Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om statsligt udpegede energiparker.

Af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin).

(Fremsættelse 24.04.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling og 70-procentsmålsætningen inden 2030, skal vi jo have fart på udrulningen af grøn elproduktion i det her land. Det gør vi så eksempelvis ved hjælp af solceller og vindmøller på land, og det er jo egentlig også den billigste måde at gøre det på, og det er også en god og hurtig måde at få mere grøn strøm på. Det er også derfor, at jeg og Socialdemokratiet selvfølgelig er rigtig glade for det her lovforslag, som gør det nemmere at opføre energiparker på land.

Hovedformålet med lovforslaget er jo at fjerne barrierer for udbygning af vedvarende energi på land, samtidig med at vi kompenserer de berørte borgere og bidrager til lokal udvikling i landdistrikterne. Det bunder også i en aftale fra december 2023, som jo egentlig har til målsætning, at vi selvfølgelig skal firedoble vores energiproduktion på land. Det her er en god aftale, og når flere danskere i fremtiden kommer til at se vindmøller eller solceller fra deres hus, skal de samtidig kunne mærke, at de får gavn af det. Her er der indbygget en øget kompensation og lokal udvikling, som er to vigtige ingredienser til at sikre en lokal opbakning til vindmøller og solceller på land. Jeg ved godt, det ikke er en del af det her lovforslag – det var en del af et tidligere lovforslag, L 143 – men ikke desto mindre hænger det selvfølgelig sammen.

Lovforslaget betyder jo sådan set samtidig også, at vi kan have en mere aktiv rolle i planlægningen af større energiparker på land, hvis vel at mærke de lokale kommuner ønsker det. Vi ved også, at borgere og lokalsamfund i landdistrikterne kommer til – og allerede gør det nu – at tage en stor del af slæbet i den her grønne omstilling, og det bliver de også kompenseret for, og det skal de selvfølgelig også.

Med lovforslaget baner vi vejen for, at landdistrikterne kan høste frugterne af den grønne omstilling. Det giver nemlig mulighed for at placere power-to-x-anlæg og andet erhverv i energiparkerne, og det vil bidrage til flere grønne arbejdspladser og lokal udvikling.

I Socialdemokratiet mener vi, at lovforslaget rammer mange af de rette balancer, både med hensyn til naboer, lokalsamfund, lokal erhvervsudvikling og natur, og derfor støtter Socialdemokratiet naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak. Vi har jo haft en lang proces, hvor målet ligesom har været at firedoble udbygningen af den vedvarende energi på land. Der har været screeninger ude i kommunerne for at finde egnede arealer til solceller og vindmøller. Nogle steder vil man gerne have begge energiformer på det samme areal. Vi er kommet frem til, at der skal gives erstatninger til de nærmeste naboer til solcelleanlæg og til vindmøller. Vi har fået udvidet den grønne ordning, så kommunerne har noget, de kan hjælpe de lokale beboere med. Og så har der jo været mulighed for, at der kunne etableres sådan nogle power-to-x-anlæg i forbindelse de her vedvarende energi-anlæg.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg undrer mig over, at vi nu hører, at ministeren mener, at biogasanlæg også kan være en del af det, som loven indbefatter. Hvis jeg går tilbage og ser på, hvad der er aftalt, kan jeg se, at det ikke er det, der er aftalt. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke ordføreren mener, at man skal overholde de aftaler, der indgås.

Ordføreren.

Ja, det er jo klart, altså selvfølgelig skal vi altid overholde de aftaler, der nu engang indgås. Det er selvfølgelig vigtigt. Det er jo også vigtigt forhold til den grønne omstilling, så det kan der jo ikke være nogen tvivl om.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

På baggrund af det lovforslag, vi har at gøre med her, har jeg lyst til, at der, når jeg skal lave aftaler igen, så kommer til at stå: Aftalepartierne har pligt til at stemme for den lovgivning, der udmønter aftalen. Og så skulle der også stå: Ministeren har pligt til at udmønte den aftale, der er indgået. For det er ikke en biogasaftale, vi har lavet her. Det er så langt ude, at man forsøger at luske det ind, og det skete også med et lovforslag for nylig. Kan ordføreren ikke se, at det er rimeligt, at vi ligesom forsøger at udmønte de aftaler, vi har lavet og indgået?

Ordføreren.

Vi har jo lavet en aftale for 4 måneder siden, og der er ingen tvivl om, at vi her i Folketinget har en meget klar og grundlovssikret proces, i forhold til at vi skal udvalgsbehandle den tre gange. Det kommer vi også til at gøre med det her lovforslag, og der er Enhedslisten selvfølgelig velkomne til at pointerer nogle uoverensstemmelser, i forhold til hvad de mener, der ligger i aftalen. Det synes jeg er helt fair. Det er jo fair nok. Altså, vi er jo en del partier. Det er jo en meget, meget bred aftale i det tilfælde her, og der er mange partier med i den, så det er jo klart, at det godt kan være svært at være helt enig hele vejen igennem, og det er klart, at jeg selvfølgelig også regner med, at Enhedslisten tager det med, når vi behandler det i udvalget.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet og tak for talen. Ordføreren nævnte i sin ordførertale, at man vurderede, at man havde nået de rette balancer i det her forslag. Det vil jeg godt stille et spørgsmål til, for i dag er det jo kommunerne, der er planmyndighed, og man oplever mange steder, at der er en stor lokal modstand, og det kan være svært og tage længere tid at få opført et solcealleanlæg, fordi man skal kigge på alt fra skovlinje eller kystbeskyttelseslinje og alle mulige andre gode hensyn, man skal tage for at være sikker på, at det nu bliver placeret rigtigt, og at der er god proces om det.

Så er sandheden med det her ikke, at man bare kortslutter den gode lokale proces, der kan være, hvor folk kan komme af med deres modstand i høringsfase og alt muligt andet? For nu er det pludselig ministeren, der sidder med ansvaret, og som bare kan udpege de her energiområder uden at tage hensyn til alle de her mange gode lokale ting. Så er det her reelt ikke, at man bare kan afspore den lokale debat og sige, at nu er det så ministerens skyld, en minister, som man ikke kan stemme på og vælge nogle andre, som man jo kan med et lokalt byråd? Hvis man er sur over den lokale solcellepark, kan man vælge nogle andre til byrådet. Så er det her ikke det stik modsatte af at nå de gode balancer? Det her er vel at kortslutte processen.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Næh, det er det jo sådan set ikke. Det er jo sådan, at lige præcis her skal kommunen også være med inde over. Der er jo ikke noget underligt i, at man selvfølgelig også får talt med kommunen i det tilfælde her. Der er det jo selvfølgelig vigtigt, at borgerne også kan gå til deres kommunalpolitikere, og det kan de jo også i det tilfælde her.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jamen hvad skal man gå til sine lokale politikere med, når det er ministeren, der udpeger området, hvilket i øvrigt har samme vægt som en kommunalplan, men hvor byrådene så ikke er dem, som sidder og skal sagsbehandle? Det kan ministeren så også hive til sig og sige, at han efterfølgende har al sagsbehandlingen. Så hvad er det lige for en god lokal proces, man skal have, når man ikke kan gå til sine lokale byrådsmedlemmer? Det er ligesom det, der er pointen i mit spørgsmål, altså at man ikke når den her balance, som faktisk er der i dag.

Ordføreren.

Nu ved jeg godt, at Danmarksdemokraterne ikke var med i den aftale her, og man har selvfølgelig så ikke kunnet få en sikring i det i den aftale, der blev lavet i december 2023. Ikke desto mindre mener jeg sådan set, at vi fuldt ud kan stå på mål for, at vi i det her tilfælde også kan få en lokal indflydelse på det i forhold til placeringen af de her energiparker i ens område.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ude i mange landdistrikter er der en stor bekymring for, at man pludselig bliver nabo til sådan en solcelleørken eller en vindmøllepark. Hvad er ordførerens kommentar til det? For over de kommende år skal man jo gøre ganske meget for at få mere af den her vedvarende energi, hvilket vil være til stor gene for mange mennesker ude på landet. Er man fra Socialdemokratiets side slet ikke bekymret for, at der ude i vores landdistrikter er en meget stor usikkerhed, og at man er meget ulykkelig over, at man pludselig kan blive naboer til et projekt, der mildest talt fuldstændig skæmmer vores smukke landskab?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at vi tager det her meget alvorligt i forhold til borgerne derude. Allerede nu er der jo meget, meget store debatter om både solceller, men også vindmøller, så der er ingen tvivl om, at vi i Socialdemokratiet sætter det meget, meget højt oppe på dagsordenen.

Vi siger tak. Der er ikke flere spørgsmål til hr. Kasper Roug, og den næste i ordførerrækken er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler i dag, udmønter centrale dele af den politiske aftale fra december om energiparker på land. Her blev vi enige om nogle rammer for energiparker, som skal være med til, at vi når vores ambitioner om at firdoble produktionen af vedvarende energi på land frem mod 2030. Vi har brug for flere vindmøller og flere solceller, også på land, og det kommer ikke af sig selv med de nuværende rammer.

Tværtimod virker det næsten til, at udbygningen af vindmøller på land var ved at gå helt i stå. Lige nu er VE på land ellers den hurtigste og billigste vej til, at vi får mere grøn strøm i stikkontakterne, så i Venstre er vi glade for, at der tages flere skridt mod, at vi bliver selvforsynende med grøn strøm. Behovet kommer kun til at vokse, når vi heldigvis får elektrificeret store dele af vores samfund, og med det her lovforslag rykker vi bl.a. ved balancen i hensynene.

Vi slår fast, at energiparker er en væsentlig interesse i vores samfund, så man efter en konkret vurdering kan rykke en lille smule ved andres interesser i forhold til hvordan arealerne bliver brugt, ligesom lovforslaget giver kommunerne friere rammer til planlægning af energiparker og giver dem mulighed for at involvere staten i behandling af de konkrete projekter, så staten kan overtage myndighedsopgaven, hvis kommunen selv ønsker det.

Vores hensigt er at samle energiproduktionen på land i energiparker og skabe mulighed for lokale erhvervsudvikling og give en større bonus til naboer og lokalområder og også få udbygningen af vedvarende energi op i tempo. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der et par enkelte, der har indtegnet sig. Den første, der får ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for at sige, at hensigten med det her er at firdoble produktionen af vedvarende energi på land, for det er det, der har været intention hele vejen igennem. Det er lidt spøjst, når man så læser notater, hvor ministre ligesom skal forklare sig, og hvor de lægger meget på, at der skal bidrages med rammevilkår, der kan muliggøre en firdobling af den samlede elproduktion for solenergi og landvind frem mod 2020.

Jeg synes jo, at hvis man skal måle på, om man lykkedes med den lovgivning, man laver, og de rammevilkår, man stiller op, så er der vel kun en måde at måle det på, og det er at måle på de konkrete anlæg, der kommer op. Så jeg er rigtig glad for, at ordføreren har den samme praktiske tilgang, som vi har i Enhedslisten, og ikke bare at man skal muliggøre en eller anden lovgivning, hvor der måske er rammerne for det, så det er jeg glad for.

Så kunne jeg også godt tænke mig at høre, om det ikke er landvind og sol på land, der har været i fokus i de aftaler, vi har indgået på det her område?

Ordføreren.

Tak for både kommentaren og for spørgsmålet. Jeg er lidt i tvivl om, hvad ordføreren egentlig spurgte mig om. Først og fremmest er det jo en markedsbaseret udvikling, vi ønsker os, og det er også derfor, at vi jo ikke kan garantere, hvor mange energiparker der kommer. Det er noget, som ligesom skal vokse nedefra, men derfor er vi jo i aftalekredsen også blevet enige om at evaluere aftalen for at se, hvordan det går, når de første energiparker er udpeget. Det kan være, ordføreren vil gentage det, som var spørgsmålet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det var jo, at fokus har været den vedvarende energi i form af solceller og vindmøller. Nu kan man så læse i høringsnotatet, at ministeren betragter det sådan, at biogasanlæg også kan være en del af de her energiparker. Det er jo slet ikke det, der har været i fokus. Kan ordføreren ikke bekræfte, at det, der har været drivende i det her, sådan set er at fremme, at det er solceller og landvindmøller, som vi skal have op at stå i en hurtigere proces, og give erstatninger til dem, der bliver naboer til den type vedvarende energianlæg, og dermed ikke biogasanlæg?

Ordføreren.

Jeg mener også stadig, at det er sol og vind på land, som er fokusset i den aftale, vi har, og også i det lovforslag, som jeg har forholdt mig til. Men der er jo mulighed for, at en energipark kan være andre aktiviteter, så man også kan lave de her lokale grønne klynger, som vi har set det nogle steder.

Tak. Så giver jeg ordet til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Venstre har jo normalt været et parti, der går meget op i det kommunale selvstyre med den ambition, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt, men med det her flytter man jo nogle kompetencer væk fra kommunerne, som normalt er planmyndighed, så det nu er ministeren, der kan udpege nogen energiparker. Samtidig kan ministeren selvfølgelig, som ordføreren jo sagde, få at vide af kommunen, at man vil overtage opgaverne med at lave miljøgodkendelser og andet, men ministeren kan faktisk bare også tage det, hvis man synes, at kommunen gør det for dårligt eller for langsomt.

Så jeg vil egentlig bare høre: Hvordan kan det være, at Venstre er gået med til det? Altså, hvis man normalt hylder det lokale selvstyre, at beslutningerne skal tages tæt på borgerne, hvordan kan det så være en god idé, at det nu er ministeren i stedet for, der skal tage beslutningerne, altså en myndighed, der ligger markant længere væk fra det lokale demokrati?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg mener sådan set, at ordføreren har misforstået vores aftale og også det lovforslag, vi behandler i dag. Som jeg forstår det, er det ret tydeligt, at det er kommunerne, som skal godkende projekterne. Det er dér, magten ligger.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Altså, jeg tror ikke, at vi læser det helt på samme måde, for der står jo bl.a. det om sagsbehandlingen, at kommunen rigtigt nok kan uddelegere opgaven til ministeren, men der er faktisk også den mulighed for ministeren bare at sige, at man tager opgaven – uden at kommunalbestyrelsen godkender det. Det synes jeg faktisk er et ret vildt indgreb i det kommunale selvstyre, altså at man bare kan sige til kommunerne: I er for langsomme, I duer ikke til det, eller hvad det nu kan være. Og så kan ministeren bare tage opgaven uden at spørge nogen. Det er da et overgreb på det kommunale selvstyre.

Ordføreren.

Jeg må gentage: Jeg mener, at ordføreren misforstår den aftale og også det lovforslag, som vi behandler. Altså, det er kommunerne, som skal godkende projekterne og også bede om den myndighedsbehandling.

Tak. Den næste, der får ordet, er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Historisk har Venstre jo været et parti, som virkelig har interesseret for, hvad der foregår ude i landdistrikterne, og i de landdistrikter, jeg kommer, hvor man diskuterer vedvarende energi utrolig meget og jo er meget bekymret for det, tror jeg mange ville ønske, at der var en eller anden mulighed for, at et lokalområde kunne bremse sådan et projekt, hvis man syntes, at det var for stort, eller hvis man syntes, at lokalpolitikerne ikke lyttede, eller hvis man var bekymret for de tanker, som der tydeligvis er hos store dele af Folketinget. Så kunne det ikke være en idé, at man sagde, at når det handler om de her store projekter, som det her jo er, så skulle der forud for, at man kunne gå i gang med dem, være en eller anden lokal folkeafstemning, hvor befolkningen i et område skulle tage stilling til, om de virkelig vil acceptere at have en kæmpe solcelleørken i deres område, om de virkelig vil acceptere lige pludselig at plastre deres smukke område til med kedelige vindmøller. Altså, det er jo i øvrigt rent religion, for det her kommer til at bidrage med så lidt på globalt plan.

Så havde det ikke være en god idé i højere grad at inddrage lokalsamfundene i de her vigtige beslutninger?

Ordføreren.

Det, der bliver lagt op til nu, er jo netop, at lokalsamfundene både bliver involveret og også får en konkret bonus ved at lægge arealer til og tage ansvar for vores alle sammens grønne omstilling. Og der må jeg sige, at vi i Venstre så tydeligt også har et andet blik på, hvor vigtigt det er, at vi også i Danmark bliver selvforsynende med grøn strøm, altså at vi kan dække vores eget forbrug, og det er tydeligvis vigtigere for os, end det er for ordføreren.

Det er igen hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg hører altså, at Venstre afviser sådan et forslag om, at man f.eks. kunne lave afstemninger i lokalområderne. Så vil jeg spørge Venstres ordfører: Det her forslag bliver jo så vedtaget, fordi vi jo har en flertalsregering, og regeringen skal nok få hjælp fra nogle partier, men når det så bliver ført ud i livet, hvor meget vil det så sænke temperaturerne med i 2050 f.eks.? Hvor meget gennemslag vil det her have på globalt plan?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg understrege, at de her projekter jo bliver til noget, hvis de bliver godkendt af kommunalbestyrelsen, som er lokalt valgt og repræsenterer lokalbefolkningen. Og så vil jeg sige, at det jo er vigtigt for os, at vi bliver selvforsynende med energi. Altså, det er vigtigt, foruden at det bidrager til, at vi når vores klimamål. Og principperne i international klimapolitik er jo, at vi alle sammen skal bidrage, som vi kan.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Baggrunden for det her lovforslag er jo, at regeringen og aftaleparterne har et mål om en firdobling af vedvarende energi frem mod 2030 – en målsætning, som det viser sig at være ret svært at komme igennem med, bl.a. fordi der i hvert fald mange steder er en stor lokal modstand mod de her astronomiske solcelleparker eller vindmølleparker. Modstanden er der jo af flere årsager. Det kan både være landskabsmæssige interesser, naturmæssige interesser, kulturhistoriske og bevaringsværdige interesser, det går imod. Og det gør jo, at byrådene har det rigtig svært med at få de her parker udlagt til vedvarende energi.

Hvad gør man så, når man er kommet i bekneb? Så trækker eller fjerner man jo den lokale planlægning tæt på borgerne ved at gøre det til en beføjelse til en minister i stedet for. Det er jo det, der sker med det her forslag, altså at det nu er ministeren i stedet for byrådene, der skal udpege de store energiparker, og derved også er en minister, som kommer til at skulle tage de store tæsk for det.

Forslaget kommer jo til at betyde, at når ministeren udpeger en energipark, så får det samme virkning som med en kommunalplan. Men modsat en kommunalplan, som jo er udarbejdet af lokalpolitikerne, hvor der typisk er debatmøder rundtom i kommunen – der kan være høringsfrister på det, og man kan i lokalområdet komme og høre, hvad der sker – så er det jo ikke tilfældet i de her sager, for nu er de bare udpeget af en minister, som er her på Christiansborg.

Der er i øvrigt også masser af undtagelser, som man jo normalt skal tage hensyn til. Kystnærhedszonen gælder ikke, når det er ministeren, der gør det. Man kan også dispensere fra visse regler i naturbeskyttelsesloven, i skovloven og i museumsloven. Så hvis bare det er en energipark, skal man ikke længere tage alle de her gode lokale hensyn, som man skal i dag. Og det synes jeg da er rigtig ærgerligt, for skal det lykkes med en grøn omstilling, så er man nødt til at have lokalbefolkningen med, og det tror jeg ikke at man får, ved at det er en minister frem for et byråd, der skal udpege det og i øvrigt ikke tage alle de her særhensyn, som man skal tage højde for lokalt. Det tror jeg kun man kommer til at opleve mere modstand af, og jeg tror ikke, at man får en større opbakning. Det synes jeg da faktisk er rigtig ærgerligt.

Med det her er der utrolig mange områder af lovgivningen, som bare kan blive trumfet igennem, fordi ministeren nu får beføjelser til at dispensere fra dem. Og det synes jeg da faktisk, som jeg har sagt flere gange, er utrolig ærgerligt. For hvorfor skal alle hensyn bare vige, fordi det er en minister? Kunne man ikke vende den om og sige, at et byråd udpeger et område til at være til solceller eller vindmøller, og så kan det godt være, at man møder noget i museumsloven eller noget andet, som man kan synes er et problem, men hvorfor er det så ikke et byråd, der søger dispensation ved ministeren eller Folketinget? Det ville da give mening, i stedet for at det bare en minister, der kan trumfe ting igennem.

Som jeg også nævnte i et spørgsmål tidligere til den socialdemokratiske ordfører, synes jeg faktisk også, det er et problem for det kommunale selvstyre. En ting er, at man som kommune kan sige, at nu må ministeren overtage sagsbehandlingen, men som jeg har læst forslaget, kan ministeren faktisk også sige: Jeg tager faktisk bare sagsbehandlingen væk fra kommunerne. Hvis det f.eks. går for langsomt eller man er uenig i sagsbehandlingen, kan regeringen simpelt hen overtage det fuldstændig. Og så er man i hvert fald endnu længere væk fra en god proces tæt på borgerne, hvis man bruger den mulighed.

Så i Danmarksdemokraterne synes vi grundlæggende, at det her forslag er utrolig vidtgående. Jeg tror ikke, det er en god ting for at komme igennem med den grønne omstilling. Jeg medgiver, at det da sikkert gør det nemmere at nå en firdobling af vedvarende energi, men jeg tror egentlig og håber på, at mange i Danmark vil synes, at det er afgørende for at komme igennem med en øget opsætning af solceller, vindmøller eller andre kommende teknologier, at der er en god lokal opbakning, og det får man altså ikke ved at kunne tromle hen over alle de her gode hensyn, som vi faktisk har sat ind i loven generelt, og som kommunerne i dag skal rette sig efter, men hvilket ministeren fremadrettet ikke skal.

Så jeg skal sige fra Danmarksdemokraternes side, at vi ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par enkelte, der er tegnet sig ind for korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jamen det er rigtig vigtigt, at vi funderer nogle lokale vedvarende energi-projekter på en lokal opbakning. Jeg mener sådan set ikke, at ordføreren har ret, for hvis man læser § 3 i lovforslaget, lægges der altså op til, at ministeren for byer og landdistrikter med kommunalbestyrelsens tilslutning kan fastsætte regler om et areals anvendelse som energipark.

Så er det her jo tiltænkt til, at kommuner kan fortsætte med at lave deres sagsbehandling, hvis de vil det. Altså, hvis det er en kommune som Ringkøbing Skjern, som har lang tids erfaring med at håndtere store vedvarende energiprojekter, så kan de jo fortsætte med det, de plejer at gøre. Men der kan jo være kommuner, som ikke er vant til at håndtere en ansøgning om 100 ha solceller, og som så kan vælge, at det er staten, der går ind og laver planlægningsarbejdet. Men det betyder altså ikke, at kommunen bliver koblet af; det betyder ikke, at lokalsamfundet bliver koblet af.

Så jeg mener slet ikke, at ordføreren har ret i det, ordføreren står og siger. Men lad os da få afklaret det via en udvalgsbehandling.

Ordføreren.

Det er altid klogt at få ting afklaret via udvalgsbehandlingen, men det, der står tilbage med det her i Ringkøbing-Skjern, som jeg i øvrigt selv kommer fra, og hvor man lige nu er ved at behandle ansøgninger om 6.000 ha solceller. Altså, det svarer jo til hele Rødovre Kommune – jeg tror faktisk, det er halvanden gang Rødovre Kommune – eller hele Herning by og Ringkøbing by tilsammen lagt ud til solceller. Jeg tror, det var noget, hvor man kunne forestille sig, at nogle byrådspolitikere ville synes, at det var en rigtig træls sag at skulle sidde og håndtere. Det kunne måske godt være opportunt for dem at sige, at det skulle være ministerens bord i stedet for, for så var de da af med aben. Og det samme gælder med sagsbehandlingen af det. Man kan jo vælge at sige, at det er ministeren, der skal overtage sagsbehandlingen, men ministeren kan også bare sige: Jeg tager den fra jer, hvis I er for lang tid om det.

Jeg tror bare ikke, at det giver en god lokal opbakning, at man samtidig ud over det kan vælge at sige, at man laver dispensationer fra naturbeskyttelsesloven, skovloven, museumsloven eller kystbeskyttelseslinjen. Jeg tror altså ikke, at man får opbakning derude for at kunne se bort fra alle de andre gode hensyn, som gør, at man måske ikke synes, at det her er så fantastisk lokalt. Det tror jeg da er ærgerligt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen hvis Ringkøbing-Skjern Kommune vil lave en god planlægning, kan de jo fortsætte med at gøre det, uden at staten griber ind. Jeg synes, at der er et problem i, at vi har haft den her screening, og så er der nogle arealer, der er gået videre, som kommunalbestyrelser faktisk har underkendt, og hvor det er nogle projektmagere, der har nogle idéer om, de vil have solceller der. Så på det punkt har ordføreren en anelse ret, altså med hensyn til hvem det er, der skal drive det her. Der ser jeg meget gerne, at byrådene, kommunalbestyrelserne, har en væsentlig indflydelse på det her, frem for at det bliver løbet over af nogle projektmagere. Men vi har kommuner jo rundtom i landet, der godt kan håndtere det her. Er ordføreren ikke enig i det.

Ordføreren.

Jo, det er jeg, og der er også stor forskel på kommunerne. Nogle kommuner som Ringkøbing-Skjern, Skive, Lemvig og andre steder har de været supergode til at få sat vedvarende energi op, mens andre ikke har gjort noget som helst. Jeg synes heller ikke, det er fair, at der er sådan en skæv fordeling, men det er lidt en anden historie i forhold til det, der er lovforslaget her.

Men jeg tror også bare, man skal passe på med det. Det kan nemt blive en opportun løsning at sige, at for at få det væk fra den lokale folkestemning, hvor byrådene kan få problemer, så kan man skubbe det over på ministeren i stedet for, og så er det bare ikke den der gode lokale debat, man får. Det gælder f.eks. med en lokalplan eller en kommuneplan, at der er god debat i dag, og det får man jo så ikke med det her lovforslag.

Tak. Den næste, der får ordet, er fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti.

Jeg har opdaget, at i den debat, der har været mellem Enhedslistens ordfører og Danmarksdemokraternes ordfører, er jeg lidt uenig. Jeg synes ikke, at der er behov for, at vi i udvalgsbehandlingen får afklaret, om det stadig væk i sidste ende er en kommunalbestyrelse, der beslutter, om man skal have en energipark, for det står klart og tydeligt i lovforslaget. Så jeg vil bare høre, om ordføreren er uenig i det, der også står i fremsættelsestalen fra ministeren:

»Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til ministeren for byer og landdistrikter til ved bekendtgørelse at udpege energiparker. Udpegning af et areal som energipark forudsætter kommunalbestyrelsens tilslutning.«

Er der noget her, ordføreren er uenig i i forhold til den kritik, der er fremført, om, at det ikke er kommunalbestyrelserne, der træffer beslutningen? For det står jo klart og tydeligt her, at det er det.

Ordføreren.

Det har jeg også læst, men det, der ikke står, er, hvornår de skal godkende det. Svarer det til niveauet for en kommunalplan, eller er det i sidste ende af sagsbehandlingen? Det synes jeg ikke at jeg kan se der står. Det er jo ret afgørende, om man starter med at sige: Kan I leve med, at der kommer en vindmøllepark her? Så kan det godt være, at de siger ja, men så kommer alle de kommunale indsigelser og alle mulige andre ting, hvor man finder ud af, at det går ud over alle de andre lovgivninger, museumsloven, eller hvad det kan være. Kan kommunen så der siger nej tak, altså senere hen? Det har jeg endnu ikke indtryk af, for der kan ministeren jo så vælge at dispensere fra alle de lovgivninger, der er.

Så det kommer jo an på, hvornår det er, at man spørger i en kommunalbestyrelse. Jeg har indtryk af, at det bliver i starten og ikke i løbet af sagsbehandlingen.

Fru Signe Munk.

Nu tror jeg, at ordføreren overkomplicerer det, for det er en kommunalbestyrelse, som beslutter, hvordan kommunalplanen laves, og hvor der bliver udlagt og godkendt til opsætning af VE-anlæg. Det gælder også for de VE-anlæg, der må være udpeget som energiparker.

Det, som det her lovforslag, og det, som ministerens bemyndigelse i forhold til en energipark, giver rammer for, er, at man har nogle andre planlægningsmæssige rammer for den pågældende VE-park i kommunalbestyrelsen. Så det er byrådene, der tager den endelige beslutning.

Ordføreren.

Så tror jeg, at vi har læst det forskelligt. Jeg synes, det fremgår ret klart, er det ikke er ud fra kommunalplaner, som byrådene laver. Det er ministeren, der nu kan udlægge et område til energipark, som kommer til at tilsvare det, der laves i en kommunalplan. Det er sådan, der står i lovforslaget. I øvrigt er der også flere, der i høringssvarene har kommenteret, at det kommer til at være ligestillet. Om man laver en kommunalplan, eller om det er ministeren, der laver det, så svarer de til hinanden. Men det er altså ikke kommunerne, der laver det; det er jo netop ministeren. Og det er jo det, vi behandler, altså at ministeren skal lave energiparker og ikke kommunen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak, og den næste ordfører i rækken er fru Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her hviler på aftalen om mere vedvarende energi på land, og jeg synes sådan set, det er en aftale, der på mange måder finder de helt rigtige balancer mellem hensynet til at få mere tempo i vores arbejde med at sætte solceller og vindmøller op og samtidig beskytte f.eks. sårbar natur og sikre, at der er en lokalbestyrelse, som hele tiden er med i processen.

Jeg vil fremhæve følgende gode elementer i lovforslaget. Først og fremmest er der nu kommet en mulighed for, at hvis man slås med den lokale myndighedsbehandling på miljøområdet, kan man ringe ind til Miljøministeriet og få hjælp. Det, vi kan se, i forhold til hvornår et projekt med solceller og vindmøller tit strander, er, at det faktisk er, fordi der er sket fejl i miljøvurderingerne.

Der er ingen, der er tjent med, at der sker fejl. Der er heller ikke nogen, der er tjent med, at de fejl så senere skal påklages, og at der går længere tid, inden et ellers godt projekt bliver til virkelighed. Vi skaber nu én vej ind til at få hjælp til den kommunale sagsbehandling her, og vi skaber også en mulighed for, at man, hvis man synes, at det er et for stort arbejde at sidde med i den pågældende kommune, så kan få støtte og hjælp til, at det bliver overtaget af de statslige myndigheder.

Som det her i debatten er slået fast, har det også været vigtigt for SF, at det er kommunalbestyrelsen, der har den sidste indflydelse, og at det er dem, der beslutter, om en foreslået energipark bliver til virkelighed. Jeg synes, det er fuldstændig centralt at stå vagt om, at der netop skal være borgerinddragelse. Der skal være et lokaldemokrati, som stadig fungerer, samtidig med at vi fra Folketingets side nu skubber på for at gøre processerne for vindmøller og solceller hurtigere og jo forhåbentlig på den måde får det hurtigere, men også får flere solceller og vindmøller op.

Så er det jo også sådan, at der er lavet nogle ændrede afvejninger i forhold til beskyttelsesregler i Danmark, og jeg synes sådan set, det har været en ret interessant rejse at finde ud af, hvor mange forskellige beskyttelseshensyn vi har i Danmark, og hvor lidt areal man, hvis man lægger alle de beskyttelseslinjer oven på hinanden, egentlig kan sætte en solcelle og en vindmølle op på i det her land.

Alle de beskyttelsesregler er jo lavet med gode intentioner og med hensyn til at beskytte vores natur, vores skove, vores kulturlandskab, vores elementer under museumsloven osv. Men der er også god ræson i, at vi kan lave nogle andre afvejninger i forhold til energiparkerne på land, ikke hvor vi fejer hensyn til de andre beskyttelsesregler væk, men hvor vi siger: Jamen det vejer her tungere at få opsat solceller og vindmøller.

SF har haft en grøn linje i forhandlingerne, og det gik på det i forhold til beskyttelsen af § 3-naturområderne. Det er nogle af de naturbeskyttelsesområder, vi har i Danmark, og som via dansk lov er udpeget til at blive særligt beskyttet, fordi det er en ekstra fin natur, vi har der, og den skal vi passe på, og derfor har det været vigtigt for SF, at der ikke må gås på kompromis med netop den type natur, når vi skal sætte solceller og vindmøller op. Og jeg er helt fast i troen på, at målene om både at få billigere og hurtigere grøn strøm i form af vindmøller og solceller kan mødes, samtidig med at vi passer på vores natur. SF bakker op om lovforslaget.

Tak for det, og der er en, der har bedt om ordet. Jeg giver ordet til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Fru Signe Munk nævnte, at hun blev overrasket over, at der var så mange forskellige beskyttelseshensyn, og det tror jeg sådan set da kan være rigtigt nok, altså at det kan være svært at finde et hul, kan man sige, i landkortet, hvor der er plads til det. Men det, jeg ikke forstår, er, hvorfor der så er et behov for at sige, at det skal være ministeren, der skal have muligheden for at kunne udpege energiparker.

Hvorfor er det ikke bare, at kommunerne kan have opgaven som i dag og være lokal planmyndighed, men hvis de så støder på et af de her hensyn, hvor man siger, at okay, det her giver først mening lokalt, så giver man kommunen lov til at kunne søge dispensation i stedet for? Så holder vi jo beføjelsen hos det lokale, i kommunen, som i dag er planmyndigheden.

Altså, det ville jo give den samme løsning, at man faktisk godt kunne sige, at her er der faktisk et eller andet beskyttelseshensyn, som ikke giver mening. Det medgiver jeg ordføreren at der sikkert godt kan være, men vi er bare uenige i det der med,hvorfor det så skal være en beføjelse til ministeren, der kan kortslutte hele processen.

Det synes jeg da er ærgerligt, for jeg synes faktisk, det er vigtigt af hensyn til den grønne omstilling, at det bliver taget så lokalt som muligt, og det er jo ved at lade byrådene have lov til at have det fremadrettet. Så hvorfor har man ikke valgt den anden løsning med, at kommunen kan søge om dispensation, hvis de møder et af de her særlige hensyn?

Ordføreren.

Virkeligheden er jo faktisk, at man kan få dispensation fra mange af de her beskyttelsesregler i dag. Det, vi jo så bare kan se, er, at det ikke sikrer det tempo i udbygningen af vedvarende energi, som vi har behov for. Det er jo, fordi der, hvis du skal søge en dispensation, er sagsbehandlingsprocesser osv., og der er derudover også nogle gange uklarheder om, hvordan sådan en sag så vil blive afgjort.

Jeg vil også sige, at vi i SF egentlig ikke mener, at man skal bruge mere bureaukratisk tid på sagsbehandling end højst nødvendigt, og jeg synes, der er noget ræson i, at vi jo her får en proces, hvor både opstillere og kommunalbestyrelser kan melde forslag til energiparker ind. Hvis de så ligesom opfylder de krav, der er, i forhold til at blive energipark, så kommer de ind i et regime, hvor det altså bare kører, sådan at man har nogle andre afvejningshensyn i forhold til beskyttelseshensyn, og netop fordi det så ligesom er et spor, man kører på, har det også været vigtigt for SF at rammesætte det i forhold til naturen.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Nu skal man passe på, hvad man siger, for der er jo ikke nogen, der går op i, at vi skal have så lang sagsbehandlingstid som muligt. Men nogle gange er sagsbehandlingstiden jo af hensyn til retssikkerheden for borgerne eller af hensyn til, at man måske beskytter en fredning, en fredskov eller andre ting.

Jeg synes jo egentlig, det grundlæggende er fornuftigt nok, at man tager en vurdering af, om det nu giver mening, at man skal have en dispensation. Altså, målet er vel ikke, at det skal tromles igennem så hurtigt som muligt? Jeg er med på, at sagsbehandlingstiden kan være for lang i dag i forhold til de parker, men målet kan vel ikke være, at vi bare skal have tromlet det igennem og så ikke gå op i, om der er fredninger, fredskov eller andre ting? For sådan forstod jeg det lidt på ordføreren, altså at det simpelt hen var sagsbehandlingstiden, der var det afgørende, og så måtte man godt tromle.

Ordføreren.

Nej, sådan skulle ordføreren ikke forstå det, og jeg kan måske være lidt bekymret for, om det er sådan en intenderet misforståelse. For pointen er jo, at vi netop skal finde den rigtige balance mellem selvfølgelig også at beskytte f.eks. fredskov, men samtidig også sikre, at der er en hurtigere proces i forhold til at få stillet solceller og vindmøller op.

Jeg vil også sige, at jeg også synes, der i hvert fald er nogle begrænsninger i forhold til at stille vindmøller op i dag, som jeg undrer mig over. Hvorfor kan man f.eks. ikke stille en vindmølle op i en granplantage i Danmark? Det synes jeg ville være fornuftigt at gøre fremadrettet. Det giver den her lovgivning mulighed for.

Tak til fru Signe Munk. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. LA går ind for en massiv udbygning af grøn strøm. Vi skal have en overflod af det, så energiefterspørgslen kan mættes. Og den bliver stor, siger alle fremskrivningerne, og det er godt, fordi det er lig med en klimaomstilling. Men når så meget energi skal produceres, risikerer vi også at optage meget store arealer, og sådan vil det nu blive, hvor al energien skal komme fra sol og vind.

Vi har intet imod sol- og vindenergi. Faktisk ønsker vi havvindenergi massivt udbygget, og vi ønsker det gjort hurtigt og klogt. Men der findes andre grønne energiformer, som ikke skal lægge beslag på så store dele af vores smukke lands arealer, og det er en teknologi, som Danmark til COP28 lige har skrevet under på at ville accelerere, men som regeringen desværre fastholder skal være forbudt og aktivt modarbejder. Eksempelvis kunne energien fra alle de arealer, som regeringen nu vil lægge VE på, alle 132 km², klares på blot én fodboldbane atomkraftværk. Det er henholdsvis 11,9 TWh og 12,5 TWh til dem, der vil gå i detaljer.

Arealerne er et nulsumsspil i et lille land som Danmark. Det kan kun gå til én ting ad gangen, så noget skal vige pladsen, når VE skal udvides så kraftigt. Nogle steder kan det ske helt uproblematisk på ledige arealer, andre steder på natur eller på industrigrunde og nogle gange på landbrugsjord, men andre gange må det gå ud over naturhensyn. Derfor kommer dette lovforslag. Og det sidste er vi lodret uenige i, endda når man har alternativer, som ikke leder til disse problemer. Vi ønsker mest mulig natur og at passe bedre på den, vi har. Derfor skal ingen ministre, uagtet hvor gode de ellers måtte være, have beføjelser til at dispensere fra disse beskyttelser, heller ikke selv om der laves konkrete vurderinger. Man skal nemlig ikke give de bedste mere magt, end man kan tåle, at de værste får. Og når Danmarks Naturfredningsforening siger sådan her i et høringssvar, lytter vi, og jeg citerer:

»Grundlæggende underminerer den nuværende lovtekst årtiers arbejde med at udvikle det åbne land i balance og med respekt for natur og mennesker«.

Derfor stemmer LA imod. Vi har andre veje til store mængder grøn strøm. Natur og klimaomstilling behøver ikke at være i konflikt med hinanden.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vi har jo en aftale i Folketinget om, at vi vil firedoble produktionen af vedvarende energi på land. Vi skal bruge masser af strøm i fremtiden: Vi skal bruge det til husholdninger, erhverv, vi skal bruge det til fremstilling af grøn brint, grønne brændstoffer osv. Lovforslag nr. L 166, som vi behandler i dag, hjælper med til, at vi kan etablere energiparker på land, og det hjælper med til, at vi kan producere endnu mere grøn strøm i fremtiden. Det er en del af udmøntningen af den aftale, der hed »Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land«, som vi indgik i december 2023.

Nu har der været en del diskussion om det i dag, men det er altså kommunerne, der skal godkende en eventuel energipakke lokalt, og som skal godkende, at et område bliver udlagt til energipark. Det er kommunerne, der har den kompetence. Der bliver ikke trukket noget ned over hovedet på kommunerne, hvad det angår, det er dem, der tager den suverænt. Det, der sker, er, at det bliver nemmere at komme igennem med planlægning for en energipark og for udbygning af vedvarende energi. Der sker en ændring af den vægtning, der er mellem forskellige hensyn, når der bliver udlagt en energipark. Det at producere grøn energi er en væsentlig samfundsmæssig interesse, og derfor vil der komme en anden vægtning mellem produktion af vedvarende energi, sol og vind, og visse beskyttelseshensyn, naturbeskyttelsesloven, skovloven, museumsloven og kystnærhedszonen, der vil altså komme en anden balance, men det vil altid være på baggrund af en konkret vurdering. Staten tilbyder også kommunerne, de steder, hvor det er vanskeligt, hvor man måske ikke er vant til at arbejde med planlægning for VE-anlæg, at man vil overtage planlægningen, men det er altså noget, man tilbyder kommunerne staten vil gøre.

En anden væsentlig fordel og mulighed, der er i det lovforslag, vi behandler i dag, er, at der også bliver mulighed for at etablere andre typer erhverv end lige præcis VE i tilknytning til en energipark, og her tænker man selvfølgelig fortrinsvis på power-to-x, altså det at producere brint tæt på en energipark. Det giver rigtig god mening, og det ser jeg i hvert fald som en meget stor håndsrækning til landdistrikterne i Danmark. Rigtig, rigtig meget af den grønne omstilling, en rigtig stor del af den grønne omstilling, som vi skal igennem, og som vi er godt på vej igennem, kommer nemlig til at foregå i landdistrikterne i Danmark sådan rent praktisk, og for mig er det en kæmpe mulighed, vi giver landdistrikterne her for at skabe udvikling, for at skabe erhverv, for at skabe energi, for at skabe andre former for energi ud fra den første energi, man laver, nemlig strøm, og det kunne være grønne brændstoffer af forskellig slags. Så for mig er det her også et led i de muligheder, vi skal give vores landdistrikter for at udvikle os, og derfor er det også passende, at det er landdistriktsministeren, der har det her, selv om det er planloven, vi arbejder med. Så på baggrund af alle de her gode ting kan Moderaterne fuldt ud støtte op om lovforslag nr. L 166. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er hr. Dennis Flydtkjær, fra Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Hr. Henrik Frandsen siger, at det med det her lovforslag bliver nemmere at etablere vedvarende energianlæg, altså energiparker, og det er jeg jo sådan set enig i. Men det, der er det store spørgsmål, er på bekostning af hvad. Og det er vel på bekostning af den lokale opbakning, at det skal gå hurtigere og blive nemmere. For med det her kommer man til at se bort fra skovbyggelinjen, fra fortidsmindebeskyttelseslinjen, fra kirkebyggelinjen, fra fredninger og fra fredskovspligten, fra sten- og jorddiger og kystnærhedszonen. Det er nogle af de ting, man kan dispensere fra.

Så er sandheden ikke, og kan ordføreren ikke bare bekræfte, at det, når det nu kommer til at gå hurtigere, jo så netop er, fordi man ikke tager alle de lokale hensyn? Og det kan jeg ikke sådan umiddelbart se burde være den bedste idé fra en politiker, der bor i Tønder Kommune.

Ordføreren.

Det er jeg faktisk ikke enig i, for det er den lokale kommune, der skal godkende, at et område bliver udlagt som energipark. Så det er i høj grad lokale hensyn, der her bliver vægtet. Det er jo rigtigt, at en kommune kan indmelde energiparker, og at en privatperson og en projektudvikler også kan gøre det. Men det er i sidste ende en kommune, der skal godkende, at et område bliver udlagt til en energipark, og det er jo ikke meningen, at man skal se bort fra beskyttelseslinjer, f.eks. skovbeskyttelseslinjer, kystnærhedszoner osv., men at der i forhold til det at producere vedvarende energi bare skal ske en anden vægtning end den, man har i dag. Så snart man kommer over i den kategori, hvor det hedder en energipark, så har man nogle andre vægtninger, og det er jo ikke sådan, at man ude i kommunerne, når man laver sagsbehandling, ikke også i dag vægter imellem forskellige hensyn. For det gør man, og der er også dispensationsmuligheder i dag.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Mit spørgsmål var egentlig ikke tænkt sådan, om det går hurtigt med energiparkerne i forhold til kommunalbestyrelsen, men det drejede sig egentlig om den lokale befolkning, som måske skal bo midt i en solcellepark eller være nabo til en solcellepark. Det er jo dem, der har de lokale interesser i det, og det kan handle om noget fredning, fredskov eller alle mulige andre ting, der gør, at de er imod det her, og det kan selvfølgelig også godt bare være på grund af udsigten til det.

Men kan ordføreren ikke bare bekræfte, at det, i og med at det nu kommer til gå hurtigere, jo så netop er, fordi ministeren kan se bort fra alle de lokale hensyn? Det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at vægtningen bliver anderledes, for det står jo ret tydeligt i lovforslaget, at energiparkerne vægter højere end alle de andre hensyn. Så det giver vel næsten sig selv, at det er den lokale befolkning, der kommer til at tabe på det her.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke enig i, at det her sker på bekostning af lokalbefolkningen. For igen vil jeg gerne understrege, at det er den lokale kommune, som skal godkende, at et område bliver udlagt til energipark, og at det også er den lokale kommune, der skal stå for sagsbehandlingen, medmindre de vurderer, at det er formålstjenligt, at vi beder staten om at gøre det. Men hvis kommunen selv ønsker at stå for sagsbehandlingen, myndighedsbehandlingen, så er det dem, der har opgaven.

Den næste, der får ordet, er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu har der været stor fokus på udbygningen af sol og vind på land i forbindelse med det her område, og så har vi taget noget power-to-x-anlæg med ind i det. Når man så skal have et lovforslag, synes jeg, det er okay, at man åbner op for, at der kan være lidt bebyggelse. F.eks. kunne der være et eller andet teknisk anlæg til fjernvarme, så man kunne tage noget spildvarme fra det her power-to-x anlæg og få ind i fjernvarmesystemet og også have lov til at lave en pumpe.

Men jeg synes godt nok, at man går langt med det her lovforslag, for der står:

»Tilknyttede anlæg: PtX-anlæg og anden erhvervsmæssig bebyggelse.«

Det er godt nok vidtgående. Hvad er det, vi kan få ude i det åbne land? Vi har fået afklaret via høringssvarene, at ministeren betragter et biogasanlæg som noget, som kunne være en erhvervsmæssig bebyggelse. Men her er vi ude i noget, der slet ikke har noget at gøre noget med et power-to-x-anlæg. Er ordføreren ikke enig i, at det har været sol og vind og power-to-x-anlæg, der har været i fokus i de drøftelser, vi har haft?

Ordføreren.

Nu kan jeg kun tale for, hvad jeg selv har haft stort fokus på, og det er selvfølgelig sol og vind. Det er klart, at det er det, der skal være drivkraften i energipakken, men for mig som bosiddende i et landdistrikt er det også vigtigt, at man får de udviklingsmuligheder med, som det her lovforslag også giver mulighed for. Det er power-to-x, men det er også andet erhverv i tilknytning til det, og der skal det jo ikke være f.eks. en revisionsvirksomhed eller et eller andet. Det skal være noget, der knytter sig til det her.

Jeg synes faktisk, at idéen om at lave sådan nogle grønne udviklingsklynger er meget tiltalende, og også hvis det f.eks. indbefatter et biogasanlæg i et enkelt tilfælde – jeg tror ikke, det er noget, der kommer til at foregå i stor stil. Men jeg vil være meget åben over for, at man tænker på erhvervsudvikling i forbindelse med de her energiparker. For der er et stort behov for udvikling i landdistrikterne i Danmark.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg går også ind for udvikling i landdistrikterne. Men jeg synes bare, man her forsøger at luske biogasanlæg ind. Vi har haft stort fokus på, at vi nu skal have noget mere sol og vind ude på landet, og at der skal tages hensyn til naboer, og at de skal have erstatning, og den grønne pulje blev øget, så man kan udvise hensyn. Og i sidste runde får man så lusket ind, at en bygning også kan være et biogasanlæg. Det har altså ikke noget at gøre med sol og vind; altså, der er ikke nogen sammenhæng. Så er det bare, fordi man vil opstille mest muligt med bygninger ude i et område. Kan ordføreren ikke se, at det giver lidt ulemper at have uklar lovgivning?

Ordføreren.

Jeg tror altså, der er nogle meget, meget tænkte tilfælde, vi har med at gøre her. Det er klart, at når man taler om andet erhverv, taler man om noget, der er i tilknytning til f.eks. sol og vind, f.eks. ptx-anlæg. Hvis man laver flydende brændstoffer, skal man f.eks. også bruge biogent CO2 osv., ikke? Der kan man jo tænke den tanke, men jeg tror ikke på, det kommer til at foregå. Jeg synes til gengæld også, at hvis man kan skabe de der grønne erhvervsklynger, som producerer alle former for grøn energi, så er det meget tiltalende.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Forslaget her er en del af vores fælles indsats for at øge produktionen af vedvarende energi i Danmark. Det Konservative Folkeparti er en del af klimaaftalen om mere grøn energi fra sol og vind på land i 2023, som det her lovforslag skal udmønte. Derfor skal jeg udtrykke vores generelle støtte til lovforslaget.

Mens vi støtter målene og nøgleområderne i lovforslaget, vil jeg dog nævne en svaghed i forhold til proceduren for udpegning af arealer til energiparker. Hele idéen med aftalen har været at få gang i udbygningen af vedvarende energi på land, og vi må bare konstatere, at indtil nu har det haft den stik modsatte effekt, da alt er blevet sat i stå for at vente på den her lov og udmøntningen af den.

Aftalen fra 2023 giver mulighed for staten til at være mere proaktiv, end vi reelt ender med at være i det her lovforslag. Som det er nu, inviteres der til, at man kan indsende projektforslag, og at kommunerne stadig væk har magten til at sige nej, og det ændrer ikke fundamentalt på de nuværende processer, hvor enhver kan ansøge kommunen om opstilling af sol- og vindenergi og kommunen kan godkende eller afvise ansøgningerne. Lovforslaget gør det alene lettere at få projekter igennem, hvis kommunen siger ja, men det sikrer ikke i sig selv flere projekter.

Da staten i oktober kom med sin plan for placering af statslige energiparker, gik der simpelt hen et sus igennem byråd i Midt- og Vestjylland, hvor jeg kommer fra. For man kunne se, at projekter, som man tidligere havde afvist, bare var blevet indsendt til staten, og at de samme kommuner, som kryber udenom, endnu en gang ikke var i spil, og det har næppe været formålet.

Der er mange fordele ved den foreslåede model. F.eks. at man sikrer, at der er lokal inddragelse og engagement, og at der er åbent for, at potentielle lokationer og løsninger, som kan passe ind i forskellige aktørers planer og visioner, kan komme i spil.

Ulempen er bare, at vi ikke for alvor får skabt nye incitamenter eller nye områder, og derfor kan jeg godt være lidt nervøs for, at vi bare har udsat projekter, der alligevel var blevet til noget, og får nej til resten. Derfor vil jeg opfordre til, at vi får kigget på kommunernes incitamenter til at sige ja til vedvarende energianlæg, når vi ikke tror på tvang, og det gør vi ikke, men også til, at vi måske går lidt mere proaktivt til værks og prikker lidt til de kommuner, der endnu ikke er i gang med vedvarende energi. Ellers er vi tilfredse med lovforslaget, som er udarbejdet loyalt over for den indgåede aftale fra 2023. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Det her lovforslag bygger jo på en aftale, vi lavede i juni 2022 med den tidligere regering, og så er der så fulgt op med en aftale fra december 2023 med den nye regering. Jeg synes, vi er kommet videre med hensyn til at få mere fart ind i opstillingen af vedvarende energi. Jeg synes, vi har haft en længerevarende armlægning omkring, hvordan vi skulle tage hensyn til naturen, og at vi har fået sikret, at § 3-arealerne ikke bliver ødelagt af vedvarende energi.

Jeg synes, at der gives nogle nye muligheder. Jeg tror sådan set, at der er nogle kommuner, der vil læse det her og sige: Nå, det er det, der er vilkårene; det er det, der er vilkårene for de nærmeste naboer; det er det, som er i den grønne pulje; det er det, som man kan. F.eks. kan man etablere en ny skov, og så kan man godt sætte vindmøller op der. Det er nogle nye muligheder, og det håber jeg at kommunerne vil kigge nøje på og se, hvad de vil, og der er mulighed for, at kommunerne siger: Den der planlægning vil vi overdrage til staten. Der er andre kommuner, der vil sige: Det her kan vi godt finde ud af – nu fortsætter vi selv. Så der er sådan set nogle handlemuligheder.

Der har jo været et enormt fokus på, at det er i forhold til sol og vind, og jeg lagde mærke til, da vi havde et lovforslag for nylig, L 167, omkring Planklagenævnet, at ministeren efter høringen havde tolket det sådan, at det, man skulle lave rammer for, også lige pludselig kunne være biogasanlæg. Det er altså slet ikke det, der var intentionen, da vi lavede aftalen om firdobling af vedvarende energi på land. Vi har alle mulige lukrative biogasstøtteordninger, som lænser statskassen for milliarder af kroner, og det har slet ikke været inde i det, at det her lovforslag også skulle rumme biogasanlæg.

Der kan jeg så se nu, i forhold til det høringssvar, der ligger, at ministeren kommer frem til, at anden erhvervsmæssig bebyggelse godt kan være et biogasanlæg. Det er altså nyt. Det er altså uden for skiven i forhold til de to aftaler, vi har, og jeg synes, at det er at spænde ben for sig selv, hvis det er sådan, at man har uklar lovgivning. For her kommer man frem til, at der i de her energiparker kan være anden erhvervsmæssig bebyggelse, og jeg synes, det er fornuftigt, at der kan opstilles et fjernvarmeanlæg, et eller andet teknisk, som udnytter noget spildvarme fra et power-to-x-anlæg og får det sendt ind i vores lokale fjernvarmeforsyning. Jeg synes også, at der godt kunne være et eller andet power-to-x-anlæg, som har et eller andet koblet på, som er naturligt, men det er noget andet at åbne op for, at det kan være hvad som helst, som her:

»... ”anden erhvervsmæssig bebyggelse” som bygninger, installationer og faciliteter, der anvendes til erhvervsaktiviteter som f.eks. udvikling, produktion eller salg af varer eller tjenesteydelser, og som ikke er PtX-anlæg.«

Er det en iskiosk, er det en isfabrik, er det et kæmpe frostlager, man vil lægge ude i det åbne land? Altså, det er en ulempe, at det er så bredt formuleret. Det havde ikke været nødvendigt, for fokus i det her er på energi fra sol og vind, og kan man så få et power-to-x-anlæg stillet op samme sted, er det jo det, der har været i fokus i vores forhandlinger, og det er det, som er i fokus i de to aftaler, der er indgået.

Jeg synes, det er en uvane, at vi skal bruge alle vores kræfter på at botanisere i, om de aftaler, vi har indgået, så bliver fuldt implementeret. Vi havde en armlægning ovre ved ministeren omkring, om den aftale, der var indgået, tog det hensyn til naturen, som der var aftalt i aftalekredsen, inden det her lovforslag blev sendt i høring, og nu kan man så efter høringen se, at der er en tolkning omkring de her erhvervsmæssige bygninger, i forhold til at det også lige pludselig kan blive et biogasanlæg.

Det er altså noget helt andet. Vi har gerne villet fremme, at man tager hensyn til naboer i forhold til energi fra sol og vind. Det er det, der har været i fokus, så jeg synes, at man går for langt, og jeg synes, at man skulle reducere i, hvad det er for noget erhvervsmæssig bebyggelse, der kan laves i forbindelse med de her anlæg.

Yes, det var mine indledende betragtninger her ved førstebehandlingen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi kommer frem til noget, som fuldt ud afspejler de aftaler, vi indgår.

Tak for det. Der er en enkelt, der har indtegnet sig. Jeg vil give ordet til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak for talen. Jeg har to ting. Det første er bare, at jeg vil høre: Hvis nu det med biogasanlæg ikke bliver ændret, vil Enhedslisten så stemme imod det lovforslag, der udmønter en aftale, man selv er med i?

Så er der det andet, som egentlig er det, jeg oprindelig havde tænkt mig at spørge om. Det er, at jeg jo kender Enhedslisten som et parti, der gør meget ud af, at vi har en god natur derude, og at man respekterer, at der er kystbeskyttelseslinjer, at der kan være fredskov og fredninger og alle mulige andre gode ting, som jeg tror vi alle sammen sætter pris på bliver bevaret derude, men jeg forstår bare ikke helt, hvorfor det er, at Enhedslisten nu vælger at sige, at nu vægter energiparker højere. Altså, er det sådan en forståelse af, at man ikke kan have begge dele?

Kan man ikke godt tage hensyn til naturen – til at der er fredskov, at der er fredninger og andre gode ting – samtidig med at man sætter en vindmølle op? For det er jo det, man giver mulighed for at dispensere fra her, eller ministeren får en dispensationsmulighed for at sige, at det med alle de naturhensyn er man sådan set ligeglad med og nu kan man bare sætte vindmøller op. Jeg kender sådan set Enhedslisten som et parti, der går meget op i den anden del også, selvfølgelig også vindmøller, men også naturdelen.

Ordføreren.

Med hensyn til hvad der kommer ud af en udvalgsbehandling, og hvad vores konklusioner så er, vil jeg da ikke stå at sige noget her. Med hensyn til naturarealerne vil jeg sige: Det har været meget centralt i de drøftelser, vi har haft, og der har sådan set været en række partier, som har lagt vægt på, at vi ikke skulle forringe vores § 3-arealer, og jeg synes sådan set, at vi er kommet et pænt stykke.

Ødelægger vi så naturen fuldstændigt? Nej, det gør vi jo ikke. Vi låner nogle arealer, til at der kan stå solceller og vindmøller i nogle år. Vi står midt i en klimakrise, som vi skal løse; vi skal lave en hurtig omstilling til mere vedvarende energi. Så er det meget muligt, at der på de her arealer ikke er solceller om 50 år.

Vi synes faktisk, at når udgangspunktet er, at 80 pct. af det danske landbrugsareal bruges til foder, og en meget stor del af det til svinefoder, så har vi areal nok til, at der også kan gives plads til, at der kommer solceller og vindmøller op. Så vi har ikke den tilgang til det, at det her er noget, som fuldstændig ødelægger naturen.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg havde egentlig håbet, at Enhedslisten ville være et parti, der kunne dele synspunkt med os i Danmarksdemokraterne, som jo er, at man måske kunne gøre mere ud af at sætte solceller på tagene af virksomheder, af skoler og af alle mulige andre kommunale bygninger – der er jo mange af dem, der gerne vil sætte dem op – så man netop ikke skulle bruge gode naturarealer og ikke skulle til at dispensere fra det, og som også på den måde indirekte tager den lokale modstand, i forhold til at man så ser bort fra alle de gode beskyttelseshensyn, man lavede i en masse andre lovgivninger, væk.

Så hvorfor er det ikke lykkedes? Eller har man ikke haft kampen om, at man måske skulle gøre det lettere for kommunerne på kommunens arealer, på haller, skoler og alle mulige andre steder. Der er jo masser af tagarealer, som kan bruges, så man derved ikke skulle tage de her særhensyn i forhold til gode naturhensyn.

Ordføreren.

Ja, jeg fik her i Folketingssalen for halvandet år siden vedtaget et beslutningsforslag om, at der skulle laves en solcellestrategi. Så kom der en ny regering, og det første år, den havde, lavede den ikke noget ved det forslag. Så havde vi en armlægning omkring, at der skulle laves en solcellestrategi, og så fik jeg tilkæmpet mig, at de ikke tog alle pengene fra den tidligere solcellestrategi.

Så der er 178 mio. kr. til en solcellestrategi, som skal fremme solceller i byerne, og det skulle regeringen så have fremlagt her i første kvartal i år, og igen er de for langsomme på den. Så det er lidt op ad bakke, at man skal tilkæmpe sig de samme sejre tre gange, men jeg kæmper videre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. I juni 2022 besluttede et bredt flertal i Folketinget at firedoble mængden af vedvarende energi på land inden 2030. Det gjorde vi jo, fordi mere vedvarende energi på land er en forudsætning for den grønne omstilling, for vores sikkerhed og for vores velstand. Ordføreren for Liberal Alliance nævnte fra talerstolen, at der var andre energiformer at benytte sig af, men det er nu engang sådan, at det er med udbygning af vind- og solenergi på land, at vi får den hurtigste og billigste vej ud af fossil uafhængighed. Derfor er vi i Radikale Venstre med i den aftale, der ligger til grund for lovforslaget her, om end vi dog har vores tvivl, i forhold til om vi med det kan indfri målet om en firdobling af mængden af vedvarende energi inden 2030. Det har vi også givet udtryk for i løbet af forhandlingerne, men det her var nu engang så langt, vi kunne komme, med hensyntagen til natur, naboer, kommuner osv. Men fra Radikale Venstres side er der fortsat et stykke arbejde at gøre, før man kan nå den her firdobling, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2022. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Jeg bed mærke i, at ordføreren sagde, at det her var så langt, man kunne komme med de dispensationer, der bliver taget i forhold til naturhensyn, fredning og alt muligt andet. Det skræmmer mig jo lidt, for hvor mange færre hensyn er det, man vil tage til lokalbefolkningen? Altså, jeg kan forstå på ordførerens tale, at Radikale gerne vil gå endnu videre. Skal det forstås på den måde, at der simpelt hen skal kunne tages endnu større skridt for at tromle hen over en lokalbefolkning, for det er vel det, der ligger i det? Altså, hvis der i større grad skal tages særhensyn til energiparker, er der noget andet, som der ikke tages hensyn til, og det er jo den lokale opbakning. Enten er man nabo til det, der kan være fredskov, det kan være en kystbeskyttelseslinje, eller det kan være udsigten fra en kirke; der er mange hensyn at tage. Så hvad er det for nogle hensyn, Radikale Venstre synes der så ikke skal tages til en lokalbefolkning?

Ordføreren.

Jeg har ikke udtrykt mig klart nok så, hvis det er den opfattelse, som hr. Dennis Flydtkjær sidder tilbage med. For den lokale forankring og kommunale opbakning og beslutningstagen er meget vigtig for udbygningen af energi på land. Derfor, i lighed med hvad den konservative ordfører også sagde heroppefra, kunne det jo være, man skulle have kigget på flere kompenserende tiltag, og at man skulle have set på, om ikke det økonomiske incitament for lokale energifællesskaber og kommuner kunne have været større for netop at sikre den lokale forankring, som jeg kan høre hr. Dennis Flydtkjær også efterlyser.

Spørgeren.

Jeg vil egentlig bare sige tak og kvittere for den præcisering, for vi er faktisk meget enige i den sidste del af svaret, nemlig at man måske burde kigge på, om man f.eks. kunne lave det sådan, at dem, der er nabo til anlæggene, kunne få billigere strøm ved at købe direkte af anlæggene, eller måske genindføre den ordning, hvor man kan købe andele i parkerne. Altså, der er masser af andre veje, vi kan gå, og jeg synes faktisk, det er positivt, hvis det er den vej, man vil gå. Det vil gøre det mere attraktivt at bo tæt på anlæg i stedet for det her, hvor man simpelt hen bare fjerner, at man skal tage hensyn til en masse ting.

Ordføreren.

Jeg synes nu ikke, det bliver fjernet, at man skal tage hensyn til en række ting. Tværtimod er der opretholdt en række hensyn. Men igen vil jeg sige, at jeg ikke synes, vi er gået langt nok i forhold til at sikre den lokale opbakning, der jo kunne have været måske endnu større, hvis også det økonomiske incitament for lokalbefolkningen havde været større.

Tak til fru Samira Nawa. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti

Tak for det. Regeringen ønsker sig flere solceller og flere vindmøller på vores land , i vores smukke danske natur og i vores landdistrikter. Det synes Dansk Folkeparti er en helt vildt dårlig idé, og derfor kommer vi til at stemme nej til det her forslag. Allerede den dag i dag vil der være lokalsamfund, der føler sig kørt fuldstændig over af de lokale politikere og af den lokale forvaltning, og som føler sig hensat til, at der ikke rigtig er noget at gøre. Man ender med at få de her solcelleørkener som naboer, og man ender med at få de her uønskede vindmøller sat op i sit lokalområde. Der er allerede rigeligt af det, og nu vil regeringen så sammen med de røde have endnu flere. Det bliver et klart nej fra os.

Jeg er sådan set fuldstændig ligeglad med, om det er en kommunalbestyrelse eller en minister, eller hvem der nu kan give den her tilladelse, for sagen er, at vi slet ikke skal have det. Det er blevet en religiøs besættelse for de fleste herinde at få ødelagt vores smukke land med vedvarende energi-anlæg, som i øvrigt ikke gør den store forskel alligevel i det store billede, når man tænker på, hvor lidt Danmark udleder. Hvis man absolut skal have de her anlæg op, skylder man lokalbefolkningerne sådan nogle steder at afholde en lokal folkeafstemning og komme ud og overbevise folk om, at det er en god idé. Ellers må man lade være.

Hvis vi skal have alle de her vindmøller, må de stå ude på havet. De kan ikke stå og skæmme vores smukke danske natur, så vi stemmer nej til det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak, formand. Det forslag, vi diskuterer, er en udmøntning af dele af »Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land«. Alternativet er med i aftalen, og vi stemmer selvfølgelig for. Det er et forsøg på at firedoble produktionen af vedvarende energi på land.

Vi er enige med Enhedslisten i, at det her i høj grad handler om sol og vind, og at biogasdelen er lidt på kanten af det, vi har aftalt. Faktisk er vi også enige med Radikale i, at det kunne have været fint at give de lokale mulighed for at få lidt mere glæde af den her energiproduktion. Mange steder på landet er den vedvarende energi jo egentlig den eneste ressource, der rigtigt er, og vi i Alternativet synes godt om begreber som folkemøller eller folkesolceller, hvor lokalbefolkningen i højere grad bliver involveret i også at få økonomisk glæde af de møller eller solceller, der bliver sat op. Det er, som om det er lidt lettere at lytte til møllevingerne, når man ved, at pengene derfra også går ind i lokalområdet og måske fastholder lidt lokal vækst og næring – måske den lokale skole, sådan at brugsen også bliver der osv. osv. Så vi arbejder altid for, at lokalområdet skal have større glæde af den lokale energiproduktion. Og det er klart, at vi jo er med i aftalen, så vi støtter den også, formand.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Nu er vi nået igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er ministeren for byer og landdistrikter. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for bemærkningerne. I fremtiden vil behovet for strøm vokse voldsomt i alle dele af vores samfund. Hvis vi ikke gør noget, forventer vi, at strømforbruget i Danmark alene frem mod 2030 stiger med ca. 50 pct., og det er, hvis der ikke sker yderligere, for så vil behovet vokse mere. Med klimaforandringerne og med krigen i Ukraine har vi mere end nogen sinde før brug for, al vores strøm bliver grøn, så vi kan vende ryggen til olie, kul og naturgas, naturligvis for klimaets skyld, men også for den sikkerhedspolitiske situations skyld, så vi ikke er afhængige af energi fra folk som Putin. Den hurtigste og billigste vej til mere grøn strøm er at opsætte flere vindmøller og solceller på land. Det er derfor i min optik afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at sætte skub i udbygningen af vedvarende energi på land for at fremme den grønne omstilling. Det er netop hovedformålet med det her lovforslag om de statsligt udpegede energiparker.

De statsligt udpegede energiparker skal bidrage til at skabe nogle rammevilkår, der kan muliggøre en firdobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Det her lovforslag er, som flere af ordførerne også været inde på, en udmøntning af centrale dele af den politiske aftale, der blev indgået i december 2023.

Hovedformålet med de her energiparker er at fremme elproduktionen fra vedvarende energikilder, ved at man i afgrænsede geografiske områder prioriterer opstillingen af vindmøller og solcelleanlæg set i forhold til andre interesser, altså har en anden balance end den, vi ser i dag. Derudover er det lovens formål at forbedre mulighederne for etablering af ptx-anlæg og andet erhverv såsom produktionsvirksomheder i energiparkerne, hvor der er særlige hensyn, der taler for denne placering.

Efter det her lovforslag står det fuldstændig klart for alle – det håber jeg i hvert fald at det gør lige om lidt – at en energipark kun kan udpeges, hvis en kommunalbestyrelse siger ja. Det har jo fyldt lidt i debatten hernede i dag, både fra talerstolen og fra de spørgsmål, der har været, og derfor er det vigtigt for mig at slå fast en gang for alle: Der bliver ikke med den her lov lavet en statslig energipark, uden at kommunalbestyrelsen har sagt ja. Så påstanden om, at man her tromler hen over kommunalbestyrelsen, er forkert. Det kræver kommunalbestyrelsens og den lokalpolitiske opbakning.

De her energiparker udgør en væsentlig samfundsinteresse, der under visse betingelser kan tillægges en større og særlig vægt i forhold til andre anvendelses- og beskyttelsesinteresser. Derfor skal det i de her energiparker være nemmere at planlægge for at få tilladelse til VE-anlæg. Der foreslås derfor også ændringer i en række love for at give bedre vilkår for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg og tilknyttede anlæg i energiparker. Det gælder bl.a. ændringer i naturbeskyttelsesloven, skovloven og museumsloven, hvor der foreslås videre mulighed for at dispensere fra visse bestemmelser i den gældende arealregulering. Her skal man holde tungen lige i munden, for det handler jo om at finde den rette balance, som bl.a. SF's ordfører, fru Signe Munk, var inde på, mellem behovet for at få opstillet flere vedvarende energi-anlæg og at passe godt på vores natur og på vores åbne kystlandskaber og fremme en dagsorden, der har fokus på biodiversitet. Jeg mener, at balancen er fundet med det her lovforslag, og jeg vil gerne understrege, at der fortsat skal ske en konkret vurdering af, om der kan dispenseres fra beskyttelsen i det enkelte område.

Men afvejningen af de forskellige beskyttelseshensyn foreslås ændret, så hensynet til realiseringen af en energipark tillægges en større vægt end hidtil ved realisering af vedvarende energi-anlæg, men ikke en ultimativ vægt, bare en anden vægt, så der stadig væk er en balance i forhold til natur, åbne kystlandskaber og biodiversitet.

Med lovforslaget giver vi også kommunerne videre rammer for planlægning i de udpegede energiparker, og det sker ved at foreslå at fravige gældende regler i forhold til udlægning af arealer til erhverv og i forhold til planlægning i kystnærhedszonen. I forbindelse med udpegningen af en energipark, herunder muliggørelsen af at have erhverv i en sådan energipark, indgår også en vurdering af, at nationale interesser ikke taler afgørende imod udpegningen. Det er beskyttelsesinteresser eksempelvis vedrørende natur, miljø, landskab og kulturarv, infrastruktur m.v., og de skal fortsat kunne varetages.

Så ligger der i lovforslaget, at vi for at sikre fremdrift i behandlingen af sager om opstilling af VE-anlæg i energiparker giver staten mulighed for en større involvering i myndighedsbehandlingen af konkrete projekter. Den konkrete kommune kan eksempelvis bede staten om at overtage myndighedsopgaven med den kommunale planlægning og miljøvurdering. Jeg mener, at det er til gavn for os alle, når kommuner prioriterer etablering af energiparker, og det her lovforslag medvirker til at skabe bedre rammer for den lokale erhvervsudvikling i kommunerne, fordi der med udpegning af en energipark bliver givet mulighed for at tiltrække investeringer og skabe lokal vækst og arbejdspladser, altså det, man sådan set gerne vil have i vores landdistriktskommuner. Det giver nogle unikke muligheder, at erhvervsvirksomheder kan udnytte de specifikke muligheder og den infrastruktur, der knytter sig til en energipark.

Jeg er personligt inspireret af det, man har gjort i Skive med GreenLab, hvor man har skabt et miljø, hvor der bliver skabt arbejdspladser, og hvor der bliver skabt vækst og udvikling bundet op på grøn energi. Det kan jo f.eks. ske, ved at man kobler sig på strøm fra VE-anlæg, eller ved at udnytte biprodukter fra produktionen og overskudsprodukter fra ptx-anlæg. Så det med, at vi giver mulighed for også at etablere erhverv i tilknytning til energiparkerne, kan være med til at fremme det, som Venstres ordfører, fru Linea Søgaard-Lidell, kaldte lokale grønne kraftcentre – og altså flere grønne arbejdspladser. Og det er nok også en af årsagerne til, at vi har faktisk har oplevet, at der er en del kommuner, der er interesserede i det her, ikke bare fordi man vil gerne være med til at fremme den grønne omstilling, men også fordi man kan se en bonus for ens kommune i form af arbejdspladser, i form af vækst, i form af job, som også er med til at skabe nogle skatteindtægter.

Derfor er der også et stort udviklingsperspektiv i forhold til de lokalsamfund og kommuner, hvor energiparkerne opstilles, og det følger i øvrigt også af den aftale, der blev indgået – men så ikke af det her lovforslag, for det bliver varetaget andetsteds – at man også øger kompensationen til naboer og til lokalsamfund. Jeg tror, at det samlet set kan være med til at øge den lokale opbakning, så vi kommer i mål med den grønne omstilling og vi gør det på en måde, hvor der – og det vil særlig være i vores landdistrikter – også bliver skabt gode erhvervsmuligheder og dermed mulighed for arbejdspladser, job, skatteindtægter, vækst og udvikling også uden for de store byer. Tak for ordet.

Tak for det. Så er der lige et par korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Vi har i forhandlingerne om de her to aftaler, altså både i juni 2022 og i december 2023, lagt stor vægt på, hvordan vi kan få accelereret udbygningen af energiproduktion fra sol og vind, og på, hvad det er for et naturhensyn, vi skal tage, og i hvilket omfang vi skal kompensere naboer til vindmøller og solceller. Så har vi været klar over, at der godt kunne være nogle ptx-anlæg, som naturligt ville kunne sættes op her, og det har vi også haft en drøftelse af, og jeg synes, at det må vi så acceptere, og kunne der komme en lille bygning, som kunne håndtere noget spildvarme, så er det sådan set okay. Men nu kommer ministeren så i sit høringssvar frem til at definere anden erhvervsmæssig bebyggelse sådan, at det også kan omfatte biogasanlæg, og det er altså overhovedet ikke det, der har været centralt i forhandlingerne. Så det er lige blevet lusket ind i sidste øjeblik, og det synes jeg ikke klæder nogen som helst minister. For hvis jeg kigger på de to aftaler, der er indgået, så er det altså ikke det her, der er fokus på; det er sådan set ptx-anlæg og ikke mere end det. Så kan ministeren ikke se, at han er gået for vidt?

Ministeren.

Nej, det kan jeg ikke. Jeg vil gerne opponere på det kraftigste imod den beskyldning om, at det her er blevet sneget ind ad bagdøren til sidst. Spørgeren har modtaget det her den 22. marts og har været til møde ovre hos mig den 2. april, vel vidende at der jo er papirer, hvor biogasanlæg også var nævnt, og han har efterfølgende nikket til det. Og jeg ved, at spørgeren er en, der sætter sig grundigt ind i tingene og læser dokumenterne, og derfor har spørgeren naturligvis også gjort det i den her sammenhæng, og jeg hidser mig faktisk en lille smule om, fordi jeg synes, at beskyldningen om, at aftalekredsen ikke skulle være blevet inddraget i det her, er forkert. Den 22. marts modtog ordførerne papirerne, inklusive det høringsnotat, der bliver citeret fra, og den 2. april var ordføreren til møde ovre hos mig, hvor ordføreren nikkede til det her lovforslag, og derfor kan jeg ikke lide den beskyldning. Det er helt fair, at man kan have haft en politisk vægtning af, hvad der var vigtigt. Nogle har gået meget op i VE-delen – det har jeg sådan set også selv – andre har været mere begejstret for delen omkring erhverv i tilknytning eller noget andet. Det er helt fair; der vægter vi det forskelligt politisk. Men jeg opponerer kraftigt imod antydningen om, at jeg skulle have sneget noget ind til sidst. Det er simpelt hen ikke rigtigt.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu har jeg kendt ånden i de her aftaler lige fra starten, altså i den, vi indgik i juni 2022, og i den, vi indgik i december 2023. Jeg har været med til mange forhandlingsmøder omkring det her, og det er altså legalt, at folketingsmedlemmer læser høringssvar og siger: Er det her nu rimeligt, eller er det gået for vidt? Og det er jo i det lys, at vi har en førstebehandling og vi har en andenbehandling og vi har tredjebehandling for at kunne lave lovgivning, der er god, og jeg synes, at den her lovgivning er for bred; den åbner op for alt muligt tingeltangel ude i det åbne land i forbindelse med en energipark. Og jeg synes, det er rimelig, at vi har fået lagt vægt på, at vi skal tage hensyn til naboer til solceller og vindmøller. Skal de så lige have et biogasanlæg oveni? Jeg synes ikke, det er rimeligt.

Værsgo til ministeren.

Men det synes jeg er helt fair, og det synes jeg er en anden diskussion. Hvis ordføreren ikke længere mener, at det, han nikkede til i starten af april, er godt nok, så er det helt legitimt. Det synes jeg er en fair politisk drøftelse. Jeg er ikke enig. Men det, jeg opponerer imod, er den direkte beskyldning om, at jeg har sneget noget ind i sidste øjeblik. Det er simpelt hen ikke korrekt. Det andet er en legitim politisk diskussion, hvor vi så kan være uenige. Jeg mener, at det, vi blev enige om i aftalekredsen i starten af april, er det rigtige. Ordføreren mener nu det modsatte. Det er helt fair. Det er en legitim politisk diskussion; det, der ikke er det, er at beskylde mig for at snige noget ind til sidst, for det har jeg ikke gjort.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Ministeren siger bl.a. i sin tale, at formålet med det her lovforslag er at fremme energiparker frem for andre interesser. Man kunne også sige, at det er at fremme energiparker frem for lokale interesser, for det er jo det, der er modparten i det. Og det, jeg ikke rigtig forstår ved ministerens synspunkt, er, at han siger, at med det her forslag skaber man den rigtige balance, fordi man nu tager en højere grad af hensyn dem, der skal etablere energiparkerne. Altså, jeg ved ikke, om ministeren læser avis derude, for det er jo sådan set et andet sted, hvor jeg synes at balancen halter.

Der er jo flere ordførere, der i dag også har været inde på, at man måske skulle have gjort noget mere ud af, at det kunne komme den lokale befolkning til gode, altså en højere grad af kompensation, at man måske skal kunne købe strøm af energiparken eller på anden måde kunne kompenseres. Så jeg forstår virkelig ikke, hvordan man som minister for landdistrikter kan stå og sige, at det her er godt, fordi det skaber en bedre balance til fordel for dem, der etablerer energiparker. Altså, undskyld mig, jeg ved ikke, om man ikke læser aviserne. Som jeg siger, er det jo en helt anden dagsorden, der er derude. Det er da den lokale befolkning, der her føler sig kørt over, og som kommer til at bo midt i en solcellepark eller omgivet af vindmøller. Det er vel det, vi skal tage hensyn til for at få den lokale opbakning, og ikke tage mere hensyn til dem, der stiller parkerne op.

Værsgo til ministeren.

Nu har jeg noteret mig spørgerens ageren i den her sag lige fra starten, og det var jo helt tydeligt, at spørgeren havde misforstået lovforslaget. Og det er, som om spørgeren ikke helt vil anerkende det, men der bliver etableret en energipark, hvis det lokalt valgte byråd, som er valgt af lokalbefolkningen, accepterer det. Hvis byrådet ikke accepterer det, bliver der ikke etableret en energipark. Og det er vel byrådet, der er valgt til at repræsentere lokalbefolkningens interesser, så hvis byrådet ikke mener, det er i lokalområdet interesse, vil de jo ikke godkende, at der bliver lavet en energipark. Og jeg har trods alt mere tillid til Danmarks 98 byråd og kommunalbestyrelser, end jeg har til Danmarksdemokraternes ordfører på det her område. Det må trods alt være deres afgørelse. Det har jeg tillid til at de godt kan finde ud af.

Så hører jeg en ny politisk tone fra Danmarksdemokraterne: at det nu åbenbart skulle være forkert at afvige fra nogle af de her beskyttelseshensyn. Altså, jeg kan da afsløre, at Danmarksdemokraternes landdistriktsordfører da jævnligt og ofte siger, at vi i højere grad skal kunne dispensere fra nogle af de her beskyttelseshensyn som kystnærhedszone og skovbyggelinje, men hvis man fra Danmarksdemokraternes side lige pludselig ønsker opstramning i naturbeskyttelsesloven og i planloven, er det en ny politisk position for mig. Men det kan jo være, at spørgeren kan gøre mig klogere på det.

Tak. Så er det spørgeren.

Magen til vås skal man lede længe efter at høre. For ministeren siger, han har større tillid til de 98 byråd, end han har til mig som ordfører. Jo tak, det er jo heller ikke mig, der sidder og afgør de her sager; det er jo byrådene, der sidder og afgør det. Det, du selv foreslår nu, hr. minister, er jo, at du skal afgøre det. Det synes vi da er skidt.

Det var direkte tiltale.

Beklager, hr. formand. Og så vil jeg bare sige til det med, at kommunalbestyrelsen siger god for det – jo tak. Jeg nævner ikke kommunalbestyrelsen, jeg nævner lokalbefolkningen; dem, som skal bo som nabo til det. Det er jo dem, der skal tages hensyn til. Det er jo ikke kommunalbestyrelsen, jeg sidder og argumenterer for at der skal tages hensyn til. Det er dem, der bor som naboer til vindmøllerne, til solcellerne – dem, som føler sig kørt over og kan blive det i højere grad med det her lovforslag. Det er jo der, balancen bliver skæv, hvor ministeren står og praler af, at det her skaber en bedre balance for dem, der stiller vindmøllerne op. Man burde måske agere lidt efter at få en bedre balance for dem, som skal bo som nabo til det.

Tak. Værsgo til ministeren.

Nu skal det ikke blive sådan noget mundhuggeri om, hvad der er vås, og hvad der ikke er vås. Altså, faktum er, at der ikke bliver etableret en energipark, hvis ikke kommunen siger ja. Det gør en kommunalbestyrelse. Den er trods alt valgt af lokalbefolkningen. Ergo er der et lokaldemokratisk led indeni det her. Så den der påstand om, at det er mig eller den til enhver tid siddende minister, der bare udpeger energiparkerne uden en lokal opbakning, er ikke rigtig. Kommunalbestyrelsen skal sige ja, og dermed ligger der jo beskyttelsen af lokalsamfundet.

Så nævnte spørgeren også før – det kom jeg ikke ind på – en højere grad af kompensation. Det er jo faktisk en del af den politiske aftale, at der kommer en højere grad af kompensation til naboerne. Det synes jeg er godt, og jeg synes, det er godt – i modsætning til hvad Danmarksdemokraternes ordfører har påstået – at kommunerne kan sige ja eller nej til at få sådan en energipark.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I et af de lokalområder tæt på, hvor jeg bor, skal vi have en solcellepark. Det er blevet besluttet af kommunalbestyrelsen. Det er der 30 medlemmer, der har stemt for, og et, der har stemt imod, og det ene medlem, der har stemt imod, er sjovt nok Dansk Folkepartis byrådsmedlem. Jeg tror, der var ret stor frustration i de lokalsamfund, der ligger tæt på, over den her beslutning. Der føltes det lige pludselig enormt langt væk, selv om der var et meget stort flertal i kommunalbestyrelsen, der havde truffet den her beslutning.

Så det, jeg vil spørge ministeren om, er: Kunne regeringen forestille sig, at man kunne bygge noget lovgivningsmæssigt ind, der kunne sørge for, at man i et lokalsamfund kunne holde en eller anden form for folkeafstemning? Så kunne man fortælle i sit byråd og sin kommunalbestyrelse, at det her vil man ikke have, det her virker for fremmed i ens område, det her vil skæmme landskabet i for høj grad, og det her vil forringe ens livskvalitet, altså hvis man pludselig får en stor solcellepark meget tæt på? Så kunne regeringen overveje at gøre noget for at lytte til den, tror jeg, meget store folkelige frustration, der findes nogle steder, over, at de her beslutninger bliver truffet?

Værsgo til ministeren.

Jeg vil gå til det sidste først og sige: Ja, jeg vil gerne lytte til den frustration, jeg også oplever og hører og ser fra naboer til vedvarende energi-anlæg. Det er bl.a. derfor, at der også med den politiske aftale fra december, som jeg henviste til i min tale, ligger en større kompensation til både naboerne og det lokale område i form af ve-bonusser, og der er også den grønne pulje, som kan gå til tiltag i lokalområdet; det andet er en direkte kontant kompensation til naboerne. Det er faktisk et udtryk for, at man fra både regeringens, men også fra resten af aftalekredsens side, tror jeg, ønsker at komme de naboer, der oplever at blive generet af det her, i møde, altså med en større kompensation. Så til den sidste del vil jeg sige ja.

Til den første del vil jeg sige: Nej. I forhold til om der i det her lovforslag ligger en overvejelse om at indskrive en helt særlig bestemmelse om at kunne lave lokale folkeafstemninger om solcelleprojekter vil jeg sige, at det har vi ikke nogen aktuelle planer om.

Værsgo til spørgeren.

Tak for det svar. Jeg ved godt, at det ikke ligger i det konkrete forslag, som vi behandler nu, altså at der er den her mulighed, men kunne man tro, at regeringen måske ville arbejde med den her mulighed i noget kommende lovgivning? Der må vel også komme et eller andet større udspil om landdistrikter på et eller andet tidspunkt i den her regerings levetid. Der kunne det måske være oplagt, at man tog noget af det her med. Jeg ved, at Venstres hjerte i hvert fald traditionelt set har banket meget hårdt for livet i vores landdistrikter. Så måske kunne det her være en udstrakt hånd fra regeringens side til nogle af de steder, hvor man føler at der bliver truffet nogle beslutninger lidt for langt væk og lidt for langt over hovedet på en.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg har svært ved at forestille mig en lovgivning, der går videre end den lovgivning, der allerede er i dag, i forhold til vejledende folkeafstemninger i kommuner. Det har jeg svært ved at forestille mig. Jeg har til gengæld ikke nødvendigvis svært ved at forestille mig lovgivning, der i højere grad går ned ad det spor, der hedder, at vi skal sikre, at der er en eller anden kompensation og et eller andet incitament til at få gjort det her i forhold til at opsætte ve, men det handler også om, at man ligesom mærker, at der er en eller anden anden belønning end blot det, at man er med til at gøre os fri af Putins gas. Det kunne jeg godt forestille mig man kunne tage nogle initiativer til. Så er det bare vigtigt at understrege i den her sammenhæng, at det stadig væk vil være kommunalbestyrelsen, der skal acceptere, at der kommer en energipakke.

Så siger vi tak til ministeren for byer og landdistrikter.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.