L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24, Beskæftigelsesudvalget 2023-24, Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 162 Bilag 1, L 162 A Bilag 1, L 162 B Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

social pension og forskellige andre love (fra-

dragsret for indbetalinger til alderspensioner,

aldersopsparinger og supplerende engangs-

sum i indtægtsgrundlaget ved beregning af

visse sociale ydelser og ændring af bemyndi-

gelsesbestemmelsen om fastsættelse af be-

grebet indtægt ved personligt arbejde).

J.nr. 23/16180

–

2023-8367

LORO

SFTL

Indledning

Lovforslaget har i perioden fra den 20. februar 2024 til den 19. marts 2024 været i

høring.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejds-

markedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Ar-

bejdsskadeforeningen (AVS), Autismeforeningen, BDO Statsautoriseret Revisions-

aktieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsfor-

ening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark,

Børnenes Bureau, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

–

Le-

derforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,

Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Dan-

marks Almene boliger, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Frie Fagforening,

Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Fri-

skoleforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk

Landbrugsrådgivning, DM - Dansk Magisterforening, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-

vokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves

Landsforbund, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation, Danske Er-

hvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Pro-

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

duktionsskolers Lærerforening, Danske Regioner, Danske Rederier, Danske Senio-

rer, Danske Skoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorgani-

sationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA,

Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Cen-

trale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, Deutscher

Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, Ejen-

domsforeningen Danmark, Efterskoleforeningen, EjendomDanmark, Erhvervssko-

lernes Elevorganisation, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, Fag og

Arbejde, Faglige Seniorer, Familieretshuset, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, For-

eningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af

katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-

chefer i Danmark, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark (FSD), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Stats-

forvaltningsjurister, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til

gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfæl-

lesskabet, Forsikring og Pension, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Foræl-

drenes Landsorganisation (FOLA), Forældreorganisationen Skole og Samfund,

Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening, Frivilligrådet, Friskolerne, FSR -

danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejled-

ningen, Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal, Huslejenævns- og Beboerklage-

nævnsforeningen, HvorErDerEnVoksen, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Men-

neskerettigheder, ISOBRO, IT-Universitetet, Justitia, Jobrådgivernes Branchefor-

ening, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kriste-

lig Fagforening (KRIFA), Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, KL,

Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Landsforeningen af

Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for So-

cialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginsti-

tutioner (LDD, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslut-

ningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssamråd for PPR-chefer,

Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Dan-

mark, Lilleskolerne, Lægeforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, Mellemfolke-

ligt Samvirke, Nationalbanken, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Oxfam IBIS,

Plejefamiliernes Landsforening, Produktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Pæ-

dagogstuderendes Landssammenslutning, Red Barnet, Rektorkollegiet, Retssikker-

hedssekretariatet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Etniske Mino-

riteter, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,

SAND, SEGES Innovation P/S, SIND, SMVdanmark, Sammenslutningen af Stei-

nerskoler i Danmark, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners for-

ening (Spifo), Sjældne Diagnoser, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen,

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltnings-

direktørerne, Studenterrådgivningen, Sundhedskartellet, Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning, Udbetaling Danmark, Udviklingshæmmedes Landsforbund

(ULF), Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrå-

det, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Ankestyrelsen, Børne- og kulturchefforeningen, DA

–

Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler og

–

Gymnasier, DM - Dansk Magi-

sterforening, Danske Regioner, FH

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Familie-

retshuset, Forhandlingsfællesskabet, Friskolerne, Finans Danmark, F&P

–

Forsik-

ring og Pension, Udbetaling Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare

på Arbejdsmarkedet, TAAGF, Ældre Sagen.

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:

Ankestyrelsen, Børne- og kulturchefforeningen, Danske Erhvervsskoler og -Gym-

nasier, Danske Regioner, DM - Dansk Magisterforening, Familieretshuset, Finans-

tilsynet, Forhandlingsfællesskabet, Friskolerne, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk

Sårbare på Arbejdsmarkedet.

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets bemærkninger hertil.

For en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til

vedlagte høringssvar.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Fradrag for indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing

og supplerende engangssum ved beregning af visse sociale ydel-

ser

1.1. Generelt om forslaget

FH, Finans Danmark, F&P og Ældre Sagen støtter generelt de foreslåede ændrin-

ger, som vil øge mulighederne for at anvende aldersforsikringer, aldersopsparinger

og supplerende engangssum.

Finans Danmark bemærker, at Finans Danmark generelt prioriterer, at det tilstræ-

bes at sikre mere ligelige konkurrencevilkår mellem forskellige typer af pensions-

udbydere til fordel for forbrugerne/pensionsopsparerne.

Ældre Sagen bemærker, at der er tale om en fremrykning af skatteprovenu, der for-

ringer den langsigtede økonomiske holdbarhed, fordi omlægningen på langt sigt

medfører mindre skatteindtægter og større udgifter til offentlig pension.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig, at FH, Finans Danmark, F&P og Ældre

Sagen støtter de foreslåede ændringer og har noteret sig Finans Danmarks be-

mærkning om mere ligelige konkurrencevilkår.

Lovforslaget udmønter en del af aftale om etablering af grøn fond, hvor det blev af-

talt at reservere 1�½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt fra 2025-2040 i det fi-

nanspolitiske råderum til etablering af et nyt grønt råderum. Det fremrykkede skat-

teprovenu indgår således heri. Forringelsen af den langsigtede økonomiske hold-

barhed fremgår af lovforslagets side 38.

1.2. Omfattede ydelser

Udbetaling Danmark bemærker, at det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt, at

social pension omfattes af lovforslaget, eftersom lovændringen vil få begrænset

økonomisk betydning for en mindre gruppe pensionister, men at forslaget vil tilføje

ekstra kompleksitet til reglerne og systemunderstøttelsen af pensionsberegningerne.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Hensigten bag denne del af aftalen om Etablering af en grøn fond er at sikre, at al-

dersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssum kan anvendes i et

større omfang, end det er tilfældet i dag. Det skal bl.a. ske ved at sikre, at indbeta-

linger til disse pensionsordninger i størst muligt omfang sidestilles med indbetalin-

ger til skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger på indbetalingstids-

punktet. Det foreslåede fradrag vil betyde, at særligt pensionsinstitutter i langt hø-

jere grad kan anvende aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangs-

sum i administrationen af arbejdsmarkedspensionerne.

Anvendelsen har imidlertid været hindret af, at pensionsselskaberne ikke automa-

tisk har kunnet anvende pensionsordningerne, såfremt den enkelte kunde, kundens

ægtefælle eller samlever eller andet husstandsmedlem har modtaget en social

ydelse.

For at sikre pensionsselskabernes mulighed for at anvende aldersforsikringer, al-

dersopsparinger og supplerende engangssum uden bekymring for, om deres kunder

modtager et utilsigtet tilbagebetalingskrav på baggrund af selskabets disposition,

er det derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at fradraget også skal gælde for

folkepensionens tillægsprocent. Dette vil sikre, at tillægsprocenten, og dermed pen-

sionisten, ikke vil blive påvirket af pensionsselskabets tilvalg af aldersforsikring,

aldersopsparing eller supplerende engangssum.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark bemærker, at det er vurderingen, at lovændringen vil få en

meget begrænset økonomisk betydning for en meget lille målgruppe blandt modta-

gere af børne- og ungeydelsen. I lyset af at forslaget introducerer kompleksitet til

beregningen og systemunderstøttelsen af børne- og ungeydelsen, bør det overvejes,

hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at børne- og ungeydelsen omfattes af lovforslaget.

Skatteministeriets bemærkninger:

For bedst muligt at understøtte, at indbetalinger til aldersforsikring, aldersopspa-

ring og supplerende engangssum ved beregningen af indkomstafhængige ydelser

sidestilles med skattemæssigt fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og

livrente, er børne- og ungeydelsen omfattet af lovforslaget, således at indbetalinger

til disse ordninger vil blive fradraget i indtægtsgrundlaget for beregning af børne-

og ungeydelsen. Omfattes børne- og ungeydelsen ikke, vil målsætningen om side-

stilling således blive svækket.

1.3. Tilpasning af forskudsopgørelsen

FH efterlyser overvejelser om tilpasning af forskudsopgørelsen, hvor borgerne alle-

rede indberetter, så det bliver muligt at inddrage de forventede indbetalinger til al-

dersopsparing i den løbende opgørelse af de pågældende ydelser.

F&P anbefaler, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Skatteministe-

riet arbejder for på et senere tidspunkt at sikre, at fritagelsen for modregning altid

sker løbende over et indkomstår, så den enkelte pensionsopsparers likviditet sikres.

F&P efterspørger om, der kan bekræftes opbakning til at ville fjerne denne snuble-

tråd for at sikre udbredelsen af aldersopsparing.

Skatteministeriets og Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

I forbindelse med det lovforberedende arbejde er behovet for løbende indberetnin-

ger på forskudsopgørelsen, som anvendes til beregning af de sociale pensioner, og

indkomstregistret, som anvendes til beregning af de resterende omfattede ydelser,

blevet overvejet. Arbejdsgiveres pensionsindbetalinger, som placeres på en alders-

forsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, indtastes som hovedre-

gel ikke på forskudsopgørelsen og indberettes ikke løbende til indkomstregistret,

hvorfor indbetalingerne ikke umiddelbart påvirker ydelsesberegningen i det år,

hvor indbetalingerne sker. Derfor er der ikke et behov for at indberette indbetalin-

gerne til de løbende beregninger. Der vil først være behov for at fradrage indbeta-

lingerne i indkomstgrundlaget for den relevante ydelse, når året er slut. Det vil ske

i forbindelse med, at indbetalingerne medtages på den skattemæssige årsopgørelse

på baggrund af de indberetninger om det forgangne års indbetalinger, som pensi-

onsinstitutterne foretager til Skattestyrelsen umiddelbart efter årets udløb.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

En borger kan ligeledes vælge egenhændigt at indbetale på en aldersforsikring, al-

dersopsparing eller supplerende engangssum. Disse private indbetalinger stammer

fra formue, hvorfor indbetalingen i sig selv ikke medfører en højere skattepligtig

indkomst.

Efter skattereglerne findes der en prioriteringsregel, hvorefter arbejdsgiverindbe-

talte bidrag har forrang inden for de skattemæssige lofter, herunder for lofterne for

indbetaling til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum. Så-

fremt en borger i løbet af skatteåret har indbetalt på en privat ordning, opstår der

risiko for, at borgeren får den private indbetaling tilbagebetalt. I dette tilfælde ville

en indberetningsløsning for private indbetalinger til brug for de løbende beregnin-

ger medføre, at borgeren har fået et forkert fradrag i løbet af året, hvormed borge-

ren risikerer at modtage et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterregulerin-

gen. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt at lave en sådan løsning, hvor der vil være

stor risiko for tilbagebetalingskrav. Lovforslaget har netop til hensigt at sikre, at

borgere ikke risikerer tilbagebetalingskrav som følge af indbetalingerne.

For at fastholde automatiseringen af pensionssystemet vil forslaget sikre, at pensi-

onsberegningerne i størst muligt omfang fortsat kan ske automatisk. Såfremt der på

et tidspunkt findes en hensigtsmæssig løsning, hvor data kan trækkes til admini-

stration af fradraget i de løbende beregninger, og det har en reel betydning for

ydelsesberegningen, vil det kunne overvejes, om der vil kunne implementeres en

løsning, så det bliver muligt at fradrage i de løbende beregninger af de omfattede

ydelser.

1.4. Forskel på skattemæssigt fradragsberettigede pensionsindbetalinger

og indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende en-

gangssum

Udbetaling Danmark bemærker, at selvom ændringen medfører, at indbetalinger til

aldersopsparinger i højere grad ligestilles med de skattemæssigt fradragsberettigede

pensionsordninger ved pensionsberegningen, vil der fortsat være en forskel. Det

skyldes, at indbetalinger til ratepensioner ikke omfattes af værnsreglen, og at der

dermed ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget også sker fradrag i den øvrige per-

sonlige indkomst for sådanne indbetalinger.

Ældre Sagen spørger ind til, hvorvidt der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til

beregning af sociale pensioner vil være forskel på indbetalinger på en skattemæs-

sigt fradragsberettigede pensionsordninger og indbetalinger på aldersforsikring, al-

dersopsparing og supplerende engangssum.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er korrekt, at der ved beregning af de sociale pensioner vil være forskel på ret-

ten til et fradrag i indtægtsgrundlaget afhængigt af, om private indbetalinger vil

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ske til en af de skattemæssigt fradragsberettigede pensioner, dvs. ratepensioner og

livrenter, eller om indbetalingen vil ske til en aldersopsparing.

Forskellen skyldes værnsreglen, som skal sikre, at indbetalingerne sker af arbejds-

markedsbidragspligtig indkomst. Det er fordi, at private indbetalinger sker af alle-

rede beskattede midler, hvorfor indbetalingerne kan stamme fra andet end lønind-

komst. For at sikre, at fradraget målrettes borgere med beskæftigelse, vil der i pen-

sionsberegningerne fradrages i den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst

–

den

såkaldte værnsregel. Såfremt der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst,

fx fordi der allerede ses bort fra indtægt ved personligt arbejde, og dermed ar-

bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, bortfalder fradraget, idet værnsreglen tilsi-

ger, at der ikke kan fradrages i andre indkomster.

Forskellen er imidlertid, at skattemæssigt fradragsberettigede pensionsordninger

ikke er omfattet af en lignende værnsregel. Skattemæssigt fradragsberettigede pen-

sionsordninger medfører derfor også fradrag i anden personlig indkomst udover

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

1.5. Administration

Ældre Sagen bemærker, at der er tale om et forslag, der gør reglerne for beregning

af sociale ydelser endnu mere komplicerede, end de er i forvejen, og udtrykker

frygt for, at kompleksiteten i det foreslåede fradrag vil få flere borgere til at opgive

at forstå, hvordan deres pension beregnes.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det er foreslået, at fradraget først gives ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, når

de sociale ydelser efterreguleres. Dette er en ny mekanisme i de eksisterende ydel-

sessystemer, at fradraget ikke gives i de løbende beregninger.

Den foreslåede model sikrer i størst muligt omfang, at borgere ikke modtager tilba-

gebetalingskrav grundet pensionsselskabers anvendelse af aldersforsikringer, al-

dersopsparinger og supplerende engangssum. Ligeledes er det Beskæftigelsesmini-

steriets vurdering, at den forslåede model passer ind i de eksisterende ydelsessyste-

mer, idet fradraget vil ske i efterreguleringen, som borgerne i forvejen er bekendt

med og orienteres om.

Udbetaling Danmark bemærker, at det er en forudsætning, at data fra Skattestyrel-

sen kan anvendes umiddelbart i den videre behandling, dvs. at der er tale om netto-

beløb, og at data alene afspejler indbetalinger til de relevante ordninger.

Skatteministeriets bemærkning:

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dette kan bekræftes.

Udbetaling Danmark bemærker, at Udbetaling Danmark forventer at tilrettelægge

administrationen af fradrag for indbetalinger til pensionsopsparinger i et andet

EU/EØS- land eller Schweiz, som skal sidestilles med en aldersforsikring, alders-

opsparing eller supplerende engangssum således, at det er borgerne, der selv skal

rette henvendelse og indsende dokumentation om sådanne indbetalinger til Udbeta-

ling Danmark.

Skatteministeriets og Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet noterer sig den tiltænkte administra-

tion.

Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at Udbetaling Danmarks vurdering og

vejledning af borgerne om indbetalinger i et andet EU/EØS-land eller Schweiz

alene kunne tage udgangspunkt i nogle overordnede karakteristika af de tre ordnin-

ger. Ligeledes forudsætter Udbetaling Danmark, at Skattestyrelsen i nødvendigt

omfang vil hjælpe med afklaringer af eventuelle konkrete tvivlsspørgsmål.

Skatteministeriets og Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

På baggrund af Udbetaling Danmarks bemærkninger er lovforslagets bemærknin-

ger præciseret for den del, der handler om indbetalinger til en pensionsopsparing i

et andet EU/EØS-land eller Schweiz, som skal sidestilles med indbetalinger til al-

dersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum. Af lovforslaget

fremgår nu enkle, klart konstaterbare, let anvendelige og lempelige kriterier, som

de enkelte udbetalende myndigheder vil kunne lægge til grund ved afgørelsen af,

om en udenlandsk ordning i relation til ydelsesberegningen kan og skal sidestilles

med dansk aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

1.6. Lovtekniske bemærkninger

Ældre Sagen spørger ind til, hvorfor den indkomst, der skal betales arbejdsmar-

kedsbidrag af, nedsættes med indbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensi-

onsbeskatningslovens § 18, når indbetalingen foretages af en selvstændig erhvervs-

drivende, men ikke når indbetalingen foretages af en lønmodtager.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det kan oplyses, at forslaget til § 48 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vil blive

ændret, således at der ikke længere skal ske fratræk for indbetalinger for fradrags-

berettigede pensionsindbetalinger indbetalt af en selvstændig erhvervsdrivende ef-

ter § 4, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark bemærker, at det bør præciseres i lovforslaget, hvis borgeren

måtte mene, at der er fejl i oplysningerne, skal fejlen rettes hos Skattestyrelsen, før

den kan få betydning for Udbetaling Danmarks opgørelse af fradraget.

Skatteministeriets og Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Forslaget har ikke til hensigt at ændre reglerne og praksis for anvendelse af skatte-

forvaltningens oplysninger, eller praksis for, hvordan forkerte oplysninger tilrettes.

Dette vil blive præciseret i lovforslaget.

Dette betyder, at hvis borgeren mener, at de indberettede oplysninger er forkerte,

kan borgeren henvende sig til det pensions- eller pengeinstitut, som har indberettet

oplysningerne, hvilket skatteforvaltningen også vil kunne vejlede borgeren om. Li-

geledes vil skatteforvaltningen også kunne vejlede om den skattemæssige relevans

af de indberettede oplysninger, henset til at indbetalingerne i første omgang har

skattemæssig betydning.

Hvis oplysningerne er forkerte, vil pensions- eller pengeinstituttet være forpligtet

til at rette den foretagne indberetning, således at oplysningerne korrigeres i skatte-

forvaltningens registre. Rettelsen kan også have betydning for ydelsesberegningen.

Såfremt de forkerte oplysninger korrigeres efter en afsluttet efterregulering, skal

borgeren rette henvendelse til den udbetalende myndighed for at få genoptaget ef-

terreguleringssagen.

Udbetaling Danmark bemærker, at fradrag ved beregning af ydelser for indbetalin-

ger til udenlandske ordninger sker efter de samme regler, som var indbetalingen

sket til en (dansk) aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum

således, at der altid skal anvendes en bruttoficering på 40 pct., uagtet beskatnings-

grundlaget kan være væsentligt anderledes i andre EU-lande, ligesom at det er de

samme loftsgrænser mv., som finder anvendelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at bruttoficeringsprocenten vil være den

samme (40 pct.) i administrationen af indbetalinger til pensionsordninger, som

skal sidestilles med indbetalinger til aldersforsikring, aldersopsparing og supple-

rende engangssum.

Udbetaling Danmark bemærker, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, hvor-

dan genoptagelsesreglen i pensionslovens § 39 b, stk. 6, gammelførtidspensionslo-

vens § 38 a, stk. 6, og boligstøttelovens § 46 b, stk. 3, skal administreres i forhold

til indbetalinger til aldersopsparing.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at indbetalingerne ikke bør omfattes af

bestemmelsen, således at bestemmelsens ordlyd fortsat er snævert koblet til æn-

dringer af indkomst på den skattemæssige årsopgørelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil blive præciseret i lovforslaget, at bestemmelserne om genoptagelse for bo-

ligstøtte og social pension ikke finder anvendelse for fradraget. Der vil derfor for

fradraget kunne ske genoptagelse efter de almindelige ulovbestemte regler om gen-

optagelse.

Udbetaling Danmark foreslår specifikke omformuleringer af lovforslagets bolig-

støttelovsbestemmelse § 47 a.

Udbetaling Danmark bemærker, at det bør præciseres i bemærkningerne, at fradra-

get ligeledes ikke vil indgå ved genberegning af boligstøtte.

Udbetaling Danmark bemærker endvidere, at når Udbetaling Danmark indhenter

oplysninger fra Skattestyrelsens årsopgørelse om selve arbejdsmarkedsbidraget og

omregner dette til indkomst, efterleves boligstøttebestemmelsens stk. 3 automatisk,

da dette beløb ikke indeholder arbejdsmarkedsbidrag indbetalt i forbindelse med

pensionsindbetalingerne.

Skatteministeriets og Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Det vil blive præciseret i lovbemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1, at fradra-

get ligeledes ikke vil indgå i genberegningen af boligstøtte. Der vil ikke i øvrigt ske

en omskrivning som foreslået af Udbetaling Danmark af den foreslåede § 47 a, jf.

lovforslaget § 3, nr. 1, idet fradraget først indgår i beregningen af boligstøtten ved

efterregulering.

Skatteministeriet bekræfter, at det er korrekt, at oplysningerne kan indhentes på

den beskrevne måde.

Udbetaling Danmark bemærker, at lovændringen § 8, stk. 2, henviser til, at lovens

§ 1, nr. 7, § 2, nr. 4, og § 3, nr. 1, har virkning fra efterreguleringen for året 2024.

Henvisningen til lovens § 1, nr. 7, bør være § 1, nr. 8, og henvisningen til lovens §

2, nr. 4, bør være § 2, nr. 5, i stedet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er enig i Udbetaling Danmarks bemærkninger og har ret-

tet dette i lovforslaget.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark foreslår, at sidste afsnit i de specielle bemærkninger på side

56 nederst og side 57 præciseres yderligere for at tydeliggøre, at der ikke kan ske

fradrag i anden indkomst end indtægt ved personligt arbejde.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet er enig i Udbetaling Danmarks bemærkninger og har ret-

tet dette i lovforslaget.

F&P spørger ind til, om lovforslaget overflødiggør udsøgningsordningen i § 12 j i

lov om Udbetaling Danmark.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at lovforslaget vil medføre, at udsøgnings-

ordningen efter § 12 j i lov om Udbetaling Danmark overflødiggøres. Det skyldes,

at der ikke længere vil være ydelser, som i dag er omfattet af udsøgningsordningen,

som kan blive påvirket af indbetalinger til en aldersforsikring, aldersopsparing el-

ler supplerende engangssum. Som følge heraf foreslås § 12 j ophævet, jf. lovforsla-

gets § 7.

2. Ændring af indtægt ved personligt arbejde

2.1. Generelt om forslaget

FH er kritisk over for denne del af lovforslaget, som vil ramme borgere, der i for-

vejen har en svag økonomi. FH finder, at den forringelse af pensionisters levevil-

kår, som forslaget giver anledning til, vejer tungere end hensynet til en enklere

sagsbehandling og administrative fordele for Udbetaling Danmark.

Ældre Sagen støtter ikke ændringen. Ældre Sagen er ikke enige i, at det bør føre til

en indskrænkning af begrebet ”indkomst ved personligt arbejde” til kun at omfatte

arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst udelukkende grundet administrationshen-

syn.

Akademikerne er forundret over, at man ser ud til at rulle modregning tilbage for

dem, der modtager ikke-AM-bidragspligtig indkomst pga. administrative udfor-

dringer, hvis lovforslaget, som det ligger nu, bliver stemt igennem.

TAAGF er imod ændringen og opfordrer til at forenkle pensionssystemet og gøre

pensioner individuelle i stedet for den eksisterede partnerafhængighed.

Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets bemærkninger:

I forbindelse med implementeringen af reglerne om afskaffelse af indtægtsregule-

ring i folke-, senior- og førtidspension som følge af en ægtefælles eller samlevers

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsindtægt og afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens

egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg har det vist

sig, at begrebet indtægt ved personligt arbejde er meget udfordrende at understøtte

digitalt i den automatiserede pensionsberegning i Udbetaling Danmark. Dette har

medført, at borgerne selv skal korrigere, hvilke typer indkomst, der er indtægt ved

personligt arbejde.

Udbetaling Danmark modtager primært oplysninger om indkomstforhold fra Skat-

teforvaltningens systemer. Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet har derfor

undersøgt dette nærmere og det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at

indarbejde de nødvendige ændringer i Skatteforvaltningens systemer med henblik

på at kunne udstille alle de forskellige indkomsttyper.

En mindre gruppe af modtagere af social pension med en ægtefælle eller samlever,

der modtager en offentlig ydelse, har midlertidigt oplevet en forhøjelse af deres

pension under implementeringen i 2023 og 2024. Det skønnes, at i størrelsesorde-

nen 6.000 fuldtidspersoner, svarende til 0,4 pct. af alle pensionister, fra 1. januar

2025 igen vil blive stillet som ved reglerne før 2023.

Pensionister, der selv har lønindkomst eller har en ægtefælle/samlever med lønind-

komst, vil ikke blive berørt af ændringen. Dette er i tråd med den politiske intention

i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi

–

Hurtigere i job og et stærkere

arbejdsmarked af januar 2022. Her blev et bredt flertal blandt Folketingets partier

enige om at lempe modregningsreglerne for ”arbejdsindkomst” for de pensionister

og deres partnere, der fortsat bidrager på arbejdsmarkedet med henblik på at gøre

det mere attraktivt at fortsætte med at arbejde.

Det bemærkes, at det fortsat er muligt for både folkepensionisten og dennes eventu-

elle ægtefælle/samlever at have en vis samlet indkomst op til fradragsgrænsen på

187.100 kr. (2024) for pensionister med en ægtefælle/samlever, inden pensionstil-

lægget bliver sat ned. Det vil derfor kun være i de tilfælde, hvor fradragsgrænsen

er nået, at pensionstillægget potentielt nedsættes.

TAAGF anfører, at pensionister modtager mange breve fra administrationen vedrø-

rende pensionsberegningen, ændringer i indkomstoplysninger i forskuds- og årsop-

gørelse fra skatteforvaltningen og ATP-indbetalinger grundet pensionssystemets

kompleksitet.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet er enig i, at pensionsberegningsreglerne er komplekse.

Hensigten med ændringen til AM-bidragspligtig indkomst er, at det bliver mere

gennemskueligt for pensionisten og myndigheder, hvilke indtægter, der er indtægt

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ved personligt arbejde, og hvilke indtægter, der ikke er, således pensionisten kan

indrette sig herefter

Udbetaling Danmark bemærker, at begrebet indtægt ved personligt arbejde i dag

ikke er klart afgrænset, og i en række tilfælde medfører store administrative van-

skeligheder. Udbetaling Danmark bemærker, at ændringen er med til at sikre, at

retstilstanden bliver mere tydelig, både for Udbetaling Danmark som administre-

rende myndighed og for borgerne.

Udbetaling Danmark finder derfor, at der

–

som det fremgår af lovforslaget

–

er be-

hov for klare regler og afgrænsninger af begrebet indtægt ved personligt arbejde,

og at disse regler nødvendigvis må have en snæver kobling til de skattemæssige

opgørelser, som det er forudsat, at pensionsberegningen sker på baggrund af. Udbe-

taling Danmark er derfor helt enig i, at lovforslaget er i overensstemmelse med

principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

DA bakker om de foreslåede lovændringer om at anvende de foreslåede nye be-

myndigelser til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt

ved personligt arbejde, skal være AM-bidragspligtig indkomst. Afgrænsningen til

ægtefællers og samleveres AM-bidragspligtige indkomst understøtter således, at af-

skaffelsen af indtægtsregulering i pensionsordninger understøtter incitamentet til

beskæftigelse.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Udbetaling Danmarks og DA’s tilfreds-

hed med at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved

personligt arbejde, skal være AM-bidragspligtig indkomst. AM-bidragspligtig ind-

komst er et skatteretligt begreb. AM-bidragspligtig indkomst er defineret i arbejds-

markedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som ind-

komster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt ind-

komster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Hensigten med ændringen er blandt andet at gøre begrebet indtægt ved personligt

arbejde i pensionslovene til et mere klart, gennemskueligt og digitaliseringsbart

begreb til gavn for både myndigheder og borgere.

TAAGF bemærker, at lovforslagets økonomi er meget lille, og synes unødvendig i

forhold til den indkomstnedgang, de berørte borgere vil blive ramt af. Ifølge

TAAGF bør regeringen huske, at der langtfra er tale om højindkomst-familier, hvor

disse borgere i forvejen ofte slås med hårde prioriteringer.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Formålet med ændringen er at gøre det mere klart for borgere og myndigheder,

hvad begrebet indtægt ved personligt arbejde indeholder samt sikre den automati-

serede pensionsberegning og dermed undgå, at borgerne selv skal korrigere over

for Udbetaling Danmark, hvilke typer indkomst, der er indtægt ved personligt ar-

bejde.

Som en konsekvens af ændringen af den gældende definition af indtægt ved person-

ligt arbejde til AM-bidragspligtig indkomst, vil de indkomsttyper, der midlertidigt

har været undtaget fra at indgå i indtægtsgrundlaget i 2023 og 2024, i stort om-

fang blive stillet som ved reglerne i 2023. Ændringen medfører således en mindre-

udgift til ydelser. Det er imidlertid fortsat muligt at have indkomst ved siden af sin

pension, da ændringen ikke ændrer ved de gældende fradragsgrænser for bl.a.

pensionstillægget.

2. 2. Pensionssystemets opbygning og administration

FH opfordrer til, at der tilvejebringes de nødvendige datamæssige løsninger i

SKAT således, at de nuværende regler kan administreres uden særlige indberet-

ningsløsninger for borgerne.

Ældre Sagen foreslår, at den hidtidige afgrænsning af arbejdsindkomst bevares,

men at administrationen omlægges, så det først er ved årsopgørelsen, at der tages

fuldt hensyn til den del af arbejdsindkomsten, der ikke kan identificeres ved den fo-

reløbige beregning af pensionen, der er baseret på forskudsopgørelsen.

Udbetaling Danmark finder, at ændringen er nødvendig for at kunne understøtte en

automatiseret pensionsberegning, således som det har været hensigten med kalen-

derårsmodellens indførelse. Det skyldes, at indkomster

–

der både er indtægt ved

personligt arbejde og ikke er det

–

skattemæssigt behandles ens og derfor indberet-

tes til samme felter på forskuds- og årsopgørelsen. Da pensionsberegningen i det

væsentlige skal ske på baggrund af de skattemæssige opgørelser, opstår der derfor

udfordringer, fordi Udbetaling Danmark ikke ud fra opgørelserne kan anvende ind-

komsterne korrekt uden yderligere oplysninger fra pensionisterne.

TAAGF bemærker, at flere af de berørte indkomsttyper blandes i forskudsopgørel-

sens felt 216, hvorfor Udbetaling Danmark håndterer pensionsberegninger inde-

holdt disse indkomsttyper mere manuelt.

Pt. forelægger der ikke dokumentation for, at regeringen har afsøgt mulighederne

for, at skatteministeren løser indkomstregistreringen evt. i samarbejde med dem,

der driver eIndkomstregisteret.

Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets bemærkninger:

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I forbindelse med implementeringen af reglerne om afskaffelse af indtægtsregule-

ring i folke-, senior- og førtidspension som følge af en ægtefælles eller samlevers

arbejdsindtægt og afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens

egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg har det vist

sig, at begrebet indtægt ved personligt arbejde er meget udfordrende at understøtte

digitalt i den automatiserede pensionsberegning i Udbetaling Danmark. Udbeta-

ling Danmark primært modtager oplysninger om indkomstforhold fra Skattefor-

valtningens systemer. Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet har derfor un-

dersøgt dette nærmere og det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at ind-

arbejde de nødvendige ændringer i Skatteforvaltningens systemer med henblik på

at kunne udstille alle de forskellige indkomsttyper.

Aktuelt håndterer Udbetaling Danmark implementeringen af de to ovenstående

lovændringer ved en midlertidig selvbetjeningsløsning, hvorpå borgere med visse

særlige indkomsttyper selv skal korrigere, hvilke typer af indkomst, der er indtægt

ved personligt arbejde, og som Udbetaling Danmark skal se bort fra i pensionsbe-

regningen. Det er vurderingen, at selvbetjeningsløsningen ikke er egnet som en

permanent løsning.

For at fastholde automatiseringen af pensionssystemet, vil ændringen til AM-bi-

dragspligtig indkomst sikre, at pensionsberegningerne i størst muligt omfang fort-

sat kan ske automatisk, og uden unødvendig inddragelse af borgerne. Med forsla-

get genanvendes skattereglernes begreb om AM-bidragspligtig indkomst, hvilket er

en forenkling i pensionssystemet, og gør pensionsreglerne mere forståelige for alle,

herunder pensionisterne, som ændringen vil berøre.

Akademikerne finder, at det er problematisk, at man har stillet fx fleksjobbere i ud-

sigt, at deres ægtefæller ikke skal modregnes, men med dette udkast ændres den

grundforudsætning. Det virker ikke rimeligt. Det er også fremstillet som om, at det

ikke kommer til at have betydning for de mennesker, det går ud over, men omfang

både i ramte personer og økonomi synes ikke klarlagt.

Ældre Sagen bemærker, at retten til A-dagpenge eller sygedagpenge er en integre-

ret del af at være aktiv på arbejdsmarkedet. Derfor bør reglerne for modregning af

dagpenge være de samme som for løn, selv om modregningen først kan ophæves

ved årsopgørelsen. Det vil efter Ældre Sagens opfattelse sende et helt forkert signal

i forhold til ønsket om mere arbejdsudbud, hvis dagpenge behandles anderledes

end løn i forhold til pensionsberegningen.

Ældre Sagen

finder det forkert, at en ændret definition af ”indkomst ved personligt

arbejde” kan betyde,

at en folkepensionist, der er gift/samlevende med en efterløns-

modtager, der gik på efterløn i 2023 og 2024, hvor efterløn blev

betragtet som ”ind-

komst ved personligt arbejde”, skal gå ned i pension fra 2025, fordi efterlønnen ef-

ter forslaget skal indgå i modregningen i pensionen.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

En mindre gruppe af modtagere af social pension med en ægtefælle eller samlever,

der modtager en social ydelse, herunder efterløn, sygedagpenge og dagpenge, har

midlertidigt oplevet en forhøjelse af deres pension under implementeringen i 2023

og 2024. Det er dog vurderingen, at den midlertidige selvbetjeningsløsning, hvorpå

borgere med visse særlige indkomsttyper

–

herunder visse sociale ydelser

–

selv

skal korrigere, hvilke typer af indkomst, der er indtægt ved personligt arbejde, og

som Udbetaling Danmark skal se bort fra i pensionsberegningen, ikke er egnet som

en permanent løsning.

Ændringen til AM-bidragspligtig indkomst ændrer ikke på de øvrige fradagsgræn-

ser- og regler, herunder hvor meget af en pensionists eventuelle ægtefælles eller

samlevers indkomst, der indgår i beregningen af pension. Det er således muligt for

en enlig folkepensionist at have samlede indkomster på 35.100 kr. (2024-niveau)

og indtægt ved personligt arbejde på 122.004 kr., inden den personlige tillægspro-

cent bliver nedsat.

Generelt er reglerne indrettet således, at pensionister kan have en samlet indkomst

op til en vis grænse, før ydelsen bliver nedsat. Det betyder eksempelvis, at en enlig

folkepensionist kan have en indtægt på 93.400 kr. (2024-niveau) om året ud over

indtægt ved personligt arbejde, inden pensionstillægget bliver nedsat. Grundbelø-

bet på 6.928 kr. om måneden (2024-sats) bliver ikke påvirket af pensionistens sam-

lede indkomst eller indtægt ved personligt arbejde.

For en folkepensionist med en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, ses

der bort fra partnerens indtægt ved personligt arbejde ved beregningen af folke-

pensionen. Derudover ses der bort fra 54 pct. af partnerens indkomst, hvorefter det

resterede beløb indgår i indtægtsgrundlaget til beregningen af folkepensionen.

Parret kan have en samlet indkomst på 187.100 kr. (2024-niveau) om året inden

folkepensionistens pensionstillæg bliver nedsat. Pensionstillægget bliver herefter

nedsat med 32 pct. af det beløb, som den samlede indkomst overstiger fradrags-

grænsen på 187.100 kr. med.

Ældre Sagen anfører, at en folkepensionist, der har arbejdsindkomst op til 122.004

kr., påvirkes beregningsgrundlaget for ældrechecken ikke af denne indkomst. Efter

gældende regler omfattes sygedagpenge også af ”arbejdsindkomst”, hvis pensioni-

sten i en periode modtager sygedagpenge. Med den foreslåede ændring af definitio-

nen af arbejdsindkomst vil en folkepensionist, der modtager sygedagpenge frem for

løn, kunne miste eller få reduceret sin ældrecheck, selv om

indkomsten er mindre,

end når pensionisten arbejder. Det vil være en forringelse i forhold til de regler, der

gjaldt,

før

modregningen af arbejdsindkomst blev afskaffet i 2023.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Ældre Sagens bemærkning.

Sygedagpenge, som udbetales som refusion til arbejdsgivere, fordi arbejdsgiver

udbetaler løn under sygefraværet, vil ikke have den beskrevne afledte effekt. I dette

tilfælde vil den sygemeldte modtage almindelig løn under sygefraværet, hvilket er

AM-bidragspligtigt.

Udbetales sygedagpengene til den sygemeldte selv, er ovenstående eksempel en af-

ledt konsekvens af den mindre indsnævring af de indkomsttyper, der efter gældende

praksis i pensionsberegningen betragtes som indtægt ved personligt arbejde. Æn-

dringen til, at begrebet skal være AM-bidragspligtig indkomst betyder, at visse so-

ciale ydelser ikke længere vil være omfattet af begrebet indtægt ved personligt ar-

bejde. Det bemærkes, at enlige pensionister som hidtil kan have indkomster op til

35.100 kr. (2024 niveau), efter fradrag på 122.004 kr. for indtægt ved personligt

arbejde, før det påvirker ældrechecken.

2.3. Lovtekniske bemærkninger og præciseringer

Ældre Sagen bemærker,

at en så væsentlig ændring af begrebet ”indkomst ved per-

sonligt arbejde”, som der lægges op til med lovforslaget,

bør fremgå direkte af lo-

ven og ikke blot af lovbemærkningerne om, hvordan en bemyndigelsesbestem-

melse tænkes anvendt.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvilke indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde.

For at skabe klarhed over begrebet og gøre regelgrundlaget tydeligt for myndighe-

der og borgere har Beskæftigelsesministeriet til hensigt at udstede en bekendtgø-

relse efter lovforslagets vedtagelse, hvoraf det vil fremgå, at indtægter, der indgår i

begrebet indtægt ved personligt arbejde, skal være AM-bidragspligtig indkomst.

Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster, der er skattefri lønindkomst for

personer, der arbejder på skibe m.v., ligeledes er en del af indtægt ved personligt

arbejde, da disse indkomster sidestilles med lønindtægt og udenlandske indkom-

ster, som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var beskattet her i landet.

Ældre Sagen bemærker, at i lovforslaget om afskaffelse af modregningen af ar-

bejdsindkomst blev ”indtægt ved personligt arbejde” omtalt som et

veldefineret be-

greb

i bemærkningerne, og det fremgik, at både dagpenge og efterløn var ind-

komst, der ”midlertidigt erstatter erhvervsindkomst”.

Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets bemærkninger:

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Indtægt ved personligt arbejde er et begreb i lov om social pension og lov om høje-

ste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med tilhø-

rende bekendtgørelser, der skattemæssigt udgør en del af den personlige indkomst.

Indtægt ved personligt arbejde er dermed et dynamisk begreb, der kan ændre sig

gennem praksis i Udbetaling Danmark og ved Ankestyrelsens afgørelse, og der er

derfor ikke en udtømmende liste over, hvilke indtægter, der indgår i begrebet ind-

tægt ved personligt arbejde.

I forbindelse med implementeringen har Beskæftigelsesministeriet i samarbejde

med Skatteministeriet undersøgt mulighederne for systemunderstøttelse af den hid-

til gældende definition af indtægt ved personligt arbejde, herunder for indhentelse

af oplysninger om dagpenge og efterløn.

Skatteministeriet har vurderet det uhensigtsmæssigt at ændre forskudsopgørelsen.

Det skyldes, at begrebet indtægt ved personligt arbejde ikke anvendes af Skattefor-

valtningen ved opgørelse af indkomsterne på forskuds- og årsopgørelsen, som det

er forudsat, at Udbetaling Danmark skal hente oplysningerne fra til brug for den

automatiserede pensionsberegning.

Som en afledt konsekvens af det komplekse samspil med skattesystemet, har nogle

indkomsttyper, herunder dagpenge og efterløn, midlertidigt været undtaget fra ind-

tægtsreguleringen ved brug af den midlertidige selvbetjeningsløsning i 2023 og

2024. For at forenkle og skabe klarhed over begrebet indtægt ved personligt ar-

bejde, foreslås det imidlertid, at definitionen fremover vil være AM-bidragspligtig

indkomst, der er et velkendt skatteretligt begreb.

Udbetaling Danmark ønsker præciseret, hvorvidt underskud fra selvstændig virk-

somhed også forventes omfattet af begrebet, idet underskud ikke definitionsmæs-

sigt er arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Udbetaling Danmarks forslag og har

præciseret dette i lovbemærkningerne.

Udbetaling Danmark bemærker, at det vil være hensigtsmæssigt, såfremt det i be-

mærkningerne præciseres, at der ikke ved ændringen forventes ændringer i forhold

til bestemmelsen om genoptagelse af efterregulering.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

Beskæftigelsesministeriet har noteret sig Udbetaling Danmarks forslag og har

præciseret dette i lovbemærkningerne.

L 162 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark bemærker, at der mangler en henvisning til § 1, nr. 3, nr. 6 og

nr. 9 og § 2, nr. 3, og nr. 6 i § 8, stk. 5.

Beskæftigelsesministeriets bemærkning:

Beskæftigelsesministeriet er enig i Udbetaling Danmarks bemærkninger og har

præciseret dette i lovforslaget.