Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 165 Bilag 1, L 165 A Bilag 1, L 165 B Bilag 1
Offentligt
2855913_0001.png
Lovforslag nr.
L 165
Folketinget 2023-24
Fremsat den 24. april 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af
energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning
1)
Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder om at fastsætte regler om
fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler, og justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet
uden for udbud
§1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af
28. marts 2023, foretages følgende ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF
af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæs-
sige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, si-
de 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013
om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr.
1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved
hjælp af informationssystemet for det indre marked
(»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354,
side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-
mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,
nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018
om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers
energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om
energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side
75, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1999/2018/EU af 11. december 2018 om forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF,
2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets di-
rektiv 2009/119/EF og 2015/652/EU og om ophævel-
se af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
525/2013/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU
af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring
af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om op-
hævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU
af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked
for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU,
EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, og dele af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413
af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU)
2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedva-
rende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.«
2.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes efter »Ved vedvarende«: »energi
og vedvarende«, og efter »geotermisk energi,«: »osmotisk
energi,«.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring
af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om
ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.
DB000883
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2023-8973
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0002.png
2
3.
I
§ 3
indsættes som
stk. 3-7:
»Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter efter forhandling med vedkommende minister regler
på vedkommende ministers ressortområde med henblik på
at gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til
EU-regler om fremme af vedvarende energi.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af stk. 3 kan vedrøre føl-
gende:
1) Tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg og
netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myn-
dighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladel-
sesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om at manglende svar fra rele-
vante kompetente myndigheder medfører, at mellem-
liggende administrative skridt skal betragtes som god-
kendt.
2) Særlige områder til vedvarende energianlæg og tilhø-
rende netinfrastruktur.
3) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi og
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-
tur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende
foranstaltninger og om screeningsproces.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af stk. 3, jf. stk. 4, kan ef-
ter forhandling med miljøministeren fravige regler, der gen-
nemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet
i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende
energi.
Stk. 6.
Vedkommende minister fastsætter efter forhand-
ling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler med
henblik på at gennemføre EU-regler om tilladelsesprocessen
for alle relevante administrative tilladelser til at opføre, at
foretage repowering af og at drive anlæg til vedvarende
energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato,
tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemfø-
relse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentlig-
gørelse af afgørelser samt regler om, at manglende svar
fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mel-
lemliggende administrative skridt skal betragtes som god-
kendt. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler
på vedkommende ministers ressortområde, der gennemfører
EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det om-
fang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Stk. 7.
Ministeren for byer og landdistrikter kan efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætte regler om udpegning af områder på land til fremskyn-
delse af vedvarende energi og om fremskyndelsesområder til
net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende
foranstaltninger.«
4.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 8 som nye numre:
»9) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi: En
bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-,
hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat
har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg
til produktion af energi fra vedvarende energikilder.
10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i
saltkoncentration mellem to væsker, herunder fersk-
og saltvand.«
Nr. 9-10 bliver herefter nr. 11-12.
5.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 10, der bliver nummer 12,
som nyt nummer:
»13) Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra so-
len til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme-
og solcelleudstyr.«
Nr. 11-15 bliver herefter nr. 14-18.
6.
§ 14, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
7.
I
§ 22, stk. 2,
udgår »enten« og »eller efter modtagelse af
ansøgning i et område op til 15 km fra kysten«.
8.
I
§ 22, stk. 5,
ændres »uden for udbud« til: »om testpro-
jekter efter § 22 a, stk. 1«.
9.
I
§ 22, stk. 6,
ændres »forundersøgelser, jf. stk. 7,« til:
»testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1,«.
10.
§ 22, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-9 bliver herefter stk. 7-8.
11.
I
§ 22, stk. 9,
der bliver stk. 8, ændres »stk. 2, 7 og 8« til:
»stk. 2 og 7«.
12.
§ 22, stk. 10,
ophæves.
Stk. 11 bliver herefter stk. 9.
13.
I
§ 22, stk. 11,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 8« til: »stk.
7«.
14.
Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
stede tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet
med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af
nye projekter, teknologier og processer i et område på op til
15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om
følgende:
1) Projekternes kapacitet.
2) Krav til oplysninger i ansøgningen.
3) Tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshø-
ring og offentlig høring.
4) Vilkår for tilladelsen.
5) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser
og projektbeskrivelse.
6) Ansøgninger og afgørelser sendes digitalt.
Stk. 3.
§§ 6-14 a og regler fastsat i medfør af § 6, stk. 7,
§ 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14, stk.
6, og § 14 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på de i stk. 1
nævnte projekter.«
15.
§ 22 b
ophæves.
16.
§ 23, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0003.png
3
17.
I
§ 25, stk. 1,
indsættes efter »klima-, energi- og forsy-
ningsministeren«: », jf. dog § 22 a, stk. 1«.
18.
§ 27
affattes således:
Ȥ 27.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-
beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og
på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles
efter §§ 22 a, stk. 1 og 25.«
19.
I
§ 29, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »jf. dog stk. 5«: »og
§ 22 a«.
20.
I
§ 29, stk. 3
og
4,
ændres »27 og 28 og« til: »28, regler
udstedt i medfør af § 27 eller«.
21.
I
§ 58, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 22, stk. 1,«: »§ 22
a, stk. 1,«.
22.
I
§ 67, stk. 1,
ændres »§ 25« til: »§ 22 a, stk. 1, og § 25«
og »§§ 27 og 28 og« til: »§ 28, regler udstedt i medfør af §
27 eller«.
23.
I
§ 72, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »22,«: »22 a,«.
§2
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.
november 2021, foretages følgende ændring:
1.
§ 2, nr. 16,
affattes således:
»16) Vedvarende energi og vedvarende energikilder: Ved-
varende energi og vedvarende energikilder, som defi-
neret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende
energi.«
§3
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, foretages
følgende ændring:
1.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Energi fra vedvarende energikilder forstås som
defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende ener-
gi.«
§4
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, foretages følgende ændring:
1.
§ 1 a, nr. 3,
affattes således:
»3) Vedvarende energi eller energi fra vedvarende energi-
kilder: Energi, der fremstilles ved anvendelse af vedva-
rende energikilder som defineret i § 2, stk. 2, i lov om
fremme af vedvarende energi.«
§5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2605 af
28. december 2021, § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023 og
senest ved § 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 22 b, stk. 1,
affattes således:
Ȥ 22 b.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-
beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og
på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles
efter § 22 a, stk. 1.«
2.
I
§ 51 a, stk. 2
og
3,
ændres »§§ 22 a og 22 b« til: »§ 22 a,
regler udstedt i medfør af § 22 b«.
§6
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1.
§ 4 b
affattes således:
Ȥ 4 b.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions
direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet for
så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zo-
ne regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
efter disse regler kan meddeles efter § 4 a.«
2.
I
§ 4 d, stk. 1, nr. 4,
ændres »§§ 4 a og 4 b« til: »§ 4 a og
regler udstedt i medfør af § 4 b«.
3.
I
§ 24 a, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 4, stk. 4,«: »eller«.
4.
§ 24 a, stk. 1, nr. 3
og
4,
ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 3.
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2.
§ 1, nr. 6-19, finder ikke anvendelse for ansøgnin-
ger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4,
i lov om fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen
har modtaget før lovens ikrafttræden eller på projekter, hvor
der er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23,
stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, før lovens
ikrafttræden. For sådanne projekter finder de hidtil gælden-
de regler anvendelse.
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 11, i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 06. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk. 9, i lov
om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1, nr. 12.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0004.png
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om fremme af vedvarende energi, herunder regler om fravigelse af miljø-
og naturbeskyttelsesregler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. VEIII-direktivet
2.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.4. Den foreslåede ordning
2.2. Bemyndigelse til vedkommende minister til fastsættelse af regler om VE-tilladelsesproceduren efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Regelforenkling af gennemførelsen af naturbeskyttelsesdirektiverne for elproduktionanlæg og elforsyningsnet på
havet
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Lukning af åben dør-ordningen for nye forundersøgelsestilladelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Test af vedvarende energianlæg på havet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker med lovforslaget at understøtte og frem-
skynde udbygningen af vedvarende energi til opfyldelse af
det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende
energi og af de nationale målsætninger om 70 pct. CO
2
-re-
duktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet senest i 2050.
Den generelle situation, som Ruslands invasion af Ukraine
har skabt, og virkningerne af covid-19-pandemien har ført
til en stigning af energipriserne i Danmark og i resten
af EU. Dette har understreget behovet for at fremskynde
energieffektiviteten og øge anvendelsen af vedvarende ener-
gi. For at nå det langsigtede mål om et energisystem, der
er uafhængigt af tredjelande, fokuserer EU på at fremskyn-
de den grønne omstilling og sikre en emissionsreducerende
energipolitik, der mindsker afhængigheden af importerede
fossile brændstoffer og som fremmer rimelige og overkom-
melige priser for EU’s borgere og virksomheder i alle øko-
nomiske sektorer.
Med lovforslaget gennemføres dele af to EU-retsakter, Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18.
oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og
direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra
vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652) (herefter VEIII-direktivet), og forordning
(EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår
fremme af energi fra vedvarende energikilder og Rådets for-
ordning nr. 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0005.png
5
for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi som
ændret ved Rådets forordning om ændring af forordning
2022/2577 (2024/223) (herefter nødforordningen), som beg-
ge understøtter denne dagsorden. EU har bl.a. sat et nyt mål
for Unionens andel af vedvarende energi, som blandt andet
skal nås gennem en ny balance mellem miljø- og naturhen-
syn og hensynet til fremskyndelsen af vedvarende energi.
En hurtigere omstilling til grøn energi er vejen ud af både
klima- og energikriserne. Langvarige administrative tilladel-
sesprocedurer, herunder kompleksiteten i og varigheden af
vurderingen af miljøvirkninger, er en af de største hindringer
for investeringer i projekter vedrørende vedvarende energi
og den dertil knyttede infrastruktur. Strømlining af tilladel-
sesprocesserne til etablering, repowering og drift af anlæg til
produktion af vedvarende energi og nødvendig net- og lag-
ringsinfrastruktur, inklusive kortere tidsfrister for projekters
miljøscreening er et værktøj til at sikre en øget hastighed
i omstillingen. Lovforslaget understøtter dette mål ved at
sikre, at EU-retsakter om fremme af energi fra vedvarende
energikilder vil kunne implementeres hurtigt, effektivt og
smidigt.
Lovforslaget indebærer således, at klima-, energi- og for-
syningsministeren bemyndiges til, efter forhandling med
vedkommende minister, at fastsætte regler, der implemente-
rer og supplerer EU-retsakter, herunder dele af VEIII-direk-
tivet og nødforordningen. Reglerne skal fremme anvendelse
og udbredelse af vedvarende energi. Bemyndigelsen forven-
tes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om tilladelses-
processer og om tidsfrister inden for og uden for områder
til fremskyndelses af vedvarende energi og såkaldte frem-
skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, kortlæg-
ning og udpegning af sådanne områder og til at fastsætte
supplerende regler for anvendelse af nødforordningen for
fremskyndelse af udbygningen med vedvarende energi. Be-
myndigelsen forventes også anvendt til at fastsætte regler,
der supplerer, undtager og fraviger den danske implemente-
ring af fem miljø- og naturdirektiver i overensstemmelse
med VEIII-direktivet.
Lovforslaget følger endvidere op på regeringens udmelding
af den 19. december 2023 om, at åben dør-ordningen lukkes
for nye kommercielle ansøgninger.
Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlin-
gen af åben dør-ordningen i bero, da det blev vurderet, at
tildeling af tilladelser til havvindmølleprojekter og øvrige
VE-projekter under åben dør-ordningen kunne være i strid
med EU-retten.
Efter berostillelsen er der foretaget en nærmere juridisk
vurdering af, om eksisterende eller nye tilladelser meddelt
efter åben dør-ordningen til følgende seks kategorier af åben
dør-projekter rejser spørgsmål ift. EU-retten, herunder sær-
ligt EU’s statsstøtteregler: Etablerede parker og projekter
med etableringstilladelse, projekter med forundersøgelsestil-
ladelse, ansøgninger om forundersøgelsestilladelser, testpro-
jekter, ansøgninger om repowering og ansøgninger om for-
længelse af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelser).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbej-
de med relevante ministerier, vurderet, at operatørerne af
de seks etablerede havvindmølleparker under åben dør-ord-
ningen ikke har modtaget ulovlig statsstøtte. Ligeledes er
det vurderet, at de to projektudviklere, som har modtaget
etableringstilladelse i 2022, ikke har modtaget ulovlig stats-
støtte i forbindelse med tildelingen af forundersøgelses- og
etableringstilladelser under åben dør-ordningen, og at disse
projekter heller ikke vil modtage statsstøtte i forbindelse
med en eventuel efterfølgende tildeling af elproduktionstil-
ladelser efter VE-lovens § 29. Endvidere er det vurderet,
at fire projektudviklere, som har modtaget forundersøgelses-
tilladelse i perioden 2014-2019 ikke har modtaget ulovlig
statsstøtte, og at disse projekter heller ikke vil modtage
ulovlig statsstøtte i forbindelse med en eventuel efterfølgen-
de tildeling af etablerings- og elproduktionstilladelser efter
VE-loven.
Endeligt er det vurderet, at vederlagsfrie tilladelser til test-
projekter på havet, til repowering og forlængelse af el-
produktionstilladelse (levetidsforlængelser) ikke udgør stats-
støtte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om fremme
af vedvarende energi, herunder regler om fravigelse af
miljø- og naturbeskyttelsesregler
2.1.1. Gældende ret
Der er en række love og bekendtgørelser på Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets ressortområde, som fastætter reg-
ler om fremme af vedvarende energi og om beskyttelse af
miljø- og natur samt indeholder bemyndigelser til, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan gennemføre EU-regler,
som har til formål at fremme anvendelsen af vedvarende
energi.
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende
energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 med
senere ændringer (herefter VE-loven), at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af VE-loven, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone. VE-lovens § 3, stk. 2, har
været en del af VE-loven siden bestemmelserne om elpro-
ducerende anlæg på havet i elforsyningsloven blev udskilt
til VE-loven, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L55,
side 1563. VE-lovens § 3, stk. 2, er identisk med elforsy-
ningslovens § 2, stk. 2, og § 2 a, og bemærkningerne til
VE-lovens § 3, stk. 2, henviser desuden til bemærkningerne
til disse bestemmelser i elforsyningsloven. § 2, stk. 2, og §
2 a i elforsyningsloven finder fortsat anvendelse for forhold
omfattet af elforsyningslovens anvendelsesområde.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0006.png
6
Parallelt hermed fremgår det af § 1 a i lov om Energinet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023 (herefter lov
om Energinet), at klima-, energi- og forsyningsministeren
fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på
at gennemføre eller anvende internationale konventioner og
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder
forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. § 1 a
finder anvendelse på forhold omfattet af lov om Energinet.
Både VE-lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og
lov om Energinets § 1 a, giver klima-, energi- og forsynings-
ministeren bemyndigelse til administrativt at gennemføre
EU-regler. Bemyndigelsen kan anvendes både i tilfælde af
udstedelse af nye EU-retsakter, herunder VEIII-direktivet,
ændring af eksisterende regler samt ved behov for fastsæt-
telse af yderligere regler for at gennemføre eksisterende EU-
retsakter.
Elforsyningslovens § 11 a gennemfører artikel 16 om tilret-
telæggelse af og hovedprincipper for tilladelsesproceduren
for vedvarende energianlæg i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der (herefter VEII-direktivet), hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med relevante mini-
stre kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister for tilladel-
sesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undta-
gelser herfra, jf. elforsyningslovens § 11 a, stk. 3.
I medfør af VE-lovens § 29 a, stk. 1, nr. 1 og 2, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om tidsfri-
ster for tilladelsesprocessen for ansøgninger om tilladelser
efter lovens §§ 25 og 29 for anlæg på havet med henblik
på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Så-
danne regler kan omfatte påbegyndelse, varighed og undta-
gelser fra tidsfristerne (ansøgning om etablering og drift af
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,
med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone) samt regler om, at disse
ansøgninger skal behandles samtidig med ansøgninger efter
anden lovgivning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af
§ 18 e i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, (herefter
undergrundsloven) hjemmel til at fastsætte regler om, at an-
søgninger om godkendelser efter lovens § 10, stk. 2 og 3, og
§ 28, stk. 1, angående elproducerende geotermianlæg skal
afgøres inden for en af ministeren fastsat frist, og at sådanne
ansøgninger skal behandles samtidig med andre ansøgninger
om tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning. Un-
dergrundslovens § 2 a indeholder desuden bemyndigelse for
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler
med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om
forhold, der er omfattet af undergrundsloven, herunder for-
ordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på
dansk søterritorium, i dansk eksklusiv økonomisk zone og
på dansk kontinentalsokkelområde.
Bemyndigelsen i elforsyningslovens § 11 a, VE-lovens § 29
a og undergrundslovens § 18 e er i dag udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tids-
frister for VE-tilladelsesprocessen (herefter kontaktpunktbe-
kendtgørelsen). Bekendtgørelsen har til formål at lette den
administrative proces for opstillere af VE-anlæg ved bl.a. at
udpege ét kontaktpunkt, som vejleder om den administrative
proces for VE-tilladelser, og ved at indføre en samlet tids-
frist for behandling af ansøgninger om tilladelser omfattet af
tilladelsesprocessen, jf. bekendtgørelsens § 1. Begrebet ”den
administrative proces”, der er nævnt i bekendtgørelsens §
1, omfatter hele forløbet og alle aspekter for ansøgning
om og tildeling af alle tilladelser, og øvrige nødvendige
procedurer for opstillere af VE-anlæg, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,
i kontaktpunktbekendtgørelsen. Den administrative proces
dækker således over flere aspekter end tilladelsesprocessen,
som ikke omfatter planprocessen eller supplerende, specifik-
ke tilladelser eller dispensationer, som kræves på baggrund
af det specifikke projekts beliggenhed eller kontekst.
Tidsfristen for VE-tilladelsesprocessen gælder i dag kun
for elproducerende VE-anlæg, jf. kontaktpunktsbekendtgø-
relsens § 2, stk. 2. Elproducerende VE-anlæg omfatter bl.a.
landvindmøller, solceller på land, vandkraftværker, saltkraft-
værker, elproducerende biogasanlæg, elproducerende geo-
termianlæg og elproducerende anlæg på havet (havvind-
møller, bølgeanlæg og flydende solcelleanlæg). Tidsfristen
omfatter ikke forpligtelser, som følger af EU-miljøretten,
herunder kravet om miljøkonsekvensvurdering og VVM-til-
ladelse.
Der eksisterer bekendtgørelser på andre ministres ressortom-
råder end klima-, energi- og forsyningsministerens ressort-
område, som regulerer tilladelser til at opføre, foretage repo-
wering af og drive elproducerende VE-anlæg, og som inde-
holder henvisninger til, at de er underlagt reglerne i kapitel 3
i bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilla-
delser. På Miljøministeriets område drejer det sig om ansøg-
ninger om godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024 (herefter mil-
jøbeskyttelsesloven), for anlæg med henblik på produktion
af elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. § 12 i bekendt-
gørelse nr. 1083 af 8. august 2023 om godkendelse af liste-
virksomhed (herefter godkendelsesbekendtgørelsen), og om
ansøgninger om tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb,
søer eller havet efter § 28 i lov om miljøbeskyttelse, for
anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedva-
rende energikilder, jf. § 68 i bekendtgørelse nr. 1393 af 21.
juni 2021 om spildevand m.v. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4 (herefter spildevandsbekendtgørelsen). Det
omfatter også § 11 a i bygningsreglementet om ansøgning
om byggetilladelse for anlæg med henblik på produktion af
elektricitet fra vedvarende energikilder på Social-, Bolig- og
Ældreministeriets område.
VE-loven indeholder i dag ikke en bemyndigelse for Mini-
steren for byer og landdistrikter til at udpege områder på
land til fremskyndelse af vedvarende energi eller såkaldte
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Ud-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0007.png
7
lægning af områder til vedvarende energianlæg og netinfra-
struktur på land sker i dag i medfør af lov om planlægning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 (herefter
planloven). Udpegning af områder til udnyttelse af energi
fra vedvarende energikilder på havet sker i medfør af VE-lo-
ven. Udpegning af områder til etablering af elforsyningsnet
på havet sker i medfør af elforsyningsloven og lov om Ener-
ginet.
2.1.1.1. Miljø- og naturbeskyttelsesregler
Der henvises i VEIII-direktivet og nødforordningen til spe-
cifikke artikler i miljø- og naturdirektiver. Det drejer sig om
VVM-direktivets (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet) arti-
kel 2, stk. 1, artikel 4, artikel 7 og bilag II, punkt 3, litra
a) og b). For habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF
af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter) drejer det sig om artikel 6, stk. 3 og 4, om
områdebeskyttelse og fravigelse herfra, samt artikel 12, stk.
1, og artikel 16, stk. 1, litra c), om artsbeskyttelse og fravi-
gelse herfra. For fuglebeskyttelsesdirektivet (Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november
2009 om beskyttelse af vilde fugle) vedrører det artikel 5
og artikel 9, stk. 1, litra a, om artsbeskyttelse og fravigel-
se herfra. For vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger) henvises der til artikel 4, stk. 7, om fravi-
gelse. De nævnte artikler i miljø- og naturdirektiverne, er
implementeret i forskellige regelsæt.
De berørte regler i VVM-direktivet er bl.a. implementeret
i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-
krete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven) og
bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (herefter miljøvurderingsbekendt-
gørelsen). Loven har til formål at sikre et højt miljøbeskyt-
telsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn
under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og program-
mer og ved tilladelse til projekter med henblik på at fremme
en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljø-
vurdering af planer, programmer og projekter, som kan få
væsentlig indvirkning på miljøet.
En række anlæg til produktion af vedvarende energi samt
anlæg til transport af elektricitet er omfattet af miljøvurde-
ringslovens krav om vurdering af, om projektet kan forven-
tes at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet. Hvis
et projekt vurderes at kunne få væsentlige indvirkninger
på miljøet, vil projektet være omfattet af krav om, at der
gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, inden der kan
meddeles tilladelse til projektet efter miljøvurderingslovens
§ 25.
De berørte regler i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne
(herefter naturdirektiverne) om område- og artsbeskyttelse,
er dels gennemført ved forskellige regler på Miljøministeri-
ets område, dels ved diverse regler på forskellige sektorom-
råder.
På energiområdet er dele af område- og artsbeskyttelsen
implementeret i elforsyningsloven, lov om Energinet og VE-
loven samt i bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om
konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyt-
telsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter
om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet
på havet. Disse og love denne bekendtgørelse vedrører habi-
tatvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesom-
råder samt dele af beskyttelse af visse dyrearter.
VE-lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og lov om
Energinets § 1 a, giver klima-, energi- og forsyningsministe-
ren bemyndigelse til at fastsætte regler om naturbeskyttelse
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Be-
stemmelserne er begrænset til forhold, der er omfattet af
hhv. VE-loven, elforsyningsloven, og lov om Energinet. VE-
lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og lov om Ener-
ginets § 1 a, sikrer bl.a., at beskyttelsesforanstaltninger efter
habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres
i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet,
hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for plan-
lægningen.
I det omfang områdebeskyttelsen i habitatdirektivets arti-
kel 6, stk. 3, ikke er implementeret i Miljøministeriets
regler eller er sektorimplementeret, har direktivet direkte
virkning. Artsbeskyttelsesreglerne er kun delvist sektorim-
plementeret, og i det omfang det ikke er tilfældet, gælder
de generelle regler i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildt-
forvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen.
Områdebeskyttelsen og dele af artsbeskyttelsen er for ho-
vedparten af reglerne på Miljøministeriets område gennem-
ført ved §§ 6-11 i bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august
2023 om udpegning og administration af internationale na-
turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, ved §
19 b i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392
af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse, og ved § 17 i lov
om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019.
Områdebeskyttelsen består i hovedtræk af en beskyttelse af
naturtyper og levesteder for bestemte arter i udpegede om-
råder (Natura 2000-områder). Beskyttelsen består dels i en
beskyttelse mod forringelse af naturtyper og levesteder, dels
i et krav om habitatvurdering af planer og projekter. Habita-
tvurderingen består af en væsentlighedsvurdering, og hvis
væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, en habitatvurde-
ring af projektets virkninger på Natura 2000-området under
hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende områ-
de i forhold til, om planen eller projektet vil skade områdes
integritet. Hvis skade på et Natura 2000-områdes integritet,
trods afhjælpende foranstaltninger, ikke kan undgås, kan der
kun opnås tilladelse, hvis de tre betingelser for fravigelse er
opfyldt, dvs. 1) at der ikke findes alternative løsninger, 2)
at der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, og 3) at der gennemføres alle nødvendi-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0008.png
8
ge kompensationsforanstaltninger, der skal være tilendebragt
inden skaden indtræffer. Der skal desuden i visse tilfælde
indhentes en udtalelse fra EU-Kommissionen, inden der
træffes afgørelse, eller EU-Kommissionen skal orienteres.
Artsbeskyttelsen er endvidere gennemført ved § 29 a og §
65, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1392 af 4. oktober 2022, § 6, § 6 a, § 7 og § 46 i jagt-
og vildtforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af
26. maj 2023, §§ 4-7, §§ 9-10 og § 12 i bekendtgørelse
nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og
plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, og § 2 og § 8
i bekendtgørelse nr. 936 af 27. juni 2016 om æg fra vilde
fugle og registrering af ægsamlinger.
Artsbeskyttelsen gælder for bestemte dyre- og plantearter og
alle vilde fugle overalt i EU. Artsbeskyttelsen består både
af en individ- og en levestedsbeskyttelse, der er formuleret
som forbudsbestemmelser. Det er efter gældende EU-dom-
stols praksis i et vist omfang muligt at undgå overtrædelse
af forbuddene, hvis man iværksætter afhjælpende foranstalt-
ninger. Beskyttelsen kan kun fraviges, hvis følgende tre be-
tingelser er opfyldt: 1) der ikke findes et tilfredsstillende
alternativ, 2) fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende
bestands gunstige bevaringsstatus opretholdes i dens naturli-
ge udbredelsesområde, og 3) fravigelsen har et anerkendt
formål f.eks. at sikre hensyn til den offentlige sundhed og
sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væ-
sentlige samfundsinteresser.
Gennemførslen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdi-
rektivet er oprindelig sket ved konstatering af normharmoni,
men de dagældende regler er efterfølgende suppleret med
diverse regelændringer for at sikre tilstrækkelig direktivop-
fyldelse. Der kan derfor være mange forskellige regler, der
implementerer dele af en artikel, ligesom disse regler også
kan dække over andre artikler, der ikke henvises til i VEIII
og nødforordningen.
Den berørte regel i vandrammedirektivet om fravigelse er
implementeret i § 13 i lov om vandplanlægning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, i § 4 i bekendtgørel-
se nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og
i § 7 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsats-
programmer for vandområdedistrikter.
2.1.1.2. Nødforordning om fremskyndelse af udbredelsen af
vedvarende energi
Nødforordningen gælder direkte i dansk ret og indeholder
bl.a. en definition af tilladelsesprocesser, begrænsninger
på sagsbehandlingstid for sol på kunstige konstruktioner,
repowering og varmepumper under 50 MW og en katego-
risering af vedvarende energi som en væsentlig samfunds-
interesse. Nødforordningen indeholder også en mulighed
for under visse betingelser at undtage VE-, elnet-, og ener-
gilagringsprojekter fra krav om miljøkonsekvensvurdering
og artsbeskyttelsesvurderinger i særlige områder udlagt til
vedvarende energi og netinfrastruktur, som er strategisk
miljøvurderet, samt bidrag til myndighedernes vurdering af
fravielsesbetingelsen om, at der ikke må findes alternative
løsninger, og mulighed for at fastsætte kompenserende for-
anstaltninger sideløbende med et projekts gennemførelse.
Nødforordningen blev i december 2023 revideret, hvor nye
bestemmelser blev tilføjet og anvendelsesperioden for visse
valgfri artikler blev forlænget til 30. juni 2025.
2.1.2. VEIII-direktivet
Der gælder i dag en række bestemmelser om fremme af
anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i medfør
af VE-direktivet. VEII-direktivet er implementeret i dansk
ret. VEIII-direktivet udgør et ændringsdirektiv til VEII-di-
rektivet, og ændringer i medfør af VEIII-direktivet skal lige-
ledes implementeres.
VEIII-direktivet indfører en række nye krav, bl.a. vedr. til-
ladelsesprocessen for opstilling af vedvarende energianlæg
og nødvendig net- og lagringsinfrastruktur til indpasning
af vedvarende energi i elsystemet, herunder nye og korte-
re tidsfrister for myndighedsbehandlingen og udvider an-
vendelsesområder for bestemmelser om tilrettelæggelse og
hovedprincipper for tilladelsesproceduren. VEIII-direktivet
indfører også supplerende regler til og undtagelser fra an-
dre EU-direktiver på miljø- og naturbeskyttelsesområdet,
som kun gælder inden for VE-direktivets anvendelsesområ-
de. Disse nye krav gennemgås nedenfor.
VEIII-direktivets artikel 15b indfører et krav om, at der skal
gennemføres en koordineret kortlægning af de områder, som
er nødvendige for nationale bidrag til opfyldelse af EU’s
overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Områderne
skal omfatte, hvad der er nødvendigt for installation af an-
læg til vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur,
såsom net- og lagerfaciliteter. Kortlægningen skal sikre, at
de nødvendige områder står i et rimeligt forhold til de skøn-
nede forløbskurver og den samlede planlagte installerede
mærkeeffekt pr. teknologi for vedvarende energi, der er fast-
sat i Danmarks energi- og klimaplaner.
VEIII-direktivets artikel 15c indfører en forpligtelse for
medlemsstaterne til at udpege områder til fremskyndelse af
vedvarende energi for en eller flere typer vedvarende ener-
gikilder, hvor anlæggene ikke forventes at få en væsentlig
indvirkning på miljøet. Natura 2000-områder og områder,
der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget
med henblik på bevaring af natur og biodiversitet, vigtige
trækruter for fugle og havpattedyr er som udgangspunkt
udelukket. VEIII-direktivets artikel 15c, stk. 1, litra b, og
stk. 2, stiller krav om, at der i plangrundlaget for udpeg-
ningen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi,
skal fastsættes passende regler om bl.a. effektive afbødende
foranstaltninger for at undgå eller i væsentlig grad reduce-
re skadelige miljøvirkninger. Planene skal underkastes en
strategisk miljøvurdering inden vedtagelse. Inden for disse
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0009.png
9
områder gælder kortere tidsfrister og lempede krav til tilla-
delsesprocessen i medfør af VEIII-direktivets artikel 16a.
VEIII-direktivet indfører en mulighed for at udpege såkald-
te ”fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-
tur”. Efter VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, kan med-
lemsstaterne således udpege særlige infrastrukturområder til
udvikling af net- og lagringsprojekter, der er nødvendige
for at integrere vedvarende energi i elsystemet, hvor disse
ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. For
så vidt angår netinfrastruktur, skal Natura 2000-områder og
områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er
udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet,
undgås, medmindre der ikke findes forholdsmæssige alter-
nativer til etableringen under hensyntagen til målsætninger-
ne for områderne. For lagringsprojekters vedkommende, er
Natura 2000-områder og områder, der er udpeget i henhold
til nationale beskyttelsesordninger, udelukket.
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, litra d, stiller krav om,
at planen, der udpeger områderne til net- og lagringsinfra-
struktur, skal underkastes en strategisk miljøvurdering, samt
i de i de tilfælde, hvor fremskyndelsesområdet omfatter et
eller flere Natura 2000-områder kan væsentligt påvirkes af
planen, en habitatvurdering i henhold til artikel. 6, stk. 3, i
habitatdirektivet.
Endvidere stiller VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, litra
d, krav om, at der i plangrundlaget for fremskyndelsesområ-
derne til net- og infrastruktur skal fastsættes passende og
forholdsmæssige regler, herunder om forholdsmæssige afbø-
dende foranstaltninger, for at undgå eller i væsentlig grad
reducere skadelige miljøvirkninger.
Efter VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2, undtages net- og
lagringsinfrastruktur i et infrastrukturområde udpeget efter
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, i begrundede tilfælde,
herunder hvis det er nødvendigt for at fremskynde udbredel-
sen af vedvarende energi med henblik på at nå klimamålene
og målene for vedvarende energi, fra krav om screening og
miljøkonsekvensvurdering, jf. VVM-direktivets artikel. 2,
stk. 1, og artikel. 4, stk. 2, og fra krav om vurdering af
indvirkning på Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets
artikel. 6, stk. 3, samt vurdering af beskyttelsen af arter, jf.
habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 5. Dette forudsætter, at projektet overholder de regler,
som er fastsat i overensstemmelse med VEIII-direktivets
artikel 15e, stk. 1, litra e.
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 3, stiller krav om, at den
kompetente myndighed inden for en 30 dages frist skal gen-
nemføre en screening af, om der er stor sandsynlighed for, at
ansøgers projekt vil give anledning til væsentlige uforudsete
skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindel-
se med miljøvurderingen af planen for området. VEIII-di-
rektivets artikel 15e, stk. 4, stiller endvidere krav om, at
hvis screeningen viser en stor sandsynlighed for en sådan
uforudset skadelig virkning, skal det sikres, at projektet
imødegår dette ved at anvende passende og forholdsmæs-
sige afbødende foranstaltninger. Kan disse ikke anvendes,
skal der gennemføres kompensationsforanstaltninger, som
kan tage form af økonomisk kompensation for artsbeskyt-
telsesprogrammer, hvis der ikke findes andre forholdsmæs-
sige kompensationsforanstaltninger, der kan imødegå disse
virkninger. Undtagelserne fra regler efter miljø- og naturdi-
rektiverne, gælder ikke for net- og lagringsprojekter, der
kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i
en anden medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der kan
forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder om en
miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med artikel 7
i VVM-direktivet.
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5, fastsætter en yderligere
forenkling af miljøvurderingsprocessen, når der er tale om
forstærkning af eksisterende netinfrastruktur i eller uden for
fremskyndelsesområder til netinfrastruktur. Er et sådan pro-
jekt omfattet af en screening i henhold til VEIII-direktivets
artikel 15e, stk. 3, eller en afgørelse om hvorvidt et projekt
skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering eller af en
miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direktivets artikel 4,
begrænses en sådan screening, afgørelse, eller miljøkonse-
kvensvurdering til den potentielle virkning af ændringen
eller udvidelsen i forhold til den oprindelige netinfrastruktur.
I VEIII-direktivets artikel 16, stk. 1, indføres en ny og ud-
videt beskrivelse af tilladelsesproceduren, som nu også om-
fatte varmepumper og samplaceret energilagring, herunder
el- og varmeanlæg, såvel som de aktiver, der er nødvendige
for sådanne anlægs tilslutning til nettet og for at integrere
vedvarende energi i varme- og kølenet, herunder miljøvur-
deringer, hvis disse er påkrævet. VEIII-direktivets artikel
16, stk. 3, er i høj grad en videreførelse af artikel 16 fra
VEII-direktivet, men indfører nu også en forpligtelse for
kontaktpunktet til at sikre, at fristerne for de tilladelsespro-
cesser, der er fastsat i VEIII-direktivet, overholdes.
VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 1 og 2, indfører kortere
tidsfrister for tilladelsesprocessen for landbaserede VE-an-
læg, mindre anlæg på under 150 KW og for repowering af
elproducerende anlæg, når disse er beliggende i et område
til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. artikel 15c. VE-
projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi
er under visse betingelser undtaget fra krav om miljøkonse-
kvensvurdering efter VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, og
fra habitatvurdering efter habitatdirektivets artikel. 6, stk.
3, jf. VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 3. Den kompetente
myndighed gennemfører en screening af, om der er stor
sandsynlighed for, at det ansøgte VE-projekt vil give an-
ledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som
ikke er blevet påpeget i forbindelse med miljøvurderingen
af planen for området, og om projektet indeholder effektive
afbødende foranstaltninger.
VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 5, giver mulighed for un-
der begrundede omstændigheder, herunder hvis det er nød-
vendigt for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi
med henblik på at nå klimamålene og målene for vedvaren-
de energi, at undtage vind- og solcelleprojekter fra miljø-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0010.png
10
konsekvensvurdering og habitatvurdering, selvom betingel-
ser herfor ikke er opfyldt. Hvis vind- og solcelleprojekter
undtages fra de pågældende vurderinger, skal operatøren
vedtage forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis
afbødende foranstaltninger ikke er tilgængelige, skal der
gennemføres kompensationsforanstaltninger, som kan tage
form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes an-
dre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger, for at
imødegå skadelige virkninger. Muligheden for at undtage fra
regler efter miljø- og naturbeskyttelsesdirektiverne, gælder
ikke for VE-projekter, der kan forventes at få væsentlige
indvirkninger på miljøet i en anden medlemsstat, eller hvis
en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsent-
lig grad, anmoder om en miljøkonsekvensvurdering. Efter
VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 6, medfører manglende
svar fra myndighederne, at de specifikke mellemliggende
administrative skridt skal anses for godkendt.
I medfør af VEIII-direktivets artikel 16b, stk. 2, skal den
kompetente myndighed afgive en udtalelse om omfanget og
detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal medtages i
miljøkonsekvensvurderingsrapporten, og omfanget ikke kan
udvides efterfølgende (en bindende afgrænsningsudtalelse).
Efter VEIII-direktivets artikel 16b, stk. 2, betragtes drab
på eller forstyrrelse af arter, der er beskyttet efter habitat-
direktivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel
5, ikke som værende forsætlig, når der er truffet passende
afbødende foranstaltninger. Bestemmelsen giver endvidere
mulighed for i en begrænset periode at anvende nye, uafprø-
vede afbødende foranstaltninger i pilotprojekter under nøje
overvågning.
VEIII-direktivets artikel 16c, stk. 2, fastsætter bl.a., at en
miljøkonsekvensvurdering eller screening efter reglerne i
VVM-direktivet af repowering af et kraftværk til vedvaren-
de energi begrænses til de potentielle virkninger af ændrin-
gen eller udvidelsen. Af artikel 16c, stk. 3, fremgår det, at
hvis repowering af solenergianlæg ikke kræver ekstra plads
og er i overensstemmelse med de gældende miljømæssige
afbødningsforanstaltninger, undtages projektet fra krav om
screening eller miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i
VVM-direktivet.
Efter VEIII-direktivets artikel 16d, stk. 1, er installation
af solenergiudstyr og samplaceret energilagring, herunder
bygningsintegrerede solcelleanlæg, i eksisterende eller frem-
tidige kunstige konstruktioner, med undtagelse af kunstige
vandoverflader, undtaget fra krav om miljøkonsekvensvur-
dering efter VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, forudsat at
hovedformålet med sådanne kunstige konstruktioner ikke er
produktion af solenergi eller energilagring.
VEIII-direktivets artikel 16e indfører en frist på tilladelses-
proceduren for installation af varmepumper på under 50
MW på en måned. I tilfælde af jordvarmepumper må tilla-
delsesproceduren dog ikke overstige tre måneder.
Slutteligt indfører VEIII-direktivets artikel 16f en formod-
ning om, at planlægning, opførelse og drift af anlæg til
vedvarende energi, sådanne anlægs tilslutning til nettet og
selve det tilknyttede net og lagringsaktiver er af væsentlig
samfundsmæssig interesse og tjener den offentlige sundhed
og sikkerhed i forbindelse med afvejning af retlige interesser
ved anvendelse af undtagelsesmulighederne fra område- og
artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og i vandrammedirekti-
vet.
2.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
VEIII-direktivet
En hurtig udbygning med vedvarende energi er et afgørende
led i den grønne omstilling og i uafhængigheden af fossile
brændsler og dermed Danmarks og EU�½s vej ud af klimakr-
isen og frem mod energiuafhængighed.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har allerede i dag
mulighed for at fastsætte regler, som implementerer EU-
retsakter, herunder regler om tilladelsesprocessen, som føl-
ger af VEII-direktivet, jf. lovforslagets punkt 2.1.1 om gæl-
dende ret. Nye bestemmelser fastsat i VEIII-direktivet, som
vedrører forhold og regler, som ligger inden for Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets ressort, vil fortsat kunne
fastsættes i medfør af gældende bemyndigelser. Bemyndi-
gelserne er begrænset til anvendelsesområdet for Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets respektive sektorlove.
Det er vurderet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af
den gældende § 3, stk. 2, i VE-loven og § 2 a, i elforsy-
ningsloven, samt § 1 a i lov om Energinet er bemyndiget
til at kunne udpege områder på havet til fremskyndelse af
vedvarende energi (jf. VEIII-direktivets artikel 15c og 16a)
og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur,
(jf. VEIII-direktivets artikel 15e), da dette ligger inden for
VE-lovens formål om at fremme produktion af energi ved
anvendelse af vedvarende energikilder, jf. VE-lovens § 1,
stk. 1, elforsyningslovens formål om at fremme anvendelsen
af vedvarende og miljøvenlige energikilder, jf. elforsynings-
lovens § 1, stk. 2, nr. 2, og lov om Energinets formål om,
at Energinet skal bidrage til udviklingen af en klimaneutral
energiforsyning. Det fremgår endvidere af VE-lovens § 1,
stk. 2, at VE-loven særligt skal medvirke til at sikre opfyl-
delse af internationale målsætninger om at forøge andelen
af energi, som produceres ved bæredygtig anvendelse af
vedvarende energikilder.
Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at klima-, energi- og forsyningsministeren i med-
før af § 3, stk. 2, i VE-loven,§ 2 a, i elforsyningsloven,
og § 1 a i lov om Energinet, er bemyndiget til at kunne
fravige EU-retsakter på naturbeskyttelsesområdet på havet
for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på
havet, hvor disse regler er gennemført i klima-, energi- og
forsyningsministerens lovgivning, og fravigelserne har til
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0011.png
11
hensigt at gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende
energi.
Nye retsakter fra EU, som f.eks. nødforordningen og VEIII-
direktivets tilladelsesbestemmelser, bliver i dag vedtaget
med hhv. øjeblikkelig virkning og med korte implemente-
ringsfrister og fastsætter derudover rammerne for en ny
balance mellem hensyn til udbygningen med vedvarende
energi og miljø- og naturhensyn. Sådanne retsakter går ofte
på tværs af ressortområder og sektorlovgivning og medfører
derfor et behov for at kunne fastsætte et samlet regelsæt for
VE-tilladelsesprocessen.
Dertil kommer, at der for VEIII-direktivets bestemmelser i
artikel 15b-16f om hhv. kortlægning, udpegning af områder
til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelses-
områder til net- og lagringsinfrastruktur, og nye regler om
kortere tidsfrister for tilladelsesbestemmelser, er fastsat for-
skellige implementeringsfrister hhv. den 1. juli 2024, 21.
maj 2025 og 21. februar 2026. Det forventes, at denne
tendens vil fortsætte, set i lyset af EU’s ambitioner om at
øge andelen af vedvarende energi så hurtigt som muligt på
baggrund af Unionens klimamål og vej mod energiuafhæn-
gighed. Der er derfor behov for fleksibel hjemmel til at sikre
hurtig implementering af nye bestemmelser og ændringer i
eksisterende EU-regler til overholdelse af Danmarks EU-ret-
lige forpligtelser.
Implementeringen af VEIII-direktivets tilladelsesbestem-
melser bygger videre på den eksisterende model for im-
plementering af VEII-direktivet. Tidsfrister for tilladelsesbe-
stemmelserne i VEII gælder dog kun for elproducerende
VE-anlæg. Med VEIII-direktivet omfattes der nu flere typer
anlæg i forhold til VEII-direktivet, kortere tidsfrister og nye
krav til sagsbehandlingen. Derudover fremgår det nu ekspli-
cit af VEIII-direktivet, at tilladelsesprocessen også skal om-
fatte miljøvurdering af projekter (VVM).
VEIII-direktivet indfører således en række nye krav, bl.a.
vedr. tilladelsesprocessen for opstilling af vedvarende ener-
gianlæg og nødvendig net- og lagringsinfrastruktur til ind-
pasning af vedvarende energi i elsystemet, herunder nye
og kortere tidsfrister for myndighedsbehandlingen. Direkti-
vet udvider desuden anvendelsesområder for bestemmelser
om tilrettelæggelse og hovedprincipper for tilladelsesproce-
duren, således at miljøvurderinger omfattes. Der indføres en
række nye tidsfrister for myndighedsbehandling af tilladel-
ser til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg til
vedvarende energi, herunder frist for kvittering for modta-
gelse af fyldestgørende ansøgning. Direktivet indfører end-
videre et nyt krav om kortlægning af områder til anlæg til
vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur, som er
nødvendig for de nationale bidrag til opfyldelse af EU’s
overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Dette gælder
både områder på land og hav. Som en delmængde af disse
områder, forpligtes medlemsstater til at udpege områder til
fremskyndelse af vedvarende energi, hvor udbredelsen af
en eller flere bestemte typer vedvarende energikilder ikke
vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet og inden
for hvilke, der bl.a. vil gælde kortere tilladelsesfrister og
særlige krav til tilladelsesprocessen. Ligeledes vil der kun-
ne udpeges fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-
struktur, der er nødvendig for integrere vedvarende energi
i elsystemet, og som kan sikre synergi med områder til
fremskyndelsen af vedvarende energi. Både inden for og
uden for disse områder indfører VEIII-direktivet endvidere
under visse forudsætninger regler, der undtager og fraviger
VVM-direktivet og naturdirektiverne, både for VE-anlæg og
net- og lagringsinfrastruktur.
De eksisterende bemyndigelser på Miljøministeriets områ-
de til at implementere miljø- og naturbeskyttelsesdirektiver,
herunder naturbeskyttelseslovens § 71, miljøbeskyttelseslo-
vens § 89 - § 89b og miljøvurderingslovens § 44, stk. 3,
indeholder visse bemyndigelser til at implementere EU-rets-
akter. Disse bestemmelser er dog begrænset til forhold, der
er omfattet af lovenes anvendelsesområde og formål og
dækker ikke i tilstrækkeligt omfang implementering af EU-
regler, som har til formål at fremme VE-anlæg og nødvendig
net- og lagringsinfrastruktur til indpasning af vedvarende
energi i elsystemet.
Med implementeringen af VEIII-direktivet reguleres de kon-
krete anlæg og tilladelser fortsat i de relevante sektorlove
og bekendtgørelser. De nye regler i VEIII-direktivet medfø-
rer imidlertid behov for at fastsætte yderligere regler, som
også går på tværs af ressortområder. Den foreslåede bemyn-
digelseshjemmel skal give klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren hjemmel til, efter forhandling med andre relevante
ministre, at implementere EU-retsakter, som har til formål at
fremme udbredelsen af vedvarende energi, når reglerne går
på tværs af ressortområder.
I forbindelse med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser om placering af en bred bemyndigelseshjem-
mel, er det vurderet, at VE-loven er den mest naturlige
placering. Dette er begrundet af, at VE-lovens formål er at
fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende
energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæs-
sige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at
nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre for-
syningssikkerheden og reducere udledningen af CO
2
og an-
dre drivhusgasser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
fandt i denne forbindelse, at det nye udvidede anvendelses-
område for bestemmelser om tilladelsesprocessen, herunder
samplaceret energilagring, kan rummes inden for VE-lovens
anvendelsesområde.
Slutteligt er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det bør være muligt at anvende bemyndigelsen
til at gennemføre nye EU-retsakter og ændringer i eksister-
ende EU-retsakter, når disse falder inden for formålet med
bemyndigelsesbestemmelsen, som er at understøtte og frem-
skynde udbygningen af vedvarende energi med henblik på
at implementere EU-retsakter, særligt VEIII-direktivet og
nødforordningen. Denne mulighed vil sikre den nødvendige
hastighed og fleksibilitet for udbygningen af vedvarende
energi samt net- og lagringsinfrastruktur.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0012.png
12
Nødforordningen
Forordningen er umiddelbar anvendelig i medlemsstaterne
og skal derfor ikke gennemføres i national ret. Det er dog
vurderet nødvendigt at fastsætte supplerende regler, da for-
ordningen indeholder bestemmelser, som medlemsstaterne
kan vælge at anvende (frivillige bestemmelser). For så vidt
angår anvendelse af de frivillige bestemmelser, er det Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det
er nødvendigt, at der træffes beslutning om at tage bestem-
melserne i brug. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering har ligeledes vurderet det nødvendige, at fastsæt-
te nærmere bestemmelser om anvendelse af forordningen
valgfri bestemmelser i praksis. Regeringen ønsker, at de
frivillige bestemmelser, der bidrager til at fremme vedvaren-
de energi, herunder særlige områder til VE-anlæg og nød-
vendig net- og lagringsinfrastruktur, tages i brug i videst
muligt omfang. Der skal derfor fastsættes supplerende regler
i dansk ret om disse bestemmelsers anvendelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har allerede i dag
bemyndigelse til at fastsætte regler, der gennemfører EU-
retsakter, jf. ovenfor, men disse er begrænset til anvendel-
sesområdet for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
respektive sektorlove.
2.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bred bemyndigelseshjem-
mel i VE-lovens § 3, stk. 3, som skal anvendes til at fast-
sætte nærmere regler i de tilfælde, hvor reglerne går på
tværs af sektorlove og ressortområder, med henblik på at
gennemføre og fastsætte supplerende bestemmelser til EU-
regler som fremmer vedvarende energi, herunder regler om
tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg, om særlige
områder til vedvarende energianlæg og tilhørende netinfra-
struktur, og om udpegning af områder til fremskyndelse af
vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lag-
ringsinfrastruktur, jf. også den foreslåede stk. 4. I medfør
af den foreslåede § 3, stk. 5, kan der fastsættes regler om
fravigelse af regler, som gennemfører EU-regler på miljø-
og naturbeskyttelsesområdet i det omfang det er nødvendigt
for at fremme vedvarende energi.
Den foreslåede § 3, stk. 3-5, skal sikre, at der kan fastsættes
regler, der fremmer anvendelsen og udbredelsen af vedva-
rende energi, herunder regler, der implementerer VEIII-di-
rektivet og supplerer nødforordningen samt eventuelle æn-
dringer hertil, som bør ske efter forhandling med en anden
ressortminister. Ordningen vil dermed kunne supplere de
eksisterende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets lovgivning, som nævnt i lovforslagets almindelige
bemærkninger punkt 2.1.1, og vil kunne anvendes til at
gennemføre EU-retsakter om forhold, der går på tværs af
sektorlove og ressortområder.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 3, til administrativt at gennemføre
eller anvende EU-regler på andre ressortområder, til fremme
af vedvarende energi, vil både gælde i tilfælde af udstedelse
af nye retsakter, ændring af eksisterende regler samt i tilfæl-
de af, at der viser sig behov for fastsættelse af yderligere
regler for at sikre en korrekt implementering af eksisterende
retsakter. § 3, stk. 4, nr. 2, vil ligeledes give mulighed for
administrativt at fastsætte supplerende nationale regler om
nødforordningen, ligesom bemyndigelsen i § 3, stk. 3, også
vil kunne anvendes, hvis der i fremtiden vedtages lignende
forordninger, som har til formål at fremskynde anvendelse
og udbygningen med vedvarende energi, som kræver sup-
plerende nationale regler på tværs af sektorlove og ressor-
tområder for at kunne anvendes.
§ 3, stk. 4, nr. 1. jf. § 3, stk. 3, bemyndiger klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler på
tværs af ressortområder om tilladelsesprocessen for vedva-
rende energi, herunder tilladelsesprocedurens startdato, tids-
frister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse
af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, krav om of-
fentliggørelse af afgørelser samt regler om, at manglende
svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at
mellemliggende administrative skridt skal betragtes som
godkendte. Bestemmelsen bemyndiger endvidere klima-,
energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler på
tværs af ressortområder om tilladelsesprocessen for projek-
ter til forstærkning af netinfrastruktur udenfor fremskyndel-
sesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder at en
afgørelse om, hvorvidt projektet skal underkastes en miljø-
konsekvensvurdering, eller en afgørelse af en miljøkonse-
kvensvurdering efter miljøvurderingsloven, skal begrænses
til den potentielle virkning af ændringen eller udvidelsen i
forhold til den oprindelige netinfrastruktur. § 3, stk. 4, nr.
1 og 3, jf. § 3, stk. 3, forventes anvendt til at fastsætte
regler om områder til fremme af vedvarende energianlæg
og fremskyndelsesområder til net- og lagringinfrastruktur på
land, som gennemfører VEIII-direktivets artikel 15b, 15c,
15e og 16a.
Bemyndigelseshjemlen § 3, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 2, påtænkes
endvidere anvendt til at fastsætte supplerende bestemmelser
i forbindelse med anvendelse af de frivillige bestemmelser
i nødforordningen, der udvider medlemsstaternes mulighed
for at fremskynde anvendelse og udbygning af vedvarende
energi, herunder net- og lagringsinfrastruktur, som er nød-
vendig for at integrere vedvarende energi i elsystemet. Der-
udover vil der med hjemlen kunne fastsættes supplerende
bestemmelser, hvor forordningen overlader skøn til med-
lemsstaterne. Der påtænkes en model for anvendelse af for-
ordningens frivillige bestemmelser, hvor opstiller kan anmo-
de kompetente myndighed om en vurdering af, om bestem-
melserne kan finde anvendelse på et konkret projekt. Det
vil dermed ikke være et krav for opstiller at bestemmelserne
bruges, men det vil være en mulighed, hvis betingelserne er
opfyldt.
Bemyndigelsen i § 3, stk. 5, vil endvidere give hjemmel til
at fravige bestemmelser i national ret, der gennemfører di-
rektiver på miljø- og naturbeskyttelsesområdet på andre mi-
nisteriers ressort, dvs. fravige andre ministres lovregler ved
bekendtgørelse. Med den foreslåede bemyndigelsesbestem-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0013.png
13
melse vil der inden for bestemmelsens område kunne ske
fravigelse af de nationale regler, som gennemfører de EU�½s
miljø- og naturbeskyttelsesdirektiver, som fraviges ved EU-
regler til fremme af vedvarende energi, herunder f.eks. nød-
forordningens og VEIII-direktivets fravigelser af krav om
miljøkonsekvensvurdering, habitatvurdering (Natura 2000)
og artsbeskyttelsesvurdering, jf. punkt 2.1.1.1. Fastsættelse
af regler til fremme af anvendelsen og udbredelsen af vedva-
rende energi, som fraviger og undtager regler inden for mil-
jø- og naturbeskyttelsesområdet skal ske efter forhandling
med miljøministeren. § 3, stk. 5, vil ikke kunne anvendes til
at fravige lovregler på klima-, energi- og forsyningsministe-
rens eget område.
Det vil med den foreslåede ordning efter § 3, stk. 5, ikke
være muligt at fravige bestemmelser i national ret i videre
omfang end det er nødvendigt for at gennemføre EU-rets-
akter, som supplerer, undtager og fraviger fra EU�½s miljø-
og naturdirektiver, herunder navnlig de fravigelser og undta-
gelser, som følger af VEIII-direktivet, nødforordningen, og
efterfølgende ændringer til disse. Bemyndigelsen er således
begrænset til at kunne anvendes til at implementere fremti-
dige EU-retsakter, der har til formål at fremme vedvarende
energi, herunder fravige den nationale miljø- og naturlov-
givning, i det omfang undtagelserne følger udtrykkeligt af
sådanne EU-retsakter.
Regler, som supplerer, undtager og fraviger fra gældende
miljø- og naturregler efter den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse i § 3, stk. 5, skal kun gælde for VE-anlæg
samt for net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for
at integrere vedvarende energi i elsystemet. Det er derfor
hensigten, at der ved bekendtgørelse skal kunne fastsættes,
hvad der skal gælde for VE-anlæg samt net- og lagrings-
infrastruktur. Reglerne vil skulle gælde både generelt for
VE-anlæg samt net- og lagringsinfrastruktur og for bestem-
te områder, hvor gældende danske lovregler på miljø- og
naturområdet kan fraviges (lex specialis) i det omfang det
følger af de bagvedliggende EU-regler på VE-området. De
fravigelser fra miljø- og naturbeskyttelsesreglerne, der vil
skulle gælde på VE-området, ændrer ikke på den generelle
implementering af miljø- og naturdirektiverne, som fortsat
vil være gældende.
Der er endnu ikke besluttet en model for udpegning af
områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller frem-
skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Regerin-
gen forventes at træffe beslutning om model for udpegning
af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur i
foråret 2024. Beslutning om model for udpegning af områ-
der til fremskyndelse af vedvarende energi forventes truffet i
efteråret 2024.
Med § 3, stk. 7, foreslås det, at ministeren for byer og
landdistrikter efter forhandling med klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om udpegning af om-
råder til fremskyndelse af vedvarende energi og om udpeg-
ning af fremskyndelsesområder til net- og lagringstruktur på
land, herunder regler om forholdsmæssige afbødende foran-
staltninger
Hvis der besluttes en model, hvorefter det er ministeren
for byer og landdistrikter, der med hjemmel i § 3 i lov
om planlægning vil skulle fastsætte regler i form af et lands-
plandirektiv og herved samtidig udpege et eller flere frem-
skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, inden
for de rammer, der følger af VEIII-direktivet, vil der med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, kunne
fastsættes supplerende regler, der er nødvendige til en sådan
udpegning. Det vil særligt dreje sig om de passende og
forholdsmæssige regler, herunder om afbødende foranstalt-
ninger, der skal vedtages i forbindelse med udvikling af net-
og lagringsprojekter for at undgå skadelige indvirkninger
på miljøet, der kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i
væsentlig grad reducere dem, jf. VEIII-direktivets artikel
15e, stk. 1, litra e.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med hjemmel i
den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 3, kunne fastsætte generelle
regler om, at et landsplandirektiv efter planlovens § 3 kan
medføre en udpegning af et fremskyndelsesområder til net-
og lagringsinfrastruktur og retsvirkningen heraf med henblik
på gennemførelse af VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2.
Hvis der besluttes en model for udpegning af områder til
fremskyndelse af vedvarende energi, der svarer til modellen
beskrevet umiddelbart ovenfor, for udpegning af fremskyn-
delsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, vil § 3, stk. 7,
tilsvarende kunne anvendes til at fastsætte supplerende reg-
ler til en udpegning ved landsplandirektiv med henblik på
implementering af VEIII-direktivets bestemmelser herom.
Hvis der besluttes modeller for udpegning af områder til
fremme af vedvarende energi eller fremskyndelsesområder
til net- og lagringsinfrastruktur, hvorefter det er klima-,
energi- og forsyningssministeren, der forestår udpegningen,
så vil udpegning og fastsættelse af supplerende regler, der er
nødvendige for en udpegning kunne ske med hjemmel i § 3,
stk. 3 og 4.
Ved identificering og udpegning af områder til fremskyndel-
se af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net-
og lagringsinfrastruktur vil der skulle tages hensyn til en
række andre nationale interesser, herunder forsvarsinteres-
ser.
Det er med lovforslaget ikke hensigten at ændre på kom-
petente myndigheder efter gældende ret eller på ressortfor-
delingen mellem ministre. Klima-, Energi-, og Forsynings-
ministeriet har ressortansvar for forsyningssikkerheden og
rammerne for udbygning med vedvarende energi, Miljømi-
nisteriet har ressortansvar for natur- og miljøbeskyttelse og
Ministeriet for Byer og Landdistrikter har ansvaret for den
fysiske planlægning på land. I dag er kommunerne eller Mil-
jøstyrelsen tilladelsesmyndighed for VE-projekter og net-
og lagringsinfrastruktur på land. Energistyrelsen er tilladel-
sesmyndighed for elproduktionsanlæg og net- og lagrings-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0014.png
14
infrastruktur på havet. Energistyrelsen meddeler endvidere
elproduktionstilladelse og etableringstilladelse til VE-anlæg
over 25 MW, samt etableringstilladelse til elforsyningsnet på
land og hav. Både projekter på land og på havet kan desuden
kræve konkrete tilladelser fra andre ressortmyndigheder.
Det forventes, at der vil være behov for at udarbejde
en samlet vejledning vedrørende indholdet af de nye reg-
ler i VEIII-direktivet, som implementeres i kontaktpunktbe-
kendtgørelsen. En sådan vejledning forventes offentliggjort
på Energistyrelsens hjemmeside veprojekter.dk, som i dag
også udgør en online procedurehåndbog for opstillere af
VE-anlæg. Vejledningen udarbejdes i samarbejde mellem
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministe-
riet, da Miljøministeriet blandt andet vil bidrage med nød-
vendig viden omkring miljø- og naturforhold samt viden
om det retlige grundlag i miljø- og naturlovgivningen, som
bestemmelserne i VEIII-direktivet fastsætter undtagelser og
fravigelser fra. Den konkrete ansvarsfordeling i et givent
vejledningsspørgsmål vil afhænge af, hvilken hovedvægt
materien har. I sager, hvor hovedmaterien vedrører miljø- og
naturlovgivning, dvs. navnlig fortolkningen af VVM-direk-
tivet, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vand-
rammedirektivet og regler, der implementerer direktiverne,
vil Miljøministeriet være ansvarlig for at svare, evt. med
bistand fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og i
sager hvor hovedmaterien vedrører den overordnede proces
(fx frister), VE-anlæg, naturlovgivning på havet, og øvri-
ge forhold under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
ressort, vil det være Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et, der er ansvarlig for at svare, evt. med bistand fra Miljø-
ministeriet. For så vidt angår spørgsmål, der relaterer sig til
afvigelser m.v. fra miljø- og naturdirektiverne, vil det være
et fælles ansvar mellem Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet og Miljøministeriet at få udarbejdet et samlet vej-
ledningsmateriale og at håndtere fortolkningsspørgsmål og
vejledning. Hver part bidrager med viden inden for egne
områder.
For nærmere om den forventede udmøntning af bemyndigel-
sen henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
2.2. Bemyndigelse til vedkommende minister til fastsæt-
telse af regler om VE-tilladelsesproceduren efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren
2.2.1. Gældende ret
Både Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljømini-
steriet og andre ministerier, som har fastsat regler, som også
gælder for tilladelser til at opføre, foretage repowering af
og drive anlæg til vedvarende energi har en rækker hjemler
til at fastsætte nærmere regler om de pågældende tilladel-
ser. Sådanne hjemler er dog som udgangspunkt begrænset til
forhold, som er omfattet af den respektive lovs anvendelses-
område.
Det fremgår af § 11 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at klima-,
energi- og forsyningsministeren efter forhandling med rele-
vante ministre kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister
for tilladelsesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed
og undtagelser herfra.
Bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, bidrager til at implemente-
re VEII-direktivets artikel 16, stk. 4-7, som bl.a. fastsætter
krav om frister i VE-tilladelsesprocessen.
Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.
882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tidsfrister for
VE-tilladelsesprocessen (kontaktpunktbekendtgørelsen). Be-
kendtgørelsen indeholder bl.a. regler om myndighedernes
sagsbehandlingstid under processen for tilladelse til at opfø-
re, foretage repowering af og drive elproducerende anlæg.
Der henvises i andre ministeriers bekendtgørelser til ”kapitel
3 om tidsfrister i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfri-
ster for VE-tilladelsesprocessen”. Blandt disse kan nævnes:
– Miljøministeriets spildevandsbekendtgørelse (§ 68) og
godkendelsesbekendtgørelsen (§ 12).
– Social-, Bolig- og Ældreministeriets bygningsreglemen-
tets (§ 11 a)
– Transportministeriets Bestemmelser om Civil Luftfart -
BL 3-10 om luftfartshindringer og BL 3-11 om luftfart-
safmærkning af vindmøller.
– Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni
2021 om farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk
afmærkningsområde m.v. (§ 9).
Tilladelser efter miljøvurderingsloven og miljøvurderingsbe-
kendtgørelsen samt jordvarmebekendtgørelsen samt tilladel-
ser til at opføre, foretage repowering af og drive varmepro-
ducerende VE-anlæg er i dag ikke omfattet af regler om
tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen.
Miljøministeriet kan fastsætte regler nærmere regler om til-
ladelser efter miljøvurderingsloven og miljøbeskyttelseslo-
ven, men sådanne regler vil være begrænset til de respektive
loves anvendelsesområder.
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
I forbindelse med implementering af VEII-direktivet blev
der indsat en hjemmel for klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren til at fastsætte regler om tidsfrister for tilladelses-
processen efter forhandling med relevante ministre i elforsy-
ningslovens § 11 a, stk. 3. Hjemlen er alene en bemyndigel-
se til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Kompetencen til at udstede tilladelser blev ikke ændret ved
implementeringen af VEII-direktivets regler om tilrettelæg-
gelse af tilladelsesprocessen, hvorfor kompetencen blev hos
de myndigheder, der hidtil havde haft denne. I stedet blev
der i de kompetente myndigheders relevante bekendtgørel-
ser indsat en henvisning til kontaktpunktbekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker desu-
den, at Miljøministeriet har vurderet, at det med udvidelsen
af indholdet i de bestemmelser, som følge af VEIII-direkti-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0015.png
15
vets tilladelsesbestemmelser, er usikkert, om de eksisterende
hjemmelsbestemmelser i Miljøministeriets lovgivning er til-
strækkelige til at indsætte en sådan henvisning.
Der er derfor behov for en eksplicit hjemmel til at fastsætte
regler på Miljøministeriets område, der kan henvise til Ener-
gistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse. En sådan hjemmel
skal både kunne anvendes til at ændre i eksisterende bestem-
melser og til at indsætte nye bestemmelser på Miljøministe-
riets område.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det følger af den foreslåede § 3, stk. 6, at vedkommende mi-
nister efter forhandling med klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennem-
føre EU-regler om tilladelsesproceduren til at opføre, fore-
tage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi,
herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato, tidsfri-
ster for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af
tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om, at manglende svar fra relevante
kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende ad-
ministrative skridt skal betragtes som godkendte.
Formålet med ændringen er at give relevante ministre hjem-
mel til at fastsætte regler, der henviser til Energistyrelsens
kontaktpunktbekendtgørelse, som implementerer regler ved-
rørende tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowe-
ring af og drive anlæg til vedvarende energi.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler med
henblik på at gennemføre EU-regler om sagsbehandlingen
for de enkelte relevante administrative tilladelser i forbin-
delse med tilladelsesproceduren til at opstille, foretage repo-
wering af og drive vedvarende energianlæg. Reglerne om
tilladelsesproceduren vil omfatte de anlæg, som er nævnt i
VEIII-direktivets artikel 16, stk. 1, og vil omfatte anlæg til
vedvarende energi, herunder dem, der kombinerer forskelli-
ge vedvarende energikilder, varmepumper og samplaceret
energilagring, herunder el- og varmeanlæg, såvel som de
aktiver, der er nødvendige for sådanne anlægs, sådanne var-
mepumpers og sådan lagrings tilslutning til nettet og for at
integrere vedvarende energi i varme- og kølenet.
Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til, at den re-
levante ressortminister kan fastsætte regler om sagsbehand-
lingen for de enkelte relevante tilladelser, som er nødvendi-
ge for at opstille, foretage repowering af og drive vedvaren-
de energianlæg. I sådanne regler kan bl.a. henvises til regler
om tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen og frister, som
fastsættes i Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse.
Miljøministeriet forventes at udstede en bekendtgørelse om
anvendelse af reglerne i bekendtgørelse om kontaktpunkt
og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen på tilladelser efter
Miljøministeriets regler, der samler tilladelser efter Miljømi-
nisteriets love og bekendtgørelser til anlæg med henblik på
produktion af energi fra vedvarende energikilder.
2.3. Regelforenkling af gennemførelsen af naturbeskyt-
telsesdirektiverne for elproduktionsanlæg og elforsy-
ningsnet på havet
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 1, at med henblik på at
undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelses-
områderes integritet skal anlægsprojekter efter VE-lovens §
25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller
planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes
med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn
til bevaringsmålsætningerne for denne.
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 2, at der kun kan
gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 25, efter høring
af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader
et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller så-
fremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre
projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.
Det fremgår VE-lovens § 27, stk. 3, at når tilladelse medde-
les efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), træffer
klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-
sationsforanstaltninger til afbødning af de negative virknin-
ger for lokaliteten. Udgifter dækkes af projektansøgeren, og
klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til EU-
Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes.
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 4, at såfremt der er tale
om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en priori-
teret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gives tilladel-
se efter VE-lovens § 25 til projekter omfattet af VE-lovens
§ 27, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), såfremt
dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den
offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinte-
resser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelser
der gives med henvisning til andre væsentlige samfundsin-
teresser, kan først ske efter indhentet udtalelse fra EU-Kom-
missionen, jf. VE-lovens § 27, stk. 5.
Det fremgår endvidere af VE-lovens § 27, stk. 6, at ministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projek-
ter efter VE-lovens § 27, stk. 1, og efter § 22 b i elforsy-
ningsloven, og i tilladelser efter VE-lovens § 27, stk. 6, og
efter § 22 b i elforsyningsloven kan opstille vilkår, herunder
passende kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af
naturbeskyttelsesområderne.
Det fremgår af elforsyningslovens § 22 b, at anlægsprojek-
ter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan påvirke udpegede internatio-
nale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med
hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter
de regler, der er nævnt i § 27 i VE-loven for vurdering
af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0016.png
16
betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 27, stk. 2-6,
i VE-loven.
Det fremgår af § 4 b, stk. 1, i lov om Energinet, at med
henblik på at undgå skade på udpegede internationale natur-
beskyttelsesområderes integritet skal anlægsprojekter efter
§ 4 a i lov om Energinet, der i sig selv eller i forbindelse
med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne om-
råder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger
på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for
denne.
Det fremgår af § 4 b, stk. 2, i lov om Energinet, at der kun
kan gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 4 a i lov om
Energinet, efter høring af berørte parter, og såfremt sådanne
projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesom-
rådes integritet eller såfremt væsentlige samfundsinteresser,
herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nød-
vendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen
alternativ løsning, jf. dog stk. 4 (prioriteret natur eller art).
Det fremgår § 4 b, stk. 3, i lov om Energinet, at når til-
ladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfunds-
interesser), træffer klima-, energi- og forsyningsministeren
passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de
negative virkninger for lokaliteten. Udgifter dækkes af pro-
jektansøgeren, og klima-, energi- og forsyningsministeren
indberetter til EU-Kommissionen, hvilke kompensationsfor-
anstaltninger der træffes.
Det fremgår af § 4 b, stk. 4, i lov om Energinet, at såfremt
der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med
en prioriteret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gi-
ves tilladelse efter § 4 a i lov om Energinet til projekter om-
fattet af § 4 b, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser),
såfremt dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sund-
hed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige
gavnlige virkninger på miljøet eller andre væsentlige sam-
fundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Til-
ladelser der gives med henvisning til andre væsentlige sam-
fundsinteresser, kan først ske efter indhentet udtalelse fra
EU-Kommissionen, jf. § 4 b, stk. 5, i lov om Energinet.
Det fremgår endvidere af § 4 b, stk. 6, i lov om Energinet,
at ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen
af projekter efter § 4 b, stk. 1, og i tilladelser efter denne
bestemmelse kan opstille vilkår, herunder passende kompen-
serende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelses-
områderne.
Yderligere fremgår det af § 4 d, stk. 1 nr. 4, i lov om
Energinet, at Energinet skal betale omkostningerne til myn-
dighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og
4 b og tilsyn hermed.
Endelig fremgår det af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselska-
ber med bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af
§ 4 b uden tilladelse, eller tilsidesætter vilkår for en tilladel-
se efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
I overensstemmelse med statens højhedsret over søterritoriet
og statens rettigheder i den eksklusive økonomiske zone,
tilkommer adgangen til at udnytte energi på søterritoriet
og i den eksklusive økonomiske zone alene den danske
stat, og kræver således tilladelse. Energistyrelsen er miljø-
myndighed på havområdet for så vidt angår etablering af
elproducerende anlæg og elforsyningsnet på havet omfattet
af VE-loven, elforsyningsloven og lov om Energinet.
Den del af naturbeskyttelsesdirektiverne, der vedrører dele
af område- og artbeskyttelsen i forhold til elproducerende
anlæg og elforsyningsnet på havet, er i dag gennemført på
både lovniveau i VE-loven, elforsyningsloven og lov om
Energinet, samt i bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om
konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyt-
telsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter
om etablering mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet
på havet.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at bemyndigelserne i VE-lovens § 3, stk. 2, i elforsyningslo-
vens § 2 a og i § 1 a i lov om Energinet indeholder hjemmel
til at kunne fravige regler fastsat på bekendtgørelsesniveau,
men ikke indeholder hjemmel til at kunne fravige regler
fastsat på lovniveau (derogation). Det er i forbindelse med
den foreslåede implementering af VEIII-direktivets fravigel-
sesbestemmelser fra habitatreglerne hensigtsmæssigt, at der
gennemføres en regelforenkling. Regelforenklingen vil med-
føre, at de regler, der i dag er fastsat på lovniveau, som en
del af den danske implementering af naturbeskyttelsesdirek-
tiverne på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort,
for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på
havet, overflyttes til bekendtgørelse, uden at dette vil med-
føre materielle ændringer. Overflytning til bekendtgørelse
vil medføre, at reglerne i nødvendigt omfang vil kunne
blive fraveget på bekendtgørelsesniveau som følge af VEIII-
direktivets fravigelsesbestemmelser fra habitatreglerne. Så-
ledes samles den danske implementering af naturbeskyttel-
sesdirektiverne på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets ressort for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsy-
ningsnet på havet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 803
af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende inter-
nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg
og elforsyningsnet på havet. Rammerne for vurderingerne
efter naturbeskyttelsesdirektiverne vil således fremadrettet
blive implementeret ved en samlet bekendtgørelse, som det
kendes fra undergrundsloven, lov om kontinentalsoklen og
visse aktiviteter på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr.
199 af 27. februar 2024 (herefter kontinentalsokkelloven),
lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport
af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 27.
februar 2024 (herefter rørledningsloven) og andre sektorlo-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0017.png
17
ve, for eksempel planloven, lov om havne, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 116 af 24. januar 2024 (herefter havneloven) og lov
om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 18.
januar 2024 (herefter kystbeskyttelsesloven).
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dele af naturbeskyttelsesdirektiverne, som
delvist er gennemført i VE-loven, elforsyningsloven og lov
om Energinet samt ved bekendtgørelse fremadrettet skal væ-
re implementeret ved en bekendtgørelse, der skal udstedes
med hjemmel i alle tre love.
Det er alene tale om en regelforenkling, som ikke medfører
indholdsmæssige ændringer i retstilstanden.
Der foreslås, at der indsættes en hjemmel til klima-, energi-
og forsyningsministeren i hhv. VE-loven, elforsyningsloven
og lov om Energinet til at fastsætte regler med henblik på
gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområdet
for så vidt angår søterritoriet og i den eksklusive økonomi-
ske zone om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
efter disse regler kan meddeles efter VE-lovens foreslåede
nye § 22 a, stk. 1 og § 25, elforsyningslovens § 22 a og § 4 a
i lov om Energinet.
Bemyndigelsen vil også omfatte tilladelser efter den fore-
slåede nye § 22 a. Dette er en konsekvens af den foreslå-
ede nye tilladelseshjemmel til testprojekter. Testprojekter
har tidligere være omfattet af samme tilladelsessystem som
øvrige projekter efter VE-lovens kapitel 3, herunder krav
om etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. Tilføjelsen
medfører således ikke indholdsmæssige ændringer i retstil-
standen, da testprojekter fortsat vil være omfattet af krav om
vurdering efter naturbeskyttelsesdirektiverne, dog nu efter
en ny særskilt bestemmelse i den foreslåede nye § 22 a.
2.4. Lukning af åben dør-ordningen for nye forundersø-
gelsestilladelser
2.4.1. Gældende ret
Åben dør-ordningen blev indført som opfølgning af Elrefor-
maftalen af 3. marts 1999 mellem S, RV, V, KF, SF og KD,
med lov nr. 375 af 2. juni 1999, som et alternativ til statsli-
ge havvindsudbud, for f.eks. at fremme små og kystnære
projekter eller projekter, der bygger på opdagelse af nye
områder. Formålet var blandt andet at understøtte markeds-
udviklingen til at fremme udbygningen af VE og understøtte
lokale initiativer til havvindsudbygning. Ved åben dør-ord-
ningen søger en projektudvikler på eget initiativ og risiko
om tilladelse til opførelse af et vedvarende energianlæg på
en selvvalgt placering og af en selvvalgt kapacitetsstørrelse
og bærer alle omkostninger og risici i forbindelse med pro-
jektet. Projektudviklerne tjener også evt. økonomiske gevin-
ster, som må være ved projektet.
Siden åben dør-ordningen blev indført i 1999, er der foreta-
get en række tilpasninger af ordningen. Senest i 2022 med
lov nr. 804 af 7. juni 2022 er ordningen justeret. Konkret
indebærer justeringen, at kommunernes indsigelsesret blev
ændret til en vetoret, samt at der blev indført en afstandsbe-
grænsning, så havvindsprojekterne under åben dør-ordnin-
gen maksimalt må ligge 15 km fra kysten. Vetoretten til
kommunerne blev indført med den politiske aftale af den
2. juni 2021 om justering af åben dør-ordningen for vedva-
rende energianlæg på havet mellem S, V, DF, SF, RV, EL,
K, LA og ALT for at give kommunerne muligheden for, at
kunne afvise større kystnære projekter og dermed anspore
en tidlig dialog mellem opstiller og kommune med henblik
på at tilpasse projekter (f.eks. begrænse størrelsen, højden
på møllerne eller lign.), så de kan opnå lokal accept.
Der har historisk ikke været et stor antal ansøgninger om
forundersøgelsestilladelse om året under åben dør-ordnin-
gen.
I perioden april 2022 til februar 2023 har Energistyrelsen
modtaget 54 fyldestgørende ansøgninger om forundersøgel-
se under åben dør-ordningen. Til sammenligning har Ener-
gistyrelsen modtaget 19 fyldestgørende ansøgninger i perio-
den 2010-2021.
De gældende regler for åben dør-ordningen findes i VE-lo-
vens kapitel 3.
Tilladelser til udnyttelse af energi fra vand, vind og sol på
det danske søterritorium og i den eksklusive økonomiske
zone meddeles efter reglerne i VE-lovens §§ 22-29.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vedvarende energi på søterritorium og i
den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den dan-
ske stat, og at forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse
af vedvarende energi kun kan finde sted efter tilladelse fra
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det fremgår videre af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse
til at foretage forundersøgelser enten gives efter indkaldelse
af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af en
ansøgning i et område op til 15 km fra kysten.
En forundersøgelsestilladelse giver opstiller ret til at indlede
undersøgelser på havet vedrørende en mulig havvindmølle-
park eller andet vedvarende energianlæg med henblik på at
undersøge, om området er egnet til at opføre et vedvarende
energianlæg.
Forundersøgelsestilladelsen giver dermed ikke i sig selv ret
til at opføre et vedvarende energianlæg i det pågældende
område.
Af VE-lovens § 23, stk. 4, 1. pkt., følger det, at ved ansøg-
ning uden for udbud, kan klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren give tilladelse til forundersøgelser i områder, hvor
udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapaci-
tet til at gennemføre forundersøgelserne.
Ved vurderingen af om et område er relevant, kan klima-,
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0018.png
18
energi- og forsyningsministeren inddrage en bredere kreds
af kriterier, herunder væsentlige hensyn til miljø, sikkerhed,
forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri,
større infrastrukturprojekter og overordnede planmæssige og
samfundsøkonomiske forhold.
Ved tildeling af tilladelser efter åben dør-ordningen indebæ-
rer kravet om teknisk og finansiel kapacitet, at ansøgeren
skal kunne sandsynliggøre, at man kan leve op til de krav,
som stilles til gennemførelse af en forundersøgelse.
Ved ansøgning uden for udbud, dvs. efter åben dør-ordnin-
gen, gives tilladelse til at foretage en forundersøgelse såle-
des efter VE-lovens § 23, stk. 4, jf. § 22.
Det følger videre af § 23, stk. 4, 2. pkt., at såfremt der
er flere, der søger om tilladelse til samme område, gives
tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der
dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor (først til
mølle-princippet).
Endeligt følger det af § 23, stk. 5, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold
omfattet af stk. 2 og 3.
Bemyndigelsen i § 23, stk. 5, er ikke udmøntet.
Det følger af § 24, stk. 1, at når forundersøgelserne er
afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til klima-,
energi- og forsyningsministeren, som tager stilling til, om
forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Beføjelsen er, jf.
bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser,
nr. 1366 af 28. september 2022, delegeret til Energistyrel-
sen. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af
den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelser-
ne i stk. 2-4.
Det følger af § 24, stk. 2, at inden 3 måneder efter godken-
delse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele,
om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokalite-
ten. Med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse
kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden
for samme frist overdrages til en anden.
Det følger af § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsan-
læg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende
interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive
økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående
anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af § 25, stk. 2, at tilladelserne meddeles til ansø-
gere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse
efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den
fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Det følger af § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1,
først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi,
når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsynings-
ministeren, jf. dog stk. 5. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog
stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i
særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at meddelelsen af nye forundersøgelsestilladelser til nye
kommercielle projekter under den gældende åben dør-ord-
ning, vil indebære ulovlig statsstøtte, og dermed være i strid
med EU-retten.
Vurderingen bygger på, at der i den nuværende markedssi-
tuation, som blandt andet er illustreret ved, at staten vil opnå
en betydelig indtjening på havvind som følge af udbuddet
af Thor Havvindmøllepark i 2021, vil en eneret til at under-
søge mulighederne for og efterfølgende at kunne etablere en
havvindmøllepark repræsentere en værdi for opstilleren. Det
skyldes, at der i åben dør-processen er en nær sammenhæng
mellem den eksklusive ret til at foretage forundersøgelser
og den efterfølgende ret til at ansøge om at opnå etablerings-
tilladelse. Dermed vil staten give afkald på statsmidler ved
at tildele retten til forundersøgelse vederlagsfrit. Tildelingen
vurderes også at indebære en selektiv økonomisk fordel, der
begunstiger visse virksomheder frem for andre, kan forvri-
de konkurrencen og påvirke samhandlen på det indre mar-
ked. Alle betingelserne for statsstøtte i TEUF artikel 107,
stk. 1, vil derfor være opfyldt.
Da ordningen ikke er anmeldt og godkendt af til Europa-
Kommissionen, jf. stand still forpligtelsen i TEUF artikel
108, stk. 3, vil tildeling af nye forundersøgelsestilladelser
efter 1. januar 2022 under åben dør-ordningen udgøre ulov-
lig statsstøtte.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbejde
med relevante ministerier, endvidere vurderet at etablerede
parker, projekter med etableringstilladelse, projekter med
forundersøgelsestilladelse, testprojekter, ansøgninger om re-
powering og ansøgninger om forlængelse af elproduktions-
tilladelsen ikke er i strid med EU-retten, hvorfor sagsbe-
handlingen af disse projekter bør fortsætte under de hidtil
gældende regler. For så vidt angår tilladelse til test af vedva-
rende energianlæg på havet henvises der til punkt 2.5 og
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.
2.4.3. Den foreslående ordning
Det foreslås, at ændre VE-lovens § 22, stk. 2, og ophæve
VE-lovens § 23, stk. 4, så der ikke kan gives nye forunders-
øgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Herved sikres
det, at lovgivningen ikke indeholder bestemmelser, der er
uforenelige med EU-retten.
Det foreslås endvidere, at de hidtil gældende regler – idet
omfang EU-retten ikke er til hinder herfor - fortsat finder
anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse
efter § 22, jf. § 23, stk. 4, som Energistyrelsen har modtaget
før lovens ikrafttræden. Der foreslås endvidere, at de hidtil
gældende regler fortsat finder anvendelse projekter, hvor der
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0019.png
19
er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk.
4, før lovens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ninger til lovens § 7, stk. 2.
Tilladelserne forudsætter, at denne kan meddeles i overens-
stemmelse med lov om maritim fysisk planlægning
Tilladelse til repowering følger af VE-lovens § 29 a, nr. 3,
og berøres ikke af dette lovforslag.
Tilladelse til udnyttelse af energi (elproduktionstilladelse)
følger af VE-lovens § 29, og berøres ikke af dette lovfor-
slag.
For så vidt angår testprojekter henvises der til punkt 2.5
nedenfor og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.
2.5. Test af vedvarende energianlæg på havet
2.5.1. Gældende ret
VE-loven indeholder ikke i dag særskilte regler for test
af vedvarende energianlæg på havet. Etablering af test af
vedvarende energianlæg på havet følger derfor de gældende
regler for åben dør-ordningen. Det indebærer, at opstillere af
testprojekter af vedvarende energianlæg på havet skal følge
den gældende åben dør-ordning, der består af tre tilladelser
og en godkendelse.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den
eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske
stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi
kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-
dersøgelser enten gives efter indkaldelse af ansøgninger ved
et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til for-
undersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og for-
syningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være
relevant. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,
hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-
nyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige
hensyn afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentli-
ge hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsfor-
mål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter
og overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske for-
hold. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet
område og tidsrum.
Tilladelse til et testanlæg forudsætter, at denne kan medde-
les i overensstemmelse med lov om maritim fysisk planlæg-
ning.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 8, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen,
herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapporte-
ring, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om mini-
sterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf.
§ 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav
og lignende.
Det fremgår af VE-lovens § 22 b, at en kommunalbesty-
relse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse
til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt
angår projekter, der planlægges placeret op til 15 km fra
kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene benyttes i
forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der
træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk.
2.
Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 4, at ved ansøgning
uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren
give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyt-
telse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapa-
citet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilla-
delse for samme område, gives tilladelse til den, som først
fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af
betingelserne herfor.
Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september
2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, at Energi-
styrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i henhold
til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM).
Det følger af miljøvurderingsbekendtgørelsens § 2, stk. 1,
nr. 1, at i denne bekendtgørelse forstås ved: VVM-myndig-
hed: Den myndighed efter lovens § 17 eller bekendtgørel-
sens § 3, som skal træffe afgørelse efter § 21 eller § 25, om
et konkret projekt omfattet af miljøvurderingsloven. VVM-
myndigheden omfatter ligeledes Miljøstyrelsen, Kystdirek-
toratet under Naturstyrelsen, og Energistyrelsen, som har få-
et delegeret henholdsvis miljøministerens og klima-, energi-
og forsyningsministerens kompetence til at træffe afgørelse
efter lovens §§ 21 og 25 for projekter på havet.
Det betyder blandt andet, at Energistyrelsen i henhold til
miljøvurderingslovens § 21, skal træffe en afgørelse (screen-
ingsafgørelse) om, hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2
på grund af dets art, dimensioner eller placering er omfattet
af krav om miljøvurdering. Energistyrelsens screeningafgø-
relse skal i myndighedshøring og kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Er et projekt om vedvarende energi på havet omfattet af en
miljøvurdering, skal et projekt følge processen i miljøvurde-
ringsloven hvorefter, der blandt andet skal udarbejdes en
miljøkonsekvensrapport for projektet, som skal i offentlig
høring, inden der kan gives en etableringstilladelse.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,
med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer
i bestående anlæg, kun kan foretages efter forudgående tilla-
delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0020.png
20
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan betinge godkendelsen af disse
anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning,
installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstil-
lelse for nedtagning af anlæg, om tilsyn samt økonomiske,
tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse
med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af §
25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af
energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og for-
syningsministeren, jf. dog stk. 5. Tilladelsen gives for 25 år,
jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen
kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.
Det fremgår af VE-lovens 29, stk. 4, at der i tilladelsen kan
stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold
vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig
overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27
og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), om tilsyn og om tilladelsesha-
vers tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og
stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de
nævnte forhold.
Energistyrelsen har de seneste år givet forundersøgelsestil-
ladelse til et par testprojekter om året, særdeles til test af
bølgekraftanlæg.
Der er endvidere givet etableringstilladelse til test af en
række bølgekraftanlæg. Disse har haft en testperiode over
et par år, og er derefter taget i land igen. Energistyrelsen
sagsbehandler på nuværende tidspunkt ansøgninger om test
af flydende solceller, mindre havvind og bølgekraft. Alle
projekterne har en lav kapacitet og en begrænset testperiode.
Visse testprojekter er endvidere omfattet af VE-ordningerne.
Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-
ningen, grøn pulje og garantifonden er fem gældende ord-
ninger i VE-lovens kapitel 2. Ordningerne har til hensigt
at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølge-
kraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept
af sådanne nye anlægsprojekter.
I henhold til værditabsordningen skal opstiller af visse ved-
varende energianlæg betale for det værditab på en bebo-
elsesejendom, som forårsages ved opstillingen. Opstillere,
der skal betale for et værditab på 1 procent eller mere af
en beboelsesejendommens værdi, skal desuden i henhold
til salgsoptionsordningen i visse tilfælde tilbyde ejeren af
beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsopti-
on. Værditabs- og salgsoptionsordningen reguleres i VE-lo-
vens §§ 6-12 og § 14 a og i bekendtgørelse nr. 935 af 18.
juni 2022 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og
taksationsmyndigheden
I henhold VE-bonusordningen skal opstillere af visse ved-
varende energianlæg tilbyde beboere, der er naboer til det
pågældende anlæg et årligt beløb, svarende til en del af vær-
dien af anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang
årligt, i hele anlæggets levetid, og den er skattefri. VE-bonus
reguleres i VE-lovens §§ 13 og 14 a og i bekendtgørelse nr.
2161 af 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller,
solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.
I henhold til ordningen om grøn pulje skal opstillere af visse
vedvarende energianlæg indbetale et beløb til en kommunal
grøn pulje basseret på anlæggets type og kapacitet. Den
pågældende kommunalbestyrelse fastsætter retningslinjer
for ansøgningsproceduren for og yder tilskud fra grøn pul-
je. Den ansøgningsberettigede personkreds er fysiske og ju-
ridiske personer, som er naboer beliggende inden for seks
gange møllehøjde, naboer beliggende inden for 200 meter
fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk og lokale i øvrigt i
kommunen. Ordningen om grøn pulje reguleres i VE-lovens
§§ 14 og 14 a og i bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020
om grøn pulje.
For så vidt angår vedvarende energianlæg omfattet af
åben dør-ordningen er værditabsordningen, salgsoptionsord-
ningen, VE-bonusordningen og grøn pulje gældende for
vindmøller større end 25 meter, solcelleanlæg og vandkraft-
værker, såfremt et vandkraftværk har vundet ret til pristillæg
efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.
Værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonus-
ordningen gælder desuden for bølgekraftanlæg, der har vun-
det ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter
VE-lovens § 50 d.
Garantifonden er en ordning, som har til hensigt at fremme
udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekrafts- og
vandkraftsanlæg ved at øge den lokale interesse i sådanne
nye projekter. Formålet med garantifonden er at lette finan-
sieringsmulighederne for lokale vindmølle-, solcelle-, bølge-
krafts- og vandkraftslav og dermed forbedre mulighederne
for lokalt forankrede projekter. Garantifonden er reguleret i
VE-lovens § 21.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Formålet med lovforslaget er blandt andet, at sikre, at der
fortsat er adgang for test af vedvarende energianlæg på ha-
vet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration
af nye projekter, teknologier, og processer selvom åben dør-
ordningen er lukket.
De gældende regler for test af vedvarende energianlæg på
havet følger den gældende åben dør-ordning bestående af tre
tilladelser og en godkendelse.
Behandlingen af verserende ansøgninger om test af vedva-
rende energianlæg på havet blev ligesom øvrige ansøgninger
under åben dør-ordningen berostillet i februar 2023.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbejde
med relevante ministerier, i juni 2023 afsluttet den juridiske
vurdering af testprojekternes overensstemmelse med EU-ret-
ten. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0021.png
21
eventuelle forundersøgelsestilladelser under åben- dør ord-
ningen til verserende ansøgninger om testprojekter ikke er
i strid med EU-retten, og at projekternes eventuelle fremti-
dige etableringstilladelser og elproduktionstilladelser heller
ikke vil være i strid med EU-retten. Energistyrelsen genop-
tog derfor den 30. juni 2023 sagsbehandlingen af alle verse-
rende ansøgninger af testprojekter under åben dør-ordningen
Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at en vederlagsfri tilladelse til at udvikle og eta-
blere et testprojekt på havet med en begrænset tidsmæssig
varighed, lav kapacitet, og hvor en evt. afsætning af elpro-
duktionen fra et testanlæg ikke er et hovedformål med pro-
jektet, må antages ikke at indebære risiko for statsstøtte, da
eneretten vurderes ikke at udgøre en værdi for opstilleren.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at selv hvis en vederlagsfri tilladelse til at udvikle
og etablere et testprojekt på havet måtte have en værdi for
opstilleren, vil staten kunne give afkald på statsmidler ved
tildelingen af tilladelse, uden at statsstøttereglerne finder
anvendelse, da det sker med henblik på at forfølge et regu-
latorisk formål, jf. Domstolens dom af 14. januar 2015 i
Eventech, sag C-518/13, EU:C:2015:9.
Formålet med ordningen for testprojekter er at fremme en
markedsudvikling for VE på havet, og et muligt afkald på
statsmidler har sammenhæng med ønsket om at fremme
dette formål. Det er på den baggrund, at Ministeriet blandt
andet lægger vægt på, at projekterne testes med henblik på
forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter,
teknologier og processer, og det vurderes derfor, at ordnin-
gen understøtter VE-lovens formål om at udvikle et marked
for VE på havet.
Det er herudover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at den nuværende administrative proces medfører
unødvendig administration af ansøgningerne henset til disse
projekters varighed, størrelse og karakter, hvorfor ordningen
for test vurderes fremadrettet at kunne gøres mere forsimp-
let.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det endvi-
dere hensigtsmæssigt, henset til testprojekternes størrelse,
varighed og karakter, at henholdsvis den kommunale veto-
ret, bidrag til grøn pulje, værditabsordningen, salgsoptions-
ordningen og VE-bonusordningen ikke videreføres fremad-
rettet for testprojekter. Det vurderes at lette de administrati-
ve og økonomiske byrder for opstillere og gøre det mere
attraktivt at udvikle og søge om testprojekter. Derudover
er ikke alle typer VE-testanlæg omfattet af de forskellige
VE-ordninger, hvorfor en undtagelse af disse ordninger, vil
ensrette forholdene og skabe ligestilling for alle typer af
VE-testprojekter på havet.
2.5.3 Den foreslående ordning
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 14, hvor
der foreslås at indfører en ny § 22 a, skal sikre, at der
fortsat kan meddeles tilladelser til testprojekter på havet i
overensstemmelse med EU-reglerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det endvi-
dere hensigtsmæssigt, at de nærmere regler for testprojekter
udmøntes ved bekendtgørelse med henblik på at understøtte
den teknologiske udvikling, hvor der over tid kunne være
behov for at tilpasse rammerne for tilladelse til test-anlæg på
havet.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at der indsættes en
hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udstede tilladelser til test af vedvarende energianlæg med
henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye
projekter, teknologier og processer i et område på op til 15
km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år. Det
foreslås endvidere med lovforslaget, at der indsættes en be-
myndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilladelserne, herunder om
projekternes kapacitet, krav til oplysninger i ansøgningen,
tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshøring og
offentlige høring, vilkår for tilladelsen og offentliggørelse af
oplysninger om meddelte tilladelser og projektbeskrivelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at den
fremtidige regulering af test af vedvarende energianlæg
på havet og af øvrige projekter om havvind forenkles, så
der fremover ikke længere vil skulle ansøges om både for-
undersøgelsestilladelse, etableringstillade og evt. elprodukti-
onstilladelse men kun om én tilladelse. Det vil fortsat skulle
sikres, at projekterne ikke har miljøpåvirkninger af en sådan
karakter eller omfang, at det taler imod, at projektet etab-
leres, og det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at dette også vil blive sikret ved et mere enkelt
tilladelsessystem.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår endvidere,
at den kommunale vetoret ophæves for de projekter, som
omfattes af den foreslåede nye § 22 a, samt at projekterne
vil være undtaget for bidrag til grøn pulje, værditabsordnin-
gen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen.
Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til projekter om
test af vedvarende energianlæg på havet, som Energistyrel-
sen har modtaget før lovens ikrafttræden, vil skulle behand-
les efter de på ansøgningspunktet gældende regler, hvilket
følger af den foreslåede overgangstilladelse i lovforslagets §
7, stk. 2.
Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-
merne for test af vedvarende energianlæg på havet tilrette-
lægges og udmøntes på en sådan måde, at der ikke gives
afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s forstand, og
at ordningen derfor ikke er omfattet af EU’s statsstøttereg-
ler. Såfremt markedsforholdene for testprojekter på havet
ændres, således at tilladelserne udgør en værdi, og staten
vurderes ikke længere at kunne give afkald på statsmidler
uden at være omfattet af statsstøttereglerne, skal det sikres,
at en eventuel støtte i form af vederlagsfrie tilladelser til
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0022.png
22
testprojekter er forenelig med det indre marked. Dette kan
fx sikres ved, at ordningen anmeldes til og godkendes af
Europa-Kommissionen.
3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
For så vidt angår en implementering af VEIII-direktivets til-
ladelsesbestemmelser og nødforordningen kan lovforslaget
gennem udmøntning i bekendtgørelser få direkte positive
konsekvenser for opnåelse af FN’s verdensmål 7 om bæ-
redygtig energi. Især vil udmøntningen af lovforslagets be-
myndigelse til at fastsætte bestemmelser om gennemførelse
og anvendelse af EU-regler til fremme af vedvarende energi
kunne bidrage til at opfylde delmål 7.1 og 7.2 om inden
2030 at sikre adgang til en pålidelig og moderne energifor-
syning til en overkommelig pris og om at øge andelen af
vedvarende energi i det globale energimix væsentligt. Lov-
forslagets implementering af EU-regler til fremme af vedva-
rende energi vurderes generelt at medvirke til opnåelsen af
verdensmål 13 om bekæmpelse af klimaforandringer og de-
res konsekvenser ved at bidrage til en hurtigere udbygning
med vedvarende energi og dermed en reduceret udledning af
drivhusgasser fra energisektoren.
Lovforslagets del vedrørende implementering af VEIII-di-
rektivets tilladelsesbestemmelser og nødforordningen kan
ikke udelukkes at kunne få betydning for verdensmål 14
om af bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have
og deres ressourcer og verdensmål 15 om at beskytte, gen-
oprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land,
bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab
af biodiversitet. På denne ene har VEIII-direktivets tilladel-
sesbestemmelser til formål at fremme udbygningen med
vedvarende energi og det kan, hvilket kan medføre lokale
påvirkninger på land og hav. Da målsætningerne i EUs na-
turdirektiver om at sikre opretholdelse eller genoprettelse
af gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre-
og plantearter af fællesskabsbetydning er ikke fraveget og
fortsat påhviler fortsat staten, vurderes en sådan påvirkning
dog at være begrænset. Lovforslaget vurderes generelt at
kunne bidrage positivt til den grønne omstilling og bremse
klimaforandringer, hvilket kan få en positiv betydning for
livet i havet og livet på land.
For så vidt angår en justering af åben dør-ordningen, vil
lovforslaget kunne have direkte positive konsekvenser for
opnåelse af FN’s verdensmål 9 om innovation. Lovforslaget
kan have negative konsekvenser for FN’s verdensmål 7 for
bæredygtigt energi og verdensmål 13 for klimaindsats.
I forhold til verdensmål 7 kan lovforslaget have negative
konsekvenser i forhold til opnåelse af delmål 7.2, idet ophæ-
velsen af muligheden for at få tilladelse til og opstille vedva-
rende energiprojekter under åben dør-ordningen vil kunne
mindske opstillingen af nye vedvarende energiprojekter på
havet.
I forhold til verdensmål 9 har lovforslaget positive konse-
kvenser i forhold til opnåelse af de konkrete delmål 9.5 og
9.b, idet der med lovforslaget vil blive etableret en mere
forsimplet tilladelsesproces for testprojekter på havet. Ord-
ningen vil være teknologineutral, og vil sikre den fortsatte
mulighed for udvikling og fremme af nye vedvarende ener-
giteknologier.
I forhold til verdensmål 13 kan lovforslaget have negative
konsekvenser i forhold til opnåelse af delmål 13.2, idet
muligheden for at få tilladelse til og opstille vedvarende
energiprojekter under åben dør-ordningen ophæves, hvilket
vil kunne mindske opstillingen af nye vedvarende energipro-
jekter på havet.
Lovforslaget vil medføre justering af rammerne for etable-
ring af vedvarende energianlæg på havet, som vil bidrage til
at ordningen begrænses til test-projekter på havet. Adgangen
til at få tilladelse til at opstille vedvarende energiprojekter
under åben dør-ordningen ophæves med lovforslaget, hvor-
for det må forventes, at justeringen vil medføre etablering af
færre åben dør-projekter. Om justeringen vil medføre flere
eller færre testprojekter er usikkert, da de enkelte delelemen-
ter trækker i hver sin retning. Den foreslåede ændring af
tilladelsesprocessen, så der fremadretten kun skal ansøges
om én tilladelse og undtagelsen af grøn pulje og andre VE-
ordninger vil isoleret set kunne føre til flere testprojekter,
imens en begrænsning af testperiode og kapacitet, såfremt
den foreslåede bemyndigelse udnyttes, isoleret vil kunne
medføre færre testprojekter.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og andre relevante ministre til at fastsætte
regler ved bekendtgørelse vil lovforslaget ikke i sig selv
have offentlige økonomiske konsekvenser. Det er Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at udmøntnin-
gen af lovforslaget vil få offentlige økonomiske konsekven-
ser for stat og kommuner, herunder til sagsbehandling under
i nogle tilfælde kortere frister samt til udpegning og drift af
områder til fremme af vedvarende energi og netinfrastruktur
eller områder udpeget i regi af nødforordningen. Det vil
først ved udmøntningen være muligt at kvantificere evt. of-
fentlige økonomiske konsekvenser nærmere.
Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke sig selv at medfører væ-
sentlige økonomiske konsekvenser og implementeringsmæs-
sige konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget le-
ver op til princip 1 om enkle og klare regler. Lovforslaget
lever op til princip 2 om digital kommunikation, da lovfor-
slaget bl.a. giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler
om digital kommunikation.
De øvrige principper om digitaliseringsklar lovgivning vur-
deres ikke at være relevante for lovforslaget.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0023.png
23
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og andre relevante ministre til at fastsætte
regler ved bekendtgørelse, vil lovforslaget ikke i sig selv
have direkte økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet. Udmøntningen kan indeholde erhvervsret-
tet regulering, som både kan medføre positive og negative
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der forventes med ud-
møntningen generelt at være tale om minimumsimplemente-
ring, ligesom der med en evt. udmøntning af frivillige be-
stemmelser i relation til særlige områder til net- og lagrings-
infrastruktur i VEIII-direktivet og nødforordningen forven-
teligt vil være tale om ikke-bebyrdende erhvervsregulering,
idet implementeringen forventeligt vil fremme VE-opstille-
res og kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for
udbygning af hhv. VE og infrastruktur.
For så vidt angår en justering af åben dør-ordningen afskæ-
rer lovforslaget opstillere fra at kunne søge om vedvarende
energiprojekter under åben dør-ordningen. Indtægter fra mu-
ligt rentable projekter er således ikke længere mulige at
opnå via ordningen. Dette kan have negative konsekvenser
for de dele af erhvervslivet, som har forberedt og modnet
projekter under ordningen. Det bemærkes, at under åben
dør-ordningen bærer projektudvikler hele risikoen i proces-
sen, og høster selv eventuelle gevinster. En ansøgning under
åben dør-ordningen har aldrig været en garanti for senere
at opnå en elproduktionstilladelse, hvorfor det ikke kan
fastlægges, hvor stor en økonomisk og administrativ konse-
kvens lovforslaget har.
Innovations- og Iværksættertjekket er ikke relevant for lov-
forslaget, fordi lovforslaget ikke påvirker opstilleres mulig-
heder for at teste, udvikle og demonstrere nye vedvarende
energiteknologier og innovation, men derimod fjerner admi-
nistrative og økonomiske byrder for opstiller ved blandt
andet en mere forsimplet tilladelsesproces.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og andre ministre til at fastsætte regler ved
bekendtgørelse vil lovforslaget ikke i sig selv have direk-
te økonomiske og administrative konsekvenser for borge-
re. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-
ring, at udmøntningen af lovforslaget kan få positive admi-
nistrative konsekvenser for borgere, idet der i nogle tilfælde
vil blive indført kortere sagsbehandlingsfrister for tilladelser
til private anlægsejere, og da der ligeledes i nogle tilfælde
vil være undtagelser fra diverse dokumentationskrav.
Lovforslaget vurderes i øvrigt at medføre administrative
konsekvenser for borgeren.
7. Klimamæssige konsekvenser
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren og andre ministre til at fastsætte regler ved
bekendtgørelse har lovforslaget ikke i sig selv klimamæssi-
ge konsekvenser. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets vurdering, at udmøntningen af lovforslaget vil have
positive klimakonsekvenser i kraft af understøttelsen af en
hurtigere udbygning af vedvarende energi og nødvendig in-
frastruktur. Udmøntning af lovforslagets bestemmelser til
gennemførelse af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser
og bestemmelser om områder til fremme af vedvarende
energi og særlige områder til net- og lagringsinfrastruktur
vurderes at bidrage til opfyldelse af Danmarks klimamål-
sætninger, herunder både det nationale bidrag til Unionens
2030-mål for vedvarende energi og de nationale målsætnin-
ger om 70 pct. CO
2
-reduktion i 2030 og videre mod klima-
neutralitet senest i 2050.
For så vidt angår justering af åben dør-ordningen vurderes
lovforslaget ikke i sig selv at have yderligere klimamæssige
konsekvenser, og det forventes ikke at have konsekvenser
for opfyldelsen af de danske klimamål i 2030, hvis der
skete en yderligere havvindsudbygning under åben dør-ord-
ningen, end hvad der i forvejen indgår i forudsætningerne
i Klimastatus og -fremskrivning 2023, hvori størstedelen er
havvindudbygning via statslige udbud. Der kan dog være
en indirekte CO2-effekt i Danmark i det omfang yderligere
VE-elproduktion, opstillet under åben dør-ordningen, ville
fortrænge fossilt energiforbrug i andre sektorer.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at fastsætte regler ved bekendtgørelse har
lovforslaget ikke direkte miljø- og naturmæssige konsekven-
ser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-
handling med miljøministeren efter den foreslåede bemyndi-
gelsesbestemmelse i § 3, stk. 3 og 4, sikre implementering
og anvendelse af EU-regler om fremme af VE i nødforord-
ningen og VEIII-direktivet på miljø- og naturområdet, her-
under kan der fastsættes regler, der supplerer, undtager og
fraviger gældende regler om miljø og natur i det omfang, det
følger af EU-reglerne om VE.
Bemyndigelsesbestemmelsen og dermed lovforslaget har ik-
ke i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser, men
kan anvendes til at fastsætte regler, der kan få betydning
for miljø og natur, idet de EU-regler, det skal supplere og
sikre implementeringen af, fraviger de almindelige regler
for miljø og natur og fastsætter særlige regler herom, som
skal fremme vedvarende energi, herunder nødvendig net- og
lagringsinfrastruktur.
Det er ikke muligt at forudsige, hvor mange VE-projekter og
net- og lagringsinfrastrukturprojekter, der kan få gavn af de
nye, lempeligere regler for VE i forhold til miljø og natur,
men reglerne fraviger de almindelige beskyttelsesregler eller
fastsætter lempeligere regler, kan det ikke udelukkes, at en
anvendelse af reglerne potentielt kan få negative konsekven-
ser for miljø og natur. Påvirkningen vil knytte sig til det
enkelte projekt og vil afhænge af projektets placering, ud-
formning og omfang, samt hvor effektivt, der kan fastsættes
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0024.png
24
passende regler, herunder om afbødende foranstaltninger,
for projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende
energi og særlige områder til net- og lagringsinfrastruktur,
hvori der kan fraviges fra miljø- og naturregler.
Målsætningerne i naturdirektiverne om at sikre opretholdel-
se eller genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for naturty-
per samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning
er ikke fraveget og påhviler fortsat staten. Målsætningerne
i vandrammedirektivet, der forpligter til at opnå god grund-
vandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er rele-
vant, godt økologisk potentiale, og forebygge forringelse
af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts
tilstand, gælder ligeledes fortsat.
Miljøvurderingsreglerne er processuelle regler, som skal
sikre grundlaget for at træffe de rigtige materielle afgørel-
ser. En fravigelse af disse regler har således ikke direkte
materiel betydning for hvilke afgørelser, der kan træffes. En
undtagelse fra miljøvurderingsreglerne vil dog kunne med-
føre, at de miljø- og naturmæssige konsekvenser ikke be-
lyses i samme omfang som normalt, ligesom grundlaget for
at fastsætte afbødende foranstaltninger i områder til fremme
af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur, kan komme til at være mindre fyldest-
gørende, idet der i udgangspunktet udelukkende foretages en
strategisk miljøvurdering for området, og ikke en miljøkon-
sekvensvurdering af det konkrete projekt.
For så vidt angår justering af åben dør-ordningen vil lovfor-
slaget isoleret set ikke have nogen miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
For så vidt angår den foreslåede nye bestemmelse i VE-lo-
vens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, om at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til test af
energianlæg på havet med henblik på forskning, udvikling
eller demonstration af nye projekter, teknologier og proces-
ser i et område på op til 15 km fra kyststrækningen for
et tidsrum af op til 3 år, vil denne heller ikke isoleret set
medføre nogen miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet
der allerede i dag er hjemmel til at meddele tilladelse til
forundersøgelser til denne type projekter efter VE-lovens §
23, stk. 4.
De konkrete testprojekter, der kan meddeles tilladelse til,
kan muligvis have miljø- og naturmæssige konsekvenser i
de berørte områder.
Det er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke muligt at for-
udsige alle de forskellige typer af testprojekter med henblik
på forskning, udvikling eller demonstration, der kan komme
i fremtiden i takt med, at der hele tiden opnås ny viden og
nye erfaringer. Det er dermed heller ikke muligt at beskrive
miljø- og naturmæssige konsekvenser af denne type projek-
ter. F.eks. er miljø- og naturpåvirkninger ved etablering af
testprojekter af flydende solcelleanlæg på havet uklare, idet
der endnu ikke er etableret test af sådanne vedvarende ener-
gianlæg i Danmark.
De evt. miljø- og naturmæssige påvirkningerne fra testpro-
jekter vil således i høj grad afhænge af anlæggenes udform-
ning og placering.
Det vil være en konkret vurdering, om de enkelte ansøgte
testprojekter i form af vedvarende energianlæg på havet er
omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer
og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr.
4 af 3. januar 2023, hvorefter testprojekters evt. væsentlige
miljøpåvirkninger både positive og negative vil blive belyst.
Dertil kommer, at de konkrete ansøgte testprojekter skal
vurderes efter kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne, (habi-
tatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet), som på Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets områder er gennemført i
blandt andet VE-lovens §§ 27 og 28. Herunder skal også
artsbeskyttelsesreglerne sikres iagttaget og overholdt. Med
lovforslaget foreslås, at naturbeskyttelsesdirektiverne, som
delvis er gennemførte i blandt andet VE-loven for så vidt
angår elproducerende anlæg og elforsyningsnet på havet
skal være implementeret ved en samlet bekendtgørelse. Det
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt
2.3.
Testprojekterne skal ikke kun vurderes isoleret ved habita-
tvurderingen, men også ses sammen med andre projekter,
der kan påvirke det pågældende område (kumulative miljø-
påvirkningerne).
Endvidere skal de konkrete ansøgte testprojekter vurderes i
forhold til havstrategiens miljømål og indsatsprogram, jf. §
18 i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1.
februar 2024.
Lovforslagets øvrige elementer har ikke miljø- og natur-
mæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører VEIII-direktivets definitioner af
hhv. Vedvarende energi og energi fra vedvarende energikil-
der, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1, område til frem-
skyndelse af vedvarende energi, jf. direktivets artikel 2, stk.
2, nr. 9a, solenergiudstyr, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr.
9b, og osmotisk energi, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr.
44b.
Lovforslaget indeholder derudover også en række bemyndi-
gelsesbestemmelser, som skal supplere allerede eksisterende
bemyndigelser på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
ets område, og som skal muliggøre en effektiv og hurtig
implementering af VEIII-direktivets artikel 15b, 15c, 15e,
16, 16a, 16b, 16c, 16d, 16e, og 16f og fastsættelse af supple-
rende nationale regler til nødforordningen, samt implemen-
tering af fremtidige EU-retsakter med formål om at fremme
vedvarende energi. Lovforslagets overordnede formål er at
understøtte og fremskynde udbygningen af vedvarende ener-
gi til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-
mål for vedvarende energi og videre mod klimaneutralitet
senest i 2050.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0025.png
25
Det er et princip i forbindelse med implementering af
erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, at den nationale
regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end mi-
nimumskravene i EU-reguleringen. Bemyndigelsen i lovfor-
slaget giver mulighed for at implementere en række frivil-
lige bestemmelser i VEIII-direktivet vedr. udpegning af så-
kaldte fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-
tur (artikel 15e) samt mulighed for at fastsætte supplerede
bestemmelser til anvendelsen af nødforordningens artikel 6
og 3a med henblik på at kunne sætte nogle frivillige bestem-
melser om fravigelse af visse miljødokumentationskrav i
særlige områder for VE og net i anvendelse. Lovforslaget
implementerer nye definitioner i VEIII, og skaber derudover
hjemmel til en videre udmøntning i bekendtgørelser. Der
er tale om en potentiel overimplementering, der kommer
erhvervslivet til gavn, idet formålet er at kunne udbygge VE
og infrastruktur hurtigere, hvilket både kan komme leveran-
dører af VE-teknologier, VE-opstillere og netvirksomheder
til gavn samt bidrage til lavere energipriser for det øvrige
erhvervsliv ved at gøre Danmark mindre afhængig af fossile
brændstoffer fra tredjelande.
Det er ligeledes et princip i forbindelse med implemente-
ring af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, at fleksibi-
litet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyt-
tes. Danmark har i sin implementering valgt at sikre mulig-
heden for en effektiv og fleksibel udstedelse af nærmere reg-
ler, som skal sikre gennemførelse af EU-retsakter med det
formål at fremme udbygningen med vedvarende energi. Det-
te betyder også, at der muliggøres en implementering af
valgfri bestemmelser, som følger af EU-retsakter, når disse
vil kunne fremme udbygningen med vedvarende energi og
bidrage til opfyldelse af EU’s målsætninger for vedvarende
energi.
VEIII-direktivet fastsætter supplerende regler eller fravigel-
ser eller undtagelser fra fem miljø- og naturdirektiver, jf.
punkt 2.1.2. Med lovforslaget gives klima-, energi- og for-
syningsministeren bemyndigelse til ved gennemførelsen af
EU-retsakter om fremme af vedvarende energi at fravige
danske regler, der implementerer EU-regler på miljø- og
naturbeskyttelsesområdet, i det omfang de nævnte EU-rets-
akter muliggør fravigelse af de pågældende EU-regler på
miljø- og naturbeskyttelsesområdet, jf. punkt 2.1.1.
VEIII-direktivet og nødforordningen ændrer ikke på kon-
ventionsforpligtelser, herunder hverken på konventionen af
1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs
af landegrænserne (herefter Espoo-konventionen) om miljø-
vurdering af grænseoverskridende miljøpåvirkninger eller
konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger,
offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet
(herefter Århus-konventionen).
For så vidt angår justering af åben dør-ordningen, har lov-
forslaget til formål at bringe VE-lovens regler om opførelse
af VE-anlæg på havet i overensstemmelse med EU-retten
ved at ophæve muligheden for at meddele nye forundersø-
gelsestilladelser til nye kommercielle projekter under åben
dør-ordningen, idet sådanne tilladelser vurderes at indebære
ulovlig statsstøtte.
Vurderingen bygger på, at i den nuværende markedssituati-
on, som blandt andet er illustreret ved, at staten vil opnå en
betydelig indtjening på havvind som følge af udbuddet af
Thor Havvindmøllepark i 2021, vil en eneret til at undersø-
ge mulighederne for, og efterfølgende at kunne etablere en
havvindmøllepark repræsentere en værdi for opstilleren. Det
skyldes, at der i åben dør-processen er en nær sammenhæng
mellem den eksklusive ret til at foretage forundersøgelser
og den efterfølgende ret til at ansøge om at opnå etablerings-
tilladelse. Dermed vil staten give afkald på statsmidler ved
at tildele retten til forundersøgelse vederlagsfrit. Tildelingen
vurderes også at indebære en selektiv økonomisk fordel,
der begunstiger visse virksomheder frem for andre, og kan
forvride konkurrencen og påvirke samhandlen på det indre
marked. Alle betingelserne for statsstøtte i TEUF artikel
107, stk. 1, vil derfor være opfyldt.
Hvis en rettighed har økonomisk værdi, kan staten vælge at
give afkald på indtægter, uden at statsstøttereglerne finder
anvendelse, hvis det sker med henblik på at forfølge et re-
gulatorisk formål. Dette kræver, at alle de berørte aktører
behandles i overensstemmelse med princippet om ikkedi-
skrimination, og at der er en nær sammenhæng mellem for-
målet med reguleringen og afkaldet på indtægter, jf. Dom-
stolens dom af 14. januar 2015 i Eventech, sag C-518/13,
EU:C:2015:9 og punkt 53 i Kommissionens meddelelse om
begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (2016/C 262/01).
Med den nuværende markedsudvikling vurderes det, at
staten ikke lovligt kan give afkald på indtægter, ved til-
deling af vederlagsfrie forundersøgelsestilladelser, uden at
statsstøttereglerne finder anvendelse, jf. Domstolens dom
(C-518/13). Denne vurdering bygger på, at statens afkald på
indtægter ikke kan begrundes ud fra hensynet til VE-lovens
formål om at udvikle et marked for VE på havet. Derudover
vil tildeling af forundersøgelsestilladelser på baggrund af
først til mølle-princippet, i den nuværende markedssituation,
som er kendetegnet af den store efterspørgsel på rettighe-
der til benyttelsen af havbunden, ikke nødvendigvis sikre
udvælgelsen af den mest egnede operatør til at opfylde
formålet om at udvikle et marked for VE på havet. Først
til mølle-princippet som tildelingskriterie har derfor mistet
sammenhængen med ordningens formål, og vurderes, i den
nuværende markedssituation, at være diskriminerende.
Da ordningen ikke er anmeldt til Europa-Kommissionen,
jf. stand still forpligtelsen i TEUF artikel 108, stk. 3, vil
tildeling af nye tilladelser under åben dør-ordningen, efter
udbuddet af Thor Havvindmøllepark i 2021, udgøre ulovlig
statsstøtte.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at åben dør-ordningen ikke vil kunne godkendes
af Europa-Kommissionen som forenelig statsstøtte, såfremt
ordningen blev anmeldt.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0026.png
26
Det er derudover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at tildeling af vederlagsfrie tilladelser til at udvik-
le og etablere vedvarende energitestprojekter, omfattet af
den foreslåede nye bestemmelse i § 22 a, ikke vil være i
strid med EU’s statsstøtteregler. Der er i vurderingen lagt
vægt på, at der med bestemmelsen alene vil kunne gives
tilladelse til testprojekter med en begrænset tidsmæssig va-
righed og lav kapacitet, hvor en evt. afsætning af elproduk-
tionen fra testanlægget indgår i forskningen, udviklingen
eller demonstrationen af projektet, hvorfor den vederlagsfrie
tilladelse vurderes ikke at udgøre en værdi for opstilleren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det
udelukkende vil være et mindretal af testprojekterne, som
vil afsætte elproduktionen fra testanlægget i forbindelse med
gennemførelsen af forskningen, udviklingen eller demon-
strationen af projektet, idet der forventes at være forholdsvis
høje omkostninger forbundet med testanlæggets tilslutning
til elnettet. En eventuel nettilslutning af et testprojekt inde-
bærer derfor ikke i sig selv, at den vederlagsfrie tilladelse
udgøre en værdi for opstilleren.
Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at selv hvis en vederlagsfri tilladelse til at udvikle
og etablere et testprojekt på havet måtte have en værdi for
opstilleren, vil staten kunne give afkald på indtægter ved
tildelingen af tilladelse, uden at statsstøttereglerne finder an-
vendelse, da formålet med ordningen for testprojekter er at
fremme en markedsudvikling for VE på havet, og et muligt
afkald på statsmidler har sammenhæng med ønsket om at
fremme dette formål. Der er blandt andet lagt vægt på, at
projekterne testes med henblik på forskning, udvikling eller
demonstration af nye projekter, teknologier og processer,
og det derfor vurderes, at ordningen understøtter VE-lovens
formål om at udvikle et marked for VE på havet. Det er der-
udover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at tildeling af tilladelser til testprojekter på baggrund af først
til mølle-princippet i denne henseende sker i overensstem-
melse med princippet om ikkediskrimination, da havarealet
for testprojekter ikke vurderes at udgøre en knap ressource.
Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-
merne for test af vedvarende energianlæg på havet tilrette-
lægges og udmøntes på en sådan måde, at der ikke gives
afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s forstand, og
at ordningen derfor ikke er omfattet af EU’s statsstøttereg-
ler. Såfremt markedsforholdene for testprojekter på havet
ændres, således at tilladelserne udgør en værdi, og staten
vurderes ikke længere at kunne give afkald på statsmidler
uden at være omfattet af statsstøttereglerne, skal det sikres,
at en eventuel støtte i form af vederlagsfrie tilladelser til
testprojekter er forenelig med det indre marked. Dette kan
fx sikres ved, at ordningen anmeldes til og godkendes af
Europa-Kommissionen.
Lovforslagets øvrige elementer indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i to dele i perioden fra henholds-
vis den 8. februar 2024 til den 8. marts 2024 (29 dage) og
den 14. februar 2024 til den 10. marts 2024 (25 dage) været
sendt i høring.
Lovforslagets ændringer vedrørende regelforenkling af gen-
nemførelsen af naturbeskyttelsesdirektiverne for elprodukti-
onsanlæg og elforsyningsnet på havet har ikke været i of-
fentlig høring, da regelforenklingen ikke medfører indholds-
mæssige ændringer i retstilstanden.
For så vidt angår både lovforslagets implementering af
VEIII og nødforordningen og justering af rammer for etable-
ring af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud har
lovforslaget været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer:
92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Ad-
vokatrådet – Advokatsamfundet, Affald Plus, AffaldVarme
Aarhus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akti-
veenergiforbrugere, Albertslund Kommune, Allerød Kom-
mune, Aluminium Danmark, Andel, Ankenævnet på Ener-
giområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourcein-
dustrien under DI), Assens Kommune, Ballerup Kommune,
BAT-kartellet, Better Energy, Billund Kommune, Biobrænd-
selsforeningen, Biofos A/S, Bopa Law, Borger, Bornholms
Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommu-
ne, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branche-
foreningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for
Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for
Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bruna-
ta, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev
Kommune, Business Danmark, Business Region MidtVest
(BRMV), Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartel-
let), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndi-
ge & Energikonsulenter, Bærebro A/S, Center for Elec-
tric Power and Energy (DTU), Center for Electric Po-
wer and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S,
CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri, Concito, Copenha-
gen Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, CO-
WI, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, Dana Petroleum,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),
Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsk-
ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,
Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmøl-
leforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center
for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,
Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk
Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhand-
lerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Produ-
centansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening,
Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0027.png
27
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske
Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomhe-
der, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter, Danske Ener-
giforbrugere (DENFO), Danske halmleverandører, Danske
Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Dan-
ske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, DANVA
(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, DCC
Energi Naturgas, Decentral Energi, DELTA Dansk Elek-
tronik, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Dra-
gør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU – Myndigheds-
betjening, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO
Consult A/S, Egedal Kommune, EmballageIndustrien, Ener-
gi Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning
A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjene-
sten, Energycluster, Enyday, Esbjerg Kommune, European
Energy, EUROPEAN GREEN CITIES, Eurowind Energy
A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Fa-
xe Kommune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,
Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,
Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-
enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske
Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen,
Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pen-
sion, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fre-
densborg Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spil-
devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-
mune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,
Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, Furesø
Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM, Gen-
tofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Glad-
saxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green
Power Denmark , Greenpeace, GreenTech Advisor, Greve
Kommune, Gribskov Kommune, Grundfos, GTS (Godkendt
Teknologisk service), Guldborgsund Kommune, H2 Energy
Esbjerg, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Havari-
kommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Heden-
sted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune,
Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommu-
ne, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-Privat, HOF-
OR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjernkøling A/S,
HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holstebro Kommu-
ne, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard advokater,
Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm
Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produkt-
udvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark,
Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Ju-
stitia, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kjær-
gaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding Kommu-
ne, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Ko-
operative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),
Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Kø-
benhavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns
Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommune,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-
byggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsfor-
eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Nabo-
er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik-
og Ulykkesskadede, Langeland Kommune, LCA Center,
Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lejre Kom-
mune, Lemvig Kommune, Lokale Pengeinstitutter, Lolland
Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune,
Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Samvirke, Mid-
delfart Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, Morsø
Kommune, Maabjerg Energy Center - MEC, N1 A/S, Nas-
daq OMX Copenhagen A/S, Nationalt Center for Miljø
og Energi, Nature Energy, NetVarme, Niras, NOAH Ener-
gi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,
Nordisk Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables
A/S, Nuuday, Nyborg Kommune, Nærbutikkernes landsfor-
ening, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kom-
mune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Olie Gas
Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølge-
kraft, Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien, Plesner
Advokatpartnerselskab, Procesindustrien, Radius Elnet A/S,
Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Rejsear-
bejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplys-
ning (REO), Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-
mune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre
Kommune, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bære-
dygtigt Byggeri, Rådet for grøn omstilling, Samsø Kom-
mune, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Ga-
mesa, Silkeborg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køre-
tøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune,
Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMVdanmark, Sola-
ropti, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energy,
Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens
ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Struer Kommu-
ne, Substain, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune,
Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total S. A., TRE-
FOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,
Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefa-
brikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen
Kommune, Vejle Kommune, VEKS,VELTEK,VELTEK –
VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-
dens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vest-
forbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommu-
ne, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi
Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Vordingborg
Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall
Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommu-
ne, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune,
Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.
For så vidt angår lovforslagets del vedr. implementering af
VEIII og nødforordningen, har denne del yderligere været i
høring hos følgende interessenter:
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0028.png
28
Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Blik- og Rørarbejder-
forbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Carbon Cap-
ture Cluster Copenhagen, Danoil Exploration A/S, Dan-
marks sportsfiskerforbund, Danske commodities A/S, Dan-
ske Vandløb, Datatilsynet, Energinet, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning (ES-DAA), Gaz-system, Lundsby Biogas,
Mærsk Drilling, Professor Lone Kørnøv, Professor Birgitte
Egelund Olsen, Professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Pro-
fessor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur. Pe-
11. Sammenfattende skema
ter Pagh, Regstrup Natur og Miljøforening, Simon Skov
(forsker ved KU), Solar Lightning Consultants ApS, Tænke-
tanken Hav og Vejle Spildevand.
For så vidt angår lovforslagets del vedr. justering af rammer
for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for
udbud, har denne del yderligere været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer: Dansk Retursystem A/S og
Dataetisk Råd.
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
gen«)
Økonomiske konsekvenser for
Lovforslaget medfører ikke i sig selv væ- Lovforslaget medfører ikke i sig selv væsent-
stat, kommuner og regioner
sentlige økonomiske konsekvenser for det lige økonomiske konsekvenser for det offent-
offentlige, men udmøntningen af lovforsla- lige, men udmøntningen af lovforslaget kan få
get kan få offentlige økonomiske konse- offentlige økonomiske konsekvenser for stat,
kvenser for stat, regioner og kommuner. regioner og kommuner.
Implementeringskonsekvenser for Lovforslaget medfører ikke i sig selvim- Lovforslaget medførerikke i sig selvimple-
stat, kommuner og regioner
plementeringskonsekvenser for det offent- menteringskonsekvenser for det offentlige,
lige, men udmøntningen af lovforslaget
men udmøntningen af lovforslaget kan få kon-
kan få konsekvenser for stat, regioner og sekvenser for stat, regioner og kommuner.
kommuner.
Økonomiske konsekvenser for er- Lovforslaget medfører ikke i sig selv
Lovforslaget medfører ikke i sig selv økono-
hvervslivet m.v.
økonomiske konsekvenser for erhvervsli- miske konsekvenser for erhvervslivet, men
vet, men udmøntningen kan indeholde er- udmøntningen kan indeholde erhvervsrettet
hvervsrettet regulering, som kan medføre regulering, som kan medføre negative er-
positive erhvervsøkonomiske konsekven- hvervsøkonomiske konsekvenser.
ser.
Administrative konsekvenser for Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di- Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte
erhvervslivet m.v.
rekte administrative konsekvenser for er- administrative konsekvenser for erhvervslivet.
hvervslivet.
Administrative konsekvenser for Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di- Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte
borgerne
rekte positive administrative konsekvenser negative administrative konsekvenser for bor-
for borgerne.
gerne.
Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at kunne få
Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte
direkte positive klimamæssige konsekven- negative klimamæssige konsekvenser.
ser, men udmøntningen af lovforslaget kan
få positive klimakonsekvenser i kraft af
understøttelsen af en hurtigere udbygning
af vedvarende energi og nødvendig infra-
struktur.
Miljø- og naturmæssige konse- Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di- Lovforslaget medfører ikke i sig selv miljø-
kvenser
rekte positive konsekvenser for miljø og og naturmæssige konsekvenser, men udmønt-
natur.
ningen af lovforslaget kan få betydning for
miljø og natur.
Forholdet til EU-retten
For så vidt angår implementering af VEIII indeholder lovforslaget en bemyndigelsesbe-
stemmelse, som muliggør implementering af bestemmelser i direktivet om fremme af
energi fra vedvarende energikilder og supplerende nationale regler til nødforordningen
om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi, samt fremtidige
EU-retsakter med samme formål. Lovforslaget implementerer derudover en række af
VEIII-direktivets definitioner.
For så vidt angår justering af åben dør-ordningen har lovforslaget til formål at bringe VE-
lovens regler om opførelse af VE-anlæg på havet i overensstemmelse med EU-retten ved
at ophæve muligheden for at meddele nye forundersøgelsestilladelser til kommercielle
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0029.png
29
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemen-
tering af ikke-erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
projekter under åben dør-ordningen, idet sådanne tilladelser vurderes at indebære ulovlig
statsstøtte.
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af ved-
varende energi (herefter benævnt VE-loven) indeholder en
opregning af de direktiver, som VE-loven helt eller delvist
gennemfører.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til
VE-lovens titel, at
loven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring
af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer og forordning nr. 1024/2012/EU om det
administrative samarbejde ved hjælp af informationssyste-
met for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende
2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers
energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,
nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-
valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet,
om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt
om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Ti-
dende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni
2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet
og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019,
nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring
af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og
direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra
vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.
Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten vil indebære, at det
fremgå af VE-loven, at der med lovforslaget implementeres
nye definitioner i henhold til VEIII-direktivet, samt at der
med lovforslaget gives bemyndigelse til klima-, energi- og
forsyningsministeren til at implementere dele af ændringer
til VE-direktivet, som følger af VEIII-direktivet.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 2, i VE-loven, at der ved vedvarende
energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af
vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi,
tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas.
Osmotisk energi er ikke omfattet af den gældende definition
af vedvarende energikilder.
Det følger af den foreslåede ændring af
§ 2, stk. 2,
der efter
”Ved vedvarende” indsættes ”energi og vedvarende”, og at
der efter ”geotermisk energi” indsættes ”osmotisk energi”.
Med ændringerne vil VEIII-direktivets artikel 2, stk. 2, nr.
1, blive gennemført. Det følger heraf, at ”energi fra ved-
varende energikilder” eller ”vedvarende energi” defineres
som ”energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vind-
kraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk ener-
gi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og
andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, losseplads-
gas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. ”
De foreslåede ændringer vil således medføre, at det bliver
præciseret, at der ved vedvarende energi forstås energi fra
vedvarende kilder, jf. VE-lovens § 2, stk. 2.
De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at osmotisk
energi bliver omfattet af VE-lovens definition af vedvarende
energi og af vedvarende energikilder.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3, stk. 2, i VE-loven, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0030.png
30
bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er
omfattet af VE-loven.
VE-lovens overordnede formål er at fremme produktion af
energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overens-
stemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøko-
nomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængighe-
den af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og
reducere udledningen af CO
2
og andre drivhusgasser. Loven
skal særlig medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og
internationale målsætninger om at forøge andelen af energi,
som produceres ved bæredygtig anvendelse af vedvarende
energikilder, jf. VE-lovens § 1, stk. 2.
VEII-direktivet fastsætter en fælles ramme for medlemssta-
terne for at fremme vedvarende energi og indeholder bl.a.
regler, som har til formål at sikre hurtige og strømlinede
tilladelsesprocesser for anlæg til produktion af vedvarende
energi. Regler om tilladelsesprocessen for opførelse og drift
af vedvarende energianlæg, som følger af VEII-direktivets
artikel 16, er i dag implementeret med hjemmel i elforsy-
ningslovens § 11 a.
§ 11 a i elforsyningsloven indeholder regler om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan oprette et kontaktpunkt
og fastsætte nærmere regler om krav til tilladelsesprocessen
efter elforsyningsloven, herunder krav om en samlet tidsfrist
for alle administrative tilladelser. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan også efter forhandling med relevante
ministre fastsætte nærmere regler om tidsfrister for tilladel-
sesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undta-
gelser herfra, jf. § 11 a, stk. 3.
Det fremgår af lovbemærkningerne til elforsyningslovens
§ 11 a, at der i de kompetente myndigheders relevante be-
kendtgørelser blev indsat en henvisning til kontaktpunktbe-
kendtgørelsen, som beskriver nærmere vilkår gældende for
denne samlede tidsfrist, herunder at der vil blive koordineret
gennem kontaktpunktet om påbegyndelse af den samlede
tidsfrist, og at selve tidsfristen ikke vil starte på forskellige
tidspunkter hos de ansvarlige myndigheder, men først når
alle ansøgninger er modtaget i fyldestgørende stand.
Med implementeringen af VEII-direktivet blev der ikke
foretaget ændringer i eksisterende kompetencer til at be-
handle de tilladelser, der er omfattet af VEII-direktivets arti-
kel 16, eller indholdet af de kompetencer. Kompetencen til
at udstede tilladelser ligger fortsat hos de myndigheder, der
hidtil har haft denne kompetence.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i dag i medfør
af VE-lovens § 3, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler, som
implementerer EU-retsakter, men disse er begrænset til reg-
ler, der falder inden for VE-lovens anvendelsesområde. En
tilsvarende hjemmel fremgår ligeledes af en række af Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriets øvrige love. Klima-,
energi- og forsyningsministeren har imidlertid i dag ikke
hjemmel til at fravige regler på andre ministres ressortområ-
der, der gennemfører EU-retsakter på miljø- og naturbeskyt-
telsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-regler til
fremme af vedvarende energi.
EUs miljø- og naturdirektiver, herunder VVM-direktivet,
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er imple-
menteret i forskellige regelsæt. Habitat- og fuglebeskyttel-
sesdirektivets regler om område- og artsbeskyttelse er dels
gennemført ved regler på Miljøministeriets område, dels ved
diverse regler på forskellige sektorområder.
En række anlæg til produktion af vedvarende energi samt
anlæg til transport af elektricitet er omfattet af miljøvurde-
ringslovens krav om vurdering af, om projektet kan forven-
tes at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet. Hvis
et projekt vurderes at kunne få væsentlige indvirkninger
på miljøet, vil projektet være omfattet af krav om, at der
gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, inden der kan
meddeles tilladelse til projektet efter miljøvurderingslovens
§ 25.
Områdebeskyttelsen består i hovedtræk af en beskyttelse
af naturtyper og levesteder for bestemte arter i udpegede
områder (Natura 2000-områder). Beskyttelsen består dels i
en beskyttelse mod forringelse af naturtyper og levesteder,
dels i et krav om vurdering af planer og projekter, der kan
påvirke et Natura 2000-områdes integritet væsentligt (habi-
tatvurdering). Artsbeskyttelsen gælder for bestemte dyre- og
plantearter og alle vilde fugle overalt i EU og består både
af en individ- og en levestedsbeskyttelse, der er formuleret
som forbudsbestemmelser, som man i et vist omfang kan
undgå at overtræde, hvis man iværksætter afhjælpende for-
anstaltninger.
På energiområdet er dele af område- og artsbeskyttelsen im-
plementeret i elforsyningsloven, VE-loven og bekendtgørel-
se nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrø-
rende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-
telse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af
elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Denne be-
kendtgørelse vedrører habitatvurdering vedrørende interna-
tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
dyrearter.
I det omfang områdebeskyttelsen i habitatdirektivets arti-
kel 6, stk. 3, ikke er implementeret i Miljøministeriets
regler eller er sektorimplementeret, har direktivet direkte
virkning. Artsbeskyttelsesreglerne er kun delvist sektorim-
plementeret, og i det omfang det ikke er tilfældet, gælder
de generelle regler i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildt-
forvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 om gældende ret i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 3, stk. 3)
Det foreslås i
§ 3, stk. 3,
at Klima-, energi- og forsynings-
ministeren efter forhandling med vedkommende minister
fastsætter regler på vedkommende ministers ressortområde
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0031.png
31
med henblik på at gennemføre eller fastsætte supplerende
bestemmelser til EU-regler om fremme af vedvarende ener-
gi.
Med den foreslåede § 3, stk. 3, vil klima-, energi- og for-
syningsministeren blive givet bemyndigelse til at fastsætte
regler på andre ministres ressortområder og dermed til at
fastsætte regler, der går på tværs af ressortområder, når
reglerne har til formål at fremme vedvarende energi, her-
under at fremme udbygningen med vedvarende energi og
opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for
vedvarende energi og de nationale målsætninger om 70 pct.
CO
2
-reduktion i 2030 og videre frem mod klimaneutralitet
senest i 2050.
Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af reg-
ler på andre ministres områder eller med betydning for an-
dre ministres område vil skulle ske efter forhandling med
den relevante minister. Med forhandling menes, at Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet skal indgå i dialog med
den relevante minister, hvor gennemførelse af EU-regler om
fremme af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte
regler på den respektive ministers område, eller når sådanne
regler har betydning for en anden ministers ressortområde.
Regler, som kan få betydning for miljø- og naturbeskyttel-
sen, vil skulle fastsættes efter dialog med Miljøministeri-
et. Regler, som kan få betydning for den fysiske planlæg-
ning på land, vil skulle fastsættes efter dialog med Ministeri-
et for Byer og Landdistrikter. Regler, som kan få betydning
for andre ressortområders mulighed for at få integreret rele-
vante nationale hensyn tidligt i planlægningsprocessen, skal
fastsættes efter orientering af relevante ministre. Dette vil
blandt andet inkludere Forsvarsministeren.
Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af så-
danne regler efter § 3, stk. 3, ændrer ikke på ressortfordelin-
gen mellem hhv. klima-, energi- og forsyningsministeren,
miljøministeren, ministeren for byer og landdistrikter og an-
dre relevante ministre. Miljøministeren vil således fortsat
være ressortansvarlig for regler om miljø- og naturbeskyttel-
se og ministeren for byer og landdistrikter vil fortsat være
ansvarlig for regler om fysisk planlægning på land.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 3, vil give Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets mulighed for, at sikre en
hurtig implementering af nye retsakter omhandlende frem-
me og fremskyndelse af vedvarende energi fra EU, som
går på tværs af både sektorlove og ressortområder, herunder
nødforordningen og VEIII-direktivet, som er vedtaget med
øjeblikkelig virkning og med korte implementeringsfrister.
(Til § 3, stk. 4, nr.1)
Det foreslås i
§ 3, stk. 4, nr. 1,
at regler fastsat i medfør
af stk. 3 kan vedrøre tilladelsesprocessen for vedvarende
energianlæg og netinfrastruktur, herunder regler om tidsfri-
ster for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af
tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om at manglende svar fra relevante
kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende ad-
ministrative skridt skal betragtes som godkendt.
Med den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 1, vil Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet kunne fastsætte regler, der gennemfø-
rer EU-regler, som ligger uden for klima-, energi- og forsy-
ningsministerens ressort, herunder de tilladelsesbestemmel-
ser, som følger af VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5 og
artikel 16-16f.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-
sætte regler om tilrettelæggelse og hovedprincipper for til-
ladelsesprocessen for VE-anlæg i overensstemmelse ved
VEIII-direktivet, som ikke tidligere har været omfattet af
reglerne, f.eks. tilladelsesprocessen for installation af varme-
pumper, som ikke er reguleret i Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriets lovgivning. Klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil også efter forhandling med miljøministeren
kunne fastsætte regler om bindende afgrænsningsudtalelser i
forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af konkrete pro-
jekter til vedvarende energi, jf. VEIII-direktivets artikel 16b,
stk. 2, og regler om undtagelse af bestemte typer anlæg
fra krav om miljøkonsekvensvurdering, jf. bl.a. VEIII-direk-
tivets artikel 16c og 16d.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes endvidere
at fastsætte regler om de særlige tilladelsesproducerer, tids-
frister samt regler, der supplerer, undtager og fraviger fra
bestemte miljø- og naturbeskyttelsesregler, der skal gælde i
områder til fremskyndelse af vedvarende energi og områder
til net- og lagringsinfrastruktur, jf. VEIII-direktivets artikel
15e og 16a, herunder om der skal gælde videst mulige und-
tagelser for sol- og vindprojekter i fremskyndelsesområder i
overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 16a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-
sætte regler i overensstemmelse med VEIII-direktivets ar-
tikel 15e, stk. 5, om, en forenkling af miljøvurderingspro-
cessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende
netinfrastruktur uden for et fremskyndelsesområde til net-
infrastruktur. Er et sådan projekt omfattet af en afgørelse
af om hvorvidt et projekt skal underkastets en miljøkonse-
kvensvurdering eller af en miljøkonsekvensvurdering efter
VVM-direktivets artikel 4, begrænses en sådan afgørelse
eller miljøkonsekvensvurdering til den potentielle virkning
af ændringen eller udvidelsen i forhold til den oprindelige
netinfrastruktur.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-
sætte supplerende bestemmelser omkring anvendelse af nød-
forordningens artikel 3a.
Fastsættelse af supplerende bestemmelser til forordningens
artikel 3a, stk. 1 og 2, vil indebære, at der indføres et
midlertidigt bidrag til myndighedens vurdering i forbindelse
med anvendelse af naturbeskyttelses- og vandrammedirek-
tivernes fravigelsesbestemmelser. Herefter vil betingelsen
om, at der ikke findes tilfredsstillende alternativer være op-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0032.png
32
fyldt, hvis der ikke er en løsning, der kan opfylde samme
formål (eks. samme kapacitet), inden for samme eller en
lignende tidshorisont og uden væsentligt højere omkostnin-
ger. Der vil dog fortsat være tale om en konkret vurdering
af, om betingelsen om ingen tilfredsstillende alternativer er
opfyldt. Artikel 3a, stk. 1, angår anlæg eller installationer til
produktion af vedvarende energi og projektets tilslutning til
nettet, mens stk. 2 angår netinfrastrukturprojekter.
Fastsættelse af supplerende bestemmelser til forordningens
artikel 3a, stk. 3, vil indebære, at kompensationsforanstalt-
ninger for et VE-projekt, herunder nødvendig netinfrastruk-
tur, kan gennemføres sideløbende med gennemførelse af
projektet, medmindre der er klare beviser for uoprettelig
påvirkning af økologiske processer.
(Til § 3, stk. 4, nr. 2)
Nødforordningen gælder direkte i dansk ret. Der henvises
til punkt 2.1.1.2 om gældende ret og nødforordningen. Det
foreslås i § 3, stk. 4,
nr. 2,
at regler fastsat i medfør at stk. 3
kan vedrøre særlige områder til vedvarende energianlæg og
tilhørende netinfrastruktur.
Med bemyndigelsen i § 3, stk. 4, nr. 2, vil klima-, energi- og
forsyningsministeriet kunne fastsætte supplerende nationale
regler om nødforordningen, ligesom bemyndigelsen også
vil kunne anvendes, hvis der i fremtiden vedtages lignende
forordninger, som har til formål at fremskynde anvendelse
og udbygningen med vedvarende energi, som kræver sup-
plerende nationale regler for at kunne anvendes.
I forhold til nødforordningen vil de supplerende bestemmel-
ser fastsætte nærmere regler for anvendelsen af særligt arti-
kel 6 vedrørende fremskyndelse af tilladelsesprocessen for
projekter om vedvarende energi og for tilhørende netinfra-
struktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende ener-
gi i systemet.
Efter forordningens artikel 6 kan medlemsstaterne beslutte,
at projekter om vedvarende energi og nødvendige net- og
lagringsprojekter, placeret i særlige områder, skal undtages
VVM og artsbeskyttelsesvurderingerne efter henholdsvis
VVM- og habitatdirektiverne. Det er her et krav, at der, på
baggrund af eksisterende data, kan fastsættes passende og
forholdsmæssige afbødende foranstaltninger for at sikre bl.a.
artsbeskyttelsen, samt at undtagelsen vil fremskynde udbre-
delsen af vedvarende energi. Kan disse to betingelser ikke
opfyldes, vil der skulle foretages VVM og artsbeskyttelses-
vurderinger for projektet. Der skal fastsættes supplerende
bestemmelser i bekendtgørelse om anvendelsen i praksis.
De supplerende bestemmelser vil bl.a. kunne omhandle,
hvornår der er tale om et særligt område til VE, hvornår
forudsætningerne for at anvende de frivillige bestemmelser
er til stede samt den nærmere proces for sagsbehandling. Et
særligt område vil i bekendtgørelse således eksempelvis
kunne blive defineret som et område, udlagt til vedvaren-
de energi eller netinfrastruktur i den fysiske planlægning
for området, og hvor planlægningen har været genstand for
en strategisk miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslo-
vens § 8. Der vil også kunne fastsættes bestemmelser om,
at de særlige områder som udgangspunkt ikke vil kunne
overlappe med et Natura 2000-område. Overlap mellem de
to områdetyper vil dog forudsætte, at det på planniveau er
vurderet, at udlæg af området til VE ikke medfører skadelig
virkning på Natura 2000-området.
De supplerende bestemmelser vil også kunne omhandle til-
ladelsesprocessen i et særlige områder. Sådanne regler vil
kunne indeholde en mulighed for, at en opstiller af et anlæg
til vedvarende energi eller netinfrastruktur vil inden for et
særligt område vil kunne anmode den kompetente myndig-
hed om at vurdere, hvorvidt et givent projekt kan undtages
for VVM og artsbeskyttelsesvurderinger. Den kompetente
myndighed vil herefter skulle vurdere, om betingelserne for
undtagelse er opfyldt, herunder om der kan fastsættes pas-
sende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Det
vil også være muligt for kompetente myndighed at foreslå,
at der undtages fra de ovennævnte vurderinger. Det vil dog
ikke være et krav for opstiller, at denne proces følges. Det
vil ikke være muligt for opstiller at betale en økonomisk
kompensation i tilfælde af, at der ikke kan fastsættes passen-
de og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger.
(Til § 3, stk. 4, nr. 3)
Det foreslås i § 3, stk. 4,
nr. 3,
at regler fastsat i medfør at
stk. 3 kan vedrøre områder til fremskyndelse af vedvarende
energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-
struktur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende
foranstaltninger og om screeningsprocessen af projekter i
sådanne områder.
Den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 3, vil indebære, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bl.a. vil kunne fastsætte reg-
ler om områder til fremskyndelse af en eller flere typer
vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lag-
ringsinfrastruktur på land, til gennemførelse af VEIII-direk-
tivets artikel 15c, artikel 15e, og dele af artikel 16a.
Ved identificering og udpegning af områder til fremskyndel-
se af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net-
og lagringsinfrastruktur vil der skulle tages hensyn til en
række andre nationale interesser, herunder forsvarsinteres-
ser.
Regler om områder til fremskyndelse af vedvarende energi
vil blive fastsat i overensstemmelse med betingelserne i
VEIII-direktivets artikel 15c. Det er muligt at udelukke bi-
omassefyringsanlæg og vandkraftværker i denne forbindel-
se. Udpegningen af områder til fremskyndelse af vedvaren-
de energi vil således skulle ske på baggrund af en følsom-
hedskortlægning og data, som viser, at VE-anlæggene ikke
vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet, på Natura
2000-områder eller på områder, der i henhold til nationale
beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring
af natur og biodiversitet. Vigtige trækruter for fugle og hav-
pattedyr vil som udgangspunkt være udelukket i udpegning
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0033.png
33
af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Der for-
ventes således også at blive fastsat regler om, at der i forbin-
delse med udpegningen skal fastsættes regler for at undgå
eller i væsentlig grad reducere skadelige miljøvirkninger,
herunder regler om brug af forholdsmæssige afbødende for-
anstaltninger for at sikre forpligtelser til at sikre område-
og artsbeskyttelse i henhold til EU�½s naturdirektiver samt
forpligtelser til at undgå forringelse og opnå god økologisk
tilstand eller godt økologisk potentiale i henhold til EU�½s
vandrammedirektiv. Det bemærkes, at der i både VEIII-di-
rektivet og nødforordningen anvendes udtrykket ”afbødende
foranstaltninger”. Der er ikke anvendt et lignende udtryk i
naturdirektiverne. Sådanne reglerne vil i medfør af artikel
15c skulle være rettet imod de særlige forhold, der gør sig
gældende for hvert område, der udpeges som område til
fremskyndelse af vedvarende energi, efter den eller de typer
teknologi eller teknologier for vedvarende energi, der skal
installeres i hvert område, og efter de identificerede indvirk-
ninger på miljøet.
Regler om fremskyndelsesområder til vedvarende energi, vil
bl.a. blive fastsat i overensstemmelse med VEIII-direktivets
artikel 16a, stk. 4, hvorefter der gennemføres et krav om,
at de kompetente myndigheder skal screene ansøgninger om
anlæg til vedvarende energi i fremskyndelsesområder. En
sådan screening har til formål at fastslå, om der er stor sand-
synlighed for, at projekterne for vedvarende energi i betragt-
ning af de berørte geografiske områders miljøfølsomhed vil
give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virknin-
ger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med den mil-
jøvurdering af planen, som udpeger området til fremskyn-
delse af vedvarende energi, jf. direktivets artikel 15c, stk.
1. Screeningprocessen vedrørende ansøgninger om nye an-
læg til vedvarende energi skal være afsluttet senest 45 dage
efter datoen for indgivelse af tilstrækkelige oplysninger, der
er nødvendige til dette formål. I tilfælde af ansøgninger om
anlæg med en elektrisk kapacitet på mindre end 150 kW
og for nye ansøgninger om repowering af kraftværker til
vedvarende energi skal screeningprocessenen afsluttes inden
for 30 dage.
Efter screeningprocessen godkendes de omhandlede ansøg-
ninger ud fra et miljømæssigt perspektiv, uden at der kræves
en udtrykkelig afgørelse fra den kompetente myndighed,
og projektet vil herefter kunne gennemføres uden krav om
VVM og habitatvurdering, jf. regler, som fastsættes i medfør
af § 3, stk. 4, nr. 1, og § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 3. Hvis det
i screeningen vurderes at være klar dokumentation for, at
der er stor sandsynlighed for, at projektet til få betydelige
uforudsete skadelige virkninger, som ikke kan afbødes med
de foranstaltninger, der er angivet i planen for udpegning
af området, eller som udvikleren af projektet har foreslå-
et, skal der gennemføres VVM og habitatvurdering. Der
kan dog i begrundede omstændigheder i overensstemmelse
med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 5, fastsættes særlige
regler for sol- og vindprojekter, hvorefter operatøren kan
vedtage forholdsmæssige afbødende foranstaltninger eller,
hvis sådanne afbødende foranstaltninger ikke er tilgængeli-
ge, kompensationsforanstaltninger, for at imødegå skadelige
virkninger. Kompensationsforanstaltninger vil kunne tage
form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes an-
dre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger.
Regler om fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-
struktur til udvikling af net- lagringsprojekter, der er nød-
vendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssy-
stemet, vil blive fastsat i overensstemmelse med betingelser-
ne i VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1-4. Det bemærkes,
at fremskyndelsesområder til netinfrastruktur både vil kunne
rumme jordkabler, luftledninger og stationer. Det forventes,
at der vil blive fastsat regler om, at udpegning af fremskyn-
delsesområder til net- og lagringsinfrastruktur kan ske, hvor
en sådan udvikling ikke forventes at få en væsentlig ind-
virkning på miljøet. Udpegning kan også ske i områder,
hvor en sådan indvirkning kan afbødes behørigt eller, hvis
det afbødning ikke er muligt, kompenseres. Udpegning af
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur har
til formål at støtte og supplere områder til fremskyndelse af
vedvarende energi. Der skal sikres synergier med udpegnin-
gen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Ud-
pegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-
struktur vil kunne ske geografisk uafhængigt af områder til
fremskyndelse af vedvarende energi.
For netprojekters vedkommende vil Natura 2000-områder
og områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordnin-
ger er udpeget med henblik på bevaring af natur og bio-
diversitet, skulle undgås, medmindre der på grund af de
særlige forhold, der gør sig gældende for netprojekter, ik-
ke findes forholdsmæssige alternativer til etablering af så-
danne projekter under hensyntagen til målsætningerne for
området. For lagringsprojekter vil Natura 2000-områder og
områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er
udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet,
derimod være udelukket.
I forbindelse med en vurdering af forholdsmæssige alternati-
ver til etablering af netinfrastrukturprojekter i Natura 2000-
områder og områder, der i henhold til nationale beskyttelses-
ordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og
biodiversitet, bør der ved vurderingen af proportionaliteten
dels tages hensyn til behovet for at sikre den økonomiske
levedygtighed, dels gennemførligheden og den effektive og
fremskyndende gennemførelse af projektet, med henblik på
at sikre, at den yderligere kapacitet af vedvarende energi,
der anvendes, straks vil kunne integreres i elsystemet. End-
videre bør der tages hensyn til, om der allerede findes infra-
strukturprojekter af forskellige typer i det specifikke Natura
2000-område eller beskyttede område, som vil gøre det mu-
ligt at samle forskellige infrastrukturprojekter på et område,
der medfører lavere miljøpåvirkninger.
Der forventes fastsat regler om, at der skal gennemføres
strategisk miljøvurdering af planer for fremskyndelsesom-
råder, og i de tilfælde, hvor et Natura 2000-område kan
væsentligt påvirkes af planerne, habitatvurdering i henhold
til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. VEIII-direktivets
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0034.png
34
artikel 15e, stk. 1, litra d. Der forventes ligeledes at blive
fastsat regler om, at der i planer for fremskyndelsesområder
til net- og infrastruktur skal fastsættes passende og forholds-
mæssige regler, herunder om forholdsmæssige afbødende
foranstaltninger, for at undgå, eller i væsentlig grad reduce-
re, skadelige miljøvirkninger, der kan opstå, eller, hvis det
ikke er muligt, i væsentlig grad reducere dem, jf. VEIII-di-
rektivets artikel 15e, stk. 1, litra e. I forbindelse med udar-
bejdelsen af planer for fremskyndelsesområder skal Energi-
net og relevante netvirksomheder høres.
Endvidere vil der kunne blive fastsat regler om en screenin-
gsproces for net- og lagringsinfrastrukturprojekter inden for
fremskyndelsesområderne, i overensstemmelse med VEIII-
direktivets artikel 15e, stk. 3. Reglerne forventes bl.a. at
fastslå, at den kompetente miljømyndighed efter ansøgning
fra projektejer skal foretage en screening af projektet til
fremskyndelsesområdet. Screeningsprocessen skal afsluttes
inden for 30 dage og baseres på eksisterende data fra den
strategiske miljøvurdering, der er gennemført for fremskyn-
delsesområdet. Ansøger vil kunne anmodes om yderligere
tilgængelige oplysninger. Formålet med screeningen er at
fastslå, om der er stor sandsynlighed for, at det konkrete
projekt, i betragtning af fremskyndelsesområdets miljøføl-
somhed, vil give anledning til væsentlige uforudsete skadeli-
ge virkninger, som ikke er påpeget i forbindelse med den
strategiske miljøvurdering, og, hvor relevant, en habitatvur-
dering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Viser
screeningen en stor sandsynlighed for en sådan uforudset
virkning, skal det på grundlag af eksisterende data sikres,
at projektet imødegår dette ved at anvende passende og
forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke
er muligt at anvende sådanne afbødende foranstaltninger,
skal den kompetente myndighed sikre, at projektet træffer
passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå dis-
se virkninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4.
Det forventes, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at
fastsætte regler om, at hvis der med hensyn til passende
kompensationsforanstaltninger ikke findes andre forholds-
mæssige kompensationsforanstaltninger, vil sådanne kom-
pensationsforanstaltninger kunne tage form af økonomisk
kompensation, der har til formål at sikre eller forbedre den
påvirkede naturs bevaringsstatus, jf. VEIII-direktivets arti-
kel 15e, stk. 4 og artikel 16a, stk. 5. Herunder vil der med
bemyndigelsen kunne fastsættes regler for en sådan økono-
misk kompensation, forudsat af en sådanne økonomisk kom-
pensation ikke vil have karakter af en skat eller afgift.
I overensstemmelse med artikel 15e, stk. 2, vil der endvidere
kunne fastsættes regler om, at projekter i fremskyndelses-
områder til net- og lagringsinfrastruktur, der på baggrund af
screeningsprocessen vurderes til at overholde de regler, som
er fastsat for området, vil kunne gennemføres uden krav om
VVM eller vurdering efter habitatdirektivet og fuglebeskyt-
telsesdirektivet, jf. regler, som fastsættes i medfør af § 3,
stk. 4, nr. 1 og § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 3.
Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at
fastsætte regler i overensstemmelse med VEIII-direktivets
artikel 15e, stk. 5, om en forenkling af miljøvurderingspro-
cessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende net-
infrastruktur i et fremskyndelsesområde til netinfrastruktur,
således at en screeningsproces, der gennemføres i henhold
til VEIII-direktivets art. 15e, stk. 3, begrænses til den poten-
tielle virkning af ændringen eller udvidelsen i forhold til den
oprindelige netinfrastruktur.
(Til § 3, stk. 5)
Det foreslås i
§ 3, stk. 5,
at regler fastsat i medfør af stk.
3, jf. stk. 4, kan fravige regler, der gennemfører EU-regler
på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det omfang det er
nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Med bemyndigelsen i § 3, stk. 5, vil klima-, energi- og
forsyningsministeren efter forhandling med miljøministeren
kunne fastsætte regler om fravigelse af miljø- og naturbe-
skyttelsesregler, når dette er nødvendigt for at gennemføre
VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2, og 16a-16f.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet vil efter forhand-
ling med miljøministeren kunne gennemføre VEIII-direkti-
vets artikel 15e, stk. 2, om net- og lagringsprojekters fra-
vigelse fra miljø- og naturbeskyttelsesregler i fremskyndel-
sesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Sådanne net-
og lagringprojekter, kan under begrundede omstændigheder,
herunder hvis det er nødvendigt for at fremskynde udbredel-
sen af vedvarende energi med henblik på at nå klimamålene
og målsætningerne for vedvarende energi, undtages fra krav
om miljøkonsekvensvurdering og screening, jf. VVM-direk-
tivets artikel. 2, stk. 1, og artikel. 4, stk. 2, krav om vurde-
ring af indvirkning på Natura 2000-områder, jf. habitatdirek-
tivets artikel. 6, stk. 3, samt vurdering af beskyttelsen af
arter, jf. habitatdirektivets artikel. 12 og fuglebeskyttelsesdi-
rektivets artikel 5.
Med forhandling menes, at Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet skal indgå i dialog med Miljøministeriet, hvor
gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende ener-
gi kræver, at der fraviges fra regler på miljøministerens
område, eller når sådanne regler har betydning for en miljø-
ministers ressortområde.
I regler om tilladelsesproceduren for projekter inden for
områder til fremme af vedvarende energi forventes at blive
fastsat undtagelser fra krav om miljøkonsekvensvurdering
og habitatvurdering efter habitatreglerne i overensstemmel-
se med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 3, under forudsæt-
ning af, at de kompetente myndigheder på baggrund af en
screening ikke vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at
projektet i betragtning af de berørte geografiske områders
miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete
skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbin-
delse med miljøvurderingen af planen. Artikel 16a, stk. 5,
indeholder en mulighed for medlemsstaterne til at undtage
vind- og solcelleprojekter fra miljøkonsekvensvurdering og
habitatvurdering efter habitatreglerne, selvom der er stor
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0035.png
35
sandsynlighed for, at projektet vil give anledning til væsent-
lige uforudsete skadelige virkninger. Anvendelsen af denne
mulighed forudsætter, at der er tale om begrundede omstæn-
digheder, herunder at det er nødvendigt for at fremskynde
udbredelsen af vedvarende energi med henblik på at nå kli-
mamålene og målsætningerne for vedvarende energi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil ligeledes kunne
gennemføre VEIII-direktivets artikel 16c, stk. 3, og artikel
16d, stk. 1, om, at repowering af solcelleanlæg, som ikke
kræver yderligere areal, og sol på kunstige konstruktioner
undtages fra krav om VVM.
(Til § 3, stk. 6)
Det følger af elforsyningslovens § 11 a, stk. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren efter forhandling med rele-
vante ministre kan fastsætte nærmere regler med henblik på
gennemførelse af EU-retsakter om tidsfrister for tilladelses-
processen, herunder påbegyndelse og varighed og undtagel-
ser herfra. Denne bestemmelse blev indført i elforsynings-
loven som en del af implementeringen af VEII-direktivets
artikel 16. Disse tidsfrister er fastsat i kontaktpunktbekendt-
gørelsen, og der er indsat henvisning til bekendtgørelsen i de
kompetente myndigheders relevante bekendtgørelser.
I udvælgelsen af relevante tilladelser i forbindelse med im-
plementeringen af VEII-direktivet tolkes ”relevante admi-
nistrative tilladelser” omfattet af tilladelsesprocessen som
projektrettede tilladelser, der udstedes af en offentlig myn-
dighed, og som et projekt vil skulle have, uanset projek-
tets type, beliggenhed eller omgivelser, jf. Folketingstidende
2020-21, Tillæg A, L 148, side 121-123, med bemærkninger
til § 11 a.
Konkrete projekter kan derudover have behov for suppleren-
de, specifikke tilladelser eller dispensationer på baggrund af
projektets beliggenhed eller kontekst. Der kan eksempelvis
være tale om en dispensation i medfør af museumsloven
eller naturbeskyttelsesloven. Disse specifikke tilladelser og
dispensationer vurderes at falde uden for tilladelsesproces-
sen og tidsfristen i VEII-direktivets artikel 16. Det blev med
implementeringen af VEII-direktivets artikel 16 vurderet af
Energistyrelsen, at det ikke er muligt at lave en udtømmende
liste over eventuelle dispensationer eller særlige tilladelser
for specifikke projekter, som ikke er omfattet af tilladelses-
processen.
Med ændringen af VE-direktivets tilladelsesbestemmelser,
herunder udvidelsen af hvilke typer VE-anlæg, der omfat-
tes af direktivet, samt indførelsen af yderligere sagsbehand-
lingsregler, herunder regler om tidsfrister, offentliggørelse,
stiltiende godkendelse og tilladelser efter miljøvurderings-
reglerne, der omfattes af bestemmelserne om frister m.v. er
der behov for, at andre relevante ministre, herunder miljømi-
nisteren, får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om
tilladelsesproceduren for vedvarende energianlæg.
Det følger af den foreslåede
§ 3, stk. 6, 1. pkt.,
at
vedkommende minister efter forhandling med klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om
tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowering af
og drive anlæg til vedvarende energi, herunder regler om
tilladelsesprocedurens startdato, tidsfrister for myndigheder-
nes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i
elektronisk format, offentliggørelse af afgørelser samt regler
om, at manglende svar fra relevante kompetente myndighe-
der medfører, at mellemliggende administrative skridt skal
betragtes som godkendte.
Med forhandling menes, at Miljøministeriet skal indgå i
dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor
gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende ener-
gi kræver, at der skal fastsætte regler i miljøministerens
lovgivning.
Sådanne regler kan fastsættes med henblik på gennemfø-
relse af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser i artikel
16-16d.
Miljøministeriet har udstedt to bekendtgørelser (godken-
delsesbekendtgørelsen og spildevandsbekendtgørelsen), der
henviser til kontaktpunktbekendtgørelsen med bestemmel-
ser om, at tilladelser er underlagt reglerne i kapitel 3 i
bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilla-
delser. Det drejer sig om § 12 i godkendelsesbekendtgørel-
sen og § 68 i spildevandsbekendtgørelsen, der er udstedt
med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 89 b. Der er som
minimum behov for at kunne fastsætte en lignende regel i
miljøvurderingsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af
miljøvurderingsloven, der indeholder en lignende hjemmel i
§ 44, stk. 3, og i jordvarmebekendtgørelsen, som er udstedt i
medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.
Med udvidelsen af indholdet i de bestemmelser, som der
forventes fastsat i kontaktpunktbekendtgørelsen som følge
af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser, er det usikkert,
om de eksisterende hjemmelsbestemmelser er tilstrækkelige
til at indsætte en sådan henvisning. Det foreslås derfor, at
der indsættes en eksplicit hjemmel til at kunne fastsætte
regler bl.a. på Miljøministeriets område, der kan henvise
til reglerne i kontaktpunktbekendtgørelsen. En sådan hjem-
mel vil både kunne anvendes til at ændre i eksisterende
bestemmelser og til at indsætte nye bestemmelser på bl.a.
Miljøministeriets område, herunder ved at samle disse regler
i en bekendtgørelse, der kun gælder for VE-anlæg og for
net- og lagringsinfrastruktur i forhold til Miljøministeriets
regler.
Henvisningen i den foreslåede § 3, stk. 6, 2. pkt., til bestem-
melsens 1. pkt., er indsat for at sikre, at der også er tilstræk-
kelig hjemmel til at fastsætte regler om tilladelsesprocedu-
ren, som måtte indebære en fravigelse af bestemmelser, der
implementerer direktiver på miljø- og naturområdet i natio-
nal ret. Sådanne regler om tilladelsesprocessen og fravigelse
af bestemmelser om tilladelsesprocesser, der implementerer
direktiver på miljø- og naturområdet, vil også kunne rumme
bestemmelser om afbødende foranstaltninger og kompensa-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0036.png
36
tionsforanstaltninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4,
og 16a, stk. 5.
Miljøministeren forventes at fastsætte regler, der henviser
til reglerne i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister
for VE-tilladelsesprocessen for så vidt angår ansøgning om
tilladelser efter Miljøministeriets regler. Disse regler forven-
tes at fastslå, at tilladelser efter miljøvurderingsloven til
opførelse, repowering og drift af anlæg til produktion af
vedvarende energi er omfattet af sagsbehandlingsreglerne og
tidsfristerne m.v. i Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgø-
relse. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at tilladelser
efter en række love og regler udstedt af Miljøministeriet,
herunder eksempelvis miljøbeskyttelsesloven, til anlæg med
henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder
og net- og lagringsinfrastruktur, er underlagt reglerne i be-
kendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilladel-
ser. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse generelt
giver de relevante ministre mulighed for at gennemføre EU-
retsakter om tilrettelæggelse af VE-tilladelsesprocessen til
fremme af vedvarende energi, og at bemyndigelsen derfor
ikke er begrænset til allerede vedtagne EU-retsakter.
(Til § 3, stk. 7)
Det foreslås i
§ 3, stk. 7,
at ministeren for byer og landdi-
strikter kan fastsætte regler om udpegning af områder på
land til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndel-
sesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler
om afbødende foranstaltninger.
Med forhandling menes, at Ministeriet for Byer og Landdi-
strikter skal indgå i dialog med Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet, hvor gennemførelse af EU-regler om frem-
me af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte regler i
ministeren for byer og landdistrikters lovgivning.
Der er endnu ikke besluttet en model for udpegning på
land af områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller
udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsin-
frastruktur. Hvis der besluttes en model for udpegning af
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur på
land, hvorefter det er ministeren for byer og landdistrikter,
der med hjemmel i § 3 i lov om planlægning vil, fastsætte
regler i form af et landsplandirektiv og herved samtidig ud-
pege fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur
inden for de rammer, der følger af VEIII-direktivet, vil der
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7,
kunne fastsættes supplerende regler, der er nødvendige til
en sådan udpegning. Det vil særligt dreje sig om de passen-
de og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, der skal
vedtages i forbindelse med udvikling af net- og lagringspro-
jekter for at undgå skadelige indvirkninger på miljøet, der
kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig grad
reducere dem, jf. VEIII-direktivets art. 15e, stk. 1, litra e.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med eksister-
ende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
lovgivning og med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 3
og 4, kunne fastsætte regler om områder til fremskyndelse
af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur. I forbindelse hermed kan klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætte regler om, at et
landsplandirektiv efter planlovens § 3 kan medføre en ud-
pegning af et eller flere fremskyndelsesområder til net- og
lagringsinfrastruktur og retsvirkningen heraf med henblik på
gennemførelse af VEIII-direktivets art. 15e, stk. 2.
Hvis der for udpegning af områder til fremme af vedvarende
energi besluttes en model, der svarer til modellen beskrevet
umiddelbart ovenfor for udpegning af fremskyndelsesområ-
der til net- og lagringsinfrastruktur, vil den foreslåede be-
stemmelse i § 3, stk. 7, tilsvarende kunne anvendes til at
fastsætte supplerende regler til en udpegning af områder
til fremme af vedvarende energi ved landsplandirektiv med
henblik på gennemførelse af VEIII-direktivets bestemmelser
herom.
Hvis det besluttes en model for udpegning af områder til
fremskyndelse af vedvarende energi eller fremskyndelses-
områder til net- og lagringsinfrastruktur, hvorefter det er
klima-, energi- og forsyningsministeren, der forestår udpeg-
ningen, så vil udpegning og fastsættelse af supplerende reg-
ler, der er nødvendige for en udpegning, kunne ske med
hjemmel i det foreslåede § 3, stk. 3, samt i medfør eksister-
ende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
lovgivning.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den foreslåede § 5,
stk. 1,
at der indsættes
et nyt nr. 9, hvorefter der ved områder til fremskyndelse
af vedvarende energi forstås en bestemt lokalitet eller et
bestemt område, enten land-, hav- eller indlandsvandområ-
de, som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til
installation af anlæg til produktion af energi fra vedvarende
energikilder.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1,
nr. 10,
at der med
osmotisk energi forstås energi produceret ved forskellen i
saltkoncentration mellem to væsker, såsom fersk- og salt-
vand.
Den foreslåede ændring vil gennemføre VEIII-direktivets
definitioner af henholdsvis områder til fremskyndelse af
vedvarende energi og osmotisk energi.
Til nr. 5
Det følger af den foreslåede § 5,
stk. 1, nr. 13,
at der med
solenergiudstyr forstås udstyr, der omdanner energi fra solen
til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme- og sol-
celleudstyr.
Den foreslåede ændring vil gennemføre VEIII-direktivets
definition af solenergiudstyr.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0037.png
37
Til nr. 6
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest
14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal ind-
betale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje,
ved opstilling af følgende:
1) En eller flere vindmøller.
2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.
3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et
teknologineutralt udbud efter § 50 d.
4) Hybridanlæg.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er
opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4, fordeles
forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den ka-
pacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.
Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14,
stk. 1, nr. 1, at den ikke omfatter vindmøller på under 25
m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store
vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et
område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §
22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Har flere kommunalbestyrelser
vetoret efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale
beløbet efter stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommu-
ner. Der skal betales et beløb efter stk. 4, svarende til de
vedvarende energiteknologier omfattet af stk. 1-3, som er
omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.
Det foreslås, at
§ 14, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves
Med lovforslaget til § 1, nr. 15, forslås det, at § 22 b ophæ-
ves, og med den forslåede bestemmelse til en ny § 22 a, stk.
3, forslås det, at nye testprojekter ikke skal være omfattet af
blandt andet grøn pulje. Som konsekvens heraf foreslås det
derfor med lovforslaget § 1, nr. 6, at § 14, stk. 3, 2. pkt.,
udgår.
Den foreslåede ændring vil indebære, at testprojekter omfat-
tet af den foreslåede bestemmelse til VE-lovens § 22 a,
ikke vil være omfattet af grøn pulje, og dermed hellere ikke
vil skulle fordele pengene mellem de kommuner, som er
beliggende inden for 15 km fra projektet.
Til nr. 7
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet
og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den
danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af
energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Bestemmelsen indebærer, at der kun kan foretages forun-
dersøgelser og efterfølgende etablering og udnyttelse af
energi på havet efter tilladelse fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
Det følger af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-
dersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved
et udbud eller efter modtagelse af ansøgning i et område op
til 15 km fra kysten.
Bestemmelsen indebærer, at der i Danmark kan opstilles
vedvarende energianlæg på havet på to måder: enten via
statslige udbud eller via ansøgning under åben dør-ordnin-
gen inden for 15 km fra kysten.
Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlin-
gen under åben dør-ordningen i bero pga. risiko for, at ord-
ningen var i strid med EU-retten.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at meddelelse af nye forundersøgelsestilladelser til projekter
under åben dør-ordningen vil indebære ulovlig statsstøtte i
strid med EU-retten, dog med undtagelse af testprojekter, jf.
punkt 2.5.2 og 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det forslås med ændringen af
§ 22, stk. 2,
at »enten« og
»eller efter modtagelse af ansøgning i et område op til 15
km fra kysten« udgår.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det efter lovens
ikrafttræden ikke længere vil være muligt at ansøge om og
opnå forundersøgelsestilladelse til vedvarende energianlæg
uden for udbud, dog med undtagelse af muligheden for at
opstille testprojekter, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1,
nr. 14. Se nærmere i de almindelige bemærkninger til punkt
2.5 ovenfor og bemærkninger til den foreslåede § 22 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 14.
Ændringen medfører ingen materielle ændringer for de
statslige udbud.
Det foreslås endvidere med lovforslagets § 7, stk. 2, at an-
søgninger om forundersøgelsestilladelse til projekter af test
af vedvarende energianlæg på havet som Energistyrelsen har
modtaget før lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter
de på ansøgningspunktet gældende regler.
Til nr. 8
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 3, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke
allerede er meddelt tilladelse, som reserveres til statslige
udbud af arealer til store havvindmølleparker og kystnære
havvindmølleparker.
Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan udpege områder, der reserveres til statslige
udbud af havvindparker. Formålet med bestemmelsen er at
sikre den samfundsmæssige mest hensigtsmæssige udbyg-
ning med havvindmøller, ønskede man at reservere arealer,
hvor regeringens planlægningsovervejelser viser, at et områ-
de synes at være velegnet til opstilling af havvindmøller,
f.eks. etablering af store havvindmølleparker, men hvor der
endnu ikke er foretaget et udbud.
Det fremgår videre af VE-lovens § 22, stk. 5, at når ministe-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0038.png
38
ren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke indgives
ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter
det udpegede område.
Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan indgives ansøg-
ninger efter åben dør-proceduren, der helt eller delvist over-
lapper med et statsligt arealreserveret område. Såfremt der
modtages ansøgninger i de statslige arealreservationer, skal
klima-, energi- og forsyningsministeren afvise ansøgningen.
Det forslås med ændringen af
§ 22, stk. 5,
at »uden for
udbud« ændres til »om testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen, fort-
sat vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-
de energianlæg på havet.
Ændringen vil medføre, at der fortsat ikke vil være fri ad-
gang til at imødekomme ansøgninger om test af vedvarende
energianlæg på havet i områder, som staten har reserveret til
nuværende og kommende statslige havvindmølleudbud.
Ændringen er en følge af, at det med lovforslagets ændring
til VE-lovens § 22, stk. 2, foreslås, at der ikke fremover skal
være adgang til at søge om og opnå forundersøgelsestilladel-
se efter den gældende åben dør-ordning, jf. lovforslagets §
1, nr. 7.
Såfremt, at der søges om tilladelse til et projekt om test
af vedvarende energianlæg på havet i områder, hvor der er
en statslig arealreservation, vil Energistyrelsen skulle afvise
ansøgningen.
Til nr. 9
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 6, at klager over afslag
på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser, jf. stk. 7, er
ikke til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesa-
gens afslutning.
Bestemmelsen sikre, at evt. klager om afslag på forundersø-
gelsestilladelse til åben dør-projekter ikke er til hinder for, at
området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.
Det forslås med ændringen af
§ 22, stk. 6,
at »forundersøgel-
ser, jf. stk. 7,« ændres til »efter § 22 a, stk. 1«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen fort-
sat vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-
de energianlæg på havet, og at klager om afslag på testpro-
jekter ikke fremadrettet vil være til hinder for, at området
sendes i udbud inden klagesagens afslutning.
Den foreslåede ændring er en følge af, at der ikke længere
vil kunne ansøges om forundersøgelsestilladelse under åben
dør-ordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 10
Det følger af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forun-
dersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og for-
syningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være
relevant. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,
hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-
nyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige
hensyn afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentli-
ge hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsfor-
mål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter
og overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske for-
hold. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet
område og tidsrum.
Bestemmelsen indebærer, at der kun kan gives tilladelse til
forundersøgelser, hvis en etablering af vedvarende energian-
læggene på forhånd ikke må anses for udelukket. Bestem-
melsen gælder både for åben dør-projekter og projekter efter
statslige udbud. Den anvendes dog reelt kun i praksis i for-
bindelse med sagsbehandlingen af åben dør-projekterne, da
der i forbindelse med udpegningen af området forud for de
statslige udbud bliver foretaget en relevansvurdering af om-
råderne, hvorefter der alene udbydes områder, som anses for
relevante til udnyttelse af energi. At et område er relevant
betyder ikke, at der ikke senere i forbindelse med evt. forun-
dersøgelser eller udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten
kan vises sig, at være miljø- eller naturhensyn, som medvir-
ker til, at der ikke kan meddeles en etableringstilladelse.
Det foreslås, at
§ 22, stk. 7,
ophæves.
Den foreslåede ændring, skal ses i lyset af, at bestemmelsen
reelt kun i praksis anvendes på åben dør-projekter, samt at
der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås, at det ikke længere
vil skulle være muligt at ansøge om ny forundersøgelsestil-
ladelser under åben dør-ordningen.
Til nr. 11
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 9, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser
efter stk. 2, 7 og 8.
Det foreslås med ændringen i
§ 22, stk. 9,
der bliver stk. 8,
at »stk. 2, 7 og 8« ændres til: »stk. 2 og 7«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 22, stk. 7,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 12
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 10, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår
udnyttelse af energi kan være relevant, herunder fastsætte en
mindsteafstand fra kysten, jf. stk. 7.
Bemyndigelsen i VE-lovens § 22, stk. 10, er ikke blevet
udmøntet.
Det foreslås, at
§ 22, stk. 10,
ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 22, stk. 7,
ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0039.png
39
Til nr. 13
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 8, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen,
herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapporte-
ring, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om mini-
sterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater,
jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og
sikkerhedskrav og lignende.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 11, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfat-
tet af stk. 8.
Det foreslås med ændringen af
§ 22, stk. 11,
som bliver stk.
9, at »stk. 8« ændres til: »stk. 7«.
Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne
til lovforslagets § 1, nr. 10 og 12.
Til nr. 14
Den fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at
udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet
og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den
danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af
energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Bestemmelsen indebærer blandt andet, at der kan foretages
forundersøgelser af havarealer med henblik på senere, at
kunne etablere forskellige vedvarende energianlæg på havet,
herunder testprojekter af f.eks. flydende solcelleanlæg og
bølgekraft.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-
dersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved
et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.
Bestemmelsen indebærer, at der kan søges om forundersø-
gelsestilladelse til forskellige vedvarende energiteknologier
på havet, herunder solceller, bølgekraft eller andet vedvaren-
de energiteknologi på forsøgsstadiet.
Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbe-
styrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse
til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt
angår projekter, der planlægges placeret i et område op til
15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene
benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder,
inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf.
§ 22, stk. 2.
Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at nedlægger
en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-,
energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om for-
undersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgel-
sestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommu-
ner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele
afslag, hvis en af de berørte kommunalbestyrelser nedlægger
veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter
§ 23, stk. 4, jf. § 22.
Den kommunale vetoret i VE-lovens § 22 b, indebærer,
at kommuner kan nedlægge veto mod forundersøgelser, og
dermed opførelse af en havvindmøllepark, der er placeret op
til 15 km fra kommunens kyststrækning. Den kommunale
vetoret skal udnyttes i forbindelse med myndighedshøringen
forud for udstedelsen af forundersøgelsestilladelsen, jf. VE-
lovens § 23, stk. 4, jf. § 22.
Det fremgår af VE-lovens § 25, at etablering af elprodukti-
onsanlæg, der udnytter VE på havet med tilhørende interne
ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomi-
ske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun
kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi-
og forsyningsministeren.
Bestemmelsen indebærer blandt andet, at der ikke kan etab-
leres elproduktionsanlæg, der udnytter VE på havet, herun-
der at der kan etableres testprojekter, som tester nye ved-
varende energiteknologier på havet, f.eks. nye former for
havvindmøller, flydende solceller eller bølgekraft, før der er
givet tilladelse hertil.
Bestemmelserne i VE-lovens § 22 og § 25 blev med lov nr.
804 af 7. juni 2022 gjort teknologineutral. Forud for lovæn-
dringen var det kun muligt at ansøge om forundersøgelses-
tilladelse og etableringstilladelse til projekter, producerede
energi fra vind eller vand, f.eks. vindmølle og bølgekraftan-
læg. Med lovændringen blev der blandt andet åbnet for mu-
ligheden for at kunne ansøge om forundersøgelsestilladelse
til flydende solceller og efterfølgende søge om etablerings-
tilladelse.
Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-
ningen og grøn pulje er fire gældende ordninger i VE-lo-
vens, som er reguleret i VE-lovens §§ 6-14 a. Ordningerne
har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcel-
leanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den
lokale accept af sådanne nye anlægsprojekter. Der henvises i
øvrigt til punkt 3.5.1 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår vedvarende energianlæg på havet omfat-
tet af åben dør-ordningen er værditabsordningen, salgsopti-
onsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje gældende
for vindmøller større end 25 meter, solcelleanlæg og vand-
kraftværker, såfremt et vandkraftværk har vundet ret til
pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens
§ 50 d. Værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-
bonusordningen gælder desuden for bølgekraftanlæg, der
har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud
efter VE-lovens § 50 d.
Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger i
punkt 2.5.1 ovenfor.
Energistyrelsen har de seneste år givet forundersøgelsestilla-
delse til et par testprojekter om året, herunder i særlig grad
til test af bølgekraftanlæg.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0040.png
40
Der er endvidere givet etableringstilladelse til test af en
række bølgekraftanlæg. Disse har haft en testperiode over
et par år, og er derefter taget i land igen. Energistyrelsen
sagsbehandler i øjeblikket enkelte ansøgninger om test af
f.eks. flydende solceller og bølgekraft.
Det foreslås, at bestemmelserne vedr. testprojekter på havet
samles i en ny
§ 22 a.
Det foreslås i § 22 a,
stk. 1,
at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan udstede tilladelse til test af vedvarende ener-
gianlæg på havet, med henblik på forskning, udvikling eller
demonstration af nye projekter, teknologier og processer i et
område på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af
op til 3 år.
Bestemmelsen vil træde i stedet for den gældende hjemmel
om forundersøgelsestilladelse i § 23, stk. 4, jf. § 22.
Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne udstede tilladelse til test af vedvarende ener-
gianlæg i et område på op til 15 km fra kyststrækningen, og
at projekterne kan være beliggende i området i et tidsrum
af op til 3 år. Det indebærer bl.a., at forberedelsen, herun-
der miljø- og forundersøgelserne forud for etableringen, kan
foretages forud for de op til tre år, hvor projekterne kan være
realiseret. Det betyder, bl.a. projektansøgere i ansøgningen
skal redegøre for, hvornår det forventes, at projekterne reali-
seres, og at tidsbegrænsningen i tilladelserne vil blive fastsat
til realiseringsperioden og ikke til forberedelsesperioden.
Forslaget vil endvidere indebære, at der vil kunne tilveje-
bringes en ny og mere smidig tilladelsesproces for test
af vedvarende energianlæg på havet således, at der ikke
fremover skal ansøges om både forundersøgelsestilladelse,
etableringstilladelse og elproduktionstilladelse, men alene
én tilladelse til at teste vedvarende energianlæg på havet
efter den foreslåede bestemmelse i § 22 a, hvorefter der kan
forundersøges, etableres og anlægget kan tages i drift. Det
forventes med den foreslåede bestemmelse, at adgangen til
test af vedvarende energianlæg på havet vil blive lettere og
mindre administrativ.
Forslagets vil derudover indebære, at der alene kan gives til-
ladelse efter ansøgning til test af vedvarende energianlæg på
havet med henblik på forskning, udvikling eller demonstra-
tion af nye projekter, teknologier og processer i et område
på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3
år
Med forskning, udvikling og demonstration menes aktivite-
ter, der har som mål at udvikle nye eller forbedre eksister-
ende energiteknologier og systemer eller forskning med hen-
blik på at opnå ny viden med det formål at udvikle nye,
eller væsentligt forbedre eksisterende, energiteknologier og -
systemer. Med forskning, udvikling og demonstration menes
endvidere testprojekter, hvor teknologien/systemet endnu ik-
ke er komplet og færdigudviklet til kommercielt niveau.
Et testprojekt kunne f.eks. være test af vindmøller, der er
de første eksemplarer af en ny mølle med henblik på vali-
dering af prototyper, møller til demonstration, der opstilles
med henblik på indsamling af f.eks. driftserfaring, møller,
der opstilles i forbindelse med forskningsprojekter, fyldende
solceller eller bølgekraftanlæg, m.v. med henblik på at for-
berede eller understøtte demonstration.
Det er ansøgere, som vil skulle kunne dokumentere, at pro-
jektet vil være et testprojekt med henblik på forskning, ud-
vikling eller demonstration.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at testprojekterne
alene vil kunne etableres i områder inden for 15 km fra
kysten og i en varighed af maksimalt 3 år.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at testprojekterne ikke
anlægges med henblik på kommercielt udnyttelse, men ale-
ne med henblik på forskning, udvikling eller demonstration
af nye projekter, teknologier og processer.
Den faktiske udnyttelse af muligheden for at søge om tilla-
delse til et projekt om test af vedvarende energianlæg forud-
sætter, at testprojekter lever op til den relevante lovgivning
herunder for miljø og havplanen med videre.
Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september
2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser at Energi-
styrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i henhold
til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM).
Det betyder blandt andet, at Energistyrelsen i henhold
til. miljøvurderingslovens § 21, skal træffe afgørelse om,
hvorvidt et projekt, der er omfattet af bilag 2, på grund
af dets art, dimensioner eller placering er omfattet af krav
om miljøvurdering. Energistyrelsens screeningafgørelse skal
i myndighedshøring og kan påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet.
Er et projekt om test af vedvarende energi på havet omfattet
af en miljøvurdering, skal et projekt følge processen i miljø-
vurderingsloven hvorefter, der blandt andet skal udarbejdes
en miljøkonsekvensrapport for projektet, som skal i offentlig
høring, inden der kan gives en etableringstilladelse.
Ved udstedelsen af tilladelse efter VE-lovens § 22 a, stk.
1, vil tilladelsesindehavere kunne forundersøge, etablere og
tage anlægget i drift inden for de rammer, der stilles i tilla-
delsen. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1,
jf. den foreslåede bestemmelse til § 22 a, stk. 2.
Det foreslås i § 22 a,
stk. 2,
at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter
stk. 1, herunder om det i nr. 1-6, oplistet.
Det foreslås i
nr. 1,
at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om blandt andet projekternes
kapacitet
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om en kapa-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0041.png
41
citetsgrænse for projekterne. Det forventes, at kapacitets-
grænsen vil bliver fastsat under hensyn til markedsudviklin-
gen for testprojekter, og under hensyn til overholdelse af
EU’s statsstøtteregler. Vurderingen af størrelsen på kapaci-
tetsgrænsen vil kunne ændres over tid, såfremt markedssi-
tuationen over tid ændrer sig, hvorfor det vurderes hensigts-
mæssigt at fastsætte kapacitetsgrænsen på bekendtgørelses-
niveau.
Det foreslås i
nr. 2,
at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om krav til oplysninger i
ansøgningen.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgnin-
gerne skal indsende til Energistyrelsen, som foretager sags-
behandlingen og træffer afgørelse. Det forventes ydermere,
at der vil kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger
ansøgeren skal indsende i forbindelse med ansøgningen,
herunder hvornår projekterne forventes realiseret, dokumen-
tation for, at ansøgeren har den tekniske og finansielle kapa-
citet til at opfylde samtlige forpligtigelser i forbindelse med
aktiviteter, der er omfattet af ansøgningen, projektbeskrivel-
se, herunder beskrivelse af, hvad der ønskes testet, og om
det er med henblik på forsknings, udvikling eller demonstra-
tion, de geografiske koordinater, den forventede varighed af
projektet, samt planer for nedtagning og afvikling af aktivi-
teter omfattet af ansøgningen.
Det foreslås i
nr. 3,
at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om tildelingskriterier for
tilladelsen og om myndighedshøring.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøg-
ningen sendes i myndighedshøring, regler om tildelingskri-
terier samt regler om håndtering, såfremt Energistyrelsen
modtager flere ansøgninger på samme område. Dette kunne
eksempelvis være regler om, at tilladelsen gives til den an-
søgning, som først er fuldt oplyst.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at tilladelsen til test af vedvarende
energianlæg på havet kun kan gives til områder, hvor klima-,
energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af ener-
gi kan være relevant, medmindre væsentlige hensyn afgø-
rende taler imod tilladelsen, herunder væsentlige hensyn til
miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart,
luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter og overordnede
planmæssige og samfundsøkonomiske forhold.
Det foreslås i
nr. 4,
at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om vilkår for tilladelsen.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de
forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forun-
dersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang
til at benytte forundersøgelsens resultater, om tilsyn og om
overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav, om fremdrift, om
krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling,
drift, nedtagning og om sikkerhedsstillelse for nedtagning
af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljø-
mæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, her-
under om ophold, om pligt til at sikre overholdelse af lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter, om pligt til indrapportering, m.v. Listen vil ikke
være udtømmende, og der vil kunne stilles øvrige vilkår,
hvis det vurderes nødvendigt. Der vil f.eks. også kunne være
vilkår om tilsyn, således, at det sikres, at vilkårene i tilladel-
sen overholdes. Det forventes endvidere, at der vil kunne
fastsætte vilkår om fremdrift. Det forventes f.eks., at der
i tilladelserne kan fastsættes vilkår om, hvornår forundersø-
gelserne og miljøundersøgelserne skal være fuldført, samt
hvornår testprojekterne skal begynde at realisere. Det skal
bl.a. være med til at sikre, at arealerne ikke reserveres af
aktører uden at blive anvendt. Hvis aktørerne ikke anvender
områderne, forventes det, at der kan fastsættes vilkår om,
at tilladelsen tilbagetrækkes, således området kan sættes frit
for andre. Det bemærkes, i den forbindelse at de tre år i §
22 a, relatere sig til realiseringsperioden, hvorfor der findes
behov for, at der stilles vilkår om fremdrift i projekterne
øvrige periode.
Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren vil fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, som har
baggrund i f.eks. forsvarsformål, skibsfart, luftfart, m.v.
Det foreslås i
nr. 5,
at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af meddel-
te tilladelser og projektbeskrivelse.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vil fastsætte regler om, at Energistyrelsen kan offentliggø-
re meddelte tilladelser, herunder beskrivelser af det tilladte
projekt.
Bemyndigelsen har til formål at sikre at gennemsigtighed
og åbenhed om kommende vedvarende energiprojekter på
havet.
Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-
merne for, at testprojekter af vedvarende energianlæg på
havet, tilrettelægges og udmøntes på en sådan måde, at der
ikke gives afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s
forstand, og som derfor ikke er omfattet af EU´s statsstøtte-
regler.
Det foreslås i
nr. 6,
at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren vil kunne fastsætte regler om ansøgninger og afgørelser
sendes digitalt.
Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat regler om,
at ansøgningen skal indsendes digitalt til Energistyrelsen,
pr. mail og at Energistyrelsen vil fremsende afgørelser til
tilladelseshaverne digitalt, pr. mail.
Det foreslås i § 22 a,
stk. 3,
at §§ 6-14 a og regler fastsat
i medfør af § 6, stk. 7, § 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0042.png
42
11, § 13, stk. 4, § 14, stk. 6 og § 14 a, stk. 2, finder ikke
anvendelse på de i stk. 1, nævnte projekter.
Det foreslåede vil medføre, at værditabsordningen, salgsop-
tionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje ikke vil
være gældende for testprojekter, som fremadrettet vil være
omfattet af den foreslåede § 22 a.
Den foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, nr. 14.
Til nr. 15
Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbe-
styrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse
til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt
angår projekter, der planlægges placeret i et område op til
15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene
benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder,
inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf.
§ 22, stk. 2.
Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22 b, stk. 1,
indebærer, at hvis en enkelt kommune nedlægger veto mod
forundersøgelsestilladelse til et projekt i et område beliggen-
de op til 15 km fra kommunens kyststrækning, meddeler
klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgnin-
gen om forundersøgelsestilladelse.
Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring af
relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om for-
undersøgelsestilladelse.
Formålet med bestemmelsen er, at kommunalbestyrelsen
kan tage stilling til, om den ønsker et vedvarende energian-
læg i det ansøgte område på baggrund af opstillers overord-
nede projektbeskrivelse, hvori opstiller endnu ikke har taget
endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møller-
nes fundamenter og deres placering.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrel-
sen skal benytte sin vetoret inden der meddeles tilladelse til
at foretage forundersøgelser.
Det fremgår videre af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at nedlægger
en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-,
energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om for-
undersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgel-
sestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommu-
ner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele
afslag, hvis én af de berørte kommunalbestyrelser nedlægger
veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter
§ 23, stk. 4, jf. § 22.
Bestemmelsen indebærer, at der kun kan etableres nye pro-
jekter i områder inden for en afstandsbegrænsning på 15
km fra kyststrækningen, idet kommunerne har mulighed for
at nedlægge veto mod, at der meddeles forundersøgelsestil-
ladelse.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at i de tilfælde, hvor et
vedvarende energianlæg planlægges placeret op til 15 km
fra en kyststrækning, som består af flere kommuner, er det
tilstrækkeligt, at en kommunalbestyrelse på kyststrækningen
nedlægger veto. En kommunalbestyrelse har således et ab-
solut veto, og det er uden betydning, om der i øvrigt er
flertal for projektet blandt andre berørte kommunalbestyrel-
ser. Nedlægger en kommunalbestyrelse veto mod et projekt,
skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag
på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til projektet.
Det foreslås, at
§ 22 b
ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at bestemmelsen ik-
ke vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-
de energianlæg på havet
Den foreslåede ændring skal ses som konsekvens af, at der
ikke længere vil kunne ansøges om forundersøgelsestilladel-
se under åben dør-ordningen.
Til nr. 16
Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 4, at ved ansøgning
uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren
give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyt-
telse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren
skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapa-
citet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilla-
delse for samme område, gives tilladelse til den, som først
fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af
betingelserne herfor.
Ved vurderingen af om et område er relevant, kan klima-,
energi- og forsyningsministeren inddrage en bredere kreds
af kriterier, herunder overordnede planmæssige hensyn og
regler om mindsteafstand fra kysten.
Ved tildeling af tilladelser uden for udbud indebærer kravet
om teknisk og finansiel kapacitet, at ansøgeren skal kunne
sandsynliggøre, at man kan leve op til de krav, som stilles til
gennemførelse af en forundersøgelse.
Det forslås, at § 1, nr. 8, at
§ 23, stk. 4,
ophæves.
Ophævelsen har således den konsekvens, at det fremadrettet
ikke vil være muligt at udstede nye forundersøgelsestilladel-
ser til projekter, som før lovens ikrafttrædelse endnu ikke
har modtaget en forundersøgelsestilladelse.
Ændringen af § 23, stk. 4, har således den konsekvens, at
det fremadrettet alene vil være muligt at modtage forunders-
øgelsestilladelse som følge af et statsligt udbud, jf. VE-lo-
vens § 22, stk. 2, eller efter den foreslåede bestemmelse i
VE-lovens § 22 a, der finder anvendelse for projekter om
test af vedvarende energianlæg på havet, jf. lovforslaget § 1,
nr. 14.
Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. §
23, stk. 4, der har ansøgt om før 1. juli 2024, vil skulle be-
handles efter de hidtil gældende regler. Se i øvrigt bemærk-
ninger til lovforslagets § 7, stk. 2.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0043.png
43
Til nr. 17
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af
elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,
med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i
den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer
i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-
delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det fremgår endvidere af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladel-
serne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en
forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og
som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle
kapacitet.
Bestemmelsen i stk. 1, indebærer, at der kun kan meddeles
etableringstilladelse til elproduktionsanlæg på havet, hvis
ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse
efter VE-lovens § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at
have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Det forslås med ændringen af
§ 25, stk. 1,
at der efter »kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren« indsættes », jf. dog §
22 a«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der ud over de i §
25, stk. 2, nævnte tilfælde, også vil kunne gives etablerings-
tilladelse til testprojekter af vedvarende energi på havet, som
følger tilladelsesprocessen efter den foreslåede bestemmelse
til VE-lovens § 22 a. Der henvises i øvrige til bemærknin-
gerne til § 22 a, ovenfor.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der indsættes
hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udstede tilladelse til testprojekter af vedvarende energianlæg
på havet.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 14, vil
indebære, at testprojekter af vedvarende energianlæg på ha-
vet vil skulle følge en anden tilladelsesproces end den nuvæ-
rende tilladelsesproces for den gældende åben dør-ordning
og for statslige udbud.
Til nr. 18
Det fremgår af § 27, stk. 1, i VE-loven, at med henblik på at
undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelses-
områderes integritet skal anlægsprojekter efter VE-lovens §
25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller
planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes
med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn
til bevaringsmålsætningerne for denne.
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 2, at der kun kan
gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 25, efter høring
af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader
et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller så-
fremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre
projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.
Det fremgår VE-lovens § 27, stk. 3, at når tilladelse medde-
les efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), træffer
klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-
sationsforanstaltninger til afbødning af de negative virknin-
ger for lokaliteten. Udgifter dækkes af projektansøgeren og
klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til EU-
Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der
træffes.
Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 4, at såfremt der er tale
om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en priori-
teret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gives tilladel-
se efter VE-lovens § 25 til projekter omfattet af VE-lovens
§ 27, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), såfremt
dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den
offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinte-
resser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelser,
der gives med henvisning til andre væsentlige samfundsinte-
resser, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra EU-
Kommissionen, jf. VE-lovens § 27, stk. 5.
Det fremgår endvidere af VE-lovens § 27, stk. 6, at ministe-
ren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projek-
ter efter stk. 1 og efter § 22 b, i lov om elforsyning, og i
tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b, i lov
om elforsyning kan opstille vilkår, herunder passende kom-
penserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttel-
sesområderne.
Det foreslås med nyaffattelsen af § 27, at klima-, energi- og
forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU
direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om,
i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse
regler kan meddeles efter §§ 22 a, stk. 1 og 25 i VE-loven.
Den foreslåede nyaffattelse af § 27 vil medføre, at ministe-
ren fastsætter nærmere regler med henblik på gennemførelse
af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder reg-
ler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter
§§ 22 a, stk. 1 og 25 i VE-loven kan meddeles.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmel-
sen fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af
vurderinger om projekters virkninger på internationale na-
turbeskyttelsesområder, om ansøgning om og meddelelse af
tilladelser for de omfattede projekter, om muligheden for
at anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser, om
hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødven-
dige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale
naturbeskyttelsesområder kan foretages, om høring af of-
fentligheden, om fastsættelse af vilkår, om kompensations-
foranstaltninger samt om påbud.
Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor
rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-
sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,
energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-
kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0044.png
44
nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,
for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-
ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-
slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer. For så vidt angår tilføjelsen
af § 22 a, bemærkes at testprojekter tidligere har være om-
fattet af samme tilladelsessystem som øvrige projekter efter
VE-lovens kapitel 3, herunder krav om etableringstilladel-
se efter VE-lovens § 25. Tilføjelsen medfører således ikke
indholdsmæssige ændringer i retstilstanden, da testprojekter
fortsat vil være omfattet af krav om vurdering efter natur-
beskyttelsesdirektiverne, dog nu efter en ny særkilt bestem-
melse, i den foreslåede nye § 22 a.
Reglerne forventes at blive indsat ved en ændring af be-
kendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-
dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering
mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I
den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturbe-
skyttelsesdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens område, således fremadrettet blive videreført i denne
bekendtgørelse.
Der henvises til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at anlæg
omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på
udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-,
energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 5.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse kan
gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§
22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel
udbudskontrakt er opfyldt.
Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at elproduktionsanlæg på
havet først kan tages i drift med henblik på udnyttelse af
energi, når der er givet tilladelse hertil.
Det foreslås med ændringen af
§ 29, stk. 1 1. pkt.,
at der
efter » jf. dog stk. 5« indsættes », og § 22 a, stk. 1«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at testprojekter, som
følger tilladelsesprocessen efter den foreslåede bestemmelse
til VE-lovens § 22 a, kan tages i drift med henblik på, at
udnyttelse af energi uden at der også skal ansøges om, og
udstedes en tilladelse efter § 29, stk. 1. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til § 22 a ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at
det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at der indsættes
hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
udstede tilladelse til testprojekter af vedvarende energianlæg
på havet.
Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammen-
hæng med, det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at
testprojekter af vedvarende energianlæg på havet vil skulle
følge en anden tilladelsesproces end den nuværende tilladel-
sesproces for den gældende åben dør-ordning og for statsli-
ge udbud.
Til nr. 20
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelser kan
gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§
22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og pro-
grammer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel
udbudsrunde er opfyldt.
Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 4, at der i tilladelsen
kan stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske for-
hold vedrørende drift af anlægget, pligt til at sikre fremtidig
overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27
og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM), om tilsyn og om tilladelsesha-
vers tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og
stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de
nævnte forhold.
Det følger af den foreslåede ændring i
§ 29, stk. 3 og 4,
at ”27 og 28 og” ændres til ”28, regler udstedt i medfør af
§ 27 eller”. Ændringen er en konsekvens af de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 1, nr. 18, og medfører igen ind-
holdsmæssige ændringer.
Der henvises til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det fremgår af den glædende bestemmelse til VE-lovens §
58, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostnin-
gerne ved behandling af ansøgning om tilladelse, herunder
de tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og §
29, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-lo-
ven, indebærer, at virksomheder, som meddeles tilladelse
efter VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne
til sagsbehandlingen af ansøgningerne og tilsyn med over-
holdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen er udmøntet
ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om
betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der indsættes
en ny bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte nye regler om test af vedvarende ener-
gianlæg på havet.
Det foreslås med ændringen af
§ 58, stk. 1, nr. 1,
at der efter
»§ 22, stk. 1, « indsættes »§ 22 a, stk. 1,«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilladelsesind-
ehaveren, som meddeles tilladelse til test af vedvarende
energianlæg på havet, jf. den foreslåede nye bestemmelse
til VE-lovens § 22 a, ligeledes skal betale til dækning af
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0045.png
45
omkostningerne ved sagsbehandlingen af ansøgningerne og
tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelsen.
Til nr. 22
Det fremgår af VE-lovens § 67, stk. 1, at enhver med en
væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til
Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørel-
ser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af
§§ 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og program-
mer og af konkrete projekter (VVM).
Det foreslås med ændringen af § 67, stk. 1, at »§ 25« ændres
til: »§ 22 a, stk. 1 og § 25« og »§§ 27 og 28 og« ændres til:
»§ 28, regler udstedt i medfør af § 27 eller«.
Det følger af den foreslåede ændring i § 67, stk. 1, at enhver
med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan
klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold
i afgørelser i henhold til § 22 a og § 25, hvis afgørelserne
tillige er truffet efter regler fastsat i medfør af § 27, og
omfattet af § 28 og lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM).
Den foreslåede ændring af § 67, stk. 1, medfører ingen
indholdsmæssige ændringer, idet der dels er tale om konse-
kvensændring som følge af den foreslåede ændring af §
27, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter klima-, energi- og
forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU
direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om,
i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelse efter disse
regler kan meddeles efter § 25, i VE-loven, og dels er tale
om en konsekvensændring som følge af, at testprojekter på
havet fremadrettet får tilladelse efter § 22 a, i stedet for § 25,
som hidtil.
Der henvises til punkt 2.3 og 2.5 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 23
Det fremgår af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 4, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med
bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25
eller 29 uden tilladelse.
Bestemmelsen indebærer, at aktører, som etablerer og driver
et vedvarende energianlæg på havet uden forundersøgelses-
tilladelse, etableringstilladelse eller elproduktionstilladelse
kan straffe med bøde.
Det foreslås med ændringen af
§ 72, stk. 1, nr. 4,
at der efter
»22,« indsættes »22 a«.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aktører, som etab-
lerer eller driver et testprojekt om vedvarende energianlæg
på havet uden tilladelse hertil efter den foreslåede bestem-
melse til lovforslagets § 1, nr. 14, kan straffes med bøde.
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede nye
bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter der
foreslås indsat en ny hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan udstede tilladelse til test af energianlæg
på havet.
Til § 2
Til nr. 1
I § 2, nr. 16, i biobrændstofloven er ”vedvarende energikil-
der” defineret som vedvarende ikkefossile kilder i form af
vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi,
tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas.
Det foreslås, at nyaffatte § 2,
nr. 16,
således, at Vedvarende
energi og vedvarende energikilder forstås, som defineret i §
2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.
Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af be-
grebet i VE-loven være umiddelbart gældende i biobrænd-
stofloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på
tværs af relevante sektorer.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som
fastsætter, at loven har til formål at fremme anvendelsen
af bæredygtige biobrændstoffer og biomassebrændsler til
transport, VE-brændstoffer og brændstoffer med et lavt driv-
husgasaftryk med henblik på at integrere vedvarende energi
og reducere vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra
transport og bidrage til opfyldelsen af Danmarks internatio-
nale klimaforpligtelser.
Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEII-direkti-
vets artikel 2, nr. 1, og vil ikke bevirke materielle ændringer
i loven, men vil blot sikre en ensartet brug af begrebet, på
tværs af relevante sektorer.
Til § 3
Til nr. 1
I § 2, stk. 3, i lov om energibesparelser i bygninger forstås
”energi fra vedvarende energikilder” som energi fra vedva-
rende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og
geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølge-
energi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse,
lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, nyaffattes således, at energi fra
vedvarende energikilder forstås som defineret i § 2, stk. 2,
lov om fremme af vedvarende energi.
Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af
begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i energibe-
sparelsesloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet,
på tværs af relevante sektorer.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som
fastsætter, at loven har til formål at fremme energibesparel-
ser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0046.png
46
bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energi-
kilder, jf. lovens § 1.
Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direkti-
vets artikel 2, nr. 1, og vil sikre en ensartet brug af begrebet,
på tværs af relevante sektorer.
Til § 4
Til nr. 1
I § 1 a, nr. 3, i lov om varmeforsyning er energi fra
vedvarende energikilder eller vedvarende energi defineret
som energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vind-
kraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, ti-
devands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas.
Det foreslås, at § 1 a,
nr. 3,
nyaffattes således, at vedvaren-
de energi eller energi fra vedvarende energikilder forstås
som energi, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende
energikilder som defineret § 2, stk. 2, i lov om fremme af
vedvarende energi.
Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af
begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i varmefor-
syningsloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på
tværs af relevante sektorer.
Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som
fastsætter, at loven har til formål at fremme anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder ved varmeproduktion til
brug for virksomheders produktion og tjenesteydelser.
Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direkti-
vet artikel 2, nr. 1, og vil ikke bevirke materielle ændringer
i loven, men vil blot sikre en ensartet brug af begrebet, på
tværs af relevante sektorer.
Opremsningen af energikilder i VE-lovens definition er ud-
tømmende. Andre energikilder kan ikke betragtes som ved-
varende.
Al biomasse kan efter den gældende definition anses som
vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overens-
stemmelse med bæredygtighedskravene.
Til § 5
Til nr. 1
Det fremgår af elforsyningslovens § 22 b, at anlægsprojek-
ter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan påvirke udpegede internatio-
nale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med
hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter
de regler, der er nævnt i § 27 i lov om fremme af vedvaren-
de energi for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne
projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som
er angivet i § 27, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende
energi. Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 22 b,
stk. 1,
at klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på
gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet
for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske
zone fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke
vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a,
stk. 1, i lov om elforsyning.
Den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, stk. 1, vil medføre, at
ministeren vil fastsætte nærmere regler med henblik på gen-
nemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet,
herunder regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
tilladelser kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, i lov om elforsy-
ning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmel-
sen fastsætte nærmere regler, herunder om indhold og om-
fang af vurderinger om projekters virkninger på internatio-
nale naturbeskyttelsesområder, ansøgning om og meddelelse
af tilladelser for de omfattede projekter, muligheden for at
anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser samt
hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødven-
dige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale
naturbeskyttelsesområder kan foretages, høring af offentlig-
heden, fastsættelse af vilkår, kompensationsforanstaltninger
samt om påbud.
Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor
rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-
sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,
energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-
kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-
nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,
for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-
ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-
slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer.
Reglerne forventes at vil blive indsat ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-
dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering
mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I
den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturdi-
rektiverne på klima-, energi- og forsyningsministerens om-
råde, således fremadrettet blive videreført i denne bekendt-
gørelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til nr. 2
Efter den gældende § 51 a, stk. 2, i lov om elforsyning,
skal virksomheder, som meddeles tilladelse efter bl.a. §§ 22
a og 22 b betale omkostningerne til myndighedsbehandling
forbundet med tilladelsen, og skal efter stk. 3 betale omkost-
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0047.png
47
ningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse
udstedt efter §§ 22 a og 22 b.
Det foreslås i § 51 a,
stk. 2
og
3,
at »§§ 22 a og 22 b«
ændres til: »§ 22 a, regler udstedet i medfør af § 22 b«.
Det følger af den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 2, at
virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 22 a og regler
udstedet i medfør af § 22 b skal betale omkostningerne til
myndighedsbehandling forbundet med tilladelse. Det følger
endvidere af den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 3, at
virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 22 a og regler
udstedt i medfør af § 22 b, skal betale omkostninger til
tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse udstedt efter §
22 a og regler udstedt i medfør af § 22 b.
Den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 2 og 3 vil ikke medføre
indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 22 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-
skyttelsesområdet fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og
på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles
efter § 22 b i lov om elforsyning (jf. bemærkninger til § 5,
nr. 1).
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til § 6
Til nr. 1
§ 4 b i lov om Energinet, fastsætter regler for, hvornår der
kan gives tilladelse vedrørende projekter efter § 4 a på søter-
ritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, når sådanne
projekter kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområ-
ders integritet væsentligt. Klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen og
kan i tilladelser til projekter efter § 4 a i lov om Energi-
net stille vilkår, inklusiv kompenserende foranstaltninger til
beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne. Der henvises i
øvrigt til punkt 2.7.1.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af
§ 4 b,
at klima-,
energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemfø-
relse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så
vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone
fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov
om Energinet.
Den foreslåede nyaffattelse af § 4 b vil medføre, at ministe-
ren vil fastsætte nærmere regler med henblik på gennemfø-
relse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder
regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser
eller godkendelser kan meddeles efter § 4 a i lov om Energi-
net.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den fore-
slåede bestemmelse fastsætte nærmere regler, herunder om
indhold og omfang af vurderinger om projekters virkninger
på internationale naturbeskyttelsesområder, ansøgning om
og meddelelse af tilladelser for de omfattede projekter, mu-
ligheden for at anmode om oplysninger eller foretage under-
søgelser samt hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser,
der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen
på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages,
høring af offentligheden, fastsættelse af vilkår, kompensati-
onsforanstaltninger samt om påbud.
Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor
rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-
sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,
energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-
kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-
nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,
for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-
ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-
slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer.
Reglerne forventes at vil blive indsat ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-
dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering
mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I
den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturbe-
skyttelsesdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens områder, således fremadrettet blive videreført i den-
ne bekendtgørelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4 d, stk. 1, nr. 4, at Energinet skal betale
omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med
tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.
Det foreslås i § 4 d, stk. 1,
nr. 4,
at Energinet skal betale
omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med
tilladelser efter § 4 a og regler udstedet i medfør af § 4 b og
tilsyn hermed.
Den foreslåede ændring i § 4 d, stk. 1, nr. 4, vil ikke medfø-
re indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse
af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-
beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om, i hvilke
tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan
meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf. bemærkninger til
§ 6, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 24 a, stk. 2 nr. 2, at medmindre højere straf
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0048.png
48
er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet eller
virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de
tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk.
4.
Der foreslås i § 24 a, stk. 1,
nr. 2,
at der efter »§ 4, stk. 4,«
indsættes: »eller«.
Den foreslåede ændring i 24 a, stk. 1, nr. 2, vil ikke medføre
indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en
konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af
§ 24 a, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 4, som følge af
den foreslåede nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af
EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår
søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone fastsætter
regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser ef-
ter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet,
jf. bemærkninger til § 6, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med
bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b
uden tilladelse, eller tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter
§ 4 a for anlæg omfattet af § 4 b.
Det foreslås i 24 a, stk. 1,
nr. 3
og
nr. 4,
at bestemmelserne
ophæves.
Den foreslåede ændring i 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, vil
ikke medføre indholdsmæssige ændringer, idet der alene er
tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsynings-
ministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver
på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet
og den eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om,
i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse
regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf.
bemærkninger til § 6, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. juli
2024.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 1, nr. 6-19, finder ikke anvendelse
for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf.
§ 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, som
Energistyrelsen har modtaget før lovens ikrafttræden eller
på projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestilladelse
efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende
energi, før lovens ikrafttræden. For sådanne projekter finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil for det første in-
debære, at ansøgninger om forundersøgelsestilladelse mod-
taget før den 1. juli 2024, fortsat vil skulle behandles efter
hidtidige gældende regler. Det indebærer, at ansøgninger
indkommet før den 1. juli 2022 skal behandles efter de
regler, som var gældende i medfør af VE-loven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, jf. §
2, stk. 3, i lov nr. 804 af 7. juni. 2022. Dette vil ligeledes
indebære, at ansøgninger indkommet efter 1. juli 2022 og
inden 1. juli 2024 skal behandles efter de regler, som er gæl-
dende i medfør af VE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 132
af 6. februar 2024. Det vil blandt andet indebære, at der for
ansøgninger om testprojekter skal udstedes både forundersø-
gelsestilladelse, etableringstillade og elproduktionstilladelse
som hidtil, før projekterne kan tages i drift.
Endvidere vil disse projekter være omfattet af de gældende
regler om grøn pulje, værditabsordning, salgsoptionsordning
og VE-bonusordning. Derudover vil projekterne være om-
fattet af hhv. indsigelsesretten og vetoretten.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil for det andet in-
debære, at projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestil-
ladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 3, i VE-loven før 1. juli 2024,
fortsat vil skulle behandles efter hidtidige gældende regler.
Dette vil indebære, at der vil skulle ansøges om og tildeles
etableringstilladelse efter godkendelse af forundersøgelses-
rapporten, før etableringen af projekterne vil kunne påbe-
gynde. Det betyder endvidere, at der vil skulle ansøges om
og tildeles elproduktionstilladelse før projekterne vil kunne
tages i drift med henblik på udnyttelse af energi.
Det forslås i
stk. 3,
at regler udstedt i medfør af § 22, stk. 11,
i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 132 af 06. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæ-
ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk.
9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1,
nr. 12.
Den foreslåede overgangsbestemmelse vil indebære, at be-
kendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-
dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering
m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet ud-
stedt i medfør af VE-lovens § 22, stk. 11, fortsat vil være
gældende, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-
stedt i medfør af § 22, stk. 9.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi de be-
rørte love ikke er gældende for Færøerne og Grønland og
kan ikke sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77, elforsy-
ningslovens § 107, lov om energinet § 29, biobrændstoflo-
vens § 10, stk. 3, varmeforsyningslovens § 36 og energibe-
sparelseslovens § 40.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0049.png
49
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-
ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.
L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers ener-
gimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr.
L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-
valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffekti-
vitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU
samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5.
juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektri-
citet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-
ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.
L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers ener-
gimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr.
L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af
direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende
2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-
valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF
og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,
2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffekti-
vitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU
samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5.
juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektri-
citet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende
2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023
om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)
2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af
energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rå-
dets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober
2023.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0050.png
50
§ 2. ---
Stk. 2.
Ved vedvarende energikilder forstås vedvarende
ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk
energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og an-
dre former for havenergi, vandkraft, biomasse, losseplads-
gas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
§ 3. ---
Stk. 2.
---
2.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes efter »Ved vedvarende«: »energi
og vedvarende«, og efter »geotermisk energi,«: »osmotisk
energi,«.
3.
I
§ 3
indsættes som
stk. 3-7:
»Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter efter forhandling med vedkommende minister regler på
vedkommende ministers ressortområde med henblik på at
gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til EU-
regler om fremme af vedvarende energi.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af stk. 3 kan vedrøre følgen-
de:
1) Tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg og
netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myn-
dighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladel-
sesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af
afgørelser samt regler om at manglende svar fra rele-
vante kompetente myndigheder medfører, at mellem-
liggende administrative skridt skal betragtes som god-
kendt.
2) Særlige områder til vedvarende energianlæg og tilhø-
rende netinfrastruktur.
3) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi og
fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur,
herunder regler om udpegning heraf, om afbødende for-
anstaltninger og om screeningsproces.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af stk. 3, jf. stk. 4, kan efter
forhandling med miljøministeren fravige regler, der gennem-
fører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det
omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Stk. 6.
Vedkommende minister fastsætter efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren regler med
henblik på at gennemføre EU-regler om tilladelsesprocessen
for alle relevante administrative tilladelser til at opføre, at
foretage repowering af og at drive anlæg til vedvarende
energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato,
tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemfø-
relse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentlig-
gørelse af afgørelser samt regler om, at manglende svar
fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mel-
lemliggende administrative skridt skal betragtes som god-
kendt. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler
på vedkommende ministers ressortområde, der gennemfører
EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det om-
fang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.
Stk. 7.
Ministeren for byer og landdistrikter kan efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætte regler om udpegning af områder på land til fremskyn-
delse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til
net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende
foranstaltninger.«
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0051.png
51
§ 5.
I denne lov forstås ved følgende:
1-8) ---
9) Produktion i fuldlasttime: Elproduktion svarende til
produktionen i en time med vindmøllens installerede
effekt.
10) Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbej-
det på investeringsprojektet eller det første bindende
tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre for-
pligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter
hvad der indtræder først.
11-15) ---
§ 5.
I denne lov forstås ved følgende:
1-12) ---
13) VE-forpligtelse: En støtteordning, der kræver, at en
bestemt andel af energiproducenternes produktion
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at
en bestemt andel af energileverandørernes leverancer
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller
at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, herun-
der ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne
certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser.
14-15) ---
§ 14. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25
m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store
vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et
område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §
22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Har flere kommunalbestyrelser
vetoret efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale
beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem de berettigede kommu-
ner. Der skal betales et beløb efter stk. 4 svarende til de
VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hy-
bridanlægget efter stk. 1, nr. 4.
Stk. 4-6.
---
§ 22.
---
Stk. 2.
Tilladelse til forundersøgelser gives retten efter ind-
kaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse
af ansøgning i et område op til 15 km fra kysten.
Stk. 3-4.
---
Stk. 5.
Når ministeren har udpeget et område efter stk. 3,
kan der ikke indgives ansøgninger uden for udbud, der helt
eller delvis omfatter det udpegede område.
Stk. 6.
Klager over afslag på ansøgning om tilladelse til
forundersøgelser, jf. stk. 7, er ikke til hinder for, at området
sendes i udbud inden klagesagens afslutning.
Stk. 7.
Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,
hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-
nyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som
en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.
Stk. 8.
---
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe
afgørelse om tilladelser efter stk. 2, 7 og 8.
4.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 8 som nye numre:
9) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi: En
bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-,
hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat
har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til
produktion af energi fra vedvarende energikilder.
10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i
saltkoncentration mellem to væsker, herunder fersk-
og saltvand.«
Nr. 9-10 bliver herefter nr. 11-12.
5.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 10, der bliver nummer 12,
som nyt nummer:
13) »Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra so-
len til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme-
og solcelleudstyr.«
Nr. 11-15 bliver herefter nr. 14-18.
6.
§ 14, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
7.
I
§ 22, stk. 2,
udgår »enten« og »eller efter modtagelse af
ansøgning i et område op til 15 km fra kysten«.
8.
I
§ 22, stk. 5,
ændres »uden for udbud« til: »om testpro-
jekter efter § 22 a, stk. 1«.
9.
I
§ 22, stk. 6,
ændres »forundersøgelser, jf. stk. 7.« til:
»om testprojekter efter § 22 a, stk. 1,«.
10.
§ 22, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8-9 bliver herefter stk. 7-8.
11.
I
§ 22, stk. 9,
som bliver til stk. 8, ændres »stk. 2, 7 og 8«
til: »stk. 2 og 7«.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0052.png
52
Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være rele-
vant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten, jf. stk.
7.
Stk. 11.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om forhold omfattet af stk. 8.
12.
§ 22, stk. 10,
ophæves
Stk. 11 bliver herefter stk. 9.
13.
I
§ 22, stk. 11,
der bliver stk. 9, ændres »stk. 8« til: »stk.
7«.
14.
Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
stede tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet,
med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af
nye projekter, teknologier og processer i et område på op til
15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om
følgende:
1) Projekternes kapacitet.
2) Krav til oplysninger i ansøgningen.
3) Tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshø-
ring og offentlig høring.
4) Vilkår for tilladelsen.
5) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser
og projektbeskrivelse.
6) Ansøgninger og afgørelser sendes digitalt.
Stk. 3.
§§ 6-14 a og regler fastsat i medfør af § 6, stk. 7, §
6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14, stk. 6,
og § 14 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på de i stk. 1 nævnte
projekter.«
§ 22 b.
En kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod,
at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23,
stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår projekter, der planlægges
placeret i et område op til 15 km fra kommunens kyststræk-
ning. Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring
af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om
forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2.
Stk. 2.
Nedlægger en kommunalbestyrelse veto efter stk.
1, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag
på ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Er der ansøgt
om en forundersøgelsestilladelse på en kyststrækning, der
berører flere kommuner, skal klima-, energi- og forsynings-
ministeren meddele afslag, hvis en af de berørte kommunal-
bestyrelser nedlægger veto mod, at der meddeles tilladelse
til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22.
Stk. 3.
Stiller klima-, energi- og forsyningsministeren en
godkendt forundersøgelsesrapport til rådighed for andre, jf.
§ 24, stk. 4, kan en kommunalbestyrelse nedlægge veto efter
stk. 1.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt nedlægge veto
efter stk. 1 og 3 til klima-, energi- og forsyningsministeren,
som fastsætter en frist for brug af vetoretten. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan dispensere fra fristen.
§ 23.
---
Stk. 2-3.
----
15.
§ 22 b
ophæves.
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0053.png
53
Stk. 4.
Ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi-
og forsyningsministeren give tilladelse til forundersøgelser
til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf.
§ 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelser-
ne. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse
til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumente-
rer opfyldelse af betingelserne herfor.
Stk. 5.
---
§ 25.
Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter ved-
varende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg
på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt
væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages
efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
Stk. 2-4.
---
§ 27.
Med henblik på at undgå skade på udpegede interna-
tionale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægspro-
jekter efter § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre
projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsent-
ligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten
under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
Stk. 2.
Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan
kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbe-
skyttelsesområdes integritet eller
2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennem-
føre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ
løsning, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer
klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompensa-
tionsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger
for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes
af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsyningsministe-
ren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensa-
tionsforanstaltninger der træffes.
Stk. 4.
Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyt-
telsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret
art, kan der kun gives tilladelse efter § 25 til projekter om-
fattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed,
den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige
gavnlige virkninger på miljøet eller
2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførel-
sen bydende nødvendig.
Stk. 5.
Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter
indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurde-
ringen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om
elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og
efter § 22 b i lov om elforsyning opstille vilkår, herunder
om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af natur-
beskyttelsesområderne.
16.
§ 23, stk. 4,
ophæves
Stk. 5, bliver herefter stk. 4.
17.
I
§ 25, stk. 1,
indsættes efter »klima-, energi- og forsy-
ningsministeren«: », jf. dog § 22 a, stk. 1«.
18.
§ 27
affattes således:
Ȥ 27.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-
skyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eks-
klusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og på
hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter
§§ 22 a, stk. 1 og 25.«
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0054.png
54
§ 29.
Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift
med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er
givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk.
5. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter
ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives
for et kortere tidsrum.
Stk. 2 --
Stk. 3.
Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer,
at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.
Stk. 4.
Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tek-
niske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget,
om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet
i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM), om tilsyn og om tilladelseshavers tilsynsforpligtelse
i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt
til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.
Stk. 5-6 ---
§ 58.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
1) behandling af ansøgninger om tilladelse, herunder tilla-
delser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29,
stk. 1,
2) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og
3) tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af
§ 56 c, stk. 2, nr. 8, og § 56 f.
§ 67.
Enhver med en væsentlig og individuel interesse
i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljø-
mæssige forhold i afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørel-
serne tillige er omfattet af §§ 27 og 28 og lov om miljøvur-
dering af planer og programmer og af konkrete projekter
(VVM).
Stk. 2-7.
---
§ 72.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) undlader at betale for værditab efter § 6, stk. 1, jf. stk.
6,
2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1,
3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,
4) etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29
uden tilladelse,
5) tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter
de i nr. 4 nævnte bestemmelser,
6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,
herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
7) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59
eller
8) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, For-
syningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller
vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader
at afgive oplysninger.
19.
I
§ 29, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »jf. dog stk. 5«: »og
§ 22 a«.
20.
I
§ 29, stk. 3
og
4,
ændres »27 og 28 og« til: »28, regler
udstedt i medfør af § 27 eller«.
21.
I
§ 58, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »§ 22, stk. 1,«: » § 22
a, stk.1,«.
22.
I
§ 67, stk. 1,
ændres »§ 25« til: »§ 22 a, stk. 1, og § 25«
og »§§ 27 og 28 og« til: »§ 28, regler udstedt i medfør af §
27 eller«.
23.
I
§ 72, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »22,«: »22 a,«.
§2
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0055.png
55
I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.
november 2021, foretages følgende ændring:
§ 2.
I denne lov forstås ved følgende:
1-15) ---
16) Vedvarende energikilder: Vedvarende ikkefossile kil-
der i form af vindkraft, solenergi og geotermisk ener-
gi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og
andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, los-
sepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
17-18) ---
1.
§ 2, nr. 16,
affattes således:
»16) Vedvarende energi og vedvarende energikilder:
Vedvarende energi og vedvarende energikilder, som
defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende
energi.«
§3
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, foretages
følgende ændring:
§ 2. ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
I denne lov forstås ved energi fra vedvarende ener-
gikilder energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af
vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi,
tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,
vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-
læg og biogas.
Stk. 4.
---
1.
§ 2, stk. 3,
affattes:
»Stk.
3.
Energi fra vedvarende energikilder forstås som
defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.«
§4
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, foretages følgende ændring:
§ 1 a.
I denne lov forstås ved:
1-2) ---
3) Energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende
energi: Energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form
af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivel-
sesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former
for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas
fra spildevandsanlæg og biogas.
1.
§ 1 a, nr. 3,
affattes således:
»3) Vedvarende energi eller energi fra vedvarende ener-
gikilder: Energi, der fremstilles ved anvendelse af
vedvarende energikilder som defineret i § 2, stk. 2, i
lov om fremme af vedvarende energi.«
§5
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 2605 af
28. december 2021, § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, og
§ 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 22 b, stk. 1,
affattes således:
Ȥ 22 b.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-
ter med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-
beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den
eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0056.png
56
på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles
efter § 22 a, stk. 1.«
§ 51 a. ---
Stk. 2.
Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11,
stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23,
stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling
forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1,
§ 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhe-
derne.
Stk. 3.
Virksomheder med elproduktionsbevilling efter §
10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter
§ 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b
eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med
overholdelse af vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne
efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk.
1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til
virksomhederne.
Stk. 4-5.
---
2.
I
§ 51 a, stk. 2
og
3,
ændres »§§ 22 a og 22 b« til: »§ 22 a,
regler udstedt i medfør af § 22 b«.
§6
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
§ 4 b.
Med henblik på at undgå skade på udpegede inter-
nationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægs-
projekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med
andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder
væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lo-
kaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for den-
ne.
Stk. 2.
Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan
kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbe-
skyttelsesområdes integritet eller
2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller
økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennem-
føre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ
løsning, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer
klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-
sationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltnin-
ger dækkes af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsy-
ningsministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvil-
ke kompensationsforanstaltninger der træffes.
Stk. 4.
Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyt-
telsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret
art, kan der kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter
omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed,
den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige
gavnlige virkninger på miljøet eller
2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførel-
sen bydende nødvendig.
Stk. 5.
Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter
indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
1.
§ 4 b
affattes således:
Ȥ 4 b.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-
skyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eks-
klusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og på
hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter
§ 4 a.«
L 165b - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2855913_0057.png
57
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurde-
ringen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne
bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende for-
anstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.
§ 4 d.
Energinet skal betale omkostningerne til følgende
opgaver, jf. dog stk. 2:
1) Myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan
efter § 4, stk. 2.
2) Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af
udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissions-
systemer efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.
3) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk.
8.
4) Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter
§§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.
5) Koordinering af tilladelser til Energinets infrastruktur-
projekter af fælles interesse efter kapitel III i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013
af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæ-
iske energiinfrastruktur.
Stk. 2-3.
---
§ 24 a.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede
datterselskaber med bøde, hvis de
1) undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,
2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4,
stk. 4,
3) etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilla-
delse,
4) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg
omfattet af § 4 b eller
5) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.
Stk. 2. ---
2.
I
§ 4 d, stk. 1, nr. 4,
ændres »§§ 4 a og 4 b« til: »§ 4 a og
regler udstedt i medfør af § 4 b«.
3.
§ 24 a, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 4, stk. 4«: »eller«.
4.
§ 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4,
ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 3.