Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 160:

Forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og lov om beskyttelse af whistleblowere. (Styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 24.04.2024. Omtrykt).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det forslag, vi nu skal behandle, skal gennemføre initiativerne i den aftale, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik tidligere på året om at styrke Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Vi har meget dygtige efterretningstjenester her i Danmark, og deres arbejde er afgørende for, at danskerne kan leve i et trygt og sikkert samfund. Den måde, efterretningstjenesterne arbejder på, er jo i sagens natur ret særegen. Løsning af deres opgaver kræver i vid udstrækning, at de kan arbejde bag lukkede døre, uden at vi som borgere kan få indsigt i detaljerne. Når vi giver vores efterretningstjenester sådanne beføjelser, kræver det på den anden side, at vi som borgere og samfund kan have fuld tillid til tjenesterne og den måde, de arbejder på. Det sikrer vi bl.a. ved at have et godt og velunderbygget tilsyn med tjenesterne. Med det her forslag styrker vi tilsynet ved væsentligt at udvide dets kompetencer og kompetenceområde, ligesom vi giver tilsynet bredere adgang til oplysninger og materiale.

Så styrker vi Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, så det får en ny sammensætning og nye beføjelser. Endelig flyttes den nye whistleblowerordning, der er for PET fra Justitsministeriet og til tilsynet. Vi synes, det er gode og vigtige initiativer, som vi er blevet enige om i februar, og som vi nu gennemfører. Vi skal give vores efterretningstjenester de redskaber og rammer, de har brug for for at holde Danmark trygt og sikkert, og vi skal i samme ombæring have et stærkt og godt tilsyn, som sikrer, at vi kan have fuld tillid til tjenesternes arbejde. Vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Politiets Efterretningstjenestes virksomhed er jo ikke lige en, vi læser om i SE og HØR hver dag. Den virksomhed foregår jo bag lukkede døre, og sådan skal det selvfølgelig også være. Så meget desto mere er det også vigtigt, at der så trods alt er en vis kontrol med, hvad der sker bag de lukkede døre, og hertil har vi jo både Kontroludvalget her i Folketinget, og vi har det, der hedder Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det her lovforslag, som vi har under behandling i dag, er et produkt af et forlig indgået blandt alle partier, og derfor skal jeg lade være med at gå i detaljer med lovforslaget, men blot fremhæve, at det vil give tilsynet det, der hedder en efterfølgende legalitetskontrol, det vil give tilsynet adgang til oplysninger hos PET, og det vil give tilsynet mulighed for at afhøre forskellige mennesker, forskellige ledere hos PET. I det hele taget lægges der op til et større samarbejde, end tilfældet er i dag, mellem Kontroludvalget og PET, og Kontroludvalget udvides da i øvrigt også med 2 medlemmer.

Der er måske et par ting heri, jeg kunne ønske mig at vi drøftede nærmere under udvalgsbehandlingen, og det er f.eks. den manglende effektive kontrol med tavshedsklausuler, også efter at cheferne ikke længere er i deres virksomhed. Hvilken aktivitet kan vi egentlig tillade af hensyn til tjenesternes effektivitet? Hvilken aktivitet kan vi tillade at man udfører, efter at man har aftjent sin værnepligt, om jeg så må sige? Der kunne jeg i hvert fald personligt godt tænke mig, at der var større sanktioner over for dem, der ikke overholder de forpligtelser, der fremgår af deres ansættelseskontrakter.

Et andet element, som vi efter min mening er nødt til at kigge på, relaterer sig faktisk til situationer, hvor der nedsættes en undersøgelseskommission. Vi har ved L 85 i forrige folketingssamling vedtaget en undersøgelseskommission om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, og så vidt, så godt. I § 5 har Folketinget vedtaget, at enhver har pligt til at stille dokumenter og andet foreliggende materiale til rådighed for undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det – så vidt, så godt – men går man ind i bemærkningerne til den lov, som Folketinget vedtog, vil man kunne se, at pligten til at stille materiale til rådighed gælder, uanset at man har tavshedspligt, og den bryder enhver forskrift om tavshedspligt også i speciallovgivning.

I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på, at vi jo har et glimrende Kontroludvalg her i Folketinget, som jo er det mest hemmelige – så hemmeligt, at folk ikke ved, hvor det holder til henne – og vi har hverken papirer med ind eller ud eller telefoner eller lignende. Sådan skal det også være. Jeg har selv haft fornøjelsen af at sidde der i mange år. Men det, jeg nu kan se, er jo, at det via eksempelvis L 85, som omhandler hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, bliver sådan, at den kommission, som er nedsat, kan begære oplysninger udleveret også fra Kontroludvalget, og det vil altså også eksempelvis sige mine personlige notater. Jeg synes nok, der er et eller andet mærkeligt i det, og det kan da i hvert fald medføre, at man i mange situationer lader kuglepennen ligge, for notaterne må ikke forsvinde ud af lokalet – de er tophemmelige – men de kan altså alligevel udleveres. Så jeg synes måske nok, vi skal se på, hvor vidtgående den tavshedspligt, der illustreres i kommissionsloven her, skal være i forhold til det Kontroludvalg, som vi har siddende. For det er jo altså meget, meget vigtigt, at det Kontroludvalg kan arbejde effektivt, og at man kan gøre notater for sig selv, også uden at de pludselig bliver tilgængelige for andre mennesker. Det er i hvert fald noget, vi gerne vil kigge på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I slutningen af februar 2024 indgik vi sammen med regeringen og en række partier en »Aftale om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne«. Dagens lovforslag har så til formål at gennemføre den politiske aftale. Aftalen indeholder en række ændringer i PET-loven. Bl.a. vil ændringerne medføre, at Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetencer vil blive udvidet til også at omfatte bagudrettet legalitetskontrol. Der foreslås også en ændring af de kompetencer, som det forudsættes, at medlemmerne af tilsynet skal have.

Derudover ændres der på antallet af medlemmer i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, så det fremover er de partier, der har 10 mandater, dog skal der altid være mindst 5 medlemmer i udvalget.

Det er vigtigt, at vi i Danmark har effektive efterretningstjenester, som kan tage hånd om danskernes sikkerhed, men det er samtidig også vigtigt, at befolkningen har tillid til efterretningstjenesterne. Jeg synes, at vi med aftalen har fundet en god balance med en styrket kontrol med tjenesterne, men på en måde, der ikke kompromitterer deres arbejde. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg er i dag standin for vores retsordfører, der desværre ikke kan være til stede, og jeg har lovet at læse hendes tale op.

I lyset af den skærpede sikkerhedspolitiske situation, det alvorlige trusselsbillede og mange års udbygning og øget bevillinger til efterretningstjenesterne er det på tide, at vi får styrket den demokratisk kontrol med dem. Der er også brug for, at vi får styrket tilliden til tjenesterne, som i mange år har været plaget af sager og deraf følgende spekulation og offentlig turbulens. Der skal nemlig være tillid til, at tjenesterne agerer inden for lovens rammer, og at tilsyn og kontrol med tjenesterne er af en kaliber, der kan matche tjenesterne.

Samtidig er det afgørende, at vores tjenester nyder maksimal tillid blandt internationale partnere, bl.a. ved evnen til at beskytte højt klassificerede oplysninger. Tjenesterne kan ikke, og det er nu engang deres natur, ikke lægge alting frem i offentligheden. Derfor er det helt afgørende, at vi kan regne med, at man til enhver tid kører et effektivt kontrolsetup.

Forslaget her er ikke alene en udmøntning af den aftale, som SF indgik med regeringen sidste år i december. Det er også resultatet af mange års pres fra SF for at styrke den parlamentariske kontrol af tjenesterne med bedre vilkår for tilsyn. Vi har i årevis ment, at der var store strukturelle problemer med tilsynet på den måde, som Folketingets Kontroludvalg har arbejdet på. Skiftende regeringer har været totalt afvisende over for indrømmelser på dette punkt, men nu får vi endelig udvidet tilsynets kompetencer og udvalgets mulighed for at bede om undersøgelser. Vi får også sikret, at der er flere folketingsmedlemmer i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne og forankret PET's whistleblowerordning i tilsynet, og at tilsynet og udvalget kan mødes. Det synes vi er fantastisk.

Med dette lovforslag får vi også skabt et fundament for at få undersøgt sagen om Samsam. Vi ved samtidig ikke, hvad der er op og ned, og om myndighederne skulle have eventuelt ansvar i den forbindelse, og derfor er dette lovforslag også rigtig vigtigt. I den sammenhæng er det værd at nævne, at SF synes, at et mindretal burde kunne bede om en undersøgelse. Sådan endte det jo ikke rigtig, men sådan noget kan vi arbejde videre med. Hvis anklagerne i offentligheden er sande, at Samsam har været agent for Danmark og muligvis svigtet sit ansvar i den forbindelse, så bør det undersøges, og det bliver det så nu. Det var der i øvrigt ikke udsigt til at få igennem for blot få måneder siden, hverken med regeringen eller den øvrige opposition.

Vi har også noteret os, at der er en del kritiske høringssvar, bl.a. i forhold til foreneligheden af den europæiske menneskerettighedskonvention og domstolspraksis fra Strasbourgdomstolen. Det er selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt og kommer til at bore ud i vores udvalgsbehandling.

Så vil jeg sige til kritikerne, at mindre afhængighed af tilsynet fremover ikke har været et ønske fra SF, og det var det heller ikke i den oprindelige aftale, vi forhandlede i december, men det endte jo sådan i forhandlingerne her i foråret, og vi synes ikke, at det skal spærre for mange andre gode tiltag i aftalen. Man kan ønske sig mange flere ting og et endnu stærkere tilsyn, og det gør vi også i SF, men det her er et vigtigt skridt fremad, og det er noget, vi har kæmpet for i årevis.

Vi har bemærket, at en del politikere, som har taget kampen op sammen med os, nemlig et tidligere medlem af Kontroludvalget, Pernille Skipper fra Enhedslisten, og Simon Emil Ammitzbøll-Bille, har været ude at rose de her tiltag. Pernille ved om nogen, hvad hun taler om, så tak for det, og tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, hr. formand. Det er jo gammelkendt visdom, at man ikke kan lave en omelet uden at ødelægge et par æg, og ligeledes kan den udøvende magt ikke lave en lov om uden at forsøge at give sig selv mere magt. Sådan er det, og sådan har det altid været siden grækernes første forsøg med demokrati. Derfor er det også lidt vildt at se SF spille bolden over til regeringen, så den kan score et mål i Folketingets mål. Jo, det kan da godt være, at SF og den øvrige opposition også får lov til at score et par mål, men så længe regeringen får lov til at score flere mål, kan det ikke nødvendigvis ses som en sejr.

Derfor er dette lovforslag heller ikke uden sine problemer. Så lad os da lige løbe nogle af de ting igennem, hvor regeringen tager sit pund kød. Det gælder f.eks. udpegningen af formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der i dag udpeges blandt landsretsdommerne. Nu bliver det en udpegning foretaget i Justitsministeriet i drøftelse med Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Den udøvende magt tager et pund kød. Tidligere ansatte i PET vil nu også f.eks. kunne blive medlemmer af tilsynet efter en karensperiode. Den udøvende magt tager endnu et pund kød. Hvad ville Montesquieu ikke sige?

Der er også positive elementer, og der er elementer, som vi i Liberal Alliance er glade for, og derfor er vi også med i aftalen. Vi ser f.eks. frem til en bedre mulighed for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne kan pege opgaver ud for tilsynet, og at der derfor også kan komme bedre kontrol. Folketinget tager altså også sine pund kød. Alligevel ville det altså fortsat være en bedre aftale, hvis der var lidt færre pund kød til den udøvende magt, men det er ikke sådan, det er.

Med de ord vil jeg sige, at Liberal Alliance støtter aftalen. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg skal starte med at sige, at jeg står her som vikar for Moderaternes retsordfører, Tobias Grotkjær Elmstrøm. Lovforslaget her handler om at styrke tilsynet med efterretningstjenesterne og gennemfører således den brede politiske aftale fra tidligere i år. I Moderaterne er vi glade for aftalen og dette forslag, som vi mener har den rette balance mellem at styrke demokratisk indsigt og samtidig respektere PET's fortrolighed. For selvfølgelig skal PET kunne arbejde med den nødvendige fortrolighed og have nogle særlige kompetencer, hvis det fortsat skal være en effektiv efterretningstjeneste. Det er dog afgørende for befolkningens tillid, at der til trods for efterretningstjenesternes fortrolighed er en vis grad af kontrol. Derfor styrker vi nu tilsynet med efterretningstjenesterne, så vi sikrer fortsat tillid til vores dygtige efterretningstjenester.

Om lovforslagets indhold vil jeg nævne, at vi nu lægger whistleblowerordningen ind under Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det giver god mening at ændre denne struktur, fordi tilsynet har den løbende indsigt i efterretningstjenesterne og således skal følge op på de henvendelser, der måtte komme.

Moderaterne støtter selvfølgelig dette lovforslag, som øger den parlamentariske kontrol og demokratiske indsigt i efterretningstjenesternes arbejde. Det er vigtigt for Danmarks sikkerhed og demokrati, at vi ikke kun har effektive efterretningstjenester, men også har tillid til dem, som skal passe på os. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Arne Christensen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale, som blev indgået af et enigt Folketing tilbage i februar måned, men bagtæppet var jo den ærgerlige sag, hvor SF solgte ud og besluttede sig for at stemme for regeringens kommissorium i forbindelse med FE-skandalen, hvilket både juraprofessorer og andre eksperter har været ude at tilkendegive var et utrolig dårligt politisk håndværk. For man vil aldrig komme til bunds i den skandale, og der vil aldrig blive placeret et ansvar. Når undersøgelseskommissionen er færdig med at afrapportere, går der kun et halvt år, og så træder indtræder der simpelt hen forældelse efter ministeransvarlighedsloven, og dermed vil ingen blive stillet politisk til ansvar for FE-skandalen. Det er bagtæppet for det lovforslag, vi behandler i dag. Så selv om det er en udmærket politisk aftale, giver det alligevel lidt en besk smag i munden.

Nuvel, med selve elementerne i lovforslaget i dag moderniserer vi tilsynet med efterretningstjenesterne ved at tilføre styrkede faglige rammer. Særlig er vi optaget af muligheden for de mundtlige forelæggelser af de årlige redegørelser, som tilsynet altså giver til Folketingets Kontroludvalg, herunder også muligheden for at anmode tilsynet om at undersøge konkrete sager, sagsforløb og problemstillinger. Det har der også været et stort ønske om i aftalekredsen, og det er altså det, vi udmønter her i dag, og derfor kan Konservative naturligvis stemme for lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo lidt sjovt, når man kommer fra Enhedslisten, at stå med det her lovforslag, for vi har i Enhedslisten i årevis forsøgt at få udvidet Kontroludvalget, styrket tilsynet og i det hele taget forsøgt at få en bedre kontrol med vores efterretningstjenester. I alle årene har vi hørt på, at det ikke kunne lade sig gøre, og at det ville være alt for farligt for Danmarks sikkerhed, hvis man gjorde det – hvis man gjorde lige præcis det, som det her lovforslag gør.

Vi ved godt i Enhedslisten, at det nogle gange tager lidt lang tid for resten af Folketingets partier egentlig at forstå, at vi har ret. Men vi er glade for, at vi også får ret her. Man kan sige, at de partier, der sidder i regering, også var 10 år om at forstå, hvorfor det er vigtigt at have en samtykkebestemmelse i vores straffelov, og nu har det så også taget faktisk mere end 10 år at få styrket kontrollen med efterretningstjenesterne. Men det skal jo ikke ændre på, at det i dag er fredag, at solen skinner, og at det her lovforslag faktisk er ret godt.

Enhedslisten er en del af aftalen om at styrke kontrollen med efterretningstjenesterne og udvide Kontroludvalget, og derfor er vi meget tilfredse med det her lovforslag. Vi er dog enige i den kritik, som har været fremført af forslaget, f.eks. den del, som hr. Steffen Larsen også var inde på, om, at tidligere medarbejdere i PET nu også kan blive en del af tilsynet. Derfor har det været vigtigt for Enhedslisten, at der kom en karensperiode, og det er vi meget glade for at de andre aftalepartier var enige med os i.

Så må jeg også benytte anledningen til at sige, at jeg er helt enig med fru Mai Mercado i, at vi står med det her lovforslag på en rigtig ærgerlig baggrund, og igen må jeg bare sige: Tænk, hvis man havde lyttet til Enhedslisten og fra start af havde haft et styrket tilsyn og udvidet Kontroludvalget. Så er det slet ikke sikkert, at vi havde stået i den her situation, hvor der har været tvivl om, om Ahmed Samsam har været agent for PET, og hvor tidligere chefer for efterretningstjenesterne har skullet trækkes igennem et meget mærkeligt forløb, som også har været lukket for offentligheden.

Så jeg tror bare, at mit budskab til regeringen på den her dejlige fredag, hvor solen skinner, og hvor vi i øvrigt er i gang med at sikre frihedsrettigheder, vil være: I kan lige så godt lytte til Enhedslisten fra start af, så vi ikke skal vente 10 år på endnu et lovforslag, som skaber mere frihed. Enhedslisten støtter det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Det er jo også en god dag for os i Radikale Venstre, for ligesom det er for andre partier, er det også en gammel radikal mærkesag at styrke kontrollen og tilsynet med og ikke mindst tilliden til vores efterretningstjenester, som spiller en stor rolle for vores sikkerhed, men jo også sidder med nogle af de allermest indgribende værktøjer. Derfor er det så afgørende, at der er en stærk tillid, en stærk kontrol og et stærkt tilsyn, og det synes vi at man med den her aftale tager nogle gode og vigtige skridt i retning af. Det vigtigste skridt for os er, at man udvider tilsynets kompetenceområde til også at gælde operative opgaver. Det er utrolig vigtigt, at det ikke bare handler om, om man må indsamle, opbevare og registrere oplysninger, men at tilsynet altså også fører tilsyn med den operative indsats.

Det er også en gammel radikal mærkesag, at vi får en ekstern whistleblowerordning, og endelig, at Folketingets Kontroludvalg bliver styrket. Så alt i alt er det en rigtig god aftale, der gør, at vi tager nogle vigtige skridt. Der er også enkelte tidsler, og dem vil vi jo så arbejde videre med at gøre noget ved i fremtiden. Men det her er entydigt en rigtig god aftale.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Jeg har taget den her sag for hr. Peter Kofod. Lovforslaget, som vi behandler lige nu, er en udløber af en aftale, som vi på lige fod med en stribe andre af Folketingets partier har indgået med regeringen. Det, vi i Dansk Folkeparti sigtede efter i aftalen, var også at styrke tilsynet med kontrollen med Politiets Efterretningstjeneste. Og ja, det er dilemmafyldt, som det også har været nævnt her fra talerstolen tidligere.

For på den ene side betyder hensynet til danskernes sikkerhed og tryghed rigtig meget, også for os i Dansk Folkeparti i særdeleshed; det betyder faktisk det meste. Det tager vi meget alvorligt. For vi er sat i verden for at beskytte et lille Danmark i en farlig verden, og her er en vigtig brik vores efterretningstjenester og det, at de fungerer optimalt. Derfor skal der også i vid udstrækning være et hensyn til, at PET kan foretage sig ting i det skjulte, og det hensyn forstår vi. Så er der den anden side, og det er naturligvis hensynet til, at vi lever i et demokrati, hvor der skal føres kontrol med vores myndigheder, også PET.

I Dansk Folkeparti er vi glade for aftalen. Vi er også tilfredse med det her lovforslag. Vi kan selvfølgelig også tilslutte os det, som fru Mai Mercado eksempelvis sagde fra talerstolen; det tror jeg sådan set at alle også godt ved. Grundlæggende set står vi altså med et rigtigt fint lovforslag, der udløber af en aftale, som vi også er en del af, og derfor støtter vi selvfølgelig også lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Det afslutter ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til justitsministeren.

Mange tak til ordførerne for indlæggene. Det er afgørende, som mange også har været inde på, for danskernes sikkerhed, at vi har effektive efterretningstjenester, og vi har meget dygtige efterretningstjenester i Danmark, som hver dag arbejder for danskernes sikkerhed. Efterretningstjenesternes arbejde kræver en udstrakt fortrolighed. Tjenesterne er afhængige af, at deres arbejde og arbejdsmetoder ikke kompromitteres. Der er af den grund kun begrænset indsigt i deres arbejde. Det er et grundlæggende vilkår for tjenesternes virke.

Som landets justitsminister har jeg fuld tillid til vores efterretningstjenester, og det ved jeg at danskerne også har. Tjenesterne gør hver dag deres allerbedste, for at vi alle sammen kan være trygge. Men i et åbent demokrati som det danske er det selvfølgelig vigtigt med et stærkt og uafhængigt tilsyn – et tilsyn, der både over for regeringen, Folketinget og den almindelige offentlighed kan sikre tilliden til, at efterretningstjenesternes aktiviteter foregår i respekt for de regler, der gælder for deres virke.

Jeg er derfor rigtig glad for den aftale, regeringen indgik med næsten alle Folketingets partier den 28. februar i år. Det er jeg først og fremmest, fordi det er en god aftale. Aftalen indeholder nemlig en bred vifte af initiativer, der indebærer en væsentlig styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Men det glæder mig naturligvis også, at så mange partier gerne har villet være med til at løfte et ansvar. En bred aftale er efter min opfattelse den bedste måde at styrke tilliden til vores efterretningstjenester på, og jeg er stolt over, at vi i Danmark kan finde gode løsninger på tværs af partierne. Det lovforslag, vi drøfter i dag, har til formål at gennemføre den politiske aftale.

Med lovforslaget lægges der for det første op til en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det vil bl.a. ske ved at udvide tilsynets kompetence til at omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET's operative opgaver. Der foreslås også en udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger m.v. hos PET, sådan at tilsynet kan anmode om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed. Ikke mindst i lyset af det udvidede tilsynsområde foreslås derudover nogle ændringer i de kompetencer, som det forudsættes at medlemmer af tilsynet skal have. For det andet vil lovforslaget indebære en styrkelse af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, i daglig tale også kaldet Kontroludvalget. Lovforslaget vil bl.a. indebære en ændring af udvalgets sammensætning, men også, at udvalget i ekstraordinære situationer skal kunne beslutte at anmode tilsynet om at undersøge konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger m.v. Endelig vil lovforslaget skabe rammerne for et styrket samspil mellem udvalget og tilsynet. For det tredje flytter vi den eksterne whistleblowerordning for PET fra Justitsministeriet til tilsynet.

Det er vigtige ændringer, som kommer til at få reel betydning for Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Tilsynet er en ting. Noget andet er rammerne for PET's opgaver. Som vi også har drøftet i forbindelse med de politiske forhandlinger om tilsynet, er der også behov for at kigge på en opdatering af rammerne for PET's opgavevaretagelse, ikke mindst i lyset af det komplekse trusselsbillede, som tjenesten opererer i, og den hurtige udvikling inden for det teknologiske område.

Jeg håber, at mange af de partier, der står bag aftalen om tilsynet, igen er klar til at tage medansvar for at sikre, at PET også fremover har de rette forudsætninger for effektivt at kunne udføre sine opgaver, når vi forhåbentlig om ikke så lang tid tager hul på det. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte være til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.