Beskæftigelsesudvalget 2023-24, Beskæftigelsesudvalget 2023-24, Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 162 , L 162 A , L 162 B
Offentligt
2869186_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 1781
17. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 162), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Bjarne Laustsen på udval-
gets vegne.
Spørgsmål nr. 1:
”Det
fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag normalt
bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågæl-
dende folketingsår. Det fremgår videre af Håndbog i Folketingsarbejde afsnit 1.3.1,
2.3 og 3.1, at hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættel-
sestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør oplyses, om lov-
forslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår, Vil ministeren oplyse,
hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen, henset til at lov-
forslaget først er fremsat den 24. april, og i svaret tillige oplyse begrundelsen for
den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folke-
tingsår?”
Svar:
Det er beklageligt, at fremsættelsestalen for L 162 ikke begrundede, hvorfor lov-
forslaget først er fremsat efter den 1. april 2024. Det beror på en forglemmelse i lo-
varbejdet, og der vil fremover være et skærpet fokus på at overholde de nævnte af-
snit i Håndbog i Folketingsarbejde, såfremt et lovforslag fremsættes efter den 1.
april.
Jeg kan oplyse, at forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskel-
lige andre love (L 162) blandt andet indeholder en opfølgning på de vedtagne lov-
ændringer om lempeligere modregningsregler i social pension. Som jeg orienterede
udvalget om i oktober 2023, forløb implementeringen ikke som forventet, og de en-
delige systemtilpasninger af de vedtagne lovændringer om lempeligere modreg-
ningsregler måtte udskydes et år. Konkret har det vist sig meget udfordrende at un-
derstøtte det pensionsretlige begreb
”indtægt
ved personligt arbejde” digitalt.
Siden har den opfølgende udboring krævet et betydeligt tværministerielt arbejde og
koordinering, der ligeledes har involveret Udbetaling Danmark. Det har medført, at
lovforslaget er blevet forsinket og dermed resulteret i fremsættelse efter 1. april.
Til trods for en kompliceret implementering har det været vigtigt for mig, at alle
frister for lovforslaget, herunder en høringsperiode på fire uger og tilstrækkelig
L 162 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om begrundelsen for den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folketingsår, samt hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen
inddragelse af interessenter og orienteringer til Folketinget, er blevet overholdt, for
at sikre en rimelig lovproces.
Det har derfor ikke været muligt at fremsætte lovforslaget tidligere. Det er endvi-
dere ikke muligt at flytte fremsættelsen til 2. halvår 2024. Det skyldes, at lovforsla-
get indebærer en væsentlig implementering i blandt andet Udbetaling Danmark.
Jeg vil bemærke, at den sene fremsættelse fremgik af april-redegørelsen for lov-
forslag i samlingen 2023-24. Det ønskes, at lovforslaget færdigbehandles i dette
folketingsår af hensyn til, at lovforslaget skal træde i kraft pr. 1. juli 2024.
For en god ordens skyld, vil jeg også nævne, at der blev holdt en teknisk gennem-
gang den 20. februar 2024 for Folketingets partier, hvor forløbet for implemente-
ringen og baggrunden for ændringerne blev gennemgået.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2