Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 161:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af en helligdag).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 24.04.2024).

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Som en konsekvens af, at store bededag ikke længere er en helligdag, er der lønmodtagere, som arbejder en dag ekstra om året, og det får de selvfølgelig løn for. Vi har fra starten sagt, at det er vigtigt, at man får løn for den ekstra arbejdsdag, man har, men at det heller ikke skulle have konsekvenser for overførselsindkomsterne, da man jo ikke som modtager af overførselsindkomster giver afkald på en fridag.

Derfor er det her forslag et udtryk for, at man laver en engangstilpasning i den normale mekanisme, man har. Overførslerne, hvad enten det er pensioner eller su eller alle mulige andre ting, vil også fremadrettet stige i takt med lønudviklingen, fuldstændig som vi ellers kender det fra systemet. Socialdemokratiet støtter forslaget, og jeg har lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er ingen korte kommentarer. Tak til ordføreren. Er der korte kommentarer? Det er min skærm, der ikke viser det. Så kom endelig op igen. Nu står min skærm rigtigt, og nu er der fyldt med kommentarer. Fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi kan stadig næsten mærke arbejdersangene i kroppen fra 1. maj i går, hvor vi så nu er herinde i Folketingssalen og kampen for arbejderes rettigheder stadig er i fuld gang, her bl.a. i forhold til den kløft, der er, hvis man får en fyreseddel i hånden, eller hvis man bliver ramt af sygdom. Derfor vil jeg gerne bede ordføreren uddybe forholdet mellem Dansk Arbejdsgiverforenings indstilling og så FH, der faktisk tager direkte afstand fra det her forslag, som vi ser i høringssvarene. De skriver: »Vi er helt principielt imod, at der skabes endnu større skel mellem dem, der er i beskæftigelse, og dem, der står udenfor, ikke mindst de ledige, og tager derfor afstand fra forslaget.« Dansk Arbejdsgiverforening siger tværtimod, at de kan støtte lovforslaget den nuværende form. Vil ordføreren sætte nogle ord på det?

Ordføreren.

Jeg synes generelt set, at det er klogt og rigtigt, at man har en reguleringsmekanisme, som betyder, at hvis lønmodtagernes repræsentanter og arbejdsgiverne forhandler sig til lønstigninger på det private område eller på det offentlige område, altså at lønnen stiger i samfundet, så har vi en automatik, der betyder, at det også har afsmittende effekt på overførslerne. Det er en automatik, vi har, fordi vi generelt set ønsker, at der er en sammenhæng, så er der ikke bliver for stor forskel. Det er også derfor, at den automatik piller vi ikke ved med det her forslag.

Men det er rigtigt, at vi fra starten har sagt, at den ekstra lønindtægt, der var udtryk for, at man arbejdede en dag ekstra, ikke, om jeg så må sige, var at betragte som en lønstigning, men en merløn, fordi man arbejdede en dag mere, og det skulle ikke afspejle sig i overførselsindkomsterne. Det står vi fuldstændig på mål for, også fordi dem, der er på overførsel, jo ikke har byttet en fridag eller har mistet en fridag og derfor heller ikke får højere ydelser.

Spørgeren.

Men det piller man jo faktisk ved. Mindreregulering, som Socialdemokratiet har fået igennem, betyder f.eks., at førtidspensionister har 12.000 kr. mindre om året, end man ellers ville have. Den regulering betyder, at kontanthjælpen er blevet udhulet med 30 pct. Dagpenge er også blevet udhulet med tusindvis af kroner. Så det er jo ikke for sjov, at Fagbevægelsens Hovedorganisation, dem, der repræsenterer alle fagforeninger, går ind og kritiserer, at man nu med tusindvis af kroner vil udhule dagpengene, men også de andre ydelser. Hvad mener ordføreren om det, at Fagbevægelsens Hovedorganisation tager afstand fra lovforslaget?

Ordføreren.

Vi har igennem en årrække haft en aftale om mindreregulering. Den gælder ikke længere. Det her er et spørgsmål om, at man ikke indfører en mindreregulering, men at man justerer sådan, at præcis den merindtægt, der kommer fra at gå på arbejde en dag mere – for dem, der bliver bedt om at gå på arbejde en dag mere – får man som lønmodtager; den ændrer ikke på overførselsindkomsterne. De vil til gengæld følge den generelle lønudvikling, ligesom systemet generelt tilsiger.

Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Lige når man sådan hører hr. Jens Joel argumentere, lyder det, som om der er en snusfornuft i, at når nu, som hr. Jens Joel siger, lønmodtagerne skal arbejde en dag mere, så skal de have en lønindkomst, men dem, der ikke arbejder en dag mere, skal slet ikke have reguleret deres overførselsindkomster. Det lyder sådan intuitivt snusfornuftigt.

Men hvis det er det, vil jeg gerne spørge hr. Jens Joel, hvilke andre ting i lønudviklingen der så skal tages ud. Man kunne jo lige så vel argumentere for, at når nu modtagerne bliver langt mere effektive og deres lønninger derfor stiger, skal det ikke have noget gøre med de mennesker, der alligevel ikke arbejder. Man kunne argumentere for, at selv om man har nogle stærke fagforeninger, der får forhandlet sig frem til nogle gode lønstigninger, hvorfor skulle det så smitte af på nogle mennesker på overførselsindkomster, der jo ikke har deltaget i de forhandlinger? Så det, der lyder snusfornuftigt, er jo simpelt hen rundet ned til noget, hvor man kunne undtage overførselsindkomsterne på uendelig mange områder. Så resultatet er, at hr. Jens Joels argumentation ganske enkelt ikke giver nogen mening, medmindre Socialdemokratiet har tænkt sig at forfølge den længere ud.

Ordføreren.

Det har Socialdemokratiet ikke.

Spørgeren.

Så har jeg til gengæld tænkt mig at spørge Socialdemokratiet: Hvornår er det egentlig blevet socialdemokratisk politik at øge uligheden her i samfundet, som det her forslag gør?

Ordføreren.

Det er fortsat Socialdemokratiets politik, at overførslerne og lønudviklingen er koblet sammen netop for at undgå, at uligheden bliver for stor, men det er også – og det har vi sagt fra starten – Socialdemokratiets politik, at når man beder lønmodtagerne om at arbejde en dag ekstra, så får de løn for det. Det ændrer ikke på den i øvrigt udmærkede regulering, vi har af overførslerne, som betyder, at de stiger i takt med lønudviklingen for at undgå for store forskelle.

Dermed siger vi tak til hr. Jens Joel. Næste ordfører er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden for ordet. I Venstre erkender vi nødvendigheden af at foretage tilpasninger i vores samfund, hvor det er nødvendigt. Det her lovforslag lægger op til at neutralisere virkningen på overførselsindkomsterne som konsekvens af afskaffelsen af store bededag som helligdag. Med lovforslaget sikres det, at personer, der modtager indkomstoverførsler, ikke kompenseres for den ekstra arbejdsdag, som lønmodtagere arbejder. Det er helt fornuftigt og rimeligt. Det var på intet tidspunkt hensigten, at nogle borgere skulle modtage en økonomisk fordel, fordi andre arbejder en dag mere. Det vil ikke være rimeligt at underminere værdien af hårdt arbejde, som er hjørnestenen i vores samfund.

Det her lovforslag handler ikke om at reducere ydelserne. Det handler blot om, at ydelserne ikke automatisk stiger som følge af en ekstra arbejdsdag. Ydelserne vil altså fortsætte med at stige i takt med den generelle udvikling. Det her er alene en ændring, så ydelserne ikke stiger grundet afskaffelsen af en helligdag. I praksis vil det med al sandsynlighed betyde, at ydelserne stiger en smule mindre, end de vil gøre uden vedtagelsen af lovforslaget. Selve lovforslaget ændrer på reguleringen af ydelser, som er forligsbelagt af to forlig, og da der desværre ikke var fuld opbakning i forligskredsen til lovforslaget, vil det først træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Med de bemærkninger kan jeg fortælle, at Venstre støtter op om lovforslaget, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde. Tak.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Hvor mange ansatte i vores samfund tror Venstre oplever at blive arbejdsløse i løbet af deres arbejdsliv?

Ordføreren.

Det er forholdsvis mange. Jeg har ikke et tal, men det er forholdsvis mange.

Spørgeren.

Okay. Det er bare, fordi jeg synes, at nogle gange, når der bliver talt om det – og det ved jeg ikke om ordføreren kan genkende – lyder det lidt, som om vi har folk, der er i arbejde, som sådan en fast gruppe og folk, som er arbejdsløse, som en fast gruppe, og som om vi nogle gange i debatten faktisk mister at se det som noget, der er ret dynamisk, altså på den måde, at folk i løbet af deres liv får en fyreseddel eller af anden årsag ryger ud af arbejdsmarkedet og er på overførselsindkomst en overgang. Derfor vil jeg bare spørge, om ikke ordføreren er bekymret for, hvad man så gør, når den overgang faktisk bliver for lang og de økonomiske konsekvenser bliver for store.

Ordføreren.

Jeg synes, at det, at vi har et system, hvor der er et relativt godt sikkerhedsnet under dem, der bliver arbejdsløse, er vigtigt – og det synes jeg også vi har. Jeg synes ikke, at den ændring, vi laver her, skaber grundlag for, at der er noget, der falder. Det er tværtimod bare en regulering, så der ikke er noget, der stiger mere, end rimeligt er, og det er det, jeg siger vi gør med det her lovforslag.

Tak til ordføreren fra Venstre. Næste ordfører er fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

I Danmarksdemokraterne stemmer vi for forslaget. I Danmarksdemokraterne har vi været modstandere af afskaffelsen af store bededag, og det er vi naturligvis stadig, men nu, hvor afskaffelsen desværre er en realitet, mener vi dog, at lovforslaget i sig selv er fornuftigt.

Fra Danmarksdemokraternes side støtter vi ikke, at der skal ske en ekstraordinær stigning i overførselsindkomsterne i kølvandet på afskaffelsen af en helligdag. Vi synes, det er tilstrækkeligt, at overførselsindkomsterne fortsat stiger i henhold til den almindelige lønudvikling, men vi afviser den del af stigningen, der skyldes afskaffelsen af store bededag som helligdag. Vi synes ikke, at afskaffelsen af store bededag skal føre til en permanent højere regulering af overførselsindkomsterne. Når vi stemmer for, skyldes det altså i høj grad, at lovforslaget vil være med til at sikre en vis rimelighed, i og med at det rent faktisk kun er borgere, som er i arbejde, der bliver kompenseret for afskaffelsen af store bededag, og ikke borgere på passiv forsørgelse.

Selv om vi støtter forslaget, skal jeg til slut også bemærke, at det er en uskik, at man i sin tid lovgav om, at lønmodtagere skulle kompenseres med en lønstigning på 0,45 pct. I Danmarksdemokraterne bakker vi op om den danske model, og spørgsmålet om løn bør altid drøftes blandt arbejdsmarkedets parter.

Fru Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil også sige, at det er sjældent, at jeg har fået så meget ros fra socialdemokrater som til min 1. maj-tale. Der er eddermame en harme ude i landet, må man sige, men det kan man selvfølgelig også se i meningsmålingerne, hvor det er kernen, der bare imploderer nu.

Jeg vil gerne spørge ind til det her med at udhule ydelserne, for der er rigtig mange forskellige ting, som har udhulet ydelserne igennem tiden. Nu talte vi kort om mindrereguleringen før, i forhold til at f.eks. kontanthjælpen er blevet udhulet med 30 pct. Der er førtidspensionister, der nu oplever at have 12.000 kr. mindre mellem hænderne. Derfor ser jeg også det her som noget, der rammer oven i alle de andre forringelser, der er.

Kan ordføreren ikke være utryg ved det, vi ser, altså at sikkerhedsnettet begynder at få ret store huller og folk falder igennem? Vi har også behandlet et lovforslag i sidste uge, og nu begynder boligorganisationer at ringe med alarmklokkerne, fordi flere faktisk ikke kan betale deres husleje. Giver det ikke en utryghed?

Ordet eddermame hører til ude i Vandrehallen.

Ordføreren.

Tak. Nu skal jeg ikke gøre mig til dommer over, hvad ordføreren ser af skrækscenarier. Jeg kan blot sige, at der tales omen regulering på noget, der ikke eksisterer. Altså, hvis man ikke er på arbejde og derved ikke mister noget som helst, skal der naturligvis ikke reguleres.

Spørgeren.

Undskyld, det synes jeg lidt er en Christiansborglogik. For det, der er med ydelserne, er, at de jo bliver holdt op imod, hvad det er, du havde før, da du arbejdede. Så det er grøften mellem, at du er i arbejde og får en løn, og så konsekvenserne af, at du pludselig får en fyreseddel i hånden, fordi konjunkturerne ændrer sig eller andet. Så det er det, der er spørgsmålet. Er det ikke utrygt, når grøften, altså den skrænt, du ryger ned ad, bliver så voldsom, at de økonomiske konsekvenser bliver så store, at folk faktisk får svært ved at betale deres husleje og andet. Det er det, jeg spørger ind til. Giver det ikke en utryghed?

Ordføreren.

Jeg forholder mig til det her forslag, altså en kompensation for den manglende helligdag. Der siger jeg bare, at hvis det er sådan, at man bliver arbejdsløs i ugen op til store bededag, altså det, der engang var en helligdag, så er det rigtigt: Så er man hjemme, og så bliver man ikke kompenseret for den helligdag, hvor man alligevel ville have været hjemme. Så jeg ser ikke nogen grund til at kompensere for noget, som der ikke skal kompenseres for.

Dermed siger vi tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Der er nu på en eller anden måde en vis friskhed over, at regeringen sætter det her lovforslag til behandling lige efter 1. maj og kun få dage efter store bededag. Det er igen her, hvor regeringen leverer et af de her dobbeltslag – først en ordentlig lussing med forhånden og så en ordentlig lussing med baghånden. Først stjæler regeringen en fridag fra lønmodtagerne og selvfølgelig en dag, hvor f.eks. dagpengemodtagere også skal stå til rådighed, og dernæst tager regeringen også en del af den udbetaling, som de mennesker skulle have.

Jeg kan godt høre, at der sådan intuitivt kan ligge en vis snusfornuft i det, når der bliver argumenteret for, at fordi lønmodtagerne arbejder en ekstra dag, skal mennesker på overførselsindkomster ikke have ekstra, fordi de jo ikke arbejder ekstra. Men vi har jo også hørt Socialdemokraternes ordfører, hr. Jens Joels, tale, og vi blev ikke klogere af talen og slet ikke af svarene. For hvis man fører den der intuitive snusfornuft ud i livet, er der ikke noget, der giver mening i øvrigt i reguleringen mellem lønninger og overførselsindkomster, for de baserer sig netop på et forhold mellem lønindtægt og overførsel. Så hvis man nu forestiller sig, hvad vi jo lige har set, stærke offentlige fagforeninger tilkæmpe sig gode lønstigninger til de ansatte, kunne man vel også argumentere for, at fordi de offentligt ansatte har rottet sig sammen i nogle fagforeninger og har fået nogle højere lønstigninger, hvad har det så at gøre med overførselsindkomster? Man kunne forestille sig nogle mennesker, der får nogle nye maskiner, og at effektiviteten stiger og lønningerne stiger, men hvad har det at gøre med, at man er på førtidspension? Men den argumentation fornemmede jeg bare fortabte sig i tågen som så meget andet hos Socialdemokraterne. Men den konklusion, man er nået frem til, giver jo ikke mening, altså at præcis i forhold til store bededag skal man ikke have ekstra, fordi man er på overførselsindkomst.

Faglige Seniorer skriver i høringssvaret, og jeg citerer:

»Det vil medføre et klart brud på princippet om, at overførselsindkomster og pensioner skal reguleres i takt med lønudviklingen for at sikre en jævn udvikling i indkomstfordelingen.«

ROCKWOOL Fonden skrev den 23. december 2023:

»Lønningerne stiger generelt hurtigere end overførselsindkomsterne. Dette skyldes, at overførselsindkomsterne normalt reguleres i henhold til lønvæksten to år tidligere, men fratrukket 0,3 procentpoint.«

Og et andet sted skriver ROCKWOOL Fonden:

»Selvom lønningerne er ved at genvinde den tabte købekraft, gælder dette langt fra overførselsindkomsterne.«

Lovforslaget kommer oven i købet på toppen af en periode på 30 år, hvor overførselsindkomsterne støt og roligt er sejlet agterud i forhold til lønningerne. Og det er dokumenteret af Cevea, som jo i en rapport fra februar 2024 skriver:

»Det betyder, at kontanthjælpen bid for bid er blevet udhulet sammenlignet med gennemsnitslønnen i de sidste tre årtier, og at afstanden mellem kontanthjælpsmodtagere og lønmodtagere er blevet kraftigt forøget. Mens gennemsnitslønnen før skat er steget med ca. 22 pct. siden 1994 ..., så er kontanthjælpssatsen for en voksen ikke-forsørger kun steget med ca. 2 pct.«

Et andet sted i den samme rapport skriver Cevea – hvis jeg kan finde det. Nej, det må vente til en anden dag.

FH skriver til gengæld kort og klart i høringssvaret, at det vil øge uligheden mellem beskæftigede og dem, der står uden for beskæftigelse, og det vil underminere det sociale sikkerhedsnet og den danske arbejdsmarkedsmodel. FH konstaterer, at forslaget betyder en nedgang på 1.100 kr. om året for en dagpengemodtager, og at købekraften for de ledige efter de seneste års inflationsstigninger først blev genoprettet i slut 2020'erne.

Ældre Sagen påpeger på samme måde, at lovforslaget forøger pensionernes efterslæb i forhold til lønningerne.

Cevea skriver et andet sted i deres rapport, og jeg citerer:

»I hele den periode, hvor vi har haft det moderne kontanthjælpssystem, har det været en grundlæggende ambition, at kontanthjælpen og andre overførselsindkomster skulle følge lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Det har i hvert fald været fortællingen. Alligevel har kontanthjælpen i hele perioden været underlagt forskellige former for mindreregulering, som betyder, at det er undtagelsen snarere end reglen, at kontanthjælpen faktisk er steget i takt med lønnen. Derfor er værdien af kontanthjælpen blevet udhulet markant i forhold til gennemsnitslønnen i de seneste tre årtier.«

Og nu fortsætter vi så med det her lovforslag. Spørgsmålet, der står tilbage, er: Hvornår er det at øge uligheden egentlig blevet socialdemokratisk politik?

Hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak for ordførertalen. Jeg rejser mig op, fordi jeg hører, at ordføreren siger, at købekraften er blevet udhulet af overførselsindkomsterne igennem de sidste 30 år, og jeg ved, at inflationen siden 1995 har været 77 pct. Vil det sige, at ordføreren mener, at reguleringen af overførselsindkomsterne har været lavere end 77 pct.?

Ordføreren.

Nej, jeg tror nu, det, jeg talte om her, var fra ROCKWOOL Fonden, hvor man skriver:

»Selvom lønningerne er ved at genvinde den tabte købekraft, gælder dette langt fra overførselsindkomsterne.«

Ved de andre ting refererede jeg til lønudviklingen, men ROCKWOOL Fonden dokumenterer, at lønningerne forventes at genvinde deres købekraft i forhold til inflationen, i slut-2020'erne først, altså der kommer den på omgangshøjde, men der er forskel mellem lønudvikling og så det i forhold til købekraften. Det var kun her, jeg refererede i forhold til købekraften, så vidt jeg da husker min ordførertale.

Spørgeren.

Ja, det netop vigtigt at holde fast i. Jeg synes ikke, det blev sagt ordentligt. Det er derfor, jeg spørger. Inflationen har været 77 pct. Regulering af overførselsindkomsterne har været 84 pct. Så købekraften af overførselsindkomsterne er ikke i de sidste 30 år blevet udhulet af inflationen. Det vil jeg bare slå fast.

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt, at det er i forhold til lønudviklingen, at de er sakket agterud i 30 år. Det er rigtigt.

Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Hr. Karsten Hønge nævner den her opgørelse af den historiske udvikling i forhold til kontanthjælpen. Det er jo rigtigt nok, at man godt kan have sådan et perspektiv på, hvad der er sket de sidste 30 år, men kan hr. Karsten Hønge ikke bare bekræfte, at vi jo faktisk har lavet en fælles aftale om at lave et nyt kontanthjælpssystem, hvor har trukket en streg i sandet og fastsat satsen ved at måle den op mod mindstelønningen, sådan at man sikrer, at der er en gevinst ved at gå i arbejde, og sådan at der også er et rimeligt niveau for kontanthjælpen i forhold til su, en lønindkomst eller noget andet? Dermed kan man jo sige, at man nulstiller den diskussion, fordi man ser på, hvad det rigtige niveau for kontanthjælpen egentlig er. Den aftale har vi jo lavet sammen for ganske nylig.

Hr. Karsten Hønge.

Vi står fuldstændig ved den aftale. Vi kan godt være bekymrede over nogle af satserne i aftalen, og så er der andre satser, vi ikke er så bekymrede over.

Den kontanthjælpsaftale indeholder som alle aftaler jo mange elementer, som ikke kun har med satsen at gøre. Men vi er enige om satsen, og til gengæld leverer vi andre ting, der så kan være med til at gøre livet lettere for de her familier, herunder gratis medicin, nogle særlige børnerettede tilskud, en afklaringsgaranti og sådan nogle ting, som påvirker de familiers situation, og jo ofte gør det mere, end alene satsen gør. Men det, vi diskuterer i dag, er jo satserne, og derfor hænger jeg det her op på diskussionen om satsen og forholdet mellem lønninger og overførselsindkomster.

Men jeg glæder mig meget, til det bliver sommer næste år, så nogle af resultaterne af vores aftale kan træde i kraft. Til gengæld har vi et problem indtil sommeren næste år, da nogle mennesker bliver hårdt ramt, fordi det midlertidige børnetilskud er blevet afskaffet. Men jeg synes, der er rigtig mange gode takter i den kontanthjælpsaftale, som vi har indgået i fællesskab.

Hr. Jens Joel.

Tak for det. Jeg er enig med hr. Karsten Hønge i, at der er meget andet, der betyder noget for, hvad man kan, herunder fritidstillæg, medicin og alle de der ting, som jo ikke er en del af ydelsen, som men som selvfølgelig er vigtige for familierne og også for børnefamilierne. Så jeg er glad for den aftale, vi har lavet.

Så vil jeg bare bede hr. Karsten Hønge om at bekræfte noget. Altså, vi har haft en mindreregulering igennem en årrække, som faktisk til dels er baggrunden for det, hr. Karsten Hønge siger her. Han spørger: Hvornår er det blevet Socialdemokratiets politik at øge uligheden? Altså, det er jo faktisk foreslået en skatteminister fra SF og lavet i samarbejde med SF, og det er den mindreregulering, som ikke længere gælder, men vi har her en ekstraordinær situation, som vi håndterer.

Ordføreren.

Jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at sige, at det var en åbenlys fejl. Det var et udtryk for et kompromis indgået i en regering, hvor SF ikke var stærke nok til at undgå, at man ramte overførselsindkomsterne. Det var en åbenlys fejl. Den skatteaftale fra 2013 var en aftale, om hvilken man bagefter kan sige, at der blev givet noget ekstra til de ældre, hvilket var godt for de ældre, men samlet set var det et skråplan, som alene var et udtryk for magtforholdet i den daværende regering. Det har aldrig været SF's politik og bliver det aldrig.

Dermed siger vi tak til Socialistisk Folkeparti. Den næste ordfører er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak. Jeg vil afholde mig fra at sige det samme, som allerede er blevet sagt flere gange. I Liberal Alliance mener vi ikke, at store bededag skulle have været afskaffet. Det er en beslutning, vi på alle måder synes er forkert. Dermed sagt fulgte der også den her lovgivning med, som siger, at der skal ske en lønstigning på 0,45 pct. som følge af, at der er nogle, som arbejder nu, som ikke arbejdede før. For Liberal Alliance giver det rigtig god mening, at det selvfølgelig ikke skal medføre en stigning i overførselsindkomsterne, da modtagerne af disse jo ikke er blevet ramt af regeringens beslutning om at afskaffe store bededag, og derfor støtter vi forslaget.

Tak for ordet.

Tak til Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Karin Liltorp fra Moderaterne.

Tak for ordet. Når man beder folk om at arbejde mere, skal de naturligvis have betaling for det. Derfor bliver folk på arbejdsmarkedet kompenseret for en ekstra arbejdsdag gennem mere i løn. Det har aldrig været hensigten, at dem, der ikke bliver bedt om at arbejde yderligere, også skal have en stigning. Så nej, vi synes ikke, at mennesker på overførselsindkomst skal have den samme stigning, og vi synes, de 700 mio. kr., det drejer sig om, der ellers vil gå til øgede udgifter til overførselsindkomster, kan bruges meget bedre. Så derfor støtter vi op om lovforslaget.

Tak til Moderaterne. Næste ordfører er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I Det Konservative Folkeparti er vi imod afskaffelsen af store bededag. Det er en af de beslutninger, som vi aldrig nogen sinde kommer til at forstå, at regeringen har gennemført. Borgerne hader det; arbejdsmarkedets parter hader at være blevet kørt over, kirken det samme, og det giver ikke en bjælde i det store spil, forstået på den måde, at vi ikke tror på en langsigtet effekt, som eksperter også har været ude at sige.

Den her sag viser på bedste vis, hvor sårbar økonomien er ved afskaffelsen af store bededag, når man skal have en lov, der skal sikre, at de arbejdsløse og pensionisterne ikke skal æde 1,4 mia. kr. af hele businesscasen omkring store bededag. Den her lovændring stiller modtagere af overførselsindkomster, dagpenge og pensioner på samme niveau, som var loven ikke blevet vedtaget, og derfor bakker vi op om den. Tak for ordet.

Selv tak. For dem, der ikke helt forstår det, er en businesscase en forretningsmodel. Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Puh, jeg ville have ondt i maven, hvis jeg skulle være i den her Folketingssal oven på den 134. 1. maj-manifestation og skulle stå på mål for den stædighed, der gør, at man bliver ved med at holde fast i beslutningen om afskaffelsen af store bededag, og så oven på de her høringssvar, der bare om noget virkelig viser klart, hvis side man står på i det danske samfund. Altså, det kan næsten ikke være mere klart, når man ser den opbakning, der er fra arbejdsgiverne, der klapper i deres hænder, samtidig med at Fagbevægelsens Hovedorganisation tager afstand fra forslaget. Men det er jo ikke kun det høringssvar, som er stærkt bekymret; det er jo også nogle af de andre høringssvar, som vi ser fra Dansk Socialrådgiverforening, Faglige Seniorer, Rådet for Socialt Udsatte, og sådan kunne jeg fortsætte listen.

En af årsagerne til, at jeg synes, at det, vi er vidne til her, er så kritisabelt, er, at hvis vi starter med hele afskaffelsen af den første store bededag, gik man som regering ind i noget, som egentlig er et arbejdstidsspørgsmål, og som burde være op til overenskomstforhandlingerne. Man vælger at tromle dem og slet ikke lytte. Der har været historisk store demonstrationer på Slotspladsen med det budskab om faktisk at lytte. Og det kommer oven på undersøgelser, der viser, at over 50.000 mennesker er sygemeldte med arbejdsrelateret stress; altså, det er arbejdspladsen der har gjort, at de faktisk er blevet så syge, at de ikke kan møde på arbejde. Det, de så møder, når de eksempelvis kommer på sygedagpenge, er en ydelse, som er udhulet, og som pludselig giver andre problemer end dem, man står og kæmper med i forvejen.

Politiken havde en rigtig flot artikelserie, der viste netop det problem; altså, hvordan mennesker på dagpenge, herunder jo også på sygedagpenge, lige pludselig isolerer sig, ikke inviterer folk forbi til aftensmad eksempelvis, og hvordan de lige pludselig også begynder at låne penge af familie og venner, fordi de ikke kan betale for nogle af de helt basale ting, de før har taget for givet. Som forældre forsøger de også at beskytte deres børn og lader andre ting ramme sig økonomisk, fordi børnene skal have godt et så liv som muligt.

Jeg vil så vælge at fremhæve nogle af de dele, som FH nævner i deres høringssvar, her. Den ene del handler om det problem, som jo helt grundlæggende er noget af det, som vi diskuterer meget, nemlig at man jo samtidig finder penge til at give overlægen og advokaten 1.200 kr. i nye skattelettelser hver eneste måned. Sosu'en kan få 200 kr., mens den arbejdsløse, førtidspensionisten, den syge, de studerende – nogle af dem, der er hårdt ramt af inflationen – får 0 kr. Så jeg ser også det her høringssvar i lyset af alle de andre ting, som der sker oveni. FH siger:

»FH er helt principielt imod, at der skabes endnu større skel mellem dem, der er i beskæftigelse, og dem, der står udenfor, ikke mindst de ledige, og tager derfor afstand fra forslaget.«

Så er der et andet sted, hvor FH også kommer ind på den karakter af løftebrud, som det her lovforslag jo også har – og jeg citerer:

»FH mener helt overordnet, at vi skal undgå yderligere undergravning af det sociale sikkerhedsnet. Derfor var det meget positivt, at SVM-regeringen signalerede, at man ikke ønskede at videreføre tidligere regeringers mindre regulering, som udløb i 2023. Derfor er det overraskende, at SMV-regeringen nu i forbindelse med afskaffelsen af Store Bededag ønsker at give mennesker på indkomstoverførsler en ekstra straf ved på ny at lave en ekstraordinær mindre regulering på 0,45 pct.«

Jeg tror, jeg vil lade det være ved det. Det her er endnu et lovforslag, som viser, hvis side vi står på. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi lige nu er vidne til, at man modarbejder, at folk får mere indflydelse på egen hverdag. Det er jo noget af det, overenskomsterne kan, nemlig at man faktisk kan forhandle løn, arbejdstid og de her forskellige dele, og at det ikke er noget, der skal tromles igennem fra Christiansborg, men at man lytter også, når der er demonstrationer og andre ting, og ikke bare lukker af for det. Vi er i hvert fald – det overrasker nok ikke – imod lovforslaget. Tak.

Hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. For det første må jeg lige huske ordføreren på, at det faktisk er sådan, at ældrechecken er blevet hævet – det glemte ordføreren lige at nævne, meget belejligt – for over 200.000 danskere.

For det andet handler det her jo også om, at når en helligdag bliver fjernet, er det, fordi vi gerne vil skabe et grundlag for, at der faktisk er nogle til at behandle de syge og nogle til at lave ældreservice i vores kommuner. Vi kommer til at mangle næsten 50.000 i vores velfærdssystem. Fjernelse af en helligdag skaber basis for 8.500 flere i arbejde – 8.500! Hvordan ville Enhedslisten løse det?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at ordføreren jo kan bekræfte, at den hævelse af ældrechecken overhovedet ikke harmonerer med, hvad man har skåret ned på. Det var den første del.

Den anden del er, hvor mange der har sået tvivl om, at vi overhovedet får det arbejdsudbud med afskaffelsen af store bededag. Men det, jeg næsten synes er endnu værre, er, at det er udtryk for den måde, man ser andre mennesker på og vores arbejdsmarked på, for vi har lige nu over 50.000 mennesker, som er sygemeldte med stress. Det koster det danske samfund knap 30 mia. kr., at der er det antal arbejdsulykker, der er. Hvad med, at vi faktisk organiserer arbejdslivet noget klogere?

Nu sammenlignede ordførerens statsminister Danmark med Rusland, hvor man ikke går hjem fra samlebåndene. Prøv at høre her, hvis vi rent faktisk kigger på produktiviteten i Rusland sammenlignet med den danske, så er den russiske i bund. Og hvorfor? Fordi vi har dygtige faglærte, fordi vi tænker os godt om, i forhold til hvordan vi bruger arbejdstimerne, når vi er på arbejde. Produktivitet kommer ikke af antallet af timer, men hvordan vi bruger timerne.

Hr. Kim Valentin.

Jeg synes sådan set ikke, at jeg fik svar på mit spørgsmål. Men nok om det.

Altså, der er mange områder, hvor vi faktisk går ind og blander os i, hvordan man skal arbejde. Hvornår man skal gå på folkepension, er da f.eks. noget, vi fastsætter her. Barselsregler er f.eks. også noget, vi fastsætter her. Der er mange steder, vi fastsætter det. Og antallet af helligdage er altså en folketingsbeslutning.

Ordføreren.

Det, som vi taler om, er jo også, hvorvidt folk skal på arbejde eller ej. Så jeg synes, at der er nogle ting, der bliver blandet lidt sammen, i forhold til om det er en helligdag eller en fridag. Jeg forholder mig til den del, hvor man laver et angreb i overenskomsterne og snupper en forårsfridag fra folk uden om det, som de har fået forhandlet hjem.

Så var jeg fuldstændig klar i mit svar. Det handler om, at vi skal styrke arbejdsmiljøet. Det handler om, at vi skal løfte muligheden for, at der er flere faglærte. Det handler om, at vi skal være kloge i de arbejdstimer, vi bruger – i stedet for bare at halse derudad med bare at arbejde amok. Det kan vi også se i de seneste tal i forhold til produktiviteten i Danmark.

Tak til Enhedslisten. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi behandler et lovforslag om mindreregulering af indkomstoverførsler som følge af afskaffelse af store bededag. Store bededag var og er en hundredårig lang tradition i Danmark. Ud af det blå blev hellig- og fridagen kædet sammen med, at vi nu skulle bruge flere penge på forsvaret. Og selv om vi i Dansk Folkeparti ganske vist også gerne investerer mange flere penge i forsvaret, også mere end det allerede afsatte, så er det svært at se, hvordan de to ting på nogen som helst måde hænger sammen, særlig når vi ser de gentage opdateringer af det finanspolitiske råderum. Penge er der tilsyneladende nok af.

Alligevel holdt regeringen fast, fast i en idé om, at det altså var en nødvendighed at afskaffe helligdagen, og det er svært at se idéen i det. Lønmodtagere, der arbejder denne ekstra dag, bliver selvfølgelig kompenseret, og de bliver kompenseret med 0,45 pct. om året, sådan som det skal og bør være. Samtidig har vi et princip i Danmark om, at reguleringen af overførselsindkomster skal følge lønudviklingen blandt lønmodtagerne, og det kommer godt nok med en 2-årig forsinkelse. Så vi ser stadig bl.a. mange pensionister, der med næb og kløer må vende hver en krone for ikke at blive sat på gaden.

Men det princip vil regeringen ikke videreføre her. For med lovforslaget vil regeringen mindreregulere overførselsindkomster med 0,45 pct. pt. eller knap 800 mio. kr. som følge af afskaffelsen af helligdagen, og jeg er bekymret for, hvad det her kommer til at betyde for vores pensionister. Det er ikke urimeligt at påstå, at denne regering er tilnærmelsesvis ligeglad med pensionisterne, og jeg kan godt forstå, at mange ser med afmagt på den her regering, der med koldt blod fjerner både rettigheder, penge og værdighed fra de folk, der både nu og førhen har arbejdet for, at Danmark er, som det er. Det er en skam, og det er ikke Danmark værdigt. Vi mener i Dansk Folkeparti, at store bededag skal genindføres, og jeg håber, at det her indgreb i danskernes hverdag bliver en parentes i historien, så vi får det tilbagerullet efter valget.

Dansk Folkeparti støtter ikke lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger indtil videre. Jo, ordføreren skal lige blive på talerstolen, der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak for det, og i øvrigt tak for ordførertalen. Der var en enkelt lille ting, som jeg godt tænke mig at spørge ind til, og det er, at en pensionist har fået en dårligere økonomi, at budgettet hænger dårligere sammen. Sådan oversætter jeg det, og det kan godt være, jeg oversætter det forkert, og så må jeg rettes. Men nu ved jeg, at inflationen har været 77 pct. over de sidste små 30 år, og at overførselsindkomsterne er reguleret med 84 pct. Det vil sige, at en almindelig pensionist ikke har fået en dårligere økonomi over de sidste 30 år. Kan ordføreren forklare, hvordan de så har fået en dårligere økonomi?

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Kim Valentin skal gå ud og snakke med mange af de pensionister om, hvordan de oplever hverdagen, og hvordan de oplever at have svært ved at få tingene til at hænge sammen også økonomisk med forhøjede energipriser, inflation og meget andet. Så det ville være en anbefaling til hr. Kim Valentin at gå ud og snakke med nogle af de pensionister, der oplever det her på egen krop.

Spørgeren.

Tak. Det gør jeg løbende, og jeg prøver altid at få et svar på, hvordan det er. Det er faktisk noget af det, jeg beskæftiger mig med også ved siden af. Men jeg fik ikke svar: Hvor er det lige præcis at Mikkel Bjørn mener at pensionisters økonomi er blevet dårligere? Tallene viser jo noget andet.

Ordføreren.

Det er måske også bl.a. relativt set, bl.a. fordi pensionerne jo ikke følger lønudviklingen. Og der tror jeg, der er mange pensionister, der havde håbet, at de i lighed med resten af samfundet havde oplevet en lige så stor stigning i deres levevilkår. Det har de jo desværre ikke oplevet, og det er det, vi godt havde set i Dansk Folkeparti.

Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, tak for ordet, tak for bemærkningerne. Loven om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag blev vedtaget af Folketinget i 2023. Det har hele tiden, som det også er blevet sagt tidligere i dag, været en integreret del af lovforslaget, at regeringen ønsker at neutralisere den automatiske stigning i ydelserne, når almindelige lønmodtagere får løn for at arbejde en dag mere, og det skal de selvfølgelig have. Ydelsesmodtagerne – det er også blevet sagt tidligere – skal ikke kompenseres for, at der er nogle andre, der arbejder en dag mere. Personer, der modtager overførselsindkomst, giver ikke på samme måde afkald på en fridag.

Med det her lovforslag foreslår regeringen, at virkningen på overførselsindkomsterne skal neutraliseres, og lovforslaget omfatter overførselsindkomster på en række ministerområder. Men det er også vigtigt at pointere, at der ikke er tale om en mindreregulering af ydelserne som tidligere – det har også været en diskussion i debatten i dag og også over en årrække været noget, der har været diskuteret i Folketinget. Det gør vi ikke mere, og det har intet andet med det her lovforslag at gøre end generel mindreregulering. Der er tale om en engangstilpasning, og ydelserne vil stige som normalt i takt med den almindelige lønudvikling. Tak for ordet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Victoria Velasquez.

Jeg synes ikke helt, man kan sige, at det ikke har noget med hinanden at gøre. Lovgivningen er jo ikke i et vakuum; det er jo en del af samfundet som helhed. Så når der netop har været så mange års mindreregulering, som betyder, at f.eks. pensionister og andre får mindre og konkret førtidspensionister mangler 12.000 kr. om året, er det altså virkelig noget, man kan mærke. Når der så igen her kommer en mindreregulering på de 0,45 pct., kan ministeren så godt forstå, at man som borger, når man ser det her, ser det som et samlet hele, som er med til at udhule ydelserne sammenlignet med, hvad man får, når man er i arbejde?

Ministeren.

Ordføreren må selvfølgelig se det i det lys, ordføreren føler er rigtigt. Det var bare rigtig vigtigt for mig som minister at understrege, også fordi vi har haft den her debat over en årrække, at regeringen står fast på, at den mindreregulering, der har været tidligere, ikke fortsætter, og at det her ikke er et udtryk for, at man starter en ny mindreregulering permanent. Det er en engangstilpasning, fordi der er nogle, der får løn for at arbejde en dag mere, og andre, der ikke gør.

Spørgeren.

Det synes jeg virkelig er positivt. Jeg synes stadig, det er en svinestreg, at man har lavet den mindreregulering, men det er jo bare en politisk uenighed.

Men konkret i forhold til det her er det jo et og samme. Det handler om, at konsekvenserne ved at få en fyreseddel i hånden eller blive syg bliver meget større. Der bidrager det her jo negativt. Det er jo en dårlig måde at gøre det på, når konsekvensen af, når man er i arbejde, at få en fyreseddel i hånden eller blive udsat for en arbejdsskade, der gør, at man ikke kan arbejde, bliver endnu større. Anerkender ministeren ikke det?

Ministeren.

Man er nødt til at se det i sin helhed, og jeg er faktisk ret optaget af dækningsgraden, og jeg har også været det i en årrække, og jeg synes, vi har udhulet den for meget i en årrække. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi også i den her regeringsperiode har vedtaget, at dagpengene f.eks. de første 3 måneder bliver hævet, fordi der er noget i det – ordføreren var selv inde på det tidligere – at der er mange mennesker, der i perioder oplever at være mellem jobs, få en fyreseddel, bruge noget tid på at søge et nyt job. Og rigtig mange af de mennesker har svært ved den nedgang, det er. Derfor har det at gribe de første 3 måneder, som rigtig mange bruger til at komme videre til det næste job, været vigtigt for mig generelt med hensyn til at se på dækningsgraden.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Uanset hvor meget vi snakker om det her, er resultatet, at mennesker på overførselsindkomster får over 700 mio. kr. mindre, end de ellers ville have fået, hvis regeringen ikke havde fremsat det her asociale forslag.

Jeg kunne godt tænke mig, om ministeren kunne prøve trods alt at forfine sin argumentation. Hvor er det, det adskiller sig, at man ikke vil give kompensation for en dag, hvor lønmodtageren arbejder, i forhold til alle mulige andre situationer, som gør, at lønmodtagerne stiger i løn? Det kunne f.eks. være de offentlige overenskomster, hvor man nu har aftalt nogle gode lønstigninger. Det kunne være indførelse af ny teknologi, der gør, at produktiviteten bliver højere, hvilket på sigt i hvert fald vil give et afkast i højere lønninger. Hvad er det, der er så unikt ved store bededag? Hvorfor ikke alle andre ting? Mennesker på overførselsindkomster bidrager heller ikke til det, som gør, at vi nu gør det mere attraktivt at være offentligt ansat. De bidrager ikke til, at vi får en teknologiudvikling, der gør, at lønningerne stiger. Hvorfor er det så unikt med store bededag?

Ministeren.

Der er ikke nogen fast praksis for, hvordan man gør det her. Regeringen har hele tiden haft den position, at hvis man arbejdede en dag mere, skulle man have løn for det, og hvis man ikke arbejdede en dag mere, skulle man ikke stige. Derfor har det her fuldstændig åbent og ærligt været en del af vores fremlagte politik, også her i Folketingssalen, helt fra start. Når der ikke er en fast praksis, er der jo heller ikke så meget at spille bold op ad. Men hvis jeg sådan skal kigge tilbage på de senere år, og hvis der er noget som helst, der ligesom skal være sammenligneligt i en eller anden grad uden at være det fuldstændig, er det måske, at man tilbage i 2010 i de fleste funktionæroverenskomster gjorde grundlovsdag til en betalt fridag, og der satte man heller ikke tilsvarende ydelserne ned. Så der er altså ikke nogen fast praksis for de her enkeltstående justeringer, hvor man så enten kan tilpasse eller lade være. Dengang tilpassede man ikke, og det gør vi heller ikke her.

Spørgeren.

Nej, og en dårlig beslutning bliver jo ikke bedre af, at man som ministeren siger: Vi har sagt det hele tiden, vi har sagt det hele tiden, altså at man ville tage de her penge. Det bliver noget jo ikke bedre af, for hvor er substansargumentet?

Så vil jeg i øvrigt bare lige tilføje, at det ikke var hele tiden, man sagde det. Der gik jo nogle uger, hvor regeringen var i tvivl om, hvorvidt man skulle have løn for den her dag. Vi husker det alle sammen ret tydeligt, hvor regeringen frivilligt bragte sig selv fuldstændig i spil ved ikke at have et klart svar på, hvorvidt der skulle udbetales løn. Så fandt man heldigvis ud af, at det nok ikke var så smart at bede folk om at komme på arbejde, uden at de fik løn for det, og så endte man på den position, man så har nu. Men det, at man bare har sagt det fra starten af, gør det jo ikke rigtigt. Prøv at gå ind i substansargumentet.

Ministeren.

Der ikke et eneste citat fra mig, hvor jeg siger, at folk skal arbejde en dag mere uden at få løn. Det har jeg hundrede procent været klar om hele vejen igennem. Jeg mener til gengæld også, at vi tilsvarende har været klar på, at ydelsesstigningerne skulle neutraliseres, fordi det er dem, der arbejder en dag mere, der skal have løn for det.

Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.