L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 16 Bilag 1
Offentligt

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

Sendt pr. mail:

[email protected]

Dok. ansvarlig: MEH

Sekretær:

Sagsnr.: s2023-563

Doknr: d2023-19933-4.0

16-06-2023

Høringssvar til forslag om ændring af lov om private fællesveje

Green Power Denmark hilser ændringen af privatvejsloven velkommen. Den accelererede grønne omstilling i

Danmark medfører et massivt behov for at udbygge elnettet. Dette lovforslag har sigte på at gøre det nemmere

og hurtigere at etablere el- og telekabler på private fællesveje og private fællesstier i landzoner til fremme af

den digitale og grønne omstilling. Lovforslaget vil, hvis det administreres efter hensigten, yde et mærkbart

bidrag hertil.

Med lovforslaget foreslås der en ny hjemmel i lov om private fællesveje (§24a), som skal give ledningsejere

mulighed for at anmode kommunalbestyrelsen om at meddele tilladelse til at placere ledninger mv. på private

fællesveje og private fællesstier i landzoner efter gæsteprincippet i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås

enighed.

Efter gældende regler i lov om private fællesveje er der ikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen som

vejmyndighed kan meddele tilladelse til opgravning og etablering af ledninger mv. på private fællesveje i

landzoner

–

modsat private fællesveje i byer og bymæssige områder. Placering af ledninger mv. på private

fællesveje i landzoner sker i stedet på grundlag af aftaler mellem ledningsejer og ejeren af det areal (lodsejer),

hvori infrastrukturen ønskes placeret.

I de senere år har der været et stigende antal eksempler på, at lodsejere ikke har reageret på henvendelser fra

ledningsejere om etablering af ledninger på private fællesveje i landzoner. Det gælder særligt nedgravning af

fibernet

–

som følge af energi- og fibernetselskabernes accelererede udbygning af fibernet. I mange tilfælde

har lodsejeren krævet en økonomisk kompensation for graveadgangen, selvom der som oftest alene graves i

vejareal

–

typisk i vejrabat

–

og ikke i afgrøder, hvor Landsaftalen finder anvendelse. Der er også eksempler på,

at lodsejere har nægtet at imødekomme graveanmodninger som følge af nabostridigheder og deslige.

De svære gravevilkår har været med til at forsinke og fordyre anlægsprocessen for fiber-infrastruktur med det

resultat, at et stigende antal husstande og virksomheder i landområder afskæres adgang til hurtigt bredbånd

gennem fibernet. Problemets omfang forventes at vokse, i takt med at fibernetselskaberne skal ud til de

”sværeste” adresser i landområderne.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Lovforslaget har tidligere været sendt i høring i en anden udgave, der udelukkende omfattede kabler til

kommunikationsnet. I lyset af den generelle udvikling på forsyningsområdet har regeringen fundet, at det ikke

alene er kabler til elektroniske kommunikationsnet, der skal have denne adgang, men også andre typer

infrastrukturledninger. I første omgang udvides adgangen til også at omfatte elforsyningsnettet

–

i lyset af den

aktuelle og den meget omfattende elektrificering af samfundet (ladestandere, varmepumper, tilslutning af VE-

anlæg mv.) og dertil hørende netforstærkning, hvilket vi hilser velkomment. Netselskaberne møder i stigende

omfang den samme udfordring som fibernetselskaberne, når det gælder placering af kabler mv. på private

fællesveje og private fællesstier i landzoner.

Green Power Denmark efterlyste i høringssvaret til den første udgave af lovforslaget en konkret tidsfrist for de

privatretlige forhandlinger mellem ledningsejer og grundejer

–

forud for vejmyndighedens eventuelle

indtrædelse i sagen.

Vi har noteret, at der i lovforslaget er indsat en tidsfrist på maksimalt to måneder for de privatretlige

forhandlinger, hvilket vi anser for at være unødig lang. Vi ser gerne, at tidsfristen sættes til maksimalt en måned

for at fremme den digitale og grønne omstilling i landzoner så kosteffektivt som muligt.

Det fremgår dog af lovforslaget, at skulle en grundejer omgående afvise en anmodning fra en ledningsejer på

en sådan måde, at der ikke kan forventes opnået enighed, kan ledningsejeren omgående anmode

vejmyndigheden om en tilladelse. Dette finder vi meget positivt, da en del af sagerne

–

erfaringsmæssigt

–

bygger på en sådan tilgang fra grundejerens side

(fx: ”Det kan du godt glemme alt om!). Et ufravigeligt

betalingskrav fra grundejeren om adgang til nedlægning af kabler i vejarealet vurderes også at kunne danne

grundlag for en umiddelbar involvering af vejmyndighed, idet placeringen af kabler sker på gæsteprincippets

vilkår, hvilket betyder, at ledningsejeren har lov til at placere sine kabler i grundejernes areal uden at skulle

betale erstatning.

Konkrete bemærkninger til dette lovforslag

Lovforslagets baggrund

Det danske elnet består af det overordnede transmissionsnet, der drives af Energinet, og det underliggende

distributionsnet, der ejes og drives af eldistributionsselskaber efter bevilling. Det er bl.a.

eldistributionsselskabernes opgave at udbygge nettet til slutbrugeren, der skal sikre mulighed for omlægning

af opvarmning fra oliefyr til varmepumper, opstilling af ladestandere, men også sikre mulighed for opstilling af

VE-produktion i distributionsnettet.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at elsektoren i de kommende år forventer, at der skal

gennemføres netforstærkning af elnettet til en forventet værdi af 41 mia. kr. Dette tal er efter Green Power

Denmarks viden korrekt, for så vidt angår Energinets forventede omkostninger til udbygning af

eltransmissionsnettet, men det er ikke dækkende for de forventede omkostninger til udbygning af

eldistributionsnettet. Green Power Denmark har en forventning om, at de samlede investeringer i

eldistributionsnettet alene i perioden 2024-2030 vil udgøre 49-57 mia. kr. i reinvesteringer, forstærkning og

udbygning, hvis de samlede mål for den grønne omstilling skal nås. De samlede omkostninger vil derfor udgøre

mere end det dobbelte end det i lovforslaget anførte.

Denne diskrepans har ikke i sig selv en betydning for lovens anvendelse, men Green Power Denmark finder det

væsentligt, at der ikke er tvivl om, at lovforslaget også vil omfatte den massive udbygning af

eldistributionsnettet, som der er behov for.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Præcisering af grundlag for fastsættelse af erstatning efter lovens § 24a, stk. 4 samt forholdet til

elsikkerhedslovens §§ 27 og 28.

Det fremgår af lovforslagets § 24 a, stk. 4, nr. 1), at Kommunalbestyrelsen skal betinge en tilladelse efter § 24a,

stk. 1, af, at ledningsejeren yder vedkommende grundejer erstatning for eventuel skade ved anbringelse eller

tilstedeværelse samt eftersyn og istandsættelse af de omhandlede ledninger, kabler og eventuelt tilbehør.

Green Power Denmark er enig i, at der skal betales erstatning, hvis der er tilstrækkeligt grundlag herfor. Det er

dog ikke tydeligt i lovforslaget, på hvilket grundlag denne eventuelle erstatning skal vurderes. Som nævnt

indledningsvist i dette høringssvar, er der historisk ofte opstået spørgsmål om økonomisk kompensation i disse

sager, som ikke nødvendigvis har karakter af erstatning. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det bliver

præciseret, at der skal være et erstatningsansvarsgrundlag til stede, så dette ikke giver anledning til

fortolkningstvivl. Det bør således fremgå af lovens bemærkninger, at eventuel erstatning skal vurderes efter

dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.

Dette skal ses i sammenhæng med, at ledningsejer efter lovforslagets § 24a, stk. 4, nr. 2, (for egen regning)

skal retablere vejarealer og arbejdsarealer efter endt arbejde. Det bør fremgå meget klart i loven at

ledningerne iht. § 24a i loven placeres efter gæsteprincippet, og at der derfor ikke skal betales erstatning for

ledningens tilstedeværelse, da dette jo netop er kendetegnede ved placering af ledninger efter

gæsteprincippet, at der ikke skal betales erstatning herfor

Der kan af tekniske eller andre årsager være situationer, hvor der fortsat er behov for at fravige

gæsteprincippet

–

også på privat fællesvej på landet. Efter elsikkerhedslovens

§§ 27 og 28 er der hjemmel til

ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmission, distribution og lagring af elektrisk energi og

hermed hjemmel til fravigelse af gæsteprincippet. Har ledningsejer behov for fravigelse af gæsteprincippet,

bør det fortsat være en mulighed, jf. elsikkerhedslovens §§27 og 28. Dette bør tydeliggøres i lovens

bemærkninger.

§ 24 b

–

krav om tinglysning

Efter lovforslagets § 24b, stk. 1, skal ledningsejer tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse

i eller på vejarealet eller stiarealet. Ledningsdeklarationen kan tinglyses uden arealejers samtykke.

Denne regel er efter Green Power Denmarks opfattelse en nyskabelse, der afviger fra privatvejlovens

bestemmelser om ledninger, der ligger efter gæsteprincippet i privat fællesveje i byzoner, jf. privatvejslovens

§ 70. Der er ikke fastsat et tilsvarende krav om tinglysning i lovens §§ 67-70c. Samtidigt forekommer det

unødvendigt i forhold til lodsejers allerede begrænsede råderet vedrørende private fælles veje og som unødigt

økonomisk byrdefuld for ledningsejere, da sikkerheds- og dokumentationshensynene allerede varetages

igennem LER-loven.

Med den kommunale afgørelse om tilladelse til nedlæggelse af ledninger efter lovforslagets § 24 a, er der

netop truffet afgørelse om ledningens tilstedeværelseret efter gæsteprincippet.

Lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk

materiel.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Efter § 12, i lov om private fællesveje, må private fællesveje, der er taget i brug, ikke nedlægges uden

kommunalbestyrelsens godkendelse. Lodsejer kan derfor ikke disponere over den private fælles vej uden

kommunens godkendelse. Kommunalbestyrelsen og den relevante ledningsejer er desuden vidende om, at der

er truffet afgørelse om ledningernes tilstedeværelsesret ved en eventuel senere ændring eller nedlæggelse af

vejen.

Green Power Denmark er endvidere bekymrede for Tingslysningsrettens vurdering af disse deklarationer, som

ikke ses at have fortilfælde i dansk ret. Det kan ikke udelukkes at en tinglysning vil etablere en retsstilling, som

ikke var hensigten.

Det er derfor Green Power Denmarks opfattelse, ud fra en samlet vurdering, at der hverken er behov for eller

hensigtsmæssigt at stille krav om tinglysning, jf. § 24 b, i lovforslaget. Bestemmelsen bør derfor udgå af

lovforslaget.

Forslag om fastsættelse af regler om opkrævning af gebyr ved behandling af ansøgning om graveadgang

Ifølge de almindelige bemærkninger til lovforslaget og den foreslåede ændring af bekendtgørelsen om betaling

af gebyrer efter lov om private fællesveje er det intentionen at give kommunalbestyrelsen mulighed for at

opkræve et gebyr til hel eller delvis dækning af kommunernes omkostninger ved behandling af afsøgninger i

henhold til loven.

Green Power Denmark støtter ikke indførelse af et gebyr for behandling af ansøgninger om graveadgang på

private fællesveje og private fællesstier i landzoner - ligesom der heller ikke opkræves gebyr for ansøgninger

om placering af ledninger m.m. i private fællesveje i byer og bymæssige områder eller andre vejtyper.

Vi mener således ikke, der bør være forskel på, hvorvidt en ansøgning om graveadgang sker i et byområde eller

i en landzone.

Borgere og virksomheder bosat på private fællesveje i landzoner hører i forvejen blandt de allerdyreste

adresser at dække med fibernet

–

som følge af en ofte meget spredt bebyggelse og lange grave- og

ledningsafstande. Indførelse af et gebyr for behandling af ansøgning om graveadgang vil gøre det endnu dyrere

for fibernetselskaberne at udrulle fibernet i landdistrikterne

–

hvad enten der er tale om et gebyr efter

tidsforbrug eller et fast gebyr. Da adgang til fibernet har afgørende betydning for den fremtidige bosætning og

erhvervsaktivitet i landdistrikterne er det også i kommunernes egen interesse at få udbygget fibernettet til

flest mulige. Green Power Denmark foreslår derfor at muligheden for gebyrfinansiering udgår, subsidiært at

der indføres et loft for opkrævning af et mindre, fast gebyr på i størrelsesorden 1.000 kr.

–

svarende til det

mindre, faste gebyr, som kommunerne kan opkræve i medfør af bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet.

Tilsvarende kan en gebyrbetaling for kommunens behandling af sager vedr. elnettet medføre omkostninger,

der i sidste ende skal betales af kunderne i netselskabets bevillingsområde. En sådan gebyrbetaling kan

potentielt ramme de danske elkunder med en skæv fordeling afhængigt af mængde af sager og kunder i det

pågældende bevillingsområde.

Tvister i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde

Vi opfordrer til, at der indsættes en tilsvarende paragraf som § 87a, stk. 2 for tvister om ledninger, jf.

privatvejslovens § 24a, i private fællesveje i landzone, mellem den/de vedligeholdelsespligtige og et

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

forsyningsselskab. Formålet med at indsætte en tilsvarende bestemmelse for privatveje i landzoner er det

samme, som da § 87a, stk. 2 blev indsat ved lov nr. 1520 af 27. december 2014 jf. lovbemærkningerne:

”Den foreslåede § 87 a, stk. 2, er dog ny. Den regulerer

tvister mellem en ledningsejer og de

vedligeholdelsespligtige, når sidstnævnte udfører arbejder på vejen for at bringe den i en god og forsvarlig

stand, uden at kommunalbestyrelsen har truffet en egentlig afgørelse herom. I dette tilfælde kan

ledningsejeren bede kommunalbestyrelsen tage stilling til, om grundejernes arbejder på vejen, som

indebærer, at der skal foretages arbejde på eller ved ledningen, går ud over, hvad der er nødvendigt for, at

vejen er i god og forsvarlig stand.”

Forslaget vil fremme net- og fibernetselskabernes retsstilling og økonomiske sikkerhed i forbindelse med

etablering af el- og fiberkabler på private fællesveje og private fællesstier i landzoner til fremme af den grønne

og digitale omstilling.

Green Power Denmark står naturligvis til rådighed for besvarelse af Transportministeriets eventuelle

spørgsmål i forbindelse med dette høringssvar, ligesom vi gerne uddyber høringssvaret ved et møde.

Med venlig hilsen

Mette Louise Horneman

[email protected]

Dir. tlf. +45 35 30 04 48

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportministeriet

Email:

[email protected]

16. juni 2023

Høringssvar fra Teleindustrien og Dansk Erhverv vedr. forslag til lov om ændring af

lov om private fællesveje, forslag til bekendtgørelse om gravearbejder i offentlige

vejarealer og private fællesveje på landet samt i byer og bymæssige områder samt

forslag til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling af gebyrer ef-

ter lov om private fællesveje

Transportministeriet har den 9. og 10. maj 2023 sendt følgende forslag i høring:

•

Forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (Etablering af en tilladelsesord-

ning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet)

•

Forslag til bekendtgørelse om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fællesveje

på landet samt i byer og bymæssige områder

•

Forslag til bekendtgørelse om betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje

Teleindustrien (TI) og Dansk Erhverv takker for muligheden for at fremsende sine bemærknin-

ger til de tre høringer. Indledningsvist kan det dog bemærkes, at TI og Dansk Erhverv ikke har

bemærkninger til forslaget om bekendtgørelse om gravearbejder i offentlige vejarealer og pri-

vate fællesveje på landet samt i byer og bymæssige områder.

Overordnede bemærkninger

Forslaget om at ændre loven om private fællesveje følger af den telepolitiske aftale, som rege-

ringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Fol-

keparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik i december 2021. Det fremgår

af aftalen, at det er til gavn for alle danskere at styrke incitamentet til at investere i udbygning

og opgradering af bl.a. bredbåndsinfrastrukturen, hvilket bl.a. skal ske ved at indføre bedre

graveadgang på private fællesveje.

TI’s og Dansk Erhvervs medlemmer oplever i dag

løbende udfordringer med at få gravetil-

ladelser fra ejere af private fællesveje beliggende i landzoner

i forbindelse med etable-

ring af digital infrastruktur. Der er bl.a. tilfælde, hvor grundejeren ikke reagerer på gravean-

modninger fra ledningsejeren, eller hvor grundejeren kræver økonomisk kompensation for

graveadgangen, selvom der som oftest alene graves i vejarealet

–

typisk i vejrabatten

–

og ik-

ke i afgrøder. Der er også tilfælde, hvor grundejeren af forskellige årsager ikke ønsker etable-

ring af fibernet via sin vej, selvom naboerne med vejret ønsker at blive koblet på fibernettet.

Årsagerne kan fx være, at grundejeren ikke selv har interesse i en fiberforbindelse eller nabo-

stridigheder, hvor grundejeren ikke vil efterkomme sine naboers ønsker.

TI og Dansk Er-

hverv er derfor positive over for, at der med forslaget til ændring af lov om private

fællesveje er lagt op til at tage et vigtigt skridt mod at løse disse udfordringer

ved at

give kommunalbestyrelser hjemmel til at udstede tilladelse til at placere ledninger langs priva-

te fællesveje på landet.

Den proces, der lægges op til at skulle gælde i privatvejsloven, giver grundejeren to måneder

til at reagere på en graveanmodning fra en ledningsejer. TI og Dansk Erhverv vurderer, at en

frist på to måneder er uhensigtsmæssig lang, idet den dels unødigt forsinker, at borgere og

virksomheder i landzonerne kan koble sig på ny bredbåndsinfrastruktur og drage nytte af den-

Teleindustrien

–

Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V

–

www.teleindu.dk

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

ne, dels betyder, at der som minimum går to måneder oveni den tid, kommunen måtte bruge

på sagsbehandling, inden ledningsejeren kan komme i jorden. Sammenligner man med private

fællesveje i byer og bymæssige områder, gælder der her, at ledningsejeren ikke skal rette

henvendelse til grundejeren først, og her er sagsbehandlingstiden hos kommunen normalt kun

to uger.

TI og Dansk Erhverv mener på den baggrund, at

fristen for ejere af private fællesveje til

at reagere på en ledningsejers graveanmodning bør mindskes,

således at udrulningsti-

den i landzonerne nærmer sig udrulningstiden i byer og bymæssige områder.

TI og Dansk

Erhverv foreslår, at fristen skal være to uger.

Det vil betyde, at udrulningstiden i landzo-

ne, når grundejeren ikke reagerer, højst bliver ca. fire uger (to uger hos grundejer, ca. to uger

hos kommunen). Til sammenligning tager den proces ca. to uger i byer og bymæssige områ-

der.

Med forslaget om ændring af lov om private fællesveje og den foreslåede ændring af bekendt-

gørelsen om betaling af gebyrer efter lov om private fællesveje lægges der som noget nyt op

til at give kommunalbestyrelser mulighed for at tage gebyr for sagsbehandlingen af gravean-

modninger for private fællesveje. Gebyrbetaling er hverken i tråd med kommunernes sagsbe-

handling af graveanmodninger for private fællesveje i byer og bymæssige områder, hvor

kommunerne ikke har mulighed for at opkræve et gebyr, eller den telepolitiske aftale fra de-

cember 2021. Af den telepolitiske aftale fremgår det bl.a., at telebranchens rammevilkår skal

være gode og forudsigelige, og at der

–

for at skabe incitament til udbygning af den digitale in-

frastruktur

–

skal være færre byrder på branchen. Forslaget om at indføre et nyt sagsbehand-

lingsgebyr

–

herunder uden at der fastsættes et egentligt loft for gebyret

–

ses dermed ikke at

være konsistent med den telepolitiske ramme. Det vil i stedet øge omkostningerne

–

og ufor-

udsigeligheden

–

ved at etablere den digitale infrastruktur, som borgere og virksomheder i

landzonerne efterspørger.

TI og Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at mulighe-

den for gebyrfinansiering udgår, subsidiært at der indføres et loft på 1.000 kr. for

gebyret.

I høringsnotatet (side 8) lægger Transportministeriet vægt på, at i byerne skal ledningsejerne

ansøge om en gravetilladelse, hvorimod det alene er en mulighed i landzone, fordi ledningseje-

ren i første omgang kan nå til enighed med arealejeren. Hertil bemærker TI og Dansk Erhverv,

at arbejdsbyrden forbundet med at behandle graveansøgningen er den samme, uanset om an-

søgningen vedrører land eller by. Af samme grund betragter TI og Dansk Erhverv gebyret som

en usaglig forskelsbehandling.

I det tilfælde gebyret fastholdes, bemærker TI og Dansk Erhverv, at alle gebyrbelagte sagsbe-

handlinger under privatvejsloven er underlagt et loft på 1.000 kr., jf. § 3 i bekendtgørelsen.

Hvis kommunalbestyrelserne skal have mulighed for at opkræve et gebyr for behandling af an-

søgninger om gravetilladelse til udrulning af digital infrastruktur m.v., har TI og Dansk Erhverv

har svært ved at se, hvorfor loftet på 1.000 kr. som minimum ikke også skal gælde for disse

ansøgninger.

Specifikke bemærkninger

Til forslag til

lov om ændring af lov om private fællesveje

har TI og Dansk Erhverv følgen-

de bemærkninger:

§ 24 b, stk. 1:

Det følger af lovforslaget, at ledningsejeren har pligt til at få tinglyst en ledningsdeklaration om

anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet, og at dette kan ske uden areal-

ejerens samtykke. Sammenlignet med det forrige lovforslag er ledningsejerens

ensidige ting-

lysningsret

således blevet ændret til en

ubetinget tinglysningspligt.

TI og Dansk Erhverv vurderer, at en sådan ubetinget tinglysningspligt er økonomisk byrdefuld

samt unødvendig og uproportional, da sikkerheds- og dokumentationshensynene allerede va-

retages igennem LER-loven.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Som baggrund for ændringen skriver Transportministeriet i høringsnotatet af 4. oktober 2022,

side 22, at ministeriet har ”overvejet,

hvorvidt bestemmelsen i forslagets § 24 b, stk. 1, bør

fastholdes som en ret for ledningsejeren til at tinglyse sine ledninger, når gravelovens § 6 in-

deholder en pligt for ledningsejeren til at tinglyse samme ledninger.”

TI og Dansk Erhverv anerkender gravelovens § 6, men betragter bestemmelsen som et levn

fra fortiden, som ikke bør videreføres i privatvejsloven. Gravelovens § 6 blev indført tilbage i

1997 og skulle i henhold til lovbemærkningerne

”sikre,

risikoen for skader på telekabler […]

minimeres.”

Bestemmelsen er ikke indholdsmæssigt blevet ændret siden 1998. Og sidenhen er

LER-loven blevet vedtaget i 2004 og Ledningsejerregisteret etableret netop med det formål at

minimere risikoen for ledningsskader. Så hensynet bag gravelovens § 6 er, efter TI og Dansk

Erhverv opfattelse, ikke lige så aktuelt som i 1997, og tinglysningspligten derfor for vidtgåen-

de.

TI og Dansk Erhverv har forståelse for, at privatvejslovens § 24b, stk. 1 ikke kan omtale en

”ret”,

hvis der gælder end pligt efter gravelovens § 6. TI og Dansk Erhverv ønsker blot, at be-

stemmelsen ikke videreføres i privatvejsloven, hvis gravelovens § 6 engang revideres. Derfor

foreslår TI og Dansk Erhverv, at privatvejslovens § 24b, stk. 1 får følgende ordlyd:

”Ledningsejeren

kan tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets tilstedeværelse i eller på

vejarealet eller stiarealet uden arealejerens samtykke.”

Tvister:

Det følger af privatvejlovens § 87 a, stk. 1, at tvister mellem en vejmyndighed og et forsy-

ningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 67-69 og § 70, stk. 1, afgøres af trans-

portministeren. Desuden regulerer § 87 a, stk. 3, søgsmålsfristen for vejmyndighedens afgø-

relse, og § 87 a, stk. 4 regulerer indbringelsens opsættende virkning. Tilsvarende gælder for

offentlige veje, jf. vejlovens § 133.

I sit høringssvar til forrige lovforslag opfordrede TI og Dansk Erhverv til, at der blev indsat en

tilsvarende paragraf for tvister om ledninger, jf. privatvejslovens § 24 a, i private fællesveje i

landzone.

I høringsnotatet af 4. oktober 2022, side 9, besvarede Transportministeriet opfordringen på

følgende måde:

”Transportministeriet

skal hertil bemærke, at Transportministeriet ikke finder

grundlag for at imødekomme dette ønske. Transportministeriet finder, at ledningsejernes inte-

resser kan varetages på betryggende vis ved adgangen i privatvejslovens § 87, stk. 2, til at

indbringe en klage for Vejdirektoratet, som herefter foretager en retlig prøvelse af kommunens

afgørelse.”

Hertil skal TI og Dansk Erhverv gøre opmærksom på, at klageadgangen i privatvejslovens §

87, stk. 2 alene omfatter ”retlige spørgsmål”

- altså afgørelsens lovlighed, ikke skønsudøvel-

sen. Hertil kommer, at klageadgangen ikke gælder

tvister,

som ikke nødvendigvis udspringer

af en forvaltningsafgørelse, mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab. Det kunne fx

være en tvist mellem en vejmyndighed og et forsyningsselskab om, hvordan et vilkår i en gra-

vetilladelse skal fortolkes. Det kunne også være en betalingstvist mellem en vejmyndighed og

et forsyningsselskab om, hvem der skal betale for, at ledningsejeren skal flytte sine ledninger,

jf. § 24 a, stk. 1, jf. § 70, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden,

hvis ledningsejeren ikke er enig i, at arbejderne er

iværksat for ”at

bringe vejen i en stand,

som er god og forsvarlig”.

TI og Dansk Erhverv opfordrer ligeledes til, at der i samme ombæring indsættes en tilsvarende

paragraf som § 87a, stk. 2 for tvister om ledninger, jf. privatvejslovens § 24 a, i private fæl-

lesveje i landzone, mellem den/de

vedligeholdelsespligtige

og et forsyningspligtsselskab. For-

målet med at indsætte en tilsvarende bestemmelse for privatveje i landzone er samme, som

da § 87a, stk. 2 blev indsat ved lov nr. 1520 af 27. december 2014, jf. lovbemærkningerne:

”Den foreslåede § 87 a, stk. 2, er dog ny. Den regulerer tvister mellem en ledningsejer og de

vedligeholdelsespligtige, når sidstnævnte udfører arbejder på vejen for at bringe den i en god

og forsvarlig stand, uden at kommunalbestyrelsen har truffet en egentlig afgørelse herom. I

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

dette tilfælde kan ledningsejeren bede kommunalbestyrelsen tage stilling til, om grundejernes

arbejder på vejen, som indebærer, at der skal foretages arbejde på eller ved ledningen, går ud

over, hvad der er nødvendigt

for, at vejen er i god og forsvarlig stand.”

Yderligere bemærkninger

TI og Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en eventuel uddybning af de enkelte dele

af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Poul Noer

Fagchef for telepolitik

Dansk Erhverv

Jakob Willer

Direktør

Teleindustrien

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected]

Yusra Rahim ([email protected])

Henvendelse fra Forbrugerombudsmanden (sagsnummer: 23/04162)

15-05-2023 12:51

image001.gif;

Forbrugerombudsmanden har modtaget Transportministeriets høringsbrev af 9. maj 2023 med anmodning om

eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om private fællesveje.

Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Yusra Rahim

Stud.jur.

E-mail:

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores privatlivspolitik på

forbrugerombudsmanden.dk

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportministeriet

[email protected]

og [email protected]

Dok. 251616

15. juni 2023

Høringssvar vedr. ændring af lov om private fællesveje med

tilhørende bkg. – jeres j.nr. 2021-1120 samt 2023-1217

Forbrugerrådet Tænk har modtaget høring over forslag om ændring af lov om private fællesveje, så der

etableres en tilladelsesordning for nedgravning af ledninger mv. i private fællesveje på landet. Vi har

desuden modtaget udkast til den tilhørende bekendtgørelse om gravearbejder i offentlige vejarealer og

private fællesveje på landet samt i byer og bymæssige områder.

Vi er enige i formålet med loven - den politiske ambition om at få udbredt bredbånd til hele landet og i

behovet for at sikre en så let udrulning også af andre infrastrukturledninger. Vi er også enige i, at der må

være en fælles samfundsmæssig interesse i at sikre så lette beslutningsgange som muligt, også i de

tilfælde, hvor anlæggene kræver nedgravning af ledninger mv. i private fællesveje.

Forbrugerrådet Tænk kan derfor støtte forslaget til lovændring.

Vi skal bemærke, at der i de større byer, specielt i København, har været en række tilfælde, hvor det har

været indtrykket, at teleselskaberne har været mere optagede af at grave ledninger mv. ned i vejen, end af

at afdække behovet for stikledninger til de enkelte husstande. Selv om problematikken formentlig er en

anden i landdistrikterne, skal vi opfordre til, at det overvejes, om der er behov for at indføje en

bestemmelse om, at en kommunal tilladelse kan betinges af, at de berørte grundejere på de private

fællesveje alle tilbydes adgang til de etablerede infrastrukturanlæg, allerede inden anlægget etableres.

Derudover har vi noteret os, at der allerede eksisterer en hjemmel i graveloven til, at styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur kan bestemme, at ejeren af en ejendom skal give adgang til etablering af et

højhastighedsnet til elektronisk kommunikationsnet frem til en bygnings adgangspunkt.

Vi har forståelse for, at det kan give mere smidige og hurtige beslutningsgange, hvis der etableres en

hjemmel til, at det er kommunalbestyrelsen, snarere end en statslig styrelse, der kan træffe beslutning om

at der kan anbringes ledninger mv. i eller over private fællesveje. Men vi skal opfordre til, at der skabes

klarhed om samspillet mellem tilladelsesgivning efter de to forskellige lovsæt med hver sin myndighed.

Vi har ingen bemærkninger til bekendtgørelsen.

Venlig hilsen

Karin Breck

Afdelingschef

Vagn Jelsøe

Chefkonsulent

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Høringssvar

–

fælles for jeres

j.nr. 2021-1120 &

j.nr. 2022-3640

Forslag til ændringer af lov om private veje og bekendtgørelse om betaling

Sendt via mail til

[email protected]

Højby den 16. juni 2023.

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg takker for de tilsendte forslag og for muligheden for at kommentere dem.

Først vil vi gerne bemærke, at vi glæder os over, at den oprindeligt foreslåede bestemmelse om at fjerne nedgravede

kabler mv., ikke længere fremgår af forslaget.

FDA har herefter følgende bemærkninger til forslaget til ændring af loven:

•

I forslaget til § 24 a. lyder det:

…,

kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til, at den omhandlede infra-

struktur placeres i eller på den private fællesvej eller den private fællessti til forsyning

af tilgrænsende eller

nærliggende ejendomme

på gæsteprincippets vilkår,

….[vores

fremhævning]

Vi forstår såvel bestemmelsen som de tilhørende bemærkninger (side 14 nederst og 16 øverst) såle-

des, at den ikke skal læses indskrænkende

–

men skal ordlyden forstås således, at det er en forud-

sætning at der

–

også

–

sker forsyning til tilgrænsende og/eller nærliggende ejendomme?

Er formuleringen tiltænkt, at der ikke kan søges om tilladelse til at nedgrave

”gennemgående forsy-

nings/forbindelses-kabler”, uanset at en sådan linjeføring vil kunne betyde betydelige anlægsbespa-

relser?

•

I forslaget til § 24 b. lyder det:

Ledningsejeren

skal

tinglyse en ledningsdeklaration om anlægget tilstedevæ-

relse i eller på vejarealet eller stiarealet.

[vores

fremhævning]

Og i bemærkningerne til bestemmelsen (side 19 nederst) lyder det:

Forslaget vil sikre ledningsejerens

ret

til at

beskytte sine ledninger, kabler og eventuelt tilbehør ved at

have ret til

at få tinglyst en deklaration om kablets

tilstedeværelse.

[vores

fremhævning]

Vores spørgsmål er nu om der er tiltænkt

en ”pligt” –

jfr. ordet SKAL tinglyse i lovteksten

eller en ”ret” jfr. ordet

RET i lovbemærkningerne

Vi vil anbefale en ret, men ikke en pligt.

Vi støtter i øvrigt fra FDAs side intentionerne med lovforslaget.

FDA har ingen bemærkninger til forslaget til ændring af bekendtgørelsen, idet vi bemærker at gebyret alene skal

dække de dokumenterede administrative udgifter, som kommunerne vil få, som følge af eventuelle sager efter de nye

bestemmelser.

Med venlig hilsen

FDA, Forenede Danske Antenneanlæg

[afsendt elektronisk uden signatur]

Søren Birksø Sørensen

Sekretariatschef

Højby Hovedgade 83 · DK-4573 Højby · Tlf.:(+45) 59 96 17 00

www.fda.dk

· CVR-NR.: DK10547776

[email protected]