L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
L 164 Bilag 1
Offentligt

ddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

1015 København K.

[email protected]

Høring vedr. forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-

systemet på det videregående uddannelsesområde)

Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget

forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet på det videregå-

ende uddannelsesområde) til høring. Akademikerne har udsendt forsla-

get til høring i medlemsorganisationerne og skal på den baggrund frem-

komme med bemærkninger.

Med reformen forringes stipendiedelen i SU-systemet, idet man afkorter

den samlede SU-klipperamme fra nuværende 70 SU-klip til 58 SU-klip.

Det betyder, at det fleksible SU-år afskaffes, idet de studerende således

kun vil kunne modtage SU-klip til uddannelsens normerede tid med en

maksimal klipperamme på 58 SU-klip, svarende til 4 år og 10 måneder.

Samtidig forhøjes lånedelen i SU-systemet, idet muligheden for at opta-

ge slutlån udvides fra 12 til 24 måneder.

SU-reformen vil i 2030 generer et reformprovenu på ca. 1,6 mia. kr.,

heraf ca. 400 mio. kr. i direkte besparelser og med et øget arbejdsud-

bud på 4.300 fuldtidspersoner i 2030.

Den 22. februar 2024

Sagsnr. S-2024-252

Dok.nr. D-2024-7892

bba/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

[email protected]

www.ac.dk

Generelle bemærkninger

Ikrafttrædelse af SU-loven

Det fremføres

i bemærkningerne til lovforslaget, at de nye regler ”i

overensstemmelse med parlamentarisk praksis først skal træde i kraft

efter et valg”. Herefter foreslås det, at loven træder i kraft med virkning

fra januar 2027 for uddannelsessøgende, der påbegynder en ny videre-

gående uddannelse den 1. juli 2025 eller senere.

Så meget desto mere finder Akademikerne det dybt problematisk for de

studerendes retssikkerhed, at det med ministerens besvarelse af

alm.

del spørgsmål 210, 26. februar 2024,

understreges, at SU-forringelserne

reelt får virkning med tilbagevirkende kraft for nuværende bachelorstu-

derende, der er påbegyndt deres uddannelse fra sommeroptag 2022,

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

idet de påbegynder deres kandidatuddannelse fra sommeroptaget 2025

og frem.

Det får den konsekvens, at studerende, der er blevet forsinket pga. stu-

dieskift eller af andre grunde er blevet forsinket, bliver straffet økono-

misk for beslutninger de har foretaget i god tro og i tillid til, at SU-

reglerne stod til troende.

Af hensyn til de studerendes retssikkerhed

–

og i overensstemmelse

med god praksis for lovgivningsarbejde

–

skal Akademikerne på det

kraftigste opfordre til, at SU-loven først træder i kraft efter næste folke-

tingsvalg, dvs. for uddannelsessøgende, der påbegynder en ny videre-

gående uddannelse fra januar 2027.

Risiko for mistrivsel og social skævhed i uddannelsessystemet

Akademikerne skal advare mod de negative konsekvenser som en for-

ringelse af SU-systemet, og dermed vilkårene for at uddanne sig, vil få

for unge uddannelsessøgende og studerende på de videregående ud-

dannelser. Reformen øger presset på en ungdom, der i forvejen oplever

stigende præstationspres og mistrivsel.

Valg af uddannelse kan virke livsdeterminerende for mange unge. En

fjernelse af 12 SU-klip, det såkaldte fleksible SU-år, vil skabe yderligere

pres på de unge for at skulle vælge rigtigt i første hug. Signalet til de

unge er, at man ikke må fortryde sit uddannelsesvalg, at der kun er et

skud i bøssen.

Frafaldstallene for de videregående uddannelser viser desværre, at fryg-

ten for at vælge forkert er reel. Tal fra Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA) viser således, at hver fjerde studerende fortryder sit uddannel-

sesvalg og dropper ud inden for de første to år, og at særligt studerende

fra uddannelsesfremmed baggrund, der søger ind på en universitetsud-

dannelse, fortryder deres første uddannelsesvalg. SU-reformen risikerer

således at bidrage til en større social skævhed i uddannelsessystemet.

Ligeledes viser tal fra EVA, at to ud af tre studerende, der falder fra en

uddannelse, påbegynder en ny uddannelse inden for to år. Den nuvæ-

rende indretning af SU-systemet har netop understøttet, at frafald bliver

til omvalg, da det fleksible SU-år gør det økonomisk muligt for stude-

rende, der har valgt forkert, at skifte til en anden uddannelse. Der er

derfor en risiko for, at SU-reformen vil betyde, at positive omvalg i ste-

det ender med at blive negative frafald.

En analyse fra Akademikerne

viser i forlængelse heraf, at det fleksible

SU-år netop bruges af studerende, der skifter studie. Analysen viser

således, at bachelorstuderende, der har skiftet uddannelse, i gennem-

snit bruger 114 uger mere SU end normeret tid, mens studerende, der

Side 2 af 5

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

ikke har valgt om, kun bruger i gennemsnit syv uger mere SU end nor-

meret tid.

Reformprovenu

Langt den største del af reformprovenuet på ca. 1,6 mia. kr. fremkom-

mer ved et øget arbejdsudbud, når den enkelte studerendes samlede tid

i uddannelsessystemet bliver kortere. Akademikerne finder det bekym-

rende, hvis en kortere tid i uddannelsessystemet kommer til at dække

over flere ikke-færdiggjorte uddannelser.

Et politiske ønske om at skabe øget arbejdsudbud risikerer således at

komme med en meget høj pris for de unge, men også for samfundet,

hvis flere studerende ender med at dropper ud uden at skifte til ny ud-

dannelse.

Akademikerne finder det des mere kritisabelt, at man ikke har til hensigt

at føre hele reformprovenuet tilbage til de videregående uddannelser,

men derimod vil bruge langt den største del af det samlede reformpro-

venu på områder uden for uddannelsessektoren.

Side 3 af 5

Bemærkninger til specifikke reformelementer

Studerende med funktionsnedsættelser

Akademikerne finder det problematisk, at man med SU-reformen ikke

tager hensyn til studerende, der er berettigede til at modtage special-

pædagogisk støtte (SPS), idet disse studerende med de nye regler vil

miste adgangen til de ekstra 12 SU-klip, såfremt de havde påbegyndt

deres videregående uddannelse senest to år efter endt adgangsgivende

uddannelse.

SPS-støtten er netop sat i verden til at hjælpe studerende med funkti-

onsnedsættelser til at gennemføre deres uddannelse på lige fod med

andre studerende. En psykisk diagnose kan eksempelvis betyde, at man

i en periode bliver nødt til at studere på lavere blus. Her vil adgang til

ekstra SU-klip kunne være dét, der gør, at den studerende ikke ender

med helt at droppe ud. Tilsvarende vil studerende med ordblindhed have

brug for ekstra tid til studierne, men heller ikke denne grupper tager

SU-reformen hensyn til.

Konkret er det 20.000 studerende, der modtager SPS-støtte, som ikke

er berettigede til at modtage handicaptillæg, og dermed, med de nye

regler, ikke vil have adgang til de ekstra 12 SU-klip.

Akademikerne finder det problematisk, at man ikke har blik for den

gruppe studerende, der er berettiget til at modtage SPS-støtte, og som

kan have svært ved at færdiggøre deres uddannelse på normeret tid.

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Side 4 af 5

Akademikerne finder, at politikerne bag SU-reformen har et særligt an-

svar for denne gruppe studerende, men også andre studerende, der

risikerer at blive tabt på gulvet pga. SU-forringelserne.

Akademikerne skal derfor opfordre til, at det samlede reformprovenu

–

og ikke kun de direkte besparelser ved reformen

–

bliver tilbageført til

det videregående uddannelsesområde, herunder til trivselsindsatser

samt til at forbedre de økonomiske støttemuligheder for studerende, der

modtager SPS-støtte.

Uddannelser med normeret studietid ud over 58 måneder

Akademikerne vil gerne kvittere for, at man fastholder, at uddannelser

med en normeret uddannelsestid ud over 58 måneder, fx medicin og

teologi, fortsat vil være omfattet af en SU-rammeudvidelse, der mod-

svarer den normerede uddannelsestid.

På tilsvarende vis finder Akademikerne det ligeledes vigtigt, at man

fastholder, at uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, og

som overstiger en samlet uddannelsestid ud over 58 måneder, også

fortsat vil være omfattet af muligheden for en rammeudvidelse. Denne

bestemmelse er relevant for professionsbachelorer, der efterfølgende

tager en kandidatuddannelse.

Handicaptillæg og forsøgertillæg til enlige

Akademikerne finder det positivt, og vigtigt, at studerende med varig

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse friholdes for SU-forringelser,

idet de fortsat vil have adgang til 12 ekstra SU-klip.

Ligeledes vil Akademikerne gerne kvittere for, at denne gruppe stude-

rende bliver bedre stillet end for nærværende, idet kravet om at starte

på en uddannelse senest to år efter adgangsgivende uddannelse for at

være berettiget til ekstra 12 SU-klip, ophæves.

På tilsvarende vis er det positivt, at enlige forsørgere friholdes fra SU-

forringelserne.

Monitorering af SU-reformen

SU-reformen kan få en række intenderede og ikke-intenderede konse-

kvenser for de unges studieadfærd. Akademikerne skal derfor opfordre

til, at der iværksættes en monitorering af udviklingen i de studerendes

studieadfærd som følge af SU-reformen.

Monitoreringen skal med en fast kadence forelægges SU-forligskredsen,

der samtidig forpligtes til at justere og ændre SU-loven, i det forhold

studieadfærden påvirkes negativt, eksempelvis ift. frafald.

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Akademikerne foreslår følgende opmærksomhedspunkter for en monito-

rering:

•

Udviklingen i frafald på de videregående uddannelser

•

Udviklingen i frafald, der bliver til omvalg

•

Udviklingen i studieskift i det videregående uddannelsessystem

•

Udviklingen i gennemførelse på de videregående uddannelser

Endvidere bør en monitorering have fokus på studerende med særlige

behov, herunder SPS-modtagere, samt opdele de studerende ud fra

forældrebaggrund.

Vurdering af lovforslags konsekvens for studietrivslen

Akademikerne foreslår, som en generel foranstaltning, at der som led i

det lovforberedende arbejde på uddannelsesområdet og andre relevante

områder af betydning for unges trivsel, gennemføres en vurdering af

lovforslagets konsekvens for studietrivslen blandt studerende.

Lovforslag, der har til hensigt at påvirke studerendes studieadfærd, som

her forslag til ændringer af SU-loven, skal evalueres efter tre år med

henblik på at justere loven, hvis den vurderes til at have haft negative

og utilsigtede konsekvenser for studietrivslen.

Med venlig hilsen

Birgit Bangskjær

D: 22495855

E: [email protected]

Side 5 af 5

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet

c/o Postboks 2135 1015

København KBørsgade 4

1215 København K

Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet

på det videregående uddannelsesområde).

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har ingen

bemærkninger til høringen.

Venlig hilsen

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger

27. februar 2024

J.nr. 24-16963

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Malene de Thurah Toft

Danske Universiteter

SV: Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet) - frist i DKUNI d. 11. marts

6. marts 2024 13:30:40

image001.png

Til Danske Universiteter

CBS takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om ændring af SU-loven.

CBS har to kommentarer:

Overgangen:

det er uklart for CBS, hvordan en ændring af loven kommer til at påvirke

studerende, som starter på en kandidatuddannelse 1. september 2025, og som allerede har

brugt af det ekstra års SU på deres bachelor – får de tildelt 22 måneders SU svarende til længden

af deres kandidatuddannelse? Eller får de kun 22 måneder minus de ekstra måneder, de har

brugt på deres bachelor? Hvis det sidste er tilfældet, er det et stort problem. De studerende har i

god tro brugt ekstra klip, som de er tildelt ved studiestart på bachelor, og så bliver de pludselig

straffet for det og har ikke SU til (hele) 2. år på kandidaten. Selvom det vil være muligt at få

slutlån i stedet, vil det skabe problemer for en del studerende, som af forskellige (gode) grunde

har forlænget deres bacheloruddannelser, og det vil ramme skævt.

Studerende med særlige behov:

der står i forslaget, at det er vigtigt, at der er fokus på

studerende med særlige behov, som af forskellige grunde ikke kan forventes at gennemføre en

uddannelse på normeret tid. Det er vi selvfølgelig helt enige i, men det er også vigtigt at

fremhæve, at det skal være nemt at navigere i reglerne, at reglerne skal være så ubureaukratiske

som muligt, og at man ikke konstant skal søge og dermed gå i usikkerhed, om man nu har får SU i

næste måned – denne gruppe studerende har mere end nogen anden brug for, at der er ro om

deres økonomiske situation, så de gives de bedste muligheder for at gennemføre deres

uddannelser.

Venlig

hilsen

/ Kind regards,

Malene de Thurah Toft

EA for Uddannelsesdekanen / EA for the Dean of Education

Sekretariat for Ledelse og Kommunikation / Executive Support and Communications

Copenhagen Business School

Tel.: +45 3815 3815

Mob.: +45 41852646

Email:

[email protected]

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Marianne Madsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jesper Enemark Christiansen <[email protected]>

13. marts 2024 10:26

[email protected]

Forslag til ændring af SU-loven (SU-reform)

Vi takker i DM for muligheden for at afgive høringssvar til SU-loven. Vi svarer dog i dette tilfælde via AC’s

høringssvar.

Venlig hilsen

Jesper Enemark Christiansen

Politisk seniorrådgiver

Direkte +45 3815 6759

Mobil +45 6168 0737

Peter Bangs Vej 30

2000 Frederiksberg

+45 38 15 66 00

dm.dk

Fra:

Søren Lauritzen <[email protected]>

Sendt:

14. februar 2024 17:32

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>; AC <[email protected]>;

[email protected];

DM <[email protected]>; Akademisk

Arkitektforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

Danske Universiteter <[email protected]>;

[email protected];

FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

Djøf <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

IDA <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Postkasse Sekretariatet

<[email protected]>; Studievalg <[email protected]>;

[email protected];

ATP <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde)

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-

systemet på det videregående uddannelsesområde) i høring. Der henvises til vedhæftede bilag.

Høringsmaterialet er ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest

Den 13. marts 2024, kl. 12.00.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med angivelse af ”Forslag til ændring af SU-loven (SU-reform)” i

emnefeltet.

Med venlig hilsen

Søren Lauritzen

Specialkonsulent

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Jura

Direkte telefon: +45 7231 8048

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135 DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

Læs om

ministeriets behandling af personoplysninger

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelse- og forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

Den 13. marts 2024

Dansk Sygeplejeråd

Høring over udkast til lovforslag om ændring af SU-loven

(Reform af SU-systemet på det videregående uddannelses-

område)

Vi bemærker, at Dansk Sygeplejeråd ikke står på høringslisten. Frem-

adrettet vil vi bede om, at Dansk Sygeplejeråd fremgår af høringsli-

ster vedrørende uddannelsesrelaterede høringer.

Generelle bemærkninger

Dansk Sygeplejeråd er meget bekymret over konsekvenserne af SU-

reformen med det reducerede antal SU-klip fra 70 til 58 som følge.

Det risikerer at afholde mulige ansøgere, der tidligere har gennemført

anden uddannelse, fra at søge sygeplejerskeuddannelsen.

40 pct. af sygeplejerskeuddannelsen er praktik, svarende til 37 timers

arbejdsuge, og dette gør det yderst vanskeligt for studerende at have

studiejob i et omfang, der kan kompensere for de manglende SU-klip.

Dansk Sygeplejeråd kan af lovforslaget ikke se, om det reducerede

antal SU-klip får betydning for studerende, der er nødsaget til at for-

længe uddannelsen enten pga. barsel, sygdom eller ved manglende

bestået eksamen. Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at der fastsættes

regler, der sikrer, at studerende ikke mister retten til SU ved forlæn-

gelse af uddannelsen ved barsel, sygdom eller manglende bestået

eksamen.

Det er bekymrende, at der i aftaleteksten og lovforslaget lægges op

til, at reduktionen af SU-klip, allerede vil gøre sig gældende for de

studerende, der påbegynder deres kandidatuddannelse i 2024.

Det fremgår af de særlige lovbemærkninger (side 6), at ministeren

kan bestemme, at rammen udvides, hvis den samlede normerede ud-

dannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller et lig-

nende uddannelsesforløb, der består af flere uddannelser, overstiger

58 måneder (klip). Det gælder fx, hvor en uddannelsessøgende forin-

den har gennemført en adgangsgivende

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

professionsbacheloruddannelse på 3�½-4 år, hvorefter den samlede

uddannelsestid udgør 5�½-6 år.

Sygeplejersker er en af de grupper med en professionsbachelorud-

dannelse, som videreuddanner sig, bl.a. via kandidatuddannelser.

Dette gælder både sygeplejersker, der underviser på professionshøj-

skolerne, kliniske vejledere for sygeplejestuderende i praktik, syge-

plejersker, der har deres daglige arbejde helt på patienten, og syge-

plejersker der udvikler og forsker i sygepleje.

Vi har i dag knap 300 sygeplejersker med en ph.d. og 40 professorer i

sygepleje, som alle bidrager til forskning og udvikling af sygeplejen og

sundhedsvæsenet, samt uddannelse af både sygeplejerskestude-

rende, kandidatstuderende og kommende forskere. For at sygeplejer-

sker også i fremtiden kan bidrage til udviklingen af sundhedsvæsenet

og forskning i sygepleje, kræver det stærke kliniske kompetencer og

et højt fagligt niveau.

Dansk Sygeplejeråd skal derfor opfordre til, at der fastsættes regler,

der sikrer, at personer med en professionsbachelor kan opnå fuld SU

til en kandidatuddannelse, selvom rammen overskrider de 58 klip.

Med venlig hilsen

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde

Side 2 af 2

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og

Forskningsministeriet Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Den 22. 02 2024

Vedrørende sagsnr.: 455801

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet på det

videregående uddannelsesområde)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

08. marts 2024 / kwk_dh

Sag 20-2024-00065

Dok. 647417

Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af SU-loven (reform

af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde)

Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:

Mennesker med handicap er bagud, sammenlignet med mennesker uden handicap, når det

handler om uddannelsesniveau. I løbet af de seneste år har der været stort politisk fokus på, at

flere mennesker med handicap tager en uddannelse og bidrager på arbejdsmarkedet. Det er

godt for det enkelte menneske, og analyser har vist, at det i høj grad gavner samfundsøkonomien,

når flere mennesker med handicap gennemfører en uddannelse [indsæt kilde til Cowi/DCH].

Vi er i DH stærkt bekymrede for, at dette forslag til SU reform utilsigtet vil ramme mennesker med

handicap særlig hårdt og at det vil påvirke mulighederne for, at mennesker med handicap tager

en uddannelse på lige fod med andre.

Hvad karakteriserer studerende med handicap

Studerende med handicap er en meget bred og sammensat gruppe. Den dækker over studeren-

de med fysiske handicap, som f.eks. cerebral parese, gigt, muskelsvind og høre- og synsnedsæt-

telse til studerende med psykiske handicap og udviklingsforstyrrelser som fx. Bipolar lidelse,

skizofreni, angst, autisme, ADHD og ordblindhed.

At gruppen af studerende med handicap er så bred, betyder, at der er en stor forskel på, hvordan

og i hvilken grad det påvirker den studerende i relation til at gennemføre sin uddannelse. Det er

dog et fællestræk for mange studerende med fysiske og psykiske handicap, at de oplever en høj

grad af udtrætning (fatigue) som følge af deres funktionsnedsættelser. Det påvirker den studeren-

des samlede arbejds- og studiekapacitet, der ofte er lavere, sammenlignet med deres medstude-

rende.

Behov for længere tid til at gennemføre uddannelse

Mange studerende med handicap har derfor behov for en højere grad af fleksibilitet i deres ud-

dannelsesforløb, så de kan gennemføre studiet over længere tid og med en lavere studieintensi-

tet. Der er ligeledes mange studerende med handicap, der har brug for støtte og hjælpemidler i

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

form af specialpædagogisk støtte (SPS), ligesom en gruppe studerende modtager handicaptillæg

til SU som kompensation for den manglende evne til at varetage et studiejob.

Af rapporten

”Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser” (Uddannelses- og forsk-

ningsstyrelsen 2022)

fremgår det, at studerende med handicap, der modtager SPS og/eller handi-

captillæg til SU samlet set udgør 11 pct. blandt de studerende fordelt på de videregående uddan-

nelser. Det svarer til ca. 30.000 studerende, hvoraf ca. 10.000 studerende modtager handicaptil-

læg til SU. Data om denne gruppe viser, at de generelt har haft højere andetårsfrafald, længere

gennemsnitlig studietid og højere ledighed end studerende uden funktionsnedsættelser.

Positivt, at studerende der modtager handicaptillæg er indtænkt i lovforslaget

Med SU-reformen vil studerende fremover få reduceret deres samlede SU-ramme fra 70 til 58

klip. Der lægges med lovforslaget op til at studerende med handicap, der modtager handicaptil-

læg til SU, får mulighed for at beholde den nuværende SU-ramme på 70 klip. Samtidigt indgår

disse klip ikke i studieaktivitetskravet, hvilket betyder, at den studerende kan blive forsinket ift.

normerede studietid, uden at SU-en standses. I dag oplever studerende, der bliver forsinkede

undervejs i studiet, at udbetalingen af SU standses, selvom de fortsat har klip tilbage, fordi de er

blevet mere en 30 ects point forsinket.

DH mener, at det er positivt, at gruppen af studerende med handicap, der modtager handicaptil-

læg til SU er indtænkt i reformen. Det vil betyde, at denne gruppe fortsat vil kunne gennemføre en

videregående uddannelse på lige fod med andre studerende.

Ny SU-reform vil give store udfordringer for studerende med handicap uden handicaptillæg

DH er meget bekymret for den store gruppe af studerende med handicap, der IKKE modtager

handicaptillæg til SU, men alene modtager støtte i form af SPS. Denne gruppe udgør flertallet

blandt studerende med funktionsnedsættelser. Det er en gruppe studerende, der fx har ord-

blindhed, ADHD eller hørehandicap, eller i mange tilfælde flere funktionsnedsættelser samtidigt. I

vurderingen om handicaptillæg ses isoleret på den studerendes arbejdsevne. Det vil sige, at man

ikke ser på den studerendes mulighed for at arbejde

ved siden af

et fuldtidsstudium. Det betyder,

at denne gruppe studerende oftest ikke er i målgruppen for handicaptillæg, fordi deres arbejds-

evne ikke er tilstrækkeligt nedsat.

Det er en gennemgående udfordring for denne gruppe, at de bliver forsinkede undervejs og i

gennemsnit bruger længere tid på at komme igennem deres uddannelse, sammenlignet med

studerende uden handicap.

Det fremgår af rapporten ”Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser”, at:

”

Den gennemsnitlige studietid blandt dimittender fra kandidatuddannelser er generelt fal-

det de seneste 10 år. En del af årsagen til dette må forventes at kunne begrundes i re-

form af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse fra 2013 (”fremdriftsrefor-

Side 2 af 4

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

men”). Det gælder for studerende med og uden funktionsnedsættelser, herunder også

studerende med psykiske funktionsnedsættelser […]. Data viser samtidig, at i hele perio-

den fra 2010 til 2020, har den gennemsnitlige studietid for studerende med funktionsned-

sættelser ligget højere end for studerende uden funktionsnedsættelser.

Forskellen mellem grupperne er øget over perioden fra mindre end én måned til næsten

fire måneder, data [kan] således indikere, at de øgede incitamenter til studiefremdrift har

været ekstra udfordrende for gruppen af studerende med funktionsnedsættelser af leve

op til.”

(side 25).

Det fremgår, at studerende med handicap i gennemsnit bruger 3,9 måneder længere på en aka-

demisk bacheloruddannelse og 3,7 måneder længere på kandidatuddannelsen, sammenlignet

med studerende uden handicap.

Sammenlagt bruger studerende med handicap i gennemsnit 69,8 måneder på at gennemføre en

bachelor- og kandidatuddannelse. Det er således sandsynligt, at studerende med handicap, der

kun modtager SPS, gennemsnitligt kommer til at mangle 12 klip, svarende til et års SU. Det er lige

præcis de ekstra SU-klip, de i dag har ret til.

Samtidigt er denne gruppe studerende pressede af, at de ligesom mange andre studerende bli-

ver nødt til at supplere deres indkomst fra SU med et studiejob. Det er en ekstra udfordring, da

de let udtrættes. De bliver derfor ramt ekstra hårdt af at miste muligheden for 12 ekstra SU-klip i

tilfælde af forsinkelse.

Behov for økonomisk tryghed

Mange studerende med handicap vil være betænkelige ved at optage studielån, da de vil være

bekymrede for, at de som dimittend med handicap vil få sværere ved at komme i job og dermed

vil få sværere ved at betale et stort studielån tilbage.

Vi ved, at økonomisk tryghed for at kunne gennemføre en uddannelse med SU er afgørende for

mange studerende og derfor vil reduktion af SU-rammen være en stor barriere for at mennesker

med handicap kan gennemføre en videregående uddannelse.

Løsning: Giv studerende, der modtager SPS pga. handicap mulighed for at bevare 12 ekstra klip

DH foreslår, at studerende, der modtager specialpædagogisk støtte som følge af handicap, omfat-

tes af muligheden for at bevare rammen på 70 SU-klip og muligheden for fleksibilitet i form af

fritagelse fra studieaktivitetskravet.

Alternativt bør der som minimum være mulighed for, at studerende med handicap kan søge om

dispensation til ekstra SU-klip, hvis de pga. en dokumenteret funktionsnedsættelse ikke kan gen-

nemføre studiet på normeret tid.

Mennesker med handicap drømmer om at tage en uddannelse og bidrage på arbejdsmarkedet –

ligesom alle andre. Samtidigt er der i dag i samfundet et ønske om, at så få som muligt modtager

Side 3 af 4

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

permanent offentlig forsørgelse. Derfor mener DH, at der er brug for tiltag, der samlet set fjerner

barrierer og gør det lettere for mennesker med handicap at gennemføre en uddannelse – ikke

det modsatte.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Side 4 af 4

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar

Marts 2024

Ref.: SOSE

J.NR.: 2015-0073/245956

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Danske Professionshøjskoler

Vester Voldgade 107

1552 København K

Tel. 9292 3575

[email protected]

Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af SU-loven

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lovforslag om ændring af SU-

loven (Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde). Vi har følgende bemærkninger:

Fortsat mulighed for SU-rammeudvidelse ved overbygningsuddannelse

Danske Professionshøjskoler er meget positive over, at muligheden for rammeudvidelse er bevaret i lovud-

kastet, så det også fremadrettet vil være muligt at søge om SU-rammeudvidelse for studerende, der ønsker

at gennemføre en kandidatuddannelse i forlængelse af en professionsbacheloruddannelse.

Handicaptillæg og tillæg til enlige forsørgere

Håndtering af midlertidige SU-handicaptillæg og enlige forsørgertillæg

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tildeler i dag i visse tilfælde midlertidige SU-handicaptillæg, og det

fremgår af lovforslaget, at man også i fremtiden ville kunne give midlertidige enlige forsørgertillæg.

Der er i bemærkningerne under afsnit 2.2.2. anført, at udvidelse af rammen kun kan ske én gang, og vil ske

automatisk i forbindelse med, at Styrelsen første gang træffer afgørelse om forsørgertillæg til enlige. Såfremt

en studerende ikke længere er enlig forsøger, vil forsørgertillægget til enlige bortfalde.

Bemærkningerne til ordningen forstås imidlertid således, at den uddannelsessøgende bibeholder rammeud-

videlsens 12 klip, uagtet om den uddannelsessøgende efter tildeling ikke længere er enlig forsørger.

Danske Professionshøjskoler vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom, at det ikke fremgår, hvordan det

skal håndteres, når en forsørger ikke længere er enlig, idet dér kun er mulighed for en afgørelse.

Mulighed for fleksibelt tilrettelagte studieforløb og professionsuddannelsernes tilrettelæggelse

Modtagere af handicaptillægget og enlige forsørgere får med lovforslaget mulighed for en mere fleksibel til-

rettelæggelse af deres uddannelse.

Fra Danske Professionshøjskoler er der i den forbindelse en opmærksomhed på, hvordan det konkret kan

håndteres ift. uddannelsernes tilrettelæggelse.

Det gælder også for studerende, der bliver forældre under uddannelse og som har mulighed for at modtage

9 fødselsklip. For den gruppe studerende vil det betyde, at der vil kunne forekomme en periode efter endt

barsel, hvor der ikke kan udbydes studieaktiviteter til den studerende. Den studerendes faktiske forlængelse

af uddannelsen bliver som følge deraf længere end barselsperioden. De 12 ekstra SU-klip, som en stor del

af de studerende hidtil har haft, har kunnet bruges til at dække dette, hvilket fremadrettet ikke vil være muligt.

Det vil være hensigtsmæssigt, at det bliver præciseret i ny SU-lov.

Terminologi

Endelig vil Danske Professionshøjskoler pege på, at det kan overvejes, om terminologien handicap og han-

dicaptillæg skal ændres til mere tidssvarende termer.

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Sagsbehandlingstid ifm. tildeling af handicaptillæg i dag

Danske Professionshøjskoler vil henlede opmærksomheden på, at der i dag kan forekomme lange sagsbe-

handlingstider for tildeling af handicaptillæg på mange måneder.

Den lange sagsbehandlingstid kan fremadrettet medføre, at de studerende ikke kan nå at gøre brug af de

’fleksible SU-klip’, førend de er ramt af studieaktivitetskontrollen.

På uddannelsesinstitutionerne vil det derudover være vigtigt, at medarbejdere indenfor SU-området bliver

bedre klædt på ift. at vejlede studerende indenfor handicaptillæg-området, da der må forventes en stigning af

ansøgninger og forespørgsler.

Fritagelse for studieaktivitetskravet ved ekstra 12 klip tildelt pga. handicaptillæg eller enligt forsør-

gertillæg

Af lovforslaget fremgår det, at den udvidede støttetid med 12 ekstra klip til modtagere af handicaptillæg ikke

skal indgå i opgørelsen af SU-studieaktivitetskravet. Danske Professionshøjskoler har tre opmærksomheds-

punkter i den forbindelse:

Afgrænsning af persongruppen i §17 stk. 2

Det fremgår, at det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministeren, med hjemmel i SU-lovens § 2,

stk. 2, vil fastsætte regler i SU-bekendtgørelsen om, at de 12 klip, der tillægges efter støttetiden efter den

foreslåede § 17, stk. 2 ikke medregnes i opgørelsen af, hvor mange klip der er brugt til uddannelsen.

§17, stk. 2 omfatter imidlertid både studerende, der modtager handicaptillæg og enlige forsørgere. Det er

derfor Danske Professionshøjskolers anbefaling, at det præciseres, hvis det kun er en afgrænset del af per-

songruppen i § 17, stk. 2, hvor den udvidede ramme ikke skal indgå i SU-studieaktivitetskontrollen.

Risiko for fejlvurdering i studieaktivitetskontrollen

Ændringerne i studieaktivitetskravet vil for professionshøjskolerne betyde, at progressionsmodellen for den

individuelle studerende skal ændres i det studieadministrative system ESAS afhængig af, hvornår den stude-

rende tildeles et handicaptillæg/enligt forsørgertillæg.

Danske Professionshøjskoler er i den forbindelse bekymrede for, om den individuelle vurdering kan skabe

flere fejlvurderinger i forbindelse med studieaktivitetskontrollerne og dermed potentielt gøre, at flere stude-

rende potentielt havner i uhensigtsmæssige økonomiske situationer.

Implementering af ændringen

Danske Professionshøjskoler vil endelig foreslå, at der ved implementeringen af den ændrede studieaktivi-

tetskontrol gøres brug af en løsning, der

dels

ikke er administrativ tung og

dels

er gennemsigtig for de på-

gældende studerende.

Desuden skal der tages højde for, hvordan denne ændring bliver implementeret i progressionsmodellerne i

de studieadministrative systemer ESAS, STADS og Nyt SIS.

Udvidelse af slutlån fra 12 til 24 klip

Danske Professionshøjskoler er meget positive over, at SU-slutlånet udvides fra 12 til 24 måneder.

Det vurderes imidlertid uhensigtsmæssigt, at slutlånet ikke får samme funktion som det almindelige SU-lån.

Her kan den studerende selv vælge, hvor stor et lån, de ønsker at optage ud fra et maksimalt beløb.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Danske Professionshøjskoler vil endelig henlede opmærksomheden på et potentielt øget ressourcetræk ved

ændringen af SU-loven kan forventes bl.a. på grund af sagsbehandling af handicaptillæg, tillæg af klip, akti-

vitetskontrol, ændring af studieplaner- og forløb for studerende, samt den digitale implementering af nye pro-

gressionsmodeller i relativt nye studieadministrative systemer (ESAS og Nyt SIS).

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det må forventes, at it-udgifterne kan blive højere ift. den efterfølgende drift i studieadministrative systemer,

da handicaptillæg og enlige forsørgertillæg ikke fremadrettet vil være permanente tillæg.

Med venlig hilsen

Inge Friis Svendsen

Direktør

Danske Professionshøjskoler

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

København den 12. marts 2024

Høring over udkast til forslag til lov om

ændring af SU-loven (Reform af SU-

systemet på det videregående uddannelses-

område)

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive

høringssvar i høring over udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet på det

videregående uddannelsesområde).

Foreningerne noterer og tilslutter sig, at udgangspunktet for de foreslåede ændringer er den politiske enig-

hed om en SU-reform, at alle uddannelsessøgende fremover tildeles SU-klip, der svarer til længden på den

pågældende uddannelse (normeret uddannelsestid).

Efter lovforslaget skal adgangen til SU-stipendie og videregående uddannelseslængde følges ad. SU-refor-

men for videregående uddannelser indebærer således en ændring af den maksimale ramme for SU, idet

der dog fortsat vil være mulighed for at opnå en udvidelse af adgang klip, hvis den normerede studietur

overstiger 4 år og 10 måneder.

Vi bemærker desuden, at der med forslaget åbnes mulighed for, at alle uddannelsessøgende fremover får

adgang til at optage slutlån i op til 24 måneder.

Foreningerne har ingen yderligere bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal

•

1471 København K

42 41 35 01

•

[email protected]

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar vedr. udkast til reform af SU-systemet



Elev- og Studenterbevægelsen

Side 1 af 4

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Elev- og Studenterbevægelsen

Side 2 af 4

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Elev- og Studenterbevægelsen

Side 3 af 4

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Elev- og Studenterbevægelsen

Side 4 af 4

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

DANSKE

UNIVERSITETER

UNIVERSITJES DENMARK

FIOLSTRÆDE 44, l. TH

1171 KØBENHAVN K

TLF. +45 33 36 98 00

WWW.DKUNI.DK

13. MARTS 2024

SIDE 1/1

Høring over udkast til lovforslag om ændring af SU-loven

(Reform af SU-systemet på det videregående uddannelses

område)

Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra

Uddannelses- og Forskningsministeriet den

14.

februar

2024.

Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.

Danske Universiteter har modtaget svar fra Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske

Universitet og Copenhagen Business School, som er vedlagt. Danske Universiteter

har desuden modtaget svar fra Roskilde Universitet, som meddeler, at de ikke har

bemærkninger til udkastet.

Danske Universiteter bemærker, at det er uklart hvordan igangværende studerende,

og studerende, som påbegynder en uddannelse frem mod ikrafttrædelsen 1. decem

ber

2026,

påvirkes af udkastet, hvilket forventeligt giver universiteterne en mere

kompleks vejledningsopgave.

Danske Universiteter opfordrer til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet sørger

for at afklare konsekvenserne for igangværende studerende og studerende som på

begynder en uddannelse frem mod ikrafttrædelsen, og at der oplyses om nedskriv

ningen i SU-rammen i de støttemeddelelser, som de uddannelsessøgende modtager.

q�½

Med venlig hilsen

Direktør

Danske Universiteter

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Foreningen af Danske Lægestuderende

Høringssvar til Lov om ændring af SU-loven

I Foreningen af Danske Lægestuderende er vi yderst kritiske overfor den foreslåede reform af SU-

systemet på det videregående uddannelsesområde. Især fjernelsen af det ekstra SU-år finder vi dybt

problematisk, da det kommer til at betyde, at man kun kan få SU til den normerede uddannelsestid.

Fjernelsen af det ekstra SU-år vil især påvirke de medicinstuderende, der af faglige årsager har

behov for at fordele deres ECTS-point ud over flere semestre. Dette er afgørende for studerende,

der står over for krævende eksamener eller projekter, hvor ekstra tid er nødvendigt for at opnå en

tilfredsstillende forståelse og præstation. I en studieundersøgelse vi i FADL lavede sidste år, viste

tallene, at 12% af dem der havde fordelt deres ECTS-point, havde brugt dem på en reeksamen.

Mens hele 24% havde brugt det på forskningsarbejde

. At fjerne muligheden for at udskyde ECTS-

point med SU vil sætte disse studerende i en sårbar position, hvor de ikke længere har den

nødvendige fleksibilitet til at tilpasse studieforløb efter deres faglige behov. Hvilket kan have øget

stress og eventuelt frafald til følge, samt begrænse muligheden for, at lægestuderende kan arbejde

på hospitalerne, hvor de kan bidrage til løsningen af både sygeplejefaglige og lægefaglige opgaver.

Dette vil ikke kun få konsekvenser for den enkelte studerende, men også sundhedsvæsenet som

helhed, hvor der i forvejen er personalemangel. Lægestuderende bidrager årligt med over en million

arbejdstimer på landets hospitaler og arbejder ligeledes i stigende grad i almen praksis i hele landet.

Den mindskede fleksibilitet, som fjernelsen af det ekstra SU-år vil medføre, vil således kun virke

som en hindring for de mange medicinstuderende, der udskyder ECTS-point for at arbejde ved

siden af.

I forlængelse deraf vil fjernelsen af det ekstra SU-år have en negativ indvirkning den generelle

trivsel for de studerende, der allerede oplever udfordringer i kølvandet på COVID-19-pandemien.

Trivselsproblemer er blevet forstærket, og mange studerende har haft brug for ekstra tid for at

håndtere stress og mentalt pres. At begrænse muligheden for at udskyde ECTS-point med SU, vil

kun forværre trivselsproblemerne, da disse studerende vil stå over for en økonomisk usikkerhed.

Endelig vil fjernelsen af det ekstra SU-år have konsekvenser for de studerende, der skifter

uddannelse. Det vil skabe en økonomiske barriere for dem, der ønsker at forfølge en ny karriere-

eller uddannelsesvej, idet de ikke længere har mulighed for at modtage det ekstra års SU i tilfælde

af et studieudskift. Dette vil begrænse studerendes valgfrihed og skabe et uønsket økonomisk pres,

der vil påvirke deres evne til at fuldføre en ny uddannelse. I forlængelse deraf finder vi det

ekstraordinært problematisk, at reformen vil komme til at virke med tilbagevirkende kræft, så

studerende der har skiftet med troen om de stadig ville kunne få det ekstra SU-år, nu ikke kan få det

alligevel.

Vi opfordrer derfor kraftigt til at overveje de mange negative konsekvenser og revurdere fjernelsen

af det ekstra SU-år – og dermed bevare muligheden for, at landets lægestuderende også kan yde en

FADL Studieundersøgelse 2023

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Foreningen af Danske Lægestuderende

indsats i sundhedsvæsenet, når der er mangel på personale samt undgå, at mistrivslen forværres

yderligere.

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1215 København K

Sendt til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5685

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/00480-3

8. MARTS 2024

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF SU-LOVEN (REFORM AF SU-SYSTEMET

PÅ DET VIDEREGÅENDE UDDANNELSESOMRÅDE)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved e-mail af 14. februar

2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af SU-loven (Reform

af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde).

Med lovforslaget foreslås det at ændre rammen for SU-klip fra 70 til 58

for studerende på videregående uddannelser (lovforslagets § 1, nr. 1).

Dog vil studerende, som modtager SU-handicaptillæg eller tillæg som

enlige forsørgere, få 12 ekstra klip, så de fortsat har en ramme på 70

SU-klip (lovforslagets § 1, nr. 2). Desuden gives disse studerende en

støttetid til den enkelte uddannelse, der svarer til den normerede

uddannelsestid med et tillæg på 12 klip (lovforslagets § 1, nr. 5).

Endelig foreslås en mere fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet

for studerende, der modtager SU-handicaptillæg, idet de 12 klip, som

deres støttetid tillægges, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af

klipforbruget i forhold til SU-studieaktivitetskravet. Dette kræver dog

ikke en ændring af SU-loven (de almindelige bemærkninger pkt. 1).

Instituttet har følgende bemærkninger:

SIKRING AF LIGE VILKÅR FOR STUDERENDE MED HANDICAP

Efter FN’s Handicapkonventions artikel 24, stk. 5, har Danmark påtaget

sig at sikre, at personer med handicap har adgang til videregående

uddannelser uden diskrimination og på lige fod med andre, og at der

sørges for en rimelig tilpasning til personer med handicap.

Ifølge Handicapkonventionens artikel 1, 2. afsnit, omfatter personer

med handicap personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel

eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige

1/5

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet

på lige fod med andre.

Graden af funktionsnedsættelsen er ikke afgørende for, om der er tale

om et handicap. I stedet er det afgørende, om personen hindres i fuldt

og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre på grund af

barrierer, der opstår i samspil med funktionsnedsættelsen.

Retten til uddannelse er ligeledes sikret i artikel 2 i 1. tillægsprotokol til

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at myndighederne skal yde

rimelig tilpasning for at sikre lige vilkår for mennesker med handicap.

Danmark har således forpligtet sig til at arbejde for at nedbryde

barrierer, mennesker med handicap møder i uddannelsessystemet, for

at sikre deres ret til at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Arbejdsgruppen for studerende med funktionsnedsættelser afgav i

februar 2022 sin rapport, hvor den afdækkede barriererne for

studerende med handicap på videregående uddannelser. Disse

barrierer relaterer sig blandt andet til SU-systemet, hvor studerende

med handicap kan opleve, at de løber tør for SU-klip, fordi de har fået

dispensation til at forlænge studietiden, men ikke kan få ekstra klip,

eller at deres SU bliver stoppet, selvom de stadig har klip tilbage, fordi

de ikke opfylder SU-studieaktivitetskravet.

Disse barrierer medvirker til, at færre mennesker med handicap

gennemfører en videregående uddannelse. I en undersøgelse udført af

VIVE i 2021 svarede 51 procent af de adspurgte personer med

handicap, at de havde fuldført en videregående uddannelse, mod 64

procent for personer uden handicap. Forskellen er mere markant, når

man ser på andelen af personer, der har fuldført en lang videregående

uddannelse. Dette har blot 6 procent af personer med større fysisk

handicap og 8 procent af personer med større psykisk handicap mod

21 procent af personer uden handicap.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. februar

2016 i Çam mod Tyrkiet, præmis 65-67, og dom af 30. januar 2018 i

Enver

Şahin

mod Tyrkiet, præmis 59-61.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Bedre vilkår for studerende med

funktionsnedsættelser: Afrapportering fra Arbejdsgruppen for

studerende med funktionsnedsættelser, februar 2022, side 49-50.

Anna Amilon m.fl., Mennesker med handicap – Hverdagsliv og

levevilkår 2020, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd, oktober 2021, side 52.

2/5

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Instituttet anser det for positivt, at studerende, der modtager SU-

handicaptillæg, bevarer en ramme på 70 SU-klip og gives en støttetid til

den enkelte uddannelse, der svarer til den normerede uddannelsestid

med et tillæg på 12 klip (lovforslagets § 1, nr. 2 og 5).

Instituttet bemærker dog, at der er en del studerende med handicap,

der ikke modtager SU-handicaptillæg, men som alligevel kan have

behov for tilpasning af deres uddannelse for at muliggøre, at de kan

gennemføre uddannelsen på lige vilkår med deres medstuderende.

SU-handicaptillæg gives til studerende på videregående uddannelser,

som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har

meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig

erhvervsarbejde (SU-lovens § 7, stk. 3).

Det er således ikke enhver funktionsnedsættelse, som giver ret til SU-

handicaptillæg. Ifølge lovens forarbejder skal funktionsnedsættelsen

have “så betydelige følger, at det stort set ikke er muligt for den

pågældende at påtage sig erhvervsarbejde i nævneværdigt omfang.”

Det indgår ikke i vurderingen, hvilken betydning funktionsnedsættelsen

har for den studerendes tidsforbrug på sit studie eller studiemæssige

situation i øvrigt.

I 2022 var der 10.205 SU-modtagere på videregående uddannelser, der

modtog SU-handicaptillæg.

Dette skal holdes op imod, at der var omkring 29.000 studerende med

en registreret funktionsnedsættelse i 2020.

I en undersøgelse udført af

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2023 svarede 19 procent af de

adspurgte studerende på videregående uddannelser desuden, at de har

en funktionsnedsættelse.

Dette svarer til omkring 45.000 ud af de cirka

248.000 studerende, der er i gang med en videregående uddannelse.

Heraf oplyste 62 procent af de studerende i EVAs undersøgelse, at de

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 2581.

Uddannelses- og forskningsministerens svar på Uddannelses- og

Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 147 (2023-24, alm. del).

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Bedre vilkår for studerende med

funktionsnedsættelser: Afrapportering fra Arbejdsgruppen for

studerende med funktionsnedsættelser, februar 2022, side 16.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Førsteårsstuderendes oplevelse af

specialpædagogisk støtte, 2023, side 17.

Danmarks Statistik, Statistikbanken tabel UDDAKT10 (senest

opdateret 1. februar 2024).

3/5

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

havde søgt om specialpædagogisk støtte (SPS), hvilket de fleste (fire ud

af fem) blev bevilget.

Andelen af studerende, som kan have særlige behov som følge af et

handicap, må således antages at være væsentligt større end den

gruppe, der modtager SU-handicaptillæg.

Det er på denne baggrund instituttets vurdering, at lovforslaget ikke

fuldt ud vil sikre lige vilkår for studerende med handicap, siden der må

forventes fortsat at være en gruppe af studerende med handicap, der

vil få vanskeligere ved at gennemføre en videregående uddannelse,

fordi de løber tør for SU-klip eller får stoppet deres SU-udbetaling på

grund af SU-studieaktivitetskravet. Lovforslaget indeholder ikke nogen

tiltag, der imødekommer denne gruppes behov eller de barrierer, som

denne grupper møder ifølge arbejdsgruppens rapport. Sådanne tiltag

kunne for eksempel være en dispensationsadgang.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet ændrer lovforslaget, så det tager hensyn til og

giver større mulighed for fleksibilitet for de studerende, der har

behov herfor på grund af deres handicap, men som ikke

modtager SU-handicaptillæg.

Instituttet bemærker desuden, at lovforslaget ikke adresserer en række

af de barrierer, arbejdsgruppen afdækkede i sin rapport.

Blandt andet gælder der forskellige studieaktivitetskrav for at fortsætte

på sin uddannelse og for at modtage SU.

Dermed skal studerende,

som får dispensation fra studieaktivitetskravet for at fortsætte på

uddannelsen, fortsat opfylde SU-studieaktivitetskravet. De risikerer

dermed at få stoppet deres SU, selvom de stadig har klip tilbage.

Derudover er det kun muligt at få ekstra SU-klip efter ansøgning, hvis

den studerende er forsinket i sin uddannelse på grund af blandt andet

(midlertidig) sygdom (SU-lovens § 19, stk. 1, nr. 2). Handicap betragtes

ikke som en sygdom i lovens forstand og giver ikke ret til tillæg af klip,

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Førsteårsstuderendes oplevelse af

specialpædagogisk støtte, 2023, side 25 og 29.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Bedre vilkår for studerende

med funktionsnedsættelser: Afrapportering fra Arbejdsgruppen for

studerende med funktionsnedsættelser, februar 2022, side 49-50.

Kravene fremgår af henholdsvis uddannelsesbekendtgørelsens § 54

og SU-bekendtgørelsens § 14.

4/5

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

medmindre der er tale om en midlertidig opblussen eller forværring af

lidelsen.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet iværksætter tiltag for at nedbryde de øvrige

barrierer i SU- og uddannelsessystemet for studerende med

handicap.

Der henvises til ministeriets referencenummer 455801.

Med venlig hilsen

Peter Kristian Hjaltason

SPECIALKONSULENT

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Tillæg af klip – sygdom, andre

særlige forhold, rådsarbejde mv.,

https://www.su.dk/su/om-su-til-

videregaaende-uddannelser-universitet-journalist-laerer-mv/du-er-

forsinket-feks-sygdom/tillaeg-af-klip-sygdom-andre-saerlige-forhold-

raadsarbejde-mv/

(tilgået 8. marts 2024).

5/5

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Marianne Madsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

[email protected]

28. februar 2024 07:45

[email protected]

Forslag til ændring af SU-loven (SU-reform)”

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 14. februar 2024 sendt forslag til ændring af SU-loven i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.

101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens

opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

For at besk y tte dine personlige oply sninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

Logo Rigsrev isionen

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf.

+45 33 92 84 00

Dir.

+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Søren Lauritzen <[email protected]>

Sendt:

14. februar 2024 17:32

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Akademisk Arkitektforening

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske

Universiteter <[email protected]>;

[email protected];

FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rigsrevisionen <[email protected]>;

[email protected];

Postkasse Sekretariatet <[email protected]>; Studievalg

<[email protected]>;

[email protected];

ATP <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]

Emne:

Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde)

Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-

systemet på det videregående uddannelsesområde) i høring. Der henvises til vedhæftede bilag.

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringsmaterialet er ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest

Den 13. marts 2024, kl. 12.00.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med angivelse af ”Forslag til ændring af SU-loven (SU-reform)” i

emnefeltet.

Med venlig hilsen

Søren Lauritzen

Specialkonsulent

Jura

Direkte telefon: +45 7231 8048

E-mail:

[email protected]

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135 DK-1015 København K

Telefon: +45 3392 9700

E-mail:

[email protected]

www.ufm.dk

Besøgsadresse:

Børsgade 4

DK-1215 København K

Læs om

ministeriets behandling af personoplysninger

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

11. marts 2024

Høringssvar over forslag til ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet på

det videregående uddannelsesområde)

Studievalg Danmark har modtaget udkast til forslag til ændring af SU-loven

(Reform af SU-systemet på det videregående uddannelsesområde) og frem-

sender hermed høringssvar.

Vi vil i høringssvaret fremhæve to opmærksomhedspunkter:

1. Reformens forslag om at fjerne SU-klip udover normeret tid

2. Informations- og vejledningsbehov som følge af reformen

Studievalg Danmark

Amfipladsen 6

5000 Odense C

www.studievalg.dk

CVR-nr. 39440636

Ad 1.

Studievalg Danmarks vejledere taler hver dag med unge, der er på vej

mod deres næste uddannelsesskridt

–

det være sig i gymnasiet eller i deres

sabbatår.

Reformen optager allerede de unge i meget høj grad. En ændring af SU-ram-

men fra 70 klip til 58 klip bekymrer de unge, og de giver udtryk for, at det kan

få indflydelse på deres valg af videregående uddannelse.

I Studievalg Danmark ser vi en ungdomsgeneration, der gerne vil gøre det rig-

tige og vælge rigtigt første gang, og vi oplever allerede en tendens til, at den

foreslåede reform gør de unge endnu mere fokuserede på, at de skal vælge

rigtigt første gang, da der ikke er mulighed for at vælge om uden at blive påvir-

ket økonomisk.

Data viser

, at unge planlægger flere sabbatår end tidligere, og vi ser en risiko

for, at reformen skubber til den tendens og medfører flere sabbatår for de

unge, fordi de i endnu højere grad end tidligere fokuserer massivt på at skulle

vælge rigtigt første gang for ikke at risikere at stå dårligere økonomisk efter

endt uddannelse end andre jævnaldrende.

Ad 2.

Da der allerede er meget opmærksomhed på reformen, vil vi i Studievalg

Danmark gerne fremhæve et stort behov for, at der prioriteres og planlægges

en god vejlednings- og informationsindsats forud for reformens ikrafttrædelse.

En overvægt af de unge som reformen vil omfatte, vil i deres gymnasietid ude-

lukkende have modtaget information og vejledning ud fra den tidligere SU-lov

og derfor ikke være bekendt med reformens ændringer. Derfor vil der være

behov for en fælles koordineret formidlingsindsats om de nye regler mellem

SU-styrelse, videregående uddannelser og relevante vejledningsinstitutioner.

Vores erfaring er, at myter og bekymringer tit kan vokse uhensigtsmæssigt,

hvis der ikke kommunikeres tydeligt om indholdet og rammerne for ændringer,

Se Studievalgs Studenterundersøgelse

https://studievalg.dk/studenterundersoegel-

sen/

Side 1/2

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

og vi vil derfor understrege behovet for at prioritere en god vejlednings- og in-

formationsindsats.

Med venlig hilsen

Tine Andersen

Specialkonsulent

Studievalg Danmarks Sekretariat

Direkte: 3333 2066

Side 2/2

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

[email protected]

7. mats 2024

Ref. nr.:UDKS-01-01-

000316777

Oplys venligst ved

henvendelse

Høringssvar til ændring af SU-loven (Reform af SU-systemet

på det videregående udannelsesområde)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 14. februar 2024 fremsendt høring over

udkast til ændring SU-loven (Reform af SU-systemet på det videregående

uddannelsesområde).

Udbetaling Danmark bemærker indledningsvist, at lovforslaget i dets nuværende

udformning ikke indeholder ændringer, der direkte påvirkninger Udbetaling Danmarks

administration af forrentning og tilbagebetaling af studielån, slutlån, statslån samt

tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte. Det fremsendte lovforslag

forventes dog at få en indirekte påvirkning på Udbetaling Danmarks administration af

opkrævning af SU-lån, slutlån og statslån.

Det fremgår af lovforslaget, at den periode en borger kan modtage SU reduceres fra 70

til 58 måneder. Det må forventes, at en reduktion i længden på den periode en borger

kan modtage SU vil medføre, at flere borgere vil tage et SU-lån. Det vil betyde, at

antallet af SU-lån som Udbetaling Danmark, skal administrere, på sigt vil stige.

Det fremgår videre, at perioden en borger kan få slutlån ændres fra 12 til 24 måneder.

Det vil forventeligt betyde, at der kommer til at ske en generel forhøjelse af det samlede

beløb, som borgerne låner, og som følge heraf vil borgerne ende med en højere ydelse,

når de skal til at tilbagebetale deres SU-lån. Forventningen om den generelle forhøjelse

af borgernes ydelse skyldes, at den ydelse, borgerne skal betale, udregnes ud fra, at

borgerne på tidspunktet for beregningen af deres tilbagebetalingsplan har 7-15 år til at

tilbagebetale SU-lånet, afhængig af gældens størrelse jf. § 65, stk. 3 i SU-

bekendtgørelsen.

Det må således forventes, at det fremsatte lovforslag bevirker, at det generelle samlede

beløb borgerne låner bliver højere ligesom det må forventes, at antallet af låntagere vil

stige. Dette kan føre til øget administration, da et større antal låntagere kan føre til flere

henvendelser og en større gæld til mere manuel sagsbehandling. Det er på nuværende

tidspunkt ikke muligt at forudse, hvilken eventuel betydning lovforslaget kommer til at

have på gebyrsatserne.

Udbetaling Danmark

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 70 11 12 13

www.borger.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag-Torsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.00

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udbetaling Danmark forventer ikke lovforslaget i den nuværende udformning i øvrigt

kommer til have konsekvenser for administrationen af studiegæld.

Venlig hilsen

Louise Prahl

Juridisk Specialkonsulent

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren