Retsudvalget 2023-24
L 160 Bilag 1
Offentligt
2855887_0001.png
1
Advokatrådet
Retsudvalget 2023-24
L 160 - Bilag 1
Offentligt
Justitsministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 9. april 2024
SAGSNR.: 2024 - 961
ID NR.: 995844
Sendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets
og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere
m.v.
Ved e-mail af 11. marts 2024 har Justitsministeriet
anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast
til lovforslag.
Advokatrådet har noteret sig, at
baggrunden for lovforslaget er den politiske aftale
af 28. februar 2024 om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet ser generelt positivt på ønsket om at styrke tilsynet med
efterretningstjenesterne og
anser det således for en klar retssikkerhedsmæssig
forbedring, at kompetencen hos tilsynet med Politiets Efterretningstjeneste (PET)
udvides til også at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PETs operative
opgaver, at tilsynets adgang til oplysninger mv. hos PET udvides, og at der i den
forbindelse fastsætte nogle tydelige kompetencekrav for medlemmerne af
tilsynet.
I forhold til sidstnævnte fremgår det af afsnit 3.1.4.3 i bemærkningerne,
at
medlemmer med juridiske kompetencer ikke vil skulle have en bestemt
erhvervsmæssig baggrund, men bl.a. kan være advokater med kvalifikationer
inden for strafferet, straffeprocesret eller databeskyttelsesregler.
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
1
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0002.png
2
Advokatrådet
Der gælder imidlertid for medlemmerne et krav om sikkerhedsgodkendelse til det
højeste klassifikationskrav (”yderst hemmelig”), og afgørelse herom træffes i
medfør af sikkerhedscirkulærets § 14 på grundlag en konkret vurdering, hvorefter
der bl.a. lægges vægt på ubestridt loyalitet.
Det fremgår imidlertid af Advokatrådets advokatetiske reglers
artikel 3, stk. 1, at
advokaten i et retssamfund indtager en særlig stilling. Af artikel 39 fremgår det,
at
en advokat skal være uafhængig under udøvelse af sin virksomhed.
Herved
forstås i praksis i særdeleshed også en uafhængighed i forhold til staten, hvilket
også er forudsat i retsplejeloven.
Det
forudsættes
derfor,
at
kravet
om
”ubestridt
loyalitet”
omtalt
i
sikkerhedscirkulærets § 14, stk. 1, litra 1, ikke gælder for
eventuelle medlemmer,
der måtte være advokater.
Advokatrådet ser tilsvarende positivt på forslaget om at placere den i forhold til
PET eksterne whistleblowerordning i Tilsynet med Efterretningstjenesterne
fremfor den nuværende placering i
Justitsministeriets departement, idet det
herved sikres, at ordningen er placeret i en uafhængig myndighed med løbende
indsigt i efterretningstjenesternes virksomhed.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
2
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0003.png
3
From:
Politiklagemyndigheden <>
Sent:
08-04-2024 08:06:18 (UTC +02)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>; Karl Krohn Schaldemose <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
og lov om beskyttelse af whistleblowere m.v. - j. nr. 2023-10716
Til Justitsministeriet
Politiklagemyndigheden har ikke bemærkninger til ovennævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne Skov Anhøj
specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
[email protected]
www.politiklagemyndigheden.dk
Tlf. 41 78 35 00
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
11. marts 2024 14:26
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov
om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere m.v. - j. nr. 2023-10716
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Task Force Sikkerhed
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
4
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Anders Raagaard <[email protected]>
09-04-2024 18:02:18 (UTC +02)
Justitsministeriet <[email protected]>; Karl Krohn Schaldemose <[email protected]>
Mikael Sjöberg <[email protected]>
Høringssvar - sagsnr. 2023-10716
Til Justitsministeriet
Ved mail af 11. marts 2024 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og
politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Fastlæggelsen af indholdet, omfanget og karakteren af det parlamentariske tilsyn med
efterretningstjenesterne er rets- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, som Dommerforeningen som
udgangspunkt ikke ønsker at udtale sig om. Dommerforeningen finder dog anledning til at knytte
bemærkninger til udkastets forslag om sammensætningen af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, idet
dette vedrører domstolenes rolle i tilsynet (udkastets § 1, nr. 1).
Der lægges med udkastet op til at ændre reglerne om tilsynets sammensætning, bl.a. så det ikke længere vil
være et krav, at formanden skal være landsdommer. En landsdommer vil dog stadig kunne udpeges som
formand, hvis det vurderes hensigtsmæssigt af hensyn til tilsynets sammensætning, ligesom dommere i
øvrigt vil kunne være medlem for at sikre tilsynets juridiske kompetencer. Med udkastet lægges der desuden
op til, at udpegningen af samtlige medlemmer af tilsynet – herunder eventuelle dommere – fremover skal ske
efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det er et politisk valg, i hvilket omfang man i råd, nævn, udvalg og tilsyn m.v. ønsker dommerdeltagelse,
herunder på formandsposter. Når dommere varetager sådanne hverv, er det – ud over de pågældendes
juridiske kvalifikationer – oftest begrundet i deres uafhængighed såvel generelt som i forhold til de
myndigheder, hvervet vedrører. Af samme grund sker udpegning af dommere typisk gennem indstilling fra
domstolene selv, fx Dommerforeningen eller landsretspræsidenterne. Dette er således også tilfældet for det
nuværende Tilsyn med Efterretningstjenesterne, hvor det i forarbejderne til PET-loven (LFF nr. 161 af 27.
februar 2013) er anført, at det med kravet om, at formanden skal være landsdommer og skal udnævnes efter
indstilling fra præsidenterne, understreges, ”at hvervet varetages af en person, der i sin hovedstilling er
uafhængig af regering og administration”, ligesom det opnås, ”at formandshvervet bestrides af en person,
der er vant til at vurdere retlige og bevismæssige spørgsmål”.
Det er Dommerforeningens indtryk, at behovet for uafhængighed og stærke juridiske kompetencer, herunder
erfaring med vurdering af bevismæssige spørgsmål, også fremover må forventes at blive centralt for Tilsynet
med Efterretningstjenesterne – ikke mindst i lyset af den foreslåede udvidelse af tilsynets kompetence til
også at omfatte PET’s operative opgaver. Disse behov afspejles desuden i udkastets bemærkninger om
tilsynets sammensætning, hvor der beskrives krav til uafhængighed af både centraladministrationen og
Folketinget, og hvor det anføres, at bl.a. dommere vil kunne bidrage med de fornødne juridiske
kompetencer.
Det er imidlertid Dommerforeningens opfattelse, at der med forslaget om, at samtlige medlemmer af tilsynet
fremover skal udpeges efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, samlet set vil ske
en svækkelse af tilsynets uafhængighed, idet ansvaret for tilsynets sammensætning herefter alene vil ligge
hos regeringen og udvalget og ikke tillige hos de uafhængige domstole.
Dommerforeningen skal derfor opfordre til, at det overvejes, at udpegning af dommere til tilsynet – som
formand eller som medlem – ikke betinges af godkendelse fra et udvalg hos den lovgivende magt, men at
det i stedet sker efter de sædvanlige ordninger for udpegning af dommere til råd, nævn, udvalg og tilsyn
m.v., som er tilrettelagt af hensyn til både domstolenes og de enkelte dommeres uafhængighed. Dette vil
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0005.png
5
navnlig sige, at udpegning sker efter indstilling fra Dommerforeningen eller præsidenterne for Østre Landsret
og Vestre Landsret.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-10716.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0006.png
6
From:
Mette Lilje <[email protected]>
Sent:
09-04-2024 11:40:30 (UTC +02)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>
Cc:
Karl Krohn Schaldemose <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
og lov om beskyttelse af whistleblowere m.v. - j. nr. 2023-10716
Til Justitsministeriet
Justitsministeriet har ved mail af 11. marts 2024 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et
udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere m.v.
(Justitsministeriets j.nr. 2023-10716).
Udkastet giver ikke Domstolsstyrelsen anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mette Lilje
Teamleder for Jura
[email protected]
Direkte telefon: +45 21 68 53 75
Domstolsstyrelsen
Center for Forretning og Udvikling, Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Tlf.: +45 70 10 33 22
www.domstol.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
11. marts 2024 14:26
Til:
Jura og Forretning <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov
om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere m.v. - j. nr. 2023-10716
ADVARSEL! Denne mail kommer fra en ekstern afsender udenfor Danmarks Domstole. Tryk ikke på links og åben
ikke vedhæftede filer, hvis du ikke kender afsenderen eller hvis mailen ser mistænkelig ud.
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Task Force Sikkerhed
Slotsholmsgade 10
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0007.png
7
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0008.png
8
From:
1 - ERST Høring <[email protected]>
Sent:
08-04-2024 10:12:28 (UTC +02)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>; Karl Krohn Schaldemose <[email protected]>
Subject:
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
og lov om beskyttelse af whistleblowere ((sagsnr. 2023-107(ERST Sagsnr...
Kære modtager i Justitsministeriet
Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.
Fasttracksvar vedrørende lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere
(Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt Justitsministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at OBR
vurderer de administrative konsekvenser af forslaget.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Sebastian Jacobsen
Student
Tlf. direkte: 35 29 11 03
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0009.png
9
From:
[email protected] <[email protected]>
Sent:
05-04-2024 08:43:11 (UTC +02)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>; Karl Krohn Schaldemose <[email protected]>
Subject:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
og lov om beskyttelse af whistleblowere m.v. - j. nr. 2023-10716
Kære JM
HK Politiet og Anklagemyndigheden, har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen
Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden
Arbejde (+45) 24 99 16 32
Privat (+45) 42 44 25 60
Mail:
[email protected]
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
11. marts 2024 14:26
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov
om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere m.v. - j. nr. 2023-10716
Se venligst vedhæftede filer
Med venlig hilsen
Task Force Sikkerhed
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0010.png
10
Justitsministeriet
Sendt til [email protected] og [email protected]
7. april 2024
Udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets
og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne)
-
sagsnr. 2023-10716
HK Stat skal efter aftale og dialog med HK Politiet og Anklagemyndigheden
udtale følgende i forhold til ovenstående udkast til lovforslag:
−
At det overordnede formål med forslaget vurderes at være godt og
fornuftigt
At de konkret forslag til ændringer / justeringer vurderes at være gode i
forhold til at understøtte det overordnede formål, herunder fx oprettelse af
et særligt tilsyn samt en organisering omkring dette tilsyn
At der flere steder i lovforslaget er et godt og stærkt fokus på
nødvendigheden af, at der skal indgå administrativt personale i løsning af
de ekstra opgaver, som følger af en gennemførelse af dette lovforslag.
−
−
Venlig hilsen
Christian Esgaard Christensen
HK/DANMARK
TELEFON +45 7011 4545
[email protected]
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0011.png
11
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
&
[email protected]
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/00706-3
8. APRIL 2024
HØRINGSSVAR OVER LOVUDKAST OM ÆNDRING AF
LOV OM POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE (PET)
OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (STYRKELSE AF
TILSYNET MED EFTERRETNINGSTJENESTERNE)
Justitsministeriet har ved e-mail af 11. marts 2024 anmodet om Institut
for Menneskerettigheders bemærkninger til lovudkast om ændring af
lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et
udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om
beskyttelse af whistleblowere (styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne).
Lovudkastet udmønter
Aftale om styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne
af 28. februar 2024, der er indgået mellem
regeringen og en række af Folketingets øvrige partier. Desuden følger
lovudkastet delvist op på
evalueringen af PET-loven fra juni 2022,
hvor
Institut for Menneskerettigheder
bidrog til evalueringen med en række
anbefalinger.
Institut for Menneskerettigheder har noteret sig, at nogle
af instituttets anbefalinger, der blev fremsat i forbindelse med
ovenstående evaluering, i større eller mindre udstrækning er afspejlet i
lovudkastet.
1
Institut for Menneskerettigheder bemærker indledningsvis, at
lovudkastet utvivlsomt indeholder tiltag, der egner sig til at styrke
tilsynet med PET. Det er eksempelvis positivt, at der foreslås en række
tiltag i forhold til det parlamentariske tilsyn i regi af Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne. Her kan særligt fremhæves de
foreslåede ændringer om sammensætningen af udvalget, som sikrer en
bredere inddragelse af Folketingets partier og de foreslåede ændringer
Dette gælder navnlig anbefalingerne om at udvide Tilsynet med
Efterretningstjenesternes (TET) mandat til at føre tilsyn med PET’s
samlede virksomhed, etablering af en ekstern whistleblowerordning
placeret hos TET og adgangen for TET til at afhøre medarbejdere i PET.
1
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
12
om øget kommunikation og samarbejde mellem udvalget og Tilsynet
med Efterretningstjenesterne (TET).
Ikke desto mindre er instituttet kritisk overfor forslaget i sin helhed. Det
skyldes kort fortalt, at forslaget indebærer nogle væsentlige forringelser
af de grundlæggende forudsætninger for at TET fører et effektivt og
uafhængigt tilsyn. Derved vil ovenstående fremskridt kunne vise sig at
være uden egentlig betydning.
Instituttets bemærkninger er rettet imod de dele af lovudkastet, der
handler om ændringerne i forhold til TET’s sammensætning og
beføjelser i de foreslåede ændringer af lov om Politiets
Efterretningstjeneste.
Instituttet indleder med at sammenfatte de væsentligste
bemærkninger.
1. SAMMENFATNING
Menneskeretten
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har en veludviklet
praksis, når det gælder krav til efterretningstjenesters hemmelige
overvågning. Der gælder tillige en række krav til udformningen af
kontrolsystemerne med efterretningstjenesters virksomhed.
Menneskerettighedsdomstolen stiller blandt andet krav om, at der skal
føres effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne, og at tilsynet skal
varetages af en upartisk og uafhængig kontrolinstans.
Til trods for dette har Justitsministeriet ikke foretaget en vurdering af
lovudkastets forhold til menneskeretten.
Institut for Menneskerettigheder anser det for kritisabelt, at
lovudkastet slet ikke forholder sig til Danmarks internationale
forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
vurderer lovforslagets forhold til Danmarks internationale
forpligtelser, navnlig Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
De følgende tre afsnit handler om instituttets bekymring for, at de
foreslåede ændringer i PET-loven fjerner væsentlige retsgarantier, der
2/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
13
sikrer TET’s uafhængighed over for regeringen og
efterretningstjenesterne.
Udpegning af tilsynets formand
Det foreslås at ændre PET-lovens § 16, stk. 1, hvorefter TET’s formand
fremover skal udpeges af justitsministeren, og at dette skal ske efter
forhandling med forsvarsministeren og på baggrund af drøftelse med
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det er instituttets vurdering, at det nuværende krav om, at
udpegningen af formanden sker efter indstilling fra landsretterne, og at
formanden skal være en landsdommer, er en bedre garanti for at
tilsynet med PET varetages uafhængigt af regeringen og
centraladministrationen. Det er således instituttets vurdering, at dette
skaber størst mulig sikkerhed for, at udpegningen er frigjort fra politiske
hensyn.
På den baggrund er instituttet bekymret for, at forslaget vil forringe
tilsynets uafhængighed.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ikke ændrer kravet om, at formanden for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne skal være landsdommer, og at
udnævnelse sker efter indstilling fra præsidenterne for Østre og
Vestre Landsret.
Kompetencekrav for tilsynets medlemmer
Det foreslås, at der fastsættes særlige krav til kompetencerne for
tilsynets medlemmer. Der skal således fremover være medlemmer med
erfaring inden for blandet andet udenrigs-, sikkerheds- og
efterretningsmæssige forhold.
Det er instituttets vurdering, at det vil kunne rejse tvivl om et
tilsynsmedlems fuldstændige upartiskhed og uafhængighed, hvis den
pågældende tidligere har gjort karriere ved eksempelvis en af
efterretningstjenesterne eller i centraladministrationen.
På den baggrund er instituttet bekymret for, at forslaget om at stille
særlige kompetencekrav kan medføre en forringelse af tilsynets
upartiskhed og uafhængighed over for regeringen og
efterretningstjenesterne.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
fjerner forslaget om, at der skal være repræsenteret personer
3/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
14
med erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og
efterretningsmæssige forhold blandet tilsynets medlemmer.
TET’s offentliggørelse af oplysninger vedrørende tilsynets virksomhed
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i PET-lovens § 22, hvoraf det
fremgår, at hvis tilsynet ud over ved den årlige redegørelse rent
undtagelsesvist finder behov for at offentliggøre oplysninger om
tilsynets virksomhed, orienterer tilsynet justitsministeren og Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid inden
offentliggørelsen.
Instituttet anser det for tvivlsomt, om det er nødvendigt og
proportionalt at forpligte TET til at orientere Justitsministeren og
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne gennem den
pågældende procedure.
Instituttet bemærker, at alle tilsynets medlemmer er
sikkerhedsgodkendt og er underlagt skærpet tavshedspligt. Der er
dermed allerede nødvendige og relevante foranstaltninger på plads til
at undgå risiko for skadevirkninger ved TET’s offentliggørelse af
oplysninger.
Reglen vil i større eller mindre grad indebære en indblanding fra
regeringens side i tilsynets arbejde, hvilket desuden lægger pres på
TET’s muligheder for at agere fuldstændig uafhængigt.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
fjerner forslaget om, at tilsynet forpligtes til at orientere
justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne om offentliggørelse af oplysninger, der
relaterer sig til den konkrete tilsynsvirksomhed.
Opsummerende bemærkninger vedrørende tilsynets uafhængighed
Instituttet vurderer, at ovenstående tre tiltag samlet set indebærer en
risiko for, at der kan stilles spørgsmålstegn ved TET’s fuldstændige
upartiskhed og uafhængighed.
Et fuldstændig uafhængigt og upartisk tilsyn er en grundlæggende
forudsætning for, at der kan føres et effektivt og tillidsfuldt tilsyn med
PET.
En kontrol med PET, som ikke varetages af et upartisk og uafhængigt
tilsyn, imødekommer ikke menneskerettens krav om passende og
4/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
15
effektive retssikkerhedsgarantier til beskyttelse af borgernes ret til
privatliv.
På den baggrund er instituttet bekymret for, at de foreslåede
ændringer til PET-loven fjerner væsentlige retsgarantier, der sikrer
TET’s uafhængighed over for regeringen og efterretningstjenesterne.
Ændringerne risikerer dermed samlet set at udgøre en krænkelse af
Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for
privatliv.
Undtagelse af oplysninger for tilsynet
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 8 i PET-lovens § 20, hvoraf det
fremgår, at PET kan undlade at give bestemte oplysninger eller
materiale til tilsynet, hvis der foreligger den helt særlige situation, at
oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig
skadevirkning for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter
eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed.
Institut for Menneskerettigheder anser det for principielt betænkeligt
at indføre en hjemmel til, at PET i særlige situationer kan undlade at
give oplysninger til TET. Instituttet bemærker, at alle tilsynets
medlemmer er sikkerhedsgodkendt og er underlagt skærpet
tavshedspligt. Det kan udgøre en væsentlig barriere for at udøve et
effektivt tilsyn, at man ikke kan være sikker på, at tilsynet har haft
adgang til alle relevante oplysninger.
Efter instituttet opfattelse rammer forslaget ikke den rette balance
mellem på den ene side at forhindre utilsigtet spredning af
klassificerede oplysninger og på den anden side hensynet til et effektivt
tilsyn. Instituttet anser på den baggrund forslaget for problematisk.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
fjerner forslaget om at indføre en snæver adgang for PET til helt
undtagelsesvist at undlade at give Tilsynet med
Efterretningstjenesterne adgang til bestemte oplysninger eller
materiale, hvis oplysningerne eller materialet ikke kan gives
uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed eller
forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv,
legeme, helbrede eller frihed.
2. MENNESKERETTEN
Efterretningstjenesternes hemmelige overvågning af borgere og
virksomheder udgør først og fremmest et indgreb i retten til privatliv,
5/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0016.png
16
som er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 8. Det betyder, at der kun må gøres indgreb i rettighederne, hvis
der er lovhjemmel, indgrebet varetager et legitimt formål og i øvrigt
står mål med dette formål (proportionalitet).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol stiller som et fast krav, at
der skal være et nationalt tilsynssystem, der har karakter af
legalitetskontrol for at efterretningstjenesternes hemmelige
overvågning er i overensstemmelse med
Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Legalitetskontrol er
centralt som konsekvens af, at borgerne er forhindret i varetage
beskyttelsen af egne rettigheder.
Hvis retten til privatliv skal sikres, er det derfor afgørende, at der er
etableret en tilsynsmodel, der giver tilstrækkelige retsgarantier i
forhold til at beskytte borgernes rettigheder mod misbrug. Det skal
endvidere ses i lyset af, at efterretningstjenesters hemmelige
overvågning indebærer en forhøjet risiko for alvorlige krænkelser af
borgernes rettigheder, og at dette kan have skadelige konsekvenser for
demokratiet i sin helhed.
2
Det følger endvidere af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der
gælder krav til udformningen af kontrolsystemet med
efterretningstjenesterne. Domstolen stiller ikke krav til, at
kontrolsystemer skal udformes efter én bestemt formel, men foretager
en helhedsvurdering af, om kontrolsystemet modsvarer
efterretningstjenesten beføjelser.
3
Domstolen vurderer navnlig, om national ret indeholder passende og
effektive retssikkerhedsgarantier til beskyttelse mod misbrug. Hvis
dette ikke er tilfældet, vil der blive statueret krænkelse af
Menneskerettighedskonventionen.
4
Domstolen har endvidere uddybet kravet om effektiv kontrol således,
at der gælder et krav om, at tilsynet skal varetages af en upartisk og
uafhængig kontrolinstans. I to ledende domme på området har
Menneskerettighedsdomstolen udtalt:
Roman Zakharov mod Rusland, sagsnummer 47143/06, dom af 4.
december 2015, præmis 233.
3
Centrum for Rattvisa mod Sverige, sagsnummer 35252/08, dom af 25.
maj 2021, præmis 366 og 373.
4
Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
for praktikere, 6. udgave, side 965.
2
6/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0017.png
17
“The rule of law implies, inter alia, that interference by the
executive authorities with an individual's rights should be subject
to effective supervision, which should normally be carried out by
the judiciary, at least in the last resort, since judicial control
affords the best guarantees of independence, impartiality and a
proper procedure.”
5
Domstolen anser det således for en grundlæggende forudsætning for at
føre et effektivt tilsyn, at tilsynet føres af en uafhængig kontrolinstans.
Det bemærkes, at retsstillingen er blevet bekræftet af Domstolens nye
praksis på området.
6
Til trods for at Menneskerettighedsdomstol har en veludviklet praksis,
når det gælder krav til efterretningstjenesters hemmelige overvågning
og krav til udformningen af kontrolsystemer, har Justitsministeriet ikke
foretaget en vurdering af de menneskeretlige konsekvenser ved
lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder anser det for kritisabelt, at
lovudkastet slet ikke forholder sig til Danmarks internationale
forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Det gælder ikke mindst, da der er tale
om et område, hvor myndighederne har beføjelser til at foretage meget
intensive indgreb i borgernes rettigheder.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
foretager en vurdering af lovforslaget forhold til Danmarks
internationale forpligtelser, navnlig Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
3. SIKRING AF TET’S UAFHÆNGIGHED OG UPARTISKHED
3.1. UDPEGNING AF TILSYNETS FORMAND
Det fremgår af lovudkastets § 16, stk. 1, at Justitsministeriet foreslår at
ændre reglerne om udpegningen af tilsynets formand. Det fremgår, at
formanden på linje med de øvrige medlemmer fremover skal udpeges
af justitsministeren, og at dette skal ske efter forhandling med
Klass mod Tyskland, sagsnummer 5029/71, dom af 6. september 1978,
præmis 55, og Rotaru mod Rumænien, sagsnummer 28341/95, dom af
4. maj 2000, præmis 59.
6
Roman Zakharov mod Rusland, sagsnummer 47143/06, dom af 4.
december 2015, præmis 233, og Big Brother Watch og andre mod
Storbritannien, sagsnummer 58170/13, 62322/14 og 24960/15, dom af
25. maj 2021, Præmis 336.
5
7/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
18
forsvarsministeren og på baggrund af drøftelse med Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne.
Det forudsættes i den forbindelse, at der ikke udpeges medlemmer af
tilsynet, som udvalget ikke kan tilslutte sig (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.4.2.).
Med den foreslåede ændring af tilsynets sammensætning vil der ikke
længere gælde et krav om, at formanden for tilsynet er landsdommer.
Dette er imidlertid ikke til hinder for, at formanden også fremover kan
være landsdommer, hvis det i forhold til den samlede sammensætning
af tilsynet vurderes hensigtsmæssigt, men formanden vil også kunne
have andre end juridiske kompetencer, eksempelvis særlig indsigt i og
erfaring med udenrigs- og sikkerhedsmæssige forhold. Det vil være en
fordel, men ikke en betingelse, at formanden har juridiske kompetencer
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.4.3.).
I det tilfælde, at formanden for tilsynet ikke besidder juridiske
kompetencer, bør tilsynet sammensættes således, at mindst to af de
øvrige medlemmer af tilsynet besidder sådanne kompetencer henset
til, at tilsynet udfører legalitetskontrol (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.4.3.).
Det fremgår derudover af lovudkastets bemærkninger, at ingen af
medlemmerne, herunder formanden, må af hensyn til tilsynets
uafhængighed, på beskikkelsestidspunktet eller under
beskikkelsesperioden gøre tjeneste i centraladministrationen eller
efterretningstjenesterne, ligesom de pågældende ikke må være aktuelle
medlemmer af Folketinget eller ministre. Der vil derudover forudsættes
en karensperiode, som bør være på mindst fire år fra eventuel tidligere
ansættelse i efterretningstjenesterne eller centraladministrationen mv.
til udpegelsen til tilsynet. Dette gælder for alle medlemmer af tilsynet
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.4.3.).
Endvidere fremgår det, at det ved loven forudsættes, at det ved
udpegning af tilsynets medlemmer, herunder formanden, sikres, at der
ikke udpeges personer til hvervet, der eksempelvis på grund af tidligere
arbejdsopgaver eller lignende gentagne gange må forventes at være
inhabil i tilsynets behandling af konkrete sager. Hvorvidt dette må
antages at kunne være tilfældet, vil eksempelvis skulle vurderes under
hensyn til, ved hvilken myndighed vedkommende har været ansat,
hvilken konkret stilling vedkommende har haft, og hvor langt
ansættelsen ligger tilbage i tid. Hvis det pågældende medlem konkret
måtte være inhabil i en sag, vil tilsynet dog stadig være
8/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0019.png
19
beslutningsdygtigt (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit
3.1.4.3.).
Det følger i dag af PET-lovens § 16, stk. 2, at formanden skal være
landsdommer, og at justitsministeren udpeger den pågældende efter
indstilling fra præsidenterne fra Østre Landsret og Vestre Landsret.
Som det fremgår af forarbejderne til PET-loven fra 2013, baserer de
nuværende regler om TET’s sammensætning sig på Wendler Pedersens-
udvalgets betænkning.
7
Instituttet bemærker, at Wendler Pedersens-udvalget i sin tid gjorde sig
centrale overvejelser om vigtigheden af at sikre TET’s uafhængighed, og
at sammensætning af tilsynet i den forbindelse er et fundamentalt
element.
Udvalget understregede i den forbindelse, at hvervet som forperson
bør varetages af en person, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn
ved uafhængigheden af den udøvende magt.
Wendler Pedersens-udvalget anførte således i sin betænkning:
”Det er i den foreslåede bestemmelse i stk. 2 bestemt, at
formanden for tilsynet skal være landsdommer og udnævnes
efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre
Landsret. Hermed understreges det, at hvervet varetages af
en person, der i sin hovedstilling er uafhængig af regering og
administration. Derudover opnås, at formandshvervet
bestrides af en person, der er vant til at vurdere retlige og
bevismæssige spørgsmål.”
8
Instituttet anerkender, at en karensperiode på fire år eller mere fra
tidligere ansættelse i efterretningstjenesterne eller
centraladministrationen til udpegelsen til tilsynet mindsker
sandsynligheden for, at der kan stilles spørgsmålstegn ved formandens
uafhængighed.
Instituttets deler imidlertid Wendler Pedersens-udvalgets vurdering,
hvorefter udpegningen af en landsdommer, efter indstilling fra
landsretterne, vil være en bedre garanti for, at tilsynet varetages
uafhængigt af regeringen og centraladministrationen. Instituttet
7
8
Betænkning nr. 1529 om PET og FE, København, 2012.
Betænkning nr. 1529 om PET og FE, København, 2012, side 571.
9/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
20
bemærker, at Justitsministeriet forslag går imod udvalgets overvejelser
og den hidtidige praksis på området.
På den baggrund er det instituttet vurdering, at forslaget fjerner en
væsentlig retsgaranti, der sikrer TET’s uafhængighed over for
regeringen og centraladministrationen. Ændringen er dermed en
forringelse af tilsynets formelle uafhængighed.
Instituttet bemærker desuden, at det også er en svækkelse af tilsynets
legalitetskontrol, at formanden ikke længere behøver at være
landsdommer. Dette gælder selvom, at det i sådanne tilfælde stræbes
efter, at mindst to af de øvrige medlemmer af tilsynet har juridiske
kompetencer.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
ikke ændrer kravet om, at formanden for Tilsynet med
Efterretningstjenesterne skal være landsdommer, og at
udnævnelse sker efter indstilling fra præsidenterne for Øster og
Vestre Landsret.
3.2. KOMPETENCEKRAV FOR TILSYNETS MEDLEMMER
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at det foreslås at ændre i
sammensætning af TET.
Det foreslås, at tilsynet skal sammensættes således, at der fremover er
medlemmer repræsenteret med indsigt i og erfaring med udenrigs-,
sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold. Herudover skal der i
tilsynet være repræsenteret stærke juridiske kompetencer. Endelig skal
der i TET være repræsenteret erfaring med tilsynsvirksomhed i bredere
forstand, eksempelvis fra andre tilsynsmyndigheder eller
anklagerfaglige, herunder efterforskningsmæssige, kompetencer. Der
skal herudover ved tilsynets sammensætning generelt lægges vægt på,
at der sikres en bred sammensætning (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.4.3.).
Der bør i tilsynet være mindst ét medlem med indsigt i og erfaring med
efterretningsvirksomhed. Et sådant medlem af tilsynet vil kunne
rekrutteres blandt eksempelvis tidligere ledende medarbejdere i
efterretningstjenesterne eller personer, som tidligere gennem
ansættelse i centraladministrationen måtte have varetaget særlige
opgaver i forbindelse med efterretningsmæssige sager (lovudkastets
almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.4.3.).
10/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0021.png
21
Det fremgår af bemærkninger i den gældende PET-lov, at der, bortset
fra formanden, ikke stilles særlige krav om en bestemt baggrund for de
fire øvrige medlemmer af tilsynet. Rekrutteringen er dermed ikke
begrænset til personer i bestemte stillinger eller med en bestemt
erhvervs- eller uddannelsesmæssig baggrund. Det fremgår, at det ved
udpegningen alene bør være afgørende, at de pågældende personer i
kraft af deres individuelle egenskaber nyder almindelig anerkendelse og
besidder en høj grad af personlig integritet.
9
De gældende regler beror også i dette tilfælde på Wendler Pedersens-
udvalgets overvejelser om at sikre de enkelte tilsynsmedlemmers
uafhængighed.
Det fremgår af Wendler Pedersens-udvalgets betænkning:
”I tilknytning til spørgsmålet om udpegning af tilsynets
formand og øvrige medlemmer er det også vigtigt, at de
pågældende fremtræder som uvildige og uafhængige i
forhold til PET. Der må således ikke foreligge
omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om den
fuldstændige upartiskhed hos de pågældende personer. Det
indebærer bl.a., at der som formand eller medlem i øvrigt af
tilsynet ikke kan udpeges personer, som tidligere i deres
karriere har beskæftiget sig med efterretningsvirksomhed.
Således vil det f.eks. ikke være muligt som formand at
udpege en landsdommer, som tidligere gennem ansættelse i
politiet eller Justitsministeriet måtte have varetaget særlige
opgaver i forbindelse med efterretningsmæssige sager.”
10
Institut for Menneskerettigheder anerkender, at der blandt de politiske
aftalepartier er et sagligt ønske om at sikre, at tilsynet sammensættes
med de nødvendige kompetencer til at føre kontrol med PET’s
operative virksomhed (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit
3.1.4.2.).
Instituttet deler imidlertid Wendler Pedersens-udvalgets opfattelse, at
det vil kunne rejse tvivl om et tilsynsmedlems fuldstændige upartiskhed
og uafhængighed, hvis den pågældende tidligere har gjort karriere ved
eksempelvis en af efterretningstjenesternes eller i
centraladministrationen.
Lovforslag nr. L 161 om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fremsat
den 27. februar 2013, de specielle bemærkninger til § 16.
10
Betænkning nr. 1529 om PET og FE, København, 2012, side 571.
9
11/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
22
På den baggrund er instituttet bekymret for, at forslaget om, at der
stilles særlige krav om, at tilsynsmedlemmer skal have særlige erfaring
med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold vil
medføre en forringelse af tilsynets upartiskhed og uafhængighed.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
fjerner forslaget om, at der skal være repræsenteret personer
med erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og
efterretningsmæssige forhold blandet tilsynets medlemmer.
3.3. TET’S OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER VEDRØRENDE
TILSYNETS VIRKSOMHED
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i PET-lovens § 22, hvoraf det
fremgår, at hvis tilsynet ud over ved den årlige redegørelse, jf. stk. 1,
rent undtagelsesvist finder behov for at offentliggøre oplysninger om
tilsynets virksomhed, orienterer tilsynet justitsministeren og Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid inden
offentliggørelsen.
Det fremgår dog, at den foreslåede ordning alene vedrører TET’s
offentliggørelse af oplysninger, når denne relaterer sig til den konkrete
tilsynsvirksomhed, dvs. tilsynets konkrete kontroller og undersøgelser
mv. Den foreslåede ordning er således ikke til hinder for, at tilsynet
kommunikerer med offentligheden f.eks. i forbindelse med oplysning
om tilsynets overordnede virksomhed (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.6.3.).
Ønsker TET således at offentliggøre oplysninger, der relaterer sig til
tilsynets konkrete kontroller og undersøgelser, skal tilsynet i rimelig tid
orientere Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, så det har
mulighed for at indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde inden
offentliggørelsen. Det forudsættes, at både udvalget og
justitsministeren og som udgangspunkt tillige chefen for PET skal
deltage i et sådant møde (lovudkastets almindelige bemærkninger,
afsnit 3.1.6.3.).
Der er således tale om, at TET bliver forpligtet af en forholdsvis tung
proces forud for en offentlig udtalelse, der handler om tilsynets
konkrete kontroller.
På baggrund af lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.6.2.
forstår instituttet baggrunden for forslaget sådan, at det har til formål
at sikre, at der ikke offentliggøres klassificerede informationer eller
oplysninger, hvis offentliggørelse vil kunne skade statens sikkerhed,
12/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
23
forholdet til udenlandske samarbejdspartnere,
efterretningstjenesternes kilder mv. Bemærkningerne synes at
forudsætte, at der ikke blot er tale om en forudgående orientering,
men at drøftelserne potentielt kan betyde, at TET afskæres fra at
offentliggøre oplysninger, de ellers havde vurderet kunne meddeles til
offentligheden.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10 beskytter
ytringsfriheden og retten til at give og modtage informationer
(informationsfriheden) for enhver. Det følger af
Menneskerettighedskonventionens artikel 10, stk. 2, at der kun må
gøres indgreb i ytrings- og informationsfriheden, hvis der er
lovhjemmel, indgrebet følger et legitimt formål og i øvrigt er
nødvendigt og proportionalitet.
En forpligtelse for TET til forudgående orientering af myndighederne og
udvalget udgør et indgreb i retten til ytrings- og informationsfrihed, da
den kan vanskeliggøre eller endda forhindre, at TET offentliggør visse
ytringer.
Instituttet anerkender, at hensynet til statens sikkerhed, forholdet til
udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder mv.
er legitime hensyn, der kan begrunde begrænsninger i TET’s udtalelser
til offentligheden.
Der er derimod tvivlsomt, om det er nødvendigt og proportionalt at
forpligte TET til at orientere Justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne gennem den ovenfor beskrevne procedure.
Instituttet bemærker, at alle tilsynets medlemmer er
sikkerhedsgodkendt og er underlagt skærpet tavshedspligt. Der er
dermed foranstaltninger på plads til at undgå risiko for skadevirkninger
ved TET’s offentliggørelse af oplysninger.
Instituttet anser reglen for betænkelig, da den risikerer at begrænse
ytringer, der er af væsentligt samfundsmæssig betydning.
Reglen vil i større eller mindre grad indebære en indblanding fra
regeringens side i tilsynets arbejde, hvilket lægger pres på TET’s
muligheder for at agere fuldstændig uafhængigt.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
fjerner forslaget om, at tilsynet forpligtes til at orientere
justitsministeren og Udvalget vedrørende
13/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
24
Efterretningstjenesterne om offentliggørelse af oplysninger, der
relaterer sig til den konkrete tilsynsvirksomhed.
3.4.OPSUMMERENDE BEMÆRKNINGER
Et fuldstændig uafhængigt og upartisk tilsyn er en grundlæggende
forudsætning for, at der kan føres et effektivt og tillidsfuldt tilsyn med
PET. Dette er ligeledes afspejlet Menneskerettighedsdomstolens praksis
som beskrevet i afsnit 2 om menneskeretten.
Som beskrevet ovenfor, er det instituttets vurdering at ovenstående
ændringer til ændringer i PET-loven fjerner væsentlige retsgarantier,
der sikrer TET’s uafhængighed over for regeringen og
efterretningstjenesterne.
Endvidere vurderer instituttet, at disse ændringer samlet set indebærer
en risiko for, at der kan stilles spørgsmålstegn ved TET’s fuldstændige
upartiskhed og uafhængighed. Hvis der rykkes ved dette, risikerer de
øvrige fremskridt, der er egnet til at styrke tilsynet med PET, at være
uden egentlig betydning.
En kontrol med PET, som ikke varetages af et upartisk og uafhængigt
tilsyn, imødekommer ikke menneskerettens krav om passende og
effektive retssikkerhedsgarantier til beskyttelse af borgernes ret til
privatliv. På den baggrund er instituttet bekymret for, at de foreslåede
ændringer risikerer at udgøre en krænkelse af
Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
4. UNDTAGELSE AF OPLYSNINGER FOR TILSYNET
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 8 i PET-lovens § 20, hvoraf det
fremgår, at PET kan undlade at give bestemte oplysninger eller
materiale til tilsynet, hvis der foreligger den helt særlige situation, at
oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig
skadevirkning for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter
eller uden fare for personers liv, legeme, helbred eller frihed. PET
orienterer uden unødigt ophold justitsministeren, hvis tjenesten
undlader at give bestemte oplysninger eller materiale til tilsynet.
Justitsministeren orienterer herefter Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.
Det fremgår endvidere af lovudkastets bemærkninger, at den
undtagelsesvise adgang for PET udelukkende er tiltænkt anvendt i
situationer, hvor tjenesten ikke uden betydelig skadevirkning for
statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare
for personers liv, legeme, helbred eller frihed, kan give tilsynet adgang
14/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0025.png
25
til bestemte oplysninger eller materiale. Kriteriet »ikke uden betydelig
skadevirkning« vil være opfyldt, hvis der består en risiko for, at en
sådan skadevirkning indtræffer, såfremt der gives adgang til
oplysningerne eller materialet (lovudkastets almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.3.3.).
PET’s mulighed for i sådanne tilfælde umiddelbart ikke at give tilsynet
adgang til oplysninger eller materiale er ikke afgrænset til en bestemt
tidsmæssig periode. Det afgørende for, hvornår PET skal give tilsynet
adgang, vil være, hvornår der ikke længere kan antages at foreligge en
risiko for betydelig skadevirkning for statens sikkerhed mv. ved at give
tilsynet adgang hertil i kontrolmæssigt regi. PET vil uden unødigt ophold
skulle give tilsynet adgang til de omhandlede oplysninger eller
materiale, så snart de nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig
gældende (lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.3.).
Instituttet bemærker imidlertid, at TET allerede i dag videst muligt
omfang skal tage hensyn til efterretningstjenestens
samarbejdspartnere, kilder mv. Det fremgår af PET-lovens
bemærkninger, at tilsynet tilrettelægger sit arbejde således, at tilsynet
alene skaffer sig kendskab til oplysninger, der er af betydning for
kontrollens gennemførelse. Tilsynet skal ligesom andre, der beskæftiger
sig med efterretningssager, så vidt muligt efterleve princippet om
»need to know«, der har til formål at modvirke en utilsigtet spredning
af sensitive oplysninger.
11
Af hensyn til at sikre et effektivt tilsyn med PET anser Institut for
Menneskerettigheder det for principielt betænkeligt at indføre en
hjemmel, til at PET i særlige situationer kan undlade at give oplysninger
til TET. Det kan udgøre en væsentlig barriere for at udøve et effektivt
tilsyn, at man ikke kan være sikker på, at tilsynet har haft adgang til alle
relevante oplysninger.
Instituttet anerkender, at betænkeligheden bliver mindre af, at PET vil
skulle give tilsynet adgang til de omhandlede oplysninger, så snart de
nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig gældende.
Det ændrer imidlertid ikke på det problematiske i at tilbageholde
oplysninger for tilsynets medlemmer. Det gælder ikke mindst i lyset af
den førnævnte skærpede tavshedspligt og kravet om
sikkerhedsgodkendelse, der allerede udgør relevante og proportionale
foranstaltninger. Som anført ovenfor arbejder tilsynet derudover
Lovforslag nr. L 161 om Politiets Efterretningstjeneste (PET), fremsat
den 27. februar 2013, de specielle bemærkninger til § 20.
11
15/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
26
allerede i dag ud fra en tilgang om at modvirke utilsigtet spredning af
klassificerede oplysninger.
Efter instituttet opfattelse rammer forslaget ikke den rette balance
mellem på den ene side at forhindre utilsigtet spredning af
klassificerede oplysninger og på den anden side hensynet til et effektivt
tilsyn. Instituttet anser på den baggrund forslaget for problematisk.
•
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
fjerner forslaget om at indføre en snæver adgang for PET til helt
undtagelsesvist at undlade at give Tilsynet med
Efterretningstjenesterne adgang til bestemte oplysninger eller
materiale, hvis oplysningerne eller materialet ikke kan gives
uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed eller
forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv,
legeme, helbrede eller frihed.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
FUNGERENDE NATIONAL CHEF
16/16
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0027.png
27
22. marts 2024
Kira Vrist Rønn, lektor
Melanie Sofia Hartvigsen, PhD studerende
Center for War Studies, Ins�½tut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Høringssvar �½l Udkast �½l forslag �½l lov om ændring af lov om Poli�½ets E�½erretningstjeneste (PET), lov om
etablering af et udvalg om forsvarets of poli�½ets e�½erretningstjenester og lov om beskytelse af
whistleblowere (Styrkelse af �½lsynet med e�½erretningstjenesterne)
Kommentarerne er alene udtryk for egne faglige vurderinger.
Kontekst for styrkelse af �½lsynet med e�½erretningstjenesterne
Tilsyn med e�½erretningstjenester anerkendes bredt som et afgørende element i at sikre legi�½miteten af
e�½erretningstjenesterne og er blevet et symbol på god og demokra�½sk regeringsførelse. Siden den 11.
september 2001 har e�½erretningstjenesterne i mange vestlige lande, herunder Danmark, fået �½ldelt nye
beføjelser og øgede ressourcer. Dete forstærker selvsagt behovet for sideløbende indsigt og kontrol af
selvsamme tjenester. Det danske �½lsynssystem har gennem årene undergået flere reformer, men på et
generelt plan har �½lsynsreformerne vist sig både fragmenterede og begrænsede i omfang.
1
De to primære
kontrolorganer, Tilsynet med E�½erretningstjenesterne og Udvalget vedrørende E�½erretningstjenesterne, er
begge udfordret af signifikante begrænsninger set i lyset af deres afgørende rolle i bevarelsen af
e�½erretningstjenesternes demokra�½ske legi�½mitet. Tilsynet med E�½erretningstjenesterne var på mange
måder en klar forbedring i sammenligning med dets forgænger, Wamberg-udvalget. Dog har �½lsynet stadig
lidt under flere indbyggede svagheder i forhold �½l begrænset kompetenceområde, begrænsede virkemidler
og sporadisk sekretariats- og ekspertbistand.
2
Udvalget vedrørende E�½erretningstjenesterne har i sin
grundessens været underlagt den udøvende myndighed og begrænses af manglen på de samme redskaber,
som andre folke�½ngsudvalg har �½l rådighed. Det har, på grund af manglende gennemsig�½g i udvalgets
arbejde,
været svært at fastslå, hvilket bidrag det yder.
3
På denne baggrund ser vi det som yderst posi�½vt, at
man fra poli�½sk side søger at styrke det eksisterende �½lsynssystem med de danske e�½erretningstjenester.
Overordnede kommentarer �½l udkastet
Det fremsate lovforslag styrker på et generelt plan det samlede �½lsyn med e�½erretningstjenesterne på flere
områder. Hvad vedrører Udvalget vedrørende E�½erretningstjenesterne, anser vi det som posi�½vt, at
lovforslaget fremhæver vig�½gheden i opretelsen af dialog mellem Tilsynet med E�½erretningstjenesterne og
Udvalget vedrørende E�½erretningstjenesterne ved at ins�½tu�½onalisere �½lsynets mundtlig forelæggelse af de
årlige redegørelser for udvalget. Dete vil principielt øge �½lsynets ua�½ængighed af regeringen og den
parlamentariske indsigt i eventuelle problema�½kker i de e�½erretningsmæssige forhold.
4
Vi ser det også som
posi�½vt, at udvalget har mulighed for at anmode �½lsynet om undersøgelse af konkrete sager, sagsforløb,
problems�½llinger mv., da det vil styrke udvalgets mandat og derved den ua�½ængige parlamentariske
Andersen, S. J., Hansen, M. E., & Davies, P. H. J. (2022). Oversight and governance of the Danish intelligence
community.
Intelligence and National Security,
37(2),
241–261.
2
Koch, P. B. (2016). Demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne. I K. V. Rønn (Ed.), (1st ed., pp. 113–136).
Samfundslitteratur.
3
Andersen, S. J., Hansen, M. E., & Davies, P. H. J. (2022). Oversight and governance of the Danish intelligence
community.
Intelligence and National Security,
37(2),
241–261.
4
Born, H., & Leigh, I. (2005).
Making Intelligence Accountable: Legal
Standards and Best Practice for Oversight of
Intelligence Agencies.
Geneva Centre for Democra�½c Control of Armed Forces, the Norwegian Parliamentary
Intelligence Oversight Commitee, and the Human Rights Centre of the University of Durham.
htps://www.dcaf.ch/sites/default/files/publica�½ons/documents/making-intelligence.pdf
1
1
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0028.png
28
22. marts 2024
kontrol med e�½erretningstjenesterne. Ydermere, må det også anses som posi�½vt at der i lovforslaget lægges
op �½l en bredere repræsenta�½on af poli�½ske par�½er.
Vedrørende Tilsynet med E�½erretningstjenesterne er det ligeledes flere posi�½ve elementer, som vi anser for
værende styrkende for �½lsynets mulighed for at føre kontrol med de danske e�½erretningstjenester.
Herunder fremhæver vi det udvidede kompetenceområde (legalitets kontrol med PET’s opera�½ve opgaver)
og mandat �½l at anmode om mundtlig redegørelse fra relevante ledere i tjenesten. Disse �½ltag vil alt andet
lige øge �½lsynets kontrolmuligheder og derved den demokra�½ske legi�½mitet, som den er manifesteret
i
�½lsynsorganerne.
Dog observerer vi også flere punkter i lovforslaget, som vi anser for problema�½ske, da disse vil underminere
�½lsynets og udvalgets ua�½ængighed, øge den poli�½ske kontrol, samt øge risikoen for poli�½sering af
�½lsynssystemet.
Kri�½kpunkt: forpersonen for Udvalget vedrørende E�½erretningstjenesterne
Det fremgår af lovforslaget,
at forpersonens
stemme, i det omfang udvalget finder anledning �½l at stemme,
er udslagsgivende i �½lfælde, hvor stemmerne står lige. Denne praksis giver alt andet lige formanden for
udvalget et styrket mandat, og kalder på refleksion over, hvilket par�½ forpersonen er repræsentant for. Med
afsæt i den interna�½onale literatur om parlamentariske �½lsynsorganer, er det vores vurdering, at udvalgets
ua�½ængighed og demokra�½ske legi�½mitet vil styrkes, hvis formandskabet er besat af et medlem af et
opposi�½onspar�½ eller at forpersonsposten roterer mellem opposi�½onen og regeringspar�½et/par�½erne.
5
Set i lyset af forslagets styrkelse af forpersonens posi�½on i �½lfælde af et lige antal medlemmer i udvalget, må
det anses som afgørende at formandskabet ikke al�½d besætes af en repræsentant fra et regeringspar�½. Der
bør derfor fremgå af
loven om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester,
at
forpersonsposten
som udgangspunkt bør bestrides af et opposi�½onsmedlem.
Kri�½kpunkt: �½lstedeværelse af jus�½tsminister og forsvarsminister ved møder mellem udvalget og �½lsynet
Det forudsætes i lovforslaget, at jus�½tsministeren og forsvarsministeren får mulighed for at deltage i møder
i Udvalget vedrørende E�½erretningstjenesterne, hvor �½lsynet deltager. Der må her antages, at det er op �½l
henholdsvis jus�½tsministeren og forsvarsministeren om vedkommende ønsker at deltage i disse møder, og
at hverken udvalget eller �½lsynet har beslutningskompetence i forhold �½l, hvorvidt de to ministre bør
deltage eller ej; selv i situa�½oner, hvor enten �½lsynet eller udvalget vurderer, at det er nødvendigt at drø�½e
en specifik sag af relevans for �½lsynets virksomhed uden jus�½tsministeren eller forsvarsministerens
�½lstedeværelse. Med afsæt i den gængse literatur om parlamentarisk �½lsyn med e�½erretningstjenesterne,
er det vores vurdering, at dete kan kompromitere både �½lsynets og udvalgets ua�½ængighed af regeringen.
Det er en forudsætning for parlamentariske �½lsyn med e�½erretningstjenester, at de kan fungere helt
ua�½ængigt af regeringen for at opretholde demokra�½sk legi�½mitet og �½llid.
6
Dete betyder i praksis, at hvis
regeringsministre har den endelige beslutningskompetence i forhold �½l, om de skal deltage i udvalgets
møder, vil der kunne sås tvivl om udvalgets ua�½ængighed. Det er afgørende, at udvalget kan opretholde sin
Born & Leigh (2005); De�½y, A. (2020). From commitees of parliamentarians to parliamentary commitees: Comparing
intelligence oversight reform in Australia, Canada, New Zealand and the UK.
Intelligence and National Security,
35(3),
367–384;
Gill, P. (2007). Evalua�½ng intelligence oversight commitees: The UK Intelligence and Security Commitee and
the ‘war on terror’.
Intelligence and National Security,
22(1),
14–37.
6
Born & Leigh (2005); De�½y (2020); Hillebrand, C. (2019). Placebo scru�½ny? Far-right extremism and intelligence
accountability in Germany.
Intelligence and National Security,
34(1),
38–61.
5
2
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0029.png
29
22. marts 2024
ua�½ængighed specielt set i lyset af, at udvalget i forvejen er underlagt en omfatende tavshedspligt og er
afgrænset fra at rapportere og/eller kommunikere med Folke�½nget og den brede offentlighed.
Kri�½kpunkt: �½lsynsmedlemmernes udpegning og kompetencer
Vi anser det som en �½lbagegang for �½lsynets poli�½ske ua�½ængighed fra regeringen, at lovforslaget lægger
op �½l, at alle udpegninger af �½lsynsmedlemmer foretages af jus�½tsministeren og forsvarsministeren uden
forudgående indflydelse fra eksterne parter, som i dag er �½lfældet ved forpersonens inds�½lling fra
præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret.
Den nuværende ordning, udpegningen af jus�½tsministeren e�½er forhandling med forsvarsministeren og
drø�½else med Udvalget vedrørende E�½erretningstjenesterne, er i forvejen tvivlsom set fra et demokra�½sk
legi�½mitetssynspunkt. Det er bredt anerkendt i den interna�½onale literatur om �½lsyn med
e�½erretningstjenester, at �½lsynsmedlemmer som udgangspunkt bør udpeges og ”ejes” af Folke�½nget for at
sikre poli�½sk ua�½ængighed fra regeringen.
7
Dog må den nuværende ordning anses som et skridt i den
rig�½ge retning, da inds�½lling af forpersonen sker uden for regeringsregi.
Ved at afskrive ordningen om inds�½lling af forpersonen fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret,
lægger lovforslaget op �½l mindre poli�½sk ua�½ængighed og større sandsynlighed for poli�½sering af �½lsynet,
samt en risiko for, at der kan sætes spørgsmålstegn ved �½lsynets troværdighed.
8
En mere demokra�½sk
model, som tager udgangspunkt i den omfatende forskning på feltet, samt tager sit demokra�½ske ansvar
seriøst, bør placere udpegningen af �½lsynsmedlemmer og beslutningskompetence hos Folke�½nget eller
alterna�½vt hos den mere snævre kreds i Udvalget vedrørende E�½erretningstjenesterne.
Yderligere finder vi det problema�½sk, at der nu s�½lles krav �½l �½lsynets sammensætning i form af
medlemmernes kompetencer og erfaringer med udenrigs-, sikkerheds-, og e�½erretningsmæssige forhold.
Tilsynsorganers kompetencer og viden er selvfølgelig afgørende for, at der kan føres et �½lstrækkeligt og
fyldestgørende �½lsyn.
9
Deraf kommer vig�½gheden af et omfangsrigt og professionelt sekretariat.
10
Dog er
der mindst to problema�½kker for �½lsynets ua�½ængighed ved at s�½lle specifikke krav �½l
�½lsynsmedlemmernes kompetencer og erfaringer med udenrigs-, sikkerheds-, og e�½erretningsmæssige
forhold. Den første problema�½k består i, at forslaget muliggør udpegning af personer, som har arbejdet inde
i systemet og derved vil de pågældende medlemmer være tætere på det system, som de skal kontrollere.
11
Den anden problema�½k er, at et yderst vidende �½lsynssystem kan føre �½l �½lbageholdenhed med at s�½lle
afgørende spørgsmål på grund af kulturelt forankrede forståelser af e�½erretningspraksis, og dermed miste
det ua�½ængige og kri�½ske perspek�½v.
12
Dete fænomen er alment kendt i literaturen og beskrives som
Born & Leigh (2005); Gill, P. (2020). Of intelligence oversight and the challenge of surveillance corpora�½sm.
Intelligence and National Security,
35(7),
970–989.
8
De�½y (2020).
9
De�½y, A. (2022). ‘Familiar but not in�½mate’: Execu�½ve oversight of the UK intelligence and security agencies.
Intelligence and National Security,
37(1),
57–72; Manjikian, M. (2016). Two types of intelligence community
accountability: Turf wars and identity narratives.
Intelligence and National Security,
31(5),
686–698; Aldrich, R. J.
(2009). Global Intelligence Co-opera�½on versus Accountability: New Facets to an Old Problem.
Intelligence and
National Security,
24(1),
26–56.
10
De�½y (2022).
11
Se f.eks. na�½onal
chef for Ins�½tut for Menneskere�½gheder, Pernille Boye Kochs udtalelser �½l DR, d. 28. februar 2024
htps://www.dr.dk/nyheder/poli�½k/frygter-ny-a�½ale-hemmeligt-�½lsyn-bliver-mindre-ua�½aengigt.
12
Hartvigsen, M. S. (2023). Towards Intelligence Accountability as a virtue.
Intelligence and National Security,
1–21.
7
3
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0030.png
30
22. marts 2024
regulatorisk indfangning.
13
Regulatorisk indfangning øger sandsynligheden for at �½lsynsmedlemmer bliver
en del af magtstrukturen fremfor eksterne kri�½kere.
14
Dete vil udfordre �½lsynets troværdighed og
demokra�½ske legi�½mitet som den danske befolknings garant for, at tjenesterne overholder de fastsate love
og regler.
Kri�½kpunkt: bestemte oplysninger eller materiale kan undlades at deles med �½lsynet
Det fremgår af forslaget at Poli�½ets E�½erretningstjeneste kan
undlade at give bestemte oplysninger eller
materiale til tilsynet, hvis der foreligger den helt særlige situation, at oplysningerne eller materialet ikke kan
gives uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare
for personers liv, legeme, helbred eller frihed.
Denne begrænsning af �½lsynets adgang �½l informa�½on og
materiale relevant for dets virksomhed kan kun anses som en indskrænkning af �½lsynets ua�½ængighed og
mulighed for at føre et �½lfredss�½llende �½lsyn, da �½lsynet i så fald ikke selv afgør, hvilke oplysninger og
materiale,
det vil have adgang �½l for at føre den nødvendige kontrol. Vi anser dete som en alvorlig
svækkelse af Tilsynet med E�½erretningstjenesterne på baggrund af, at ubegrænset adgang �½l relevant
informa�½on, materiale og personel er afgørende for, at �½lsynet kan foretage en pålidelig og fyldestgørende
vurdering af tjenesternes virksomhed.
15
Det danske �½lsyn er i forvejen, lige som mange andre �½lsynsorganer i de europæiske lande,
16
udfordret af
kapacitetsbegrænsninger i forhold �½l volumen af materiale og informa�½on som falder under dets
�½lsynskompetencer. Ved at muliggøre undladelse af deling af bestemte oplysninger eller materiale og
derved de facto indskrænke �½lsynets mandat yderligere, vil man alt andet lige forringe �½lsynets
ua�½ængighed og placere det i en posi�½on, hvor der kan sætes spørgsmålstegn ved dets kompetencer og
professionalisme, som en �½lsynsførende der er i stand �½l at udføre dets �½lsynsrolle underlagt
tavshedspligten. Det er uklart hvilken logik denne indskrænkning af �½lsynets mandat �½lskrives, men i
�½lfælde af at den udspringer af en frygt for læk, da kan vi med fordel tage ved lære af forskningen på
området, som konkluderer, at læk fra �½lsynsorganer er enormt sjældne.
17
Der er ingen grund �½l at tro, at det
skulle forholde sig anderledes i en dansk kontekst.
Caparini, M. (2007). Controlling and Overseeing Intelligence Services in Democratic States. In M. Caparini & H. Born
(Eds.),
Democratic Control of Intelligence Services: Containing Rouge Elephants
(1st ed., pp. 1–44). Taylor & Francis
Group; McCamus, J.D. (1989). Surveillance and Accountability in a Democratic Society. In P. J. Hanks & J. D. McCamus
(Eds.),
National Security: Surveillance and Accountability in a Democratic Society.
Cowansville, QC: Les Editions Yvon
Blais.
14
Caparini (2007)
15
Born & Leigh (2005); Wegge, N., & Wetzling, T. (2020). Contemporary and Future Challenges to Effec�½ve Intelligence
Oversight. In I. Leigh & N. Wegge (Eds.),
Intelligence Oversight in the Twenty-First Century: Accountability in a Changing
World
(pp. 25-40). Routledge.
16
Wegge
& Wetzling (2020); Born & Leigh (2005).
17
Johnson, L.K. (2005). Governing in the Absence of Angels: On the Prac�½ce of Intelligence Accountability in the United
States.
In H. Born, L.K. Johnson & I. Leigh (Eds.),
Who’s Watching the Spies?
(pp. 57-78). Potomac Books, Inc.; Leigh, I.
(2005). Accountability of Security and Intelligence in the United Kingdom. In H. Born, L.K. Johnson & I. Leigh (Eds.),
Who’s Watching the Spies?
(pp. 79-98). Potomac Books, Inc.; Sejersted, F. (2005). Intelligence and Accountability in a
State without Enemies: The Case of Norway. In H. Born, L.K. Johnson & I. Leigh (Eds.),
Who’s Watching the Spies?
(pp.
119-144). Potomac Books, Inc.; Farson, S. (2005). Canada’s Long Road from Model Law to Effec�½ve Oversight of
Security and Intelligence. In H. Born, L.K. Johnson & I. Leigh (Eds.),
Who’s Watching the Spies?
(pp. 99-118). Potomac
Books, Inc.
13
4
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0031.png
31
22. marts 2024
Kri�½kpunkt: begrænsning af �½lsynets ua�½ængige kommunika�½on �½l offentlighed
Sluteligt finder vi det yderst problema�½sk, at lovforslaget pålægger �½lsynet en begrænsning for muligheder
for på egen hånd at gå �½l offentligheden med informa�½on, såfremt �½lsynet skulle finde det relevant for sin
virksomhed. Ifølge forslaget, skal �½lsynet orientere jus�½tsministeren og Udvalget vedrørende
E�½erretningstjenesterne, såfremt �½lsynet undtagelsesvist skulle finde det nødvendigt at kommunikere �½l
offentligheden om dets virksomhed, som ligger udover den årlige redegørelse.
Med afsæt i at �½lsynets ua�½ængighed er fuldstændig afgørende for dets demokra�½ske legi�½mitet og for
dets rolle som befolkningens garant for, at tjenesterne opererer e�½er de fastsate love og regler, er en
begrænsning på �½lsynets ua�½ængige kommunika�½on nødvendigvis også en begrænsning af �½lsynets
ua�½ængighed som helhed og i sidste ende vil det være en begrænsning af e�½erretningstjenesternes
legi�½mitet. Det er uundgåeligt, at der er en grænse for, hvad der kan eller bør offentliggøres �½l
offentligheden. Dog vil en poli�½sk pålagt begrænsning af kommunika�½onen indskrænke �½lsynets
troværdighed, da man risikerer at denne begrænsning vil blive udnytet �½l at skjule ineffek�½vitet eller
kri�½sabel praksis. Tilsynet bør derfor selv tage ansvar for beslutninger angående kommunika�½on �½l
offentligheden.
18
18
Born & Leigh (2005).
5
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0032.png
32
From:
Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>
Sent:
13-03-2024 11:53:12 (UTC +01)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>; Karl Krohn Schaldemose <[email protected]>
Subject:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
og lov om beskyttelse af whistleblowere m.v. - j. nr. 2023-10716
Til Justitsministeriet
KL har ingen bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
og lov om beskyttelse af whistleblowere m.v. - j. nr. 2023-10716.
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Chefsekretær
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3495
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
Klik på banner for at læse mere og tilmelde dig.
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0033.png
33
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia
Formandens Departement
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Sendt via
[email protected]
og
[email protected]
Henvisning til sagsnr. 2023-10716
Sagsnr. 2024 - 5964
Dok. nr. 24063717
Postboks 1015
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 32 50 02
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets ef-
terretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet
med efterretningstjenesterne)
Det er positivt, at tilsynet med Efterretningstjenester får styrket deres kontrol med Poli-
tiets Efterretningstjeneste. Herunder tiltaget med at det er blevet muligt for tilsynet, at få
mundtlige redegørelser fra relevante ledere.
Ligeledes er det positivt, at formålet med ændringsforslaget er at styrke tilliden til de
danske efterretningstjenester.
Det er dog med beklagelse, at forslaget ikke tager stilling til det ønske, som blev fremsat
i Naalakkersuisuts brev til justitsministeren af 28. oktober 2020. Heri fremsættes et øn-
ske om ved næste revision af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, at Naalakkersuisut
bliver inddraget i udpegningen af medlemmer til tilsynet.
Både Lov om politiets efterretningstjeneste er anordnet for Grønland i anordning nr.
1622 af 18. november 2020 og lov om Center for cybersikkerhed er anordnet for Grøn-
land ved anordning nr. 1658 af 20. november 2020. Begge anordninger giver disse ef-
terretningstjenester adgang til at udøve deres virksomhed i Grønland.
Naalakkersuisut anser det for væsentligt at blive medinddraget i, hvilke personer der
udpeges til at udføre tilsyn med efterretningstjenesterne;
- da borgere i Grønland og selve Naalakkersuisuts administration kan være omfattet
af de to efterretningstjenesters virksomhed, og
- at det ikke er muligt for hverken borgerne eller Naalakkersuisut at anmode om ak-
tindsigt i de to efterretningstjenester virksomhed i Grønland.
Det er væsentligt for det grønlandske samfund, at Naalakkersuisut står som garant for
at der sikres et tilsyn med efterretningstjenesterne, der sikrer, at tjenesterne aktiviteter
1/1
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
34
foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke i Grønland og til det grønland-
ske demokrati.
Naalakkersuisut anerkender, at efterretningstjenesternes arbejde som udgangspunkt er
nødt til at foregå i fortrolighed og at der kun sjældent kan gives indblik i efterretningstje-
nesternes aktiviteter.
Naalakkersuisuts ønske om at være medinddraget i udpegningen af medlemmer til Til-
synet med Efterretningstjenesterne er begrundet i de samme hensyn, som angives for
regeringen, Folketinget og den almindelige offentlighed. For Grønland er det hensynet til
Naalakkersuisut, Inatsisartut og den almindelige offentlighed i Grønland.
Endvidere angives at det er nødvendigt med de rigtige rammer og systemer til overfor
regering, Folketing og den almindelige offentlighed at sikre tilliden til, at tjenesternes
aktiviteter foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke i et åbent demokrati.
I forslaget angives det, at dette forslag bliver fulgt op med ny lovgivning om efterretning-
stjenesterne. Især at Politiets Efterretningstjeneste skal gøres i stand til at behandle sto-
re mængder data. Da disse ændringer ikke foreligger på nuværende tidspunkt, er det
ikke muligt på nuværende tidspunkt at tage stilling til om de kommende ændringer af
disse love skal anordnes for Grønland. Udgangspunktet er dog, at det skal de. Det er
også i Grønlands Selvstyres interesse at opnå og medvirke til et højt niveau for sikker-
hed omkring Grønlands Selvstyre og den danske stat.
Bilag: Brev til Justitsministeren vedr. nedsættelse af en særlig undersøgelseskommis-
sion
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Erik Frydensberg-Holm (Digitaliseringsstyrelsen)
Toqq/direkte 346407
[email protected]
2/3
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0035.png
35
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet, Task Force Sikkerhed
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og
politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse
af tilsynet med efterretningstjenesterne)
Modtaget ved høringsbrev den 11. marts 2024 med svarfrist den 8. april 2024
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnr.: 2023-10716
RPF har i årevis arbejdet for effektiv og uvildig kontrol af efterretningstjenesterne, så den
almene offentlighed kan forvisse sig om, hvor vidt basale frihedsrettigheder respekteres og
iagttages under tjenesternes virke. Det seneste par års adskillige "sager" dokumenterer, at det
ikke er tilfældet: lige fra de officielt ubekræftede forlydender om amerikanske NSA's fortsatte
ulovlige tapning af telekabler på dansk territorium til anklagemyndighedens nylige opgivelse
af angiveligt oplagte straffesager om alvorlige og grove straffelovsovertrædelser ved
overtrædelse af tavshedspligten.
Det fremlagte udkast indeholder ingen løsning på de problemer. Folketingets kontroludvalg
foreslås ganske vist udvidet mht. antal medlemmer og givet beføjelse til møder med Tilsynet
med Efterretningstjenesterne (TET), men ses ikke udstyret med nogen kompetence til at gå
videre med evt. problemer til f.eks. egne partifæller, endsige en bredere offentlighed.
TET foreslås for sit vedkommende radikalt ændret fra et relativt uafhængigt organ med visse
selvstændige beføjelser til en instans indpasset i det ministerielle system. Endog kriterierne
for egnethed til at indtræde i TET foreslås ændret, så de pågældende personer mere konformt
passer ind i systemet.
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
36
Forslaget fremstår som en styrkelse af TET, idet tilsynet efter forslaget vil kunne føre tilsyn
med PET’s operative aktiviteter. Det er imidlertid kun en legalitetskontrol af, om PET har
overholdt de gældende regler. Afsluttede historiske sager kan ikke tages op.
Som en ekstra hilsen (straffeaktion?) til det hidtidige tilsyn, hvis samtlige medlemmer nu har
udsigt til at blive fjernet, foreslår man en "mundkurv" indført. Efterretningstjenesterne og
justitsministeriet får en høj grad af kontrol med kontrollanterne, idet TET kun kan henvende
sig til offentligheden med en tekst, der forinden er godkendt af Justitsministeriet og PET/FE,
dvs. kommunikationen sker under såvel administrativ som politisk kontrol. Dette harmonerer
også dårligt med forslagets i princippet logiske placering af whistle blower ordningen i TET
og gør i stedet hele dén ordning lidet tillidsvækkende og betryggende.
RPF kan ikke anbefale lovudkastet vedtaget, som det her foreligger. Det ville blot cementere
den uholdbare og demokrati-svækkende lukkethed i systemet, der i disse militære
genoprustningstider præget af meget ensidige officielle verdensanskuelser og fjendebilleder
må forudses at blive endnu mere fremtrædende.
København, den 31. marts 2024
Bjørn Elmquist
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0037.png
37
‘tet
TIynt
fid Ete
t.çne
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
8. april 2024
2024-173-33
27923
Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring at lov om Politi
ets Etterretningstjeneste (PET), lov om etablering at et udvalg om forsva
rets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblo
were (Styrkelse at tilsynet med efterretningstjenesterne)
Ved hø ring af 11. marts 2024 anmodede Justitsministeriet om Tilsynet med Efterret
ningstjenesternes (TET) eventuelle bemærkninger til ministeriets udkast til lovforslag om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg
om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere.
TET kan indledningsvis henvise til tilsynets længere svar i forbindelse med udarbejdel
sen af evalueringsrapport at 8. juni 2022 samt tilsynets brev til Justitsministeriet af 29.
januar 2024 vedrørende aftale om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og
undersøgelse af visse konkrete sager.
TET ønsker ved nærværende høringssvar at fremkomme med bemærkninger til de prak
tiske udfordringer, som kan være forbundet med lovforslaget, og som Justitsministeriet
kan overveje at inddrage i det forestående arbejde.
TETs bemærkninger til overgangsfasen og udvælgelsen at nye tilsynsmedlemmer
I forbindelse med udpegningen af nye medlemmer til TET skal tilsynet indledningsvis
gøre Justitsministeriet opmærksom på, at det erfaringsmæssigt tager lang tid at udpege
nye medlemmer, hvorfor ministeriet med fordel kan påbegynde processen allerede nu.
Wdensoverdragelse
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslagets punkt 3.1.4.3:
“Når de nye krav til tilsynets sammensætning træder i kraft, vil de medføre,
at beskikkelsen af de nuværende medlemmer af tilsynet, ophører, og at der
Borgergade 28. 1.
DK-1300 København K
t 25 5010 34
www.tet.dk
Side ifl
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0038.png
38
således i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden vil blive beskikket nye
medlemmer af tilsynet i overensstemmelse med de ovenfor beskrevne krav
til sammensætningen. Dette skyldes, at medlemmerne at tilsynet ifølge de
foreslåede regler vil skulle udpeges på baggrund at andre kriterier, end de
nuværende medlemmer er udpeget på baggrund af.
For at sikre kontinuitet i tilsynets arbejde vil to at de medlemmer, der udpeges
til Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med ikrafttrædelsen af
dette lovforslag, blive beskikket for to år med mulighed for genbeskikkelse
i
fire år.
Det bemærkes i tillæg hertil, at der principielt ikke vil være noget til hinder
for, at et eller flere nuværende medlemmer af tilsynet kan genudpeges til
tilsynet i forbindelse med nedsættelsen at det nye tilsyn.”
TET skal hertil bemærke, at da tilsynets arbejde vedrører fortrolige og komplekse forhold,
som forudsætter indgående indsigt i PETs og Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) ar
bejdsopgaver, virksomhed, organisering, it-infrastruktur samt det retlige grundlag for tje
nesterne, har det erfaringsmæssigt vist sig at være en omfattende og længerevarende
proces for nye medlemmer at oparbejde indsigt i disse særlige og fortrolige forhold.
Justitsministeriet kan overveje, om det vil være hensigtsmæssigt at sikre en vidensover
dragelse fra de siddende medlemmer til de nye medlemmer med henblik på at under
støtte det nye tilsyns arbejde i opstartsfasen.
Justitsministeriet skal desuden være opmærksom på, at TETs sekretariat består at højt
specialiserede medarbejdere med et unikt kendskab til tjenesterne og til tilsvarende kon
trolorganer i udlandet. TET vurderer, at det vil være afgørende for vidensoverdragelsen
til et
nyt
tilsyn at der kan ske fastholdelse at flest mulige medarbejdere.
TET anbefaler, at der ved udpegelsen af nye medlemmer ligeledes lægges vægt på, at
tilsynet fremover vil besidde it-kompetencer henset til kompleksiteten at de tjenester,
som tilsynet fører kontrol af, samt den lovgivning, som regulerer tjenesternes virksom
hed. Erfaringer fra Norge (EOS-utvalget) og Storbritannien (IPCO) viser, at det er hen
sigtsmæssigt at sikre disse kompetencer blandt tilsynsmedlemmerne.
Tilsynsmedlemmernes tidsforbrug
Følgende fremgår at de almindelige bemærkninger til lovforslagets punkt 3.1.2.2:
“Herudover vil det efter Justitsministeriets opfattelse kunne bidrage til en styr
kelse af tilsynet, hvis medlemmerne af tilsynet bringes tættere på det kon
trolarbejde, som udføres, ved at medlemmerne i højere grad f.eks. deltager
Side 2/7
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0039.png
39
i inspektionsbesøg og kontroller ved PET. Dette vil minde om den arbejds
form, som det norske tilsyn med efterretningstjenesterne (det såkaldte EOS
udvalg) anvender, hvor flere tilsynsmedlemmer deltager i inspektionsbesøg
hos tjenesterne.
Der vil således ikke gælde et krav om, at tilsynsmedlemmer altid skal deltage
ved inspektionsbesøg mv., men det forudsættes, at et eller flere medlemmer
som udgangspunkt deltager, hvis der er tale om kontroller af mere væsentlig
betydning for tilsynet med PET. Endvidere forudsættes det, at tilsynsmed
lemmerne løbende bliver opdateret om PET’s prioriteter og større operatio
ner af tjenesten.”
Endvidere fremgår følgende at de almindelige bemærkninger til lovforslagets punkt
3.2.1.2:
“Det følger at den politiske aftale om styrkelse at tilsynet med efterretnings
tjenesterne, at aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at der er et tæt
tere samspil mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget ved
rørende Efterretningstjenesterne. På den baggrund er aftalepartierne enige
om, at tilsynet foruden at oversende de årlige redegørelser, som tilsynet af
giver om sin virksomhed vedrørende PET og FE til justitsministeren og for
svarsministeren samt udvalget, også skal forelægge redegørelserne mundt
ligt for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Dette vil bl.a. give ud
valget mulighed for at stille tilsynet uddybende spørgsmål til de elementer,
der indgår i redegørelserne.
Herudover er aftalepartierne enige om, at Tilsynet med Efterretningstjene
sterne i særlige tilfælde skal kunne deltage i konkrete møder i Udvalget ved
rørende Efterretningstjenesterne, hvis udvalget anmoder herom, og tilsynets
mødedeltagelse knytter sig til forhold, der falder inden for tilsynets kompe
tenceområde. Selv om tilsynets deltagelse sker efter anmodning, lægges der
op til, at tilsynet som udgangspunkt deltager i et møde hos udvalget med Ca.
halvårlige intervaller.”
TET skal i denne forbindelse bemærke, at ovenstående arbejdsform stiller nye krav til
tilsynsmedlemmernes tidsforbrug.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at TET fortsat skal bestå af personer i
tunge og ressourcekrævende stillinger, herunder med indsigt i og erfaring med udenrigs
sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold. Det er TETs erfaring, at medlemmerne
efter den nuværende ordning har begrænset tid til rådighed til praktisk kontrolarbejde,
idet samtlige medlemmer besidder tidskrævende stillinger ved siden af deres tilsynsar
bejde.
Side 317
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0040.png
40
Det norske EOS-utvalget har håndteret denne udfordring ved at betragte formandens og
medlemmernes beskikkelse som deltidsstillinger. Følgende fremgår således af EOS-ud
valgets årsrapport af 2023:
“Vervet som utvalgsleder tilsvarer omkring 30 prosent stilling og med
lemsvervet omkring 20 prosent stilling.”
TET anbefaler på den baggrund, at Justitsministeriet overvejer, om det forventede tids
forbrug for nye medlemmer at tilsynet, på samme måde som medlemmerne EOS-utval
gets tidsforbrug, svarer til henholdsvis 20 procent og 30 procent af en fuldtidsstilling.
TETs bemærkninger til omorganiseringen at tilsynets fysiske rammer
Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslagets punkt 3.1.5.3:
“De nærmere rammer for sekretariatsenheden vil skulle afklares i samar
bejde mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Datatilsynet. Det
knytter sig bl.a. til, hvordan sekretariatsenheden bedst kan organiseres, her
under adskilles fra de øvrige dele af Datatilsynet, hvordan lokalerne rent
praktisk bør indrettes for at bevare fortroligheden om de klassificerede infor
mationer mv., som tilsynet har adgang til, samt hvilken it-understøttelse der
er nødvendig til opgaven.”
Endvidere fremgår følgende af de almindelige bemærkninger til lovforslagets 3.1.7.3:
“Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil skulle udpege medarbejdere, der
er ansvarlige for at administrere den eksterne whistleblowerordning. Der stil
les ikke krav om, at de pågældende medarbejdere ikke varetager andre op
gaver eller funktioner i Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Ordningen vil
skulle udformes på en måde, der sikrer, at indberetninger holdes adskilt fra
Tilsynet med Efterretningstjenesternes øvrige opgaver og funktioner og så
ledes at uvedkommende, herunder uautoriserede medarbejdere, ikke får ad
gang til oplysninger om indberetningerne, det vil sige både oplysninger om
selve den indberettede overtrædelse, identiteten på whistlebloweren, den
berørte person og enhver tredjepart, som er nævnt i indberetningen.
Det forudsættes, at det af hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende
for PET’s virksomhed, vil være en yderst snæver kreds, som vil skulle be
handle indberetningerne ud fra et »need to know<-princip.”
TET skal hertil bemærke, at tilsynets arbejde med efterretningsoplysninger stiller store
krav til tilsynets tekniske og fysiske rammer. PET og FE skal kunne godkende TETs
Side 4/7
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0041.png
41
fysiske placering og lokaler, ligesom de fysiske rammer skal muliggore adskilles af op
lysninger vedrørende tilsynets almindelige kontrolarbejde og arbejdet efter den eksterne
whistleblowerordning.
En sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig implementering af whistleblowerordningen stiller
yderligere og mere vidtgående krav til sikringen og opdelingen af TETs lokaler end hidtil.
Ordningen forudsætter, at det skal være muligt at sikre anonymitet for den person, som
eventuelt måtte rette henvendelse til TET, samt at det vil være muligt for sekretariatet at
organisere sig på en sådan måde, at der kan ske intern kompartmentalisering.
Det er på baggrund at ovenstående TETs vurdering, at en fuldt implementeret omorga
nisering af de fysiske rammer for tilsynets arbejde vil tage mellem 12 til 18 måneder
under forudsætning af, at Datatilsynet og TET kan finde egnede lokaler og indkøbe det
fornødne udstyr. Estimatet er baseret på EOS-utvalgets erfaringer med flytning af lokaler
fra det centrale Oslo til Bryn.
TETs bemærkninger til økonomi
Følgende fremgår at de almindelige bemærkninger til lovforslagets punkt 4:
“Den nye organisering af sekretariatsbetjeningen at Tilsynet med Efterret
ningstjenesterne forventes at indebære en administrativ og logistisk under
støttelse at tilsynet, som vurderes i en vis udstrækning at kunne frigive res
sourcer til tilsynets udførelse af sine kontroller. Endvidere vil der inden for
Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme blive afsat et mindre
merbeløb til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. øgede ressourcer i tilsy
net til den egentlige tilsynsvirksomhed må forventes at medføre et øget res
sourcetræk hos PET, som i den udstrækning, der er tale om en begrænset
stigning i kontrolaktiviteterne, forudsættes at blive håndteret inden for PET’s
eksisterende ressourcemæssige rammer.”
TET anser det for positivt, at Justitsministeriet vil afsætte et merbeløb i forbindelse med
den nye organisering at sekretariatsbetjeningen. TET kan i den forbindelse henlede
Justitsministeriets opmærksom på, at EOS-utvalget modtog en merbevilling på 29 mio.
norske kroner i forbindelse med udvalgets flytning at lokaler fra det centrale Oslo til Bryn
henset til kravene til etablering af betryggende sikkerhedsmæssige foranstaltninger (se
EOS-utvalgets årsrapport for 2020, s. 4).
TET skal endvidere bemærke, at tilsynets overhead pr. medarbejder er væsentligt større
end hos andre statslige organer, da tilsynets arbejde forudsætter sikrede lokaler, sikret
lT-udstyr, særlige rekrutteringsprocesser, håndtering af sikkerhed- og awareness, inter
nationalt samarbejde og løbende uddannelse/kurser mv.
TETs ansættelse at nye medarbejdere er en tidskrævende proces, som forudsætter sik
kerhedsgodkendelse at de pågældende. Endvidere er det nødvendigt med en længere
Side
5f7
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0042.png
42
oplæringsperiode efter ansættelse, da TETs arbejde forudsætter kendskab til tjenester-
nes særlige arbejde og en intern uddannelse i korrekt sikkerhedsmæssig adfærd.
Det er på baggrund af ovenstående TETs vurdering, at en omorganisering af tilsynets
fysiske rammer samt ansættelse af nye medarbejdere vil medføre betydelige enkeltstå
ende meromkostninger for tilsynet samt en øget driftsbevilling.
Følgende anbefaling vedrørende de almindelige økonomiske rammer for kontrolorganer,
der føre tilsyn med af efterretningstjenester, fremgår af European Union Agency for Fun
damental Rights (FRA) rapport fra 2017 vedrørende Surveillance by intelligence ser
vices: Fundamental rights safeguards and remedies in the EU, s. 12:
“EU Member States should establish a robust oversight framework adequate
to the powers and capacities that intelligence services have. The independ
ence of oversight bodies should be enshrined in law and applied in practice.
EU Member States should grant oversight bodies adequate financial and
human resources (TETs fremhævning), inciuding diverse and technically
qualified professionals. Member States should also grant oversight bodies
the power to initiate their own investigations as well as permanent, complete
and direct access to necessary information and documents for fulfitling their
mandate. Member States should ensure that the oversight bodies’ decisions
are binding.”
Det er ikke muligt at udlede nogle præcise anbefalinger til den almindelige økonomiske
ramme for TET, men Justitsministeriet kan overveje at se på de økonomiske rammer for
kontrolorganerne i Norge, Schweiz og Holland, da det er lande, som Danmark
i
andre
sammenhænge sammenligner sig med. Nedenstående tabel viser antal af medarbejdere
i sekretariaterne samt den årlige budgetramme.
Tilsyn
TET
EOS-utvalget
(Norge)
CTIVD (Holland)
OA-lA (Schweiz)
Antal medarbejdere
8
—26
—20
10
Budget (mio. Dkr.)
10,4 (2024)
—41 (2023)
—30 (2023)
—18 (2022)
Side 6/7
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0043.png
43
Med venlig hilsen
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
(
Pernille Christensen
Henrik Udsen
L.
c
esper Fisker
Rebecca Adler-Nissen
Michael Kis(J
Side 7/7
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0044.png
44
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Task Force Sikkerhed
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Sagsbehandler: Lars B Olesen
10. april 2024
J.nr.: 24/07055-2
Justitsministeriet har ved brev af 11. marts 2024 (sagsnr. 2023-10716) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om
beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne).
Lovudkastet indebærer bl.a. en ændring af sammensætningen af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, så det ikke længere er et krav, at formanden for tilsynet er landsdommer.
Endvidere skal udpegning af alle tilsynets medlemmer, herunder formanden, fremover ske efter
drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (lovudkastets § 1, nr. 1). Af pkt. 3.1.4.3 i
de almindelige bemærkninger fremgår, at den foreslåede ændring af tilsynets sammensætning ikke er
til hinder for, at formanden også fremover kan være landsdommer. Det fremgår desuden, at andre af
tilsynets medlemmer med juridiske kompetencer eksempelvis vil kunne være dommere.
Landsretten bemærker hertil, at det beror på et politisk valg, hvorvidt formandshvervet i råd, nævn og
tilsyn mv. ønskes varetaget af en dommer, herunder i givet fald af en dommer fra de overordnede retter.
Måtte der imidlertid være et ønske om, at formanden for et nyt tilsyn med efterretningstjenesterne er
eller vil kunne være landsdommer – og således tilknyttet de uafhængige domstole – bør udpegningen
af en bestemt landsdommer af principielle grunde ikke betinges af tilslutning fra et udvalg tilknyttet den
lovgivende magt. Udpegning af en bestemt landsdommer til formandshvervet bør således i givet fald
ske efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret i overensstemmelse med
den grundlæggende ordning for udpegning af landsdommere til råd, nævn og tilsyn mv., der er
tilrettelagt af hensyn til både domstolenes og den enkelte dommers uafhængighed. Det anførte gælder
tilsvarende for udpegning af en dommer til i øvrigt at være medlem af tilsynet.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855887_0045.png
45
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Task Force Sikkerhed
Sendt på mail til [email protected] og [email protected]
8. april 2024
J.nr.: 24/06956-2
Sagsbehandler: RSL
Justitsministeriet har ved brev af 11. marts 2024 (sagsnr. 2023-10716) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om
etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af
whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne).
Lovudkastet indebærer bl.a. en ændring af sammensætningen af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, så det ikke længere er et krav, at formanden for tilsynet er landsdommer.
Endvidere skal udpegning af alle tilsynets medlemmer, herunder formanden, fremover ske efter
drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne (lovudkastets § 1, nr. 1). Af pkt. 3.1.4.3 i
de almindelige bemærkninger fremgår, at den foreslåede ændring af tilsynets sammensætning ikke er
til hinder for, at formanden også fremover kan være landsdommer. Det fremgår desuden, at andre af
tilsynets medlemmer med juridiske kompetencer eksempelvis vil kunne være dommere.
Landsretten bemærker hertil, at det beror på et politisk valg, hvorvidt formandshvervet i råd, nævn og
tilsyn m.v. ønskes varetaget af en dommer, herunder i givet fald af en dommer fra de overordnede
retter. Måtte der imidlertid være et ønske om, at formanden for et nyt tilsyn med efterretningstjenesterne
er eller vil kunne være landsdommer – og således tilknyttet de uafhængige domstole – bør udpegningen
af en bestemt landsdommer af principielle grunde ikke betinges af tilslutning fra et udvalg tilknyttet den
lovgivende magt. Udpegning af en bestemt landsdommer til formandshvervet bør således i givet fald
ske efter indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret i overensstemmelse med
den grundlæggende ordning for udpegning af landsdommere til råd, nævn og tilsyn m.v., der er
tilrettelagt af hensyn til både domstolenes og den enkelte dommers uafhængighed. Det anførte gælder
tilsvarende for udpegning af en dommer til i øvrigt at være medlem af tilsynet.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214