L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
L 165 Bilag 1, L 165 A Bilag 1, L 165 B Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 165

Folketinget 2023-24

Fremsat den 24. april 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om bæredygtige

biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser, lov om fremme af

energibesparelser i bygninger og lov om varmeforsyning

Bemyndigelse til at supplere og gennemføre EU-regler om fremme af vedvarende energi, herunder om at fastsætte regler om

fravigelse af visse miljø- og naturbeskyttelsesregler, og justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet

uden for udbud

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af

28. marts 2023, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF

af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, si-

de 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013

om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr.

1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved

hjælp af informationssystemet for det indre marked

(»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354,

side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-

mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,

nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018

om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers

energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om

energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side

75, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1999/2018/EU af 11. december 2018 om forvaltning af

energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF

og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF,

2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets di-

rektiv 2009/119/EF og 2015/652/EU og om ophævel-

se af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

525/2013/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 1, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU

af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring

af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om op-

hævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Ti-

dende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU

af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked

for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU,

EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, og dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413

af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU)

2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv

98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedva-

rende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv

(EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »Ved vedvarende«: »energi

og vedvarende«, og efter »geotermisk energi,«: »osmotisk

energi,«.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring

af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om

ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.

DB000883

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2023-8973

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 3

indsættes som

stk. 3-7:

»Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-

ter efter forhandling med vedkommende minister regler

på vedkommende ministers ressortområde med henblik på

at gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til

EU-regler om fremme af vedvarende energi.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af stk. 3 kan vedrøre føl-

gende:

1) Tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg og

netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myn-

dighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladel-

sesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af

afgørelser samt regler om at manglende svar fra rele-

vante kompetente myndigheder medfører, at mellem-

liggende administrative skridt skal betragtes som god-

kendt.

2) Særlige områder til vedvarende energianlæg og tilhø-

rende netinfrastruktur.

3) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi og

fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-

tur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende

foranstaltninger og om screeningsproces.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af stk. 3, jf. stk. 4, kan ef-

ter forhandling med miljøministeren fravige regler, der gen-

nemfører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet

i det omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende

energi.

Stk. 6.

Vedkommende minister fastsætter efter forhand-

ling med klima-, energi- og forsyningsministeren regler med

henblik på at gennemføre EU-regler om tilladelsesprocessen

for alle relevante administrative tilladelser til at opføre, at

foretage repowering af og at drive anlæg til vedvarende

energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato,

tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemfø-

relse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentlig-

gørelse af afgørelser samt regler om, at manglende svar

fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mel-

lemliggende administrative skridt skal betragtes som god-

kendt. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler

på vedkommende ministers ressortområde, der gennemfører

EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det om-

fang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.

Stk. 7.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter for-

handling med klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætte regler om udpegning af områder på land til fremskyn-

delse af vedvarende energi og om fremskyndelsesområder til

net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende

foranstaltninger.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 8 som nye numre:

»9) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi: En

bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-,

hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat

har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg

til produktion af energi fra vedvarende energikilder.

10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i

saltkoncentration mellem to væsker, herunder fersk-

og saltvand.«

Nr. 9-10 bliver herefter nr. 11-12.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 10, der bliver nummer 12,

som nyt nummer:

»13) Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra so-

len til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme-

og solcelleudstyr.«

Nr. 11-15 bliver herefter nr. 14-18.

§ 14, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 22, stk. 2,

udgår »enten« og »eller efter modtagelse af

ansøgning i et område op til 15 km fra kysten«.

§ 22, stk. 5,

ændres »uden for udbud« til: »om testpro-

jekter efter § 22 a, stk. 1«.

§ 22, stk. 6,

ændres »forundersøgelser, jf. stk. 7,« til:

»testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1,«.

10.

§ 22, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 7-8.

11.

§ 22, stk. 9,

der bliver stk. 8, ændres »stk. 2, 7 og 8« til:

»stk. 2 og 7«.

12.

§ 22, stk. 10,

ophæves.

Stk. 11 bliver herefter stk. 9.

13.

§ 22, stk. 11,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 8« til: »stk.

7«.

14.

Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-

stede tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet

med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af

nye projekter, teknologier og processer i et område på op til

15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om

følgende:

1) Projekternes kapacitet.

2) Krav til oplysninger i ansøgningen.

3) Tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshø-

ring og offentlig høring.

4) Vilkår for tilladelsen.

5) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser

og projektbeskrivelse.

6) Ansøgninger og afgørelser sendes digitalt.

Stk. 3.

§§ 6-14 a og regler fastsat i medfør af § 6, stk. 7,

§ 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14, stk.

6, og § 14 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på de i stk. 1

nævnte projekter.«

15.

§ 22 b

ophæves.

16.

§ 23, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17.

§ 25, stk. 1,

indsættes efter »klima-, energi- og forsy-

ningsministeren«: », jf. dog § 22 a, stk. 1«.

18.

§ 27

affattes således:

»§ 27.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-

beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den

eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og

på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles

efter §§ 22 a, stk. 1 og 25.«

19.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog stk. 5«: »og

§ 22 a«.

20.

§ 29, stk. 3

ændres »27 og 28 og« til: »28, regler

udstedt i medfør af § 27 eller«.

21.

§ 58, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 22, stk. 1,«: »§ 22

a, stk. 1,«.

22.

§ 67, stk. 1,

ændres »§ 25« til: »§ 22 a, stk. 1, og § 25«

og »§§ 27 og 28 og« til: »§ 28, regler udstedt i medfør af §

27 eller«.

23.

§ 72, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »22,«: »22 a,«.

§2

I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.

november 2021, foretages følgende ændring:

§ 2, nr. 16,

affattes således:

»16) Vedvarende energi og vedvarende energikilder: Ved-

varende energi og vedvarende energikilder, som defi-

neret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende

energi.«

§3

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, foretages

følgende ændring:

§ 2, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Energi fra vedvarende energikilder forstås som

defineret i § 2, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende ener-

gi.«

§4

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, foretages følgende ændring:

§ 1 a, nr. 3,

affattes således:

»3) Vedvarende energi eller energi fra vedvarende energi-

kilder: Energi, der fremstilles ved anvendelse af vedva-

rende energikilder som defineret i § 2, stk. 2, i lov om

fremme af vedvarende energi.«

§5

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.

oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2605 af

28. december 2021, § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023 og

senest ved § 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 22 b, stk. 1,

affattes således:

»§ 22 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-

ter med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-

beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den

eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og

på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles

efter § 22 a, stk. 1.«

§ 51 a, stk. 2

ændres »§§ 22 a og 22 b« til: »§ 22 a,

regler udstedt i medfør af § 22 b«.

§6

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.

marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 4 b

affattes således:

»§ 4 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions

direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet for

så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zo-

ne regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser

efter disse regler kan meddeles efter § 4 a.«

§ 4 d, stk. 1, nr. 4,

ændres »§§ 4 a og 4 b« til: »§ 4 a og

regler udstedt i medfør af § 4 b«.

§ 24 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 4, stk. 4,«: »eller«.

§ 24 a, stk. 1, nr. 3

ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.

§7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2.

§ 1, nr. 6-19, finder ikke anvendelse for ansøgnin-

ger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 4,

i lov om fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen

har modtaget før lovens ikrafttræden eller på projekter, hvor

der er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23,

stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, før lovens

ikrafttræden. For sådanne projekter finder de hidtil gælden-

de regler anvendelse.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 11, i lov om

fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132

af 06. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller

afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk. 9, i lov

om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1, nr. 12.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om fremme af vedvarende energi, herunder regler om fravigelse af miljø-

og naturbeskyttelsesregler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. VEIII-direktivet

2.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.4. Den foreslåede ordning

2.2. Bemyndigelse til vedkommende minister til fastsættelse af regler om VE-tilladelsesproceduren efter forhandling

med klima-, energi- og forsyningsministeren

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Regelforenkling af gennemførelsen af naturbeskyttelsesdirektiverne for elproduktionanlæg og elforsyningsnet på

havet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Lukning af åben dør-ordningen for nye forundersøgelsestilladelser

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Test af vedvarende energianlæg på havet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen ønsker med lovforslaget at understøtte og frem-

skynde udbygningen af vedvarende energi til opfyldelse af

det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for vedvarende

energi og af de nationale målsætninger om 70 pct. CO

-re-

duktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet senest i 2050.

Den generelle situation, som Ruslands invasion af Ukraine

har skabt, og virkningerne af covid-19-pandemien har ført

til en stigning af energipriserne i Danmark og i resten

af EU. Dette har understreget behovet for at fremskynde

energieffektiviteten og øge anvendelsen af vedvarende ener-

gi. For at nå det langsigtede mål om et energisystem, der

er uafhængigt af tredjelande, fokuserer EU på at fremskyn-

de den grønne omstilling og sikre en emissionsreducerende

energipolitik, der mindsker afhængigheden af importerede

fossile brændstoffer og som fremmer rimelige og overkom-

melige priser for EU’s borgere og virksomheder i alle øko-

nomiske sektorer.

Med lovforslaget gennemføres dele af to EU-retsakter, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2413/EU af 18.

oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 og

direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra

vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv

(EU) 2015/652) (herefter VEIII-direktivet), og forordning

(EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår

fremme af energi fra vedvarende energikilder og Rådets for-

ordning nr. 2022/2577 af 22. december 2022 om en ramme

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi som

ændret ved Rådets forordning om ændring af forordning

2022/2577 (2024/223) (herefter nødforordningen), som beg-

ge understøtter denne dagsorden. EU har bl.a. sat et nyt mål

for Unionens andel af vedvarende energi, som blandt andet

skal nås gennem en ny balance mellem miljø- og naturhen-

syn og hensynet til fremskyndelsen af vedvarende energi.

En hurtigere omstilling til grøn energi er vejen ud af både

klima- og energikriserne. Langvarige administrative tilladel-

sesprocedurer, herunder kompleksiteten i og varigheden af

vurderingen af miljøvirkninger, er en af de største hindringer

for investeringer i projekter vedrørende vedvarende energi

og den dertil knyttede infrastruktur. Strømlining af tilladel-

sesprocesserne til etablering, repowering og drift af anlæg til

produktion af vedvarende energi og nødvendig net- og lag-

ringsinfrastruktur, inklusive kortere tidsfrister for projekters

miljøscreening er et værktøj til at sikre en øget hastighed

i omstillingen. Lovforslaget understøtter dette mål ved at

sikre, at EU-retsakter om fremme af energi fra vedvarende

energikilder vil kunne implementeres hurtigt, effektivt og

smidigt.

Lovforslaget indebærer således, at klima-, energi- og for-

syningsministeren bemyndiges til, efter forhandling med

vedkommende minister, at fastsætte regler, der implemente-

rer og supplerer EU-retsakter, herunder dele af VEIII-direk-

tivet og nødforordningen. Reglerne skal fremme anvendelse

og udbredelse af vedvarende energi. Bemyndigelsen forven-

tes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om tilladelses-

processer og om tidsfrister inden for og uden for områder

til fremskyndelses af vedvarende energi og såkaldte frem-

skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, kortlæg-

ning og udpegning af sådanne områder og til at fastsætte

supplerende regler for anvendelse af nødforordningen for

fremskyndelse af udbygningen med vedvarende energi. Be-

myndigelsen forventes også anvendt til at fastsætte regler,

der supplerer, undtager og fraviger den danske implemente-

ring af fem miljø- og naturdirektiver i overensstemmelse

med VEIII-direktivet.

Lovforslaget følger endvidere op på regeringens udmelding

af den 19. december 2023 om, at åben dør-ordningen lukkes

for nye kommercielle ansøgninger.

Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlin-

gen af åben dør-ordningen i bero, da det blev vurderet, at

tildeling af tilladelser til havvindmølleprojekter og øvrige

VE-projekter under åben dør-ordningen kunne være i strid

med EU-retten.

Efter berostillelsen er der foretaget en nærmere juridisk

vurdering af, om eksisterende eller nye tilladelser meddelt

efter åben dør-ordningen til følgende seks kategorier af åben

dør-projekter rejser spørgsmål ift. EU-retten, herunder sær-

ligt EU’s statsstøtteregler: Etablerede parker og projekter

med etableringstilladelse, projekter med forundersøgelsestil-

ladelse, ansøgninger om forundersøgelsestilladelser, testpro-

jekter, ansøgninger om repowering og ansøgninger om for-

længelse af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelser).

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbej-

de med relevante ministerier, vurderet, at operatørerne af

de seks etablerede havvindmølleparker under åben dør-ord-

ningen ikke har modtaget ulovlig statsstøtte. Ligeledes er

det vurderet, at de to projektudviklere, som har modtaget

etableringstilladelse i 2022, ikke har modtaget ulovlig stats-

støtte i forbindelse med tildelingen af forundersøgelses- og

etableringstilladelser under åben dør-ordningen, og at disse

projekter heller ikke vil modtage statsstøtte i forbindelse

med en eventuel efterfølgende tildeling af elproduktionstil-

ladelser efter VE-lovens § 29. Endvidere er det vurderet,

at fire projektudviklere, som har modtaget forundersøgelses-

tilladelse i perioden 2014-2019 ikke har modtaget ulovlig

statsstøtte, og at disse projekter heller ikke vil modtage

ulovlig statsstøtte i forbindelse med en eventuel efterfølgen-

de tildeling af etablerings- og elproduktionstilladelser efter

VE-loven.

Endeligt er det vurderet, at vederlagsfrie tilladelser til test-

projekter på havet, til repowering og forlængelse af el-

produktionstilladelse (levetidsforlængelser) ikke udgør stats-

støtte.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til fastsættelse af regler om fremme

af vedvarende energi, herunder regler om fravigelse af

miljø- og naturbeskyttelsesregler

2.1.1. Gældende ret

Der er en række love og bekendtgørelser på Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets ressortområde, som fastætter reg-

ler om fremme af vedvarende energi og om beskyttelse af

miljø- og natur samt indeholder bemyndigelser til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan gennemføre EU-regler,

som har til formål at fremme anvendelsen af vedvarende

energi.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende

energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024 med

senere ændringer (herefter VE-loven), at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer

bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende

internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er

omfattet af VE-loven, herunder forordninger, direktiver og

beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone. VE-lovens § 3, stk. 2, har

været en del af VE-loven siden bestemmelserne om elpro-

ducerende anlæg på havet i elforsyningsloven blev udskilt

til VE-loven, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, L55,

side 1563. VE-lovens § 3, stk. 2, er identisk med elforsy-

ningslovens § 2, stk. 2, og § 2 a, og bemærkningerne til

VE-lovens § 3, stk. 2, henviser desuden til bemærkningerne

til disse bestemmelser i elforsyningsloven. § 2, stk. 2, og §

2 a i elforsyningsloven finder fortsat anvendelse for forhold

omfattet af elforsyningslovens anvendelsesområde.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Parallelt hermed fremgår det af § 1 a i lov om Energinet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023 (herefter lov

om Energinet), at klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på

at gennemføre eller anvende internationale konventioner og

EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder

forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. § 1 a

finder anvendelse på forhold omfattet af lov om Energinet.

Både VE-lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og

lov om Energinets § 1 a, giver klima-, energi- og forsynings-

ministeren bemyndigelse til administrativt at gennemføre

EU-regler. Bemyndigelsen kan anvendes både i tilfælde af

udstedelse af nye EU-retsakter, herunder VEIII-direktivet,

ændring af eksisterende regler samt ved behov for fastsæt-

telse af yderligere regler for at gennemføre eksisterende EU-

retsakter.

Elforsyningslovens § 11 a gennemfører artikel 16 om tilret-

telæggelse af og hovedprincipper for tilladelsesproceduren

for vedvarende energianlæg i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-

der (herefter VEII-direktivet), hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren efter forhandling med relevante mini-

stre kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister for tilladel-

sesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undta-

gelser herfra, jf. elforsyningslovens § 11 a, stk. 3.

I medfør af VE-lovens § 29 a, stk. 1, nr. 1 og 2, kan klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om tidsfri-

ster for tilladelsesprocessen for ansøgninger om tilladelser

efter lovens §§ 25 og 29 for anlæg på havet med henblik

på produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Så-

danne regler kan omfatte påbegyndelse, varighed og undta-

gelser fra tidsfristerne (ansøgning om etablering og drift af

elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,

med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone) samt regler om, at disse

ansøgninger skal behandles samtidig med ansøgninger efter

anden lovgivning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af

§ 18 e i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, (herefter

undergrundsloven) hjemmel til at fastsætte regler om, at an-

søgninger om godkendelser efter lovens § 10, stk. 2 og 3, og

§ 28, stk. 1, angående elproducerende geotermianlæg skal

afgøres inden for en af ministeren fastsat frist, og at sådanne

ansøgninger skal behandles samtidig med andre ansøgninger

om tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning. Un-

dergrundslovens § 2 a indeholder desuden bemyndigelse for

klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler

med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om

forhold, der er omfattet af undergrundsloven, herunder for-

ordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på

dansk søterritorium, i dansk eksklusiv økonomisk zone og

på dansk kontinentalsokkelområde.

Bemyndigelsen i elforsyningslovens § 11 a, VE-lovens § 29

a og undergrundslovens § 18 e er i dag udmøntet i bekendt-

gørelse nr. 882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tids-

frister for VE-tilladelsesprocessen (herefter kontaktpunktbe-

kendtgørelsen). Bekendtgørelsen har til formål at lette den

administrative proces for opstillere af VE-anlæg ved bl.a. at

udpege ét kontaktpunkt, som vejleder om den administrative

proces for VE-tilladelser, og ved at indføre en samlet tids-

frist for behandling af ansøgninger om tilladelser omfattet af

tilladelsesprocessen, jf. bekendtgørelsens § 1. Begrebet ”den

administrative proces”, der er nævnt i bekendtgørelsens §

1, omfatter hele forløbet og alle aspekter for ansøgning

om og tildeling af alle tilladelser, og øvrige nødvendige

procedurer for opstillere af VE-anlæg, jf. § 4, stk. 1, nr. 3,

i kontaktpunktbekendtgørelsen. Den administrative proces

dækker således over flere aspekter end tilladelsesprocessen,

som ikke omfatter planprocessen eller supplerende, specifik-

ke tilladelser eller dispensationer, som kræves på baggrund

af det specifikke projekts beliggenhed eller kontekst.

Tidsfristen for VE-tilladelsesprocessen gælder i dag kun

for elproducerende VE-anlæg, jf. kontaktpunktsbekendtgø-

relsens § 2, stk. 2. Elproducerende VE-anlæg omfatter bl.a.

landvindmøller, solceller på land, vandkraftværker, saltkraft-

værker, elproducerende biogasanlæg, elproducerende geo-

termianlæg og elproducerende anlæg på havet (havvind-

møller, bølgeanlæg og flydende solcelleanlæg). Tidsfristen

omfatter ikke forpligtelser, som følger af EU-miljøretten,

herunder kravet om miljøkonsekvensvurdering og VVM-til-

ladelse.

Der eksisterer bekendtgørelser på andre ministres ressortom-

råder end klima-, energi- og forsyningsministerens ressort-

område, som regulerer tilladelser til at opføre, foretage repo-

wering af og drive elproducerende VE-anlæg, og som inde-

holder henvisninger til, at de er underlagt reglerne i kapitel 3

i bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilla-

delser. På Miljøministeriets område drejer det sig om ansøg-

ninger om godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12. januar 2024 (herefter mil-

jøbeskyttelsesloven), for anlæg med henblik på produktion

af elektricitet fra vedvarende energikilder, jf. § 12 i bekendt-

gørelse nr. 1083 af 8. august 2023 om godkendelse af liste-

virksomhed (herefter godkendelsesbekendtgørelsen), og om

ansøgninger om tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb,

søer eller havet efter § 28 i lov om miljøbeskyttelse, for

anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra vedva-

rende energikilder, jf. § 68 i bekendtgørelse nr. 1393 af 21.

juni 2021 om spildevand m.v. efter miljøbeskyttelseslovens

kapitel 3 og 4 (herefter spildevandsbekendtgørelsen). Det

omfatter også § 11 a i bygningsreglementet om ansøgning

om byggetilladelse for anlæg med henblik på produktion af

elektricitet fra vedvarende energikilder på Social-, Bolig- og

Ældreministeriets område.

VE-loven indeholder i dag ikke en bemyndigelse for Mini-

steren for byer og landdistrikter til at udpege områder på

land til fremskyndelse af vedvarende energi eller såkaldte

fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Ud-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lægning af områder til vedvarende energianlæg og netinfra-

struktur på land sker i dag i medfør af lov om planlægning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 (herefter

planloven). Udpegning af områder til udnyttelse af energi

fra vedvarende energikilder på havet sker i medfør af VE-lo-

ven. Udpegning af områder til etablering af elforsyningsnet

på havet sker i medfør af elforsyningsloven og lov om Ener-

ginet.

2.1.1.1. Miljø- og naturbeskyttelsesregler

Der henvises i VEIII-direktivet og nødforordningen til spe-

cifikke artikler i miljø- og naturdirektiver. Det drejer sig om

VVM-direktivets (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2011/92/EU af 13. december 2011om vurdering af visse

offentlige og private projekters indvirkning på miljøet) arti-

kel 2, stk. 1, artikel 4, artikel 7 og bilag II, punkt 3, litra

a) og b). For habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF

af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter) drejer det sig om artikel 6, stk. 3 og 4, om

områdebeskyttelse og fravigelse herfra, samt artikel 12, stk.

1, og artikel 16, stk. 1, litra c), om artsbeskyttelse og fravi-

gelse herfra. For fuglebeskyttelsesdirektivet (Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle) vedrører det artikel 5

og artikel 9, stk. 1, litra a, om artsbeskyttelse og fravigel-

se herfra. For vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger) henvises der til artikel 4, stk. 7, om fravi-

gelse. De nævnte artikler i miljø- og naturdirektiverne, er

implementeret i forskellige regelsæt.

De berørte regler i VVM-direktivet er bl.a. implementeret

i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-

krete projekter (VVM) (herefter miljøvurderingsloven) og

bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (herefter miljøvurderingsbekendt-

gørelsen). Loven har til formål at sikre et højt miljøbeskyt-

telsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn

under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og program-

mer og ved tilladelse til projekter med henblik på at fremme

en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljø-

vurdering af planer, programmer og projekter, som kan få

væsentlig indvirkning på miljøet.

En række anlæg til produktion af vedvarende energi samt

anlæg til transport af elektricitet er omfattet af miljøvurde-

ringslovens krav om vurdering af, om projektet kan forven-

tes at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet. Hvis

et projekt vurderes at kunne få væsentlige indvirkninger

på miljøet, vil projektet være omfattet af krav om, at der

gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, inden der kan

meddeles tilladelse til projektet efter miljøvurderingslovens

§ 25.

De berørte regler i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne

(herefter naturdirektiverne) om område- og artsbeskyttelse,

er dels gennemført ved forskellige regler på Miljøministeri-

ets område, dels ved diverse regler på forskellige sektorom-

råder.

På energiområdet er dele af område- og artsbeskyttelsen

implementeret i elforsyningsloven, lov om Energinet og VE-

loven samt i bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om

konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyt-

telsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter

om etablering m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet

på havet. Disse og love denne bekendtgørelse vedrører habi-

tatvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesom-

råder samt dele af beskyttelse af visse dyrearter.

VE-lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og lov om

Energinets § 1 a, giver klima-, energi- og forsyningsministe-

ren bemyndigelse til at fastsætte regler om naturbeskyttelse

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Be-

stemmelserne er begrænset til forhold, der er omfattet af

hhv. VE-loven, elforsyningsloven, og lov om Energinet. VE-

lovens § 3, stk. 2, elforsyningslovens § 2 a, og lov om Ener-

ginets § 1 a, sikrer bl.a., at beskyttelsesforanstaltninger efter

habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne kan implementeres

i sektorlovgivningen for så vidt angår regulering på havet,

hvor de statslige sektormyndigheder er ansvarlige for plan-

lægningen.

I det omfang områdebeskyttelsen i habitatdirektivets arti-

kel 6, stk. 3, ikke er implementeret i Miljøministeriets

regler eller er sektorimplementeret, har direktivet direkte

virkning. Artsbeskyttelsesreglerne er kun delvist sektorim-

plementeret, og i det omfang det ikke er tilfældet, gælder

de generelle regler i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildt-

forvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen.

Områdebeskyttelsen og dele af artsbeskyttelsen er for ho-

vedparten af reglerne på Miljøministeriets område gennem-

ført ved §§ 6-11 i bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august

2023 om udpegning og administration af internationale na-

turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, ved §

19 b i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1392

af 4. oktober 2022 om naturbeskyttelse, og ved § 17 i lov

om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019.

Områdebeskyttelsen består i hovedtræk af en beskyttelse af

naturtyper og levesteder for bestemte arter i udpegede om-

råder (Natura 2000-områder). Beskyttelsen består dels i en

beskyttelse mod forringelse af naturtyper og levesteder, dels

i et krav om habitatvurdering af planer og projekter. Habita-

tvurderingen består af en væsentlighedsvurdering, og hvis

væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, en habitatvurde-

ring af projektets virkninger på Natura 2000-området under

hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende områ-

de i forhold til, om planen eller projektet vil skade områdes

integritet. Hvis skade på et Natura 2000-områdes integritet,

trods afhjælpende foranstaltninger, ikke kan undgås, kan der

kun opnås tilladelse, hvis de tre betingelser for fravigelse er

opfyldt, dvs. 1) at der ikke findes alternative løsninger, 2)

at der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige

samfundsinteresser, og 3) at der gennemføres alle nødvendi-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ge kompensationsforanstaltninger, der skal være tilendebragt

inden skaden indtræffer. Der skal desuden i visse tilfælde

indhentes en udtalelse fra EU-Kommissionen, inden der

træffes afgørelse, eller EU-Kommissionen skal orienteres.

Artsbeskyttelsen er endvidere gennemført ved § 29 a og §

65, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1392 af 4. oktober 2022, § 6, § 6 a, § 7 og § 46 i jagt-

og vildtforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af

26. maj 2023, §§ 4-7, §§ 9-10 og § 12 i bekendtgørelse

nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og

plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, og § 2 og § 8

i bekendtgørelse nr. 936 af 27. juni 2016 om æg fra vilde

fugle og registrering af ægsamlinger.

Artsbeskyttelsen gælder for bestemte dyre- og plantearter og

alle vilde fugle overalt i EU. Artsbeskyttelsen består både

af en individ- og en levestedsbeskyttelse, der er formuleret

som forbudsbestemmelser. Det er efter gældende EU-dom-

stols praksis i et vist omfang muligt at undgå overtrædelse

af forbuddene, hvis man iværksætter afhjælpende foranstalt-

ninger. Beskyttelsen kan kun fraviges, hvis følgende tre be-

tingelser er opfyldt: 1) der ikke findes et tilfredsstillende

alternativ, 2) fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende

bestands gunstige bevaringsstatus opretholdes i dens naturli-

ge udbredelsesområde, og 3) fravigelsen har et anerkendt

formål f.eks. at sikre hensyn til den offentlige sundhed og

sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser.

Gennemførslen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdi-

rektivet er oprindelig sket ved konstatering af normharmoni,

men de dagældende regler er efterfølgende suppleret med

diverse regelændringer for at sikre tilstrækkelig direktivop-

fyldelse. Der kan derfor være mange forskellige regler, der

implementerer dele af en artikel, ligesom disse regler også

kan dække over andre artikler, der ikke henvises til i VEIII

og nødforordningen.

Den berørte regel i vandrammedirektivet om fravigelse er

implementeret i § 13 i lov om vandplanlægning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, i § 4 i bekendtgørel-

se nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og

i § 7 i bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsats-

programmer for vandområdedistrikter.

2.1.1.2. Nødforordning om fremskyndelse af udbredelsen af

vedvarende energi

Nødforordningen gælder direkte i dansk ret og indeholder

bl.a. en definition af tilladelsesprocesser, begrænsninger

på sagsbehandlingstid for sol på kunstige konstruktioner,

repowering og varmepumper under 50 MW og en katego-

risering af vedvarende energi som en væsentlig samfunds-

interesse. Nødforordningen indeholder også en mulighed

for under visse betingelser at undtage VE-, elnet-, og ener-

gilagringsprojekter fra krav om miljøkonsekvensvurdering

og artsbeskyttelsesvurderinger i særlige områder udlagt til

vedvarende energi og netinfrastruktur, som er strategisk

miljøvurderet, samt bidrag til myndighedernes vurdering af

fravielsesbetingelsen om, at der ikke må findes alternative

løsninger, og mulighed for at fastsætte kompenserende for-

anstaltninger sideløbende med et projekts gennemførelse.

Nødforordningen blev i december 2023 revideret, hvor nye

bestemmelser blev tilføjet og anvendelsesperioden for visse

valgfri artikler blev forlænget til 30. juni 2025.

2.1.2. VEIII-direktivet

Der gælder i dag en række bestemmelser om fremme af

anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i medfør

af VE-direktivet. VEII-direktivet er implementeret i dansk

ret. VEIII-direktivet udgør et ændringsdirektiv til VEII-di-

rektivet, og ændringer i medfør af VEIII-direktivet skal lige-

ledes implementeres.

VEIII-direktivet indfører en række nye krav, bl.a. vedr. til-

ladelsesprocessen for opstilling af vedvarende energianlæg

og nødvendig net- og lagringsinfrastruktur til indpasning

af vedvarende energi i elsystemet, herunder nye og korte-

re tidsfrister for myndighedsbehandlingen og udvider an-

vendelsesområder for bestemmelser om tilrettelæggelse og

hovedprincipper for tilladelsesproceduren. VEIII-direktivet

indfører også supplerende regler til og undtagelser fra an-

dre EU-direktiver på miljø- og naturbeskyttelsesområdet,

som kun gælder inden for VE-direktivets anvendelsesområ-

de. Disse nye krav gennemgås nedenfor.

VEIII-direktivets artikel 15b indfører et krav om, at der skal

gennemføres en koordineret kortlægning af de områder, som

er nødvendige for nationale bidrag til opfyldelse af EU’s

overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Områderne

skal omfatte, hvad der er nødvendigt for installation af an-

læg til vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur,

såsom net- og lagerfaciliteter. Kortlægningen skal sikre, at

de nødvendige områder står i et rimeligt forhold til de skøn-

nede forløbskurver og den samlede planlagte installerede

mærkeeffekt pr. teknologi for vedvarende energi, der er fast-

sat i Danmarks energi- og klimaplaner.

VEIII-direktivets artikel 15c indfører en forpligtelse for

medlemsstaterne til at udpege områder til fremskyndelse af

vedvarende energi for en eller flere typer vedvarende ener-

gikilder, hvor anlæggene ikke forventes at få en væsentlig

indvirkning på miljøet. Natura 2000-områder og områder,

der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er udpeget

med henblik på bevaring af natur og biodiversitet, vigtige

trækruter for fugle og havpattedyr er som udgangspunkt

udelukket. VEIII-direktivets artikel 15c, stk. 1, litra b, og

stk. 2, stiller krav om, at der i plangrundlaget for udpeg-

ningen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi,

skal fastsættes passende regler om bl.a. effektive afbødende

foranstaltninger for at undgå eller i væsentlig grad reduce-

re skadelige miljøvirkninger. Planene skal underkastes en

strategisk miljøvurdering inden vedtagelse. Inden for disse

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

områder gælder kortere tidsfrister og lempede krav til tilla-

delsesprocessen i medfør af VEIII-direktivets artikel 16a.

VEIII-direktivet indfører en mulighed for at udpege såkald-

te ”fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-

tur”. Efter VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, kan med-

lemsstaterne således udpege særlige infrastrukturområder til

udvikling af net- og lagringsprojekter, der er nødvendige

for at integrere vedvarende energi i elsystemet, hvor disse

ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet. For

så vidt angår netinfrastruktur, skal Natura 2000-områder og

områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er

udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet,

undgås, medmindre der ikke findes forholdsmæssige alter-

nativer til etableringen under hensyntagen til målsætninger-

ne for områderne. For lagringsprojekters vedkommende, er

Natura 2000-områder og områder, der er udpeget i henhold

til nationale beskyttelsesordninger, udelukket.

VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, litra d, stiller krav om,

at planen, der udpeger områderne til net- og lagringsinfra-

struktur, skal underkastes en strategisk miljøvurdering, samt

i de i de tilfælde, hvor fremskyndelsesområdet omfatter et

eller flere Natura 2000-områder kan væsentligt påvirkes af

planen, en habitatvurdering i henhold til artikel. 6, stk. 3, i

habitatdirektivet.

Endvidere stiller VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, litra

d, krav om, at der i plangrundlaget for fremskyndelsesområ-

derne til net- og infrastruktur skal fastsættes passende og

forholdsmæssige regler, herunder om forholdsmæssige afbø-

dende foranstaltninger, for at undgå eller i væsentlig grad

reducere skadelige miljøvirkninger.

Efter VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2, undtages net- og

lagringsinfrastruktur i et infrastrukturområde udpeget efter

VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1, i begrundede tilfælde,

herunder hvis det er nødvendigt for at fremskynde udbredel-

sen af vedvarende energi med henblik på at nå klimamålene

og målene for vedvarende energi, fra krav om screening og

miljøkonsekvensvurdering, jf. VVM-direktivets artikel. 2,

stk. 1, og artikel. 4, stk. 2, og fra krav om vurdering af

indvirkning på Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets

artikel. 6, stk. 3, samt vurdering af beskyttelsen af arter, jf.

habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets

artikel 5. Dette forudsætter, at projektet overholder de regler,

som er fastsat i overensstemmelse med VEIII-direktivets

artikel 15e, stk. 1, litra e.

VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 3, stiller krav om, at den

kompetente myndighed inden for en 30 dages frist skal gen-

nemføre en screening af, om der er stor sandsynlighed for, at

ansøgers projekt vil give anledning til væsentlige uforudsete

skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindel-

se med miljøvurderingen af planen for området. VEIII-di-

rektivets artikel 15e, stk. 4, stiller endvidere krav om, at

hvis screeningen viser en stor sandsynlighed for en sådan

uforudset skadelig virkning, skal det sikres, at projektet

imødegår dette ved at anvende passende og forholdsmæs-

sige afbødende foranstaltninger. Kan disse ikke anvendes,

skal der gennemføres kompensationsforanstaltninger, som

kan tage form af økonomisk kompensation for artsbeskyt-

telsesprogrammer, hvis der ikke findes andre forholdsmæs-

sige kompensationsforanstaltninger, der kan imødegå disse

virkninger. Undtagelserne fra regler efter miljø- og naturdi-

rektiverne, gælder ikke for net- og lagringsprojekter, der

kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i

en anden medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der kan

forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder om en

miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med artikel 7

i VVM-direktivet.

VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5, fastsætter en yderligere

forenkling af miljøvurderingsprocessen, når der er tale om

forstærkning af eksisterende netinfrastruktur i eller uden for

fremskyndelsesområder til netinfrastruktur. Er et sådan pro-

jekt omfattet af en screening i henhold til VEIII-direktivets

artikel 15e, stk. 3, eller en afgørelse om hvorvidt et projekt

skal underkastes en miljøkonsekvensvurdering eller af en

miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direktivets artikel 4,

begrænses en sådan screening, afgørelse, eller miljøkonse-

kvensvurdering til den potentielle virkning af ændringen

eller udvidelsen i forhold til den oprindelige netinfrastruktur.

I VEIII-direktivets artikel 16, stk. 1, indføres en ny og ud-

videt beskrivelse af tilladelsesproceduren, som nu også om-

fatte varmepumper og samplaceret energilagring, herunder

el- og varmeanlæg, såvel som de aktiver, der er nødvendige

for sådanne anlægs tilslutning til nettet og for at integrere

vedvarende energi i varme- og kølenet, herunder miljøvur-

deringer, hvis disse er påkrævet. VEIII-direktivets artikel

16, stk. 3, er i høj grad en videreførelse af artikel 16 fra

VEII-direktivet, men indfører nu også en forpligtelse for

kontaktpunktet til at sikre, at fristerne for de tilladelsespro-

cesser, der er fastsat i VEIII-direktivet, overholdes.

VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 1 og 2, indfører kortere

tidsfrister for tilladelsesprocessen for landbaserede VE-an-

læg, mindre anlæg på under 150 KW og for repowering af

elproducerende anlæg, når disse er beliggende i et område

til fremskyndelse af vedvarende energi, jf. artikel 15c. VE-

projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende energi

er under visse betingelser undtaget fra krav om miljøkonse-

kvensvurdering efter VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, og

fra habitatvurdering efter habitatdirektivets artikel. 6, stk.

3, jf. VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 3. Den kompetente

myndighed gennemfører en screening af, om der er stor

sandsynlighed for, at det ansøgte VE-projekt vil give an-

ledning til væsentlige uforudsete skadelige virkninger, som

ikke er blevet påpeget i forbindelse med miljøvurderingen

af planen for området, og om projektet indeholder effektive

afbødende foranstaltninger.

VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 5, giver mulighed for un-

der begrundede omstændigheder, herunder hvis det er nød-

vendigt for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi

med henblik på at nå klimamålene og målene for vedvaren-

de energi, at undtage vind- og solcelleprojekter fra miljø-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

konsekvensvurdering og habitatvurdering, selvom betingel-

ser herfor ikke er opfyldt. Hvis vind- og solcelleprojekter

undtages fra de pågældende vurderinger, skal operatøren

vedtage forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis

afbødende foranstaltninger ikke er tilgængelige, skal der

gennemføres kompensationsforanstaltninger, som kan tage

form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes an-

dre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger, for at

imødegå skadelige virkninger. Muligheden for at undtage fra

regler efter miljø- og naturbeskyttelsesdirektiverne, gælder

ikke for VE-projekter, der kan forventes at få væsentlige

indvirkninger på miljøet i en anden medlemsstat, eller hvis

en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsent-

lig grad, anmoder om en miljøkonsekvensvurdering. Efter

VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 6, medfører manglende

svar fra myndighederne, at de specifikke mellemliggende

administrative skridt skal anses for godkendt.

I medfør af VEIII-direktivets artikel 16b, stk. 2, skal den

kompetente myndighed afgive en udtalelse om omfanget og

detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal medtages i

miljøkonsekvensvurderingsrapporten, og omfanget ikke kan

udvides efterfølgende (en bindende afgrænsningsudtalelse).

Efter VEIII-direktivets artikel 16b, stk. 2, betragtes drab

på eller forstyrrelse af arter, der er beskyttet efter habitat-

direktivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel

5, ikke som værende forsætlig, når der er truffet passende

afbødende foranstaltninger. Bestemmelsen giver endvidere

mulighed for i en begrænset periode at anvende nye, uafprø-

vede afbødende foranstaltninger i pilotprojekter under nøje

overvågning.

VEIII-direktivets artikel 16c, stk. 2, fastsætter bl.a., at en

miljøkonsekvensvurdering eller screening efter reglerne i

VVM-direktivet af repowering af et kraftværk til vedvaren-

de energi begrænses til de potentielle virkninger af ændrin-

gen eller udvidelsen. Af artikel 16c, stk. 3, fremgår det, at

hvis repowering af solenergianlæg ikke kræver ekstra plads

og er i overensstemmelse med de gældende miljømæssige

afbødningsforanstaltninger, undtages projektet fra krav om

screening eller miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i

VVM-direktivet.

Efter VEIII-direktivets artikel 16d, stk. 1, er installation

af solenergiudstyr og samplaceret energilagring, herunder

bygningsintegrerede solcelleanlæg, i eksisterende eller frem-

tidige kunstige konstruktioner, med undtagelse af kunstige

vandoverflader, undtaget fra krav om miljøkonsekvensvur-

dering efter VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, forudsat at

hovedformålet med sådanne kunstige konstruktioner ikke er

produktion af solenergi eller energilagring.

VEIII-direktivets artikel 16e indfører en frist på tilladelses-

proceduren for installation af varmepumper på under 50

MW på en måned. I tilfælde af jordvarmepumper må tilla-

delsesproceduren dog ikke overstige tre måneder.

Slutteligt indfører VEIII-direktivets artikel 16f en formod-

ning om, at planlægning, opførelse og drift af anlæg til

vedvarende energi, sådanne anlægs tilslutning til nettet og

selve det tilknyttede net og lagringsaktiver er af væsentlig

samfundsmæssig interesse og tjener den offentlige sundhed

og sikkerhed i forbindelse med afvejning af retlige interesser

ved anvendelse af undtagelsesmulighederne fra område- og

artsbeskyttelsen i naturdirektiverne og i vandrammedirekti-

vet.

2.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

VEIII-direktivet

En hurtig udbygning med vedvarende energi er et afgørende

led i den grønne omstilling og i uafhængigheden af fossile

brændsler og dermed Danmarks og EU�½s vej ud af klimakr-

isen og frem mod energiuafhængighed.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har allerede i dag

mulighed for at fastsætte regler, som implementerer EU-

retsakter, herunder regler om tilladelsesprocessen, som føl-

ger af VEII-direktivet, jf. lovforslagets punkt 2.1.1 om gæl-

dende ret. Nye bestemmelser fastsat i VEIII-direktivet, som

vedrører forhold og regler, som ligger inden for Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets ressort, vil fortsat kunne

fastsættes i medfør af gældende bemyndigelser. Bemyndi-

gelserne er begrænset til anvendelsesområdet for Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets respektive sektorlove.

Det er vurderet af Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af

den gældende § 3, stk. 2, i VE-loven og § 2 a, i elforsy-

ningsloven, samt § 1 a i lov om Energinet er bemyndiget

til at kunne udpege områder på havet til fremskyndelse af

vedvarende energi (jf. VEIII-direktivets artikel 15c og 16a)

og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur,

(jf. VEIII-direktivets artikel 15e), da dette ligger inden for

VE-lovens formål om at fremme produktion af energi ved

anvendelse af vedvarende energikilder, jf. VE-lovens § 1,

stk. 1, elforsyningslovens formål om at fremme anvendelsen

af vedvarende og miljøvenlige energikilder, jf. elforsynings-

lovens § 1, stk. 2, nr. 2, og lov om Energinets formål om,

at Energinet skal bidrage til udviklingen af en klimaneutral

energiforsyning. Det fremgår endvidere af VE-lovens § 1,

stk. 2, at VE-loven særligt skal medvirke til at sikre opfyl-

delse af internationale målsætninger om at forøge andelen

af energi, som produceres ved bæredygtig anvendelse af

vedvarende energikilder.

Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at klima-, energi- og forsyningsministeren i med-

før af § 3, stk. 2, i VE-loven,§ 2 a, i elforsyningsloven,

og § 1 a i lov om Energinet, er bemyndiget til at kunne

fravige EU-retsakter på naturbeskyttelsesområdet på havet

for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på

havet, hvor disse regler er gennemført i klima-, energi- og

forsyningsministerens lovgivning, og fravigelserne har til

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hensigt at gennemføre EU-regler til fremme af vedvarende

energi.

Nye retsakter fra EU, som f.eks. nødforordningen og VEIII-

direktivets tilladelsesbestemmelser, bliver i dag vedtaget

med hhv. øjeblikkelig virkning og med korte implemente-

ringsfrister og fastsætter derudover rammerne for en ny

balance mellem hensyn til udbygningen med vedvarende

energi og miljø- og naturhensyn. Sådanne retsakter går ofte

på tværs af ressortområder og sektorlovgivning og medfører

derfor et behov for at kunne fastsætte et samlet regelsæt for

VE-tilladelsesprocessen.

Dertil kommer, at der for VEIII-direktivets bestemmelser i

artikel 15b-16f om hhv. kortlægning, udpegning af områder

til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndelses-

områder til net- og lagringsinfrastruktur, og nye regler om

kortere tidsfrister for tilladelsesbestemmelser, er fastsat for-

skellige implementeringsfrister hhv. den 1. juli 2024, 21.

maj 2025 og 21. februar 2026. Det forventes, at denne

tendens vil fortsætte, set i lyset af EU’s ambitioner om at

øge andelen af vedvarende energi så hurtigt som muligt på

baggrund af Unionens klimamål og vej mod energiuafhæn-

gighed. Der er derfor behov for fleksibel hjemmel til at sikre

hurtig implementering af nye bestemmelser og ændringer i

eksisterende EU-regler til overholdelse af Danmarks EU-ret-

lige forpligtelser.

Implementeringen af VEIII-direktivets tilladelsesbestem-

melser bygger videre på den eksisterende model for im-

plementering af VEII-direktivet. Tidsfrister for tilladelsesbe-

stemmelserne i VEII gælder dog kun for elproducerende

VE-anlæg. Med VEIII-direktivet omfattes der nu flere typer

anlæg i forhold til VEII-direktivet, kortere tidsfrister og nye

krav til sagsbehandlingen. Derudover fremgår det nu ekspli-

cit af VEIII-direktivet, at tilladelsesprocessen også skal om-

fatte miljøvurdering af projekter (VVM).

VEIII-direktivet indfører således en række nye krav, bl.a.

vedr. tilladelsesprocessen for opstilling af vedvarende ener-

gianlæg og nødvendig net- og lagringsinfrastruktur til ind-

pasning af vedvarende energi i elsystemet, herunder nye

og kortere tidsfrister for myndighedsbehandlingen. Direkti-

vet udvider desuden anvendelsesområder for bestemmelser

om tilrettelæggelse og hovedprincipper for tilladelsesproce-

duren, således at miljøvurderinger omfattes. Der indføres en

række nye tidsfrister for myndighedsbehandling af tilladel-

ser til at opføre, foretage repowering af og drive anlæg til

vedvarende energi, herunder frist for kvittering for modta-

gelse af fyldestgørende ansøgning. Direktivet indfører end-

videre et nyt krav om kortlægning af områder til anlæg til

vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur, som er

nødvendig for de nationale bidrag til opfyldelse af EU’s

overordnede mål for vedvarende energi i 2030. Dette gælder

både områder på land og hav. Som en delmængde af disse

områder, forpligtes medlemsstater til at udpege områder til

fremskyndelse af vedvarende energi, hvor udbredelsen af

en eller flere bestemte typer vedvarende energikilder ikke

vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet og inden

for hvilke, der bl.a. vil gælde kortere tilladelsesfrister og

særlige krav til tilladelsesprocessen. Ligeledes vil der kun-

ne udpeges fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-

struktur, der er nødvendig for integrere vedvarende energi

i elsystemet, og som kan sikre synergi med områder til

fremskyndelsen af vedvarende energi. Både inden for og

uden for disse områder indfører VEIII-direktivet endvidere

under visse forudsætninger regler, der undtager og fraviger

VVM-direktivet og naturdirektiverne, både for VE-anlæg og

net- og lagringsinfrastruktur.

De eksisterende bemyndigelser på Miljøministeriets områ-

de til at implementere miljø- og naturbeskyttelsesdirektiver,

herunder naturbeskyttelseslovens § 71, miljøbeskyttelseslo-

vens § 89 - § 89b og miljøvurderingslovens § 44, stk. 3,

indeholder visse bemyndigelser til at implementere EU-rets-

akter. Disse bestemmelser er dog begrænset til forhold, der

er omfattet af lovenes anvendelsesområde og formål og

dækker ikke i tilstrækkeligt omfang implementering af EU-

regler, som har til formål at fremme VE-anlæg og nødvendig

net- og lagringsinfrastruktur til indpasning af vedvarende

energi i elsystemet.

Med implementeringen af VEIII-direktivet reguleres de kon-

krete anlæg og tilladelser fortsat i de relevante sektorlove

og bekendtgørelser. De nye regler i VEIII-direktivet medfø-

rer imidlertid behov for at fastsætte yderligere regler, som

også går på tværs af ressortområder. Den foreslåede bemyn-

digelseshjemmel skal give klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren hjemmel til, efter forhandling med andre relevante

ministre, at implementere EU-retsakter, som har til formål at

fremme udbredelsen af vedvarende energi, når reglerne går

på tværs af ressortområder.

I forbindelse med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

overvejelser om placering af en bred bemyndigelseshjem-

mel, er det vurderet, at VE-loven er den mest naturlige

placering. Dette er begrundet af, at VE-lovens formål er at

fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende

energikilder i overensstemmelse med klima- og miljømæs-

sige samt samfundsøkonomiske hensyn med henblik på at

nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre for-

syningssikkerheden og reducere udledningen af CO

og an-

dre drivhusgasser. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

fandt i denne forbindelse, at det nye udvidede anvendelses-

område for bestemmelser om tilladelsesprocessen, herunder

samplaceret energilagring, kan rummes inden for VE-lovens

anvendelsesområde.

Slutteligt er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at det bør være muligt at anvende bemyndigelsen

til at gennemføre nye EU-retsakter og ændringer i eksister-

ende EU-retsakter, når disse falder inden for formålet med

bemyndigelsesbestemmelsen, som er at understøtte og frem-

skynde udbygningen af vedvarende energi med henblik på

at implementere EU-retsakter, særligt VEIII-direktivet og

nødforordningen. Denne mulighed vil sikre den nødvendige

hastighed og fleksibilitet for udbygningen af vedvarende

energi samt net- og lagringsinfrastruktur.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Nødforordningen

Forordningen er umiddelbar anvendelig i medlemsstaterne

og skal derfor ikke gennemføres i national ret. Det er dog

vurderet nødvendigt at fastsætte supplerende regler, da for-

ordningen indeholder bestemmelser, som medlemsstaterne

kan vælge at anvende (frivillige bestemmelser). For så vidt

angår anvendelse af de frivillige bestemmelser, er det Kli-

ma-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det

er nødvendigt, at der træffes beslutning om at tage bestem-

melserne i brug. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering har ligeledes vurderet det nødvendige, at fastsæt-

te nærmere bestemmelser om anvendelse af forordningen

valgfri bestemmelser i praksis. Regeringen ønsker, at de

frivillige bestemmelser, der bidrager til at fremme vedvaren-

de energi, herunder særlige områder til VE-anlæg og nød-

vendig net- og lagringsinfrastruktur, tages i brug i videst

muligt omfang. Der skal derfor fastsættes supplerende regler

i dansk ret om disse bestemmelsers anvendelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har allerede i dag

bemyndigelse til at fastsætte regler, der gennemfører EU-

retsakter, jf. ovenfor, men disse er begrænset til anvendel-

sesområdet for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

respektive sektorlove.

2.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bred bemyndigelseshjem-

mel i VE-lovens § 3, stk. 3, som skal anvendes til at fast-

sætte nærmere regler i de tilfælde, hvor reglerne går på

tværs af sektorlove og ressortområder, med henblik på at

gennemføre og fastsætte supplerende bestemmelser til EU-

regler som fremmer vedvarende energi, herunder regler om

tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg, om særlige

områder til vedvarende energianlæg og tilhørende netinfra-

struktur, og om udpegning af områder til fremskyndelse af

vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lag-

ringsinfrastruktur, jf. også den foreslåede stk. 4. I medfør

af den foreslåede § 3, stk. 5, kan der fastsættes regler om

fravigelse af regler, som gennemfører EU-regler på miljø-

og naturbeskyttelsesområdet i det omfang det er nødvendigt

for at fremme vedvarende energi.

Den foreslåede § 3, stk. 3-5, skal sikre, at der kan fastsættes

regler, der fremmer anvendelsen og udbredelsen af vedva-

rende energi, herunder regler, der implementerer VEIII-di-

rektivet og supplerer nødforordningen samt eventuelle æn-

dringer hertil, som bør ske efter forhandling med en anden

ressortminister. Ordningen vil dermed kunne supplere de

eksisterende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets lovgivning, som nævnt i lovforslagets almindelige

bemærkninger punkt 2.1.1, og vil kunne anvendes til at

gennemføre EU-retsakter om forhold, der går på tværs af

sektorlove og ressortområder.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 3, til administrativt at gennemføre

eller anvende EU-regler på andre ressortområder, til fremme

af vedvarende energi, vil både gælde i tilfælde af udstedelse

af nye retsakter, ændring af eksisterende regler samt i tilfæl-

de af, at der viser sig behov for fastsættelse af yderligere

regler for at sikre en korrekt implementering af eksisterende

retsakter. § 3, stk. 4, nr. 2, vil ligeledes give mulighed for

administrativt at fastsætte supplerende nationale regler om

nødforordningen, ligesom bemyndigelsen i § 3, stk. 3, også

vil kunne anvendes, hvis der i fremtiden vedtages lignende

forordninger, som har til formål at fremskynde anvendelse

og udbygningen med vedvarende energi, som kræver sup-

plerende nationale regler på tværs af sektorlove og ressor-

tområder for at kunne anvendes.

§ 3, stk. 4, nr. 1. jf. § 3, stk. 3, bemyndiger klima-, energi-

og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler på

tværs af ressortområder om tilladelsesprocessen for vedva-

rende energi, herunder tilladelsesprocedurens startdato, tids-

frister for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse

af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, krav om of-

fentliggørelse af afgørelser samt regler om, at manglende

svar fra relevante kompetente myndigheder medfører, at

mellemliggende administrative skridt skal betragtes som

godkendte. Bestemmelsen bemyndiger endvidere klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler på

tværs af ressortområder om tilladelsesprocessen for projek-

ter til forstærkning af netinfrastruktur udenfor fremskyndel-

sesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder at en

afgørelse om, hvorvidt projektet skal underkastes en miljø-

konsekvensvurdering, eller en afgørelse af en miljøkonse-

kvensvurdering efter miljøvurderingsloven, skal begrænses

til den potentielle virkning af ændringen eller udvidelsen i

forhold til den oprindelige netinfrastruktur. § 3, stk. 4, nr.

1 og 3, jf. § 3, stk. 3, forventes anvendt til at fastsætte

regler om områder til fremme af vedvarende energianlæg

og fremskyndelsesområder til net- og lagringinfrastruktur på

land, som gennemfører VEIII-direktivets artikel 15b, 15c,

15e og 16a.

Bemyndigelseshjemlen § 3, stk. 3, jf. stk. 4, nr. 2, påtænkes

endvidere anvendt til at fastsætte supplerende bestemmelser

i forbindelse med anvendelse af de frivillige bestemmelser

i nødforordningen, der udvider medlemsstaternes mulighed

for at fremskynde anvendelse og udbygning af vedvarende

energi, herunder net- og lagringsinfrastruktur, som er nød-

vendig for at integrere vedvarende energi i elsystemet. Der-

udover vil der med hjemlen kunne fastsættes supplerende

bestemmelser, hvor forordningen overlader skøn til med-

lemsstaterne. Der påtænkes en model for anvendelse af for-

ordningens frivillige bestemmelser, hvor opstiller kan anmo-

de kompetente myndighed om en vurdering af, om bestem-

melserne kan finde anvendelse på et konkret projekt. Det

vil dermed ikke være et krav for opstiller at bestemmelserne

bruges, men det vil være en mulighed, hvis betingelserne er

opfyldt.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 5, vil endvidere give hjemmel til

at fravige bestemmelser i national ret, der gennemfører di-

rektiver på miljø- og naturbeskyttelsesområdet på andre mi-

nisteriers ressort, dvs. fravige andre ministres lovregler ved

bekendtgørelse. Med den foreslåede bemyndigelsesbestem-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

melse vil der inden for bestemmelsens område kunne ske

fravigelse af de nationale regler, som gennemfører de EU�½s

miljø- og naturbeskyttelsesdirektiver, som fraviges ved EU-

regler til fremme af vedvarende energi, herunder f.eks. nød-

forordningens og VEIII-direktivets fravigelser af krav om

miljøkonsekvensvurdering, habitatvurdering (Natura 2000)

og artsbeskyttelsesvurdering, jf. punkt 2.1.1.1. Fastsættelse

af regler til fremme af anvendelsen og udbredelsen af vedva-

rende energi, som fraviger og undtager regler inden for mil-

jø- og naturbeskyttelsesområdet skal ske efter forhandling

med miljøministeren. § 3, stk. 5, vil ikke kunne anvendes til

at fravige lovregler på klima-, energi- og forsyningsministe-

rens eget område.

Det vil med den foreslåede ordning efter § 3, stk. 5, ikke

være muligt at fravige bestemmelser i national ret i videre

omfang end det er nødvendigt for at gennemføre EU-rets-

akter, som supplerer, undtager og fraviger fra EU�½s miljø-

og naturdirektiver, herunder navnlig de fravigelser og undta-

gelser, som følger af VEIII-direktivet, nødforordningen, og

efterfølgende ændringer til disse. Bemyndigelsen er således

begrænset til at kunne anvendes til at implementere fremti-

dige EU-retsakter, der har til formål at fremme vedvarende

energi, herunder fravige den nationale miljø- og naturlov-

givning, i det omfang undtagelserne følger udtrykkeligt af

sådanne EU-retsakter.

Regler, som supplerer, undtager og fraviger fra gældende

miljø- og naturregler efter den foreslåede bemyndigelses-

bestemmelse i § 3, stk. 5, skal kun gælde for VE-anlæg

samt for net- og lagringsinfrastruktur, som er nødvendig for

at integrere vedvarende energi i elsystemet. Det er derfor

hensigten, at der ved bekendtgørelse skal kunne fastsættes,

hvad der skal gælde for VE-anlæg samt net- og lagrings-

infrastruktur. Reglerne vil skulle gælde både generelt for

VE-anlæg samt net- og lagringsinfrastruktur og for bestem-

te områder, hvor gældende danske lovregler på miljø- og

naturområdet kan fraviges (lex specialis) i det omfang det

følger af de bagvedliggende EU-regler på VE-området. De

fravigelser fra miljø- og naturbeskyttelsesreglerne, der vil

skulle gælde på VE-området, ændrer ikke på den generelle

implementering af miljø- og naturdirektiverne, som fortsat

vil være gældende.

Der er endnu ikke besluttet en model for udpegning af

områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller frem-

skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Regerin-

gen forventes at træffe beslutning om model for udpegning

af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur i

foråret 2024. Beslutning om model for udpegning af områ-

der til fremskyndelse af vedvarende energi forventes truffet i

efteråret 2024.

Med § 3, stk. 7, foreslås det, at ministeren for byer og

landdistrikter efter forhandling med klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om udpegning af om-

råder til fremskyndelse af vedvarende energi og om udpeg-

ning af fremskyndelsesområder til net- og lagringstruktur på

land, herunder regler om forholdsmæssige afbødende foran-

staltninger

Hvis der besluttes en model, hvorefter det er ministeren

for byer og landdistrikter, der med hjemmel i § 3 i lov

om planlægning vil skulle fastsætte regler i form af et lands-

plandirektiv og herved samtidig udpege et eller flere frem-

skyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, inden

for de rammer, der følger af VEIII-direktivet, vil der med

hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7, kunne

fastsættes supplerende regler, der er nødvendige til en sådan

udpegning. Det vil særligt dreje sig om de passende og

forholdsmæssige regler, herunder om afbødende foranstalt-

ninger, der skal vedtages i forbindelse med udvikling af net-

og lagringsprojekter for at undgå skadelige indvirkninger

på miljøet, der kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i

væsentlig grad reducere dem, jf. VEIII-direktivets artikel

15e, stk. 1, litra e.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med hjemmel i

den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 3, kunne fastsætte generelle

regler om, at et landsplandirektiv efter planlovens § 3 kan

medføre en udpegning af et fremskyndelsesområder til net-

og lagringsinfrastruktur og retsvirkningen heraf med henblik

på gennemførelse af VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2.

Hvis der besluttes en model for udpegning af områder til

fremskyndelse af vedvarende energi, der svarer til modellen

beskrevet umiddelbart ovenfor, for udpegning af fremskyn-

delsesområder til net- og lagringsinfrastruktur, vil § 3, stk. 7,

tilsvarende kunne anvendes til at fastsætte supplerende reg-

ler til en udpegning ved landsplandirektiv med henblik på

implementering af VEIII-direktivets bestemmelser herom.

Hvis der besluttes modeller for udpegning af områder til

fremme af vedvarende energi eller fremskyndelsesområder

til net- og lagringsinfrastruktur, hvorefter det er klima-,

energi- og forsyningssministeren, der forestår udpegningen,

så vil udpegning og fastsættelse af supplerende regler, der er

nødvendige for en udpegning kunne ske med hjemmel i § 3,

stk. 3 og 4.

Ved identificering og udpegning af områder til fremskyndel-

se af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net-

og lagringsinfrastruktur vil der skulle tages hensyn til en

række andre nationale interesser, herunder forsvarsinteres-

ser.

Det er med lovforslaget ikke hensigten at ændre på kom-

petente myndigheder efter gældende ret eller på ressortfor-

delingen mellem ministre. Klima-, Energi-, og Forsynings-

ministeriet har ressortansvar for forsyningssikkerheden og

rammerne for udbygning med vedvarende energi, Miljømi-

nisteriet har ressortansvar for natur- og miljøbeskyttelse og

Ministeriet for Byer og Landdistrikter har ansvaret for den

fysiske planlægning på land. I dag er kommunerne eller Mil-

jøstyrelsen tilladelsesmyndighed for VE-projekter og net-

og lagringsinfrastruktur på land. Energistyrelsen er tilladel-

sesmyndighed for elproduktionsanlæg og net- og lagrings-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

infrastruktur på havet. Energistyrelsen meddeler endvidere

elproduktionstilladelse og etableringstilladelse til VE-anlæg

over 25 MW, samt etableringstilladelse til elforsyningsnet på

land og hav. Både projekter på land og på havet kan desuden

kræve konkrete tilladelser fra andre ressortmyndigheder.

Det forventes, at der vil være behov for at udarbejde

en samlet vejledning vedrørende indholdet af de nye reg-

ler i VEIII-direktivet, som implementeres i kontaktpunktbe-

kendtgørelsen. En sådan vejledning forventes offentliggjort

på Energistyrelsens hjemmeside veprojekter.dk, som i dag

også udgør en online procedurehåndbog for opstillere af

VE-anlæg. Vejledningen udarbejdes i samarbejde mellem

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministe-

riet, da Miljøministeriet blandt andet vil bidrage med nød-

vendig viden omkring miljø- og naturforhold samt viden

om det retlige grundlag i miljø- og naturlovgivningen, som

bestemmelserne i VEIII-direktivet fastsætter undtagelser og

fravigelser fra. Den konkrete ansvarsfordeling i et givent

vejledningsspørgsmål vil afhænge af, hvilken hovedvægt

materien har. I sager, hvor hovedmaterien vedrører miljø- og

naturlovgivning, dvs. navnlig fortolkningen af VVM-direk-

tivet, habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vand-

rammedirektivet og regler, der implementerer direktiverne,

vil Miljøministeriet være ansvarlig for at svare, evt. med

bistand fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og i

sager hvor hovedmaterien vedrører den overordnede proces

(fx frister), VE-anlæg, naturlovgivning på havet, og øvri-

ge forhold under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

ressort, vil det være Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et, der er ansvarlig for at svare, evt. med bistand fra Miljø-

ministeriet. For så vidt angår spørgsmål, der relaterer sig til

afvigelser m.v. fra miljø- og naturdirektiverne, vil det være

et fælles ansvar mellem Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet og Miljøministeriet at få udarbejdet et samlet vej-

ledningsmateriale og at håndtere fortolkningsspørgsmål og

vejledning. Hver part bidrager med viden inden for egne

områder.

For nærmere om den forventede udmøntning af bemyndigel-

sen henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.2. Bemyndigelse til vedkommende minister til fastsæt-

telse af regler om VE-tilladelsesproceduren efter for-

handling med klima-, energi- og forsyningsministeren

2.2.1. Gældende ret

Både Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljømini-

steriet og andre ministerier, som har fastsat regler, som også

gælder for tilladelser til at opføre, foretage repowering af

og drive anlæg til vedvarende energi har en rækker hjemler

til at fastsætte nærmere regler om de pågældende tilladel-

ser. Sådanne hjemler er dog som udgangspunkt begrænset til

forhold, som er omfattet af den respektive lovs anvendelses-

område.

Det fremgår af § 11 a, stk. 3, i elforsyningsloven, at klima-,

energi- og forsyningsministeren efter forhandling med rele-

vante ministre kan fastsætte nærmere regler om tidsfrister

for tilladelsesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed

og undtagelser herfra.

Bestemmelsen i § 11 a, stk. 3, bidrager til at implemente-

re VEII-direktivets artikel 16, stk. 4-7, som bl.a. fastsætter

krav om frister i VE-tilladelsesprocessen.

Bemyndigelsen er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr.

882 af 20. juni 2023 om kontaktpunkt og tidsfrister for

VE-tilladelsesprocessen (kontaktpunktbekendtgørelsen). Be-

kendtgørelsen indeholder bl.a. regler om myndighedernes

sagsbehandlingstid under processen for tilladelse til at opfø-

re, foretage repowering af og drive elproducerende anlæg.

Der henvises i andre ministeriers bekendtgørelser til ”kapitel

3 om tidsfrister i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfri-

ster for VE-tilladelsesprocessen”. Blandt disse kan nævnes:

– Miljøministeriets spildevandsbekendtgørelse (§ 68) og

godkendelsesbekendtgørelsen (§ 12).

– Social-, Bolig- og Ældreministeriets bygningsreglemen-

tets (§ 11 a)

– Transportministeriets Bestemmelser om Civil Luftfart -

BL 3-10 om luftfartshindringer og BL 3-11 om luftfart-

safmærkning af vindmøller.

– Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni

2021 om farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk

afmærkningsområde m.v. (§ 9).

Tilladelser efter miljøvurderingsloven og miljøvurderingsbe-

kendtgørelsen samt jordvarmebekendtgørelsen samt tilladel-

ser til at opføre, foretage repowering af og drive varmepro-

ducerende VE-anlæg er i dag ikke omfattet af regler om

tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen.

Miljøministeriet kan fastsætte regler nærmere regler om til-

ladelser efter miljøvurderingsloven og miljøbeskyttelseslo-

ven, men sådanne regler vil være begrænset til de respektive

loves anvendelsesområder.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

I forbindelse med implementering af VEII-direktivet blev

der indsat en hjemmel for klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren til at fastsætte regler om tidsfrister for tilladelses-

processen efter forhandling med relevante ministre i elforsy-

ningslovens § 11 a, stk. 3. Hjemlen er alene en bemyndigel-

se til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Kompetencen til at udstede tilladelser blev ikke ændret ved

implementeringen af VEII-direktivets regler om tilrettelæg-

gelse af tilladelsesprocessen, hvorfor kompetencen blev hos

de myndigheder, der hidtil havde haft denne. I stedet blev

der i de kompetente myndigheders relevante bekendtgørel-

ser indsat en henvisning til kontaktpunktbekendtgørelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker desu-

den, at Miljøministeriet har vurderet, at det med udvidelsen

af indholdet i de bestemmelser, som følge af VEIII-direkti-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vets tilladelsesbestemmelser, er usikkert, om de eksisterende

hjemmelsbestemmelser i Miljøministeriets lovgivning er til-

strækkelige til at indsætte en sådan henvisning.

Der er derfor behov for en eksplicit hjemmel til at fastsætte

regler på Miljøministeriets område, der kan henvise til Ener-

gistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse. En sådan hjemmel

skal både kunne anvendes til at ændre i eksisterende bestem-

melser og til at indsætte nye bestemmelser på Miljøministe-

riets område.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det følger af den foreslåede § 3, stk. 6, at vedkommende mi-

nister efter forhandling med klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler med henblik på at gennem-

føre EU-regler om tilladelsesproceduren til at opføre, fore-

tage repowering af og drive anlæg til vedvarende energi,

herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato, tidsfri-

ster for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af

tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af

afgørelser samt regler om, at manglende svar fra relevante

kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende ad-

ministrative skridt skal betragtes som godkendte.

Formålet med ændringen er at give relevante ministre hjem-

mel til at fastsætte regler, der henviser til Energistyrelsens

kontaktpunktbekendtgørelse, som implementerer regler ved-

rørende tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowe-

ring af og drive anlæg til vedvarende energi.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler med

henblik på at gennemføre EU-regler om sagsbehandlingen

for de enkelte relevante administrative tilladelser i forbin-

delse med tilladelsesproceduren til at opstille, foretage repo-

wering af og drive vedvarende energianlæg. Reglerne om

tilladelsesproceduren vil omfatte de anlæg, som er nævnt i

VEIII-direktivets artikel 16, stk. 1, og vil omfatte anlæg til

vedvarende energi, herunder dem, der kombinerer forskelli-

ge vedvarende energikilder, varmepumper og samplaceret

energilagring, herunder el- og varmeanlæg, såvel som de

aktiver, der er nødvendige for sådanne anlægs, sådanne var-

mepumpers og sådan lagrings tilslutning til nettet og for at

integrere vedvarende energi i varme- og kølenet.

Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til, at den re-

levante ressortminister kan fastsætte regler om sagsbehand-

lingen for de enkelte relevante tilladelser, som er nødvendi-

ge for at opstille, foretage repowering af og drive vedvaren-

de energianlæg. I sådanne regler kan bl.a. henvises til regler

om tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen og frister, som

fastsættes i Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgørelse.

Miljøministeriet forventes at udstede en bekendtgørelse om

anvendelse af reglerne i bekendtgørelse om kontaktpunkt

og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen på tilladelser efter

Miljøministeriets regler, der samler tilladelser efter Miljømi-

nisteriets love og bekendtgørelser til anlæg med henblik på

produktion af energi fra vedvarende energikilder.

2.3. Regelforenkling af gennemførelsen af naturbeskyt-

telsesdirektiverne for elproduktionsanlæg og elforsy-

ningsnet på havet

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 1, at med henblik på at

undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelses-

områderes integritet skal anlægsprojekter efter VE-lovens §

25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller

planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes

med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn

til bevaringsmålsætningerne for denne.

Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 2, at der kun kan

gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 25, efter høring

af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader

et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller så-

fremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller

økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre

projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

Det fremgår VE-lovens § 27, stk. 3, at når tilladelse medde-

les efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), træffer

klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-

sationsforanstaltninger til afbødning af de negative virknin-

ger for lokaliteten. Udgifter dækkes af projektansøgeren, og

klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til EU-

Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der

træffes.

Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 4, at såfremt der er tale

om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en priori-

teret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gives tilladel-

se efter VE-lovens § 25 til projekter omfattet af VE-lovens

§ 27, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), såfremt

dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den

offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige

virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinte-

resser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelser

der gives med henvisning til andre væsentlige samfundsin-

teresser, kan først ske efter indhentet udtalelse fra EU-Kom-

missionen, jf. VE-lovens § 27, stk. 5.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 27, stk. 6, at ministe-

ren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projek-

ter efter VE-lovens § 27, stk. 1, og efter § 22 b i elforsy-

ningsloven, og i tilladelser efter VE-lovens § 27, stk. 6, og

efter § 22 b i elforsyningsloven kan opstille vilkår, herunder

passende kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af

naturbeskyttelsesområderne.

Det fremgår af elforsyningslovens § 22 b, at anlægsprojek-

ter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med

andre planer og projekter kan påvirke udpegede internatio-

nale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med

hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til

bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter

de regler, der er nævnt i § 27 i VE-loven for vurdering

af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 27, stk. 2-6,

i VE-loven.

Det fremgår af § 4 b, stk. 1, i lov om Energinet, at med

henblik på at undgå skade på udpegede internationale natur-

beskyttelsesområderes integritet skal anlægsprojekter efter

§ 4 a i lov om Energinet, der i sig selv eller i forbindelse

med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne om-

råder væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger

på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for

denne.

Det fremgår af § 4 b, stk. 2, i lov om Energinet, at der kun

kan gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 4 a i lov om

Energinet, efter høring af berørte parter, og såfremt sådanne

projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesom-

rådes integritet eller såfremt væsentlige samfundsinteresser,

herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nød-

vendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen

alternativ løsning, jf. dog stk. 4 (prioriteret natur eller art).

Det fremgår § 4 b, stk. 3, i lov om Energinet, at når til-

ladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfunds-

interesser), træffer klima-, energi- og forsyningsministeren

passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de

negative virkninger for lokaliteten. Udgifter dækkes af pro-

jektansøgeren, og klima-, energi- og forsyningsministeren

indberetter til EU-Kommissionen, hvilke kompensationsfor-

anstaltninger der træffes.

Det fremgår af § 4 b, stk. 4, i lov om Energinet, at såfremt

der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med

en prioriteret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gi-

ves tilladelse efter § 4 a i lov om Energinet til projekter om-

fattet af § 4 b, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser),

såfremt dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sund-

hed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige

gavnlige virkninger på miljøet eller andre væsentlige sam-

fundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Til-

ladelser der gives med henvisning til andre væsentlige sam-

fundsinteresser, kan først ske efter indhentet udtalelse fra

EU-Kommissionen, jf. § 4 b, stk. 5, i lov om Energinet.

Det fremgår endvidere af § 4 b, stk. 6, i lov om Energinet,

at ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen

af projekter efter § 4 b, stk. 1, og i tilladelser efter denne

bestemmelse kan opstille vilkår, herunder passende kompen-

serende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelses-

områderne.

Yderligere fremgår det af § 4 d, stk. 1 nr. 4, i lov om

Energinet, at Energinet skal betale omkostningerne til myn-

dighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og

4 b og tilsyn hermed.

Endelig fremgår det af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

straffes Energinet eller virksomhedens helejede datterselska-

ber med bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af

§ 4 b uden tilladelse, eller tilsidesætter vilkår for en tilladel-

se efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

I overensstemmelse med statens højhedsret over søterritoriet

og statens rettigheder i den eksklusive økonomiske zone,

tilkommer adgangen til at udnytte energi på søterritoriet

og i den eksklusive økonomiske zone alene den danske

stat, og kræver således tilladelse. Energistyrelsen er miljø-

myndighed på havområdet for så vidt angår etablering af

elproducerende anlæg og elforsyningsnet på havet omfattet

af VE-loven, elforsyningsloven og lov om Energinet.

Den del af naturbeskyttelsesdirektiverne, der vedrører dele

af område- og artbeskyttelsen i forhold til elproducerende

anlæg og elforsyningsnet på havet, er i dag gennemført på

både lovniveau i VE-loven, elforsyningsloven og lov om

Energinet, samt i bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om

konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyt-

telsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter

om etablering mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet

på havet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at bemyndigelserne i VE-lovens § 3, stk. 2, i elforsyningslo-

vens § 2 a og i § 1 a i lov om Energinet indeholder hjemmel

til at kunne fravige regler fastsat på bekendtgørelsesniveau,

men ikke indeholder hjemmel til at kunne fravige regler

fastsat på lovniveau (derogation). Det er i forbindelse med

den foreslåede implementering af VEIII-direktivets fravigel-

sesbestemmelser fra habitatreglerne hensigtsmæssigt, at der

gennemføres en regelforenkling. Regelforenklingen vil med-

føre, at de regler, der i dag er fastsat på lovniveau, som en

del af den danske implementering af naturbeskyttelsesdirek-

tiverne på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort,

for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på

havet, overflyttes til bekendtgørelse, uden at dette vil med-

føre materielle ændringer. Overflytning til bekendtgørelse

vil medføre, at reglerne i nødvendigt omfang vil kunne

blive fraveget på bekendtgørelsesniveau som følge af VEIII-

direktivets fravigelsesbestemmelser fra habitatreglerne. Så-

ledes samles den danske implementering af naturbeskyttel-

sesdirektiverne på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets ressort for så vidt angår elproduktionsanlæg og elforsy-

ningsnet på havet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 803

af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrørende inter-

nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

arter ved projekter om etablering mv. af elproduktionsanlæg

og elforsyningsnet på havet. Rammerne for vurderingerne

efter naturbeskyttelsesdirektiverne vil således fremadrettet

blive implementeret ved en samlet bekendtgørelse, som det

kendes fra undergrundsloven, lov om kontinentalsoklen og

visse aktiviteter på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr.

199 af 27. februar 2024 (herefter kontinentalsokkelloven),

lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport

af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 27.

februar 2024 (herefter rørledningsloven) og andre sektorlo-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ve, for eksempel planloven, lov om havne, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 116 af 24. januar 2024 (herefter havneloven) og lov

om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 18.

januar 2024 (herefter kystbeskyttelsesloven).

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at dele af naturbeskyttelsesdirektiverne, som

delvist er gennemført i VE-loven, elforsyningsloven og lov

om Energinet samt ved bekendtgørelse fremadrettet skal væ-

re implementeret ved en bekendtgørelse, der skal udstedes

med hjemmel i alle tre love.

Det er alene tale om en regelforenkling, som ikke medfører

indholdsmæssige ændringer i retstilstanden.

Der foreslås, at der indsættes en hjemmel til klima-, energi-

og forsyningsministeren i hhv. VE-loven, elforsyningsloven

og lov om Energinet til at fastsætte regler med henblik på

gennemførelse af EU-direktiver på naturbeskyttelsesområdet

for så vidt angår søterritoriet og i den eksklusive økonomi-

ske zone om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser

efter disse regler kan meddeles efter VE-lovens foreslåede

nye § 22 a, stk. 1 og § 25, elforsyningslovens § 22 a og § 4 a

i lov om Energinet.

Bemyndigelsen vil også omfatte tilladelser efter den fore-

slåede nye § 22 a. Dette er en konsekvens af den foreslå-

ede nye tilladelseshjemmel til testprojekter. Testprojekter

har tidligere være omfattet af samme tilladelsessystem som

øvrige projekter efter VE-lovens kapitel 3, herunder krav

om etableringstilladelse efter VE-lovens § 25. Tilføjelsen

medfører således ikke indholdsmæssige ændringer i retstil-

standen, da testprojekter fortsat vil være omfattet af krav om

vurdering efter naturbeskyttelsesdirektiverne, dog nu efter

en ny særskilt bestemmelse i den foreslåede nye § 22 a.

2.4. Lukning af åben dør-ordningen for nye forundersø-

gelsestilladelser

2.4.1. Gældende ret

Åben dør-ordningen blev indført som opfølgning af Elrefor-

maftalen af 3. marts 1999 mellem S, RV, V, KF, SF og KD,

med lov nr. 375 af 2. juni 1999, som et alternativ til statsli-

ge havvindsudbud, for f.eks. at fremme små og kystnære

projekter eller projekter, der bygger på opdagelse af nye

områder. Formålet var blandt andet at understøtte markeds-

udviklingen til at fremme udbygningen af VE og understøtte

lokale initiativer til havvindsudbygning. Ved åben dør-ord-

ningen søger en projektudvikler på eget initiativ og risiko

om tilladelse til opførelse af et vedvarende energianlæg på

en selvvalgt placering og af en selvvalgt kapacitetsstørrelse

og bærer alle omkostninger og risici i forbindelse med pro-

jektet. Projektudviklerne tjener også evt. økonomiske gevin-

ster, som må være ved projektet.

Siden åben dør-ordningen blev indført i 1999, er der foreta-

get en række tilpasninger af ordningen. Senest i 2022 med

lov nr. 804 af 7. juni 2022 er ordningen justeret. Konkret

indebærer justeringen, at kommunernes indsigelsesret blev

ændret til en vetoret, samt at der blev indført en afstandsbe-

grænsning, så havvindsprojekterne under åben dør-ordnin-

gen maksimalt må ligge 15 km fra kysten. Vetoretten til

kommunerne blev indført med den politiske aftale af den

2. juni 2021 om justering af åben dør-ordningen for vedva-

rende energianlæg på havet mellem S, V, DF, SF, RV, EL,

K, LA og ALT for at give kommunerne muligheden for, at

kunne afvise større kystnære projekter og dermed anspore

en tidlig dialog mellem opstiller og kommune med henblik

på at tilpasse projekter (f.eks. begrænse størrelsen, højden

på møllerne eller lign.), så de kan opnå lokal accept.

Der har historisk ikke været et stor antal ansøgninger om

forundersøgelsestilladelse om året under åben dør-ordnin-

gen.

I perioden april 2022 til februar 2023 har Energistyrelsen

modtaget 54 fyldestgørende ansøgninger om forundersøgel-

se under åben dør-ordningen. Til sammenligning har Ener-

gistyrelsen modtaget 19 fyldestgørende ansøgninger i perio-

den 2010-2021.

De gældende regler for åben dør-ordningen findes i VE-lo-

vens kapitel 3.

Tilladelser til udnyttelse af energi fra vand, vind og sol på

det danske søterritorium og i den eksklusive økonomiske

zone meddeles efter reglerne i VE-lovens §§ 22-29.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at

udnytte energi fra vedvarende energi på søterritorium og i

den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den dan-

ske stat, og at forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse

af vedvarende energi kun kan finde sted efter tilladelse fra

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår videre af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse

til at foretage forundersøgelser enten gives efter indkaldelse

af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af en

ansøgning i et område op til 15 km fra kysten.

En forundersøgelsestilladelse giver opstiller ret til at indlede

undersøgelser på havet vedrørende en mulig havvindmølle-

park eller andet vedvarende energianlæg med henblik på at

undersøge, om området er egnet til at opføre et vedvarende

energianlæg.

Forundersøgelsestilladelsen giver dermed ikke i sig selv ret

til at opføre et vedvarende energianlæg i det pågældende

område.

Af VE-lovens § 23, stk. 4, 1. pkt., følger det, at ved ansøg-

ning uden for udbud, kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren give tilladelse til forundersøgelser i områder, hvor

udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren

skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapaci-

tet til at gennemføre forundersøgelserne.

Ved vurderingen af om et område er relevant, kan klima-,

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

energi- og forsyningsministeren inddrage en bredere kreds

af kriterier, herunder væsentlige hensyn til miljø, sikkerhed,

forsvars- og beredskabsformål, skibsfart, luftfart, fiskeri,

større infrastrukturprojekter og overordnede planmæssige og

samfundsøkonomiske forhold.

Ved tildeling af tilladelser efter åben dør-ordningen indebæ-

rer kravet om teknisk og finansiel kapacitet, at ansøgeren

skal kunne sandsynliggøre, at man kan leve op til de krav,

som stilles til gennemførelse af en forundersøgelse.

Ved ansøgning uden for udbud, dvs. efter åben dør-ordnin-

gen, gives tilladelse til at foretage en forundersøgelse såle-

des efter VE-lovens § 23, stk. 4, jf. § 22.

Det følger videre af § 23, stk. 4, 2. pkt., at såfremt der

er flere, der søger om tilladelse til samme område, gives

tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der

dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor (først til

mølle-princippet).

Endeligt følger det af § 23, stk. 5, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold

omfattet af stk. 2 og 3.

Bemyndigelsen i § 23, stk. 5, er ikke udmøntet.

Det følger af § 24, stk. 1, at når forundersøgelserne er

afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til klima-,

energi- og forsyningsministeren, som tager stilling til, om

forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Beføjelsen er, jf.

bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser,

nr. 1366 af 28. september 2022, delegeret til Energistyrel-

sen. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af

den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelser-

ne i stk. 2-4.

Det følger af § 24, stk. 2, at inden 3 måneder efter godken-

delse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele,

om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokalite-

ten. Med klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse

kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden

for samme frist overdrages til en anden.

Det følger af § 25, stk. 1, at etablering af elproduktionsan-

læg, der udnytter vedvarende energikilder, med tilhørende

interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive

økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående

anlæg kun kan foretages efter forudgående tilladelse fra kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af § 25, stk. 2, at tilladelserne meddeles til ansø-

gere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse

efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den

fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Det følger af § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1,

først må tages i drift med henblik på udnyttelse af energi,

når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og forsynings-

ministeren, jf. dog stk. 5. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog

stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i

særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at meddelelsen af nye forundersøgelsestilladelser til nye

kommercielle projekter under den gældende åben dør-ord-

ning, vil indebære ulovlig statsstøtte, og dermed være i strid

med EU-retten.

Vurderingen bygger på, at der i den nuværende markedssi-

tuation, som blandt andet er illustreret ved, at staten vil opnå

en betydelig indtjening på havvind som følge af udbuddet

af Thor Havvindmøllepark i 2021, vil en eneret til at under-

søge mulighederne for og efterfølgende at kunne etablere en

havvindmøllepark repræsentere en værdi for opstilleren. Det

skyldes, at der i åben dør-processen er en nær sammenhæng

mellem den eksklusive ret til at foretage forundersøgelser

og den efterfølgende ret til at ansøge om at opnå etablerings-

tilladelse. Dermed vil staten give afkald på statsmidler ved

at tildele retten til forundersøgelse vederlagsfrit. Tildelingen

vurderes også at indebære en selektiv økonomisk fordel, der

begunstiger visse virksomheder frem for andre, kan forvri-

de konkurrencen og påvirke samhandlen på det indre mar-

ked. Alle betingelserne for statsstøtte i TEUF artikel 107,

stk. 1, vil derfor være opfyldt.

Da ordningen ikke er anmeldt og godkendt af til Europa-

Kommissionen, jf. stand still forpligtelsen i TEUF artikel

108, stk. 3, vil tildeling af nye forundersøgelsestilladelser

efter 1. januar 2022 under åben dør-ordningen udgøre ulov-

lig statsstøtte.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbejde

med relevante ministerier, endvidere vurderet at etablerede

parker, projekter med etableringstilladelse, projekter med

forundersøgelsestilladelse, testprojekter, ansøgninger om re-

powering og ansøgninger om forlængelse af elproduktions-

tilladelsen ikke er i strid med EU-retten, hvorfor sagsbe-

handlingen af disse projekter bør fortsætte under de hidtil

gældende regler. For så vidt angår tilladelse til test af vedva-

rende energianlæg på havet henvises der til punkt 2.5 og

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

2.4.3. Den foreslående ordning

Det foreslås, at ændre VE-lovens § 22, stk. 2, og ophæve

VE-lovens § 23, stk. 4, så der ikke kan gives nye forunders-

øgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Herved sikres

det, at lovgivningen ikke indeholder bestemmelser, der er

uforenelige med EU-retten.

Det foreslås endvidere, at de hidtil gældende regler – idet

omfang EU-retten ikke er til hinder herfor - fortsat finder

anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse

efter § 22, jf. § 23, stk. 4, som Energistyrelsen har modtaget

før lovens ikrafttræden. Der foreslås endvidere, at de hidtil

gældende regler fortsat finder anvendelse projekter, hvor der

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

er udstedt forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. § 23, stk.

4, før lovens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til bemærk-

ninger til lovens § 7, stk. 2.

Tilladelserne forudsætter, at denne kan meddeles i overens-

stemmelse med lov om maritim fysisk planlægning

Tilladelse til repowering følger af VE-lovens § 29 a, nr. 3,

og berøres ikke af dette lovforslag.

Tilladelse til udnyttelse af energi (elproduktionstilladelse)

følger af VE-lovens § 29, og berøres ikke af dette lovfor-

slag.

For så vidt angår testprojekter henvises der til punkt 2.5

nedenfor og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.

2.5. Test af vedvarende energianlæg på havet

2.5.1. Gældende ret

VE-loven indeholder ikke i dag særskilte regler for test

af vedvarende energianlæg på havet. Etablering af test af

vedvarende energianlæg på havet følger derfor de gældende

regler for åben dør-ordningen. Det indebærer, at opstillere af

testprojekter af vedvarende energianlæg på havet skal følge

den gældende åben dør-ordning, der består af tre tilladelser

og en godkendelse.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at

udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den

eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske

stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi

kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-

dersøgelser enten gives efter indkaldelse af ansøgninger ved

et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til for-

undersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og for-

syningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være

relevant. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,

hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-

nyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige

hensyn afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentli-

ge hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsfor-

mål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter

og overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske for-

hold. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet

område og tidsrum.

Tilladelse til et testanlæg forudsætter, at denne kan medde-

les i overensstemmelse med lov om maritim fysisk planlæg-

ning.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 8, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen,

herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapporte-

ring, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om mini-

sterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf.

§ 24, stk. 4, og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav

og lignende.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, at en kommunalbesty-

relse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse

til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt

angår projekter, der planlægges placeret op til 15 km fra

kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene benyttes i

forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der

træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk.

Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 4, at ved ansøgning

uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren

give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyt-

telse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren

skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapa-

citet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilla-

delse for samme område, gives tilladelse til den, som først

fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af

betingelserne herfor.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september

2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, at Energi-

styrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i henhold

til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM).

Det følger af miljøvurderingsbekendtgørelsens § 2, stk. 1,

nr. 1, at i denne bekendtgørelse forstås ved: VVM-myndig-

hed: Den myndighed efter lovens § 17 eller bekendtgørel-

sens § 3, som skal træffe afgørelse efter § 21 eller § 25, om

et konkret projekt omfattet af miljøvurderingsloven. VVM-

myndigheden omfatter ligeledes Miljøstyrelsen, Kystdirek-

toratet under Naturstyrelsen, og Energistyrelsen, som har få-

et delegeret henholdsvis miljøministerens og klima-, energi-

og forsyningsministerens kompetence til at træffe afgørelse

efter lovens §§ 21 og 25 for projekter på havet.

Det betyder blandt andet, at Energistyrelsen i henhold til

miljøvurderingslovens § 21, skal træffe en afgørelse (screen-

ingsafgørelse) om, hvorvidt et projekt omfattet af bilag 2

på grund af dets art, dimensioner eller placering er omfattet

af krav om miljøvurdering. Energistyrelsens screeningafgø-

relse skal i myndighedshøring og kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet.

Er et projekt om vedvarende energi på havet omfattet af en

miljøvurdering, skal et projekt følge processen i miljøvurde-

ringsloven hvorefter, der blandt andet skal udarbejdes en

miljøkonsekvensrapport for projektet, som skal i offentlig

høring, inden der kan gives en etableringstilladelse.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af

elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,

med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer

i bestående anlæg, kun kan foretages efter forudgående tilla-

delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 3, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan betinge godkendelsen af disse

anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning,

installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstil-

lelse for nedtagning af anlæg, om tilsyn samt økonomiske,

tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse

med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af §

25, stk. 1, først må tages i drift med henblik på udnyttelse af

energi, når tilladelse hertil er givet af klima-, energi- og for-

syningsministeren, jf. dog stk. 5. Tilladelsen gives for 25 år,

jf. dog stk. 2, og kan efter ansøgning forlænges. Tilladelsen

kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.

Det fremgår af VE-lovens 29, stk. 4, at der i tilladelsen kan

stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold

vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig

overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27

og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og

af konkrete projekter (VVM), om tilsyn og om tilladelsesha-

vers tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og

stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de

nævnte forhold.

Energistyrelsen har de seneste år givet forundersøgelsestil-

ladelse til et par testprojekter om året, særdeles til test af

bølgekraftanlæg.

Der er endvidere givet etableringstilladelse til test af en

række bølgekraftanlæg. Disse har haft en testperiode over

et par år, og er derefter taget i land igen. Energistyrelsen

sagsbehandler på nuværende tidspunkt ansøgninger om test

af flydende solceller, mindre havvind og bølgekraft. Alle

projekterne har en lav kapacitet og en begrænset testperiode.

Visse testprojekter er endvidere omfattet af VE-ordningerne.

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-

ningen, grøn pulje og garantifonden er fem gældende ord-

ninger i VE-lovens kapitel 2. Ordningerne har til hensigt

at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølge-

kraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept

af sådanne nye anlægsprojekter.

I henhold til værditabsordningen skal opstiller af visse ved-

varende energianlæg betale for det værditab på en bebo-

elsesejendom, som forårsages ved opstillingen. Opstillere,

der skal betale for et værditab på 1 procent eller mere af

en beboelsesejendommens værdi, skal desuden i henhold

til salgsoptionsordningen i visse tilfælde tilbyde ejeren af

beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgsopti-

on. Værditabs- og salgsoptionsordningen reguleres i VE-lo-

vens §§ 6-12 og § 14 a og i bekendtgørelse nr. 935 af 18.

juni 2022 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og

taksationsmyndigheden

I henhold VE-bonusordningen skal opstillere af visse ved-

varende energianlæg tilbyde beboere, der er naboer til det

pågældende anlæg et årligt beløb, svarende til en del af vær-

dien af anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang

årligt, i hele anlæggets levetid, og den er skattefri. VE-bonus

reguleres i VE-lovens §§ 13 og 14 a og i bekendtgørelse nr.

2161 af 2020 om VE-bonusordning til naboer til vindmøller,

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

I henhold til ordningen om grøn pulje skal opstillere af visse

vedvarende energianlæg indbetale et beløb til en kommunal

grøn pulje basseret på anlæggets type og kapacitet. Den

pågældende kommunalbestyrelse fastsætter retningslinjer

for ansøgningsproceduren for og yder tilskud fra grøn pul-

je. Den ansøgningsberettigede personkreds er fysiske og ju-

ridiske personer, som er naboer beliggende inden for seks

gange møllehøjde, naboer beliggende inden for 200 meter

fra et solcelleanlæg og et vandkraftværk og lokale i øvrigt i

kommunen. Ordningen om grøn pulje reguleres i VE-lovens

§§ 14 og 14 a og i bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020

om grøn pulje.

For så vidt angår vedvarende energianlæg omfattet af

åben dør-ordningen er værditabsordningen, salgsoptionsord-

ningen, VE-bonusordningen og grøn pulje gældende for

vindmøller større end 25 meter, solcelleanlæg og vandkraft-

værker, såfremt et vandkraftværk har vundet ret til pristillæg

efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonus-

ordningen gælder desuden for bølgekraftanlæg, der har vun-

det ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter

VE-lovens § 50 d.

Garantifonden er en ordning, som har til hensigt at fremme

udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekrafts- og

vandkraftsanlæg ved at øge den lokale interesse i sådanne

nye projekter. Formålet med garantifonden er at lette finan-

sieringsmulighederne for lokale vindmølle-, solcelle-, bølge-

krafts- og vandkraftslav og dermed forbedre mulighederne

for lokalt forankrede projekter. Garantifonden er reguleret i

VE-lovens § 21.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Formålet med lovforslaget er blandt andet, at sikre, at der

fortsat er adgang for test af vedvarende energianlæg på ha-

vet med henblik på forskning, udvikling eller demonstration

af nye projekter, teknologier, og processer selvom åben dør-

ordningen er lukket.

De gældende regler for test af vedvarende energianlæg på

havet følger den gældende åben dør-ordning bestående af tre

tilladelser og en godkendelse.

Behandlingen af verserende ansøgninger om test af vedva-

rende energianlæg på havet blev ligesom øvrige ansøgninger

under åben dør-ordningen berostillet i februar 2023.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i samarbejde

med relevante ministerier, i juni 2023 afsluttet den juridiske

vurdering af testprojekternes overensstemmelse med EU-ret-

ten. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eventuelle forundersøgelsestilladelser under åben- dør ord-

ningen til verserende ansøgninger om testprojekter ikke er

i strid med EU-retten, og at projekternes eventuelle fremti-

dige etableringstilladelser og elproduktionstilladelser heller

ikke vil være i strid med EU-retten. Energistyrelsen genop-

tog derfor den 30. juni 2023 sagsbehandlingen af alle verse-

rende ansøgninger af testprojekter under åben dør-ordningen

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at en vederlagsfri tilladelse til at udvikle og eta-

blere et testprojekt på havet med en begrænset tidsmæssig

varighed, lav kapacitet, og hvor en evt. afsætning af elpro-

duktionen fra et testanlæg ikke er et hovedformål med pro-

jektet, må antages ikke at indebære risiko for statsstøtte, da

eneretten vurderes ikke at udgøre en værdi for opstilleren.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at selv hvis en vederlagsfri tilladelse til at udvikle

og etablere et testprojekt på havet måtte have en værdi for

opstilleren, vil staten kunne give afkald på statsmidler ved

tildelingen af tilladelse, uden at statsstøttereglerne finder

anvendelse, da det sker med henblik på at forfølge et regu-

latorisk formål, jf. Domstolens dom af 14. januar 2015 i

Eventech, sag C-518/13, EU:C:2015:9.

Formålet med ordningen for testprojekter er at fremme en

markedsudvikling for VE på havet, og et muligt afkald på

statsmidler har sammenhæng med ønsket om at fremme

dette formål. Det er på den baggrund, at Ministeriet blandt

andet lægger vægt på, at projekterne testes med henblik på

forskning, udvikling eller demonstration af nye projekter,

teknologier og processer, og det vurderes derfor, at ordnin-

gen understøtter VE-lovens formål om at udvikle et marked

for VE på havet.

Det er herudover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at den nuværende administrative proces medfører

unødvendig administration af ansøgningerne henset til disse

projekters varighed, størrelse og karakter, hvorfor ordningen

for test vurderes fremadrettet at kunne gøres mere forsimp-

let.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det endvi-

dere hensigtsmæssigt, henset til testprojekternes størrelse,

varighed og karakter, at henholdsvis den kommunale veto-

ret, bidrag til grøn pulje, værditabsordningen, salgsoptions-

ordningen og VE-bonusordningen ikke videreføres fremad-

rettet for testprojekter. Det vurderes at lette de administrati-

ve og økonomiske byrder for opstillere og gøre det mere

attraktivt at udvikle og søge om testprojekter. Derudover

er ikke alle typer VE-testanlæg omfattet af de forskellige

VE-ordninger, hvorfor en undtagelse af disse ordninger, vil

ensrette forholdene og skabe ligestilling for alle typer af

VE-testprojekter på havet.

2.5.3 Den foreslående ordning

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 14, hvor

der foreslås at indfører en ny § 22 a, skal sikre, at der

fortsat kan meddeles tilladelser til testprojekter på havet i

overensstemmelse med EU-reglerne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det endvi-

dere hensigtsmæssigt, at de nærmere regler for testprojekter

udmøntes ved bekendtgørelse med henblik på at understøtte

den teknologiske udvikling, hvor der over tid kunne være

behov for at tilpasse rammerne for tilladelse til test-anlæg på

havet.

Det foreslås derfor med lovforslaget, at der indsættes en

hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

udstede tilladelser til test af vedvarende energianlæg med

henblik på forskning, udvikling eller demonstration af nye

projekter, teknologier og processer i et område på op til 15

km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år. Det

foreslås endvidere med lovforslaget, at der indsættes en be-

myndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om tilladelserne, herunder om

projekternes kapacitet, krav til oplysninger i ansøgningen,

tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshøring og

offentlige høring, vilkår for tilladelsen og offentliggørelse af

oplysninger om meddelte tilladelser og projektbeskrivelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at den

fremtidige regulering af test af vedvarende energianlæg

på havet og af øvrige projekter om havvind forenkles, så

der fremover ikke længere vil skulle ansøges om både for-

undersøgelsestilladelse, etableringstillade og evt. elprodukti-

onstilladelse men kun om én tilladelse. Det vil fortsat skulle

sikres, at projekterne ikke har miljøpåvirkninger af en sådan

karakter eller omfang, at det taler imod, at projektet etab-

leres, og det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at dette også vil blive sikret ved et mere enkelt

tilladelsessystem.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår endvidere,

at den kommunale vetoret ophæves for de projekter, som

omfattes af den foreslåede nye § 22 a, samt at projekterne

vil være undtaget for bidrag til grøn pulje, værditabsordnin-

gen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen.

Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til projekter om

test af vedvarende energianlæg på havet, som Energistyrel-

sen har modtaget før lovens ikrafttræden, vil skulle behand-

les efter de på ansøgningspunktet gældende regler, hvilket

følger af den foreslåede overgangstilladelse i lovforslagets §

7, stk. 2.

Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-

merne for test af vedvarende energianlæg på havet tilrette-

lægges og udmøntes på en sådan måde, at der ikke gives

afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s forstand, og

at ordningen derfor ikke er omfattet af EU’s statsstøttereg-

ler. Såfremt markedsforholdene for testprojekter på havet

ændres, således at tilladelserne udgør en værdi, og staten

vurderes ikke længere at kunne give afkald på statsmidler

uden at være omfattet af statsstøttereglerne, skal det sikres,

at en eventuel støtte i form af vederlagsfrie tilladelser til

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

testprojekter er forenelig med det indre marked. Dette kan

fx sikres ved, at ordningen anmeldes til og godkendes af

Europa-Kommissionen.

3. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

For så vidt angår en implementering af VEIII-direktivets til-

ladelsesbestemmelser og nødforordningen kan lovforslaget

gennem udmøntning i bekendtgørelser få direkte positive

konsekvenser for opnåelse af FN’s verdensmål 7 om bæ-

redygtig energi. Især vil udmøntningen af lovforslagets be-

myndigelse til at fastsætte bestemmelser om gennemførelse

og anvendelse af EU-regler til fremme af vedvarende energi

kunne bidrage til at opfylde delmål 7.1 og 7.2 om inden

2030 at sikre adgang til en pålidelig og moderne energifor-

syning til en overkommelig pris og om at øge andelen af

vedvarende energi i det globale energimix væsentligt. Lov-

forslagets implementering af EU-regler til fremme af vedva-

rende energi vurderes generelt at medvirke til opnåelsen af

verdensmål 13 om bekæmpelse af klimaforandringer og de-

res konsekvenser ved at bidrage til en hurtigere udbygning

med vedvarende energi og dermed en reduceret udledning af

drivhusgasser fra energisektoren.

Lovforslagets del vedrørende implementering af VEIII-di-

rektivets tilladelsesbestemmelser og nødforordningen kan

ikke udelukkes at kunne få betydning for verdensmål 14

om af bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have

og deres ressourcer og verdensmål 15 om at beskytte, gen-

oprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land,

bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab

af biodiversitet. På denne ene har VEIII-direktivets tilladel-

sesbestemmelser til formål at fremme udbygningen med

vedvarende energi og det kan, hvilket kan medføre lokale

påvirkninger på land og hav. Da målsætningerne i EUs na-

turdirektiver om at sikre opretholdelse eller genoprettelse

af gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre-

og plantearter af fællesskabsbetydning er ikke fraveget og

fortsat påhviler fortsat staten, vurderes en sådan påvirkning

dog at være begrænset. Lovforslaget vurderes generelt at

kunne bidrage positivt til den grønne omstilling og bremse

klimaforandringer, hvilket kan få en positiv betydning for

livet i havet og livet på land.

For så vidt angår en justering af åben dør-ordningen, vil

lovforslaget kunne have direkte positive konsekvenser for

opnåelse af FN’s verdensmål 9 om innovation. Lovforslaget

kan have negative konsekvenser for FN’s verdensmål 7 for

bæredygtigt energi og verdensmål 13 for klimaindsats.

I forhold til verdensmål 7 kan lovforslaget have negative

konsekvenser i forhold til opnåelse af delmål 7.2, idet ophæ-

velsen af muligheden for at få tilladelse til og opstille vedva-

rende energiprojekter under åben dør-ordningen vil kunne

mindske opstillingen af nye vedvarende energiprojekter på

havet.

I forhold til verdensmål 9 har lovforslaget positive konse-

kvenser i forhold til opnåelse af de konkrete delmål 9.5 og

9.b, idet der med lovforslaget vil blive etableret en mere

forsimplet tilladelsesproces for testprojekter på havet. Ord-

ningen vil være teknologineutral, og vil sikre den fortsatte

mulighed for udvikling og fremme af nye vedvarende ener-

giteknologier.

I forhold til verdensmål 13 kan lovforslaget have negative

konsekvenser i forhold til opnåelse af delmål 13.2, idet

muligheden for at få tilladelse til og opstille vedvarende

energiprojekter under åben dør-ordningen ophæves, hvilket

vil kunne mindske opstillingen af nye vedvarende energipro-

jekter på havet.

Lovforslaget vil medføre justering af rammerne for etable-

ring af vedvarende energianlæg på havet, som vil bidrage til

at ordningen begrænses til test-projekter på havet. Adgangen

til at få tilladelse til at opstille vedvarende energiprojekter

under åben dør-ordningen ophæves med lovforslaget, hvor-

for det må forventes, at justeringen vil medføre etablering af

færre åben dør-projekter. Om justeringen vil medføre flere

eller færre testprojekter er usikkert, da de enkelte delelemen-

ter trækker i hver sin retning. Den foreslåede ændring af

tilladelsesprocessen, så der fremadretten kun skal ansøges

om én tilladelse og undtagelsen af grøn pulje og andre VE-

ordninger vil isoleret set kunne føre til flere testprojekter,

imens en begrænsning af testperiode og kapacitet, såfremt

den foreslåede bemyndigelse udnyttes, isoleret vil kunne

medføre færre testprojekter.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og andre relevante ministre til at fastsætte

regler ved bekendtgørelse vil lovforslaget ikke i sig selv

have offentlige økonomiske konsekvenser. Det er Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at udmøntnin-

gen af lovforslaget vil få offentlige økonomiske konsekven-

ser for stat og kommuner, herunder til sagsbehandling under

i nogle tilfælde kortere frister samt til udpegning og drift af

områder til fremme af vedvarende energi og netinfrastruktur

eller områder udpeget i regi af nødforordningen. Det vil

først ved udmøntningen være muligt at kvantificere evt. of-

fentlige økonomiske konsekvenser nærmere.

Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke sig selv at medfører væ-

sentlige økonomiske konsekvenser og implementeringsmæs-

sige konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-

cipperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget le-

ver op til princip 1 om enkle og klare regler. Lovforslaget

lever op til princip 2 om digital kommunikation, da lovfor-

slaget bl.a. giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler

om digital kommunikation.

De øvrige principper om digitaliseringsklar lovgivning vur-

deres ikke at være relevante for lovforslaget.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og andre relevante ministre til at fastsætte

regler ved bekendtgørelse, vil lovforslaget ikke i sig selv

have direkte økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Udmøntningen kan indeholde erhvervsret-

tet regulering, som både kan medføre positive og negative

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der forventes med ud-

møntningen generelt at være tale om minimumsimplemente-

ring, ligesom der med en evt. udmøntning af frivillige be-

stemmelser i relation til særlige områder til net- og lagrings-

infrastruktur i VEIII-direktivet og nødforordningen forven-

teligt vil være tale om ikke-bebyrdende erhvervsregulering,

idet implementeringen forventeligt vil fremme VE-opstille-

res og kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for

udbygning af hhv. VE og infrastruktur.

For så vidt angår en justering af åben dør-ordningen afskæ-

rer lovforslaget opstillere fra at kunne søge om vedvarende

energiprojekter under åben dør-ordningen. Indtægter fra mu-

ligt rentable projekter er således ikke længere mulige at

opnå via ordningen. Dette kan have negative konsekvenser

for de dele af erhvervslivet, som har forberedt og modnet

projekter under ordningen. Det bemærkes, at under åben

dør-ordningen bærer projektudvikler hele risikoen i proces-

sen, og høster selv eventuelle gevinster. En ansøgning under

åben dør-ordningen har aldrig været en garanti for senere

at opnå en elproduktionstilladelse, hvorfor det ikke kan

fastlægges, hvor stor en økonomisk og administrativ konse-

kvens lovforslaget har.

Innovations- og Iværksættertjekket er ikke relevant for lov-

forslaget, fordi lovforslaget ikke påvirker opstilleres mulig-

heder for at teste, udvikle og demonstrere nye vedvarende

energiteknologier og innovation, men derimod fjerner admi-

nistrative og økonomiske byrder for opstiller ved blandt

andet en mere forsimplet tilladelsesproces.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og andre ministre til at fastsætte regler ved

bekendtgørelse vil lovforslaget ikke i sig selv have direk-

te økonomiske og administrative konsekvenser for borge-

re. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring, at udmøntningen af lovforslaget kan få positive admi-

nistrative konsekvenser for borgere, idet der i nogle tilfælde

vil blive indført kortere sagsbehandlingsfrister for tilladelser

til private anlægsejere, og da der ligeledes i nogle tilfælde

vil være undtagelser fra diverse dokumentationskrav.

Lovforslaget vurderes i øvrigt at medføre administrative

konsekvenser for borgeren.

7. Klimamæssige konsekvenser

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-

ningsministeren og andre ministre til at fastsætte regler ved

bekendtgørelse har lovforslaget ikke i sig selv klimamæssi-

ge konsekvenser. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets vurdering, at udmøntningen af lovforslaget vil have

positive klimakonsekvenser i kraft af understøttelsen af en

hurtigere udbygning af vedvarende energi og nødvendig in-

frastruktur. Udmøntning af lovforslagets bestemmelser til

gennemførelse af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser

og bestemmelser om områder til fremme af vedvarende

energi og særlige områder til net- og lagringsinfrastruktur

vurderes at bidrage til opfyldelse af Danmarks klimamål-

sætninger, herunder både det nationale bidrag til Unionens

2030-mål for vedvarende energi og de nationale målsætnin-

ger om 70 pct. CO

-reduktion i 2030 og videre mod klima-

neutralitet senest i 2050.

For så vidt angår justering af åben dør-ordningen vurderes

lovforslaget ikke i sig selv at have yderligere klimamæssige

konsekvenser, og det forventes ikke at have konsekvenser

for opfyldelsen af de danske klimamål i 2030, hvis der

skete en yderligere havvindsudbygning under åben dør-ord-

ningen, end hvad der i forvejen indgår i forudsætningerne

i Klimastatus og -fremskrivning 2023, hvori størstedelen er

havvindudbygning via statslige udbud. Der kan dog være

en indirekte CO2-effekt i Danmark i det omfang yderligere

VE-elproduktion, opstillet under åben dør-ordningen, ville

fortrænge fossilt energiforbrug i andre sektorer.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Da lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til at fastsætte regler ved bekendtgørelse har

lovforslaget ikke direkte miljø- og naturmæssige konsekven-

ser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-

handling med miljøministeren efter den foreslåede bemyndi-

gelsesbestemmelse i § 3, stk. 3 og 4, sikre implementering

og anvendelse af EU-regler om fremme af VE i nødforord-

ningen og VEIII-direktivet på miljø- og naturområdet, her-

under kan der fastsættes regler, der supplerer, undtager og

fraviger gældende regler om miljø og natur i det omfang, det

følger af EU-reglerne om VE.

Bemyndigelsesbestemmelsen og dermed lovforslaget har ik-

ke i sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser, men

kan anvendes til at fastsætte regler, der kan få betydning

for miljø og natur, idet de EU-regler, det skal supplere og

sikre implementeringen af, fraviger de almindelige regler

for miljø og natur og fastsætter særlige regler herom, som

skal fremme vedvarende energi, herunder nødvendig net- og

lagringsinfrastruktur.

Det er ikke muligt at forudsige, hvor mange VE-projekter og

net- og lagringsinfrastrukturprojekter, der kan få gavn af de

nye, lempeligere regler for VE i forhold til miljø og natur,

men reglerne fraviger de almindelige beskyttelsesregler eller

fastsætter lempeligere regler, kan det ikke udelukkes, at en

anvendelse af reglerne potentielt kan få negative konsekven-

ser for miljø og natur. Påvirkningen vil knytte sig til det

enkelte projekt og vil afhænge af projektets placering, ud-

formning og omfang, samt hvor effektivt, der kan fastsættes

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

passende regler, herunder om afbødende foranstaltninger,

for projekter i områder til fremskyndelse af vedvarende

energi og særlige områder til net- og lagringsinfrastruktur,

hvori der kan fraviges fra miljø- og naturregler.

Målsætningerne i naturdirektiverne om at sikre opretholdel-

se eller genoprettelse af gunstig bevaringsstatus for naturty-

per samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning

er ikke fraveget og påhviler fortsat staten. Målsætningerne

i vandrammedirektivet, der forpligter til at opnå god grund-

vandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er rele-

vant, godt økologisk potentiale, og forebygge forringelse

af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts

tilstand, gælder ligeledes fortsat.

Miljøvurderingsreglerne er processuelle regler, som skal

sikre grundlaget for at træffe de rigtige materielle afgørel-

ser. En fravigelse af disse regler har således ikke direkte

materiel betydning for hvilke afgørelser, der kan træffes. En

undtagelse fra miljøvurderingsreglerne vil dog kunne med-

føre, at de miljø- og naturmæssige konsekvenser ikke be-

lyses i samme omfang som normalt, ligesom grundlaget for

at fastsætte afbødende foranstaltninger i områder til fremme

af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og

lagringsinfrastruktur, kan komme til at være mindre fyldest-

gørende, idet der i udgangspunktet udelukkende foretages en

strategisk miljøvurdering for området, og ikke en miljøkon-

sekvensvurdering af det konkrete projekt.

For så vidt angår justering af åben dør-ordningen vil lovfor-

slaget isoleret set ikke have nogen miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

For så vidt angår den foreslåede nye bestemmelse i VE-lo-

vens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, om at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan udstede tilladelse til test af

energianlæg på havet med henblik på forskning, udvikling

eller demonstration af nye projekter, teknologier og proces-

ser i et område på op til 15 km fra kyststrækningen for

et tidsrum af op til 3 år, vil denne heller ikke isoleret set

medføre nogen miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet

der allerede i dag er hjemmel til at meddele tilladelse til

forundersøgelser til denne type projekter efter VE-lovens §

23, stk. 4.

De konkrete testprojekter, der kan meddeles tilladelse til,

kan muligvis have miljø- og naturmæssige konsekvenser i

de berørte områder.

Det er imidlertid på nuværende tidspunkt ikke muligt at for-

udsige alle de forskellige typer af testprojekter med henblik

på forskning, udvikling eller demonstration, der kan komme

i fremtiden i takt med, at der hele tiden opnås ny viden og

nye erfaringer. Det er dermed heller ikke muligt at beskrive

miljø- og naturmæssige konsekvenser af denne type projek-

ter. F.eks. er miljø- og naturpåvirkninger ved etablering af

testprojekter af flydende solcelleanlæg på havet uklare, idet

der endnu ikke er etableret test af sådanne vedvarende ener-

gianlæg i Danmark.

De evt. miljø- og naturmæssige påvirkningerne fra testpro-

jekter vil således i høj grad afhænge af anlæggenes udform-

ning og placering.

Det vil være en konkret vurdering, om de enkelte ansøgte

testprojekter i form af vedvarende energianlæg på havet er

omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer

og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr.

4 af 3. januar 2023, hvorefter testprojekters evt. væsentlige

miljøpåvirkninger både positive og negative vil blive belyst.

Dertil kommer, at de konkrete ansøgte testprojekter skal

vurderes efter kravene i naturbeskyttelsesdirektiverne, (habi-

tatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet), som på Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets områder er gennemført i

blandt andet VE-lovens §§ 27 og 28. Herunder skal også

artsbeskyttelsesreglerne sikres iagttaget og overholdt. Med

lovforslaget foreslås, at naturbeskyttelsesdirektiverne, som

delvis er gennemførte i blandt andet VE-loven for så vidt

angår elproducerende anlæg og elforsyningsnet på havet

skal være implementeret ved en samlet bekendtgørelse. Det

henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt

2.3.

Testprojekterne skal ikke kun vurderes isoleret ved habita-

tvurderingen, men også ses sammen med andre projekter,

der kan påvirke det pågældende område (kumulative miljø-

påvirkningerne).

Endvidere skal de konkrete ansøgte testprojekter vurderes i

forhold til havstrategiens miljømål og indsatsprogram, jf. §

18 i lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1.

februar 2024.

Lovforslagets øvrige elementer har ikke miljø- og natur-

mæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører VEIII-direktivets definitioner af

hhv. Vedvarende energi og energi fra vedvarende energikil-

der, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr. 1, område til frem-

skyndelse af vedvarende energi, jf. direktivets artikel 2, stk.

2, nr. 9a, solenergiudstyr, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr.

9b, og osmotisk energi, jf. direktivets artikel 2, stk. 2, nr.

44b.

Lovforslaget indeholder derudover også en række bemyndi-

gelsesbestemmelser, som skal supplere allerede eksisterende

bemyndigelser på Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets område, og som skal muliggøre en effektiv og hurtig

implementering af VEIII-direktivets artikel 15b, 15c, 15e,

16, 16a, 16b, 16c, 16d, 16e, og 16f og fastsættelse af supple-

rende nationale regler til nødforordningen, samt implemen-

tering af fremtidige EU-retsakter med formål om at fremme

vedvarende energi. Lovforslagets overordnede formål er at

understøtte og fremskynde udbygningen af vedvarende ener-

gi til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-

mål for vedvarende energi og videre mod klimaneutralitet

senest i 2050.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er et princip i forbindelse med implementering af

erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, at den nationale

regulering som udgangspunkt ikke bør gå videre end mi-

nimumskravene i EU-reguleringen. Bemyndigelsen i lovfor-

slaget giver mulighed for at implementere en række frivil-

lige bestemmelser i VEIII-direktivet vedr. udpegning af så-

kaldte fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruk-

tur (artikel 15e) samt mulighed for at fastsætte supplerede

bestemmelser til anvendelsen af nødforordningens artikel 6

og 3a med henblik på at kunne sætte nogle frivillige bestem-

melser om fravigelse af visse miljødokumentationskrav i

særlige områder for VE og net i anvendelse. Lovforslaget

implementerer nye definitioner i VEIII, og skaber derudover

hjemmel til en videre udmøntning i bekendtgørelser. Der

er tale om en potentiel overimplementering, der kommer

erhvervslivet til gavn, idet formålet er at kunne udbygge VE

og infrastruktur hurtigere, hvilket både kan komme leveran-

dører af VE-teknologier, VE-opstillere og netvirksomheder

til gavn samt bidrage til lavere energipriser for det øvrige

erhvervsliv ved at gøre Danmark mindre afhængig af fossile

brændstoffer fra tredjelande.

Det er ligeledes et princip i forbindelse med implemente-

ring af erhvervsrettet EU-regulering i Danmark, at fleksibi-

litet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyt-

tes. Danmark har i sin implementering valgt at sikre mulig-

heden for en effektiv og fleksibel udstedelse af nærmere reg-

ler, som skal sikre gennemførelse af EU-retsakter med det

formål at fremme udbygningen med vedvarende energi. Det-

te betyder også, at der muliggøres en implementering af

valgfri bestemmelser, som følger af EU-retsakter, når disse

vil kunne fremme udbygningen med vedvarende energi og

bidrage til opfyldelse af EU’s målsætninger for vedvarende

energi.

VEIII-direktivet fastsætter supplerende regler eller fravigel-

ser eller undtagelser fra fem miljø- og naturdirektiver, jf.

punkt 2.1.2. Med lovforslaget gives klima-, energi- og for-

syningsministeren bemyndigelse til ved gennemførelsen af

EU-retsakter om fremme af vedvarende energi at fravige

danske regler, der implementerer EU-regler på miljø- og

naturbeskyttelsesområdet, i det omfang de nævnte EU-rets-

akter muliggør fravigelse af de pågældende EU-regler på

miljø- og naturbeskyttelsesområdet, jf. punkt 2.1.1.

VEIII-direktivet og nødforordningen ændrer ikke på kon-

ventionsforpligtelser, herunder hverken på konventionen af

1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs

af landegrænserne (herefter Espoo-konventionen) om miljø-

vurdering af grænseoverskridende miljøpåvirkninger eller

konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger,

offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet

(herefter Århus-konventionen).

For så vidt angår justering af åben dør-ordningen, har lov-

forslaget til formål at bringe VE-lovens regler om opførelse

af VE-anlæg på havet i overensstemmelse med EU-retten

ved at ophæve muligheden for at meddele nye forundersø-

gelsestilladelser til nye kommercielle projekter under åben

dør-ordningen, idet sådanne tilladelser vurderes at indebære

ulovlig statsstøtte.

Vurderingen bygger på, at i den nuværende markedssituati-

on, som blandt andet er illustreret ved, at staten vil opnå en

betydelig indtjening på havvind som følge af udbuddet af

Thor Havvindmøllepark i 2021, vil en eneret til at undersø-

ge mulighederne for, og efterfølgende at kunne etablere en

havvindmøllepark repræsentere en værdi for opstilleren. Det

skyldes, at der i åben dør-processen er en nær sammenhæng

mellem den eksklusive ret til at foretage forundersøgelser

og den efterfølgende ret til at ansøge om at opnå etablerings-

tilladelse. Dermed vil staten give afkald på statsmidler ved

at tildele retten til forundersøgelse vederlagsfrit. Tildelingen

vurderes også at indebære en selektiv økonomisk fordel,

der begunstiger visse virksomheder frem for andre, og kan

forvride konkurrencen og påvirke samhandlen på det indre

marked. Alle betingelserne for statsstøtte i TEUF artikel

107, stk. 1, vil derfor være opfyldt.

Hvis en rettighed har økonomisk værdi, kan staten vælge at

give afkald på indtægter, uden at statsstøttereglerne finder

anvendelse, hvis det sker med henblik på at forfølge et re-

gulatorisk formål. Dette kræver, at alle de berørte aktører

behandles i overensstemmelse med princippet om ikkedi-

skrimination, og at der er en nær sammenhæng mellem for-

målet med reguleringen og afkaldet på indtægter, jf. Dom-

stolens dom af 14. januar 2015 i Eventech, sag C-518/13,

EU:C:2015:9 og punkt 53 i Kommissionens meddelelse om

begrebet statsstøtte i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (2016/C 262/01).

Med den nuværende markedsudvikling vurderes det, at

staten ikke lovligt kan give afkald på indtægter, ved til-

deling af vederlagsfrie forundersøgelsestilladelser, uden at

statsstøttereglerne finder anvendelse, jf. Domstolens dom

(C-518/13). Denne vurdering bygger på, at statens afkald på

indtægter ikke kan begrundes ud fra hensynet til VE-lovens

formål om at udvikle et marked for VE på havet. Derudover

vil tildeling af forundersøgelsestilladelser på baggrund af

først til mølle-princippet, i den nuværende markedssituation,

som er kendetegnet af den store efterspørgsel på rettighe-

der til benyttelsen af havbunden, ikke nødvendigvis sikre

udvælgelsen af den mest egnede operatør til at opfylde

formålet om at udvikle et marked for VE på havet. Først

til mølle-princippet som tildelingskriterie har derfor mistet

sammenhængen med ordningens formål, og vurderes, i den

nuværende markedssituation, at være diskriminerende.

Da ordningen ikke er anmeldt til Europa-Kommissionen,

jf. stand still forpligtelsen i TEUF artikel 108, stk. 3, vil

tildeling af nye tilladelser under åben dør-ordningen, efter

udbuddet af Thor Havvindmøllepark i 2021, udgøre ulovlig

statsstøtte.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at åben dør-ordningen ikke vil kunne godkendes

af Europa-Kommissionen som forenelig statsstøtte, såfremt

ordningen blev anmeldt.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er derudover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at tildeling af vederlagsfrie tilladelser til at udvik-

le og etablere vedvarende energitestprojekter, omfattet af

den foreslåede nye bestemmelse i § 22 a, ikke vil være i

strid med EU’s statsstøtteregler. Der er i vurderingen lagt

vægt på, at der med bestemmelsen alene vil kunne gives

tilladelse til testprojekter med en begrænset tidsmæssig va-

righed og lav kapacitet, hvor en evt. afsætning af elproduk-

tionen fra testanlægget indgår i forskningen, udviklingen

eller demonstrationen af projektet, hvorfor den vederlagsfrie

tilladelse vurderes ikke at udgøre en værdi for opstilleren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

udelukkende vil være et mindretal af testprojekterne, som

vil afsætte elproduktionen fra testanlægget i forbindelse med

gennemførelsen af forskningen, udviklingen eller demon-

strationen af projektet, idet der forventes at være forholdsvis

høje omkostninger forbundet med testanlæggets tilslutning

til elnettet. En eventuel nettilslutning af et testprojekt inde-

bærer derfor ikke i sig selv, at den vederlagsfrie tilladelse

udgøre en værdi for opstilleren.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at selv hvis en vederlagsfri tilladelse til at udvikle

og etablere et testprojekt på havet måtte have en værdi for

opstilleren, vil staten kunne give afkald på indtægter ved

tildelingen af tilladelse, uden at statsstøttereglerne finder an-

vendelse, da formålet med ordningen for testprojekter er at

fremme en markedsudvikling for VE på havet, og et muligt

afkald på statsmidler har sammenhæng med ønsket om at

fremme dette formål. Der er blandt andet lagt vægt på, at

projekterne testes med henblik på forskning, udvikling eller

demonstration af nye projekter, teknologier og processer,

og det derfor vurderes, at ordningen understøtter VE-lovens

formål om at udvikle et marked for VE på havet. Det er der-

udover Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at tildeling af tilladelser til testprojekter på baggrund af først

til mølle-princippet i denne henseende sker i overensstem-

melse med princippet om ikkediskrimination, da havarealet

for testprojekter ikke vurderes at udgøre en knap ressource.

Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-

merne for test af vedvarende energianlæg på havet tilrette-

lægges og udmøntes på en sådan måde, at der ikke gives

afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s forstand, og

at ordningen derfor ikke er omfattet af EU’s statsstøttereg-

ler. Såfremt markedsforholdene for testprojekter på havet

ændres, således at tilladelserne udgør en værdi, og staten

vurderes ikke længere at kunne give afkald på statsmidler

uden at være omfattet af statsstøttereglerne, skal det sikres,

at en eventuel støtte i form af vederlagsfrie tilladelser til

testprojekter er forenelig med det indre marked. Dette kan

fx sikres ved, at ordningen anmeldes til og godkendes af

Europa-Kommissionen.

Lovforslagets øvrige elementer indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i to dele i perioden fra henholds-

vis den 8. februar 2024 til den 8. marts 2024 (29 dage) og

den 14. februar 2024 til den 10. marts 2024 (25 dage) været

sendt i høring.

Lovforslagets ændringer vedrørende regelforenkling af gen-

nemførelsen af naturbeskyttelsesdirektiverne for elprodukti-

onsanlæg og elforsyningsnet på havet har ikke været i of-

fentlig høring, da regelforenklingen ikke medfører indholds-

mæssige ændringer i retstilstanden.

For så vidt angår både lovforslagets implementering af

VEIII og nødforordningen og justering af rammer for etable-

ring af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud har

lovforslaget været i høring hos følgende myndigheder og

organisationer:

92-Gruppen, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Ad-

vokatrådet – Advokatsamfundet, Affald Plus, AffaldVarme

Aarhus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akti-

veenergiforbrugere, Albertslund Kommune, Allerød Kom-

mune, Aluminium Danmark, Andel, Ankenævnet på Ener-

giområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourcein-

dustrien under DI), Assens Kommune, Ballerup Kommune,

BAT-kartellet, Better Energy, Billund Kommune, Biobrænd-

selsforeningen, Biofos A/S, Bopa Law, Borger, Bornholms

Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommu-

ne, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branche-

foreningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for

Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for

Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bruna-

ta, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønderslev

Kommune, Business Danmark, Business Region MidtVest

(BRMV), Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartel-

let), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndi-

ge & Energikonsulenter, Bærebro A/S, Center for Elec-

tric Power and Energy (DTU), Center for Electric Po-

wer and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S,

CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri, Concito, Copenha-

gen Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, CO-

WI, Crossbridge Energy Fredericia, CTR, Dana Petroleum,

DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),

Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsk-

ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-

forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmøl-

leforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center

for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,

Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk

Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhand-

lerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Produ-

centansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening,

Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard,

Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske

Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomhe-

der, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter, Danske Ener-

giforbrugere (DENFO), Danske halmleverandører, Danske

Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Dan-

ske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, DANVA

(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, DCC

Energi Naturgas, Decentral Energi, DELTA Dansk Elek-

tronik, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Dra-

gør Kommune, Drivkraft Danmark, DTU – Myndigheds-

betjening, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO

Consult A/S, Egedal Kommune, EmballageIndustrien, Ener-

gi Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning

A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,

Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjene-

sten, Energycluster, Enyday, Esbjerg Kommune, European

Energy, EUROPEAN GREEN CITIES, Eurowind Energy

A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, Fagligt Fælles

Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Fa-

xe Kommune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet,

Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, For-

enede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske

Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører

af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen,

Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pen-

sion, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fre-

densborg Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spil-

devand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom-

mune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune,

Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, Furesø

Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM, Gen-

tofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Glad-

saxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green

Power Denmark , Greenpeace, GreenTech Advisor, Greve

Kommune, Gribskov Kommune, Grundfos, GTS (Godkendt

Teknologisk service), Guldborgsund Kommune, H2 Energy

Esbjerg, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Havari-

kommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Heden-

sted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune,

Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommu-

ne, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-Privat, HOF-

OR A/S, HOFOR el og varme, HOFOR Fjernkøling A/S,

HOFOR Vind A/S, Holbæk Kommune, Holstebro Kommu-

ne, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard advokater,

Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm

Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark,

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produkt-

udvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark,

Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Ju-

stitia, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kjær-

gaard A/S, KlimaEnergi A/S, Klimarådet, Kolding Kommu-

ne, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Ko-

operative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),

Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Kø-

benhavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Kø-

benhavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns

Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommune,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-

byggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsfor-

eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Nabo-

er til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik-

og Ulykkesskadede, Langeland Kommune, LCA Center,

Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lejre Kom-

mune, Lemvig Kommune, Lokale Pengeinstitutter, Lolland

Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune,

Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Samvirke, Mid-

delfart Kommune, Middelgrundens Vindmøllelaug, Morsø

Kommune, Maabjerg Energy Center - MEC, N1 A/S, Nas-

daq OMX Copenhagen A/S, Nationalt Center for Miljø

og Energi, Nature Energy, NetVarme, Niras, NOAH Ener-

gi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune,

Nordisk Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables

A/S, Nuuday, Nyborg Kommune, Nærbutikkernes landsfor-

ening, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kom-

mune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Olie Gas

Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølge-

kraft, Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien, Plesner

Advokatpartnerselskab, Procesindustrien, Radius Elnet A/S,

Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Rejsear-

bejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplys-

ning (REO), Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-

mune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre

Kommune, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bære-

dygtigt Byggeri, Rådet for grøn omstilling, Samsø Kom-

mune, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Ga-

mesa, Silkeborg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køre-

tøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune,

Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMVdanmark, Sola-

ropti, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energy,

Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens

ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Struer Kommu-

ne, Substain, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune,

Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne,

Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total S. A., TRE-

FOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,

Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefa-

brikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen

Kommune, Vejle Kommune, VEKS,VELTEK,VELTEK –

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Ver-

dens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vest-

forbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommu-

ne, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi

Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Vordingborg

Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall

Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommu-

ne, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune,

Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Univer-

sitet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.

For så vidt angår lovforslagets del vedr. implementering af

VEIII og nødforordningen, har denne del yderligere været i

høring hos følgende interessenter:

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Blik- og Rørarbejder-

forbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Carbon Cap-

ture Cluster Copenhagen, Danoil Exploration A/S, Dan-

marks sportsfiskerforbund, Danske commodities A/S, Dan-

ske Vandløb, Datatilsynet, Energinet, Erhvervsflyvningens

Sammenslutning (ES-DAA), Gaz-system, Lundsby Biogas,

Mærsk Drilling, Professor Lone Kørnøv, Professor Birgitte

Egelund Olsen, Professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Pro-

fessor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur. Pe-

11. Sammenfattende skema

ter Pagh, Regstrup Natur og Miljøforening, Simon Skov

(forsker ved KU), Solar Lightning Consultants ApS, Tænke-

tanken Hav og Vejle Spildevand.

For så vidt angår lovforslagets del vedr. justering af rammer

for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for

udbud, har denne del yderligere været i høring hos følgende

myndigheder og organisationer: Dansk Retursystem A/S og

Dataetisk Råd.

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

Lovforslaget medfører ikke i sig selv væ- Lovforslaget medfører ikke i sig selv væsent-

stat, kommuner og regioner

sentlige økonomiske konsekvenser for det lige økonomiske konsekvenser for det offent-

offentlige, men udmøntningen af lovforsla- lige, men udmøntningen af lovforslaget kan få

get kan få offentlige økonomiske konse- offentlige økonomiske konsekvenser for stat,

kvenser for stat, regioner og kommuner. regioner og kommuner.

Implementeringskonsekvenser for Lovforslaget medfører ikke i sig selvim- Lovforslaget medførerikke i sig selvimple-

stat, kommuner og regioner

plementeringskonsekvenser for det offent- menteringskonsekvenser for det offentlige,

lige, men udmøntningen af lovforslaget

men udmøntningen af lovforslaget kan få kon-

kan få konsekvenser for stat, regioner og sekvenser for stat, regioner og kommuner.

kommuner.

Økonomiske konsekvenser for er- Lovforslaget medfører ikke i sig selv

Lovforslaget medfører ikke i sig selv økono-

hvervslivet m.v.

økonomiske konsekvenser for erhvervsli- miske konsekvenser for erhvervslivet, men

vet, men udmøntningen kan indeholde er- udmøntningen kan indeholde erhvervsrettet

hvervsrettet regulering, som kan medføre regulering, som kan medføre negative er-

positive erhvervsøkonomiske konsekven- hvervsøkonomiske konsekvenser.

ser.

Administrative konsekvenser for Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di- Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte

erhvervslivet m.v.

rekte administrative konsekvenser for er- administrative konsekvenser for erhvervslivet.

hvervslivet.

Administrative konsekvenser for Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di- Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte

borgerne

rekte positive administrative konsekvenser negative administrative konsekvenser for bor-

for borgerne.

gerne.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at kunne få

Lovforslaget vurderes ikke at kunne få direkte

direkte positive klimamæssige konsekven- negative klimamæssige konsekvenser.

ser, men udmøntningen af lovforslaget kan

få positive klimakonsekvenser i kraft af

understøttelsen af en hurtigere udbygning

af vedvarende energi og nødvendig infra-

struktur.

Miljø- og naturmæssige konse- Lovforslaget vurderes ikke at kunne få di- Lovforslaget medfører ikke i sig selv miljø-

kvenser

rekte positive konsekvenser for miljø og og naturmæssige konsekvenser, men udmønt-

natur.

ningen af lovforslaget kan få betydning for

miljø og natur.

Forholdet til EU-retten

For så vidt angår implementering af VEIII indeholder lovforslaget en bemyndigelsesbe-

stemmelse, som muliggør implementering af bestemmelser i direktivet om fremme af

energi fra vedvarende energikilder og supplerende nationale regler til nødforordningen

om en ramme for fremskyndelse af udbredelsen af vedvarende energi, samt fremtidige

EU-retsakter med samme formål. Lovforslaget implementerer derudover en række af

VEIII-direktivets definitioner.

For så vidt angår justering af åben dør-ordningen har lovforslaget til formål at bringe VE-

lovens regler om opførelse af VE-anlæg på havet i overensstemmelse med EU-retten ved

at ophæve muligheden for at meddele nye forundersøgelsestilladelser til kommercielle

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Er i strid med de principper for

implementering af erhvervsrettet

EU-regulering (der i relevant om-

fang også gælder ved implemen-

tering af ikke-erhvervsrettet EU-

regulering (sæt X)

projekter under åben dør-ordningen, idet sådanne tilladelser vurderes at indebære ulovlig

statsstøtte.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af ved-

varende energi (herefter benævnt VE-loven) indeholder en

opregning af de direktiver, som VE-loven helt eller delvist

gennemfører.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til

VE-lovens titel, at

loven indeholder bestemmelser, der gen-

nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,

side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring

af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssi-

ge kvalifikationer og forordning nr. 1024/2012/EU om det

administrative samarbejde ved hjælp af informationssyste-

met for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende

2013, nr. L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers

energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,

nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende

2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-

valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF

og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,

2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF

og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,

nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet,

om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt

om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Ti-

dende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni

2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet

og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019,

nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2023/2413/EU af 18. oktober 2023 om ændring

af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og

direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra

vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv

(EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023.

Den foreslåede nyaffattelse af fodnoten vil indebære, at det

fremgå af VE-loven, at der med lovforslaget implementeres

nye definitioner i henhold til VEIII-direktivet, samt at der

med lovforslaget gives bemyndigelse til klima-, energi- og

forsyningsministeren til at implementere dele af ændringer

til VE-direktivet, som følger af VEIII-direktivet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 2, i VE-loven, at der ved vedvarende

energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af

vindkraft, solenergi, geotermisk energi, omgivelsesenergi,

tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,

vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-

læg og biogas.

Osmotisk energi er ikke omfattet af den gældende definition

af vedvarende energikilder.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 2,

der efter

”Ved vedvarende” indsættes ”energi og vedvarende”, og at

der efter ”geotermisk energi” indsættes ”osmotisk energi”.

Med ændringerne vil VEIII-direktivets artikel 2, stk. 2, nr.

1, blive gennemført. Det følger heraf, at ”energi fra ved-

varende energikilder” eller ”vedvarende energi” defineres

som ”energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vind-

kraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk ener-

gi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands-, bølge- og

andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, losseplads-

gas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. ”

De foreslåede ændringer vil således medføre, at det bliver

præciseret, at der ved vedvarende energi forstås energi fra

vedvarende kilder, jf. VE-lovens § 2, stk. 2.

De foreslåede ændringer vil desuden medføre, at osmotisk

energi bliver omfattet af VE-lovens definition af vedvarende

energi og af vedvarende energikilder.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3, stk. 2, i VE-loven, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler eller træffer

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende

internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er

omfattet af VE-loven.

VE-lovens overordnede formål er at fremme produktion af

energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overens-

stemmelse med klima- og miljømæssige samt samfundsøko-

nomiske hensyn med henblik på at nedbringe afhængighe-

den af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og

reducere udledningen af CO

og andre drivhusgasser. Loven

skal særlig medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og

internationale målsætninger om at forøge andelen af energi,

som produceres ved bæredygtig anvendelse af vedvarende

energikilder, jf. VE-lovens § 1, stk. 2.

VEII-direktivet fastsætter en fælles ramme for medlemssta-

terne for at fremme vedvarende energi og indeholder bl.a.

regler, som har til formål at sikre hurtige og strømlinede

tilladelsesprocesser for anlæg til produktion af vedvarende

energi. Regler om tilladelsesprocessen for opførelse og drift

af vedvarende energianlæg, som følger af VEII-direktivets

artikel 16, er i dag implementeret med hjemmel i elforsy-

ningslovens § 11 a.

§ 11 a i elforsyningsloven indeholder regler om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan oprette et kontaktpunkt

og fastsætte nærmere regler om krav til tilladelsesprocessen

efter elforsyningsloven, herunder krav om en samlet tidsfrist

for alle administrative tilladelser. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan også efter forhandling med relevante

ministre fastsætte nærmere regler om tidsfrister for tilladel-

sesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undta-

gelser herfra, jf. § 11 a, stk. 3.

Det fremgår af lovbemærkningerne til elforsyningslovens

§ 11 a, at der i de kompetente myndigheders relevante be-

kendtgørelser blev indsat en henvisning til kontaktpunktbe-

kendtgørelsen, som beskriver nærmere vilkår gældende for

denne samlede tidsfrist, herunder at der vil blive koordineret

gennem kontaktpunktet om påbegyndelse af den samlede

tidsfrist, og at selve tidsfristen ikke vil starte på forskellige

tidspunkter hos de ansvarlige myndigheder, men først når

alle ansøgninger er modtaget i fyldestgørende stand.

Med implementeringen af VEII-direktivet blev der ikke

foretaget ændringer i eksisterende kompetencer til at be-

handle de tilladelser, der er omfattet af VEII-direktivets arti-

kel 16, eller indholdet af de kompetencer. Kompetencen til

at udstede tilladelser ligger fortsat hos de myndigheder, der

hidtil har haft denne kompetence.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har i dag i medfør

af VE-lovens § 3, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler, som

implementerer EU-retsakter, men disse er begrænset til reg-

ler, der falder inden for VE-lovens anvendelsesområde. En

tilsvarende hjemmel fremgår ligeledes af en række af Kli-

ma-, Energi- og Forsyningsministeriets øvrige love. Klima-,

energi- og forsyningsministeren har imidlertid i dag ikke

hjemmel til at fravige regler på andre ministres ressortområ-

der, der gennemfører EU-retsakter på miljø- og naturbeskyt-

telsesområdet, med henblik på at gennemføre EU-regler til

fremme af vedvarende energi.

EUs miljø- og naturdirektiver, herunder VVM-direktivet,

habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er imple-

menteret i forskellige regelsæt. Habitat- og fuglebeskyttel-

sesdirektivets regler om område- og artsbeskyttelse er dels

gennemført ved regler på Miljøministeriets område, dels ved

diverse regler på forskellige sektorområder.

En række anlæg til produktion af vedvarende energi samt

anlæg til transport af elektricitet er omfattet af miljøvurde-

ringslovens krav om vurdering af, om projektet kan forven-

tes at kunne få væsentlige indvirkninger på miljøet. Hvis

et projekt vurderes at kunne få væsentlige indvirkninger

på miljøet, vil projektet være omfattet af krav om, at der

gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, inden der kan

meddeles tilladelse til projektet efter miljøvurderingslovens

§ 25.

Områdebeskyttelsen består i hovedtræk af en beskyttelse

af naturtyper og levesteder for bestemte arter i udpegede

områder (Natura 2000-områder). Beskyttelsen består dels i

en beskyttelse mod forringelse af naturtyper og levesteder,

dels i et krav om vurdering af planer og projekter, der kan

påvirke et Natura 2000-områdes integritet væsentligt (habi-

tatvurdering). Artsbeskyttelsen gælder for bestemte dyre- og

plantearter og alle vilde fugle overalt i EU og består både

af en individ- og en levestedsbeskyttelse, der er formuleret

som forbudsbestemmelser, som man i et vist omfang kan

undgå at overtræde, hvis man iværksætter afhjælpende for-

anstaltninger.

På energiområdet er dele af område- og artsbeskyttelsen im-

plementeret i elforsyningsloven, VE-loven og bekendtgørel-

se nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvurdering vedrø-

rende internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-

telse af visse arter ved projekter om etablering m.v. af

elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. Denne be-

kendtgørelse vedrører habitatvurdering vedrørende interna-

tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse

dyrearter.

I det omfang områdebeskyttelsen i habitatdirektivets arti-

kel 6, stk. 3, ikke er implementeret i Miljøministeriets

regler eller er sektorimplementeret, har direktivet direkte

virkning. Artsbeskyttelsesreglerne er kun delvist sektorim-

plementeret, og i det omfang det ikke er tilfældet, gælder

de generelle regler i naturbeskyttelsesloven, jagt- og vildt-

forvaltningsloven og artsfredningsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 om gældende ret i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 3, stk. 3)

Det foreslås i

§ 3, stk. 3,

at Klima-, energi- og forsynings-

ministeren efter forhandling med vedkommende minister

fastsætter regler på vedkommende ministers ressortområde

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med henblik på at gennemføre eller fastsætte supplerende

bestemmelser til EU-regler om fremme af vedvarende ener-

gi.

Med den foreslåede § 3, stk. 3, vil klima-, energi- og for-

syningsministeren blive givet bemyndigelse til at fastsætte

regler på andre ministres ressortområder og dermed til at

fastsætte regler, der går på tværs af ressortområder, når

reglerne har til formål at fremme vedvarende energi, her-

under at fremme udbygningen med vedvarende energi og

opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens 2030-mål for

vedvarende energi og de nationale målsætninger om 70 pct.

-reduktion i 2030 og videre frem mod klimaneutralitet

senest i 2050.

Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af reg-

ler på andre ministres områder eller med betydning for an-

dre ministres område vil skulle ske efter forhandling med

den relevante minister. Med forhandling menes, at Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet skal indgå i dialog med

den relevante minister, hvor gennemførelse af EU-regler om

fremme af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte

regler på den respektive ministers område, eller når sådanne

regler har betydning for en anden ministers ressortområde.

Regler, som kan få betydning for miljø- og naturbeskyttel-

sen, vil skulle fastsættes efter dialog med Miljøministeri-

et. Regler, som kan få betydning for den fysiske planlæg-

ning på land, vil skulle fastsættes efter dialog med Ministeri-

et for Byer og Landdistrikter. Regler, som kan få betydning

for andre ressortområders mulighed for at få integreret rele-

vante nationale hensyn tidligt i planlægningsprocessen, skal

fastsættes efter orientering af relevante ministre. Dette vil

blandt andet inkludere Forsvarsministeren.

Klima-, energi- og forsyningsministerens fastsættelse af så-

danne regler efter § 3, stk. 3, ændrer ikke på ressortfordelin-

gen mellem hhv. klima-, energi- og forsyningsministeren,

miljøministeren, ministeren for byer og landdistrikter og an-

dre relevante ministre. Miljøministeren vil således fortsat

være ressortansvarlig for regler om miljø- og naturbeskyttel-

se og ministeren for byer og landdistrikter vil fortsat være

ansvarlig for regler om fysisk planlægning på land.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 3, vil give Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets mulighed for, at sikre en

hurtig implementering af nye retsakter omhandlende frem-

me og fremskyndelse af vedvarende energi fra EU, som

går på tværs af både sektorlove og ressortområder, herunder

nødforordningen og VEIII-direktivet, som er vedtaget med

øjeblikkelig virkning og med korte implementeringsfrister.

(Til § 3, stk. 4, nr.1)

Det foreslås i

§ 3, stk. 4, nr. 1,

at regler fastsat i medfør

af stk. 3 kan vedrøre tilladelsesprocessen for vedvarende

energianlæg og netinfrastruktur, herunder regler om tidsfri-

ster for myndighedernes sagsbehandling, gennemførelse af

tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af

afgørelser samt regler om at manglende svar fra relevante

kompetente myndigheder medfører, at mellemliggende ad-

ministrative skridt skal betragtes som godkendt.

Med den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 1, vil Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet kunne fastsætte regler, der gennemfø-

rer EU-regler, som ligger uden for klima-, energi- og forsy-

ningsministerens ressort, herunder de tilladelsesbestemmel-

ser, som følger af VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 5 og

artikel 16-16f.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-

sætte regler om tilrettelæggelse og hovedprincipper for til-

ladelsesprocessen for VE-anlæg i overensstemmelse ved

VEIII-direktivet, som ikke tidligere har været omfattet af

reglerne, f.eks. tilladelsesprocessen for installation af varme-

pumper, som ikke er reguleret i Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets lovgivning. Klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil også efter forhandling med miljøministeren

kunne fastsætte regler om bindende afgrænsningsudtalelser i

forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af konkrete pro-

jekter til vedvarende energi, jf. VEIII-direktivets artikel 16b,

stk. 2, og regler om undtagelse af bestemte typer anlæg

fra krav om miljøkonsekvensvurdering, jf. bl.a. VEIII-direk-

tivets artikel 16c og 16d.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes endvidere

at fastsætte regler om de særlige tilladelsesproducerer, tids-

frister samt regler, der supplerer, undtager og fraviger fra

bestemte miljø- og naturbeskyttelsesregler, der skal gælde i

områder til fremskyndelse af vedvarende energi og områder

til net- og lagringsinfrastruktur, jf. VEIII-direktivets artikel

15e og 16a, herunder om der skal gælde videst mulige und-

tagelser for sol- og vindprojekter i fremskyndelsesområder i

overensstemmelse med VEIII-direktivets artikel 16a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-

sætte regler i overensstemmelse med VEIII-direktivets ar-

tikel 15e, stk. 5, om, en forenkling af miljøvurderingspro-

cessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende

netinfrastruktur uden for et fremskyndelsesområde til net-

infrastruktur. Er et sådan projekt omfattet af en afgørelse

af om hvorvidt et projekt skal underkastets en miljøkonse-

kvensvurdering eller af en miljøkonsekvensvurdering efter

VVM-direktivets artikel 4, begrænses en sådan afgørelse

eller miljøkonsekvensvurdering til den potentielle virkning

af ændringen eller udvidelsen i forhold til den oprindelige

netinfrastruktur.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at fast-

sætte supplerende bestemmelser omkring anvendelse af nød-

forordningens artikel 3a.

Fastsættelse af supplerende bestemmelser til forordningens

artikel 3a, stk. 1 og 2, vil indebære, at der indføres et

midlertidigt bidrag til myndighedens vurdering i forbindelse

med anvendelse af naturbeskyttelses- og vandrammedirek-

tivernes fravigelsesbestemmelser. Herefter vil betingelsen

om, at der ikke findes tilfredsstillende alternativer være op-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fyldt, hvis der ikke er en løsning, der kan opfylde samme

formål (eks. samme kapacitet), inden for samme eller en

lignende tidshorisont og uden væsentligt højere omkostnin-

ger. Der vil dog fortsat være tale om en konkret vurdering

af, om betingelsen om ingen tilfredsstillende alternativer er

opfyldt. Artikel 3a, stk. 1, angår anlæg eller installationer til

produktion af vedvarende energi og projektets tilslutning til

nettet, mens stk. 2 angår netinfrastrukturprojekter.

Fastsættelse af supplerende bestemmelser til forordningens

artikel 3a, stk. 3, vil indebære, at kompensationsforanstalt-

ninger for et VE-projekt, herunder nødvendig netinfrastruk-

tur, kan gennemføres sideløbende med gennemførelse af

projektet, medmindre der er klare beviser for uoprettelig

påvirkning af økologiske processer.

(Til § 3, stk. 4, nr. 2)

Nødforordningen gælder direkte i dansk ret. Der henvises

til punkt 2.1.1.2 om gældende ret og nødforordningen. Det

foreslås i § 3, stk. 4,

nr. 2,

at regler fastsat i medfør at stk. 3

kan vedrøre særlige områder til vedvarende energianlæg og

tilhørende netinfrastruktur.

Med bemyndigelsen i § 3, stk. 4, nr. 2, vil klima-, energi- og

forsyningsministeriet kunne fastsætte supplerende nationale

regler om nødforordningen, ligesom bemyndigelsen også

vil kunne anvendes, hvis der i fremtiden vedtages lignende

forordninger, som har til formål at fremskynde anvendelse

og udbygningen med vedvarende energi, som kræver sup-

plerende nationale regler for at kunne anvendes.

I forhold til nødforordningen vil de supplerende bestemmel-

ser fastsætte nærmere regler for anvendelsen af særligt arti-

kel 6 vedrørende fremskyndelse af tilladelsesprocessen for

projekter om vedvarende energi og for tilhørende netinfra-

struktur, som er nødvendig for at integrere vedvarende ener-

gi i systemet.

Efter forordningens artikel 6 kan medlemsstaterne beslutte,

at projekter om vedvarende energi og nødvendige net- og

lagringsprojekter, placeret i særlige områder, skal undtages

VVM og artsbeskyttelsesvurderingerne efter henholdsvis

VVM- og habitatdirektiverne. Det er her et krav, at der, på

baggrund af eksisterende data, kan fastsættes passende og

forholdsmæssige afbødende foranstaltninger for at sikre bl.a.

artsbeskyttelsen, samt at undtagelsen vil fremskynde udbre-

delsen af vedvarende energi. Kan disse to betingelser ikke

opfyldes, vil der skulle foretages VVM og artsbeskyttelses-

vurderinger for projektet. Der skal fastsættes supplerende

bestemmelser i bekendtgørelse om anvendelsen i praksis.

De supplerende bestemmelser vil bl.a. kunne omhandle,

hvornår der er tale om et særligt område til VE, hvornår

forudsætningerne for at anvende de frivillige bestemmelser

er til stede samt den nærmere proces for sagsbehandling. Et

særligt område vil i bekendtgørelse således eksempelvis

kunne blive defineret som et område, udlagt til vedvaren-

de energi eller netinfrastruktur i den fysiske planlægning

for området, og hvor planlægningen har været genstand for

en strategisk miljøvurdering i henhold til miljøvurderingslo-

vens § 8. Der vil også kunne fastsættes bestemmelser om,

at de særlige områder som udgangspunkt ikke vil kunne

overlappe med et Natura 2000-område. Overlap mellem de

to områdetyper vil dog forudsætte, at det på planniveau er

vurderet, at udlæg af området til VE ikke medfører skadelig

virkning på Natura 2000-området.

De supplerende bestemmelser vil også kunne omhandle til-

ladelsesprocessen i et særlige områder. Sådanne regler vil

kunne indeholde en mulighed for, at en opstiller af et anlæg

til vedvarende energi eller netinfrastruktur vil inden for et

særligt område vil kunne anmode den kompetente myndig-

hed om at vurdere, hvorvidt et givent projekt kan undtages

for VVM og artsbeskyttelsesvurderinger. Den kompetente

myndighed vil herefter skulle vurdere, om betingelserne for

undtagelse er opfyldt, herunder om der kan fastsættes pas-

sende og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Det

vil også være muligt for kompetente myndighed at foreslå,

at der undtages fra de ovennævnte vurderinger. Det vil dog

ikke være et krav for opstiller, at denne proces følges. Det

vil ikke være muligt for opstiller at betale en økonomisk

kompensation i tilfælde af, at der ikke kan fastsættes passen-

de og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger.

(Til § 3, stk. 4, nr. 3)

Det foreslås i § 3, stk. 4,

nr. 3,

at regler fastsat i medfør at

stk. 3 kan vedrøre områder til fremskyndelse af vedvarende

energi og fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-

struktur, herunder regler om udpegning heraf, om afbødende

foranstaltninger og om screeningsprocessen af projekter i

sådanne områder.

Den foreslåede § 3, stk. 4, nr. 3, vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren bl.a. vil kunne fastsætte reg-

ler om områder til fremskyndelse af en eller flere typer

vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og lag-

ringsinfrastruktur på land, til gennemførelse af VEIII-direk-

tivets artikel 15c, artikel 15e, og dele af artikel 16a.

Ved identificering og udpegning af områder til fremskyndel-

se af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net-

og lagringsinfrastruktur vil der skulle tages hensyn til en

række andre nationale interesser, herunder forsvarsinteres-

ser.

Regler om områder til fremskyndelse af vedvarende energi

vil blive fastsat i overensstemmelse med betingelserne i

VEIII-direktivets artikel 15c. Det er muligt at udelukke bi-

omassefyringsanlæg og vandkraftværker i denne forbindel-

se. Udpegningen af områder til fremskyndelse af vedvaren-

de energi vil således skulle ske på baggrund af en følsom-

hedskortlægning og data, som viser, at VE-anlæggene ikke

vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet, på Natura

2000-områder eller på områder, der i henhold til nationale

beskyttelsesordninger er udpeget med henblik på bevaring

af natur og biodiversitet. Vigtige trækruter for fugle og hav-

pattedyr vil som udgangspunkt være udelukket i udpegning

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Der for-

ventes således også at blive fastsat regler om, at der i forbin-

delse med udpegningen skal fastsættes regler for at undgå

eller i væsentlig grad reducere skadelige miljøvirkninger,

herunder regler om brug af forholdsmæssige afbødende for-

anstaltninger for at sikre forpligtelser til at sikre område-

og artsbeskyttelse i henhold til EU�½s naturdirektiver samt

forpligtelser til at undgå forringelse og opnå god økologisk

tilstand eller godt økologisk potentiale i henhold til EU�½s

vandrammedirektiv. Det bemærkes, at der i både VEIII-di-

rektivet og nødforordningen anvendes udtrykket ”afbødende

foranstaltninger”. Der er ikke anvendt et lignende udtryk i

naturdirektiverne. Sådanne reglerne vil i medfør af artikel

15c skulle være rettet imod de særlige forhold, der gør sig

gældende for hvert område, der udpeges som område til

fremskyndelse af vedvarende energi, efter den eller de typer

teknologi eller teknologier for vedvarende energi, der skal

installeres i hvert område, og efter de identificerede indvirk-

ninger på miljøet.

Regler om fremskyndelsesområder til vedvarende energi, vil

bl.a. blive fastsat i overensstemmelse med VEIII-direktivets

artikel 16a, stk. 4, hvorefter der gennemføres et krav om,

at de kompetente myndigheder skal screene ansøgninger om

anlæg til vedvarende energi i fremskyndelsesområder. En

sådan screening har til formål at fastslå, om der er stor sand-

synlighed for, at projekterne for vedvarende energi i betragt-

ning af de berørte geografiske områders miljøfølsomhed vil

give anledning til væsentlige uforudsete skadelige virknin-

ger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med den mil-

jøvurdering af planen, som udpeger området til fremskyn-

delse af vedvarende energi, jf. direktivets artikel 15c, stk.

1. Screeningprocessen vedrørende ansøgninger om nye an-

læg til vedvarende energi skal være afsluttet senest 45 dage

efter datoen for indgivelse af tilstrækkelige oplysninger, der

er nødvendige til dette formål. I tilfælde af ansøgninger om

anlæg med en elektrisk kapacitet på mindre end 150 kW

og for nye ansøgninger om repowering af kraftværker til

vedvarende energi skal screeningprocessenen afsluttes inden

for 30 dage.

Efter screeningprocessen godkendes de omhandlede ansøg-

ninger ud fra et miljømæssigt perspektiv, uden at der kræves

en udtrykkelig afgørelse fra den kompetente myndighed,

og projektet vil herefter kunne gennemføres uden krav om

VVM og habitatvurdering, jf. regler, som fastsættes i medfør

af § 3, stk. 4, nr. 1, og § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 3. Hvis det

i screeningen vurderes at være klar dokumentation for, at

der er stor sandsynlighed for, at projektet til få betydelige

uforudsete skadelige virkninger, som ikke kan afbødes med

de foranstaltninger, der er angivet i planen for udpegning

af området, eller som udvikleren af projektet har foreslå-

et, skal der gennemføres VVM og habitatvurdering. Der

kan dog i begrundede omstændigheder i overensstemmelse

med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 5, fastsættes særlige

regler for sol- og vindprojekter, hvorefter operatøren kan

vedtage forholdsmæssige afbødende foranstaltninger eller,

hvis sådanne afbødende foranstaltninger ikke er tilgængeli-

ge, kompensationsforanstaltninger, for at imødegå skadelige

virkninger. Kompensationsforanstaltninger vil kunne tage

form af økonomisk kompensation, hvis der ikke findes an-

dre forholdsmæssige kompensationsforanstaltninger.

Regler om fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-

struktur til udvikling af net- lagringsprojekter, der er nød-

vendige for at integrere vedvarende energi i elektricitetssy-

stemet, vil blive fastsat i overensstemmelse med betingelser-

ne i VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 1-4. Det bemærkes,

at fremskyndelsesområder til netinfrastruktur både vil kunne

rumme jordkabler, luftledninger og stationer. Det forventes,

at der vil blive fastsat regler om, at udpegning af fremskyn-

delsesområder til net- og lagringsinfrastruktur kan ske, hvor

en sådan udvikling ikke forventes at få en væsentlig ind-

virkning på miljøet. Udpegning kan også ske i områder,

hvor en sådan indvirkning kan afbødes behørigt eller, hvis

det afbødning ikke er muligt, kompenseres. Udpegning af

fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur har

til formål at støtte og supplere områder til fremskyndelse af

vedvarende energi. Der skal sikres synergier med udpegnin-

gen af områder til fremskyndelse af vedvarende energi. Ud-

pegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfra-

struktur vil kunne ske geografisk uafhængigt af områder til

fremskyndelse af vedvarende energi.

For netprojekters vedkommende vil Natura 2000-områder

og områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordnin-

ger er udpeget med henblik på bevaring af natur og bio-

diversitet, skulle undgås, medmindre der på grund af de

særlige forhold, der gør sig gældende for netprojekter, ik-

ke findes forholdsmæssige alternativer til etablering af så-

danne projekter under hensyntagen til målsætningerne for

området. For lagringsprojekter vil Natura 2000-områder og

områder, der i henhold til nationale beskyttelsesordninger er

udpeget med henblik på bevaring af natur og biodiversitet,

derimod være udelukket.

I forbindelse med en vurdering af forholdsmæssige alternati-

ver til etablering af netinfrastrukturprojekter i Natura 2000-

områder og områder, der i henhold til nationale beskyttelses-

ordninger er udpeget med henblik på bevaring af natur og

biodiversitet, bør der ved vurderingen af proportionaliteten

dels tages hensyn til behovet for at sikre den økonomiske

levedygtighed, dels gennemførligheden og den effektive og

fremskyndende gennemførelse af projektet, med henblik på

at sikre, at den yderligere kapacitet af vedvarende energi,

der anvendes, straks vil kunne integreres i elsystemet. End-

videre bør der tages hensyn til, om der allerede findes infra-

strukturprojekter af forskellige typer i det specifikke Natura

2000-område eller beskyttede område, som vil gøre det mu-

ligt at samle forskellige infrastrukturprojekter på et område,

der medfører lavere miljøpåvirkninger.

Der forventes fastsat regler om, at der skal gennemføres

strategisk miljøvurdering af planer for fremskyndelsesom-

råder, og i de tilfælde, hvor et Natura 2000-område kan

væsentligt påvirkes af planerne, habitatvurdering i henhold

til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. VEIII-direktivets

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

artikel 15e, stk. 1, litra d. Der forventes ligeledes at blive

fastsat regler om, at der i planer for fremskyndelsesområder

til net- og infrastruktur skal fastsættes passende og forholds-

mæssige regler, herunder om forholdsmæssige afbødende

foranstaltninger, for at undgå, eller i væsentlig grad reduce-

re, skadelige miljøvirkninger, der kan opstå, eller, hvis det

ikke er muligt, i væsentlig grad reducere dem, jf. VEIII-di-

rektivets artikel 15e, stk. 1, litra e. I forbindelse med udar-

bejdelsen af planer for fremskyndelsesområder skal Energi-

net og relevante netvirksomheder høres.

Endvidere vil der kunne blive fastsat regler om en screenin-

gsproces for net- og lagringsinfrastrukturprojekter inden for

fremskyndelsesområderne, i overensstemmelse med VEIII-

direktivets artikel 15e, stk. 3. Reglerne forventes bl.a. at

fastslå, at den kompetente miljømyndighed efter ansøgning

fra projektejer skal foretage en screening af projektet til

fremskyndelsesområdet. Screeningsprocessen skal afsluttes

inden for 30 dage og baseres på eksisterende data fra den

strategiske miljøvurdering, der er gennemført for fremskyn-

delsesområdet. Ansøger vil kunne anmodes om yderligere

tilgængelige oplysninger. Formålet med screeningen er at

fastslå, om der er stor sandsynlighed for, at det konkrete

projekt, i betragtning af fremskyndelsesområdets miljøføl-

somhed, vil give anledning til væsentlige uforudsete skadeli-

ge virkninger, som ikke er påpeget i forbindelse med den

strategiske miljøvurdering, og, hvor relevant, en habitatvur-

dering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Viser

screeningen en stor sandsynlighed for en sådan uforudset

virkning, skal det på grundlag af eksisterende data sikres,

at projektet imødegår dette ved at anvende passende og

forholdsmæssige afbødende foranstaltninger. Hvis det ikke

er muligt at anvende sådanne afbødende foranstaltninger,

skal den kompetente myndighed sikre, at projektet træffer

passende kompensationsforanstaltninger for at imødegå dis-

se virkninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4.

Det forventes, at bemyndigelsen vil kunne anvendes til at

fastsætte regler om, at hvis der med hensyn til passende

kompensationsforanstaltninger ikke findes andre forholds-

mæssige kompensationsforanstaltninger, vil sådanne kom-

pensationsforanstaltninger kunne tage form af økonomisk

kompensation, der har til formål at sikre eller forbedre den

påvirkede naturs bevaringsstatus, jf. VEIII-direktivets arti-

kel 15e, stk. 4 og artikel 16a, stk. 5. Herunder vil der med

bemyndigelsen kunne fastsættes regler for en sådan økono-

misk kompensation, forudsat af en sådanne økonomisk kom-

pensation ikke vil have karakter af en skat eller afgift.

I overensstemmelse med artikel 15e, stk. 2, vil der endvidere

kunne fastsættes regler om, at projekter i fremskyndelses-

områder til net- og lagringsinfrastruktur, der på baggrund af

screeningsprocessen vurderes til at overholde de regler, som

er fastsat for området, vil kunne gennemføres uden krav om

VVM eller vurdering efter habitatdirektivet og fuglebeskyt-

telsesdirektivet, jf. regler, som fastsættes i medfør af § 3,

stk. 4, nr. 1 og § 3, stk. 5, jf. § 3, stk. 3.

Endelig forventes klima-, energi- og forsyningsministeren at

fastsætte regler i overensstemmelse med VEIII-direktivets

artikel 15e, stk. 5, om en forenkling af miljøvurderingspro-

cessen, når der er tale om forstærkning af eksisterende net-

infrastruktur i et fremskyndelsesområde til netinfrastruktur,

således at en screeningsproces, der gennemføres i henhold

til VEIII-direktivets art. 15e, stk. 3, begrænses til den poten-

tielle virkning af ændringen eller udvidelsen i forhold til den

oprindelige netinfrastruktur.

(Til § 3, stk. 5)

Det foreslås i

§ 3, stk. 5,

at regler fastsat i medfør af stk.

3, jf. stk. 4, kan fravige regler, der gennemfører EU-regler

på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det omfang det er

nødvendigt for at fremme vedvarende energi.

Med bemyndigelsen i § 3, stk. 5, vil klima-, energi- og

forsyningsministeren efter forhandling med miljøministeren

kunne fastsætte regler om fravigelse af miljø- og naturbe-

skyttelsesregler, når dette er nødvendigt for at gennemføre

VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 2, og 16a-16f.

Klima-, energi- og forsyningsministeriet vil efter forhand-

ling med miljøministeren kunne gennemføre VEIII-direkti-

vets artikel 15e, stk. 2, om net- og lagringsprojekters fra-

vigelse fra miljø- og naturbeskyttelsesregler i fremskyndel-

sesområder til net- og lagringsinfrastruktur. Sådanne net-

og lagringprojekter, kan under begrundede omstændigheder,

herunder hvis det er nødvendigt for at fremskynde udbredel-

sen af vedvarende energi med henblik på at nå klimamålene

og målsætningerne for vedvarende energi, undtages fra krav

om miljøkonsekvensvurdering og screening, jf. VVM-direk-

tivets artikel. 2, stk. 1, og artikel. 4, stk. 2, krav om vurde-

ring af indvirkning på Natura 2000-områder, jf. habitatdirek-

tivets artikel. 6, stk. 3, samt vurdering af beskyttelsen af

arter, jf. habitatdirektivets artikel. 12 og fuglebeskyttelsesdi-

rektivets artikel 5.

Med forhandling menes, at Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet skal indgå i dialog med Miljøministeriet, hvor

gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende ener-

gi kræver, at der fraviges fra regler på miljøministerens

område, eller når sådanne regler har betydning for en miljø-

ministers ressortområde.

I regler om tilladelsesproceduren for projekter inden for

områder til fremme af vedvarende energi forventes at blive

fastsat undtagelser fra krav om miljøkonsekvensvurdering

og habitatvurdering efter habitatreglerne i overensstemmel-

se med VEIII-direktivets artikel 16a, stk. 3, under forudsæt-

ning af, at de kompetente myndigheder på baggrund af en

screening ikke vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at

projektet i betragtning af de berørte geografiske områders

miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete

skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbin-

delse med miljøvurderingen af planen. Artikel 16a, stk. 5,

indeholder en mulighed for medlemsstaterne til at undtage

vind- og solcelleprojekter fra miljøkonsekvensvurdering og

habitatvurdering efter habitatreglerne, selvom der er stor

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sandsynlighed for, at projektet vil give anledning til væsent-

lige uforudsete skadelige virkninger. Anvendelsen af denne

mulighed forudsætter, at der er tale om begrundede omstæn-

digheder, herunder at det er nødvendigt for at fremskynde

udbredelsen af vedvarende energi med henblik på at nå kli-

mamålene og målsætningerne for vedvarende energi.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil ligeledes kunne

gennemføre VEIII-direktivets artikel 16c, stk. 3, og artikel

16d, stk. 1, om, at repowering af solcelleanlæg, som ikke

kræver yderligere areal, og sol på kunstige konstruktioner

undtages fra krav om VVM.

(Til § 3, stk. 6)

Det følger af elforsyningslovens § 11 a, stk. 3, at klima-,

energi- og forsyningsministeren efter forhandling med rele-

vante ministre kan fastsætte nærmere regler med henblik på

gennemførelse af EU-retsakter om tidsfrister for tilladelses-

processen, herunder påbegyndelse og varighed og undtagel-

ser herfra. Denne bestemmelse blev indført i elforsynings-

loven som en del af implementeringen af VEII-direktivets

artikel 16. Disse tidsfrister er fastsat i kontaktpunktbekendt-

gørelsen, og der er indsat henvisning til bekendtgørelsen i de

kompetente myndigheders relevante bekendtgørelser.

I udvælgelsen af relevante tilladelser i forbindelse med im-

plementeringen af VEII-direktivet tolkes ”relevante admi-

nistrative tilladelser” omfattet af tilladelsesprocessen som

projektrettede tilladelser, der udstedes af en offentlig myn-

dighed, og som et projekt vil skulle have, uanset projek-

tets type, beliggenhed eller omgivelser, jf. Folketingstidende

2020-21, Tillæg A, L 148, side 121-123, med bemærkninger

til § 11 a.

Konkrete projekter kan derudover have behov for suppleren-

de, specifikke tilladelser eller dispensationer på baggrund af

projektets beliggenhed eller kontekst. Der kan eksempelvis

være tale om en dispensation i medfør af museumsloven

eller naturbeskyttelsesloven. Disse specifikke tilladelser og

dispensationer vurderes at falde uden for tilladelsesproces-

sen og tidsfristen i VEII-direktivets artikel 16. Det blev med

implementeringen af VEII-direktivets artikel 16 vurderet af

Energistyrelsen, at det ikke er muligt at lave en udtømmende

liste over eventuelle dispensationer eller særlige tilladelser

for specifikke projekter, som ikke er omfattet af tilladelses-

processen.

Med ændringen af VE-direktivets tilladelsesbestemmelser,

herunder udvidelsen af hvilke typer VE-anlæg, der omfat-

tes af direktivet, samt indførelsen af yderligere sagsbehand-

lingsregler, herunder regler om tidsfrister, offentliggørelse,

stiltiende godkendelse og tilladelser efter miljøvurderings-

reglerne, der omfattes af bestemmelserne om frister m.v. er

der behov for, at andre relevante ministre, herunder miljømi-

nisteren, får bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om

tilladelsesproceduren for vedvarende energianlæg.

Det følger af den foreslåede

§ 3, stk. 6, 1. pkt.,

vedkommende minister efter forhandling med klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

tilladelsesproceduren til at opføre, foretage repowering af

og drive anlæg til vedvarende energi, herunder regler om

tilladelsesprocedurens startdato, tidsfrister for myndigheder-

nes sagsbehandling, gennemførelse af tilladelsesprocedurer i

elektronisk format, offentliggørelse af afgørelser samt regler

om, at manglende svar fra relevante kompetente myndighe-

der medfører, at mellemliggende administrative skridt skal

betragtes som godkendte.

Med forhandling menes, at Miljøministeriet skal indgå i

dialog med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor

gennemførelse af EU-regler om fremme af vedvarende ener-

gi kræver, at der skal fastsætte regler i miljøministerens

lovgivning.

Sådanne regler kan fastsættes med henblik på gennemfø-

relse af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser i artikel

16-16d.

Miljøministeriet har udstedt to bekendtgørelser (godken-

delsesbekendtgørelsen og spildevandsbekendtgørelsen), der

henviser til kontaktpunktbekendtgørelsen med bestemmel-

ser om, at tilladelser er underlagt reglerne i kapitel 3 i

bekendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilla-

delser. Det drejer sig om § 12 i godkendelsesbekendtgørel-

sen og § 68 i spildevandsbekendtgørelsen, der er udstedt

med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 89 b. Der er som

minimum behov for at kunne fastsætte en lignende regel i

miljøvurderingsbekendtgørelsen, der er udstedt i medfør af

miljøvurderingsloven, der indeholder en lignende hjemmel i

§ 44, stk. 3, og i jordvarmebekendtgørelsen, som er udstedt i

medfør af miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Med udvidelsen af indholdet i de bestemmelser, som der

forventes fastsat i kontaktpunktbekendtgørelsen som følge

af VEIII-direktivets tilladelsesbestemmelser, er det usikkert,

om de eksisterende hjemmelsbestemmelser er tilstrækkelige

til at indsætte en sådan henvisning. Det foreslås derfor, at

der indsættes en eksplicit hjemmel til at kunne fastsætte

regler bl.a. på Miljøministeriets område, der kan henvise

til reglerne i kontaktpunktbekendtgørelsen. En sådan hjem-

mel vil både kunne anvendes til at ændre i eksisterende

bestemmelser og til at indsætte nye bestemmelser på bl.a.

Miljøministeriets område, herunder ved at samle disse regler

i en bekendtgørelse, der kun gælder for VE-anlæg og for

net- og lagringsinfrastruktur i forhold til Miljøministeriets

regler.

Henvisningen i den foreslåede § 3, stk. 6, 2. pkt., til bestem-

melsens 1. pkt., er indsat for at sikre, at der også er tilstræk-

kelig hjemmel til at fastsætte regler om tilladelsesprocedu-

ren, som måtte indebære en fravigelse af bestemmelser, der

implementerer direktiver på miljø- og naturområdet i natio-

nal ret. Sådanne regler om tilladelsesprocessen og fravigelse

af bestemmelser om tilladelsesprocesser, der implementerer

direktiver på miljø- og naturområdet, vil også kunne rumme

bestemmelser om afbødende foranstaltninger og kompensa-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tionsforanstaltninger, jf. VEIII-direktivets artikel 15e, stk. 4,

og 16a, stk. 5.

Miljøministeren forventes at fastsætte regler, der henviser

til reglerne i bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister

for VE-tilladelsesprocessen for så vidt angår ansøgning om

tilladelser efter Miljøministeriets regler. Disse regler forven-

tes at fastslå, at tilladelser efter miljøvurderingsloven til

opførelse, repowering og drift af anlæg til produktion af

vedvarende energi er omfattet af sagsbehandlingsreglerne og

tidsfristerne m.v. i Energistyrelsens kontaktpunktbekendtgø-

relse. Der forventes ligeledes fastsat regler om, at tilladelser

efter en række love og regler udstedt af Miljøministeriet,

herunder eksempelvis miljøbeskyttelsesloven, til anlæg med

henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder

og net- og lagringsinfrastruktur, er underlagt reglerne i be-

kendtgørelse om tidsfrister og kontaktpunkt for VE-tilladel-

ser. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse generelt

giver de relevante ministre mulighed for at gennemføre EU-

retsakter om tilrettelæggelse af VE-tilladelsesprocessen til

fremme af vedvarende energi, og at bemyndigelsen derfor

ikke er begrænset til allerede vedtagne EU-retsakter.

(Til § 3, stk. 7)

Det foreslås i

§ 3, stk. 7,

at ministeren for byer og landdi-

strikter kan fastsætte regler om udpegning af områder på

land til fremskyndelse af vedvarende energi og fremskyndel-

sesområder til net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler

om afbødende foranstaltninger.

Med forhandling menes, at Ministeriet for Byer og Landdi-

strikter skal indgå i dialog med Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, hvor gennemførelse af EU-regler om frem-

me af vedvarende energi kræver, at der skal fastsætte regler i

ministeren for byer og landdistrikters lovgivning.

Der er endnu ikke besluttet en model for udpegning på

land af områder til fremskyndelse af vedvarende energi eller

udpegning af fremskyndelsesområder til net- og lagringsin-

frastruktur. Hvis der besluttes en model for udpegning af

fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur på

land, hvorefter det er ministeren for byer og landdistrikter,

der med hjemmel i § 3 i lov om planlægning vil, fastsætte

regler i form af et landsplandirektiv og herved samtidig ud-

pege fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur

inden for de rammer, der følger af VEIII-direktivet, vil der

med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 7,

kunne fastsættes supplerende regler, der er nødvendige til

en sådan udpegning. Det vil særligt dreje sig om de passen-

de og forholdsmæssige afbødende foranstaltninger, der skal

vedtages i forbindelse med udvikling af net- og lagringspro-

jekter for at undgå skadelige indvirkninger på miljøet, der

kan opstå, eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig grad

reducere dem, jf. VEIII-direktivets art. 15e, stk. 1, litra e.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med eksister-

ende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

lovgivning og med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 3

og 4, kunne fastsætte regler om områder til fremskyndelse

af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til net- og

lagringsinfrastruktur. I forbindelse hermed kan klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætte regler om, at et

landsplandirektiv efter planlovens § 3 kan medføre en ud-

pegning af et eller flere fremskyndelsesområder til net- og

lagringsinfrastruktur og retsvirkningen heraf med henblik på

gennemførelse af VEIII-direktivets art. 15e, stk. 2.

Hvis der for udpegning af områder til fremme af vedvarende

energi besluttes en model, der svarer til modellen beskrevet

umiddelbart ovenfor for udpegning af fremskyndelsesområ-

der til net- og lagringsinfrastruktur, vil den foreslåede be-

stemmelse i § 3, stk. 7, tilsvarende kunne anvendes til at

fastsætte supplerende regler til en udpegning af områder

til fremme af vedvarende energi ved landsplandirektiv med

henblik på gennemførelse af VEIII-direktivets bestemmelser

herom.

Hvis det besluttes en model for udpegning af områder til

fremskyndelse af vedvarende energi eller fremskyndelses-

områder til net- og lagringsinfrastruktur, hvorefter det er

klima-, energi- og forsyningsministeren, der forestår udpeg-

ningen, så vil udpegning og fastsættelse af supplerende reg-

ler, der er nødvendige for en udpegning, kunne ske med

hjemmel i det foreslåede § 3, stk. 3, samt i medfør eksister-

ende hjemler i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

lovgivning.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af den foreslåede § 5,

stk. 1,

at der indsættes

et nyt nr. 9, hvorefter der ved områder til fremskyndelse

af vedvarende energi forstås en bestemt lokalitet eller et

bestemt område, enten land-, hav- eller indlandsvandområ-

de, som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til

installation af anlæg til produktion af energi fra vedvarende

energikilder.

Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1,

nr. 10,

at der med

osmotisk energi forstås energi produceret ved forskellen i

saltkoncentration mellem to væsker, såsom fersk- og salt-

vand.

Den foreslåede ændring vil gennemføre VEIII-direktivets

definitioner af henholdsvis områder til fremskyndelse af

vedvarende energi og osmotisk energi.

Til nr. 5

Det følger af den foreslåede § 5,

stk. 1, nr. 13,

at der med

solenergiudstyr forstås udstyr, der omdanner energi fra solen

til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme- og sol-

celleudstyr.

Den foreslåede ændring vil gennemføre VEIII-direktivets

definition af solenergiudstyr.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til nr. 6

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest

14 hverdage efter første producerede kilowatt-time skal ind-

betale et beløb efter § 14, stk. 4, til en kommunal grøn pulje,

ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller.

2) Solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-5.

3) Vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et

teknologineutralt udbud efter § 50 d.

4) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er

opstillet i flere kommuner, skal beløbet efter stk. 4, fordeles

forholdsmæssigt mellem kommunerne i forhold til den ka-

pacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt kommune.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14,

stk. 1, nr. 1, at den ikke omfatter vindmøller på under 25

m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store

vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et

område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §

22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Har flere kommunalbestyrelser

vetoret efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale

beløbet efter stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommu-

ner. Der skal betales et beløb efter stk. 4, svarende til de

vedvarende energiteknologier omfattet af stk. 1-3, som er

omfattet af hybridanlægget efter stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at

§ 14, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves

Med lovforslaget til § 1, nr. 15, forslås det, at § 22 b ophæ-

ves, og med den forslåede bestemmelse til en ny § 22 a, stk.

3, forslås det, at nye testprojekter ikke skal være omfattet af

blandt andet grøn pulje. Som konsekvens heraf foreslås det

derfor med lovforslaget § 1, nr. 6, at § 14, stk. 3, 2. pkt.,

udgår.

Den foreslåede ændring vil indebære, at testprojekter omfat-

tet af den foreslåede bestemmelse til VE-lovens § 22 a,

ikke vil være omfattet af grøn pulje, og dermed hellere ikke

vil skulle fordele pengene mellem de kommuner, som er

beliggende inden for 15 km fra projektet.

Til nr. 7

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at

udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet

og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den

danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af

energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi-

og forsyningsministeren.

Bestemmelsen indebærer, at der kun kan foretages forun-

dersøgelser og efterfølgende etablering og udnyttelse af

energi på havet efter tilladelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren.

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-

dersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved

et udbud eller efter modtagelse af ansøgning i et område op

til 15 km fra kysten.

Bestemmelsen indebærer, at der i Danmark kan opstilles

vedvarende energianlæg på havet på to måder: enten via

statslige udbud eller via ansøgning under åben dør-ordnin-

gen inden for 15 km fra kysten.

Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlin-

gen under åben dør-ordningen i bero pga. risiko for, at ord-

ningen var i strid med EU-retten.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at meddelelse af nye forundersøgelsestilladelser til projekter

under åben dør-ordningen vil indebære ulovlig statsstøtte i

strid med EU-retten, dog med undtagelse af testprojekter, jf.

punkt 2.5.2 og 9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forslås med ændringen af

§ 22, stk. 2,

at »enten« og

»eller efter modtagelse af ansøgning i et område op til 15

km fra kysten« udgår.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det efter lovens

ikrafttræden ikke længere vil være muligt at ansøge om og

opnå forundersøgelsestilladelse til vedvarende energianlæg

uden for udbud, dog med undtagelse af muligheden for at

opstille testprojekter, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1,

nr. 14. Se nærmere i de almindelige bemærkninger til punkt

2.5 ovenfor og bemærkninger til den foreslåede § 22 a, jf.

lovforslagets § 1, nr. 14.

Ændringen medfører ingen materielle ændringer for de

statslige udbud.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 7, stk. 2, at an-

søgninger om forundersøgelsestilladelse til projekter af test

af vedvarende energianlæg på havet som Energistyrelsen har

modtaget før lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter

de på ansøgningspunktet gældende regler.

Til nr. 8

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke

allerede er meddelt tilladelse, som reserveres til statslige

udbud af arealer til store havvindmølleparker og kystnære

havvindmølleparker.

Bestemmelsen indebærer, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan udpege områder, der reserveres til statslige

udbud af havvindparker. Formålet med bestemmelsen er at

sikre den samfundsmæssige mest hensigtsmæssige udbyg-

ning med havvindmøller, ønskede man at reservere arealer,

hvor regeringens planlægningsovervejelser viser, at et områ-

de synes at være velegnet til opstilling af havvindmøller,

f.eks. etablering af store havvindmølleparker, men hvor der

endnu ikke er foretaget et udbud.

Det fremgår videre af VE-lovens § 22, stk. 5, at når ministe-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ren har udpeget et område efter stk. 3, kan der ikke indgives

ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter

det udpegede område.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan indgives ansøg-

ninger efter åben dør-proceduren, der helt eller delvist over-

lapper med et statsligt arealreserveret område. Såfremt der

modtages ansøgninger i de statslige arealreservationer, skal

klima-, energi- og forsyningsministeren afvise ansøgningen.

Det forslås med ændringen af

§ 22, stk. 5,

at »uden for

udbud« ændres til »om testprojekter, jf. § 22 a, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen, fort-

sat vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-

de energianlæg på havet.

Ændringen vil medføre, at der fortsat ikke vil være fri ad-

gang til at imødekomme ansøgninger om test af vedvarende

energianlæg på havet i områder, som staten har reserveret til

nuværende og kommende statslige havvindmølleudbud.

Ændringen er en følge af, at det med lovforslagets ændring

til VE-lovens § 22, stk. 2, foreslås, at der ikke fremover skal

være adgang til at søge om og opnå forundersøgelsestilladel-

se efter den gældende åben dør-ordning, jf. lovforslagets §

1, nr. 7.

Såfremt, at der søges om tilladelse til et projekt om test

af vedvarende energianlæg på havet i områder, hvor der er

en statslig arealreservation, vil Energistyrelsen skulle afvise

ansøgningen.

Til nr. 9

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 6, at klager over afslag

på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser, jf. stk. 7, er

ikke til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesa-

gens afslutning.

Bestemmelsen sikre, at evt. klager om afslag på forundersø-

gelsestilladelse til åben dør-projekter ikke er til hinder for, at

området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.

Det forslås med ændringen af

§ 22, stk. 6,

at »forundersøgel-

ser, jf. stk. 7,« ændres til »efter § 22 a, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen fort-

sat vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-

de energianlæg på havet, og at klager om afslag på testpro-

jekter ikke fremadrettet vil være til hinder for, at området

sendes i udbud inden klagesagens afslutning.

Den foreslåede ændring er en følge af, at der ikke længere

vil kunne ansøges om forundersøgelsestilladelse under åben

dør-ordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 10

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forun-

dersøgelser gives til områder, hvor klima-, energi- og for-

syningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være

relevant. Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,

hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-

nyttelse af energi kan være relevant, medmindre væsentlige

hensyn afgørende taler imod tilladelsen, herunder væsentli-

ge hensyn til miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsfor-

mål, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter

og overordnede planmæssige og samfundsøkonomiske for-

hold. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet

område og tidsrum.

Bestemmelsen indebærer, at der kun kan gives tilladelse til

forundersøgelser, hvis en etablering af vedvarende energian-

læggene på forhånd ikke må anses for udelukket. Bestem-

melsen gælder både for åben dør-projekter og projekter efter

statslige udbud. Den anvendes dog reelt kun i praksis i for-

bindelse med sagsbehandlingen af åben dør-projekterne, da

der i forbindelse med udpegningen af området forud for de

statslige udbud bliver foretaget en relevansvurdering af om-

råderne, hvorefter der alene udbydes områder, som anses for

relevante til udnyttelse af energi. At et område er relevant

betyder ikke, at der ikke senere i forbindelse med evt. forun-

dersøgelser eller udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten

kan vises sig, at være miljø- eller naturhensyn, som medvir-

ker til, at der ikke kan meddeles en etableringstilladelse.

Det foreslås, at

§ 22, stk. 7,

ophæves.

Den foreslåede ændring, skal ses i lyset af, at bestemmelsen

reelt kun i praksis anvendes på åben dør-projekter, samt at

der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås, at det ikke længere

vil skulle være muligt at ansøge om ny forundersøgelsestil-

ladelser under åben dør-ordningen.

Til nr. 11

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 9, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om tilladelser

efter stk. 2, 7 og 8.

Det foreslås med ændringen i

§ 22, stk. 9,

der bliver stk. 8,

at »stk. 2, 7 og 8« ændres til: »stk. 2 og 7«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 22, stk. 7,

ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 10, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår

udnyttelse af energi kan være relevant, herunder fastsætte en

mindsteafstand fra kysten, jf. stk. 7.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 22, stk. 10, er ikke blevet

udmøntet.

Det foreslås, at

§ 22, stk. 10,

ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 22, stk. 7,

ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til nr. 13

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 8, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen,

herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapporte-

ring, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om mini-

sterens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater,

jf. § 24, stk. 4, om tilsyn og om overholdelse af miljø- og

sikkerhedskrav og lignende.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 11, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfat-

tet af stk. 8.

Det foreslås med ændringen af

§ 22, stk. 11,

som bliver stk.

9, at »stk. 8« ændres til: »stk. 7«.

Der er tale om en konsekvensrettelse affødt af ændringerne

til lovforslagets § 1, nr. 10 og 12.

Til nr. 14

Den fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at

udnytte energi fra vedvarende energikilder på søterritoriet

og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den

danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af

energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi-

og forsyningsministeren.

Bestemmelsen indebærer blandt andet, at der kan foretages

forundersøgelser af havarealer med henblik på senere, at

kunne etablere forskellige vedvarende energianlæg på havet,

herunder testprojekter af f.eks. flydende solcelleanlæg og

bølgekraft.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forun-

dersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved

et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Bestemmelsen indebærer, at der kan søges om forundersø-

gelsestilladelse til forskellige vedvarende energiteknologier

på havet, herunder solceller, bølgekraft eller andet vedvaren-

de energiteknologi på forsøgsstadiet.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbe-

styrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse

til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt

angår projekter, der planlægges placeret i et område op til

15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene

benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder,

inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf.

§ 22, stk. 2.

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at nedlægger

en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-,

energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om for-

undersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgel-

sestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommu-

ner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele

afslag, hvis en af de berørte kommunalbestyrelser nedlægger

veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter

§ 23, stk. 4, jf. § 22.

Den kommunale vetoret i VE-lovens § 22 b, indebærer,

at kommuner kan nedlægge veto mod forundersøgelser, og

dermed opførelse af en havvindmøllepark, der er placeret op

til 15 km fra kommunens kyststrækning. Den kommunale

vetoret skal udnyttes i forbindelse med myndighedshøringen

forud for udstedelsen af forundersøgelsestilladelsen, jf. VE-

lovens § 23, stk. 4, jf. § 22.

Det fremgår af VE-lovens § 25, at etablering af elprodukti-

onsanlæg, der udnytter VE på havet med tilhørende interne

ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomi-

ske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kun

kan foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi-

og forsyningsministeren.

Bestemmelsen indebærer blandt andet, at der ikke kan etab-

leres elproduktionsanlæg, der udnytter VE på havet, herun-

der at der kan etableres testprojekter, som tester nye ved-

varende energiteknologier på havet, f.eks. nye former for

havvindmøller, flydende solceller eller bølgekraft, før der er

givet tilladelse hertil.

Bestemmelserne i VE-lovens § 22 og § 25 blev med lov nr.

804 af 7. juni 2022 gjort teknologineutral. Forud for lovæn-

dringen var det kun muligt at ansøge om forundersøgelses-

tilladelse og etableringstilladelse til projekter, producerede

energi fra vind eller vand, f.eks. vindmølle og bølgekraftan-

læg. Med lovændringen blev der blandt andet åbnet for mu-

ligheden for at kunne ansøge om forundersøgelsestilladelse

til flydende solceller og efterfølgende søge om etablerings-

tilladelse.

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusord-

ningen og grøn pulje er fire gældende ordninger i VE-lo-

vens, som er reguleret i VE-lovens §§ 6-14 a. Ordningerne

har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcel-

leanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den

lokale accept af sådanne nye anlægsprojekter. Der henvises i

øvrigt til punkt 3.5.1 i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår vedvarende energianlæg på havet omfat-

tet af åben dør-ordningen er værditabsordningen, salgsopti-

onsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje gældende

for vindmøller større end 25 meter, solcelleanlæg og vand-

kraftværker, såfremt et vandkraftværk har vundet ret til

pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens

§ 50 d. Værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-

bonusordningen gælder desuden for bølgekraftanlæg, der

har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud

efter VE-lovens § 50 d.

Der henvises i øvrige til de almindelige bemærkninger i

punkt 2.5.1 ovenfor.

Energistyrelsen har de seneste år givet forundersøgelsestilla-

delse til et par testprojekter om året, herunder i særlig grad

til test af bølgekraftanlæg.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er endvidere givet etableringstilladelse til test af en

række bølgekraftanlæg. Disse har haft en testperiode over

et par år, og er derefter taget i land igen. Energistyrelsen

sagsbehandler i øjeblikket enkelte ansøgninger om test af

f.eks. flydende solceller og bølgekraft.

Det foreslås, at bestemmelserne vedr. testprojekter på havet

samles i en ny

§ 22 a.

Det foreslås i § 22 a,

stk. 1,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan udstede tilladelse til test af vedvarende ener-

gianlæg på havet, med henblik på forskning, udvikling eller

demonstration af nye projekter, teknologier og processer i et

område på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af

op til 3 år.

Bestemmelsen vil træde i stedet for den gældende hjemmel

om forundersøgelsestilladelse i § 23, stk. 4, jf. § 22.

Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil kunne udstede tilladelse til test af vedvarende ener-

gianlæg i et område på op til 15 km fra kyststrækningen, og

at projekterne kan være beliggende i området i et tidsrum

af op til 3 år. Det indebærer bl.a., at forberedelsen, herun-

der miljø- og forundersøgelserne forud for etableringen, kan

foretages forud for de op til tre år, hvor projekterne kan være

realiseret. Det betyder, bl.a. projektansøgere i ansøgningen

skal redegøre for, hvornår det forventes, at projekterne reali-

seres, og at tidsbegrænsningen i tilladelserne vil blive fastsat

til realiseringsperioden og ikke til forberedelsesperioden.

Forslaget vil endvidere indebære, at der vil kunne tilveje-

bringes en ny og mere smidig tilladelsesproces for test

af vedvarende energianlæg på havet således, at der ikke

fremover skal ansøges om både forundersøgelsestilladelse,

etableringstilladelse og elproduktionstilladelse, men alene

én tilladelse til at teste vedvarende energianlæg på havet

efter den foreslåede bestemmelse i § 22 a, hvorefter der kan

forundersøges, etableres og anlægget kan tages i drift. Det

forventes med den foreslåede bestemmelse, at adgangen til

test af vedvarende energianlæg på havet vil blive lettere og

mindre administrativ.

Forslagets vil derudover indebære, at der alene kan gives til-

ladelse efter ansøgning til test af vedvarende energianlæg på

havet med henblik på forskning, udvikling eller demonstra-

tion af nye projekter, teknologier og processer i et område

på op til 15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3

år

Med forskning, udvikling og demonstration menes aktivite-

ter, der har som mål at udvikle nye eller forbedre eksister-

ende energiteknologier og systemer eller forskning med hen-

blik på at opnå ny viden med det formål at udvikle nye,

eller væsentligt forbedre eksisterende, energiteknologier og -

systemer. Med forskning, udvikling og demonstration menes

endvidere testprojekter, hvor teknologien/systemet endnu ik-

ke er komplet og færdigudviklet til kommercielt niveau.

Et testprojekt kunne f.eks. være test af vindmøller, der er

de første eksemplarer af en ny mølle med henblik på vali-

dering af prototyper, møller til demonstration, der opstilles

med henblik på indsamling af f.eks. driftserfaring, møller,

der opstilles i forbindelse med forskningsprojekter, fyldende

solceller eller bølgekraftanlæg, m.v. med henblik på at for-

berede eller understøtte demonstration.

Det er ansøgere, som vil skulle kunne dokumentere, at pro-

jektet vil være et testprojekt med henblik på forskning, ud-

vikling eller demonstration.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at testprojekterne

alene vil kunne etableres i områder inden for 15 km fra

kysten og i en varighed af maksimalt 3 år.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at testprojekterne ikke

anlægges med henblik på kommercielt udnyttelse, men ale-

ne med henblik på forskning, udvikling eller demonstration

af nye projekter, teknologier og processer.

Den faktiske udnyttelse af muligheden for at søge om tilla-

delse til et projekt om test af vedvarende energianlæg forud-

sætter, at testprojekter lever op til den relevante lovgivning

herunder for miljø og havplanen med videre.

Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september

2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser at Energi-

styrelsen udøver beføjelser på ministerens vegne i henhold

til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM).

Det betyder blandt andet, at Energistyrelsen i henhold

til. miljøvurderingslovens § 21, skal træffe afgørelse om,

hvorvidt et projekt, der er omfattet af bilag 2, på grund

af dets art, dimensioner eller placering er omfattet af krav

om miljøvurdering. Energistyrelsens screeningafgørelse skal

i myndighedshøring og kan påklages til Miljø- og Fødevare-

klagenævnet.

Er et projekt om test af vedvarende energi på havet omfattet

af en miljøvurdering, skal et projekt følge processen i miljø-

vurderingsloven hvorefter, der blandt andet skal udarbejdes

en miljøkonsekvensrapport for projektet, som skal i offentlig

høring, inden der kan gives en etableringstilladelse.

Ved udstedelsen af tilladelse efter VE-lovens § 22 a, stk.

1, vil tilladelsesindehavere kunne forundersøge, etablere og

tage anlægget i drift inden for de rammer, der stilles i tilla-

delsen. Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil fastsætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1,

jf. den foreslåede bestemmelse til § 22 a, stk. 2.

Det foreslås i § 22 a,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelser efter

stk. 1, herunder om det i nr. 1-6, oplistet.

Det foreslås i

nr. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil kunne fastsætte regler om blandt andet projekternes

kapacitet

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om en kapa-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

citetsgrænse for projekterne. Det forventes, at kapacitets-

grænsen vil bliver fastsat under hensyn til markedsudviklin-

gen for testprojekter, og under hensyn til overholdelse af

EU’s statsstøtteregler. Vurderingen af størrelsen på kapaci-

tetsgrænsen vil kunne ændres over tid, såfremt markedssi-

tuationen over tid ændrer sig, hvorfor det vurderes hensigts-

mæssigt at fastsætte kapacitetsgrænsen på bekendtgørelses-

niveau.

Det foreslås i

nr. 2,

at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil kunne fastsætte regler om krav til oplysninger i

ansøgningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøgnin-

gerne skal indsende til Energistyrelsen, som foretager sags-

behandlingen og træffer afgørelse. Det forventes ydermere,

at der vil kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger

ansøgeren skal indsende i forbindelse med ansøgningen,

herunder hvornår projekterne forventes realiseret, dokumen-

tation for, at ansøgeren har den tekniske og finansielle kapa-

citet til at opfylde samtlige forpligtigelser i forbindelse med

aktiviteter, der er omfattet af ansøgningen, projektbeskrivel-

se, herunder beskrivelse af, hvad der ønskes testet, og om

det er med henblik på forsknings, udvikling eller demonstra-

tion, de geografiske koordinater, den forventede varighed af

projektet, samt planer for nedtagning og afvikling af aktivi-

teter omfattet af ansøgningen.

Det foreslås i

nr. 3,

at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil kunne fastsætte regler om tildelingskriterier for

tilladelsen og om myndighedshøring.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøg-

ningen sendes i myndighedshøring, regler om tildelingskri-

terier samt regler om håndtering, såfremt Energistyrelsen

modtager flere ansøgninger på samme område. Dette kunne

eksempelvis være regler om, at tilladelsen gives til den an-

søgning, som først er fuldt oplyst.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fastsætte regler om, at tilladelsen til test af vedvarende

energianlæg på havet kun kan gives til områder, hvor klima-,

energi- og forsyningsministeren finder, at udnyttelse af ener-

gi kan være relevant, medmindre væsentlige hensyn afgø-

rende taler imod tilladelsen, herunder væsentlige hensyn til

miljø, sikkerhed, forsvars- og beredskabsformål, skibsfart,

luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter og overordnede

planmæssige og samfundsøkonomiske forhold.

Det foreslås i

nr. 4,

at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil kunne fastsætte regler om vilkår for tilladelsen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de

forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forun-

dersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang

til at benytte forundersøgelsens resultater, om tilsyn og om

overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav, om fremdrift, om

krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling,

drift, nedtagning og om sikkerhedsstillelse for nedtagning

af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljø-

mæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, her-

under om ophold, om pligt til at sikre overholdelse af lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter, om pligt til indrapportering, m.v. Listen vil ikke

være udtømmende, og der vil kunne stilles øvrige vilkår,

hvis det vurderes nødvendigt. Der vil f.eks. også kunne være

vilkår om tilsyn, således, at det sikres, at vilkårene i tilladel-

sen overholdes. Det forventes endvidere, at der vil kunne

fastsætte vilkår om fremdrift. Det forventes f.eks., at der

i tilladelserne kan fastsættes vilkår om, hvornår forundersø-

gelserne og miljøundersøgelserne skal være fuldført, samt

hvornår testprojekterne skal begynde at realisere. Det skal

bl.a. være med til at sikre, at arealerne ikke reserveres af

aktører uden at blive anvendt. Hvis aktørerne ikke anvender

områderne, forventes det, at der kan fastsættes vilkår om,

at tilladelsen tilbagetrækkes, således området kan sættes frit

for andre. Det bemærkes, i den forbindelse at de tre år i §

22 a, relatere sig til realiseringsperioden, hvorfor der findes

behov for, at der stilles vilkår om fremdrift i projekterne

øvrige periode.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil fastsætte regler om, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, som har

baggrund i f.eks. forsvarsformål, skibsfart, luftfart, m.v.

Det foreslås i

nr. 5,

at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af meddel-

te tilladelser og projektbeskrivelse.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fastsætte regler om, at Energistyrelsen kan offentliggø-

re meddelte tilladelser, herunder beskrivelser af det tilladte

projekt.

Bemyndigelsen har til formål at sikre at gennemsigtighed

og åbenhed om kommende vedvarende energiprojekter på

havet.

Det er ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at ram-

merne for, at testprojekter af vedvarende energianlæg på

havet, tilrettelægges og udmøntes på en sådan måde, at der

ikke gives afkald på statsmidler i TEUF art. 107, stk. 1’s

forstand, og som derfor ikke er omfattet af EU´s statsstøtte-

regler.

Det foreslås i

nr. 6,

at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil kunne fastsætte regler om ansøgninger og afgørelser

sendes digitalt.

Det forventes, at der blandt andet vil blive fastsat regler om,

at ansøgningen skal indsendes digitalt til Energistyrelsen,

pr. mail og at Energistyrelsen vil fremsende afgørelser til

tilladelseshaverne digitalt, pr. mail.

Det foreslås i § 22 a,

stk. 3,

at §§ 6-14 a og regler fastsat

i medfør af § 6, stk. 7, § 6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

11, § 13, stk. 4, § 14, stk. 6 og § 14 a, stk. 2, finder ikke

anvendelse på de i stk. 1, nævnte projekter.

Det foreslåede vil medføre, at værditabsordningen, salgsop-

tionsordningen, VE-bonusordningen og grøn pulje ikke vil

være gældende for testprojekter, som fremadrettet vil være

omfattet af den foreslåede § 22 a.

Den foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 14.

Til nr. 15

Det fremgår af VE-lovens § 22 b, stk. 1, at en kommunalbe-

styrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles tilladelse

til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt

angår projekter, der planlægges placeret i et område op til

15 km fra kommunens kyststrækning. Vetoretten kan alene

benyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder,

inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf.

§ 22, stk. 2.

Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 22 b, stk. 1,

indebærer, at hvis en enkelt kommune nedlægger veto mod

forundersøgelsestilladelse til et projekt i et område beliggen-

de op til 15 km fra kommunens kyststrækning, meddeler

klima-, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgnin-

gen om forundersøgelsestilladelse.

Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring af

relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om for-

undersøgelsestilladelse.

Formålet med bestemmelsen er, at kommunalbestyrelsen

kan tage stilling til, om den ønsker et vedvarende energian-

læg i det ansøgte område på baggrund af opstillers overord-

nede projektbeskrivelse, hvori opstiller endnu ikke har taget

endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møller-

nes fundamenter og deres placering.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at kommunalbestyrel-

sen skal benytte sin vetoret inden der meddeles tilladelse til

at foretage forundersøgelser.

Det fremgår videre af VE-lovens § 22 b, stk. 2, at nedlægger

en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-,

energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om for-

undersøgelsestilladelse. Er der ansøgt om en forundersøgel-

sestilladelse på en kyststrækning, der berører flere kommu-

ner, skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele

afslag, hvis én af de berørte kommunalbestyrelser nedlægger

veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter

§ 23, stk. 4, jf. § 22.

Bestemmelsen indebærer, at der kun kan etableres nye pro-

jekter i områder inden for en afstandsbegrænsning på 15

km fra kyststrækningen, idet kommunerne har mulighed for

at nedlægge veto mod, at der meddeles forundersøgelsestil-

ladelse.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at i de tilfælde, hvor et

vedvarende energianlæg planlægges placeret op til 15 km

fra en kyststrækning, som består af flere kommuner, er det

tilstrækkeligt, at en kommunalbestyrelse på kyststrækningen

nedlægger veto. En kommunalbestyrelse har således et ab-

solut veto, og det er uden betydning, om der i øvrigt er

flertal for projektet blandt andre berørte kommunalbestyrel-

ser. Nedlægger en kommunalbestyrelse veto mod et projekt,

skal klima-, energi- og forsyningsministeren meddele afslag

på ansøgning om forundersøgelsestilladelse til projektet.

Det foreslås, at

§ 22 b

ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at bestemmelsen ik-

ke vil finde anvendelse på ansøgninger om test af vedvaren-

de energianlæg på havet

Den foreslåede ændring skal ses som konsekvens af, at der

ikke længere vil kunne ansøges om forundersøgelsestilladel-

se under åben dør-ordningen.

Til nr. 16

Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 4, at ved ansøgning

uden for udbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren

give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyt-

telse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren

skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapa-

citet til at gennemføre forundersøgelserne. Søger flere tilla-

delse for samme område, gives tilladelse til den, som først

fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af

betingelserne herfor.

Ved vurderingen af om et område er relevant, kan klima-,

energi- og forsyningsministeren inddrage en bredere kreds

af kriterier, herunder overordnede planmæssige hensyn og

regler om mindsteafstand fra kysten.

Ved tildeling af tilladelser uden for udbud indebærer kravet

om teknisk og finansiel kapacitet, at ansøgeren skal kunne

sandsynliggøre, at man kan leve op til de krav, som stilles til

gennemførelse af en forundersøgelse.

Det forslås, at § 1, nr. 8, at

§ 23, stk. 4,

ophæves.

Ophævelsen har således den konsekvens, at det fremadrettet

ikke vil være muligt at udstede nye forundersøgelsestilladel-

ser til projekter, som før lovens ikrafttrædelse endnu ikke

har modtaget en forundersøgelsestilladelse.

Ændringen af § 23, stk. 4, har således den konsekvens, at

det fremadrettet alene vil være muligt at modtage forunders-

øgelsestilladelse som følge af et statsligt udbud, jf. VE-lo-

vens § 22, stk. 2, eller efter den foreslåede bestemmelse i

VE-lovens § 22 a, der finder anvendelse for projekter om

test af vedvarende energianlæg på havet, jf. lovforslaget § 1,

nr. 14.

Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf. §

23, stk. 4, der har ansøgt om før 1. juli 2024, vil skulle be-

handles efter de hidtil gældende regler. Se i øvrigt bemærk-

ninger til lovforslagets § 7, stk. 2.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til nr. 17

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 1, at etablering af

elproduktionsanlæg, der udnytter vedvarende energikilder,

med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer

i bestående anlæg kun kan foretages efter forudgående tilla-

delse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 25, stk. 2, at tilladel-

serne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en

forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og

som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle

kapacitet.

Bestemmelsen i stk. 1, indebærer, at der kun kan meddeles

etableringstilladelse til elproduktionsanlæg på havet, hvis

ansøgerne har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse

efter VE-lovens § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at

have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Det forslås med ændringen af

§ 25, stk. 1,

at der efter »kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren« indsættes », jf. dog §

22 a«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der ud over de i §

25, stk. 2, nævnte tilfælde, også vil kunne gives etablerings-

tilladelse til testprojekter af vedvarende energi på havet, som

følger tilladelsesprocessen efter den foreslåede bestemmelse

til VE-lovens § 22 a. Der henvises i øvrige til bemærknin-

gerne til § 22 a, ovenfor.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der indsættes

hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

udstede tilladelse til testprojekter af vedvarende energianlæg

på havet.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 14, vil

indebære, at testprojekter af vedvarende energianlæg på ha-

vet vil skulle følge en anden tilladelsesproces end den nuvæ-

rende tilladelsesproces for den gældende åben dør-ordning

og for statslige udbud.

Til nr. 18

Det fremgår af § 27, stk. 1, i VE-loven, at med henblik på at

undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelses-

områderes integritet skal anlægsprojekter efter VE-lovens §

25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller

planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes

med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn

til bevaringsmålsætningerne for denne.

Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 2, at der kun kan

gives tilladelse til anlægsprojekter efter § 25, efter høring

af berørte parter, og såfremt sådanne projekter ikke skader

et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller så-

fremt væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller

økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre

projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

Det fremgår VE-lovens § 27, stk. 3, at når tilladelse medde-

les efter stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), træffer

klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-

sationsforanstaltninger til afbødning af de negative virknin-

ger for lokaliteten. Udgifter dækkes af projektansøgeren og

klima-, energi- og forsyningsministeren indberetter til EU-

Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der

træffes.

Det fremgår af VE-lovens § 27, stk. 4, at såfremt der er tale

om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en priori-

teret naturtype eller prioriteret art, kan der kun gives tilladel-

se efter VE-lovens § 25 til projekter omfattet af VE-lovens

§ 27, stk. 2, nr. 2 (væsentlige samfundsinteresser), såfremt

dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den

offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige

virkninger på miljøet eller andre væsentlige samfundsinte-

resser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Tilladelser,

der gives med henvisning til andre væsentlige samfundsinte-

resser, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra EU-

Kommissionen, jf. VE-lovens § 27, stk. 5.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 27, stk. 6, at ministe-

ren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projek-

ter efter stk. 1 og efter § 22 b, i lov om elforsyning, og i

tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b, i lov

om elforsyning kan opstille vilkår, herunder passende kom-

penserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttel-

sesområderne.

Det foreslås med nyaffattelsen af § 27, at klima-, energi- og

forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU

direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om,

i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse

regler kan meddeles efter §§ 22 a, stk. 1 og 25 i VE-loven.

Den foreslåede nyaffattelse af § 27 vil medføre, at ministe-

ren fastsætter nærmere regler med henblik på gennemførelse

af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder reg-

ler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter

§§ 22 a, stk. 1 og 25 i VE-loven kan meddeles.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmel-

sen fastsætte nærmere regler om indhold og omfang af

vurderinger om projekters virkninger på internationale na-

turbeskyttelsesområder, om ansøgning om og meddelelse af

tilladelser for de omfattede projekter, om muligheden for

at anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser, om

hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødven-

dige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale

naturbeskyttelsesområder kan foretages, om høring af of-

fentligheden, om fastsættelse af vilkår, om kompensations-

foranstaltninger samt om påbud.

Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor

rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-

sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,

energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-

kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,

for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-

ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-

slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-

re indholdsmæssige ændringer. For så vidt angår tilføjelsen

af § 22 a, bemærkes at testprojekter tidligere har være om-

fattet af samme tilladelsessystem som øvrige projekter efter

VE-lovens kapitel 3, herunder krav om etableringstilladel-

se efter VE-lovens § 25. Tilføjelsen medfører således ikke

indholdsmæssige ændringer i retstilstanden, da testprojekter

fortsat vil være omfattet af krav om vurdering efter natur-

beskyttelsesdirektiverne, dog nu efter en ny særkilt bestem-

melse, i den foreslåede nye § 22 a.

Reglerne forventes at blive indsat ved en ændring af be-

kendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-

dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering

mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I

den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturbe-

skyttelsesdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens område, således fremadrettet blive videreført i denne

bekendtgørelse.

Der henvises til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at anlæg

omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift med henblik på

udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af klima-,

energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk. 5.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelse kan

gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§

22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel

udbudskontrakt er opfyldt.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at elproduktionsanlæg på

havet først kan tages i drift med henblik på udnyttelse af

energi, når der er givet tilladelse hertil.

Det foreslås med ændringen af

§ 29, stk. 1 1. pkt.,

at der

efter » jf. dog stk. 5« indsættes », og § 22 a, stk. 1«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at testprojekter, som

følger tilladelsesprocessen efter den foreslåede bestemmelse

til VE-lovens § 22 a, kan tages i drift med henblik på, at

udnyttelse af energi uden at der også skal ansøges om, og

udstedes en tilladelse efter § 29, stk. 1. Der henvises i øvrigt

til bemærkningerne til § 22 a ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at

det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at der indsættes

hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

udstede tilladelse til testprojekter af vedvarende energianlæg

på havet.

Den foreslåede bestemmelse skal ligeledes ses i sammen-

hæng med, det med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at

testprojekter af vedvarende energianlæg på havet vil skulle

følge en anden tilladelsesproces end den nuværende tilladel-

sesproces for den gældende åben dør-ordning og for statsli-

ge udbud.

Til nr. 20

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 3, at tilladelser kan

gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§

22-25, 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og af konkrete projekter (VVM) og i en eventuel

udbudsrunde er opfyldt.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 4, at der i tilladelsen

kan stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske for-

hold vedrørende drift af anlægget, pligt til at sikre fremtidig

overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-25, 27

og 28 og lov om miljøvurdering af planer og programmer og

af konkrete projekter (VVM), om tilsyn og om tilladelsesha-

vers tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og

stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de

nævnte forhold.

Det følger af den foreslåede ændring i

§ 29, stk. 3 og 4,

at ”27 og 28 og” ændres til ”28, regler udstedt i medfør af

§ 27 eller”. Ændringen er en konsekvens af de foreslåede

ændringer i lovforslagets § 1, nr. 18, og medfører igen ind-

holdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af den glædende bestemmelse til VE-lovens §

58, stk. 1, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostnin-

gerne ved behandling af ansøgning om tilladelse, herunder

de tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og §

29, stk. 1.

Den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, nr. 2, i VE-lo-

ven, indebærer, at virksomheder, som meddeles tilladelse

efter VE-lovens bestemmelser, skal betale omkostningerne

til sagsbehandlingen af ansøgningerne og tilsyn med over-

holdelse af vilkår i tilladelsen. Bemyndigelsen er udmøntet

ved § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1460 af 25. juni 2021 om

betaling for myndighedsbehandling i Energistyrelsen.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, at der indsættes

en ny bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte nye regler om test af vedvarende ener-

gianlæg på havet.

Det foreslås med ændringen af

§ 58, stk. 1, nr. 1,

at der efter

»§ 22, stk. 1, « indsættes »§ 22 a, stk. 1,«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at tilladelsesind-

ehaveren, som meddeles tilladelse til test af vedvarende

energianlæg på havet, jf. den foreslåede nye bestemmelse

til VE-lovens § 22 a, ligeledes skal betale til dækning af

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

omkostningerne ved sagsbehandlingen af ansøgningerne og

tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelsen.

Til nr. 22

Det fremgår af VE-lovens § 67, stk. 1, at enhver med en

væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til

Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørel-

ser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af

§§ 27 og 28 og lov om miljøvurdering af planer og program-

mer og af konkrete projekter (VVM).

Det foreslås med ændringen af § 67, stk. 1, at »§ 25« ændres

til: »§ 22 a, stk. 1 og § 25« og »§§ 27 og 28 og« ændres til:

»§ 28, regler udstedt i medfør af § 27 eller«.

Det følger af den foreslåede ændring i § 67, stk. 1, at enhver

med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan

klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold

i afgørelser i henhold til § 22 a og § 25, hvis afgørelserne

tillige er truffet efter regler fastsat i medfør af § 27, og

omfattet af § 28 og lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM).

Den foreslåede ændring af § 67, stk. 1, medfører ingen

indholdsmæssige ændringer, idet der dels er tale om konse-

kvensændring som følge af den foreslåede ændring af §

27, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af EU

direktiver på naturbeskyttelsesområdet fastsætter regler om,

i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelse efter disse

regler kan meddeles efter § 25, i VE-loven, og dels er tale

om en konsekvensændring som følge af, at testprojekter på

havet fremadrettet får tilladelse efter § 22 a, i stedet for § 25,

som hidtil.

Der henvises til punkt 2.3 og 2.5 i de almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 23

Det fremgår af VE-lovens § 72, stk. 1, nr. 4, at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med

bøde den, der etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25

eller 29 uden tilladelse.

Bestemmelsen indebærer, at aktører, som etablerer og driver

et vedvarende energianlæg på havet uden forundersøgelses-

tilladelse, etableringstilladelse eller elproduktionstilladelse

kan straffe med bøde.

Det foreslås med ændringen af

§ 72, stk. 1, nr. 4,

at der efter

»22,« indsættes »22 a«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at aktører, som etab-

lerer eller driver et testprojekt om vedvarende energianlæg

på havet uden tilladelse hertil efter den foreslåede bestem-

melse til lovforslagets § 1, nr. 14, kan straffes med bøde.

Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede nye

bestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter der

foreslås indsat en ny hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan udstede tilladelse til test af energianlæg

på havet.

Til § 2

Til nr. 1

I § 2, nr. 16, i biobrændstofloven er ”vedvarende energikil-

der” defineret som vedvarende ikkefossile kilder i form af

vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi,

tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,

vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-

læg og biogas.

Det foreslås, at nyaffatte § 2,

nr. 16,

således, at Vedvarende

energi og vedvarende energikilder forstås, som defineret i §

2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.

Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af be-

grebet i VE-loven være umiddelbart gældende i biobrænd-

stofloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på

tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som

fastsætter, at loven har til formål at fremme anvendelsen

af bæredygtige biobrændstoffer og biomassebrændsler til

transport, VE-brændstoffer og brændstoffer med et lavt driv-

husgasaftryk med henblik på at integrere vedvarende energi

og reducere vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra

transport og bidrage til opfyldelsen af Danmarks internatio-

nale klimaforpligtelser.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEII-direkti-

vets artikel 2, nr. 1, og vil ikke bevirke materielle ændringer

i loven, men vil blot sikre en ensartet brug af begrebet, på

tværs af relevante sektorer.

Til § 3

Til nr. 1

I § 2, stk. 3, i lov om energibesparelser i bygninger forstås

”energi fra vedvarende energikilder” som energi fra vedva-

rende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi og

geotermisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølge-

energi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse,

lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

Det foreslås, at § 2, stk. 3, nyaffattes således, at energi fra

vedvarende energikilder forstås som defineret i § 2, stk. 2,

lov om fremme af vedvarende energi.

Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af

begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i energibe-

sparelsesloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet,

på tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som

fastsætter, at loven har til formål at fremme energibesparel-

ser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bygninger og øge andelen af energi fra vedvarende energi-

kilder, jf. lovens § 1.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direkti-

vets artikel 2, nr. 1, og vil sikre en ensartet brug af begrebet,

på tværs af relevante sektorer.

Til § 4

Til nr. 1

I § 1 a, nr. 3, i lov om varmeforsyning er energi fra

vedvarende energikilder eller vedvarende energi defineret

som energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af vind-

kraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi, ti-

devands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,

vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-

læg og biogas.

Det foreslås, at § 1 a,

nr. 3,

nyaffattes således, at vedvaren-

de energi eller energi fra vedvarende energikilder forstås

som energi, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende

energikilder som defineret § 2, stk. 2, i lov om fremme af

vedvarende energi.

Med den foreslåede ændring vil fremtidige ændringer af

begrebet i VE-loven være umiddelbart gældende i varmefor-

syningsloven. Dette vil sikre en ensartet brug af begrebet, på

tværs af relevante sektorer.

Bestemmelsen har sammenhæng med lovens formål som

fastsætter, at loven har til formål at fremme anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder ved varmeproduktion til

brug for virksomheders produktion og tjenesteydelser.

Bestemmelsen er en delvis gennemførelse af VEIII-direkti-

vet artikel 2, nr. 1, og vil ikke bevirke materielle ændringer

i loven, men vil blot sikre en ensartet brug af begrebet, på

tværs af relevante sektorer.

Opremsningen af energikilder i VE-lovens definition er ud-

tømmende. Andre energikilder kan ikke betragtes som ved-

varende.

Al biomasse kan efter den gældende definition anses som

vedvarende, uanset om biomassen er produceret i overens-

stemmelse med bæredygtighedskravene.

Til § 5

Til nr. 1

Det fremgår af elforsyningslovens § 22 b, at anlægsprojek-

ter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med

andre planer og projekter kan påvirke udpegede internatio-

nale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med

hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til

bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter

de regler, der er nævnt i § 27 i lov om fremme af vedvaren-

de energi for vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne

projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som

er angivet i § 27, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende

energi. Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 22 b,

stk. 1,

at klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik på

gennemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet

for så vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske

zone fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke

vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 22 a,

stk. 1, i lov om elforsyning.

Den foreslåede nyaffattelse af § 22 b, stk. 1, vil medføre, at

ministeren vil fastsætte nærmere regler med henblik på gen-

nemførelse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet,

herunder regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

tilladelser kan meddeles efter § 22 a, stk. 1, i lov om elforsy-

ning.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med bestemmel-

sen fastsætte nærmere regler, herunder om indhold og om-

fang af vurderinger om projekters virkninger på internatio-

nale naturbeskyttelsesområder, ansøgning om og meddelelse

af tilladelser for de omfattede projekter, muligheden for at

anmode om oplysninger eller foretage undersøgelser samt

hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser, der er nødven-

dige for, at en vurdering af indvirkningen på internationale

naturbeskyttelsesområder kan foretages, høring af offentlig-

heden, fastsættelse af vilkår, kompensationsforanstaltninger

samt om påbud.

Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor

rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-

sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,

energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-

kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-

nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,

for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-

ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-

slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-

re indholdsmæssige ændringer.

Reglerne forventes at vil blive indsat ved en ændring af

bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-

dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering

mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I

den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturdi-

rektiverne på klima-, energi- og forsyningsministerens om-

råde, således fremadrettet blive videreført i denne bekendt-

gørelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til nr. 2

Efter den gældende § 51 a, stk. 2, i lov om elforsyning,

skal virksomheder, som meddeles tilladelse efter bl.a. §§ 22

a og 22 b betale omkostningerne til myndighedsbehandling

forbundet med tilladelsen, og skal efter stk. 3 betale omkost-

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse

udstedt efter §§ 22 a og 22 b.

Det foreslås i § 51 a,

stk. 2

at »§§ 22 a og 22 b«

ændres til: »§ 22 a, regler udstedet i medfør af § 22 b«.

Det følger af den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 2, at

virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 22 a og regler

udstedet i medfør af § 22 b skal betale omkostningerne til

myndighedsbehandling forbundet med tilladelse. Det følger

endvidere af den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 3, at

virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 22 a og regler

udstedt i medfør af § 22 b, skal betale omkostninger til

tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelse udstedt efter §

22 a og regler udstedt i medfør af § 22 b.

Den foreslåede ændring i § 51 a, stk. 2 og 3 vil ikke medføre

indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en

konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af

§ 22 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-

skyttelsesområdet fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og

på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles

efter § 22 b i lov om elforsyning (jf. bemærkninger til § 5,

nr. 1).

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til § 6

Til nr. 1

§ 4 b i lov om Energinet, fastsætter regler for, hvornår der

kan gives tilladelse vedrørende projekter efter § 4 a på søter-

ritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, når sådanne

projekter kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområ-

ders integritet væsentligt. Klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen og

kan i tilladelser til projekter efter § 4 a i lov om Energi-

net stille vilkår, inklusiv kompenserende foranstaltninger til

beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne. Der henvises i

øvrigt til punkt 2.7.1.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af

§ 4 b,

at klima-,

energi- og forsyningsministeren med henblik på gennemfø-

relse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så

vidt angår søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone

fastsætter regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

tilladelser efter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov

om Energinet.

Den foreslåede nyaffattelse af § 4 b vil medføre, at ministe-

ren vil fastsætte nærmere regler med henblik på gennemfø-

relse af EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet, herunder

regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser

eller godkendelser kan meddeles efter § 4 a i lov om Energi-

net.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den fore-

slåede bestemmelse fastsætte nærmere regler, herunder om

indhold og omfang af vurderinger om projekters virkninger

på internationale naturbeskyttelsesområder, ansøgning om

og meddelelse af tilladelser for de omfattede projekter, mu-

ligheden for at anmode om oplysninger eller foretage under-

søgelser samt hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser,

der er nødvendige for, at en vurdering af indvirkningen

på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages,

høring af offentligheden, fastsættelse af vilkår, kompensati-

onsforanstaltninger samt om påbud.

Nyaffattelsen er alene udtryk for en regelforenkling, hvor

rammerne for vurderingerne, som følger af naturbeskyttel-

sesdirektiverne, fremadrettet vil blive gennemført på klima-,

energi- og forsyningsministerens område ved en samlet be-

kendtgørelse, som det kendes fra undergrundsloven, konti-

nentalsokkelloven, rørledningsloven samt andre sektorlove,

for eksempel planloven, havneloven og kystbeskyttelseslo-

ven. Den foreslåede ændring er en konsekvens af den fore-

slåede gennemførelse af VEIII-direktivet, og vil ikke medfø-

re indholdsmæssige ændringer.

Reglerne forventes at vil blive indsat ved en ændring af

bekendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-

dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering

mv. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet. I

den forbindelse vil den gældende gennemførelse af naturbe-

skyttelsesdirektiverne på klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens områder, således fremadrettet blive videreført i den-

ne bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til nr. 2

Det fremgår af § 4 d, stk. 1, nr. 4, at Energinet skal betale

omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med

tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.

Det foreslås i § 4 d, stk. 1,

nr. 4,

at Energinet skal betale

omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med

tilladelser efter § 4 a og regler udstedet i medfør af § 4 b og

tilsyn hermed.

Den foreslåede ændring i § 4 d, stk. 1, nr. 4, vil ikke medfø-

re indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en

konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse

af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-

beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den

eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om, i hvilke

tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan

meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf. bemærkninger til

§ 6, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til nr. 3

Det fremgår af § 24 a, stk. 2 nr. 2, at medmindre højere straf

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet eller

virksomhedens helejede datterselskaber med bøde, hvis de

tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk.

Der foreslås i § 24 a, stk. 1,

nr. 2,

at der efter »§ 4, stk. 4,«

indsættes: »eller«.

Den foreslåede ændring i 24 a, stk. 1, nr. 2, vil ikke medføre

indholdsmæssige ændringer, idet der alene er tale om en

konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af

§ 24 a, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 6, nr. 4, som følge af

den foreslåede nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi-

og forsyningsministeren med henblik på gennemførelse af

EU direktiver på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår

søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone fastsætter

regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser ef-

ter disse regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet,

jf. bemærkninger til § 6, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til nr. 4

Det fremgår af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, at medmin-

dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber med

bøde, hvis de etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b

uden tilladelse, eller tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter

§ 4 a for anlæg omfattet af § 4 b.

Det foreslås i 24 a, stk. 1,

nr. 3

nr. 4,

at bestemmelserne

ophæves.

Den foreslåede ændring i 24 a, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, vil

ikke medføre indholdsmæssige ændringer, idet der alene er

tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede

nyaffattelse af § 4 b, hvorefter klima-, energi- og forsynings-

ministeren med henblik på gennemførelse af EU direktiver

på naturbeskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet

og den eksklusive økonomiske zone fastsætter regler om,

i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter disse

regler kan meddeles efter § 4 a i lov om Energinet, jf.

bemærkninger til § 6, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli

2024.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 1, nr. 6-19, finder ikke anvendelse

for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse efter § 22, jf.

§ 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, som

Energistyrelsen har modtaget før lovens ikrafttræden eller

på projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestilladelse

efter § 22, jf. § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende

energi, før lovens ikrafttræden. For sådanne projekter finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil for det første in-

debære, at ansøgninger om forundersøgelsestilladelse mod-

taget før den 1. juli 2024, fortsat vil skulle behandles efter

hidtidige gældende regler. Det indebærer, at ansøgninger

indkommet før den 1. juli 2022 skal behandles efter de

regler, som var gældende i medfør af VE-loven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som senest

ændret ved § 2 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, jf. §

2, stk. 3, i lov nr. 804 af 7. juni. 2022. Dette vil ligeledes

indebære, at ansøgninger indkommet efter 1. juli 2022 og

inden 1. juli 2024 skal behandles efter de regler, som er gæl-

dende i medfør af VE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 132

af 6. februar 2024. Det vil blandt andet indebære, at der for

ansøgninger om testprojekter skal udstedes både forundersø-

gelsestilladelse, etableringstillade og elproduktionstilladelse

som hidtil, før projekterne kan tages i drift.

Endvidere vil disse projekter være omfattet af de gældende

regler om grøn pulje, værditabsordning, salgsoptionsordning

og VE-bonusordning. Derudover vil projekterne være om-

fattet af hhv. indsigelsesretten og vetoretten.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil for det andet in-

debære, at projekter, hvor der er udstedt forundersøgelsestil-

ladelse efter § 22, jf. § 23, stk. 3, i VE-loven før 1. juli 2024,

fortsat vil skulle behandles efter hidtidige gældende regler.

Dette vil indebære, at der vil skulle ansøges om og tildeles

etableringstilladelse efter godkendelse af forundersøgelses-

rapporten, før etableringen af projekterne vil kunne påbe-

gynde. Det betyder endvidere, at der vil skulle ansøges om

og tildeles elproduktionstilladelse før projekterne vil kunne

tages i drift med henblik på udnyttelse af energi.

Det forslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af § 22, stk. 11,

i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 132 af 06. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæ-

ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 22, stk.

9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. denne lovs § 1,

nr. 12.

Den foreslåede overgangsbestemmelse vil indebære, at be-

kendtgørelse nr. 803 af 14. juni 2023 om konsekvensvur-

dering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter ved projekter om etablering

m.v. af elproduktionsanlæg og elforsyningsnet på havet ud-

stedt i medfør af VE-lovens § 22, stk. 11, fortsat vil være

gældende, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-

stedt i medfør af § 22, stk. 9.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi de be-

rørte love ikke er gældende for Færøerne og Grønland og

kan ikke sættes i kraft herfor, jf. VE-lovens § 77, elforsy-

ningslovens § 107, lov om energinet § 29, biobrændstoflo-

vens § 10, stk. 3, varmeforsyningslovens § 36 og energibe-

sparelseslovens § 40.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 132 af 6. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.

1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023,

foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som

ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-

ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det

indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.

L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers ener-

gimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr.

L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende

2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-

valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF

og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,

2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF

og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,

nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffekti-

vitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU

samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5.

juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektri-

citet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende

2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-

der, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som

ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-

ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det

indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.

L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers ener-

gimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr.

L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende

2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-

valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF

og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,

2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF

og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,

nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffekti-

vitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU

samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5.

juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektri-

citet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende

2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023

om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)

2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af

energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rå-

dets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober

2023.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 2. ---

Stk. 2.

Ved vedvarende energikilder forstås vedvarende

ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk

energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og an-

dre former for havenergi, vandkraft, biomasse, losseplads-

gas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

§ 3. ---

Stk. 2.

---

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »Ved vedvarende«: »energi

og vedvarende«, og efter »geotermisk energi,«: »osmotisk

energi,«.

§ 3

indsættes som

stk. 3-7:

»Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-

ter efter forhandling med vedkommende minister regler på

vedkommende ministers ressortområde med henblik på at

gennemføre eller fastsætte supplerende bestemmelser til EU-

regler om fremme af vedvarende energi.

Stk. 4.

Regler fastsat i medfør af stk. 3 kan vedrøre følgen-

de:

1) Tilladelsesprocessen for vedvarende energianlæg og

netinfrastruktur, herunder regler om tidsfrister for myn-

dighedernes sagsbehandling, gennemførelse af tilladel-

sesprocedurer i elektronisk format, offentliggørelse af

afgørelser samt regler om at manglende svar fra rele-

vante kompetente myndigheder medfører, at mellem-

liggende administrative skridt skal betragtes som god-

kendt.

2) Særlige områder til vedvarende energianlæg og tilhø-

rende netinfrastruktur.

3) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi og

fremskyndelsesområder til net- og lagringsinfrastruktur,

herunder regler om udpegning heraf, om afbødende for-

anstaltninger og om screeningsproces.

Stk. 5.

Regler fastsat i medfør af stk. 3, jf. stk. 4, kan efter

forhandling med miljøministeren fravige regler, der gennem-

fører EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det

omfang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.

Stk. 6.

Vedkommende minister fastsætter efter forhandling

med klima-, energi- og forsyningsministeren regler med

henblik på at gennemføre EU-regler om tilladelsesprocessen

for alle relevante administrative tilladelser til at opføre, at

foretage repowering af og at drive anlæg til vedvarende

energi, herunder regler om tilladelsesprocedurens startdato,

tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling, gennemfø-

relse af tilladelsesprocedurer i elektronisk format, offentlig-

gørelse af afgørelser samt regler om, at manglende svar

fra relevante kompetente myndigheder medfører, at mel-

lemliggende administrative skridt skal betragtes som god-

kendt. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler

på vedkommende ministers ressortområde, der gennemfører

EU-regler på miljø- og naturbeskyttelsesområdet i det om-

fang det er nødvendigt for at fremme vedvarende energi.

Stk. 7.

Ministeren for byer og landdistrikter kan efter for-

handling med klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætte regler om udpegning af områder på land til fremskyn-

delse af vedvarende energi og fremskyndelsesområder til

net- og lagringsinfrastruktur, herunder regler om afbødende

foranstaltninger.«

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 5.

I denne lov forstås ved følgende:

1-8) ---

9) Produktion i fuldlasttime: Elproduktion svarende til

produktionen i en time med vindmøllens installerede

effekt.

10) Projektets påbegyndelse: Enten påbegyndelse af arbej-

det på investeringsprojektet eller det første bindende

tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre for-

pligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter

hvad der indtræder først.

11-15) ---

§ 5.

I denne lov forstås ved følgende:

1-12) ---

13) VE-forpligtelse: En støtteordning, der kræver, at en

bestemt andel af energiproducenternes produktion

stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at

en bestemt andel af energileverandørernes leverancer

stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller

at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug

stammer fra energi fra vedvarende energikilder, herun-

der ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne

certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser.

14-15) ---

§ 14. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke vindmøller på under 25

m, vindmøller opstillet på de nationale testcentre for store

vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et

område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. §

22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Har flere kommunalbestyrelser

vetoret efter § 22 b, skal opstilleren fordele og indbetale

beløbet efter stk. 4 ligeligt mellem de berettigede kommu-

ner. Der skal betales et beløb efter stk. 4 svarende til de

VE-teknologier omfattet af stk. 1-3, som er omfattet af hy-

bridanlægget efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 4-6.

---

§ 22.

---

Stk. 2.

Tilladelse til forundersøgelser gives retten efter ind-

kaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse

af ansøgning i et område op til 15 km fra kysten.

Stk. 3-4.

---

Stk. 5.

Når ministeren har udpeget et område efter stk. 3,

kan der ikke indgives ansøgninger uden for udbud, der helt

eller delvis omfatter det udpegede område.

Stk. 6.

Klager over afslag på ansøgning om tilladelse til

forundersøgelser, jf. stk. 7, er ikke til hinder for, at området

sendes i udbud inden klagesagens afslutning.

Stk. 7.

Tilladelse til forundersøgelser gives til områder,

hvor klima-, energi- og forsyningsministeren finder, at ud-

nyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som

en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.

Stk. 8.

---

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe

afgørelse om tilladelser efter stk. 2, 7 og 8.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 8 som nye numre:

9) Områder til fremskyndelse af vedvarende energi: En

bestemt lokalitet eller et bestemt område, enten land-,

hav- eller indlandsvandområde, som en medlemsstat

har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til

produktion af energi fra vedvarende energikilder.

10) Osmotisk energi: Energi produceret ved forskellen i

saltkoncentration mellem to væsker, herunder fersk-

og saltvand.«

Nr. 9-10 bliver herefter nr. 11-12.

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 10, der bliver nummer 12,

som nyt nummer:

13) »Solenergiudstyr: Udstyr, der omdanner energi fra so-

len til termisk eller elektrisk energi, navnlig solvarme-

og solcelleudstyr.«

Nr. 11-15 bliver herefter nr. 14-18.

§ 14, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 22, stk. 2,

udgår »enten« og »eller efter modtagelse af

ansøgning i et område op til 15 km fra kysten«.

§ 22, stk. 5,

ændres »uden for udbud« til: »om testpro-

jekter efter § 22 a, stk. 1«.

§ 22, stk. 6,

ændres »forundersøgelser, jf. stk. 7.« til:

»om testprojekter efter § 22 a, stk. 1,«.

10.

§ 22, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 7-8.

11.

§ 22, stk. 9,

som bliver til stk. 8, ændres »stk. 2, 7 og 8«

til: »stk. 2 og 7«.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være rele-

vant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten, jf. stk.

Stk. 11.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om forhold omfattet af stk. 8.

12.

§ 22, stk. 10,

ophæves

Stk. 11 bliver herefter stk. 9.

13.

§ 22, stk. 11,

der bliver stk. 9, ændres »stk. 8« til: »stk.

7«.

14.

Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-

stede tilladelse til test af vedvarende energianlæg på havet,

med henblik på forskning, udvikling eller demonstration af

nye projekter, teknologier og processer i et område på op til

15 km fra kyststrækningen for et tidsrum af op til 3 år.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om tilladelser efter stk. 1, herunder om

følgende:

1) Projekternes kapacitet.

2) Krav til oplysninger i ansøgningen.

3) Tildelingskriterier for tilladelsen, om myndighedshø-

ring og offentlig høring.

4) Vilkår for tilladelsen.

5) Offentliggørelse af oplysninger om meddelte tilladelser

og projektbeskrivelse.

6) Ansøgninger og afgørelser sendes digitalt.

Stk. 3.

§§ 6-14 a og regler fastsat i medfør af § 6, stk. 7, §

6 a, stk. 7, § 7, stk. 6, § 9, stk. 11, § 13, stk. 4, § 14, stk. 6,

og § 14 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på de i stk. 1 nævnte

projekter.«

§ 22 b.

En kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod,

at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter § 23,

stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår projekter, der planlægges

placeret i et område op til 15 km fra kommunens kyststræk-

ning. Vetoretten kan alene benyttes i forbindelse med høring

af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om

forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 2.

Nedlægger en kommunalbestyrelse veto efter stk.

1, meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren afslag

på ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Er der ansøgt

om en forundersøgelsestilladelse på en kyststrækning, der

berører flere kommuner, skal klima-, energi- og forsynings-

ministeren meddele afslag, hvis en af de berørte kommunal-

bestyrelser nedlægger veto mod, at der meddeles tilladelse

til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Stk. 3.

Stiller klima-, energi- og forsyningsministeren en

godkendt forundersøgelsesrapport til rådighed for andre, jf.

§ 24, stk. 4, kan en kommunalbestyrelse nedlægge veto efter

stk. 1.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt nedlægge veto

efter stk. 1 og 3 til klima-, energi- og forsyningsministeren,

som fastsætter en frist for brug af vetoretten. Klima-, energi-

og forsyningsministeren kan dispensere fra fristen.

§ 23.

---

Stk. 2-3.

----

15.

§ 22 b

ophæves.

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 4.

Ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi-

og forsyningsministeren give tilladelse til forundersøgelser

til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf.

§ 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske

og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelser-

ne. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse

til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumente-

rer opfyldelse af betingelserne herfor.

Stk. 5.

---

§ 25.

Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter ved-

varende energikilder, med tilhørende interne ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt

væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages

efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy-

ningsministeren.

Stk. 2-4.

---

§ 27.

Med henblik på at undgå skade på udpegede interna-

tionale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægspro-

jekter efter § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre

projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsent-

ligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten

under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.

Stk. 2.

Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan

kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt

1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbe-

skyttelsesområdes integritet eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller

økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennem-

føre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ

løsning, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer

klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompensa-

tionsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger

for lokaliteten. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes

af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsyningsministe-

ren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensa-

tionsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4.

Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyt-

telsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret

art, kan der kun gives tilladelse efter § 25 til projekter om-

fattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed,

den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige

gavnlige virkninger på miljøet eller

2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførel-

sen bydende nødvendig.

Stk. 5.

Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter

indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurde-

ringen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om

elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og

efter § 22 b i lov om elforsyning opstille vilkår, herunder

om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af natur-

beskyttelsesområderne.

16.

§ 23, stk. 4,

ophæves

Stk. 5, bliver herefter stk. 4.

17.

§ 25, stk. 1,

indsættes efter »klima-, energi- og forsy-

ningsministeren«: », jf. dog § 22 a, stk. 1«.

18.

§ 27

affattes således:

»§ 27.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-

skyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eks-

klusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter

§§ 22 a, stk. 1 og 25.«

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 29.

Anlæg omfattet af § 25, stk. 1, må først tages i drift

med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er

givet af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. dog stk.

5. Tilladelsen gives for 25 år, jf. dog stk. 2, og kan efter

ansøgning forlænges. Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives

for et kortere tidsrum.

Stk. 2 --

Stk. 3.

Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer,

at vilkår stillet efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM) og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Stk. 4.

Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tek-

niske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget,

om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet

i tilladelser efter §§ 22-25, 27 og 28 og lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), om tilsyn og om tilladelseshavers tilsynsforpligtelse

i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt

til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Stk. 5-6 ---

§ 58.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-

te regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

1) behandling af ansøgninger om tilladelse, herunder tilla-

delser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1, og § 29,

stk. 1,

2) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og

3) tilsyn og kontrol i henhold til regler udstedt i medfør af

§ 56 c, stk. 2, nr. 8, og § 56 f.

§ 67.

Enhver med en væsentlig og individuel interesse

i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljø-

mæssige forhold i afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørel-

serne tillige er omfattet af §§ 27 og 28 og lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM).

Stk. 2-7.

---

§ 72.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-

givning, straffes med bøde den, der

1) undlader at betale for værditab efter § 6, stk. 1, jf. stk.

2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1,

3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,

4) etablerer eller driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 eller 29

uden tilladelse,

5) tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller tilladelse efter

de i nr. 4 nævnte bestemmelser,

6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven,

herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

7) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59

eller

8) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, For-

syningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller

vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader

at afgive oplysninger.

19.

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog stk. 5«: »og

§ 22 a«.

20.

§ 29, stk. 3

ændres »27 og 28 og« til: »28, regler

udstedt i medfør af § 27 eller«.

21.

§ 58, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »§ 22, stk. 1,«: » § 22

a, stk.1,«.

22.

§ 67, stk. 1,

ændres »§ 25« til: »§ 22 a, stk. 1, og § 25«

og »§§ 27 og 28 og« til: »§ 28, regler udstedt i medfør af §

27 eller«.

23.

§ 72, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »22,«: »22 a,«.

§2

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29.

november 2021, foretages følgende ændring:

§ 2.

I denne lov forstås ved følgende:

1-15) ---

16) Vedvarende energikilder: Vedvarende ikkefossile kil-

der i form af vindkraft, solenergi og geotermisk ener-

gi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og

andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, los-

sepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.

17-18) ---

§ 2, nr. 16,

affattes således:

»16) Vedvarende energi og vedvarende energikilder:

Vedvarende energi og vedvarende energikilder, som

defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende

energi.«

§3

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, foretages

følgende ændring:

§ 2. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

I denne lov forstås ved energi fra vedvarende ener-

gikilder energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form af

vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivelsesenergi,

tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,

vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-

læg og biogas.

Stk. 4.

---

§ 2, stk. 3,

affattes:

»Stk.

Energi fra vedvarende energikilder forstås som

defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.«

§4

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, foretages følgende ændring:

§ 1 a.

I denne lov forstås ved:

1-2) ---

3) Energi fra vedvarende energikilder eller vedvarende

energi: Energi fra vedvarende ikkefossile kilder i form

af vindkraft, solenergi og geotermisk energi, omgivel-

sesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former

for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas

fra spildevandsanlæg og biogas.

§ 1 a, nr. 3,

affattes således:

»3) Vedvarende energi eller energi fra vedvarende ener-

gikilder: Energi, der fremstilles ved anvendelse af

vedvarende energikilder som defineret i § 2, stk. 2, i

lov om fremme af vedvarende energi.«

§5

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.

oktober 2023, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 2605 af

28. december 2021, § 3 i lov nr. 745 af 13. juni 2023, og

§ 1 i lov nr. 1787 af 28. december 2023, foretages følgende

ændringer:

§ 22 b, stk. 1,

affattes således:

»§ 22 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-

ter med henblik på gennemførelse af EU direktiver på natur-

beskyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den

eksklusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

på hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles

efter § 22 a, stk. 1.«

§ 51 a. ---

Stk. 2.

Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11,

stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23,

stk. 1, skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling

forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1,

§ 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhe-

derne.

Stk. 3.

Virksomheder med elproduktionsbevilling efter §

10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter

§ 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b

eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med

overholdelse af vilkår i bevilling udstedt til virksomhederne

efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk.

1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til

virksomhederne.

Stk. 4-5.

---

§ 51 a, stk. 2

ændres »§§ 22 a og 22 b« til: »§ 22 a,

regler udstedt i medfør af § 22 b«.

§6

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.

marts 2023, foretages følgende ændringer:

§ 4 b.

Med henblik på at undgå skade på udpegede inter-

nationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægs-

projekter efter § 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med

andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder

væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lo-

kaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for den-

ne.

Stk. 2.

Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan

kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt

1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbe-

skyttelsesområdes integritet eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller

økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennem-

føre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ

løsning, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer

klima-, energi- og forsyningsministeren passende kompen-

sationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltnin-

ger dækkes af projektansøgeren. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvil-

ke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4.

Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyt-

telsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret

art, kan der kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter

omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed,

den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige

gavnlige virkninger på miljøet eller

2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførel-

sen bydende nødvendig.

Stk. 5.

Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter

indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

§ 4 b

affattes således:

»§ 4 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

med henblik på gennemførelse af EU direktiver på naturbe-

skyttelsesområdet for så vidt angår søterritoriet og den eks-

klusive økonomiske zone regler om, i hvilke tilfælde og på

hvilke vilkår tilladelser efter disse regler kan meddeles efter

§ 4 a.«

L 165 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotater, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stk. 6.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurde-

ringen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne

bestemmelse stille vilkår, herunder om kompenserende for-

anstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.

§ 4 d.

Energinet skal betale omkostningerne til følgende

opgaver, jf. dog stk. 2:

1) Myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan

efter § 4, stk. 2.

2) Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af

udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissions-

systemer efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.

3) Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk.

4) Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter

§§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.

5) Koordinering af tilladelser til Energinets infrastruktur-

projekter af fælles interesse efter kapitel III i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013

af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæ-

iske energiinfrastruktur.

Stk. 2-3.

---

§ 24 a.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede

datterselskaber med bøde, hvis de

1) undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,

2) tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4,

stk. 4,

3) etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilla-

delse,

4) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg

omfattet af § 4 b eller

5) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.

Stk. 2. ---

§ 4 d, stk. 1, nr. 4,

ændres »§§ 4 a og 4 b« til: »§ 4 a og

regler udstedt i medfør af § 4 b«.

§ 24 a, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 4, stk. 4«: »eller«.

§ 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4,

ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 3.