Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 165 Bilag 1, L 165 A Bilag 1, L 165 B Bilag 1
Offentligt
2855916_0001.png
-- AKT 3529376 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og fler…
-
--
L 165 Bilag 1
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Energistyrelsen ([email protected])
Maja Lykke Lorenzen ([email protected]), BFF VVM og miljøscreening ([email protected]), BF Naturteam
([email protected])
Katrine Munck ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og flere andre love, journalnr.
2023-8973
Sendt:
07-03-2024 16:44
Til:
Cc:
Hermed fremsendes høringssvar på vegne af Kolding kommunes miljøvurderingsteam og naturteam.
Miljøvurderingsteamets bemærkninger:
Kolding kommunes miljøvurderingsteam er enige i vigtigheden af at fremme den grønne omstilling og mindske
afhængigheden af de fossile brændstoffer, men vi er bekymrede for, at man med det tilsendte lovudkast, er i gang med
at haste lovgivning igennem uden at have ordentligt belyst de tilhørende konsekvenser. Der lægges i udkastet op til, at
lovforslaget ikke i sig selv vil have konsekvenser for hverken kommuner, erhvervsliv eller borgere. Men vi vurderer, at
selve implementeringen af lovforslaget vil få konsekvenser. Vi mener derfor, at det er misvisende, at man ikke forholder
sig til konsekvenserne for kommuner, erhvervsliv og borgere ved implementeringen af lovforslaget.
Implementering af lovforslaget og de kortere tidsfrister vil have en væsentlig betydning for tilrettelæggelsen af
arbejdsopgaver fremadrettet i Kolding Kommune. VE-sagerne vil skulle fordeles og prioriteres over andre projekter, fordi
fristerne er skærpet på netop denne type sager, frem for de øvrige sager. Vi har ikke kontrol over hvornår de forskellige
VE-projekter bliver ansøgt, hvilket kan betyde, at vi kan have 4 ansøgninger som alle skal sagsbehandles indenfor
tidsfristerne. Dette vil betyde, at vi med de nuværende ressourcer ikke kan sagsbehandle andre sager, hvilket vil påvirke
erhvervslivet væsentligt negativt, da der ofte skal udføres en miljøscreening eller miljøvurdering, når en virksomhed vil
udvide eller bygge nyt.
I forhold til miljøvurderingsprocessen så er der lovkrav om en høring af udkastet til § 25-tilladelsen med tilhørende
miljøkonsekvensrapport på 8 uger foruden et par indledende lovbestemte høringer. Dertil kommer, at denne type sager
også skal i diverse politiske udvalg og byråd inden vedtagelsen. Derudover kommer dialogen mellem bygherre og
kommunen, og de mange rettelser, der kan være i forhold til miljøkonsekvensrapporten, hvor der kan være en del
korrespondance og versionering af rapporten. Det har vi som sagsbehandlere ingen indflydelse på, og i værste fald skal
vi gå på kompromis med vores faglighed og acceptere noget som ikke lever op til standard for at få det hastet igennem
og overholde sagsfristerne. Når VE-projekterne skal hastes igennem, så øges risikoen for fejl desuden betragteligt,
hvilket kan føre til, at afgørelserne bliver påklaget og hjemvist, med øget sagsbehandlingstid til følge.
VE-anlæg har en del bevågenhed i lokalområderne og med en forkortelse af tidsfrister, så fratager man borgerne
muligheden for at blive inddraget i projekterne. Lovforslaget kommer derfor til at have negative påvirkning af borgerne.
Høringsperioder og dialog giver borgerne mulighed for at komme til orde med bekymringer og mindskes denne
mulighed, så må man forvente en øget påklagning af afgørelser fra borgere, som ikke har følt sig set eller hørt i
processen.
Ved at forkorte tidsfrister risikerer man at miste fokus fra miljøvurderingslovens formål som netop er at sikre et højt
beskyttelsesniveau gennem integration af miljøhensyn under inddragelsen af offentligheden. Det er bekymrende, at man
vil gå på kompromis med alt for at få hastet VE-projekter igennem.
VE-sagerne i Kolding Kommune starter med en tidlig involvering af lokalområderne inden der indsendes en reel
ansøgning fra bygherre for netop at sikre en opbakning til projektet. I Kolding Kommune har vi indtil dato meddelt en §
25-tilladelse, og denne blev meddelt efter 7 måneder. Til sammenligning har vi pt. en VE-sag, hvor afgrænsningsnotatet
er endeligt efter 5-6 måneder, da vi har været nødsaget til at forlænge en høringsperiode og afholde et ekstra
borgermøde på grund af en stor lokal bekymring vedr. støj.
Miljøkonsekvensrapporten er efter vores opfattelse en del af bygherrens ansøgningsmateriale. Og som nævnt ovenfor
kan vi bruge en del tid på at sikre, at miljøkonsekvensrapporten lever op til miljøvurderingslovens krav. Der kan dermed
gå en del tid før projektet er fuldt oplyst. Vi ønsker derfor ligeledes en afklaring af hvilket materiale, der betragtes som
ansøgningsmateriale, da det er vigtigt i forhold til vurderingen af hvornår en ansøgning betragtes som værende fuldt
belyst, og dermed hvornår sagsbehandlingstiden regnes fra.
Naturteamets bemærkninger
Kolding Kommunes naturteam anerkender vigtigheden af implementering af vedvarende energi (VE), både set i lyset af
prisstigninger på fossile brændstoffer og ændringen i EU's VE-direktiv med krav om hurtige implementeringsfrister, men
også af hensyn til miljø og bæredygtighed. Vi er dog bekymrede for, at de foreslåede ændringer ift. miljøscreening af VE-
projekter inden for udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende energi vil få konsekvenser for naturen som
helhed, men også i særdeleshed de strengt beskyttede Bilag IV-arter, fugle og rødlistede arter. En hurtigere omstilling til
grøn energi er, som det også nævnes i det vedhæftede udkast til ændring i VE-loven og flere andre love, vejen ud af
både klima- og energikriserne. Men det er ikke vejen ud af biodiversitetskrisen, og vi er bekymrede for, at naturen vil
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0002.png
være taberen, hvis lovforslaget i dets nuværende form vedtages.
Den nuværende sagsbehandlingstid ifm. miljøscreeninger af individuelle VE-projekter er sat efter, at sagsbehandleren
har tid til at inkludere og høre alle parter, interne som eksterne, om et projekt kan udelukkes at have konsekvenser for
miljøet eller naturen. Det fremgår af udkastet, at der inden for de udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende
energi ”Indføres
inden for VEIII-direktivets art. 15e, stk. 3 og 4 en ny type screeningsproces, som skal afsluttes inden for
30 dage (og at de udpeudpegede områder er undtaget af reglerne om miljøkonsekvensvurdering, screening i VVM-
direktivet art. 2, stk. 1, og 4, stk. 2, habitatdirektivets art. 6, stk. 3, om vurdering af indvirkning på Natura 2000 områder,
samt vurdering af beskyttelsen af arter i henhold til habitatdirektivets art. 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets art).”
Vi finder denne nye type screeningsproces problematisk ift. fyldestgørende vurdering af potentiel påvirkning på Bilag IV-
arter, fugle og Natura 2000-områders udpegningsgrundlag, og vi frygter, at det vil kunne påvirke både individer og
bestande. Hvis disse områder er undtaget af vurdering af indvirkning på Natura 2000 samt arter beskyttet af
Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet (naturdirektiverne), ser vi en risiko for, at man i flere VE-projekter vil
overse potentiel påvirkning på disse, hvilket vil være i strid med lovgivning på disse områder. Arter nævnt i
naturdirektiverne er beskyttede, og vi har forpligtigelse til at efterkomme denne lovgivning på lige fod med anden
lovgivning.
Vi påpeger, at effekter på bestande af sårbare arters status ofte ikke kan belyses ved kortvarige undersøgelser. Hvis vi
tager flagermus som eksempel, er grundige undersøgelser nødvendige for at kunne konstatere, om der er faste
forekomster i et givent område (er det planlagte VE-projektområde fx en del af et yngleområde, og hvordan bruger
forskellige arter området?). Derfor skal undersøgelser foretages over flere måneder og inkludere større områder i
oplandet omkring selve projektområdet. Hvis et VE-projektområde ligger i eller nær vigtige trækruter for flagermus, skal
undersøgelserne dække hele trækperioderne om foråret og efteråret (marts til maj og medio-august til medio-oktober).
DCE anbefaler endda, at flagermusundersøgelser bør dække de relevante perioder over 2-3 år. Kilde:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notatet_2020/N2020_55.pdf.
Alene af denne grund bør udpegede
områder til fremskyndelse af vedvarende energi ikke hastes igennem – man bør tage sig til at sidde med eksperter på
området og foretage de nødvendige undersøgelser forud for udpegning, specielt hvis den nye type screeningsproces
inden for de udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende energi skal inkludere, at man ikke skal undersøge for
forekomst af Bilag IV-arter ved hvert VE-projekt.
Det fremgår af udkastet, at der (forud for udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi, hvor den nye
screeningsproces skal gælde) skal udføres en ”strategisk
miljøvurdering”,
samt at der skal fastsættes ”passende
regler,
herunder om effektive afbødeforanstaltninger.”
Det fremgår også af udkastet, at ”bestemmelsen
giver mulighed for at
anvende nye, uafprøvede afbødende foranstaltninger i pilotprojekter under nøje overvågning i en begrænset periode.”
Hertil vil vi appellere til, hvis man står fast på at indføre udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi,
hvor den beskrevne, nye type af screeningsproces skal gælde, at der ifm. den strategiske miljøvurdering indkaldes
eksperter inden for vurdering af påvirkning på Natura 2000-områder og disses udpegningsgrundlag samt arter i
naturdirektiverne, således de kan være med til at overskueliggøre eventuelle påvirkninger samt afgøre, hvad der vil være
”passende
afbødende foranstaltninger”
i områder og tilfælde, hvor det vurderes, at Natura 2000-områder og arter i
naturdirektiverne ikke kan afvises at blive påvirket af områder udpeget til fremskyndelse af vedvarende energi.
I forlængelse af dette anmoder vi også om, at de nye, uafprøvede afbødende foranstaltninger uddybes, samt at det skal
fremgå af lovgivningen, at disse afbødende foranstaltninger skal udføres, inden de planlagte VE-projekter inden for de
udpegede områder til fremskyndelse af vedvarende energi igangsættes.
Vi håber, at vores bekymringer vil blive taget til eftertanke.
Venlig hilsen
Katrine Munck
Kemiingeniør
79 79 91 50
21 72 64 88
[email protected]
By- og Fællesforvaltningen
Miljø og Erhverv
Nytorv 11
6000 Kolding
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0003.png
-- AKT 3530779 -- BILAG 2 -- [ 080324_DSFhøringssvarVE III loven ] --
Til
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. e-mail til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected] med kopi til [email protected]
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Telefon: 6053 0331
E-mail: [email protected]
www.solcelleforening.dk
Side 1/2
Fredag den 8. marts 2024
Dansk Solcelleforenings høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-
duktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og
lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler
til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler
om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
Dansk Solcelleforening takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov-
forslaget (Journalnummer 2023-8973). Lovforslagets formål er at understøtte og
fremskynde udbygningen af vedvarende energi (VE), for at opnå 70 pct. mål-
sætningen i 2030 og for at nå målet om klimaneutralitet senest i 2050.
Stabile rammevilkår er en forudsætning for at få mere tempo på udrulningen
af vedvarende energi. Desværre oplever solcellebranchen det modsatte i form
af uhensigtsmæssige ændringer i de lovgivningsmæssige betingelser. Flere ta-
rifændringer og indførsel af teknisk forskrift 3.3.1 bidrager til at skabe betydelig
usikkerhed omkring de lovgivningsmæssige rammer.
Samtidig har usikkerhed om den statslige udpegning af energiparker ført til en
opbremsning i sagsbehandlingen og øget uvished i kommunerne.
Dansk Solcelleforening mener, at berørte parter til VE-projekter skal kunne
handle på et oplyst og gennemskueligt grundlag. Det er afgørende for borgere,
virksomheder og kommuner, der direkte eller indirekte er berørt af planerne
for udbygning af VE, og det er afgørende for solcellebranchen, der dagligt ba-
ner vej for grøn solcellestrøm, der er så hårdt brug for meget mere af.
Dansk Solcelleforening mener af den grund, at VE-projekter på land bør undta-
ges bemyndigelsesbestemmelsen til at fremskylde udpegningen af områder til
VE, da dette alternativt kan skabe yderligere usikkerhed. Vi finder endvidere, at
lovforslagets nuværende afgrænsning af hjemlen for bemyndigelsesbestem-
melsen er for bred og uklar.
Uklare og upræcise regler for anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen risi-
kerer at skabe uvished blandt aktørerne, og i det tilfælde den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse skulle anvendes, så risikerer det også at give anled-
ning til konkurrenceforvridning og statsstøtteretlige overvejelser.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0004.png
Herudover kan og bør en bemyndigelsesbestemmelse ofte afgrænses ved, at
der i bestemmelsen angives en række eksempler på, hvad bestemmelsen giver
hjemmel til (tematisering).
Med lovforslaget får klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til
at fravige regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Erfaringen fra vores
medlemmer er, at der sagtens kan installeres kapacitet fra solceller i større
energiparker, uden det er på kompromis med miljø og natur. VE og miljø-og
naturhensyn er ikke hinandens modsætninger.
Dansk Solcelleforening mener derfor ikke, at det er nødvendigt at fravige regler
på miljø- og naturbeskyttelsesområdet.
På baggrund af fremsendte kommentarer anmoder Dansk Solcelleforening om,
at Energistyrelsen genovervejer disse dele af lovforslaget.
Skulle fremsendte give anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Flemming Vejby Kristensen
Formand
Side 2/2
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0005.png
-- AKT 3530539 -- BILAG 2 -- [ høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende e… --
Dato: 8. marts 2024
Sendt til:
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
Journalnummer: 2023-8973.
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende
energi m.fl.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) anerkender behovet for at understøtte og fremskynde
udbygningen med vedvarende energi til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-
mål for vedvarende energi, de politiske mål om mere vedvarende energiproduktion og de
nationale målsætninger om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet
senest i 2050.
Vi er dog meget bekymrede over, at lovforslaget, blandt andet i sin implementering af
nødretsforordningen
1
, vil indebære et carte blanche til meget væsentlige og vidtgående
lempelser af de almindelige miljø- og naturbeskyttelsesregler til fordel for en hurtigere
udbygning af vedvarende energi. Blandt andet ved at lade klimaministeren overtage
beslutningskompetencen på Miljøministeriets ressortområde. Det er fuldstændigt afgørende,
at løsningen på klimakrisen ikke bliver en katalysator for biodiversitetskrisen. Effektive
klimaforandringsstrategier kræver i sig selv et solidt fundament af biodiversitetsbevarelse, da
sunde økosystemer spiller en central rolle i at regulere klimaet og sikre modstandsdygtighed
overfor netop klimaforandringer.
1
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32022R2577
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0006.png
DN opfordrer derfor til en balanceret tilgang, hvor ambitionen om en hurtig udrulning af
vedvarende energi i højere grad afvejes nøje mod nødvendigheden af at beskytte vores
værdifulde natur og biodiversitet. Dette indebærer en fortsat anvendelse af miljøvurderinger
og en reel afsøgning af alternativer, der minimerer de negative virkninger på vores natur.
Nødretsforordningen er, efter DN’s opfattelse, tiltænkt brug i andre lande, hvor det er svært at
finde arealer til den grønne omstilling.
I Danmark har vi på havet alene reserveret 30 procent til vedvarende energi
2
. Udbygningen på
disse arealer er endnu ikke engang påbegyndt. Alene på havet er der tale om et areal, der kan
opfylde det danske behov for energi mange gange, og samtidig bidrage til en meget stor
eksport af vedvarende energi til resten af Europa. Regeringen har selv vurderet potentialet til
>35 GW
3
. Hertil kommer de såkaldte udviklingszoner på havet, som også vil rumme
vedvarende energi
4
, samt regeringens ambition om at firedoble produktionen VE på land,
hvilket inkluderer etableringen af over 30 energiparker
5
.
Det er således svært at se et behov for at lempe på undtagelsesbestemmelserne i Danmark,
da der åbenlyst findes betydelige arealer og arealreservationer der både understøtter et dansk
behov for vedvarende energi, plus en meget stor eksport af vedvarende energi til resten af
Europa.
Netop på grund af de mindre udfordringer, der er med at finde arealer til vedvarende energi i
Danmark, sammenlignet med andre EU-medlemslande, har vi en særlig mulighed for at vælge
en fortolkning af nødretsforordningen, hvor hensynet til naturbevarelse og beskyttelse af
biodiversitet fortsat prioriteres højt.
Nødretsforordningen tilbyder medlemslandene et sæt af fleksible bestemmelser, designet til
at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi som respons på den akutte energikrise.
Disse bestemmelser er skabt med en anerkendelse af, at medlemslandene står over for
varierende udfordringer og behov i deres stræben efter at opnå egne og internationale
klimamål, og forordningen indeholder bestemmelser, der tillader medlemslandene at tilpasse
implementeringen til nationale omstændigheder og behov, herunder hensynet til
naturbeskyttelse.
Danmarks unikke position, med omfattende arealreservationer til vedvarende energi på havet
og en omfattende plan for landbaseret vedvarende energiudvikling, giver os en særlig
mulighed for at implementere nødretsforordningen på en måde, der fortsat balancerer
https://havplan.dk/
https://www.regeringen.dk/aktuelt/tidligere-publikationer/danmark-kan-mere-ii/
4
https://havplan.dk/da/page/info
2
3
5
https://kefm.dk/Media/638379734168312589/Klimaaftale%20om%20mere%20grøn%20energi%20fra%20sol%2
0og%20vind%20på%20land%202023.pdf
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0007.png
behovet for hurtig energiomstilling med et ufravigeligt engagement i naturbeskyttelse og
biodiversitetsbevarelse.
Den foreslåede implementering af forordningen i dansk lov, i kombination med at vi ingen øvre
grænse har for, hvor meget vedvarende energi vi skal produceres, risikerer effektivt at
forårsage forringelser af natur og biodiversitet, der kunne være undgået.
Med implementering af nødretsforordningen overlader vi de facto en stor del af beslutningen
om omfanget af vores energiproduktion, herunder arealanvendelsen, til markedskræfterne, på
bekostning af hensynet til natur- og biodiversitetskrise. Konsekvensen vil være, at VE-projekter
vil blive gennemført på bekostning af værdifuld natur og værdifulde naturområder – selv når
mindre skadelige alternativer eller placeringer kunne være mulige.
Danmarks Naturfredningsforening anerkender og bakker op om, at et hvert medlemsland har
en forpligtigelse til at bidrage til unionens omstilling i det omfang vi hver i sær har særlige
forudsætninger for det, men vi har også forpligtigelser i forhold til natur- og biodiversitet der
ser ud til at blive glemt i implementeringen af nødretten i dansk lov.
Implementeringen af nødretten vil betyde, at hvert VE projekt fremover skal vurderes som
værende fuldstændigt afgørende, uanset omkostningen i forhold til andre
samfundsinteresser. I kombination med lovforslaget, som med åbne øjne prioriterer VE-
udbygningen andre samfundsinteresser, risikerer den foreslåede implementering at føre til en
systematisk underminering af vores natur- og biodiversitet.
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer regeringen til at fortolke nødretsforordningen på
den mest restriktive måde muligt, for at sikre, at anvendelsen heraf i Danmark sker med den
størst mulige hensyntagen til natur og biodiversitet.
Selvom nødretsforordningen indeholder en mulighed for at lempe på kravene til
naturbeskyttelse, fritager den ikke Danmark fra at opfylde vores forpligtigelser på
naturområdet, herunder i forhold til målet om 30 procent beskyttet natur og målet om at
bremse tilbagegangen af arter. Regeringen bør derfor sikre, at alle tiltag i forbindelse med
udrulningen af vedvarende energiprojekter grundigt vurderer potentielle konsekvenser for
naturen og, hvor det er muligt, undgår skade på og indgreb i værdifulde naturområder. Dette
indebærer en fortsat forpligtelse til at gennemføre grundige miljøvurderinger og at søge efter
alternativer, der minimerer indvirkningen på biodiversitet og naturtyper.
Konkret foreslår DN at følgende indskrives i den nationale lovgivning som en integreret del af
Danmarks strategi for implementering af nødretsforordningen, med det formål at sikre en
afbalanceret og bæredygtig tilgang til den grønne omstilling, der samtidig respekterer og
beskytter sårbar natur ved at sikre, at beslutninger om at fravige fra miljø- og
naturbeskyttelsesregler kun træffes efter grundig overvejelse af alle alternativer og deres
miljømæssige konsekvenser.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0008.png
Ændringsforslag, tilføjelse:
Stk. 4a. Før bemyndigelse til fravigelse af regler på miljø- og
naturbeskyttelsesområdet, som nævnt i stk. 4, anvendes, skal Klima-, Energi- og
Forsyningsministeren, i samråd med vedkommende ministre, efter forhandling og
i enighed, sikre, at alle alternative løsninger er blevet grundigt vurderet med
henblik på at minimere indgreb i miljøet og beskytte biodiversiteten. Denne
vurdering skal dokumenteres offentligt og inkludere:
1. En analyse af alle tilgængelige alternativer til det foreslåede projekt, der
kunne opfylde de samme energiproduktionsbehov med mindre eller ingen
indvirkning på miljøet og biodiversiteten.
2. En begrundelse for valget af det foreslåede projekt frem for andre alternativer,
herunder en detaljeret vurdering af, hvordan projektet opfylder kravene til at
minimere den samlede miljøpåvirkning og beskytte biodiversiteten.
3. Foranstaltninger, der skal træffes for at minimere negative miljømæssige
konsekvenser, hvis fravigelse tillades, herunder afledte økonomiske udgifter
til erstatningsnatur i relation til specifikke forpligtelser til naturgenopretning
og etablering af erstatningsnatur, afværgeforanstaltninger, effektovervågning
samt biodiversitetsfremmende tiltag.
Som et grønt foregangsland bør Danmark fortsat have fokus på at demonstrere, at udviklingen
af grøn energi kan gå hånd i hånd med andre samfundsinteresser – herunder hensynet til natur
og biodiversitet. Særligt når vores forudsætninger for det er så gode som de er. Denne
tilføjelse til lovforslaget vil være med til at sikre at Danmark fremover forfølger en ansvarlig og
bæredygtig tilgang til at nå sine vedvarende energimål samtidig med at beskytte og fremme
biodiversiteten.
DN opfordrer desuden regeringen til, sammen med implementeringen af
nødretsforordningen, at beslutte at udviklingen af vedvarende energi på havet skal ske
indenfor de arealer i havplanen der allerede er reserveret til dette formål – og før vi begynder
at diskutere inddragelsen nye arealer på havet. På land bør det fortsat være absolut være
muligt at friholde eksisterende naturområder, hvilket vi også savner cementeret i lovforslaget.
Efter DNs opfattelse bør disse afgrænsninger klart defineres, så der ikke kan opstå tvivl om,
om lovforslaget kan eller skal bruges til at opsætte vedvarende energi i værdifulde
naturområder. På nuværende tidspunkt ser døren ud til at stå på vid gab.
Pointerne i ovenstående afsnit er foldet yderligere ud og uddybet i nedenstående
baggrundskapitler.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0009.png
Uddybende og supplerende bemærkninger:
Implementeringen af nødretsforordningen gør op med med habitatdirektivets krav til
undersøgelse af alternative løsninger
I dag er reglerne for fravigelse af habitatdirektivet således, at medlemslande kun kan benytte
fravigelsesbestemmelserne, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:
1. Projektet skal være af ”bydende nødvendig af hensyn til væsentlige
samfundsinteresser”,
2. Der må ikke findes nogen realistiske alternativer, som ville have mindre skadelige
virkninger på det berørte habitat eller de arter, der lever der.
3. Kompenserende foranstaltninger skal iværksættes for at bevare Natura 2000 områdets
integritet. Disse kompenserende foranstaltninger skal desuden være tilstrækkelige til
at opveje de negative virkninger, projektet vil have.
Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan en
tilladelsen til fravigelse kun gives under henvisning til hensynet til a) menneskers sundhed og
den offentlige sikkerhed eller b) væsentlige gavnlige virkninger på miljøet. Dog åbnes der en
kattelem ved, at fravigelsen også kan godkendes af c) andre bydende hensyn til væsentlige
samfundsinteresser - dog kun efter udtalelse fra Kommissionen.
Her har kommissionen i nødretsforordningen besluttet at alle vedvarende energiprojekter
fremover kan anses om værende af ”væsentlig samfundsinteresse", for at hjælpe intentionen
om at fremskynde Europas grønne omstilling på vej. Derudover indfører nødretsforordningen
en generel lempelse af den vurdering der skal foretages i forbindelse med anvendelsen af
fravigebestemmelserne i natur- og vandrammedirektiverne.
Betingelsen om alternative løsninger kan med implementeringen af nødretten opfyldes alene,
hvis en alternativ placering er dyrere. Dette risikerer i praksis at få projekter til at søge mod
naturområder.
En af de mest alvorlige lempelser finder vi i den meget vidtgående og lempede fortolkning af,
hvorvidt der er alternative løsninger eller ej. I lovforslagets bemærkninger er det gengivet
således:
”betingelsen om, at der ikke findes tilfredsstillende alternativer, er opfyldt, hvis
der ikke er en anden løsning, der kan opfylde samme formål (f.eks. samme
kapacitet) inden for en tilsvarende eller lignende tidshorisont og uden væsentligt
højere omkostninger”.
Der lægges således op til, at man ikke længere vil skulle undersøge om der findes bedre
alternativer med en mindre skadelig virkning på natur og miljø. Alene det at det er billigere at
bygge i naturen end at opkøbe landbrugsjord, vil efter alt at dømme muliggøre, at man i
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0010.png
fremtiden ville kunne påkalde sig en fravigelse fra direktiverne. DN vurderer, at etablering af ny
vedværende energi som en direkte konsekvens heraf, vil søge mod naturområder frem for fx
landbrugsarealer, fordi de økonomiske omkostninger ved opkøb af arealer vil være lavere. Det
er et åbent spørgsmål, hvordan man vil indregne de mulige omkostninger ved i stedet at være
nødt til at opfylde forpligtelserne under habitatdirektivet og Naturgenopretningsforordningen
igennem opkøb af, i princippet, de samme landbrugsarealer, som man fravalgte som VE-
arealer?
Som skrevet i det indledende kapitel, anser DN ikke nødretsforordningen, herunder
lempelserne i forhold til alternative placeringer, som værende lige så relevant i en dansk
kontekst, som hos mange af vores nabolande, hvor arealerne er mere begrænsede og
naturlovgivningen mere restriktiv. I Danmark har vi reserveret op mod en tredjedel af
havarealet til VE samt betydelige arealer på land til blandt andet de kommende energiparker.
Derudover findes der rigeligt med landbrugsjord, som fint kan rumme den firedobling af
vedvarende energi på land som regeringen har lagt op til
6
. DN savner i implementeringen af
forordningen fuldstændig de overordnede samfundsmæssige afvejninger og
helhedsbetragtninger, der er nødvendige for at sikre sameksistens mellem natur og
biodiversitet – og endda selv i forhold til at finde den for samfundet bedste løsning set fra et
økonomisk synspunkt.
DN opfordrer til at styrke formuleringen, så det sikres, at loven hverken direkte eller implicit
indebærer, at en given konkret vurdering af, hvorvidt der findes alternative placeringer, altid vil
pege på, at der ikke er alternativer til placering i naturarealer. Som vi læser det er forslaget til
lovteksten væsentligt mere vidtgående i sin fortolkning end den, vi læser i
nødretsbestemmelserne, der alene giver hjemmel til i konkrete tilfælde, efter konkrete
vurderinger, at fravige naturhensyn, hvis der ikke findes reelle alternativer.
Der bør fastsættes klare regler for fastsættelse af fremdriftsområder
Lovforslaget gennemfører også VEIII direktivets bestemmelser om, at medlemslandene kan
udpege såkaldte fremdriftsområder, hvor der vil være lempeligere krav til miljøbeskyttelsen.
Konkret ved at klima- energi- og forsyningsministeren tildeles beføjelse til at beslutte disse
områder. En af mulighederne som lovforslaget implementerer er, at VE-projekter i
fremdriftsområderne fremover kan blive godkendt uden at der er skal laves en egentlig
miljøkonsekvensvurdering (VVM), da denne i disse områder vil blive erstattet af en strategisk
miljøvurdering (SMV).
Formålet med miljøvurderingsreglerne, herunder reglerne om at der skal laves tilstrækkelige
og grundige miljøvurderinger for projekter med potentielt væsentlig virkning på miljøet, er at
sikre et tilstrækkeligt grundlag for at træffe de rigtige og for samfundet bedste afgørelser.
Vælger man at erstatte miljøkonsekvensvurderingen med en strategisk miljøvurdering, vil det
medføre, at de miljø- og naturmæssige konsekvenser ikke belyses i samme omfang som
tidligere, ligesom grundlaget for at fastsætte afbødende foranstaltninger, vil komme til at være
mindre fyldestgørende.
6
https://kefm.dk/Media/637917337888630707/Faktaark%20land%20VE.pdf
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0011.png
Ved at give klima- energi- og forsyningsministeren beføjelse til, at udpege såkaldte
fremdriftsområder, hvor der alene skal laves en SMV for området, samtidig med at
habitatdirektivets regler for fravigelse lempes, gennemfører man en væsentlig forringelse af
naturbeskyttelsen i Danmark
En strategisk miljøvurdering er langt mere overordnet en klassisk VVM-undersøgelse. Dette
har en række direkte konsekvenser for kvaliteten, for muligheden for at afbøde negative
konsekvenser af projekterne, og for positiv inddragelse af borgere i beslutningsprocessen.
Reel, aktiv og tidlig Inddragelse af borgere er ikke kun med til at højne kvaliteten af
beslutningsgrundlaget ved at tilvejebringe lokal viden og perspektiver, men bidrager også til at
øge offentlighedens accept af den grønne omstilling.
Konkret vil en beslutning om at der alene skal laves en SMV for projekter i fremdriftsområder
betyde at:
De natur- og miljømæssige konsekvenser af det konkrete projekt vil ikke blive belyst i
samme omfang som tidligere.
Baggrunden for at fastsætte virksomme og effektive afværgeforanstaltninger svækkes i
takt med at beslutningsgrundlaget forringes.
Borgerinddragelsen og mulighederne offentlige granskning bliver ringere, da SMV’erne
ikke indeholder de samme muligheder for indflydelse.
Når vi i Danmarks Naturfredningsforening vinder omkring 80 pct af vores klager i
miljøvurderingssager på VE området, vidner det om at kvaliteten af miljøvurderingerne i
forvejen er utilstrækkelig. Helt at undlade miljøvurderingerne vil betyde at eventuelle mangler
ikke udbedres, og dermed vil det ubestrideligt betyde en forringelse af naturbeskyttelsen.
DN mener at der udestår derfor en åbenlys opgave med at definere betingelserne for, hvornår
et område kan udpeges som et fremdriftsområde, herunder hvilke betingelser der skal være
opfyldt. I lovforslaget findes der ikke en klar definition af, hvad der kræves før at ministeren
kan udpege disse områder. Det er således fortsat uklart om udpegning i princippet kan ske ad
hoc, og efter ministerens mavefornemmelse, eller om der vil blive fastsat nogle kriterier for,
hvornår ministeren kan udpege et område som et dedikeret område til vedvarende energi?
Kunne energiparkerne eksempelvis udpeges som sådanne områder? Som minimum bør det
sikres at udpegningen af områderne ikke alene lægger hos Klima- Energi og
Forsyningsministeren. Beslutningen om udpegningen af arealerne skal efter DNs vurdering
ske i enighed med ministeren for de øvrige ressortområder.
DN opfordrer til i første omgang at fokusere på de arealer er udpeget i havplanen til
vedvarende energi. Her har vi allerede lavet en del af forarbejdet, og arealerne er valgt ud fra
nogle kriterier, som også rummer hensyn til andre samfundsinteresser. Når det så er sagt, så
mener DN ikke at en SMV bør kunne erstatte en egentlig miljøundersøgelse.
Miljøundersøgelserne er vigtige – både i forhold til at vurdere et konkret projekts påvirkning på
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0012.png
natur og miljø, men i høj grad også i forhold til at forstå hvordan konsekvenserne kan afbødes
og hvordan eventuelle afværgeforanstaltninger skal udformes så projekterne netop kan
sameksistere med naturen. Ved at fjerne den konkrete miljøkonsekvensvurdering, fjerner man
det grundlag mulighed for sameksistens mellem natur og ve skal bygges på.
Lovforslaget vil efter DNs vurdering være i strid med habitatdirektivets målsætninger
I Danmark viser den nationale overvågning og indberetning til EU om naturtilstanden at 95% af
naturtyperne har ”ugunstig” eller ”stærk ugunstig” bevaringsstatus
7
. Danmark er fortsat
juridisk forpligtet af habitatdirektivet til at vende udviklingen. Dette nævnes også eksplicit i
høringsnotatet (side 29). Hvis man vælger at opføre VE i Natura 2000 områder, som det i
princippet muliggøres med lovforslaget, må man spørge sig selv, hvordan Danmark fremover
skal kunne opfylde forpligtelserne under habitatdirektivet. Med udmøntningen af EU's
Naturgenopretningsforordning vil der desuden følge juridisk forpligtende og tidsfastsatte
naturindsatser som skal prioriteres netop i Natura 2000 områderne, frem til 2030. Det er svært
at se hvordan dette skal lykkedes, hvis vi tillader VE i de beskyttede områder.
Lovforslaget tager ikke stilling til Danmarks forpligtigelser på naturområdet, og prioriterer
åbenlyst klimakrisen over biodiversitetskrisen. Dette vil med stor sandsynlighed medføre at
VE-projekter godkendes på steder, hvor de kan forårsage betydelig skade på biodiversiteten.
Grundlæggende ser vi i lovforslaget absolut intet som sætter rammer for at samtænke de
juridiske forpligtelser under Natura 2000 og Naturgenopretningsforordningen med
muligheden for at etablere VE. Tværtimod vil lovforslaget give klimaministeren hjemmel til at
overtage bestemmelser under miljøministerens ressort med henblik på helt ensidigt at
varetage udbygning af VE. Der henvises i lovforslaget alene til at der skal være ”en
forhandling” mellem ministerierne, ikke en fælles forståelse.
Vedtages lovforslaget vil det uden tvivl forårsage, at VE-projekter godkendes på steder, hvor de
kan forårsage betydelig skade på biodiversiteten, selv når der findes alternativer, der ville have
været mere forenelige med EU's mål om naturbeskyttelse. En sådan praksis ville ikke alene
være i uoverensstemmelse med Habitatdirektivets ånd og bogstav, men også potentielt
underminere indsatsen for at opretholde og forbedre biodiversiteten i EU, hvilket er en
forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og i øvrigt implementere forpligtelserne under
Natura 2000 og Naturgenopretningsforordningen.
I fremdriftsområderne indføres desuden lempede regler vedrørende kompenserende
foranstaltninger. Herunder at de kompenserende foranstaltninger godt må være alene af
økonomisk art. Derved underminerer man et grundlæggende princip i habitatdirektivet,
nemlig at kompensationen skal vedrøre det konkrete naturområdes integritet. Ved at tilladelse
forsætlig skade på Natura 2000 områdernes integritet i fremdriftsområderne, går man langt ud
over hvad der er muligt i direktivet i dag, og sætter effektivt hele formålet med beskyttelsen ud
af kraft.
7
https://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf
fig
ur 1.3
side 9/56
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0013.png
Klimakrises og biodiversitetskrise må ikke løses på bekostning af hinanden
Den åbenlyse nedprioritering af natur og biodiversitet i forhold til udbygningen af vedvarende
energi, står i stærk kontrast til den anerkendelse af kriserne der fremgår af
regeringsgrundlaget, hvor man blandt andet tilslutter sig det forhold, at klimakrise og
biodiversitetskris er vor tids største udfordringer. Det er også i kontrast til den fælles
udmelding IPCC (FNs klimapanel) og IPBES (FNs biodiversitstspanel) udkom med i fjord –
nemlig at vi ikke må løse den ene krise på bekostning af den anden, at kriserne er tæt
forbundne og at kriserne skal løse samtidig.
Af lovbemærkningerne fremgår det da også klart, at der er en risiko for natur og biodiversitet
forbundet med vedtagelsen af lovforslaget:
”..da disse regler fraviger de almindelige beskyttelsesregler eller fastsætter
lempeligere regler, kan det ikke udelukkes, at en anvendelse af reglerne potentielt
kan få negative konsekvenser for miljø og natur”.
Efter DNs vurdering er der ikke bare en risiko for at lovforslaget vil få negative konsekvenser for
natur og miljø, men vi er helt overbeviste om at det vil ske. Som vi har argumenteret for
løbende, er dette i DNs øjne både fuldstændigt unødvendigt og fuldstændigt uacceptabelt.
På vegne af Danmarks Naturfredningsforening,
Lasse Jesper Bering Pedersen,
Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver,
Danmarks Naturfredningsforening
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0014.png
-- AKT 3530531 -- BILAG 2 -- [ Green Power Denmark - Journalnummer 2023-8973 ] --
8. MARTS 2024
GREEN POWER DENMARK
LANGEBROGADE 3H
1411 KØBENHAVN K
Energistyrelsen
Att.: Maja Lykke Lorenzen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København
DOK. ANSVARLIG: MV
SEKRETÆR:
SAGSNR.: S2024-271
DOKNR: D2024-875527-02-2024
Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-
tion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i
bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at
supplere og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende
energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fra-
vigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
Journalnummer 2023-8973
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lov om
fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-
tion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om
varmeforsyning. (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til fremme
af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse
fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
Green Power Denmark konstaterer, at implementeringen af VE-direktivet hovedsa-
geligt vil være en rammelovgivning, hvor der efterfølgende gives beføjelser til mini-
steren om udstedelse af bekendtgørelser, som vil udgøre den danske implemente-
ring af VE-direktivet.
Green Power Denmark ser gerne, at ny lovgivning bliver drøftet i folketinget og i
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og at bekendtgørelser primært bruges til
eksisterende lovgivning.
Green Power Denmark støtter endvidere fuldt op om implementering af EU’s
VE
III
direktiv samt at EU’s nødforordning finder anvendelse i Danmark. Anvendelsen af
nødforordningen må desuden ske
på et gennemanalyseret grundlag mhp.
overholdelse af forvaltningsretlige garantiforskrifter jf. gældende EU-ret.
1
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0015.png
Områder til fremskyndelse af vedvarende energi
Green Power Denmark finder i udgangspunktet tiltaget om områder til fremskyn-
delse af vedvarende energi positivt og vurderer at de kommende udpegede områ-
der vil kunne accelerere udbygningen af vedvarende energi både på land og på ha-
vet.
Det er vigtigt for Green Power Denmark, at udpegningen af områderne og de efter-
følgende VE-projekter bliver godkendt og gennemført hurtigere end VE-projekter,
som måtte opføres udenfor områderne. Udpegningen bør ligeledes ikke stå i vejen
for realisering af VE-projekter i ethvert egnet område, hvad enten det er udenfor el-
ler indenfor områderne til fremskyndelse af vedvarende energi. Etablering samt ud-
pegningen af områderne til fremskyndelse af vedvarende energi må derudover ikke
negativt påvirke allerede planlagte og eksisterende VE-projekter. Det er dertil afgø-
rende, at det indskærpes at udpegningen af områderne ikke må føre til at øvrige
områder bliver betragtet som ”no-go”-zoner,
men derimod zoner, hvor VE nyder
fremme inden for de almindelige godkendelsesprocesser, der også skal op i tempo.
Alt afhængig af den endelige udpegningsmetode af områder til fremskyndelse af
vedvarende energi, da ser Green Power Denmark gerne, at det samlede areal af
områderne bør være større end behovet, og at det forudsættes at ikke alle områder
vil blive udnyttet. Dette er vigtigt i et markedsperspektiv, da for lidt udpeget areal
naturligt vil resultere i knaphed med deraf følgende kunstigt høje priser. Det vil
samtidig være en fordel for den endelige udbygning, hvis de specifikke arealer har
tilstrækkelige buffere, som kan tilpasses det enkelte projekt.
Green Power Denmark bemærker, at der nødvendigvis ikke er behov for at områder
bestående af kunstige- og bebyggende overflader udpeges til fremskyndelsesom-
råder, da disse områder ikke vil kunne levere den tilsigtede effekt i form af en
mærkbar acceleration af VE-udbygningen. Fremskyndelsesområder på kunstige-
og bebyggende overflader vil ligeledes i de fleste tilfælde heller ikke kunne levere
den fornødne skala, som er nødvendig for dels at sikre projektøkonomien og dels
sikre realisering af de politiske mål for vedvarende energi.
Green Power Denmark opfordrer dog til, at det overvejes at udpege havnearealer til
fremskyndelsesområder, hvor vindmøller og eventuelt PtX-anlæg i mange tilfælde
med fordel vil kunne placeres.
Arealer hvor der allerede i dag står VE-anlæg, kan siges at udgøre en form for be-
byggede overflader. Repowering af eksisterende VE-anlæg er en vej til accelereret
VE-udbygning idet man kan udnytte VE-ressourcen mere effektivt på arealer hvor
både naboer og natur er vandt til sameksistensen. Derfor får repowering stigende
opmærksomhed og nyder fremme i Europæisk regulering, herunder VE III-direkti-
vet.
Green Power Denmark opfordrer på denne baggrund til, at det overvejes om area-
ler med eksisterende VE-anlæg til lands og til vands med fordel kan udpeges til
fremskyndelsesområder. Green Power Denmark gør i den forbindelse opmærksom
på, at vi ikke mener Danmark lever op til vores EU-retslige forpligtelser i medfør af
2
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0016.png
VE-direktivet, idet vi ikke har etableret klare rammer for hurtigere tilladelser til repo-
wering-projekter. Danmark har dels udmøntet en definition på repowering, som er
langt smallere end EU-definitionen og således ekskluderer
’fuld repowering’
jf. også
Green Power Denmark’s kritik af L56
vedtaget sidst i 2023 og der deraf følgende be-
kendtgørelse om repowering på havet som aktuelt er i høring. Dels har regeringen
netop foreslået at Danmark med virkning fra 1. juli 2024 lukker muligheden for at
søge om fuld repowering af VE-projekter på havet i medfør af ændringsforslaget til
VE-loven om lukning af ÅD-ordningen for ansøgninger om nye forundersøgelsestil-
ladelser, som har været i høring parallelt med nærværende lovforslag. Der henvises
til
Green Power Denmark’s høringssvar til lovforslaget om lukning af ÅD-ordningen.
Green Power Denmark opfordrer derudover til, at udpegninger ikke alene har et
sigte mod Danmarks 2030-mål, men også mod de klima- og energimål, som kom-
mer efterfølgende. I kraft af at udpegningen af områderne til fremskyndelse af ved-
varende energi potentielt først kan være på plads i 2026, vil det være begrænset,
hvor stor effekt de kan nå at få for opfyldelsen af VE-udbygningsmål for 2030. Det
gælder i almindelighed,
men i særdeleshed for havvind, som har lang ’lead time’, og
hvor vi derfor indenfor få måneder formodes at være forbi det punkt, hvor nye initia-
tiver kan føre til mere havvind realiseret på denne side af 2030. Det betyder dog
ikke at udpegningen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi på havet
ikke kan spille en væsentlig rolle for den nødvendige og ønskede acceleration.
Green Power Denmark bemærker, at der for havvind kan være en svagere afdæk-
ning af spørgsmålet om kumulative effekter via en strategisk miljøvurdering frem-
for en projektspecifik VVM. De strategiske miljøvurderinger af områder til fremskyn-
delse af vedvarende energi på havet bør derfor også belyse kumulative effekter i et
omfang, som harmonerer med områdernes sigte om en accelereret udbygning af
havvindmøller.
Green Power Denmark opfordrer til, at det overvejes at udpege hovedparten af de
nu afviste åben-dør-arealer indenfor 15 km til områder til fremskyndelse af vedva-
rende energi. Green Power Denmark henleder opmærksomheden på at et bredt
flertal i Folketinget har besluttet at Danmarks fulde havvindpotentiale skal udnyt-
tes, herunder også indenfor 15km så længe det sker med lokaldemokratisk opbak-
ning fra kommunerne. Af de mange afviste ÅD-ansøgninger, som alle nød kommu-
nal opbakning, var hovedparten på placeringer hvor der ikke var arealinteressekon-
flikter som af myndighederne vurderes at udgøre en forhindring for realisering jf.
Zetlands offentliggørelse af dokumenter anvendt i regeringens beslutningsproces.
Udpegning af disse arealer til accelerationsområder ville være en proaktiv reaktion
som en slags kompensation for det meget ærgerlige ÅD-forløb, hvor langstrakte
vurderings- og beslutningsprocesser hos myndigheder og i regeringen har betydet
at Danmark med udenrigsministerens ord har misset at komme
’foran
bølgen’ med
en forventelig stor udbygning af havvindmøller i hele Europa op imod 2030. En så-
dan udpegning kunne forkorte processerne og accelerere udbygningen, og udgøre
et vigtigt bidrag til at sikre at dansk havvindudbygning.
3
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0017.png
CO2-fangst, power-to-X anlæg & projekter med integreret forbrug og produktion
Green Power Denmark bemærker, at Danmark har en målsætning om at fange og
lagre mere end 3 mio. tons CO
2
årligt fra 2030 og frem samt et selvstændigt natio-
nalt mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030. Disse anlæg er en vigtig brik i den
grønne omstilling af Danmark og er afgørende for både opførelsen af ny VE og for
at Danmark kan blive CO
2
-negativ i 2050. Green Power Denmark opfordrer derfor
ligeledes til, at CCUS og PtX-aktiviteter specifikt omfavnes af områderne til frem-
skyndelse af vedvarende energi i samme omfang som vindmøller og solceller.
Green Power Denmark opfordrer ligeledes til, at man udvider indholdet i områ-
derne til fremskyndelse af vedvarende energi og lader områderne omfatte energi-
forbrugende anlæg, som er integreret med en VE-produktion via en direkte linje.
Produktions- og forbrugsanlæg med direkte linjer er nærmere specificeret i Energi-
styrelsens ”Ansøgningsvejledning til etablering af direkte linjer”.
Nødforordningen
Green Power Denmark glæder sig over, at EU’s nødforordning er blevet forlænget.
Branchen savner imidlertid, at Danmark tager værktøjet i brug, og at man benytter
sig af de muligheder, som nødforordningen giver.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at det tydeliggøres overfor branchen
samt relevante myndigheder, hvornår et projekt findes egnet til at benytte nødfor-
ordningen. Danmark har hverken stor historik for at udpege VE zoner på land eller
foretage strategiske miljøvurderinger, hvorfor Green Power Denmark ligeledes op-
fordrer til, at man foreligger de scenarier i en dansk kontekst, hvor et VE-projekt ville
kunne finde anvendelse i nødforordningen.
Green Power Denmark bemærker, at man i hørringsmaterialet åbner op for at nød-
forordningen også kan gælde på national ret efter forhandlinger med de pågæl-
dende ressortministre. Green Power Denmark vil gerne fremhæve særligt vigtighe-
den af denne del, da VE-projekter ofte bliver stoppet efter man har vægtet nogen
nationale interesser vigtigere end udbygningen af VE i et pågældende område.
Det kunne blandt andet være kystnærhedszonen, åbent landskab eller herregårds-
landskaber.
Tilladelsesprocesser
Green Power Denmark finder i udgangspunktet ikke, at der er klarhed for den dan-
skes praksis for tilladelsesprocesser og tidsfrister, hvorfor vi appellerer til, at myndig-
hederne skaber en generel klarhed omkring disse.
Green Power Denmark finder heller ikke, at denne klarhed skabes ved implemente-
ring af dette lovforslag. Green Power Denmark bemærker ydermere, at der med hø-
ringsmaterialets kontaktbekendtgørelse definition § 4 stk. 3 er en diskrepans mel-
lem definitionen i nødretsforordningen (forordning 2022/2577) artikel 2 stk. 1.
4
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0018.png
Lovforslagets definition er kun en fraktion af hele den administrative proces, hvor
en tilladelsesproces ifølge forordningen
indeholder ”alle
relevante administrative
tilladelser”.
I høringsmaterialet er den administrative proces i bekendtgørelsens §4 stk. 3 define-
ret ved
”hele forløbet og alle aspekter for ansøgning om tildeling af alle
tilladelser,
og øvrige nødvendige procedurer for opstillere af VE-anlæg, jf. §4 stk. 1, nr. 3, i kon-
taktpunktbekendtgørelsen.”
samt at
”den
administrative proces dækker over flere
aspekter end tilladelsesprocessen, som ikke omfatter planprocessen eller supple-
rende, specifikke tilladelser eller dispensationer, som kræves på baggrund af det
specifikke projekts beliggenhed eller kontekst.”
I nødforordningen artikel 2 stk. 1 udformes en processen således:
»tilladelsespro-
ces«: en proces der omfatter alle relevante administrative tilladelse, som udstedes
til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg med henblik på produktion af
energi fra vedvarende energikilder (VE), herunder varmepumper, samplacerede
energilagringsanlæg og aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til nettet,
herunder tilladelser til nettilslutning og miljøkonsekvensvurderinger, hvor sådanne
er påkrævet(…)”
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at lovforslagets definition af en tilladel-
sesproces på side 10 og i kontaktbekendtgørelsens §4 stk. 3 bør bringes i overens-
stemmelse med nødretsforordningens artikel 2 stk. 1, så planprocessen specifikt
også bliver omfattet.
Green Power Denmark vil ligeledes gerne opfordre til, at man forud for udformnin-
gen af kontaktpunktbekendtgørelsen går i dialog med branchen i form af Green
Power Denmark om netop denne udformning, så der skabes klarhed omkring
dette.
Områder til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur
Green Power Denmark opfordrer til at anvendelsen af udpegning af nødvendig net-
og lagringsinfrastruktur anvendes i videst udstrækning.
Det er derudover branchens ønske, at man fremadrettet vil kæde disse sammen
med allerede udbudte statslige havvindmølleprojekter og fremtidige udbud af hav-
vindmøller. En sådan praksis vil sikre at danske havvindmøller kan opføres langt
mere gnidningsfrit og få den endelige §25-tilladelse, som ellers kan trække unødigt
ud. Green Power Denmark forventer, at særligt undtagelsesmuligheden fra vand-
rammedirektivet for områder til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur vil være et
virkningsfuldt tiltag, til at accelerere udbygningen af den fornødne kapacitet i trans-
formationsnettet til at nettilslutte havvindmølleparker.
Konkret skyldes det, at hvis et elkabel skal krydse igennem et å-løb, så kræver det
en underboring. En underboring skal godkendes, hvor der i øjeblikket må foreligge
dokumentation, hvor man særligt vurderer de risici forbundet med boringen - og
5
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0019.png
hvilken effekt en enkeltstående puls af boremudder måtte have ifm. et potentielt
uheld og dets påvirkning af tilstanden for hvert enkelt vandområde som ligger ned-
strøms krydsningen.
Green Power Denmark savner ligeledes, at branchen får bedre vejledning på under-
boringer, men eftersom dette ikke foreligger, da vil en generel undtagelse i områ-
der til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur kunne være en hjælp for udbygnin-
gen af den grønne omstilling.
Green Power Denmark bemærker, at der i Danmark er flere områder, hvor trans-
missionsnettet ikke er tilstrækkeligt udbygget og i en grad, hvor det ikke længere
kan følge med efterspørgslen fra kunder, som ønsker at tilslutte deres VE-anlæg.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at man særligt i disse områder udpeger
de nødvendige områder til net- og lagringsinfrastruktur for at modvirke de flaske-
halse i netudbygningen, som både er opstået og måtte komme i fremtiden. Green
Power Denmark opfordrer ligeledes til, at man kæder udpegningen af områderne
til fremskyndelse af vedvarende energi sammen med udpegningen af nødvendig
net- og lagringsinfrastruktur.
Green Power Denmark vil derudover gerne rette opmærksom på udfordringerne
med placering af batterier i landzoner. Modsat solceller og vindmøller eksisterer der
ikke for nuværende en klar udtagelse, der muliggør kommunal planlægning for
batterier i landzoner, hvorved batterier påtvinges at placeres i byzone. Dette er
uhensigtsmæssig, da den højeste rentabilitet, samt samfunds- og netmæssige-
værdi vil være, hvis disse bliver placeret i det åbne land ved transformerstationer el-
ler i sammenhæng med VE-parkerne. En ændring af disse regler eller muliggørelse
heraf under henvisning til VE direktivet vil være en lavthængende frugt, der kunne
styrke rammevilkårene for lagring i Danmark.
Overriding Public Interest
Green Power Denmark stiller sig uforstående overfor udeblivelsen af en tydelig im-
plementering af overriding public interest, som i høringsmaterialet omtales som
”væsentlig samfundsmæssig interesse”. Det er særligt denne nye vægtning af VE i
kombination med EU’s nødretsforordning, som har ført til at langt flere VE-projekter
er blevet godkendt i Tyskland. I det forgange år har man i Tyskland godkendt 7.469
MW landvindmøller, og det første kvartal af 2023 var niveauet af nye godkendelser
61 pct. højere end året før.
I Danmark har man tidligere udpeget energiforsyning til en national interesse, og at
der skal gøres plads til både vindmøller og solceller i det danske landskab. Det er
imidlertid ikke branchens opfattelse, at denne klassificering af vedvarende energi
har haft den ønskede effekt. Green Power Denmark bemærker, at siden denne klas-
sificering ikke har haft nogen nævneværdig effekt for udbygningen af VE, kan man
deraf konkludere, at VE ikke betragtes som nogen overriding public interest i Dan-
mark.
Green Power Denmark bemærker ligeledes, at der i regeringsgrundlaget
”Ansvar
for Danmark”
på side 26 står
(…)
have et systematisk fokus på implementering af
6
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0020.png
erhvervsrettet EU-lovgivning, så vi undgår unødigt restriktive regler til skade for
danske virksomheder og arbejdspladser. Det sker med øje for eksempelvis klima
og miljø.”
En implementering af overriding public interest vil være i tråd med regerings-
grundlagets sigte, om at implementere gunstig erhvervsrettet EU-lovgivning, hvor
branchen kan undgå visse restriktive regler, og hvor det tilmed sker med øje for den
grønne omstilling.
Green Power Denmark opfordrer derfor til, at man i implementeringen følger rege-
ringsgrundlaget og implementerer en praksis, hvor man vægter vedvarende energi,
CO
2
-fangst, PtX-anlæg og projekter med integreret forbrug og produktion som en
overriding public interest.
Måtte vores høringssvar give anledning til spørgsmål eller behov for uddybning, så
står Green Power Denmark naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Green Power Denmark
Martin Voergaard
Konsulent
7
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0021.png
-- AKT 3530489 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar_jr. nr. 2023-8973_WWF ] --
WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
[email protected]
www.wwf.dk
1
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0022.png
WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
[email protected]
www.wwf.dk
2
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0023.png
WWF Verdensnaturfonden
Svanevej 12
2400 København NV
Tlf. 35363635
[email protected]
www.wwf.dk
3
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0024.png
-- AKT 3530327 -- BILAG 2 -- [ KL's høringssvar til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om b… --
Til:
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
Journalnummer
2023-8973
Høringssvar til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov
om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om
varmeforsyning
Dato: 1. marts 20241.
marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00980
Dok. ID: 3430255
E-mail: [email protected]
Direkte: 33370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
SWeidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 1 af 2
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget, der har til
formål at implementere visse bestemmelser fra den seneste ændring af VE-
direktivet (VEIII) i dansk ret, samt at tilvejebringe hjemmel til at kunne
fastsætte supplerende bestemmelser i Nødforordningen.
Overordnede bemærkninger
Kommunerne vil den grønne omstilling og bakker op om de høje ambitioner
for udbygningen af vedvarende energi (VE) på land frem mod 2030.
KL bemærker i den sammenhæng, at gennemsigtighed, procesklarhed og
stabile rammevilkår er helt afgørende for indfrielsen af de høje ambitioner.
Hensyn, som nærværende lovforslag ikke kan siges at imødekomme.
Brede bemyndigelseshjemler er et usikkert grundlag
KL anerkender, at den danske stat har fået ekstraordinært kort tid til at
implementere de relevante dele af VEIII og nødforordningen i dansk
lovgivning, og dertil har et ønske om at lette implementeringen af fremtidige
EU-retsakter. KL finder det dog problematisk, at Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har vurderet, at den korte implementeringsfrist kan
retfærdiggøre, at implementeringen primært sker via meget brede
bemyndigelseshjemler.
Af lovbemærkningerne fremgår det, at bemyndigelsen skal give ministeren
hjemmel til, efter forhandling med andre relevante ressortministre, at
implementere EU-retsakter, som har til formål at fremme udbredelsen af VE
eller fastsætte regler, der supplerer, undtager eller fraviger EU’s miljø- og
naturdirektiv. Her nævnes bl.a. regler om fremskyndelsesområder til VE og
særlige områder til net- og lagringsinfrastruktur. Dertil giver bemyndigelsen, i
den foreslåede § 3, stk. 4, ministeren hjemmel til at fravige lovregler på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet ved bekendtgørelse.
KL finder det betænkeligt, at der anvendes så brede bemyndigelser på et
område, der kan få væsentlig betydning for udbygningen af VE,
kommunernes sagsbehandling og det overordnede ressourcetræk i
kommunerne.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at klima-, energi- og
forsyningsministeren forventer at inddrage regeringen i spørgsmål vedr. en
model for kortlægning og udpegning af fremskyndelsesområder mv. Da
rammerne for den konkrete regulering udmøntes ved bekendtgørelse, er der
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0025.png
ingen garanti for yderligere politisk behandling eller stillingtagen til området,
når nærværende lovforslag først er behandlet. Det synes vi grundlæggende
ikke er den rigtige måde at gøre det på.
KL opfordrer på den baggrund til, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
fremadrettet implementerer så centrale EU-retsakter ved lov.
Staten vil vejlede kommunerne om egne regler
Det fremgår af lovbemærkningernes afsnit 2.1.4., at der vil være behov for at
udarbejde en samlet vejledning vedrørende indholdet af de nye regler i
VEIII-direktivet.
KL er positive over for, at Klima-, Energi- og Forskningsministeriet
anerkender behovet for øget vejledning på området, og at denne vejledning
skal udarbejdes på tværs af relevante ressortministerier.
KL stiller sig gerne til rådighed ift. at sikre den nødvendige indsigt fra
kommunerne i udarbejdelse af vejledningsmaterialet.
Inddragelse af kommunerne og KL i udmøntningen af lovforslaget
Det er afgørende for den grønne omstilling, at EU viser vejen og skaber de
rette rammevilkår for udbygningen med VE. Samtidig er det vigtigt, at
implementeringen af EU-retsakterne sker med forståelse for den gældende
praksis, bl.a. i kommunerne.
Kommunernes praksis for planlægning og sagsbehandling af VE-projekter
adskiller sig væsentligt fra det, der er udgangspunktet for tilgangen i VEIII.
F.eks. anses miljøkonsekvensvurderingen og lokalplanprocessen for to
adskilte elementer i EU-regi, mens de i praksis forløber som to parallelle
spor med indbyrdes indflydelse på hinanden.
Hensigten med VEIII er bl.a. at fremskynde myndighedsbehandlingen af VE-
projekter. Det er derfor afgørende, at kommunerne inddrages i
udmøntningen af lovforslaget, hvis implementeringen af VEIII skal virke efter
hensigten.
KL anerkender Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsens
foreløbige indsats for at inddrage KL og kommunerne i implementeringen af
VEIII og nødforordningen. KL vil opfordre parterne til fortsat at inddrage KL
og kommunerne i udmøntningen af lovforslaget.
KL forventer at få bekendtgørelserne, der udmønter lovforslaget, i
økonomisk høring.
Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af
høringssvaret inden for høringsfristen. Derfor tages der forbehold for den
efterfølgende politiske behandling af høringssvaret.
Dato: 1. marts 20241.
marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00980
Dok. ID: 3430255
E-mail: [email protected]
Direkte: 33370 3523
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
SWeidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dkwww.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Jesper A. Madvig
Chefkonsulent, KL
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0026.png
-- AKT 3529998 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
8. marts 2024
SMEK
DI-2024-01054
Deres sagsnr.: 2023-8973
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
E-mail:
[email protected]
[email protected]
Høringssvar – forslag til lov om fremme af VE m.v. (VE III-direktivet)
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til udkast til forslag til lov om fremme af VE (VE III-
direktivet).
DI støtter implementeringen af EU's VE III-direktiv for at fremskynde produktionen og brugen af
vedvarende energi og dertil knyttet infrastruktur.
DI ser derfor positivt på udpegning af områder til fremme af vedvarende energi, som kræver
hurtigere godkendelse af projekter.
Herunder er en række konkrete punkter, der bør adresseres ved udarbejdelsen af lovforslaget.
1) Tilladelsesprocesser
Generelt set bør det fremgå, at der er tale om hele processen og ikke kun de dele der omfatter
staten. Dvs. at kommunale såvel som processer ift. nettilslutning også skal inkluderes.
Jf. artikel 16 stk. 6 foreslås det, at lovforslaget med fordel kan anvende denne bestemmelse til, at
klager vedr. VE-anlæg i klagenævnene kommer først i køen.
2) Fremskyndelsesområder
Det bør eksplicit fremgå, at hvis sådanne områder udpeges på havet, så skal de stadig være VVM-
pligtige, dvs. at det ikke er tilstrækkeligt kun at foretage en screening eller vurdere en plan, men
også det konkrete projekt. Dette begrundes med, at VVM er en forudsætning for at kunne udføre
retvisende konsekvensvurderinger, hvor også de kumulative påvirkninger tages i betragtning. Med
fremskyndelsesområder for havvind skal det sikres, at der er foretaget tilstrækkelige
følsomhedsanalyser for at sikre, der ikke forårsages (uoprettelige) skade af sårbar natur og
dyrearter, hvilket kan svække tilliden til og troværdigheden ved opførslen og driften af
havvindmølleparker.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Karakteren af fremskyndelsesområderne:
Det foreslås, at der skrives helt eksplicit, at det også skal sikres, at sådanne områder er egnet til de
specifikke teknologier. Derudover fremhæves følgende:
At kortlægningen af områder skal være på regionalt plan, da man hermed undgår at én
kommune kan være ”bagstopper” for alt udvikling i det geografiske område.
At de samlede arealer er større end behovet, da det må forudsættes at ikke alle områder vil
blive udnyttet. Dette er også vigtigt i et markedsperspektiv, da for lidt udpeget areal naturligt
vil resultere i kunstige høje priser.
At de specifikke arealer har en tilstrækkelig buffer, således at de kan tilpasses det konkrete
projekt.
At udpegningen af sådanne områder ikke leder til negativ påvirkning på allerede planlagte og
eksisterende projekter.
At områderne skal opdateres jævnligt. Dog skal man undgå at reducere eller fjerne allerede
udpeget områder uden en forudgående konsultation med markedet, da det ellers kan
reducere planlægnings- og investorsikkerheden.
3) Udpegningen skal tage højde for fremtidige energimål og inkludere CO2-fangst, Power-
to-X-anlæg og integrerede produktions- og forbrugsanlæg
Der er brug for tydeligere retningslinjer for brug af EU's nødforordning og klar implementering
af "overriding public interest" for at fremme VE-projekter. Hertil bemærkes særligt, om at
nødretsforordningen efter eksterne eksperters vurdering ikke har hjemmel til at forringe
beskyttelsen af natur og dyreliv, medmindre den er i overensstemmelse med de internationale
naturbeskyttelseskonventioner, som EU har ratificeret.
Der anbefales udpegning af områder til nødvendig net- og lagringsinfrastruktur for at støtte
udbygningen af vedvarende energi og løse flaskehalse i netudbygningen.
4) Repowering for solcelleanlæg og vindmøller
Det fremgår af udkast et til lovforslaget side 15 som gengivelse af VE III-direktivets 16c, stk. 3, om
repowering, at hvis man på solenergianlæg øger effekten inden for samme geografiske område
kan undtages for yderligere VVM.
I henhold til lovforslaget er det ikke entydigt om repowering af vindmøller (anlæg) om samme
bestemmelse gælder, at de kan undtages for yderligere VVM jf.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser pp38-40.
DI vil opfordre til og anbefale, at lovforslaget sikrer samme rammebetingelser for solcelleanlæg og
vindmølleanlæg således, at ved repowering gælder de samme regler om undtagelser for yderligere
VVM. Dette sikrer samme og transparente rammevilkår og potentielt teknologineutral VE-
udbygning.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
5) Biogasanlæg
Biogasanlæg bør tilgodeses på samme måde som resterende VE-anlæg, herunder de særlige tiltag
til f.eks. afkortning af tidsfrister for tilladelsesprocessen. I den sammenhæng bør der heller ikke
sondres mellem, hvorvidt biogasanlægget producerer el eller injicerer biometan til gasnettet. Det
vil ligeledes være i tråd med, at biogasanlæg, ligesom eks. sol og vind, er defineret som en
vedvarende energikilde jf. VE-loven.
Dansk Industri takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer,
og står til rådighed hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0029.png
-- AKT 3529753 -- BILAG 1 -- [ Høring - Drivkraft Danmark - Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi… --
Energistyrelsen ([email protected])
Maja Lykke Lorenzen ([email protected])
Alexander Plougmann ([email protected])
Høring - Drivkraft Danmark - Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer... - journalnummer 2023-8973
Sendt:
08-03-2024 12:12
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Kære Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Drivkraft Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med høring af forslag til ”Lov om ændring af
lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer…”
Med den seneste revision af EU’s VE-direktiv (VE III) gøres det muligt at stoppe anvendelsen af såkaldte UER-kreditter. Det
vil blot kræve en simpel ændring af biobrændstofloven. Det skal ses i lyset af, at anvendelse af UER-kreditter hverken har
betydning for de danske klimamål eller for klimaet generelt, men til gengæld pålægger samfund og forbrugere en hel
unødvendig udgift på omkring 40 millioner kroner om året.
Med offentliggørelse af revisionen af VE-direktivet i EU-Tidende står det nemlig klart, at brugen af UER-kreditter ophører
senest 18 måneder efter 20. november 2023, ved at artikel 7a-7e i Brændstofkvalitetsdirektivet ophæves. I vores dialog med
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen er vi blevet bekræftet i, at en implementering af reglerne vil
kunne ske før.
Vi opfordrer derfor til, at ministeriet i forbindelse med revisionen ”Lov om fremme af vedvarende energi”, ”lov om
bæredygtige biobrændstoffer” med flere, benytter lejligheden til at ændre BEK nr 2520 af 14/12/2021 (Bekendtgørelse om
CO2e-fortrængningskrav og bæredygtighed m.v.) og fjerner det overordnede 6 % CO2e-fortrængningskrav, jf. §3 stk. 1., frem
til 2028, men fastholder det nationale CO2e-fortrængningskrav, jf. § 3. stk. 2.
Med venlig hilsen
Alexander Plougmann
Energi- og teknikkonsulent
T: +45 3345 6517
M:+45 4412 2424
www.drivkraftdanmark.dk
Følg os på:
Twitter
og
LinkedIn
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0030.png
-- AKT 3529532 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv høringssvar angående implementering af VEIII direktiv ] --
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Energistyrelsen
Journalnummer 2023-8973
Den 8. marts 2024
Høringssvar angående Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgas-
ser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsy-
ning
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til dette lovforslag, der indgår i implemen-
teringen af VEIII-direktivet. Dansk Erhverv støtter direktivets ambitiøse mål for udbygning af
vedvarende energi, som er afgørende for Europas sikkerhed, energiforsyning, lave energipriser og
bekæmpelsen af klimaforandringer. Dansk Erhverv mener helt overordnet, at
den danske imple-
mentering af VEIII-direktivet bør ske i overensstemmelse med hensigten med direktivet: at få
hurtigere udbygning af vedvarende energi i Europa.
Derfor bør implementeringen i Danmark
være ambitiøs og sikre en hurtigere udbygning af vedvarende energi i Danmark.
Tilladelsesprocesser
Dansk Erhverv bakker op om diagnosen i VEIII-direktivets præambel om, at
langvarige admini-
strative tilladelsesprocedurer, herunder kompleksiteten og varigheden af vurdering af miljø-
virkninger, er en af de største hindringer for investeringer i projekter i vedvarende energi
og
den dertil tilknyttede infrastruktur. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at direktivets muligheder
for at få forkortet og forenklet tilladelsesprocedurerne udnyttes til fulde.
Lovforslagets tekst om, at tilladelsesbestemmelserne bygger på eksisterende model for implemen-
tering af VEII-direktivet og dennes tidsfrister er derfor bekymrende. Dansk Erhverv vurderer, at
netop denne implementering har været for snæver til at have en reelt fremmende effekt på tilla-
delsesprocesserne.
Dansk Erhverv anbefaler, at direktivets frister for tilladelsesprocesser implementeres på en måde,
der reelt forkorter og forenkler tilladelsesprocesserne. Derfor
bør tilladelsesprocesser forstås så
bredt som muligt, med udgangspunkt i nødretsforordningens
definition af en tilladelsesproces
som omfattende alle relevante administrative tilladelser, der udstedes til at udbygge VE, herunder
tilladelser til nettilslutning og miljøkonsekvensvurderinger, og alle administrative faser, der be-
gynder med modtagelsen af en fuldstændig afgørelse og slutter med den endelige afgørelse.
[email protected]
MM
Side 1/3
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
Direktivets artikel 16, stk. 6 bør betyde, at der ses på prioriteringen af klager vedrørende VE-an-
læg i klagesystemet, da en forsinkelse resulterende i manglende svar fra myndigheder medfører,
at de specifikke mellemliggende administrative skridt skal anses for godkendt.
Fremskyndelsesområder
Dansk Erhverv mener, at implementeringen af VEIII-direktivets muligheder for fremskyndelses-
områder bør sikre, at områderne er egnet til de tiltænkte teknologier. Det kræver større områder
med mulighed for buffer, der tillader tilpasning til det konkret projekt, samt at de opdateres jævn-
ligt, dog uden at reducere allerede udpegede områder uden en forudgående konsultation med
markedet.
Den danske implementering af VEIII-direktivets muligheder for fremskyndelsesområder bør tage
hensyn til, at VE på land i Danmark primært sættes op på landbrugsjord, og at der er ikke store
industriområder og parkeringspladser i Danmark. Dansk Erhverv opfordrer til, at
områder til
fremskyndelse forstås som alle områder på land, hvor der ikke er tungtvejende natur og miljø-
hensyn, der går imod muligheden for at opsætte VE eller nødvendig net- og lagringsinfrastruk-
tur,
herunder landbrugsjord. Dog bør VE på fremskyndelsesområder fortsat kun opføres med op-
bakning af lokalområde og naboer. I forlængelse af første screening for energiparker bør der ses
på om der er statslige arealer eller statslige arealreservationer, der kan udpeges som fremskyndel-
sesområder.
Endelig er det vigtigt snarest muligt at få en klar snitflade og vished om overlap til energiparker
for ikke at sætte udbygningen inden for energiparker i stå på grund af regulatorisk usikkerhed.
Med henblik på at sikre lokalt ejerskab og undgå en opbremsning i markedet på grund af usik-
kerhed kan udpegningen af fremskyndelsesområder med fordel placeres i kommunerne,
der har
planansvaret og også spiller en central rolle i udpegningen af energiparker.
I forhold til havvind, er Dansk Erhverv åbne overfor hurtigere sagsbehandling inden for frem-
skyndelsesområder på havet, men vurderer, at udbygningen her er af en skala, hvor der er behov
for kumulative konsekvensvurderinger.
Natur- og miljøhensyn
Bemyndigelsen forventes også anvendt til at fastsætte regler, der supplerer, undtager og fraviger
fra fem miljø- og naturdirektiver i overensstemmelse med VEIII-direktivet. Dansk Erhverv under-
streger, at vi ikke ser en modsætning mellem natur- og miljøbeskyttelse og udbygning af vedva-
rende energi, idet branchen og naturorganisationer gentagne gange finder løsninger til gavn for
mere natur og mere grøn strøm i Danmark.
Der kan dog med fordel ses på behovet for alle administrative skridt, der udgør miljøbeskyttelsen
i dag, så unødvendigt naturbureaukrati undgås, og ressourcerne i stedet kan gå til naturbeskyt-
telse.
Dansk Erhverv bakker derfor op om forenkling af miljøvurderingsproces fx ved ændring
og udvidelse af eksisterende net infrastruktur. Dansk Erhverv bakker ligeledes op om mulighe-
den for at afprøve nye afbødende foranstaltninger.
Det kan fremme udviklingen af ny teknologi,
der yderligere kan muliggøre sameksistens mellem vedvarende energi og natur.
Side 2/3
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
DANSK ERHVERV
Bred bemyndigelse
Dansk Erhverv har forståelse for usikkerheden om fortolkning af direktivets forskrifter, samt at
forskellige implementeringsfrister kræver fleksibilitet i implementeringen. Dansk Erhverv er dog
bekymrede for den meget brede bemyndigelse, der mister den demokratiske kontrol og gennem-
sigtighed, som en involvering af Folketinget ville bidrage med. Det skal også ses i lyset af borgeres
ret til indflydelse på udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Endelig skaber den brede be-
myndigelse bekymring for om implementeringen af direktivet bliver så ambitiøs, som det ønskes
fra politisk side.
Derfor anbefaler Dansk Erhverv, at
bemyndigelserne og bekendtgørelsernes formål fastlægges i
lovforslaget for at sætte politisk retning
og give et udgangspunkt for politisk kontrol med imple-
menteringen:
I §3, stk 5 bør det tilføjes, at reglerne skal fastsættes med henblik på at øge hastigheden på
tilladelsesprocesserne i forhold til i dag. Dansk Erhverv opfordrer derudover til at monito-
rere godkendelsestider, så det sikres at udviklingen går den rigtige vej.
I §3, stk 6 bør det tilføjes, at udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi
med henblik på at benytte instrumentet til at forsimple processerne for opsætning af ved-
varende energi i Danmark, og øge hastigheden for tilladelsesprocesser i Danmark.
Dansk Erhverv opfordrer derudover til tidlig inddragelse af branchen ved udarbejdelsen af be-
kendtgørelse, der træder i kraft 1. juli.
Dansk Erhverv bakker endeligt op om at regeringen nu ønsker at tage de frivillige bestemmelser
fra nødretsforordningen om særlige områder til VE-anlæg og nødvendig net- og lagringsinfra-
struktur tages i brug, og opfordrer til, at dette sker i videst muligt omfang. Dansk Erhverv opfor-
drer til at
en samlet vejledning om nye regler i VEIII-direktivet bør forberedes og sendes i hø-
ring hurtigst muligt, så det er klart, når lovforslaget træder i kraft.
Tak for muligheden for at afgive et høringssvar.
Med venlig hilsen
Malene Mortensen
Chefkonsulent
Side 3/3
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0033.png
-- AKT 3529397 -- BILAG 2 -- [ TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar på forslag til ændring af VE-loven ] --
2
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Sendt pr. mail til e
[email protected] m
ed kopi til [email protected]
Journalnummer 2023-8973.
TEKNIQ Arbejdsgivernes høringssvar på høring over Forslag
Til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov
om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsy-
ning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har med et høringsbrev dateret 8. februar
2024 fremsendt et forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser,
lov om fremme af energibesparelser i bygninger samt lov om varmeforsyning, og
anmodet om at modtage høringssvar senest mandag den 8. marts 2024.
De forskellige love berører vigtige arbejdsområder for TEKNIQ Arbejdsgivernes
medlemsvirksomheder, og vi indgår derfor gerne i det fortsatte samarbejde på
området.
Forslaget til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæ-
redygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning, herefter kaldet "udka-
stet", giver TEKNIQ Arbejdsgiverne anledning til følgende bemærkninger.
Generelle bemærkninger
TEKNIQ Arbejdsgiverne er tilfredse med, at der med udkastet lægges op til en fæl-
les definition af vedvarende energi på tværs af love og bekendtgørelser.
Specifikke bemærkninger
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, §4.
Af det næstsidste
afsnit på s. 43 i det fremsendte udkast fremgår følgende: ”Op-
remsningen af energikilder i VE-lovens definition er udtømmende. Andre energikil-
der kan ikke betragtes som vedvarende. Varmepumper er efter definitionen vedva-
rende energianlæg, hvis de direkte drives som vedvarende energikilder, eksempel-
vis vindkraft eller biogas. Al biomasse kan efter den gældende definition anses som
Dato: 8. marts 2024
Side 1/2
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0034.png
2
vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overensstemmelse med bære-
dygtighedskravene”.
Det er TEKNIQ Arbejdsgivernes vurdering, at der med bemærkningen lægges op til
en utilsigtet, men væsentlig stramning af definitionen af vedvarende energi i for-
hold til varmepumper. Stramningen er meget problematisk og ikke i overensstem-
melse med hverken VE-lovens §2, stk. 2, eller VE-direktivets artikel 2, stk. 2, som
har næsten enslydende definitioner.
VE-direktivet
definerer vedvarende energi som følgende: ”energi
fra vedvarende
ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geoter-
misk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre for-
mer for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg
og biogas”.
Af præamblen til VE-direktivets
punkt (43) konstateres endvidere føl-
gende ”Varmepumper
er en vigtig teknologi til at producere vedvarende opvarm-
ning og køling fra omgivelsesenergi, herunder fra spildevandsrensningsanlæg og
geotermisk energi.”
VE-direktivets
og VE-lovens definitioner knytter sig således til
mediet, energien udnyttes fra, og ikke til om der indgår el til at drive pumper og
andet udstyr i processen.
TEKNIQ Arbejdsgivernes vurderer, at den stramning i fortolkningen, der lægges op
til med udkastet, ikke er i overensstemmelse med VE-loven og dermed modarbej-
der selve intentionen med ændringen, nemlig at der skal anvendes en fælles defi-
nition. En konsekvens af den foreslåede stramning må i princippet desuden inde-
bære, at også solvarme, osmotisk energi og geotermisk energi ikke vil være at be-
tragte som vedvarende energi, da varme fra disse anlæg fremstilles med brug af
eldrevne pumper, som typisk ikke drives direkte af fx vindkraft eller biogas.
I stedet bør afsnittet affattes:
"Opremsningen
af energikilder i VE-lovens definition er udtømmende. Andre ener-
gikilder kan ikke betragtes som vedvarende. Al biomasse kan efter den gældende
definition anses som vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overens-
stemmelse med bæredygtighedskravene.”
TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-
ringssvar.
Med venlig hilsen
Paul Bergsøes Vej 6
2600 Glostrup
Billedskærervej 17
5230 Odense M
Telefon 4343 6000
[email protected]
www.tekniq.dk
Dato: 8. marts 2024
Side 2/2
Troels Hartung
Bæredygtighedschef
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0035.png
-- AKT 3529598 -- BILAG 2 -- [ Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobræ… --
1/4
Energinet
TonneKjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
NOTAT
+45 70 10 22 44
[email protected]
CVR-nr.
28980671
Dato:
8. marts 2024
LOVOM ÆNDRING LOVOM FREMME
AF
AF
VEDVARENDE
ENERGI, OM BÆREDYGTIGE
LOV
BIOBRÆNDSTOFFER REDUKTION
OGOM
AF
DRIVHUSGASSER,OM FREMME
LOV
AF
ENERGIBESPARELSER
I BYGNINGER LOVOM
OG
VARMEFORSYNING
Energinettakker for mulighedenfor at kommemed kommentarertil de foreslåede
ændringer
til forslagtil lov om ændringaf lov om fremme af vedvarende
energiog flere andrelove.
Energinethar gennemgået
lovforslagetmed fokuspå de emner,der har særligbetydningfor
Energinet, har målrettet kommenteringen disse.
og
til
Forfatter:
SGL/SGL
1. Energinets
bemærkninger
1.1 Overordnede
kommentarer
Det vurdereshensigtsmæssigt, lovudkastetsammentænkes
hvis
med det igangværende
ar-
bejdemed Energiparker.
Delsvil det understøttedet overordnedeformål med at sikreden
grønneomstilling,da det vil haveen positiveffekt på hastigheden gennemførslen energi-
af
parker,og delsvil det sikreen ensformigsagsbehandling mere forståeliglovgivning, der
og
ikke er opstårincitamentertil at fravælgeEnergiparker i stedet at kommeind under denne
for
lovgivning.
Dette kunneeksempelvis
fremhæves:
Side7. Midt andet afsnit, Side11. Nederstan-
det afsnit,Side12 første afsnit,Side20 sidsteafsnit.
I forbindelsemed repoweringog levetidsforlængelse offshorehavvind–så har Energinet
af
traditionelt opført platforme til opsamlingogilandføringaf havvindmøllestrømmen.
Disseplat-
forme er designettil at holde sammetid som off shoreparkerne–en forlængelse levetiden
af
på havmøllerne potentielt medføre,at der skalreinvesteres
kan
eller lavesnye platforme –det
er særligtproblematisk,
hviskapacitetenændres–så er der behovfor nye platforme.Det kan
medførevæsentlige
omkostninger Energinet–som potentielt skalviderefaktureres an-
for
til
dre brugereaf nettet –Energineter således
ikke enigei de økonomiske
konsekvenser
–hvis
der bliver behovfor at reinvestereeller opførenye platforme
Dok.18/06595-211
Offentlig/Public
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0036.png
2/4
Det er en pointe, som Energinet har fremført tidligere og mere detaljeret i forbindelse
med ”udkast til bekendtgørelse om repowering af bestående elproduktionsanlæg på
havet”
Energinet er af den overbevisning, at det vil medføre væsentlig forvirring, at der ikke er en
stærkere kobling til sagerne omkring energiparker – særligt i afsnit 2.3.
Endelig ser Energinet gerne, at hjemlen til at sikre hurtigere behandling af net i forbindelse
med lovens forslag om VE bliver tydeligere – det er lidt implicit nævnt og det vil formodentligt
ikke være i lovens ånd – hvis VE anlæg fik hurtigere behandling men den nødvendige forstærk-
ning af nettet ikke kan følge med de hurtigere behandling af VE-anlæg.
Der fremgår en del steder i teksten ordet ”Net”. Det bør defineres, at Net i denne sammen-
hæng betyder luftledninger og stationer. I det omfang det er muligt, vil nettet blive kabellagt,
men hvis formålet med lovgivningen er at sikre hastigheden i den grønne omstilling, så må lov-
givningen også understøtte behovet for luftledninger, i det omfang luftledninger er nødven-
dige.
Lovforslaget vil forsimple tilslutningsprocessen for testanlæg. Det er prisværdigt, men Energi-
net vil dog gerne gøre opmærksom på, at testanlæggene i forbindelse med idriftsættelse skal
opfylde en række tekniske krav i forhold til evt. tilslutning til det kollektive elnet. Disse krav er
nødvendige for at sikre, at det kollektive elnet kan drives stabilt og sikkert. Det kan medføre en
væsentlig risiko for forsyningssikkerheden i Danmark, hvis der ikke stilles disse krav. Der er sat
en række compliancekrav op i forbindelse med RFG’en. Selv med Testcentre er der behov for
en sådan proces men den kan evt tilpasses for disse.
Der er tillige en række regler i forhold til betaling for at anvende det kollektive elnet, som der
skal tages højde for.
1.2
Udpegning af særlige netinfrastrukturområder efter art. 15e
Energinet støtter særligt op om gennemførelsen af VE III-direktivets art. 15e i den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 3, stk. 6, hvorefter vedkommende minister kan fastsætte regler
om udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og om udpegning af særlige
infrastrukturområder til net- og lagringsprojekter på land, herunder med henblik på at under-
støtte områder til fremskyndelse af vedvarende energi udpeget i medfør af art. 15c.
For at opnå målsætningen i VE III-direktivets artikel 3, stk. 1, om at andelen af energi fra vedva-
rende energikilder senest i 2030 skal udgøre mindst 42,5 % af Unionens endelige bruttoenergi-
forbrug, er det nødvendigt, at den tilstrækkelige netinfrastruktur er på plads til at kunne til-
slutte og integrere bl.a. nye sol- og vindprojekter i det kollektive elnet. Den grønne omstilling
kræver en hastig udbygning af dansk elinfrastruktur, ligesom langt hovedparten af de nødven-
dige udbygninger i elnettet, både de lokale udbygninger, men i særlig grad udbygningen af
grundstrukturen i elnettet, skyldes udviklingen i produktionen af VE. Tilladelsesprocesser, her-
under miljø- og plantilladelser, udgør en betydelig del af den samlede anlægstid og ressource-
indsats i forbindelse med ændringer og udbygning af transmissionsinfrastrukturen.
Dok.18/06595-211
Offentlig/Public
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0037.png
3/4
Energinet ser på den baggrund et betydeligt potentiale i VE-direktivets art. 15e til at frem-
skynde og effektivisere tilladelsesprocesser med henblik på at udbygge grundstrukturen i trans-
missionsnettet og derved understøtte udbygningen af VE med den nødvendige og påkrævede
netinfrastruktur.
Energinet er desuden løbende i dialog med andre systemansvarlige transmissionsvirksomheder
i EU, herunder 50Hertz og TenneT, og erfarer, at man i Tyskland er ganske langt fremme med
implementeringen af modeller til udmøntning af art. 15e, herunder på baggrund af konkrete
erfaringer med anvendelse af nødretsforordningen. Energinet foreslår på den baggrund, at der
i forbindelse med gennemførelsen af VE III-direktivet søges konkrete erfaringer fra bl.a. de ty-
ske myndigheder med henblik på at indhente konkrete erfaringer i forhold til udmøntningen af
VE III-direktivets art. 15e. Energinet bidrager i den forbindelse gerne med at indhentelsen af
erfaringer fra tyske transmissionsvirksomheder.
Herudover foreslår Energinet, at gennemførelsen sker i tæt koordinering mellem og på tværs
af myndighedsområderne miljø, plan og energi, så implementeringen sikrer den maksimale ef-
fekt af de nye EU-regler på tværs af relevant lovgivning og dermed realiserer den størst mulige
effektiviseringsgevinst ved optimering af tilladelsesprocesser for netinfrastruktur.
1.3
Projekter på land og søterritorie
Energinet bemærker, at det er nødvendigt at kunne sammentanke netprojekter, som både in-
deholder elementer på land og på søterritoriet i forbindelse med udpegning af særlige infra-
strukturområder efter art. 15e. Dette vil være tilfældet i forbindelse med oversøiske kabelfor-
bindelser til udlandet, hvor det samlede projekt ofte vil bestå af dels et landprojekt i form af en
konverterstation, et jordkabel fra stationen frem til kysten og dels et havprojekt i form af et sø-
kabel. Søkabler er ikke oplistet på miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2 og er derved ikke miljø-
vurderingspligtige, men jordkabler dimensioneret til spændinger over 100 kV, samt tilhørende
stationsanlæg er oplistet på miljøvurderingslovens bilag 2 og er dermed screeningspligtige.
Landprojektet og havprojektet vil i miljøvurderingsprocessen blive betragtet som ét samlet pro-
jekt, hvorefter der for det samlede projekt skal gennemføres en samlet vurdering af projektets
indvirkning efter miljøvurderingslovens regler uagtet at søkablet i sig selv ikke er omfattet af
miljøvurderingsloven.
På den baggrund vurderer Energinet, at der i forbindelse med gennemførelsen af art. 15e og
særligt udpegningen af infrastrukturområder, bør tages højde for projekter, som involverer ak-
tiviteter på både land og søterritoriet, hvorefter der vil være et behov for udstrække særlige
infrastrukturområder på land ud på søterritoriet for at sikre en ensartet myndighedsproces for
det samlede projekt.
1.4
Økonomisk kompensation
Med henblik på at sikre en hastig udbygning af den nødvendige netinfrastruktur samtidig med
at det eksisterende miljø og naturen i områderne påvirkes mindst muligt, ser Energinet et po-
tentiale i, at midler til afværgeforanstaltninger i højere grad kan puljes i nationale initiativer for
at sikre en samlet set mere effektiv og bæredygtig ressourceindsats i natur- og artsbeskyttelse
jf. art. 15e, stk. 4, hvorefter eventuelle indvirkninger på miljøet kan imødegås med kompensati-
onsforanstaltninger i form af økonomisk midler til nationale artsbeskyttelsesprogrammer og
lignende, hvor dette findes proportionalt. På den måde kan anlægsnære og forholdsmæssigt
ressourcetunge afværgeforanstaltninger i højere grad substitueres med mere helhedsoriente-
rede indsatser, der samlet set understøtter en bedre natur- og artsbeskyttelse.
Dok.18/06595-211
Offentlig/Public
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0038.png
4/4
1.5
Kortlægning efter art. 15b
I forhold til den koordinerede kortlægning af de områder, som er nødvendige for nationale bi-
drag til opfyldelse af EU’s overordnede mål for vedvarende energi i 2030, som indføres med VE
art. 15b, vil Energinet kunne bidrage med oplysninger og data i forhold til den nødvendige net-
infrastruktur herfor. Energinet udarbejder hvert andet år et samlet overblik over udviklingsten-
denser, behov og løsningsmuligheder i den danske elinfrastruktur med afsæt i Energistyrelsens
årlige analyseforudsætninger, som resulterer i en Langsigtet Udviklingsplan (LUP). Energinet
forventer at kunne bidrage til kortlægningen efter art. 15b i forhold til den nødvendige ne-
tinfrastruktur på baggrund af behovsanalyser og løsningsmuligheder beskrevet i den Langsig-
tede Udviklingsplan.
1.6
Tekstnære kommentarer
Side 18 næstsidste afsnit - Strategiske miljøvurderinger kan med fordel eksplicit nævnes.
Side 20 afsnit 3 - Det kan overvejes, om teksten skal understrege, at forhandlingerne med an-
dre resorter skal ske med udgangspunkt i den nye vægtning af klima-miljøspørgsmålet?
Side 22 første afsnit - Kan med fordel blødes op, ellers kan den låse de foregående 6-7 sider.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på
[email protected]
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Energinet Myndighedsenheden
Dok.18/06595-211
Offentlig/Public
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0039.png
-- AKT 3528642 -- BILAG 2 -- [ høringssvar nødfordningen ] --
Energistyrelsen
[email protected]
kopi: [email protected]
journal nr. 2023-8973
Indtast afdeling
Direkte tlf.
27952171
E-mail
[email protected]
Journal nr.
Indtast
journal nr.
Dato
04.03.2024
Høringssvar, Nødforordningen
HOFOR vil gerne takke for mulighed for at afgive høringssvar over forslag til Lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer
og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og
lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til
fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om
fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
HOFOR støtter op om det grundlæggende formål, der fremgår af forslaget om at
understøtte og fremskynde udbygningen af vedvarende energi. En hurtigere omstilling
med vedvarende energi er bydende nødvendig, og hurtige og smidige processer vil
fremme opstilling af vedvarende energiproduktion i Danmark.
HOFOR støtter grundlæggende udpegning af områder til vedvarende energi både på
land og i havet, eftersom det kan fremskynde udbygningen med vedvarende energi. Det
er dog vigtigt for HOFOR, at disse udpegninger ikke må stå i vejen for realisering af
andre vedvarende energiprojekter, og udpegningerne må ikke påvirke allerede
igangsatte projekter negativt.
HOFOR mener, at det er positivt, at der med dette lovforslag understøttes en hurtigere
tilladelsesproces med mulighed for at fastsætte tidsfrister. Dertil mener HOFOR også,
det er vigtigt, at bemyndigelserne også gælder net- og lagringsinfrastruktur på land,
således at projekterne bliver tænkt i en sammenhæng.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0040.png
-- AKT 3528475 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Varmepumpeindustrien - VPI --- SV Høring over forslag til lov om æ… --
Maja Lykke Lorenzen ([email protected])
Katrine Høegh Hilleke ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar fra Varmepumpeindustrien - VPI --- SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi og flere andre love --- 2023-8973.
Sendt:
07-03-2024 14:47
Til:
Cc:
Høringssvar fra Varmepumpeindustrien – VPI
Journal nr. 2023-8973.
Tak for KEF-ministeriets høringsbrev over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og
lov om varmeforsyning.
I lyset af de seneste års energikrise og frem mod Danmarks og EU’s mål om klimaneutralitet senest i 2050, er der
stort fokus på at fremskynde den grønne omstilling og sikre en emissionsreducerende energipolitik, der mindsker
afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og fremmer rimelige og overkommelige priser for borgere og
virksomheder i alle økonomiske sektorer.
Europa-Kommissionen har udpeget varmepumpeteknologien til at være en ”Strategic Net Zero Technology” og
arbejder i den forbindelse med at udvikle en handlingsplan for at fremskynde udbredelsen af varmepumper i EU.
Også IEA – International Energy Agency anbefaler udrulning af varmepumpeteknologien.
Generelle bemærkninger
Varmepumpeindustrien ser det som en fordel, at der med ændringen lægges op til en fælles definition af vedvarende
energi. Det kan være hensigtsmæssigt med en form for ensretning på tværs af love og bekendtgørelser.
Specifikke bemærkninger
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, §4.
Af sidste afsnit fremgår følgende:
”Opremsningen af energikilder i VE-lovens definition er udtømmende. Andre
energikilder kan ikke betragtes som vedvarende. Varmepumper er efter definitionen vedvarende energianlæg, hvis de
direkte drives som vedvarende energikilder som f.eks. vindkraft eller biogas. Al biomasse kan efter den gældende
definition anses som vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overensstemmelse med
bæredygtighedskravene.”
Varmepumpeindustrien undrer sig over, at der med bemærkningen lægges op til en væsentlig stramning af
definitionen af vedvarende energi i forhold til varmepumper. Vi betragter det som meget problematisk. Vi finder
ikke, at dette er i overensstemmelse med hverken VE-lovens §2, stk. 2, eller VE-direktivets artikel 2, stk. 2, som har
næsten enslydende definitioner.
VE-direktivet definerer vedvarende energi som følger:
”energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft,
solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og andre
former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas”.
Af præamblen til VE-
direktivets punkt (43) fremgår desuden følgende
”Varmepumper er en vigtig teknologi til at producere vedvarende
[1]
opvarmning og køling fra omgivelsesenergi, herunder fra spildevandsrensningsanlæg og geotermisk energi”
VE-
direktivets og VE-lovens definitioner knytter sig således til mediet og ikke til om der er indgår el til at drive pumper
og andet udstyr.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0041.png
En konsekvens af den foreslåede stramning må i princippet indebære, at også solvarme, osmotisk energi og
geotermisk energi ikke vil være at betragte som vedvarende energi, da varme produceret på disse anlæg drives af
eldrevne pumper, som typisk ikke drives direkte af f.eks. vindkraft eller biogas.
Det er Varmepumpeindustrien opfattelse, at denne stramning vil medføre, at der i Varmeforsyningsloven anlægges
en fortolkning af vedvarende energi, som ikke er i overensstemmelse med VE-loven og dermed modarbejder selve
intentionen med ændringen, nemlig at der skal anvendes en fælles definition.
Samtidig henviser vi her til vores indledende oplysning om Europa-Kommissionens holdning til
varmepumpteknologien som en vigtig ”Strategic Net Zero Technology”.
Varmepumpeindustrien står til rådigheden for yderligere dialog.
Venlig hilsen
Lars Abel
Lars Abel
Varmepumpeindustrien I Danmark
Tel: +45 4030 3075
Email:
[email protected]
Åboulevard 7, 1. tv.
DK-1635 Copenhagen V
www.varmepumpeindustrien.dk
Fra:
Maja Lykke Lorenzen <[email protected]>
Sendt:
8. februar 2024 10:38
Til:
Maja Lykke Lorenzen <[email protected]>
Cc:
Katrine Høegh Hilleke <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi og flere andre love
Til høringsparterne
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler til
fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og
naturbeskyttelsesregler) i høring med høringsfrist den 8. marts 2024.
Udkast til lovforslag, høringsbrev og liste over høringsparter er d.d. offentliggjort på høringsportalen:
Høringsdetaljer
- Høringsportalen (hoeringsportalen.dk)
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Maja Lykke Lorenzen tlf. 3392 7517, e-mail:
[email protected]
eller
Katrine Høegh Hilleke tlf. 3395 1268, e-mail:
[email protected]
.
Med venlig hilsen / Best regards
Maja Lykke Lorenzen
Specialkonsulent
Land & Sol I
Mobil / Cell
E-mail
+45 33 92 75 17
[email protected]
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0042.png
-- AKT 3528412 -- BILAG 2 -- [ 2024.03.08 - LF høringssvar (VE-loven) ] --
Dato
Side
8. marts 2024
1 af 2
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvar er sendt elektronisk til [email protected], med kopi til [email protected]
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og
gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at
fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler) / j.nr. 2023-8973
Landbrug & Fødevarer har modtaget ovennævnte i høring den 8. februar 2024 og har følgende
kommentarer:
Da lovforslaget primært har til formål at give ministeren en række beføjelser til at udstede
bekendtgørelser mhp. implementering af det reviderede direktiv for vedvarende energi (VEIII-
direktivet), vil Landbrug & Fødevarers bemærkninger være af overordnet karakter.
Der er en lang række bestemmelser i VEIII-direktivet, som Landbrug & Fødevarer ser frem til
implementeres i dansk lov, da det vil få en positiv indvirkning på rammevilkårene for danske
producenter af vedvarende energi. Det glæder os derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren
nu bemyndiges til at fastsætte de nødvendige regler for at gennemføre, supplere eller anvende EU-
regler direkte, som fremmer energi fra vedvarende energikilder.
Det nævnes eksplicit, at der indsættes en bred bemyndigelsesbestemmelse i VE-loven til at
fastsætte regler som supplerer eller fraviger bestemmelser i national ret, der implementerer
direktiver på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, og regler om udpegning af særlige områder til
anlæg for vedvarende energi og nødvendige net- og lagringsinfrastrukturprojekter.
Landbrug & Fødevarer bifalder, at der nu gøres brug af muligheden for en mere fleksibel tilgang til
implementeringen af miljø- og naturbeskyttelsesområdet, som ofte bliver en barriere for udbygning
med vedvarende energi pga. manglende fleksibilitet i sagsbehandlingen og omstændige
klageadgange og processer. Der er dog allerede i dag undtagelsesmuligheder, der følger af
Nødretsforordningen, som vi kun i meget begrænset omfang gør brug af ift. vores nabolande. Det
er derfor vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der implementeres en endnu bredere
bemyndigelsesbestemmelse på tværs af alle relevante ressortområder, så der er fælles klarhed
om, hvordan fravigelses- og undtagelsesbestemmelserne fra VEIII-direktivet bruges i praksis.
Det er især vigtigt, at der i dansk lov tages bestik af, at det nu mere varigt indskrives i EU-
reguleringen, at udbygningen med vedvarende energi formodes at være af væsentlig
samfundsmæssig interesse og tjener den offentlige sundhed og sikkerhed. Dette hensyn bør
afspejles på tværs af sektorlove i dansk regulering.
Udarbejdelsen af en samlet vejledning vedrørende indholdet af de nye regler i VEIII-direktivet er et
godt skridt i den rigtige retning. Landbrug & Fødevarer støtter også op om, at den implementeres i
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0043.png
Side 2 af 2
kontaktpunktbekendtgørelsen. Det er vigtigt, at der etableres tæt samarbejde mellem Klima-, energi
og forsyningsministeriet og Miljøministeriet, så konkret vejledning, der skal fremskynde processen
ved etablering af ny vedvarende energi, ikke strander ml. ministerierne. Derfor skal
ansvarsfordelingen ml. ministerierne ift. vejledningen også specificeres nærmere.
En mere konkret forpligtelse for de respektive ressortområder kan passende indarbejdes i
kontaktpunktbekendtgørelsen med nogle klare frister for sagsbehandlingen og et overordnet loft for
den samlede sagsbehandlingstid ifm. etablering af vedvarende energi. Landbrug & Fødevarer vil
opfordre til, at et sådant loft sættes til maksimalt 12 måneder fra udvikler har taget første kontakt.
Ønskes ovennævnte uddybet er I velkomne til at kontakte os, ligesom vi fra Landbrug & Fødevarers
side gerne vil forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere kommentarer, hvis vi
finder det nødvendigt.
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Klima & Energi
M + 4527852384
E [email protected]
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0044.png
-- AKT 3528326 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar Eurowind - Lov om VE ] --
Til Energistyrelsen
Sendt til
[email protected],
kopi
[email protected]
Journalnummer 2023-8973
14. februar 2024
Høringssvar Eurowind Energy
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov
om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning
Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til Lov om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af
drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning.
Eurowind Energy bemærker, at lovforslagets implementering af VE-direktivet (REDIII)
primært består i en række beføjelser til ministeren til udstedelse af bekendtgørelser, som vil
udgøre den danske implementering af VE-direktivet. VE-direktivet indeholder en række
tiltag, som vil få afgørende indvirkning på rammevilkårene for opsætning af vedvarende
energi i Danmark, herunder f.eks. udpegning af og kriterierne for VE-accelerationsområder
og tidsfrister for planlægningsprocesser. Eurowind Energy gør yderligere opmærksom på, at
VE-direktivet indeholder regler som rækker over en række ressortområder, f.eks.
muligheder for afvigelser fra regler på miljø- og naturområdet, og at så omfattende
lovændringer i flere love bør gennemføres på baggrund af en klar politisk stillingtagen til
indholdet.
Eurowind Energy opfordrer til, at disse afgørende vilkår for opsætning af vedvarende energi
i Danmark bliver drøftet i folketinget og i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Lovgivning
med så vidtrækkende konsekvenser for opstillere af vedvarende energi, myndigheder og
borgere bør udformes på baggrund af retningslinjer formet efter en politisk drøftelse.
Udkastet til lovforslag nævner på side 10, at kontaktpunktbekendtgørelsens definition af
den
administrative proces i bekendtgørelsens § 4 stk. 3 omfatter ”hele
forløbet og alle
aspekter for ansøgning om og tildeling af alle tilladelser, og øvrige nødvendige procedurer
for opstillere af VE-anlæg, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i kontaktpunktbekendtgørelsen.”
Og yderligere at: ”Den
administrative proces dækker over flere aspekter end
tilladelsesprocessen, som ikke omfatter planprocessen eller supplerende, specifikke
tilladelser eller dispensationer, som kræves på baggrund af det specifikke projekts
beliggenhed eller kontekst.”
Eurowind Energy bemærker hertil, at definitionen af en tilladelsesproces i
nødretsforordningen (forordning 2022/2577) artikel 2 stk. 1 er anderledes udformet:
1)
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail [email protected]
CVR 32 07 69 71
eurowindenergy.com
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0045.png
»tilladelsesproces«:
en proces
a)
der omfatter alle relevante administrative tilladelser, som udstedes til at opføre, foretage
repowering af og drive anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende
energikilder (VE), herunder varmepumper, samplacerede energilagringsanlæg og aktiver,
der er nødvendige for deres tilslutning til nettet, herunder tilladelser til nettilslutning og
miljøkonsekvensvurderinger, hvor sådanne er påkrævet, og
(…)”
Det er derfor Eurowind Energys opfattelse, at lovforslagets definition af en tilladelsesproces
som en delmængde af den administrative proces, der ikke omfatter planlægningsprocesser,
ikke er i overensstemmelse med definitionen af en tilladelsesproces i nødretsforordningen
artikel 2 stk. 1.
Ifølge forordningen indeholder en tilladelsesproces ”alle
relevante
administrative tilladelser”
inklusive
miljøkonsekvensvurderinger og processen for
nettilslutning.
Lovforslagets definition af en tilladelsesproces på side 10 og i
kontaktpunktbekendtgørelsens § 4 stk. 3 bør derfor bringes i overensstemmelse med
nødretsforordningens artikel 2 stk. 1.
Eurowind Energy ser VE-direktivets regler som udtryk for en ambitiøs europæisk
klimapolitik, som har til hensigt at accelerere udbygningen med vedvarende energi på tværs
ad medlemsstaterne. Eurowind opfordrer derfor til, at der i den danske klimapolitik tages
stilling til direktivets regelændringer og ambitiøse målsætninger.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
Senior Regulatory Advisor
Mobile +45 50 69 32 59
E-mail
[email protected]
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail [email protected]
CVR 32 07 69 71
eurowindenergy.com
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0046.png
-- AKT 3528067 -- BILAG 2 -- [ Danske Regioners høringssvar vedr. forslag til lovændring af lov om fremme af VE mv ] --
Energistyrelsen
Journalnr. 2023 - 8973
[email protected]
05-03-2024
EMN-2023-01184
1688373
Danske Regioners høringssvar vedrørende forslag til ændring af
lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om
fremme af energibesparelser i bygninger og lov om
varmeforsyning
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har den 8. februar 2024 sendt forslag til
lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning i høring. Danske
Regioner takker for muligheden for at svare på høringen.
Danske Regioner ser positivt på viljen til at accelerere den grønne omstilling og
sikre opfyldelse af nationale såvel som europæiske målsætninger ved at
fremskynde udbygningen af vedvarende energi (VE) samt at mindske
afhængigheden af importerede fossile brændstoffer.
Med lovændringsforslaget lægges der op til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler, der
implementerer og supplerer EU-retsakter. Herunder gives ministeren
bemyndigelse til efter forhandling med miljøministeren at fravige regler på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet med henblik på at fremme energi fra
vedvarende energikilder. Danske Regioner forudsætter i denne forbindelse, at
også tages højde for hensyn til drikkevandsbeskyttelse og jordforureningsrisici.
Det foreslås endvidere i lovændringsforslaget, at vedkommende minister efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og til net- og
lagringsinfrastruktur.
Danske Regioner opfordrer på denne baggrund til, at de nødvendige hensyn til
drikkevandsbeskyttelse, jordforurening samt råstofinteresser tages i dialog
med den relevante region, der fungerer som myndighed på disse områder. Det
bemærkes i øvrigt, at en forsømmelse af hensyn til ovenstående interesser kan
medføre øvrige offentlige økonomiske konsekvenser, da råstofplanarbejdet er
en ressourcekrævende opgave hos regionerne.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Danske Regioner vil desuden i denne forbindelse gøre opmærksom på, at der i
tidligere udpegninger af områder til fremme af vedvarende energi har været
flere overlap med regionalt udpegede råstofgraveområder
herunder et 100
pct. overlap mellem et udpeget areal til en energipark i Silkeborg Kommune og
et aktivt samt vigtigt råstofgraveområde.
Det bemærkes her, at prioriteringen af de danske råstofressourcer er af stor
vigtighed for den grønne omstilling, hvilket understreges af den bebudede
råstofstrategi i regeringsgrundlaget, hvor hensigten er, at
”[understøtte]
en
bæredygtig udvinding af sand og grus samt mere genanvendelse af
byggematerialer. Det skal sikres, at vi har tilstrækkelige råstoffer til energiøerne
og byggeriet
uden at vi sætter naturen og havnaturen over styr.”
For at sikre en helhedsorienteret arealplanlægning og sammentænkning af
individuelle arealhensyn appellerer Danske Regioner til, at man inddrager de
relevante regioner tidligt i planlægningsprocessen, så regionernes
lokalkendskab og viden om råstofforekomster, jordforureninger, drikkevand
mv. anvendes i forhold til udvikling af arealer til fremme af vedvarende energi
og til net- og lagringsinfrastruktur på land. Dermed sikres det også, at der ikke
udpeges arealer, som allerede er disponeret i råstofplanlægningen. Herudover
har regionerne kompetencer og gode erfaringer med at koordinere strategiske
energiprojekter, der netop sammentænker hensyn på tværs af region,
kommuner og øvrige parter.
Med venlig hilsen
Lotte Holten
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0048.png
-- AKT 3528008 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar af den 7. marts 2024 1.0 ] --
Energistyrelsen
[email protected]
[email protected]
Vedr. journalnummer 2023-8973
Vesterbrogade 32
1620 København V
7. marts 2024
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om
reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i
bygninger og lov om varmeforsyning
Dok.nr. D-2024-010184
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar
er udarbejdet i samarbejde med
Danske Advokaters fagudvalg for klima.
1. Overordnede bemærkninger
Lovudkastet indeholder bemyndigelsesbestemmelser til klima-, energi- og
forsyningsministeren til efter forhandling med vedkommende ministre at fastsætte
regler med henblik på at gennemføre, supplere eller anvende EU-regler. Det foreslås
desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fravige regler
på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-regler til
fremme af energi fra vedvarende energikilder.
Derudover indeholder lovudkastet bemyndigelser til, at vedkommende minister efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
tilladelsesproceduren for alle relevante administrative tilladelser til at opføre,
foretage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi samt om udpegning af
områder til fremskyndelse af vedvarende energi og om særlige infrastrukturområder
til net- og lagringsprojekter på land.
Disse bemyndigelser i lovudkastet giver anledning til en række
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Disse uddybes i afsnit 2.1 - 2.3 nedenfor.
Lovudkastet indeholder desuden ændringer af definitioner i lovgivningen.
Bestemmelserne herom indeholder en sproglig uklarhed, som af
retssikkerhedsmæssige grunde bør ændres. Dette uddybes i afsnit 2.4.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
2.1 Bemyndigelsesbestemmelsen i lovudkastets § 1, nr. 3
VE-lovens
§ 3, stk. 3
Det fremgår af den foreslåede § 3, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi
(herefter VE-loven), at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til
administrativt at gennemføre, supplere eller anvende EU-regler på andre
ressortområder til fremme af energi fra vedvarende energikilder. Bemyndigelsen er
formuleret bredt, idet den ikke blot indeholder bemyndigelse til at
gennemføre eller
anvende
EU-regler til fremme af energi fra vedvarende energikilder, men desuden
indeholder hjemmel til at
supplere
reglerne. Desuden vedrører bemyndigelsen ikke
regler på klima-, energi- og forsyningsministerens eget ressortområde, men giver
hjemmel til, at ministeren efter forhandling med vedkommende ressortministre
administrativt kan fastsætte regler på andre ressortområder.
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at formålet med bemyndigelsen er at
sikre, at EU-retsakter om fremme af energi fra vedvarende energikilder, herunder
bestemmelser, som går på tværs af sektorlove og ressortområder, kan implementeres
hurtigt, effektivt og smidigt.
Danske Advokater anerkender, at der som følge af korte implementeringsfrister kan
være behov for, at der er adgang til hurtigt og fleksibelt at udstede regler, som
implementerer EU-regler. Danske Advokater anser det dog for væsentligt, at
grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn iagttages.
Disse hensyn indebærer, at bemyndigelsesbestemmelser skal formuleres så præcist
som muligt.
Lovudkastets § 1, nr. 3 (VE-lovens § 3, stk. 3), lever efter Danske Advokaters
opfattelse ikke op til dette.
Når ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, ikke blot for at
gennemføre og
anvende
EU-reglerne, men desuden for at
supplere
disse, vil ministeren således
kunne fastsætte regler om centrale spørgsmål, som ikke blot implementerer EU-
reglerne, men som går videre, herunder videre end at regulere detailspørgsmål uden
principiel karakter.
Den foreslåede bemyndigelseshjemmel findes på den baggrund svær at forene med
kravet om forudberegnelighed og tydelighed i lovgivningen.
Danske Advokater finder det i tillæg hertil betænkeligt, at adgangen til at supplere
EU-regler gives på andre ministres ressortområder. Et sådant supplement af
eventuelle betydningsfulde EU-regler på tværs af ressortområder, som desuden kan
være politisk følsomme, bør ikke ske uden demokratisk kontrol ved en bemyndigelse
til ministeren.
Det underbygges i øvrigt af, at klima-, energi- og forsyningsministeren ikke har
denne bemyndigelse på ministerens eget ressortområde, jf. den gældende
bestemmelse i VE-lovens § 3, stk. 2.
2/5
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Danske Advokater finder, at en mere begrænset bemyndigelsesbestemmelse vil være
tilstrækkelig til at sikre hurtigheden og fleksibiliteten i forbindelse med
gennemførelse af EU-regler med øjeblikkelig virkning og korte
implementeringsfrister.
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at formålet med bemyndigelsen i
VE-lovens § 3. stk. 3, tillige er fastsætte supplerende regler til nødforordningen.
Dette kan af de grunde, der er nævnt ovenfor, ikke efter Danske Advokaters
opfattelse begrunde den meget brede formulering af bemyndigelsesbestemmelsen,
men kan højst give anledning til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndiges til administrativt at fastsætte regler, som supplerer nødforordningen,
men ikke andre EU-regler. Det bemærkes i tilknytning hertil, at nødforordningen
blev vedtaget den 22. december 2022, hvorfor det i lovbemærkningerne anførte
tidsmæssige aspekt ikke efter Danske Advokaters opfattelse kan begrunde den meget
brede bemyndigelse til at supplere EU-regler.
Danske Advokater opfordrer på den baggrund til, at bemyndigelsen begrænses,
således at klima-, energi- og forsyningsministeren alene bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler, når dette er nødvendigt for at gennemføre eller anvende EU-regler
til fremme af energi fra vedvarende energikilder. Adgangen til at supplere reglerne
bør således udelades eller begrænses til at vedrøre regler, som supplerer
nødforordningen.
2.2 Bemyndigelsesbestemmelserne i lovudkastets § 1, nr. 3
VE-
lovens § 3, stk. 4
Den foreslåede § 3, stk. 4, i VE-loven bemyndiger klima-, energi- og
forsyningsministeren til, efter forhandling med vedkommende ministre, at
fravige
regler på andre ressortområder, der implementerer og supplerer EU-retsakter på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-regler til
fremme af energi fra vedvarende energikilder.
Der er tale om en bred bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for at fravige
lovregler ved bekendtgørelse. Bemyndigelsesbestemmelsen indebærer desuden, at
der kan ske fravigelse af bestemmelser i andre love end bemyndigelsesloven, hvorfor
der er tale om stærk derogation.
Danske Advokater gør opmærksom på, at der kan være retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved anvendelsen af regler om fravigelse af lovregler ved
bekendtgørelse. Det er således betænkeligt, at lovregler fastsat efter den almindelige
lovgivningsprocedure kan fraviges, uden at de kontrolmekanismer, der skal sikre en
grundig behandling af et lovudkast, iagttages. Dertil er en bemyndigelse til at fravige
lovregler ved en bekendtgørelse betænkelig i forhold til hensynene bag den i
grundlovens § 3 forudsatte fordeling mellem den lovgivende og den udøvende magt.
Det fremgår af ordlyden af den foreslåede § 3, stk. 4, at reglerne kan fraviges
"med
henblik på at gennemføre EU-regler til fremme af energi fra vedvarende
energikilder".
Af bemærkningerne til lovudkastet (side 21) fremgår, at det med den
foreslåede ordning efter § 3, stk. 4, ikke vil være muligt at fravige bestemmelser i
national ret i videre omfang, end det er
nødvendigt
for at gennemføre EU-retsakter,
som fastsætter regler, der supplerer, undtager og fraviger fra EU’s miljø-
og
3/5
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
naturdirektiver. Det fremgår dog også af bemærkningerne (side 37), at
bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte
supplerende
nationale regler om
nødforordningen, dvs. frivillige bestemmelser. Danske Advokater opfordrer til, at det
tilføjes lovbestemmelsens ordlyd, at der alene kan fastsættes regler, der fraviger
nationale regler, i det omfang det er
nødvendigt
for gennemførelsen af EU-retsakter.
Dertil finder Danske Advokater, at rækkevidden af bemyndigelsen er uklar. Det er
herunder uklart, hvilke
"regler, der implementerer og supplerer EU-retsakter på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet",
klima- energi- og forsyningsministeren
bemyndiges til at fravige. Dette er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet der
gælder et skærpet hjemmelskrav for fravigelse af regler i anden lovgivning end
bemyndigelseshjemlen. Danske Advokater opfordrer derfor til, at der sker en
nærmere præcisering og afgrænsning af, hvilke regler der kan fraviges af klima-
energi- og forsyningsministeren.
Det fremgår desuden ikke klart, om ministeren kan fastsætte regler, der fraviger
nationale regler, i de tilfælde, hvor EU-retsakterne giver medlemsstaterne
valgmulighed mellem flere regler, og hvor de nationale regler allerede er i
overensstemmelse med EU-retsakten, herunder om der kan ske en
overimplementering eller gennemføres frivillige ordninger. Dette bør derfor også
præciseres nærmere.
2.3 Bemyndigelsesbestemmelserne i lovudkastets § 1, nr. 3
VE-
lovens § 3, stk. 5
Det fremgår af den foreslåede § 3, stk. 5, i VE-loven, at vedkommende minister
bemyndiges til efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren at
fastsætte regler om tilladelsesproceduren for alle relevante administrative tilladelser
til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi samt om
udpegning af områder til fremskyndelse af vedvarende energi og om særlige
infrastrukturområder til net- og lagringsprojekter på land, herunder regler om
tilladelsesprocedurens startdato, tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling,
gennemførelse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om, at manglende svar fra relevante kompetente myndigheder
medfører, at mellemliggende administrative skridt skal betragtes som godkendt.
Regler udstedt i medfør af bestemmelsen kan fravige regler på vedkommende
ministers område.
Baggrunden for bestemmelsen er ifølge lovbemærkningerne ændringen af VE-
direktivets tilladelsesbestemmelser.
Der er imidlertid tale om en vidtgående bemyndigelse, som er meget bredt
formuleret, og som ikke er indskrænket til gennemførelse af EU-regler.
Dette finder Danske Advokater af de grunde, som er anført i afsnit 2.1 og 2.2 ovenfor,
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Danske Advokater anbefaler på den baggrund, at bemyndigelsen indskrænkes til at
fastsætte regler, som er
nødvendige
for at gennemføre EU-retsakter.
4/5
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0052.png
Det bemærkes i tilknytning hertil, at regler om tilladelsesproceduren potentielt er
retssikkerhedsmæssigt betænkelige og politisk følsomme. Det gælder fx regler om
stiltiende godkendelser, tidsfrister, endelighedsbestemmelser og afskæring af
klageadgang, hvorfor fastsættelsen af sådanne regler bør ske ved lov i de tilfælde,
hvor der ikke er tale om nødvendig implementering af EU-regler. I disse tilfælde bør
der under ingen omstændigheder være adgang til at fravige lovregler.
2.4 Lovudkastets §§ 2-4
Med lovudkastet foreslås det, at der i biobrændstofloven, energispareloven og
varmeforsyningsloven indsættes en henvisning til VE-lovens definition af vedvarende
energi i stedet for de nuværende definitioner, som svarer til den gældende definition i
VE-loven.
Danske Advokater er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at der indsættes en
henvisning til VE-lovens definition, således det sikres, at fremtidige ændringer af
definitionen i VE-loven vil være umiddelbart gældende i biobrændstofloven,
energispareloven og varmeforsyningsloven, og at dette vil sikre en ensartet brug af
begrebet på tværs af de relevante sektorer.
Vi bemærker dog, at der i lovudkastets § 3, nr. 1 (energisparelovens § 2, stk. 3), er
anvendt en uklar ordlyd.
Vi opfordrer til, at ordlyden af bestemmelsen ændres fra
"I denne lov forstås ved
energi fra vedvarende energikilder energi, som defineret i lov om fremme af
vedvarende energi"
til at
”I denne lov forstås ved energi fra vedvarende
energikilder, energi fra vedvarende energikilder, som defineret i lov om fremme af
vedvarende energi.”
Med den understregede tilføjelse harmonerer definitionerne, idet VE-loven ikke
indeholder en definition af "energi", men af "energi fra vedvarende energikilder".
3. Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Danielle Løw
Juridisk konsulent
[email protected]
5/5
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0053.png
-- AKT 3526624 -- BILAG 2 -- [ Åbent brev ] --
Folketingets medlemmer
Energiministeren
Energiministeriet
Energistyrelsen
Lejre 6. marts 2024
Åbent brev vedr. TERMONET / ”kold fjernvarme”
TERMONET ER OGSÅ VEDVARENDE ENERGI
Energistyrelsens fortolkning af varmeforsyningsloven tilbage i 2016 lod forstå, at også
”kold fjernvarme eller TERMONET” var omfattet af varmeforsyningslovens § 2 stk. 1.
Efterfølgende har Energistyrelsen i juli 2022 indikeret, at termonet måske ikke
sorterer under varmeforsyningsloven. Denne juridiske usikkerhed hæmmer og er i
virkeligheden en reel hindring for udviklingen af termonet.
Vi er tre mindre bysamfund i Lejre Kommune, som tilsammen repræsenterer flere end
1.500 potentielle TERMONET interessenter. De tre mindre bysamfund er: Gevninge,
Kirke Hyllinge og Kirke Saaby.
Vi er godt i gang med at forberede etablering af TERMONET / kold fjernvarme i hver af
de tre landsbyer. Vi har til nu oplevet stor interesse fra såvel boligejere som
virksomheder og tillige fra Lejre Kommune for at komme med i en kommende
kollektiv varmeforsyning, baseret på termonet-teknologien. Interessen og
opbakningen er stor fra såvel naturgasopvarmede, olieopvarmede som
varmepumpeopvarmede ejendomme.
Vi er nu så langt i forberedelserne af etablering af de tre store termonet, med op mod
500 interessenter i hvert, at det viser sig særdeles uhensigtsmæssigt, at forholdet til
Varmeforsyningslovens § 2 stk. 1 ikke er afklaret. Den manglende afklaring betyder i
første omgang, at vi er uden mulighed for at afklare den nødvendige finansiering for
at projekterne kan realiseres. I sidste ende kan det komme til at betyde, at
projekterne må opgives. Såfremt det bliver resultatet, kommer de mange boliger og
kommunale institutioner ulykkeligvis på gyngende grund hvad angår varmeforsyning,
idet omkostningerne ved etablering af traditionel fjernvarme langt overstiger et
realiserbart niveau. Derfor vil hver enkelt være henvist til individuelle løsninger når /
hvis naturgasforsyningen ophører i 2030 til 2035, som meldt ud i regeringsgrundlaget.
Og det er hverken samfundsøkonomisk optimalt, eller optimalt for den enkelte
husejer.
Landet over findes snesevis af mindre bysamfund, som enten allerede er, eller snart
kommer i samme situation som vi tre småbyer i Lejre Kommune. Der er således et
enormt potentiale for at reducere udledningen af klimaskadelige gasser til
atmosfæren, såfremt TERMONET – eller kold fjernvarme – kan blive et realistisk
alternativ til individuel opvarmning, idet TERMONET er baseret på, at den jord de
uisolerede varmeslanger er lagt i opvarmes primært af solen og den dybere liggende
jordvarme, kombineret med opsamling af spildvarme fra en række kilder i
1
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0054.png
lokalområdet. Spildvarmen opsamles fra eksempelvis vandværker, køleanlæg i
dagligvarebutikker, mælkekøleanlæg på landbrugsejendomme samt lokal service og
industri.
Såvel i anlægsfasen som i et TERMONETS levetid (forventelig mere end 50 år) er
miljøprofilen – herunder klimaprofilen - langt bedre end et traditionelt
fjernvarmeanlæg. Produktionen af isolerede stålrør medfører langt højere udslip af
klimaskadelige gasser end de uisolerede plastslanger der anvendes i TERMONET..
Vores analyser har til nu vist, at omkostningerne ved etablering af traditionel
fjernvarme er ca. 65% højere end ved etablering af TERMONET. Det er således
samfundsøkonomisk at foretrække TERMONET som løsning i mindre bysamfund, som
reelt er for små til at etablere traditionel fjernvarme.
Vi opfordrer derfor Folketinget, Energiministeren, Energiministeriet og Energistyrelsen
til snarest at træffe de nødvendige beslutninger, således det klargøres at TERMONET /
kold fjernvarme på linje med traditionel fjernvarme fortsat fremadrettet er omfattet af
Varmeforsyningslovens § 2 stk. 1.
Med venlig hilsen
Steen Fogde
Sæbyvej 10
4070 Kirke Hyllinge
[email protected]
Preben Hjulgaard
Grønager 29
Gevninge
4000 Roskilde
[email protected]
Jesper Reumert
Omøvej 11
4060 Kirke Saaby
[email protected]
2
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0055.png
-- AKT 3500450 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar vedr VE III direktiv ] --
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. e-mail til:
[email protected], [email protected].
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg
Cvr.nr. 36 95 06 76
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion
af drivhusgasser, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lov
om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-
regler til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse til at
fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler)
Better Energy takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag
(journalnummer 2023-8973).
Det er afgørende for opfyldelsen af Danmarks klimamål, at der er stabile
rammevilkår for udrulningen af vedvarende energi (VE). De seneste år har budt
på abrupte tarifændringer, nye tekniske forskrifter samt usikkerhed om det
statslige engagement i forhold til udpegningen af energiparker, hvilket
beklageligvis har medført en opbremsning i sagsbehandlingen af og
investeringer i VE-projekter.
Det er af afgørende betydning, at kommuner, borgere og virksomheder kan
navigere på et oplyst grundlag, når der skal træffes beslutninger om nye
energiparker.
I lovforslaget fremgår det, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 3,
stk. 6 ”forventes anvendt i forbindelse med udpegning [af] områder til
fremskyndelse af vedvarende energi og særlige infrastrukturområder til net- og
lagringsprojekter på land”.
For at undgå uvished, særligt blandt evt. naboer til disse
fremskyndelsesområder, foreslår vi, at implementeringen af VEIII-direktivets
bestemmelser om udpegning af såkaldte fremskyndelsesområder præciseres
og begrænses til offshoreprojekter og netinfrastruktur. Udvides
bemyndigelsesbestemmelsen til at omfatte VE-projekter på land, kan det stille
borgere i en meget usikker og ugunstig situation, f.eks. i tilfælde af hussalg, hvis
der er tvivl om, hvorvidt et eller flere VE-projekter i området vil blive realiseret
eller ej. Dette kan ikke vides på forhånd, da det kræver bred lokal opbakning.
Borgere er bedre stillet, når der er et konkret VE-projekt, så de har mulighed for
at tage en dialog med VE-udvikleren om eventuelle værditab samt lokale
forhold.
Den afledte uvished som følge af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
er hverken rimelig overfor evt. berørte borgere eller nødvendigt for at øge
hastigheden i den grønne omstilling.
Ønsker Folketinget at udpege den type af områder for VE på land, bør det ske
ved en folketingsbeslutning og ikke en administrativ vurdering. Folketingets
involvering vil samtidig bidrage til at sikre den fornødne gennemsigtighed og
demokratisk kontrol. Vi ser med stor alvor på de potentielle konsekvenser en
1
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0056.png
udvidet bemyndigelsesbestemmelse, der omfatter VE på land, kan have for
borgernes retssikkerhed, investeringsmiljøet samt kommunernes decentrale
beslutningsprocesser.
Regeringen har besluttet at videreføre den tidligere regerings tilgang vedr.
minimumsimplementering af EU-lovgivning. Vi bakker op om denne tilgang for
så vidt angår områderne til fremskyndelse af VE, hvor den gældende praksis for
havvind vil være tilstrækkelig til at sikre implementeringen af VEIII-direktivets
artikel 15, hvor der skal udpeges områder til fremskyndelse af vedvarende
energi for ”en eller flere typer vedvarende energikilder”.
Vi har i Danmark erfaring med statslig planlægning på havområdet samt visse
netinfrastrukturprojekter på transmissionsniveau. VE på land adskiller sig
væsentligt på flere punkter, herunder fraværet af støttebehov. Det ligger således
i naturlig forlængelse heraf at begrænse bemyndigelsesbestemmelsen til disse
to områder. Det vil endvidere være i tråd med VEIII-direktivets bestemmelser,
herunder artikel 15c, der fremhæver de specifikke krav og forhold, der gør sig
gældende for forskellige VE-teknologier.
Hertil bemærkes, at Energistyrelsens analyseforudsætninger fremstår som det
bedst egnede format til at implementere VEIII-direktivets artikel 15b. Vi
opfordrer til, at VEIII-direktivets artikel 15b i øvrigt ses i sammenhæng med den
nye elmarkedsforordnings artikel 19c, hvorefter der hvert andet år skal
udarbejdes en vurdering af fleksibilitetsbehovet.
Endelig vil vi gerne understrege, at det hverken er vores erfaring eller
opfattelse, at det er påkrævet eller gavnligt at undtage eller fravige regler på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Tværtimod. Vi vil derfor gerne udtrykke
vores bekymring ved at udvide mulighederne herfor.
Vi vedlægger for en god ordens skyld vores høringssvar til Kommissionens
guidance til bestemmelserne om områder til fremskyndelse af vedvarende
energi til Energistyrelsens orientering.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Peter Bjerregaard
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60
1850 Frederiksberg
Cvr.nr. 36 95 06 76
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
2
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0057.png
-- AKT 3500450 -- BILAG 2 -- [ RES acceleration areas guidance call for evidence 8.0 ] --
European Commission
DG Energy
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
Renewable energy - guidance on designating renewables
acceleration areas
25.02.2024
Thank you for the possibility to provide our feedback to the coming guidance on re-
newables acceleration areas.
Better Energy is an integrated renewable energy company that develop, build and
operate large scale renewable energy plants in several northern European coun-
tries. We finance the renewable energy power plants together with investors and
sell the electricity to individual companies through PPAs. Our goal is to provide ad-
ditional subsidy free and sustainable renewable energy at scale for our PPA part-
ners and to accelerate the green transition.
Local community engagement cannot be conducted in a top-down process:
Better Energy places a strong emphasis on engaging with the local community. Be-
fore submitting our applications for new renewable energy projects to local authori-
ties, we are committed to fostering a constructive and transparent dialogue with our
neighbors.
We firmly believe that genuine community engagement cannot be achieved
through broad mapping exercises across the EU or at a national level. Community
engagement begins with personal interaction and discussion with those directly af-
fected. It's imperative that neighbors can express their concerns to the renewable
energy developers so that these concerns can be addressed promptly. Without an
existing project, neighbors may feel powerless to voice their concerns, potentially
leading to increased opposition to local renewable energy initiatives. Citizens will
often be left without any legal remedies if governmental bodies identify such areas.
Therefore, we urge the European Commission to include in the guidance that the
renewables acceleration areas incorporate measures to safeguard against adverse
impacts on local communities or property values. While renewables acceleration
areas can be beneficial, particularly for offshore wind or in locations where there is
minimal impact on neighbors or the environment, it's crucial to avoid situations
where communities are adversely affected.
Please respect the complexity of screening for renewable energy sites:
We also urge the Commission to acknowledge the complexity involved in identify-
ing suitable sites for renewable energy projects. Renewable energy developers
possess extensive expertise in selecting optimal locations, considering a multitude
of factors on a case-by-case basis. Hence, we find that there is no standardized
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0058.png
“one size fits all” approach that is practical or useful. Even for the types of areas
mentioned in art. 15c(1)(a)(i), there can often be factors leading to the conclusion
that such a site is not fit for renewable energy.
Therefore, we value that article 15b mentions that member states only need to
point out renewables acceleration areas for “one or more types of renewable en-
ergy sources” and that the renewables acceleration areas in article 15c should be
“a sub-set of the areas referred to in Article 15b(1)”.
We think that renewables acceleration areas should only be applied where it cre-
ates added value for renewable energy deployment. And renewable energy should
not be deployed at the expense of the environment or local concerns. Environmen-
tal preservation and combating climate change should be pursued in tandem, with
a commitment to respecting the boundaries of our planet.
The purpose of the mapping in article 15b should be anticipatory grid plan-
ning:
The primary hurdle hindering the widespread adoption of renewable energy in the
EU is not local resistance or environmental regulations, but rather the issue of grid
access. Therefore, prioritizing expansion of the grid infrastructure to accommodate
the anticipated growth of renewable energy in alignment with long-term climate and
energy policy objectives is the most effective strategy to facilitate its integration
throughout the EU. Expanding on this point, we also consider that the EU Action
Plan for Grids' assumption of a 60% increase in electricity consumption by 2030 is
overly conservative.
We find that articles 15b to 15e of the REDIII-Directive should be read in conjunc-
tion with the Electricity Market Design reform with its provisions recognizing the im-
portance of anticipatory investments in article 18 of the Electricity Market Regula-
tion.
In the Grid Action Plan, the Commission mentions that “anticipatory investments
can be relevant for example […]; for areas with high untapped onshore PV poten-
tial such as renewable acceleration areas set in accordance with RED[…]”
In Denmark, the TSO is already obliged to build a transmission system fit for future
needs based on energy system assumptions. The energy system assumptions are
published and updated by the Danish Energy Agency, which is a public authority
under the ministry of climate, energy, and utilities
1
.
The energy system assumptions describe a likely development of electricity de-
mand and supply based on existing long-term climate and energy policy targets.
The TSO must base its grid planning on the energy system assumptions. This
means that grid planning in Denmark is already taking future needs based on long-
term policy climate and energy targets into account.
We believe that, if it is applied wisely, the mapping exercise within article 15b can
be applied to form the basis of national grid planning in all member states and form
the basis for applied anticipatory investments. We encourage member states to
find inspiration in the Danish energy system assumptions.
However, it is important that the mapping is fit for the purpose of building grids
based on anticipated and needed renewable energy. The purpose of the mapping
should not be to take over planning and screening exercises from commercial de-
velopers. The purpose should be to offer an educated guess of the potential
1
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/analyseforudsaetninger-til-energinet
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855916_0059.png
expansion of renewable energy seen in conjunction with the expected consumption
based on climate and energy policy targets, including the EU’s 2040 and 2050 cli-
mate targets, which can be used for grid planning purposes.
Hence, anticipatory investments that are necessary to meet climate and energy tar-
gets as envisaged in the mapping within article 15b of the REDIII-Directive should
be granted approval from the regulatory authority as anticipatory investments as
envisaged in article 18 of the Electricity Market Regulation.
Kind regards
Better Energy A/S
Gammel Kongevej 60, 14th
1850 Frederiksberg C
Denmark
Cvr.nr. 3695676
+45 71 99 02 03
[email protected]
www.betterenergy.com
Ane-Katrine Zink Sørensen
Better Energy A/S