Retsudvalget 2023-24
L 160
Offentligt
2869923_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. maj 2024
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Maja
Sofie
Vilstrup
Gaardsvig-Kjær
2024-05939
3295821
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere
(Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne) (L 160).
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering
af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om
beskyttelse
af
whistleblowere
(Styrkelse
af
tilsynet
med
efterretningstjenesterne) (L 160), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 13. maj 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Preben Bang Henriksen (V).
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 L 160 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om et medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) kan blive afkrævet egne notater, foretaget til eget brug og opbevaret i fortroligt rum vedrørende emner, behandlet under den strengeste tavshedspligt i UET
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne) (L 160):
”Vil ministeren redegøre for, om et medlem af Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) af den i lovforslag
nr. L 85 (folketingsåret 2022-23, 2.samling) nedsatte
undersøgelseskommission i medfør af denne lovs § 5 kan blive
afkrævet egne notater, foretaget til eget brug og opbevaret i
fortroligt rum vedrørende emner, behandlet under den strengeste
tavshedspligt i UET, og vil ministeren i bekræftende fald
redegøre for, om det er ministerens opfattelse, at en sådan
udlægning af lovteksten vil medføre indskrænkning i lysten til
at gøre egne notater til mulig gene for det fortløbende arbejde i
UET?”
Svar:
På baggrund af lov nr. 711 af 13. juni 2023 om undersøgelse af beslutningen
om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste
(FE-undersøgelseskommissionsloven) blev der pr. 1. oktober 2023 nedsat
en undersøgelseskommission, der har til opgave at undersøge forløbet
vedrørende tjenestefritagelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets
Efterretningstjeneste, der fandt sted i august 2020.
Den 20. marts 2024 blev lovforslag nr. L 133 om ændring af FE-
undersøgelseskommissionsloven fremsat. Med lovforslaget foreslås en
udvidelse
af
den
igangværende
FE-undersøgelseskommissions
undersøgelse, så undersøgelsen også skal omfatte, om der er varetaget
usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og
anklagemyndighedens iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen
og retsforfølgningen i straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort
Frederiksen inden for de retlige rammer, der er etableret ved FE-
undersøgelseskommissionsloven. Undersøgelsen vil skulle omfatte alle
relevante myndighedspersoner, herunder ministre, jf. pkt. 2.2.1 i de
almindelige bemærkninger i lovforslaget, jf. Folketingstidende 2023-2024,
tillæg A, side 4.
I medfør af § 5, stk. 1, i FE-undersøgelseskommissionsloven – der svarer til
§ 9, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner og
Side 2/3
 L 160 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om et medlem af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) kan blive afkrævet egne notater, foretaget til eget brug og opbevaret i fortroligt rum vedrørende emner, behandlet under den strengeste tavshedspligt i UET
granskningskommissioner – har enhver pligt til at stille dokumenter og
andet foreliggende materiale til rådighed for undersøgelseskommissionen,
når kommissionen anmoder om det. Pligten gælder ikke i det omfang, der
efter § 8 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af materialet.
Materiale, der er udarbejdet af en minister eller embedsmand i embeds
medfør, kan dog ikke nægtes stillet til rådighed under henvisning til, at den
pågældende minister eller embedsmand efter § 8 ikke har pligt til at afgive
vidneforklaring om indholdet af materialet.
Undersøgelseskommissionen
vil
således
i
medfør
af
FE-
undersøgelseskommissionslovens § 5, stk. 1, også kunne anmode
medlemmer af Folketinget om at udlevere materiale, såfremt kommissionen
finder, at det er relevant for undersøgelsen. Jeg har umiddelbart svært ved
at se en ordning for mig, hvor medlemmer af Folketinget, herunder Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne, undtages fra denne udleveringspligt.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i FE-
undersøgelseskommissionslovens § 5, stk.1, jf. Folketingstidende 2022-23
(2. samling), tillæg A, L 85 som fremsat, side 16, har bestemmelsen til
formål at sikre, at undersøgelseskommissionen kan få alle relevante
oplysninger frem. Det forudsættes i den forbindelse, at kommissionen
naturligvis alene fremsætter anmodning om udlevering af materiale, hvis
kommissionen finder, at det er relevant for undersøgelsen.
Det fremgår endvidere, at det materiale, der er relevant for undersøgelsen,
alt overvejende vil være myndighedsmateriale, dvs. materiale, der er indgået
til eller udarbejdet af en myndighed eller af ministre og embedsmænd i
embeds medfør. Såfremt private optegnelser mv. måtte have betydning for
undersøgelsen, gælder pligten til at stille materiale til rådighed også for
sådant privat materiale.
Side 3/3