Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 15. maj 2024 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD) stillet
mig følgende spørgsmål:
L 164 spørgsmål 18
Hvad er baggrunden for, at personer der modtager SPS-støtte ikke kan modtage
12 ekstra su-klip ligesom personer, der er berettiget til ekstra klip pga. handicap?
Svar
Specialpædagogisk støtte (SPS) har til formål at sikre, at studerende med fysiske
eller psykiske funktionsnedsættelser, der er optaget på en videregående uddan-
nelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen på lige fod
med andre studerende.
SPS gives således f.eks. i form af konkrete hjælpemidler med henblik på at kunne
afhjælpe de barrierer, som de studerende oplever i forbindelse med deres uddan-
nelse på grund af deres funktionsnedsættelse.
På den baggrund lægges der med reformen ikke op til, at modtagere af SPS skal
have en anden ramme for SU-klip end øvrige studerende.
21. maj 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
487163
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1