Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
L 164
Offentligt
2870328_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. marts 2024 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Pelle Dragsted (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 254
Vil ministeren oplyse, hvad udgifterne vil være ved at undtage studerende, som
modtager SPS men ikke handicaptillæg, fra su-reformen af december 2023 fsva.
elementerne om su til normeret tid og en maksimal su-ramme på 58 klip?
Svar
Med SU-reformen tildeles modtagere af SU-handicaptillæg en maksimal klip-
ramme på 70 SU-klip og en støttetid til den enkelte uddannelse svarende til ud-
dannelsens normerede tid med et tillæg på 12 SU-klip. Med reformen vil de 12
ekstra SU-klip være undtaget SU-studieaktivitetskravet.
Det antages, at det med spørgsmålet ønskes at sidestille modtagere af SU-handi-
captillæg og SPS, dvs. at SPS-modtagere både tildeles 12 ekstra SU-klip, og at de
12 ekstra SU-klip skal være undtaget SU-studieaktivitetskravet.
Dette skønnes at medføre et mindreprovenu af SU-reformen i 2030 på 110 mio.
kr., og at den strukturelle beskæftigelse reduceres med 400 fuldtidspersoner,
jf. ta-
bel 1.
Tabel 1
Mindreprovenu og reduceret strukturel beskæftigelse af SU-reform i 2030, 12 ekstra SU-klip
til SPS-modtagere, mio. kr. (2024-pl) og fuldtidspersoner
Mindreprovenu, mio. kr.
- heraf direkte provenu
- heraf indirekte provenu
Reduceret strukturel beskæftigelse, fuldtidspersoner
110
20
90
400
21. maj 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
476123
Anm.:
Kilde:
Provenu er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og arbejdsudbud er afrundet til 50 personer.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side 1/2
L 164 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvad mindreprovenuet vil være, hvis studerende, der modtager SPS-støtte, omfattes af samme regler for studieaktivitet som studerende, der modtager handicaptillæg
2870328_0002.png
Der er i provenuberegningerne taget højde for, at nogle SPS-modtagere også
modtager SU-handicaptillæg. Dermed er de med reformen allerede berettigede til
12 ekstra SU-klip og mere fleksible krav om studieaktivitet i henhold til SU-reg-
lerne.
Det bemærkes, at ekstra SU-klip for SPS-modtagere kan gøre det mere økono-
misk attraktivt at ansøge om SPS, og medføre øget sagsbehandling og en stigning
i antallet af SPS-modtagere. Der er i provenuberegningerne ikke taget højde for
en eventuel stigning i antallet af SPS-modtagere som følge heraf.
Det bemærkes slutteligt, at SPS-modtagere på lige fod med andre studerende
fortsat vil have mulighed for at søge om tillæg af SU-klip ved sygdom, rådsarbejde
mv.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2