Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. (Etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne).

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle et lovforslag, der udmønter en del af den politiske aftale fra den 21. december 2021 om markedsbaseret og teknologineutral telepolitik. Den er indgået af et bredt flertal og sigter mod at styrke og fremme udviklingen af telekommunikationsinfrastruktur i Danmark, og det er en af de måder, hvorpå vi i Socialdemokratiet ønsker at følge med i den teknologiske udvikling og sikre, at vores samfund forbliver konkurrencedygtigt.

Et af de centrale initiativer i denne aftale er at forbedre graveadgangen på private fællesveje og stier, som i dag ikke er med i de aftaler for el- og fiberanlæg, som beskriver principperne for placering af el- og fiberanlæg. Dette skridt er afgørende for at støtte digitaliseringen af det danske samfund. I dag kan en enkelt grundejer ved en privat fællesvej i landdistrikterne stoppe udrulningen af kabler og ledninger, der er nødvendige for en bedre internetforbindelse, hvilket kan have betydelige konsekvenser for andre grundejere længere nede ad vejen, som ønsker at få adgang til denne forbedrede service.

Derfor kan vi i Socialdemokratiet kun støtte forslaget om ændringer i loven om private fællesveje og stier, som vil give kommunalbestyrelsen mulighed for fremadrettet at give den nødvendige tilladelse til at etablere og opgradere telekommunikationsinfrastruktur og andre forsyningsadgange på disse veje. Så om du er beboer i Thyborøn eller Agger eller på en lille ø, så skal du sikres samme adgang til nutidige og klimamæssigt ønskelige forsyningsarter, som hvis du boede i den nærmeste storby.

Sikringen af vores telekommunikationsnetværk er også en sikring af, at det danske samfund forbliver konkurrencedygtigt og teknologisk avanceret. Det er ikke kun vigtigt for den enkelte borger, men det er også essentielt, når vi gerne vil have erhvervsliv og arbejdspladser fordelt over hele Danmark. Et af skridtene hertil er med dette lovforslag at sikre, at afstanden mellem land og by ikke bidrager til en geografisk betinget teknologisk tidsalderforskel udelukkende på grund af manglende muligheder for forsyning.

Det er vigtigt at bemærke, at dette lovforslag også indeholder ændringer vedrørende letbane på Ring 3 og loven om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. Disse ændringer er nødvendige for at sikre overensstemmelse mellem de to loves bestemmelser om straf og vvm-direktivets krav om passende sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af direktivet.

Socialdemokratiet støtter dette lovforslag til fulde. Det vil gavne vores samfund som helhed og styrke vores teknologiske kapacitet på tværs af landet ved at give kommunalbestyrelserne bemyndigelse til at træffe afgørelser om anbringelse af kabler og ledninger og sikre, at eventuelle privatretlige uenigheder ikke kommer til at udgøre en hindring for en tidssvarende udvikling af det økonomiske potentiale i et tyndere befolket område af Danmark. På samme tid støtter vi naturligvis også, at det sikres, at vi overholder vores internationale forpligtelser i forhold til udvidelsen af Motorring 3 og Storstrømsbroen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det, og tak for talen, som jeg i det store hele er fuldstændig enig i. Jeg har blot et opklarende spørgsmål. I lovforslaget bliver der jo fastsat frister for, hvornår man skal reagere på anmodninger om gravearbejde, og der står, at man får op til 2 måneders frist, hvis man bliver anmodet om det. Det virker som lang tid, hvis vi gerne vil have en tidssvarende udrulning af f.eks. bredbånd i hele landet. 2 måneder er lang tid. Hvad mener ordføreren? Kunne man eventuelt gøre det kortere?

Ordføreren.

Jeg har også set en henvendelse, der kom i går fra en televirksomhed, som også anfører, at der går for lang tid, inden man kan komme i gang. I og med at der er et bredt forlig bag det her, mener jeg personligt ikke, at der skulle være noget til hinder for, at man kiggede på tiden. Men med respekt for det forlig, der er indgået, må det være op til forligskredsen, hvis tiden skal forkortes.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Nu er jeg jo hæmmet af, at jeg har været i entreprenørbranchen i rigtig mange år og har været en af dem, der har søgt ledningsoplysningerne, og en af dem, der har været ramt af det, når folk ikke svarede. Men jeg bliver også nødt til at sige, at der også er brodne kar den anden vej, og det er derfor, jeg bliver noget bekymret, når Radikale nu begynder at snakke om de her 2-månedersfrister. Hvis der er nogen, der burde kunne planlægge 2 måneder frem, er det dem, der graver fiberkabler ned, for guderne skal vide, at det er et stort projekt. Der kunne man jo søge og informere tidligt nok.

Derimod kan jeg godt blive ret bekymret for, at en privatperson lige pludselig får ganske kort tid til at tømme skure, og hvad man ellers har til at stå ude ved vejen. For når der bliver udført gravearbejde, skal man huske at graverne også har ret til at have en skråning. Det vil sige, at det er ret store områder, en privat husejer har. Har Socialdemokraterne overhovedet tænkt det igennem og tænkt på de gener, det kan medføre for privatpersoner, at naboen får et telekabel gravet ned? Der er faktisk privatpersoner, der bliver ramt af det, når man graver, især når store virksomheder graver eller det offentlige graver.

Ordføreren.

Jeg mener, at der er nogle meget gode afsnit i den her gældende lovgivning om erstatninger og om krav til reetablering ved gravearbejde for de borgere, der måtte blive berørt. Om det med en tidshorisont og andre ting mener jeg, at det ligger i forligskredsen, som jeg svarede før, og jeg mener, at det skal tages op i forligskredsen igen, hvis man ønsker at ændre dette. Men jeg har meget stor tillid til, at når vi lægger beslutningskompetencerne ude i kommunalbestyrelserne, kan de også ude i kommunerne afveje konsekvenser og gener for de borgere, beslutningerne vedrører.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Så bliver jeg nødt at drage en anden konklusion, for jeg har så også siddet som formand for et teknik- og miljøudvalg, og det håb tror jeg desværre ikke bliver til virkelighed. Virkeligheden er, at kommunalbestyrelserne faktisk er endnu værre til det end de virksomheder, der graver ledningerne ned. Så jeg er faktisk stærkt bekymret for det, der sker, når vi laver den her lov. Private fællesveje er ofte noget med, at du har bygninger i skel osv. Det kan altså risikere at blive ret indgribende, og jeg tror, at vi tager en lille smule let på det i forhold til at få udrullet fiberkabler osv. Så jeg er noget bekymret, men det var mere en kommentar end et spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg vælger at tage det som en kommentar.

Så siger vi tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Dette lovforslag rummer flere dele. For det første skal forslaget udmønte en aftale fra 2021 om, at der indføres bedre graveadgang på private fællesveje. Dette initiativ skulle gerne gavne udbredelsen af bl.a. bredbånd. Herudover indeholder lovforslaget nogle ændringer af lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. Det drejer sig for begge love om tilføjelse af hjemler til straffebestemmelser, der vil sikre overensstemmelse med kravet i vvm-direktivets artikel 10 a om, at der i national følgelovgivning skal være fastsat passende sanktioner. Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre. Jeg byder velkommen til hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det, formand. I regeringen og i Moderaterne går vi ind for et Danmark i balance. Vi ønsker derfor at gøre op med de ting, der gør det mere attraktivt at bo i byerne frem for på landet. Det gør vi med det her lovforslag, som er en udmøntning af en politisk aftale fra december 2021. Med dette lovforslag foreslås det, at der indsættes en hjemmel i lov om private fællesveje, som skal give kommunerne mulighed for fremadrettet at give den nødvendige tilladelse, således at en enkelt vejejer fremadrettet ikke kan stå i vejen for, at andre på samme vej kan få bedre internetforbindelse. Det understøtter mulighederne for at arbejde i hjemmet, uanset hvor man bor. I dag er der nemlig steder i Danmark, hvor internetforbindelsen er så ringe, at det ikke er muligt. Derudover indeholder lovforslaget også enkelte justeringer af mindre love på transportområdet, som skal sikre, at vores lovgivning er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Samlet set er vi i Moderaterne derfor positive over for forslaget og støtter det naturligvis.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Have fra Moderaterne. Jeg byder velkommen til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. SF er med i aftalen »En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik«, som er afsæt for størstedelen af dette lovforslag, og som også er den del, der kalder på flest høringssvar. Høringssvarene er overordnet positive, dog med bekymring for de lange tidsfrister, hvilket er en tilgang, SF deler. Desuden indeholder det nærværende lovforslag hjemler til straffebestemmelser, som det er påkrævet. Vi er selvfølgelig også tilhængere af, at vores lovgivning lever op til vvm-direktivet. Sidst og nok også mindst er vi glade for, at vi med dette lovforslag også kommer til at leve op til naturbeskyttelsesdirektiverne. Og SF kan derfor støtte det samlede lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand. Det er jo blevet sagt mange gange tidligere, men vi behandler forslaget til lov om ændring af lov om private fællesveje, lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.

Først og fremmest er der det, der indsættes i loven i forbindelse med private fællesveje. Det støtter Danmarksdemokraterne op om. Vi har dog en bekymring, som går begge veje. Jeg tror faktisk, det blev godt forklaret af Nye Borgerliges ordfører, at det her jo lige så meget drejer sig om planlægning, da det ikke er noget, der lige bliver besluttet fra den ene dag til den anden. Vi tillader os dog at fremhæve de to måneder. Det skal jo i videst muligt omfang begrænses til så kort tid som muligt.

I dag gælder der privatretlige aftaler, hvilket obstruerer udbredelsen af elkabler og bredbånd m.v., og det fremgår så af lovforslaget, at man først skal forsøge at indgå en frivillig aftale med de private grundejere, men kan det ikke lade sig gøre, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse, som en grundejer ikke kan modsætte sig. Hvis en grundejer i begyndelsen af en fællesvej modsætter sig nedgravning af kabler, kan de efterfølgende grundejere på fællesvejen ikke få gavn af elkabler eller bredbånd, hvilket vi selvfølgelig ikke mener er rimeligt. Det er jo til gavn for den grønne omstilling og også for, at alle kan få adgang til internet. Nedgravningen foregår oftest i vejrabatten, dog med enkelte undtagelser, som også blev fint fremhævet af hr. Kim Edberg Andersen, hvorfor det i mange tilfælde er uproblematisk.

Derudover indsættes der en straffebestemmelse i lov om letbane på Ring 3 og i lov om Storstrømsbroen, og det drejer sig om hjemler, der skal sikre overensstemmelse mellem kravet i vvm-direktivet og den nationale følgelovgivning. Danmarksdemokraterne støtter forslaget som helhed.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, og jeg byder nu velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Som EU-ordfører og som formand for Europaudvalget oplever man rigtig, rigtig tit, når man er rundt i Europa, at se, hvad en manglende digitalisering har af konsekvenser for et samfund. Derfor er vi jo meget, meget glade for den store digitalisering, vi har i Danmark, og det er ekstremt vigtigt, at vi både for landdistrikter og for andre steder har mulighed for gode bredbåndsforbindelser.

Teleselskaberne, som etablerer fibernet, hører jeg oplever løbende udfordringer med at få tilladelse til at nedgrave fibernet fra grundejere af private fællesveje i landzoner. Det er typisk problemer med, at grundejere slet ikke reagerer på graveanmodningerne fra fiberselskaberne og på den måde forsinker gravearbejdet unødigt.

Der kan være situationer, hvor grundejere kræver penge for at give graveadgang, selv om der som oftest graves på fælles vejarealer, hvor der laves fuld etablering uden nævneværdige gener for grundejerne. Der har også været tilfælde, hvor grundejerne slet ikke selv har interesse i fiberforbindelser, eller der kan sågar ligge nabostridigheder i vejen for det, hvor grundejerne ikke vil efterkomme sine naboers ønske om at blive koblet på fibernettet. Det er derfor et vigtigt skridt mod at løse disse udfordringer, at kommunalbestyrelser nu får hjemmel til at udstede tilladelse til at placere ledninger langs private fællesveje på landet, hvis grundejerne ikke svarer på henvendelser eller stiller sig på bagbenene af usaglige grunde.

Der er et enkelt problem, som mangler at blive løst, med forslaget. Det har også været nævnt i salen tidligere, og det er jo det her med, at lovforslaget fastsætter en frist på 2 måneder for grundejere i forhold til at reagere på en graveanmodning. Det kunne være hensigtsmæssigt, at man satte den ned til 14 dage eller til 1 måned.

En anden enkel ting i det her forslag er nedrivning af Storstrømsbroen. Jeg har bare noteret mig, at der er stemmer i det nordjyske, som taler lidt om, om man kunne bruge de to midterste buer på Storstrømsbroen til at etablere en cykelforbindelse hen over Limfjorden, og hvis det er en mulighed og et ønske, synes jeg da bestemt, man skal kigge på det, når man alligevel er i gang med at rive Storstrømsbroen ned. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti, og jeg byder velkommen til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Det her lovforslag er et bunkeforslag, og jeg kan ikke lide bunkeforslag, fordi de gør lovgivningen uoverskuelig. Jeg foretrækker lovidentitet, hvor en lov handler om en og samme ting. Men på trods af det kan Enhedslisten godt støtte det her forslag, og det er der flere grunde til, men en af dem er jo, at hele forholdet omkring det med nedgravning af kabler og sådan noget på private fællesveje er et godt fremskridt for muligheden for at udvikle et samlet land. Så det synes jeg er vigtigt.

Jeg vil dog kigge meget nøje på bekendtgørelsens formulering om, hvad det er for nogle typer af infrastruktur. Det er meget vagt formuleret. Ministeren bemyndiges til i bekendtgørelse at fastsætte, hvilke typer af infrastruktur det er, og hvis det bliver kritisk, vil jeg være kritisk der. Men det vil vise sig, når vi ser bekendtgørelsen.

Så er der spørgsmålet om de to øvrige forslag. Enhedslisten vil selvfølgelig også gerne leve op til vvm-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiver og er helt enig i, at det er vigtigt at få det gjort, men det hører altså ikke til i en lov om private fællesveje – det må man meget undskylde.

Så vil jeg lige, i forhold til det forslag, der kom fra De Konservative, om det med Storstrømsbroen, sige, at jeg går meget ind for genbrug. Så hvis det kunne være en mulighed, synes jeg det kunne være rigtig spændende. Jeg går også ind for cykelbroer, så der ligger nogle muligheder her, som vi godt kan arbejde videre med.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten. Jeg byder velkommen til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Mange tak. Som allerede nævnt indeholder dette lovforslag en række delelementer. To af dem er lidt mindre, men dog stadig vigtige, nemlig at vi bringer lovgivningen om letbane på Ring 3 og nedrivning af Storstrømsbroen i overensstemmelse med vvm- og naturbeskyttelsesdirektiverne. Det er selvfølgelig vigtigt, det bakker vi op om, men jeg deler også ordføreren fra Enhedslistens kommentar om, at det måske er lidt pudsigt at lægge disse elementer ind her. Men i det mindste skal vi så ikke stå her i førstebehandlingen og tale alene om de to elementer, hvilket der selvfølgelig også er noget tidsbesparende i. Så det lever vi med.

Nej, den primære del omhandler jo implementeringen af aftalen fra sidste folketingssamling om en bedre udrulning af bredbånd i hele landet. Det er selvfølgelig noget, som vi i Radikale som resten af Folketinget bakker op om. Det er vigtigt, at vi, uanset hvor vi bor i landet, har adgang til internet. Der peges på, at der er en uoverensstemmelse imellem land- og byområder, når det kommer til at få graveadgang til private fællesveje. Der mangler simpelt hen nogle aftaler om, hvordan vi får løst tvister, når der skal placeres ledninger og lignende i fælles vej- og stiarealer. Ved at rette op på det som foreslået her kan vi få løst de her tvister og komme de her forsinkelser til livs, og det vil også sikre en hurtigere udbredelse af bredbånd i hele landet. Det er selvfølgelig positivt, det bakker vi op om.

Så blev der jo nævnt, både af mig selv fra min plads i salen og fra en tidligere ordfører heroppe, at der i høringssvarene er flere, der peger på, at fristen på 2 måneder virker uhensigtsmæssigt lang. Og det er altså ikke fristen for, hvornår gravearbejdet kan gå i gang, men fristen for, hvornår man som ejer skal reagere på en anmodning om, at nogen gerne vil have lov til at grave i et fælles område. Den bekymring deler jeg, og derfor vil jeg meget gerne i udvalgsarbejdet tage op, hvorfor den ligger på 2 måneder. Jeg har selvfølgelig læst ministerens kommentarer til, hvor det kommer fra. Men jeg vil tage op, om man kunne gøre noget andet – f.eks. sætte den frist ned, om det skal være til 14 dage eller 1 måned, er jeg græskkatolsk omkring, men gøre noget, så vi sikrer en mere effektiv udrulning her og selvfølgelig også tager forbehold for de personer, det drejer sig om her. Der kan, som ordføreren fra Nye Borgerlige var inde på tidligere, være en masse forhold, der gør, at det selvfølgelig ikke bare er ligetil at grave. Ikke desto mindre er det et opmærksomhedspunkt, som vi vil tage videre i udvalgsarbejdet

Men med de ord bakker Radikale Venstre op om lovforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige, værsgo.

Jamen det er jo en bekymring for det her med, at du køber et hus, som har en kommunevej ude foran, og så sparer kommunen og laver det til en fællesvej, og nu siger vi så bagefter, at hvis de har lyst til at grave derude, skal du helst ligge søvnløs om natten og vente på, at e-Boks bimler, så du kan reagere på det hurtigt nok. Jeg bliver bare nødt til at sige, at hvis det er et akut gravearbejde, kan du som entreprenør grave lige med det samme. Der kan du bare grave.

Det, jeg bare siger, er, at hvis vi laver store anlægsprojekter, mener jeg at dem, vi skal lægge byrden på med at sørge for ligesom at få alt det bureaukratiske af vejen, burde være håndværkerne. Det er ikke det store problem. Det er bare et spørgsmål om, om der i loven bliver krydset af ved 1 måned eller 2 måneder ved en håndværker. Det er ikke så problematisk planlægningsmæssigt. Jeg har også fået det skriv, jeg tror, det var i går eller i forgårs, vi fik det, og der bliver jeg bare nødt til at sige som fagprofessionel, at ja, det kunne jeg også godt tænke mig, hvis jeg sad som direktør for en entreprenørvirksomhed. Men i den virkelige verden er det altså kun private mennesker, der får gener ud af det. Så jeg synes, vi skal fastholde de 2 måneder.

Ordføreren.

Jeg vil blot påpege, at det er korrekt, at der er kommet en anmodning. Men det er jo noget, der fremgår af høringssvarene, som vi har fået for noget længere tid siden, så det er ikke en ny problemstilling, der lige er dukket op, i hvert fald ikke i min indbakke. Så jeg er fuldstændig enig i ordførerens bemærkninger her. Det er rigtigt, at der er forskellige hensyn, vi selvfølgelig skal afveje her.

Det, jeg ønsker i udvalgsarbejdet, er, at vi diskuterer det og ser, om der er en anden grænse, der kunne være mere hensigtsmæssig. Det handler jo ikke om, at du skal ligge søvnløs, og så kommer der nogen om en måned og graver. Det er bare et spørgsmål om, hvor hurtigt du skal reagere, så man kan komme videre i processen. Der er jo ikke nogen grund til at forhale ting mere end allerhøjst nødvendigt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Og jeg byder velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Selv om det altid er fornøjeligt at have en partileder i salen, er det måske ikke den mest spændende debat, der er lagt op til her, om private fællesveje, men så kan I jo få den med i hvert fald.

Det er klart, at i Dansk Folkeparti støtter vi selvfølgelig det her forslag, for det kan jo ikke være meningen, at udrulningen af f.eks. bredbånd til landområder kan forhindres, fordi mulighederne for kommunalbestyrelserne eller byrådene til at give tilladelse til nedlægning af den slags ikke er de samme på landet, som de er i byerne. En af måderne, hvorpå vi kan styrke indsatsen for at bosætte sig på landet, er selvfølgelig, at der bliver bedre muligheder for at arbejde hjemmefra, men det forudsætter jo også, at der er etableret bredbånd i vores landdistrikter.

Forslaget indeholder også nogle hjemler til straffebestemmelser i relation til nogle eksisterende anlægs- og nedrivningsprojekter, og det støtter vi også i Dansk Folkeparti. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Og jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Det her lovforslag er, som Enhedslistens ordfører, Jette Gottlieb, også var inde på, en samling af en række mindre lovændringer. For det første vil lovforslaget indføre en bedre graveadgang på private fællesveje, og det er en udmøntning af en politisk aftale, som vi i Alternativet er glade for. Vi skal nemlig skabe de bedste rammer for udbredelsen af vores forsyningsnet og kommunikationsnet.

Lovforslaget indeholder herudover ændringer af loven om anlæg af letbane på Ring 3, lov om anlæg af den nye Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. De lovændringer vil betyde, at de her anlæg vil leve op til vvm-direktivets artikel 10 a om, at der i national følgelovgivning skal være fastsat passende sanktioner. Og specifikt i forhold til loven om letbane på Ring 3 vil lovforslaget tilføje en bemyndigelsesbestemmelse til loven, der sikrer overensstemmelse med naturbeskyttelsesdirektiverne.

Helt grundlæggende skal det være sagt tydeligt fra talerstolen, at det selvfølgelig alt sammen er noget, som Alternativet godt kan bakke op om. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Og jeg byder velkommen til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Jeg giver fru Jette Gottlieb ret i, at vi godt kunne have delt det her forslag op. Der er så mange forskellige ting i det her, og det kunne nok have klædt det at være delt op i flere forslag, men fred være med det. Men jeg har en reel bekymring over det, jeg især hører ordførerne sige, altså den villighed, der er til det her med at skulle se på de 2 måneder, fordi fremskridtet skal gå hurtigere. Det er ikke, fordi jeg har noget imod fremskridt; det er nok bare, fordi jeg er ramt af at have været ude i virkeligheden og have set det. Selvfølgelig er der nogle gange, man rammer en borger, som stiller sig på tværs, men jeg tror, at hvis vi havde fået nogle tal med for, hvor mange gange nabostridigheder havde ført til, at der var en, der ikke kunne få internet, så havde det nok vist sig at være få. Men det er jo i hvert fald et godt argument, når man gerne vil fortælle det.

Min bekymring går lidt på, at vi får lavet noget nu, som er et rigtig udmærket forslag med noget smidighed, og får taget beslutning om, at alle kan få adgang til internettet, men så lidt glemmer de problemstillinger, der er. For der er i forvejen rigtig store problemstillinger, men når man lige pludselig finder ud af, at offentlige ledninger ligger et dumt sted, så koster det folk garager, og nogle gange koster det dem huse, og det koster dem ofte, at de ikke kan få lov at sætte et hegn op, fordi de dermed graver i jorden.

Og hvorfor kan jeg sige det her? Det er, fordi jeg har haft den store glæde i en entreprenørvirksomhed selv at skulle betale for telekabel med 600-ledet og et 400-ledet telekabel, som der var blevet stukket en grøn pæl ned igennem, fordi der ved et uheld var kørt en bil ind igennem et hegn, og når man så som entreprenør søgte i sine LER-oplysninger, så der ikke ud til at ligge noget. Men det, man skal huske på, er, at ledninger ikke nødvendigvis ligger der, hvor man registrerer dem i et ledningsoplysningsskema; de ligger inden for en margen. Og allernådigst kan man så få f.eks. TDC ud inden for 3-6 uger.

Jeg kan sige, at jeg jo synes, det er svært at retfærdiggøre, at en almindelig borger skal reagere hurtigere end det, som graveaktører ofte får at vide fra store virksomheder. Så måske skulle man som minimum stille dem, så de er lige for loven, med hensyn til hvornår man som den, der har etableret en ledning, har en forpligtelse til at gå ud og påvise, hvor ledningen ligger, såfremt man som husejer har brug for at lave noget i nærheden af sit eget skel.

Det er det, der er min bekymring. For ellers synes jeg jo, at intentionen er rigtig, rigtig god. Og det kan også godt være, at vi ender med at støtte det, men lige nu vil jeg meget gerne se, om udvalgsarbejdet fører til, at der bliver fundet en god balance, med hensyn til hvordan vi får sat det her sammen. Og så vil jeg gerne sige, at vi meget gerne vil have cykelstibrugere i Nordjylland – det vil vi rigtig gerne – men med hensyn til at få en nedlagt bropille fra Storstrømsbroen vil jeg måske nok som gammel entreprenør sige, at det faktisk er billigere at bygge en selv deroppe. Det ved jeg ikke, og det skal jeg ikke blande mig i. Men altså, vi går også ind for genbrug i Nordjylland, så hvis det er det, vi kan få, altså resterne fra bordet, så tager vi også gladelig dem.

I Nye Borgerlige er vi indtil videre for at stemme gult for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så siger vi tak til hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Det sluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til transportministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Måske skal jeg lige indledningsvis starte med at sige, at lovforslaget ikke omhandler cykelstiprojekter som cykelbroer eller anvendelsesmuligheder for den gamle Storstrømsbro. Der har også været forslag om, at man måske kunne bruge nogle bropiller til kunstinstallationer og alt muligt andet. Det er ikke en del af det her, men det er en debat og en drøftelse, jeg meget gerne tager med ordførerne, for det er selvfølgelig også vigtigt.

Først vil jeg gerne takke for den generelt brede opbakning, der er til forslaget. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen ønsker et Danmark i geografisk balance. Det betyder bl.a. den rette balance mellem land og by, hvor det skal være attraktivt at bo i alle egne af landet. Vi skal således være med til at forhindre, at utilsigtet regulering gør det mindre attraktivt at bo i Nørre Vorupør end på Nørrebro i København. Det betyder også, at det er vigtigt med en stærk infrastruktur i alle egne af Danmark, og lovforslaget udmønter de dele af den politiske aftale af 21. december 2021 om markedsbaseret teknologineutral telepolitik, og det er en aftale under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som er indgået af et bredt flertal dengang.

I aftalen er der et initiativ om, at der indføres bedre graveadgang på private fællesveje for at understøtte digitaliseringen af det danske samfund. Som reglerne er i dag, kan en enkelt vejejer ud til en privat fællesvej på landet – og jeg understreger, at det er på landet, for det her forslag handler om gravearbejde på landet, og jeg kan høre, der er nogen, der taler om gravearbejde i byerne også – eksempelvis standse udrulning af ledninger til bedre internetforbindelse. Det kan dermed også gå ud over grundejerne længere nede ad vejen, som ønsker dette. Det er ikke rimeligt, og jeg foreslår derfor, at der indsættes en hjemmel i lov om private fællesveje, som skal give kommunerne mulighed for fremadrettet at kunne give den nødvendige tilladelse. Det skal være med til at understøtte mulighederne for at arbejde hjemmefra fra steder, hvor internetforbindelsen i dag ikke er god nok.

Enhedslisten stillede så spørgsmål om, hvilken type infrastruktur vi kommer til at omfavne, for vi taler meget om internet. Lovforslaget udspringer sådan set af et ønske om bedre graveadgang til internet, men som I kan se af det høringsmateriale, jeg har valgt at sende ud, indeholder det også elledninger, og det er jo, fordi det ville være uhensigtsmæssigt ikke at medtage det, i takt med at der kommer flere og flere elbiler, der bliver brug for større og større kapacitet i ledningsnettet til jordvarmeanlæg, varmepumper, eller hvad ved jeg. Så det er sådan set de to ting, som er tænkt ind som intentionen med lovforslaget.

Så har der været sat spørgsmålstegn ved den her 2-månedersfrist, der er inspireret af graveloven. Grunden til, at jeg lader mig inspirere af de 2 måneder i graveloven i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, er, at jeg ikke er fagmand på området, og jeg tænkte, om jeg skulle opfinde min egen frist, eller om vi skal læne os op ad den generelle lovgivning, der er i forhold til gravearbejde i Danmark. Men jeg er kun interesseret i at tilfredsstille Folketingets ordførere på det her område, og jeg vil derfor invitere til drøftelser omkring den her frist. Om vi skal lave den anderledes i det her spørgsmål, er ikke noget, som er hjerteblod for mig, for jeg er kun interesseret i, at vi behandler borgerne fair og tilfredsstiller så stor en del af Folketinget som muligt. Så lad os tage en drøftelse af den del.

Så skal jeg se, om jeg kan læse de øvrige notater, som jeg har her på blokken. Ja, det er det her med forskellen på land og by. Grunden til, at vi overhovedet fremsætter det her lovforslag, bare for at være helt specifik, er, at der er en skelnen mellem land og by i lovgivningen i dag. Og i dag er det sådan, at det er et privatretligt spørgsmål, hvad man kan opnå enighed om, og det er derfor, vi så går ind med den her lovgivning nu og siger, at det simpelt hen ikke kan passe, at en enkeltperson kan spænde ben for, at man kan få internet eller elektricitet længere nede ad vejen.

Men det er jo stadig væk formålet, at det skal være et privatretligt anliggende, men i tilfælde af nabostridigheder osv. vil man så kunne inddrage kommunen efter 2 måneder, hvor man kan dokumentere, at nu har vi forsøgt i det her privatretlige anliggende at opnå en aftale. Så hvis en nabo ignorerer det eller andet, er det ikke sådan, at man så har taget en beslutning, så er det bare dér, hvor kommunen bliver involveret. Jeg tror, det er de spørgsmål, jeg lige umiddelbart har noteret mig.

Samlet set er der altså tale om et godt lille forslag, som understøtter et af regeringens sådan helt overordnede mål om et Danmark i balance, og jeg ser derfor også frem til at behandle forslaget i Tinget.

Endelig var der lige et par stykker, der kaldte det en bombelovgivning, tror jeg det var. Der har jo været et ønske fra ordførerne om, at vi ikke står og bruger tid i salen helt unødigt, og der har været to bittesmå kommaændringer som en del af den øvrige lovgivning, som i bund og grund handler om, at vi lige juridisk set får orden i penalhuset i forhold til Ring 3 og Storstrømsbro – altså lidt mindre end en detalje. Så det var bestræbelserne på, at det ikke skulle opholde ordførerne unødigt her i salen med tre lovforslag, som kunne indeholdes i ét lovforslag. Jeg kan også høre i ordførernes taler, at det ikke er de to kommaændringer, der har fyldt det helt store i debatten.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil blot hurtigt kvittere for ministerens imødekommenhed, og jeg ser frem til, at vi i udvalget drøfter, hvad vi kan gøre med den her frist, og jeg vil i den henseende blot sige, at det lyder, som om vi er meget enige. Der er jo selvfølgelig her mange hensyn i forhold til de private, deres ejerskab og muligheden for at udbrede bredbånd eller, som ministeren også var inde på, elledninger og andet.

Så det skal vi selvfølgelig diskutere grundigt for at finde den rette balance, og jeg vil i den forbindelse blot høre, om vi kan få ministeren til at sikre, at vi her har et informationsgrundlag at stå på, i forhold til hvor mange forsinkelser der er tale om, hvor langvarige de er, og hvad der er årsagerne, så vi altså har et eller andet at stå på, inden vi tager stilling til det her.

Ministeren.

Altså, hvor mange nabostridigheder der er og den slags? Jeg kommer til at svare på samtlige spørgsmål fra ordførerne. Så hvis I sender spørgsmålet skriftligt til mig, som I ønsker oversendt, så svarer jeg på alt så hurtigt som muligt. For jeg er selvfølgelig også optaget af, at vi har mulighed for at træffe beslutninger på så oplyst et grundlag som overhovedet muligt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til transportministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.