Retsudvalget 2023-24
L 160 Bilag 1
Offentligt
2855886_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2024
Task Force Sikkerhed
Anders Svane Restorff
Caspersen
2023-10716
3203358
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om
Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et
udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov
om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med
efterretningstjenesterne)
Indholdsfortegnelse
1.
1.1.
1.2.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
mv.
Høringen
.......................................................................................3
Høringsperiode
..............................................................................3
Hørte myndigheder, organisationer mv.
.......................................3
Høringssvarene
............................................................................5
Generelle bemærkninger til lovforslaget
.......................................6
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
.......................8
Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence
..................8
Tilsynet med Efterretningstjenesternes adgang til oplysninger
9
2.2.3. Tilsynet med Efterretningstjenesternes sammensætning og
uafhængighed
.........................................................................................12
2.2.4. Tilsynet med Efterretningstjenesternes kommunikation med
offentligheden
.........................................................................................20
2.2.5. Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesternes
handlemuligheder mv.
............................................................................22
Side 1/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2.2.6. Tilsynet med Efterretningstjenesternes deltagelse ved møder i
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
......................................24
2.2.7. Udpegningen af formanden for Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne
.........................................................................25
2.2.8.
Forholdet til menneskerettighederne
.......................................26
2.2.9. Implementeringen af de foreslåede ændringer vedrørende
sammensætningen og sekretariatsbetjeningen af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne
.........................................................................27
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
.............................................29
Side 2/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855886_0003.png
1. Høringen
1.1.
Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets
Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og
politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere
(Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne) har i perioden den fra 11.
marts 2024 til den 8. april 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række
myndigheder, organisationer mv.
Udkastet til lovforslag blev den 11. marts 2024 sendt til Folketingets
Retsudvalg til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
11. marts 2024.
1.2.
Hørte myndigheder, organisationer mv.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder,
organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover bl.a. interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer mv., men som på egen foranledning har
sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringspart
Høringssv
ar
modtaget
Bemærkning Ingen
er
bemærkning
er
Aalborg
Universitet
(Juridisk Institut)
Aarhus
Universitet
(Juridisk Institut)
Advokatrådet
(Advokatsamfundet)
X
X
Side 3/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855886_0004.png
Copenhagen
School (CBS)
Cevea
CEPOS
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Business
Danske Advokater
Danske Regioner
Datatilsynet
Den
Danske
Dommerforening
Den
Uafhængige
Politiklagemyndighed
Digitaliseringsstyrelsen
Dommerfuldmægtigforeni
ngen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsens
Område
for
Bedre
Regulering
Foreningen af Offentlige
Anklagere
HK
Politiet
og
Anklagemyndigheden
HK Stat*
Institut
Menneskerettigheder
IT-Politisk Forening
Justitia
Kira Vrist Rønn, lektor, og
Melanie Sofie Hartvigsen,
Ph.d.-studerende, Center
X
X
for
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2855886_0005.png
for War Studies, Institut
for
Statskundskab,
Syddansk Universitet*
KL
Københavns Universitet
(Juridisk Fakultet)
Landsforeningen
Forsvarsadvokater
Landsforeningen KRIM
Løgmálaráðið
(Landsstyreområdet
justitsanliggender)
Naalakkersuisut
Politiforbundet
Retspolitisk Forening
Roskilde Universitet
Samtlige byretter
Syddansk
Universitet
(Juridisk Institut)
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne
Vestre Landsret
Østre Landsret
X
X
X
X
X
X
X
X
for
X
X
af
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 nedenfor er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast til lovforslag, som har været i offentlig høring.
Side 5/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2.1.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
Advokatrådet
ser generelt positivt på ønsket om at styrke tilsynet med
efterretningstjenesterne og anser det således for en klar
retssikkerhedsmæssig forbedring, at kompetencen hos tilsynet med Politiets
Efterretningstjeneste (PET) udvides til også at omfatte efterfølgende
legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, at tilsynets adgang til
oplysninger mv. hos PET udvides, og at der i den forbindelse fastsætte nogle
tydelige kompetencekrav for medlemmerne af tilsynet. Advokatrådet ser
tilsvarende positivt på forslaget om at placere den i forhold til PET eksterne
whistleblowerordning i Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremfor den
nuværende placering i Justitsministeriets departement, eftersom det herved
sikres, at ordningen er placeret i en uafhængig myndighed med løbende
indsigt i efterretningstjenesternes virksomhed.
HK Stat
udtaler, at det overordnede formål med lovforslaget vurderes at
være godt og fornuftigt, at de konkrete forslag til ændringer vurderes at være
gode i forhold til at understøtte det overordnede formål, og at der flere steder
i lovforslaget er et godt og stærkt fokus på nødvendigheden af, at der skal
indgå administrativt personale i løsning af de ekstra opgaver, som følger af
en gennemførelse af lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at lovudkastet utvivlsomt
indeholder tiltag, der egner sig til at styrke tilsynet med PET. Det er
eksempelvis efter instituttets opfattelse positivt, at der foreslås en række
tiltag i forhold til det parlamentariske tilsyn i regi af Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. Instituttet fremhæver i den forbindelse de
foreslåede ændringer om sammensætningen af udvalget, som sikrer en
bredere inddragelse af Folketingets partier og de foreslåede ændringer om
øget kommunikation og samarbejde mellem udvalget og Tilsynet med
Efterretningstjenesterne. Ikke desto mindre er instituttet kritisk over for
forslaget i sin helhed, hvilket skyldes at forslaget efter instituttets opfattelse
indebærer nogle væsentlige forringelser af de grundlæggende
forudsætninger for, at tilsynet kan føre et effektivt og uafhængigt tilsyn.
Derved vil ovennævnte fremskridt ifølge instituttet kunne vise sig at være
uden egentlig betydning.
Kira Vrist Rønn, lektor, og Melanie Sofie Hartvigsen, Ph.d.-studerende,
Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet,
bemærker overordnet, at lovforslaget på flere områder styrker
det samlede tilsyn med efterretningstjenesterne. Hvad angår Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne, anser Rønn og Hartvigsen det som
Side 6/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
positivt, at lovforslaget fremhæver vigtigheden i oprettelsen af dialog
mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne ved at institutionalisere tilsynets mundtlige
forelæggelse af de årlige redegørelser for udvalget. Det vil ifølge Rønn og
Hartvigsen principielt øge tilsynets uafhængighed af regeringen og den
parlamentariske
indsigt
i
eventuelle
problematikker
i
de
efterretningsmæssige forhold. Rønn og Hartvigsen ser det også som positivt,
at udvalget får mulighed for at anmode tilsynet om undersøgelse af konkrete
sager, sagsforløb, problemstillinger mv., da det vil styrke udvalgets mandat
og
derved
den
uafhængige
parlamentariske
kontrol
med
efterretningstjenesterne. Samtidig må det ifølge Rønn og Hartvigsen anses
som positivt, at der i lovforslaget lægges op til en bredere repræsentation af
politiske
partier
i
udvalget.
Vedrørende
Tilsynet
med
Efterretningstjenesterne er der ligeledes ifølge Rønn og Hartvigsen flere
positive elementer, som de anser som en styrkelse i forhold til tilsynets
mulighed for at føre kontrol med efterretningstjenesterne, herunder det
udvidede kompetenceområde (efterfølgende legalitetskontrol med PET’s
operative opgaver) og mandat til at anmode om mundtlig redegørelse fra
relevante ledere i tjenesten. Disse tiltag vil alt andet lige efter Rønn og
Hartvigsens opfattelse øge tilsynets kontrolmuligheder og derved den
demokratiske legitimitet, som den er manifesteret i tilsynsorganerne. Rønn
og Hartvigsen angiver derudover en række kritikpunkter, som er gengivet i
de følgende afsnit.
Naalakkersuisut
finder det positivt, at Tilsynet med Efterretningstjenester
får styrket deres kontrol med PET, herunder at tilsynet vil kunne anmode
om mundtlige redegørelser fra relevante ledere. Naalakkersuisut finder det
ligeledes positivt, at formålet med ændringsforslaget er at styrke tilliden til
de danske efterretningstjenester.
Retspolitisk Forening
bemærker, at lovudkastet ikke indeholder løsninger
på de officielt ubekræftede forlydender om amerikanske NSA's fortsatte
ulovlige tapning af telekabler på dansk territorium og anklagemyndighedens
nylige opgivelse af angiveligt oplagte straffesager om alvorlige og grove
straffelovsovertrædelser ved overtrædelse af tavshedspligten. Foreningen
kan ikke anbefale lovudkastet vedtaget, som det foreligger. Det ville ifølge
foreningen blot cementere den uholdbare og demokratisvækkende
lukkethed i systemet, der i disse militære genoprustningstider præget af
meget ensidige officielle verdensanskuelser og fjendebilleder må forudses
at blive endnu mere fremtrædende.
Side 7/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig de modtagne bemærkninger. Når
efterretningstjenesternes arbejde som udgangspunkt er nødt til at foregå i
fortrolighed, og der kun sjældent kan gives nærmere indblik i tjenesternes
aktiviteter, er det afgørende både for befolkningens tillid og dermed også
for efterretningstjenesternes mulighed for at virke i et åbent demokrati som
det danske, at der er de rigtige rammer og systemer på plads, som over for
både regering, Folketinget og den almindelige offentlighed kan medvirke til
at sikre tilliden til, at tjenesternes aktiviteter foregår i respekt for de regler,
der gælder for deres virke. Det tilsyn, som Tilsynet med
Efterretningstjenesterne fører, skal derfor grundlæggende have til formål at
sikre borgernes retssikkerhed og tillid til tjenesten gennem en effektiv
kontrol. Lovforslaget har overordnet set til formål at sikre denne tillid.
Justitsministeriet bemærker derudover, at regeringen senere vil følge op på
de dele af evalueringen PET-loven fra juni 2022, som ikke er omfattet af
lovforslaget. Disse dele handler bl.a. om PET’s opgaver og om at
understøtte PET’s udvikling mod at blive en mere data- og analysebaseret
efterretningsvirksomhed, herunder ved i højere grad at indsamle og arbejde
med store datamængder. Lovforslaget skal efter Justitsministeriets
opfattelse ses i sammenhæng hermed og således virke som en
fremtidssikring af tilsynet med PET i lyset af, at også rammerne for PET’s
opgaver mv. må forventes at skulle opdateres som følge af det komplekse
trusselsbillede, som tjenesten opererer i, og den hastige udvikling inden for
det teknologiske område.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at det – som anklagemyndigheden har
givet udtryk for – med den retstilstand, som er lagt fast med Højesterets
kendelser i to konkrete sager, vil være endog særdeles vanskeligt at
gennemføre straffesager om brud på tavshedspligten i forhold til de mest
fortrolige oplysninger. Uafhængigt af de konkrete sager er det efter
regeringens opfattelse en uholdbar retstilstand. Justitsministeren har derfor
bedt de berørte myndigheder overveje relevante lovændringer på området.
Denne proces pågår fortsat.
2.2.
Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence
Retspolitisk Forening
bemærker, at lovforslaget fremstår som en styrkelse
af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, idet tilsynet efter forslaget vil
kunne føre tilsyn med PET’s operative aktiviteter. Det er imidlertid ifølge
foreningen kun en legalitetskontrol af, om PET har overholdt de gældende
regler, hvor afsluttede historiske sager ikke kan tages op.
Side 8/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at
Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover vil skulle føre en
efterfølgende – dvs. bagudrettet – legalitetskontrol med PET’s operative
opgaver. Det vil efter ministeriets opfattelse være en væsentlig udvidelse af
tilsynets kompetenceområde, der således vil omfatte såvel det hidtidige
område som kontrollen med PET’s operative opgaver.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at i det omfang, genstanden for undersøgelsen ligger inden for
Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetenceområde, vil tilsynet
kunne foretage undersøgelse af sager, sagsforløb, problemstillinger mv.,
der knytter sig til forhold, der har fundet sted før lovens ikrafttræden. Det
fremgår videre, at det imidlertid forudsættes, at tilsynet alene undersøger
sådanne sager mv., hvis sagen vurderes at have en vis forbindelse til en
aktuel politisk eller offentlig debat, eller på anden vis knytter sig til et
spørgsmål af aktuel betydning for kontrollen med efterretningstjenesterne.
Ordningen er dermed ikke tiltænkt anvendt til at igangsætte undersøgelser
af forhold tilbage i tid, som må betragtes som historiske uden nogen aktuel
relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Justitsministeriet bemærker, at den foreslåede forudsætning om at begrænse
Tilsynet med Efterretningstjenesternes undersøgelser til forhold af aktuel
relevans for kontrollen med efterretningstjenesterne skal ses i sammenhæng
med, at det er grundlæggende præmis – også for tilsynets arbejde – at
ressourcerne ikke er uanede, hvorfor tilsynets arbejde ikke bør fokusere på
rent historiske forhold, der er uden aktuel relevant for kontrollen med
efterretningstjenesterne. Det fremgår i øvrigt bemærkningerne til
lovforslaget, at tilsynet som hidtil vil udøve sine funktioner i fuld
uafhængighed, således at den nærmere prioritering af tilsynets ressourcer
mv. fortsat tilkommer tilsynet, og at det vil være op til tilsynet at tage stilling
til en undersøgelses nærmere tilrettelæggelse. Der henvises til pkt. 3.2.2.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
2.2.2. Tilsynet med
oplysninger mv.
Efterretningstjenesternes
adgang
til
Institut for Menneskerettigheder
anser det for principielt betænkeligt at
indføre en hjemmel til, at kan undlade at give oplysninger eller materiale til
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis oplysningerne eller materialet
ikke kan gives uden betydelig skadevirkning for statens sikkerhed eller
forholdet til fremmede magter eller uden fare for personers liv, legeme,
Side 9/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
helbred eller frihed. Instituttet bemærker, at alle tilsynets medlemmer er
sikkerhedsgodkendt og er underlagt skærpet tavshedspligt, og at det kan
udgøre en væsentlig barriere for at udøve et effektivt tilsyn, at man ikke kan
være sikker på, at tilsynet har haft adgang til alle relevante oplysninger.
Efter instituttet opfattelse rammer forslaget ikke den rette balance mellem
på den ene side at forhindre utilsigtet spredning af klassificerede
oplysninger og på den anden side hensynet til et effektivt tilsyn. Instituttet
anbefaler, at Justitsministeriet fjerner forslaget om at indføre en snæver
adgang for PET til helt undtagelsesvist at undlade at give Tilsynet med
Efterretningstjenesterne adgang til bestemte oplysninger eller materiale
Kira Vrist Rønn, lektor, og Melanie Sofie Hartvigsen, Ph.d.-studerende,
Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet,
bemærker, at den foreslåede ordning, hvorefter PET kan
undlade at give bestemte oplysninger eller materiale til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, hvis der foreligger den helt særlige situation, at
oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig skade for
statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for
personers liv, legeme, helbred eller frihed, kun kan anses som en
indskrænkning af tilsynets uafhængighed og mulighed for at føre et
tilfredsstillende tilsyn, da tilsynet i så fald ikke selv afgør, hvilke
oplysninger og materiale, det vil have adgang til for at føre den nødvendige
kontrol. Rønn og Hartvigsen betragter dette som en alvorlig svækkelse af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne på baggrund af, at ubegrænset adgang
til relevant information, materiale og personel er afgørende for, at tilsynet
kan foretage en pålidelig og fyldestgørende vurdering af tjenesternes
virksomhed. Rønn og Hartvigsen bemærker videre, at det er uklart, hvilken
logik denne indskrænkning af tilsynets mandat tilskrives, men i tilfælde af,
at den udspringer af en frygt for læk, anfører Rønn og Hartvigsen, at
forskningen på området konkluderer, at læk fra tilsynsorganer er enormt
sjældne.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der med lovforslaget først og
fremmest lægges op til en udvidelse af Tilsynet med
Efterretningstjenesternes adgang til oplysninger hos PET. Tilsynet skal
således fremover kunne anmode PET om, at relevante ledere i tjenesten
mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed,
som de pågældende har ansvaret for. Der lægges derudover op til, at
betingelserne for, hvilke oplysninger og materialer tilsynet vil have adgang
til, ændres, sådan at betingelsen fremover vil være, at oplysningen eller
materialet blot skal kunne »have betydning« for tilsynets virksomhed, før
Side 10/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
tilsynet kan kræve det udleveret af PET. Det foreslås derudover, at Tilsynet
med Efterretningstjenesterne skal kunne fastsætte rimelige frister for PET’s
besvarelse af tilsynets høringer og anmodninger, hvilket ikke fremgår af lov
om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) i dag.
Den foreslåede udvidelse af Tilsynet med Efterretningstjenesternes
kompetence til at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s
operative opgaver vil i sig selv indebære en betydelig udvidelse af tilsynets
adgang til oplysninger og materiale hos PET. Det samme vil gøre sig
gældende for så vidt angår tilsynets mulighed for at afkræve PET skriftlige
udtalelser om faktiske og retlige forhold.
Der lægges derudover – som nævnt i høringssvaret – med lovforslaget op
til, at der indføres en snæver adgang for PET til helt undtagelsesvist at
undlade at give Tilsynet med Efterretningstjenesterne adgang til bestemte
oplysninger eller materiale, hvis der opstår den helt særlige situation, at
oplysningerne eller materialet ikke kan gives uden betydelig skade for
statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for
personers liv, legeme, helbrede eller frihed. PET skal i sådanne situationer
uden unødigt ophold orientere justitsministeren, som herefter orienterer
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne om baggrunden herfor.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse, at PET’s mulighed for at undlade at give en
oplysning eller materiale, som tilsynet har krævet eller forsøgt at skaffe sig
adgang til, vil være særdeles snæver og forbeholdt særlige situationer. Det
fremgår videre, at den undtagelsesvise adgang for PET udelukkende er
tiltænkt anvendt i situationer, hvor tjenesten ikke uden betydelig skade for
statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller uden fare for
personers liv, legeme, helbred eller frihed, kan give tilsynet adgang til
bestemte oplysninger eller materiale. Det fremgår også, at PET uden
unødigt ophold vil skulle give tilsynet adgang til de omhandlede oplysninger
eller materiale, så snart de nævnte beskyttelseshensyn ikke længere gør sig
gældende. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Som det fremgår af forslaget, vil justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne blive orienteret, hvis PET undlader at give
bestemte oplysninger mv. til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Det
er
Justitsministeriet
vurdering,
at
den
foreslåede
undtagelsesbestemmelse er tilstrækkeligt snævert afgrænset, og at det med
Side 11/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
ordningen er sikret, at såvel justitsministeren som Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne bliver bekendt med, at der er opstået en sådan helt
særlig situation, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at en mulighed for at undlade at give
Tilsynet med Efterretningstjenesterne oplysninger, hvor der foreligger helt
særlige hensyn, i øvrigt vil minde om retstillingen i Norge, hvor det norske
parlament, Stortinget, i et såkaldt »plenarvedtak« har begrænset det norske
tilsyn med efterretningstjenesternes (EOS-udvalget) indsyn hos
Efterretningstjenesten (E-tjenesten) i det, der regnes som »særlig sensitiv
information«.
2.2.3. Tilsynet med Efterretningstjenesternes sammensætning og
uafhængighed
Advokatrådet
bemærker, at der for medlemmerne af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne gælder et krav om sikkerhedsgodkendelse til det
højeste klassifikationskrav (»YDERST HEMMELIGT«), og at afgørelse
herom træffes i medfør af sikkerhedscirkulærets § 14 på grundlag en konkret
vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på, om den pågældende har udvist
ubestridt loyalitet. Advokatrådet bemærker videre, at det fremgår af
Advokatrådets advokatetiske reglers artikel 3, stk. 1, at advokaten i et
retssamfund indtager en særlig stilling, og at det af artikel 39 fremgår, at en
advokat skal være uafhængig under udøvelse af sin virksomhed. Herved
forstås i praksis ifølge Advokatrådet i særdeleshed også en uafhængighed i
forhold til staten, hvilket også er forudsat i retsplejeloven. Advokatrådet
forudsætter derfor, at kravet om »ubestridt loyalitet« omtalt i
sikkerhedscirkulærets § 14, stk. 1, litra 1, ikke gælder for eventuelle
medlemmer, der måtte være advokater.
Den Danske Dommerforening
bemærker, at det er anført i
bemærkningerne til den nugældende PET-lov, at det med kravet om, at
formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal være
landsdommer og skal udnævnes efter indstilling fra landsretspræsidenterne,
understreges, »at hvervet varetages af en person, der i sin hovedstilling er
uafhængig af regering og administration«, ligesom det opnås, »at
formandshvervet bestrides af en person, der er vant til at vurdere retlige og
bevismæssige spørgsmål«. Det er foreningens indtryk, at behovet for
uafhængighed og stærke juridiske kompetencer, herunder erfaring med
vurdering af bevismæssige spørgsmål, også fremover må forventes at blive
centralt for Tilsynet med Efterretningstjenesterne – ikke mindst i lyset af
den foreslåede udvidelse af tilsynets kompetence til også at omfatte PET’s
Side 12/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
operative opgaver. Det er imidlertid Dommerforeningens opfattelse, at der
med forslaget om, at samtlige medlemmer af tilsynet fremover skal udpeges
efter drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, samlet set
vil ske en svækkelse af tilsynets uafhængighed, idet ansvaret for tilsynets
sammensætning herefter alene vil ligge hos regeringen og udvalget og ikke
tillige hos de uafhængige domstole. Dommerforeningen opfordrer derfor til,
at det overvejes, at udpegning af dommere til tilsynet – som formand eller
som medlem – ikke betinges af godkendelse fra et udvalg hos den
lovgivende magt, men at det i stedet sker efter de sædvanlige ordninger for
udpegning af dommere til råd, nævn, udvalg og tilsyn mv., som er tilrettelagt
af hensyn til både domstolenes og de enkelte dommeres uafhængighed,
hvilket navnlig vil sige, at udpegning sker efter indstilling fra
Dommerforeningen eller præsidenterne for Østre Landsret og Vestre
Landsret.
Institut for Menneskerettigheder
vurderer, at det nuværende krav om, at
udpegningen af formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne sker
efter indstilling fra landsretterne og at formanden skal være en
landsdommer, er en bedre garanti for, at tilsynet med PET varetages
uafhængigt af regeringen og centraladministrationen, end den foreslåede
ordning, hvorefter formanden udpeges af justitsministeren efter forhandling
med forsvarsministeren og efter drøftelse med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. Instituttet er bekymret for, at forslaget vil forringe
tilsynets uafhængighed. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet ikke
ændrer kravet om, at formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne
skal være landsdommer, og at udnævnelse sker efter indstilling fra
præsidenterne for Østre og Vestre Landsret.
Det er derudover Institut for Menneskerettigheders vurdering, at det vil
kunne rejse tvivl om et tilsynsmedlems fuldstændige upartiskhed og
uafhængighed, hvis den pågældende tidligere har gjort karriere ved
eksempelvis en af efterretningstjenesterne eller i centraladministrationen. På
den baggrund er instituttet bekymret for, at forslaget om at stille særlige
kompetencekrav kan medføre en forringelse af tilsynets upartiskhed og
uafhængighed over for regeringen og efterretningstjenesterne. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet fjerner forslaget om, at
der skal være repræsenteret personer med erfaring med udenrigs-,
sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold blandt tilsynets medlemmer.
De foreslåede ændringer indebærer ifølge Institut for Menneskerettigheder
samlet set en risiko for, at der kan stilles spørgsmålstegn ved Tilsynet med
Side 13/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Efterretningstjenesternes fuldstændige upartiskhed og uafhængighed. En
kontrol med PET, som ikke varetages af et upartisk og uafhængigt tilsyn,
imødekommer efter instituttets opfattelse ikke menneskerettens krav om
passende, effektive retssikkerhedsgarantier til beskyttelse af borgernes ret
til privatliv. På den baggrund er instituttet bekymret for, at de foreslåede
ændringer til PET-loven fjerner væsentlige retsgarantier, der sikrer tilsynets
uafhængighed over for regeringen og efterretningstjenesterne. Ændringerne
risikerer dermed samlet set ifølge instituttet at udgøre en krænkelse af
EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatliv.
Naalakkersuisut
anser det for væsentligt at blive medinddraget i, hvilke
personer der udpeges til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, bl.a. fordi
borgere i Grønland og selve Naalakkersuisuts administration kan være
omfattet af de to efterretningstjenesters virksomhed. Det er efter
Naalakkersuisuts opfattelse væsentligt for det grønlandske samfund, at
Naalakkersuisut står som garant for, at der sikres et tilsyn med
efterretningstjenesterne, der sikrer, at tjenesternes aktiviteter foregår i
respekt for de regler, der gælder for deres virke i Grønland, og for det
grønlandske demokrati.
Retspolitisk Forening
bemærker, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne
foreslås radikalt ændret fra et relativt uafhængigt organ med visse
selvstændige beføjelser til en instans indpasset i det ministerielle system.
Foreningen anfører desuden, at endog kriterierne for egnethed til at indtræde
i tilsynet foreslås ændret, således at de pågældende personer mere konformt
passer ind i systemet.
Kira Vrist Rønn, lektor, og Melanie Sofie Hartvigsen, Ph.d.-studerende,
Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet,
bemærker, at de anser det som en tilbagegang for Tilsynet med
Efterretningstjenesternes politiske uafhængighed fra regeringen, at der med
lovforslaget lægges op til, at alle udpegninger af tilsynsmedlemmer
foretages af justitsministeren og forsvarsministeren uden forudgående
indflydelse fra eksterne parter, som det i dag er tilfældet ved formandens
indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret. Rønn og
Hartvigsen bemærker videre, at ved at ændre ordningen om indstilling af
formanden fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret lægger
lovforslaget op til mindre politisk uafhængighed og større sandsynlighed for
politisering af tilsynet samt en risiko for, at der kan sættes spørgsmålstegn
ved tilsynets troværdighed. En mere demokratisk model, som tager
udgangspunkt i den omfattende forskning på feltet samt tager sit
Side 14/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
demokratiske ansvar seriøst, bør ifølge Rønn og Hartvigsen placere
udpegningen af tilsynsmedlemmer og beslutningskompetence hos
Folketinget eller alternativt hos den mere snævre kreds i Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne.
Rønn og Hartvigsen bemærker herudover, at der er mindst to problematikker
for tilsynets uafhængighed ved at stille specifikke krav til
tilsynsmedlemmernes kompetencer og erfaringer med udenrigs-,
sikkerheds-, og efterretningsmæssige forhold. Den første problematik består
ifølge Rønn og Hartvigsen i, at forslaget muliggør udpegning af personer,
som har arbejdet inde i systemet og at de pågældende medlemmer derved
vil være tættere på det system, som de skal kontrollere. Den anden
problematik er ifølge Rønn og Hartvigsen, at et yderst vidende tilsynssystem
kan føre til tilbageholdenhed med at stille afgørende spørgsmål på grund af
kulturelt forankrede forståelser af efterretningspraksis, og dermed miste det
uafhængige og kritiske perspektiv, hvilket vil udfordre tilsynets
troværdighed og demokratiske legitimitet.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
anbefaler, at der ved udpegelsen af
nye medlemmer lægges vægt på, at tilsynet fremover vil besidde it-
kompetencer, henset til kompleksiteten af de tjenester, som tilsynet fører
kontrol med, samt den lovgivning, som regulerer tjenesternes virksomhed.
Vestre Landsret
og
Østre Landsret
bemærker, at det beror på et politisk
valg, hvorvidt formandshvervet i råd, nævn og tilsyn mv. ønskes varetaget
af en dommer, herunder i givet fald af en dommer fra de overordnede retter.
Måtte der imidlertid være et ønske om, at formanden for et nyt tilsyn med
efterretningstjenesterne er eller vil kunne være landsdommer – og således
tilknyttet de uafhængige domstole – bør udpegningen af en bestemt
landsdommer af principielle grunde ikke betinges af tilslutning fra et udvalg
tilknyttet den lovgivende magt. Udpegning af en bestemt landsdommer til
formandshvervet bør således i givet fald ske efter indstilling fra
præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret i overensstemmelse
med den grundlæggende ordning for udpegning af landsdommere til råd,
nævn og tilsyn mv., der er tilrettelagt af hensyn til både domstolenes og den
enkelte dommers uafhængighed. Det anførte gælder tilsvarende for
udpegning af en dommer til i øvrigt at være medlem af tilsynet.
Justitsministeriet bemærker, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er og
fortsat vil være fuldt uafhængigt. Der er med lovforslaget ikke lagt op til
nogen ændring af PET-lovens § 17, hvorefter Tilsynet med
Side 15/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Efterretningstjenesten udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Det
fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at tilsynet ikke er
undergivet tjenestebefalinger fra Justitsministeriet eller andre
administrative myndigheder med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.
Det fremgår videre, at tilsynets afgørelser ikke kan indbringes for eller
omgøres af anden administrativ myndighed, herunder Justitsministeriet. De
foreslåede ændringer vil ikke berøre denne bestemmelse eller tilsynets
uafhængighed i øvrigt.
Justitsministeriet bemærker, at PET-loven i sin nuværende udformning
udelukkende indeholder få og meget overordnede kompetencekrav til
medlemmerne af tilsynet. Bemærkningerne til de nugældende regler hindrer
endvidere i en vis grad udpegningen af personer, der har relevant viden og
erfaring med den særlige karakter af efterretningstjenesternes virksomhed.
Det fremgår af regeringens aftale af 28. februar 2024 med Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, at der er
behov for i lovgivningen at fastsætte kompetencekrav for medlemmerne af
tilsynet, og at dette har til formål at sikre, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne samlet set besidder de nødvendige kompetencer for
at kunne føre et effektivt tilsyn med efterretningstjenesterne. I tilknytning
hertil fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at udgangspunktet for en
ny regulering af tilsynets sammensætning i højere grad skal være, at indsigt
i og erfaring med det område, der føres tilsyn med, vil kunne bidrage positivt
til et mere effektivt tilsyn, uden at der derved ændres ved tilsynets
uafhængighed. Aftalepartierne er på den baggrund enige om, at tilsynet
fremover skal sammensættes således, at der i tilsynet er repræsenteret
indsigt i og erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige
forhold. Herudover skal der i tilsynet være repræsenteret stærke juridiske
kompetencer henset til, at tilsynet beskæftiger sig med legalitetskontrol af
efterretningstjenesterne. Endelig skal der i tilsynet være repræsenteret
erfaring med tilsynsvirksomhed i bredere forstand, f.eks. fra andre
tilsynsmyndigheder
og/eller
anklagerfaglige,
herunder
efterforskningsmæssige, kompetencer. Der skal herudover ved tilsynets
sammensætning generelt lægges vægt på, at der sikres en bred
sammensætning. Derudover fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at
medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, herunder
formanden, udpeges af justitsministeren efter forhandling med
forsvarsministeren på baggrund af drøftelse med Udvalget vedrørende
Side 16/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Efterretningstjenesterne. Det forudsættes i den forbindelse, at der ikke
udpeges medlemmer af tilsynet, som udvalget ikke kan tilslutte sig.
Det foreslås i overensstemmelse hermed at ændre sammensætningen af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne, og at medlemmerne af tilsynet,
herunder formanden, udpeges af justitsministeren efter forhandling med
forsvarsministeren på baggrund af drøftelse med Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. I lyset af ønsket om en bredere kompetencemæssig
sammensætning af tilsynet forudsættes det, at tilsynet sammensættes
således, at der i tilsynet er repræsenteret indsigt i og erfaring med udenrigs-
, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold, og at der derudover i tilsynet
skal være repræsenteret stærke juridiske kompetencer samt erfaring med
tilsynsvirksomhed i bredere forstand.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at indsigt i og erfaring med det område,
der føres tilsyn med, vil kunne bidrage til et mere effektivt tilsyn, uden at det
ændrer ved tilsynets uafhængighed. Dette skal særligt ses i sammenhæng
med, at der lægges op til, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremover
også vil skulle føre en efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative
opgaver, hvilket indebærer et bredere og mere forskelligartet tilsynsområde
end hidtil.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, at ingen af medlemmerne på
beskikkelsestidspunktet eller under beskikkelsesperioden af hensyn til
tilsynets uafhængighed vil kunne gøre tjeneste i centraladministrationen
eller efterretningstjenesterne, ligesom de pågældende ikke må være aktuelle
medlemmer af Folketinget eller ministre. Der vil derudover i forbindelse
med udpegning af medlemmer af tilsynet forudsættes en karensperiode, som
bør være på mindst fire år fra en eventuelt tidligere ansættelse i
efterretningstjenesterne eller centraladministrationen mv. til udpegelsen til
tilsynet. Dette gælder for alle medlemmer af tilsynet. Det fremgår også af
bemærkningerne, at medlemmerne af tilsynet ikke af regeringen eller andre
vil kunne pålægges at varetage hvervet på en bestemt måde. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
For alle medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil det gælde,
at de fortsat skal nyde almindelig anerkendelse og besidde en høj grad af
personlig integritet, ligesom samtlige medlemmer skal kunne
sikkerhedsgodkendes til den højeste klassifikationsgrad (»YDERST
HEMMELIGT«). Krav om sikkerhedsgodkendelse vil således også gælde
Side 17/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
for eventuelle advokater, der ønskes udpeget til tilsynet. Krav om
sikkerhedsgodkendelse af advokater kendes fra en række andre ordninger,
f.eks. efter retsplejelovens § 729 c, stk. 6, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1631 af 21. december 2010 om advokater, der kan beskikkes i sager efter
retsplejelovens § 729 c om fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til
aktindsigt, retsplejelovens § 784, stk. 2, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1631 af 21. december 2010 om advokater, der kan beskikkes i visse sager
om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv., og udlændingelovens § 45 j,
jf. bekendtgørelse nr. 627 af 25. juni 2009 om særlige advokater, der
beskikkes i visse sager om administrativ udvisning af udlændinge.
Hvad angår udpegningen af medlemmerne af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne bemærker Justitsministeriet, at der lægges op til,
at udpegningen af formanden for tilsynet – som det er tilfældet for de øvrige
medlemmer i dag – fremover skal ske efter drøftelse med Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne. Det fremgår af bemærkningerne til
den foreslåede ordning, at det forudsættes, at der ved udpegning af
medlemmerne af tilsynet tilstræbes en sammensætning, som har bred
opbakning i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, og at der ikke
udpeges medlemmer, som udvalget udtaler sig imod, hvorved forstås et
medlem af tilsynet, som et flertal i udvalget ikke vil kunne tilslutte sig. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6.
Justitsministeriet bemærker således, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne med den foreslåede ordning er tillagt en central og
vigtig rolle i udpegningen af medlemmerne af Tilsynet med
Efterretningstjenesterne. Justitsministeriet bemærker også, at de nye
beskrivelser af tilsynsmedlemmernes kompetencer er foreslået under hensyn
til at sikre et effektivt tilsyn, og at de foreslåede forudsætninger om visse af
medlemmernes kendskab til udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige
forhold ikke berører, at tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
Hvad angår udpegningen af dommere til Tilsynet med
Efterretningstjenesterne bemærker Justitsministeriet, at der med den
foreslåede ændring af tilsynets sammensætning ikke længere vil gælde et
krav om, at formanden for tilsynet er landsdommer, der udpeges efter
indstilling fra præsidenterne for Østre Landsret og Vestre Landsret. Det vil
med den foreslåede ændring være muligt at udpege personer med juridiske
kompetencer, f.eks. advokater eller professorer, som formand eller øvrigt
medlem af tilsynet. Det er ikke med den foreslåede ændring udelukket, at
der vil kunne udpeges en dommer – herunder landsdommer – som formand
Side 18/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
eller øvrigt medlem. Det vil være en fordel, men ikke en betingelse, at
formanden har juridiske kompetencer. Formanden vil – hvis det i forhold til
den samlede sammensætning af tilsynet vurderes hensigtsmæssigt – også
kunne have andre end juridiske kompetencer, f.eks. særlig indsigt i og
erfaring
med
udenrigs-
og
sikkerhedsmæssige
forhold.
Eventuel udpegning af en dommer som medlem af tilsynet vil være
begrundet i dommerens faglige kvalifikationer, herunder arbejdsmæssige
erfaringer, og tilsynets sammensætning i øvrigt. Henset til, at
formandsposten efter den foreslåede ordning vil kunne beklædes af andre
end dommere, vil et konkret ønske om at udpege en dommer således heller
ikke være udtryk for, at den pågældende post skal varetages af en person,
med den særlige form for uafhængighed, der gælder for dommere, men
snarere som resultat af den pågældendes høje faglige kvalifikationer. I lyset
af bemærkningerne fra Den Danske Dommerforening, Vestre Landsret og
Østre Landsret har Justitsministeriet imidlertid fundet det mest rigtigt ikke
i lovbemærkningerne at fremhæve dommere som eksempler på personer
med juridiske kompetencer, der vil kunne udpeges til formand eller øvrigt
medlem af tilsynet. I den udstrækning en dommer i forhold til den samlede
sammensætning af tilsynet måtte findes at være det mest egnede medlem, vil
Justitsministeriet indgå i dialog med domstolene herom.
Hvad angår besiddelsen af it-fagligt kendskab i det samlede tilsyn bemærker
Justitsministeriet, at der ikke med forudsætningerne om, at der i tilsynet er
repræsenteret indsigt i og erfaring med udenrigs-, sikkerheds- og
efterretningsmæssige forhold, er tilsigtet en udtømmende opregning af de
kvalifikationer, der kan være relevante for sammensætningen af tilsynet.
Justitsministeriet er enig i, at det kan være relevant, at tilsynet
sammensættes på en sådan måde, at der er repræsenteret it-faglige
kompetencer. Justitsministeriet bemærker også, at det fremgår af
lovforslagets bemærkninger vedrørende sekretariatsbetjeningen af tilsynet,
at sekretariatsenheden vil kunne bestå af bl.a. en eller flere medarbejdere
med it-faglig eller teknisk sagkundskab, samt at det forudsættes, at
Datatilsynet drøfter væsentlige spørgsmål vedrørende administrative og
organisatoriske forhold om den enhed, der sekretariatsbetjener Tilsynet
med Efterretningstjenesterne, herunder ansættelser og rokeringer, med
Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2. Hvis Tilsynet med Efterretningstjenesterne ikke er
sammensat sådan, at der i tilsynet er it-faglige kompetencer, vil tilsynet
Side 19/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
således kunne sikre sig, at en tilstrækkelig og betryggende it-fagkundskab
er til stede i sekretariatsenheden.
Hvad angår inddragelsen af Naalakkersuisut og hensynet til grønlandske
forhold ved udpegelsen af medlemmerne af Tilsynets med
Efterretningstjenesternes virksomhed bemærker Justitsministeriet, at
tilsynet overordnet set vil skulle sammensættes sådan, at tilsynet kan føre en
effektiv kontrol med efterretningstjenesterne. Det gælder også i det omfang,
efterretningstjenesterne udfører opgaver i Grønland og på Færøerne.
Således vil der ved udpegelsen af medlemmer med indsigt i og erfaring med
udenrigs-, sikkerheds- og efterretningsmæssige forhold også kunne lægges
vægt på de pågældendes kendskab til f.eks. udenrigs- eller
efterretningsmæssige forhold i Grønland eller på Færøerne.
2.2.4. Tilsynet med Efterretningstjenesternes kommunikation med
offentligheden
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at en forpligtelse for Tilsynet
med Efterretningstjenesterne til forudgående orientering af myndighederne
og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne udgør et indgreb i retten til
ytrings- og informationsfrihed, da den kan vanskeliggøre eller endda
forhindre, at tilsynet offentliggør visse ytringer. Instituttet anerkender, at
hensynet til statens sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere,
efterretningstjenesternes kilder mv. er legitime hensyn, der kan begrunde
begrænsninger i tilsynets udtalelser til offentligheden. Instituttet anser det
for tvivlsomt, om det er nødvendigt og proportionalt at forpligte Tilsynet
med Efterretningstjenesterne til at orientere justitsministeren og Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne gennem den foreslåede procedure,
hvorefter tilsynet orienterer justitsministeren og Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne i rimelig tid inden offentliggørelsen, hvis tilsynet
rent undtagelsesvist finder behov for at offentliggøre oplysninger om
tilsynets virksomhed ud over ved den årlige redegørelse. Instituttet
bemærker, at alle medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne er
sikkerhedsgodkendt og er underlagt skærpet tavshedspligt, og at der dermed
allerede er nødvendige og relevante foranstaltninger på plads til at undgå
risiko for skadevirkninger ved tilsynets offentliggørelse af oplysninger.
Reglen vil efter instituttets opfattelse i større eller mindre grad indebære en
indblanding fra regeringens side i tilsynets arbejde, hvilket desuden lægger
pres på tilsynets muligheder for at agere fuldstændig uafhængigt. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet fjerner forslaget om, at
tilsynet forpligtes til at orientere justitsministeren og Udvalget vedrørende
Side 20/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Efterretningstjenesterne om offentliggørelse af oplysninger, der relaterer sig
til den konkrete tilsynsvirksomhed.
Retspolitisk Forening
bemærker, at der med lovforslaget foreslås indført
en »mundkurv«. Efterretningstjenesterne og Justitsministeriet får ifølge
foreningen en høj grad af kontrol med kontrollanterne, idet Tilsynet med
Efterretningstjenesterne alene kan henvende sig til offentligheden med en
tekst, der forinden er godkendt af Justitsministeriet og PET og Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE), dvs. at kommunikationen sker under såvel
administrativ som politisk kontrol. Dette harmonerer ifølge foreningen også
dårligt med lovforslagets i princippet logiske placering af den eksterne
whistleblowerordning for PET i Tilsynet med Efterretningstjenesterne og
gør i stedet hele dén ordning lidet tillidsvækkende og betryggende.
Kira Vrist Rønn, lektor, og Melanie Sofie Hartvigsen, Ph.d.-studerende,
Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet,
finder det yderst problematisk, at lovforslaget pålægger
Tilsynet med Efterretningstjenesterne en begrænsning for muligheder for på
egen hånd at gå til offentligheden med information, hvis tilsynet skulle finde
det relevant for sin virksomhed. Rønn og Hartvigsen bemærker videre, at
med afsæt i at tilsynets uafhængighed er fuldstændig afgørende for dets
demokratiske legitimitet og for dets rolle som befolkningens garant for, at
tjenesterne opererer efter de fastsatte love og regler, er en begrænsning i
tilsynets uafhængige kommunikation nødvendigvis også en begrænsning af
tilsynets uafhængighed som helhed, og i sidste ende vil det være en
begrænsning af efterretningstjenesternes legitimitet. Det er ifølge Rønn og
Hartvigsen uundgåeligt, at der er en grænse for, hvad der kan eller bør
offentliggøres til offentligheden. Dog vil en politisk pålagt begrænsning af
kommunikationen ifølge Rønn og Hartvigsen indskrænke tilsynets
troværdighed, da man risikerer at denne begrænsning vil blive udnyttet til at
skjule ineffektivitet eller kritisabel praksis. Tilsynet bør derfor selv tage
ansvar for beslutninger angående kommunikation til offentligheden,
bemærker Rønn og Hartvigsen.
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til, at
Tilsynet med Efterretningstjenesternes kommunikation med offentligheden
som det helt klare udgangspunkt alene sker gennem tilsynets
årsredegørelser vedrørende PET. I det tilfælde, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne herudover rent undtagelsesvist måtte finde behov
for at offentliggøre oplysninger om tilsynets virksomhed vedrørende PET,
foreslås det, at tilsynet vil være forpligtet til at orientere justitsministeren
Side 21/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne herom i rimelig tid til, at
udvalget har mulighed for at indkalde til og drøfte spørgsmålet på et møde
i udvalget, inden der sker offentliggørelse.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at med et sådant møde vil
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne have mulighed for at indgå i
en dialog med Tilsynet med Efterretningstjenesterne om offentliggørelsen,
herunder offentliggørelsens indhold. Det forudsættes, at både udvalget og
justitsministeren og som udgangspunkt tillige chefen for PET deltager i et
sådant møde med henblik på at kunne være en del af denne dialog, såfremt
der er tale om en offentliggørelse, der relaterer sig til PET. Formålet
hermed vil være dels at sikre, at udvalget og ministeren har det fornødne
kendskab til baggrunden for offentliggørelsen – som ikke kan indeholde
klassificerede informationer og andre sensitive oplysninger, og således vil
være overordnet formuleret – dels at sikre, at der vil være en fælles
forståelse for de eventuelle risici af sikkerhedsmæssig eller anden art, der
kan være forbundet med den pågældende offentliggørelse. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at der i dag gælder en tilsvarende
ordning
vedrørende
offentliggørelsen
af
Tilsynet
med
Efterretningstjenesternes årlige redegørelser om PET og FE. Det fremgår
af § 2 a, stk. 2, i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester
(UET-loven),
at
regeringen
forud
for
offentliggørelsen forelægger Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin virksomhed. For at skabe
et tættere samspil mellem udvalget og tilsynet lægges der med lovforslaget
op til at det fremover skal være tilsynet selv, der forelægger redegørelserne
for udvalget.
2.2.5. Udvalget
vedrørende
handlemuligheder mv.
Efterretningstjenesternes
Retspolitisk
Forening
bemærker,
at
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne foreslås udvidet med hensyn til antallet af
medlemmer og givet beføjelse til møder med Tilsynet med
Efterretningstjenesterne, men at udvalget ikke ses udstyret med nogen
kompetence til at gå videre med eventuelle problemer til f.eks. egne
partifæller, endsige en bredere offentlighed.
Kira Vrist Rønn, lektor, og Melanie Sofie Hartvigsen, Ph.d.-studerende,
Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk
Side 22/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Universitet,
finder det afgørende, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne kan opretholde sin uafhængighed, specielt set i
lyset af, at udvalget i forvejen er underlagt en omfattende tavshedspligt og
er afgrænset fra at rapportere eller kommunikere med Folketinget og den
brede offentlighed.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der – ud over den ændrede
sammensætning af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og
indførelsen af en mulighed for, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne
deltager i møder i udvalget – med lovforslaget lægges op til at indføre en
ordning, hvorefter udvalget i ekstraordinære situationer vil kunne beslutte
at anmode tilsynet om at undersøge konkrete sager, sagsforløb,
problemstillinger mv. Formålet med den foreslåede ordning er at sikre, at
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan få yderligere værktøjer
til at få indseende med efterretningstjenesternes virksomhed.
Hvad
angår
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesternes
handlemuligheder bemærker Justitsministeriet, at der ikke med lovforslaget
er lagt op til at ændre UET-lovens § 3, hvorefter udvalget enten mundtligt
eller skriftligt over for regeringen kan tilkendegive sin opfattelse
vedrørende de spørgsmål, som tages under behandling i udvalget, og
hvorefter udvalget kan afgive beretning – som kan offentliggøres – til
Folketinget om sin virksomhed, herunder om hvilke emner der har været
under behandling i udvalget.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det vil kunne medføre afgørende skade
for efterretningstjenesternes virksomhed, hvis oplysninger om tjenesternes
konkrete indsatser, arbejdsmetoder, kapaciteter mv. bliver udbredt, ligesom
det er en vigtig forudsætning for udveksling af klassificerede oplysninger
mellem efterretningstjenester, at det system, der er bygget op omkring
kontrol og indsigt, er tilstrækkeligt betryggende for udenlandske tjenester.
En tilsidesættelse af hensynet til samarbejdspartnere og kilder, fra hvem
efterretningstjenesterne i vidt omfang modtager oplysninger, kan generelt
være forbundet med den konsekvens, at tjenesterne ikke fremover modtager
relevante oplysninger. Det er derfor et vigtigt hensyn, at indsigten med
efterretningstjenesternes arbejde begrænses. Således er indsigt i
klassificerede informationer eller andre oplysninger af sensitiv karakter
begrænset til tilfælde, hvor en sådan indsigt er tjenstlig nødvendig (»need
to know«-princippet).
Side 23/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de klassificerede
informationer eller andre oplysninger af sensitiv karakter, der i medfør af
den
foreslåede
ordning
deles
med
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne for at sikre den parlamentariske indseende med
efterretningstjenesternes virksomhed, ikke bør kunne videreformidles. Der
er således ikke lagt op til at ændre den allerede gældende bestemmelse i
UET-lovens § 5, hvorefter udvalgets medlemmer er forpligtede til at bevare
tavshed om, hvad de erfarer i udvalget.
Det bemærkes i øvrigt, at der lægges op til, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne ikke længere vil udgøres af et bestemt antal
medlemmer, men at udvalget i stedet vil udgøres af et folketingsmedlem fra
hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Folketinget med mindst
ti mandater, dog således at udvalget altid vil bestå af mindst fem
medlemmer. Med den aktuelle mandatsammensætning i Folketinget
medfører det, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne vil udgøres
af syv medlemmer mod fem i dag.
2.2.6. Tilsynet med Efterretningstjenesternes deltagelse ved
møder i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne
Kira Vrist Rønn, lektor, og Melanie Sofie Hartvigsen, Ph.d.-studerende,
Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet,
bemærker, at det med afsæt i den gængse litteratur om
parlamentarisk tilsyn med efterretningstjenesterne er deres vurdering, at det
kan kompromittere både Tilsynet med Efterretningstjenesternes og
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesternes uafhængighed af regeringen,
at det er op til henholdsvis justitsministeren og forsvarsministeren, om
vedkommende ønsker at deltage i møder i udvalget, hvor tilsynet deltager,
og at hverken udvalget eller tilsynet har beslutningskompetence i forhold til,
hvorvidt de to ministre bør deltage eller ej.
Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget på en række områder udvider
samspillet mellem Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og
Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det foreslås bl.a., at tilsynet forud
for offentliggørelsen af de årlige redegørelser, som tilsynet afgiver om sin
virksomhed, mundtligt skal forelægge disse for Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne. Redegørelserne forelægges i dag af regeringen.
Det foreslås i tillæg hertil at etablere en ordning, hvorefter tilsynet i særlige
tilfælde kan deltage i møder, herunder dele af møder, i udvalget. Tilsynets
Side 24/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
deltagelse i et møde vil eventuelt kunne ske på baggrund af et ønske herom
fra tilsynet, idet det dog fortsat er udvalget, der tilrettelægger sit arbejde.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at
justitsministeren og forsvarsministeren får mulighed for at deltage i møder
i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7.
Justitsministeriet finder det naturligt, at justitsministeren og
forsvarsministeren vil få mulighed for at deltage i møderne. Det bemærkes
i den forbindelse, at tilsynets virksomhed vedrører myndigheder, der hører
under justitsministerens og forsvarsministerens ansvarsområder, og at
ministrene efter omstændighederne vil kunne bidrage med oplysninger om
konteksten for de sager eller eventuelle problemstillinger, der drøftes, samt
eventuelt opfølgning på dialogen, herunder ved at give instrukser til
efterretningstjenesterne.
2.2.7. Udpegningen af formanden for Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne
Kira Vrist Rønn, lektor, og Melanie Sofie Hartvigsen, Ph.d.-studerende,
Center for War Studies, Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet,
bemærker, at det på baggrund af den internationale litteratur
om parlamentariske tilsynsorganer, er deres vurdering, at Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesternes uafhængighed og demokratiske
legitimitet vil styrkes, hvis formandskabet er besat af et medlem af et
oppositionsparti, eller at formandsposten roterer mellem oppositionen og
regeringspartiet eller -partierne. De bemærker videre, at set i lyset af
forslagets styrkelse af formandens position i tilfælde af et lige antal
medlemmer i udvalget, må det anses som afgørende, at formandskabet ikke
altid besættes af en repræsentant fra et regeringsparti. Der bør derfor fremgå
af loven, at formandsposten som udgangspunkt bør bestrides af et
oppositionsmedlem.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse et centralt hensyn at tage til, at
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne har en tilpas bred
sammensætning set i forhold til antallet af partier i Folketinget, da det er et
vigtigt element i at sikre den parlamentariske tillid til
efterretningstjenesterne. Det har lovforslaget til formål at sikre.
Side 25/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Der lægges således med lovforslaget op til, at Udvalget vedrørende
Efterretningstjenesterne ikke længere vil udgøres af et bestemt antal
medlemmer, men at udvalget i stedet vil udgøres af et folketingsmedlem fra
hver af de folketingsgrupper, der er repræsenteret i Folketinget med mindst
ti mandater, dog således at udvalget altid vil bestå af mindst fem
medlemmer. Udvalget træffer beslutning ved almindeligt flertal, dog således
at hvor stemmerne står lige, er formandens stemme udslagsgivende.
Særligt
hvad
angår
formanden
for
Udvalget
vedrørende
Efterretningstjenesterne lægges der med foreslåede ordning op til, at
udvalget selv vælger formanden blandt sine medlemmer. Det svarer til, hvad
der gælder i dag. Beslutningen om valg af formand vil efter lovforslaget
skulle træffes ved almindeligt flertal, dog således at hvis stemmerne står
lige, træffes beslutning til fordel for de medlemmer, der er udpeget af de
folketingsgrupper, der sammenlagt er størst.
Det vil således efter den foreslåede ordning være overladt til Udvalget
vedrørende Efterretningstjenesterne selv – blandt samtlige udvalgets
medlemmer - at vælge den formand, der har udvalgets opbakning.
2.2.8. Forholdet til menneskerettighederne
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har en veludviklet praksis, når det gælder krav
til efterretningstjenesters hemmelige overvågning, og at der tillige gælder
en række krav til udformningen af kontrolsystemerne med
efterretningstjenesters virksomhed. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet
vurderer lovforslagets forhold til Danmarks internationale forpligtelser,
navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Justitsministeriet bemærker, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne er
oprettet med hjemmel i PET-loven. PET-loven bygger på betænkning nr.
1529/2012 om PET og FE, som blev afgivet af Udvalget vedrørende
Politiets og Forsvarets Efterretningstjenester den 24. februar 2012. I
betænkningens kapitel 13 er der redegjort nærmere for de krav, der efter
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) gælder for
kontrolforanstaltninger for nationale efterretningstjenester.
Som det bl.a. fremgår heraf, indeholder EMRK ikke udtrykkelige krav om,
at
nationale
efterretningstjenester
skal
være
underlagt
kontrolforanstaltninger. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har
imidlertid i sin domspraksis vedrørende EMRK artikel 8 (om retten til
Side 26/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
respekt for privat- og familielivet) og artikel 13 (om adgang til effektive
retsmidler) flere gange behandlet sager om medlemsstaternes kontrol med
deres efterretningstjenester.
Det fremgår af bemærkningerne til PET-loven, jf. Folketingstidende, 2012-
2013, A, L 161, som fremsat den 27. februar 2013, side 52, at PET-lovens
regulering af PET’s behandling af personoplysninger vurderes at leve op til
EMRK artikel 8’s krav til lovgrundlag, herunder klarhed og præcision, samt
kravet om nødvendighed og proportionalitet i forhold til at værne om rigets
sikkerhed, forebyggelse af meget alvorlige forbrydelser og beskyttelse af
danske borgeres rettigheder og friheder.
Det fremgår endvidere, at retstilstanden med Tilsynet med
Efterretningstjenesterne er i overensstemmelse med kravet om effektive
retsmidler, som følger af EMRK artikel 13. Der peges i den forbindelse på,
at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse med den indirekte
indsigtsordning, kan pålægge PET at slette oplysninger, samt de retsmidler,
der i øvrigt står til rådighed for borgerne i forhold til PET.
Det er Justitsministeriets vurdering, at de ændringer i Tilsynet med
Efterretningstjenesternes kompetence, der i lovforslaget lægges op til at
indføre, ikke ændrer på denne vurdering. Justitsministeriet ser i det lys ikke
behov for at beskrive lovforslagets forhold til EMRK nærmere i lovforslaget.
2.2.9. Implementeringen af de foreslåede ændringer vedrørende
sammensætningen og sekretariatsbetjeningen af Tilsynet
med Efterretningstjenesterne
Tilsynet med Efterretningstjenesterne
bemærker, at det erfaringsmæssigt
tager lang tid at udpege nye medlemmer af tilsynet, hvorfor ministeriet med
fordel kan påbegynde processen allerede nu. Tilsynet bemærker videre, at
da tilsynets arbejde vedrører fortrolige og komplekse forhold, som
forudsætter indgående indsigt i PET’s og FE’s arbejdsopgaver, virksomhed,
organisering, it-infrastruktur samt det retlige grundlag for tjenesterne, har
det erfaringsmæssigt vist sig at være en omfattende og længerevarende
proces for nye medlemmer at oparbejde indsigt i disse særlige og fortrolige
forhold. Justitsministeriet kan ifølge tilsynet overveje, om det vil være
hensigtsmæssigt at sikre en vidensoverdragelse fra de siddende medlemmer
til de nye medlemmer med henblik på at understøtte det nye tilsyns arbejde
i opstartsfasen.
Side 27/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Tilsynet med Efterretningstjenesterne vurderer derudover, at det vil være
afgørende for vidensoverdragelsen til et nyt tilsyn, at der kan ske
fastholdelse at flest mulige medarbejdere i tilsynets sekretariat.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne bemærker, at tilsynets arbejde med
efterretningsoplysninger stiller store krav til tilsynets tekniske og fysiske
rammer. Tilsynet anfører, at PET og FE skal kunne godkende tilsynets
fysiske placering og lokaler, ligesom de fysiske rammer skal muliggøre
adskillelse af oplysninger vedrørende tilsynets almindelige kontrolarbejde
og arbejdet efter den eksterne whistleblowerordning. En sikkerhedsmæssig
fuldt forsvarlig implementering af whistleblowerordningen stiller efter
tilsynets opfattelse yderligere og mere vidtgående krav til sikringen og
opdelingen af tilsynets lokaler end hidtil. Det er på den baggrund tilsynets
vurdering, at en fuldt implementeret omorganisering af de fysiske rammer
for tilsynets arbejde vil tage mellem 12 til 18 måneder under forudsætning
af, at Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan finde
egnede lokaler og indkøbe det fornødne udstyr.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne anser det derudover for positivt, at
Justitsministeriet vil afsætte et merbeløb i forbindelse med den nye
organisering at sekretariatsbetjeningen. Det er tilsynets vurdering, at en
omorganisering af tilsynets fysiske rammer samt ansættelse af nye
medarbejdere vil medføre betydelige enkeltstående meromkostninger for
tilsynet samt en øget driftsbevilling.
Tilsynet med Efterretningstjenesterne bemærker endvidere, at
forudsætningerne i lovforslaget om, at et eller flere tilsynsmedlemmer
deltager i inspektionsbesøg og kontroller af mere væsentlig betydning for
tilsynet med PET samt det foreslåede tættere samspil mellem tilsynet og
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, stiller krav til
tilsynsmedlemmernes tidsforbrug. Det er tilsynets erfaring, at
medlemmerne efter den nuværende ordning har begrænset tid til rådighed
til praktisk kontrolarbejde, idet samtlige medlemmer besidder tidskrævende
stillinger ved siden af deres tilsynsarbejde. Tilsynet anbefaler på den
baggrund, at Justitsministeriet overvejer, om det forventede tidsforbrug for
nye medlemmer af tilsynet, på samme måde som medlemmerne af det
norske EOS-udvalg tidsforbrug, svarer til en 20 pct.-deltidsstilling for
medlemmer og en 30 pct.-deltidsstilling for formanden.
Justitsministeriet bemærker for så vidt angår fastholdelsen af
medarbejderne i Tilsynet med Efterretningstjenesternes sekretariat, at der
Side 28/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
med lovforslaget lægges op til, at tilsynets sekretariatsbetjening
organisatorisk og administrativt placeres i en særskilt enhed i Datatilsynets
sekretariat (Datatilsynet), og at sekretariatsenheden refererer direkte til
Tilsynet med Efterretningstjenesterne i faglige (dvs. tilsynsmæssige)
spørgsmål. Den foreslåede ordning indebærer, at ansatte i det nuværende
sekretariat for Tilsynet med Efterretningstjenesterne organisatorisk og
administrativt vil overgå til Datatilsynet. I den udstrækning der – bl.a. i lyset
af tilsynets nye kompetenceområde – findes anledning til at overveje
medarbejdersammensætningen eller rekrutteringen af nye medarbejdere til
sekretariatsenheden, vil en sådan ændring også kunne forbedre såvel
rekrutteringsgrundlaget som muligheden for at rokere medarbejdere til
eller fra tilsynets sekretariat.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de nærmere rammer for
sekretariatsenheden vil skulle afklares i samarbejde mellem Tilsynet med
Efterretningstjenesterne og Datatilsynet. Det knytter sig bl.a. til, hvordan
sekretariatsenheden bedst kan organiseres, herunder adskilles fra de øvrige
dele af Datatilsynet, hvordan lokalerne rent praktisk bør indrettes for at
bevare fortroligheden om de klassificerede informationer mv., som tilsynet
har adgang til, samt hvilken it-understøttelse der er nødvendig til opgaven.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Justitsministeriet bemærker, at lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse
ikke er til hinder for, at processen med f.eks. en eventuel flytning til andre
lokaler og de praktiske opgaver, der knytter sig dertil, sker på et senere
tidspunkt end ved lovforslagets ikrafttræden, hvis det er mere
hensigtsmæssigt.
Hvad angår de økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer
bemærker Justitsministeriet, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at den nye organisering af sekretariatsbetjeningen af Tilsynet
med Efterretningstjenesterne forventes at indebære en administrativ og
logistisk understøttelse af tilsynet, som vurderes i en vis udstrækning at
kunne frigive ressourcer til tilsynets udførelse af sine kontroller. Endvidere
vil der inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske ramme blive
afsat et mindre merbeløb til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Justitsministeriet har noteret sig Tilsynets med Efterretningstjenesternes
anbefaling vedrørende opgørelsen af den forventede tidsforbrug for
medlemmerne af tilsynet. Det bemærkes, at de nærmere vilkår, herunder det
forventede tidsforbrug, for medlemmerne af Tilsynet med
Side 29/30
 L 160 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Efterretningstjenesterne vil skulle overvejes i forbindelse med den praktiske
implementering af lovforslaget.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er i det fremsatte lovforslag i forhold til det udkast, der har været sendt
i høring, foretaget justeringer af redaktionel og sproglig karakter. Herudover
er der i lovforslaget i forhold til lovudkastet – i lyset af bemærkningerne fra
Den Danske Dommerforening, Vestre Landsret og Østre Landsret –
foretaget den justering, at der ikke fremhæves særlige faggrupper – herunder
dommere – i lovbemærkningerne som eksempler på personer med juridiske
kompetencer, der vil kunne udpeges til formand eller øvrigt medlem af
Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Side 30/30