L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 165 Bilag 1, L 165 A Bilag 1, L 165 B Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center

Center for el, vand og VE på

land

Kontor

Kontor for sol, landvind og

vand

Dato

22. marts 2024

J nr.

2023 - 6109

Høringsnotat vedr. forslag til Lov om fremme af VE

Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bære-

dygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af ener-

gibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning (Bemyndigelse til at supplere

og gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende energi, herunder bemyndigelse

til at fastsætte regler om fravigelse fra visse miljø- og naturbeskyttelsesregler) blev

sendt i ekstern høring den 8. februar 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den

8. marts 2024.

Der er modtaget i alt 23 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 19 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

•

Better Energy

Dansk Erhverv

Dansk Solcelleforening

Danske Advokater

Danske Regioner

Danmarks Naturfredningsforening

Drivkraft Danmark

Energinet

Eurowind Energy

Green Power Denmark

Hofor

Kolding kommunes miljøvurderingsteam og naturteam

Landbrug og Fødevarer

Steen Fogde (borger)

Tekniq Arbejdsgiverne

Varmepumpeindustrien

WWF

Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

•

Side 1/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

Forbrugerrådet Tænk

Københavns Kommune

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennem-

gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger til hvert emne. Bemærkningerne er

markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises

der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Der er ud over de ændringer, der er nævnt nedenfor, foretaget en række mindre ju-

steringer til lovforslaget efter høringsperioden, herunder tydeliggørelse af gældende

ret og den forventede anvendelse af bemyndigelsesbestemmelser, en række regel-

forenklinger i relation til gennemførelse af naturbeskyttelsesdirektiverne samt en

uddybning af konsekvenserne af udmøntningen af lovforslaget, i det omfang det er

muligt for nuværende.

Endeligt er lovforslaget efter høringen skrevet sammen med forslag til Lov om æn-

dring af lov om fremme af vedvarende energi (Justering af rammer for etablering af

vedvarende energi-anlæg på havet uden for udbud), der har været i høring i perio-

den fra den 14. februar 2024 til den 10. marts 2024. Der udarbejdes dog separate

høringsnotater.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1 Generelle bemærkninger

Nr. 2 Generelt vedr. bemyndigelsesbestemmelsens omfang og inddragelse af

Folketinget

Nr. 3 Generelt vedr. fravigelse for natur- og miljøbeskyttelsesdirektiver

Nr. 4 Nødforordningen

Nr. 5 Fremskyndelsesområder for VE

Nr. 6 Fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur

Nr. 7 Kortlægning af områder til anlæg til vedvarende energi og tilhørende

infrastruktur

Nr. 8 Tilladelsesprocessen og tidsfrister

Nr. 9 Repowering

Nr. 10 Vedvarende energi som væsentlig samfundsmæssig interesse

Nr. 11 Vejledning om reglerne i VEIII-direktivet

Nr. 12 Klagesagsbehandling

Nr. 13 Øvrigt

Ad 1) Generelle bemærkninger

Landbrug og Fødevarer, Danske Regioner, Energinet, Eurowind Energy, DI, KL,

Green Power Denmark, Dansk Erhverv og HOFOR bemærker, at de støtter op om

lovforslagets formål omkring at fremskynde udbygningen af vedvarende energi. KL

Side 2/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bakker op om de høje ambitioner for udbygningen af vedvarende energi, men savner

gennemsigtighed, procesklarhed og stabile rammevilkår i relation til nærværende

lovforslag. Green Power Denmark ser gerne, at ny lovgivning bliver drøftet i folketin-

get og i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og at bekendtgørelser primært bru-

ges til eksisterende lovgivning.

WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Better Energy, Dansk Solcelleforening og

Kolding Kommunes miljø- og naturteam er enige i behovet for udbygningen af ved-

varende energi, men er kritiske over for de undtagelser til miljø- og artsbeskyttelses-

reglerne, der foreslås indført.

Ministeriet noterer sig høringsparternes generelle bemærkninger til lovforslaget.

Ad 2) Generelt vedr. bemyndigelsesbestemmelsens omfang og inddragelse af

Folketinget

Eurowind Energy, Better Energy, Dansk Erhverv, KL og Danske Advokater, bemær-

ker, at de finder det problematisk, at der med lovforslaget udstedes så brede bemyn-

digelser, og at regler, der udgør afgørende vilkår for opsætning af vedvarende energi

i Danmark, bør undergå folketingsbehandling og reguleres ved lov. Better Energy

uddyber, at dette særligt gælder udpegningen af fremskyndelsesområder. Dansk Er-

hverv anbefaler, at bemyndigelserne og bekendtgørelsernes formål fastlægges nær-

mere i lovforslaget for at sætte politisk retning, herunder fx at regler skal fastsættes

mhp. at øge hastigheden.

Danske Advokater foreslår en række afgrænsninger til bemyndigelsesbestemmel-

sernes rækkevidde, herunder at bemyndigelsen til at supplere EU-retsakter kun bør

gælde, når dette er nødvendigt for at gennemføre eller anvende EU-regler til at

fremme vedvarende energi, at muligheden for at fravige fra regler i andre love af-

grænses til gælde i det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af EU-retsak-

ter, samt at det gøres tydeliggøres i hvilket omfang der gives bemyndigelse til at

implementere EU-lovgivning, der går ud over minimumsimplementering.

Ministeriet bemærker, at lovforslaget udspringer af den generelle situation, som Rus-

lands invasion af Ukraine har skabt, og virkningerne af covid-19-pandemien, der har

ført til en stigning i energipriserne i Danmark og resten af den Europæiske Union

(EU), hvorfor EU har øget fokus at fremskynde den grønne omstilling. Nye retsakter

fra EU, som f.eks. nødforordningen og VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser, bli-

ver derfor i dag vedtaget med hhv. øjeblikkelig virkning og med korte implemente-

ringsfrister. Der er derfor behov for fleksibel hjemmel til at sikre hurtig implementering

af nye bestemmelser og ændringer i eksisterende EU-regler til overholdelse af Dan-

marks EU-retlige forpligtelser med henblik på at kunne sikre hurtig politisk handling

og den fornødne rammelovgivning til konkret implementering. Ministeriet bemærker

Side 3/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hertil, at lovforslaget vil give bemyndigelse til at fastsætte regler, der implementerer

EU-lovgivning, som går ud over minimumsimplementering, såfremt det vurderes at

understøtte formålet med at fremme udbygningen med vedvarende energi, herunder

fx udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur.

I forhold til inddragelse af Folketinget og den øvrige offentlighed i den konkrete ud-

møntning, bemærkes det, at de efterfølgende bekendtgørelser vil blive forelagt Fol-

ketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, ligesom de vil blive sendt i offentlig

høring.

Ministeriet anerkender, at der er behov for nærmere beskrivelser i lovforslaget, af

hvad de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser forventes anvendt til.

Høringssvarene har således givet anledning til at specificere og uddybe i lovforsla-

gets bemærkninger, hvilke regler der forventes fastsat i medfør af lovforslagets be-

myndigelsesbestemmelser, herunder en tydeliggørelse af, at fastsættelse af så-

danne regler vil ske med henblik på at gennemføre EU-regler. Ordlyden af den fore-

slåede § 3, stk. 5, er ligeledes ændret således, at det fremgår, at regler kan fastsætte

med henblik på gennemførelse af EU-regler. Det er ligeledes uddybet i lovforslagets

bemærkninger, i hvilket omfang lovforslaget går videre end minimumskravene i hhv.

VEIII-direktivet og nødforordningen.

Ad 3) Generelt vedr. fravigelse for natur- og miljøbeskyttelsesdirektiver

Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Better Energy, Dansk Solcelleforening,

Kolding kommunes natur- og miljøteam udtrykker bekymring for lovforslagets fravi-

gelsesmuligheder for regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Danmarks Na-

turfredningsforening og WWF uddyber ved at bemærke, at der med løsningen af

klimakrisen ikke må ske forværring af biodiversitetskrisen. Danmarks Naturfred-

ningsforening bemærker endvidere, at de er bekymrede over, at klima-, energi- og

forsyningsministeren overtager beslutningskompetencen på Miljøministeriets res-

sortområde og foreslår konkret tilføjelser til lovforslagets ordlyd, der har til formål at

understøtte balancen mellem klima- og naturhensyn, herunder at der sættes rammer

i lovforslaget for de juridiske forpligtelser under Natura 2000 og naturgenopretnings-

forordningen.

Danmarks Naturfredningsforening anfører, at muligheden for, at kompenserende for-

anstaltninger kan være af økonomisk art, underminerer princippet i habitatdirektivet

om, at kompensation skal vedrøre det konkrete naturområdes integritet. Omvendt

ser Energinet et potentiale i muligheden for økonomisk kompensation med henblik

på mere helhedsorienterede indsats for natur- og artsbeskyttelse.

Ministeriet bemærker, at på trods af de ændrede procesregler på miljø- og naturbe-

skyttelsesområdet, vil det fortsat være et krav, at Danmark lever op til de overord-

nede målsætninger i naturdirektiverne om at sikre opretholdelse eller genoprettelse

Side 4/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fælles-

skabsbetydning.

Vedr. beslutningskompetencer bemærker ministeriet, at det med lovforslaget ikke er

hensigten at ændre på kompetente myndigheder efter gældende ret eller på ressort-

fordelingen mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og miljøministeren.

Vedrørende kompensation af økonomisk art som følge af VEIII-direktivet bemærker

ministeriet, at forpligtelsen følger af direktivet, og at der endnu ikke er taget stilling til

den konkrete udmøntning.

Høringssvarene har givet anledning til at uddybe i lovforslagets bemærkninger, at

visse naturbeskyttelsesområder som udgangspunkt vil være udelukket i udpegnin-

gen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Hvor sådanne områder ude-

lukkes fra udpegningen, vil mulighederne for at fravige fra vurderingskrav efter miljø-

og naturdirektiverne ikke finde anvendelse.

Ad 4) Nødforordningen

Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, DI, og Green Power Denmark bifalder, at

nødforordningens frivillige bestemmelser sættes i anvendelse og understreger, at

der er behov for klare retningslinjer for anvendelsen i praksis. Landbrug og Fødeva-

rer, foreslår herudover, at der implementeres en endnu bredere bemyndigelsesbe-

stemmelse på tværs af alle relevante ressortområder mhp. fælles klarhed om, hvor-

dan fravigelses- og undtagelsesbestemmelserne fra VEIII-direktivet bruges i praksis.

WWF og Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at Danmark skal sætte nød-

forordningen i kraft, idet de er bekymrede for de undtagelsesmuligheder, det inde-

bærer for miljøkonsekvens- og artsbeskyttelsesvurderinger og Danmarks forpligtel-

ser til at leve op til internationale målsætninger for biodiversitet. WWF mener endvi-

dere, at nødforordningen vil kunne misbruges, da det er for svagt formuleret, hvordan

den kan finde anvendelse. Hvis den skal sættes i anvendelse, bør det være for ét

projekt ad gangen og ikke som en generel regel. Danmarks Naturfredningsforening

påpeger, at nødforordningen er tiltænkt andre lande, hvor det er sværere end i Dan-

mark at finde arealer, idet der henvises til bl.a. allerede reserverede arealer på havet,

og at Danmark heraf har en særlig mulighed for at vælge en fortolkning af nødforord-

ningen, hvor hensynet til naturbevarelse og beskyttelse af biodiversitet fortsat priori-

teres højt.

Ministeriet bemærker, at målsætningerne i naturdirektiverne om at sikre oprethol-

delse eller genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre-

og plantearter af fællesskabsbetydning ikke fraviges.

Side 5/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I forhold til forslaget om en endnu bredere hjemmel, bemærker ministeriet, at det ikke

er muligt at ændre på eller fravige fra EU-retlig miljø- og naturbeskyttelse i videre

omfang, end hvad nødforordningen fastsætter.

Det forventes, at der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere procesregler for

anvendelse af forordningens frivillige bestemmelser gældende pr. 1. juli 2024.

De supplerende regler, der fastsættes med henblik på anvendelse af de frivillige be-

stemmelser i nødforordningen, vil skulle gøres gældende generelt og vil således ikke

kunne afgrænses til udvalgte projekter. Det vil dog være en konkret vurdering fra

projekt til projekt, om betingelserne for at undtage for miljøkonsekvensvurdering og

artsbeskyttelsesvurderinger er opfyldt, herunder betingelsen om, at der skal kunne

fastsættes passende og forholdsmæssige afbødningsforanstaltninger for at sikre

bl.a. artsbeskyttelsen i hhv. habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at bestemmelsen vedr. betingelsen om,

at der ikke findes tilfredsstillende alternativer kan medføre, at markedet med henvis-

ning til nødforordningen vil søge mod opsætning af vedvarende energi i naturområ-

der, frem for landbrugsområder grundet lavere jordpriser. Danmarks Naturfredsfor-

ening læser lovteksten mere vidtgående i sin fortolkning end den, der fremgår af

nødforordningen.

Ministeriet bemærker, at anvendelsen af nødforordningen har til formål at frem-

skynde processerne for opstilling af vedvarende energi, og at det er forventningen i

forhold til gyldighedsperioden for nødforordningen, at en potentiel anvendelse af reg-

lerne primært vil være på allerede udpegede arealer, for hvilke, der er foretaget en

miljøvurdering på strategisk niveau.

Grundet nødforordningens gyldighedsperiode, forventes det ikke, at forordningens

fortolkningsbidrag til, hvornår der foreligger alternative løsninger, vil medføre en

større forskydning i hvilke arealer, der vil blive ansøgt om tilladelse til at opstille VE

i. Ministeriet skal i denne forbindelse påpege, at der fortsat vil gælde en forpligtelse

til at overholde gældende miljø- og naturbeskyttelsesregler, herunder miljø- og na-

turbeskyttelsesdirektivernes målsætninger.

Ministeriet noterer i øvrigt synspunktet og bemærker, at forordningens bestemmelser

om alternativer udelukkende er relevant for projekter, der gør brug af fravigelsesbe-

stemmelserne i habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirekti-

vet. Ministeriet bemærker også, at det ligger uden for dette lovforslags formål at for-

holde sig til, hvor opstillere vil søge opstilling af vedvarende energi.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Side 6/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad 5) Fremskyndelsesområder til VE-anlæg

Dansk Erhverv, DI og Green Power Denmark bemærker, at det ved udpegning af

fremskyndelsesområderne bør sikres, at områderne er egnet til de tiltænkte teknolo-

gier, hvilket bl.a. kræver større områder, inkl. en buffer af hensyn til jordpriserne, at

der sker jævnlig opdatering af områderne i konsultation med markedet og at udpeg-

ningen ikke må påvirke eksisterende planer og projekter negativt. Dansk Erhverv

supplerer hertil med, at udpegning tager udgangspunkt i, at vedvarende energi på

land i Danmark primært sættes op på landbrugsjord, ligesom Green Power Denmark

påpeger, at der ikke vil være behov for udpegning af kunstige bebyggede arealer

grundet forventet dårlig projektøkonomi, hvor der dog opfordres til udpegning af hav-

nearealer. Dansk Erhverv og Energinet opfordrer til, at udpegningen tænkes sam-

men med energiparkerne på land. DI og Green Power Denmark bemærker, at ud-

pegningen skal tage højde for fremtidige energimål og inkludere CO

-fangst, Power

to-X-anlæg og integrerede produktions- og forbrugsanlæg via direkte linjer. Green

Power Denmark opfordrer til at udpege områder, hvor der allerede er installeret ved-

varende energi anlæg som fremskyndelsesområder.

Better Energy og Dansk Solcelleforening foreslår at afgrænse udpegningen af frem-

skyndelsesområder til VE-anlæg på havet og til net- og lagringsinfrastruktur, idet der

ift. vedvarende energi på land generelt efterspørges stabile rammevilkår og et oplyst

beslutningsgrundlag for virksomheder, borgere og kommuner.

Dansk Erhverv, DI og Green Power Denmark påpeger, at der med udpegning af om-

råder på havet fortsat vil skulle foretages en vurdering af de kumulative effekter på

miljøet. DI bemærker, at der fortsat bør gennemføres en miljøkonsekvensvurdering.

Green Power Denmark opfordrer til, at man udpeger fremskyndelsesområder på ha-

vet for hovedparten af de nu afviste åben-dør-arealer.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at udviklingen af vedvarende energi

på havet sker for arealerne i havplanen, før man inddrager nye arealer og påpeger,

at en miljøkonsekvensvurdering fortsat vil være nødvendig, idet man udelader en

række væsentlige ting, når fremskyndelsesområder udpeges på baggrund af en mil-

jøvurdering på strategisk niveau. Danmarks Naturfredningsforening efterspørger, at

det står klarere i lovforslaget, at det ikke skal være muligt at udpege inden for eksi-

sterende naturområder.

Ministeriet bemærker, at lovforslaget giver bemyndigelse til at fastsætte regler om

fremskyndelsesområder til VE-anlæg, men at der endnu ikke er taget stilling til en

model herfor, herunder ift. størrelse, geografisk placering eller typer af teknologier.

Implementeringsfristen for regler for fremskyndelsesområder for VE-anlæg er den

21. maj 2025 og fristen for udpegningen er den 21. februar 2026. Ministeriet takker

for ovenstående input til det fremadrettede implementeringsarbejde og ser frem til en

videre dialog med relevante interessenter.

Side 7/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvarene har givet anledning til i lovforslaget at uddybe de betingelser, der

følger af VEIII-direktivet ifm. med udpegning af fremskyndelsesområder, herunder

hvordan hensynet til miljø- og naturbeskyttelse sikres.

Ad 6) Fremskyndelsesområder for net- og lagringsinfrastruktur

HOFOR, Dansk Erhverv, DI, Green Power Denmark og Energinet bakker op om im-

plementering af VEIII-direktivets frivillige bestemmelse 15e vedr. fremskyndelsesom-

råder til net- og lagringsinfrastruktur og bemærker, at det bør tænkes sammen med

øvrig planlægning på land og på havet.

Ministeriet noterer sig opbakningen til en implementering af fremskyndelsesområder

til net- og lagringsinfrastruktur. Ministeriet bemærker yderligere, at implementeringen

forventes at opfylde sit formål om en hastigere miljøtilladelsesproces for net- og lag-

ringsinfrastruktur, som er nødvendigt for at integrere vedvarende energi i elsystemet,

og dermed fremme Danmarks vej mod energiuafhængighed og klimamål.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Energinet

efterspørger, at ordet ”net” defineres til at omfatte luftledninger

og statio-

ner.

Ministeriet bemærker, at muligheden efter VEIII-direktivets art. 15e, stk. 1-4, for at

etablere fremskyndelsesområder til netinfrastruktur, der er nødvendig for at integrere

vedvarende energi i elsystemet, ikke er begrænset til kabellagte net.

Høringssvaret har således givet anledning til, at lovforslagets bemærkninger justeres

for at tydeliggøre dette.

Energinet anbefaler, at fremskyndelsesområder bør kunne tage højde for projekter,

der involverer netinfrastruktur på både land og søterritoriet, hvorefter der vil være et

behov for udstrække særlige infrastrukturområder på land ud på søterritoriet for at

sikre en ensartet myndighedsproces for det samlede projekt.

Ministeriet bemærker, at søkabler ikke er oplistet på miljøvurderingslovens bilag 1

eller 2 og er derved ikke miljøvurderingspligtige, mens jordkabler (på land) dimensi-

oneret til spændinger over 100 kV, samt tilhørende stationsanlæg er oplistet på mil-

jøvurderingslovens bilag 2 og er dermed screeningspligtige. Efter gældende praksis

vil et net, som både indeholder elementer på land og søterritoriet i miljøvurderings-

processen blive betragtet som ét samlet projekt, for hvilket, der gennemføres en

samlet vurdering af projektets indvirkning efter miljøvurderingslovens regler uagtet

at søkablet i sig selv ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Ministeriet noterer sig

Side 8/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

problemstillingen, men bemærker, at den foreslåede implementering af VEIII-direkti-

vets rammer for fremskyndelsesområder til netinfrastruktur ikke medfører sammen-

lægning af den gældende ressortfordeling mellem miljømyndigheden på hav (Ener-

gistyrelsen) og miljømyndigheden på land (Miljøstyrelsen).

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Ad 7) Kortlægning af områder til anlæg til vedvarende energi og den

tilhørende infrastruktur (VEIII-direktivets art. 15b)

Better Energy bemærker, at Energistyrelsens analyseforudsætninger fremstår som

det bedst egnede format til at implementere VEIII-direktivets artikel 15b, og at artikel

15b i øvrigt ses i sammenhæng med den nye elmarkedsforordnings artikel 19c. Ener-

ginet bemærker, at de forventer at kunne bidrage til kortlægningen efter art. 15b i

medfør af den Langsigtede Udviklingsplan.

Ministeriet bemærker, at der endnu ikke er ikke fastlagt en endelig model for gen-

nemførelsen af kortlægningen, men at ministeriet har noteret sig input hertil.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Ad 8) Tilladelsesprocessen og tidsfrister

Landbrug og Fødevarer anfører, at der bør indføres et loft på 12 måneder fra udvikler

har taget første kontakt til den relevante myndighed.

Ministeriet bemærker, at VEIII-direktivets obligatoriske bestemmelser, herunder be-

stemmelser om tidsfrister for tilladelsesprocessen, forventes minimumsimplemente-

ret. Fristerne for sagsbehandling i tilladelsesprocessen vil derfor følge heraf.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Kolding Kommunes miljøvurderingsteam bemærker, at de forkortede frister og det

forhold, at miljøvurderingstilladelsen indgår i fristen, vil medføre øget ressourcetræk,

samt efterspørger vejledning vedr. afgrænsningsudtalelser og KL bemærker, at kom-

munerne bør inddrages i implementeringen for at sikre direktivets hensigter ift. tilla-

delsesprocesserne i en dansk kontekst.

Ministeriet bemærker, at tilladelsesfristen først løber fra, at der foreligger fyldestgø-

rende ansøgningsmateriale, herunder en færdig konsekvensvurdering til afgørelse

om § 25 tilladelse efter miljøvurderingsloven. Det forberedende arbejde hertil, herun-

der lokalplanprocessen, er ikke omfattet af fristen for miljøvurderingstilladelsen.

Side 9/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fvsa. afgræsningsudtalelser er det udelukkende, det forhold, at udtalelsen er bin-

dende, der er et nyt krav. Der henvises i øvrigt til Miljøministeriets Vejledning til lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. Det bemærkes

endvidere, at de efterfølgende bekendtgørelser sendes i økonomisk høring, og at

ministeriet fortsat forventer at inddrage KL og kommunerne i det videre arbejde.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Eurowind Energy, Dansk Erhverv og Green Power Denmark mener, at lovforslagets

definition af tilladelsesprocessen ikke stemmer overens med VEIII-direktivets og

nødforordningens definition. Eurowind Energy uddyber med, at der i lovforslaget ikke

er lagt op til at omfatte planprocessen samt supplerende, specifikke tilladelser eller

dispensationer. Dansk Erhverv udtrykker bekymring om, at lovforslaget bygger på

den eksisterende model for implementering af VEII-direktivet, som Dansk Erhverv

betragter som for snæver. DI bemærker, at det skal fremgå, at bestemmelser vedr.

tilladelsesprocesser ikke kun omfatter staten, men også kommunerne, samt nettil-

slutningsprocesser og biogasanlæg også bør tilgodeses på linje med andre teknolo-

gier.

Ministeriet bemærker, at det er ministeriets vurdering, at VEIII-direktivets definition

af tilladelsesprocessen ikke giver anledning til at tillægge en anden tilgang til de om-

fattede tilladelser, end hvad der var tilfældet under VEII-direktivet med undtagelse

af, at også miljøvurderingstilladelsen som noget nyt er omfattet og at fristerne nu

også gælder for ikke-elproducerende VE-anlæg, herunder biogasanlæg. Derfor gæl-

der det også fortsat, at tilladelsesprocessen ikke omfatter planlægningsprocessen

eller nettilslutningsaftaler, da der ikke er tale om administrative tilladelser til at opføre,

foretage repowering af eller drive VE-anlæg. Fsva. supplerende, specifikke tilladelser

eller dispensationer gælder, at disse kræves ud fra en vurdering af anlæggets belig-

gende eller omgivelser, og derfor ikke generelt kræves for at opføre, foretage repo-

wering af eller drive VE-anlæg. Fristerne gælder for de relevante godkendelsesmyn-

digheder, herunder både stat og kommuner.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Ad 9) Repowering

Green Power Denmark mener ikke, at Danmark lever op til de EU-retslige forpligtel-

ser i medfør af VE-direktivet fsva. klare rammer for hurtigere tilladelser til repowering,

herunder at Danmark har implementeret en for smal definition af repowering, og at

man har lukket Åben Dør-ordningen.

Ministeriet bemærker, at VE II-direktivets definition på repowering, jf. artikel 2, nr.10,

er implementeret i § 5, nr. 28, i lov om elforsyning nr. 883 af 12. maj 2021. Her er

definitionen på repowering ”en

fornyelse af elproduktionsanlæg, som producerer

vedvarende energi, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer

Side 10/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet

eller kapacitet.”. I medfør af VE-lovens

§ 5, stk. 2, anvender VE-loven samme defini-

tion på repowering som elforsyningsloven.

Ministeriet bemærker, at repowering derfor må betragtes som værende en fornyelse

af et eksisterende elproduktionsanlæg, da der i sagens natur må være et bestående

anlæg, før der kan være tale om en fornyelse af dette. Repowering forudsætter der-

for genanvendelse af placering, projektkomponenter og infrastruktur i et sådant om-

fang, at der kan siges at være tale om ændringer af et bestående projekt og ikke

etablering af et nyt anlægsprojekt.

For så vidt angår repowering på havet henviser ministeriet til, at der med lov nr. 1788

af 28/12/2023 blev givet klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at

kunne fastsætte regler om en forenklet og hurtig ansøgnings- og tilladelsesproces

for repowering af bestående elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikil-

der på havet i henhold til §§ 25 og 29. Der henvises i øvrigt til, at bemyndigelsen er

ved at blive udmøntet med bekendtgørelse om en forenklet og hurtig ansøgnings- og

tilladelsesproces for repowering af bestående elproduktionsanlæg på havet, som er

i høring med frist 5. april 2024, hvoraf reglerne fremgår. Fvsa. Åben Dør ordningen

henvises til høringsnotat vedr. forsag til Lov om ændring af lov om fremme af vedva-

rende energi (Justering af rammer for etablering af vedvarende energi-anlæg på ha-

vet uden for udbud).

For så vidt angår tilladelsesprocessen for repowering på land gælder det allerede i

dag, at der i praksis er sikret en forenklet og hurtig tilladelsesproces i Danmark. Til-

ladelsesprocessen ligger i modsætning til på havet hovedsageligt i kommunerne. Li-

gesom på havet er de pågældende ændringer til anlægget med til at afgøre, hvorvidt

der kræves fornyet tilladelse eller kun ændringer af eksisterende tilladelser

–og

der-

med også forenklede processer.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Energinet påpeger, at det vil have økonomiske konsekvenser ved levetidsforlæn-

gelse og repowering af off shore vindmølleparkerne, idet der skal reinvesteres eller

laves nye platforme til ilandføring.

Ministeriet bemærker, at forholdet ligger uden for dette lovforslag.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

DI bemærker, at der er omtalt mulighed for at undtage repowering af solcelleanlæg

for VVM jf. VEIII-direktivets 16c, stk. 3 og opfordrer til at sikre samme rammebetin-

gelser på tværs af teknologierne.

Side 11/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke giver mulighed for at undtage yderligere

fra miljø- og naturbeskyttelse, herunder miljøvurderingsreglerne, end hvad der følger

af VEIII-direktivet, nødforordningen og fremtidig EU-regulering, der har til formål at

fremme af vedvarende energi.

Ad 10) Vedvarende energi som væsentlig samfundsmæssig interesse

Landbrug og Fødevarer, Green Power Denmark og DI anfører, vedvarende energi

som væsentlig samfundsmæssig interesse bør indgå i lovforslaget, og dette bør af-

spejles på tværs af sektorlove i dansk regulering.

Ministeriet bemærker, at det forventes tydeliggjort i den opfølgende opdatering af

bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen, at vedva-

rende energi formodes at være af væsentlig samfundsinteresse.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Green Power Denmark opfordrer endvidere til, at der bør kunne undtages for vand-

rammedirektivet vedr. underboringer ved etablering af ledninger på tværs af åløb.

Danske Regioner opfordrer til, at der i dialog med de relevante myndigheder tages

de nødvendige hensyn til drikkevandsbeskyttelse, jordforurening samt råstofinteres-

ser.

Ministeriet noterer sig synspunktet vedr. underboringer og bemærker, at på trods af,

at VEIII-direktivet fastslår, at drift af anlæg til vedvarende energi, sådanne anlægs

tilslutning til nettet, selve det tilknyttede net og lagringsaktiver formodes at være af

væsentlig samfundsmæssig interesse og tjene den offentlige sundhed og sikkerhed,

så giver VEIII-direktivet ikke mulighed for at fravige vandrammedirektivets øvrige be-

stemmelser. Ministeriet noterer sig endvidere Danske Regioners opfordring til dialog

med den relevante region vedr. hensyn til drikkevandsbeskyttelse, jordforurening

samt råstofinteresser.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Ad 11) Vejledning om reglerne i VEIII-direktivet

Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv og KL bemærker vigtigheden af vejledning

om de nye regler. Landbrug og Fødevarer uddyber, at det er væsentligt med en klar

ansvarsfordeling for vejledning mellem ministerierne, særligt mellem Klima-, Energi

og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet med henblik på at processen ikke stran-

der mellem ministerierne.

Ministeriet er enig i, at der vil være behov for vejledning om regelsættet, og de rele-

vante ministerier vil som altid forestå denne vejledning som led i deres almindelige

Side 12/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

myndighedsopgaver. I forhold til ansvarsfordelingen mellem Klima-, Energi og For-

syningsministeriet og Miljøministeriet henvises til lovforslagets afsnit 2.1.4 (side 22).

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

A 12) Klagesagsbehandling

Dansk Erhverv og DI anfører, at artikel 16, stk. 6, bør betyde, at klagesagsbehandling

vedr. VE-anlæg og infrastruktur prioriteres højest ved klagenævnene.

Det er vurderingen, at Danmark allerede lever op til artikel 16, stk. 6, i form af pro-

cesserne for klagesagsbehandling hos klagenævnene, som vurderes at være den

hurtigste administrative og retlige procedure. Det bemærkes desuden, at klagesags-

behandling for vindmølle- og solcelleprojekter i dag er underlagt et særligt sagsbe-

handlingsloft på 6 måneder (pt. gældende indtil udgangen af 2026).

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Ad 13) Øvrigt

TEKNIQ Arbejdsgiverne og Varmepumpeindustrien bemærker, at der i lovforslagets

bemærkning til § 4 nr. 1 om definitionen af vedvarende energi lægges op til en util-

sigtet, men væsentlig stramning af definitionen af vedvarende energi i forhold til var-

mepumper.

Ministeriet bemærker, at det ikke er hensigten med lovforslaget at stramme definiti-

onen af vedvarende energi i forhold til varmepumper. Det er ministeriets holdning, at

varmepumper kan anses som VE-anlæg, når de anvender vedvarende energikilder,

som defineret i direktivets definition, fx omgivelsesenergi eller geotermisk energi så-

vel som overskudsvarme fra industrielle sektorer, mv.

Høringssvarene har således givet anledning til ændringer på dette punkt, idet sæt-

ningen ”Varmepumper

er efter definitionen vedvarende energianlæg, hvis de direkte

drives som vedvarende energikilder

som eksempelvis vindkraft eller biogas” i de spe-

cielle bemærkninger til nr. 4 er slettet, således, at lovbemærkningerne ikke medvirker

til en utilsigtet stramning af definitionen.

Steen Fogde m.fl. (borgere) har sendt et åbent brev vedr. bl.a. hvorvidt termonet er

omfattet af varmeforsyningslovens § 2, stk. 1.

Ministeriet bemærker, at brevet ikke vurderes at være relevant for nærværende lov-

forslag. Ændringen i varmeforsyningsloven i nærværende lovforslag er udelukkende

en konsekvensrettelse i forhold til definitionen af vedvarende energi, der i VE-loven

udvides som følge af VEIII-direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1.

Side 13/14

L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Danske Advokater foreslår mhp. sproglig præcisering, at ordlyden af bestemmelsen

i § 3, nr. 1, ændres fra "I denne lov forstås ved energi fra vedvarende energikilder

energi, som defineret i lov om fremme af vedvarende energi" til at ”I denne lov forstås

ved energi fra vedvarende energikilder, energi fra vedvarende energikilder, som de-

fineret i lov om fremme af vedvarende energi.”

Ministeriet bemærker, at den foreslåede definition af vedvarende energi i energispa-

reloven følger ordlyd og systematik for lovforslagets øvrige konsekvensændringer i

hhv. lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser og lov

om varmeforsyning.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Drivkraft Danmark har en række bemærkninger til UER-kreditter og opfordret til revi-

sion af bekendtgørelse BEK nr. 2520 af 14/12/2021 (Bekendtgørelse om CO

e-for-

trængningskrav og bæredygtighed m.v.).

Ministeriet bemærker, at nærværende lovforslag ikke har til formål at gennemføre

VEIII-direktivets bestemmelser om UER-kreditter.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Green Power Denmark gør opmærksom på udfordringerne med placering af batterier

i landzoner, hvor de mener, at der mangler klarhed om muligheden for kommunal

planlægning for batterier i landzoner og opfordrer til, at det løses med henvisning til

VE-direktivet.

Ministeriet bemærker, at forholdet vedrører planloven, og at nærværende lovforslag

ikke giver hjemmel til at ændre i dette forhold.

Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer på dette punkt.

Side 14/14