L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
L 164 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Uddannelses- og Forskningsudvalget

Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af

SU-loven (Reform af SU-systemet på det videregående uddannelses-

område)

1. Høringen

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 14. februar 2024 udsendt oven-

nævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisatio-

ner.

11. april 2024

Høringen har også været offentliggjort på Høringsportalen.

Ved høringsfristens udløb den 13. marts 2024, kl. 12, var der indkommet 18 hø-

ringssvar, hvoraf 15 indeholder indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget.

Nedenfor er en alfabetisk oversigt over høringssvarene. Høringsparter, som har

afgivet høringssvar uden at være på høringslisten, er markeret med *.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærknin-

ger

Ingen

bemærknin-

ger

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

461524

Akademikerne

Akademisk Arkitektforening

Ankenævnet for Statens Ud-

dannelsesstøtte

CBS

Danmarks Tekniske Universi-

tet

Dansk Magisterforening (fæl-

lessvar med AC)

Dansk Sygeplejeråd*

Danske Erhvervsakademier

Danske erhvervsskoler og

gymnasier

Danske Handicaporganisatio-

ner

Danske Landbrugsskoler

Danske Professionshøjskoler

Danske SOSU-skoler

Danske Universiteter

Det Centrale Handicapråd

Djøf

Elev- og Studenterbevægel-

sen

Foreningen af Danske Læge-

studerende

Side 1/9

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Frit Forum

–

Socialdemokrati-

ske Studerende

Ingeniørforeningen IDA

Institut for menneskerettighe-

der

Organisation for Professions-

højskolestuderende

Rektorkollegiet for de kunstne-

riske og kulturelle uddannelser

Rektorkollegiet for de maritime

uddannelser

Rigsrevisionen

Studenterrådgivningen

Studievalg Danmark

Udbetaling Danmark

Aalborg Universitet

Der er indsendt et samlet høringssvar fra

Elev- og Studenterbevægelsen,

som er

et samarbejde mellem Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation, Dan-

ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd, Er-

hvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleele-

ver, Lærerstuderendes Landskreds, Modstrøm, Pædagogstuderendes Lands-

sammenslutning, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

2. Høringssvarene

Neden for gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

2.1. Generelle bemærkninger

Studievalg Danmark, Akademikerne, Foreningen af Danske Lægestuderen-

de, Aalborg Universitet Dansk Sygeplejeråd og Elev- og Studenterbevægel-

sen

giver udtryk for en generel bekymring for SU-reformens negative konsekven-

ser, herunder presset på de unge, som i forvejen oplever et stigende præstations-

pres.

2.2. Ikrafttrædelse og virkning af SU-reformen

Akademikerne

finder det problematisk, at SU-forringelserne reelt får virkning med

tilbagevirkende kraft for nuværende bachelorstuderende, der er påbegyndt deres

uddannelse fra sommeroptag 2022, idet de påbegynder deres kandidatuddannel-

se fra sommeroptaget 2025 og frem.

Aalborg Universitet

bemærker, at forslaget også træder i kraft for igangværende

studerende, og at det kan overvejes at indføre en overgangsordning for igangvæ-

rende bachelorstuderende med en rimelig udløbsdato, så de studerende får mu-

lighed for at indrette sig på de nye regler.

Side 2/9

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Akademikerne og Elev- og Studenterbevægelsen

opfordrer til, at SU-reformen

kun skal omfatte studerende, der er startet på en videregående uddannelse i 2027

eller senere.

Copenhagen Business School

finder det uklart, hvordan en ændring af loven

kommer til at påvirke studerende, som starter på en kandidatuddannelse 1. sep-

tember 2025, og som allerede har brugt af det ekstra års SU på deres bachelor.

Foreningen af Danske Lægestuderende

finder det problematisk, at reformen vil

komme til at virke med tilbagevirkende kraft og dermed have konsekvenser for

studerende, som i god tro har skiftet uddannelse.

Ministeriet bemærker, at lovforslaget har til hensigt at følge op på den SU-reform

som regeringen blev enig med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og

Danmark Folkeparti om den 18. december 2023. Det følger heraf, at SU-reformen

skal træde i kraft efter et valg med virkning for studerende, der påbegynder en ny

videregående uddannelse fra sommeroptaget 2025.

I forlængelse heraf bemærkes, at der lægges op til, at loven skal træde i kraft den

1. december 2026, og at loven alene vil have betydning for SU for januar 2027

eller senere. Der vil således ikke skulle ske tilbagebetaling af SU, som er forfaldet

inden reglernes ikrafttræden.

Desuden bemærkes, at når lovgivningen er på plads, vil en række informations-

og kommunikationstiltag blive sat i værk over for både kommende og nuværende

studerende, så de har mulighed for at orientere sig i, hvad reformen vil betyde for

dem, og kan indrette sig herpå.

2.3. Ændring af rammen fra 70 til 58 klip og SU til normeret uddannelsestid

(støttetid)

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne

noterer og til-

slutter sig, at udgangspunktet for de foreslåede ændringer er den politiske enighed

om en SU-reform, hvor alle uddannelsessøgende fremover tildeles SU-klip, der

svarer til længden af den pågældende uddannelse.

Akademikerne, Elev- og Studenterbevægelsen, Foreningen af Danske Læge-

studerende, Studievalg Danmark og Aalborg Universitet

advarer mod refor-

mens negative konsekvenser ved nedsættelse af SU-rammen, idet det vil give et

øget pres på de studerende, herunder i forhold til uddannelsesvalg, stor risiko for

mistrivsel og social skævhed i uddannelsessystemet.

Akademikerne

bemærker, at valg af uddannelse kan virke livsdeterminerende for

mange unge. En fjernelse af 12 SU-klip vil skabe yderligere pres på de unge for at

skulle vælge rigtigt i første hug.

Studievalg Danmark

bemærker, at unge planlægger flere sabbatår end tidligere,

og ser en risiko for, at reformen skubber til en tendens, fordi de i endnu højere

grad end tidligere fokuserer massivt på at skulle vælge rigtigt første gang.

Side 3/9

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Aalborg Universitet

bemærker, at ændringerne vil forringe SU-vilkårene i forbin-

delse med studieskift, og at man med ændringen af rammen også fjerner incita-

mentet til tidlig studiestart.

Aalborg Universitet

finder det endvidere nødvendigt, at muligheden for at søge

om SU-tillægsklip ved sygdom og andre særlige forhold bibeholdes, og universite-

tet finder det derfor også positivt, at denne mulighed bibeholdes med lovforslaget.

Ministeriet henviser til, at det indgår i den politiske enighed om SU-reformen, at

SU skal tildeles til normeret studietid, og at den maksimale ramme for SU skal

være på 58 klip.

Endvidere bemærkes, at en række informations- og kommunikationstiltag vil blive

sat i værk over for både kommende og nuværende studerende, så de har mulig-

hed for at orientere sig i, hvad reformen vil betyde for dem, og kan indrette sig

herpå.

Med lovforslaget ændres der ikke på muligheden for at søge om SU-tillægsklip

ved sygdom m.v. Dette er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Akademikerne, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Sygeplejeråd og Dan-

ske Professionshøjskoler

kvitterer for, at det fastholdes, at videregående ud-

dannelser med en normeret uddannelsestid udover 58 klip, fortsat er omfattet af

en rammeudvidelse, herunder også uddannelsesforløb, der består af flere uddan-

nelser med en samlet uddannelsestid på mere end 58 klip.

Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Tekniske Universitet

opfordrer til, at der

fastsættes regler, der sikrer, at personer med en professionsbachelor kan opnå

fuld SU til en kandidatuddannelse, herunder for uddannelsesforløb på mere end 6

år.

Ministeriet bemærker, at der med lovforslaget ikke ændres på den eksisterende

mulighed for at få udvidet SU-rammen i det omfang, den samlede normerede ud-

dannelsestid for en bachelor- og en kandidatuddannelse eller lignende uddannel-

sesforløb, herunder en professionsbachelor med efterfølgende kandidatuddannel-

se, overstiger 58 måneder (klip). Dette fremgår ligeledes af lovforslagets alminde-

lige bemærkninger, afsnit 2.1.2.1.

2.4. Udvidelse af ramme og støttetid for uddannelsessøgende med brug for

særlig støtte

Akademikerne, Danske Handicaporganisationer, Elev- og Studenterbevæ-

gelsen, Institut for Menneskerettigheder og Aalborg Universitet

finder det

problematisk, at reformen ikke tager hensyn til studerende, der er berettigede til

specialpædagogisk støtte (SPS), men som ikke er berettigede til at modtage SU-

handicaptillæg, og som med de foreslåede regler dermed ikke vil have adgang til

de 12 ekstra klip udover rammen på 58 klip samt udvidet støttetid.

Danske Handicaporganisationer

finder det positivt, at modtagere af SU-

handicaptillæg er indtænkt i lovforslaget, men anbefaler, at modtagere af SPS får

Side 4/9

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

samme vilkår. Alternativt foreslås, at studerende med handicap kan søge om di-

spensation til ekstra SU-klip, hvis de pga. en dokumenteret funktionsnedsættelse

ikke kan gennemføre studiet på normeret tid.

Institut for Menneskerettigheder

anser det for positivt, at modtagere af SU-

handicaptillæg bevarer en ramme på 70 klip samt gives en uddannelsestid med

tillæg på 12 klip, men vurderer, at lovforslaget ikke fuldt ud sikrer lige vilkår for

studerende med handicap, siden der må forventes fortsat at være en gruppe af

studerende med handicap, der vil få vanskeligere ved at gennemføre en videregå-

ende uddannelse, fordi de løber tør for SU-klip eller får stoppet deres SU-

udbetaling på grund af SU-studieaktivitetskravet. Instituttet anbefaler, at lovforsla-

get ændres, så det tager hensyn til og giver større mulighed for fleksibilitet for de

studerende, der har behov herfor på grund af deres handicap, men som ikke mod-

tager SU-handicaptillæg.

Ministeriet bemærker hertil, at det indgår i den politiske enighed om SU-reformen,

at SU-handicaptillægsmodtagere vil få tildelt 12 ekstra SU-klip oveni den nye

ramme for SU-klip, og at de 12 ekstra SU-klip ikke skal tælle med i opgørelsen af

SU-studieaktivitetskravet. Dette skal give de studerende mulighed for at tilrette-

lægge deres studieforløb mere fleksibelt.

Det indgår ikke i enigheden om reformen, at SPS-modtagere skal have 12 ekstra

SU-klip i tillæg til ramme og støttetid. Det bemærkes dertil, at der i forhold til SPS

er tale om støtte, som har til formål at sikre, at den studerende med SPS-støtten

kan gennemføre sin uddannelse på lige fod med andre studerende, selvom den

studerende har en funktionsnedsættelse.

Danske Professionshøjskoler

gør i forhold til tildeling af ekstra SU-klip til enlige

forsørgere opmærksom på, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan det skal

håndteres, når en forsørger ikke længere er enlig, idet der kun er mulighed for én

afgørelse om forsørgertillæg til enlige.

Ministeriet bemærker, at der i lovudkastet lægges op til, at udvidelsen af den

overordnende ramme fra 58 til 70 klip for modtagere af forsørgertillæg til enlige,

sker én gang, dvs. når den pågældende modtager tillægget første gang. Ramme-

udvidelsen vil således ikke bortfalde, hvis den uddannelsessøgende efterfølgende

ophører med at være enlig forsørger. Dette gælder også, hvis den pågældende

starter på en ny uddannelse uden at få forsørgertillæg som enlig forsørger.

For så vidt angår udvidelsen af støttetiden til den enkelte uddannelse med 12 klip

ud over den normerede studietid for modtagere af forsørgertillæg til enlige følger

retten den uddannelse, som den uddannelsessøgende er i gang med. Udvidelsen

af støttetiden sker således, når den pågældende første gang modtager forsørger-

tillæg som enlig i uddannelsen og fortsætter uddannelsen ud. Der lægges ikke op

til, at udvidelsen af støttetiden reduceres med et antal klip, såfremt den uddannel-

sessøgende i løbet af den enkelte uddannelse måtte ophøre med at modtage

forsørgertillæg til enlige.

Ministeriet har fundet anledning til at foretage en præcisering af lovforslagets be-

mærkninger på dette punkt.

Side 5/9

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.5. Lempede krav til studieaktivitet

Danske Handicaporganisationer

finder det positivt, at de ekstra 12 klip til mod-

tagere af SU-handicaptillæg ikke medregnes i studieaktivitetskravet, hvilket imø-

deser behovet for fleksibilitet under uddannelse for studerende med særlige be-

hov.

Danske Professionshøjskoler

finder det hensigtsmæssigt, at det i SU-loven

præciseres, hvordan det lempede studieaktivitetskrav konkret kan håndteres i

forhold til uddannelsernes tilrettelæggelse.

Danske Professionshøjskoler

foreslår endvidere, at der ved implementeringen

af den ændrede studieaktivitetskontrol gøres brug af en løsning, der dels ikke er

administrativ tung og dels er gennemsigtig for de pågældende studerende. Desu-

den skal der tages højde for, hvordan denne ændring bliver implementeret i pro-

gressionsmodellerne i de studieadministrative systemer ESAS, STADS og Nyt

SIS.

Ministeriet bemærker for så vidt angår håndteringen af det lempede studieaktivi-

tetskrav, at det med ordningen er tiltænkt, at studerende, der modtager SU-

handicaptillæg, kan bruge de 12 ekstra klip til sammen med uddannelsesinstitutio-

nen at planlægge et studieforløb, hvor vedkommende har mulighed for at bestå

færre ECTS pr. semester end de 30 ECTS, som hvert semester er normeret til.

Modtagere af SU-handicaptillæg får dermed mulighed for at bruge de 12 ekstra

klip til

–

sammen med uddannelsesinstitutionen

–

at planlægge deres studietid

mere fleksibelt, så den forløber over en længere periode, end uddannelsen er

normeret til.

Ministeriet bemærker endvidere, at der sigtes mod en implementering, der blandt

andet opfylder kriterier om ikke at være administrativ tung og samtidig gennemsig-

tig for de studerende. Ministeriet bemærker samtidig, at implementeringen af de

kommende regelændringer i SU-studieaktivitetskontrollen ikke kræver tilpasning af

progressionsmodellerne i de studieadministrative systemer, herunder ESAS. En-

delig bemærkes, at de lempede krav til SU-studieaktivitetskontrollen kun vil gælde

for modtagere af SU-handicaptillæg og ikke modtagere af forsørgertillæg for enli-

ge.

2.6. Muligheden for slutlån i op til 24 måneder for alle uddannelsessøgende

Aalborg Universitet

bifalder udvidelsen af muligheden for at optage slutlån, såle-

des at det fremadrettet bliver muligt at optage slutlån i op til 24 måneder. Universi-

tetet vurderer, at gennemsigtigheden øges med ensartede SU-regler for alle stu-

derende, uanset hvornår de påbegynder deres uddannelse.

Danske Professionshøjskoler

er meget positive over, at SU-slutlånet udvides fra

12 til 24 måneder. Danske Professionshøjskoler vurderer det dog uhensigtsmæs-

sigt, at den studerende ikke selv kan vælge, hvor stort et månedligt slutlån, de

ønsker at optage ud fra et maksimalt beløb.

Side 6/9

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Elev- og Studenterbevægelsen

bemærker, at ingen studerende bør være tvun-

get til at gældsætte sig, og at en nedskæring af SU-rammen må forventes at med-

føre, at flere studerende er nødsaget til at gældsætte sig for at færdiggøre sin

uddannelse. Renten på slutlån bør genbesøges og nedbringes væsentligt.

Elev- og Studenterbevægelsen

bemærker desuden, at det skal revurderes, om

det er nødvendigt, at uddannelsesinstitutionerne skal vurdere, om en studerende

kan færdiggøre sin uddannelse inden for to år i forhold til optagelse af slutlån.

Ministeriet bemærker hertil, at det indgår i den politiske enighed om SU-reformen,

at muligheden for at optage slutlån til at afslutte uddannelsen udvides med op til to

år for alle studerende. De studerende har under uddannelsen

–

før tilbagebetalin-

gen af lånet forfalder

–

mulighed for at foretage frivillige tilbagebetalinger, hvis de

har lånt mere, end de har behov for. Der er med SU-reformen ikke lagt op til i øv-

rigt at ændre på vilkårene for at optage slutlån.

2.7. Øvrige bemærkninger til lovforslaget

Danmarks Tekniske Universitet

forudser store implementeringskonsekvenser i

form af øget sagsbehandling og en kompleks vejledningsopgave og opfordrer til,

at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen får tilpasset støttemeddelelserne, som

udsendes i november 2024, i forhold til at de studerende så tidligt som muligt får

besked om de kommende ændringer af rammen.

Danmarks Tekniske Universitet

Danske Universiteter

forudser, at universi-

teterne med forslaget vil få en kompleks vejledningsopgave, og opfordrer til, at

Uddannelses- og Forskningsministeriet sørger for at afklare konsekvenserne for

igangværende studerende og studerende som påbegynderen uddannelse frem

mod ikrafttrædelsen, og at der oplyses om nedskrivningen i SU-rammen i de støt-

temeddelelser, som de uddannelsessøgende modtager.

Studievalg Danmark

bemærker, at der allerede er meget opmærksomhed på

reformen, og fremhæver behovet for, at der prioriteres og planlægges en god vej-

lednings- og informationsindsats forud for reformens ikrafttrædelse.

Danske Professionshøjskoler

anfører, at det må forventes, at it-udgifterne kan

blive højere i forhold til den efterfølgende drift i studieadministrative systemer, da

handicaptillæg og enlige forsørgertillæg ikke fremadrettet vil være permanente

tillæg, og anfører herudover, at det på uddannelsesinstitutionerne vil være vigtigt,

at medarbejdere inden for SU-området bliver bedre klædt på i forhold til at vejlede

studerende inden for handicaptillægsområdet, da der må forventes en stigning af

ansøgninger og forespørgsler.

Ministeriet bemærker, at der i pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger er

redegjort for SU-reformens økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

Ministeriet bemærker endvidere, at når lovgivningen er på plads, vil en række

informations- og kommunikationstiltag blive sat i værk over for både kommende og

nuværende studerende, så de har mulighed for at orientere sig i, hvad reformen vil

Side 7/9

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

betyde for dem, og kan indrette sig herpå. Dette indebærer også vejledning i støt-

temeddelelser, på

www.su.dk

samt over for uddannelsesinstitutionerne.

Ministeriet bemærker endelig, at udover de i SU-reformen beskrevne initiativer

omkring tildeling af 12 ekstra SU-klip ud over normeret tid og en ramme på 70 klip

til modtagere af SU-handicaptillæg og SU-forsørgertillæg til enlige, så ændres der

ikke med lovforslaget på rammerne og vilkårene for tildeling af de nævnte tillæg.

Herunder ændres der ikke på den periode, hvori tillæggene kan modtages.

Elev- og Studenterbevægelsen

bemærker, at der er administrative forhindringer

forbundet med overflytning af uddannelse, der kan ligge til grund for, at uddannel-

sen dermed ikke længere kan færdiggøres på normeret tid. Den foreslåede ord-

ning kan medføre, at studerende kommer i klemme, selvom forsinkelsen ikke

skyldes den studerende.

Ministeriet bemærker, at hvis en uddannelsessøgende overflyttes fra en uddan-

nelsesinstitution til en anden, men fortsætter på samme uddannelse, vil det som

hovedregel ikke defineres som en ny uddannelse, og det tidligere SU-klipforbrug

bliver derfor overført ved overflytningen. Det er det nye uddannelsessted, der vur-

derer, om der er tale om en ny eller tidligere påbegyndt uddannelse. Overførsel af

SU-klipforbruget er uafhængigt af eventuel merit ved overflytningen, idet afgørelse

om merit sker på baggrund af uddannelsesreglerne. At nogle studerende kan op-

leve at mangle SU-klip, eller blive forsinket i forbindelse med en overflytning fra en

institution til en anden, er dermed en konsekvens, der også kan indtræffe i medfør

af de gældende regler, og vil således ikke være en konsekvens af reformen.

Ministeriet bemærker desuden, at det fremgår af Aftale om rammerne for Reform

af universitetsuddannelserne i Danmark mellem regeringen, Socialistisk Folkepar-

ti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra juni

2023, at partierne er enige om, at uddannelsessystemet skal give bedre mulighe-

der for at uddanne sig på videregående niveau. Det fremgår i den forbindelse, at

partierne ønsker bedre muligheder for studieskift, merit og erhvervsmerit i det

videregående uddannelsessystem.

Elev- og Studenterbevægelsen og Danske Professionshøjskoler

bemærker,

at der er meget lang sagsbehandlingstid forbundet med at modtage handicaptil-

læg, og at dette i forvejen er en udfordring for studerende. Ved at gøre 12 ekstra

SU-klip afhængigt af, om man får tildelt handicaptillæg, forhindrer det reelt den

studerende i at planlægge sit studie, mens ansøgningen behandles, og det er

derfor nødvendigt at få sænket behandlingstiden til et absolut minimum.

Danske Professionshøjskoler

bemærker, at de lange sagsbehandlingstider for

tildeling af handicaptillæg kan medføre, at de studerende ikke kan nå at gøre brug

af de ’fleksible SU-klip’, før de rammes af studieaktivitetskontrollen.

Ministeriet bemærker, at spørgsmålet om sagsbehandlingstider ved behandling af

sager om SU-handicaptillæg er indgået i arbejdet i den taskforce for ny administra-

tion af SU-handicaptillæg, der blev nedsat af uddannelses- og forskningsministe-

ren med henblik på at komme med anbefalinger til en fremtidig indretning af ord-

Side 8/9

L 164 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

ningens administration, der skal understøtte en kortere sagsbehandlingstid end i

dag. Taskforcens anbefalinger er offentliggjort den 10. april 2024.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, indehol-

der det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at reglerne i SU-lovens §

19 om ekstra SU-klip som tillæg til rammen og støttetiden ved forsinkelse

på grund af sygdom m.v. ikke ændres med lovforslaget.

Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at selvom den uddannel-

sessøgende til en efterfølgende uddannelse ikke tildeles SU-

handicaptillæg eller forsørgertillæg til enlige, vil en udvidelse af rammen

blive fastholdt.

Det er i lovforslaget bemærkninger præciseret, at hvis en uddannelsessø-

gende med rette har modtaget SU-handicaptillæg eller forsørgertillæg til

enlige, vil de tildelte ekstra 12 klip, ikke bortfalde, selvom den uddannel-

sessøgende under uddannelsen ikke længere opfylder betingelserne for

at modtage SU-handicaptillæg eller forsørgertillæg til enlige.

Herudover er der i lovforslaget foretaget forskellige ændringer af primært sproglig,

redaktionel og lovteknisk karakter.

Side 9/9