Beskæftigelsesudvalget 2023-24, Beskæftigelsesudvalget 2023-24, Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 162 , L 162 A , L 162 B
Offentligt
2869184_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velazquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1781
17. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 15. maj 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (L 162), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren bekræfte, at begrebet ”indtægt ved personligt arbejde” foreslås æn-
dret, fordi der er opstillet nogle standarder og digitale løsninger, herunder i regi af
Skatteforvaltningen, der definerer en række krav, som man med lovforslaget under-
lægger sig ift. at definere indkomstbegrebet? Ministeren bedes videre oplyse, om
ikke ministeren finder det problematisk, at der lægges op til, at pensionsreglerne
indrettes efter systemerne i stedet for at tage udgangspunkt i, hvordan man politisk
ønsker pensionsreglerne indrettet og med udgangspunkt heri tilpasser systemerne.
Ministeren bedes desuden oplyse, hvorvidt det kan forventes, at denne tilgang også
vil kunne få konsekvenser for andre typer ydelser, herunder f.eks. barselsdagpenge,
sygedagpenge m.v.”
Svar:
Ved at ændre begrebet til arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst holder vi fast i
det politiske ønske om at lempe modregningsreglerne for
arbejdsindkomst
for at
tilskynde pensionister og deres partnere til fortsat at bidrage på arbejdsmarkedet.
Samtidig er det centralt, at pensionsberegningen i Udbetaling Danmark er automa-
tiseret og sker på baggrund af Skatteforvaltningens systemer. Det betyder, at pensi-
onister i udgangspunktet ikke selv skal korrigere i oplysningerne om deres ind-
komstforhold, som Udbetaling Danmark anvender i beregningen af pensionsydel-
sen.
Med den midlertidige løsning har Udbetaling Danmark i 2023 og 2024 sendt ca.
39.000 breve til borgere, der skulle korrigere deres indkomstoplysninger. Af dem
ringede 15.000 borgere ind for at få hjælp til at forstå, hvad de skulle gøre. Det
undgår de nu.
Med den valgte løsning anvender vi et begreb, som pensionisterne også kender fra
SKAT, og som er klart defineret i systemet i modsætning til begrebet
”indtægt
ved
personligt arbejde”. Løsningen er udfaldet af, at det ikke har været muligt at imple-
mentere lovændringerne, der udmønter den politiske aftale, om at afskaffe ægtefæl-
L 162a - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, om begrebet indtægt ved personligt arbejde foreslås ændret, fordi der er opstillet standarder og digitale løsninger m.v.
lemodregning i folke-, senior og førtidspension som følge af en partners arbejds-
indkomst og at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensions-
tillæg for egen arbejdsindkomst som forudsat.
Den valgte løsning er en forenkling i pensionssystemet, der i forvejen er enormt
kompliceret, og bidrager til, at systemet bliver mere forståeligt for alle. Det foreslå-
ede lovforslag handler om at komme i mål med udmøntningen af en politisk aftale
alene på pensionsområdet og sikre, at de vedtagne lovændringer om lempeligere
modregningsregler kan implementeres på en hensigtsmæssig måde, så pensioni-
sterne og deres partnere kan tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet med ro i ma-
ven.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2