L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 163 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ret til lommepen-

gejob til kriminalitetstruede unge

J.nr. 23/15870

–

2024-1021

YS AMJ/Hels

Indledning

Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden fra den 23. februar 2024 til den

11. marts 2024 (18 dage).

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbejds-

løshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), BDO Danmark, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet (BER),

BROEN Danmark, Business Danmark, Børne- og Ungdomspædagogernes Lands-

forbund (BUPL), Børne- og Kulturchef-foreningen, Børnerådet, Børnesagens Fæl-

lesråd, Børns Vilkår, Cabi, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dagin-

stitutionernes Landsorganisation, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerfor-

ening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Dansk Artistforbund,

Danske A-kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymna-

sier, Danske Gymnasier, Danske HF og VUC, Dansk Journalistforbund (DJ),

Dansk Psykologforening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Retspolitisk For-

ening, Danske Advokater, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De An-

bragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening, De Private Sociale Tilbud, Det Cen-

trale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet (DUKH), Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsstyrel-

sen, FABU, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finanstilsy-

net, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Faa-

borg-Midtfyn kommune (Socialtilsyn Syd), Foreningen Danske Revisorer, For-

eningen for Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Forhandlingsfælleskabet, Forældrelandsforeningen (FBU), Frederiksberg kom-

mune (Socialtilsyn Hovedstaden), Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening,

Friskolerne, Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbru-

gets Arbejdsgivere (GLS-A), God Far, Gymnasieskolernes Lærerforening, Hjørring

kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk kommune (Socialtilsyn Øst), Ingeniørfor-

eningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR), Jobrådgivernes Branche-

forening, Justitia, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kri-

stelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsforenin-

gen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og

Forældre, Landsforeningen for Bedre Psykiatri, Landsforeningen af Socialpædago-

ger, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden vold, Ligebe-

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

handlingsnævnet, Lilleskolerne, Livsværk, Læge-foreningen, Lærernes Centralor-

ganisation, Mentorbarn, Mødrehjælpen, Plejefamiliernes Landsforening, Politifor-

eningen, Producentforeningen, Red Barnet, Red Barnet Ungdom, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for

Socialt Udsatte, SAND - de hjemløses landsorganisation, Sammenslutning af Stei-

nerskoler i Danmark, Sammenslutning af Unge med Handicap (SUMH), Samrådet

af Specialskoleledere, Selveje Danmark, Silkeborg kommune (Socialtilsyn Midt),

SIND, Sjældne Diagnoser, Skolelederforeningen, SMV Danmark, Socialpædago-

gernes Landsforbund, TABUKA, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet,

Uddannelseslederne, Ungdommens Røde Kors, Ungdomskriminalitetsnævnet,

Ungdomsringen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne

rådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danmarks Almene Boliger,

Danmarks Private Skoler, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Det Kri-

minalpræventive Råd, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation

(FH), Finanstilsynet, KL, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Lederne,

Politiforbundet, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Silkeborg kom-

mune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser, Social- og Boligstyrelsen, Ungdoms-

kriminalitetsnævnet.

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:

Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danmarks Private

Skoler, Danske Regioner, Dataetisk Råd, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Politi-

forbundet, Silkeborg kommune (Socialtilsyn Midt), Sjældne Diagnoser,

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

1) Generelle bemærkninger

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Det Kriminalpræventive Råd, Børnerå-

det, Lederne, BUPL, Rådet for Psykisk sårbare på Arbejdsmarkedet, Danmarks Al-

mene boliger og Social- og Boligstyrelsen er overordnet set positive overfor forsla-

get. Aktørerne peger bredt set på, at der er evidens for, at lommepengejob på sigt

kan have en kriminalpræventiv effekt på børn og unge og understøtte deres videre

tilknytning til arbejdsmarkedet.

KL er helt generelt positiv over for fritidsjob til unge, og rigtig mange kommuner

har fritidsjobindsatser målrettet udsatte unge. Kommunerne er bevidste om, at for

de udsatte unge kan et fritidsjob gøre en forskel ift., at de kommer i job og uddan-

nelse. Det vil give god mening at samarbejde med andre aktører om opgaven, fx

boligselskaber, da boligsociale helhedsplaner ofte vil have et set-up til både lom-

mepengejob og ordinære fritidsjob.

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Erfaringen er ifølge KL, at der er behov for tæt opfølgning med de unge i lomme-

pengejobbet, fx ved i et boligselskab at gå sammen med ejendomsfunktionæren og

feje opgange, hjælpe med småopgaver mv., eller der kan være en aktør indover,

som er dedikeret til at arbejde med de unge. Lommepengejob som en kriminalitets-

forebyggende indsats giver god mening, men det vil være mere hensigtsmæssigt at

bygge videre på de gode indsatser og erfaringer, der findes i forvejen, og bringe

disse erfaringer i spil i alle landets kommuner. Det kræver en investering for at

kunne rumme en større målgruppe. Det ville være en god ide at inddrage fonde,

som allerede har erfaring med at investere i fritidsjobindsatser for udsatte unge.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet noterer, at der i de fleste høringssvar er tilslutning til

lovforslaget, som bygger på, at erfaringer viser en positiv sammenhæng mellem et

fritidsjob i ungdomslivet og senere tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse.

Initiativet om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge er et led i udmønt-

ning af aftale om

”Bandepakke

–

trygge nabolag i hele Danmark”, som indehol-

der en lang række initiativer herunder om forebyggelse som fx styrkelse af SSP-

samarbejdet. Der vil således i udmøntningen af

”Bandepakke

–

et tryggere na-

bolag i Danmark” være yderligere initiativer rettet mod forebyggelse af en krimi-

nel løbebane, som kan supplere initiativet om lommepengejob.

Da der ikke er fastsat mange krav til kommunerne om, hvordan lommepengejob

skal etableres udover, at den gældende lovgivning fx arbejdsmiljølov og eventuelle

krav til børneattest/straffeattest skal overholdes, betyder det, at kommunerne frit

kan trække på de mange erfaringer om fritidsjob og lommepengejob til unge, som

mange kommuner tilegner sig allerede i dag. Det kan give kommunerne et ud-

gangspunkt i forhold til at skulle håndtere lommepengejob til målgruppen i dette

lovforslag.

2) Bemærkninger til ansættelse af unge i lommepengejob

2.1)

Løn- og ansættelsesvilkår

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mener, at det er afgørende, at der tages

udgangspunkt i overenskomsten på det pågældende faglige område i forhold til at

sikre fornødne løn- og arbejdsvilkår for de kriminalitetstruede unge. FH mener, at

dette bør fremgå tydeligt af lovforslaget. FH foreslår at hente inspiration fra lov om

aktiv beskæftigelsesindsats og bemærkningerne hertil, hvor der er tydelighed om

kravet til overenskomstefterlevelse.

Det Kriminalpræventive råd bemærker, at lommepengejobbet bør være almindeligt,

legitimt og meningsfuldt for de unge, så de er motiverede for at påtage sig og fast-

holde det.

BUPL mener, at der er dilemmaer forbundet med ansættelse af fritidsjobbere. I en

daginstitution kan fritidsjobbere f.eks. varetage opgaver som at feje og vaske lege-

tøj. Fritidsjobbet kan dog ikke erstatte eller indgå som en del af det komplekse pæ-

dagogiske arbejde.

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Der vil typisk være tale om meget unge mennesker i fritidsjob, og det kan indebære

udfordringer for institutionerne. At skulle instruere unge medarbejdere i opgaver

kan kræve betydelige ressourcer, hvilket potentielt tages fra daginstitutionernes

kerneopgaver.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet bemærker, at det skal sikres, at den

unges familie, hvoraf nogle kan være på offentlig forsørgelse, og/eller hvor der

f.eks. beregnes sociale ydelser ud fra en samlet husstandsindkomst, ikke stilles

unødigt vanskeligt eller oplever sig straffet økonomisk ved de unges indkomst som

følge af lommepengejobbet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil blive præciseret i lovbemærkningerne, at løn- og arbejdsvilkår følger over-

enskomst på pågældende arbejdsplads. Det præciseres også, at såfremt det pågæl-

dende arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, vil lønnen

og arbejdsvilkår følge tilsvarende arbejde.

Der er i lovforslaget ikke fastlagt rammer for hvilke typer job, de unge i målgrup-

pen skal ansættes i, udover, at ansættelsen skal overholde gældende regler fx ar-

bejdsmiljøregler og eventuelle krav om straffeattest mv. Kommunerne har med lov-

forslaget dermed fået frie rammer til at finde de mest relevante lommepengejob til

de unge i målgruppen, hvilket skal understøtte administrerbarheden af initiativet.

Formålet med lovforslaget er at give de kriminelle unge mulighed for en anden vej

end kriminalitet. Derfor får de et tilbud om et lommepengejob i de tilfælde, hvor

der ikke allerede findes et jobmatch hos privat arbejdsgiver. De unge i denne mål-

gruppe stilles på samme måde som andre unge med fritidsjob. Det bemærkes i den

forbindelse, at boligstøtteloven indeholder regler om, at børns indkomster ikke ind-

går i opgørelsen af husstandsindkomsten for beregning af boligstøtte.

2.2)

Formelle krav

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder, at det er uklart i lovforslaget,

hvem der er arbejdsgiver for de kriminalitetstruede unge. Det bør præciseres klart,

hvem der er den ansvarlige arbejdsgiver, og hvem der kan få støtte. FH mener i øv-

rigt, at det bør klarlægges, hvad den kommunale involvering evt. indebærer.

KL og Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet bemærker, at når kommu-

nerne ansætter medarbejdere over den kriminelle lavalder, indhentes der straffe- og

børneattester, som er afgørende for, om en person kan ansættes, fx hvis der er tale

om et job, hvor der er berøring med børn, ældre eller udsatte.

KL bemærker, at der er flere arbejdsområder i kommunerne, hvor de unge ikke kan

ansættes. Det fremgår ikke af lovforslaget, om der skal indhentes straffeattest og

børneattest for den unge eller for de ansatte på det arbejdssted, hvor den unge får

sit lommepengejob. Hertil kommer, at man ikke kan få en straffe-/børneattest for

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

personer under den kriminelle lavalder. Det er i lovforslaget uafklaret, hvordan ar-

bejdsgiver forholder sig ift. indhentelse af oplysninger om strafbare forhold i situa-

tioner, hvor den unge er under den kriminelle lavalder.

KL vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at der vil være et ressourcetræk for-

bundet hermed.

Danmarks Almene Boliger bemærker, at det er afgørende med et tæt samarbejde

med kommunerne, så de unge mennesker kan passes godt ind i et lommepengejob.

Her sætter de korte tidsfrister en særlig udfordring, som parterne skal være op-

mærksom på.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Hvis en kommune har oprettet et lommepengejob i kommunen til den unge, vil det

være kommunen, der er arbejdsgiver for den unge. Hvis den unge ansættes hos en

privat arbejdsgiver, i en region eller i staten, vil det være denne, der er arbejdsgi-

ver. Dette vil blive præciseret i lovbemærkningerne.

Det fremgår af initiativet, at forpligtelsen til at fremskaffe lommepengejob til den

unge påhviler kommunen. Kommunerne vil blive kompenseret for en del af lønud-

gifterne, hvis den unge ansættes i kommunen, samt for den administrative byrde

ved facilitering, opfølgning og møder med den unge. Der henvises til de økonomi-

ske bemærkninger i lovforslagets afsnit 5.

De gældende regler om straffe- og børneattester i forbindelse med lommepengejob

skal følges.

Tidsfristerne for kommunen til at tilbyde et lommepengejob er fastsat med henblik

på, at den unge så hurtigt som muligt skal hjælpes til en anden løbebane end den

kriminelle. Det er væsentligt i forhold til at handle på den unges motivation, at

kommunen finder et lommepengejob inden for forholdsvis kort tid.

2.3)

Andre målgrupper

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder det helt afgørende, at en målrettet

indsats for at få flere kriminalitetstruede i job ikke fortrænger andre unges mulighe-

der for at få et fritidsjob

Børnerådet anfører, at målgruppen for lommepengejob bør udvides.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af initiativet, at målgruppen er unge, som bliver henvist til Ungdoms-

kriminalitetsnævnet, samt de børn og unge, hvor kommunerne efter servicelovens §

57 c (nu barnets lov § 130) er forpligtet til at reagere på information fra politiet

om, at en ung under 18 år er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Generelt arbejder regeringen for at styrke vilkårene for, at flere unge kan få et fri-

tidsjob.

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.4)

Krav til kommuner om at finde lommepengejob

KL finder, at anbringelsesstedet bør inddrages, hvis et lommepengejob skal blive

en succes for den unge. KL bemærker, at der er flere ubekendte, som lovgiver ikke

har forholdt sig til. Herunder bl.a. kommunernes mulighed for at iværksætte foræl-

drepålæg og ungepålæg. Det er fx ikke gennemtænkt, når kommunen kan give den

unge et ungepålæg, der pålægger den unge at bidrage til at genoprette en forrettet

skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre

samfundsnyttigt arbejde, samtidig med, at den unge skal tilbydes et lommepenge-

job, hvis den unge ønsker det.

Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) foreslår, at en ung med lommepenge-

job, der flytter til en anden kommune, vil have ret til at fortsætte i de lommepenge-

job, den unge har i fraflytterkommunen, men kan også vælge at få et lommepenge-

job i tilflytterkommunen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

En ung med lommepengejob, der flytter til en anden kommune, vil have ret til at

beholde det eksisterende lommepengejob i den kommune, hvor lommepengejobbet

er oprettet, og som den unge flytter fra. Den unge kan også vælge i stedet at få til-

budt et nyt lommepengejob i tilflytterkommunen. I øvrigt vil det være de ansættel-

sesretlige regler, der gælder for evt. ophør af ansættelsesforholdet.

Fraflytterkommunen har pligt til at underrette tilflytterkommunen om en ung i mål-

gruppen, og den unge bestemmer, om retten til lommepengejob skal udnyttes.

Det står kommunerne frit for at indgå samarbejdsaftaler, herunder partnerskaber

med relevante aktører herunder anbringelsessteder, der kan understøtte indsatsen

med lommepengejob. Loven fastsætter alene reglerne for og rammerne for, at disse

etableres.

Kommunerne er ikke begrænset i forhold til samarbejde med forældre, skole og an-

dre aktører omkring den unge udover, at gældende regler skal overholdes f.eks. i

forhold til databeskyttelsesregler. Det er kommunens opgave at få et eventuelt for-

ældrepålæg eller ungepålæg eller andet til at hænge sammen med retten til et lom-

mepengejob. Et lommepengejob skal tænkes i sammenhæng med eventuelle øvrige

sociale indsatser, der er iværksat for den enkelte unge og dennes familie, og børne-

og ungerådgiverne i kommunen bør være opmærksomme på, hvordan fritidsjobbet

kan bidrage til indsatsen for den unge og på den måde bidrage til at motivere den

unge til at takke ja til tilbuddet. Derudover kan nævnes, at

”Aftale om bandepakke

–

Trygge

nabolag i hele Danmark” indeholder 43 andre initiativer, hvoraf det

ene vedrører, at der afsættes midler til SSP-Samrådets arbejde for at styrke SSP-

samarbejdet og derved sætte yderligere ind på forebyggelsesområdet.

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3) Økonomi og organisering

3.1)

Kommunale eller private lommepengejob

KL Udfordringen er, at der er tale om unge, der har begået kriminalitet, som kom-

munerne pålægges at ansætte i et kommunalt lommepengejob, hvis den unge øn-

sker det, og der ikke kan etableres et lommepengejob hos en privat virksomhed.

Hvis private virksomheder skal ansætte unge, kræver det et stort arbejde at få virk-

somhederne til at synes, at det er en god ide. I kommunerne eksisterer der ikke

lommepengejob, der er målrettet målgruppen for initiativet. Det vil være en stor og

ressourcekrævende opgave at etablere meningsfulde lommepengejob, hvor der skal

tages udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser, og det samtidig vil

være begrænset, hvor de unge kan ansættes i både den private og kommunale sek-

tor. Det skyldes bl.a. de særlige arbejdsmiljøregler for unge. Det kan være nødven-

digt, at den person, der fører tilsyn med den unge, står umiddelbart ved siden af og

overvåger den unge.

KL bemærker, at der i lovforslaget antages, at kommunen bruger 10 timer årligt pr.

fuldtidsperson på facilitering, opfølgning og møder med den unge. KL mener ikke,

at den antagelse svarer til, hvad det kommer til at kræve at finde egnede virksom-

heder, oprette lommepengejob i kommunen, gennemføre opfølgning med den unge

mv. Det kræver langt flere ressourcer, når der er tale om 13-17-årige unge, der har

begået kriminalitet. KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lov-

forslaget.

Danmarks Almene Boliger bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at kommu-

nerne får dækket en del af deres udgifter. En sådan kompensation bør også kunne

overføres til en boligorganisation, der varetager denne sociale rolle.

Ekstraudgifterne vil ud over overenskomstmæssig løn til den unge også omfatte

uddannelse af ejendomsfunktionærerne, herunder også kompensere for den tid,

som de bruger til at håndtere lommepengejob.

Det er således lidt misforstået i lovforslaget, når det anføres, at der skal kompense-

res for den unges lave produktivitet. Målgruppen for lovforslaget er således de 13-

17-årige, og der er væsentlige begrænsninger i arbejdsmiljølovgivningen i forhold

til, hvad gruppen må beskæftige sig med. Fokus er i højere grad på værdien af at

være en del af et forpligtende arbejdsfællesskab.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det fremgår af initiativet, at forpligtelsen til at tilbyde et lommepengejob til 13-17-

årige skal ligge hos kommunerne, og at kommunerne kan indgå partnerskaber om

lommepengejob. Mange kommuner har allerede gode erfaringer med lommepenge-

job til unge mennesker

–

Beskæftigelsesministeriet er ikke enig i, at det er be-

grænset, hvor de unge kan ansættes i både den private og kommunale sektor. Der

er ikke formelle krav i lovforslaget, der forhindrer at lommepengejobbet er hos en

privat virksomhed.

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

BM er efter sædvanlig praksis i dialog (DUT-forhandling) med KL om de økonomi-

ske og administrative konsekvenser af lovforslaget.

3.2)

Behov for uddannelse af personale

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Danmarks Almene Boliger mener, at

det skal sikres, at den enkelte leder og ansatte, der i forbindelse med etablering af

lommepengejob i virksomheden/den offentlige arbejdsplads, opkvalificeres til at

kunne varetage funktionen i samarbejdet med kriminalitetstruede unge.

BUPL bemærker, at hvis regeringen iværksætter initiativer på området, bør der stil-

les klare krav om følgeressourcer. Det er ikke hensigtsmæssigt, at fritidsjobbere fi-

nansieres af eksisterende budgetter.

Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet finder, at der i lommepengejob-mo-

dellen skal tilbydes aktiv mentorstøtte til den enkelte unge. I flere samarbejdsrelati-

oner mellem kommuner og virksomheder om fritidsjob med mentorstøtte, fungerer

det godt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det er virksomheden, der har mu-

lighed for at udøve en så målrettet og virkelighedsnær mentorstøtte som muligt for

den unge.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Der er ikke særskilt afsat økonomiske midler til uddannelse af medarbejdere, der

skal understøtte lommepengejobbet, eller til opkvalificering/mentorstøtte af den

unge. Det står kommunerne frit for fx at bevilge mentorstøtte for at understøtte en

ung i lommepengejob.

Der er ikke hjemmel til i lovforslaget, at kommunerne kan betale private arbejdsgi-

vere for at ansætte unge i et lommepengejob.

3.3)

Organisering

BUPL finder ikke, at lovforslaget beskriver, hvordan arbejdet efter den nye lov skal

organiseres på kommunalt niveau. BUPL antager, at familieafdelingerne vil mod-

tage meddelelse fra politiet og ungdomskriminalitetsnævnene om de unge i mål-

gruppen. Herefter kan det forventes, at familieafdelingerne inddrager ungecentrene

i processen, og disse centre vil formentlig få opgaven med at finde konkrete be-

skæftigelsesmuligheder for de unge. Dette kan med fordel beskrives i vejledningen.

Lederne noterer sig, at regioner og stat ikke er nævnt i forhold til muligheden for

lommepengejob, men er ikke bekendt ikke årsagen hertil. Det ville være mest hen-

sigtsmæssigt ud fra hensynet om at mindske unødigt bureaukrati, hvis initiativet

over for målgruppen kunne omfattes af gældende regler, eksempelvis regler om fri-

tidsjobs. Men i forhold til vigtigheden af en målrettet jobindsats over for målgrup-

pen har Lederne forståelse for, at det kan være nødvendigt at lade dette hensyn

vige.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommunerne får med lovforslaget størst mulig frihed til at varetage opgaven med

at finde lommepengejob. Der er således i lovforslaget givet frie rammer til, hvor-

dan den enkelte kommune vil organisere opgaven med at finde fritidsjob til unge i

målgruppen. Dermed kan kommunen trække på gode erfaringer fra andre kommu-

ner og projekter.

Det fremgår af lovforslaget at lommepengejob kan etableres i kommunen eller hos

en anden arbejdsgiver”. Hermed vil det være muligt at oprette lommepengejob i

regioner eller stat. Dette vil blive præciseret i lovbemærkningerne.

4) Øvrige bemærkninger

KL ser det som en udfordring, at loven træder i kraft den 1. juli 2024. Kommu-

nerne har i forvejen pligt til at ansætte ledige i seniorjob (langtidsledige seniorer

med op til fem år til efterlønsalderen), og inden længe bliver 22.000 personer om-

fattet af et krav om arbejdspligt, hvor kommunerne skal etablere tusindvis af kom-

munale nyttejob. Det er medvirkende til, at det bliver svært at finde lommepenge-

job til de unge.

Der foregår også et generelt kriminalitetsforebyggende arbejde i regi af SSP, og der

kan være behov for en anden indsats end et lommepengejob til den unge, fx en

styrket socialindsats. Etablering af et lommepengejob bør derfor efter KL’s opfat-

telse bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde og skal ikke ske gennem de-

taljeret national regulering.

Et evt. lommepengejob bør hænge sammen med den øvrige indsats, der er iværksat

over for den unge og eventuelt dennes familie.

Datatilsynet har afgivet bemærkninger til lovforslaget. Datatilsynet bemærker, at

de forstår, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vurderet, at regler

om behandling af personoplysninger således, at myndighederne kan udveksle per-

sonoplysninger med det formål at tilbyde unge i målgruppen et lommepengejob,

ligger inden for det nationale råderum efter databeskyttelsesforordningens artikel 6,

stk. 2. Dette bør der redegøres nærmere for i lovforslaget.

Det står ikke klart, hvorfor der i lovforslaget henvises til artikel 6, stk. 4, i databe-

skyttelsesforordningen i forbindelse med afsnit om viderebehandling af oplysnin-

ger. Det her heller ikke klart, hvorfor der henvises til databeskyttelseslovens § 8,

idet hjemlen der må anses for at være tilstrækkelig hjemmel i databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 10.

Social- og Boligstyrelsen har givet bemærkninger til enkelte bestemmelser i lov-

forslaget. Social- og Boligstyrelsen bemærker, at det bør overvejes, om der kan

være situationer, hvor kommunen ikke har forpligtelsen, fordi det i praksis ikke kan

lade sig gøre, at finde et lommepengejob, ligesom der bør være en tidsgrænse for,

hvor længe kommunen har forpligtelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 163 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat af hensyn til, at unge i målgruppen så hurtigt

som muligt skal få mulighed for at kunne udnytte retten til et lommepengejob.

Med lovforslaget er der givet størst mulig frihed til kommunerne til at organisere

opgaven med at finde lommepengejob. Der er ikke fastsat regler for den situation,

hvor det i praksis ikke kan lade sig gøre at finde et lommepengejob i tillid til, at

kommunerne vil gøre, hvad de kan for at løse den pålagte opgave. Der er således

heller ikke fastsat regler om sanktion til en kommune, hvor den ikke finder et lom-

mepengejob, fordi det af den ene eller anden grund ikke er praktisk muligt.

Det fremgår af initiativet, at ordningen med lommepengejob skal evalueres efter 3

år. Dette vil blive skrevet ind i lovbemærkningerne.

Lovbemærkningerne er justeret i overensstemmelse med bemærkningerne fra Ung-

domskriminalitetsnævnet, Datatilsynet og Social- og Boligstyrelsen.