Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 161 Bilag 1
Offentligt
2856030_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om social pension og forskellige andre love
(Neutralisering af virkning på indkomstover-
førsler som følge af afskaffelse af en hellig-
dag)
23. april 2024
J.nr. 23/05180 -2023/8275
YS
HEN
Baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at neutralisere
virkningen på indkomstoverførslerne fra de beskæftigedes stigende arbejdstid som
følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag. Det fremgik af Forslag til lov
om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag.
Formål
Med lovforslaget foreslås gennemført en ét-årig korrektion af reguleringen af alle
indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsmini-
steriets, Udlændinge og Integrationsministeriets og Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets ressort.
Med lovforslaget kan og skal de respektive ressortministre administrativt fastsætte
regler om, at der for et givent finansår i perioden 2026-2028 vil skulle fradrages en
procentsats på 0,45 i den årlige regulering af indkomstoverførelser.
Den primære målgruppe
Alle modtagere af offentlige overførselsindkomster, som er omfattet af lovforsla-
get. Det vurderes, at ca. 56 pct. af de berørte vil være kvinder. Dette afspejler, at
kvinder er overrepræsenteret blandt overførselsmodtagere generelt.
De sekundære målgrupper
Private og offentlige arbejdsgivere med ret til refusion i forbindelse med sygdom
og barsel.
Samlet vurdering
Lovforslaget, som har til formål at neutralisering virkning på indkomstoverførsler
som følge af afskaffelse af en helligdag, vurderes ikke at have ligestillingsmæssige
konsekvenser. Forskellene i andel af mænd og kvinder skønnes ikke at skyldes for-
slaget, men den underlæggende fordeling.