L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 161 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv

socialpolitik, lov om social pension og for-

skellige andre love (Neutralisering af virkning

på indkomstoverførsler som følge af afskaf-

felse af en helligdag)

23.

april

2024

J.nr. 23/05180 -2023/8275

AAT

1. Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralise-

ring af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag)

har været sendt i ekstern høring i perioden fra den 5. februar

–

4. marts 2024.

Der er modtaget høringssvar fra:

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Social-

rådgiverforening, Faglige Seniorer, Kirkens Korshær, Rådet for Social Udsatte,

Udbetaling Danmark, Ældre Sagen,

Ankestyrelsen, FGU Danmark,

Forhandlings-

fællesskabet og Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, FGU Danmark,

Forhandlingsfællesskabet og Rådet for psykisk sår-

bare på arbejdsmarkedet.

2. Overordnede og politiske bemærkninger

Fagbevægelsens Hovedorganisation tager afstand fra forslaget, da det vil øge ulig-

heden mellem beskæftigede og dem, der står uden for beskæftigelse, og vil under-

minere det sociale sikkerhedsnettet og den danske arbejdsmarkedsmodel.

Dansk Arbejdsgiverforening går ind for lovforslagets gennemførelse, da højere ind-

komstoverførsler svækker incitamentet til at arbejde.

L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren

Dansk Socialrådgiverforening mener, at det er bekymrende, at man med lovforsla-

get øger uligheden og den relative fattigdom. DS kan derfor ikke støtte lovforsla-

get.

Faglige Seniorer opfordrer regeringen til at trække lovforslaget, da det vil medføre

et klart brud på princippet om, at overførselsindkomster og pensioner skal reguleres

i takt med lønudviklingen for at sikre en jævn udvikling i indkomstfordelingen.

Kirkens Korshær mener, at det er bekymrende, at man med lovforslaget øger gabet

mellem løn- og ydelsesmodtagere, og at udsatte bliver hægtet yderligere af fra re-

sten af samfundet. Kirkens Korshær kan derfor ikke støtte forslaget.

Rådet for Socialt Udsatte kan ikke tilslutte sig lovforslaget og mener ikke, at gabet

mellem ydelsesmodtagere og lønmodtagere skal stige yderligere.

Ældre Sagen opfordrer til, at lovforslaget trækkes tilbage, da lovforslaget bryder

med princippet om, at indkomsten for pensionister skal følge indkomsten for nuvæ-

rende erhvervsaktive.

Kommentar:

Det fremgik af lovforslaget om afskaffelse af store bededag som helligdag, at rege-

ringen ønsker at neutralisere virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæfti-

gedes stigende arbejdstid.

Regeringen mener ikke, at afskaffelsen af store bededag som helligdag automatisk

skal lede til en højere regulering af indkomstoverførslerne. Med afskaffelsen af store

bededag går almindelige lønmodtagere på arbejde én dag mere og får derfor også

løn for én dag mere. Regeringen vil i øvrigt holde fast i, at ydelserne generelt skal

stige i henhold til den almindelige lønudvikling.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at forslaget vil medføre nedgang på

omkring 1100 kr. om året for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager, og at købe-

kraften for de ledige efter de seneste års inflationsstigninger først bliver genoprettet

i slut-tyverne.

Ældre Sagen bemærker, at pensionister og andre overførselsindkomstmodtagere i

langt mindre grad end lønmodtagerne har indhentet virkningerne af den høje infla-

tion i specielt 2022. Forslaget om at nedsætte reguleringen med 0,45 pct. i 2026 el-

ler 2027 vil forøge efterslæbet i forhold til lønmodtagerne.

Kommentar:

Det er korrekt, at dagpengesatsen vil stige mindre, men lovforslaget medfører alene,

at man undgår en ekstraordinær stigning i overførselsindkomsterne, som følge af

afskaffelsen af en helligdag. Ydelserne vil forsat stige i henhold til den almindelige

lønudvikling, men ikke den del, der skyldes afskaffelsen af store bededag som hellig-

L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren

dag. Regeringen mener ikke, at afskaffelsen af store bededag som helligdag automa-

tisk skal lede til en permanent højere regulering af indkomstoverførslerne. Det be-

mærkes i øvrigt, at den høje inflation forventes at være midlertidig, samt at regerin-

gen har iværksat målrettede tiltag for nogle af de grupper, der har mindst.

Fagbevægelsens Hovedorganisation giver udtryk for, at forslaget straffer de ledige

dobbelt, da forslaget vil betyde en nedgang i udbetalingen, samtidig med at man

fjerner en fridag for alle, som medfører en ekstra dag om året, hvor modtagere af

indkomstoverførsler skal stå til rådighed.

Kommentar:

Borgere på overførselsindkomst skal ikke stå til rådighed en dag mere end før af-

skaffelsen af store bededag som helligdag.

Det er en betingelse for at modtage arbejdsløshedsdagpenge, uddannelseshjælp,

kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ressourcefor-

løbsydelse eller ledighedsydelse, at personen står til rådighed i det omfang, det er

fastsat i lovgivningen.

Ydelserne udbetales også for søgnehelligdage, og dette er uændret med afskaffel-

sen af store bededag som helligdag. Det betyder bl.a., at en modtager af disse ydel-

serne både før og efter afskaffelsen af store bededag som helligdag kun kan mod-

tage ydelsen for dagen,

hvis personen kan overtage arbejde på dagen.

Sygedagpenge udbetales derimod ikke på søgnehelligdage. Afskaffelsen af store be-

dedag medførte derfor, at der udbetales sygedagpenge for en dag mere om året.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU spm. 204 alm. del af 16. februar 2024

om hvorvidt afskaffelsen af store bededag betyder, at modtagere af overførselsind-

komst som følge af afskaffelsen af store bededag skal stå til rådighed for arbejds-

markedet én dag mere end før afskaffelsen af store bededag.

Faglige Seniorer giver udtryk for, at der var en mindre regulering for pensioner frem

til 2020, hvorefter et bredt politisk flertal har besluttet, at det for folkepensionens

grundbeløb og pensionstillæg skal være gældende, at disse ydelser skal reguleres

som lønudviklingen med 2 års forsinkelse.

Faglige Seniorer giver udtryk for, at det i lov om satsreguleringsprocent er bestemt,

at man statistisk skal anvende den sammenvejede årlige udvikling i bruttoårslønnen

for arbejdere og funktionærer. Der tages ikke hensyn til udviklingen i den årlige ar-

bejdstid. Der har heller ikke tidligere været korrigeret for arbejdstid heller ikke i

perioder, hvor der er forhandlet en nedsat arbejdstid som led i overenskomstfornyel-

sen

–

heller ikke ved et lovindgreb.

Kommentar:

Reguleringen af indkomstoverførslerne sker på baggrund af udviklingen i årslønnen

på det private arbejdsmarked to år forskudt. Forslaget betyder, at ydelserne fortsat

L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren

stiger i takt med lønudviklingen, men med 0,45 pct. point mindre, end de ellers ville

have gjort som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Beregning af satsreguleringsprocenten mv. følger bekendtgørelse om beregning af

satsreguleringsprocenten m.v., herunder i forhold til fastsættelse af den årlige stan-

dardarbejdstid for fuldtidsbeskæftigede.

Tidligere har ændringer i den almindelige arbejdstid primært fundet sted gradvis i

de enkelte overenskomster, hvilket ikke er fuldt ud sammenligneligt med den lovfast-

satte afskaffelse af store bededag som helligdag.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU spm. 137 alm. del af 8. februar 2023,

der også omhandler fastsættelsen af standardarbejdstiden til grund for beregning af

satsreguleringsprocenten mv.

Faglige Seniorer opfordrer regeringen til ved en evt. fremsættelse af lovforslaget i

Folketinget at vedlægge en oversigt over udviklingen i de årlige lønninger, pensioner

og overførselsindkomster, så det ligger oplyst, hvor meget forskellen er øget over de

sidste 10 år.

Kommentar:

Beskæftigelsesministeriet finder ikke grundlag for at vedlægge en sådan oversigt, da

denne ikke vil have betydning for lovforslaget som sådan.

Faglige Seniorer giver udtryk for, at det bør være bruttoårslønnen, som bør være

det statiske grundlag for regulering efter lov om satsreguleringsprocent.

Kommentar:

Forslaget er uden for lovforslagets rammer og behandles derfor ikke yderligere.

Kirkens Korshær opfordrer til, at kontanthjælpsreformen gentænkes med det for-

mål at skabe et kontanthjælpssystem, som sikrer, at ingen lever i fattigdom eller

som minimum sikrer, at ingen stilles værre end i dag. Derudover mener Kirkens

Korshær, at der bør indføres en bindende fattigdomslov, som forpligter Folketinget

til at halvere andelen af fattige danskere inden 2030.

Kommentar:

Forslagene er uden for lovforslagets rammer og behandles derfor ikke yderligere.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at overførselsindkomsterne burde følge lønstig-

ningerne på det private arbejdsmarked med kun ét års forsinkelse, da de nuværende

to års forsinkelse øger uligheden, særligt i år med høj inflation.

Kommentar:

Forslaget er uden for lovforslagets rammer og behandles derfor ikke yderligere.

L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren

Udbetaling Danmark oplyser, at ift. folke-, førtids- og seniorpension udsendes års-

breve sidst i november/december, hvor pensionen beregnes for det efterfølgende ka-

lenderår, og at det i den forbindelse er afgørende for administrationen, at loven er

trådt i kraft, og at Udbetaling Danmark har modtaget de nye satser forud for dette

tidspunkt.

Udbetaling Danmark oplyser desuden, at satserne anvendes for det kommende års

forventede pension til brug for Skattestyrelsens forskudsopgørelse i starten af okto-

ber. I forhold til fleksydelse og tidlig pension kan der også i nogle tilfælde være

behov for at anvende de foreløbige satser tidligere end 1. december.

På baggrund af disse bemærkninger har Udbetaling Danmark derfor udtrykt bekym-

ring for lovens ikrafttrædelsestidspunkt og foreslår i stedet ikrafttrædelse per 1. sep-

tember.

Kommentar:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der vil blive taget højde for im-

plementeringstiden for de mindre regulerede ydelser. Dette gælder uanset om for-

slaget sættes i kraft den 1. december 2025 eller den 1. december 2026.

Der har efter indsendelse af høringssvaret været dialog med Udbetaling Danmark,

som er blevet betrygget i lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Det skyldes bl.a., at

Udbetaling Danmark forud for ikrafttrædelsestidspunktet kan anvende de nye æn-

drede satser i forbindelse med fremsendelse af pensionsdata til brug for dannelsen

af den skattemæssige forskudsopgørelse.

Samlet set er det derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ikke er behov

for en ændring af ikrafttrædelsestidspunktet, da Udbetaling Danmark har mulighed

for at forberede sig, inden loven træder i kraft. I forlængelse heraf skal det dog be-

mærkes, at Udbetaling Danmark ikke må træffe afgørelse om tildeling af ydelser før

lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Ældre Sagen opfordrer regeringen og de partier, der støtter forslaget til at sikre

symmetri i forslaget ved at garantere, at hvis der på et tidspunkt indføres en ny hel-

ligdag, så årsindkomsten falder, så vil folkepensionister og andre overførselsind-

komstsmodtagere ikke blive ramt af en tilsvarende nedsættelse af reguleringen,

som det er tilfældet med de gældende regler.

Kommentar:

Det vil være op til det enhver tid siddende Folketing at beslutte, hvorvidt fx en lov-

fastsat indførelse af ny helligdag håndteres i forhold til afledte virkninger på bl.a.

regulering af indkomstoverførslerne. Det er den nuværende regerings holdning, at

ydelserne skal stige i henhold til almindelige lønudvikling, men ikke den del, der

skyldes afskaffelsen af store bededag som helligdag.

Ældre Sagen finder, at det bør specificeres, hvor meget folkepensionen og hver af

de øvrige overførsler nedsættes

L 161 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

De økonomiske bemærkninger følger den almindelige standard og har samme de-

taljeringsniveau som lovforslaget om ændret regulering af overførselsindkomsterne

i perioden 2016-2023.