L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 166 Bilag 1
Offentligt

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Plan

Skelbækvej 2

6200 Aabenraa

Tlf.: 7376 7676

www.aabenraa.dk

Dato: 16-02-2024

Sagsnr.: 23/7605

Kontakt: Lene Nebel

Direkte tlf.: 7376 7050

E-mail: [email protected]

Aabenraa Kommunes høringssvar til lov om statsligt udpegede energiparker

Aabenraa Kommune har stor erfaring med planlægning og etablering af VE-anlæg på

land. Kommunen ser endvidere mulighederne for etablering og planlægning af yderli-

gere energiparker i kommunen herunder PtX-anlæg samt anden erhvervsmæssig be-

byggelse / følgeindustri i tilknytning.

Aabenraa Kommune har vist, at kommunen har politisk vilje og faglige kompetencer til

at træffe beslutninger og planlægge og myndighedsgodkende for VE og PtX anlæg.

Kommunen ønsker at fastholde sin førerposition på området og har også afsat res-

sourcer til at fastholde denne position i de kommende år for at planlægge herfor og

yde den kommunale bistand der skal til fra myndighedens side til at kunne realisere

projekterne.

Det er set fra kommunens perspektiv derfor positivt, at udpegning af energipark kun

sker ved kommunalbestyrelsens tilslutning jf. §3. Men kommunen vurderer, at lov-

forslaget rummer store usikkerheder om omfanget af ministerens beføjelser i forbin-

delse med §3. At ministerens beføjelser kan bemyndiges (jf. §11) til en række ikke

klart definerede statslige myndigheder giver stor uvished.

Ligeledes er der stor usikkerhed om omfanget af ministerens evt. beføjelse i §12 om ”i

øvrigt særligt tilfælde” overtage kommunens kompetencer. Det giver usikkerhed i

kommunen, om ministeren så at sige ”kan tromle” et projekt igennem, som ikke har

lokalpolitisk opbakning, såfremt ministeren/statslig myndighed finder det af særlig in-

teresse. I bemærkninger til lovforslag står, at dette kan ske, hvis det efter drøftelse

med kommunalbestyrelsen fra ministeren vurderes, at denne ikke i tilstrækkeligt om-

fang vil være i stand til at fremme sagen om opstilling af VE-anlæg m.v. i en udpeget

energipark.

Lovforslaget giver udtryk for, at der med energiparkloven gives carte blanche til pro-

jekter inden for områder, hvor anden lovgivning hidtil har hindret anlæg af denne ka-

rakter i det åbne land. Mange kommuner heriblandt Aabenraa har gennem gedigen

planlægning arbejdet for etablering og planlægning af VE projekter igennem mange

år. Kommunerne har kompetencerne til at foretage planlægning og vurdering af hvilke

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

områder, der er egnede til disse anlæg og har også gjort opmærksomme på hvor an-

den lovgivning hindrer anlæg og helhedsorienteret planlægning. Aabenraa Kommune

er sindet at fortsætte sin planlægning, som fremmer den grønne omstilling. Det er i

kommunens optik ikke nødvendig med statslig planlægning for at sikre dette. Det er

således positivt, at der åbnes op for, at der inden for anden sektorlovgivningen gives

mulighed for dispensationer etc., der ikke tidligere har været hjemmel til og nævns-

praksis for, såfremt det sker ud fra en samlet helhedsbetragtning, konkret skøn og

undtagelsesvist. Det er vigtigt for kommunen, at denne fravigelse af anden lovgivning

også vil kunne anvendes for alle tilsvarende VE-planer af tilsvarende karakter som

energiparker. Kommunen ønsker ikke, at de lempelser, der er lagt op til i energipark-

loven i f t anden lovgivning giver et ”A og B hold”, hvor planer inden for energiparker

er A-hold, der ukritisk kan få tilladelser, mens den traditionelle kommunale planlæg-

ning holdes ”i stram snor” på et B-hold. Kommunen ønsker at fastholde sin ret til at

lave helhedsorienteret planlægning, hvor de forskellige interesser i det åbne land afve-

jes og vurderes, og hvor lokale interesser er i højsædet.

Selv om det er anden lovgivning kan Aabenraa Kommune ikke undlade at pointere at

VE-lovgivningen bør justeres sideløbende, idet det er en forudsætning for lokal opbak-

ning til solcelle-, vindmølle og PtX-projekter. Der er behov for at den lokale forankring

skal sikres inden plan og miljøvurderingsprocessen igangsættes. Det er ansøgerne,

grundejernes og opstillernes opgave. Direkte berørte naboer skal kompenseres til-

strækkeligt, og anlæg skal udformes og drives, så det bliver en gevinst for naboer og

lokalområde – økonomisk og miljømæssigt.

Venlig hilsen

Dorte Soll

Ditte Lundgaard Jakobsen

Direktør, Plan, teknik & Miljø

Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, formand

Side 2 af 2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

AALBORG STIFT

Stiftsøvrigheden

Sag nr. 2024 - 4711 / Akt. nr. 2828246

MJOH

Dato: 4. marts 2024

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

(sendt via e-mail til:

[email protected])

Bemærkninger til udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker

Aalborg Stift har 5. februar 2024 modtaget udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker.

Udkastet udspringer af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår

til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023.

Lovforslaget skal gøre det lettere og hurtigere at opnå tilladelser og dispensationer til at opstille

vedvarende energi og placere PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne.

Det skal understreges, at Aalborg Stift fuldt ud støtter op om den grønne omstilling, men samtidig er

forpligtet til at varetage de interesser, der knytter sig til kirkernes kulturværdier jf. den kirkelige

lovgivning og planlovens bestemmelser.

Aalborg Stift har derfor følgende bemærkninger til lovforslaget:

I henhold til § 3, der handler om udpegning af energiparker, vil ministeren for byer og landdistrikter,

med kommunalbestyrelsens tilslutning kunne fastsætte regler for brug af et areal til opstilling af

vindmøller, solcelleanlæg og tilknyttede anlæg og på den måde udpege arealet som energipark, hvis:

1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en

samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og

2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

Energiparkens fysiske omfang og placering har stor betydning for stiftsøvrighedernes varetagelse af

hensynet til kirkerne og deres omgivelser, herunder indsynet til og udsynet fra kirkerne.

I forhold til kravet i § 3, punkt 1 skal vi anføre, at det er meget vanskeligt at afgøre det fysiske omfang

af de energianlæg, som lever op til en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at loven vil give mulighed for at placere vedvarende

energianlæg på visse områder med beskyttelsesinteresser, som vedrører natur, miljø, landskaber,

kulturarv mv.

Thulebakken 1

9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88

www.aalborg.stift.dk – E-post: [email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Loven vil altså give mulighed for at opstille vindmøller og solcelleanlæg i større sammenhængende

områder på land, hvor det efter gældende regler vil være vanskeligt eller umuligt at etablere

vindmøller eller solcelleanlæg i dag.

Muligheden opstår ved at ændre afvejningen af nationale interesser i forbindelse med udpegning af

områder til energiparker - og dermed tillægge etableringen af VE-anlæg en større og mere væsentlig

vægt i forhold til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.

Det kan få afgørende negative konsekvenser for varetagelsen af vores landskaber, natur og

kulturmiljøer.

I henhold til punkt 2, i § 3 i lovforslaget, så må nationale interesser ikke tale afgørende imod

udpegningen af området, men det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der altid skal

foretages en konkret vurdering af forholdet til nationale interesser før en eventuel udpegning af et

areal som energipark.

Aalborg Stift har noteret sig, at de nationale interesser i den sammenhæng skal forstås i

overensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i udgangspunktet som beskrevet i ”Oversigt over

nationale interesser i kommuneplanlægningen” jf. planlovens § 2 a.

I oversigten fremgår kirkerne og kirkernes omgivelser som en del af de nationale interesser.

I henhold til § 3, stk. 3 i lovforslaget skal ministeren for byer og landdistrikter inddrage relevante

ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for en udpegning jf. stk.

Aalborg Stift anbefaler, at inddragelsen også omfatter landets stiftsøvrigheder i de situationer, hvor

et område for en potentiel energipark kan påvirke kirkerne og deres omgivelser.

Det skyldes, at stiftsøvrigheden har en selvstændig indsigelsesret jf. planlovens § 29, stk. 3.

Det underbygges af det faktum, at der i bemærkningerne til lovforslaget afsnit 3 på siden 22 står, at

”udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en minister som udgangspunkt ikke vil gøre

indsigelser efter planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter energiparken, da der allerede i

forbindelsen med udpegningen er foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser, herunder

i forhold til en påvirkning af omgivelserne”.

Det er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at stiftsøvrighederne inddrages, før der træffes

endelig beslutning om, at et område udlægges som energipark.

Det skal understreges, at typen af VE-anlæg altid vil have en betydning for påvirkningen af kirkerne

og deres omgivelser.

Aalborg Stift har noteret sig, at kirkerne ikke direkte er nævnt under rækken af eksempler på

nationale, kulturarvssintersser af en helt særlig kvalitet, der vil kunne hindre en udpegning af

energiparker efter de foreslåede regler. Men henholder sig til, at de er samlet under monumenter af

helt særlig karakter i landskabet.

Det fremgår af kapitel 10 om miljø- og naturmæssige konsekvenser i lovforslagets bemærkninger, at

realiseringen af energiparker efter de foreslåede fremsatte regler forventes at have negative

konsekvenser for navnlig landskaber, natur og kulturmiljøer i det åbne land.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Den formodning er Aalborg Stift er enig i og ønsker med bemærkningerne om tidlig inddragelse af

stiftsøvrigheden at bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og deres omgivelser og dermed

den danske kulturarv, idet det igen skal understreges, at Aalborg Stift er enige i vigtigheden af den

grønne omstilling.

Med venlig hilsen

Marie Johansen

chefkonsulent

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

AARHUS STIFT

Dalgas Avenue 46

8000 Aarhus C

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Bemærkninger til udkast til lovforslag om statsligt udpegede

energiparker

Aarhus Stift har den 5. februar 2024 modtaget materiale vedrørende udkast til

lovforslag om statsligt udpegede energiparker. Udkastet udspringer af

”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår

til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023.

Loven skal gøre det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til

opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-anlæg og

virksomheder i tilknytning til energiparkerne.

Det skal som udgangspunkt understreges, at Aarhus Stift fuldt ud støtter op

omkring den grønne omstilling og de tiltag, der iværksættes for at

imødekomme regeringens mål om mere grøn energi.

Aarhus Stift er dog samtidig forpligtet på at varetage de interesser, der knytter

sig til kirkernes kulturværdier jf. den kirkelige lovgivning og planlovens

bestemmelser.

Bemærkninger til lovforslaget

Aarhus Stift har gennemgået lovforslaget og har følgende bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, der omhandler udpegning af

energiparker, at ministeren for byer og landdistrikter med

kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler for et areals anvendelse

til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved

udpege arealet som energipark hvis,

1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en

blanding heraf med en samlet årlig elproduktion på minimum 100

GWh, og

2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

I forhold til kravet i § 3, stk. 1, nr. 1 er det vanskeligt at afgøre det fysiske

omfang af de energianlæg, der kan etableres i en energipark, der lever op til

en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh. Energiparkens fysiske

omfang og placering har stor betydning i forhold til den opgave, som

stiftsøvrighederne har med at varetage hensynet til kirkerne og deres

omgivelser, herunder indsynet til og udsynet fra kirkerne.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt lovforslaget bliver

vedtaget, vil det fremadrettet blive muligt at placere vedvarende energianlæg

på visse områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,

landskaber, kulturarv mv.

D en

│

2 9 . februar 2 0 2 4

A kt.id.

│

Sags nr.

│

2 8 2 5061

2 0 2 3 - 2 9736

A ns varlig

│

T SH

Telefon: 8614 5100

│

[email protected]

│

www.aarhusstift.dk

Ean nr. 5798 0008 18736

│

C VR nr. 39902613

Side 1 af 3

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Loven vil derved give mulighed for at opstille vindmøller og solcelleanlæg i

større sammenhængende områder på land, hvor det efter gældende regler,

ville være vanskeligt eller ikke muligt at etablere vindmøller eller

solcelleanlæg. Denne mulighed opstår ved at ændre afvejningen af nationale

interesser i forbindelse med udpegning af områder til energiparker og d ermed

tillægge etableringen af VE-anlæg en større og væsentligere vægt i forhold til

andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.

I henhold til § 3, stk. 1, nr. 2 må nationale interesser ikke tale afgørende imod

udpegningen af området.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i alle tilfælde, skal

foretages en konkret vurdering af forholdet til nationale interesser, forud for en

eventuel udpegning af et areal som energipark.

Aarhus Stift har noteret sig, at de nationale interesser i de n sammenhæng,

skal forstås i overensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i

udgangspunktet som beskrevet i Oversigt over nationale interesser i

kommuneplanlægningen jf. planlovens § 2 a. I henhold til oversigten, så

fremgår kirkerne og kirkernes omgivelser som del af de nationale interesser.

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter

skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der

kan være af betydning for en udpegning jf. stk. 1.

Aarhus Stift skal anbefale, at denne inddragelse ligeledes omfatter landets

stiftsøvrigheder i de situationer, hvor et område for en potentiel energipark, vil

kunne påvirke kirkerne og deres omgivelser.

Begrundelsen for denne inddragelse udspringer af det forhold, at

stiftsøvrigheden har en selvstændig indsigelsesret i henhold til planlovens §

29, stk. 3.

Dette underbygges af det faktum, at der i afsnit 3 på siden 22 i

bemærkningerne til lovforslaget er anført, at ”udpegningen af et areal som

energipark vil betyde, at en minister som udgangspunkt ikke vil gøre

indsigelser efter planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter

energiparken, da der allerede i forbindelsen med udpegningen er foretaget en

vurdering og afvejning af nationale interesser, he runder i forhold til en

påvirkning af omgivelserne”.

Dette er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sker en inddragelse

af stiftsøvrighederne, inden der træffes endelig beslutning om, at et område

udlægges som energipark.

Det skal i den forbindelse understreges, at typen af VE-anlæg i alle tilfælde vil

have en betydning i forhold til hvilken påvirkning, der vil være af kirkerne og

deres omgivelser.

Aarhus Stift har noteret sig, at kirkerne ikke direkte er nævnt under rækken af

eksempler på nationale kulturarvssinteresser af en helt særlig kvalitet, der vil

kunne være til hinder for en udpegning af energiparker efter de foreslåede

regler. Men henholder sig til, at de er samlet under monumenter af helt særlig

karakter i landskabet.

T elefon: 8 6 14 5 100

│

kmaar@ km.dk

│

www.aarhus s tift.dk

E an nr. 5 7 9 8 0 008 1 8736

│

C V R nr. 3 9 9 02613

S ide 2 af 3

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Det fremgår af afsnit 10 om miljø- og naturmæssige konsekvenser i

lovforslagets bemærkninger, at realiseringen af energiparker efter de

foreslåede regler forventes at have negative konsekvenser for navnlig

landskaber, natur og kulturmiljøer i det åbne land.

Aarhus Stift er enig i denne formodning, og håber med ovenstående

bemærkninger omkring en tidlig inddragelse af stiftsøvrigheden, at kunne

bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og kirkernes omgivelser og

dermed den danske kulturarv, idet vi igen skal understrege, at vi er enige i

vigtigheden af den grønne omstilling.

Med venlig hilsen

Trine Hansen

Specialkonsulent

T elefon: 8 6 14 5 100

│

kmaar@ km.dk

│

www.aarhus s tift.dk

E an nr. 5 7 9 8 0 008 1 8736

│

C V R nr. 3 9 9 02613

S ide 3 af 3

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

DET KONGELIGE AKAD EMI FOR DE SKØNNE KUNSTER

AKADEMIRAADET

Virker for et skønnere Danmark

Plan- og Landdistriksstyrelsen

[email protected]

København den 4. marts 2024

(30.02.20b/sager)

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker

Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning har med interesse læst Plan- og Landdistriktssty-

relsens udkast til forslag til lov om statsligt udpegede landbaserede energiparker i Danmark.

Dispensation for naturbeskyttelse, fredninger, kirkebyggelinjer mm.

Udvalget har

–

i et tidligere høringssvar i forbindelse med screening af arealer til energiparker

–

ud-

trykt bekymring for, at der i screeningen stilles forslag om, at der kan dispenseres for naturbeskyttelse,

fredninger og fredsskov ved placering af energiparker og PtX-anlæg. I det foreliggende udkast til for-

slag til lov om statsligt udpegede landbaserede energiparker i Danmark er denne mulighed for dispen-

sation fastholdt.

Udvalget finder det meget problematisk, at lovforslaget lægger op til, at der ved placering af energi-

parker og dertil hørende PtX-anlæg, gives mulighed for at dispensere for beskyttelse i forhold til sø- og

å-beskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, fortidsmindebeskyttelseslinjer, kirkebyggelinjer, fredninger, fred-

skovspligt og sten- og jorddiger. Og dette i et ikke nærmere defineret omfang.

Udvalget vurderer, at forslaget potentielt kan have negative konsekvenser for beskyttet natur og vær-

difulde kulturlandskaber.

Lav prioritering af naturinteresser kan vise sig at være en kortsigtet investering

Af lovforslaget fremgår det,

at: ”Både udpegning af en energipark og senere godkendelse af projekter i

en energipark efter de foreslåede regler vil ske efter myndighedernes konkrete vurdering, så bl.a. be-

skyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv og infrastruktur m.v. fortsat vil

kunne varetages.” Udvalget er af den opfattelse, at formuleringen om,

at beskyttelsesinteresser

”fort-

sat vil kunne varetages”, reelt

kan få den konsekvens, at man ikke nødvendigvis behøver at varetage

dem. Beskyttelsesinteresserne placeres så at sige lavere i hierarkiet af planinteresser end energipar-

kerne.

At prioritere naturinteresser lavt kan vise sig at være en kortsigtet investering set i lyset af det eskale-

rende tab af biodiversitet.

Kongens Nytorv 1, 2. sal tv. i porten, 1050 København K

Tlf +45 33 74 49 10

[email protected]

www.akademiraadet.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Målet om at have gennemført en 70% reduktion af CO2-udledningen i 2030 er faktisk foreneligt med

EU's Biodiversitetsstrategi 2030, da for eksempel udtagning af lavbundsjorde til vådområder under-

støtter dette. Regeringens Biodiversitetsråd anbefaler, at Danmark opfylder de mål for natur, som EU

har opstillet, hvilket vil sige, at vi i 2030 skal have 30% beskyttet natur både på land og marin, og heraf

skal 10% være særligt beskyttet. Samme biodiversitetsråd har fastlagt, at vi p.t. kun kan siges at have

2,3 % beskyttet natur og slet ingen særligt beskyttet natur. At slække på beskyttelsesinteresser for na-

tur, miljø og landskaber, som der er lagt op til i forslaget om energiparker, vil trække udviklingen i den

forkerte retning.

Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning anbefaler, at man forsøger at finde placeringer til

energiparkerne og tilhørende anlæg på steder, hvor de ikke kommer i konflikt med beskyttelsesinte-

resser. Dette kunne for eksempel gøres ved at opkøbe landbrugsjord, der ligger i tilknytning til større

tekniske landbrugsanlæg som f.x. biogasanlæg m.v. I lovforslaget giver man køb på den beskyttelse af

særlige værdier i det danske landskab, som man gennem årtiers planlægning har bygget op for at ba-

lancere arealanvendelsen, så den tilgodeser mange forskellige vigtige forhold, herunder beskyttet na-

tur.

Udvalget har forståelse for, at der eksisterer mange krav og bindinger i forhold til udviklingen af ener-

giparker, der kan bidrage til Danmarks mål om CO2-reduktioner. Vi ser også, at projekterne kan have

en positiv synergieffekt i den lokale udvikling og bidrage til sammenhængskraften, herunder nye job-

muligheder og bosætning.

Udvalget finder det fortsat positivt, at de større planopgaver, som den grønne omstilling medfører, løf-

tes i et statsligt-kommunalt samarbejde. Og det er vigtigt, da planerne er komplekse, og ofte går på

tværs af kommunegrænser og forskellige statslige interesseområder.

På den baggrund anbefaler Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning, at:

•

Hensynet til beskyttelsesinteresser genovervejes med en klarere formulering, der fastlægger,

at man først og fremmest skal søge muligheder for placeringer, hvor beskyttelsesinteresserne

kan overholdes.

•

Der ved fastlæggelse af de endelige placeringer af energiparker i Danmark tages højde for, at

disse ikke reducerer biodiversiteten i det pågældende område.

•

Mulighederne for placering af energianlæg på landbrugsjord med ringe afkast eller ved land-

brugsanlæg med teknisk karakter som biogasanlæg mv., undersøges.

Akademiraadet stiller sig gerne til rådighed for yderligere dialog.

Venlig hilsen

Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet virker til kunstens fremme og som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Akademiraadet er

statens rådgiver i spørgsmål om billedkunst, arkitektur og planlægning, og står til rådighed for kommunerne og regionerne. Akademiraadet behandler henvendel-

ser fra statslige myndigheder og kan på eget initiativ indhente oplysninger fra og fremsætte erklæringer over for statslige myndigheder og institutioner samt over

for offentligheden. Rådets medlemmer er valgt i en demokratisk proces af de billedkunstnere og arkitekter, der udgør Kunstnersamfundet, og er en uafhængig og

upolitisk organisation.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

BjerreHolm ApS <[email protected]>

6. marts 2024 00:00

Energiparker

Rasmus Thougaard Svendsen; Morten Gudmann Christensen

Høringssvar fra BjerreHolm ved høring af lov om statsligt udpegede energiparker

Høringssvar med 4 bemærkninger/forslag fra BjerreHolm ApS ved høring af lov om statsligt udpegede

energiparker:

1: Forholdet til EU-retten (kap. 11)

Loven om energiparker har til formål at fremme vedvarende elproduktionsanlæg på minimum 100 GWh,

hvor nationale interesser ikke taler afgørende imod energiparken.

I den forbindelse omtaler lovforslaget artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF), der omfatter forbud mod restriktioner, som hindrer unionsborgere - herunder selskaber - i frit at

etablere sig i en anden medlemsstat. En restriktion af etableringsretten anses som berettiget, hvis den kan

begrundes i hensyn til den offentlige

orden,

den offentlige

sikkerhed,

den offentlige

sundhed

eller i

tvingende

almene hensyn, som er anerkendt af EU-Domstolen.

BjerreHolm opfordrer til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen nærmere beskriver, hvorledes eksempelvis

nationale tidsfrister i klimaloven og samfundsøkonomiske hensyn ved at reducere eller udskyde behovet for

investeringer i de kollektive net, er egnede og anerkendte hensyn.

Udpegning og tilkendegivelser herom i resumé, af 7. december 2023, af høringssvar om manglende

udpegning giver samtidig et indtryk af gunstige vilkår for den lille gruppe af opstillere med udpegede

energiparker. Landkortets 32 udpegninger viser en ulige placering af energiparker i landets kommuner.

"KL

bemærker, at alene 7 af de 32 foreslåede projekter er meldt ind af kommunerne. Flere af de 25 projekter,

der er indmeldt af private projektudviklere, er tidligere afvist af kommunerne."

Lovforslaget kan således genføde VE-projekter med afsæt i nationale frem for lokale hensyn.

BjerreHolm har ikke grundlag for at vurdere om fornyet annoncering og udpegning kan eller vil sikre

ligebehandling m.v. for opstillere i overensstemmelse med EU-retlige regler og principper, men skal

opfordrer til at genbesøge spørgsmålet.

2: Økonomiske administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. (kap. 7)

Lovforslaget behandler konsekvenserne for elpriserne ved PtX:

"Formålet om at forbedre muligheder for etablering af PtX-anlæg som tilknyttet anlæg skal ses på

baggrund af, at PtX-anlæg kan agere fleksibelt og optimeres i forhold til elsystemet, ved at PtX-anlægget er

i drift i perioder med lave elpriser og neddrosles eller lukkes i perioder med høje elpriser, hvor strømmen i

stedet går til ikke fleksibelt elforbrug".

"Lovforslaget vurderes dermed indirekte at have positive konsekvenser for erhvervslivet, men disse kan ikke

kvantificeres nærmere."

Erhvervslivets Tænketank har i december 2023 behandlet de såkaldte ”kannibaliserings-effekter”, hvor

strømprisen presses ned (til gavn for elforbrugerne), når solen skinner og vinden blæser, hvilket ”spiser”

producenternes omsætning. Størrelsen af ”kannibaliserings-effekten” afhænger af forskellige forhold, der

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

både kan blive større eller mindre i fremtiden. Den kan blive større i takt med, at elproduktion fra sol og

vind stiger, men kan også blive mindre ved at etablere flere elkabler til udlandet eller ved at opføre flere

PtX-anlæg, der holder strømprisen oppe (til gavn for elproducenterne), jf. side

20:

https://static1.squarespace.com/static/5c8265907d0c91092007f8cf/t/6578525b71bcf461561f188c/17023

84220965/N%C3%A5r+vi+regeringens+m%C3%A5l+for+sol+og+landvind.pdf

BjerreHolm opfordrer til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen nærmere beskriver, behandler og beregner de

økonomiske konsekvenser for op mod 470.924 erhvervsforbrugere ved højere elpriser, jf. seneste

elprisstatistik, når energiparker producerer PtX til brintnettet.

3: Regionale økonomiske konsekvenser, herunder for landdistrikter (kap. 4)

Lovforslaget udmønter dele af

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 –

Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land

af 12. december 2023.

Af Klimaaftalen fremgår følgende:

"Parterne noterer sig, at aftalen ikke ændrer på muligheden for, at

der kan indgås frivillige aftaler med naboer og lokalsamfund på privatretligt grundlag, hvor VE-opstiller

f.eks. betaler penge til naboer eller udbyder lokalt medejerskab for at styrke opbakningen til udbygningen

med vedvarende energi."

I forlængelse deraf har ændring af VE-loven været i høring i januar 2024, hvor

"KL bemærker, at

opstillernes tilbud til lokalsamfundene omkring energianlæggene de seneste år væsentligt overstiger de

niveauer, der lægges op til med lovændringen"

af VE-loven:

https://www.kl.dk/hoeringssvar/klima/2024/hoeringssvar-lov-om-fremme-af-vedvarende-energi

Udviklere har tidligere udtalt følgende om VE:

”Jeg tror ikke, der er sat en vindmølle op de seneste fem år

uden en frivillig aftale om at betale noget til lokalsamfundet – oven i de statslige

ordninger”:

https://energiwatch.dk/Energinyt/article16420596.ece

VE-anlæg har således grundlag i en praksis om gevinster til lokalsamfund uden for den nationale VE-

regulering. Se bl.a. eksempel, hvor opstiller beholder 1,53 mølle og forærer 4,47 møller til

lokalsamfund:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/landmaend-vil-foraere-deres-naboer-179-millioner-

vindmoelle-kroner

Samtidig fremhæver Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning, at det oprindeligt var

"regeringens mål, at der skulle etableres færre, men større energiparker. Undervejs i screeningsprocessen

har styrelserne måttet revidere denne målsætning. Og de er nu landet på mindre og spredte anlæg."

https://akademiraadet.dk/naturen-skal-beskyttes-i-energiplanlaegningen/

Konsekvensen er, at flere lokalsamfund bliver berørt af energiparker.

Derfor opfordrer BjerreHolm til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen nærmere behandler og beskriver

muligheden for at lokalsamfund, uændret og fortsat, kan opnå frivillige aftalegevinster fra statslige

energiparker samt at det kommunale selvstyre, uændret og fortsat, kan varetage "hensyn til lokalsamfund",

hvilket alene nævnes to gange, hvorimod "nationale interesser" nævnes hele 80 gange i lovforslaget.

På det grundlag antager BjerreHolm, at hensigten med reguleringen og udstedelsen af administrative

bekendtgørelser om udpegning, ændring eller ophævelse af energiparker er, at varetage opstillers og

nationale interesser frem for landdistrikternes lokale interesser.

Derfor opfordrer BjerreHolm til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen nærmere behandler og beskriver,

hvorvidt en kommune fortsat har mulighed for at fortryde en energipark uden lokal opbakning, jf.

Højesteretsdom U2000.1366H.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Derudover opfordrer BjerreHolm til, at Plan- og Landdistriksstyrelsen i lovforslaget omtaler Klimaaftalen

om gevinster til lokalsamfundet uden for VE-loven samt NEKST-arbejdsgruppens seneste forslag til lokal

opbakning, herunder:

- Anbefaling 1.1 om gennemsigtighed om lokale gevinster ved opstilling af VE på land,

- Anbefaling 2 om flere fordele for lokalsamfundet til at lægge areal til VE

- Anbefaling 2.2 om øget økonomisk incitament for opstilling af VE

- Anbefaling 2.4 om frivillige aftalebaseret salg af elektricitet fra VE-anlæg til naboer.

Endelig opfordres til at nævne, at eksempelvis energifællesskaber med lokal og kommunal deltagelse kan

være det privatretlige og oplyste grundlag, der bl.a. kan medeje dele af større energiparker og favne

frivillige aftaler om fællesskabsfordele m.v.

4: Miljø- og naturmæssige konsekvenser (kap. 10)

Vedr. naturbeskyttelse ved planlægningen af energiparker henviser BjerreHolm til anbefaleringer fra

Akademiraadets Udvalg for Landskab og Planlægning:

https://akademiraadet.dk/naturen-skal-beskyttes-i-energiplanlaegningen/

Med venlig hilsen

Martin Randrup Klintholm

BjerreHolm ApS

[email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Snorrebakken 66, 3700 Rønne

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Vedr. sagsnr. 2023-4725

Bornholms Regionskommune

www.brk.dk

CVR: 26 69 63 48

4. marts 2024

Høringssvar til lovforslag om statsligt udpegede energiparker

Tak for det tilsendte materiale til

Høring over forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.

Bornholms Regionskommune har med stor interesse gennemgået materialet og fremsender

hermed kommunens høringssvar. Svaret forholder sig til de dele af lovforslaget med betydning

for kommunens ønske om en centraliseret erhvervspark i tilknytning til Energiø Bornholm.

Bornholms Regionskommune vil gerne indledningsvist kvittere for, at der med udkastet til

lovforslaget om statsligt udpegede energiparker på et afgørende område er blevet lyttet til de

positioner, som kommunen har spillet ind i efterårets forhandlinger om energiparker på land:

”Energiø

Bornholm skal indtænkes i konceptet for energiparker”,

jf. vedlagte positionspapir.

Lovforslaget er et vigtigt skridt på vejen, hvis energiøens fulde potentiale skal indfries. Dertil ser

kommunen frem til en konstruktiv dialog om, hvordan statsligt engagement og kompensation til

naboer og lokalsamfund kan bidrage til en grøn erhvervsudvikling og et bæredygtig samfund.

Bornholms Regionskommune har herudover følgende bemærkninger til lovforslaget:

•

Det er endnu ikke afgjort, om mulighed for 800 MW overplantning vil blive udnyttet i

forbindelse med udbuddet af 3 GW havvind (Energiø Bornholm). Det er således fortsat

uvist, hvorvidt der vil være grundlag for at etablere Power-to-X (PtX) i en centraliseret

erhvervspark på Bornholm, som kommunen ellers som udgangspunkt har et ønske om.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at lovforslagets § 1 stk. 2 ikke alene har fokus på PtX-

anlæg, men også rummer mulighed for, at f.eks. virksomheder med produktion og/eller

udviklingsaktiviteter kan få gavn af at koble sig op på grøn strøm fra et landanlæg.

Det bemærkes hertil, at det i lovforslaget ikke er defineret, hvad der mere præcist skal

forstås

ved et ”landanlæg til vindmølleparker”. Kommunen

lægger dog med henvisning til

den politiske aftale samt lovforslagets bemærkninger til grund, at det planlagte

transmissionsanlæg, som Energinet skal opføre i Sose, er omfattet er lovudkastet.

Desuden foreslås det, at ordvalget i § 3 stk. 2 og § 4. stk. 2 genovervejes eller ved

fortolkning rummer mulighed for, at erhvervsparken ikke nødvendigvis placeres

”ved”

landanlægget

forstået som ”klods

op af” anlægget,

men ”i

forbindelse med”

eller i

”tilknytning til”. For Bornholm

vil placeringen af parken skulle balancere flere hensyn end

den umiddelbare nærhed til anlægget, hvorfor valget af præpositioner er væsentligt.

Endelig ønskes opmærksomhed på, at placeringen af og størrelsen på erhvervsparken

bl.a. vil afhænge af, hvad f.eks. et udviklingsselskab forventelig vil have af ønsker og

behov til parken, herunder om der skal etableres et PtX-anlæg i det udpegede areal.

•

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Yderligere bemærker kommuner, at der i lovens kapitel 4 gives de respektive ressortministre

–

efter kommunalbestyrelsens anmodning og i sager, der vedrører eller er af betydning for

energiparkens realisering

–

muligheden for at overtage kommunens beføjelser efter henholdsvis

plan-, miljøvurderings-, naturbeskyttelses-, miljøbeskyttelses- og museumsloven.

Bornholms Regionskommune betragter tilbuddet om statslige engagement med velvilje og ser

kapitel 4 som et udtryk for, at staten gerne vil hjælpe kommunerne med planlægningen og

myndighedsbehandling af energiparkerne. Det er ikke ekspliceret i lovforslaget, hvordan og

hvorledes det statslige engagement konkret udmøntes. Det er derfor vigtigt at understrege, at

kommunen som udgangspunkt gerne vil bevare sine beføjelser på områder, hvor lokalkendskab

er afgørende for, at parken etableres i overensstemmelse med bornholmske ønsker og behov.

Som indledningsvist betonet udmønter lovforslaget dele af aftalen om energiparker på land,

ligesom forslaget imødekommer dele af kommunens positioner i forlængelse heraf. Bornholms

Regionskommune ser derfor frem til en konstruktiv dialog med de respektive ressortministre om,

hvordan vi med udgangspunkt i lovforslaget kommer helt i mål med de emner, der udestår.

På vegne af kommunalbestyrelsen

Jacob Trøst, borgmester

Side 2 af 2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Bringstrup-Sigersted Lokalråd

Bringstrupvej 77, 4100 Ringsted

Tlf. 40358128

Bringstrup 3. marts 2024

Høringssvar vedrørende udkast af 05.02.2024 til ”Lov om statsligt

udpegede energiparker”

Bringstrup-Sigersted Lokalråd i Ringsted Kommune ønsker hermed at fremlægge høringssvar

vedrørende ovenstående lov.

Der henvises til høringssvar "Større energiparker på land" og Regeringens "Klimahandling –

Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land" dateret 14. november 2023 (Bilag A).

Her kommenteres på Regerings udpegning af

område Ringsted ID234 som dækker største

delen af Bringstrup sogn, inkl. to landsbyer, en landsbykirke, mindre skov(e), §3 naturtyper,

sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og værdifulde geologiske områder.

Lokalrådet har ikke modtaget svar på dette høringssvar.

Høringssvar

Indledning

Bringstrup-Sigersted Lokalråd er stor tilhænger af grøn og vedvarende energi. Vi mener dog at

det er urimeligt, at vindmøller og solceller placeres i voldsomt store energiparker som går ud

over ejendomspriser i nabolaget, giver urimelig øget og ofte sundhedsskadelig støjbelastning

og går ud over §3 naturtyper, sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og

værdifulde geologiske områder, samt forringer vores udsigt.

Regeringen forventer, at strømforbruget i Danmark stiger de kommende år og derfor vil de

firedoble den samlede elproduktion fra sol og landvind frem mod 2030, for "det er den

hurtigste og billigste vej til et mere grønt og sikkert Danmark". Stor stigning i strømforbruget

er sikkert rigtigt, men hvorfor skal det (kun) gå ud over os der bor på landet? Og hvorfor skal

et land mod nord med begrænset sol i vinterhalvåret producere solenergi til eksport til lande

med mere sol og dermed større potentiale?

Ejendomsværdier

Mange af naboerne risikerer at miste optil 40% af ejendomsværdien ifølge ejendomshandlere

og officielle dokumenter (Husprisanalyse: Hvad er geneomkostningerne ved naboskab til

solcellepark?”, krka advisory 16. juni 2023 og

”Analyse

af vindmøllers påvirkning på priser på

beboelsesejendomme”, COWI marts 2016). Hertil kommer, at mange ejendomme i vores

område allerede nu er usælgelige pga. forventninger om store energiparker.

Placering af solceller og vindmøller

Solcellerne burde, placeres på tagene af huse, så man ikke belaster naturen og landbruget.

Vindmøller der står på land, har betydeligt mindre virkningsgrad (og effekt), end vindmøller

der står ude i havet, da huse, bakker og træer, minimerer vinden betydeligt. Reelt kan der

ikke produceres lige så meget energi med vindmøller på land, som vindmøller der står ude i

havet.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Formålet med loven

Formålet med loven er at gøre det lettere at opføre energiparker på land. Der ønskes mindre

bureaukrati, men hvis det går ud over kvaliteten af arbejdet så forkerte beslutninger tages,

kan det gå ud over os der bor på landet og skal se på de mange solceller, vindmøller og nok

også anlæg til produktion af andre energikilder såsom brint, ammoniak og metanol (PtX-

anlæg).

Størrelsen af energiparker

Det er vores holdning, at energiparker med en samlet årlig elproduktion på mere end 100 GWh

ikke bør etableres, da vi finder disse parker som voldsomt store og derfor giver voldsomt store

gener for os naboer. Af de almindelige bemærkninger til loven fremgår, at dette svarer til et

areal på ca. 100 ha. Hellere flere mindre og mere spredte energiparker så gene mindskes og

de kan gemmes bedre i landskabet.

Afstand til naboer

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser er teksten

”under

nødvendig

hensyntagen til øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen” forklaret. Her savens

krav om afstand fra solcelleanlæg og PtX-anlæg til nærmeste beboelse, noget som findes for

vindmøller. Vi er særligt bekymrede for PtX-anlæg, da PtX-anlæg kan betyde store lugtgener

for naboer, samt en væsentlig større trafik på ofte i forvejen meget smalle veje og hvor der

bl.a. færdes skolebørn. Her tænkes f.eks. på anlæg som anvender gylle i produktionen,

og/eller som producerer f.eks. ammoniak. PtX- anlæg bør kun placeres tæt på større veje med

cykelstier og god regulering af trafikken (herunder krydsningsmuligheder), men samtidig langt

fra naboer. Gener fra anlægstrafik kan også nævnes.

Kommuneplan og kommunalbestyrelse

Bringstrup-Sigersted Lokalråd finder det urimeligt, at Ministeren for byer og landdistrikter kan

udpege areal til energiparker, som ikke i forvejen er udpeget i en kommuneplan. Udpegningen

kan betyde, at naboer ikke får en behørig advarsel om planerne, samt at ministeren får

mulighed for at udpege energiparker uden om de kommunale politikere og embedsmænd.

Dette gælder også nye tilflyttere som ikke er advaret om etablering af energipark inden de

køber en ejendom og som ender med at være nabo til energiparken.

I de almindelige bemærkninger står, at det vil være forudsætning for udpegning af et areal

som energipark, at den kommunalbestyrelse, hvor energiparken vil være beliggende, har givet

sin tilslutning til udpegningen. Dette hilses velkommen. Lovtekst angående 8 ugers høring af

kommunalbestyrelsen finder vi ikke tilstrækkelig, da der kan være særlige forhold som skal

undersøges yderligere og kommunalbestyrelsen skal drøfte forslaget med repræsentanter fra

det pågældende område.

Det er vores holdning, at statslig udpegning af et areal som energipark ikke bør accepteres

uden kommunalbestyrelsen godkendelse. Det er også vores holdning, at statslig udpegning af

et areal som energipark ikke skal kunde medføre en fravigelse af regler i anden lovgivning. Vi

hilser derfor velkommen den specificering der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget:

”Det

vil være en forudsætning for, at et areal kan udpeges som energipark, at

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det foreslåede areal er beliggende, har givet

tilslutning til, at arealet udpeges som energipark. Kommunalbestyrelsen skal i den

sammenhæng inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn, herunder til lokalsamfund,

åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversitet.” Her bør det præciseres

hvordan Kommunalbestyrelsen inddrager lokalsamfund.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser mm.

Vi finder det ikke rimeligt, at ministeren

”kan

udpege energiparker på arealer, som rummer

andre nationale interesser i form af f.eks. landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske

bevaringsinteresser.”

I forbindelse med verdensarvssteder skrives om en bufferzone, der omfatter større arealer end

fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 m. Dette hilses velkommen idet 100 m bufferzone

vurderes som alt for kort. På samme måde bør der under ingen omstændigheder dispenseres

for sø- og åbeskyttelseslinjer på 150 m, skovbebyggelinjen på 300 m, og kirkebyggelinjen på

300 m.

Af bemærkningen til §19 fremgår, at Fredningsnævnet vil kunne meddele dispensation fra en

foreslået eller fastsat fredningsbestemmelse hvor hensynet til opstilling af vindmøller og

solcelleanlæg til realiseringen af en energipark får en særlig og større vægt. Dette er en kritisk

bestemmelse og bør udgå at lovforslaget - opstilling af vindmøller og solcelleanlæg bør ikke

have en særlig og større vægt end andre typer anlæg.

Der fremgår af §20, at freskovspligten kan tilsidesættes. Det er Bringstrup-Sigersteds

holdning, at etablering af energiparker ikke må gå ud over skovarealer, da netop skove er

med til at formindske

CO₂

udledningen.

Med venlig hilsen

Lárus Ágústsson

Formand for Bringstrup-Sigersted Lokalråd

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Bilag A

Bringstrup-Sigersted Lokalråd og

Gyrstinge-Ørslevvester Lokalråd

Bringstrup 14. november 2023

Høringssvar "Større energiparker på land" og Regeringens "Klimahandling

–

Sammen om mere grøn

energi fra sol og vind på land"

Bringstrup-Sigersted Lokalråd og Gyrstinge Ørslevvester Lokalråd, som repræsenterer beboerne i område Ringsted ID234, har følgende

bidrag til den officielle høring.

Tema fra Regeringens "Klimahandling" og

høringsdokumentet "Screening for arealer til

potentielle større energiparker på land"

Den 9. oktober fremlagde regeringen en plan kaldet

"Klimahandling

–

Sammen om mere grøn energi fra sol

og vind på land".

Regeringen forventer, at strømforbruget i Danmark

stiger de kommende år og derfor vil de firedoble den

samlede elproduktion fra sol og landvind frem mod

2030, for "det er den hurtigste og billigste vej til et

mere grønt og sikkert Danmark" ifølge Regeringen.

Stor stigning i strømforbruget er sikkert rigtigt, men hvorfor skal det

(kun) gå ud over os der bor på landet.

Solcellerne burde, placeres på tagene af huse, så man ikke belaster

naturen og landbruget.

Vindmøller der står på land, har betydeligt mindre virkningsgrad (og

effekt), end vindmøller der står ude i havet, da huse, bakker og træer,

minimerer vinden betydeligt. Reelt kan der ikke produceres lige så meget

energi med vindmøller på land, som vindmøller der står ude i havet.

Høringssvar

Bringstrup-Sigersted Lokalråd er stor tilhænger af grøn og vedvarende

energi.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Målet er grøn strøm svarende til forbruget i mere end

11 millioner husstande.

Grøn strøm svarende til forbruget i mere end 11 millioner husstande

virker voldsomt i et land hvor der kun bor knapt 6 mio. indbyggere.

Hvorfor skal et land mod nord med begrænset sol i vinterhalvåret

producere solenergi til eksport til lande med mere sol og dermed større

potentiale?

Mindre bureaukrati kan da være godt nok, men hvis det går ud over

kvaliteten af arbejdet så forkerte beslutninger tages, kan det gå ud over

os der bor på landet og skal se på de mange solceller, vindmøller og nok

også anlæg til produktion af andre energikilder såsom brint og metanol

(Power-to-X).

Forhøjelse af kompensationen til naboer fra ca. 9.000 til 14.000 kr. om

året i skattefri bonus er en latterlig forhøjelse når mange af naboerne

risikerer at miste 25

–

40% af ejendomsværdien ifølge

ejendomshandlere.

Ifølge Regeringen er formålet med udspillet at gøre det

lettere at opføre energiparker på land, samt at der skal

gives højere kompensation til de borgere og

lokalsamfund, der kommer til at leve tæt på nye

vindmølle- og solcelleanlæg.

Regeringen ønsker mindre bureaukrati, dialog med

kommunerne, solid lokal forankring og større

kompensation til naboer og lokalsamfund.

Opstillerne af energiparker skal betale til en grøn pulje,

som kan bruges til aktiviteter i lokalsamfundene og til

vedvarende energi-bonus til naboerne.

Det fremgår af Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022, at der skal gennemføres en screening for at

identificere et antal områder, der potentielt er egnede til

større energiparker på land, og som kan bidrage til

ambitionen om en firedobling af elproduktionen fra

vedværende energi (VE) på land inden 2030.

Kommuner og virksomheder har meldt i alt 188 arealer

ind som er screenet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen i

samarbejde med Miljøstyrelsen og Energistyrelsen.

Høringsdokumentet beskriver screeningsprocessen samt

de 32 potentielle arealer til energiparker, som

Den grønne pulje hilser vi velkommen. Men hvordan sikrer vi os

indflydelse når vi skal slås mod store ressourcestærke firmaer som kun

tænker fortjeneste og derfor vil minimere omkostningerne?

De 32 arealer virker skævt fordelt - hvorfor er store områder i Danmark

ikke med på kortet?

Et af disse områder dækker største delen af Bringstrup sogn i Ringsted

Kommune samt lidt af Gyrstinge sogn og Sct. Bendts sogn. Området er

nr. 32 i regerings Klimahandling og nævnes Ringsted (ID 234) i

høringsdokumentet.

Området er ifølge planen på 1.011 hektar og er målt til ca. 3,8 km fra

øst til vest og 3,1 km fra syd til nord og produktionspotentialet er 1500

GWh som gør området til det klart største i areal og potentiale af de

udpegede 32 områder.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

regeringen har besluttet at indlede dialog med

kommunerne om.

En proces startes i tæt dialog med kommunerne, hvor

en række af arealerne udpeges til energiparker,

hvis de

er egnede, og der er kommunal opbakning.

Hertil kommer, at det statslige Energinet har offentliggjort planer om

etablering af en meget stor transformerstation midt i området og meget

tæt på landsbyen Ørslev under Skoven.

Det drejer sig om et meget stort område med 112 boliger ifølge

høringsdokumentet, hvoraf de fleste er i landområde og resten er i

landzonelandsbyerne Ørslev under Skoven og Bringstrup.

Befolkningen i området er bekymret for det store potentiale omfang af

energiparken. Den største bekymring er, at vi nu er stavnsbundne idet

ingen vil købe en ejendom hvor der er så usikkert hvordan der ser ud

om nogle få år, samt udsigten til faldende ejendomspriser. Naboerne til

vindmøller, solceller og transformationsstationen risikerer at miste 25

–

40% af ejendomsværdien ifølge ejendomshandlere.

Området har store sammenhængende naturarealer og lokale beboere har

registreret mange sjældne og i nogen tilfælde fredede dyrearter. Her kan

nævnes vandflagermus, rød glente, stor vandsalamander, tårnfalk,

traner, havørn, sangsvaner, blå kærhøg, agerhøne, spurvehøg. Naturen

skal beskyttes og der bør foretages en ny screening af området med

henblik på at sikre beskyttelse af sjældne og fredede dyrearter.

Negative følger på sigt for mennesker og dyr bør belyses og bevisbyrden

burde ligge hos dem der udvikler og producerer samt de politikere og

embedspersoner der godkender.

Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside, kan det være forbundet med alvorlige

helbredsmæssige konsekvenser at være udsat for støj. F.eks. er det

"skønnet, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af

udsættelse for vejstøj". Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO,

"kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som

kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget

blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger.

Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation.

Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. Især støj om

natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det

vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen

og medføre for tidlig vækning".

Det er ofte trafikstøj som er den store synder, men også støj fra

vindmøller og transformerstationer, kan give sygdomme der fører til

døden. Det bør også belyses om solceller samt støj fra power-to-X anlæg

fører til forøget støj.

Mange finder solcelleparker og vindmøller ødelæggende for æstetikken

på landet. Vindmøller og solceller forandrer udsigten og mange af os er

flytte på landet for at kunne se naturen ud fra vores stuevindue. Hertil

kommer genskin fra solceller og skyggevirkninger fra vindmøller. Hvis

energiparken fører til bygning af en power-to-X fabrik så er den helt gal.

Det vidner billeder fra det nye e-metan biogas anlæg i Sønderjylland om.

Til sidst vil vi nævne anlægsperioden. Vores veje er smalle, der er få

cykelstier og ingen fortov. Der er mange bløde trafikanter i form af

skolebørn f.eks. på vej til friskolen i Bringstrup eller kommuneskolen i

Gyrstinge. Hertil kommer, motionister, hestefolkene mm. Øget

belastning af vejene vil gå direkte ud over dem og deres sikkerhed i en

lang anlægsfase. Området er relativt skånet for trafikulykker, men med

den forøgede trafik risikerer vi alvorlige ulykker som går ud over de

lokale beboere og de mange gæster i området.

Vejene kan ikke bære den voldsomme vækst i antallet af store køretøjer

som især vil komme i forbindelse med anlæg af solceller, vindmøller og

transformerstation, men også i driftsfasen i forbindelse med vedligehold.

Hertil kommer kørsel med materialer til og fra en evt. Power-to-X fabrik.

Ifølge høringsdokumentet er der følgende nationale

interesser:

Det har været praksis længe at opstille især solcelleparker på dårlig

kvalitets landbrugsjord hvor der var lavt udbytte. Dette er slet ikke

tilfældet i vores område hvor f.eks. kun 6% er lavbundsareal.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

"Hele området er omfattet af drikkevandsinteresser. 9

pct. af arealet består af økologiske forbindelser, 6 pct.

er lavbundsareal og 2,9 pct. overlapper med beskyttede

naturtyper (§ 3). Arealets østlige del overlapper med et

større sammenhængende landskab. Herudover er der

vurderet et overlap med bevaringsværdigt landskab og

værdifuldt geologisk område. Der er også et mindre

overlap med udpegning af kulturhistoriske

bevaringsværdige værdier. Arealet ligger inden for

kirkebyggelinjen for Bringstrup Kirke. Der er hertil

markeret en række af fortidsminder og flere diger i det

sydvestlige hjørne af arealet."

§3 naturtyper, sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab

og værdifuldt geologisk område risikerer yderligere at blive ødelagt af

vindmøller og solceller.

Hertil kommer overlap med udpegning af kulturhistoriske

bevaringsværdige værdier samt den kendsgerning, at dele af området er

indenfor kirkebyggelinjen for Bringstrup Kirke. Ydermere er der en

række fortidsminder og flere diger i det sydvestlige hjørne af arealet.

Det kan undre at området i det hele taget er screenet som egnet til

større energipark!

Bringstrup-Sigersted Lokalråd foreslår, at områder med langt færre

påvirkede husstande samt natur- og kulturværdier mm. tages i seriøs

betragtning og området nr. 32 i regerings Klimahandling og nævnt

Ringsted (ID 234) i høringsdokumentet tages ud.

På vegne af Bringstrup-Sigersted Lokalråd og Gyrstinge-Ørslevvester Lokalråd

Lárus Ágústsson

Jess Friis

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Att.:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

D. 29. februar 2024

Høringssvar fra Business Region North Denmark omhandlende udkast til forslag til

lov om statsligt udpegede energiparker

Hermed fremsender bestyrelsen for Business Region North Denmark, BRN, sit høringssvar til høringen

vedrørende

udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.

Vi ønsker indledningsvist at rose intentionerne om en forstærket indsats for etablering af vedvarende

energi, VE, og en smidigere etablering af statsligt udpegede energiparker på land. Desuden ser vi det som

rettidig omhu at indtænke muligheden for etablering af PtX-anlæg på de dertil egnede arealer. Dette

flugter godt med de CCUS-relaterede ambitioner i ikke mindst Nordjylland.

Vi bliver dog samtidig nødt til at pointere, at man i lovudkastet bør indtænke et behov for, at der

fortløbende sikres de nødvendige infrastrukturelle betingelser for en national udbygning af VE på land. Her

tænker vi meget specifikt på en udbygning og udvikling af transmissionsnettet i de dele af Danmark, hvor

der er et udtalt behov. Dette gør sig gældende for Nordjylland. De nordjyske ambitioner om udbygning af

VE er massivt udfordret i forhold til transmissionsnettet og den generelle el-infrastruktur. Elnettet har, som

vi vil komme ind på i nedenstående, aktuelt spændt ben for udpegningen af energiparker på land i

Nordjylland.

Det er desuden vigtigt at pointere, at man i udkastet til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker

bør fremhæve et fremadrettet behov for en fair og fornuftig geografisk fordeling af energiparker på land.

Den aktuelle fordeling må siges at være skæv.

Nordjylland blev forbigået i udpegningen af energiparker på land

Plan- og Landdistriktsstyrelsen valgte i det i 2023 publicerede resultat af

Screening for arealer til potentielle

større energiparker på land

helt at undlade at udpege nye arealer i Nordjylland.

På baggrund af

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

blev der som bekendt gennemført en screening

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

for at identificere et antal områder, der potentielt er egnede til større energiparker på land, og som kan

bidrage til ambitionen om en firedobling af elproduktionen fra VE på land inden 2030.

Der er i screeningsprocessen ud af i alt 188 indmeldte arealer udpeget 32 potentielle arealer til

energiparker, som regeringen besluttede at indlede en dialog med de respektive kommunerne omkring.

Der blev i alt indmeldt 38 nordjyske arealer til energiparker. Til BRN og hele Nordjyllands store ærgrelse

noterede vi os, at ingen af de udpegede arealer var beliggende i Nordjylland.

I det tidligere udsendte Høringsdokument i forbindelse med

Screening for arealer til potentielle større

energiparker på land

fremgik det, at 21 af afslagene blev begrundet i, at det ikke ansås for sandsynligt at

opnå indpasning i transmissionsnettet før 2030. Imens der for de resterende indmeldte arealer til

potentielle nordjyske energiparker lå andre ekskluderingskriterier til grund for afslaget, må det antages, at

transmissionsnettet også her ville have stået i vejen for en udpegning i langt størstedelen af tilfældene.

Elnettets forfatning spænder ben for den grønne omstilling i Nordjylland

Det forhold, at et utilstrækkeligt transmissionsnet står i vejen for etablering af energiparker i Nordjylland,

er et bekymrende faktum for landsdelen. Først og fremmest bliver det en hindring for vigtige grønne

initiativer, der skal bidrage til, at vi som nation når målene i Klimaloven. Derudover forhindrer de

nuværende forhold Nordjylland i at få del i de vækst- og beskæftigelsespotentialer, der er forbundet med

den grønne omstilling af energiproduktione. Med en potentiel tredobling af elforbruget frem mod 2030

risikerer vi, at transmissionsnettet

–

med dets nuværende kapacitet og de eksisterende fremtidsplaner

herfor

–

bliver en flaskehals for den grønne omstilling igennem dette årti.

Der er derfor, ud over udfærdigelsen og vedtagelsen af den aktuelle lov, behov for en overordnet politisk

plan for en proaktiv udbygning af elnettet med øje for den geografiske balance nationalt. Der er behov for

tilvejebringelse af den nødvendige finansiering. Og der er behov for, at de nuværende rammebetingelser i

forhold til udbygning af transmissionsnettet revideres med ovenstående in mente. Det er vigtigt for os i

BRN at pointere, at disse aspekter også bør tænke ind i det aktuelle lovudkast.

Vi har i BRN længe arbejdet for at synliggøre nødvendigheden af en stærkere grøn energi-infrastruktur i

Nordjylland. Det er yderst vigtigt, at regionen med dens stedbundne ressourcer i form af adskillige egnede

arealer og gunstige vindforhold bidrager til et grønnere Danmark og opnåelsen af de danske klimamål.

Nordjylland har en stærk tradition for udbygning af VE, og vi bidrager som region gerne til den nødvendige

udvidelse af vind- og solenergiproduktion på land.

Med venlig hilsen

Per Bach Laursen

Formand - BRN

Borgmester i Vesthimmerlands Kommune

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Birgit S. Hansen

Næstformand - BRN

Borgmester i Frederikshavn Kommune

Mads Duedahl

Næstformand - BRN

Regionrådsformand i Region Nordjylland

BRN

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Businessregionnorthdenmark.dk

CVR-NR. 36220406

EAN-NR: 5798 0037 51627

Om BRN

Business Region North Denmark er et erhvervspolitisk

samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner og

Region Nordjylland. Her arbejder vi i fællesskab for at

styrke rammebetingelserne for vækst, udvikling og

jobskabelse i hele landsdelen i tæt samarbejde med

nordjyske erhvervsaktører og

uddannelsesinstitutioner.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

København, 15. februar 2024

Sagsnr. 2023-4725

Udkast til høringssvar over forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.

Foreningen By og Land Danmark-

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

har modtaget

udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker i høring.

Formålet med forslaget er at fremme elproduktion fra vedvarende energikilder via statsligt udpegede

energiparker.

Udpegning af energiparker er hidtidigt sket under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæssige

interesser

–

herunder kulturarvs- og landskabsbeskyttelse. Den foreslåede lov skal fremover

muliggøre ”en

prioritering af opstilling af vindmøller of solcelleanlæg (VE-anlæg) set i forhold til den

normale varetagelse af sådanne (andre) hensyn”.

Indtil nu har det efter Planloven været kommunalbestyrelsen, der i kommuneplanen fastlægger hvilke

arealer, der kan anvendes til opstilling af større vindmølle og solcelleanlæg.

Udpegning af disse arealer sker i en afvejning mellem en række interesser knyttet til de pågældende

arealer

–

herunder kulturarv- og landskabsbeskyttelse.

Efter lovforslaget vil det fremover være muligt for Energiministeren at udpege arealer til anvendelse af

vindmøller og solcelleanlæg uafhængigt af kommuneplanens bestemmelser såfremt der: 1) forventes

en årlig produktion på over 100GWh; og 2)

nationale

interesser ikke taler afgørende imod

udpegningen.

Ved muligheden for Energiministeren på denne baggrund at udpege arealer til VE-anlæg tilsidesættes

således fuldstændig den afvejning mellem forskellige interesser

–

herunder hensyn til kulturarvs

–

landskabsbeskyttelse

–

der er sket som led i kommuneplanlægningen.

Ikke alene tilsidesættes hermed de politiske beslutninger, der er truffet af kommunalbestyrelsen i

forbindelse med denne afvejning i kommuneplanlægningen; offentlighedens deltagelse i

kommuneplanprocessen tilsidesættes også.

Det fremgår ganske vist af § 3, at Energiministerens beslutning om udpegning af energiparker sker med

”kommunalbestyrelsens tilslutning”,

men efter § 12 i forslaget kan ministeren i særlige tilfælde

beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om planlægning i sager, der vedrører,

eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i

energiparker.

Energiministerens udpegning af arealer til VE-anlæg kan indbringes for

Energiklagenævnet/Planklagenævnet.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Vi bemærker i den forbindelse, at der med et tidligere fremlagt udkastet til lov om Miljø- og

fødevareklagenævnet, lov om Planklagenævnet lov om fremme af vedvarende energi og forskellige

andre love foreslås ændringer i klagesagsbehandlingen således, at der fremover ikke vil ske en

prøvelse af hensigtsmæssigheden af det skøn, der ligger til grund for den statslige udpegning af VE-

anlæg, men alene af retlige spørgsmål.

Foreningen By og Land Danmark tilkendegav i et høringssvar af 1. februar 2024, at vi ikke kunne støtte,

at der blev foretaget et sådant uacceptabelt indgreb i offentlighedens mulighed for deltagelse i

planlægningen gennem indskrænkning af ankeretten.

Det ville i øvrigt have været hensigtsmæssigt

–

og klædeligt - om offentlighedens forringende

muligheder for anke, jf. det tidligere lovforslag, havde været nævnt i bemærkningerne til det

foreliggende lovforslag, da der helt klart er en sammenhæng.

Det følger af forslaget, at der ikke kan udpeges arealer som energipark, hvis nationale interesser

–

herunder nationale kulturarvsinteresser - taler afgørende imod udpegningen.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår: ”Som

eksempler på nationale kulturarvsinteresser af helt

særlig karakter er sammenhængende oldtidsmiljøer, hvor der på et begrænset areal er klynger,

grupper eller rækker af fortidsminder, som f.eks. gravhøje, dysser og jættestuer. Det kan være

enkeltliggende fortidsminder med særlig national betydning, eller som monumenter af helt særlig

karakter i landskabet. Som eksempler kan nævnes skanserne ved Dybbøl Banke eller Egtvedpigens

gravhøj. Det kan også være borge og voldsteder som Kalø og Hammershus…”.

Hensynet til kulturarvs interesser bliver således nedprioriteret til det mest nødtørftige således, at

udpegning af kulturmiljøer i det åbne land i kommuneplanerne helt kan tilsidesættes.

Foreningen By og Land Danmark anerkender, at der et stort behov for VE-anlæg, og at der må findes

velegnede arealer til disse anlæg.

By og Land Danmark finder det imidlertid ude af proportion helt at tilsidesætte den afvejning mellem

forskellige interesser knyttet til det åbne land, som er foretaget i kommuneplanlægningen.

Hermed tilsidesættes også offentlighedens medvirken i kommune- og lokalplanprocessen.

Foreningen By og Land Danmark -

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

kan således ikke

støtte forslaget til lov om statsligt udpegede energiparker.

Med venlig hilsen

Iben Bækkelund Jagd

Formand By og Land Danmark

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Robert Metasch <[email protected]>

4. marts 2024 10:50

Energiparker

Kathrine Birkemark; Henriette Mygind Krempel

Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker - frist mandag

den 4. marts 2024

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Byggeskadefonden har modtaget udkast til forslag om lov om statsligt udpegede energiparker i høring.

Vi skal i den forbindelse meddele, at vi ingen bemærkninger har til udkastet.

Venlig hilsen

Robert Metasch

Juridisk sagsansvarlig

+45 30202869 · 3376 2157 ·

[email protected]

Byggeskadefonden

Studiestræde 50

1554 København V

3376 2000 · [email protected] · https://www.bsf.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Høringssvar til Forslag til lov om statslig udpegede energiparker

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

I Ringsted Kommune har administrationen, i forbindelse med den oprindeligt udsendte høring

omkring arealer til fremtidige energiparker, forstået det som en principiel stillingtagen til at øge

arealet afsat til VE-projekter i Danmark og Ringsted Kommune.

Dette fremgår af den politiske sag, som administrationen fremlægger for henholdsvis Klima- og

Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og endeligt vedtages i Byrådet d. 10.

oktober 2022.

Se link til mødereferat i Byrådet:

https://dagsordener.ringsted.dk/vis?Referat-Byraadet-d.10-10-2022-kl.19.00&id=9da6484a-eaa2-

44f7-bdde-088f640ad558&fritekst=energipark

Der fremlægges hverken et udpeget område for byrådet eller offentligheden eller en redegørelse

der understøtter udpegningen. Sagen er alene en principiel opbakning til vores lokale og nationale

strategi omkring en senere udbygning af VE-projekter og energiparker.

Der er senere blevet indsendt et indtegnet område af administrationen i Ringsted Kommune, i

forbindelse med udsendelsen af forslag til lov om statslig udpegede energiparker, som udpeger et

område til en potentiel kommende energipark i Ringsted Kommune.

https://planinfo.dk/Media/638324562102335008/H%C3%B8ringsdokument.pdf

Det udpegede område er tydeligvis en fejlindsending, da det lægges midt i et område med

væsentlige naturinteresser og i et område, hvor Ringsted har sin største koncentration af blå og

grønne forbindelse – som i øvrigt er udpeget i Kommuneplan 2021-33.

Placeringen er ligeledes ikke blevet realitetsbehandlet af administrationen, da centrum af det

udpegede område ligger meget højt i landskabet og vil skabe store landskabelige områder, fyldt

med tekniske anlæg, hvor det ikke er muligt at skabe en visuel tilpasning med afdækkende

beplantning.

Gennem området løber både en motorvej, og der ligger flere mindre byer inden for cirkel der er

tegnet for et potentielt område til en energipark.

Det udpegede område, er heller ikke senere blevet behandlet politisk, og de berørte borgere i

området er heller ikke blevet hørt forud for udpegningen, af et 1000 ha stort område til en

energipark.

Mvh.

Bestyrelsen i Bygningskultur Ringsted

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Journalnummer 2023-4725

Den 1. marts 2024

Høringssvar angående udkast til forslag om lov om statsligt udpegede ener-

giparker

Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til dette lovforslag og byder forslaget vel-

komment. Det er håbet, at denne mulighed for at opføre energiparker på land vil understøtte ud-

bygningen og hastigheden i udbygningen af VE på land.

Energiparker kan ikke stå alene og vil næppe drive tilstrækkelig vækst i udbygning af vedvarende

energi på land. Ansøgninger om næsten 5 GW landvind ligger i sagsbehandling i kommuner. Ind-

satsen med at få tempo i udbygningen skal gå på flere ben og handler ikke kun om energiparker.

Der er et aktivt marked for vedvarende energi på land, hvor virksomhederne står klar med ansøg-

ninger om at bygge mere grøn strøm. Lige nu strander udbygningen i lange godkendelses- og kla-

geprocesser. Langsommelighed i udbygningen er desværre ikke en krise, der løses gennem politi-

ske trylleslag, og virksomhederne, der har flere årtiers erfaring med at finde de rette arealer, skal

være primær drivkraft på at finde arealer til VE – også fremadrettet. NEKST giver konkrete, for-

nuftige anbefalinger til, hvordan udbygningen af VE på land kan accelereres, og Dansk Erhverv

håber på hurtig opfølgning på de anbefalinger.

Fleksibilitet inden for energiparker

Dansk Erhverv mener, at udbygningen af VE på land skal ske i samspil og balance med øvrig are-

alanvendelse, herunder landbrug, skovbrug, natur og biodiversitet m.v. Dansk Erhverv bakker

samtidigt op om en prioritering af at få udbygget den tilstrækkelige vedvarende energi, og give

mulighed for at dispensere fra landskabshensyn i tilfælde, hvor udvikler og lokalsamfund ønsker

det. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at sameksistens mellem forskellige arealhensyn og VE, og

at beskyttelsesregler af landskabelig karakter, der ofte dispenseres fra, fjernes helt.

Dansk Erhverv bakker ligeledes op om lovforslagets mere fleksible muligheder for samplacering

af energiproduktion og -forbrug, som også kan skabe erhvervsudvikling i landdistrikter, ligesom

vi bakker op om bedre rammer for placering af PtX-anlæg i forbindelse med havvind. Det har po-

tentiale til at skabe lokal udvikling og dermed opbakning til udbygningen, samt at aflaste nettet,

når grøn energiproduktion og -forbrug placeres i sammenhæng.

Der bør tilstræbes større fleksibilitet i forhold til, hvilke typer projekter der kan være energipark.

Klassificering som energipark bør afgøres efter formålet om at fremme elproduktionen, og ikke

[email protected]

Side 1/3

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

DANSK ERHVERV

kun et GWh-krav. Vi foreslår derfor, at der kan tages andre hensyn i betragtning, herunder hvis

projektet afprøver nye former for sameksistens og lignende. Alternativt kan GWh-kriteriet redu-

ceres, idet flere af lovforslagets dispensationsmuligheder næppe vil finde den anvendelse i prak-

sis, hvis der kun tillades meget store energiparker.

Usikkerhed om tempoet øges gennem lovforslaget

Dansk Erhverv er helt overordnet bekymret for, om lovforslaget øger hastigheden i udbygningen.

Forslaget betyder, at der tilføjes en yderligere proces, hvor nye forslag til energiparker indsendes,

screenes og drøftes med kommunalbestyrelsen forud for en 8 ugers høring, der kommer til at for-

længe den vanlige proces med lokalplan og miljøvurderinger. For at udbygningen accelereres kræ-

ver det, at de værktøjer tilbudt med energiparksporet forkorter de øvrige dele af processen mere

end der tilføjes med screening mv.

I forlængelse af dette, er det vigtigt, at der er helt klart, hvordan energiparker udpeges samt an-

svarsfordelingen mellem forskellige myndigheder og kommunerne for at sikre fremdrift. Det er

uklart, om indsigelsesretten hos de statslige myndigheder også gælder, efter ministeren har udpe-

get et areal som energipark. Det skaber ligeledes usikkerhed for virksomhederne, at det ikke er

10o% gennemsigtigt, hvilke krav der er til at blive udpeget som energipark, og ministerens hel-

hedsvurdering bidrager til den usikkerhed. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der snarest muligt

udarbejdes en vejledning til brug for opstillere og kommuner, der kan gøre processen, krav til

energiparker og indsigelsesrettens hegnspæle helt klart.

Dansk Erhverv takker igen for muligheden for at give input til lovforslaget, og står til rådighed for

yderligere uddybning, hvis det skulle være behov for det.

Med venlig hilsen

Malene Mortensen

Chefkonsulent

Side 2/3

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

DANSK ERHVERV

Side 3/3

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

4. marts 2024

SMEK

DI-2024-01053

Deres sagsnr.: 2023-4725

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

e-mail:

[email protected]

Høringssvar – udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker

DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til udkast til forslag til lov om statsligt udpegede

energiparker.

DI finder, at lovforslaget kan understøtte og fremme udbygningen af vedvarende energi på land i

form af energiparker med både vindmøller og solcelleanlæg.

DI finder det hensigtsmæssigt, at der kan udpeges energiparker ud fra hensyn om given

energiproduktion på minimum 100 GWh årligt, og at det ikke taler imod nationale interesser.

DI finder det ligeledes formålstjenesteligt, at der kan udpeges arealer med henblik på at fremme

muligheden for etablering af PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse ved

havvindmølleparkers landanlæg.

DI henleder opmærksomheden på, at de 32 arealer, der er screenede til potentielle energiparker

har en samlet kapacitet på ca. 8.000 MW, hvoraf 6.700 MW er solcelleanlæg og knap 1.300 MW er

vindmøller. Denne fordeling med 84 pct. solcelleanlæg og 16 pct. vindmøller giver en relativ stor

bias mod solcelleanlæg. Det er forståelsen, at der i aftalen om firdobling af VE-produktionen fra

sol og vind på, forventedes at vindkapaciteten på land skulle fordobles frem mod 2030.

DI bemærker, at en firdobling af VE-produktionen på land fra solcelleanlæg og vindmøller fordrer

en balancering i valg af teknologier mellem solcelleanlæg og vindmøller på land for derved også at

understøtte et robust energisystem og fremme af forsyningssikkerheden.

DI noterer sig, at flere geografiske områder, herunder Nordjylland, Fyn og Lolland Falster, ikke er

repræsenteret i de 32 potentielle arealer, som blev offentliggjort ifm. klimaaftalen af 12.

december 2023. Derfor vil vi opfordre til, at der tages hensyn til lokal vækst og erhvervsudvikling i

udmøntningen af klimaaftalen, herunder kommende lov om statsligt udpegede energiparker.

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

De særlige vilkår, som gives til statsligt udpegede energiparker, er helt nødvendige, hvis vi skal

sikre udbygningen med vedvarende energi der firdobler elproduktionen og en stabil

energiforsyning. Men samtidig er der behov for, at kommunalt udpegede arealer ikke stilles

væsentligt ringere end statsligt udpegede arealer.

Konkret gøres der opmærksom på følgende punkter:

1) Teknologineutrale lagringsløsninger

Det foreslås, at energiparker også indeholder et prækvalificeringskrav eller godkendelseskriterie

angående lagring i andre former end PtX. Der er mange spændende teknologier med potentiale

for kort- mellemlange- og lange lagringstidshorisonter.

2) Nettilslutning

Uagtet energiteknologiløsning, foreslås det at nettilslutning tænkes ind tidligere i processen. I

skrivende stund, februar 2024, er der 5 GW vind i projektpipeline til nettilslutning. Det gør sig

ligeledes gældende, at der en massiv pipeline af solcelleprojekter, der afventer nettilslutning,

hvorfor det er en udfordring uanset hvilken type af VE-teknologi/anlæg, der er i pipeline til

nettilslutning.

3) Bæredygtighed

Der henledes opmærksomhed på, at der fremadrettet bør være større fokus på bæredygtighed i

forbindelse med valg af VE-teknologi.

4) Arealbehov

Det er myndighedernes opgave at vurdere arealer, men implicit vil enhver arealbesparelse

effektivt betyde, at myndighederne har lavere omkostninger forbundet hermed, jf. paragraf 3 stk.

5) Samfundsøkonomi

I forhold til erhvervsmæssige konsekvenser (skema s. 65) henledes opmærksomheden på de

positive effekter af at installere vindmøller, der - alt andet lige - vil have en større positiv effekt på

dansk erhvervsliv end import af solcellepaneler fra Kina. Der er i skrivende stund mere end ca.

34.000 ansatte i vindmøllebranchen i Danmark.

Desuden skal der gøres opmærksom på, at Levelized Cost of Electricity (LCoE) er et vigtigere

pejlemærke end prisen per installeret effekt, da solcelleenergi har en væsentlig lavere

kapacitetsfaktor, der ikke afspejles i prisen på den installerede effekt. Derudover er der et

observationspunkt, idet landbesparelsen er vigtig, da denne kan bruges til at plante skov eller

natur.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Samlet kan det konkluderes, at for hver installeret vindmølle sparer samfundet ca. 17,5 hektar

land og der vil være en signifikant reduktion af Levelized Cost of Electricity (LCoE) ift. installeret

solenergi.

Regionale, kommunale og geografisk balance

I ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” står der, at kommunerne fortsat har hovedansvaret

for at fremme og vedtage lokalplaner for nye solcelle- og vindmølleprojekter, samt at en markant

udbygning af vedvarende energi på land forudsætter en omfattende arealplanlægning i hele

landet, både i og uden for byerne.

Mange kommuner, bl.a. i Nordjylland, arbejder målrettet og effektivt med at sikre den nødvendige

planlægning af vedvarende energi, men er pt. ikke omfattet af klimaaftalen fra 12. december

2023, fordi indmeldte projekter ikke kan indpasses i transmissionsnettet før 2030.

I lyset af lovforslagets innovationsvenlighed er der derfor risiko for en dobbelt negativ spiral, hvor

områder med manglende kapacitet i elnettet ikke blot går glip af statsligt udpegede energiparker

med lempelige vilkår, men også af de direkte og indirekte investeringer, innovative muligheder og

industrielle symbioser, som er afledt af VE-anlæg og tilknyttede anlæg.

DI mener således, at en kommende lov om statsligt udpegede energiparker så vidt muligt bør tage

højde for ovenstående forhold mhp. at skabe balance og rimelige erhvervsvilkår i både land og by

og på tværs af regioner. Vi bør altid tilstræbe, at borgere og virksomheder har gode muligheder for

at trives og udvikle sig, uanset hvor i landet de bor eller etablerer sig.

Samtænkning med biogasanlæg

Der er en særlig funktionel begrundelse for at placere biogasanlæg i energiparker, og biogasanlæg

bør derfor omfattes af samme regler, som ønskes for placering af PtX-anlæg i energiparkerne og

ved ilandføringsanlæg fra havmølleparker. Biogen CO2 er en vigtig råvare til produktion af PtX-

brændstoffer og en nem adgang til biogen CO2 fra biogasanlæg i energiparkerne vil forbedre

praktik og økonomi i PtX-anlæg i energiparkerne. Der spares en likvificering og transport af CO2 fra

biogasanlæg ved placering af biogasanlæg i energipark og nabogener ved placering af biogasanlæg

vil samlet set blive mindre.

Det bør dog fortsat være muligt at placere biogasanlæg uafhængigt af energiparkerne og i

overensstemmelse med råvaregrundlaget.

Vedrørende lovforslagets §21

DI konstaterer, at den foreslåede ordning umiddelbart følger helt traditionel sektorplanlægning i

Danmark, men konsekvensen bør genovervejes og beskrives.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

DI forventer også, at regionernes udpegning af råstofgraveområder og -interesseområder indgår i

og respekteres ved udpegning af områder til energiparker efter processerne i §§ 3-4 i lovforslaget.

Dette hensyn bør reflekteres tydeligere i lovtekst og lovbemærkninger.

Regionernes planlægning for råstofindvinding er vigtig for at udrulle og vedligeholde meget af

samfundets infrastruktur, herunder udrulning af fjernvarmenettet, som også er en del af den

overordnede energipolitik og -planlægning, samt fundamenter til opstilling af vindmøller etc.

I forbindelse med en statslig udpegning af arealer til energiparker, bør en eventuel udelukkelse af

arealer fra fremtidig råstofindvinding og forsyning, som en udpegning til energipark og tilknytte

produktionsvirksomhed vil udgøre, til vigtige samfundsinteresser indgå i den samlede, statslige

samvejning af interesser på et givent areal interesse. Dette forhold bør indgå i teksten i

lovforslagets bemærkninger. I forlængelse heraf skal det bemærkes med reference til

regeringsgrundlaget, at Miljøministeriet nu sætter gang i arbejdet med en National Råstofstrategi,

som blandt andet skal sikre, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne og byggeriet. Dette

bør derfor også indgå i overvejelserne om konkrete arealer, før udpegningen til energiparker.

Dansk Industri takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer,

og står til rådighed hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Søren Mensal Kristensen

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

D ans ke H a vn es h ør ing ssvar t il ud kast

t il fo rs la g t il lo v om sta ts lig t

ud peg ede e ner gipar ker

Danske Havne kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger til forslaget

om statsligt udpegede energiparker.

Regeringen har sammen med et bredt flertal

indgået ”Klimaaftale om mere grøn

energi fra sol og vind på land 2023

–

Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen

på land”.

Danske Havne bifalder aftalen, og ambitionen om at smidiggøre

lovgivningen, så den grønne omstilling kan ske hurtigere, og klimaforandringer

imødegås. De nye VE-parker skal bl.a. producere grøn energi til omstillingen af de

maritime værdikæder, det være sig forskellige grønne skibsbrændstoffer og en

øget elektrificering. I den sammenhæng er det afgørende at tænke hele

værdikæden ind i løsningerne.

•

Som et helt centralt element i denne høring anbefaler Danske Havne, at

de erhvervshavne, som kan/forventes at indgå i VE-brændstofkæderne og

i produktion af fx vindmølledele, også kan få særlige udpegninger/vilkår,

der giver mulighed for hurtig og smidig sagsbehandling på relevante

områder, på linje med energiparkerne. Havnene er i mange tilfælde det

fysiske fundament for den grønne omstilling i forhold til fx produktion,

installation og opbevaring af havvindelementer, rørføring mv., så derfor

skal havnene ses som en del af den samlede VE energikæde.

Det vil sikre, at erhvervshavnene bedst muligt kan støtte op om de vigtige

samfundsaktiviteter, som bl.a. de nye energiparker skal løfte, og herved

bidrage til at muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra

solenergi og landvind frem mod 2030.

28. februar 2024

•

I den opfølgende lov skal statsligt udpegede energiparker gives særlige vilkår, der

bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere

at få tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi, herunder i

forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne.

Ved at tillade placering af store PtX-fabrikker i det åbne land fraviger man et

grundhensyn i dansk planlægning, der går på netop at friholde det åbne land for

den type anlæg. Det vil derfor være en fordel så vidt muligt at lægge anlæggene

ved eller i tilknytning til eksisterende erhvervsområder, gerne på eller tæt ved en

havn, hvor de grønne brændstoffer skal bruges og udskibes fra.

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

1/2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Ud fra en sikkerhedsbetragtning kan der være fordele ved at lægge PtX-

virksomhederne i erhvervsområder, hvor der måske i forvejen er de nødvendige

miljøgodkendelser samt et aktivt og effektivt beredskab, i det tilfælde, at der sker

uheld. Herunder skal der tages hensyn til tilstrækkelige sikkerhedsafstande mm.

Nedenstående mulighed kan også i helt særlige tilfælde være relevant i

forbindelse med havneudvidelser:

”

Den foreslåede lov vil sikre de respektive

ressortministre mulighed for - i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning

for energiparkens realisering

–

at overtage kommunens beføjelser efter

henholdsvis planloven, miljøvurderingsloven, naturbeskyttelsesloven,

miljøbeskyttelsesloven og museumsloven. Den relevante ressortminister kan efter

anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde beslutte at

overtage kommunalbestyrelsens beføjelser.”

Med venlig hilsen,

Camilla Rosenhagen

Danske Havne

Bredgade 23, 2. tv.

1260 København K

www.danskehavne.dk

2/2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Marianne Bentsen <[email protected]>

8. februar 2024 10:15

Energiparker

Flemming Geipel

Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker, sagsnr. 2023 -

4725

Rød kategori

Kategorier:

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høring over udkast til lovforslag om statsligt

udpegede energiparker, sagsnr.

2023 – 4725.

Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.

Venlig hilsen

Marianne Bentsen

Sekretær Danske Kloakmestre

Tlf. 72 16 02 07

Sekretariat:

H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, CVR-nr. 16 18 24 35

[email protected]

•

www.danskekloakmestre.dk

Facebook • Instagram • LinkedIn

Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •

danskekloakmestre.dk

•

Facebook

•

Instagram

•

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Frederiksberg d. 4. marts 2024

Høring - udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker - Sagsnr. 2023-4725

I Danske Landskabsarkitekter ønsker vi, at der tages politisk initiativ til en proaktiv planlægning af

fremtidige solcelleanlæg, hvor den grønne omstilling af Danmarks energiproduktion ikke sker på be-

kostning af landskabelige værdier.

Vi mener der skal stilles krav om en analyse og æstetisk stillingtagen til landskabets skala og topogra-

fi, til egnens kulturarv og naturværdier samt at der tages initiativ til retningslinjer for demokratiske

processer, ved planlægning og udformning af disse anlæg i det åbne land.

Mængden af grøn strøm som skal produceres, og hvor det bedst kan betale sig at placere anlæggene

bør ses fra et større perspektiv end den løsrevne planlægning som foregår i de enkelte kommuner.

Det kalder på en landsdækkende strategi med fokus på det energimæssige behov i samspil med krav

til hvordan anlæggene integreres i omgivelserne. Med omtanke kan det godt lade sig gøre både at

producere grøn strøm, og bevare sårbare landskabelige værdier. Vi vil gerne anerkende intentionen i

lovforslaget om at bistå kommunerne med ressourcer til at sætte turbo på den grønne omstilling.

Lovforslaget har desværre også til formål at lempe hensyn til arealbeskyttelse ved udpegning af selv

forholdsvis små energiparker.

Der ønskes f.eks. en større mulighed for at dispensere fra sø- og åbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer

og fortidsmindebeskyttelseslinjer, som alle har til formål at sikre et visuelt pauserum omkring en

knæsat værdi i landskabet.

Derudover ønskes mulighed for at dispensere for fredede naturarealer jf. §19.1 og for at ophæve

fredskovspligten jf. §20.1 hvis det er nødvendigt for at kunne etablere vindmøller, solcelleanlæg eller

tilknyttede anlæg i energiparken. Og §9 lægger op til en lempeligere administration af Planlovens

§5b, stk. 1 som angiver, at der kun må inddrages nye arealer for anlæg i kystnærhedszonen såfremt

der er en særlig funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Vi er uenige i disse generelle lempelser som bl.a. §9 lægger op til, da fx vores kyster er af afgørende

national interesse, og kystnærhedszonen går kun 3 kilometer ind i landet. Det må være muligt at fin-

de arealer til energiparker, som ikke strækker sig ind i denne zone.

Subsidiært mener vi lovforslaget først bør kunne finde anvendelse ved langt større energiparker,

hvor vi er enige i, at det er vanskeligt at finde egnede, sammenhængende arealer. I praksis vil den

nuværende nedre grænse ved 100 GWh betyde, at en stor del af de nye energiparker vil være omfat-

tet af de lempelser der lægges op til i dette lovforslag. Det bør være muligt at indpasse anlæg på fx

100 ha solceller, uden at gå på kompromis med f.eks. beskyttelseslinjer for den smule natur der er

tilbage i Danmark.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Danske landskabsarkitekter anerkender lovforslagets forsøg på at få sat turbo på den grønne omstil-

ling, som vi støtter fuldt og helt. Vi mener dog ikke det er nødvendigt at det skal ske på bekostning af

beskyttede landskabelige værdier eller fredede naturarealer.

Med venlig hilsen

Martin Hedevang Andersen

Forperson Danske Landskabsarkitekter

Catrine Hancke, bestyrelsesmedlem

Danske Landskabsarkitekter

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

29-02-2024

EMN-2023-01184

1687735

Markus Zimsen

Danske Regioners høringssvar vedrørende forslag til lov om

statsligt udpegede energiparker

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 5. februar 2024 sendt udkast til forslag

om lov om statsligt udpegede energiparker i høring. Danske Regioner takker for

muligheden for at svare på høringen.

Danske Regioner ser positivt på viljen til at accelerere den grønne omstilling og

sikre opfyldelse af nationale såvel som europæiske målsætninger ved at

fremskynde udbygningen af vedvarende energi (VE) samt at forbedre

rammevilkårene for opsætningen af energiparker og VE-anlæg på land.

Med lovforslaget lægges der op til, at ministeren for byer og landdistrikter med

den relevante kommunalbestyrelses tilslutning kan udpege energiparker med

hjemmel i den foreslåede lov om statsligt udpegede energiparker, såfremt

nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen. Nationale

interesser nævnes i denne sammenhæng som fx landskab, natur og kulturmiljø,

og vurderingen af, om nationale interesser taler afgørende imod udpegningen,

foretages gennem inddragelse af relevante ministre.

Danske Regioner opfordrer til at også råstoffer vægtes som en national

interesse, samt at regionerne som myndighed på råstofområdet på land

inddrages i vurderingen af, om konkrete råstofområder taler afgørende imod

udpegning af et areal til energiparker.

Det nævnes endvidere i lovforslaget, at ministeren i første udpegningsrunde

forventes at udpege tidligere indmeldte forslag til arealer, for så vidt det efter

dialog med kommuner m.v. vurderes relevant at arbejde videre med disse.

Danske Regioner vil i denne forbindelse gøre opmærksom på, at der blandt de

tidligere indmeldte arealforslag til potentielle energiparker er flere overlap

med udpegede råstofgraveområder

–

herunder et 100 pct. overlap i Silkeborg

Kommune med et aktivt og vigtigt råstofgraveområde.

Det bemærkes her, at prioriteringen af de danske råstofressourcer er af stor

vigtighed for den grønne omstilling, hvilket understreges af den bebudede

råstofstrategi i regeringsgrundlaget, hvor hensigten er, at

”[understøtte]

bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne

og byggeriet

–

uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr.”

For at sikre en helhedsorienteret arealplanlægning og sammentænkning af

individuelle arealhensyn appellerer Danske Regioner til, at man inddrager de

relevante regioner tidligt i planlægningsprocessen, så regionernes

lokalkendskab og viden om råstofforekomster, jordforureninger mv. anvendes

i forhold til udvikling af arealer til energiproduktion på land. Dermed sikres det

også, at der ikke udpeges arealer, som allerede er disponeret i

råstofplanlægningen. Herudover har regionerne kompetencer og gode

erfaringer med at koordinere strategiske energiprojekter, der netop

sammentænker hensyn på tværs af region, kommuner og øvrige parter.

Med venlig hilsen

Lotte Holten

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dato: 12. februar 2024

DN’s bemærkninger til forslag til lov om energiparker,

Først og fremmest ønsker vi i Danmarks Naturfredningsforening (DN) at takke for muligheden for at

kommentere på

’Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker’.

Undervejs i processen med lovforslaget

er det lykkedes at friholde blandt andet §3 natur, klitfredning og strandbeskyttelse, hvilket vi gerne vil

anerkende. Det er også fornuftigt at staten nu tager initiativ til at bistå kommunerne med at sætte fart på den

grønne omstilling. Noget vi har bedt om i mange år, da kommunerne åbenlyst har manglet både viden og

ressourcer.

Når det så er sagt, så er DN dybt bekymret over særligt formuleringen af lovforslagets første kapitel

vedrørende statsligt udpegede energiparker, samt lovforslagets afgrænsning. Grundlæggende underminerer

den nuværende lovtekst årtiers arbejde med at udvikle det åbne land i balance og med respekt for natur og

mennesker, såvel som for erhverv og andre interesser.

Lovforslaget strider således mod planlovens grundlæggende formål, ved at tillade erhvervsaktiviteter,

herunder kontorbyggeri og lignende erhvervsmæssig bebyggelse, i det åbne land, uden at der findes en

funktionel begrundelse for denne placering, og uden at alternative placeringer er undersøgt. Dette står i

stærk kontrast til de mange ledige erhvervsområder, der findes landet over. Det er i DNs øjne helt afgørende

at lovforslagets første kapitel justeres, så lempelser kun kan finde sted, når der en funktionel begrundelse,

når det er absolut nødvendigt, og når der ikke findes alternative placeringer i tilknytning til eksisterende

bebyggelse, i erhvervsområder og lignende.

Dette er uddybet i nedenstående, hvor vi også har en enkelt bemærkning vedr. lempelser i forhold til

kystnærhedszonen

Indhold

Kapitel 1

................................................................................................................................................................................

Kapitel 3

................................................................................................................................................................................

Kapitel 4

................................................................................................................................................................................

/side 1

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Kapitel 1

Af §1, stk. 2 fremgår det at loven har til formål ”at

forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og

anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler for det”.

DN bakker op om, at man ser på muligheder for at finde flere sammenhængende arealer til vedvarende

energi, men mener ikke, det er en statslig opgave at tillade industrialisering af det åbne land med funktioner

som hidtil har kunne placeres i udpegede erhvervsområder.

I det omfang der findes alternative placeringer til anlæg og erhvervsmæssig bebyggelse, mener DN at disse

skal planlægges i overensstemmelse med planlovens gældende regler for placering af industrianlæg og

erhvervsmæssig bebyggelse.

Ændringsforslag, justering:

§1, stk. 2: Loven har endvidere til formål at forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og

anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn

taler for denne placering,

nødvendiggør denne placering, og hvor der ikke findes egnede alternative placeringer i tilknytning til

eksisterende bebyggelse, f.eks. i nærheden af byer eller i udlagte industriområder

Af §2 defineres hvad der menes med energiparker, tilknyttede anlæg og erhvervsmæssig bebyggelse, men

der mangler i høj grad en definition af hvad der menes med

særlige hensyn.

Dette bør defineres klart, da det

ellers vil åbne op for meget vide fortolkninger, hvor man f.eks. kunne argumentere for at placere

kontorbyggeri og lignende i tilknytning til parkerne, alene fordi det formegentlig vil være billigere her end i

udlagte erhvervs- og industriområder. Det bør ikke tillades at der opføres anlæg i tilknytning til

energiparkerne som ikke er funktionelt afhængige af en sådan placering, og som kunne placeres indenfor

planlovens gældende regler - og derfor er en præcisering af

særlige hensyn

meget nødvendig.

Ændringsforslag, tilføjelse:

§2, nr. 5) Særlige hensyn: Tekniske-, miljømæssige- eller funktionelle forholder, der nødvendiggør en

placering i umiddelbar tilknytning til de energiproducerende anlæg. Dette indebærer desuden, at

alternative placeringer indenfor planlovens gældende regler skal være grundigt undersøgt og

vurderede uegnede.

I §2, nr. 4) er der nævn faciliteter der understøtter

salg af varer og tjenesteydelser.

Det er svært at se, hvilke

særlige

hensyn der retfærdiggør, at sådanne faciliteter ikke kunne placeres i tilknytning til eksisterende

bebyggelse. DN foreslår, som alternativ til at definere særlige hensyn (se herover), at man også kan justere

§2, nr. 4):

Ændringsforslag, justering:

4) Anden erhvervsmæssig bebyggelse:

Bygninger, installationer og faciliteter, der anvendes til

erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer og tjenesteydelser, og som ikke

er PtX-anlæg.

Installationer, faciliteter og i mindre grad bygninger som er funktionelt afhængig af en

placering i direkte tilknytning til energiparkens energiproducerende anlæg.

/side 2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Baggrund: Hvad er det åbne land?

"Det åbne land" er et begreb, der anvendes i planlægningen og lovgivningen i Danmark, herunder i

Planloven. Det refererer generelt til områder uden for de etablerede bymæssige bebyggelser, hvor der er

fokus på at bevare natur, landskab og miljøværdier.

"Det åbne land" omfatter typisk landbrugsland, skovområder, naturområder, kystnære områder og andre

ikke-urbaniserede områder. Det er karakteriseret ved at være udenfor byzone og bymæssig bebyggelse. En

af de primære intentioner med at definere "det åbne land" er at bevare og beskytte naturlige og

landskabelige værdier. Dette inkluderer beskyttelse af biodiversitet, landskabskarakter, rekreative værdier og

naturressourcer.

Planloven og kommunale planer indeholder ofte specifikke bestemmelser for udvikling og anvendelse af "det

åbne land". Disse regler har til formål at begrænse urbanisering og sikre, at eventuel udvikling sker i harmoni

med områdets natur- og landskabsværdier. Samtidig anerkendes "det åbne land" også for dets

landbrugsmæssige betydning og planlægningen søger at balancere behovet for landbrug med natur- og

miljøbeskyttelse.

Der er generelt strenge restriktioner for byggeri og udvikling i "det åbne land".

Nye bygninger skal typisk

have en direkte relation til landbruget eller andre aktiviteter, som er afhængige af en placering i det

åbne land (!).

"Det åbne land" omfatter også rekreative områder, som er vigtige for offentlig adgang til natur

og landskab.

Kapitel 3

Af §9 fremgår det at ”Ved

planlægning af en energipark finder §5b, stk. 1, nr, 1, i lov om planlægning ikke

anvendelse”.

Dette vedrører planlovens bestemmelse om, at der for planlægning i kystnærhedszonen

gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en

særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. DN er åbne overfor at der i

særlige tilfælde kan dispenseres fra kystnærhedszonen for at muliggøre opstilling af vindmøller og solceller,

men DN støtter ikke, at lempelsen benyttes for at placere tilknyttede anlæg inden for zonen.

Ændringsforslag:

§ 9. Ved planlægning til realisering af en energipark finder § 5 b, stk. 1, nr. 1, i lov om planlægning

ikke anvendelse.

Dette vedrører opstilling af vindmøller og solceller, men ikke tilknyttede anlæg.

Kapitel 4

Af §13 fremgår det, at statens rolle potentielt kan udvides til at inkludere opgaver, som normalt varetages af

kommunerne, såsom udpegning af arealer og miljøvurderinger. DN er ikke imod, at staten overtager hele

eller dele af opgaven, så længe det ikke betyder, at kommunerne og borgerne ikke høres.

Kommunerne og borgerne har de bedste forudsætninger for at sikre sameksistens med andre

arealinteresser. Desuden viser forskning, at mytedannelser og modstand mod vedvarende energiprojekter

ofte opstår, når borgerinddragelsen ikke er reel. Den folkelige opbakning er afgørende for den grønne

omstilling både lokalt og national, hvorfor DN lægger stor vægt på, at tidlig og reel borgerinddragelse fortsat

tillægges stor vægt.

/side 3

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Når staten tager opgaven hjem, betyder det også at der åbnes op for at projekter kan gennemføres via

anlægslove. DN mener at brug af anlægslove i forbindelse med lokale VE-projekter bør undgås, da

anlægslove annullerer klageadgang via klagenævn, og forringer borgerinddragelsen, og dermed også

risikerer at føre til øget folkelig modstand mod projektet og den grønne omstilling generelt. I forhold til natur-

og miljøforhold vil det ikke nødvendigvis føre til at borgere ikke vil klage, men man skaber et system hvor

eneste mulighed er at gå til EU eller prøven sagen ved en domstol. Begge muligheder er ressourcetunge for

alle involverede parter, og risikerer at forsinke og fordyre projekterne betydeligt. Det er desuden heller ikke

DNs opfattelse at klager generelt forsinker den grønne omstilling.

Ændringsforslag, tilføjelse:

§ 13. Miljøministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter lov om

naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM) i sager, der vedrører eller i øvrigt er af betydning for opstilling af vindmøller,

solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparker.

§ 13a: For at sikre en fortsat folkelig opbakning og reel borgerinddragelse i udviklingen af

energiparker, skal alle projekter dog stadig gennemføres gennem de sædvanlige planlægnings- og

godkendelseskanaler. Dette inkluderer en grundig høringsproces og mulighed for lokal indsigelse.

Anvendelsen af anlægslove som en alternativ vej til gennemførelse af projekterne skal undgås, for at

sikre borgernes ret til at blive hørt og at projekterne ikke gennemføres på bekostning af bredere

samfundsinteresser såsom natur- og miljø.

På vegne af Danmarks Naturfredningsforening,

Lasse Jesper Bering Pedersen,

Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver,

Danmarks Naturfredningsforening

/side 4

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

1/3

Energinet

TonneKjærsvej

DK-7000

Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr.

28980671

Dato:

4. marts 2024

HØRINGSSVAR

- LOVFORSLAG STATSLIGT

UDPEGEDE

ENERGIPARKER

Energinettakker for mulighedenfor at kommemed kommentarertil de foreslåede

ændringer

til forslagtil lov om statsligtudpegedeenergiparker.

Energinethar gennemgået

lovforslagetmed fokuspå de emner,der har særligbetydningfor

Energinet, har målrettet kommenteringen disse.

til

Forfatter:

SGL/SGL

1. Energinets

bemærkninger

1.1 Eksisterende

elektriskinfrastruktur

Påside9 i bemærkningerne lovforslagetbeskrives

til

det, at udpegningen energiparkog god-

kendelse projekter i en energiparkvil skeefter en konkret vurdering,såbeskyttelsesinteres-

ser vedrørendenatur, miljø, landskaber,

kulturarvog infrastrukturvil kunnevaretages. lov-

forslagetomtalesherudover,hvordanopførelseaf vindmøller,solcelleanlæg PtX-anlæg

med

fordel kan placeres disseparkeri nærhedenaf eksisterende

elektriskinfrastruktur,da de skal

tilsluttes til transmissionsnettet. er efter Energinets

Det

vurderinguklart, hvorvidt der med be-

nævnelsen

”infrastruktur” bliver taget hensyntil den eksisterende

elektriskeinfrastruktur –og

hertil EnerginetEltransmissions

højspændingsstationer. lovforslagets

På

side26 i bemærknin-

gernetil lovforslagetoplistesnogleeksemplerpå, hvadinfrastrukturdækkerover, men her

nævnes

den eksisterende

elektriskeinfrastrukturikke. Det er Energinets

vurdering,at der i lov-

forslagetikke eksplicitbliver taget stilling til, hvilkepotentiellerisici som placeringen særligt

PtX-anlæg havei forhold til den eksisterende

kan

elektriskeinfrastruktur.

Vedudpegningen energiparker,

hvor der er eksisterende

Energinet

Eltransmission

høj-

spændningsstationer

placeret,vurdererEnerginetat nedenstående

hensynbør varetages:

1) PtX-anlæg i relation til højspændningsstationer

bør

placeressådan,at anlæggets

mak-

simalekonsekvenszone uden for rækkevidde højspændingsstationen,

dertil ved

senereudvidelser

2) Vindmøllerbør placeres

uden for rækkevidde højspændsstationentilfælde af en

utilsigtededriftshændelser

3) Sikkerhedszoner udlægges opførelseaf solcelleanlægtilfælde af en utilsigtet

bør

ved

driftshændelser

Dok.18/06595-209

Offentlig/Public

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

2/3

Korridorer til fremføring af højspændingsforbindelser til og fra højspændsstationen

bør sikres og indgå som et hensyn i udpegningen af energiparker

Hensyn til fremtidige udbygninger og udvidelser af højspændsstationer i tilknytning

eller nærhed til energiparker bør varetages

På baggrund af ovenstående er det Energinets anbefaling, at der i forbindelse med udpegnin-

gen af energiparker efter lovforslagets kapitel 2 bør indarbejdes hensyn til varetagelse af drifts-

sikkerheden og fremtidige udbygninger af Energinets højspændningsstationer. Implementerin-

gen af disse hensyn vil bidrage til at sikre den eksisterende vitale elektriske infrastruktur og

sikre at kommende VE-anlæg vil kunne tilkobles Energinets højspændningsstationer. Hensy-

nene vil desuden bidrage til en fortsat sikring af forsyningssikkerheden, herunder oppetiden for

kommende energiparker og VE-anlæg.

1.2

Tilslutning til det kollektive elforsyningsnet

Energinet bemærker, at lovforslaget savner et fokus på tilslutning til det kollektive elnet. El-

transmissionsnettet er en forudsætning for udnyttelsen af vedvarende energi, ligesom behovet

for udbygningen heraf i al væsentlighed er drevet af vedvarende energi og i særdeleshed af

vindmølle- og solcelleprojekter.

Medmindre det forudsættes, at energiparker med produktion på minimum 100 Gwh i udgangs-

punktet selv skal konsumere elproduktionen gennem PtX og andet forbrug, vil der være behov

for tilslutning til det kollektive elnet, herunder transmissionsnettet. Disse anlæg ses ikke at

være en direkte del af lovens bestemmelser, uanset om energiparken udpeges i områder hvor

det kan indpasses i eksisterende elnet eller i områder, hvor energiparken forudsætter etable-

ring af ny elinfrastruktur (eksempelvis en eltransmissionsstation).

Energinet bemærker, at der i lovbemærkningerne afsnit om § 12 på side 91 fremgår at call-in

beføjelsen vil kunne anvendes til

”sager der vedrører forhold, der er nødvendige for anlæggene

i energiparken. Det vil f.eks. kunne være sager om anlæg af nødvendig infrastruktur til anlæg i

en udpeget energipark”.

Energinet finder det relevant at få afklaret



Hvorvidt der i forbindelse med udpegning af energiparker efter §§ 3-8 kan indeholdes

arealer til overordnet el-infrastruktur, hvor det er nødvendigt?

Hvorvidt den nødvendige elinfrastruktur til tilslutning af energiparker i tilknytning til

parken henvises til sædvanlig proces for tilvejebringelse af selvstændigt plangrundlag

gennem kommunal planlægning og miljøvurdering – evt. som isoleret landsplandirek-

tiv efter call-in bestemmelsen i § 12, såfremt staten overtager kommunalbestyrelsens

beføjelser i den konkrete sag?

For sidstnævnte tilfælde vil formålet med at fremme energiparkerne ikke give væsentlig effekt,

hvis energiparken alligevel afventer en efterfølgende plan- og miljøvurderingsproces til etable-

ring af den nødvendige infrastruktur for tilslutning ved siden af energiparken.

Energinet anbefaler derfor, at det i lovteksten fremgår tydeligt, at afklaring af tilslutning af par-

ken og evt. arealer til nødvendig elinfrastruktur indenfor energiparkens areal indarbejdes i lo-

vens kapitel 2.

Dok.18/06595-209

Offentlig/Public

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

3/3

Lovforslaget bør efter Energinets opfattelse tillige omfatte elanlæg til tilslutning af energipar-

ker samt afledte udbygninger af elnettet. Herved kan det sikres, at den nødvendige infrastruk-

tur kan etableres, således at energiparkens produktion af grøn el, kan indpasses i energisyste-

met.

Forskellige forslag hertil:



Udvide definitionen af ”Tilknyttede anlæg” i § 2 til også at omfatte ”nødvendig elinfra-

struktur”

Supplere f.eks. § 4, stk. 2 med ”og nødvendig elinfrastruktur”

Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan

Energinet kontaktes på

[email protected]

Med venlig hilsen

Sisse Guldager Larsen

Energinet Myndighedsenheden

Dok.18/06595-209

Offentlig/Public

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dan Banja <[email protected]>

3. marts 2024 13:32

Energiparker

Dan Banja

Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker sagsnr.: 2023 -

4725: ES 70-24.

ES 70-24

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over udkast til lovforslag om

statsligt udpegede energiparker.

ES noterer med tilfredshed, at der i udkast til lovforslaget tages hensyn til luftfarten i forbindelse med flyvepladser

og indflyvningszoner på land.

I forbindelse med havvindmølleparker skal ES gøre opmærksom på, at man også her må være opmærksom på

indflyvningszoner til kystnære flyvepladser og flyvepladser på øerne samt de to etablerede vandflyvepladser i

Aarhus og København.

Det er samtidigt vigtigt, at der skabes muligheder for grøn energi i forbindelse med at fremme VE-udbygningen på

land og på havet.

Dette forventes at kunne ske under hensyn til luftfarten i forbindelse med flyvepladserne og indflyvningszonerne.

ES har ikke bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice-President ECOGAS & Member of GA.COM & CAS.COM

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk



Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.



Only print this e-mail if necessary.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

4. marts, 2024

European Energy A/S

Gyngemose Parkvej 50

2860 Søborg

+45 8870 8216

[email protected]

www.europeanenergy.com

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om statsligt udpegede

energiparker

Til Plan- og Landskabsstyrelsen

European Energy takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget til udpegning af

statslige energiparker. European Energy bakker generelt op om statens initiativ til at

supplere de kommercielle grønne energiprojekter, som primært udvikles af professionelle

udviklere i samspil med landets kommuner, med denne lov om fra statens side at udpege

energiparker.

European Energy hilser forslaget velkommen og ser frem til at følge implementeringen af

lovforslaget. Det er vores forhåbning, at de statslige energiparker kan være med til at

understøtte en mere vedholdende udbygningsgrad i vedvarende energiprojekter på land,

som er nødvendig for at indfri Danmarks klimamål i 2030. European Energy ønsker at

minde om, at vedvarende energi nu er blevet defineret som værende af altovervejende

offentlig interesse (på engelsk

overriding public interest),

og det er vigtigt, at dette også

fremgår centralt af lovforslaget om de statslige energiparker og vægter hensigtsmæssigt

tungt i hensynet til andre nationale interesser.

Det er vigtigt for European Energy at understrege, at de statslige energiparker kun kan

blive en succes, hvis der fortsat sikres en tæt dialog og samarbejde med landets

kommuner, som udgør en central mekanisme i godkendelsesprocessen af nye grønne

energiprojekter. European Energy har et tæt og konstruktivt samarbejde med en lang

række kommuner, som yder en fænomenal indsats for at sikre, at de myndighedsmæssige

forudsætninger for grøn energi er til stede.

European Energy anbefaler, at der snarest muligt udarbejdes en vejledning til brug for

udpegning af de statslige energiparker, så der fra start af ikke hersker tvivl og derved

unødigt spildes tid med at få afdækket de respektive ansvarsområder mellem statslige

myndigheder og kommunerne ift. at sikre fremdrift i godkendelsesprocessen for

energiparkerne. Til eksempel kan det på nuværende tidspunkt synes noget uklart, om

indsigelsesretten hos de statslige myndigheder fortsat gælder også efter, at ministeren har

udpeget et givent areal til en statslige energipark. Samtidig bør det fremgå tydeligt, om

muligheden for at meddele dispensation fra eksisterende bestemmelser er gældende indtil

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

udpegning af den statslige energipark eller indtil udstedelse af byggetilladelsen for et

givent projekt.

European Energy foreslår derfor, at der udarbejdes en udtømmende procesbeskrivelse for

forløbet om udpegning af en statslige energipark for at sikre, at det undgås, at der sent i

myndighedsprocessen opstår usikkerhed i grønne energiprojekter, som der på daværende

tidspunkt kan have været investeret betydelige ressourcer i.

European Energy står til rådighed for at uddybe dette høringssvar, hvis der skulle være

ønske herom.

Med venlig hilsen,

Mathias Aarup Berg

Head of Regulatory Affairs

European Energy

Page 2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til Plan- og landdistriktsstyrelsen

Sendt til

[email protected]

2024

21. februar

Høringssvar Eurowind Energy

–

Udkast til forslag om lov om statsligt udpegede

energiparker

Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om lov om

statsligt udpegede energiparker. Lovforslaget vil introducere tydeligere rammer for etablering

af energiparker i Danmark og Eurowind Energy ser generelt positivt på lovforslagets nye

rammevilkår for etablering af vedvarende energi på land med lempede hensyn til

arealbeskyttelse mv., som er nødvendige for at opnå den politiske målsætning om en

firdobling af VE-produktionen på land i 2030.

Eurowind Energy er dog bekymret for om lovforslaget i tilstrækkelig grad vil bidrage til at

accelerere udbygningen med vedvarende energi ved introduktionen af en mere kompleks

myndighedsbehandling ved opstilling af vedvarende energi i statsligt udpegede energiparker.

Det er derfor Eurowind Energys opfordring, at der tilføjes et hensyn i lovforslaget om, at den

statslige udpegning af energiparker ikke må betyde længere sagsbehandlingstider for

projekter med vedvarende energi.

Det er yderligere Eurowind Energys opfattelse, at de nye regler i lovforslagets § 3 om

udpegning af energiparker udgør et nyt ekstra element i planlægningsprocessen for VE-anlæg

og det bør tilstræbes, at dette ekstra element ikke bør føre til en længere sagsbehandlingstid.

Reglerne i § 3 vil være grundlag for den statslige screeningsproces for energiparker og denne

proces bør tilrettelægges på en måde så hyppigheden af den statslige proces vil understøtte

den kommunale planlægningsproces. Lovforslaget bør desuden tydeliggøre, hvordan de nye

regler i lovforslagets § 3 vil virke isamhørighed med de øvrige dele af planlægningsprocessen

i kommunerne, herunder hvordan de enkelte dele vil være indbyrdes afhængige og være

placeret tidsmæssigt.

Det bør tilstræbes, at den øgede inddragelse af forskellige ministerier og myndigheder i

udpegningen af energiparker sker efter effektive procedurer, så det sikres, at lovforslaget

bidrager til en accelereret udbygning af vedvarende energi. Vælger et ressortministerium at

overtage en kommunes beføjelser på planlægningsområdet bør dette medføre en

forpligtigelse for det relevante ministerium til at sikre en effektiv sagsbehandling med

inddragelse af alle relevante øvrige myndigheder.

Eurowind Energy opfordrer til, at kriterierne for ministerens udpegning af arealer til

energiparker bliver udspecificeret på bekendtgørelsesniveau, og at kriterierne til udpegning

af arealer bliver så objektive som muligt for at sikre den nødvendige gennemsigtighed for

investorer. Eurowind Energy har forståelse for, at en række hensyn skal afvejes i udpegningen

af arealer til energiparker og nationale interesser skal inddrages, men det bør tilstræbes, at

vilkårene for udpegningerne bliver så gennemsigtige som muligt.

Eurowind Project A/S

Mariagervej 58 B

9500 Hobro

Denmark

Phone +45 9620 7040

E-mail [email protected]

CVR 32 07 69 71

eurowindenergy.com

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Samplacering af VE-produktion og forbrug i form af f.eks. PtX-produktion er en forudsætning

for produktion af fremtidens grønne brændsler og Eurowind Energy bakker derfor op om

lovforslagets øgede muligheder for udlæg af byzone i forbindelse med energiparker, som vil

være en afgørende forudsætning for etablering af PtX-produktion.

Lovforslaget introducerer en mulighed for at dispensere fra en række arealbeskyttelser og

Eurowind Energy bakker op om denne øgede mulighed. Det er Eurowind Energys opfattelse,

at vedvarende energi og hensyn til landskabet og naturen kan sameksistere og lovforslagets

regler bakker op om en nødvendig ny og mere lempelig tilgang til arealanvendelsen i

planlægningen for energiparker.

Såfremt ministeren for by og landdistrikter, kulturministeren eller miljøministeren vælger i

henhold til lovforslagets bestemmelser at overtage beføjelser fra kommunalbestyrelsen så

bør det tilstræbes, at der sker en effektiv sagsbehandling hos de involverede ministerier og

der bør kun være én kontaktansvarlig enhed til den statslige planlægningsproces.

Ved en statslig overtagelse af planlægningen for udvalgte energiparker kunne det overvejes,

hvorvidt udpegningen i særlige tilfælde kunne ske via anlægslove eller landsplandirektiver,

hvis dette vurderes som hensigtsmæssigt i forhold til nationale interesser forbundet med

udvalgte VE-projekter.

Eurowind Energy er tilgængelig for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Søren Klinge

[email protected]

Eurowind Project A/S

Mariagervej 58 B

9500 Hobro

Denmark

Phone +45 9620 7040

E-mail [email protected]

CVR 32 07 69 71

eurowindenergy.com

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Center for Plan og Miljø

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Postadresse:

Plan, Byg og Trafik

Frederiksgade 9

4690 Haslev

Telefon 56203000

Kontoradresse:

Plan, Byg og Trafik

Frederiksgade 9

4690 Haslev

Direkte telefon 56203019

www.faxekommune.dk

Dato: 4. marts 2024

Sagsnummer:

01.00.00-K04-2-23

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om statsligt

udpegede energiparker

Faxe Kommune er positive over for, at der i udkastet til lovforslag om

statsligt udpegede energiparker i § 3 er indskrevet, at Ministeren for byer

og landdistrikter kun med byrådets tilslutning kan fastsætte regler om et

areals anvendelse til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg.

Høringssvaret skal ses i sammenhæng med Faxe Kommunes tidligere

høringssvar af 2. februar 2024 vedr. udpegningen af et potentielt areal til

energipark i Faxe Kommune, som var blevet indmeldt af en virksomhed.

I høringssvaret gav Faxe Kommune udtryk for, at arealet ikke ønskes at

blive udpeget som energipark med de lempelser og muligheder, det end

måtte give, idet planlægningen for en stor del af arealet allerede er igangsat

efter gældende nationale og kommunale regler og retningslinjer.

Med bestemmelsen om, at energiparker kun kan udpeges efter tilsagn fra

byrådet, forventer Faxe Kommune, at areal 32 Bregentved således ikke

længere er i spil som energipark.

Faxe Kommune har ikke andre bemærkninger til lovforslaget, og ser blot

frem til en evt. fremtidig dialog, såfremt det måtte blive aktuelt at udpege

en energipark i Faxe Kommune.

Med venlig hilsen

På vegne af Faxe Kommune

René Tuekær

Formand for

Plan & Kulturudvalget

Thorkild Lauridsen

Centerchef

Side 1 af 1

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

12. februar 2024

PFC/ABR

Høringssvar over forslag til lov om statsligt udpegede energipar-

ker J.nr. 2023 - 4725

Feriehusudlejernes Brancheforening takker for det fremsendte forslag til

lov om statsligt udpegede energiparker.

Feriehusudlejernes Brancheforening har forståelse for, at der er behov

for energiparker, hvor der gives særlige vilkår, så der kan ske opstilling

af udstyr til produktion af vedvarende energi.

Det er dog vigtigt, at der

–

som også beskrevet i høringsmaterialet

–

tænkes i landskab, natur og kulturmiljø, når arealer udpeges til energi-

parker. For Feriehusudlejernes Brancheforening er det særligt vigtigt, at

der i den sammenhæng også tænkes på, om der er turisme i området.

Turister, der besøger et område, kommer ofte for at opleve landskaber

og natur, og her er det vigtigt, at sådanne områder ikke skæmmes af

energiparker.

Med venlig hilsen

Poul Fejer Christiansen

tlf. 96 30 22 44

Vandkunsten 3, 3.

[email protected]

1467 København K

www.fbnet.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt pr. mail:

[email protected]

4. marts 2024

Click or tap here to

enter text.

E-mail: [email protected]

Side 1 af 2

Sagsnummer: 2023-4725

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om statsligt udpegede

energiparker

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at kom-

mentere på høringen vedrørende udkast til lovforslag om statsligt udpegede

energiparker.

FRI vil gerne henvise til de bemærkninger vi afgav til den offentlige høring af

den statslige screening for potentielle energiparker (sagsnummer-2023-4545)

i efteråret/vinteren 2023.

Bemærkninger

Foreningen af Rådgivende Ingeniører har ingen bemærkninger til de 32 area-

ler som regeringen har valgt at gå videre med.

Ifølge høringsbrevet er screeningen af de 188 indmeldte arealer sket på bag-

grund af en række objektive kriterier, herunder anslået teoretisk energipro-

duktion, forventet tidspunkt for indpasning af produktionen i det overordnede

elnet samt nationale interesser i arealanvendelsen.

I FRI mener vi, at det er positivt at de 32 udpegede arealer er blevet udpeget

på baggrund af objektive kriterier. Dog havde FRI gerne set, at den samlede

udvælgelse af egnede arealer var sket ud fra objektive kriterier og ikke på bag-

grund af indmeldelser fra kommuner og interesserede VE-opstillere.

I Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener vi, at der er behov for en større

tværgående koordinering og planlægning af den samlede arealanvendelse og

udbygning af samfundet.

Der er behov for en massiv udbygning af vedvarende energi og et endnu større

fokus og tempo på den grønne omstilling. En udbygning og udvikling som

virksomhederne i FRI dagligt bidrager til. På trods af ambitioner og det store

fokus, mener FRI, at det set ud fra et samlet samfundsperspektiv, er nødven-

digt, at der politisk i langt højere grad end tilfældet tænkes på tværs.

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

DOKNR-2-2647

Side 2 af 2

FRI har tidligere understreget, at en hurtig udbygning af VE, set fra rådgi-

vende ingeniørers side, ikke behøver ske på bekostning af vores natur, biodi-

versitet og lokalsamfund. Det kræver, at udbygningen af energisystemet sker

på baggrund af en grundig planlægning, hvor myndighederne efter input fra

relevante aktører, fastlægger nogle klare kriterier for rækkefølgen af udbygnin-

gen.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører ser gerne, at regeringen i fremtidige pla-

ner om udbygning af VE og energisektoren, i samarbejde med relevante aktø-

rer fastlægger objektive kriterier, som kan danne baggrund for udvælgelse af

arealer. Til dette arbejde bidrager foreningen naturligvis gerne.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører takker således for muligheden for at

kommentere på og afgive høringssvar, og ser frem til den fortsatte dialog.

FRI står for uafhængig rådgivning.

FRI står for en bæredygtig samfundsudvikling.

FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen.

Med venlig hilsen

Frederikke Vorborg

Konsulent

Energi- og klimapolitik

Analyser

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt pr. mail:

[email protected]

13. marts 2024

Click or tap here to

enter text.

E-mail: [email protected]

Side 1 af 3

Sagsnummer: 2023-4725

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om statsligt udpegede

energiparker

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at kom-

mentere på høringen vedrørende udkast til lovforslag om statsligt udpegede

energiparker. FRI indsendte den 4. marts et overordnet høringssvar til hørin-

gen om statsligt udpegede energiparker med henvisning til tidligere hørings-

svar til høring om den statslige screening for potentielle energiparker.

Nedenfor følger yderligere bemærkninger til lovforslag om statsligt udpegede

energiparker.

Yderligere bemærkninger til lovforslaget

Indledningsvis bemærker vi, at lovforslaget indeholder overvejelser om de

samfundsøkonomiske og forsyningssikkerhedsmæssige aspekter ved at PtX

anlæg agerer som store fleksible elforbrugere og samplaceres med vedvarende

energianlæg. Vi finder disse overvejelser positive. Vi skal dog bemærke (også

jf. efterfølgende afsnit), at der er en række krav til placering af PtX anlæg og

ikke alene adgang til grøn strøm.

PtX indgår som en central del af Danmarks målsætning om at nå 70 % målet i

2030, samt at blive uafhængig af fossile brændsler i 2050.

I kraft af Danmarks førerpositionen inden for etablering af landbaseret og hav-

baseret vind samt den brede udbygning med fjernvarme, har Danmark gode

muligheder for at udnytte dette til også at opnå en førerposition inden for PtX.

Med fjernvarmen har vi mulighed for at øge energieffektiviteten betydeligt in-

den for produktion af grønne brændsler, og dermed at reducere produktions-

omkostningerne, hvilket, alt andet lige, vil give os eksportmæssige fordele. Vi

skal i videst mulige omfang udnytte disse fordele, men det kræver, at vi tænker

os om, når vi placerer vores produktionsanlæg for grønne brændsler.

Bl.a. skal vi undgå, at PtX anlæggene placeres i for stor afstand til egnede

fjernvarmeområder, så det bliver for dyrt at udnytte varmen. Historien skræm-

mer. Den historiske placering af store datacentre i Danmark skete desværre

med begrænset planlægning i forhold til afsætning af varmen, og med den

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

DOKNR-2-2647

Side 2 af 3

konsekvens, at mange datacentre stadig er nødt til at bortkøle store mængder

varme. I dag er vi blevet klogere, og også fra EU er der fokus på, at varmen fra

datacentre i videst mu- lige omfang skal kunne udnyttes.

Produktionsanlæg for grønne brændsler (PtX-anlæg) er enorme anlæg, der

kræver meget plads og adgang til infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet så

slutprodukter og biprodukter fra produktionen kan afsættes. Dette kræver

strategisk planlægning. Allerede under udpegningen af energiparkerne bør der

være skarp fokus på, at infrastruktur er til stede i tilstrækkeligt omfang. Hvis

ikke, forringer vi samfundsøkonomien og de klimamæssige fordele, og vi taber

vores styrkeposition.

Det er ikke tilstrækkeligt, at en energipark er placeret relativt tæt på de store

fjernvarmesystemer. I fremtiden vil varmen fra P2X skulle konkurrere med

overskydende varme fra en række kilder, som f.eks. fra carbon capture, flere

store datacentre, waste-to-energy anlæg mv. Derudover har flere byer fokus på

at inkludere geotermisk varme i varmeforsyningen, med en forventning om, at

anlæggene i mange år fremover producerer med mange årlige driftstimer.

Dette kan låse for at udnytte varmen fra PtX.

Fortager vi en intelligent planlægning af placeringen af PtX anlæg under hen-

syntagen til varme fra andre energikilder, vil vi opnå betydelige økonomiske og

klimamæssige fordele.

Ud over

adgang til store fjernvarmenet,

bør PtX anlæg have adgang til:



Betydelige mængder

grøn elektricitet

Adgang til

afsætning af brint og øvrige slut- og biprodukter,

f.eks. ved nærhed til kom- mende brintnet

Adgang til

betydelige mængder biogent CO2,

for så vidt der skal

produceres grønne brænds- ler ved yderligere forædling af brinten, ek-

sempelvis til metanol eller grøn gas.

Adgang til

store mængder rent vand,

typisk ved yderligere forar-

bejdning af drikkevand

Adgang til

store mængde havvand til køling.

Til trods for at en del

af varmen kan udnyttes, vil det være umuligt at udnytte varmen i som-

merperioden. Varmen skal derfor bortkøles, hvilket mest effektivt sker

med havvandsbaseret køling

Adgang til

afsætning af andre produkter såsom ilt mv.



Ovenstående bør indgå i planlægningen af energiparker for så vidt, at der skal

kunne placeres PtX anlæg i dem. Kravet til køling og til byer med betydeligt

varmebehov, fordrer kystnære placeringer af PtX anlæg i nærheden af de

større byer i Danmark.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

DOKNR-2-2647

Side 3 af 3

Specifikke bemærker til lovforslaget

§3, stk. 1:

Det er uklart hvorvidt Ministeren kan udpege et areal til PtX uden at arealet

nødvendigvis skal rumme vedvarende energiproduktionsanlæg. Dette lader jf.

§10 at være tilfældet. Der bør indsættes nyt punkt

2) med følgende tekst ”Arealet forventes, givet de optimale infrastrukturbetin-

gelser, at rumme tilknyttede anlæg i form af PtX anlæg”.

§4, stk. 2:

I paragraffen nævnes alene vedvarende energi. Afsnittet bør desuden inde-

holde passus om tilknyttede anlæg (PtX).

Med venlig hilsen

Frederikke Vorborg

Energi- og Klimapolitisk konsulent

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Ole Britton Rasmussen <[email protected]>

4. marts 2024 14:25

Energiparker

Vedr.: Høringssvar fra Fredericia Kommune til udkast til forslag om lov statsligt

udpegede energiparker

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Vedr.: Høringssvar fra Fredericia Kommune til udkast til forslag om lov statsligt udpegede energiparker

Ref.: Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsbrev af 9. februar 2024, J.nr. 2023-4725

Fredericia Kommune har med stor interesse gennemgået udkast til lovforslag om statslige energiparker, som Plan- og

Landdistriktsstyrelsen har udsendt i høring frem til 4. marts 2024 (ref).

Fredericia Kommune har ved sin gennemgang af lovudkastet noteret sig en række forhold, som den endelige lovtekst

med fordel yderligere vil kunne præcisere.



Lovudkastet rummer en række uspecificerede muligheder for statslig udpegning af områder og overtagelse af

kommunernes selvstændige plankompetence på området på såvel et strategisk niveau som i

detailplanlægningen. Fredericia Kommune vurderer, at disse muligheder potentielt kan være vidtgående og

kan medføre et begrænset kommunalt politisk handlerum i forhold til udpegning og prioritering af arealer til

vedvarende energi og hensynet til andre kommunale arealinteresser.

Plankompetencen på VE-området fastlægger lovgivningen i øvrigt fortsat som kommunal. Fredericia

Kommune anbefaler, at loven mere entydigt fastsætter grænsefladerne mellem statslige interesser og de

kommunale plankompetencer på området.

Lovudkastet ændrer ved en ligestilling af specifikke natur- og kulturhensyn ved VE-anlæg, der planlægges i

kommunalt regi, eller som planlægges som statslige energiparker. Her vil de statslige energiparker kunne

etableres under mere lempelige vilkår.

Fredericia Kommune vurderer, at denne potentielle ulighed kan stille kommunernes egen planlægning for VE-

anlæg sværere. Samtidig vil denne skelnen stride mod de lighedsprincipper, som ellers er gennemgående i

planlovgivningen og i kommunernes planlægning og planforvaltning. Fredericia Kommune anbefaler, at

lovudkastets muligheder for en mere lempelig og individuelt vurderet tilgang til øvrige hensyn skal gælde for

både kommunalt og statsligt planlagte energiparker. Det kunne eksempelvis være for alle vedvarende

energianlæg på mere end 100 MW.



L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter



Lovudkastet fastholder muligheden for, at VE-udviklere selvstændigt kan indmelde områder som mulige

statslige energiparker. Derved vil udviklere i realiteten kunne omgå kommunale prioriteringer og vurderinger

af projektansøgninger.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Fredericia Kommune er betænkelig ved, at vej alligevel vil kunne fremmes. Fredericia Kommune anbefaler

derfor, at loven nærmere præciserer en proces, der tilsikrer en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring

prioritering og udpegning af energiparker.



Lovudkastet fastsætter en række undtagelsesbestemmelser, der bemyndiger de enkelte fagministre til

yderligere at fastsætte regler og træffe afgørelser indenfor deres myndighedsområder med virkning i

kommunernes planlægning.

Fredericia Kommune vurderer, at mulighederne for yderligere lempelser for udvalgte VE-anlæg kan bidrage til

en langvarig usikkerhed omkring en holdbar og entydig forvaltningspraksis på området. Kommunen savner

derfor en præcisering af mulighederne for, at kommunerne inddrages omkring udmøntning af disse

bestemmelser.

Sammenfattende anerkender Fredericia Kommune behovet for en målrettet indsats for udbygningen af den

landbaserede vedvarende energi. Herunder at øvrige hensyn ved de enkelte projekter vurderes individuelt på

grundlag af såvel statslige som kommunale interesser. Fredericia Kommune efterlyser derfor at loven yderligere

præciserer samspillet mellem stat og kommuner og muliggør en fælles indsats under hensyn til såvel kommunale

som statslige interesser. Samtidig anbefaler Fredericia Kommune, at lovens muligheder for en mere lempelig

vurdering af øvrige hensyn også kommer til at omfatte de større VE-anlæg, som planlægges af kommunerne, og at

disse hensyn afspejles i den kommende bekendtgørelse for solenergianlæg.

Venlig hilsen

Ole Britton Rasmussen

Byplanlægger

Plan og Byudvikling

Fredericia Kommune

72107605

22177624

[email protected]

Gothersgade 20, 7000 Fredericia

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Den 29. februar 2024

Friluftsrådets høringssvar til udkast til forslag til lov om statsligt

udpegede energiparker

Friluftsrådet fremsender hermed kommentarer til udkast til forslag til lov om statsligt udpe-

gede energiparker.

Friluftsrådet har sympati for lovforslagets overordnede hensigt

Friluftsrådet er grundlæggende enig i lovforslagets formål om at fremme elproduktionen fra

vedvarende energikilder på land via statsligt udpegede energiparker, der giver grundlag for

at forbedre opstilling af vindmøller og solcelleanlæg under nødvendig hensyntagen til øvrige

samfundsinteresser i arealanvendelsen.

På tilsvarende vis har Friluftsrådet sympati for, at lovforslaget også lægger op til at forbedre

mulighederne for etablering af PtX-anlæg og anden energimæssig bebyggelse i energipar-

ker, hvor særlige hensyn taler for denne placering. For Friluftsrådet er det imidlertid afgøren-

de, at også denne form for anlæg etableres under nødvendig hensyntagen til øvrige sam-

fundsinteresser i arealanvendelsen.

Den nuværende lovgivning rummer allerede muligheder for at fremme elproduktionen fra

vedvarende energikilder under nødvendig hensyntagen til andre samfundsinteresser i are-

alplanlægningen.

Friluftsrådet er overordnet bekymret for lovforslagets generelle struktur, hvor der lægges op

til at ”underkende” en række andre loves rækkevidde. Som udgangspunkt er Friluftsrådet af

den opfattelse, at forbedrede vilkår for elproduktionen fra vedvarende energikilder på land

og etablering af de i den henseende nødvendige energitekniske anlæg stort set udmærket

kan ske inden for rammerne af den nuværende arealregulerende lovgivning (Planloven, Na-

turbeskyttelsesloven, Skovloven, Råstofloven og Museumsloven).

Planloven har jo som hovedformål at varetage sammenhængende planlægning, der forener

de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur

og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklin-

gen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af

dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand. Opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og

etablering af de i den henseende nødvendige energitekniske anlæg er selvsagt en af de

samfundsinteresser, som loven skal varetage.

Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, Råstofloven og Museumsloven skal alle som udgangs-

punkt varetage mere snævre samfundsinteresser, men indeholder ikke desto mindre alle be-

stemmelser om afstemning med og hensyntagen til andre samfundsmæssige interesser.

D24-176822

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79

[email protected]



www.friluftsraadet.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Lovforslaget lægger således op til at foretage en svækkelse af alle disse love, der vil gøre

det sværere at varetage de hensyn, som lovene har til formål. Friluftsrådet er særligt bekym-

ret for, at der med udkastet til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker sker en

svækkelse af Planloven, som vil forårsage en skævvridning af Planlovens muligheder for at

varetage en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i

arealanvendelsen.

Ved vedtagelse af udkastet til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker gives der

tilladelse til, at ministeren for byer og landdistrikter kan bestemme, at samfundshensynet

med forbedrede vilkår for elproduktionen fra vedvarende energikilder på land og etablering

af de i den henseende nødvendige energitekniske anlæg overrouler en række andre sam-

fundshensyn.

Lovforslaget medfører i sin essens, at de generelle sammenfattende planlægningshensyn og

natur-, miljø- og landskabshensyn i dansk lov tilsidesættes i sager om vedvarende energi.

Det bekymrer Friluftsrådet. Dertil kommer, at udkastet til lovforslag også lægger op til at for-

ringe borgernes muligheder for at få afprøvet beslutninger om arealanvendelse i det åbne

land m.m. idet f.eks. mulighederne for at få afprøvet en beslutning i Klagenævnet hindres.

Også andre aktuelle lovforslag lægger op til at fremme etablering af vedvarende energi på

bekostning af andre samfundsinteresser

For få uger siden blev der fremlagt et

udkast til forslag til lov om ændring af lov om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre love (Effek-

tivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Ener-

giklagenævnet m.v.).

Med det forslag lægges der op til, at prøvelserne i klagenævnene, når

klagen drejer sig om afgørelser, som har betydning for vedvarende energiprojekter, skal re-

duceres til de forhold, som er formuleret som egentlige klagepunkter. Det kommer til at gæl-

de for en lang række afgørelser efter natur-, miljø- og planlovene og betyder, at alle klager

over faglige og skønsmæssige vurderinger, ikke længere kan behandles i nævnene, når det

drejer sig om vedvarende energiprojekter. Denne mulighed for at undlade at tage stilling til

væsentlige faglige skøn, vil utvivlsomt få negative konsekvenser for landskabet, naturen og

miljøet.

Når borgere og organisationer således fratages retten til fuld prøvelse i en række klagesa-

ger, betyder det, at det ikke længere er en mulighed for klagenævnene at tage stilling til, om

myndighedernes afgørelser ligger inden for de rammer i lovbemærkningerne som Folketin-

get har fastlagt i for eksempel Naturbeskyttelsesloven, Skovloven eller andre love. Med an-

dre ord - om de faglige vurderinger er gode nok.

Med forslaget til lov om statsligt udpegede energiparker lægges der op til, at Ministeren for

byer og landdistrikter udpeger energiparker ved udstedelse af en bekendtgørelse. Borgerne

vil således ikke have muligheder for at få en sekundær vurdering af udpegningen. Og hele

processen får karakter af projekter, som gennemføres ved anlægslove, der også annullerer

borgernes klageadgang via klagenævn og forringer borgerdeltagelsen.

Friluftsrådet er bekymret for, at disse akkumulerende indskrænkninger i borgernes mulighe-

der for at blive inddraget og for at få afprøvet sådanne beslutninger ved anden instans, kan

føre til en mere generel modstand mod og kritisk indstilling til samfundsrelevante vedva-

rende energianlæg. Friluftsrådet er således bekymret for, at det kan give bagslag og skabe

forstærket modstand imod i stedet for fremme af elproduktionen fra vedvarende energikil-

der på land.

Side 2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Kommentar til lovforslagets § 2 stk. 4

–

Anden erhvervsmæssig bebyggelse skal have til-

knytning til selve PtX-anlægget eller VE-anlæggene

Friluftsrådet anbefaler, at de sker en præcisering og indskrænkning af, hvad der menes med

”

anden erhvervsmæssig bebyggelse

”. Lovforslaget lægger op til at ”

definere ”anden er-

hvervsmæssig bebyggelse” som bygninger, installationer og faciliteter, der anvendes til er-

hvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer eller tjenesteydelser, og

som ikke er PtX-anlæg”

En så bred definition vil betyde, at der i det åbne land kan tillades

nye industriområder, opførelse af kontorbygninger, salgsbygninger m.m., som ikke har det

mindste med energiparken at gøre. Det bør være et krav, at der er tale om erhvervsaktivite-

ter, der fordrer en nær arealmæssig og produktionsmæssig tilknytning til selve PtX-

anlægget eller VE-anlæggene. Øvrige erhvervsmæssig bebyggelse bør fortsat etableres i

henhold til Planlovens bestemmelser.

Kommentar til lovforslagets § 9

–

Kræv fortsat redegørelse for særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering

Friluftsrådet foreslår, at § 9 udgår og at bestemmelserne i Planlovens § 5 b, stk. 1 således

fortsat skal gælde ved planlægning af en energipark i kystnærhedszonen. Det vil betyde, at

der fortsat ved realisering af en energipark kun kan inddrages nye arealer i byzone og plan-

lægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse for en kystnær lokalisering. Ministeren vil således skulle redegøre for en særlig

planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen af en energipark i kyst-

nærhedszonen. Friluftsrådet anerkender, at der i særlige tilfælde bør give mulighed for pla-

cering af eksempelvis vindmøller og solcelleanlæg inden for kystnærhedszonen blot der re-

degøres for den særlig planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for placeringen.

Kommentar til lovforslagets § 10

–

åben ikke op for

at etablere nye byzonearealer og placering af

erhvervsaktiviteter i det åbne land uden særlig planlægningsmæssig eller funktionel be-

grundelse for tilknytning til energiparken.

Friluftsrådet forslår, at det tydeliggøres yderligere i lovbemærkningerne, at den foreslåede

bestemmelsen i lovforslaget § 10 skal administreres yderst stramt, og at Ministeren for byer

og landdistrikter kun undtagelsesvis i forbindelse med udpegning af en energipark, hvor der

er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af tilknyttede

anlæg i en energipark kan fastsætte regler om, at § 11 a, stk. 8 i Planloven ikke finder an-

vendelse ved planlægning for de tilknyttede anlæg. Det er afgørende, at bestemmelsen i lov-

forslagets § 10 ikke benyttes til at underløbe Planlovens krav og udnyttes til at etablere nye

byzonearealer og placere erhvervsaktiviteter i det åbne land uden særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse for tilknytning til energiparken. Etableringen af energi-

parker skal ikke give mulighed for en smutvej til at etablere ikke relevante erhvervsaktiviteter

i det åbne land så som almindelig kontor- og salgsvirksomhed.

Kommentar til lovforslagets § 20 - Kræv etablering af erstatningsskov ved ophævelse af

fredsskovspligten

Friluftsrådet foreslår, at det tilføjes i lovbemærkninger for lovforslagets § 20, stk. 1, at det

forudsættes, at Miljøstyrelsen i forbindelse med ophævelse af fredskovspligten som ud-

gangspunkt for sin konkrete vurdering normalt forudsætter, at der stilles krav om etablering

af erstatningsskov i forholdet 1 til 2.

Med venlig hilsen

Anker Madsen

Chefkonsulent

Side 3

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Notat

Dok. ansvarlig: ANS

Sekretær:

Sagsnr.: s2024-107

Doknr: d2024-6395-3.1

19-02-2024

Green Power Denmarks høringssvar om lov

om statslige energiparker

Green Power Denmark takker for muligheden for at kommentere på

forslag

til lov om statsligt udpegede energiparker.

I dette høringssvar vil vi

kommentere på de nye muligheder for dispensation i energiparkerne for

arealbeskyttelse, der i dag umuliggør eller besværliggør opstilling af

vedvarende energi.

Generelt støtter Green Power Denmark, at der med det statslige

energiparkspor gives nye muligheder for at bringe arealer i spil for den

vedvarende energi, samt samplacere PtX og anden relevant elforbrug

”VE-

nært”, hvor der er stærke synergier. Dette er positivt.

Omvendt mener Green Power Denmark, at det er essentielt, at

dispensationsmulighederne ikke begrænses til parker over 100 GWh.

Erfaringerne fra energiparkerne bør desuden indsamles med henblik på at

vurdere hensigtsmæssigheden af f.eks. Skovlovens forbud mod vindmøller i

produktionsskov eller kystnærhedszonernes forhindring af solceller indenfor

3 km af de danske kyster.

Green Power Denmark vil også opfordre til en ambitiøs implementering af

loven i praksis. Selvom lovforslaget lægger op til, , at vedvarende energi

fremadrettet skal tillægges

en ”særlig” og ”større vægt”, så afhænger

effekten af dette i høj grad af praksis. For mange af de løftede arealbindinger

eksisterer der allerede dispensationsmuligheder, som sjældent tages i brug,

fordi den vedvarende energi i praksis ofte må vige for andre nationale

hensyn. Der er en risiko for, at forvaltningen af loven ikke i tilstrækkelig grad

vil føre til en rekalibrering af hensyn, hvis ikke der er politisk bevågenhed

herom.

Ligeledes mener Green Power Denmark, at visse hensyn, som nævnes, der

kan stå i vejen for energiparker, såsom drikkevandsinteresser eller udtag af

lavbundsjorde bør udgå. I stedet bør der være tale en konkret vurdering ved

det pågældende projekt.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparkerne kan desuden med fordel medvirke til implementering af VE

III-direktivet og anden kommende EU-lovgivning.

Udpegning af energiparker

Lovforslaget sigter mod at kunne udpege større sammenhængende arealer,

hvor det skal være muligt at placere vedvarende energi på trods af

beskyttelsesinteresser med natur, miljø, landskaber, kulturarv mv. og

"dermed

en fravigelse af statens normale varetagelse af nationale

interesser".

Dette skal ifølge lovbemærkningerne give en øget mulighed på

større sammenhængende arealer, hvor det efter gældende regler "ville

være

vanskeligt eller ikke muligt at etablere vindmøller eller solceller".

Dette

gælder dog ikke for §3-arealer, f.eks. særlige, sårbare og/eller værdifulde arter

eller naturtyper. Uanset den hidtidige planlægning vil det således med dette

forslag være muligt at udpege energiparker på arealer, som rummer andre

nationale interesser. Green Power Denmark finder ønsket om at bibringe

nye arealer til den vedvarende energi positivt og nødvendigt.

Kravet om en minimumsproduktion på 100 GWh er uhensigtsmæssigt.

En begrænsning for at blive udpeget som energipark er, at parken har en

årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og at nationale interesser ikke

taler imod det. Begrænsningen på 100 GWh fastsættes, fordi parken skal

udgøre "et

betydeligt bidrag"

til ambitionen om firdobling af den

vedvarende energi på land.

Minimumsproduktionen på 100 GWh mener Green Power Denmark udgør

en unødvendig begrænsning, der afskærer projekter, som ellers kunne

realiseres, fra de samme muligheder som større parker. Der vil være

projekter, der f.eks. ville kunne placeres bynært, men som kræver et løft af et

hensyn såsom kystnærhed eller Skovloven for at blive realiseret, som

afskæres fra det pga. dette minimumskrav. Green Power Denmark ser helst

at kravet om minimums produktion udgår fuldstændigt, så der alene ses på,

hvorvidt fjernelsen af arealbindingerne vil lede til ny VE, fremfor et fastlagt

mål. Alternativt bør grænsen sættes ned til 50 GWh, så flere projekter

opfanges af de øgede dispensationsmuligheder, som energiparksporet giver.

Selv flere små projekter på 50 GWh vil kunne hjælpe til med at nå målet om

en firdobling af den landbaserede vedvarende energi.

Green Power Denmark opfordrer til:

1. At parker under 100 GWh også gives adgang til de mere lempelige

regler i energiparksporet, hvorfor grænsen bør fjernes. Alternativt bør

den sænkes til 50 GWh.

Afvejning af nationale kriterier

I forhold til vurderingen af om nationale interesser taler imod anvendelse af

et areal til vedvarende energi, fremgår det af lovforslaget, at der lægges

vægt på, hvorvidt området er en "særlig

karakter"

eller er afgørende for at

sikre de hensyn, der knytter sig til den nationale interesse.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Helt generelt må det påpeges, at der ved dette, som i de resterende nye

dispensationsmuligheder, er et stort rum for fortolkning, som både kan

læses som et stort nybrud med mange muligheder, men også kan læses

som en begrænset ændring af hidtidig praksis. Green Power Denmark

opfordrer

til, at der også i praksis lægges en ”større” og ”særlig” vægt på

realisering af energiparken. Ved visse af de eksempler der gives, giver de

dog også anledning til bekymring.

Særligt er Green Power Denmark uforstående overfor, at der peges på

drikkevandsinteresser og udtag af lavbundsjorde, da den vedvarende energi

kan styrke netop disse indsatser, fremfor at begrænse dem. Der er foretaget

mange undersøgelser af f.eks. solcellers betydning for drikkevandet og de

peger på, at risikoen enten er meget lav eller helt fraværende. Vedvarende

energi vil ofte være mere skånsomt for områder med vandboringer end

dyrkning af jorden. Der er flere gode eksempler på, at solcelleparkerne ikke

udgør en trussel mod drikkevand, men nærmere en beskyttelse heraf og

derfor bør dette ikke afskære den vedvarende energi. Hvis bekymringen for

drikkevandsinteresser er et afgørende hensyn for udpegningen af

energipark, bør det undersøges i miljøundersøgelsen.

Ligeledes bør udtag af lavbundsjorde ikke stå i vejen for vedvarende energi.

Der vil på sigt kunne være et potentiale i at vådgøre lavbundsjorde og tillade

etablering af f.eks. solceller. I planlægningen af energiparkerne bør man ikke

se rigidt på denne problemstilling, men i stedet udforske potentialer for

sameksistens mellem lavbundsjorde og VE-projekter. De VE-projekter, der

etableres på lavbundsjorde kan tjene som gode case-eksempler på

mulighederne for sameksistens mellem naturhensyn og VE-produktion. I

mange tilfælde, så er vedvarende energi klimamæssigt bedre end at

bibeholde lavbundsjorden som dyrket på grund af en teoretisk mulighed for

udtag.

Hensyn til Beredskabet, Forsvaret eller Hjemmeværnet bør også afvejes

ligesom de andre nationale hensyn. Problemer med radarsystemer vil i nogle

tilfælde kunne løses med forstærkere, mens træning og operationsarealer vil

kunne omlægges. Det vil f.eks. være uhensigtsmæssigt, hvis store dele af

Danmark aflukkes for vindmøller pga. det optimale behov for træning, hvis

dette i stedet kunne løses med en flykorridor. Et eksempel er Tønder og

Esbjerg, hvor Forsvaret har afvist vindmølleprojekter der kunne levere strøm

til 331.000 husstande, da de menes at kompromittere til- og fraflyvning

mellem Rømø og Skrydstrup. Her vil en alternativ løsning kunne være at lave

en flykorridor, så der ikke var behov for at lukke en stor del af Syd- og

Sønderjylland af for vindmøller. Forsvarets interesser bør derfor på lige fod

som andre nationale interesser i energiparksporet bero på en konkret

afvejning og vurdering, hvor også alternative løsninger belyses.

Green Power Denmark opfordrer til:

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

At der også i praksis lægges en ”særlig” og ”større” vægt på vedvarende

energi, så det sikres, at forvaltningen i praksis ikke blot fortsætter

uændret.

3. At lovbemærkningerne om drikkevandsinteresser enten udgår eller

erstattes med en blødere formulering om, at parkernes påvirkning af

drikkevandsboringer vil skulle undersøges, så det sikres, at

tilstedeværelsen af drikkevandsinteresser ikke bliver en de facto

forbudszone uden faglig begrundelse, særligt når VE-anlæg vil kunne

sikre drikkevandsinteresser.

4. At eksemplet med udtag af lavbundsjorde udgår og, at det i stedet

vurderes, hvorvidt etableringen af den vedvarende energi kan ske

samtidigt med vådlægningen i parken og/eller der foretages en samlet

vurdering af den klimamæssig effekt ved fravær af dyrkning af

lavbundsjordene.

5. At der også bør være en opmærksomhed på, hvorvidt klagenævnene

følger den udmeldte praksis, hvor VE-tillægges en større vægt.

Eftersom der er tale om dispensationer, så er Green Power Denmark

bekymret for den efterfølgende påklagning.

6. At nationale interesser vedrørende forsvaret og andre værn ligesom

andre nationale interesser afvejes, hvor vedvarende energi tillægges

”en

større vægt end hidtil”.

Landanlæg til havvindmølleparker

Green Power Denmark finder det meget positivt, at mulighederne for at

udpege et areal som energipark uden energiproduktion muliggøres, såfremt

der er tale om tilknyttede landanlæg til havvindmølleparker. Dette vil styrke

mulighederne for at samtænke havvindsudbuddene med PtX- produktion

og kan samtidigt give nærliggende lokalsamfund nye arbejdspladser

forbundet med parken.

Green Power Denmark opfordrer til:

7. At muligheden for at udpege landanlæg til havvindmølleparker som

energiparker bibeholdes.

Kommende runder af energiparkerne

I den politiske aftale er det vedtaget at lave en ny runde af energiparker i

slutningen af 2024 og i 2025 for at sikre at energiparksporet er

”generelt

tilgængeligt for alle potentielle opstillere i alle landets kommuner”.

Green

Power Denmark støtter intentionen, men har en række bekymringer som

bør adresseres.

Den første runde af energiparker førte til, at flere kommuner valgte at stoppe

behandlingen af forslag udenfor energiparksporet, mens man afventede den

ansøgte energipark. Det bør være et opmærksomhedspunkt, at det i

dialogen med kommuner påpeges, at energiparkerne er et

supplement

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

ikke en erstatning for det kommunale hovedspor. Dette fremgår også af den

politiske aftale.

Green Power Denmark ønsker derudover, at mange af de

dispensationsmuligheder som gives i energiparksporet helst udvides til også

at gælde parker udenfor sporet eller sekundært, at der vil komme yderligere

runder. Som hovedregel vil det dog være at foretrække, hvis

dispensationsmuligheder vil være tilgængelige for alle VE-projekter og ikke

blot de statslige energiparker. Dette er særlig vigtigt for PtX-produktion,

hvor mulighederne for samplacering af VE-produktion- og forbrug udenfor

byzoner forventes at blive essentielt for parker, der etableres efter 2025. Der

forventes en markant stigning i PtX produktionen i slutningen af 20erne

båret af øget prisfluktueringer på strøm, modning af PtX teknologien og

højere efterspørgsel på brint. Det vil give en suboptimal udnyttelse af nettet,

hvis disse faciliteter alene vil skulle placeres i byzoner, særligt hvis brintrøret

forventes at placeres udenfor byzoner.

Ligeledes blev en hel del projekter frasorteret i den første screening af

energiparker på grund af manglende kapacitet i elnettet. Hvis intentionen

om at sikre energiparker i alle landets kommuner skal nås, kræver det, at

der også følger en plan for udbygning af elnettet og en åbenhed om, hvor

meget der vil skulle til for at udløse et §4 tillæg til Energinets

udbygningsplan. Dette fremgår ikke hverken af lovforslaget eller

bemærkningerne hertil, men er afgørende for at sikre energiparker i flere af

landets kommuner.

Green Power Denmark finder det positivt, at det med lovforslaget sikres, at

kommunalbestyrelserne er inddraget før en offentliggørelse af et forslag til

energipark? efter §5, stk. 1, da flere af energiparkerne mødte modstand lokalt,

fordi kommunerne frygtede at parkerne ville indføres uden om dem. En

tidlig inddragelse af kommunalbestyrelsen er derfor essentiel.

Green Power Denmark opfordrer til:

8. At det i dialogen med kommuner sikres, at energiparkerne bliver et

reelt supplement til den kommunale behandling, og at andre projekter

ikke standses imens.

9. At dispensationsmulighederne i energiparksporet udvides til parker

udenfor sporet. Alternativt, at der igangsættes runder efter 2025.

10. At det sikres at alle kommuner reelt kan bringes i spil for energiparker

ved, at det tydeliggøres, hvor høj en kapacitet, der skal til for at udløse

et §4 tillæg til Energinets udbygningsplan.

11. At projekter frasorteret grundet manglende net medtages i

kommende runder af energiparksporet.

Green Power Denmark opfordrer derudover til:

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

12. At man i de kommende runder ikke alene forholder sig til 2030-målet,

men derimod retter blikket mod 2050. Projekter kan have brug for at få

løftet planbindinger, selvom de først kan tilsluttes efter 2030.

13. At tanken om en one-stop shop for dispensationer der allerede i dag

kan gives udvides til også at inkludere projekter udenfor

energiparksporet, selvom frihedsgraderne indenfor sporet må

forventes at være højere.

14. At dialogen fremadrettet også bør inkludere både Energinet og

potentielle netselselskaber, såfremt disse forventes at have en rolle i

nettilslutningen med henblik på at sikre hurtig klarhed for nødvendige

godkendelser

og evt.

behov for erhvervelse

af arealer,

transformerstation og kabelføring.

15. At det sikres, at også kabelføring gennem områder med nationale

interesser muliggøres, så den nødvendige nettilslutning kan sikres til

Energiparkerne. Det vil ikke være tilstrækkeligt alene at give VE-

anlæggene dispensation.

16. At projekterne i transportkorridoren og statslige arealer inkluderes som

potentielle energiparker.

17. At fortolkningen af, hvad der kan betragtes som en energipark udvides

til også at gælde arealer, der ikke nødvendigvis er sammenhængende

arealer, men som har en intern sammenhæng f.eks. produktion af PtX.

Ændringer af andre love

Ændring af regler om planlægning i kystnærhedszonen

Green Power Denmark finder det overordnet positivt, at der i

Energiparksporet gives en udvidet adgang til kystnære arealer for vedvarende

energi. Kystnærhedszonen er i dag ikke en forbudszone, men kravene om en

særlig planlægningnsmæssig eller funktionel begrundelser lukker de facto

store arealer af det danske landskab ned for vedvarende energi. Særligt er

dette et problem for solceller, da der ikke kan peges på særlige vindforhold for

at få dispensation. Vi er en kystnær nation og tilstedeværelsen af en 3km zone

fra kysten afskærer vedvarende energi fra mange arealer særligt på øerne,

såsom Fyn. Green Power Denmark anerkender strandbeskyttelseslinjen

(300m), men vi ønsker at påpege at kystnærhedszonen er for omfattende og

har en stor negativ påvirkning for udbygningen af vedvarende energi i

Danmark særligt når den sammenholdes med de mange andre planmæssige

restriktioner.

Ved at give mulighed for at dispensere fra §5 b, stk. 1, nr. 1 om, at der skal være

en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse og lade det være

tilstrækkeligt, at der er tale om en energipark, åbnes der for nye arealer til

vedvarende energi. Dette støtter Green Power Denmark, men ligesom mange

af energiparkssporets andre ændringer, afhænger effekten i sidste ende af

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

den afvejning af hensyn som skal foretages, hvor vedvarende energi skal

”tillægges

større vægt end hidtil”.

Green Power Denmark opfordrer til:

18. At ændringen af §5 b, stk. 1, nr. 1 bibeholdes, der giver øget

dispensationsmuligheder for planlægning af vedvarende energi i

kystnærhedszonen, med den virkning af det vil være en tilstrækkelig

begrundelse for dispensation, at der er tale om en energipark.

19. At det sikres, at vedvarende energi i praksis tillægges

en ”særlig” og

”større

vægt”i

forhold til hidtidige

prioritering i kystnærhedszonen.

20. At vedvarende energi, herunder solceller, som udgangspunkt tillades i

kystnærhedszoner udenfor det statslige energiparkspor, medmindre

særlige beskyttelseshensyn taler imod.

Ændring af regler om byudvikling og samplacering med Power-to-X.

Green Power Denmark støtter, at der vil kunne gøres undtagelse fra

planlovens § 11 a, stk. 8, med henblik på, at der kan placeres PtX-anlæg og

anden erhvervsmæssig bebyggelse i en energipark.

Det danske byudviklingsprincip om, at bebyggelse placeres i direkte

tilknytning til eksisterende bebyggelse og at spredt og uplanlagt bebyggelse

forhindres er overordnet positivt, men kan i nogle tilfælde for VE-produktion

udgøre en problematisk barriere for synergier. Mulighederne for udvikling af

erhvervsområder,

hvor

produktionsvirksomheder

kan

udnytte

overskudsvarme fra PtX-produktionen eller energien fra den vedvarende

energi direkte, samt placeringen af PtX udenfor byzone i det hele taget, er

afgørende for at sikre udbygningen af den vedvarende energi. Det vil også

sikre et mere fleksibelt energiforbrug og en positiv erhvervsudvikling i de

pågældende kommuner. Dette kræver samplacering og dermed

dispensation fra planlovens § 11 a, stk. 8.

Når man læser lovforslagets bemærkninger, kan de lede til den opfattelse, at

man betragter energiparksporet som den eneste, eller den mest direkte vej,

til at kunne få tilladelse til at samplacere PtX med vedvarende energi. Dette

vil være problematisk. Green Power Denmark anerkender nødvendigheden af

planlægning med udgangspunkt i en skarp opdeling mellem by- og

landzone, men også parker udenfor energiparksporet bør fortsat kunne søge

dispensation fra kravet om byzoneplacering. Uanset om et anlæg producerer

med minimum 100GWh, opføres udenfor sporet eller er en eksisterende

vindmølle eller solcellepark, forventer vi flere vil ønske at placere PtX

produktionen sammen med energiproduktionen. Energiparksporet må ikke

stå i vejen for, at også anlæg udenfor sporet meddeles dispensation fra at blive

placeret ved et VE-anlæg. Uhensigtsmæssigheden ved en sådan barriere er

også, at energiparksporet kun er meldt ud som havende runder i 2024 og

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

2025, mens det må forventes, at også en del parker (hvis ikke flere) vil ønske

PtX produktion efter 2025.

Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at planlovens § 11 a, stk. 8 ændres,

så PtX-anlæg generelt kan samplaceres med vedvarende energi, såfremt der

findes tungtvejende årsager til placeringen såsom besparelser af behov for

udbygning af nettet eller nærhed til brintinfrastruktur.

Ligeledes er Green Power Denmark stødt på en usikkerhed om, hvorvidt

større batterier vil kunne placeres i landzoner som transformerstationer eller

VE eller i stedet er industri og dermed kræver dispensation og ny lokalplan

selv som stand-alone anlæg. Dette bør også afklares og om nødvendigt

ændres i loven.

Green Power Denmark opfordrer til:

21. At Plan- og Landdistriktsstyrelsen melder klart ud, hvorvidt

ændringerne skal tolkes således, at det alene vil være muligt at

samplacere PtX med vedvarende energi indenfor energiparkerne eller,

at dispensationsmulighederne for at placere PtX udenfor byzoner

bibeholdes udenfor sporet.

Førstnævnte vil have store uhensigtsmæssigheder for udbygningen af

PtX.

22. At mulighederne for samplacering med Power-to-X og andet relevant

erhverv med klare synergier med vedvarende energi udvides til også at

gælde for parker udenfor energiparksporet.

23. At det afklares, hvorvidt batterier kan placeres i landzoner.

Ændringer af lov om naturbeskyttelse

Green Power Denmark støtter ændringerne af lov om naturbeskyttelse og

mener, at ændringerne vil skabe vigtige additionelle arealer til opsætning af

vedvarende energi. Det bliver dog afgørende om vedvarende energi også i

praksis tillægges en ”særlig” og ”større” vægt.

Lovforslaget lægger op til en række ændringer af naturbeskyttelseslovens

§§16-19,

der vil give muligheder for at gøre undtagelser for ”hhv.

sø- og

åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og

kirkebyggelinjen til etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede

anlæg i energiparken, når det er nødvendigt for, at energiparken kan

realiseres.”.

Ændringerne skal ske indenfor EU-reguleringen for området og

gælder ikke §3-beskyttede arealer.

Generelt mener Green Power Denmark, at kommuner bør have udvidet

muligheder for at dispensere fra henholdsvis sø- og åbeskyttelseslinjen på

150m samt skovbyggelinjen på 300m. Begrænsningerne er ikke bygget på

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

en evidens for nogen skadesvirkning som den vedvarende energi vil påføre

de pågældende arealer. F.eks. vil solceller ikke være til fare for sø- og

åbeskyttelse, men derimod kunne hjælpe ved at lægge sig som en sprøjtefri

zone mellem sø- og åen og landbruget. Green Power Denmark mener også,

at det er en meget vidtgående begrænsning, at vindmøller som

udgangspunkt ikke må placeres indenfor 300m af skov, hvis ikke der er

tungtvejende naturmæssige årsager til denne begrænsning såsom særlige

dyrearters beskyttelse. Af samme årsag mener Green Power Denmark at

dispensationsmulighederne i energiparksporet udgør en vigtig mulighed,

som ligeledes bør gælde for parker udenfor sporet. Det samme er tilfældet

for ændringen af naturbeskyttelseslovens §50, der vil give mulighed for

dispensation hos Fredningsnævnet for at realisere en energipark.

Green Power Denmark støtter ligeledes dispensationsmulighederne

indenfor fortidsminde- og kirkebyggelinjen, der ligesom de andre nationale

hensyn vil afhænge af en konkret vurdering.

I ændringerne af naturbeskyttelseslovens §§16-19, vil vedvarende energi

tillægges en større vægt, ligesom det vil tillægges vægt om VE-anlægget i

sin helhed kan placeres udenfor bygge- og beskyttelseslinjer, samt tilpasses

for at blive realiseret. ”

Med formuleringen »når det er nødvendigt for, at

energiparken kan realiseres.«, forudsættes det derfor, at energiparken ikke

hensigtsmæssigt kan realiseres eller tilpasses i øvrigt uden for bygge- og

beskyttelseslinjerne.”

I praksis bliver det afgørende, hvorledes spørgsmålet om, hvorvidt anlægget

kunne placeres et andet sted bliver fortolket. Når mange af de

dispensationsmuligheder, der eksisterer i dag ikke tages i brug, skyldes det i

høj grad, at der i praksis rent teoretisk altid vil kunne peges på andre arealer,

hvor den vedvarende energi vil kunne placeres. Ofte er disse arealer dog ikke

udnyttet af en årsag: Modstand fra lodsejere, lokalsamfund, andre

lokalbindinger eller anden arealudnyttelse. Derfor bør vurderingen ikke

foretages på kommunebasis, men derimod kun for arealerne, der er direkte

forbundet til den foreslåede energipark og indenfor arealet udpeget som

energipark. En bredere fortolkning vil reelt resultere i at parkerne kan

skubbes som en bold mellem områder.

Green Power Denmark anerkender, at mange §3-arealer i praksis ikke vil

være ønskværdige til placering af vedvarende energi, men ønsker, at det skal

bero på en konkret vurdering af arealernes naturværdi og eventuel

skadesvirkning ved placering af vedvarende energi, fremfor et generelt

forbud, der heller ikke vil kunne dispenseres fra gennem energiparksporet.

Green Power Denmark opfordrer til:

24. At

lovforslagets

muligheder

for

dispensation

naturbeskyttelseslovens §§16-19 og 50 bibeholdes.

fra

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

25. At der anlægges en snæver fortolkning af, hvorvidt energiparkerne kan

placeres uden om naturinteresserne, der alene vurderer dette indenfor

den anmeldte energipark eller i arealer i direkte forlængelse heraf.

26. At konkrete vurderinger bør gøre fravigelser fra §3-arealer mulige i

højere grad end i dag, med udgangspunkt i EU's bestemmelser om

naturbeskyttelse.

27. At erfaringerne og effekterne på naturen fra dispensation for

naturbeskyttelsesloven fra energiparkerne opsamles med henblik på at

vurdere hensigtsmæssigheden af de eksisterende regler for parker

udenfor energiparksporet.

28. At dispensationsmulighederne udvides til også at gælde parker

udenfor sporet.

29. At de parker der har overlap med beskyttet natur eller grønt

Danmarkskort bruges som gode case-eksempler på mulighederne for

sameksistens.

Ændringer af Skovloven

Green Power Denmark støtter de foreslåede ændringer af Skovloven, men

ønsker, at de udvides til også at gælde parker udenfor de statslige

energiparker. Jævnfør skovlovens §8, må der ikke opføres bygninger eller

etableres anlæg på fredskovspligtige arealer. Med de foreslåede ændringer,

vil der skulle lægges en

”særlig”

og ”større

vægt”

på hensynet til realisering af

energiparkerne, men ud fra en konkret vurdering, hvor Miljøstyrelsen vil

kunne dispensere fra bestemmelserne i skovloven, når de er nødvendige for

at energiparken kan realiseres. Dette finder Green Power Denmark

overordnet set positivt og mener, at det vil bibringe nye arealer og projekter,

som med denne ændring vil kunne lade sig gøre i skovplantager med lav

naturværdi.

Danmark adskiller sig fra vores nabolande Tyskland, Sverige, Norge og Finland

ved vores forbud mod vindmøller i skov. Skove udgør en substantiel del det

danske areal og ved at placere vindmøller i dem, så vil det ofte være muligt at

gøre vindmøllerne mindre synlige for lokalsamfund eller placere dem i

områder længere væk fra bebyggelse. I de kommende år, er der en politisk

målsætning om at forøge de danske skove med 250.000 hektar, hvilket er

mere end 18 gange det areal som forventes at skulle bruges til nye

landvindmøller. Det er derfor oplagt at kombinere begge hensyn.

Derfor støtter Green Power Denmark en generel ophævelse af forbuddet mod

vindmøller i skov. Der bør dog sondres mellem, hvorvidt der er tale om

skovområder med en høj naturværdi, som fortsat skal friholdes eller der er tale

om en skovplantage eller produktionsskov med en lav naturværdi ift.

godkendelsen.

Green Power Denmark opfordrer til:

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

30. At mulighederne for at dispensere fra Skovloven i energiparkerne

bibeholdes og, at det sikres, at vedvarende energi i praksis tillægges

en ”større

vægt”.

31. At erfaringerne fra projekter i produktionsskov opsamles med henblik

på at vurdere en ændring af det nuværende forbud mod vindmøller i

skov udenfor energiparksporet.

32. At forbuddet mod vindmøller i produktionsskov fjernes og erstattes af

en graduering, hvor naturværdien af skoven afvejes ift. de

klimamæssige effekter som den nye vedvarende energi vil kunne

bidrage med.

Ændringer af Museumsloven

Green Power Denmark støtter de foreslåede ændringer af Museumsloven,

hvori det foreslås, at kommunalbestyrelsen for arealer, der udpeges som

energiparker, får videre adgang til at dispensere fra Museumslovens regler

om beskyttede sten- og jorddiger, når det er nødvendigt for, at energiparken

kan realiseres. Vedvarende energi vil også her tillægges

en ”særlig” og ”større

vægt” end hidtidig praksis.

Green Power Denmark opfordrer til:

33. At mulighederne for at

Energiparksporet bibeholdes.

dispensere

fra

Museumsloven

Ændringer af myndighedsbehandling af ansøgninger om opstilling af VE-

anlæg

Med lovforslaget gives der mulighed for, at staten kan spille en større rolle i

planlægningen af den vedvarende energi ved at bistå kommunerne i deres

sagsbehandling af energiparkerne og gennem vejledning af kommuner og

VE-opstillere. Denne rolle vil både kunne dække overtagelse af dele af de

planmæssige opgaver og fuld overtagelse af planmyndigheden for den

konkrete sag. I de sandsynligvis begrænsede tilfælde, hvor dette skulle være

et ønske fra kommunerne, støtter Green Power Denmark det, da det vil kunne

hjælpe trængte kommuner.

Green

Power

Denmark

læser

lovbemærkningerne

således,

kommunalbestyrelserne fortsat bestemmer, hvorvidt en park skal være en

statslig energipark, men når dette er tilfældet, er kommunen også forpligtet

til at sikre fremdrift i planlægningen af energiparken, hvis ikke de

resortansvarlige ministerier i sidste instans vil kunne overtage dele eller hele

planlægningen for at sikre parkens realisering. Kommunalbestyrelserne vil

derfor skulle give en løbende orientering om fremdriften af parkerne.

Forudsætningen for

en overtagelse af myndighedsbehandlingen fra

kommunen vil ifølge lovbemærkningerne være en vurdering af, at det sikrer

en ”hurtigere

myndighedsbehandling af det ansøgte projekt”.

Som

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

eksempler fremhæves en kommune med mange store projekter, hvor der

ikke er en tilstrækkelig fremdrift i projekterne og kommunen undlader at

bede de statslige myndigheder om bistand. Ligeledes vil kulturministeren få

samme bemyndigelse til at tage beføjelser efter Museumloven fra

kommunalbestyrelsen for at realisere energiparken.

Green Power Denmark finder det, trods eksempler, uklart hvori grænsen for

denne bemyndigelse ligger. Konkret ønskes det, at Plan- og

Landdistriktsstyrelsen forholder sig til, hvorvidt det fortsat vil være muligt for

en kommunalbestyrelse at afvise et projekt f.eks. på grund af

borgermodstand senere i processen efter parken i første omgang er udpeget

som energipark eller om det alene vil være nationale interesser, der må

begrunde et stop for energiparken. Selvom Green Power Denmark finder det

positivt, hvis staten kan sikre fremdriften i projekterne, vil en usikkerhed om,

hvad kommunalbestyrelserne reelt forpligter sig til kunne stoppe projekter.

Green Power Denmark opfordrer til:

34. At muligheden for at staten kan træde til med bistand til kommunerne

og om nødvendigt overtage opgaver på foranledning fra kommunerne

i energiparksporet bibeholdes.

35. At Plan- og Landdistriktsstyrelsen melder klart ud, hvori grænserne for

denne bemyndigelse ligger. Konkret bedes styrelsen forholde sig til,

hvorvidt det vil være muligt for en kommune efter en energipark er

udpeget at trække parken som energipark grundet borgermodstand.

Forholdet til EU-retten

I lovbemærkningerne kommenteres der på, hvorvidt energiparkerne indgår

som en del af implementeringen af VE III-direktivet, der blandt andet

indfører nye krav for tilladelsesprocessen for opstilling af vedvarende energi,

hurtigere sagsbehandlingstider og kortlægning af områder, som er

nødvendige for nationale bidrag til EU's overordnede mål for vedvarende

energi i 2030. Direktivet kræver også en udpegning af områder til

fremskyndelse af vedvarende energi indenfor hvilke der gælder kortere

tilladelsesfrister og undtagelser fra en række miljøkrav til fremskyndelse af

vedvarende energi. Ifølge bemærkninger indgår Energiparkerne ikke som

implementering eller forhindrer implementeringen af direktivet.

Green Power Denmark finder det overordnet godt, at energiparksporet ikke

forhindrer en ambitiøs dansk implementering af VE-direktivet, men er

uforstående overfor, at implementeringen ikke tænkes som en del af

Energiparkerne. Eftersom VE-direktivets bestemmelser om kortlægning af

arealer og særlige arealer med gunstige vilkår for vedvarende energi flugter

med energiparkernes intention, ville det være nærliggende at

sammentænke de to.

Samtidigt er Green Power Denmark bekymret for, om den danske

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

implementering af VE-direktivet vil være tilstrækkelig ambitiøs eller, at de

danske myndigheder vil søge en minimumsimplementering, hvor de ellers

brugbare nye beføjelser reelt ikke tages i brug.

Green Power Denmark opfordrer til:

36. At implementering af VE III-direktivet sammentænkes med

energiparksporet og, at der sigtes mod en ambitiøs implementering

heraf, der gør brug af alle de nye muligheder, der er for at øge tempoet

i udrulning af ny vedvarende energi. Implementeringen bør dog ikke

forsinke energiparkerne.

Green Power Denmark står til rådighed for uddybning af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Anders Engelbrecht Storgaard

[email protected]

Dir. tlf. +45 22 75 04 14

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Haderslev Kommune

Teknik og Klima

Christian X’s Vej 39

6100 Haderslev

www.haderslev.dk

Dir. tlf. 40311529

[email protected]

23. februar 2024 • Sagsident: 24/3795 • Sagsbehandler: Thomas Tram Pedersen

Vedr.: Høringssvar fra Haderslev Kommune til udkast til forslag om lov

statsligt udpegede energiparker

Ref.: Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsbrev af 9. februar 2024, J.nr. 2023-4725

Haderslev Kommune har med stor interesse gennemgået udkast til lovforslag om statslige energiparker,

som Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udsendt i høring frem til 4. marts 2024 (ref).

Haderslev Kommune har ved sin gennemgang af lovudkastet noteret sig en række forhold, som den

endelige lovtekst med fordel yderligere vil kunne præcisere.

•

Lovudkastet rummer en række uspecificerede muligheder for statslig udpegning af områder og

overtagelse af kommunernes selvstændige plankompetence på området på såvel et strategisk

niveau som i detailplanlægningen. Haderslev Kommune vurderer, at disse muligheder potentielt

kan være vidtgående og kan medføre et begrænset kommunalt politisk handlerum i forhold til

udpegning og prioritering af arealer til vedvarende energi og hensynet til andre kommunale

arealinteresser. Plankompetencen på VE-området fastlægger lovgivningen i øvrigt fortsat som

kommunal. Haderslev Kommune anbefaler, at loven mere entydigt fastsætter grænsefladerne

mellem statslige interesser og de kommunale plankompetencer på området.

Lovudkastet ændrer ved en ligestilling af specifikke natur- og kulturhensyn ved VE-anlæg, der

planlægges i kommunalt regi, eller som planlægges som statslige energiparker. Her vil de

statslige energiparker kunne etableres under mere lempelige vilkår. Haderslev Kommune

vurderer, at denne potentielle ulighed kan stille kommunernes egen planlægning for VE-anlæg

sværere. Samtidig vil denne skelnen stride mod de lighedsprincipper, som ellers er

gennemgående i planlovgivningen og i kommunernes planlægning og planforvaltning. Haderslev

Kommune anbefaler, at lovudkastets muligheder for en mere lempelig og individuelt vurderet

tilgang til øvrige hensyn skal gælde for både kommunalt og statsligt planlagte energiparker. Det

kunne eksempelvis være for alle vedvarende energianlæg på mere end 100 MW.

Lovudkastet fastholder muligheden for, at VE-udviklere selvstændigt kan indmelde områder som

mulige statslige energiparker. Derved vil udviklere i realiteten kunne omgå kommunale

prioriteringer og vurderinger af projektansøgninger. Haderslev Kommune er betænkelig ved, at

•

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

projekter, som under hensyn til lokale forhold ikke er blevet prioriteret af kommunerne, ad denne

vej alligevel vil kunne fremmes. Haderslev Kommune anbefaler derfor, at loven nærmere

præciserer en proces, der tilsikrer en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring prioritering og

udpegning af energiparker.

•

Lovudkastet fastsætter en række undtagelsesbestemmelser, der bemyndiger de enkelte

fagministre til yderligere at fastsætte regler og træffe afgørelser indenfor deres

myndighedsområder med virkning i kommunernes planlægning. Haderslev Kommune vurderer, at

mulighederne for yderligere lempelser for udvalgte VE-anlæg kan bidrage til en langvarig

usikkerhed omkring en holdbar og entydig forvaltningspraksis på området. Kommunen savner

derfor en præcisering af mulighederne for, at kommunerne inddrages omkring udmøntning af

disse bestemmelser.

Sammenfattende anerkender Haderslev Kommune behovet for en målrettet indsats for udbygningen af

den landbaserede vedvarende energi. Herunder at øvrige hensyn ved de enkelte projekter vurderes

individuelt på grundlag af såvel statslige som kommunale interesser. Haderslev Kommune efterlyser

derfor at loven yderligere præciserer samspillet mellem stat og kommuner og muliggør en fælles indsats

under hensyn til såvel kommunale som statslige interesser. Samtidig anbefaler Haderslev Kommune, at

lovens muligheder for en mere lempelig vurdering af øvrige hensyn også kommer til at omfatte de større

VE-anlæg, som planlægges af kommunerne, og at disse hensyn afspejles i den kommende

bekendtgørelse for solenergianlæg.

Venlig hilsen

Thomas Tram Pedersen

Byplanlægger

Side 2 af 2

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

e-mail:

[email protected]

Den 04-03-2024/AMLC

Sagsnr. 2024 - 4699

Akt. nr. 2810002

Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker

Det er Haderslev Stift, der fremgår af høringslisten. Imidlertid er det Stiftsøvrigheden

over Haderslev Stift, der er tillagt kompetence i henhold til Planloven, hvorfor det er

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift, der afgiver høringssvaret.

Den nationale interesse vedrørende kultur og landskaber omfatter kirkerne og

kirkernes omgivelser, således:

Det er en national interesse, at kirker er markante kulturhistoriske

kendingsmærker i landskabet, og at kommunerne sikrer indsynet til og

udsynet fra kirker. Den kommunale planlægning skal bidrage til, at

beskyttelsesområder omkring kirker er med til at sikre, at kirkerne bevares

som tydelige kendingsmærker ligesom kommunal planlægning skal tage

hensyn til kirkerne som del af den danske kulturarv

En mere detaljeret beskrivelse af den nationale interesse vedrørende kirkerne og

kirkeomgivelserne er vedhæftet som bilag.

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift har følgende bemærkninger til udkastet til

lovforslag om statsligt udpegede energiparker:

Det fremgår af lovforslagets §§ 1 og 2, at loven har til formål at fremme elproduktion

fra vedvarende energikilder via statsligt udpegede energiparker med forbedrede

muligheder for opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, PtX-anlæg og anden

erhvervsmæssig bebyggelse.

Et PtX anlæg er en ”teknisk installation, som anvender elektricitet til produktion af

brint på grundlag af elektrolyse af vand, og eventuelt konverterer den producerede

brint til brændstoffer, kemikalier eller andre materialer.”

Kilde: Oversigt over nationale Interesser i kommuneplanlægningen, Plan- og Landsdistriktsstyrelsen,

juli 2023 side 24

Kilde: Oversigt over nationale Interesser i kommuneplanlægningen, Plan- og Landsdistriktsstyrelsen,

juli 2023 side 30 og 57

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

[email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Anden erhvervsmæssig bebyggelse er: ”Bygninger, installationer og faciliteter til

erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer eller

tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.”

En del af beskyttelsesinteressen for kirker og kirkeomgivelser er at bevare det

kirkeomgivende kulturmiljø eller landskabsrum, der bidrager til at sikre kirkens

placering eller synlighed i byen eller landskabet og kirkens sammenhæng til byens

øvrige bygninger og anlæg.

I den forbindelse forekommer det umiddelbart bekymrende, at der indenfor

kirkeomgivelserne vil kunne placeres vindmøller, solcelleanlæg, PtX-anlæg og anden

erhvervsmæssig bebyggelse, herunder egentlige produktionsvirksomheder.

Denne bekymring forstærkes af, at PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse

må forventes at have mere volumen – højde og udstrækning - og at de har en mere

permanent karakter end vindmøller og solcelleanlæg.

Til denne bekymring hører også ændringen af naturbeskyttelsesloven, der vil give

videre adgang til at dispensere vedrørende kirkebyggelinjen til konkrete projekter

med henblik på realisering af en udpeget energipark.

Det fremgår da også af bemærkninger til lovforslaget, at realiseringen af energiparker

forventes at have negative konsekvenser for navnlig landskab, natur og kulturmiljøer

i det åbne land.

Det fremgår af lovforslaget § 3, stk. 3 og 4, at ministeren for byer og landdistrikter

skal inddrage relevante ministre ved en vurdering af nationale interesser, der

kan have betydning for en udpegning, jf. § 3, stk. 1

kan tillægge regler udstedt i medfør af stk. 1 retsvirkninger som

kommuneplan, der er vedtaget i henhold til kapitel 4 i lov om planlægning.

Stiftsøvrigheden er i planlovens § 29, stk. 3, tillagt en særlig indsigelsesret i forhold til

lokalplaner, således:

En minister kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de

særlige hensyn, som ministeren varetager. Retten til at fremsætte

indsigelse efter 1. pkt. gælder også for stiftsøvrigheden.

I den daglige praksis kontakter kommuner ofte Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift

forud for officielle høringer af kommune- og lokalplanforslag med henblik på at

drøfte udformning af såvel kommune- som lokalplaner, der ligger i

kirkeomgivelserne.

Kilde: Oversigt over nationale Interesser i kommuneplanlægningen, Plan- og Landsdistriktsstyrelsen,

juli 2023 side 57

Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 45

Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 62

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

[email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift stiller her faglighed og den særlige ekspertise i

kirkelige forhold til rådighed.

Stiftsøvrigheden forholder sig til de konkrete konsekvenser for kirkeomgivelserne -

ofte på baggrund af en besigtigelse på stedet - da de konkret lokale forhold har

overordentlig stor betydning.

I forhold til kommuneplanerne er det især arealudlægningen samt

lokalplanrammerne, der drøftes. Det kan betyde, at arealudlægninger ændres eller

udgår, ligesom lokalplanrammerne for en bebyggelse kan ændres.

Det er meget sjældent, at der er gjort indsigelser, jf. planloven § 29, stk. 1.

Det forekommer, at der gøres indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3, men ikke i stort

omfang.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag, at

lovforslaget ikke vil udelukke, at der kan være grundlag for at gøre indsigelse

efter planlovens regler mod planforslag, der har til formål at realisere

energiparken, og

at det forudsættes, at Stiftsøvrighedens indsigelsesbeføjelser i §29, stk. 3 vil

ske under iagttagelse af den overordnede afvejning af interesser, der

udmøntes i en bekendtgørelse om udpegning af en energipark.

Det bemærkes i den sammenhæng, at

- den pågældende stiftsøvrighed tillige vil være inddraget og have haft

mulighed for at afgive bemærkninger til den overordnede afvejning forud for

udpegningen af en energipark, herunder i forbindelse med den offentlige

høring over forslag om udpegning med tilhørende miljøvurdering

- det i tilfælde af en indsigelse efter de gældende regler vil være op til

ministeren for byer og landdistrikter at tage stilling til de modstående

interesser, hvis de involverede myndigheder ikke kan nå til enighed.

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at udpegning af et areal i medfør af den

foreslåede lov i alle tilfælde vil ske ved bekendtgørelse, og at en bekendtgørelse vil

kunne indeholde regler om, hvilke typer anlæg, der kan planlægges for og træffes

afgørelse om, efter de foreslåede lempede regler, herunder vil der kunne fastsættes

rammer for anlæggenes mulige beliggenhed og udformning. F.eks. vil det kunne

fastsættes i bekendtgørelsen, at energiparken eller dele af energiparkens arealer kun

udpeges til opstilling af henholdsvis vindmøller eller solcelleanlæg for at tilpasse de

mulige anlægs påvirkning af omgivelserne. Det samme gælder placering af anden

erhvervsmæssig bebyggelse.

Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 22

Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 22 og 23

Kilde: Udkast af 05.02.2024. Forslag til Lov om statsligt udpegede energiparker side 20

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

[email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift vil på baggrund af ovenstående anbefale, at

inddragelsen efter lovforslagets § 3, stk. 3 tillige udtrykkeligt omfatter landets

stiftsøvrigheder, i de situationer, hvor et område for en potentiel energipark, vil

kunne påvirke kirkerne og deres omgivelser, således at inddragelsen sker, inden der

træffes endelig beslutning om, at et område udlægges til energipark, og inden

rammerne herfor er fastlagt i en bekendtgørelse.

Det er Stiftsøvrigheden over Haderslev Stifts opfattelse, at en tidlig inddragelse af

stiftsøvrigheden vil kunne bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og

kirkernes omgivelser og dermed befordre, at energiparker ikke opleves som

ødelæggende elementer i landskabet.

For god ordens skyld kan det oplyses, at Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift er enig

i vigtigheden af at prioritere den grønne omstilling.

Med venlig hilsen

Stiftsøvrigheden over Haderslev Stift

Jacob Hess

Stiftamtmand over Haderslev Stift

Marianne Christiansen

Biskop over Haderslev Stift

Kopi til:

Stiftamtmand Jacob Hess

Biskop Marianne Christiansen

Haderslev Stift

Ribe Landevej 35-37

6100 Haderslev

+45 74 52 20 25 ·

haderslevstift.dk ·

[email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Sune Impgaard Schou <[email protected]>

4. marts 2024 19:59

Energiparker; Steffen Jensen; Peter Heltoft Schaarup; Niels Hedegaard Jørgensen;

Niels Milo Poulsen; Anja Rosengreen

Høringssvar fra Halsnæs kommune

Høringssvar til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker

I forhold til lovforslaget om statsligt udpegede energiparker mener Byrådet i Halsnæs

kommune, at de elementer i lovforslaget der styrker statens muligheder for at overtage den

kommunale planlægning på området bør udgå. Kommunerne udfører seriøs planlægning på

området og afvejer de forskellige interesser i anvendelsen af landskaberne tættest på

borgerne. Det undergraver tilliden til de kommunale processer at have en trussel, som den

lovforslaget tilkendegiver, hængende over hovedet.

Venlig hilsen,

Sune Schou

By- og Erhvervsdirektør

Sendt fra

Outlook til iOS

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Høringssvar til Forslag til lov om statslig udpegede energiparker

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

I Ringsted Kommune er der ifølge ”Screening for arealer for potentielle større energiparker på land”

blevet udpeget et område på 1.011 ha nordvest for Ringsted by. Området fremgår af Bilag 1. For os som

sommerhusejere ved Haraldsted Sø var denne oplysning både meget overraskende og bekymrende, og

vi tager afstand fra denne placering.

Vi har som sommerhusejere i området arbejdet velvilligt med på at styrke kommunens grønne og blå

veje, Oplevelsessti og en kommende Naturpark. Vi konstaterer, at kommuneplanen lægger vægt på at

skabe bynær natur for borgerne, og at området nord for Ringsted er kommunens rekreative område

med kuperet terræn, åer, søer og skove.

Vi er klar over, at naturbeskyttelseslinjer vil sætte nogle begrænsninger, men vi er bekymrede for, hvis

borgernes vej ud til Naturparken skal gå gennem en skov af sorte solceller og høje vindmøller, som vil

kunne ses både fra hele Ringsted by og fra Ringsteds rekreative sommerhusområde ved Haraldsted

Lillesø.

Af tekst ved screeningen (bilag 1) fremgår det, at nærmeste fuglebeskyttelsesområde er Tystrup

Bavelse Søerne 10,9 km væk fra arealet. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at Kværkeby Fuglereservat

ligger få km fra området, og at Havørne, Fiskeøerne m.fl. jager langs Haraldsted Sø og Gyrstinge sø,

netop i kanten af arealet.

Det markerede område ligger højt i landskabet, og større energianlæg vil være umulige at skjule med

beplantning, ligesom der er mange fortidsminder i området.

Større energianlæg med Power-to-X anlæg hører efter vores mening ikke hjemme i det åbne land, men i

et industriområde. Vi skal opfordre til at alle muligheder undersøges for at udvide Ringsted

Businessparks 136 ha med nogle energianlæg samt udnyttelse med solpaneler på tage,

parkeringsarealer mv., da de mange transportfirmaer her vil efterspørge grøn strøm og grønt

brændstof.

Med venlig hilsen

Helle Lundsgaard, Østre Søvej 10, 4100 Ringsted

Torben Jørgensen, Østre Søvej 14, 4100 Ringsted

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Kategorier:

Helsingør Stift <[email protected]>

1. marts 2024 08:54

Energiparker

Svar fra Helsingør vedr. udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker -

frist mandag den 4. marts 2024 (STPR F2: 2826561)

Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Høringsbrev1.pdf

Rød kategori

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Vi er bekendt med, at Aalborg stiftsøvrigheden har afgivet høringssvar/forventer at afgive høringssvar,

som Helsingør stiftsøvrigheden har gennemlæst og tilslutter sig.

Venlig hilsen

Stefanie Laursen

Juridisk specialkonsulent

Direkte telefon 48 36 36 14

Mail [email protected]

Vor Frue Kloster · Hestemøllestræde 3a · DK-3000 Helsingør

Telefon 49 21 35 00 ·

[email protected]

www.helsingørstift.dk

Læs mere om dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen

her

Til:

KM hovedpostkasse ([email protected]), MIM - Miljøministeriets Departement ([email protected]), Fødevareministeriet

([email protected]), Økonomiministeriet ([email protected]), Ankestyrelsen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Bygningsstyrelsen ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Erhvervsstyrelsen CKR ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), FES ([email protected]), 1 - FSTS

Forsyningstilsynet ([email protected]), GST - Geodatastyrelsens hovedpostkasse ([email protected]),

$Kystdirektoratet (kdi ([email protected]), KOMJ Kommissarius Jylland Postkasse ([email protected]),

KOMOE Postkasse ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), MEDST

- Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ([email protected]), MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse

([email protected]), NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse ([email protected]), EM NH Hovedpostkasse

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Sikkerhedsstyrelsen

Hovedpostkasse (SIK ([email protected]), SLKS hovedpostkasse ([email protected]), Social- og Boligstyrelsen

([email protected]), Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ([email protected]), Bestillinger til SFOS

([email protected]), Sundhedsstyrelsen ([email protected]), Søfartsstyrelsen Hovedpostkasse ([email protected]), ts

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Info ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Økonomistyrelsen ([email protected]), Københavns Stift

([email protected]), Helsingør Stift ([email protected]), Roskilde Stift ([email protected]), Lolland-Falsters Stift

([email protected]), Fyens Stift ([email protected]), Aalborg Stift ([email protected]), Viborg Stift

([email protected]), Aarhus Stift ([email protected]), Ribe Stift ([email protected]), Haderslev Stift

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Beskæftigelsesministeriet

([email protected]), Børne-og Undervisningsministeriet ([email protected]), Danmarks statistik ([email protected]), DEP

Sundhedsministeriet ([email protected]), Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet ([email protected]),

Digitaliseringsstyrelsen ([email protected]), Domstolsstyrelsen ([email protected]),

Erhvervsministeriet ([email protected]), Finansministeriets postkasse ([email protected]), Forsvarsministeriet

([email protected]), Justitsministeriet ([email protected]), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ([email protected]),

Kulturministeriet ([email protected]), Skatteministeriet ([email protected]), Social-, Bolig- og Ældreministeriet

([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), Transport- og Boligministeriet ([email protected]), Uddannelses- og

Forskningsministeriet ([email protected]), Udenrigsministeriet ([email protected]), Udlændige- og Integrationsministeriet

([email protected]), Rigsrevisionen ([email protected]), UFM FP UFS - Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

([email protected])

Fra:

Energiparker ([email protected])

Titel:

Høring over udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker - frist mandag den 4. marts 2024

Sendt:

05-02-2024 15:53

Til statslige høringsparter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender hermed udkast til forslag om lov om statsligt udpegede energiparker

i høring. Lovforslaget udmønter dele af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 –

Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023.

Vedhæftet er udkast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste. Høringsmaterialet kan i øvrigt findes på

Høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68387

Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal bede om, at evt. bemærkninger til udkastet til lovforslag sendes til

[email protected]

senest

mandag d. 4. marts 2024.

Mvh.

Morten G. Christensen

Chefkonsulent

E-mail:

[email protected]

Hjemmeside:

www.plst.dk

Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

BYPLAN- OG BOSÆTNINGSUDVALG

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

By, Erhverv og Kultur

Rådhuset, Torvet

7400 Herning

Tlf: 9628 2828

[email protected]

www.herning.dk

Sagsnummer:

01.02.03-K05-1-24

Kontaktperson:

Joan Millenaar

Dato: 04-03-2024

Herning Kommunes bemærkninger til forslag til Lov om statsligt udpe-

gede energiparker.

Herning Kommune har med interesse læst forslag til Lov om statsligt udpegede

energiparker, som giver anledning til bemærkninger om følgende:

•

Definition og kriterier for statslig udpegning til en energipark

•

Statslige udpegningers sammenhæng til kommunens arealanvendelse

og planprocesser som helhed

•

Indmeldingen af en statslig udpegning og ressourceforbrug

Definition og kriterier for statslig udpegning til en energipark

I lovforslaget står der at formålet, er at forbedre mulighederne for opstilling af

vindmøller og solceller under nødvendig hensyntagen til øvrige samfundsmæs-

sige interesser i arealanvendelsen. I bemærkninger til lovforslaget fremgår det

yderligere, at loven skal give mulighed for opstilling af vindmøller og solcellean-

læg i større sammenhængende områder på land, hvor det efter gældende regler

ville være vanskeligt eller ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg.

Det forstår Herning Kommune som, at de projekter der udpeges til en statslig

energipark, er projekter og konkrete steder, hvor det ikke vil være muligt at etab-

lere projektet medmindre staten ændrer afvejningen af nationale interesser eller

giver videre mulighed for at dispensere for visse bestemmelser. Med andre ord

vil der være tale om projekter og områder, hvor kommunen ikke selv vil have

mulighed for eller hjemmel til at gennemføre planlægningen for projektet uden

opbakning, dvs. dispensationer eller tilladelser fra staten eller statslige styrelser.

Når vi ser på de projekter, der er meldt ind i første og anden ansøgningsrunde,

er der flere projekter som ikke umiddelbart falder ind i den kategori. Et eksempel

er projektet ved Abildå i Herning Kommune, der blev meldt ind af en privat aktør

i første ansøgningsrunde. Projektet er ikke kendetegnet af større lovmæssige

barrierer, og vurderingen er, at Herning Kommune selv ville kunne gennemføre

planlægningen hvis dette var ønsket. Det er samtidig et projekt, der tidligere har

været ansøgt og brugt ressourcer på i Herning Kommune, og hvor byrådet for

nuværende har valgt at arbejde videre med andre projekter.

-1–

Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så

kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Der kan derfor opstå uklarhed om hvilke projekter, der bør screenes for en eventuel statslig

udpegning, hvor det vil være nødvendigt at staten er med for at fremme projektets gennemfø-

relse. Det rejser også spørgsmålet om, hvordan de ansøgte projekter adskiller sig fra de pro-

jekter, kommunerne allerede arbejder med, og derfor hvilke projekter vi som kommune skal

bruge ressourcer på i forbindelse med den statslige screening.

Herning Kommune mener, at en statslig udpegning til en energipark bør indebære, at det er

en energipark, som kræver en særlig statslig opmærksomhed i planlægningen af det pågæl-

dende område. Det kan f.eks. være i form af ændret praksis i forhold til dispensationer eller

sågar mulighed for at ekspropriere ejendomme som reelt vil være umulige at omsætte, fordi

de belastes eller får alvorlige gener som følge af naboskabet til et energianlæg.

Herning kommune opfordrer derfor til at kriterierne for hvilke projekter, der kan understøttes af

en statslig udpegning og rammerne herfor præciseres, og at dette også fremgår tydeligt i for-

bindelse med indkaldelse af forslag i kommende ansøgningsrunder.

Statslige udpegningers sammenhæng til kommunens arealanvendelse og planprocesser som

helhed

Herning Byråd har igangsat planlægningen for 6 store energiprojekter. Disse projekter er ud-

valgt på baggrund af en helhedsvurdering af det pågældende projekt og de lokalområder de

ligger i. Dette er blandt andet sket ved en screening af miljøforhold, landskab, natur og ikke

mindst den lokale opbakning til projekterne. Det er af stor betydning for Herning Byråd, at der

er en god og tidlig dialog med borgerne for at afdække den lokale opbakning, for at afdække

mulighederne for at projektet kan tilpasses lokale forhold og ønsker.

Det forekommer uklart, hvordan en proces frem mod en statslig udpegning af energiparker kan

gennemføres med en tilstrækkelig omhyggelig og grundig proces sammen med de berørte

borgere i lokalområderne, og hvordan prioriteringen af projekterne skal være i forhold til de

planlægningsindsatser, der allerede er sat i gang.

Parallelt med planlægning for VE-projekterne arbejder Herning Kommune med strategi for are-

alanvendelsen ved revisionen af kommuneplanen, der forventes at få betydning for kommende

VE-projekter i kommunen. Herning Kommune vil derfor gerne kvittere for, at det af bemærk-

ninger til lovforslaget fremgår, at en udpegning af et areal til statslig energipark forudsætter

kommunalbestyrelsens tilslutning. Det giver mulighed for at en udpegning til en energipark

indgår i kommunens generelle overvejelser om placering af VE anlæg og dermed en gennem-

tænkt og strategisk forvaltning af arealerne.

Indmeldingen af en statslig udpegning og ressourceforbrug

De ansøgte projekter i Herning Kommune er indmeldt af private aktører. Der er ligeledes flere

af disse, som tidligere har været behandlet i Herning Kommune. Herning Kommune mener, at

dette er et ærgerligt og meget ressourcekrævende forløb. Det kan synes som et unødigt brug

af ressourcer, der i Herning Kommune har betydet en forsinkelse af den eksisterende plan-

lægning for de 6 projekter, der planlægges for i Herning Kommune.

-2-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Herning Kommune har i forløbet frem mod byrådets udpegning af de 6 VE projekter der konkret

arbejdes med lige nu, lagt en tidlig dialog med borgerne og den nødvendige tid til en fagligt

velfunderet behandling af de indmeldte projekter. Dette har vi et ønske om at fortsætte med.

Og særligt vil vi have fokus på hvorvidt udpegningen til energiprojektet er foreneligt med kom-

munens energiplanlægning i sammenhæng med kommunens øvrige arealplanlægning, her-

under kulturmiljø, landskab og naturhensyn, og hvorvidt Herning Kommune i det hele taget

ønsker en planlægning af den statslige udpegning til en energipark.

I Herning Kommune er der derfor en bekymring for, at de indmeldte statslige energiparker får

en anden behandling og prioritering end de projekter, der i kommunen er igangsat planlægning

for, og hvor der allerede et indledt et samarbejde med opstillere og lokale borgergrupper om

projekternes realisering. Hvordan sikres det, at behandlingen og planlægningen af de statslige

udpegninger sker på lige fod med de allerede igangværende projekter i kommunen, og i re-

spekt for de aftaler og tidsplaner, der arbejdes efter i kommunerne, så det samtidig sikres at

ressourcerne i kommunen prioriteres til den allerede igangsatte planlægning fremfor en be-

handling af de statslig udpegede energiparker?

Med venlig hilsen

på udvalgets vegne

Ulrik Hyldgaard

Formand for Byplanudvalget

Jørgen Krogh

Direktør for By, Erhverv og Kultur

-3-

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

www.holstebro.dk

KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Dato: 23. februar 2024

Sagsnummer: 01.02.03-P17-3-23

Henv. til: Karl Johan Legaard Jensen

Direkte tlf.: 9611 7640

Afdeling tlf.: 9611 7558

[email protected]

Vedr.: Høring

–

udkast til forslag til statsligt

udpegede energiparker

Byrådet noterer sig med tilfredshed, at der lægges op til, at også arealer ved havvindmøllers

landanlæg og ikke alene områder med en betydelig produktion af VE, vil kunne udpeges som

statslige energiparker.

Først og fremmest er muligheden for at udlægge byzonearealer til PtX-anlæg og tilknyttede

erhverv i det åbne land helt afgørende for Holstebro Kommunes ambitioner om at udvikle et

område til PtX-anlæg ved transformerstationen i Idomlund. Området tænkes planlagt til anlæg

med på sigt en samlet kapacitet på op til 6 GW. Anlæggene planlægges at basere sig på den

meget betydelige mængde VE fra bl.a. den kommende havmøllepark Nordsøen I og fra

nuværende og kommende landbaserede VE-anlæg i Nordvestjylland og forventes at kunne

blive en hjørnesten i den grønne omstilling. Kommunen er aktuelt i dialog med 6 forskellige

udviklere af PtX, der har erhvervet jord eller udviklingsrettigheder i området ved Idomlund.

Byrådet hilser også den lempeligere tilgang i administrationen af forskellige arealregulerende

love velkommen, idet det dog bemærkes, at det er byrådets ambition i videst mulige omfang

af tage hensyn til de forskellige beskyttelsesinteresser i området.

Slutteligt bemærker Byrådet, at man ikke ser behov for, at staten overtager byrådets

kompetencer i processen, idet der forventes et tæt, smidigt og løsningsorienteret samarbejde

mellem kommune og styrelser. Et sådant samarbejde ses at være afgørende for en hurtig og

vellykket planlægning og myndighedsbehandling.

Med venlig hilsen

H.C. Østerby

Borgmester

Lars Møller

Kommunaldirektør

Side 1/1

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan og GIS

Sagsbehandler:

Joan Jacobsen

Telefon: 43577575

Email: [email protected]

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 KBH. V

Journal eller CPR-nummer:

01.00.00-P17-1-22

19-02-2024

Svar til høring vedrørende udkast til forslag til lov om statsligt ud-

pegede energiparker

Ishøj Kommune vil gerne takke for det fremsendte udkast til lovforslag. Kommunen har tidli-

gere indmeldt to arealer til henholdsvis solcellepark og varmeknudepunkt. Da disse ikke

fremgår af udkastet har kommunen ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Joan Jacobsen

Byplanlægger

Ishøj Rådhus

Ishøj

Store Torv 20



2635 Ishøj



Telefon 43 57 75 75



[email protected]

www.ishoj.dk



Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9-15, torsdag kl.12-17, fredag kl. 9-13

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Julian F. Christmas - Intelligo Denmark ApS <[email protected]>

4. marts 2024 23:58

Energiparker

Høringssvar - Energipark Ringsted Vest - ID: 234

Høringssvar i forhold til foreslået energipark Ringsted Vest, med ID 234.

Bør Ringsted Kommune have hele 2 VE parker på godt 1000 hektar værd? Det mener jeg ikke.

Siden kommunen indstillede område 234 har kommunen selvstændigt arbejdet på et større VE

projekt øst for Ringsted by, kalder Ringsted GO Green. Jeg mener at området øst for Ringsted i

stedet bør udpeges til statslig VE park, da der allerede er flere aktive aktører som er igang med VE

projekter i det område.

Det er nødvendigt med grøn omstilling af den danske energi produktion - men bør det gå ud over bolig

områder, fredet/beskyttet naturområder og vores alle sammens drikkevand?

Jeg ser 4 primære udfordringer med de foreslåede planer om en energipark på den foreslåede placering

Ringsted Vest:

- Modarbejdelse af allerede vedtagne lokalplaner

- Store konsekvenser for bevaringsværdig og beskyttet natur

- Konsekvenser for vores grundvands ressourcer

- Kulturelle konsekvenser

I dag står vi over for et valg, der vil forme vores kommunes fremtid. Forslaget om at placere en energipark i

'Ringsted Vest' er et spørgsmål om mere end bare grøn energi; det er et spørgsmål om vores hjem, vores

kultur, vores natur og det vand, vi drikker.

Modarbejdelse af allerede vedtagne lokalplaner

De allerede vedtagne lokalplaner om at anvende dele af 'Ringsted Vest' til boliger og erhverv viser, at

området allerede har en værdi for borgere og erhverv i lokalområdet - en værdi som et hjem og som et sted

for vækst og udvikling. En energipark kunne bringe tvister om landanvendelse og true de planer, som

mange af os ser frem til.

Helt konkret ligger der to vedtagne lokalplaner indenfor de foreslået 1.011 HA energipark.

Store konsekvenser for bevaringsværdig og beskyttet natur

Vores miljø er ikke blot et billede på et postkort; det er det levende system, som vores samfund afhænger

af.

Beskyttede naturområder og økologiske forbindelser kan lide under en energiparks indgriben.

Vi må spørge os selv, om fordelene ved en energipark netop her opvejer risikoen for at ødelægge den

natur, vi alle værdsætter.

Store dele af området omkring Ringsted Vest er underlagt §3 naturbeskyttelse. Samtidig er der indenfor

området igangværende projekter for bevarelse af truede klokkefrøer i de mange små vandhuller.

Men den foreslået energipark vil ikke kun påvirke det egentlige område - det vil også påvirke de

naturbeskyttede områder som ligger tæt ved grundet støj, elektromagnetisk stråling og øget tung trafik i

området.

Der bør derfor kigges ud over det foreslået område, på de omkringliggende natur områder

og hvordan de vil blive påvirket af en evt. energi park.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Flere internationale studier viser, at større samlinger af vindmøller og solceller har stor effekt på

diversiteten af både landlevense dyr, fugle og flagremuse arter.

Det er foreslået at der samlet skal produceres 203 MW energi fra vindmøller i energiparken Ringsted Vest.

Det vil kræve eksempelvis 33 mega vindmøller a 6 MW stykket.

6 MW vindmøller som Vestas V164-6.0 MW og Siemens Gamesa SG 6.0-164 er begge over 164 meter

høje - og vil på en klar dag kunne ses mere end 50 km væk. Endvidere mindskes produktionen af disse

store vindmøller betydeligt når de står for tæt på hinanden jvf. dokumentation fra Siemens Gamesa.

Det bør derfor overvejes om 33 mega vindmøller er mere gunstigt placeret offshore hvor vinden blæser

mere og de har en mindre betydning for såvel mennesker som dyreliv (ref nedenfor).

Konsekvenser for vores grundvands ressourcer

Vandet er fundamentet for alt liv. Hele området ved 'Ringsted Vest' er afgørende for vores

drikkevandsinteresser. En energipark her kunne risikere vores rene vandforsyning, som er essentiel store

dele af sjælland.

Jeg mener derfor det bør undersøges:

1. Hvorvidt en mulig fremtidig energipark potentielt kan true kvaliteten af de underjordiske

drikkevandsdepoter

2. I hvor stor en udstrækning nuværende OSD og BNBO områder bør udvides ind i det foreslåede

område for Energipark Ringsted Vest.

Den foreslåede placering af energiparken går direkte i mod Ringsted kommunes vedtagne Kommuneplan

2021-2023 afsnit 6.7 Grundvand og Drikkevand.

I planen fremgår det bl.a. at:

“Ringsted Kommune prioriterer grundvandsinteresserne højt i områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD) og indvindingsoplande til almene vandværker (IOL)”

“6.7.1

Nye aktiviteter, virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en fare for forurening af grundvandet, skal så

vidt muligt placeres uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til

almene vandforsyninger (IOL).”

“6.7.2

I områder med boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) må den planlagte eller eksisterende

arealanvendelse ikke ændres, hvis ændringen vil føre til en øget fare for forurening af grundvandet.”

Jeg mener, at opførelsen af en energi parken Ringsted Vest, samt den foreslået transformation vil føre til

en øget fare for forurening af grundvandet indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Kulturelle konsekvenser

Endelig er vores landskab og geologiske områder mere end blot jord. De er en del af vores identitet, et

vidnesbyrd om vores historie, og en arv vi ønsker at efterlade til fremtidige generationer. At bygge en

energipark her ville være at sætte pris på vores mest værdifulde ressourcer - og skade nærmiljøet omkring

flere fredet kulturminder og en række beskyttet jord- og stendiger.

Lad os sammen finde en løsning, der beskytter vores hjem, bevarer vores natur og sikrer vores vand. Lad

os vælge en fremtid, hvor udvikling og bevarelse går hånd i hånd.

Jeg ser frem til at mit høringsforslag bliver taget med i den videre betragtning omkring placeringen

af de kommende danske energi parker.

Med venlig hilsen

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Julian F. Christmas

Biolog og borger i Ringsted kommune.

Referencer:

Michel, J., Dunagan, H., Boring, C., Healy, E., Evans, W., Dean, J., McGillis, A., & Hain, J. (2007).

Worldwide Synthesis and Analysis of Existing Information Regarding Environmental Effects of Alternative

Energy Uses on the Outer Continental Shelf (MMS 2007-038). Herndon, VA: U.S. Department of the

Interior, Minerals Management Service. Prepared by Research Planning and ICF International.

http://hmsc.oregonstate.edu/waveenergy/MMSAEFINALSYNTHESISREPORT.pdf

National Wind Coordinating Committee (NWCC). (2010). Wind turbine interactions with birds, bats, and

their habitats: A summary of research results and priority questions.

Siemens Gamesa Renewable Energy. (n.d.). Onshore Technology Solutions. Retrieved from

https://www.siemensgamesa.com/en-int/-/media/siemensgamesa/downloads/en/products-and-

services/onshore/brochures/siemens-gamesa-onshore-tech-solutions-

en.pdf?ste_sid=2149cfb57a5404d70d2455541f586eea

Santos, C.D., Ramesh, H., Ferraz, R., et al. (2022). Factors influencing wind turbine avoidance behaviour

of a migrating soaring bird. Scientific Reports, 12, Article 6441.

https://doi.org/10.1038/s41598-022-10295-

Kumara, H.N., Babu, S., Rao, G.B., et al. (2022). Responses of birds and mammals to long-established

wind farms in India. Scientific Reports, 12, Article 1339. Retrieved from

https://www.nature.com/articles/s41598-022-05159-1

Ringsted Kommune. (n.d.). Klimatilpasning, miljø og tekniske anlæg: 6.7 Grundvand og drikkevand.

Retrieved from

https://ringsted.cowiplan.dk/kommuneplan/kommuneplan-2021-2033/hovedstruktur-

retningslinjer-og-redegoerelser/6-klimatilpasning-miljoe-og-tekniske-anlaeg/67-grundvand-og-drikkevand/

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Steffan Behrens <[email protected]>

4. marts 2024 13:28

Energiparker

Luisa Sapio Løv

Bemærkning til udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker - Kolding

Kommune

Hej

Hermed bemærkning til lovforslag om statsligt udpegede energiparker fra Kolding Kommune:

Hvis et projekt omfatter beskyttede sten- eller jorddiger, der kan påvirkes, bør bygherre/ansøger være forpligtet til at

indhente samt afholde udgifterne til en kulturhistorisk vurdering af digernes funktion, inden det vurderes, om der kan

meddeles dispensation

Hvis det vurderes nødvendigt, at der skal fjernes/nedlægges beskyttede diger, for at et projekt kan gennemføres, bør

bygherre/ansøger ligeledes være forpligtet til at undersøge muligheden for etablering af erstatningsdiger samt

afholde udgifterne til undersøgelsen.

Venlig hilsen

Steffan Behrens

Bæredygtighedsmedarbejder

—

79 79 04 83

[email protected]

By- og Fællesforvaltningen

Miljø og Klima

—

Nytorv 11

6000 Kolding

Kolding.dk

Her kan du læse om kommunens behandling af personoplysninger - klik her

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Energiparker

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jan Krarup Laursen <[email protected]>

5. marts 2024 10:06

Energiparker

Høringssvar Kolding kommune

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker

Hermed fremsendes Kolding Kommunes bemærkninger

Kolding Kommune anerkender behovet for udbygning med VE i Danmark.

Overordnet set ser Kolding kommune gerne at alle Energiparker sidestilles i mulighederne uanset om de realiseres

gennem statslige udpegning eller gennem kommunal planlægning.

Nedenstående er et udtryk for præciseringer, som Kolding Kommune vurderer er nødvendige

Kolding Kommune har koordineret nedenstående bemærkninger med Haderslev Kommune



Lovudkastet rummer en række uspecificerede muligheder for statslig udpegning af områder og overtagelse af

kommunernes selvstændige plankompetence på området på såvel et strategisk niveau som i

detailplanlægningen. Kolding Kommune vurderer, at disse muligheder potentielt kan være vidtgående og kan

medføre et begrænset kommunalt politisk handlerum i forhold til udpegning og prioritering af arealer til

vedvarende energi og hensynet til andre kommunale arealinteresser. Plankompetencen på VE-området

fastlægger lovgivningen i øvrigt fortsat som kommunal. Vi anbefaler, at loven mere entydigt fastsætter

grænsefladerne mellem statslige interesser og de kommunale plankompetencer på området.

Lovudkastet ændrer ved en ligestilling af specifikke natur- og kulturhensyn ved VE-anlæg, der planlægges i

kommunalt regi, eller som planlægges som statslige energiparker. Her vil de statslige energiparker kunne

etableres under mere lempelige vilkår. Kolding Kommune vurderer, at denne potentielle ulighed kan stille

kommunernes egen planlægning for VE-anlæg sværere. Samtidig vil denne skelnen stride mod de

lighedsprincipper, som ellers er gennemgående i planlovgivningen og i kommunernes planlægning og

planforvaltning. Koldingommune anbefaler, at lovudkastets muligheder for en mere lempelig og individuelt

vurderet tilgang til øvrige hensyn skal gælde for både kommunalt og statsligt planlagte energiparker. Det

kunne eksempelvis være for alle vedvarende energianlæg på mere end 100 MW.

Lovudkastet fastholder muligheden for, at VE-udviklere selvstændigt kan indmelde områder som mulige

statslige energiparker. Derved vil udviklere i realiteten kunne omgå kommunale prioriteringer og vurderinger

af projektansøgninger. Dette er Kolding kommune betænkelig ved. Vi Kommune anbefaler derfor, at loven

nærmere præciserer en proces, der tilsikrer en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring prioritering og

udpegning af energiparker.

Lovudkastet fastsætter en række undtagelsesbestemmelser, der bemyndiger de enkelte fagministre til

yderligere at fastsætte regler og træffe afgørelser indenfor deres myndighedsområder med virkning i

kommunernes planlægning. Kolding Kommune vurderer, at mulighederne for yderligere lempelser for

udvalgte VE-anlæg kan bidrage til en langvarig usikkerhed omkring en holdbar og entydig forvaltningspraksis

på området. Kommunen savner derfor en præcisering af mulighederne for, at kommunerne inddrages

omkring udmøntning af disse bestemmelser.



Venlig hilsen

Jan Krarup Laursen

Chef for Plan og Byg

—

79 79 13 23

51 81 18 80

[email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

By- og Udviklingsforvaltningen

Plan

—

Nytorv 11

6000 Kolding

Kolding.dk

Her kan du læse om kommunens behandling af personoplysninger - klik her

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN

Att. [email protected]

Ebeltoft den 4. marts 2024

Sagsnr. 2023 – 4725

Høringssvar vedrørende udkast den 05.02.2024, forslag til ”Lov om statslig udpegede

energiparker”

Foruden opfyldelse af hovedformålet om at sikre samfundets behov for øget energiforsyning, bør

planlægningen ske på en måde, som sikrer både proportionalitet og balance mellem hensynet til øget

energiforsyning og hensynet til almenhedens interesser om i videst muligt omfang at bevare nationale

interesser fx landskab, natur og kulturmiljø.

Den hidtidige planlægning

Den hidtidige energiplanlægning har slet ikke levet op til at tilgodese denne balance. Tværtimod har

den i høj grad udmøntet sig til gavn for investorerne og til skade for almenhedens interesser.

Planlægningen har tilgodeset (er primært baseret på varetagelse af) private lodsejeres og en række

store aktørers privatøkonomiske interesser. I den sammenhæng har kommunerne blot tjent som

nødvendige medspillere med henblik på at tilvejebringe en lokalplan. Hensynet til landskab, natur og

kulturmiljøer samt negativ visuel påvirkning af landskabet, herunder også nationale interesser har slet

ikke vejet tungt nok. Der findes tilmed eksempler på, at disse hensyn helt er blevet tilsidesat.

Når man ser resultatet af den hidtidige planlægning har den ikke levet op til at sikre proportionalitet og

balance mellem hensynet til øget energiforsyning og hensynet til almenhedens interesser om i videst

muligt omfang at bevare nationale interesser fx landskab, natur og kulturmiljø.

Med det udkast der foreligger til forslag til ”Lov om statslig udpegede energiparker” vil ovennævnte

ubalance risikere at blive endnu større til skade for nationale og almenhedens interesser i landskab,

natur og kulturmiljø.

Den fremtidige planlægning

Det følger af aftalen, at der i foråret 2024 skal fremsættes forslag om en ny lov om større energiparker.

Med loven skal statsligt udpegede energiparker gives særlige vilkår, der bl.a. lemper hensyn til

arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser og dispensationer til

opstilling af vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-anlæg og virksomheder i

tilknytning til energiparkerne.

Kriteriet om, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen, indebærer, bl.a. at

udpegningen foretages ud fra en ændret afvejning af nationale interesser (fx landskab, natur og

kulturmiljø) for at fremme ønsket om flere større VE-anlæg m.v. Ministeren for byer og landdistrikter

skal inddrage andre relevante ministre – fx miljø-, forsvars-, og transportministeren - ved vurderingen

af nationale interesser, der kan have betydning for udpegningen.

Det vil også være muligt at udpege et areal, der ikke rummer mulighed for opstilling af vindmøller eller

solcelleanlæg, hvis arealet udpeges med henblik på at fremme muligheder for etablering af PtX-anlæg

og anden erhvervsmæssig bebyggelse ved havvindmølleparkers landanlæg.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Det fremgår af lovforslagets §4 stk.1, at ministeren for byer og landdistrikter indkalder ved offentlig

digital høring forslag til arealer, der kan udpeges som energipark jf. §3 stk. 1.

Denne bestemmelse vil risikere at resultere i samme uhensigtsmæssige arealudpegning som hidtil og

jfr. forudsætningerne, som det er tilfældet med eksemplet ved Høgholm, som nævnt nedenfor.

Med det foreliggende lovforslag vil den fremtidige energiplanlægning risikere at blive endnu dårlige i

kraft af de vidtrækkende muligheder for at tilsidesætte gældende lovgivning med risiko for betydelig,

negativ påvirkning fx ved placering i værdifulde kystlandskaber. En lovgivning det har taget tre

generationer at bygge op, og som p.t. beskytter landskab, natur og kulturværdier i Danmark.

Et eksempel på uhensigtsmæssig energiplanlægning

Et eksempel på uhensigtsmæssig planlægning fremgår af Syddjurs Kommunes udkast til afgørelse

dateret 07.02.2022 om tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til etablering af solenergianlæg ved

Høgholm. Der er tale om den værst tænkelige planlægning i et herregårdslandskab ved godserne

Høgholm og Bjørnholm, hvorimod der findes store landbrugsarealer vest for landevejen rute 15, i

retning mod Kolind, hvor tilsvarende eller større anlæg, set med lokalbefolkningens og almenhedens

øjne, kunne placeres uden at forvolde tilsvarende skade. Se vedhæftede kortbilag.

Allerede i den indledende fase i forbindelse med kommuneplanlægningen foreslog Komitéen

Bæredygtig Kystkultur (KBK), at placeringen af store energianlæg, herunder solcelleanlæg

skulle ske

på baggrund af udpegninger af egnede arealer i en landsplan,

og i givet fald med henblik på

ekspropriation, hvis lodsejerne, primært landmænd, modsatte sig den ændrede arealanvendelse fra

landbrug til energiformål.

Forslag til ændring af udkast til forslag til ”Lov om statslig udpegede energiparker”

På foranstående baggrund foreslår KBK, at udpegning af egnede arealer foretages centralt, fx af Plan-

og landdistriktsstyrelsen i samarbejde med ministeriet for by -og landdistrikter. Arealerne udpeges

primært i områder, hvor der findes store sammenhængende landbrugsarealer, hvor de landskabelige,

kultur og naturmæssige interesser er minimale. De udpegede arealer erhverves ved indgåelse af

frivillige aftaler. Hvis en ejer i et givet område modsætter sig at indgå en aftale, skal der kunne ske

ekspropriation mod fuld erstatning for arealer og produktionsapparat til den berørte lodsejer.

Som plangrundlag for ibrugtagning af de eksproprierede arealer udstedes en anlægslov, som i

nødvendigt omfang ophæver retsvirkningen af de gældende love, som med den givne placering vil

være til hinder for en hensigtsmæssig og hurtig sagsbehandling.

Endelig bemærkes, at igangværende udpegning hos kommunerne af arealer til energiparker hos bør

tages op til revurdering.

Med venlig hilsen

Komitéen Bæredygtig Kystkultur

Jeppe Hansen

Thorkild Hansen

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Kortbilag, placering af solenergianlæg ved Høgholm Gods på Djursland

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til:

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnummer:

2023 - 4725

Høringssvar til lov om statsligt udpegede energiparker

Dato: 27. februar 2024

Sags ID: SAG-2024-00918

Dok. ID: 3428432

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på

udkast til lov om

statsligt udpegede energiparker,

der har til formål at udmønte dele af

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023, Rammevilkår

til fremme af VE-udbygningen,

herunder fastsætte rammevilkår for statsligt

udpegede energiparker.

KL er generelt positive over for lovforslaget, men har også en række

bemærkninger, som fremføres i nærværende høringssvar.

Overordnede bemærkninger

Kommunerne bakker op om regeringens høje ambitioner for udbygningen af

vedvarende energi (VE) på land frem mod 2030. KL finder det derfor positivt,

at der sættes statsligt fokus på at sikre større sammenhængende arealer til

vedvarende energi, hvor det ikke er muligt i dag. KL finder det ligeledes

positivt, at regeringen ønsker at understøtte mulighederne for at placere

PtX-anlæg og erhverv i tilknytning til energiparkerne, da bedre rammer for

samplacering vil understøtte en multifunktionel udnyttelse af de tilgængelige

arealer samt reducere behovet for investeringer i el-infrastruktur.

Afgørende at energiparker alene kan udpeges med kommunens accept

KL bemærker, at ministeren for byer og landdistrikter alene kan udpege et

areal som energipark, hvis dette sker med kommunalbestyrelsens accept.

Kommunalbestyrelsens opbakning er nemlig afgørende, hvis de statsligt

udpegede energiparker skal blive en succes. Det vil få store konsekvenser

for den generelle opbakning til udbygningen af VE, hvis energiparkerne

udpeges uden den nødvendige lokalpolitiske opbakning, hvilket kun vil

modarbejde de politiske ambitioner. KL vil gerne kvittere for, at regeringen

her har lyttet til kommunerne.

Alle større VE-projekter skal ligestilles

KL byder det politiske ønske om et større statsligt engagement i

udbygningen af VE velkommen. Men det bør pointeres, at de statsligt

udpegede energiparker kun vil udgøre ca. en tredjedel af den samlede VE-

udbygning frem mod 2030. KL bemærker på den baggrund, at alle større

VE-projekter bør omfattes af den samme regulering og muligheder. Der skal

også i de andre projekter være den samme øgede koordinering mellem de

statslige myndigheder, som foreslås at gælde for de statslige energiparker.

Dertil bør kommunerne have mulighed for at ønske statsligt engagement i

større VE-projekter uden for de statslige energiparker, hvis de ønsker dette.

Alternativt opstår der et ulige forhold mellem planer inden for de statslige

energiparker og den traditionelle kommunale planlægning, hvilket vil være

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

NOTAT

uhensigtsmæssigt for den helhedsorienterede planlægning, der finder sted i

kommunerne.

De store ambitioner skal modsvares af flere ressourcer til kommunerne

Endeligt bemærker KL, at de store ambitioner på VE-området lægger et

tilsvarende stort pres på den kommunale sagsbehandling, der ikke altid

understøttes i takt med, at ambitionernes stiger. Den politiske målsætning

om en firedobling af vedvarende energi på land, som det aktuelle lovforslag

understøtter, vil medføre et betragteligt ressourcetræk i kommunerne til

borgerdialog, planlægning, miljøtilladelser mv.

Derfor bør Folketinget sikre tilstrækkelige ressourcer i kommunerne til at

understøtte en hurtig sagsbehandling af alle VE-projekter, hvis den politiske

målsætning om en firdobling af elproduktionen fra landvind og sol frem mod

2030 skal indfries.

KL bemærker, at der i EU-regi også er fokus på at afsætte midler til de

nationale godkendelsesmyndigheder for at fremme VE-udbygningen, og i

Danmark er kommunerne de relevante godkendelsesmyndigheder. Imidlertid

er der ikke p.t. givet midler til kommunerne, og dette bør der rettes op på.

Specifikke bemærkninger

Sammensætningen af relevante erhverv bør fastsættes ved lokalplan

Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, at loven bl.a. har til formål at

forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg og anden

erhvervsmæssig bebyggelse i energiparker, hvor særlige hensyn taler for

det.

KL finder det positivt, at der med lovforslaget derved gives rammer for lokal

erhvervsudvikling i det åbne land i forbindelse med energiparker. Det er

særligt positivt, at virksomheder og anlæg til udnyttelse af overskudsvarme

fremgår eksplicit af lovforslagets bemærkninger.

Det fremgår dog ikke eksplicit, med hvilken detaljegrad staten kan

planlægge for tilknyttede anlæg i en bekendtgørelse om udpegning af en

energipark. På den baggrund bemærker KL, at placering af områder til

erhverv skal være omfattet af den accept, som kommunalbestyrelsen skal

give til en energipark. Dette skyldes, at udlæg til erhverv kan kræve

forskellige kommunale investeringer i infrastruktur – herunder vejbetjening.

KL bemærker desuden, at der bør være frie rammer i den statslige

kommuneplan, så kommunerne selv kan bestemme anvendelsen i

forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning.

Kommunalbestyrelsen inddrages tidligt i udpegningen af energiparker

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, at ministeren for byer og

landdistrikter kan udpege et areal som energipark, hvis det sker med

kommunalbestyrelsens tilslutning. Det fremgår ligeledes, at ministeren ved

en bekendtgørelse kan fastsætte en overordnet ramme for arealets mulige

anvendelse som energipark, herunder fx afgrænsning ift. placering af hhv.

VE og tilknyttede anlæg.

Det fremgår dertil af lovforslagets bemærkninger, under afsnit 3.1.3.3., at

kommunalbestyrelsen skal inddrages tidligt i processen omkring udpegning

af en statslig energipark, ligesom kommunalbestyrelsen skal have mulighed

for at udtale sig skriftligt, inden et forslag om udpegning offentliggøres.

Dato: 27. februar 2024

Sags ID: SAG-2024-00918

Dok. ID: 3428432

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

NOTAT

Dato: 27. februar 2024

KL finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tidlig og reel

inddragelse af kommunalbestyrelsen.

Afvejning af nationale interesser (§ 3, pkt. 2)

KL finder det positivt, at der ved udpegningen af energiparker foretages en

samlet afvejning af forskellige anvendelses- og beskyttelsesinteresser i

området. Udpegningen som statslig energipark vil således være udtryk for

en prioritering af områdets mulige anvendelse til opstilling af vindmøller og

solcelleanlæg, og eventuelt tilknyttede anlæg, over for andre interesser. KL

kvitterer ligeledes for, at ministeren for byer og landdistrikter koordinerer de

relevante statslige myndigheders sagsbehandling, frem for at denne

koordinering skal varetages af den respektive kommune.

KL opfordrer til, at denne afvejning og håndhævelse af de nationale

interesser, hvor ressortministeren har ansvaret for at koordinere og afveje

forholdet mellem alle de nationale interesser, også udfoldes til den generelle

behandling af kommuneplanerne, som det tidligere har været tilfældet.

KL opfordrer samtidig til, at staten sikrer en koordinering mellem statens

udpegning af energiparker og de konkrete kommuners kommuneplaner.

Sags ID: SAG-2024-00918

Dok. ID: 3428432

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

Udlæg af byzonearealer i det åbne land (§ 10)

Det fremgår af lovforslagets § 10, at ministeren for byer og landdistrikter i

forbindelse med udpegning af en energipark kan fastsætte regler om, at § 11

a, stk. 8 i Planloven ikke finder anvendelse ved planlægning for tilknyttede

anlæg.

KL finder det positivt, at der med bestemmelsen åbnes op for, at anlæg i

tilknytning til de statslig udpegede energiparker, i form af PtX-anlæg eller

anden erhvervsmæssig bebyggelse i energiparken kan udlægges til byzone

uden tilknytning til eksisterende byzone.

Bestemmelsen åbner for nye muligheder for grønne synergier i form af fx

udnyttelse af overskudsvarme, ressourcer og biprodukter fra produktion m.v.

Ligeledes finder KL bestemmelsen hensigtsmæssig, da bestemmelserne i

bonuslokalplaner ofte er så detaljerede, at selv mindre ændringer i projektet

udløser krav om landzonetilladelse.

KL opfordrer til, at denne bestemmelse overføres til Planloven således, at

der sker en ligestilling mellem de statslige energiparker og kommunernes

VE-planer på dette område.

Det bør desuden overvejes, om denne mulighed ikke bør indføres i

Planloven og dermed vil blive gældende generelt for virksomheder i

tilknytning til energiproduktion. Så kan kommunen planlægge for erhverv i

byzone i tilknytning hertil, uden at skulle indhente statslig

planlægningstilladelse. Det vil generelt fremme den grønne omstilling.

Øget vejledning bør gælde alle VE-projekter

Det fremgår af

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land

2023, Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen,

at der skal etableres én

indgang for energiparkerne til statslig myndighedsbehandling på natur- og

miljøområdet, som skal yde vejledning til kommunerne, koordinere de

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

NOTAT

relevante statslige myndigheders sagsbehandling og eventuelt overtage

myndighedsbehandlingen af miljøvurderingen og eventuelle miljøtilladelser.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det dertil, at Miljøministeriet vil

tilbyde vejledning til VE-opstillerede og kommuner om særligt

miljøvurderinger i forbindelse med projekter i energiparkerne.

KL kan ikke se, at den politiske aftale om, at der skal etableres én indgang til

for energiparkerne til statslig myndighedsbehandling på natur- og

miljøområdet, er udmøntet i nærværende lovforslag, medmindre der er tale

om de tilfælde, hvor staten gør brug af call in, jf. lovforslagets §§ 12-13.

KL ser et behov for, at der etableres én indgang for alle VE-projekter til

almindelig statslig myndighedsbehandling. Her bør staten selv koordinere

myndighedsbehandlingen på tværs af relevante ressortministerier, hvilket

generelt vil understøtte en hurtigere sagsbehandling af VE-projekterne.

Samtidig bør det præciseres, hvordan Miljøministeriet vil tilbyde vejledning til

kommuner og VE-opstillere om miljøvurderinger i forbindelse med projekter i

energiparkerne.

Overdragelse af kommunalbestyrelsens beføjelser og Call-in (§§ 12-14)

Det fremgår af lovforslagets §§ 12-14, at hhv. ministeren for by og

landdistrikter, miljøministeren og kulturministeren kan overtage

kommunalbestyrelsens beføjelser på plan-, miljø- og museumsområdet.

Dette kan både ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller i særlige

tilfælde efter ønske fra ressortministeren efter de såkaldte call in-beføjelser.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at statens engagement i

myndighedsbehandlingen skal medvirke til at sikre fremdrift samt medvirke til

at kvalificere grundlaget for de enkelte afgørelser, f.eks. ved at staten i visse

tilfælde kan overtage den kommunale planlægning og miljøvurderinger af

konkrete projekter.

KL finder det overordnet positivt, at kommunalbestyrelsen kan anmode

relevante ministerier om at varetage hele eller dele af sagsbehandlingen ifm.

behandlingen af en statslig energipark. Det kan i nogle tilfælde være

relevant, at staten overtager sagsbehandlingen, fx i store projekter, der går

på tværs af flere kommuner, ved projekter med særligt komplicerede miljø-

og naturhensyn eller i projekter der kræver en særlig afvejning mellem de

nationale interesser. KL ser dog samtidig en risiko for, at et statsligt

engagement i myndighedsbehandlingen kan lede til parallelle

myndighedsspor, der i sidste ende vil forsinke projekterne. KL opfordrer til,

at der i udmøntningen af lovforslaget er fokus på at sikre den rette

koordinering ved et øget statsligt engagement - både lovgivningsmæssigt,

planlægningsmæssigt eller processuelt.

KL stiller sig derimod kritisk overfor, hvis staten benytter sine call in-

beføjelser for derved at tilsidesætte det kommunale selvstyre. Herved er der

en risiko for manglende inddragelse af lokale hensyn og sikring af lokalt

ejerskab og støtte til projekterne. KL vil opfordre til, at staten alene overtager

myndighedsbehandlingen efter ønske fra kommunerne eller, hvis der

foreligger planlægnings- eller miljømæssige faglige grund til, at

kommunalbestyrelsen ikke gennemfører myndighedsbehandlingen for en

statslig energipark.

Dato: 27. februar 2024

Sags ID: SAG-2024-00918

Dok. ID: 3428432

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

NOTAT

Dato: 27. februar 2024

Oplysninger til brug for udpegning af arealer (§ 15)

Det fremgår af den foreslåede § 15, at ministeren for byer og landdistrikter

kan pålægge kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug for

udpegning af arealer som energiparker, herunder til behandling af forslag til

arealer, jf. den foreslåede § 4, stk. 1.

KL påpeger, at bestemmelsen er for vidtgående og alene bør omfatte de

projekter, som kommunen selv har meldt ind.

KL bemærker, at det vil medføre en væsentlig byrde for kommunerne, hvis

de skal tilvejebringe oplysninger for alle de potentielle arealer, der foreslås af

opstillere. KL noterer sig i den sammenhæng, at langt størstedelen af de

hidtidigt indmeldte arealer er meldt ind af opstillere.

KL forventer på den baggrund at få en eventuel bekendtgørelse i økonomisk

høring, hvis ministeren vælger at udmønte bestemmelsen.

Indberetning og ajourføring af oplysninger (§ 16)

Det fremgår af lovforslaget § 16, at miljøministeren kan fastsætte regler for

kommunalbestyrelsen til at indberette og ajourføre oplysninger om

behandling af ansøgninger om etablering af vindmøller, solcelleanlæg og

tilknyttede anlæg i energiparker. Disse oplysninger skal bl.a. bruges ved en

vurdering af, om staten skal overtage myndighedsbehandlingen af projektet,

jf. de foreslåede §§ 12-14.

KL bemærker, at det vil lægge yderligere pres på sagsbehandlingen i

kommunerne, hvis der indføres et krav om løbende indberetning og

ajourføring af oplysninger om projekterne i et statsligt system.

KL vurderer på den baggrund, at en senere udmøntning af bestemmelsen vil

få væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL forventer på

den baggrund at få en eventuel bekendtgørelse i økonomisk høring, hvis

ministeren vælger at udmønte bestemmelsen.

Endeligt bemærker KL, at den foreslåede overvågningsmekanisme giver et

indtryk af en manglende tiltro til kommunernes kompetencer som

myndighed. KL vil i den sammenhæng opfordre til, at ministeren inddrager

KL, hvis den foreslåede bestemmelse ønskes udmøntet ved en

bekendtgørelse.

KL forventer at få nærværende lovforslag i økonomisk høring.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af

høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for

den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Jesper A. Madvig

Chefkonsulent, KL

Sags ID: SAG-2024-00918

Dok. ID: 3428432

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3523

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Økonomiforvaltningen

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Høringssvar om udkast til forslag til lov om statsligt ud-

pegede energiparker

Københavns Kommune har læst udkastet til lov om statsligt udpegede

energiparker. Udkastet giver ikke umiddelbart anledning til bemærknin-

ger. Indholdet er i god overensstemmelse med de vilkår og muligheder,

som har været skitseret i dialogen mellem kommunen og Plan- og

Landdistriktsstyrelsen i efteråret 2023.

Kommunen tager til efterretning, at det med lovforslaget tilstræbes at

skabe grundlag for store (mindst 100 GWh) og langsigtede projekter

indenfor vedvarende energi på land, herunder særligt ved at fravige el-

ler smidiggøre reguleringen af landzonen og af beskyttelsesbestem-

melser i gældende lovgivning ved hjælp af statslig udpegning og stats-

lig overtagelse af kommunale beføjelser.

Københavns Kommunes areal omfatter ikke store landzoneområder

med kapacitet til 100 GWh vedvarende energi og med relevante beskyt-

telsesbestemmelser, men uden væsentlige hensyn til natur mv., der

kunne gøre det hensigtsmæssigt at anvende lovforslagets muligheder

for statslig udpegning her.

I den indkaldelse af ideer til projekter, som Plan- og Landdistriktsstyrel-

sen forestod i 2022, indsendte selskabet HOFOR et forslag, der imidler-

tid ikke for nuværende vedrører et areal på land, da det relevante areal

(Lynetteholm) først skal opfyldes, og som heller ikke kan opnå en stør-

relse på 100 GWh. Kommunen tager til efterretning, at dette projekt ikke

falder indenfor lovforslagets formål og regulering, men noterer sig

også, at der ikke umiddelbart ses at være afgørende fordele ved en

statslig udpegning, for så vidt angår projekter i byzone, der ikke berører

beskyttede arealer.

Københavns Kommune hilser i øvrigt alle statslige initiativer, der kan

fremme produktion, distribution og udnyttelse af vedvarende energi,

velkommen.

Venlig hilsen

Kenneth Horst Hansen

Bystrategisk chef

27-02-2024

Sagsnummer i F2

2023 - 17898

Dokumentnummer i F2

4856251

Sagsnummer eDoc

2023-0417885

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dato

Side

4. marts 2024

1 af 4

Plan- og landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Høringssvar er sendt elektronisk til

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring den 5. februar 2024 og har følgende

kommentarer:

Generelle bemærkninger

Landbrug & Fødevarer noterer sig, at lovforslaget er en udmøntning af ”Klimaaftale om mere grøn

energi fra sol og vind på land 2023” af 12. december 2023 ml. Regeringen (Socialdemokratiet,

Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten,

Radikale Venstre og Alternativet. Med loven skal statsligt udpegede energiparker gives særlige

vilkår, der bl.a. lemper hensyn til arealbeskyttelse, og dermed gør det nemmere og hurtigere at få

tilladelser og dispensationer til opstilling af vedvarende energi og ift. placering af PtX-anlæg og

virksomheder i tilknytning til energiparkerne.

Landbrug & Fødevarer støtter overordnet op om lovforslagets formål og initiativer til at lempe

bureaukrati og hensyn til arealbeskyttelse ifm. etablering af vedvarende energi fra solceller og

vindmøller inden for udpegede energiparker på land. En smidigere planproces for tilstødende PtX-

anlæg og virksomheder, ser vi også som en oplagt mulighed for at styrke samplaceringen, og

forhåbentligt reducere omkostninger til infrastruktur. Vi vil dog på det kraftigste anbefale at brede de

mange gode tiltag ud, så de gælder ved etablering af solceller og vindmøller i almindelighed. Det er

vigtigt, hvis vi skal nå i mål med en firedobling af den landbaserede vedvarende energi inden 2030,

hvoraf energiparkerne udgør et væsentligt men ikke tilstrækkeligt bidrag.

Det er vigtigt at pointere, at Landbrug & Fødevarer ikke mener, at hensynet til arealbeskyttelse

generelt skal tilsidesættes, men vi mener, at lovforslaget sætter en retning for, hvad myndigheder

generelt bør have af muligheder for at planlægge for vedvarende energi i det åbne land. Det

uddybes i nedenstående.

Udpegning af energiparker

Det følger at lovforslaget, at kommunalbestyrelsen fortsat skal give tilslutning til udpegningen, og at

de i den sammenhæng skal inddrage almindelige planlægningsmæssige hensyn herunder hensyn

til lokalsamfund, åbne kystlandskaber, væsentlige naturværdier og biodiversitet. Det fremgår videre,

at ministeren vil kunne udpege områder til energiparker uanset den hidtidige planlægning efter

planloven. Dog ikke hvis nationale interesser taler afgørende mod udpegningen.

Landbrug & Fødevarer ser en masse modsatrettede beføjelser og hensyn i lovforslagets

bemyndigelse af hhv. kommunalbestyrelse og ministeren. Vi ønsker derfor en specificering af,

hvornår ministeren overlades bemyndigelse til at gå ind og træffe afgørelse om udpegningen af en

energipark, så udviklerne har nogle kendte og afgrænsede tidshorisonter at forholde sig til.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 2 af 4

Vi ønsker også en uddybning af, hvorvidt den nye beføjelse, hvor ministeren kan udpege områder

til energiparker uanset den hidtidige planlægning efter planloven, betyder, at der kan udpeges

energiparker i områder, hvor ansøgere tidligere har fået afslag ift. eksisterende lokalplaner.

Det fremgår desuden af lovforslaget, at ministeren vil kunne inddrage hensynet til andre

arealanvendelsesinteresser i vurderingen af de udpegede arealer. Her nævnes bl.a. overlap med

større sammenhængende forekomster af drænede kulstofrige arealer (lavbundsarealer), hvor

etablering af vindmøller og solcelleanlæg vil kunne vanskeliggøre udtagning og vådgøring af disse

for at reducere udledningen af klimagasser.

Det kan tolkes ud fra lovforslaget, at lavbundsarealer skal friholdes fra at indgå i statsligt udpegede

energiparker. I Landbrug & Fødevarer finder vi det stik imod hensigten i ’Klimaaftale om mere grøn

energi fra sol og vind på land 2023’, som lovforslaget har til formål at udmønte. I aftalen fremgår

det, at den længe ventede solcellestrategi vil afdække de specifikke barrierer, der gør sig gældende

for etablering af solceller på lavbundsjorde. Vil Plan- og landdistriktsstyrelsen uddybe, om

nærværende lovforslag skal ses som en indskrænkelse af mulighederne for at etablere vedvarende

energi på lavbundsjorde?

Landbrug & Fødevarer vil i forlængelse af ovenstående anbefale, at lovforslaget i stedet sætter

retning for, hvordan vi i højere grad kan styrke multifunktionaliteten i arealanvendelsen. Her er

samplacering af vedvarende energi og udtagning af lavbundsjorde et effektivt værktøj til at nå de

statslige mål om hhv. firedobling af vedvarende energi på land og udtagning af 100.000 ha.

lavbundsjorde.

Betingelser for udpegning af en energipark

Lovforslaget specificerer, at arealer kun kan udpeges som energipark efter de foreslåede regler,

hvis arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en

samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og hvis nationale interesser ikke taler afgørende

imod udpegningen.

Landbrug & Fødevarer forstår ønsket om, at energiparker skal have en skala, så de bidrager mest

muligt mod det endelige mål om en firedobling af vedvarende energi på land. Vi ser dog en risiko

for, at det høje og ufleksible effektkrav kan blive en barriere for effektiv udpegning af energiparker.

Når der foruden effekt skal tages øvrige hensyn såsom arealbeskyttelse, andre

arealanvendelsesinteresser og påvirkning for lokalsamfund, bør effektkravet ikke være ultimativt.

Eftersom mindre projekter ydermere er mindre indgribende i det åbne land, kan det virke

paradoksalt, at man kun lemper for arealbeskyttelses- og planlægningskrav for store projekter, og

fastholder omstændige og bureaukratisk tunge krav til mindre projekter. Det peger tilbage til

Landbrug & Fødevarers overordnede anbefaling om at brede nogle af lempelsesmulighederne ud til

projekter uden for de udpegede områder inklusive mindre projekter.

Fravigelse af anden lovgivning (kystnærhedszone)

Som det fremgår af lovforslaget, er kystnærhedszonen ikke en forbudszone, og der findes allerede i

dag beføjelser til at planlægge for vedvarende energi, nemlig vindmøller, i kystnærhedszonen ud

fra en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Det foreslås med

lovforslaget, at der gives dispensation fra de planlægningsmæssige begrænsninger i

kystnærhedszone inden for udpegede områder til energiparker, således der ikke behøver at være

en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placeringen.

Solcellers behov for høj solindstråling udgør en central del af den funktionelle begrundelse. Der

foreligger endvidere en særlig planlægningsmæssig begrundelse, idet solceller vil forsyne

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 3 af 4

befolkningen med vedvarende energi. Hensynet til vedvarende energi er i sig selv en

planlægningsmæssig relevant begrundelse.

Landbrug & Fødevarer anbefaler en bredere lempelse af begrænsninger for planlægning i

kystnærhedszone, da der netop findes en funktionel begrundelse for, at også solceller placeres i

kystnære områder. Den administrative praksis i dag anerkender dog ikke den generelle funktionelle

begrundelse for solceller i kystnærhedszoner, selvom der er en højere solindstråling ved kysterne,

som har en dokumenteret positiv effekt på solcellernes ydeevne, på samme vis som vindforholdene

har det på vindmøllernes effekt i disse zoner. Færre skyer og genskin ved kysten kan tillige betyde

en højere og mere effektiv udnyttelse af opsatte solcelleanlæg.

Landbrug & Fødevarer vil derfor kraftigt henstille til, at dette forhold tages med i lovforslaget, så der

indsættes en generel dispensationsbestemmelse for planlægning af solceller i kystnærhedszone ud

fra de funktionelle fordele ved en sådan placering. Dermed sidestilles solceller med vindmøller i den

administrative praksis.

Lov om naturbeskyttelse

Med lovforslaget skal der desuden indføres en ny dispensation i naturbeskyttelsesloven, hvorefter

myndighederne kan gøre undtagelse fra en række bestemmelser om hhv. sø- og

åbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen og kirkebyggelinjen til

etablering af vindmøller, solcelleanlæg eller tilknyttede anlæg i energiparken, når det er nødvendigt

for, at energiparken kan realiseres.

Landbrug & Fødevarer vil gerne bakke op om dispensationsmulighederne fra

naturbeskyttelsesloven i energiparkerne, så det bliver lettere at etablere vedvarende energi.

Beskyttelse af husdyrbrug

Det er helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at husdyrbrugenes eksistens og

udviklingsmuligheder beskyttes mod fx lugtkrav som følge af ændret arealanvendelse. Det kan fx

være skift af status til byzone eller etablering af anden følsom arealanvendelse. Det bør således

ikke være muligt at lave ændret arealanvendelse, hvis det vil få negative konsekvenser for

husdyrbrugenes eksistens eller udviklingsmuligheder.

Landbrug & Fødevarer har tidligere foreslået en model, som kan sikre husdyrbrugene ifm. en

ændret arealanvendelse. Løsningen etablerer såkaldte ”Opmærksomhedszoner” rundt om

husdyrbrugene, hvor en ændret arealanvendelse kun kan tillades, hvis husdyrbrugene ikke

påvirkes negativt herunder via brug af lempede lugtkrav.

Landbrug & Fødevarer tager meget gerne en drøftelse med ministeriet om brugen af

opmærksomhedszoner.

Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte os, ligesom vi fra Landbrug & Fødevarers

side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Simon Horsholt

Seniorkonsulent

Klima & Energi

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 4 af 4

M + 4527852384

E [email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sagsnr. 2023 - 4725

Svar på høring om udkast til forslag til lov om statsligt udpegede

energiparker

Landdistrikternes Fællesråd

Rådhusgade 100

DK-8300 Odder

Tlf.: 61 313 636

Email: [email protected]

www.landdistrikterne.dk

CVR: 20257180

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 5. februar 2024 sendt udkast til forslag til lov

om statsligt udpegede energiparker. Lovforslaget udmønter dele af ”Klimaaftale om

mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-

udbygningen på land” af 12. december 2023.

Med loven skal statsligt udpegede energiparker gives særlige vilkår, der bl.a. lemper

hensyn til arealbeskyttelse og dermed gør det nemmere og hurtigere at få tilladelser

og dispensationer til opstilling af vedvarende energi,

Energiparker skal have lokal opbakning

Landdistrikternes Fællesråd accepterer behovet for at sætte tempoet op på den

grønne omstilling og er som udgangspunkt positivt indstillet overfor, at der kan

udpeges energiparker, som kan gives fordelagtige vilkår og lettere adgang til

dispensation på en række områder.

Det er dog vigtigt for os at understrege, at enhver udbygning af VE på land bør ske i

overensstemmelse med naboer og lokalsamfund og bidrage til den lokale udvikling.

Derfor må de fordelagtige vilkår for energiparker ikke føre til forhastede processer,

hvor inddragelsen af naboer og lokalsamfund svækkes. Landdistrikternes Fællesråd

har en forventning om, at der i forbindelse med planlægning af energiparker afholdes

samme borgerinvolveringsprocesser som i andre kommunale planprocesser.

Derfor mener Landdistrikternes Fællesråd, at

lokale interesser

– forstået som

nærmeste naboer og nærmeste lokalsamfund – bør indgå som kriterie for

udpegningen af energiparker på lige fod med

nationale interesser.

For at sikre en tilstrækkelig lokal opbakning til en energipark kan kommunerne bl.a.

lade sig inspirere af Tønder Kommune, hvor man med succes har afholdt vejledende

afstemninger om nye VE-anlæg. Den lokale opbakning kan også sikres gennem

tilsagn fra det eller de relevante lokalråd. Landdistrikternes Fællesråd vurderer

således ikke, at opbakning alene fra kommunalbestyrelsen er en tilstrækkelig

målestok for den lokale tilslutning.

Omplacering af boliger bidrager til lokal opbakning

Landdistrikternes Fællesråd mener, at naboer til nye VE-anlæg (herunder

energiparker) skal have ret til omplacering af deres bolig. En af forklaringerne på lokal

modstand mod VE-anlæg er, at borgerne ikke ønsker, at deres lokalsamfund skal

skrumpe som følge af placering af nye anlæg.

Derfor er det afgørende, at boliger, der opkøbes, nedlægges eller nedrives (som

følge af energiparker og andre VE-anlæg), kan danne grundlag for, at der kan

udstedes en byggeret til en ny bolig et andet sted i det åbne land i landzone.

Byggeretten kan placeres rundt i hele kommunen, men med en fortrinsstilling til

placering i nærheden af det lokalsamfund, hvor VE-anlægget opføres. De

omplacerede byggeretter administreres af den lokale kommune.

Dato: 04.03.2024

Enhed: Sekretariatet

Sagsbehandler: PHA

Side

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Udvidelse af lempelige vilkår til andre projekter

Landdistrikternes Fællesråd mener desuden, at de fordelagtige vilkår for energiparker

bør udbredes til andre VE-projekter i kommunen. Det gælder særligt udvidelsen af

mulighederne for planlægning i kystnærhedszoner samt udpegning af byzonearealer

til PtX eller anden erhvervsmæssig bebyggelse i forlængelse af VE-anlæg. Dette vil

sikre kommunerne bedre muligheder for at bidrage til den grønne omstilling og sikre

et fair grundlag for PtX-produktion.

Helt konkret ønsker vi at sikre, at kommunerne får retten til at kunne lave plangrundlag

for PtX-anlæg i forlængelse af de VE-energianlæg (sol og vind), som kommunerne

skal lave plangrundlag for, da vi anser PtX, som værende meget vigtigt for

udviklingen.

Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.

Med venlig hilsen

Landdistrikternes Fællesråd

Steffen Damsgaard

Formand

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Gyrs�½nge den 29. februar 2024

Høringssvar fra Gyrs�½nge Ørslevvester Lokalråd vedrørende:

Sagsnr. 2023-4527: Udkast

�½l forslag �½l lov om statsligt udpegede energiparker

Sendt �½l

[email protected]

Kære Plan- og Landdistriksstyrelse,

Som repræsentant for Gyrs�½nge Ørslevvester Lokalråd har jeg nøje gennemgået det fremsendte udkast �½l

lovforslag om etablering af statsligt udpegede energiparker. Vi anerkender inten�½onen om at accelerere

overgangen �½l vedvarende energi, men ønsker at udtrykke vores dybe bekymring for lovforslagets

nuværende udformning, særligt med hensyn �½l lokal inddragelse og beslutningstagning.

Forståelse og Respekt for Lokale Interesser:

Vi værdsæter lovforslagets mål om at fremme vedvarende

energi. Dog understreger vi betydningen af at beskyte vores lokalsamfunds unikke karakter og miljø. Det er

afgørende, at enhver udvikling af energiparker sker med fuld respekt for lokale værdier og biodiversitet.

Vig�½gheden af Lokal Beslutningstagning:

Vi insisterer på, at Ringsted Kommune, i tæt samarbejde med

lokalrådene og Landsbyforum, bør spille en central rolle i planlægningsprocessen for energiprojekter. Dete

vil sikre, at projekterne afspejler lokalsamfundets behov og præferencer, og at poten�½elle konﬂikter

mellem na�½onale målsætninger og lokale interesser kan navigeres eﬀek�½vt.

Frem�½dssikring gennem Fleksibilitet:

Med teknologiens hur�½ge udvikling er det essen�½elt, at lovgivningen

�½llader ﬂeksibilitet, så kommuner og lokalsamfund kan �½lpasse sig og implementere de nyeste og mest

eﬀek�½ve energiløsninger. Dete vil sikre, at energiprojekter forbliver relevante og bæredyg�½ge på lang sigt.

Afslutningsvis appellerer vi �½l en revision af lovforslaget for bedre at inkorporere principperne om lokal

inddragelse og ﬂeksibilitet. Vi er overbeviste om, at en stærkere vægtning af disse aspekter vil styrke

Danmarks overgang �½l vedvarende energi, sam�½dig med at det beskyter og værner om de lokale

samfundsinteresser.

Vi ser frem �½l en fortsat dialog og forpligter os �½l at bidrage konstruk�½vt �½l processen.

Med venlig hilsen,

Jess Friis

Formand, Gyrs�½nge Ørslevvester Lokalråd

Gyrs�½nge Bygade 5, 4100 Ringsted

lokalraadet@gyrs�½nge.dk

Mobil

24635935

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Dato: 4. marts 2024

Aktnr.: 2826861

Sagsbehandler:

Stiftsøvrigheden

Sendt med e-post.

Bemærkninger til udkast til lovforslag om statsligt

udpegede energiparker

Lolland-Falsters Stift har den 5. februar 2024 modtaget

materiale vedrørende udkast til lovforslag om statsligt

udpegede energiparker. Udkastet udspringer af ”Klimaaftale

om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 –

Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12.

december 2023.

Udkastet til lovforslaget skal gøre det nemmere og

hurtigere at få tilladelser og dispensationer til opstilling af

vedvarende energi, herunder i forhold til placering af PtX-

anlæg og virksomheder i tilknytning til energiparkerne.

Det skal som udgangspunkt understreges, at Lolland-

Falsters Stift fuldt ud støtter op omkring den grønne

omstilling og de tiltag, der iværksættes for at imødekomme

regeringens mål om mere grøn energi. Lolland-Falsters Stift

er jf. den kirkelige lovgivning og planlovens bestemmelser

forpligtet på at varetage den interesser, der knytter sig til

kirkernes kulturværdier.

Lolland-Falsters Stift har gennemgået lovforslaget og har

følgende bemærkninger:

I henhold til

§ 3,

der omhandler udpegning af energiparker,

så fremgår det, at ministeren for byer og landdistrikter,

med kommunalbestyrelsens tilslutning, kan fastsætte regler

for et areals anvendelse til opstilling af vindmøller og

solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege

arealet som energipark hvis, arealet forventes at kunne

rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf

med en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og

nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

I forhold til kravet i § 3, punkt 1, er det vanskeligt at afgøre

det fysiske omfang af de energianlæg, der kan etableres i

en energipark, der lever op til en samlet årlig elproduktion

på minimum 100 GWh. Energiparkens fysiske omfang og

placering, har stor betydning i forhold til at den opgave,

som stiftsøvrighederne har med at varetage hensynet til

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

kirkerne og deres omgivelser, herunder indsynet til og

udsynet fra kirkerne.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt

lovforslaget bliver vedtaget, vil det fremadrettet blive

muligt at placere vedvarende energianlæg på visse områder

med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø,

landskaber, kulturarv mv.

Loven vil derved give mulighed for at opstille vindmøller og

solcelleanlæg i større sammenhængende områder på land,

hvor det efter gældende regler, ville være vanskeligt eller

ikke muligt at etablere vindmøller eller solcelleanlæg.

Denne mulighed opstår, ved at ændre afvejningen af

nationale interesser i forbindelse med udpegning af

områder til energiparker, og dermed tillægge etableringen

af VE-anlæg en større og væsentligere vægt, i forhold til

andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.

I henhold til punkt 2, i § 3 i lovforslaget, så må nationale

interesser ikke tale afgørende imod udpegningen af

området.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i alle

tilfælde, skal foretages en konkret vurdering af forholdet til

nationale interesser, forud for en eventuel udpegning af et

areal som energipark.

Lolland-Falsters Stift har noteret sig, at de nationale

interesser i den sammenhæng, skal forstås i

overensstemmelse med planlovens § 29, og dermed i

udgangspunktet som beskrevet i ”Oversigt over nationale

interesser i kommuneplanlægningen jf. planlovens § 2 a. I

henhold til oversigten, så fremgår kirkerne og kirkernes

omgivelser som del af de nationale interesser.

I henhold til

§ 3, stk. 3

i lovforslaget, så fremgår det, at

ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage relevante

ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan

være af betydning for en udpegning jf. stk. 1.

Lolland-Falsters Stift skal anbefale, at denne inddragelse

ligeledes omfatter landets stiftsøvrigheder, i de situationer,

hvor et område for en potentiel energipark, vil kunne

påvirke kirkerne og deres omgivelser.

Begrundelsen for denne inddragelse udspringer i det

forhold, at stiftsøvrigheden har en selvstændig

indsigelsesret jf. planlovens § 29, stk. 3.

Dette underbygges af det faktum, at der i bemærkningerne

til lovforslaget afsnit 3 på siden 22, er anført, at

”udpegningen

af et areal som energipark vil betyde, at en

minister som udgangspunkt ikke vil gøre indsigelser efter

planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter

energiparken, da der allerede i forbindelsen med

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

udpegningen er foretaget en vurdering og afvejning af

nationale interesser, herunder i forhold til en påvirkning af

omgivelserne”.

Dette er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at der

sker en inddragelse af stiftsøvrighederne inden der træffes

endelig beslutning om, at et område udlægges som

energipark.

Det skal i den forbindelse understreges, at typen af VE-

anlæg i alle tilfælde vil en have en betydning i forhold til

hvilken påvirkning, der vil være af kirkerne og deres

omgivelse.

Det fremgår af kapitel 10 om miljø- og naturmæssige

konsekvenser i lovforslagets bemærkninger, at

realiseringen af energiparker, efter de foreslåede fremsatte

regler, forventes at have negative konsekvenser for navnlig

landskaber, natur og kulturmiljøer i det åbne land.

Lolland-Falsters Stift er enig i denne formodning, og håber

med ovenstående bemærkninger omkring en tidlig

inddragelse af stiftsøvrigheden, at kunne bidrage til mindst

mulig påvirkning af kirkerne og kirkernes omgivelser og

dermed den danske kulturarv idet vi igen skal understrege

at vi er enige i vigtigheden af den grønne omstilling.

På vegne af Stiftsøvrigheden

Trine Frydkjær Paulsen

Chefkonsulent

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

CR-X-3P-CR-185-0304/RJA

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Brevet er fremsendt pr. mail til

[email protected]

Att.: Annette Klysner

Metroselskabets høringssvar af den statslige screening for potentielle

energiparker

Metroselskabet har den 9. oktober 2023 modtaget offentlig høring af den statslige

screening for potentielle energiparker.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 skal muliggøre screening for at

identificere et antal områder, der potentielt er egnede til større energiparker på

land, og som kan bidrage til ambitionen om en firedobling af elproduktionen fra

vedværende energi (VE) på land inden 2030.

Metroselskabet har gransket det fremsendte materiale og har følgende

bemærkninger:

Eventuelle fremtidige energiparker skal koordineres med metroinfrastrukturen,

Metroselskabet, især den under udvikling for M5 og den mulige fremtidig placering

af Kontrol- og vedligeholdelsescenter på Lynetteholmen.

Hvis Plan- og Landdistriktsstyrelsen har eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan

der rettes henvendelse til Metroselskabet, Eksterne byprojekter på mailadressen

[email protected]

eller rette henvendelse direkte til mig på mailadressen

[email protected].

Metroselskabet I/S

Metrovej 5

DK-2300 København S

m.dk

+45 3311 1700

[email protected]

2023-11-14

Med venlig hilsen

Rida Jamal Alrudayni

Eksterne byprojekter

Byudviklingskoordinator

1/1

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Dato:

Journalnr.:

05.03.2024

23/9168

Høringssvar fra Norddjurs Kommune, Miljø- og Teknikudvalget

–

høring af udkast

til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker

Norddjurs Kommune har den 5. februar 2024 modtaget udkast til forslag til lov om statsligt udpegede

energiparker i høring. Vi kvitterer for muligheden for at fremkomme med bemærkninger.

I Norddjurs Kommune har vi de seneste år oplevet en stærkt stigende interesse for at etablere især

større solcelleanlæg. Vi er som kommune optaget af at understøtte produktionen af vedvarende energi

og tage et medansvar for den grønne omstilling. Vi ønsker aktivt at bidrage til mindre CO2-udledning

og en uafhængig energiforsyning i Danmark, og vi samarbejder med flere private aktører om planlæg-

ning for større anlæg i vores grønne kommune.

Norddjurs Kommune ser positivt på, at der med lovændringen vil blive åbnet op for særlige regler for

myndighedsbehandling af energiparker samt fravigelse af anden lovgivning for at kunne prioritere hen-

synet til energiparker. Det er vores holdning, at sådan ændringer vil bidrage til at fremme den grønne

omstilling ved at lette planlægning for større VE-anlæg.

Norddjurs Kommune har en langstrakt kystlinje og derfor ligger store dele af kommunen indenfor kyst-

nærhedszone. Dertil har vi større arealer, som er udpeget som bevaringsværdige landskaber, skovrejs-

ningsområder samt øvrige natur-, kultur- og landskabsudpegninger. Miljø- og Teknikudvalget ser derfor

positivt på muligheden for blandt andet at fravige en særlig planmæssige og funktionel begrundelse

for lokalisering af energiparker i kystnærhedszone, for at foretage en anden vægtning af de nationale

planlægningsinteresser i energiparksager, og for bedre adgang til at dispensere fra forskellige regler

med hensyn til energiparker. Samlet set vil det give videre muligheder for at planlægge for energipar-

ker i Norddjurs Kommune.

Til gengæld bemærker Miljø- og Teknikudvalget, at lovforslaget i praksis vil betyde to forskellige "re-

gelsæt" for behandling af ansøgninger om VE-anlæg, hvor udpegede energiparker behandles efter lem-

peligere regler end VE-anlæg ansøgt hos kommunen på almindelig vis. Derfor ser Miljø- og

Norddjurs Kommune · Torvet 3 · 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 · www.norddjurs.dk · CVR nr. 29 18 99 86

Telefontider: Mandag-onsdag: 10.00-15.00 · Torsdag: 10.00-17.00 · Fredag: 10.00-12.00

E-mail: [email protected] · Sikker e-mail: [email protected]

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Teknikudvalget helst, at de lempeligere regler gælder for alle større VE-projekter. Det vil både lette

sagsbehandlingen i kommunen, samt skabe et planmæssigt retsgrundlag for VE-anlæg som er gennem-

skueligt for alle aktører, ikke mindst kommunens borgere.

Venlig hilsen

Miljø- og Teknikudvalget, Norddjurs Kommune

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Randers Kommune

Plan UMT

Plan- og landdistriktsstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendes til [email protected]

Telefon +45 8915 1515

www.randers.dk

Dato: 04-03-2024 /Journalnummer: 13.35.00-K04-1-24

Høringssvar til udkast til forslag til lov om statsligt udpegede

energiparker

Randers Kommune har modtaget plan- og landdistriktsstyrelsens

Høring – udkast til

forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.

Hermed fremsendes Randers Kommunes høringssvar.

Status for igangværende planlægning for VE-anlæg i Randers Kommune

Randers Kommune har dags dato modtaget 14 ansøgninger om VE-anlæg på i alt

2.352 ha nye solceller og 10 nye vindmøller.

Byrådet har i september 2022 prioriteret blandt dengang modtagne 11 VE-

ansøgninger. Byrådet udvalgte i alt fem ansøgninger ved to lokationer, Overgaard og

Purhus til nærmere undersøgelse for en eventuel planlægning. Der har været afholdt

fordebat for de fem ansøgninger og de indkomne forslag og ideer er politisk

behandlet i 2023.

Ansøgningen ved Purhus indeholder 35 ha med solceller, vindmøller, PtX-anlæg samt

brinttankanlæg, mens ansøgningen ved Overgaard indeholder areal på op til 1.520 ha

med solceller, vindmøller og PtX-anlæg placeret ved 46 eksisterende vindmøller.

Arealet ved Purhus er udvalgt til nærmere undersøgelse, da projektet vurderes at

kunne tilpasses landskabet, og da projektet kan bidrage direkte til den grønne

omstilling af tung transport med et PtX-anlæg sammen med en brinttankstation med

en nær placering ved E45. Overgaard er prioriteret ud fra placeringen ved en

eksisterende stor vindmøllepark og potentialerne for at levere en stort bidrag til den

grønne omstilling.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Altså er Randers Kommune allerede godt på vej med store nye bidrag til den grønne

omstilling. Usikkerheden om kriterierne og forskellen mellem statslige energiparker

og andre energiparker skaber dog unødig usikkerhed for de igangværende processer.

Lovforslaget kommer midt i igangsat statslig proces

Der var ved både den første og den anden indmelding til statslig energipark ikke

klarhed om, hvad det ville indebære at få udpeget et areal til energipark af staten.

Denne klarhed kommer nu delvist og på bagkant med lovforslaget.

Hurtigere planlægning – eller ej

Lovforslaget giver ikke et indtryk af at processen med de statslige energiparker vil

kunne være væsentlig hurtigere end de processer, der drives i kommunerne.

Kommunerne skal på 1 år levere en lokalplan til en ansøgning om VE-anlæg indenfor

et område udpeget til statslig energipark. Denne frist er dog med planloven fastsat

længe før, der fandtes en miljøvurderingslov eller habitatvurderinger. Det vil i mange

tilfælde være umuligt at nå at offentliggøre et planforslag indenfor et år med de

nuværende redegørelseskrav og procedurekrav for miljøvurdering, hvor man skal

registrere både natur og arter på specifikke tidspunkter på året. Dertil kommer dialog

med de statslige styrelser om forskellige statslige interesser fx landskab. Staten vil

ligeledes skulle overholde krav om miljø- og habitatvurderinger jf. EU-lovgivning.

Derfor kan det være svært at se, hvor meget hurtigere det egentlig kan gå.

Landsdækkende overblik

Regeringen beskriver, at det haster med udbygningen af VE-anlæg, hvorfor

udpegning af de statslige energiparker er vigtig.

Randers Kommune savner et samlet landsdækkende overblik over VE-anlæg – både

etablerede anlæg og VE-ansøgninger under behandling. Der er på nuværende

tidspunkt ikke et overblik over, hvor tæt vi er på det politiske mål om en firdobling af

VE-energien i Danmark.

Det landsdækkende overblik vil også kunne danne grundlag for planlægningen med

henblik på, om VE-anlæggene bidrager nationalt eller udelukkende dækker behovet i

egen kommune.

Randers Kommune har indmeldt et areal på 1.520 ha ved Overgaard som potentiel

energipark – et areal som kommunen allerede er i gang med at undersøge forud for

en eventuel planlægning. Staten har valgt at udpege et potentielt areal på 135 ha ved

Kondrup.

Det er afgørende, at sagsbehandlingen af VE-anlæg i Randers Kommune tager afsæt i

et samlet overblik over kommunens arealanvendelse, hvor flere mindre anlæg ikke

spærrer for de større anlæg, som på den lange bane faktisk gør en forskel for den

grønne omstilling.

Randers Kommune er bekymrede for den proces, der er og har været.

Udpegningerne er sket ad hoc uden et samlet overblik over VE-anlæg lokalt og

nationalt. Og næsten udelukkende ud fra, hvor den statslige infrastruktur er på plads.

Randers Kommune tilstræber altid en helhedsorienteret planlægning med stor

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

transparens for de borgere, der potentielt påvirkes, da den lokaleopbakning er

central.

Overblik over el-infrastruktur

Der mangler en overordnet strategi og tidsplan for den fremtidige planlægning af el-

infrastrukturen, så den kan komme på plads til at modtage og distribuere de nye

store mængder el og brint. Således bør VE-anlæg ikke dømmes ude pga. mangel på

statsligt udbygget el-infrastruktur, som projektet ved Overgaard blev i første runde. .

Det samlede overblik over eksisterende og kommende VE-anlæg vil understøtte en

sådan strategi. Ligesom det vil understøtte den kommunale prioritering og

planlægning.

I dag opfordres alle kommuner til at sende deres viden om nye VE-projekter til

Energinet, således de kan skabe sig et overblik over mangel på udbygningen af

elnettet. Det overblik bør deles.

Alle energiparker bør sidestilles

Randers Kommune mener, det er en fejltagelse, at kun de statslige energiparker er

tænkt til at opnå lempelige retstilstand jf. lovforslagets § 3.

Det er i strid med lighedsprincippet, at der kun er enkelte sager, her de statsligt

udpegede energiparker, der drager fordele ved lempelserne.

Vi anbefaler, at alle energiparker underlægges de samme lovgivningsmæssige

lempelser. På den måde ses der som helhed på de bedst egnede arealer, der på lang

sigt kan drive omstillingen længst og ikke kun de mindre arealer, som på kort sigt kan

tilsluttes eksisterende elnet.

Det er bekymrende med to spor, hvor det statslige spor bliver tilgodeset over det

kommunale spor. Det er også et dårligt signal til kommunerne og lokalområderne, at

staten lemper sine egne statslige krav for at kunne udpege statslige energiparker.

Ved at etablere to spor oprettes mulighed for to indgange for de private udviklere –

de kan både ansøge hos kommunerne og indmelde arealer til staten. Dette til trods

for, at kommunerne har det bedste overblik og lokalt kendskab til, hvad arealerne

bedst anvendes til.

Ved at udvide den nye lempede retlige ramme til de kommunalt udpegede

energiparker, vil der tillige kunne sættes endnu mere tryk på den grønne omstilling,

og samtidig understøttes det lokale ejerskab.

Fredskov

En mere lempelig tilgang til dispensation og ophævelse af fredskovspligt bør

suppleres med krav om erstatningsskov. Skov har en positiv virkning på klimaet, da

træer optager og binder CO

fra atmosfæren.

Statsligt overtagelse af planlægningen

Lovforslaget lægger op til en statslig overtagelse af kommunens arbejde efter

planloven og miljøvurderingsloven efter anmodning fra kommunen eller i særlige

tilfælde, hvor staten beslutter at overtage sagerne, bl.a. hvis kommunen ikke leverer

tidsnok.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dette er bekymrende og tilsidesætter det kommunale selvstyre. Samtidig vil det

lokale demokrati bliver undermineret med risiko for, at projekterne mister

lokalbefolkningens opbakning.

Samtidig sker dette ikke gennem et traditionelt landsplandirektiv, men gennem

status som kommuneplan og uden mulighed for at byrådet efterfølgende kan

ophæve denne udpegning. Dette er bekymrende i forhold til det kommunale

selvstyre og optimering af arealerne som helhed. Kommunerne har den nødvendige

lokale viden om de bedste udviklingspotentialer for arealerne både ud fra de

kommunale udviklingsønsker men også ud fra de lokale hensyn.

Randers Kommune vil også gøre opmærksom på, at sagerne pt. tager lang tid netop

på grund af bl.a. statsligt udpegede interesser. Disse interesser skal også imødeses

ved de statslige udpegede energiparker.

Randers Kommune stiller i samme ombæring spørgsmålstegn ved, hvad det er for en

overvågning staten vil anvende for at monitorere, hvorvidt der er fremdrift i sagerne.

Forventes kommunerne at bruge ressourcer på at holde staten ajour?

Randers Kommune vil opfordre til, at staten alene gives mulighed for at overtage

planprocesser efter direkte ønske fra kommunerne.

Byzonearealer i det åbne land

Udpegningen af de statslige energiparker ønskes i lovforslaget givet samme status

som kommuneplanen. Samtidig forhindrer lovforslaget, at kommunerne

efterfølgende kan ændre de statslige udpegninger uden statens samtykke.

Lovforslaget ligger op til at udlægge de tilknyttede erhvervsområder med status som

byzone. Disse erhvervsområder uden tilknytning og sammenhæng til eksisterende

byzone bør udlægges med omtanke.

Derudover vil der ikke i disse nye byzoner i det åbne land være hjemmel til at kræve

anlægget fjernet, når aktiviteten er ophørt som ved sædvanlige VE-anlæg i landzone.

Når der så samtidig kun er et minimumskrav til årlig elproduktionen på 100 GWh for

at en VE-anlæg kan være statslig energipark, så mener Randers Kommune ikke, at det

er proportionalitet med, at der kan planlægges med lempeligere krav.

Så potentielt kan der opstå en situation, hvor erhvervsbebyggelse ikke kan fjernes,

hvilket også kan give risiko for overflødiggjorte bygninger uhensigtsmæssig placeret

rundt om i små byzoneudpegninger i det åbne land. Dette taler også for at samle

energiparkerne om større enheder end der lægges op til i forslaget.

Det bør fremgå, hvilke regler der skal være gældende for etablering af anden

erhvervsmæssig bebyggelse i tilknytning til energiparkerne.

En tydeliggørelse af typerne af tilknyttede erhverv bør påpege, at reglerne kun

omfatter anlæg og virksomheder, som er direkte knyttet til selve energiproduktionen

eller er afhængig af den energi, der produceres i området. Lovforslaget bør også

forholde sig til, hvad der skal ske med anlæg og bygninger, hvor tilhørsforholdet til

energiparken ændres eller ophører, eller hvis selve energiproduktionen ophører over

tid.

Der bør ved placering af energiparkerne og tilknyttet erhvervsområder tages hensyn

til øvrig infrastruktur fx vejenes beskaffenhed, trafikbelastning af nærliggende

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

landsbyer m.v. Der er behov for, at der ved placering af energiparker med tilknyttet

erhverv tages hensyn til den øvrige by- og erhvervsudvikling i kommunerne, samt

infrastruktur, fremfor der hvor private udviklerne har kunnet indgå aftaler med

lodsejere.

Det er vigtigt med fokus på erhvervsudvikling lokalt, og det giver mening med fokus

på synergier mellem energiproduktion og erhvervsudvikling. Det er bare vigtigt med

en langsigtet, helhedsorienteret planlægning med lokalt ejerskab.

Offentliggørelse i udvælgelsesprocessen

Lovforslaget lægger op til en offentliggørelsesperiode på mindst 8 uger for forslag til

udpegningerne af energiparkerne og op til 4 uger for bemærkninger til ændringer i

forslagene.

I processer for udpegninger af kommende energiparker skal der være tilstrækkelig tid

til behandling i kommunerne og tid til politisk behandling, da sagerne skal forelægges

flere udvalg og byrådet.

Randers Kommune vurderer, at tidsfristen ikke er realistisk for et kommunalpolitisk

system og anbefaler at den sættes til mindst 12 uger. Selv om lovforslaget lægger op

til et mindste antal uger, er kommunen klar over en normal-praksis, hvor processen

ofte skæres helt ind til benet, så tiden minimeres og komprimeres mest muligt.

Derudover bemærker Randers Kommune, at lovforslaget beskriver, at arealer kun

kan udpeges af staten, hvis der er kommunal opbakning. Det beskrives dog ikke

nærmere, hvad det kræver af begrundelse, hvis kommunen ikke ønsker energipark

som staten foreslår. Det skaber usikkerhed om det kommunale selvstyre både for

politikkerne og for lokalsamfundene, og det bliver endnu sværere at skabe den

nødvendige opbakning til etablering af energiparker.

Positivt med intern statslig koordinering af sagsbehandling

Randers Kommune ser positivt på, at der koordineres internt mellem statslige

myndigheder om sagsbehandlingen. Denne interne koordinering vil Randers

Kommune opfordre til overføres til andre planprocesser også – og ikke kun

planlægning for statslige energiparker. Da kommunerne i andre sager ofte bruger

ressourcer på at koordinere planlægningen mellem de forskellige styrelser.

Med venlig hilsen

Jens Lyngborg Heslop

Direktør for Udvikling, Miljø og Teknik

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

E-mail:

[email protected]

Sagsnummer: 2024 - 4686

Aktid.: 2830699

Sagsbeh.: SGV

Ribe, den 04. marts 2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker

Ribe Stift har fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen den 5. februar 2024 modtaget høring over udkast

til lovforslag om statsligt udpegede energiparker.

Af udkastet fremgår bl.a.:



at loven har til formål at fremme elproduktion fra vedvarende energikilder på land via

statsligt udpegede energiparker

at lovens

formål er at forbedre mulighederne for etablering af PtX-anlæg

at ministeren kan udpege et areal, der kan rumme anlg af min. 100 GWh

hvis

nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen

at ministeren kan udpege et areal som energipark med henblik på at forbedre

mulighederne for etablering af tilknyttede anlæg ved landanlæg til havvindmølleparker.

Høringssvar fra Ribe Stift

Indledningsvis skal nævnes, at Ribe Stift tilslutter sig høringssvaret fra Aalborg Stift af 2. marts

2024.

Det er i sagens natur vanskeligt at afgøre det fysiske omfang af de påtænkte energianlæg.

Kirkerne i Danmark og kirkernes omgivelser skal søges bevaret på en sådan måde, at harmonien

mellem kirke og omgivelser opretholdes. Kirkerne i Danmark er en væsentlig del af kulturhistorien,

og mange af dem ligger som væsentlige kendingsmærker i landskabet, samt en del af arkitektonisk

og arkæologisk arv.

Det er hertil vigtigt at påpege, at det for biskoppen er væsentligt, at der fortsat findes fred og ro på

kirkegården.

Ved national interesse forstås:



den kommunale planlægning tager hensyn til kirkerne som del af den danske kulturarv,

da kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet.

den kommunale planlægning sikrer ind- og udsyn fra kirkerne.

Kirkeministeriet og Stiftsøvrighederne skal sikre:



kommuneplaner indeholder retningslinjer med tilhørende udpegninger på kort over

kirkebeskyttelsesområder omkring kirkerne, der sikrer hensynet til kirkerne og det

kirkeomgivende kulturmiljø og landskab

Korsbrødregade 7, 6760 Ribe

Ean-nr. 5798000818743

Tlf.

CVR

75421800

57244615

[email protected]

www.ribestift.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter



hvis kommunerne planlægger ændret arealanvendelse, f.eks. til vindmøller og

byudvikling, skal kommunerne tage hensyn til ind- og udsyn fra kirkerne.

kommunerne i særlig grad varetager hensynet til kirkeomgivelserne inden for

kirkebyggelinjen, andre udpegede kirkeomgivelser samt hensynet til Provst Exner

fredninger.

Kirkens status i landskabet trues dels af etableringen af store vindmøller, tekniske anlæg, el- og

antennemaster, og et uheldig placeret VE-anlæg kan derfor skæmme en lille landsbykirke.

Ribe Stift ligger særlig vægt på den landskabelige betydning omkring kirkerne, herunder

eksisterende trærækker, beplantning eller anden bebyggelse mellem kirken og projektområdet.

Ribe Stift kan kun opfordre til, at der i konkrete projekter tages hensyn til kirkernes historiske og

landskabelige betydning, og at der ved at arbejde med visualiseringer sikres, at VE-anlæggene

placeres, så kirkernes synlighed og omgivelser påvirkes mindst muligt.

Ribe Stift bemærker høringsperioden på 8 uger. I alle tilfælde anmoder Ribe Stift om

visualiseringer samt støj- og skygge niveauer.

Ribe Stift forventer inddragelse, før der træffes endelig beslutning om, at et område udlægges som

energipark.

Med venlig hilsen

Sussie Glud Viig

Specialkonsulent

Korsbrødregade 7, 6760 Ribe

Ean-nr. 5798000818743

Tlf.

CVR

75421800

57244615

[email protected]

www.ribestift.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Returadresse:

Land By og Kultur, Plan

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

Sagsbehandler

Peter Malling Donslund

E-post

[email protected]

Dato

4. marts 2024

Sagsnummer

24-004002

Høringssvar til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Ringkøbing-Skjern Kommune er meget interesseret i at bruge de muligheder der ligger i lovforslaget

om statsligt udpegede energiparker med henblik på hurtigere og nemmere opstilling af vedvarende

energianlæg.

Kommunen ønsker dog en række forbedringer i lovforslaget for bedst muligt at kunne leve op til

lovens intention.

For det første ønskes det, at en statslig udpeget energipark skal kunne bestå af flere geografisk adskilte

lokaliteter – som et hovedområde med enkelte satellitter. Ved at placere solceller og vindmøller på

flere lokaliteter, er der større sandsynlighed for, at den samlede energipark kan indpasses i landskabet

under hensyntagen til lokale og statslige interesser.

Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår derfor følgende ændring i lovteksten:

§2, nr 1) Her tilføjes: Et areal kan også bestå af et hovedområde og flere mindre satellitter beliggende i

samme kommune.

Teksten lyder herefter som følger:

§2, nr 1) Energipark: Et areal, der er udpeget efter § 3 med det formål at fremme opstilling af

vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf samt eventuelt etablering af tilknyttede anlæg. Et

areal kan også bestå af et hovedområde og flere mindre satellitområder beliggende i samme

kommune.

For det andet ønskes det, at udpegning af energiparker i forbindelse med landanlæg til havvindmøller

også gælder for 400 kv-transformatorstationer. En placering af elforbrugende virksomheder på en

sådan placering vil efter kommunens overbevisning i høj grad være med til at støtte op om lovens

formål, samt være med til at aflaste og udveksle med elnettet og dermed understøtte et stabilt elnet.

Ringkøbing-Skjern Kommune foreslår derfor følgende ændring i lovteksten:

§3, stk 2: Her tilføjes ”samt ved 400 kilovolt transformatorstationer”.

Teksten lyder herefter:

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Side 2 af 2

§3, stk 2: Ministeren for byer og landdistrikter kan uanset kravet i stk. 1, nr. 1, udpege et areal som

energipark med henblik på at forbedre mulighederne for etablering af tilknyttede anlæg ved

landanlæg til havvindmølleparker samt ved 400 kilovolt transformatorstationer.

Venlig hilsen

Peter Malling Donslund

Projektleder

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Roskilde Stift

Palæet, Stændertorvet 3 A – tlf. 4638 1920

4000 Roskilde,

d. 4. marts 2024

E-mail [email protected]

Akt nr.: 2829825

/TSD

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

Bemærkninger til udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker

Roskilde Stift har med brev af 5. februar 2024 modtaget udkast til lovforslag om statsligt udpegede

energiparker. Udkastet udspringer af ”Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023

– Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land” af 12. december 2023. Fristen for at komme

med bemærkninger til udkastet til lovforslag er den 4. marts 2024.

Lovforslaget skal gøre det lettere og hurtigere at opnå tilladelser og dispensationer til at opstille

vedvarende energi og placere PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning af energiparkerne.

Det skal understreges at Roskilde Stift fuldt ud støtter op om den grønne omstilling, men samtidig

er forpligtet til at varetage de interesser, der knytter sig til kirkernes kulturværdier, jf. den kirkelige

lovgivning og planlovens bestemmelser.

Roskilde Stift tilslutter sig derfor i det hele Aalborg Stifts bemærkninger til lovforslaget, som

fremgår af Aalborg Stifts brev til jer (dateret 2. februar 2024), og hvor det anbefales at

stiftsøvrighederne tidligt inddrages for at bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og deres

omgivelser og dermed den danske kulturarv.

Vi skal dog desuden supplerende bemærke, at efter vores opfattelse bør kirkerne på grund af deres

antal og betydning nævnes særskilt under rækken af eksempler på nationale kulturarvsinteresser af

en helt særlig kvalitet, og ikke kun skal være en del af betegnelsen ”monumenter af helt særlig

karakter i landskabet”.

Med venlig hilsen

Tine Dreier

Specialkonsulent

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen

[email protected]

4. marts 2024

Høringssvar til udkast til lovforslag om statslige energiparker

Skive Kommune har modtaget udkast til lovforslag om statslige energiparker.

I Skive Kommune prioriterer vi den grønne omstilling højt. Derfor ser vi positivt på, at der med lovforslaget

lægges op til, at der i særlige områder (arealer til energiparker) sker en lempelse i kravene til tilladelser og

dispensationer på relevante lovområder. Det vil gøre det nemmere at tilvejebringe grundlag for etablering

af nye VE-anlæg.

Skive Kommune er enig i det overordnede formål – at udpege energiparker, som skal gøre det nemmere

at fremme VE-anlæg. Men det er altafgørende for den videre udbygning af den vedvarende energi, at plan-

lægningen for nye energiparker er forankret suverænt ved kommunerne. Det er os, der har det fornødne

kendskab til lokalområder, de lokale interesser og muligheder.

Skive Kommune er derfor meget bekymret for, at lovforslaget ændrer ved, at processer omkring arealud-

pegninger m.v. fortsat vil være forankret i kommunerne.

Udkastet til lovforslag bygger på, at det er staten, der udpeger energiparker – dog med tilslutning fra kom-

munalbestyrelsen. Skive Kommune anerkender, at staten har en national interesse i at fremme VE-anlæg,

og at der behov for en form for samarbejde mellem kommunerne og staten. Det er imidlertid Skive Kom-

munes opfattelse, at det skal være kommunerne, der udpeger energiparker med tilslutning fra ministeren

for byer og landdistrikter.

I lovudkastets §§ 12-14 foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter, miljøministeren og kulturmi-

nisteren på en række områder efter anmodning fra kommunalbestyrelsen og i øvrigt i særlige tilfælde kan

beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser. Selvom planloven til en vis grad allerede i dag in-

deholder en tilsvarende mulighed, jf. planlovens § 3, så er det Skive Kommunes opfattelse, at lovudkastet

lægger op til væsentlige udvidelser af de såkaldte call in-beføjelser. Der er tale om en vidtgående adgang

til at sætte kommunernes almindelige beføjelser ud af kraft.

Dette vil vi af flere grunde kraftigt advare mod. For det første er der hensynet til det kommunale selvstyre.

For det andet kræver den grønne omstilling i høj grad dialog og med og inddragelse af borgerne – især

borgerne i de berørte områder.

Det er Skive Kommunes klare opfattelse, at det er kommunerne, der har de bedste forudsætninger for at

forestå de nødvendige processer i forhold til dette.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Hvis kommunerne sættes uden for indflydelse og fratages ansvaret for planlægningen af nye energiparker,

er der meget stor risiko for, at der vil være nødvendige lokalhensyn, som der ikke bliver taget højde for.

Derudover vil der være stor risiko for, at der vil opstå øget modstand til staten både fra borgerne og lokal-

politikeres side.

Det er på den baggrund Skive Kommunes klare opfattelse, at de foreslåede call in-beføjelser er unødven-

dige og for vidtgående.

Med venlig hilsen

Peder Christian Kirkegaard

Borgmester

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Sendt via

[email protected]

Viborg, den 4. marts 2024

Akt nr. 2826701

/ASOK

Høringssvar - udkast til lovforslag om statsligt udpegede energiparker

Stiftsøvrigheden i Viborg har den 5. februar 2024 modtaget høringsmateriale vedrørende udkast til

lovforslag om statsligt udpegede energiparker.

Det skal understreges, at Stiftsøvrigheden støtter den grønne omstilling og tiltag, der iværksættes for at

imødekomme regeringens mål om mere grøn energi. Viborg Stiftsøvrighed er, jf. den kirkelige lovgivning

og planlovens bestemmelser, forpligtet til at varetage de interesser, der knytter sig til kirkernes

kulturværdier.

Stiftsøvrigheden har følgende bemærkninger til udkastet til lovforslag:

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 1, der omhandler udpegning af energiparker, at ministeren for byer

og landdistrikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler for et areals anvendelse til

opstilling af vindmøller og solcelleanlæg samt til tilknyttede anlæg og derved udpege arealet som

energipark hvis,

1) arealet forventes at kunne rumme vindmøller, solcelleanlæg eller en blanding heraf med en

samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh, og

2) nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen.

I forhold til kravet i § 3, stk. 1, nr. 1 er det vanskeligt at afgøre

det fysiske omfang

af de energianlæg,

der kan etableres i en energipark, der lever op til en samlet årlig elproduktion på minimum 100 GWh.

Det fysiske omfang - og placeringen - har stor betydning i forhold til stiftsøvrighedens opgave, nemlig at

varetage hensynet til kirkerne og deres omgivelser, herunder indsynet til og udsynet fra kirkerne.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at såfremt dette vedtages, vil det fremadrettet blive

muligt at placere vedvarende energianlæg på visse områder med beskyttelsesinteresser vedrørende

natur, miljø, landskaber, kulturarv mv.

Derved giver loven mulighed for at opstille vindmøller og solcelleanlæg i større sammenhængende

områder på land, hvor det efter gældende regler, ville være vanskeligt eller ikke muligt at etablere

vindmøller eller solcelleanlæg. Denne mulighed opstår ved at ændre afvejningen af nationale interesser

i forbindelse med udpegning af områder til energiparker og dermed tillægge etableringen af VE-anlæg

en større og væsentligere vægt i forhold til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser.

I medfør af den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, må nationale interesser ikke tale afgørende imod

udpegningen af området.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering

af forholdet til nationale interesser

forud

for en eventuel udpegning af et areal som energipark.

Viborg Stiftsøvrighed • Bispegården • Domkirkestræde 1 • 8800 Viborg

Telefon 86 62 09 11 • E-mail

[email protected]

• www.viborgstift.dk

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Stiftsøvrigheden har noteret sig, at de nationale interesser i den sammenhæng skal forstås i

overensstemmelse med planlovens § 29 og dermed i udgangspunktet som beskrevet i

Oversigt over

nationale interesser i kommuneplanlægningen,

jf. planlovens § 2 a. I medfør af oversigten fremgår

kirkerne og kirkernes omgivelser som del af de nationale interesser.

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, at ministeren for byer og landdistrikter skal inddrage relevante

ministre ved en vurdering af nationale interesser, der kan være af betydning for en udpegning, jf. stk. 1.

Stiftsøvrigheden anbefaler, at denne inddragelse ligeledes omfatter landets stiftsøvrigheder i de

situationer, hvor et område for en potentiel energipark, vil kunne påvirke kirkerne og deres omgivelser.

Stiftsøvrigheden har således en selvstændig indsigelsesret i henhold til planlovens § 29, stk. 3, som

ikke bør gøres illusorisk med dette lovforslag.

Ovenstående underbygges af det faktum, at der i afsnit 3 på siden 22 i bemærkningerne til lovforslaget

er anført, at ”udpegningen af et areal som energipark vil betyde, at en minister som udgangspunkt ikke

vil gøre indsigelser efter planlovens § 29 over for planforslag, der udmønter energiparken, da der

allerede i forbindelsen med udpegningen er foretaget en vurdering og afvejning af nationale interesser,

herunder i forhold til en påvirkning af omgivelserne”.

Dette er med til at understrege, hvor vigtigt det er, at der sker en inddragelse af stiftsøvrighederne,

inden der træffes endelig beslutning om, at et område udlægges som energipark.

Det bemærkes i den forbindelse, at vi i Viborg Stiftsøvrighed bruger vores indsigelsesret aktivt – og

positivt – til at indgå i dialog med kommuner, rådgivere m.fl. i konkrete plansager, så vi sikrer, at VE-

anlæggene placeres bedst muligt i forhold til kirkerne.

Det skal i den forbindelse understreges, at typen af VE-anlæg i alle tilfælde vil have en betydning i

forhold til hvilken påvirkning, der vil være af kirkerne og deres omgivelser.

Stiftsøvrigheden har noteret sig, at kirkerne ikke direkte er nævnt under rækken af eksempler på

nationale kulturarvssinteresser af en helt særlig kvalitet, der vil kunne være til hinder for en udpegning

af energiparker efter de foreslåede regler. Man henholder sig til, at de er samlet under monumenter af

helt særlig karakter i landskabet.

Det fremgår af afsnit 10 om miljø- og naturmæssige konsekvenser i lovforslagets bemærkninger, at

realiseringen af energiparker, efter de foreslåede regler, forventes at have negative konsekvenser for

navnlig landskaber, natur og kulturmiljøer i det åbne land.

Stiftsøvrigheden er enig i denne formodning og håber med ovenstående bemærkninger vedr. en tidlig

inddragelse af stiftsøvrigheden at kunne bidrage til mindst mulig påvirkning af kirkerne og kirkernes

omgivelser - og dermed den danske kulturarv, idet vi igen skal understrege, at vi er enige i vigtigheden

af den grønne omstilling.

Med venlig hilsen

på stiftsøvrighedens vegne

Ann-Sofie Bach Kvist

Jurist

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

Ørslev underskov 04.03.2024

Ringsted. Ørslev underskov – Gystinge. lokal.

Ørslevvestervej 39. 4100 Ringsted.

Tlf. 25545902.

Høring - udkast til forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.

Sags. Nr 2023-4725.

Ørslev underskov – Gyrstinge er ikke imod grøn omstilling hvis det bliver udført korrekt som det

desværre ikke er lagt op til på nuværende tidspunkt i forhold til grøn og vedvarende energi. Vi mener

dog at det er urimeligt, at vindmøller, solceller der medfører kæmpe områder af transformerstationer

der placeres i voldsomt store energiparker som går ud over ejendomspriser i nabolaget, giver

urimelig øget og ofte sundhedsskadelig støjbelastning og går ud over §3 naturtyper,

sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og værdifulde geologiske områder, klase

1 landbrugsjord, dyr og menneske liv. samt forringer vores udsigt. Regeringen forventer, at

strømforbruget i Danmark stiger de kommende år og derfor vil de firedoble den samlede elproduktion

fra sol og landvind frem mod 2030, for "det er den hurtigste og billigste vej til et mere grønt og sikkert

Danmark". Stor stigning i strømforbruget er sikkert rigtigt, men hvorfor skal det (kun) gå ud over os

der bor på landet? Og hvorfor skal et land mod nord med begrænset sol i vinterhalvåret producere

solenergi til eksport til lande med mere sol og dermed større potentiale?

Placering i mindre lokalområder.

I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser er teksten ”under nødvendig hensyntagen til

øvrige samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen” forklaret. Her savens krav om afstand fra

solcelleanlæg og PtX-anlæg til nærmeste beboelse, noget som findes for vindmøller. Vi er særligt

bekymrede for PtX-anlæg, da PtX-anlæg kan betyde store lugtgener for naboer, samt en væsentlig

større trafik på ofte i forvejen meget smalle veje og hvor der bl.a. færdes skolebørn. Her tænkes

f.eks. på anlæg som anvender gylle i produktionen, og/eller som producerer f.eks. ammoniak. PtX-

anlæg bør kun placeres tæt på større veje med cykelstier og god regulering af trafikken (herunder

krydsningsmuligheder), men samtidig langt fra naboer. Gener fra anlægstrafik kan også nævnes.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter

3. Placering af vindmøller, solcelle parker og transformerstationer.

Solcellerne burde placeres på tagene af erhvervsejendomme, større ejendomme, offentlige

bygninger med store arealer, som støjværn på motorvej, så man ikke belaster naturen og landbruget.

Vindmøller der står på land, har betydeligt mindre virkningsgrad (og effekt), end vindmøller der står

ude i havet, da huse, bakker og træer, minimerer vinden betydeligt. Reelt kan der ikke produceres

lige så meget energi med vindmøller på land, som vindmøller der står ude i havet,

transformerstationer i erhvervs områder, ved motorveje hvor arealer er ødelagte.

4. Støj fra vindmøller og transformerstationer.

Støj fra transformerstationer er langt over det tilladte for mennesker i Danmark.

Der er ikke udfærdiget et 100 % korrekt materiale i forhold til for høj db på transformerstationer hvor

de gigantiske solcelleparker skal tilkobles.

5. Dyr og menneskeliv.

Det vil gå hårdt udover både troede og ikke troede dyr arter i lokalområderne.

Der er videnskabelig bevist at det er sundhedsskadeligt at bo og færdes i områder med store

strømfelter på transformerstationer og derved koster menneskeliv.

6. Kommuneplan.

Skræmmende hvis energiforsynings selskaber får lov af den danske stat får lov til at gå mod

lokalplan, kommunale lokalråd med placeringer. Skræmmende at der ikke bliver kigget på alternative

placeringer til transformerstationer, da det tidligt i processen er fremlagt.

Skræmmende at den danske stat og energiforsyninger ikke kigger udover de danske landegrænser

og ser resultater.

Skræmmende at der ikke er lavet handlingsplaner for nedbrydning af kæmpe solcelleparker om 10-

15 år.

Skræmmende at der er store forsyningsselskaber der går rundt og banker på døre for at tilbyde

borgere op til flere 100.000,00 kroner for ikke at være modstandere af større anlæg.

Desværre lader det til at den danske stat og energiselskaber skal fremvise positive co2 regnskaber

uden at tænke på de daske statsborgere det i sidste ende betaler prisen økonomisk og med

menneskeliv.

Mvh

Niels Andersen.

L 166 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for byer og landdistrikter