Det fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag normalt bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågældende folketingsår. Det fremgår videre af Håndbog i Folketingsarbejde afsnit 1.3.1, 2.3 og 3.1, at hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættelsestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør oplyses, om lovforslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår, Vil ministeren oplyse, hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen, henset til at lovforslaget først er fremsat den 24. april, og i svaret tillige oplyse begrundelsen for den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folketingsår?
Dato: 29-04-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsespolitik, folkepension og førtidspension, kontanthjælp og uddannelseshjælp, sociale ydelser