kendtgørelse nr. 1066 af 21. august 2018 om bygge- og be-

skyttelseslinjer (byggelinjebekendtgørelsen) også vil gælde

for dispensationer fra naturbeskyttelseslovens §§ 16-19, jf. §

65, stk. 3, der er indeholdt i en lokalplan.

Endvidere vil lokalplanens dispensationer i medfør af natur-

beskyttelseslovens § 65, stk. 3, kunne påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Endelig vil dispensationer efter naturbeskyttelseslovens §§

16-19, jf. § 65, stk. 3, bortfalde efter den almindelige frist

for bortfald på 3 år efter naturbeskyttelseslovens § 66, stk.

2, uanset om dispensationen meddeles i en lokalplan eller

særskilt.

Kommunalbestyrelsen vil kunne stille vilkår til en bestem-

melse om undtagelse (dispensation) fra naturbeskyttelseslo-

vens §§ 16-19 i lokalplanen, jf. § 65, stk. 3. Kommunalbe-

styrelsen vil herunder kunne stille vilkår om, at dispensatio-

nen skal have en kortere gyldighed end, hvad der fremgår af

naturbeskyttelsesloven.

Til nr. 4

Det følger af planlovens § 19, stk. 3, at en bestemmelse i

en lokalplan, som er fastlagt i overensstemmelse med regler

efter § 3, dvs. et landsplandirektiv, kun kan fraviges med

ministerens samtykke.

Beføjelsen til at samtykke til en dispensation er delegeret

til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i be-

kendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse

opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Det foreslås i

§ 19, stk. 3,

at ændre ”regler eller beslutning

efter § 3 eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en

aftale med en nationalparkfond eller en statslig, regional el-

ler kommunal myndighed” til: ”regler eller beslutning efter

§ 3, en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en

nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal

myndighed eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov

om statsligt udpegede energiparker”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3,

stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til

bestemmelsen.

Det vil betyde, at der ikke kan dispenseres fra en bestem-

melse i en lokalplan for en energipark, som er fastlagt i

overensstemmelse med en bekendtgørelse om udpegning til

energipark, uden ministerens samtykke.

Til nr. 5

Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer

og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag

til en kommuneplan eller et kommuneplantillæg, der ikke

er i overensstemmelse med bl.a. regler efter § 3, dvs. et

landsplandirektiv.

Beføjelsen til at gøre indsigelse efter § 29, stk. 1, er delege-

ret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 6,

i bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af

visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrel-

sen.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre: ”eller regler og

beslutninger efter § 3” til: ”, regler og beslutninger efter § 3

eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regler efter § 3,

stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker tilføjes til

bestemmelsen.

Det vil betyde, at ministeren også skal fremsætte indsigelse

over for et forslag til en kommuneplan eller et kommune-

plantillæg, der ikke er i overensstemmelse med regler i en

bekendtgørelse om udpegning til energipark.

Til § 19

Til nr. 1

Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er

nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1, gennemføre fredninger

af landarealer og ferske vande efter reglerne i lovens kapitel

6, jf. § 33, stk. 1.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået

eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil

stride mod fredningens formål, jf. § 50, stk. 1.

Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun

foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger, jf.

§ 50, stk. 5.

Det foreslås, at der i

§ 50, stk. 1,

efter 1. pkt. indsættes som

nyt punktum:

»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

meddele dispensation til etablering af vindmøller og solcel-

leanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan reali-

seres.«

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fredningsnæv-

net får en ny mulighed for at meddele dispensation fra fore-

slåede eller gældende fredningsbestemmelser til etablering

af vindmøller og solcelleanlæg i en energipark, der udpeges

efter § 3, stk. 1, i dette lovforslag, når det er nødvendigt

for, at energiparken kan realiseres. Fredningsnævnet kan for

sådanne arealer meddele dispensation, uanset fredningens

formål.

Det vil betyde, at fredningsnævnet vil kunne meddele dis-

pensation fra en foreslået eller fastsat fredningsbestemmel-

se, i følgende tilfælde: (1) Dispensationen strider ikke mod

fredningens formål, eller (2) dispensationen meddeles til

etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede an-

læg i en statsligt udpeget energipark og er nødvendig for, at

energiparken kan realiseres. Den foreslåede ændring vil der-

med medføre, at fredningsnævnet vil kunne meddele dispen-

sation i strid med fredningens formål og i den sammenhæng

vil kunne tillægge hensynet til opstilling af vindmøller og

solcelleanlæg til realiseringen af en energipark en særlig og

større vægt.

Med dispensation til etablering af vindmøller eller solcelle-

anlæg menes også nødvendig dispensation til tekniske anlæg

og anlægsarbejder i energiparken, der er nødvendige for

etablering af de nævnte anlæg.

De øvrige regler i naturbeskyttelsesloven om dispensationer

for fredninger vil også finde anvendelse for dispensationer

til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede

anlæg i en statsligt udpeget energipark efter det foreslåede §

50, stk. 1, 2. pkt.

Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmel-

se kan meddeles dispensation fra en foreslået eller fastsat

fredningsbestemmelse, vil det skulle tillægges vægt, om

projektet til realisering af energiparken i sin helhed kan pla-

ceres uden for det fredede område, og om projektet i øvrigt

kan tilpasses. Med formuleringen »når det er nødvendigt

for, at energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor,

at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller

tilpasses i øvrigt uden for det fredede område.

Det vil betyde, at fredningsnævnet - når det er nødvendigt

for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker - vil

kunne meddele dispensation i det omfang, en sådan dispen-

sation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Til nr. 2

Af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3, følger det, at med-

mindre betingelserne i lovens § 65, stk. 3, er opfyldt, kan

fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fredning

eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan beskadige

eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige ud-

bredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til

loven, eller ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5

til loven, i alle livsstadier.

Det foreslås, at ”stk. 3” ændres til: ”stk. 4” i

§ 50, stk. 3.

Den foreslåede ændring forslås som en konsekvens af ryk-

ningen af § 65, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.

Til nr. 3

Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-19 regule-

rer en række bygge- og beskyttelseslinjer. Bygge- og beskyt-

telseslinjerne har til formål at regulere, hvor tæt på søer og

åer, skove, fortidsminder og kirker der må placeres bebyg-

gelse, foretages tilstandsændringer m.v.

Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttel-

seslinjen, § 17 omhandler skovbyggelinjen, § 18 omhand-

ler fortidsmindebeskyttelseslinjen, og § 19 omhandler kirke-

byggelinjen.

For sø- og åbeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 150 m,

for skovbygge-linjen er byggelinjen 300 m, for fortidsmin-

debeskyttelseslinjen er beskyttelseslinjen 100 m, og for kir-

kebyggelinjen er byggelinjen 300 m.

Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud

mod forskellige aktiviteter inden for de enkelte bygge- og

beskyttelseslinjer, dog med forskellige generelle undtagel-

ser.

Kommunalbestyrelserne har kompetencen til at dispensere

fra bygge- og beskyttelseslinjerne under visse omstændighe-

der, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, imens miljøministeren

har kompetencen til at reducere bygge- og beskyttelseslin-

jerne for nærmere angivne områder efter ansøgning fra kom-

munalbestyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmel-

serne i §§ 16-19 om bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65,

stk. 1 og stk. 2. For § 18 gælder, at det kun er i særlige

tilfælde, at der kan gøres undtagelse, jf. § 65, stk. 2.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen indebærer et forbud mod at

ændre tilstanden. Fortidsmindebeskyttelseslinjen sikrer for-

tidsmindernes værdi som landskabselementer. Derudover

skal der tages hensyn til de arkæologiske lag og væsentlige

skjulte fortidsminder, som ofte påtræffes inden for beskyttel-

seslinjen i nærheden af beskyttede fortidsminder.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

§§ 16-19, er det afgørende, om formålet med det ansøgte

er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør

vige.

§ 65

foreslås der efter stk. 2 indsat et nyt stk. 3, hvoraf det

følger, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17,

stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vindmøl-

ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når

det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunal-

bestyrelsen skal kunne gøre undtagelser fra (dispensere

fra) bygge- og beskyttelseslinjer (naturbeskyttelseslovens §§

16-19) til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller til-

knyttede anlæg i en energipark, der udpeges efter § 3, stk. 1,

i dette lovforslag, når det er nødvendigt for, at energiparken

kan realiseres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den konkrete vurde-

ring af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det enkel-

te område, skal foretages efter en ændret afvejning af de

forskellige beskyttelseshensyn, således at hensynet til reali-

seringen af energiparken tillægges særlig og større vægt end

efter hidtidig praksis. Lempelser på natur- og miljøområdet

vil dog fortsat skulle ske under iagttagelse af EU-regulerin-

gen på området.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om dispensation vil i hvert

tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af de konkret

relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder fore-

tage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelses-

hensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i

afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at

udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi i udpe-

gede energiparker medfører en forskydning af den vægt, der

tillægges de naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som bestem-

melserne i naturbeskyttelsesloven tilsigter at varetage. Der

skal dog fortsat i overensstemmelse med naturbeskyttelses-

lovens formål varetages hensyn til de naturbeskyttelsesmæs-

sige interesser.

Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestem-

melse kan gøres undtagelse fra naturbeskyttelseslovens §§

16-19, vil det skulle tillægges vægt, om VE-anlæg m.v. i

den udpegede energipark i sin helhed kan placeres uden

for bygge- og beskyttelseslinjerne, og om projektet i øvrigt

kan tilpasses. Med formuleringen »når det er nødvendigt

for, at energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor,

at energiparken ikke hensigtsmæssigt kan realiseres eller

tilpasses i øvrigt uden for bygge- og beskyttelseslinjerne.

Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg

eller tilknyttede anlæg menes også nødvendig dispensation

til tekniske anlæg og anlægsarbejder i energiparken, der er

nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.

For naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, kan der efter

gældende regler kun meddeles dispensation i særlige tilfæl-

de. Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel

til, at kommunen kan meddele dispensation, hvis det er

nødvendigt for, at energiparken kan realiseres, og dermed

skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der

foreligger et særligt tilfælde efter § 65, stk. 2.

Hvis der på et tidspunkt ikke længere er brug for de pågæl-

dende VE-anlæg, skal området i forhold til beskyttelseslin-

jerne betragtes, som hvis der aldrig har været opsat VE-an-

læg i forhold til beskyttelseslinjerne. Opsætningen af VE-

anlæg kan ikke siden hen bruges som argument for anden

bebyggelse i det pågældende område. De udlagte områder

kan heller ikke bruges som argument for, at man kan udbyg-

ge de nærliggende områder.

Det betyder, at kommunerne - når det er nødvendigt for at

realisere konkrete, statsudpegede energiparker - vil kunne

meddele dispensation i det omfang, en sådan dispensation

ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser. Der

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit

3.2.2.1 om de særlige krav til vurdering af planer og pro-

jekters eventuelle påvirkning af Natura 2000-områder og

eventuel konsekvensvurdering, og myndighedernes pligt til i

administrationen af miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen

af påse, at visse plantearter samt visse arters yngle- eller

rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges, uanset om de

befinder sig inden for eller uden for Natura 2000-områderne.

Til nr. 4

Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 4, træder afgørelser

efter lovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, som

indebærer fravigelse af beskyttelsen efter naturbeskyttelses-

lovens § 29 a, i stedet for dispensationer efter § 65, stk. 3,

hvis afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til

stk. 3, og som er fastsat i lovgivningen.

Det foreslås to steder i § 65, stk. 4, der bliver stk. 5, at ”stk.

3” ændres til: ”stk. 4”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til

naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, bliver ændret til natur-

beskyttelseslovens § 65, stk. 4. Ændringen foreslås som en

konsekvens af rykningen, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.

Til nr. 5

Efter naturbeskyttelseslovens § 67, stk. 2, kan miljøministe-

ren fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administra-

tion af § 21, stk. 5, § 27, stk. 1, og § 65, stk. 1 og 2.

Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens administration af undtagelse for na-

turbeskyttelseslovens §§ 16-19 i bekendtgørelse nr. 1066

af 21. august 2018 om bygge- og beskyttelseslinjer (bygge-

linjebekendtgørelsen). Byggelinjebekendtgørelsen fastsætter

bl.a. regler om underretning og offentliggørelse af kom-

munalbestyrelsens afgørelser vedrørende naturbeskyttelses-

lovens §§ 16-19.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Det foreslås i § 67, stk. 2, at ændre: ”§ 65, stk. 1 og 2” til: ”§

65, stk. 1-3”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren og-

så vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om kommunal-

bestyrelsens administration af den foreslåede dispensations-

ordning i § 65, stk. 3, jf. lovforslagets § 19, nr. 3.

Den foreslåede ændring medfører, at byggelinjebekendtgø-

relsen også finder anvendelse for kommunalbestyrelsens ad-

ministration af undtagelser i medfør af den foreslåede § 65,

stk. 3.

Til § 20

Til nr. 1

Lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023

(skovloven), indeholder bestemmelser om fredskovspligt og

anvendelsen af fredskovpligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-

ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I

nogle tilfælde indtræder fredskovspligten dog først 20 år

efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,

eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.

4 og 5.

Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren ophæ-

ve fredskovs-pligten på et areal, som ønskes anvendt til

andet formål, jf. skovlovens § 6.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der

kun gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten, hvis

den ønskede ændrede anvendelse af arealet eller det ansøgte

projekt ikke kan ske uden for fredskov, og hvis andre sam-

fundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet

bevares med fredskovspligt, jf. Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, side 5315.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den

aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende

for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende

stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-

vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves

efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-

anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i

skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter

§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles

vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,

når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør

fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om

foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal

anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, side 5315.

Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39

a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for

afgørelser om bl.a. ophævelse af fredskovspligten efter §

6, herunder om, at et andet areal bliver fredskovspligtigt

(erstatningsskov). De nærmere regler om erstatningsskov

fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2019 om

erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse

på fredskovspligtige arealer m.v.

Det foreslås, at der i

§ 6

indsættes et nyt stk. 4, hvoraf

det følger, at miljøministeren for arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

kan ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller,

solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det

er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøministe-

ren (i praksis uddelegeret til Miljøstyrelsen) på arealer, der

udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede

energiparker, kan ophæve fredskovspligten til etablering af

vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energipar-

ken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan realise-

res.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ved en afgørelse

om ophævelse af fredskovspligten i en udpeget energipark

skal lægges særlig og større vægt på hensynet til realisering

af energiparken.

Miljøstyrelsens afgørelse om ophævelse af fredskovspligt

vil i hvert tilfælde skulle bero på en konkret vurdering af

de relevante forhold. Miljøstyrelsen skal herunder foretage

en konkret afvejning af de hensyn, der tilvejebringes ved

etablering af energiparker, over for de hensyn, der varetages

i skovloven, jf. lovens § 1. Den samfundsmæssige interesse i

at udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at

sikre den grønne omstilling på energiområdet skal tillægges

særlig stor betydning i denne afvejning.

Med ophævelse af fredskovspligten til etablering af vind-

møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg menes også

ophævelse med henblik på etablering af tekniske anlæg og

anlægsarbejder i øvrigt energiparken, der er nødvendige for

etablering af de nævnte anlæg.

Det er en forudsætning for ophævelse af fredskovspligten, at

dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser,

herunder de forpligtelser, der følger af habitatdirektivet og

fuglebeskyttelsesdirektivet.

Hvis Miljøstyrelsen finder, at fredskovspligten skal vige for

projekter, der skal realisere en udpeget energipark, skal sty-

relsen tage stilling til, om dette skal ske ved en dispensation

fra skovlovens § 11, stk. 1, jf. den foreslåede § 38, stk. 3

(se bemærkningerne til nr. 2), eller ved, at fredskovspligten

ophæves. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-

anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i

skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter

§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles

vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,

når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør

fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om

foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal

anvendes efter lovens formål.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Når der er truffet afgørelse om ophævelse af fredskovspligt

på et areal, sørger miljøministeren (i praksis Miljøstyrelsen)

for ajourføring af matriklen, jf. skovlovens § 41.

Til nr. 2

Skovloven indeholder bestemmelser om fredskovspligt og

anvendelsen af fredskovpligtige arealer.

Skovlovens §§ 3 og 4 beskriver fredskovspligtige area-

ler. Fredskovspligten omfatter bl.a. al offentligt ejet skov. I

nogle tilfælde indtræder fredskovs-pligten dog først 20 år

efter, at et skovareal erhverves af en offentlig myndighed,

eller efter at skov etableres på et offentligt areal, jf. § 3, stk.

4 og 5.

Skovlovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om anven-

delsen af fredskovspligtige arealer. Det følger bl.a. af de

gældende bestemmelser i § 8, at fredskovspligtige arealer

skal holdes bevokset med træer, og i § 11, stk. 1, at der

ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres

terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige

arealer.

Miljøministeren kan dispensere fra reglerne om anvendelse

af fredskovspligtige arealer, herunder § 11, stk. 1, når særli-

ge grunde taler for det, jf. § 38.

Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der

kun gives dispensation fra reglerne om anvendelse af fred-

skovspligtige arealer, hvis den ønskede ændrede anvendelse

af arealet eller det ansøgte projekt ikke kan ske uden for

fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtige-

re end hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5315. Det fremgår

af bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved ”sam-

fundsmæssige hensyn” tænkes bl.a. på etablering af vejan-

læg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 5322.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne, at det er den

aktivitet, som arealet ønskes anvendt til, der er afgørende

for, om fredskovspligten skal vige. Der tages efterfølgende

stilling til, om det skal ske ved en dispensation fra fredsko-

vspligten efter § 11 eller ved, at fredskovspligten ophæves

efter § 6. Hvis der er tale om mindre eller midlertidige for-

anstaltninger eller foranstaltninger, der vedrører en enklave i

skoven, bør der som udgangspunkt gives dispensation efter

§ 11. Derved bevares fredskovspligten, og der kan stilles

vilkår om, at arealet skal retableres efter lovens formål,

når dispensationen ikke længere er aktuel. Omvendt bør

fredskovspligten ophæves efter § 6, hvis der er tale om

foranstaltninger, som indebærer, at arealet ikke mere skal

anvendes efter lovens formål, jf. Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, side 5315.

Det følger af de gældende bestemmelser i §§ 39 og 39

a i skovloven, at miljøministeren kan fastsætte vilkår for

bl.a. afgørelser om dispensation fra fredskovspligten efter

§ 38, jf. § 11, stk. 1, herunder om, at et andet areal bliver

fredskovspligtigt (erstatningsskov). De nærmere regler om

erstatningsskov fremgår af bekendtgørelse nr. 60 af 21. janu-

ar 2019 om erstatningsskov og særlige regler vedrørende

kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v.

Det foreslås, at der i

§ 38

som

stk. 3

indsættes en bestem-

melse, hvorefter miljøministeren for arealer, der udpeges

som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-

ker, kan dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøl-

ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når

det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at miljøministeren

på arealer, der udpeges som energiparker efter lov om stats-

ligt udpegede energiparker, kan dispensere fra § 11, stk. 1,

til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede

anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energipar-

ken kan realiseres. Kompetencen er delegeret til Miljøstyrel-

sen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Miljøstyrelsen, for

arealer der er beliggende i en energipark, i sin afgørelse

om dispensation fra skovlovens § 11 om anvendelse af fred-

skovspligtige arealer, vil skulle lægge særlig stor vægt på

betydning af den samfundsmæssige interesse i at realisere en

udpeget energipark.

Miljøstyrelsens dispensation vil i hvert tilfælde skulle bero

på en konkret vurdering af de relevante forhold. Miljøsty-

relsen skal herunder foretage en konkret afvejning af de

hensyn, der tilvejebringes ved etablering af energiparker,

over for de hensyn, der varetages i skovloven, jf. lovens

§ 1. Den samfundsmæssige interesse i at udbygge anlæg

til produktion af vedvarende energi for at sikre den grønne

omstilling på energiområdet skal tillægges særlig stor betyd-

ning i denne afvejning.

Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg

eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etable-

ring af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt energipar-

ken, der er nødvendige for etablering af de nævnte anlæg.

Det er en forudsætning for at dispensere fra skovlovens §

11, stk. 1, at dette ikke er i strid med Danmarks EU-retlige

forpligtelser, herunder de forpligtelser, der følger af habitat-

direktivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 20, nr. 1.

Til § 21

Til nr. 1

Efter råstoflovens § 5 a, stk. 1, udarbejder regionsrådet en

plan for indvinding af og forsyning med råstoffer (råstof-

plan). Råstofplanen udarbejdes på grundlag af regionens

råstofkortlægning og skal omfatte en periode på mindst 12

år. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hver fjerde år for

at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

I råstofplanen fastlægger regionsrådet de overordnede ret-

ningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af kon-

krete indvindingsområder (graveområder) og råstofinteres-

seområder, der udpeges for at sikre, at der ikke gennem an-

den planlægning sker udlæg til andre formål, der kan hindre

råstofudnyttelsen. Retningslinjerne fastlægges på baggrund

af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de

hensyn, der er nævnt i råstoflovens § 3, hvilket bl.a. er

hensynet til råstofressourcens omfang og kvalitet, erhvervs-

udvikling, natur- og miljøbeskyttelsen, en hensigtsmæssig

byudvikling og infrastrukturanlæg, herunder energiproduce-

rende anlæg. Råstofindvinding skal som altovervejende ho-

vedregel finde sted inden for de udlagte graveområder.

Det fremgår af råstoflovens § 5 a, stk. 3, at råstofplaner ikke

må stride mod bl.a. regler og beslutninger efter § 3 i lov om

planlægning.

Det foreslås, at der i § 5 a, stk. 3, efter ”planlægning,”

indsættes ”regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om

statsligt udpegede energiparker,”.

Den foreslåede ændring vil indebære, at råstofplanen ikke

må stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om

planlægning, regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov

om statsligt udpegede energiparker, Natura 2000-planer efter

miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med

hjemmel i lov om vandplanlægning.

Den foreslåede ændring vil betyde, at regionerne ikke må

udarbejde en ny råstofplan, hvor arealer, der er udpeget

som energipark ved regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i

lov om statsligt udpegede energiparker, udlægges til grave-

eller interesseområder, med mindre indvindingen vil kunne

sameksistere med energiparken.

at kommunalbestyrelsen tillige kan meddele dispensation

med henblik på, at energiparken kan realiseres, og dermed

skal der ikke længere foretages en vurdering af, om der

foreligger et særligt tilfælde efter § 29 j, stk. 2. Der er derfor

tale om en lempelse i forhold til gældende regler for så

vidt angår statslige energiparker. Den foreslåede ændring vil

medføre, at den konkrete vurdering af, om der kan dispense-

res fra beskyttelsen i det enkelte område, skal foretages efter

en ændret afvejning af de forskellige beskyttelseshensyn, så-

ledes at hensynet til realiseringen af energiparken tillægges

særlig og større vægt end efter hidtidig praksis.

Kommunalbestyrelsens dispensation skal i hvert enkelt til-

fælde fortsat bero på en konkret vurdering af de konkret

relevante forhold. Kommunalbestyrelsen skal herunder fore-

tage en konkret afvejning af det pågældende beskyttelses-

hensyn over for hensynet til det ansøgte. Det skal indgå i

afvejningen af den konkrete sag, at samfundsinteressen i at

udbygge anlæg til produktion af vedvarende energi for at

sikre den grønne omstilling på energiområdet kan medføre

en forskydning af den vægt, der tillægges de kulturhistori-

ske, landskabelige og biologiske hensyn, som bestemmelsen

i museumsloven tilsigter at varetage. Der skal dog fortsat

i overensstemmelse med museumslovens formål varetages

de tre beskyttelseshensyn, der ligger til grund for digernes

beskyttelse: digernes kulturhistoriske, biologiske og land-

skabelige værdi. Hensynet til den overordnede samfundsin-

teresse for at realisere energiparkerne vil dog fremadrettet

veje tungere end hidtil.

Kommunalbestyrelsen bør vise tilbageholdenhed med at gi-

ve dispensation til helt at fjerne diger af høj beskyttelses-

værdi, såfremt at digerne ikke er til direkte hinder eller til

væsentlig ulempe for gennemførelse af projektet. Diger af

høj beskyttelsesværdi er f.eks. stendiger, tangdiger, diger af

høj alder, landskabeligt markante diger, diger med særlige

eller krogede forløb, diger, som udgør en del af et større

sammenhængende og velbevaret digesystem eller diger, som

er levested for truede eller sjældne arter.

Ved vurderingen af, om der efter den foreslåede bestemmel-

se kan gøres undtagelse fra museumslovens § 29 a, stk. 1,

bør det tillægges vægt, om projektet kan tilpasses med hen-

blik på at bevare de pågældende diger. Med formuleringen,

”når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres”,

forudsættes det derfor, at energiparken ikke hensigtsmæssigt

kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for områder med

beskyttede sten- og jorddiger.

Med dispensation til etablering af vindmøller, solcelleanlæg

eller tilknyttede anlæg menes også dispensation til etable-

ring af tekniske anlæg og anlægsarbejder i øvrigt i ener-

giparken, der er nødvendige for etablering af de nævnte

anlæg. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende ret give

tilladelse til gennembrud på beskyttede diger. Der vil også

i disse tilfælde fortsat skulle foretages en konkret vurdering

forud for, at der meddeles dispensation.

Ved kommunalbestyrelsens vurdering af, hvorvidt der kan

Til § 22

Til nr. 1

Museumslovens § 29 j, stk. 2, indeholder regler om kommu-

nalbestyrelsens mulighed for at gøre undtagelse fra bestem-

melsen i lovens § 29 a, stk. 1. For en nærmere beskrivelse

af gældende ret henvises til pkt. 3.2.4.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger. Kommunalbestyrelsen kan efter

gældende ret kun i særlige tilfælde gøre undtagelse fra be-

skyttelsen af beskyttede sten- og jorddiger.

Det foreslås, at der i

§ 29 j, stk. 2,

som

2. pkt.

indsættes

en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen for arealer, der

udpeges som energiparker efter lov om statsligt udpegede

energiparker, desuden kan gøre undtagelse fra bestemmelsen

i § 29 a, stk. 1, til etablering af vindmøller, solcelleanlæg

eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt

for, at energiparken kan realiseres.

Med den foreslåede bestemmelse indføres en hjemmel til,

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

gives dispensation til fjernelse af et beskyttet dige efter

loven, bør der ud fra en konkret vurdering stilles vilkår

om arkæologisk registrering og naturvidenskabelig datering

i videst muligt omfang af de ønskede fjernede diger med høj

kulturhistorisk værdi eller alder, f.eks. ejerlavsdiger. Formå-

let er at dokumentere den arkivalske kildeværdi og det kul-

turhistoriske udsagn, som digerne besidder, og som ellers

vil gå tabt for eftertiden ved realiseringen af et energipark-

sprojekt. Med en arkæologisk registrering menes der som

minimum et tværsnit gennem diget for at dokumentere di-

gets opbygning samt profiltegninger og fotodokumentation

af diget. Ved diger af høj kulturhistorisk værdi og alder bør

der desuden stilles vilkår om naturvidenskabelig datering,

såfremt forholdene er til det. For alle diger, også diger uden

høj kulturhistorisk værdi, bør der ud fra en konkret vurde-

ring stilles vilkår om forudgående fotodokumentation samt

beskrivelse af digernes opbygning og dimensioner forud for

eventuel fjernelse. Denne dokumentation er nødvendig i de

tilfælde, hvor digerne efterfølgende ønskes reetableres ved

projekter, der er tidsafgrænset, eller hvor dispensationen ik-

ke længere er relevant.

De foreslåede ændringer medfører i øvrigt ikke nogen æn-

dringer i forhold til kommunalbestyrelsens mulighed for at

stille vilkår i forbindelse med dispensation.

Ændringerne medfører, at kommunerne – når det er nødven-

digt for at realisere konkrete, statsudpegede energiparker –

vil kunne gøre undtagelse fra beskyttelsen i det omfang, en

sådan dispensation ikke er i strid med Danmarks EU-retlige

forpligtelser.

Den foreslåede mulighed for at overtage kommunalbestyrel-

sens beføjelser efter § 29 j, stk. 2, jf. lovforslagets § 14, vil

også omfatte kompetencen til at meddele dispensation efter

det foreslåede § 29 j, stk. 2, 2. pkt.

Til § 23

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-

land, da sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 18

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1.

marts 2024, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 4,

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker,«.

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.

§ 11. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Kommuneplanen må ikke stride mod

1-8) ---

Stk. 5-13.

---

§ 13.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner

efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod

1-9) ---

Stk. 2-9. ---

I §

13, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker,«.

Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.

§ 15. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

En lokalplan kan indeholde bestemmelse om undta-

gelser fra § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19

i lov om naturbeskyttelse, jf. § 65, stk. 1 og 2, i lov om

naturbeskyttelse, som er nødvendige for lokalplanens virke-

liggørelse.

Stk. 6-16. ---

§ 19. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

En bestemmelse i en lokalplan, hvis indhold er fast-

lagt i overensstemmelse med regler eller beslutning efter §

3 eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med

en nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommu-

nal myndighed, kan kun fraviges med ministeren for byer

og landdistrikters henholdsvis den pågældende myndigheds

samtykke.

Stk. 4. ---

§ 29.

Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte

indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer

til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med

nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,

natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og

landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg

§ 15, stk. 5,

ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

§ 19, stk. 3,

ændres: »regler eller beslutning efter § 3

eller en tilladelse efter § 15 b, stk. 3, eller en aftale med en

nationalparkfond eller en statslig, regional eller kommunal

myndighed« til: »regler eller beslutning efter § 3, en tilladel-

se efter § 15 b, stk. 3, en aftale med en nationalparkfond

eller en statslig, regional eller kommunal myndighed eller

regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt

udpegede energiparker«.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

ændres: »eller regler og beslutninger

efter § 3« til: », regler og beslutninger efter § 3 eller regler

udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede

energiparker«.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog

ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.

Stk. 2-3. ---

§ 19

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392

af 4. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 1790 af

28. december 2023 og § 10 i lov nr. 322 af 2. april 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 50.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en

foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse, når det ansøgte

ikke vil stride mod fredningens formål. Reglerne i § 66

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Medmindre betingelserne i § 65, stk. 3, er opfyldt,

kan fredningsnævnet ikke meddele dispensation fra en fred-

ning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte kan

1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det

naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i

bilag 3 til loven, eller

2) ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven, i

alle livsstadier.

Stk. 4-5. ---

§ 65.

---

Stk. 2-3---

§ 65

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan for arealer, der udpeges

som energiparker efter lov om statsligt udpegede energipar-

ker, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17,

stk. 1, § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, til etablering af vindmøl-

ler, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når

det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i

medfør heraf, som indebærer fravigelse af beskyttelsen efter

§ 29 a, træder i stedet for dispensationer efter stk. 3, hvis

afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 3,

og som er fastsat i lovgivningen.

§ 67.

---

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om kommunal-

bestyrelsens administration af § 21, stk. 5, § 27, stk. 1, og §

65, stk. 1 og 2.

§ 20

To steder i

§ 65, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«

til: »stk. 4«.

§ 50, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Fredningsnævnet kan for fredede arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

meddele dispensation til etablering af vindmøller og solcel-

leanlæg, når det er nødvendigt for, at energiparken kan reali-

seres.«

§ 50, stk. 3,

ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 67, stk. 2,

ændres »§ 65, stk. 1 og 2« til: »§ 65, stk.

1-3«.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

§ 6.

---

Stk. 2-3. ---

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj

2023, som ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023

og § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 6

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

ophæve fredskovspligten til etablering af vindmøller, solcel-

leanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er

nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

§ 38

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Miljøministeren kan for arealer, der udpeges som

energiparker efter lov om statsligt udpegede energiparker,

dispensere fra § 11, stk. 1, til etablering af vindmøller, sol-

celleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er

nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«

§ 21.

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar

2017, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 322 af 2. april

2024, foretages følgende ændring:

§ 5 a, stk. 3,

indsættes efter ”planlægning,”: ”regler

fastsat i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede

energiparker,”.

§ 38.

---

Stk. 2.

---

§ 5 a. --

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslut-

ninger efter § 3 i lov om planlægning, Natura 2000-planer

efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt

med hjemmel i lov om vandplanlægning.

Stk. 4.

---

§ 29 j. ---¬Stk.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfæl-

de gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1.

Stk. 3-9. ---

§ 22.

I museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april

2014, som ændret ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december

2016 og § 1 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages følgen-

de ændring:

I § 29 j, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Kommunalbesty-

relsen kan for arealer, der udpeges som energiparker efter

lov om statsligt udpegede energiparker, desuden gøre undta-

gelse fra bestemmelsen i § 29 a, stk. 1, til etablering af vind-

møller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken,

når det er nødvendigt for, at energiparken kan realiseres.«