Nogle ting, man kan gøre herinde fra Christiansborg, kan få kæmpe konsekvenser i menneskers liv, og faktisk er det jo helt fantastisk, når man behandler nogle af de lovforslag, som gør det til det bedre.
Jeg synes, at tidligere ordførere havde en rigtig vigtig pointe i forhold til netop nogle af de dele, som kan bygge bro. Nu er jeg også socialordfører, og man kan nogle gange, når vi har nogle af de debatter, der f.eks. er på socialområdet, blive helt frustreret over, at nogle af de ting, vi ved der faktisk virker, og som er med til at få folk tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse eller generelt væk fra kriminalitet eller misbrug eller andre ting, egentlig kræver, at man tænker det som en rød tråd, der går igennem på rigtig mange områder. Det være sig sundhedsområdet, det være sig beskæftigelsesområdet, som er det, vi behandler her, og rigtig mange andre områder.
En af årsagerne til, at det her med lommepengejob særlig målrettet unge kriminalitetstruede fungerer rigtig godt, er, at de får en rollemodel i deres liv. Rigtig mange taler om det positive ved at få et fritidsjob, og hvordan man kan se det på karaktererne og senere i beskæftigelsen, men noget af det, der gemmer sig bag de her tal, er, at der er en person, som du ved du kan ringe til. Jeg talte med en, der bl.a. arbejder med de her lommepengejobs, som fortalte mig om et møde på skolen med en af de unge, og hvordan det var at sidde tilbage og mærke: Wow, man gør en kæmpe forskel. En ting er, hvad de unge mennesker kan lære igennem de fagligheder, de får igennem de her lommepengejobs, men noget andet er at møde nogle, som kan være en stabil rollemodel eller en klippe, som de kan læne sig op ad, og som de faktisk kan række ud til.
Nogle ting kan virke lidt trivielt. Det kan jo være helt almindelige spørgsmål, som kan optage en i de formative år, man har i sit liv, når man er ung, men andre kan også være, når man pludselig er i klemme og oplever alle de dynamikker, der kan være i spil. Det kan eksempelvis være, hvis det er ens storebror eller nogle, man kender, der er ude i noget kriminelt, eller nogle andre ting, hvor det faktisk begynder at være noget, der presser sig på, eller blive svært. Hvordan håndterer man nogle af de her situationer?
Så jeg vil også bare bruge den her lejlighed til at sende en kæmpe tak til dem, som rent faktisk i handling hjælper nogle af de mennesker, der på forskellig vis er på kanten, og faktisk får dem med ind i fællesskaber. Tit bliver det diskuteret og snakket om herinde i Folketingssalen, og nogle gør det med gode intentioner, og der er nogle, hvor man kan betvivle, om det egentlig er med gode intentioner, men der er så mange, der rent faktisk gør det derude, så herfra også bare en dybtfølt tak til alle dem.