Til Sundhedsudvalget og sundhedsordførerne
Formandskabet i Ankenævnet for Patienterstatningen (4 landsdommere og 5 byretsdommere) og
Dommerforeningen takker for invitationen til foretræde for udvalget, hvor tre repræsentanter ser
frem til at få lejlighed til at uddybe synspunkter om den del af lovforslaget, som angår mulighed for
sekretariatsafgørelser. Synspunkter, som formandskabet og Dommerforeningen allerede har givet
udtryk for under høringsfasen.
Formandskabet har således i mail af 5. februar 2024 til udvalgets medlemmer udtrykt stærk
bekymring i forhold til det lovforslag, som nu er til behandling i Folketinget. Mailen af 5. februar
2024 er gengivet nedenfor. Dommerforeningen har i sit høringssvar af 20. februar 2024 tillige
udtrykt bekymring. Også høringssvaret er gengivet nedenfor.
Som det fremgår, er det formandskabets og Dommerforeningens forventning, at forslaget om
sekretariatsafgørelser vil resultere i flere sagsanlæg ved domstolene, og at dette vil medføre
øgede udgifter for samfundet - flere ansøgninger til Procesbevillingsnævnet, øgede udgifter til fri
proces, forelæggelser for Retslægerådet mv. Man vil således gennem besparelser på en i øvrigt
velfungerende ordning ende med at skabe et forøget tids- og ressourceforbrug i retssystemet,
hvilket er særligt problematisk i en situation, hvor man fra politisk side i forvejen har anvendt
betydelig tid og ressourcer på at finde løsninger, som kan styrke og effektivisere domstolene. Flere
andre centrale aktører, som har sæde i udvalget (bl.a. Danske Advokater, Danske Regioner,
Forsikring & Pension, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter) har påpeget samme
betænkeligheder. Det bemærkes tillige, at retssager skaber usikkerhed for de implicerede
personer, som i forvejen er i en særlig sårbar situation efter et behandlingsforløb.
Det fremgår af lovforslaget, at formålet bl.a. er at opnå administrative besparelser.
Dommerforeningen og Danske Regioner har i deres høringssvar til lovudkastet bl.a. påpeget, at
det økonomiske potentiale i andre mulige tiltag ikke var forsøgt beskrevet, fx i form af øget brug af
formandsafgørelser eller overvejelser om ankenævnets sammensætning. Det er værd at
bemærke, at andre mulige tiltag, som ville resultere i en økonomisk besparelse, stadig ikke er
genstand for omtale i det foreliggende lovforslag.
Formandskabet og Dommerforeningen skal henlede opmærksomheden på, at der tidligere har
været overvejelser om en ændret nævnsstruktur under regeringen Helle Thorning-Schmidt I. Det er
desuden værd at bemærke, at Forsikring & Pension med sikkerhed udtaler, at der ikke vil opnås en
besparelse, da en eventuel besparelse skal føres tilbage til repræsentanter for skadevolderne
(forsikringsselskaber, regioner, kommuner og staten (sidstnævnte for lægemiddelskader)) i form af
et lavere sagsgebyr til ankenævnet. Danske Regioner antager ligeledes, at regionernes takst skal
reduceres betydeligt, hvis lovforslaget vedtages.
Formandskabet og Dommerforeningen er i den forbindelse blevet opmærksom på, at der i
lovforslaget tilsyneladende har indsneget sig en misforståelse med hensyn det gældende systems
belastning af dommerressourcer. I lovforslagets afsnit 2.5.2 om Indenrigs- og
Sundhedsministeriets overvejelser er det således anført, at et lavere antal nævnsafdelinger og
næstformænd vil ”medføre en lavere belastning på dommerressourcer” i samfundet generelt,
og i
lovforslagets afsnit 4 om de økonomiske konsekvenser er det anført, at forslaget vil frigive 1,4
årsværk dommerressourcer. Dette gik desværre igen i sundhedsministerens tale under 1.
behandlingen af lovforslaget.
Det er på den baggrund blevet aktuelt for formandskabet og Dommerforeningen at gøre
opmærksom på, at det arbejde, der udføres af dommerne som formand og næstformænd i
ankenævnet, udføres i dommernes fritid. Der går således ikke ressourcer fra det dommerarbejde,
som er de pågældendes hovedbeskæftigelse, og en gennemførelse af lovforslaget vil derfor heller
ikke frigive yderligere ressourcer til domstolssystemet.