Tak for det. Politiets Efterretningstjenestes virksomhed er jo ikke lige en, vi læser om i SE og HØR hver dag. Den virksomhed foregår jo bag lukkede døre, og sådan skal det selvfølgelig også være. Så meget desto mere er det også vigtigt, at der så trods alt er en vis kontrol med, hvad der sker bag de lukkede døre, og hertil har vi jo både Kontroludvalget her i Folketinget, og vi har det, der hedder Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Det her lovforslag, som vi har under behandling i dag, er et produkt af et forlig indgået blandt alle partier, og derfor skal jeg lade være med at gå i detaljer med lovforslaget, men blot fremhæve, at det vil give tilsynet det, der hedder en efterfølgende legalitetskontrol, det vil give tilsynet adgang til oplysninger hos PET, og det vil give tilsynet mulighed for at afhøre forskellige mennesker, forskellige ledere hos PET. I det hele taget lægges der op til et større samarbejde, end tilfældet er i dag, mellem Kontroludvalget og PET, og Kontroludvalget udvides da i øvrigt også med 2 medlemmer.
Der er måske et par ting heri, jeg kunne ønske mig at vi drøftede nærmere under udvalgsbehandlingen, og det er f.eks. den manglende effektive kontrol med tavshedsklausuler, også efter at cheferne ikke længere er i deres virksomhed. Hvilken aktivitet kan vi egentlig tillade af hensyn til tjenesternes effektivitet? Hvilken aktivitet kan vi tillade at man udfører, efter at man har aftjent sin værnepligt, om jeg så må sige? Der kunne jeg i hvert fald personligt godt tænke mig, at der var større sanktioner over for dem, der ikke overholder de forpligtelser, der fremgår af deres ansættelseskontrakter.
Et andet element, som vi efter min mening er nødt til at kigge på, relaterer sig faktisk til situationer, hvor der nedsættes en undersøgelseskommission. Vi har ved L 85 i forrige folketingssamling vedtaget en undersøgelseskommission om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, og så vidt, så godt. I § 5 har Folketinget vedtaget, at enhver har pligt til at stille dokumenter og andet foreliggende materiale til rådighed for undersøgelseskommissionen, når kommissionen anmoder om det – så vidt, så godt – men går man ind i bemærkningerne til den lov, som Folketinget vedtog, vil man kunne se, at pligten til at stille materiale til rådighed gælder, uanset at man har tavshedspligt, og den bryder enhver forskrift om tavshedspligt også i speciallovgivning.
I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på, at vi jo har et glimrende Kontroludvalg her i Folketinget, som jo er det mest hemmelige – så hemmeligt, at folk ikke ved, hvor det holder til henne – og vi har hverken papirer med ind eller ud eller telefoner eller lignende. Sådan skal det også være. Jeg har selv haft fornøjelsen af at sidde der i mange år. Men det, jeg nu kan se, er jo, at det via eksempelvis L 85, som omhandler hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste, bliver sådan, at den kommission, som er nedsat, kan begære oplysninger udleveret også fra Kontroludvalget, og det vil altså også eksempelvis sige mine personlige notater. Jeg synes nok, der er et eller andet mærkeligt i det, og det kan da i hvert fald medføre, at man i mange situationer lader kuglepennen ligge, for notaterne må ikke forsvinde ud af lokalet – de er tophemmelige – men de kan altså alligevel udleveres. Så jeg synes måske nok, vi skal se på, hvor vidtgående den tavshedspligt, der illustreres i kommissionsloven her, skal være i forhold til det Kontroludvalg, som vi har siddende. For det er jo altså meget, meget vigtigt, at det Kontroludvalg kan arbejde effektivt, og at man kan gøre notater for sig selv, også uden at de pludselig bliver tilgængelige for andre mennesker. Det er i hvert fald noget, vi gerne vil kigge på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak.