L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Transportudvalget 2023-24
L 16 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

4. oktober

2021-1120

Høringsnotat

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om private fællesveje (Etablering af

en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i

private fællesveje på landet)

Transportministeriet hørte den 9. maj 2023 en række myndigheder

og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje (Etablering

af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private

fællesveje på landet). Høringsfristen udløb den 16. juni 2023.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærk-

ninger til lovforslaget: Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske An-

tenneanlæg, Green Power Denmark og Teleindustrien og Dansk

Erhverv (fælles høringssvar).

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-

ninger til lovforslaget:

Forbrugerombudsmanden

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet hø-

ringssvar til lovforslaget:

Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Atea A/S, Beredskabsstyrelsen, Bolignet A/S,

Danish Cable Protection Commitee, DKCPC, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk

Industri (DI - Byggeri), Dansk IT (DIT), Dansk Ledningsejerfo-

rum, Dansk Live, Dansk Metal, Dansk Net A/S, Dansk Vejforening,

Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regi-

oner, Den danske Landinspektørforening, DI Digital, Energinet,

Fagligt Fælles Forbund (3F), Fibia, Foreningen af Rådgivende In-

geniører (FRI), IT-Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer, Landdi-

strikternes Fællesråd, NRGi, Parcelhusejernes Landsforening,

Praktiserende Landinspektørers Forening, Radius, Sammenslut-

ning af Danske Småøer, SEAS-NVE, SEGES, Stofa A/S, TDC Net

A/S, Tekniq, Telenor A/S og Telia Danmark A/S.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 2/13

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-

mærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-

mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår

ikke i notatet.

Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-

lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er

sendt til Folketingets Transportudvalg.

1. Generelle bemærkninger

Green Power Denmark hilser ændringen af privatvejsloven vel-

kommen. Green Power Denmark bemærker, at de er positive over,

at lovforslaget i forhold til en tidligere version er udvidet, således at

der lægges op til, at de nye regler skal gælde elforsyningsnettet.

Green Power Denmark bemærker i den forbindelse, at net-selska-

berne i stigende omfang møder den samme udfordring som fiber-

netselskaberne, når det gælder placering af kabler mv. på private

fællesveje og private fællesstier i landzoner.

Green Power Denmark oplyser i deres bemærkninger, at de forven-

ter, at de samlede investeringer i eldistributionsnettet alene i peri-

oden 2024-2030 vil udgøre 49-57 mia. kr. i reinvesteringer, for-

stærkning og udbygning, hvis de samlede mål for den grønne om-

stilling skal nås.

Teleindustrien og Dansk Erhverv er positive over for, at der med

forslaget til ændring af lov om private fællesveje er lagt op til at

tage et vigtigt skridt mod at løse diverse udfordringer ved at give

kommunalbestyrelser hjemmel til at udstede tilladelse til at placere

ledninger langs private fællesveje på landet.

Forenede Danske Antenneanlæg bemærker, at de støtter intentio-

nerne med lovforslaget.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at de er enige i formålet med lo-

ven - den politiske ambition om at få udbredt bredbånd til hele lan-

det og i behovet for at sikre en så let udrulning også af andre infra-

strukturledninger. Forbrugerrådet Tænk er også enige i, at der må

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 3/13

være en fælles samfundsmæssig interesse i at sikre så lette beslut-

ningsgange som muligt, også i de tilfælde, hvor anlæggene kræver

nedgravning af ledninger mv. i private fællesveje.

Forbrugerrådet Tænk kan derfor støtte forslaget til lovændring.

Transportministeriet kvitterer for, at der fra flere side er udtrykt

støtte til lovforslagets intentioner.

2. Frister

Green Power Denmark bemærker, at de har noteret sig, at der i

lovforslaget er indsat en tidsfrist på maksimalt to måneder for de

privatretlige forhandlinger, hvilket de anser for at være unødig

lang. De ser gerne, at tidsfristen sættes til maksimalt en måned for

at fremme den digitale og grønne omstilling i landzoner så kostef-

fektivt som muligt.

Det fremgår dog af lovforslaget, at skulle en grundejer omgående

afvise en anmodning fra en ledningsejer på en sådan måde, at der

ikke kan forventes opnået enighed, kan ledningsejeren omgående

anmode vejmyndigheden om en tilladelse. Dette finder Green Po-

wer Denmark meget positivt, da en del af sagerne – erfaringsmæs-

sigt – bygger på en sådan tilgang fra grundejerens side. Et ufravi-

geligt betalingskrav fra grundejeren om adgang til nedlægning af

kabler i vejarealet vurderes også at kunne danne grundlag for en

umiddelbar involvering af vejmyndighed, idet placeringen af kabler

sker på gæsteprincippets vilkår, hvilket betyder, at ledningsejeren

har lov til at placere sine kabler i grundejernes areal uden at skulle

betale erstatning.

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at den proces, der

lægges op til at skulle gælde i privatvejsloven, giver grundejeren to

måneder til at reagere på en graveanmodning fra en ledningsejer.

TI og Dansk Erhverv vurderer, at en frist på to måneder er uhen-

sigtsmæssig lang, idet den dels unødigt forsinker, at borgere og

virksomheder i landzonerne kan koble sig på ny bredbåndsinfra-

struktur og drage nytte af denne, dels betyder, at der som mini-

mum går to måneder oveni den tid, kommunen måtte bruge på

sagsbehandling, inden ledningsejeren kan komme i jorden. Sam-

menligner man med private fællesveje i byer og bymæssige områ-

der, gælder der her, at ledningsejeren ikke skal rette henvendelse

til grundejeren først, og her er sagsbehandlingstiden hos kommu-

nen normalt kun to uger.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 4/13

TI og Dansk Erhverv mener på den baggrund, at fristen for ejere af

private fællesveje til at reagere på en ledningsejers graveanmod-

ning bør mindskes, således at udrulningstiden i landzonerne nær-

mer sig udrulningstiden i byer og bymæssige områder. TI og Dansk

Erhverv foreslår, at fristen skal være to uger. Det vil betyde, at ud-

rulningstiden i landzone, når grundejeren ikke reagerer, højst bli-

ver ca. fire uger (to uger hos grundejer, ca. to uger hos kommu-

nen). Til sammenligning tager den proces ca. to uger i byer og by-

mæssige områder.

Transportministeriet skal hertil først og fremmest bemærke, at

lov om private fællesveje ikke indeholder lovfastsatte frister for

vejmyndighedernes behandling af gravetilladelser i byer eller by-

mæssige områder.

Som noget nyt foreslås det i § 24 a, stk. 2, at en ansøgning tidligst

kan fremsendes til vejmyndigheden, når det kan sandsynliggøres,

at der ikke er enighed og heller ikke udsigt til enighed, eller når

arealejeren ikke har besvaret ledningsejerens anmodning senest 2

måneder efter modtagelsen af anmodningen.

Lovforslaget vil derfor også indebære, at en operatør, såfremt

denne ikke har hørt noget senest to måneder efter anmodning

herom, kan sende en ansøgning til vejmyndigheden i stedet for.

Dermed sikres det også, at eventuel passivitet fra en grundejer

ikke er ensbetydende med, at operatøren ikke vil kunne gå til

vejmyndigheden.

Valget af to måneder beror bl.a. på, at Transportministeriet har

noteret sig, at gravelovens kapitel 2 om udnyttelse og etablering

af infrastruktur indeholder en række næsten enslydende bestem-

melser, herunder § 9 f, stk. 2, § 9 h, stk. 2, og § 9 j, stk. 2, hvorefter

en anmodning, der ikke er rimelig, kan afvises. Afvisning skal ske

skriftligt og meddeles ansøgeren snarest muligt og senest to må-

neder efter datoen for modtagelsen af anmodningen.

I en række situationer vil den foreslåede bestemmelse § 24 a, stk.

1, i privatvejsloven skulle kombineres med bestemmelsen i grave-

lovens § 9 j, stk. 2, for at sikre, at kabler m.v. til brug for elektro-

niske kommunikationsnet kan føres ad en privat fællesvej frem til

nærliggende ejendomme.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at skulle en grundejer om-

gående afvise en anmodning fra en ledningsejer på sådan vis, at

der ikke kan forventes opnået enighed, da kan ledningsejeren om-

gående anmode vejmyndigheden om en tilladelse. I den situation

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 5/13

vil ledningsejeren ikke skulle afvente to måneder før en ansøgning

kan sendes til vejmyndigheden. Det afgørende er, at ledningseje-

ren på almindelig privatretligt grundlag har forsøgt at indgå en

aftale med vejejeren.

3. Gebyr

Green Power Denmark støtter ikke indførelse af et gebyr for be-

handling af ansøgninger om graveadgang på private fællesveje og

private fællesstier i landzoner - ligesom der heller ikke opkræves

gebyr for ansøgninger om placering af ledninger m.m. i private fæl-

lesveje i byer og bymæssige områder eller andre vejtyper. De me-

ner således ikke, der bør være forskel på, hvorvidt en ansøgning

om graveadgang sker i et byområde eller i en landzone.

Green Power Denmark foreslår, at muligheden for gebyrfinansie-

ring udgår, subsidiært at der indføres et loft for opkrævning af et

mindre, fast gebyr på i størrelsesorden 1.000 kr. – svarende til det

mindre, faste gebyr, som kommunerne kan opkræve i medfør af

bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på

byggeområdet.

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at med forslaget om

ændring af lov om private fællesveje og den foreslåede ændring af

bekendtgørelsen om betaling af gebyrer efter lov om private fælles-

veje lægges der som noget nyt op til at give kommunalbestyrelser

mulighed for at tage gebyr for sagsbehandlingen af graveanmod-

ninger for private fællesveje.

Gebyrbetaling er hverken i tråd med kommunernes sagsbehand-

ling af graveanmodninger for private fællesveje i byer og bymæs-

sige områder, hvor kommunerne ikke har mulighed for at opkræve

et gebyr, eller den telepolitiske aftale fra december 2021. Af den te-

lepolitiske aftale fremgår det bl.a., at telebranchens rammevilkår

skal være gode og forudsigelige, og at der – for at skabe incitament

til udbygning af den digitale infrastruktur – skal være færre byrder

på branchen.

Forslaget om at indføre et nyt sagsbehandlingsgebyr – herunder

uden at der fastsættes et egentligt loft for gebyret – ses dermed

ikke at være konsistent med den telepolitiske ramme. Det vil i ste-

det øge omkostningerne – og uforudsigeligheden – ved at etablere

den digitale infrastruktur, som borgere og virksomheder i landzo-

nerne efterspørger. TI og Dansk Erhverv foreslår på den baggrund,

at muligheden for gebyrfinansiering udgår, subsidiært at der indfø-

res et loft på 1.000 kr. for gebyret.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 6/13

Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget vil med-

føre nye administrative byrder for kommunerne, som Transport-

ministeriet foreslår, at kommunerne får hjemmel til at kompen-

sere ved at opkræve et gebyr, som dækker de dokumenterede ad-

ministrative udgifter i forbindelse med behandlingen af en ansøg-

ning efter privatvejslovens § 24 a.

I modsætning til reglerne for ledninger i private fællesveje i by-

erne vil der ikke være et krav om, at der skal indhentes en tilla-

delse fra kommunen. Derimod lægges der med forslaget op til, at

operatørerne kan anmode herom i de tilfælde, hvor det ikke er

muligt på privatretligt grundlag at opnå en aftale med grund-

ejerne.

Herudover bemærkes det, at forslaget om et loft på 1.000 kr. kan

medføre, at kommunerne ikke bliver kompenseret for de udgifter

de har for behandlingen af en sag.

4. Tvister og klager

Green Power Denmark opfordrer til, at der indsættes en tilsva-

rende paragraf som § 87 a, stk. 2, for tvister om ledninger, jf. pri-

vatvejslovens § 24 a, i private fællesveje i landzone, mellem den/de

vedligeholdelsespligtige og et forsyningsselskab.

Formålet med at indsætte en tilsvarende bestemmelse for privat-

veje i landzoner er det samme, som da § 87 a, stk. 2 blev indsat ved

lov nr. 1520 af 27. december 2014 jf. lovbemærkningerne:

”Den foreslåede § 87 a, stk. 2, er dog ny. Den regulerer tvister mel-

lem en ledningsejer og de vedligeholdelsespligtige, når sidstnævnte

udfører arbejder på vejen for at bringe den i en god og forsvarlig

stand, uden at kommunalbestyrelsen har truffet en egentlig afgø-

relse herom. I dette tilfælde kan ledningsejeren bede kommunalbe-

styrelsen tage stilling til, om grundejernes arbejder på vejen, som

indebærer, at der skal foretages arbejde på eller ved ledningen, går

ud over, hvad der er nødvendigt for, at vejen er i god og forsvarlig

stand.”

Forslaget vil fremme net- og fibernetselskabernes retsstilling og

økonomiske sikkerhed i forbindelse med etablering af el- og fiber-

kabler på private fællesveje og private fællesstier i landzoner til

fremme af den grønne og digitale omstilling.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 7/13

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det følger af privat-

vejlovens § 87 a, stk. 1, at tvister mellem en vejmyndighed og et

forsyningsselskab om ledninger i og over vejareal, jf. §§ 67-69 og §

70, stk. 1, afgøres af transportministeren. Desuden regulerer § 87 a,

stk. 3, søgsmålsfristen for vejmyndighedens afgørelse, og § 87 a,

stk. 4 regulerer indbringelsens opsættende virkning. Tilsvarende

gælder for offentlige veje, jf. vejlovens § 133.

I sit høringssvar til forrige lovforslag opfordrede TI og Dansk Er-

hverv til, at der blev indsat en tilsvarende paragraf for tvister om

ledninger, jf. privatvejslovens § 24 a, i private fællesveje i landzone.

I høringsnotatet af 4. oktober 2022, side 9, besvarede Transport-

ministeriet opfordringen på følgende måde: ”Transportministeriet

skal hertil bemærke, at Transportministeriet ikke finder grundlag

for at imødekomme dette ønske. Transportministeriet finder, at

ledningsejernes interesser kan varetages på betryggende vis ved

adgangen i privatvejslovens § 87, stk. 2, til at indbringe en klage for

Vejdirektoratet, som herefter foretager en retlig prøvelse af kom-

munens afgørelse.”

TI og Dansk Erhverv gør opmærksom på, at klageadgangen i pri-

vatvejslovens § 87, stk. 2 alene omfatter ”retlige spørgsmål” - altså

afgørelsens lovlighed, ikke skønsudøvelsen. Hertil kommer, at kla-

geadgangen ikke gælder tvister, som ikke nødvendigvis udspringer

af en forvaltningsafgørelse, mellem en vejmyndighed og et forsy-

ningsselskab. Det kunne fx være en tvist mellem en vejmyndighed

og et forsyningsselskab om, hvordan et vilkår i en gravetilladelse

skal fortolkes. Det kunne også være en betalingstvist mellem en

vejmyndighed og et forsyningsselskab om, hvem der skal betale

for, at ledningsejeren skal flytte sine ledninger, jf. § 24 a, stk. 1, jf. §

70, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden,

hvis ledningsejeren ikke er enig i, at arbejderne er iværksat for ”at

bringe vejen i en stand, som er god og forsvarlig”.

TI og Dansk Erhverv opfordrer ligeledes til, at der i samme ombæ-

ring indsættes en tilsvarende paragraf som § 87 a, stk. 2, for tvister

om ledninger, jf. privatvejslovens § 24 a, i private fællesveje i land-

zone, mellem den/de vedligeholdelsespligtige og et forsynings-

pligtsselskab. Formålet med at indsætte en tilsvarende bestem-

melse for privatveje i landzone er samme, som da § 87 a, stk. 2,

blev indsat ved lov nr. 1520 af 27. december 2014, jf. lovbemærk-

ningerne:

”Den foreslåede § 87 a, stk. 2, er dog ny. Den regulerer tvister mel-

lem en ledningsejer og de vedligeholdelsespligtige, når sidstnævnte

udfører arbejder på vejen for at bringe den i en god og forsvarlig

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 8/13

stand, uden at kommunalbestyrelsen har truffet en egentlig afgø-

relse herom. I dette tilfælde kan ledningsejeren bede kommunalbe-

styrelsen tage stilling til, om grundejernes arbejder på vejen, som

indebærer, at der skal foretages arbejde på eller ved ledningen, går

ud over, hvad der er nødvendigt for, at vejen er i god og forsvarlig

stand.”

Transportministeriet skal hertil bemærke, at placeringen af led-

ninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet på nuvæ-

rende tidspunkt ikke er reguleret i privatvejsloven. Det vil derfor

også være et privatretligt spørgsmål.

Lovforslaget har til hensigt at etablere en tilladelsesordning for

visse ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet i

lov om private fællesveje i de tilfælde, hvor det ikke har været mu-

ligt for ledningsejeren at indgå en aftale med vejejeren.

Transportministeriet vurderer ikke, at der bør indføres den fore-

slåede tvistløsningsordning. En hjemmel til en tvistløsning vil en-

ten skulle gøres generel, og dermed omfatte alle ledninger i pri-

vate fællesveje på landet, og dermed også ledninger som er place-

ret på baggrund af en privatretlig aftale, hvilket ikke er intentio-

nen med lovforslaget. Eller også ville den alene skulle omfatte led-

ninger, hvor placeringen er tilladt i en tilladelse fra vejmyndighe-

den. Sidstnævnte vurderer Transportministeriet umiddelbart vil

kunne give en utilsigtet incitament for ledningsejerne til ikke at

indgå en aftale, da de dermed ikke vil være omfattet af mulighe-

den for at indbringe en tvist, som dermed vil kunne få prøvet

spørgsmålet af en uafhængig myndighed før en domstol eventuelt

vil kunne prøve spørgsmålet.

5. Graveloven

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at de har noteret sig, at der alle-

rede eksisterer en hjemmel i graveloven til, at styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur kan bestemme, at ejeren af en ejendom

skal give adgang til etablering af et højhastighedsnet til elektronisk

kommunikationsnet frem til en bygnings adgangspunkt.

Vi har forståelse for, at det kan give mere smidige og hurtige be-

slutningsgange, hvis der etableres en hjemmel til, at det er kommu-

nalbestyrelsen, snarere end en statslig styrelse, der kan træffe be-

slutning om at der kan anbringes ledninger mv. i eller over private

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 9/13

fællesveje. Men vi skal opfordre til, at der skabes klarhed om sam-

spillet mellem tilladelsesgivning efter de to forskellige lovsæt med

hver sin myndighed.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det følger af grave-

lovens § 9 j, stk. 1, 1. pkt., at indehavere af brugsretten til et ad-

gangspunkt skal imødekomme enhver rimelig anmodning fra ud-

bydere af offentlige højhastighedsnet til elektronisk kommunika-

tion om adgang til en bygnings adgangspunkt, jf. dog stk. 6.

Med lovforslaget – som beror på den politiske aftale af 21. decem-

ber 2021 om ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik”

– lægges der i overensstemmelse med den politiske aftale op til at

indføre bedre graveadgang på private fællesveje.

Således foreslås det i forslaget til § 24 a, at kan der ikke opnås

enighed mellem vejarealets ejer og en ledningsejer om vilkårene

for placering af ledninger, kabler og eventuelt tilbehør hertil i det

areal, der er taget i brug for en privat fællesvej eller privat fælles-

sti, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til, at den om-

handlede infrastruktur placeres i eller på den private fællesvej el-

ler den private fællessti til forsyning af tilgrænsende eller nærlig-

gende ejendomme på gæsteprincippets vilkår, jf. § 70. En tilla-

delse forudsætter, at ledning, kabel eller tilbehør er omfattet af

bestemmelser fastsat af transportministeriet, jf. stk. 7.

Det er i første omgang intentionen, at der i medfør af forslaget til

§ 24 a, stk. 7, fastsættes i en bekendtgørelse, at bestemmelsen skal

finde anvendelse på kabler til elektroniske kommunikationsnet

samt el-nettet.

6. § 24 a, stk. 1

Forenede Danske Antenneanlæg bemærker bl.a., at det følger af

ordlyden af forslaget til § 24 a, at ”.. kan kommunalbestyrelsen

meddele tilladelse til, at den omhandlende infrastruktur placeres i

eller på den private fællesvej eller den private fællessti til forsyning

af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme på gæsteprincippets

vilkår..”

Forenede Danske Antenneanlæg spørger ind til, om bestemmelsen

skal forstås sådan, at det er en forudsætning, at der også sker forsy-

ning til tilgrænsende og eller nærliggende ejendomme?

Herudover spørger Forenede Danske Antenneanlæg ind til, om for-

muleringen er tiltænkt, at der ikke kan søges om tilladelse til at

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 10/13

nedgrave ”gennemgående forsynings/forbindelses-kabler”, uanset

at en sådan linjeføring vil kunne betyde betydelige anlægsbesparel-

ser?

Transportministeriet skal hertil bemærke, at det foreslås i § 24 a,

stk. 1, 1. pkt., at kan der ikke opnås enighed mellem vejarealets

ejer og en ledningsejer om vilkårene for placering af ledninger,

kabler og eventuelt tilbehør hertil i det areal, der er taget i brug

for en privat fællesvej eller privat fællessti, kan kommunalbesty-

relsen meddele tilladelse til, at den omhandlede infrastruktur pla-

ceres i eller på den private fællesvej eller den private fællessti til

forsyning af tilgrænsende eller nærliggende ejendomme på gæ-

steprincippets vilkår, jf. § 70.

I de specielle bemærkninger til § 24 a står der bl.a. følgende:

”Forslaget i § 24 a, stk. 1, regulerer alene det areal, der er taget i

brug som privat fællesvej på landet. Forslaget indebærer, at de

typer af ledningsinfrastruktur, som fastsættes af transportmini-

steren, jf. forslagets stk. 7, kan fremføres i og over den private

fællesvej med det formål at forsyne vejberettigedes ejendomme

samt tilgrænsende og nærliggende ejendomme med den pågæl-

dende infrastruktur. Fremføringen af ledningsinfrastrukturen fra

vejarealet til de omhandlede bygninger er ikke omfattet af tilla-

delsesordningen i lovforslaget.”

Det er ikke en forudsætning, at der også sker forsyning til til-

grænsende og eller nærliggende ejendomme for at kunne anvende

bestemmelsen.

7. § 24 a, stk. stk. 4

Green Power Denmark er enig i, at der skal betales erstatning, hvis

der er tilstrækkeligt grundlag herfor. Det er dog ikke tydeligt i lov-

forslaget, på hvilket grundlag denne eventuelle erstatning skal vur-

deres. Det vil være hensigtsmæssigt, at det bliver præciseret, at der

skal være et erstatningsansvarsgrundlag til stede, så dette ikke gi-

ver anledning til fortolkningstvivl. Det bør således fremgå af lovens

bemærkninger, at eventuel erstatning skal vurderes efter dansk

rets almindelige erstatningsretlige regler.

Dette skal ses i sammenhæng med, at ledningsejer efter lovforsla-

gets § 24 a, stk. 4, nr. 2, (for egen regning) skal retablere vejarealer

og arbejdsarealer efter endt arbejde. Det bør fremgå meget klart i

loven at ledningerne iht. § 24 a i loven placeres efter gæsteprincip-

pet, og at der derfor ikke skal betales erstatning for ledningens til-

stedeværelse, da dette jo netop er kendetegnede ved placering af

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 11/13

ledninger efter gæsteprincippet, at der ikke skal betales erstatning

herfor

Der kan af tekniske eller andre årsager være situationer, hvor der

fortsat er behov for at fravige gæsteprincippet – også på privat fæl-

lesvej på landet. Efter elsikkerhedslovens §§ 27 og 28 er der hjem-

mel til ekspropriation til elektriske anlæg for produktion, transmis-

sion, distribution og lagring af elektrisk energi og hermed hjemmel

til fravigelse af gæsteprincippet. Har ledningsejer behov for fravi-

gelse af gæsteprincippet, bør det fortsat være en mulighed, jf. elsik-

kerhedslovens §§ 27 og 28. Dette bør tydeliggøres i lovens bemærk-

ninger.

Transportministeriet skal hertil bemærke, at affattelsen af de er-

statningsudløsende handlinger svarer til formuleringen i privat-

vejslovens § 68, stk. 2, nr. 1. Der er således ikke tilsigtet forskelle

mellem de to bestemmelser.

Selve erstatningsspørgsmålet og dermed også hvilke handlinger,

der er erstatningsudløsende, behandles efter dansk rets alminde-

lige erstatningsregler om erstatning uden for kontrakt (culpareg-

len). I tilfælde af uenighed mellem ledningsejeren og grundejeren

må sagen afgøres ved domstolene.

8. § 24 b

Green Power Denmark bemærker, at efter lovforslagets § 24 b, stk.

1, skal ledningsejer tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets

tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet. Ledningsdekla-

rationen kan tinglyses uden arealejers samtykke.

Denne regel er efter Green Power Denmarks opfattelse en nyska-

belse, der afviger fra privatvejlovens bestemmelser om ledninger,

der ligger efter gæsteprincippet i privat fællesveje i byzoner, jf. pri-

vatvejslovens § 70. Der er ikke fastsat et tilsvarende krav om ting-

lysning i lovens §§ 67-70 c. Samtidigt forekommer det unødvendigt

i forhold til lodsejers allerede begrænsede råderet vedrørende pri-

vate fælles veje og som unødigt økonomisk byrdefuld for lednings-

ejere, da sikkerheds- og dokumentationshensynene allerede vare-

tages igennem LER-loven.

Det er derfor Green Power Denmarks opfattelse, ud fra en samlet

vurdering, at der hverken er behov for eller hensigtsmæssigt at

stille krav om tinglysning, jf. § 24 b, i lovforslaget. Bestemmelsen

bør derfor udgå af lovforslaget.

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 12/13

Teleindustrien og Dansk Erhverv bemærker, at det følger af lov-

forslaget, at ledningsejeren har pligt til at få tinglyst en ledningsde-

klaration om anlæggets tilstedeværelse i eller på vejarealet eller sti-

arealet, og at dette kan ske uden areal-ejerens samtykke. Sammen-

lignet med det forrige lovforslag er ledningsejerens ensidige ting-

lysningsret således blevet ændret til en ubetinget tinglysningspligt.

TI og Dansk Erhverv vurderer, at en sådan ubetinget tinglysnings-

pligt er økonomisk byrdefuld samt unødvendig og uproportional,

da sikkerheds- og dokumentationshensynene allerede varetages

igennem LER-loven.

Som baggrund for ændringen skriver Transportministeriet i hø-

ringsnotatet af 4. oktober 2022, side 22, at ministeriet har ”overve-

jet, hvorvidt bestemmelsen i forslagets § 24 b, stk. 1, bør fastholdes

som en ret for ledningsejeren til at tinglyse sine ledninger, når gra-

velovens § 6 indeholder en pligt for ledningsejeren til at tinglyse

samme ledninger.”

TI og Dansk Erhverv anerkender gravelovens § 6, men betragter

bestemmelsen som et levn fra fortiden, som ikke bør videreføres i

privatvejsloven. Gravelovens § 6 blev indført tilbage i 1997 og

skulle i henhold til lovbemærkningerne ”sikre, at risikoen for ska-

der på telekabler […] minimeres.” Bestemmelsen er ikke indholds-

mæssigt blevet ændret siden 1998. Og sidenhen er LER-loven ble-

vet vedtaget i 2004 og Ledningsejerregisteret etableret netop med

det formål at minimere risikoen for ledningsskader. Så hensynet

bag gravelovens § 6 er, efter TI og Dansk Erhverv opfattelse, ikke

lige så aktuelt som i 1997, og tinglysningspligten derfor for vidtgå-

ende.

TI og Dansk Erhverv har forståelse for, at privatvejslovens § 24b,

stk. 1 ikke kan omtale en ”ret”, hvis der gælder end pligt efter gra-

velovens § 6. TI og Dansk Erhverv ønsker blot, at bestemmelsen

ikke videreføres i privatvejsloven, hvis gravelovens § 6 engang revi-

deres. Derfor foreslår TI og Dansk Erhverv, at privatvejslovens §

24b, stk. 1 får følgende ordlyd:

”Ledningsejeren kan tinglyse en ledningsdeklaration om anlæggets

tilstedeværelse i eller på vejarealet eller stiarealet uden arealeje-

rens samtykke.”

Forenede Danske Antenneanlæg bemærker, at der efter ordlyden af

forslaget til § 24 b skal ske tinglysning af ledningerne, hvorimod

forarbejderne til lovforslaget omtaler, at ledningsejerne skal have

en ret til tinglysning. Forenede Danske Antenneanlæg stiller derfor

L 16 - 2023-24 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transportministeren

Side 13/13

spørgsmål til, om ledningsejerne er forpligtet til at tinglyse sine

ledninger eller om det ”blot” er en ret? Forenede Danske Antenne-

anlæg anbefaler, at der skal være tale om en ret.

Transportministeriet skal hertil samlet bemærke, at ministeriet

på baggrund af de indkomne bemærkninger til forslaget til § 24 b

har besluttet, at bestemmelsen udgår af det endelige lovforslag.

9. Stikledninger

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der i de større byer, specielt i

København, har været en række tilfælde, hvor det har været ind-

trykket, at teleselskaberne har været mere optagede af at grave led-

ninger mv. ned i vejen, end af at afdække behovet for stikledninger

til de enkelte husstande. Selv om problematikken formentlig er en

anden i landdistrikterne, skal vi opfordre til, at det overvejes, om

der er behov for at indføje en bestemmelse om, at en kommunal til-

ladelse kan betinges af, at de berørte grundejere på de private fæl-

lesveje alle tilbydes adgang til de etablerede infrastrukturanlæg, al-

lerede inden anlægget etableres.

Transportministeriet skal bemærke, at ministeriet har noteret sig

forslaget, men kan ikke imødekomme forslaget, da ministeriet

vurderer, at det ligger uden for formålet med privatvejsloven at

regulere adgangen til ledningerne.

10. Øvrig tilføjelse til lovforslaget

Lovforslaget indeholder på ministeriets foranledning tekniske til-

pasninger af lov om letbane på Ring 3, jf. lovbekendtgørelse nr.

289 af 12. marts 2023, og lov nr. 737 af 1. juni 2015 om anlæg af en

ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrøms-

bro. Det drejer sig for begge love om tilføjelse af straffehjemler, der

vil sikre overensstemmelse med kravet i VVM-direktivets artikel 10

a om, at der i national følgelovgivning skal være fastsat passende

sanktioner. For lov om letbane på Ring 3 drejer det sig endvidere

om tilføjelse af en bemyndigelsesbestemmelse, der vil sikre over-

ensstemmelse med beskyttelsesordningerne i naturbeskyttelsesdi-

rektiverne (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet).