Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 163 Bilag 1
Offentligt
2855234_0001.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
8. marts 2924
Lovforslag om lommepengejob til kriminalitetstruede unge -
vedlagt høringsdokumenter - j.nr. 23/15870.
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
J.nr. 24-20671
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0002.png
Høringssvar - Høring over udkast til lovforslag om ret til
lommepengejob til kriminalitetstruede unge
BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om ret til
lommepengejob til kriminalitetstruede unge.
Lommepengejobs er udbredt i den almene boligsektor og erfaringerne er rigtig gode. Evalueringer
viser, at børnene og de unge klarer sig bedre i skolen, og det har positive effekter på muligheden
for at afslutte ungdomsuddannelser og senere klare sig godt på arbejdsmarkedet.
I lovforslaget bliver det en pligt for kommunerne at tilbyde lommepengejobs til unge, som enten
har været i ungdomskriminalitetsnævnet eller som politiet mistænker for alvorlig kriminalitet.
Jobbet skal tilbydes indenfor en måned, og løn og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige og
tage hensyn til den unges ønsker og kompetencer.
Det er oplagt, at målgruppen for lommepengejob i lovforslaget er forskellige fra den bredere
målgruppe, som der arbejdes med i den almene boligsektor, men selvom de eksisterende
evalueringer således næppe kan overføres direkte, må der forventes positive effekter.
Det er direkte nævnt i lovens forarbejder, at boligfunktionærer er en medarbejdergruppe, som en
ung kunne have lommepengejobs hos. Hermed må menes, at de unge kan komme i beskæftigelse i
et boligområde hos ejendomsfunktionærer.
Denne ide kan synes oplagt, fordi der netop er en mangeårig erfaring i almene boligområder med
lommepengejob. Men samtidig må der være en opmærksomhed på, at der her er tale om gruppe
unge med særligt tunge problemer.
Derfor kan der være behov for at give ejendomsfunktionærer, der skal arbejde med denne gruppe,
en særlig uddannelse både for at sikre gruppen størst mulig succes i lommepengejobbet og sikre, at
der ikke kommer utilsigtede negative effekter for de øvrige lommepengejobbere. Tværtimod skal de
positive effekter fra de eksisterende lommepengejobs bedst muligt overføres. Det er således
afgørende, at den foreslåede ordning ikke stigmatiserer de eksisterende lommepengeordninger.
Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne får dækket en del af deres udgifter. En sådan
kompensation bør også kunne overføres til en boligorganisation, der varetager denne sociale rolle.
Ekstraudgifterne vil ud over overenskomstmæssig løn til den unge også omfatte uddannelse af
ejendomsfunktionærerne, herunder også kompensere for den tid, som de bruger til at håndtere
lommepengejob.
Det er således lidt misforstået i lovforslaget, når det anføres, at der skal kompenseres for den
unges lave produktivitet. Målgruppen for lovforslaget er således de 13-17-årige, og der er
væsentlige begrænsninger i arbejdsmiljølovgivningen i forhold til, hvad gruppen må beskæftige sig
med. Fokus er i højere grad på værdien af at være en del af et forpligtende arbejdsfællesskab.
Afslutningsvis skal anføres, at det også her er afgørende med et tæt samarbejde med kommunerne,
så de unge mennesker kan passes godt ind i et lommepengejob. Her sætter de korte tidsfrister en
særlig udfordring, som parterne skal være opmærksom på.
Venlig hilsen
Bent Madsen
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0003.png
Dato:
Deres ref.:
Vor ref.:
Sagsbehandler:
11-03-2024
ORG-2018-05188
Simon Østergaard Lauridsen
Høringssvar lovforslag om ret til lommepengejob for kriminalitetstruede unge
BUPL takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Generelt er det positivt, at der med lovforslaget kommer bedre muligheder og rammer for børn og unges
mulighed for lommepengejob.
BUPL har dog nogle bemærkninger, som er delt under to overskrifter:
1.
2.
Sikring af den nødvendige pædagogiske opbakning
Fritidsjob på det pædagogiske område
Sikring af den nødvendige pædagogiske opbakning:
Lovforslaget beskriver ikke, hvordan arbejdet efter den nye lov skal organiseres på kommunalt niveau. Det kan
dog antages, at familieafdelingerne vil modtage meddelelse fra politiet og ungdomskriminalitetsnævnene om
de unge i målgruppen. Herefter kan det forventes, at familieafdelingerne inddrager ungecentrene i processen,
og disse centre vil formentlig få opgaven med at finde konkrete beskæftigelsesmuligheder for de unge. Dette
kan med fordel beskrives i vejledningen.
I den forbindelse er det værd at fremskrive pædagogers rolle i de unges proces. Det bør indarbejdes i
vejledningen til loven, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne inddrager pædagoger fra de unges
klubtilbud. Dette er essentielt for at styrke netværket omkring de unge og sikre en helhedsorienteret tilgang til
den unges udvikling.
Overvejelser til vejledningen:
1. Fokus på pædagogik: Det er afgørende at præcisere de pædagogiske opgaver specifikt rettet mod
kriminalitetstruede unge for at sikre en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte unges
behov og udfordringer.
2. Fritidsinstitutioners rolle: Tydeliggør samarbejdet mellem kommune, skoler og fritidsinstitutioner med en
særlig henvisning til at støtte kriminalitetstruede unge. Dette vil sikre en helhedsorienteret indsats og skabe
positive fritidsmiljøer, der kan fungere som beskyttende faktorer.
3. Pædagogers betydning: Sikring af ressourcer til arbejdet med kriminalitetstruede unge bør fremhæves som
centralt, for at lovgivningens intention kan imødekommes. Det bør understreges, at kvalificeret og uddannet
personale må følge med indsatsen for at skabe optimale rammer for succes.
BUPL Forbund
Sundkrogskaj 20 - 2100 København Ø - Tlf. 3546 5000
[email protected] – bupl.dk
Du kan også kontakte os fra
Mit BUPL på bupl.dk
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0004.png
Fritidsjob på det pædagogiske område
1. På det pædagogiske område er der dilemmaer forbundet med ansættelse af fritidsjobbere. I en
daginstitution kan fritidsjobbere f.eks. varetage opgaver som at feje og vaske legetøj. Det er dog afgørende at
understrege, at fritidsjobbet ikke kan erstatte eller indgå som en del af det komplekse pædagogiske arbejde,
som kræver kompetent og uddannet personale. Pædagogik er en specialiseret disciplin, der kræver en
dybdegående forståelse af børns udvikling og læring, hvilket fritidsjobbere ikke hverken har uddannelse eller
erfaringen indenfor.
2. Der vil typisk være tale om meget unge mennesker i fritidsjob, og det kan indebære udfordringer for
institutionerne. At skulle instruere unge medarbejdere i opgaver kan kræve betydelige ressourcer, hvilket
potentielt tages fra daginstitutionernes kerneopgaver.
3. Hvis regeringen iværksætter initiativer på området, bør der stilles klare krav om følgeressourcer. Det er ikke
hensigtsmæssigt, at fritidsjobbere finansieres af eksisterende budgetter. Sådanne initiativer bør ledsages af
passende økonomisk støtte for at sikre, at daginstitutionerne har tilstrækkelige midler til at imødekomme både
kerneopgaver og eventuelle nye tiltag.
Med venlig hilsen
Simon Østergaard Lauridsen
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0005.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København
11.03.2024
J.nr. 3.7.27/HES
Lommepengejob til unge er positivt, men kan ikke stå alene
Børnerådets bemærkninger til udkast til Lovforslag om lommepengejob til kriminalitetstruede unge
Forslaget vil give unge mellem 13-17 år, der er dømt eller mistænkt for at begå alvorlig kriminalitet, ret til
lommepengejob.
Børnerådet anbefaler generelt, at der lægges vægt på forebyggelse af kriminalitet og bifalder derfor
lommepengejob som indsats. Der er evidens for, at forebyggelse virker og betaler sig. Børnerådet
anbefaler, at indsatsens målgruppe udvides, og at indsatsen ikke kommer til at stå alene, men suppleres
med andre tiltag for en effektiv bandeforebyggende indsats blandt unge.
Børnerådet mener, at der bør sættes ind med tidlig forebyggelse, så færre børn og unge i udsatte
positioner havner i kriminalitet. Hvis vi vil ungdoms- og bandekriminaliteten til livs, skal vi styrke de
sociale indsatser og investere meget mere i børne- og ungeområdet.
Børnerådet anbefaler derfor, at der prioriteres helhedsorienterede forebyggelsesindsatser, der fokuserer
på skole, fritid og familie for en bred målgruppe af unge.
Børnerådet vil først og fremmest gerne rose det forebyggelsesrettede initiativ, som lommepengejob
indsatsen er. Forebyggende indsatser skal gerne sigte mod, at barnet eller den unge inkluderes i det
bredere samfund og giver færdigheder og muligheder for at indgå i positive fællesskaber og relationer
med voksne på lige fod med andre. Det kan fritidsjob hjælpe unge med. Fritidsjob kan fylde unges fritid
med fornuftige aktiviteter og fællesskaber, give økonomiske midler og færdigheder til at indgå i
uddannelses- og arbejdssammenhænge i fremtiden. Forskere peger dog også på, at lommepengejob ikke
kan stå alene, men skal suppleres med andre fællesskabende tilbud for en effektiv bandeforebyggende
indsats blandt unge
1
. Børnerådet anbefaler, at der investeres langt mere i forskellige indsatser, der er
rettet mod børn og unges skole, fritid og familie, i arbejdet med at komme ungdoms- og
bandekriminalitet i til livs.
Bifalder forebyggelse
Artikel i Altinget, hvor ekspertre kommenterer på regeringens seneste bandeudspil:
Eksperter hælder regeringens
forslag om hårde straffe ned ad brættet: Vores viden er slet ikke sat i spil - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
1
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
1
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0006.png
Børnerådet mener, at målgruppen for lommepengejob bør udvides til at gælde flere børn og
unge end dem, der er dømt eller mistænkt for at begå alvorlig kriminalitet. Målgruppen bør
udvides for at sikre, at indsatstsen bliver decideret forebyggende. Målgruppen bør udvides til børn og
unge, der bredt set er udsatte og/eller i risiko for at begå kriminialitet. Beregninger har vist, at det
generelt betaler sig for samfundet at investere i forebyggelse af kriminalitet
2
.
Børnerådet vil gerne opfordre til en belysning af de risikofaktorer, forskning viser, knytter sig til, at et
barn eller ungt menneske begår kriminalitet. Herunder blandt andet barnets eller den unges tilkytning til
skole,
nærhed til kriminalitet i boligområdet, oplevelse af stempling og negative forventinger til den unge,
kammerater der har kriminel adfærd, opvækst der er præget af en hård opdragelse, omsorgssvigt og vold
samt af fattigdom eller økonomisk udsathed. Børnerådet mener, at denne type risikofaktorer bør være
udgangspunktet for at udvide målgruppen for lommepengeindsatsen for at sikre reel forebyggelse af
alvorlig kriminalitet.
Udvid målgruppen
Bifalder vægt på den unges kvalifikationer og interesser
Forslaget indeholder anvisning til, at der i videst muligt omfang skal tages hensyn til den unges interesser
og kvalifikationer i oprettelsen af lommepengejobbet. Børnerådet bifalder, at der er lagt vægt på at finde
lommepengejob, der matcher unges kvalifikationer og interesser, da dette er med til at øge den unges
motivation og succesmuligheder i jobbet. Børnerådet bifalder også, at der i forslaget lægges vægt på, at
der kan være brug for at finde eller oprette et andet lommepengejob, hvis det ikke er et godt match
og/eller den unge ikke falder til i jobbet.
Med venlig hilsen
Bente Boserup
Forperson
Maja Olesen
Sekretariatschef
2
Det Kriminalpræventive råd om ’Banderelateret kriminalitet og forebyggelse’:
banderelateret_kriminalitet_og_forebyggelse.pdf (dkr.dk)
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
2
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0007.png
Til rette vedkommende.
CFU har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Fuldmægtig
w
w
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail:
[email protected]
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0008.png
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vedr. høring over udkast til lovforslag om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge
I høringsbrev af 23. februar 2024 anmoder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, om eventuelle
bemærkninger vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
takker for muligheden til at give vores synspunkter til kende.
Vi har ingen særlige bemærkninger.
På foreningens vegne,
Med venlig hilsen
Simone Dalsgaard
Souschef, Seniorkonsulent
T: +45 33307927
M: +45 60771719
E: [email protected]
S: Send ‘sikker mail’ til mig
her
www.privateskoler.dk
Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier
Ny Kongensgade 15, 1472 København K
T: + 45 33307930
E: [email protected]
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0009.png
Til STAR
Danske Regioner har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Henrik Casper
Chefrådiver/ Teamleder
Center for forhandling, aftaler og overenskomster
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M
2138 5620
E
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
www.regioner.dk
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0010.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 12 marts 2024
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Send elektronisk til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
[email protected], Anne Marie Jensen,
[email protected],
og Helle Sølv-
sten [email protected]
Høring over udkast til lovforslag om ret til lommepengejob
til kriminalitetstruede unge
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfat-
telse er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder
og detaljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske
spørgsmål, som falder inden for rådets kommissorium.
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataeti-
ske konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier
og principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse,
lighed, gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil så-
ledes hjælpe med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lov-
forslag frem i lyset og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere
kvalificeret grundlag. Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår per-
sondata.
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0011.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
11. marts 2024
J.nr. 2024-11-0092
Dok.nr. 568574
Sagsbehandler
Ajla Catovic
Sendt med Digital Post
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sagsnr.: 23/15870
Høring over udkast til lov om ret til lommepengejob til kriminalitets-
truede unge
1.
Ved brev af 23. februar 2024 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmodet om
Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Med lovforslagets foreslås det bl.a. at give børn og unge på vej ind i kriminalitet ret til et såkaldt
lommepengejob. Det fremgår af lovforslaget, at initiativet vil fungere som et supplement til de
værktøjer, som myndighederne allerede har i regi af indberetningspligten efter barnets lov og
forelæggelse af sager for Ungdomskriminalitetsnævnet, når børn og unge er mistænkt for eller
har begået alvorlig kriminalitet. Politiet, ungeforsorgen og kommunerne skal som følge af lov-
forslaget i de konkrete sager udveksle personoplysninger om unge inden for målgruppen, så-
ledes at kommunen kan tilbyde de pågældende unge et lommepengejob.
Lovforslaget giver Datatilsynet anledning til nedenstående bemærkninger:
2.
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. afsnit 3.
”[…]
Det vurderes i denne forbindelse, at lovforslaget vil kunne udgøre en national sær-
regel for behandling af de ovennævnte kategorier af personoplysninger, og at der
er mulighed for at indføre denne i overensstemmelse med databeskyttelsesfor-
ordningen og dennes rammer for særregler om behandling af personoplysninger.
Ungdomskriminalitetsnævnet oversender oplysninger til bopælskommunen om en
ung i målgruppen, når vedkommende er blevet henvist til at få sin sag behandlet i
Ungdomskriminalitetsnævnet. Dette udgør en viderebehandling af personoplys-
ninger til et andet formål, end de oprindeligt blev indsamlet til. En sådan viderebe-
handling skal som udgangspunkt baseres på den registreredes samtykke, EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og forholds-
mæssig foranstaltning i et demokratisk samfund, jf. forordningens artikel 6, stk. 4.
Formålet med viderebehandlingen må heller ikke være uforeneligt med det formål,
som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. Disse krav anses for at være op-
fyldt, da viderebehandlingen sker med hjemmel i national lovgivning der har formål
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
at opfylde de samme formål, som indsamlingshjemlen (forebyggelse af kriminalitet
blandt unge).
For den del af målgruppen i lovforslagets § 2, stk. 1, som vedrører, at kommunen
har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung i målgruppen er mistænkt
for at have begået alvorlig kriminalitet, gælder tilsvarende, at kommunen vil kunne
anvende dokumentationen til at identificere en ung i målgruppen for ret til et lom-
mepengejob. Politiet leverer dokumentation til brug for kommunens pligt til efter
barnets lovs § 130 at indkalde den unge, forældremyndighedsindehaveren, even-
tuelle relevante personer fra netværket og relevante fagpersoner til et netværks-
samråd med henblik på drøftelse af behovet for iværksættelse af indsatser for den
unge.
Formålet med viderebehandlingen er ikke uforeneligt med det formål, som oplys-
ningerne oprindeligt blev indsamlet til. Disse krav anses for at være opfyldt, da
viderebehandlingen sker med hjemmel i national lovgivning der har som formål at
opfylde de samme formål, som indsamlingshjemlen (forebyggelse af kriminalitet
blandt unge).”
3.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, at behandling er lovlig,
hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt.
For at benytte databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, som hjemmelsgrundlag
skal grundlaget for behandlingen af personoplysninger fremgå enten af EU-retten eller med-
lemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Det følger af databeskyttel-
sesforordningens artikel 6, stk. 3, 1. pkt.
I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, kan en medlemsstat indføre bl.a.
”mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af denne forordnings bestemmel-
ser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c) og e)”. Datatilsynet har noteret
sig, at der med lovforslaget ønskes tilvejebragt national hjemmel til behandling af personop-
lysninger, således at myndighederne kan udveksle personoplysninger med henblik på at til-
byde unge i målgruppen et lommepengejob. Det er Datatilsynets forståelse, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering har vurderet, at sådanne regler ligger inden for det nationale
råderum efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2.
Der ses dog ikke i lovforslaget at være redegjort nærmere herfor, og dette har Datatilsynet
ikke taget nærmere stilling til. Tilsynet finder, at der i bemærkningerne til lovforslaget bør re-
degøres nærmere for baggrunden for, at de foreslåede regler vurderes at ligge inden for det
nationale råderum efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2.
4.
Datatilsynet har ligeledes noteret sig, at det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, at
der i visse behandlingssituationer, som er omfattet af lovforslaget, vil være tale om en videre-
behandling af personoplysninger til et andet formål, end oplysningerne oprindeligt blev ind-
samlet til, men at den pågældende viderebehandling ikke er uforenelig med det formål, som
oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. I lovforslagets bemærkninger er der i den forbin-
delse henvist til forordningens artikel 6, stk. 4.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 4, fastslår, at når behandling
ikke
baserer sig på
f.eks. medlemsstaternes nationale ret, skal der foretages en vurdering af, om behandling til et
Side 2 af 3
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
andet formål er forenelig med det formål, som personoplysningerne oprindelig blev indsamlet
til, og at der i den forbindelse skal tages hensyn til en række nærmere bestemte forhold.
Det er ikke klart for Datatilsynet, hvorfor der henvises til databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 4
–
og hvorfor der foretages den deri nævnte vurdering
–
når der med lovforslaget
foreslås tilvejebringelsen af en national hjemmel til denne behandling.
5.
Endelig bemærker Datatilsynet, at der i lovforslagets bemærkninger er henvist til databe-
skyttelseslovens § 8. Det er ikke klart for Datatilsynet, hvorfor der henvises til denne bestem-
melse, idet lovforslaget
–
inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 10
–
vel i sig selv må anses for at tilvejebringe hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare
forhold. I det omfang, der er hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold i an-
den lovgivning, skal der efter Datatilsynets opfattelse ikke tillige være hjemmel i databeskyt-
telseslovens § 8.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Ajla Catovic
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0014.png
11. marts 2024
Sagsnr.: 24-100
Sagsbehandler: LFB
Høring over udkast til lovforslag om ret til lommepengejob til
kriminalitetstruede unge
Ved en mail af den 23. februar 2024 har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
anmodet Det Kriminalpræventive Råd (DKR) om eventuelle bemærkninger til udkast
til lovforslag om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge.
I den anledning skal DKR oplyse, at vi er et uafhængigt sagkyndigt råd, og vores
mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet.
Det Kriminalpræventive Råd hilser forslaget velkomment.
Dansk forskning viser, at unge gennem erfaringer med fritidsjob kan udvikle en række
tilværelseskompetencer, som de også kan bruge i andre kontekster, fx evnen til at
indgå i sociale sammenhænge, til at tage ansvar og være vedholdende.
Unge med fritidsjob får samlet set bedre karakterer og er hurtigere til at påbegynde
en ungdomsuddannelse
1
. Forskning og praktiske erfaringer peger også på, at fritidsjob
på sigt kan have en kriminalpræventiv effekt på børn og unge, både i forhold til
risikoen for at modtage en fængselsdom
2
og for at blive sigtet for kriminalitet
3
.
Disse positive effekter ved fritidsjob er dog betinget af, at en række forudsætninger
omkring fritidsjobbet er opfyldte.
For det første må fritidsjobbet ikke fylde så meget, at det vil gå ud over lektier og
skolegang. Samtidig er det vigtigt, at:
•
Uddannede og stabile voksne kan motivere og støtte de unge i at få og
fastholde fritidsjob, da mange unge mangler selvtillid, netværk og viden om
jobsøgning.
Fritidsjobbet udvikler de unges sociale og emotionelle kompetencer.
Fritidsjobbet giver grobund for faglige og sociale succesoplevelser og styrker de
unges selvværd, tro på egne evner, drømme og fremtidsmuligheder.
Jobbet tilbyder et positivt arbejdsfællesskab, der understøtter dannelse og
positiv identitetsudvikling – og udgør et handlealternativ til illegitime aktiviteter
i negative fællesskaber.
Ansættelsen får en længere varighed, da mange skift har en negativ virkning.
•
•
•
•
Af samme grund er det derfor vigtigt, at kommunen indretter lommepengejobbet
hensigtsmæssigt med udgangspunkt i disse forudsætninger. Samtidig bør
wp18_08.pdf (au.dk)
(2018)
https://densocialekapitalfond.dk/files/media/document/Fritidsjob-til-udsatte-unge-er-en-god-investering-for-
samfundet_WEB.pdf
(2017)
3
wp18_08.pdf (au.dk)
(2018)
1
2
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
lommepengejobbet være almindeligt, legitimt og meningsfuldt for de unge, så de er
motiverede for at påtage sig og fastholde det, lige som det gerne skal kunne bygge
bro til en verden og et netværk, de unge ellers ikke havde adgang til.
Fritidsjob kan virke bedst, hvis barnet eller den unge ikke allerede er på kanten af
kriminalitet, og hvis fritidsjob er en del af en helhedsorienteret og koordineret
forebyggende indsats, der støtter den unge i alle arenaer af livet.
Rådet skal anbefale, at fritidsjobs skal tilbydes til flere unge, der kan have nytte af
ordningen.
Rådet skal opfordre til, at ordningen evalueres.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0016.png
Kære modtager i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
Fasttracksvar vedrørende Lovforslag om lommepengejob til kriminalitetstruede unge
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage
med henblik på, at OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af erhversrettet regulering og dels
afgiver bemærkninger til jeres vurdering af Innovations- og Iværksættertjekket.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Sofie Amalie Anderskov Riis
Student
Tlf. direkte: 35 29 12 28
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail:
[email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0017.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
[email protected]
Anne Marie Jensen, mail:
[email protected]
Helle Sølvsten, mail:
[email protected]
Sagsnr. 24-0601
Vores ref. CHBO
Den 7. marts 2024
Bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om ret til
lommepengejob til kriminalitetstruede unge
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget
om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge. FH er overordnet set positiv over for initiativer,
der skal hjælpe kriminalitetstruede unge med et liv med job og uddannelse.
FH er desuden enig i, at der findes en positiv sammenhæng mellem at have et fritidsjob i ungdomslivet
og en senere tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse, og at et fritidsjob i det hele taget er en
rigtig god måde for unge at blive introduceret til arbejdsmarkedet på.
Det er derfor helt afgørende, at en målrettet indsats for at få flere kriminalitetstruede ikke fortrænger
andre unges muligheder for at få et fritidsjob, men at der generelt arbejdes målrettet for at fremme
fritidsjob blandt alle unge, herunder også andre udsatte unge. Kommunerne bør derfor arbejde på at
skabe flere fritidsjob bl.a. ved at udbrede erfaringerne fra mange gode projekter som ”Jobpatruljen”,
”Spirejobordningen” samt ”Vindmøllen”, der har haft held til at få udsatte unge i fritidsjob af længere
varighed.
FH mener, at det skal sikres, at den enkelte leder og ansatte, der i forbindelse med etablering af
lommepengejob i virksomheden/den offentlige arbejdsplads, opkvalificeres til at kunne varetage
funktionen i samarbejdet med kriminalitetstruede unge. Derudover skal det sikres, at den unge, hvor
det er en forudsætning for varetagelse af en særlig opgave, opkvalificeres med eventuelle kurser eller
uddannelser.
Det er i udkast til lovforslag uklart, hvem der er arbejdsgiver for de kriminalitetstruede unge. Er det altid
kommunen eller kan de unge også være ansatte hos en privat arbejdsgiver med kommunal støtte? Det
bør præciseres klart, hvem der er den ansvarlige arbejdsgiver. FH mener i øvrigt, at det bør klarlægges,
hvad den kommunale involvering evt. indebærer.
Det er endvidere afgørende for FH, at udgangspunktet for løn- og arbejdsvilkår, også for de
kriminalitetstruede unge, er overenskomsten, indgået af de inden for det pågældende faglige område
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område og
at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget. FH foreslår at hente inspiration fra lov om aktiv
beskæftigelsesindsats og bemærkningerne hertil, hvor der er tydelighed om kravet til
overenskomstefterlevelse.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0018.png
Kære Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Med venlig hilsen
Frederik Vindal Andersson
Fuldmægtig, cand.mag.
Ministerbetjening, Ledelsessekretariatet
__________________________________________________
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82
Direkte tlf.: +45 41 93 35 13
mailto:fran@�½net.dk
www.finans�½lsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse
mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har
modtaget denne mail ved en fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail
og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan
enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0019.png
NOTAT
Høringssvar: Ret til lommepengejob til
kriminalitetstruede unge
KL har den 23. februar 2024 modtaget høring over udkast til lovforslag om
ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge med høringsfrist den 11.
marts 2024. Lovforslaget udmønter initiativet om unges ret til
lommepengejob i aftalen fra november 2023 om bandepakke IV
– Trygge
nabolag i hele Danmark.
Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk godkendt inden
høringsfristens udløb, hvorfor der tages forbehold for eventuelle politiske
bemærkninger.
Generelle bemærkninger
Helt generelt er KL positiv overfor fritidsjob til unge, og rigtig mange
kommuner har fritidsjobindsatser målrettet udsatte unge. Kommunerne er
bevidste om, at for de udsatte unge kan et fritidsjob gøre en forskel ift., at de
kommer i job og uddannelse. Der er gode erfaringer med både fritidsjob og
lommepengejob for udsatte unge i de boligsociale helhedsplaner. Det vil
give god mening at samarbejde med andre aktører om opgaven, fx
boligselskaber, da boligsociale helhedsplaner ofte vil have et setup til både
lommepengejob og ordinære fritidsjob.
Erfaringen derfra er dog, at der er behov for tæt opfølgning med de unge i
lommepengejobbet. Det kommer ikke af sig selv bare ved at stille jobbet til
rådighed. I de lommepengejob, som er en del af de boligsociale
helhedsplaner, går de unge fx sammen med ejendomsfunktionæren og fejer
opgange, hjælper med småopgaver mv., eller der er en aktør indover, som
er dedikeret til at arbejde med de unge.
At bruge lommepengejob som en kriminalitetsforebyggende indsats giver
god mening. Men det vil være mere hensigtsmæssigt at bygge videre på de
gode indsatser og erfaringer, der findes i forvejen, og bringe disse erfaringer
i spil i alle landets kommuner. Både de boligsociale indsatser og private
aktører har erfaring med at arbejde med lommepengejob. Der er allerede et
setup og erfaring med, hvilke job de unge kan tilbydes. Men det kræver en
investering for at kunne rumme en større målgruppe. Det ville være en god
ide at inddrage fonde, som allerede har erfaring med at investere i
fritidsjobindsatser for udsatte unge.
Konkrete bemærkninger til initiativet
KL finder, at tanken bag initiativet er god, men udfordringen er, at der er tale
om unge, der har begået kriminalitet, som kommunerne pålægges at
ansætte i et kommunalt lommepengejob, hvis den unge ønsker det, og der
ikke kan etableres et lommepengejob hos en privat virksomhed.
Dato: 11. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00951
Dok. ID: 3430716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3555
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0020.png
NOTAT
Hvis private virksomheder skal ansætte unge, kræver det et stort arbejde at
få virksomhederne til at synes, at det er en god ide. Det er unge i en kriminel
løbebane, som kan have behov for massiv støtte i lommepengejobbet. I
kommunerne eksisterer der ikke lommepengejob, der er målrettet
målgruppen for initiativet. Det vil være en stor og ressourcekrævende
opgave at etablere meningsfulde lommepengejob, hvor der skal tages
udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser, og det samtidig vil
være begrænset, hvor de unge kan ansættes i både den private og
kommunale sektor.
Det skyldes bl.a. de særlige arbejdsmiljøregler for unge, der skal overholdes
for at beskytte de unge, men som også begrænser muligheden for, hvad de
unge kan sættes til. Der gælder fx en række særlige beskyttelsesregler for
unge – bl.a. om alenearbejde. Hovedreglen er, at unge under 18 år skal
være under effektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, og som har den
fornødne indsigt i arbejdet. Det kan være nødvendigt, at den person, der
fører tilsynet, står umiddelbart ved siden af og overvåger den unge. Det vil
kunne give udfordringer på den enkelte arbejdsplads i kommunen at skulle
sikre, at arbejdsmiljøreglerne overholdes, da der ikke er erfaring med at
have unge ned til 13 år ansat.
KL ser det som en udfordring, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Kommunerne har i forvejen pligt til at ansætte ledige i seniorjob
(langtidsledige seniorer med op til fem år til efterlønsalderen), og inden
længe bliver 22.000 personer omfattet af et krav om arbejdspligt, hvor
kommunerne skal etablere tusindvis af kommunale nyttejob. Det er
medvirkende til, at det bliver svært at finde lommepengejob til de unge.
Der foregår også et generelt kriminalitetsforebyggende arbejde i regi af SSP,
og der kan være behov for en anden indsats end et lommepengejob til den
unge, fx en styrket socialindsats. Etablering af et lommepengejob bør derfor
efter KL’s opfattelse bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde og
skal ikke ske gennem detaljeret national regulering.
Børneattest og straffeattest
Når kommunerne ansætter medarbejdere over den kriminelle lavalder,
indhentes der straffe- og børneattester, som er afgørende for, om en person
kan ansættes, fx hvis der er tale om et job, hvor der er berøring med børn,
ældre eller udsatte.
Idet lommepengejob er målrettet unge, der bliver henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet, eller som er under mistanke for at have
begået alvorlig kriminalitet, er der flere arbejdsområder i kommunerne, hvor
de unge ikke kan ansættes. Det fremgår ikke af lovforslaget, om der skal
indhentes straffeattest og børneattest for den unge eller for de ansatte på
det arbejdssted, hvor den unge får sit lommepengejob. Hertil kommer, at
man ikke kan få en straffe-/børneattest for personer under den kriminelle
lavalder. Det er i lovforslaget uafklaret, hvordan arbejdsgiver forholder sig ift.
indhentelse af oplysninger om strafbare forhold i situationer, hvor den unge
er under den kriminelle lavalder.
Det er vigtigt at få afklaret, da kommunerne (som arbejdsgiver) bliver dem,
der skal sikre, at der indhentes de fornødne attester. KL vil i den forbindelse
Dato: 11. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00951
Dok. ID: 3430716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3555
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0021.png
NOTAT
gøre opmærksom på, , at der vil være et ressourcetræk forbundet hermed,
da den unge i flere omgange, ifølge forslaget, kan sige til og fra og skifte
arbejdssted eller arbejdsgiver, dvs. skifte til en anden kommune.
Lommepengejob og barnets lov
Ungdomskriminalitetsnævnet iværksætter indsatser overfor de unge, som er
i målgruppen for lommepengejob enten i form af støttende indsatser eller
anbringelse udenfor hjemmet. Et evt. lommepengejob bør hænge sammen
med den øvrige indsats, der er iværksat overfor den unge og eventuelt
dennes familie.
Samtidig er der flere ubekendte, som lovgiver ikke har forholdt sig til.
Herunder bl.a. kommunernes mulighed for at iværksætte forældrepålæg og
ungepålæg. Det er fx ikke gennemtænkt, når kommunen kan give den unge
et ungepålæg, der pålægger den unge at bidrage til at genoprette en
forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål,
herunder udføre samfundsnyttigt arbejde, samtidig med, at den unge skal
tilbydes et lommepengejob, hvis den unge ønsker det.
Derudover er KL uforstående overfor, at forældrene er helt fraværende i
lovforslaget. Det bør fremgå af loven, at forældrene har et ansvar og skal
inddrages i forbindelse med et evt. lommepengejob. Hertil kommer, at det
bør beskrives, hvorledes et evt. tilbud om et lommepengejob hænger
sammen med et evt. forældrepålæg, hvor forældrene kan blive forpligtet til at
sikre, at den unge fx er hjemmet i et bestemt tidsrum, kommer i skole etc.
Unge anbragt udenfor hjemmet
Det undrer KL, at lovgiver ikke har forholdt sig til, at flere af de unge i
målgruppen for lommepengejob er anbragt udenfor hjemmet i en plejefamilie
eller på et børne- og ungehjem.
Efter KL’s opfattelse bør anbringelsesstedet inddrages, hvis et
lommepengejob skal blive en succes for den unge. Der kan fx være tilfælde,
hvor anbringelsesstedet vurderer, at det er problematisk for den unges
trivsel og udvikling, at den unge skal have et lommepengejob. Her er det
afgørende, at lovgiver forholder sig til, om kommunen, trods
anbringelsesstedets vurdering, alligevel skal sikre et lommepengejob, hvis
den unge ønsker det.
Økonomiske konsekvenser
KL bemærker, at der i lovforslaget antages, at kommunen bruger 10 timer
årligt pr. fuldtidsperson på facilitering, opfølgning og møder med den unge.
KL mener ikke, at den antagelse svarer til, hvad det kommer til at kræve at
finde egnede virksomheder, oprette lommepengejob i kommunen,
gennemføre opfølgning med den unge mv. Det kræver langt flere
ressourcer, når der er tale om 13-17-årige unge, der har begået kriminalitet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Nicolas Johansen
Dato: 11. marts 2024
Sags ID: SAG-2024-00951
Dok. ID: 3430716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3555
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0022.png
NOTAT
Dato: 11. marts 2024
Ellen Sveistrup Dahl
Sags ID: SAG-2024-00951
Dok. ID: 3430716
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3555
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0023.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lederne takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om ret til lommepengejob for
kriminalitetstruede unge - j.nr. 23/15870.
Lederne bakker op om forslaget, idet det vil give børn og unge i alderen 13-17 år på vej ind i kriminalitet en
vej ind på arbejdsmarkedet og dermed en mulighed for i en tidlig alder at få vendt en negativ personlig,
social og økonomisk udvikling.
Al erfaring viser, at en vej ind på arbejdsmarkedet er meget virksomt for unge, herunder unge uden
uddannelse og job, der kan være kriminalitetstruede. Dette er også filosofien bag initiativet
Lederalliancen,
som Lederne har skabt sammen med Cabi og DI og med støtte fra Tuborg-fondet.
Lederne noterer sig, at regioner og stat ikke er nævnt i forhold til muligheden for lommepengejob, men er
ikke bekendt ikke årsagen hertil.
Det ville være mest hensigtsmæssigt ud fra hensynet om at mindske unødigt bureaukrati, hvis initiativet
overfor målgruppen kunne omfattes af gældende regler, eksempelvis regler om fritidsjobs. Men i forhold til
vigtigheden af en målrettet jobindsats overfor målgruppen har Lederne forståelse for, at det kan være
nødvendigt at lade dette hensyn vige.
Med venlig hilsen
Lars Bo Henriksen
Uddannelses- og ligestillingspolitisk chef
Med venlig hilsen
Lars Bo Henriksen
Uddannelses- og ligestillingspolitisk chef
M: 23 60 47 74
Twitter: @larsbo75
LinkedIn: Lars Bo Henriksen
[email protected]
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0025.png
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0026.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
Politiforbundets jr.nr. 2024-00244.
Med venlig hilsen
Jan Hempel
Forbundssekretær
Gammel Kongevej 60, 11. sal
DK-1850 Frederiksberg
Tlf.
+45 3345 5965
E-
[email protected]
mail
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0027.png
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet har nedenstående kommentarer til udkastet til lovforslag om
lommepengejob til kriminalitetstruede unge:
Vi er overordnet set enig i intentionen med udkastet til lovforslag.
Det er meget vigtigt at understøtte kriminalitetstruede unge på deres vej ind på arbejdsmarkedet og
forhåbentlig væk fra en kriminel løbebane. Her kan lommepengejob for nogle være en god mulighed.
Vi er vidende om, at man i en del kommuner allerede arbejder sammen med virksomheder om
lommepengejob for udsatte unge, som vurderes at have behov for en løftestang for at komme ind på
arbejdsmarkedet.
Vi har derudover følgende bemærkninger:
•
Mentorstøtte i virksomhedsregi:
Vi finder det vigtigt, at der i lommepengejob-modellen tilbydes aktiv
mentorstøtte til den enkelte unge. Vi kender til flere samarbejdsrelationer mellem kommuner og
virksomheder om
fritidsjob med mentorstøtte,
som fungerer godt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt,
at det er virksomheden, der har mulighed for at udøve en så målrettet og virkelighedsnær
mentorstøtte som muligt for den unge. Alle unge ansættes på løbende kontrakter, og det er dermed
kun mentordelen, der er tidsbegrænset. Det er erfaringen fra fritidsjob med mentor, at en stor del af
de unge fortsætter i fritidsjob efter mentorperioden.
Ansættelsesformen:
Det er positivt, at det i lovforslaget tydeliggøres, at de unge ansættes til en
overenskomstmæssig løn. Det medvirker til, at man som lommepengejobber oplever sig ”på lige fod”
med andre ansatte i virksomheden. De unge higer om nogen efter at være som alle andre.
Eventuel uhensigtsmæssighed i forbindelse med de unges lønindkomst:
Det skal sikres, at den unges
familie, hvoraf nogle kan være på offentlig forsørgelse, og/eller hvor der f.eks. beregnes sociale ydelser
ud fra en samlet husstandsindkomst, ikke stilles unødigt vanskeligt eller oplever sig straffet økonomisk
ved de unges indkomst som følge af lommepengejobbet.
Eventuel håndtering af straffeattest ved ansættelse:
Opmærksomheden henledes på, at der ved
ansættelse i såvel offentlige som private virksomheder
kan
være et principielt krav om fremskaffelse af
en (ren) straffeattest. Det skal her tydeliggøres over for såvel den unge som arbejdsgiveren, hvorledes
særlige hensyn, krav og forventninger indfries i forbindelse med etablering af lommepengejob for
kriminalitetstruede unge.
•
•
•
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0028.png
tlf.: 2811 0020
mail:
[email protected]
web:
www.rflam.org
Facebook:
facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0029.png
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet har nedenstående kommentarer til udkastet til lovforslag om
lommepengejob til kriminalitetstruede unge:
Vi er overordnet set enig i intentionen med udkastet til lovforslag.
Det er meget vigtigt at understøtte kriminalitetstruede unge på deres vej ind på arbejdsmarkedet og
forhåbentlig væk fra en kriminel løbebane. Her kan lommepengejob for nogle være en god mulighed.
Vi er vidende om, at man i en del kommuner allerede arbejder sammen med virksomheder om
lommepengejob for udsatte unge, som vurderes at have behov for en løftestang for at komme ind på
arbejdsmarkedet.
Vi har derudover følgende bemærkninger:
•
Mentorstøtte i virksomhedsregi:
Vi finder det vigtigt, at der i lommepengejob-modellen tilbydes aktiv
mentorstøtte til den enkelte unge. Vi kender til flere samarbejdsrelationer mellem kommuner og
virksomheder om
fritidsjob med mentorstøtte,
som fungerer godt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt,
at det er virksomheden, der har mulighed for at udøve en så målrettet og virkelighedsnær
mentorstøtte som muligt for den unge. Alle unge ansættes på løbende kontrakter, og det er dermed
kun mentordelen, der er tidsbegrænset. Det er erfaringen fra fritidsjob med mentor, at en stor del af
de unge fortsætter i fritidsjob efter mentorperioden.
Ansættelsesformen:
Det er positivt, at det i lovforslaget tydeliggøres, at de unge ansættes til en
overenskomstmæssig løn. Det medvirker til, at man som lommepengejobber oplever sig ”på lige fod”
med andre ansatte i virksomheden. De unge higer om nogen efter at være som alle andre.
Eventuel uhensigtsmæssighed i forbindelse med de unges lønindkomst:
Det skal sikres, at den unges
familie, hvoraf nogle kan være på offentlig forsørgelse, og/eller hvor der f.eks. beregnes sociale ydelser
ud fra en samlet husstandsindkomst, ikke stilles unødigt vanskeligt eller oplever sig straffet økonomisk
ved de unges indkomst som følge af lommepengejobbet.
Eventuel håndtering af straffeattest ved ansættelse:
Opmærksomheden henledes på, at der ved
ansættelse i såvel offentlige som private virksomheder
kan
være et principielt krav om fremskaffelse af
en (ren) straffeattest. Det skal her tydeliggøres over for såvel den unge som arbejdsgiveren, hvorledes
særlige hensyn, krav og forventninger indfries i forbindelse med etablering af lommepengejob for
kriminalitetstruede unge.
•
•
•
Venlig hilsen
Søren Carøe
Formand
---------------------------------------
Vallerødvænge 23
2960 Rungsted Kyst
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0030.png
tlf.: 2811 0020
mail:
[email protected]
web:
www.rflam.org
Facebook:
facebook.dk/rflam.org
---------------------------------------
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0031.png
Sjældne Diagnoser har ingen bemærkninger til lovforslaget - VS: Lovforslag om lommepengejob til
kriminalitetstruede unge
Fra:
Sjældne Diagnoser Helpline <[email protected]>
Sendt:
26. februar 2024 11:39
Til:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering <[email protected]>
Emne:
Registreret: SV: Lovforslag om lommepengejob til kriminalitetstruede unge - vedlagt
høringsdokumenter - j.nr. 23/15870
R
EGISTRERET EMAIL
™
| S
ENDT KRYPTERET
Du har modtaget en krypteret e-mail fra
Sjældne Diagnoser Helpline.
Klik hér
for at besvare denne e-mail krypteret.
Hej Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Mailen her som vi modtog den 23/2 kl. 13.07 fra jer er lidt problematisk.
Der er 2 problemer med den mail:
1. Antivirusprogrammer fjerner den fil der heder: ” H#ringsliste for Udsatte B#rn, SB#M og JM.docm"
og jeg vil gætte på at det er fordi filen er navngivet med filendelsen ”docm” i stedet for ”docx”.
2. Der er ikke sendt mail som Bcc. så vi kan aflæse hvem mailen i øvrigt er sendt til.
Med venlig hilsen
Henrik Abildgaard
Rådgiver i Helpline
Sjældne Diagnoser
Blekinge Boulevard 2
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0032.png
DK-2630 Taastrup
+45 33 14 00 10
Se Sjældne Diagnosers persondatapolitik her>>
sjaeldnediagnoser.dk/persondata
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0033.png
Enhed:
Børn, unge og familier
Høringssvar vedr. lovforslag om ret til
lommepengejob til kriminalitetstruede unge
Social- og Boligstyrelsen (SBST) har modtaget f orslag til ’Lov om ret til
lommepengejob til kriminalitetstruede unge’ i høring.
SBST f inder, at lovf orslaget er relevant f o r målgruppen og at et lommepeng ejob kan
have en positiv betydning f or den unges videre udvikling.
Sagsnr.:
2024 - 3498
Dato:
27. februar 2024
I forhold til lovteksten har SBST følgende kommentarer til lovforslaget:
Vedr. § 3:
Det bør overvejes, om der kan være situationer, hvor kommunen ikke har
f orpligtelsen, f ordi det i praksis ikke kan lade sig gøre.
Kommunen f år med bestemmelsen en f orpligtelse til at tilbyde lommepengejob, og
som bestemmelsen er, er f orpligtelsen uaf hængig af af gørelser og sanktioner, der
træf f es af enten kommunen, andre myndigheder eller domstolene. Der er ikke f astsat
en tidsf rist f or, hvornår kommunen skal vejlede den unge om retten til et
lommepengejob. Der vil være en række situationer, hvor f orpligtelsen ikke giver
mening umiddelbart i f orlængelse af , at kommunen har modtaget oplysninger om, at
den unge har begået alvorlig kriminalitet. Fx situationer, hvor
Ungdomskriminalitetsnævnet eller kommunen træf f er af gørelse om anbringelse, eller
hvor en ung, der er f yldt 15 år bliver varetægtsf ængslet. Ligeledes bør det overvejes
hvorledes den ansvarlige kommune skal håndtere f orpligtelsen, hvis den unge i
f orvejen er anbragt i en anden kommune, evt. i en anden landsdel.
Vedr. § 6:
Der bør der være en tidsgrænse f or, hvor længe kommunen har f orpligtelsen.
Forbedringsf orløb ef ter lov om bekæmpelse af Ungdomskriminalitet f astsættes som
of test med en periode på to år. Rækker kommunens f orpligtelse til at tilbyde
lommepengejob ud over denne periode? Tilsvarende kan der være unge, der
modtager betingede domme, hvor prøvetiden udløber inden de bliver 18 år. Vil
kommunen også her have f orpligtelsen f rem til det 18. år?
I forhold til bemærkninger til lovforslaget har SBST følgende kommentarer:
Afsnit 2. Lovforslagets indhold, s. 4.
Der henvises if bm. straksreaktion til, at det er en betingelse f or pålæg af en
straksreaktion, ’at der f oreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har
adf ærdsproblemer eller udviser negativ adf ærd af en sådan karakter, at der er risiko
f or, at barnets eller den unges udvikling er i f are’. SBST vurderer, at der henvises til en
betingelse, som blev ophævet med LOV nr 897 af 21/06/2022
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Side 2
Afsnit 3 Forholdet til databeskyttelsesreglerne, s. 13:
Hvis en kommune indgår en af tale med en arbejdsgiver uden f or kommunen om et
lommepengejob til en ung, vil der i realiteten ske en videregivelse af oplysninger til
denne, om at den unge har begået straf bare f orhold? Dette kan med f ordel beskrives.
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0035.png
Til rette vedkommende
Socialtilsynet takker for muligheden for at afgive høringssvar. Socialtilsyn Midt har ingen
kommentarer.
Venlig hilsen
Karina Hjermitslev
Specialkonsulent, jurist
Socialtilsyn Midt
Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark!
Vi arbejder for, at der er trygge, sociale tilbud
Vi sikrer faglighed og kvalitet på sociale tilbud
Mobil: 29 12 37 94
Mail:
[email protected]
Sikker post:
[email protected]
Papirfabrikken 38, 8600 Silkeborg
www.socialtilsynmidt.dk
Silkeborg Kommune behandler dine data iht.
GDPR,
læs mere
her
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0036.png
8. februar 2024
Høringssvar fra Ungdomskriminalitetsnævnet
Forslag
til
Lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge
Kapitel 1
Formål og målgruppe
§ 1.
Formålet med denne lov er at give unge i målgruppen efter § 2 ret til et
lommepengejob.
§ 2.
Loven finder anvendelse på unge i alderen 13-17 år, som bliver henvist
til Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 10 og 11 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, samt unge i alderen 13-17 år, hvor kommunen mod-
tager dokumentation fra politiet efter § 130 i barnets lov om, at en ung er
mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Kapitel 2
Ansættelse af personer i lommepengejob
§ 3.
Når kommunalbestyrelsen har fået oplysning om en ung i målgruppen,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde den unge et lommepengejob. Lomme-
pengejobbet kan oprettes i kommunen, eller kommunen kan indgå aftale om
lommepengejob med en anden arbejdsgiver.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen tilbyder et lommepengejob senest en måned
efter samtale med den unge, hvor den unge har udtrykt ønske herom og så
vidt muligt under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.
§ 4.
§ 35 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
om at offentliggøre stillingsopslag gælder ikke for lommepengejob, som op-
rettes til unge i målgruppen.
§ 5.
Flytter en ung med lommepengejob til en anden kommune, har den unge
ret til at fortsætte i lommepengejobbet eller få tilbud om et lommepengejob
i den nye bopælskommune.
Stk. 2.
Tilflytterkommunen skal orientere den unge om retten til et lomme-
pengejob i kommunen hurtigst muligt efter at have fået kendskab til, at en
ung i målgruppen er tilflyttet og tilbyde et lommepengejob senest en måned
1
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
efter, at den unge har tilkendegivet over for tilflytterkommunen at ville ud-
nytte retten til lommepengejob i kommunen. § 3, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Fraflytterkommunen skal hurtigst muligt give besked til tilflytter-
kommunen, når en ung i målgruppen efter § 1 flytter til en anden kommune.
§ 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen fin-
der tilsvarende anvendelse ved udveksling af oplysninger.
§ 6.
Ophører den unge i lommepengejobbet, skal kommunalbestyrelsen til-
byde et andet lommepengejob efter aftale med den unge, medmindre det
vurderes, at den unge ikke er motiveret for et lommepengejob. § 3 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 7.
Løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Unge, der ansættes i lommepen-
gejob, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, herunder
for unges arbejde.
§ 8.
Retten til et lommepengejob udløber, når den unge fylder 18 år.
Kapitel 3
Klageadgang
§ 9.
Kommunens afgørelser efter § 3, stk. 2, og § 6, kan indbringes for An-
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område. Klagen behandles efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 4
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 10.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Kapitel 4
§ 11.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0038.png
8. februar 2024
Høringssvar fra Ungdomskriminalitetsnævnet
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2.1. Lovforslagets indhold
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-
keparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har den 23.
november 2023 indgået en ny aftale om en række initiativer mod bandekri-
minalitet (bandepakke IV). Et af initiativerne, som dette lovforslag handler
om, er at give børn og unge i alderen 13-17 år på vej ind i kriminalitet ret til
3
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0039.png
UDKAST
et lommepengejob. Målgruppen er børn og unge, som er henvist til Ung-
domskriminalitetsnævnet, samt unge 13-17-årige, hvor kommunen modta-
ger dokumentation fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået
alvorlig kriminalitet.
Med lovforslaget pålægges kommunalbestyrelsen at tilbyde unge i målgrup-
pen et lommepengejob, som kan være inden for det private arbejdsmarked
eller et job i kommunen.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke regler om ret til lommepengejob for børn og unge, der
er kriminalitetstruede. Lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet med senere ændringer, indeholder bestemmelser om
at fastlægge målrettede individuelle forebyggende indsatser for børn og
unge i alderen 10 til 17 år, og § 130 i barnets lov nr. 721 af 13. juni 2023,
indeholder bestemmelser om kommunens forpligtelse til at indkalde net-
værkssamråd med henblik på eventuel iværksættelse af indsatser i sager om
unge under 18 år, der er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Formålet med lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er at forebygge
ungdomskriminalitet, og der er i medfør af loven nedsat et Ungdomskrimi-
nalitetsnævn, som skal behandle sager vedrørende børn og unge i alderen
10-17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende krimina-
litet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan fastsætte en straksreaktion af opdra-
gende og genoprettende karakter eller et skræddersyet forbedringsforløb af
op til to års varighed og i særlige tilfælde op til fire års varighed. Der er
derudover oprettet en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at ind-
satserne gennemføres. Indsatserne skal fastlægges og gennemføres for bar-
nets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge på barnets eller
den unges egne ressourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret vur-
dering af barnets eller den unges og familiens forhold. Barnets eller den un-
ges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse
med, alder og modenhed.
En straksreaktion kan efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet §
12 bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre
aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt ar-
bejde. En straksreaktion skal have et klart opdragende og udviklingsmæssigt
sigte. En straksreaktion vil f.eks. kunne bestå i at rydde op efter hærværk,
deltage i konfliktmægling eller gøre rent i offentlige parker.
4
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Et forbedringsforløb er et struktureret og kontrolleret fremadrettet forløb,
som skal have til formål at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel og
positiv udvikling og væk fra sin kriminelle løbebane. Ungdomskriminali-
tetsnævnet kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan med
en varighed af som udgangspunkt op til to år.
Efter § 29 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet kan kommunalbe-
styrelsen iværksætte en ungefaglig undersøgelse, når barnet eller den unge
er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunalbestyrelsen udarbej-
der den ungefaglige undersøgelse efter anmodning fra Ungdomskriminali-
tetsnævnet.
Bestemmelsen opstiller betingelserne for, at kommunalbestyrelsen kan
iværksætte en ungefaglig undersøgelse. Der kan således iværksættes en un-
gefaglig undersøgelse vedrørende et barn i alderen 10 til 14 år, når barnet
eller den unge er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet af politiet. For-
målet med bestemmelsen er at sikre, at der tilvejebringes det tilstrækkelige
afgørelsesgrundlag.
Kommunalbestyrelsen kan efter § 30 i loven iværksætte en ungefaglig un-
dersøgelse, når den unge ved dom er henvist til Ungdomskriminalitetsnæv-
net. Kommunalbestyrelsen iværksætter af egen drift om nødvendigt en un-
gefaglig undersøgelse til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.
Efter gældende § 54 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fører
kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 156 i barnets lov tilsyn med børn og
unge, der er underlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet herun-
der med, at de straksreaktioner og forbedringsforløb, som Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
har truffet afgørelse om, til stadighed opfylder deres formål i forhold til det
enkelte barn eller den enkelte unge.
Efter barnets lov § 130, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen senest 7 dage ef-
ter, den har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung under 18 år
er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, indkalde den unge, for-
ældremyndighedsindehaveren, eventuelt relevante personer fra netværket
og relevante fagpersoner til et netværkssamråd med henblik på drøftelse af
behovet for iværksættelse af indsatser for den unge. Denne forpligtelse gæl-
der dog ikke for børn og unge, der er omfattet af lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 3.
Formålet med netværkssamrådet er at sikre, at der i disse tilfælde iværksæt-
tes en planlagt og kontrolleret indsats med henblik på at forpligte den unge,
5
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
forældrene, netværket og andre relevante fagpersoner på en indsats, der skal
hjælpe den unge ud af kriminalitet. Hermed fastholdes forældrenes og de
relevante fagpersoners ansvar for den unge, samtidig med at den unge stilles
til ansvar for sine handlinger. Der er ikke tale om juridisk forpligtende afta-
ler, men om aftaler hvor alle involverede parter gensidigt aftaler at støtte
den unge.
Målgruppen for barnets lov er større end målgruppen for lov om ungdoms-
kriminalitet. Målgruppen i lov om ungdomskriminalitet er børn og unge i
alderen 10-17 år, der er dømt eller mistænkt for at have begået personfarlig
kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, og som samtidig er kendeteg-
net ved en række risikofaktorer, der gør dem særligt udsatte for at begå yder-
ligere kriminalitet. Børn og unge, der begår kriminalitet, men som ikke op-
fylder kriterierne for at være i målgruppen til Ungdomskriminalitetsnævnet,
skal tilbydes støtte efter barnets lov.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at udarbejde en ungefaglig undersø-
gelse af barnet eller den unge som forberedelse til Ungdomskriminalitets-
nævnets sagsbehandling. Derudover skal kommunen udarbejde og fore-
lægge en indstilling til sagens afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om at igangsætte et for-
bedringforløb. Indholdet i et forbedringsforløb svarer til en række konkrete
indsatser efter barnets lov, og det er kommunen, der er ansvarlig for ud-
møntningen af disse indsatser.
Efter retsplejelovens § 821 d, skal politiet snarest muligt underrette kommu-
nalbestyrelsen, når en mistænkt person under 15 år tilbageholdes med hen-
blik på, at en repræsentant fra kommunalbestyrelsen kommer til stede. Det
samme gælder, når afhøring skal ske og mistanken angår en overtrædelse af
straffeloven eller et forhold, der efter anden lov kan medføre fængselsstraf.
En repræsentant fra kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt have adgang
til at overvære afhøringer, der foretages af politiet.
Giver politiets oplysninger grundlag for at antage, at barnet kan have behov
for særlig støtte, skal underretning til kommunalbestyrelsen altid gives.
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen indehol-
der en bestemmelse om, at offentlige arbejdsgivere skal lægge alle ledige
stillinger på Jobnet. Formålet med bestemmelsen er at understøtte gennem-
sigtighed og høj omsætningshastighed på jobmarkedet. Jobcentrene har
pligt til at lægge alle stillinger på Jobnet for offentlige arbejdsgivere og for
de private virksomheder, der ønsker jobcenterets assistance.
6
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Såfremt en ung flytter til en anden kommune, er der efter lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsens § 45 adgang til, at der kan
udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannel-
sesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP, Seniorpensionsenheden og Ud-
betaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige
og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sund-
hedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsla-
delse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen, den koordinerede, tværfaglige
og helhedsorienterede indsats over for borgeren, opdateringen med nye op-
lysninger og ajourføring af eksisterende oplysninger, som anvendes i be-
skæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækkende formidling
og joblog, og opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
En lang række regler gælder for lønmodtagere på arbejdsmarkedet herunder
blandet andet funktionærloven, arbejdsskadeloven, lov om ansættelsesbevi-
ser, arbejdsmiljøloven, lov om forbud mod forskelsbehandling og ligestil-
lingsloven. Derudover regulerer en lang række overenskomster de enkelte
fagområder.
Efter reglerne om ansættelsesbevis har en lønmodtager krav på at modtage
et ansættelsesbevis senest 1 måned efter ansættelsens start, såfremt ansæt-
telsesforholdet har en varighed på 1 måned, og den gennemsnitlige ugent-
lige arbejdstid overstiger 8 timer. Desuden skal indbetaling af ATP-bidrag
som hovedregel betales, når den ansatte lønmodtager er fyldt 16 år og arbej-
der mindst 9 timer om ugen, 18 timer i en 14 dages periode, 39 timer pr.
måned eller som løsarbejder, uanset antallet af timer.
Ud over reglerne for lønmodtagere gælder særlige regler for unge på ar-
bejdsmarkedet blandt andet for, hvor meget de må arbejde, og hvad de må
arbejde med. Disse regler følger af arbejdsmiljølovens kapitel 10 med tilhø-
rende bekendtgørelse om unges arbejde. Ved beskæftigelse af unge under
18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages
hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirk-
ningen på skolegang eller anden uddannelse.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder i
§ 59 a en bestemmelse om, at Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvir-
ken af beskikkede medlemmer i sager om klage over kommunalbestyrelsens
afgørelser, når det er fastsat ved lov, at sagerne kan påklages til Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg.
7
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Klagefristen til Ankestyrelsen fremgår af § 67 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og skal ske inden 4 uger efter, at kla-
geren har fået meddelelse om afgørelsen.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Erfaringer viser en positiv sammenhæng mellem fritidsjob i ungdomslivet
og senere tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Ligeledes viser er-
faringer med lommepengejob, at det kan fungere som introduktion til ar-
bejdsmarkedet. Der er i praksis tale om et fritidsjob, men det benævnes lom-
mepengejob når det er anvist af kommunen efter lov om ret til lommepen-
gejob til kriminalitetstruede unge. Et lommepengejob kan give den unge
mulighed for at tjene sine egne penge på lovlig vis, have ansvar og komme
væk fra en kriminel løbebane. Lommepengejob kan være job som hjælper i
et boligselskab for boligfunktionærer, lettere rengøring, vareopfyldning, ud-
pakning, tømning af skraldespande. Reglerne om, hvilke typer job unge må
varetage, fremgår i øvrigt af bilag 5-8 til bekendtgørelsen om unges arbejde.
Det vil være frivilligt for den unge at tage et lommepengejob, og det forud-
sættes derfor, at det vil være unge, som er motiverede for at forlade en tru-
ende kriminel løbebane, der vil benytte retten.
Forslaget vil fungere som supplement til de værktøjer, myndighederne alle-
rede har i regi af underretningspligten efter barnets lov og forelæggelse af
sager for Ungdomskriminalitetsnævnet, når børn og unge er mistænkt eller
dømt for alvorlig kriminalitet.
Tilbuddet om et lommepengejob skal være endnu et værktøj for myndighe-
derne til at iværksætte indsatser og vil således ikke træde i stedet for de
sanktioner, som kriminelle unge bliver idømt af domstolene, eller de foran-
staltninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om.
Da forslaget vedrører unge i alderen 13-17 år vil langt de fleste være forsør-
gede af deres forældre eller anden forsørger. Der vil efter gældende praksis
kunne være en lille andel i målgruppen, der bliver forsørget af ydelser fra
det offentlige i form af kontanthjælp og boligstøtte. Indtægt fra et lomme-
pengejob vil medføre fradrag i ydelsen efter de samme regler, som gælder
for andre unge uden for målgruppen med indtægter og vil indgå i husstands-
indkomsten for beregning af boligstøtte, såfremt den unge er boligstøtte-
modtager. Som modtager af kontanthjælp vil sådanne unge også være i mål-
gruppen for indsatser efter beskæftigelseslovgivningen. Unge i målgruppen
vil ikke med lovforslaget få bedre muligheder for at have indkomst sammen
8
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0044.png
UDKAST
med kontanthjælp (boligstøtte m.v.) end andre unge, som selv finder deres
job.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at unge i alderen 13-17 år, som bliver henvist til Ungdomskri-
minalitetsnævnet, samt unge i alderen 13-17 år, hvor kommunen modtager
dokumentation fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået al-
vorlig kriminalitet til brug for netværkssamråd efter barnets lovs § 130, skal
have ret til et lommepengejob. Ved alvorlig kriminalitet forstås eksempelvis
vold, voldtægt, røveri, grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg på
sådanne forbrydelser.
Kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde den unge et lommepengejob, når
kommunalbestyrelsen har fået oplysning om, at en ung i kommunen er i
målgruppen. For den del af målgruppen, der er henvist til Ungdomskrimi-
nalitetsnævnet, vil kommunalbestyrelsen få oplysningen om en 13-14-årig i
målgruppen i forbindelse med, at Ungdomskriminalitetsnævnet anmoder
kommunalbestyrelsen om at iværksætte en ungefaglig undersøgelse efter §
29 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og om en 15-17-årig i mål-
gruppen, når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at denne af egen
drift skal iværksætte en ungefaglig undersøgelse efter § 30 i lov om bekæm-
pelse af ungdomskriminalitet. For den del af målgruppen, hvor politiet har
fremsendt dokumentation efter § 130 i barnets lov, vil kommunalbestyrelsen
være i besiddelse oplysningen om en ung i målgruppen gennem denne do-
kumentation.
Kommunalbestyrelsen vil skulle vejlede den unge om retten til et lomme-
pengejob. Tilbuddet om lommepengejob vil skulle gives i forlængelse af en
samtale med den unge og så vidt muligt under hensyn til vedkommendes
kvalifikationer og interesser. Lommepengejobbet kan oprettes i kommunen,
eller kommunen kan indgå aftale om lommepengejob med en anden arbejds-
giver eventuelt ved etablering af partnerskaber om egnede lommepengejob
til unge i målgruppen.
Det foreslås, at den kommunale forvaltning vil skulle tilbyde et lommepen-
gejob senest en måned efter, at en ung i målgruppen har udtrykt ønske
herom. Der vil ikke være sanktioner forbundet med ikke at overholde fristen.
Den unge vil kunne klage over manglende overholdelse af sagsbehandlings-
fristen til kommunalbestyrelsen.
9
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Det foreslås, at bestemmelsen i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen om krav til offentliggørelse af stillingsopslag skal fra-
viges i forhold til lommepengejob, som oprettes specielt til unge i målgrup-
pen. Det betyder, at der ikke vil være krav om, at sådanne job skal opslås.
Det foreslås, at en ung med lommepengejob, der flytter til en anden kom-
mune, vil have ret til at fortsætte i det lommepengejob, den unge har i fra-
flytterkommunen, men den unge vil også kunne vælge at få tilbud om et
lommepengejob i den nye bopælskommune. Tilflytterkommunen vil skulle
orientere den unge om retten til et lommepengejob i kommunen hurtigst
muligt efter at have fået kendskab til, at en ung i målgruppen er tilflyttet og
tilbyde et lommepengejob senest en måned efter, at den unge har tilkende-
givet over for tilflytterkommunen at ville udnytte retten til lommepengejob
i kommunen. Det forudsættes, at størstedelen af de unge i målgruppen for
lovforslaget vil være omfattet af den mellemkommunale underretningspligt,
som gælder efter § 132 i barnets lov. Såfremt tilflytterkommunen ikke kan
tilbyde et job tilsvarende det job, som den unge havde i fraflytterkommunen,
vil tilflytterkommunen så vidt muligt skulle tilbyde et lommepengejob un-
der hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.
Det foreslås, at i en situation, hvor den unge ophører i lommepengejobbet,
skal kommunalbestyrelsen tilbyde et andet lommepengejob efter aftale med
den unge. Det er forudsat, at den unge gerne vil have et andet lommepenge-
job. Der vil kunne være situationer, hvor den unge af en eller anden grund
vil ophøre i det lommepengejob, den unge har fået tilbudt, f.eks. hvis den
unge ikke falder til i jobbet, ikke synes, at vedkommende kan magte opga-
verne, eller at den unge ophører i jobbet som følge af for meget fravær. Det
vil være de samme frister, der gælder for kommunalbestyrelsen til at finde
et lommepengejob, som gælder første gang, den unge tilbydes et lomme-
pengejob. Der kan være tilfælde, hvor den unge ophører gentagne gange i et
lommepengejob eller ikke påbegynder et tilbudt job. Det foreslås, at kom-
munalbestyrelsen i så fald kan vurdere, at den unge ikke er motiveret for et
lommepengejob på trods af tidligere tilkendegivelse herom. Hvis kommu-
nalbestyrelsen vurderer dette, vil der ikke være pligt til at tilbyde den unge
et andet lommepengejob.
Løn- og arbejdsvilkårene vil skulle være overenskomstmæssige eller de for
tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Personer, der ansættes i lomme-
pengejob, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, her-
under for unges arbejde.
10
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Ansættelse i lommepengejob vil skulle ske på samme vilkår som for andre
unge ansatte med tilsvarende arbejde. De særlige regler for blandt andet,
hvor meget unge må arbejde, og hvad de må arbejde med, vil finde anven-
delse.
Reglerne om udstedelse af ansættelsesbevis og om indbetaling af ATP-bi-
drag vil finde anvendelse.
Det foreslås, at et lommepengejob skal udløbe, når den unge fylder 18 år.
Fra dette tidspunkt vil den unge ikke længere være i målgruppen for lov-
forslaget og vil ikke være omfattet af ungereglerne, ligesom løn- og arbejds-
vilkår ofte ændrer sig. Fra dette tidspunkt vil beskæftigelse i et kommunalt
lommepengejob heller ikke være finansieret af staten.
Det foreslås, at en ung i målgruppen skal have mulighed for at klage til An-
kestyrelsens beskæftigelsesudvalg over en afgørelse om indholdet i jobbet
og afslag på at få tilbudt et job på grund af manglende motivation.
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
Politiet, ungekriminalforsorgen og kommunerne skal i konkrete sager ud-
veksle personoplysninger om en konkret og identificerbar borger. Denne
udveksling udgør en behandling af personoplysninger omfattet af databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Behandlingen af person-
oplysninger skal ske i henhold til bestemmelserne i forvaltningsloven og
inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordnin-
gen om behandling af personoplysninger.
Der vil med forslaget være tale om behandling af ikke-følsomme personop-
lysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 samt oplysnin-
ger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser omfattet af forordningens
artikel 10.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af per-
sonoplysninger kun lovlig, hvis mindst et af de i artikel 6, stk. 1, litra a-f,
nævnte forhold gør sig gældende. Behandling er f.eks. lovlig, hvis behand-
ling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse
eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-
svarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.
Det fremgår at databeskyttelsesforordningens artikel 10, at behandling af
personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser, kun må
11
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har
hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver pas-
sende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Af databeskyttelseslovens § 8 fremgår, at der for den offentlige forvaltning
ikke må behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nød-
vendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.
Det vurderes i denne forbindelse, at lovforslaget vil kunne udgøre en natio-
nal særregel for behandling af de ovennævnte kategorier af personoplysnin-
ger, og at der er mulighed for at indføre denne i overensstemmelse med da-
tabeskyttelsesforordningen og dennes rammer for særregler om behandling
af personoplysninger.
Ungdomskriminalitetsnævnet kan oversende oplysninger til bopælskommu-
nen om en ung i målgruppen, når vedkommende er blevet henvist til at få
sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Dette udgør en viderebe-
handling af personoplysninger til et andet formål, end de oprindeligt blev
indsamlet til. En sådan viderebehandling skal som udgangspunkt baseres på
den registreredes samtykke, EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret,
som udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk
samfund, jf. forordningens artikel 6, stk. 4. Formålet med viderebehandlin-
gen må heller ikke være uforeneligt med det formål, som oplysningerne op-
rindeligt blev indsamlet til. Disse krav anses for at være opfyldt, da videre-
behandlingen sker med hjemmel i national lovgivning der har formål at op-
fylde de samme formål, som indsamlingshjemlen (forebyggelse af krimina-
litet blandt unge).
For den del af målgruppen i lovforslagets § 2, stk. 1, som vedrører, at kom-
munen har modtaget dokumentation fra politiet om, at en ung i målgruppen
er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, gælder tilsvarende, at
kommunen vil kunne anvende dokumentationen til at identificere en ung i
målgruppen for ret til et lommepengejob. Politiet leverer dokumentation til
brug for kommunens pligt til efter barnets lovs § 130 at indkalde den unge,
forældremyndighedsindehaveren, eventuelle relevante personer fra netvær-
ket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd med henblik på drøftelse
af behovet for iværksættelse af indsatser for den unge.
Formålet med viderebehandlingen er ikke uforeneligt med det formål, som
oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til. Disse krav anses for at være
opfyldt, da viderebehandlingen sker med hjemmel i national lovgivning der
12
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
har som formål at opfylde de samme formål, som indsamlingshjemlen (fo-
rebyggelse af kriminalitet blandt unge).
Situationen, hvor en ung i målgruppen flytter kommune, behandles af denne
lovs § 5. Det antages i den forbindelse, at en stor del af de unge i målgruppen
for lovforslaget også er i målgruppen for barnets lov og derfor er omfattet
af den mellemkommunale underretningspligt. I forbindelse med en sådan
mellemkommunal underretning skal fraflytningskommunen oversende nød-
vendigt sagsmateriale, herunder en opsummering af relevante vurderinger,
som fraflytningskommunen har foretaget i sagen. Disse oplysninger kan
oversendes og dermed videregives uden samtykke fra den registrerede.
Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være nogle unge, som falder udenfor.
Denne lov indeholder derfor sin egen bestemmelse om underretningspligt
for unge i målgruppen, som fastslår fraflytterkommunens pligt til at videre-
give oplysninger, og at § 45 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen finder tilsvarende anvendelse.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Danmarks indfrielse
af FN’s verdensmål om dels at gennemføre nationalt tilpassede sociale sik-
ringssystemer og foranstaltninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om, at
enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller
økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale, økonomiske
og politiske beslutninger (delmål 10.2).
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
De økonomiske konsekvenser af forslaget består af øgede administrative
udgifter samt lønudgifter til unge med lommepengejob.
Det skønnes at knap 800 unge årligt vil blive tilbudt et lommepengejob, som
følge af forslaget. Heraf skønnes halvdelen at acceptere tilbuddet. Med afsæt
i en forudsætning om, at de unge vil arbejde ca. 8 timer om ugen i lomme-
pengejobbet skønnes det, at der samlet set vil være lønudgifter på 6,7 mio.
kr. i 2024 og 13,3 mio. kr. fra 2025 og frem.
Det er lagt til grund, at kommunerne kompenseres for en del af disse lønud-
gifter, da de unge som tilbydes lommepengejob forventes at have en pro-
13
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0049.png
UDKAST
duktivitet, som er lavere end en gennemsnitlig ungarbejder. Det foreslås så-
ledes, at staten kompenserer kommunerne for hvad der svarer til 37,5 pct. af
lønudgifterne. Det medfører statslige udgifter i kompensation på 2,5 mio.
kr. i 2024 og 5 mio. kr. fra 2025 og frem. Kommunernes nettolønudgifter
skønnes derfor at være 4,2 mio. kr. i 2024 og 8,3 mio. kr. fra 2025 og frem.
Derudover skønnes der at være statslige indtægter i form af skat og tilbage-
løb på 1,6 mio. kr. i 2024 og 3,1 mio. kr. fra 2025 og frem.
Endelig antages det, at kommunen bruger 10 timer årligt pr. fuldtidsperson
på facilitering, opfølgning og møder med den unge. De administrative ud-
gifter til ordningen skønnes på den baggrund at være 0,8 i 2024 og 1,6 mio.
kr. fra 2025 og frem.
Økonomiske og administrative konsekvenser som følge af forslaget for-
handles med kommunerne efter de gældende DUT-principper.
Tabel 1: Økonomiske konsekvenser af fritidsjob, merudgifter i mio. kr.
(2024-pl)
2024
2025
2026
2027
I alt statslige udgifter
1,0
1,9
1,9
1,9
Heraf kompensation til lønud-
gifter
2,5
5,0
5,0
5,0
Heraf tilbageløb
-1,6
-3,1
-3,1
-3,1
I alt kommunale udgifter
5,0
9,9
9,9
9,9
Heraf nettolønudgifter
4,2
8,3
8,3
8,3
Heraf administration
0,8
1,6
1,6
1,6
I alt offentlige udgifter
6,0
11,9
11,9
11,9
Beskæftigelsesministeriet har overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af,
at lovforslaget indeholder kendte begreber og bygger på kendte administra-
tive sagsgange.
Princip nr. 2 om digital kommunikation indebærer, at lovgivningen skal un-
derstøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder.
Lovforslaget fastsætter ikke regler om, hvordan og i hvilket omfang myn-
dighederne kommunikerer digitalt eller fysisk med børn og unge og deres
familier mv. Det forudsættes, at kommunikation ligesom i dag vil foregå via
Digital Post eller i papirform for borgere, der er fritaget fra at modtage post
14
Varigt
1,9
5,0
-3,1
9,9
8,3
1,6
11,9
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
fra Digital Post efter reglerne i lov om digital post fra offentlige afsendere.
Lovforslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med
princippet.
Det vurderes, at princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling
fraviges ved det foreslåede lovforslag. Dette skyldes, at retten til et lomme-
pengejob, og hvilket lommepengejob den unge skal tilbydes, bygger på en
konkret og individuel vurdering i hver sag på baggrund af en samtale med
den unge om kvalifikationer og interesser. Det vil ikke være hensigtsmæs-
sigt at indføre objektive kriterier.
For så vidt angår princip nr. 4 om sammenhæng på tværs, fx ved genbrug af
begreber og data, vurderes dette lommepengejob at være tilvejebragt ved, at
afgrænsningen af målgruppen for lovforslaget sker, ved at kommunerne får
oplysninger om, at den unge er i målgruppen fra henholdsvis Ungdomskri-
minalitetsnævnet og politiet.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling, vil der ikke
i lovforslaget være regler om deling af data. Regler om deling af data i for-
bindelse med den kommunale sagsbehandling på børne- og ungeområdet vil
fremgå af retssikkerhedsloven herunder denne lovs § 58 og barnets lov §
132.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur er det
forudsat i lovforslaget, at den eksisterende fællesoffentlige infrastruktur,
herunder CPR, MitID (eller et eventuelt fremtidigt tilsvarende elektronisk
identifikationsmiddel) og Digital Post vil blive benyttet.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl ikke
vil være relevant for dette lovforslag, idet lovforslaget alene vedrører unge
i alderen 13-17 års ret til et lommepengejob.
Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for kommu-
nerne, som vil få nye opgaver med at skulle kontakte de unge i målgruppen
og anvise dem et lommepengejob. Opgaverne må i et vist omfang forventes
at skulle it-understøttes. Der fremgår dog ikke noget af lovforslaget, som
pålægger kommunerne at gennemføre opgaverne på en bestemt måde.
Det vurderes, at kompleksiteten i en it-understøttelse af den foreslåede ord-
ning om kommunal underretningspligt ved flytning mellem kommuner vil
15
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
være simpel, idet det forventes, at kommunerne har etablerede digitale ka-
naler, som vil kunne anvendes til udveksling af de nødvendige oplysninger
og således vil kunne implementeres af kommunerne inden den foreslåede
ikrafttrædelsesdato.
Økonomien i forslaget vil skulle forhandles med de kommunale parter.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har begrænsede administrative konsekvenser for borgerne.
Unge i målgruppen, som benytter retten til et lommepengejob, skal af-
hængig af timetallet skrive under på ansættelseskontrakt og give oplysnin-
ger til brug for udbetaling af løn mv.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. februar 2024 til den 6.
marts 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen,
Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejds-
markedets Tillægspension (ATP), BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæf-
tigelsesrådet (BER), BROEN Danmark, Business Danmark, Børne- og Ung-
domspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforenin-
gen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabi, Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg (CFU), Daginstitutionernes Landsorganisation,
Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private
Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Artistforbund, Danske A-kasser,
Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske
16
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Gymnasier, Danske HF og VUC, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Psy-
kologforening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Retspolitisk Forening,
Danske Advokater, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De An-
bragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening, De Private Sociale Tilbud,
Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Den Uvildige Kon-
sulentordning på Handicapområdet (DUKH), Efterskoleforeningen, Er-
hvervsskolelederne, Erhvervsstyrelsen, FABU, Finansrådet, Finanssekto-
rens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsynet, Foreningen af Døgn- og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Faaborg-Midtfyn kommune
(Socialtilsyn Syd), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Kommu-
nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhand-
lingsfælleskabet, Forældrelandsforeningen (FBU), Frederiksberg kommune
(Socialtilsyn Hovedstaden), Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening,
Friskolerne, Frivilligrådet, FSR – Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), God Far, Gymnasieskolernes Lærer-
forening, Hjørring kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk kommune (Soci-
altilsyn Øst), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), Jobrådgivernes Brancheforening, Justitia, Kommunale Tjeneste-
mænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening
(KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsforeningen Af nuværende og
tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Forældre,
Landsforeningen for Bedre Psykiatri, Landsforeningen af Socialpædagoger,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden vold, Lige-
behandlingsnævnet, Lilleskolerne, Livsværk, Lægeforeningen, Lærernes
Centralorganisation, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes Lands-
forening, Politiforeningen, Producentforeningen, Red Barnet, Red Barnet
Ungdom, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Psykisk Sår-
bare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - de hjemløses
landsorganisation, Sammenslutning af Steinerskoler i Danmark, Sammen-
slutning af Unge med Handicap (SUMH), Samrådet af Specialskoleledere,
Selveje Danmark, Silkeborg kommune (Socialtilsyn Midt), SIND, Sjældne
Diagnoser, Skolelederforeningen, SMV Danmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, TABUKA, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet,
Uddannelseslederne, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskriminalitetsnæv-
net, Ungdomsringen.
17
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0053.png
UDKAST
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Offentlige merudgifter på 11,9 mio.
kr. årligt
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU- Ingen
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
Ingen
Ja
Nej
18
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0054.png
UDKAST
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
X
X
19
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af §§ 12 og 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
at Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge et barn eller en ung omfattet
af lovens anvendelsesområde en straksreaktion eller et forbedringsforløb.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i
§ 1,
at formålet med denne lov er at give unge i målgruppen
efter § 2 ret til et lommepengejob
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de unge i alderen 13-17 år, som
bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge i alderen13-17 år,
hvor kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at en ung er mis-
tænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, vil få ret til et lommepengejob.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven finder anvendelse på unge i alderen13-17
år, som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 10 og 11 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, samt unge i alderen13-17 år,
hvor kommunen modtager dokumentation fra politiet efter § 130 i barnets
lov om, at en ung er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Den foreslåede bestemmelse vil afgrænse målgruppen til unge i alderen 13-
17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet. Bestemmelsen
vil omfatte børn og unge i alderen 13 til 14 år, som er henvist til Ungdoms-
kriminalitetsnævnet af politiet, unge i alderen 15 til 17 år, som er henvist til
Ungdomskriminalitetsnævnet af retten, , samt unge hvor kommunalbesty-
relsen efter barnets lovs § 130 har modtaget dokumentation fra politiet om,
at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Det forventes blandt andet, at bestemmelsen vil komme til at omfatte unge
i fødekæden til bander, når denne gruppe omfattes af Ungdomskriminali-
tetsnævnets område.
20
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3, stk. 1,
at når kommunalbestyrelsen har fået oplysning
om en ung i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen tilbyde den unge et
lommepengejob. Lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, eller kom-
munen kan indgå aftale om lommepengejob med en anden arbejdsgiver.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen forplig-
tes til at tilbyde en ung i målgruppen et lommepengejob, når kommunalbe-
styrelsen har fået oplysning om en ung i målgruppen. Kommunalbestyrel-
sen vil skulle vejlede den unge om retten til et lommepengejob. Kommu-
nalbestyrelsen vil kunne oprette lommepengejobbet i kommunen eller
indgå aftale med anden arbejdsgiver om jobbet.
Kommunalbestyrelsen vil f.eks. kunne indgå partnerskaber med private
virksomheder om lommepengejob til unge i målgruppen. Har kommunen
ikke umiddelbart et job til den unge, vil kommunen skulle oprette et så-
dant.
Det vil være frivilligt for den unge, om denne vil tage imod et lommepen-
gejob.
Det foreslås i
stk. 2,
at kommunalbestyrelsen tilbyder et lommepengejob se-
nest en måned efter samtale med den unge, hvor den unge har udtrykt ønske
herom og så vidt muligt under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og
interesser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen skal til-
byde et lommepengejob senest en måned efter at have talt med den unge,
hvor den unge også har udtryk ønske om at få et lommepengejob, og at lom-
mepengejobbet så vidt muligt skal være i overensstemmelse med den unges
kvalifikationer og interesser. Kommunalbestyrelsen i den unges bopæls-
kommune vil kunne etablere lommepengejobbet inden for hele kommunens
ansættelsesområde under hensyn til de regler, der gælder for unges arbejde.
Der vil skulle være tale om arbejde med et reelt indhold, så den unge ikke
mister motivation og udvikling i jobbet. Det er kommunalbestyrelsen, der
vil skulle fastsætte arbejdsområdet og indholdet i jobbet. Det vil skulle ske
21
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
på baggrund af samtale med den unge, og der vil ved fastlæggelsen heraf
skulle tages udgangspunkt i den unges forudsætninger og interesser. Den
unge vil ikke have krav på ansættelse inden for et bestemt område, men
kommunalbestyrelserne bør bl.a. lægge vægt på den unges kvalifikationer
og interesser.
Fristen for kommunalforvaltningen til at finde et lommepengejob vil være
en måned til at finde et passende lommepengejob til den unge, som har ud-
trykt ønske om et sådant. Der vil ikke være sanktioner forbundet med ikke
at overholde fristen, men den unge vil kunne klage til kommunalbestyrelsen,
såfremt fristen overskrides.
Om mulighed for at klage over en afgørelse om indholdet i jobbet henvises
til bemærkningerne til § 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 4
Det foreslås i
§ 4,
at § 35 i lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen om at offentliggøre stillingsopslag ikke gælder for lomme-
pengejob, som oprettes til unge i målgruppen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at stillingsopslag for lommepen-
gejob, der tilbydes unge i målgruppen, ikke skal offentliggøres på Jobnet.
Det vil gælde uanset, om det er stillinger hos en privat eller offentlig ar-
bejdsgiver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 5
Det foreslås i
§ 5, stk. 1,
at hvis en ung med lommepengejob flytter til en
anden kommune, har den unge ret til at fortsætte i lommepengejobbet eller
få tilbud om et lommepengejob i den nye bopælskommune.
Forslaget vil medføre, at en ung med lommepengejob, der flytter til en an-
den kommune, har ret til at beholde det eksisterende lommepengejob den
22
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
kommune, som den unge flytter fra eller få tilbudt et nyt i tilflytterkommu-
nen.
Det foreslås i
stk. 2,
at tilflytterkommunen skal orientere den unge om retten
til et lommepengejob i kommunen hurtigst muligt efter at have fået kend-
skab til, at en ung i målgruppen er tilflyttet og tilbyde et lommepengejob
senest en måned efter, at den unge har tilkendegivet over for tilflytterkom-
munen at ville udnytte retten til lommepengejob i kommunen. § 3, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget vil medføre, at tilflytterkommunen skal orientere den unge om ret-
ten til et lommepengejob i tilflytterkommunen hurtigst muligt efter at have
fået kendskab til, at en ung i målgruppen er flyttet til kommunen. Forslaget
vil endvidere betyde, at tilflytterkommunen skal tilbyde den unge et lomme-
pengejob senest en måned efter, at den unge har tilkendegivet at ville ud-
nytte retten til et lommepengejob. Tilflytterkommunen vil skulle tilbyde et
lommepengejob efter at have talt med den unge, og lommepengejobbet skal
så vidt muligt være i overensstemmelse med den unges kvalifikationer og
interesser.
Det forudsættes, at orientering om retten til lommepengejob sker ved brug
af digital post. For så vidt angår børn og unge under 15 år, der ikke har en
e-boks, forudsættes orientering at blive fremsendt til forældremyndigheds-
indehavernes e-boks og til barnet eller den unge under 15 år med fysisk post.
Det foreslås i stk.
3,
at fraflytterkommunen hurtigst muligt skal give besked
til tilflytterkommunen, når en ung i målgruppen efter § 1 flytter til en anden
kommune. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen finder tilsvarende anvendelse ved udveksling af oplysninger.
Forslaget vil medføre, at fraflytterkommunen vil få pligt til hurtigst muligt
at give besked til en tilflytterkommune om en ung i målgruppen, der flytter.
Fraflytter kommunen vil kunne videregive de nødvendige oplysninger, idet
§ 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen vil
finde tilsvarende anvendelse. Efter denne bestemmelse kan der udveksles
oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, blandt andet om re-
levante social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, frihedsberøvelse,
unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der
er nødvendige til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lov-
givningen, den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats
23
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
over for borgeren, opdateringen med nye oplysninger og ajourføring af ek-
sisterende oplysninger, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder
systemer til den landsdækkende formidling og joblog, og opgørelsen af for-
brug af offentlige forsørgelsesydelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 6
Det foreslås i
§ 6,
at ophører den unge i lommepengejobbet, skal kommu-
nalbestyrelsen tilbyde et andet lommepengejob efter aftale med den unge,
medmindre det vurderes, at den unge ikke er motiveret for et lommepenge-
job. § 3 finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget betyder, at hvis den unge ophører i lommepengejobbet, skal kom-
munalbestyrelsen tilbyde et andet lommepengejob efter aftale med den
unge, dvs. hvis den unge ønsker det. Det er forudsat, at den unge reelt er
motiveret. Den kommunale forvaltning kan vurdere, at den unge reelt ikke
er motiveret f.eks., fordi den unge gentagne gange har mødt påvirket på ar-
bejde, laver hærværk eller stjæler fra arbejdspladsen.
Årsagen til ophøret i lommepengejobbet er uden betydning i forhold til plig-
ten til at tilbyde et andet lommepengejob, medmindre årsagen knytter sig til
en generel og reel manglende motivation for at varetage et lommepengejob.
At § 3 finder tilsvarende anvendelse indebærer, at lommepengejobbet vil
kunne oprettes i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil også kunne indgå
aftale om lommepengejob med en anden arbejdsgiver. Lommepengejobbet
skal tilbydes efter samtale med den unge og så vidt muligt tilbydes under
hensyn til den unges kvalifikationer og interesser. Kommunalbestyrelsen vil
skulle tilbyde lommepengejobbet senest en måned efter, at den unge har ud-
trykt ønske om at ville have et lommepengejob. Det er forudsat, at kommu-
nalbestyrelsen ved samtalen vil afdække, om den unge reelt har et ønske om
et nyt lommepengejob.
Der vil ikke være sanktioner forbundet med ikke at overholde fristen til at
tilbyde et lommepengejob til den unge.
Om mulighed for at klage over en afgørelse om indhold i jobbet eller om
manglende motivation henvises til bemærkningerne til § 9.
24
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0060.png
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 7
Det foreslås i
§ 7
at løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomstmæs-
sige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Det foreslås vi-
dere, at unge, der ansættes i lommepengejob, er omfattet af den lovgivning,
der gælder for lønmodtagere, herunder for unges arbejde.
Forslaget vil medføre, at løn- og arbejdsvilkårene skal være overenskomst-
mæssige eller skal svare til de vilkår, der er sædvanligt gældende for tilsva-
rende arbejde. Forslaget vil medføre, at unge, der ansættes i lommepenge-
job, er omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, herunder
regler om unges arbejde.
Det vil blandt andet kunne være lov om ansættelsesbeviser, funktionærlo-
ven, lov om forbud mod forskelsbehandling, arbejdsskadeloven, arbejdsmil-
jøloven og atp-loven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 8
Det foreslås i
§ 8,
at retten til et lommepengejob udløber, når den unge fyl-
der 18 år.
Forslaget vil medføre, at retten til lommepengejobbet automatisk ophører,
når den unge fylder 18 år. Fra dette tidspunkt vil unge ansatte under over-
enskomster med regler om ungarbejdere være omfattet af reglerne om løn
for voksne medarbejdere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 9
Det foreslås i § 9, at kommunens afgørelser efter § 3, stk. 2, og § 6, kan
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område. Klagen behandles efter
25
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
UDKAST
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Forslaget vil medføre, at den unge vil kunne klage til Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg over en afgørelse om indholdet i lommepengejobbet og
om afslag på lommepengejob på grund af manglende motivation.
Det foreslås, at klagerne til beskæftigelsesankenævnet vil skulle behandles
efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde. Dette indebærer bl.a., at klagen vil skulle ske inden 4 uger fra det tids-
punkt, hvor personen har modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbringes
af den, som afgørelsen vedrører. Derudover vil det indebære, at kommunen
har pligt til at genvurdere afgørelsen inden for en frist på 4 uger.
Til § 10
Det foreslås i
§ 10,
at loven skal træde i kraft den 1. juli 2024.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen fra 1. juli 2024 forpligtes til
at tilbyde unge i målgruppen et lommepengejob.
Til § 11
Det foreslås i § 11, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-
slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Ordningen med et lommepengejob til unge kriminalitetstruede foreslås
knyttet op på unge i alderen 13-17 år, der er henvist til Ungdomskriminali-
tetsnævnet, og unge i alderen 13-17 år, hvor kommunen modtager doku-
mentation fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået alvorlig
kriminalitet. Da lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som lovforsla-
get vil supplere, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i
kraft for disse dele af riget foreslås, at loven ikke vil skulle gælde for Færø-
erne og Grønland.
26
 L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2855234_0062.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§A
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret ved lov
nr. … af …, foretages følgende
ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
§B
I lov om …, jf. lovbekendtgørelse
nr. … af …, som ændret senest
ved lov nr. … af …, foretages føl-
gende ændringer:
§ X.
…
1.
§ X
affattes således:
Ȥ X.
...«.
27