L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
L 158 Bilag 1
Offentligt

Emma Midjord

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Michael Jacobsen <[email protected]>

2. februar 2024 09:49

DEP Sundhedsministeriet

Emma Midjord

Høring: Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

Signature-20240202084947.txt

Vedhæftede filer:

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ansa e Tandlægers Organisa on (ATO) har med mail af 22. januar 2024 modtaget Lov om ændring af lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisa on af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed i høring.

Høringen omfa er 5 områder l hvilket ATO skal bemærke:

Ændring af pa entklagesystemet således at alle klagesager starter som forløbsklager. ATO kan lslu e sig denne

ændring og dermed arbejdsgruppens anbefalinger. Det er ATO’s opfa else, at den ændrede klagesagsgang vil kunne

fremme læring på behandlingsstederne uden at tabe muligheden for en Disciplinærnævnssag i de lfælde, hvor der

udtales kri k i forhold l behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed eller klagen indeholder skærpende

omstændigheder. ATO forventer at blive hørt når Indenrigs- og sundhedsministeriet fastlægger hvad der skal forstås

ved skærpende omstændigheder på tandlægeområdet.

Bisidderordningen henlægges permanent l Danske Pa enter. ATO har ikke bemærkninger l denne administra ve

ændring.

Tandlæger skal ikke længere søge pa enternes samtykke l videregivelse af journaler ved ejerski e l fortsat dri .

Pa enten vil fortsat ”kunne sige fra” i forhold l videregivelsen. De e liges ller tandlægeområdet med øvrige

sundhedsområde. ATO kan lslu e sig de e forslag. Det er ATO’s generelle opfa else, at der ikke på

tandlægeområdet bør være særregler, der afviger fra det øvrige sundhedsområdes generelle regler, medmindre de

begrundes i særlige forhold på tandlægeområdet.

Det rådgivende Praksisudvalg nedlægges. ATO har ikke bemærkninger l nedlæggelse af Det rådgivende

Praksisudvalg i det ATO forudsæ er, at Styrelsen for Pa entklager etablerer den nødvendige dialog med de

tandlægefaglige organisa oner i forhold l administra onen af klagesagsbehandlingen m.v. en dialog Styrelsen for

Pa entklager allerede har indledt.

Styrelsen for Pa entklager gives hjemmel l at træﬀe afgørelser i erstatningsankenævnssager, hvis afgørelsen ikke

frembyder tvivl. ATO har ikke bemærkninger l de e, men vil dog foreslå at ordningen evalueres e er 2-3 år, så det

sikres, at ændringen i afgørelsespraksis ikke indebærer faktuelle ændringer i ankesagernes afgørelse.

På vegne af ATO

Med venlig hilsen

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Michael Jacobsen

Direktør

Mobil:

Hovednr:

+45 21 15 23 30

+45 33 14 00 65

www.ato.dk

Peter Bangs Vej 30, 4 sal

DK-2000 Frederiksberg

Sekretariatets åbningstider:

Mandag-fredag: Kl. 9 -15

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

18.02.2024

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Vedr.: Høring over udkast til forslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

Dansk Akutmedicinsk Selskab (DASEM) takker for muligheden for at afgive høringssvar

vedrørende det fremsendte lovforslag. Vi anerkender og støtter intentionen om at gøre

patientklagesystemet mere gennemskueligt og tilgængeligt samt effektivisere processen for

behandling af klager og erstatningsankesager.

Skifte af fokus fra sundhedsperson til behandlingssted:

DASEM anerkender forslagets intention om at fremme en systemorienteret tilgang til

klagehåndtering, hvilket potentielt kan bidrage til en mere omfattende forbedring af kvalitet og

sikkerhed i patientbehandlingen. Vi understreger dog vigtigheden af klarhed og transparens i

kriterierne for, hvornår og hvordan en klage kan skifte fokus fra behandlingssted til en specifik

sundhedsperson. Dette for at sikre, at individuelle fejl eller forsømmelser, der har haft direkte

indvirkning på patientens behandlingsforløb eller -udfald, adresseres på en retfærdig og

konstruktiv måde.

Skærpende omstændigheder og disciplinærbehandling:

Vi bifalder indførelsen af muligheden for direkte klagebehandling over autoriserede

sundhedspersoner under skærpende omstændigheder. Det er essentielt, at der fastsættes klare

kriterier for, hvad der udgør og hvem der afgør de "skærpende omstændigheder", så der sikres en

ensartet og retfærdig praksis.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Man kan dog have en bekymring for, at hvis Styrelsen for Patientklager har vurderet at sagen kan

indeholdte skærpede omstændigheder og derfor har vejledt klager om, at klagen kan behandles

af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, så 1) kan klager have en forventning på forhånd om at få

medhold ved disciplinærnævnet og vil måske have svært ved at forstå det kan falde ud til anden

side, 2) det vil måske være sværere for disciplinærnævnet at undlade at udtale kritik, hvis klager

har fået denne vejledning fra Styrelsen for Patientklager.

Sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager:

Forslaget om at tillade sekretariatsafgørelser i sager, hvor der ikke frembydes tvivl, støttes som et

middel til at fremskynde klagebehandlingen. Vi opfordrer dog til, at der implementeres klare

retningslinjer for, hvilke sager der kvalificerer til sekretariatsafgørelser, og sikrer fortsat mulighed

for appel eller genovervejelse i komplekse eller tvivlsspørgsmål.

Konklusion:

DASEM støtter de overordnede mål med lovforslaget men opfordrer til, at der udarbejdes

yderligere præciseringer og retningslinjer på de områder, vi har fremhævet. Dette for at sikre en

retfærdig, gennemskuelig og effektiv klage- og erstatningsproces, der tjener både patienters og

sundhedspersoners interesser.

Vi vil herudover opfordre til at området bliver løbende blive fuldt op med tilgængelige data,

herunder udvikling i sagsbehandlingstid, i antal og andel af disciplinærsager overfor klager over

behandlingssted og i medholdsprocent, hvis lovforslaget vedtages.

Med venlig hilsen,

Henrik Ømark

Formand

Dansk Akutmedicinsk Selskab

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

København, den 12. februar 2024

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Høringssvar til Lov om ændring af lov om klage- og erstatnings-

adgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar på Lov om ændring af lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedsper-

soner og om sundhedsfaglig virksomhed. Lovforslaget indeholder en række punkter, som

vi behandler adskilt.

Ændring af adgang til disciplinærnævnssager

DSAM ser positivt på dette forslag. Klager er altid belastende for de sundhedspersoner,

som de er rettet mod. Patienterne skal have en mulighed for at blive hørt og medvirke til,

at en dårlig oplevelse i sundhedsvæsnet ikke gentager sig. Dette fremmes bedre, hvis der

er fokus på uhensigtsmæssige forløb end på enkeltpersoner. En klage over et forløb kan

føre til læring og kvalitetsforbedringer, mens klager over enkeltpersoner oftere fører til

konflikt og et forringet lægepatient-forhold.

Vi havde gerne set, at den såkaldte ”gabestok” i samme ombæring var blevet afskaffet, da

denne mere har fokus på udskamning og straf end på læring og kvalitetsløft. Men det

kommer forhåbentlig i næste runde.

Ændring af bisidderordning

Det er fint, at patienten har adgang til en bisidder, og hvis Danske Patienter har drevet

ordningen godt, er det i patienternes interesse, at de fortsætter denne opgave. Det virker

omfattende at præcisere i bemærkningerne til et lovforslag, hvilken aktør man påtænker

at bruge og må hindre fleksibiliteten noget, men hvis det bedrer kontinuitet og faglighed

for patienterne, er det klart den bedste løsning at fokusere på en enkelt, velfungerende ak-

tør frem for at fremme den fri konkurrence for enhver pris.

Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

Det er ærgerligt at nedlægge et udvalg, der har fokus på læring. Men det er tydeligt, at

dette udvalg ikke har haft den forventede gennemslagskraft, og dermed er det rationelt at

nedlægge det.

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dog ser DSAM gerne, at der iværksættes flere konkrete tiltag for at sikre fokus på læring

af klagesager. De skitserede forslag er for løse til at have gennemslagskraft.

Frem for generelle lokale retningslinjer og kortere sagsbehandling ser vi hellere, at der

kommer adgang til frivillig debriefing efter klagesager. I en praksis fylder en klage meget i

lægernes og personalets arbejde i den periode, den står på. Derfor er den kortere sagsbe-

handling positiv, men fremmer ikke nødvendigvis læring. En form for efterforløb i klinikken

på en klage med fokus på at ”samle alle op” og vende en belastende situation til noget,

man kan lære af, kunne være en hjælp både for yngre og mere erfarne kolleger.

Med venlig hilsen

Bolette Friderichsen

Formand for DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin

•

Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

•

7070 7431

•

[email protected]

•

www.dsam.dk

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

c/o Frederiksberg Hospital

Vej 8, indgang 1, 1. sal

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

T +45 8282 8246

E [email protected]

www.patientsikkerhed.dk

19. februar 2024

Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til Forslag til

lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive svar til -

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed –

som kommer på

baggrund af en politisk aftale om en sundhedsreform i maj 2022 og efterfølgende en arbejds-

gruppes afdækninger og anbefalinger til et nyt patientklagesystem.

Som indgangsvinkel til hele patientklagesystemet er det vigtig at have sig for øje, at der er be-

skrevet to hovedformål med klage- og erstatningsloven og disciplinærnævnets behandling af

klagesager. For det første at ”tage stilling til, om sundhedspersonen har overtrådt sundhedslov-

ningen….” og for det andet at ”medvirke til den løbende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i

sundhedsvæsnet”.

PS! mener overordnet, at klagesager skal have et lærende og udviklende sigte til gavn for pati-

entsikkerheden og behandlingskvaliteten. Et patientklagesystem skal i langt mindre grad være

et individ- og skyldsøgende system, som disciplinærnævnssager af sundhedsprofessionelle ofte

opleves som.

PS! er enige i, at forløbsklager skaber et bedre udgangspunkt for læring, kortere sagsbehand-

lingstid og bedre mulighed for at identificere mere generelle, strukturelle, organisatoriske, le-

delse og samarbejdsudfordringer - med hurtigere inddragelse af ledelsen på behandlingsstedet.

PS! mener overordnet set, at ændringsforslagene vil bidrage til at gøre patientklagesystemet

mere gennemskueligt, afkorte sagsbehandlingstiden og smidiggør håndteringen af en sag på

tværs af klagetyperne forløbsklage (over et behandlingssted) og disciplinærnævnsklage (over

en eller flere sundhedspersoner).

Et velfungerende patientklagesystem skal tage højde for både patienternes behov og retssikker-

hed, sundhedsprofessionelles retssikkerhed og psykologiske tryghed i deres arbejde, og helt

centralt bidrage til at sikre læring i sundhedsvæsenet.

PS! mener, at ændringsforslagene peger i den rigtige retning, men har nogle opmærksomheds-

punkter, der vil blive fremlagt nedenfor under de enkelte ændringsforslag.

Patient- og pårørendevinkel

I patientklagesystemets nuværende form er klageren (patienter og pårørende) meget af-

hængige af, at vælge den rigtige klagetype og beskrive specifikt, hvad der klages over fra start.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det kan være uoverskueligt og svært for patienter og pårørende – og vanskeligt for dem at have

tilstrækkelig sundhedsfaglig forståelse – til både at beskrive en klage i tilstrækkeligt omfang og

til at afgøre den korrekte klagetype.

Det kræver en del ressourcer at indgive en klage, og der har på sin vis været en indbygget ulige

adgang til patientklagesystemet, som udbedres i nogen grad ved de nye forslag.

Patienter og pårørende skal i det nye forslag ikke selv tage stilling til den konkrete sagstype,

hvilket gør det nemmere og mere overskueligt at indgive en klage og følge sagsforløbet. Det er

dog fortsat vigtigt, at patientvejledningen også styrkes, så alle borger får bedre muligheder og

støtte, hvis de ønsker at indgive en klage.

PS! ser det som en styrke i et nyt patientklagesystem, at alle klager starter et sted - som for-

løbsklager, samtidig med at Styrelsen for patientklager (STPK) laver en faglige screening for at

vurdere, om der er skærpende omstændigheder – begrundet mistanke om aktuelt, overhæn-

gende fare eller alvorligere fare for patientsikkerheden – der medfører, at dele af sagen anbefa-

les at blive kørt som en disciplinærnævnssag. Den faglige screening og efterfølgende rådgiv-

ning til klagere fra STPK bifaldes af PS!

PS! er glad for, at sundhedsfaglig behandling i privat regi, inklusiv ved tandlæger, nu også kan

behandles som forløbsklager af STPK og ikke som tidligere kun som disciplinærnævnssager.

Det er en klar styrkelse af patienters retssikkerhed og bidrager til at højne patientsikkerheden i

privat sundhedsfagligt regi.

Der er lagt op til, at STPK skal have en større rådgivende rolle i forhold til overdragelse af dele

af sagen til en disciplinærnævnssag, hvis der er skærpende omstændigheder involverende en

eller flere sundhedsprofessionelle i sagsforløbet. STPK skal informere om, at sagens øvrige

dele sideløbende kan behandles som en forløbsklage, hvis klager ønsker dette. Denne paral-

lelle behandling af en klage, faglige screening og rådgivning er en styrkelse af patientklagesy-

stemet.

I det nuværende system kan man ikke klage over et behandlingsforløb (forløbsklage), hvis man

i første omgang har valgt en disciplinærnævnssag, uafhængigt af sagens udfald. Det er uhen-

sigtsmæssigt, og der er risiko for at svækkelse patienternes retssikkerhed. Ændringsforslagene

kommer ifølge PS! ikke helt i mål med at fjerne den risiko: PS! bifalder fleksibiliteten mellem kla-

getyperne, men savner, at klagere yderligere får mulighed for at få kørt den del af en sag, der

først har været afprøvet som en disciplinærnævnssag, som en forløbsklage uafhængigt af sa-

gens udfald. Selvom disciplinærnævnet ikke kan give kritik af en eller flere sundhedspersoner i

en sag, kan der fortsat være sket fejl eller uhensigtsmæssigheder i den del af sagen, der har

kørt som en disciplinærnævnssag, der kan give kritik af og medføre læring i en forløbsklage. Li-

gesom der kan være sager, hvor der både kan gives kritik af enkelte sundhedspersoner og for-

hold på et behandlingssted.

Forløbsklager blev blandt andet indført i 2011 med de formål at skabe bedre grundlag for læring

relateret til procedure, arbejdsgange, ledelse og organisering. Det virker derfor uhensigtsmæs-

sigt, at der ikke skabes fuld smidighed mellem klagetyper uafhængigt af afgørelser.

De sundhedsprofessionelle

Det nuværende patientklagesystem har længe været kritiseret i sundhedsfaglige kredse, Læge-

foreningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA, og særlig med en kritik af disciplinærnævnssager som

har stået for lige under 50% af patientklagerne, og givet medhold i ca. 25% af sagerne. Discipli-

nærnævnssagerne har været kritiseret som et system, der ikke fordrer læring i tilstrækkelig

Side 2

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

udstrækning, giver store psykiske belastninger for involverede parter, medfører defensiv medi-

cin med øget og uhensigtsmæssigt ressourceforbrug og øget dokumentation, for at dække sig

ind

, og medfører forringet patientsikkerhed.

De nye ændringsforslag vil forbedre retssikkerheden for sundhedsprofessionelle, og formentlig

medføre, at færre sundhedsprofessionelle unødigt involveres i en klagesag. Fokus på forløbs-

klager sikrer, at forhold, fejl og uhensigtsmæssigheder, der skyldes behandlingssteders struktu-

relle, organisatoriske forhold, arbejdsgange, processer og instrukser, ikke vurderes og sanktio-

neres individuelle sundhedspersoner. Forhåbningerne er, at flere forløbsklager kan bidrage til

en mere åben, lærende og stærkere patientsikkerhedskultur i sundhedsvæsenet.

PS! mener, at ændringsforslagene er et vigtigt skridt i den rigtige retning for sundhedsprofessio-

nelles retssikkerhed og større psykologisk tryghed for medarbejderne i sundhedsvæsenet. Det

kan forhåbentlig minimere, at klagesager kommer til at præge adfærden i sundhedsvæsenet i

samme omfang. Formålet er at skabe en adfærd og kultur, hvor det ikke drejer sig om at be-

skytte sig selv mod retlige konsekvenser, men hvor der er fokus på at fejl kan og skal bidrage til

læring og at optimere kvaliteten af behandlingen. Det har en positiv betydning for patientsikker-

heden.

Dialogsamtaler

PS! mener, at mulighederne for dialogsamtaler bør styrkes og kan forbedres. PS! har i 2021 i

samarbejde med en arbejdsgruppe af centrale interessenter i sundhedsvæsenet udgivet kon-

sensusrapporten –

Den gode samtale når noget går galt i sundhedsvæsenet

- om vigtigheden

af åben og respektfuld kommunikation.

PS! mener, at der bør være mere fokus på brug af dialogsamtaler i sundhedsvæsenet, gerne

også inden borger/patient har indmeldt en klage. Et grundelement i et moderne patientsikkert

sundhedsvæsen er åben og respektfuld kommunikation mellem sundhedspersonale og borgere,

patienter og pårørende. I en stor del af både patientklager og utilsigtede hændelser er kommu-

nikationen en medvirkede årsag. Ved tidlig brug af dialogsamtaler kan disse bidrage til at gen-

oprette borger/patienternes tryghed og tillid til sundhedsvæsenet og dets medarbejdere.

Det har været fremhævet, at sundhedspersonalet har udviklet en større modvilje mod at starte

en samtale om fejl og patientskader, da man frygter konsekvenserne, heriblandt individuelle kla-

gesager. Der er nu begyndende tendenser til større åbenhed og bedre patientsikkerhedskultur,

hvor aktuelle ændringsforslag med flere forløbsklager kan bidrage til at skubbe udviklingen i den

rigtige retning.

Rapporten ”Den gode samtale….” har en række anbefalinger og konkrete læringsredskaber, der

har til formål at støtte og guide i forbindelse med den vanskelige kommunikation.

PS! mener, at behandlingsstederne systematisk og i større udstrækning bør anvende dialog-

samtaler, også før en patientklagesag. Det er vigtigt, at behandlingsstedernes ledelse pålægges

ansvaret herfor, har klare retningslinjer og procedurer for brugen af dialogsamtaler, fx for hvor-

dan og hvem der deltager.

https://www.regionh.dk/patientinddragelse/udgivelser/udgivelser/Documents/Hvad%20driver%20overbe-

handling%20i%20den%20kliniske%20hverdag_final1.pdf

https://patientsikkerhed.dk/publikationer/konsensusrapport-den-gode-samtale-naar-noget-gaar-galt-i-sund-

hedsvaesenet/

Side 3

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der bør ske en ensretning og formaliseringen af dialogsamtaler på tværs af landet, samt lø-

bende indsamles data til monitorering og evaluering af kvaliteten og de afledte konsekvenser af

dialogsamtalerne: Skaber de faktisk læring og forbedringstiltag lokalt?

En tidlig dialogsamtale lokalt med efterfølgende opsamling giver større chancer for at opnå læ-

ring af en hændelse og hurtigere kan handles på mulige uhensigtsmæssige forhold. Samtidig

medfører dialogsamtaler, at 30-40% frafalder deres klage efterfølgende, da uoverensstemmel-

ser mv er blevet afdækket og afklaret. Det er vigtigt, at alle borgere og patienter informeres om

muligheden for at have en uvildig bisidder med til dialogsamtaler, og det skal også gælde ved

dialogsamtaler før en indsendt patientklage.

Læring af patientklager

Der hvor PS! ser de største svagheder ved ændringsforslagene, er manglende tydeliggørelse

af, hvordan læring af patientklager konkret sikres og implementeres, og hvordan læring når ud

til de relevante medarbejdere. PS! savner iværksættelse af et lovpligtigt eller obligatorisk læ-

ringsarbejde. STPK bør sikre, at læring opsamles på en sådan måde, at læring af patientklager

når helt ud lokalt og til det kliniske personale.

PS! er enig i, at forløbsklager og hurtigere sagsbehandlingstid giver et bedre udgangspunkt for

mulig læring af sagernes samlede forløb. Forløbsklager kan skabe mere viden om hele forløbet

inkl. organisatoriske forhold, instrukser, arbejdsgange og samarbejds- og kommunikationskultur,

der ikke er hensigtsmæssig.

Men det gør det ikke alene. Det er for PS! uklart, hvordan mere offentliggørelse fra STPK og

flere retningslinjer fra ledelserne i sundhedsvæsenets konkret skal bidrage til at sikre læring for

de relevante kliniske medarbejdere i dagligdagen.

Nye retningslinjer er svage handlingsplaner for en forbedringsindsats

. Det amerikanske Natio-

nal Center for Patient Safety har beskrevet kriterier til at måle styrken af en handlingsplan, der

udarbejdes i forbindelse med en kerneårsagsanalyse efter en utilsigtet hændelse for at forhin-

dre, at lignende sker igen

. Her er nye retningslinjer beskrevet at have svagest effekt.

https://www.laege-kvalitet.dk/forbedringsmodellen/hvilke-forandringer-kan-ivarksattes/

https://patientsikkerhed.dk/hvor-staerk-er-din-handlingsplan/

Side 4

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 1:

Skemaet viser hvilken effekt, der kan forventes af forskellige typer af interventioner.

Kilde:

Udarbejdet på grundlag af Root Cause Analysis Tool. VA National Center for Patient Sa-

fety. Rev 2016, side 26-28.

PS! mener derfor, at der bør være større fokus på krav til ledelserne på behandlingsstederne

omkring en klart beskrevet systematisk tilgang til læring af patientklager, ansvarsfordeling, og

hvordan handlingsplaner og indsatser/tiltag implementeres.

Helt nødvendige og stærke elementer i en handlingsplan er en tydelig og handlekraftig ledelse,

en ledelse der engagerer sig i patientsikkerhed og understøtter medarbejdernes arbejde, og

hele tiden understøtter en god patientsikkerhedskultur i deres organisation. En ledelse der prio-

riterer systematisk læring af patientklager og sikrer, at læring når helt ud til de kliniske medar-

bejdere og ikke ”strander” i kvalitetsafdelinger og ledelseslaget.

PS! har i 2021 i samarbejde med PS!’ patientsikkerhedsråd, risikomanager, kvalitetssygeplejer-

sker, overlæger, forskere og både regionale og kommunale chefer udarbejdet rapporten –

Læring i sundhedsvæsenet

– om hvordan det bedst sikres, at sundhedsvæsenet er lærende,

skaber vedvarende forandringer og forbedring, skaber resiliens og har øje for borgernes og pati-

enternes behov og mål.

Anbefalinger for at opnå læring er;

- at det skal integreres i hverdagen og blandt det kliniske personale.

- fælles sprog og værktøjer til at arbejde med læring og forbedringer.

- tidstro og systematiske data, der er overskuelige og kan anvendes praktisk.

- tryg kultur med fokus på psykologisk tryghed blandt medarbejderne og en tryg og åben pati-

entsikkerhedskultur.

Rapporten konkluderer også, at fokus på læring skaber øget motivation blandt medarbejderne,

hvilket er en meget aktuel og vigtig sidegevinst.

Hvis der skal ske øget læring af patientklager, er det vigtigt, at der er fokus på ovenstående, og

at ledelserne tager ansvar for at udvikle et trygt og åbent arbejdsmiljø.

Side 5

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Som ovenfor nævnt, vil adgang til tidstro og systematiske data også kunne styrke læringen ved

at støtte iværksættelsen og prioriteringen af de rette forbedringsprojekter. Der vil altid være mu-

lighed for lokalt at lære af den enkelte patientklage, men der savnes mere læring på tværs af

denne type data.

Derfor vil det være hensigtsmæssigt med en database, der samler og analyserer patientklager -

i lighed med Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), der indsamler og analyserer utilsigtede

hændelser. En sådan database kunne eventuelt være forankret i STPK.

Der findes allerede et analyseredskab, Healthcare Complaint Analysis Tool (HCAT), udviklet af

forskningsenheden OPEN ved Odense Universitet, som kategoriserer patientklager. HCAT er

pilottestet på Odense Universitetshospital, hvor det med succes er blevet anvendt til at levere

data til de enkelte afdelinger om trends i lokale patientklager. Dette har dannet grundlag for lo-

kale forbedringstiltag, og OUH har efterfølgende besluttet, at systemet skal fortsætte.

National monitorering og indsamling af de vigtigste informationer i patientklager kan bidrage til

at understøtte datadrevne forbedringsprojekter på tværs af landet, sektorer, hospitaler og afde-

linger. Desuden vil data kunne anvendes til forskning på området.

Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

Fordi læring af patientklagerne er centralt, er PS! bekymret over, at lovforslaget vil afvikle Det

Rådgivende Praksisudvalg.

Det Rådgivende Praksisudvalg blev nedsat som rådgiver for Styrelsen for Patientklager (STPK)

i forbindelse med fremtidige afgørelser af sammenlignelige sager og for at sikre styrelsens læ-

ringen af sagerne. Udvalget har ikke indflydelse på STPK’s uafhængighed og afgørelser. Det

blev nedsat for at sikre, at relevante repræsentanter og organisationer inklusiv patientorganisati-

oner, kunne bidrage til at præge udviklingen og praksis for afgørelser og pege på sundhedsfag-

lige områder med særligt læringsfokus f.eks. pege på udgivelse af bestemt praksissammenfat-

ninger.

Det fremføres, at udvalget ikke er fremkommet med anbefalinger, siden STPK blev oprettet i

2018, og derfor vurderes der ikke at være et behov for det længere. Dermed vil der ikke læn-

gere være mulighed for patientorganisationer og andre interessenter, at præge STPK’s praksis

og foreslå læringsinitiativer med særlig relevans fra en borger og patientvinkel.

I stedet beskrives, at dette kan sikres ved at STPK skal lave flere offentliggørelser af afgørelser

og opprioritere praksissammenfatninger af STPK’s afgørelsespraksis på udvalgte områder. Li-

gesom det anføres, at ledelsen på behandlingsstederne skal fastlægge lokale retningslinjer for

håndtering af afgørelser i patientklagesager.

PS! er bekymret over nedlæggelse af Det Rådgivende Praksisudvalg, uden nedsættelse af an-

det forum, hvor patient- og pårørendeorganisationer kommer til orde. Der har været beskrevet

udfordringer i STPK med ophobede sagsbunker og manglende tid til at drage læring af sa-

gerne

, og tilfældighed i vurderingerne. Derfor vurderer PS!, at det er uhensigtsmæssigt ikke at

https://ugeskriftet.dk/debat/klagesang-over-klagesystemet

Side 6

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

have et forum, der kan udøve en kvalitetssikring og kontrol af klagesystemet, særligt på et tids-

punkt hvor man påtænker at gennemføre markant ændringer i sagsgange og procedurer i

STPK.

Ændring af bisidderordning

PS! støtter at der arbejdes med at sikre kontinuitet og stabilitet i bisidderordningen, men vil an-

befale at den private institution, aktuelt Danske Patienter, i aftalen gives nogle forpligtigelser til

at indsamle erfaringer og data der muliggør løbende kvalitetssikring af den uvildige bisidderord-

ning. PS! mener at udbredelsen af dialogsamtaler bør udvides og være en patientrettighed også

før indsendelse af en klage, og borger og patienter i disse tilfælde også har ret til en uvildig bi-

sidder.

Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker

PS! støtter lovændringen i forhold til smidiggørelse og ensretning af reglerne, om samtykke krav

ved overdragelse af patientjournaler nu også gældende ved ejerskifte af tandlægeklinikker.

PS! mener ændringen kan bidrage til bedre patientsikkerheden, både ved at borgere ikke afmel-

des en tandlægeklinik og pludselig står uden tandlæge ved manglende indgivet samtykke, og at

nye behandlende tandlæge har adgang til patientjournalen. PS! støtter en ”sig-fra” ordning og

har ikke yderligere bemærkninger.

Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager

Nuværende praksis er, at Ankenævnet for Patienterstatningens formand eller næstformand

kunne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. Forslag til ændringen inde-

bærer, at det i samme sagstyper nu kan være en sekretariatsafgørelse. Styrelsen for Patientkla-

ger stiller sekretariatsbistand til rådighed for Ankenævnet.

I ændringsforslaget er beskrevet liste over sagskategorier hvor formanden/næstformanden har

kunnet træffe afgørelse, og som nu kan besluttes af Sekretariatet, og de forventes at kunne be-

handle ca. 50% af de indbragte sager, fordi de ikke frembyder tvivl. Der ændres ikke nuvæ-

rende praksis, dermed kan afgørelser truffet af Sekretariatet fortsat indbringes for retten. PS!

mener ikke, at denne ændring i beslutningstager vil ændre patienternes retssikkerhed. PS! er

enig i, at det er positivt, hvis det kan medføre en reduktion i sagsbehandlingstiden.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed

19. februar 2024

Læge Siri Tribler og Konsulent Charlotte Frendved på vegne af Dansk Selskab for Patientsik-

kerhed.

Side 7

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Den 16. februar 2024

Høring om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed.

Ændring af adgang til disciplinærnævnssager

Ændringen af loven om klageadgang vil skabe et større fokus på

behandlingsstedernes organisatoriske ansvar således, at fejl og

uhensigtsmæssigheder, der skyldes behandlingsstedets indretning

eller arbejdsvilkår ikke sanktioneres individuelt. Dansk Sygeplejeråd

støtter dermed en forenkling af patientklagesystemet, hvor alle klager

som udgangspunkt skal starte som forløbsklager. Det vil medvirke til

et større fokus på afklaring og læring således, at gentagne fejl

undgås.

Retningslinjer for, hvornår en klage vurderes at indeholde skærpende

omstændigheder

Som Dansk Sygeplejeråd har gjort gældende i arbejdsgruppen om

afdækning af patientklagesystemet, er vi bekymrede for den nye regel

om skærpende omstændigheder. Ifølge lovforslaget omfatter det en

indledningsvis screening af klagen som rejser begrundet mistanke om

aktuel, overhængende fare eller alvorligere fare for

patientsikkerheden.

Dansk Sygeplejeråd vurderer, at reglen risikerer at medføre en

væsentlig uigennemsigtighed for sundhedspersonerne.

Som supplement til de bekymringer, vi allerede har fremsat,

bemærkes følgende.

Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvorvidt det er en

sundhedsfaglig vurdering, som skal ligge til grund for, hvornår en

klage vurderes til at indeholde skærpede omstændigheder. Vi vil

Dansk Sygeplejeråd

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

derfor henvise til arbejdsgruppens anbefaling, som præciserer at den

indledende screening hos Styrelsen for Patientklager, hvor alle sager

kritikalitetsvurderes, er en sundhedsfaglig screening.

Det er vores opfattelse, at Styrelsen for Patientklager ved vurderingen

af, om der foreligger skærpende omstændigheder, er nødt til at

inddrage sundhedspersonerne. Vi mener ikke, at man kan vurdere,

på hvilken baggrund en sundhedsperson har handlet som

vedkommende har, hvis man ikke kender den faglige vurdering, der

ligger bag. Derfor kan man heller ikke vurdere, om den skærpende

omstændighed evt. skyldes arbejdets organisering og de forhold, som

arbejdet udføres under. Det vil være utilstrækkelig sagsoplysning,

hvis det fastholdes, at hele denne del af proceduren foregår uden

inddragelse af sundhedspersonerne.

Hertil kommer, at der, hvis man kommer frem til at sagen kan

behandles af Disciplinærnævnet, vil være tale om en afgørelse i

forvaltningslovens forstand. Vi mener således, at

sundhedspersonerne

skal

høres over vurderingen som en naturlig del

af en enhver tilstrækkelig sagsoplysning, inden styrelsen kan

beslutte, om sagen kan behandles som en disciplinærnævnssag på

baggrund af den nye bestemmelse om skærpende omstændigheder.

Måtte I være uenige heri, gøres det supplerende gældende, at

sundhedspersonen

skal

orienteres om, at der behandles

personoplysninger om vedkommende og med hvilket formål

oplysningerne behandles efter databeskyttelsesreglerne.

Vi ved fra Disciplinærnævnssagerne, at når der først ligger en

vurdering, der er til ugunst for sundhedspersonen, fx fra en sagkyndig

eller i det kommende system om, at der foreligger skærpende

omstændigheder, er det svært for sundhedspersonen at få ændret

denne opfattelse. Samtidig giver det altid vores medlemmer en

oplevelse af, at bevisbyrden er omvendt.

Samtidig skal vi, som vi også tidligere har nævnt for Styrelsen for

Patientklager, udtrykke en vis bekymring for, at visse sagstyper, fx fra

børneafdelinger og barselsgangene har en tendens til altid at blive

vurderet som skærpende. Dette stiller de sundhedspersoner, der

arbejder med denne patientgruppe væsentligt ringere end deres

kolleger i andre dele af sundhedsvæsenet, og det forringer deres

retssikkerhed væsentligt.

Offentliggørelse af sundhedspersoners navne

I arbejdsgruppe om afdækning af patientklagesystemet var det

altafgørende for Dansk Sygeplejeråd, at det nye patientklagesystem i

meget højere grad end hidtil skal uddrage læring af klagesager, som

igen skal medvirke til en kontinuerlig god og kvalificeret sygepleje og

behandling til fordel for patienterne.

Dansk Sygeplejeråd har længe arbejdet for at offentliggørelse af

sundhedspersoner navne med gentagen kritik eller med kritik med

indskærpelse og kritik for kosmetiske indgreb (også kaldet

”Gabestokken”), skal afskaffes, da det ikke bidrager til en god

Side 2 af 4

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

læringskultur, men i stedet skaber bekymring for klager,

overbehandlinger og defensiv medicin.

Vi mener, at hensigten med offentliggørelsesordningen (jf.

Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet, § 17), ikke længere er opfyldt. Som det fremgår af

lovforslaget, kan klager, som Styrelsen for Patientklager modtager,

indgå i Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn, og Styrelsen for

Patientsikkerhed kan udstede sanktioner over for navngivne

sundhedspersoner. Med henvisning til, at tilsynet i Styrelsen for

Patientsikkerhed i dag også har en disciplinerende rolle, mener

Dansk Sygeplejeråd, at offentliggørelse af navn på

sundhedspersoner med gentagen kritik eller med kritik med

indskærpelse og kritik for kosmetiske indgreb skal afskaffes.

Vi ser således frem til at modtage resultatet af undersøgelsen, som

skal afdække grundlaget for at justere eller afskaffe

offentliggørelsesordningen.

Offentliggørelse af afgørelser

Det fremgår af lovforslaget at Styrelsen for Patientklager i højere grad

vil offentliggøre afgørelser med henblik på læring. Vi skal i den

forbindelse bemærke, at der i meget højere grad også bør

offentliggøres afgørelser, hvor sundhedspersonerne ikke får kritik, da

også disse afgørelser er særdeles egnede til at fastsætte, hvad der er

omhu og samvittighedsfuldhed for den enkelte faggruppe.

Dialog i kommunerne

Som vi har gjort opmærksom på i arbejdsgruppe om afdækning af

patientklagesystemet, så mener Dansk Sygeplejeråd, at der er et

behov for at styrke dialogsamtalerne for de klager, hvor

behandlingsforløbet foregår i kommunerne og på tværs af sektorer. Vi

mener derfor fortsat, at tilbuddet om dialog også skal gælde i

kommunerne og at der skal være en formel ret til dialog ved

klagesager over kommunal behandling.

Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

Dansk Sygeplejeråd finder det beklageligt at nedlægge Det

Rådgivende Praksisudvalg. Udvalget er et dialogfremmende forum

mellem ledelsen for Styrelsen for Patientklager og de interessenter

der er brugere af klagesystemet via deres medlemmer, arbejdsgivere

og faglige organisationer. Udvalget giver mulighed for at debattere

praksis i sundhedsvæsenet og påpege forhold som direkte har

indflydelse på sundhedspersonernes mulighed for at leve op til

autorisationslovens § 17 vedrørende omhu og samvittighed.

Derudover tager udvalget emner op som generelt fylder meget for

sundhedspersoner og har her mulighed for at påpege områder, hvor

Styrelsen for Patientklagers praksis for sanktioner er uklare for

sundhedspersonerne eller hvor der er brug for præcisering og

oplysning. Dette har resulteret i at Styrelsen for Patientklager har

udarbejdet Praksissammenfatninger til læring og præcisering om

aktuelle emner for sundhedspersoner.

Side 3 af 4

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dansk Sygeplejeråd foreslår, at man i stedet for at nedlægge Det

Rådgivende Praksisudvalg, ændrer kommissoriet således, at

udvalget fremover skal følge Styrelsen for Patientklagers afgørelser i

sager, der indbringes for Disciplinærnævnet. Vi mener, at udvalget

fremadrettet skal have adgang til at præge udviklingen af Styrelsen

for Patientklagers praksis for afgørelser af klager, der behandles i

Disciplinærnævnet, herunder de sager, hvor styrelsen vurderer, at der

foreligger skærpende omstændigheder.

Øvrige bemærkninger

s. 39: ny § 2, stk. 1 er ikke identisk med gengivelsen af samme

bestemmelse på side 1.

Anbefalingerne fra arbejdsgruppen

Vi ser frem til en dialog om, hvordan de anbefalinger fra

arbejdsgruppen, som ikke er en del af nærværende lovforslag, kan

bidrage til mere læring i sundhedsvæsenet, herunder fx analyse af

behov for at styrke kommunikationen om adgang til dialog og behov

for mere dialog uden for klagesystemet.

Med venlig hilsen

Harun Demirtas

1. næstforperson, Dansk Sygeplejeråd

Side 4 af 4

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København

Den 19. februar 2024

Dansk Tandsundheds svar til høring om lov om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Dansk Tandsundhed er brancheforening for tandlægevirksomheder, der leverer

tandlægeydelser i Danmark jf. bekendtgørelse om tandlægers virksomhedsområde.

Foreningen blev stiftet i oktober 2021 og medlemsvirksomhederne rummer i alt 129

klinikker og over 2000 medarbejdere.

Generelle bemærkninger

Dansk Tandsundhed bakker generelt op om alle forslag, der har til formål at støtte

tandsundheden for danskerne, og det er Dansk Tandsundheds holdning, at lovforslaget vil

være med til at styrke tandsundheden. Det skyldes ikke mindst, at patienter som ikke er

bevidst om samtykkekravet i forbindelse med ejerskifte på klinikker, som reglerne er i dag,

risikerer at falde ud af den forebyggende tandpleje.

Endvidere ser Dansk Tandsundhed positivt på lovforslaget, da det vil reducere den

bureaukratiske indsats, som i dag kræves for at sikre samtykke fra patienterne i forbindelse

med ejerskifte.

Imidlertid ser Dansk Tandsundhed med bekymring på den del af lovforslaget der specifikt

omhandler ændring af adgang til disciplinærsager. Forslaget vil efter vores vurdering

betyde at det individuelle faglige ansvar for behandling udvaskes, ligesom

sagsbehandlingstiden vil stige. Vi opfordrer derfor ministeriet til at genoverveje denne

specifikke del af forslaget.

Specifikke bemærkninger vedr. afbureaukratisering ved ejerskifte i

tandlægeklinikker

2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dansk Tandsundhed er enig i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger om, at

kravet om samtykke ved overdragelse af patientjournaler i forbindelse med ejerskifte på

tandlægeklinikker, har været både uhensigtsmæssigt og mindre gennemskueligt for

patienterne. Ligeledes stiller Dansk Tandsundhed sige også uforstående overfor, hvorfor

Dansk Tandsundhed

Slotsholmsgade 1

1216 København K

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

dette krav gælder særskilt for tandlæger og ikke for tilsvarende områder. Derfor er Dansk

Tandsundhed enig i, at det i denne sag giver mening at sidestille reglerne med reglerne for

andre faggrupper.

Side 12:

”De gældende regler om samtykke har også vist sig at være bureaukratisk og svært at

administrere i praksis for den pågældende tandlæge. Det er en omstændelig proces for

tandlægerne, og meget af tandlægernes tid går således med at sikre dette samtykke

fremfor at udføre tandlægefaglige opgaver. Det har således vist sig at være vanskeligt at

skulle indhente samtykke fra hver enkelt patient i forbindelse med klinikoverdragelse”

Dansk Tandsundheds bemærkninger:

Dansk Tandsundhed er enig i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering. Det er Dansk

Tandsundheds opfattelse, at arbejdet med at indhente samtykke er særdeles

ressourcekrævende, og at disse ressourcer i stedet kunne anvendes på tandlægefaglige

opgaver.

Side 13 (Orientering om ejerskifte):

”Forslaget

vil betyde, at samtykkekravet bortfalder, og det vil ved praksisoverdragelse

mellem tandlæger betyde, at den afgivende tandlæge, hvis det er praktisk muligt,

generelt eller konkret skal oplyse patienterne om, at patientjournalerne er overdraget til

den nye tandlægeklinik, og at den enkelte patient kan tilkendegive, at denne ikke ønsker,

at den nye tandlæge overtager vedkommendes patientjournal.

Patienterne vil dermed blive informeret om overdragelsen, hvis dette er praktisk muligt.

Det kan eksempelvis ske ved en orientering på e-mail eller ved opslag i

behandlingsstedets venteværelse. Dette er desuden i overensstemmelse med reglerne for

overdragelse af klinikker hos andre faggrupper.”

Dansk Tandsundheds bemærkninger:

Dansk Tandsundhed ser positivt på denne ændring og er indforstået med, at det vil kræve,

at patienterne informeres på forsvarlig og behørig vis.

Side 13 (udsatte patienters adgang til tandlægehjælp):

”Det

forventes desuden, at forslaget vil styrke især de mest udsatte patienters adgang til

tandlægehjælp, idet man med ændringen undgår, at disse kommer til at stå uden

tandlæge. Med den nuværende ordning kan der opstå situationer, hvor det ikke er muligt

at få fat på patienten, eller patienten ikke har været opmærksom på at give samtykke.

Dette vil man undgå med den foreslåede ordning, idet patienterne automatisk vil overgå

til den overtagende tandlæge.”

Dansk Tandsundheds bemærkninger:

Dansk Tandsundhed

Slotsholmsgade 1

1216 København K

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dansk Tandsundhed er særdeles enig i denne vurdering. Det er Dansk Tandsundheds

opfattelse af lovændringen vil have stor betydning for tandsundheden hos særligt udsatte

og ældre patienter. Det skyldes, efter Dansk Tandsundheds opfattelse, at det denne gruppe

typisk vil tøve med at besvare digitale forespørgsler om samtykke via f.eks. e-mail eller

sms, enten fordi de ikke er trygge ved det digitale format eller frygter, at der er tale om en

ondsindet henvendelse med henblik på svindel.

Side 13 (forventninger til overdragelse af færre patientjournaler)

”Endvidere

vil forslaget forventeligt medføre færre patientjournaler, som skal opbevares

i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skyldes som nævnt, at ubesvarede anmodninger om

samtykke fra patienter i dag medfører, at patientjournalen skal indsendes til Styrelsen

for Patientsikkerhed til fortsat opbevaring i den resterende pligtmæssige

opbevaringsperiode for journalen.”

Dansk Tandsundheds bemærkninger:

Dansk Tandsundhed deler Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse af, at

lovændringen vil medføre færre patientjournaler, som skal opbevares i Styrelsen for

Patientsikkerhed.

Side 14:

”En

afbureaukratisering af krav om samtykke fra patienter er hensigtsmæssigt for både

patienter, sundhedspersoner samt sundhedsmyndigheder. Baggrunden for den hidtidige

skelnen mellem journaloverdragelse mellem en tandlægepraksis og øvrige praksisser i

sundhedsvæsenet har været uforståelige og uklare for tandlæger og deres patienter.”

Dansk Tandsundheds bemærkninger:

Dansk Tandsundhed er helt enige og mener, at de nuværende regler bærer præg af, at

lovforslaget i 2021 blev hastet igennem uden høring af hverken patienter,

sundhedspersoner eller myndigheder. Dansk Tandsundhed vil derfor afsluttende kvittere

for lovforslaget, og det denne gang gennemføres med en grundig høringsproces.

Specifikke bemærkninger vedr. ændring af adgang til disciplinærnævnssager

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dansk Tandsundhed er enige med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at

patientklagesystemet skal sikre, at sundhedsvæsenet hurtigt og hensigtsmæssigt skal

uddrage læring, og at afgørelsen skal være korrekt, grundig og hurtig, så patienterne ikke

skal vente i uvished længere tid end nødvendigt. Imidlertid mener vi ikke at den foreslåede

ændring vil bidrage til ovenstående målsætning - nærmere tværtimod. Den foreslåede

ændring vil bidrage til en udviskning af det individuelle faglige ansvar, og vil forlænge

sagsbehandlingstiden.

Dansk Tandsundhed

Slotsholmsgade 1

1216 København K

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 7:

”Derudover

risikerer klagere ikke at få behandlet alle relevante forhold i den pågældende

klage, når der ved start indgives klage over en eller flere sundhedspersoner. Det skyldes,

at der ved disciplinærnævnssager alene vurderes, om den eller de indklagede

sundhedspersoner har handlet kritisabelt. Der vil således være tilfælde, hvor det samlede

behandlingsforløb er kritisabelt, men hvor der ikke gives kritik, fordi der ikke kan

placeres et ansvar hos de indklagede sundhedspersoner. Klager risikerer derved at lide

retstab.”

Dansk Tandsundheds bemærkninger:

Dansk Tandsundhed forstår ministeriets hensigt, men i praksis vil den foreslåede ændring

gøre det sværere at placere et fagligt ansvar, såfremt klagesager indledes mod et

behandlingssted fremfor enkelte tandlæger. I komplekse behandlingsforløb andre steder i

sundhedsvæsenet, eksempelvis på hospitaler eller involverende sektorovergange, kan

denne tilgang give mening. Men for tandbehandling vil det tværtimod svække

retssikkerheden for patienten, at det individuelle faglige ansvar udviskes, og at tandlæger

kan gøres uretmæssigt ansvarlige for en kollegas arbejde.

Side 9:

”Den

foreslåede ændring forventes at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid,

idet ændringen vil medføre en større andel af forløbsklager, som har en kortere

sagsbehandlingstid end disciplinærnævnssager.”

Dansk Tandsundheds bemærkninger:

Dansk Tandsundhed er ikke enige i dette estimat. I dag er størstedelen af klagesager på

tandområdet disciplinærnævnssager

. Iflg. Styrelsen for Patientsikkerhed var der i 2023 25

offentliggjorde disciplinærnævnssager indenfor specialet tandpleje- og behandling, mens

der kun var 3 offentliggjorte styrelsessager indenfor samme speciale. Det vidner om, at

patienterne i dag vælger disciplinærnævnssager fremfor styrelsessager, når de indgiver

klager. Selvom lovændringen efterlader mulighed for, at patienter og pårørende fortsat kan

indgive klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt Styrelsen for Patientklager

giver kritik for hele eller dele af behandlingsforløbet, vil det i så fald betyde en markant

forlænget sagsbehandlingstid sammenlignet med i dag, først at skulle igennem en

styrelsessag, inden man kan indlede en disciplinærnævnssag. Det står i kontrast til

ministeriets ambition om at sikre en hurtig og hensigtsmæssig sagsbehandling.

•

Tal hentet fra stpk.dk. Bemærk at det udelukkende er offentliggjorte sager, da der ikke umiddelbart er en tilgængelig oversigt over alle

modtagne sager segmenteret på faggruppe eller fagligt speciale, og samtidig opdelt på hhv. styrelsessag eller disciplinærnævnssag.

https://stpk.dk/afgorelser-og-domme/afgorelser-fra-sundhedsvaesenets-disciplinaernaevn/

(25 offentliggjorte disciplinærnævnssager

indenfor specialet tandpleje- og behandling i 2023)

https://stpk.dk/afgorelser-og-domme/afgorelser-fra-styrelsen-for-patientklager/

(3 offentliggjorte styrelsessager indenfor specialet

tandpleje- og behandling i 2023))

Dansk Tandsundhed

Slotsholmsgade 1

1216 København K

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dansk Tandsundhed står naturligvis til rådighed for at uddybe ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Laura Duus Dahlin

(Interim) sekretariatschef, Dansk Tandsundhed

Dansk Tandsundhed

Slotsholmsgade 1

1216 København K

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sundhedsjura og Lovkvalitet

[email protected] [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

19. februar 2024

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2024-005573

Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar

er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters

fagudvalg for erstatnings- og

forsikringsret.

Ankenævnet for Patienterstatningen, der er klageinstans for Patienterstatningens

afgørelser om behandlings- og lægemiddelskader, træffer afgørelse i omegnen af 3000

afgørelser om året ifølge nævnets beretning.

Ankenævnet tager stilling til, om en patient er kommet til skade ved en behandling

eller en undersøgelse i sundhedsvæsenet, om en patient har fået en sjælden og alvorlig

bivirkning af medicin, og om erstatningsudmålingen som følge af en anerkendt

behandlings- eller lægemiddelskade er korrekt.

Nævnets afgørelser har betydelig interesse for patienten. For at sikre patientens

retssikkerhed er nævnet sammensat af repræsentanter fra de myndigheder og

organisationer, der er ansvarlige for driften af sundhedsvæsenet, repræsentanter fra

organisationer på patient- og forbrugersiden og juridiske kompetencer.

Med lovforslaget vil ca. 50 % af sager, som i dag afgøres af ankenævnet, blive afgjort

på sekretariatsniveau. Det vil sige, at ca. 1.500 patienter årligt vil blive afskåret fra at

få deres sag prøvet at et nævn. Disse 1.500 patienter vil fremadrettet alene have

mulighed for at få deres sag behandlet af sekretariatet uden mulighed for administrativ

klageadgang.

Hos Danske Advokater byder vi effektiviseringer, besparelser og forenklinger

velkomne

–

dog ikke på bekostning af retssikkerheden

–

og aldrig på bekostning af

sårbare patienters retssikkerhed. Vi ser derfor med stor bekymring på det fremlagte

forslag.

Vi anser en ændring af § 10 i bekendtgørelse om forretningsorden for Ankenævnet for

Patienterstatningen for at medføre risiko for, at retssikkerheden for at stort antal

patienter forringes. Det er derfor vores anbefaling, at ændringen ikke gennemføres.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi opfordrer beslutningstagerne til særligt at være opmærksomme på følgende

forhold:

•

Sagerne indeholder juridisk komplicerede og principielle spørgsmål, der

forudsætter særlig fagkundskab.

Ankenævnets afgørelser er af betydelig interesse for de berørte patienter

og/eller efterladte til patienter samt de erstatningspligtige modparter.

Afgørelser truffet af sekretariat vil ikke indeholde mindretalsafgørelser.

Det vil være forbundet med et væsentligt tab af retssikkerhed at lade

sekretariatet afgøre, om en afgørelse frembyder tvivl. Dette understreges af

antallet af ændringer i forbindelse med nævnsbehandlingen, hvor det ganske

ofte sker, at nævnsbehandlingen fører til rettelser, der ændrer den enkelte

afgørelse

–

både i relation til indhold, begrundelse og resultat.

Det forekommer uproportionalt og forbundet med usikkerhed at afskære

formandskabet fra at deltage i vurderingen af, om en sag frembyder tvivl og

bør behandles af ankenævnet.

Der er en særlig tillid til Ankenævnet. Dette følger blandt andet af talrige

afgørelser, hvor Højesteret og landsretterne har udtalt, at der ikke er sikkert

grundlag for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelser.

Ændringen vil indebære flere sagsanlæg ved domstolene, herunder yderligere

omkostninger.

•

I tillæg til ovenstående henviser vi til Formandskabet for Ankenævnet for

Patienterstatningens brev/høringssvar af den 29. januar 2024.

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Danielle Løw

Juridisk konsulent

[email protected]

2/2

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

15/02/24

Høringssvar vedr. forslag om ændring af patientklagesystemet

Danske Bioanalytikere takker for høringsmaterialet.

Vi finder det meget positivt, at der lægges op til, at alle klager som udgangspunkt

skal starte som forløbsklager:

•

Det vil medvirke til, at fejl og uhensigtsmæssigheder, der skyldes organise-

ring, arbejdsgange eller arbejdsvilkår, ikke sanktioneres individuelt.

Det forventes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid reduceres, og der

vil således komme en hurtigere afklaring på både forløbsklager og de forhå-

bentligt færre disciplinærklager, der vil blive indgivet - til gavn for patienter,

sundhedspersoner og arbejdspladser.

•

Læringsperspektivet er vigtigt at understøtte

–

også for de patienter, der indgiver en

klage. De skal forsikres om, at arbejdsfællesskabet tager deres klage alvorligt og læ-

rer af de punkter, der er rejst. Der kan f.eks. udarbejdes inspirationsmateriale til den

lokale opfølgning med spørgsmål, der lægger op til dialog, refleksion og læring.

Venlig hilsen

Danske Bioanalytikere

Martina Jürs

Formand

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

Tlf: 4422 3246

[email protected]

www.dbio.dk

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

Sundhedsjura og Lovkvalitet

Høringssvar til udkast til forslag om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af

patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved

patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

Danske Fysioterapeuter takker for mulighed for at give høringssvar til udkast

til forslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det

Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i

tandlægeklinikker).

Vi har alene to bemærkninger til høringen.

Ændring af adgang til disciplinærnævnssager

Danske Fysioterapeuter er meget positive overfor, at alle patientklager, som

udgangspunkt skal starte som forløbsklager.

Den nye adgang til klagesystemet vil medføre et større fokus på

behandlingsstedernes organisatoriske ansvar for patientsikkerheden, ligesom

det nye system vil øge den kollektive læring i sundhedsvæsenet i højere grad

end det nuværende klagesystem. Der vil således i langt større udstrækning

være fokus på at sikre læring af fejl i det samlede patientforløb, fremfor fokus

på fejl hos enkelte sundhedspersoner.

Sidst men ikke mindst vil sundhedspersonernes retssikkerhed og psykologiske

tryghed øges med det nye system i.o.m., at konkrete sundhedspersoner ikke

fremadrettet, som udgangspunkt, skal igennem en lang og opslidende

patientklagesag, hvor der alene i en fjerdedel af sagerne gives kritik.

Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

Danske Fysioterapeuter er uforstående overfor, at man ønsker at afvikle Det

Rådgivende Praksisudvalg.

Vi anerkender, at der i Styrelsen for Patientklager er sikret et fortsat stort fokus

på læring fra afgørelser, at Styrelsen for Patientklager i højere grad skal

offentliggøre afgørelser, der rummer et læringsperspektiv o.a.

Dato:

12-02-2024

Email:

[email protected]

Tlf. direkte:

3341 4656

1/2

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi finder det også positivt, at ministeriet anbefaler, at ledelsen på

behandlingssteder skal fastlægge lokale retningslinjer for håndtering og læring

af afgørelser fra patientklagesager.

Det Rådgivende Praksisudvalg har imidlertid fungeret som et rigtig godt

netværk og har styrket den gensidige forståelse mellem organisationerne og

Styrelsen for Patientklager. Det har været et yderst nyttigt forum for os, hvor vi

har mødtes om emner, som med fordel netop kan tages i dette forum,

herunder drøftelser af udvalgte afgørelser af klager over sundhedsfaglige

behandlinger, afgørelser på journalføring, informeret samtykke mv.

Vi kan derfor være bekymrede for, at der med afviklingen af praksisudvalget

ikke bliver det samme netværk med Styrelsen for Patientklager.

Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at man bibeholder

Det Rådgivende Praksisudvalg.

-0-

Danske Fysioterapeuter har ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis I ønsker vores høringssvar uddybet.

Med venlig hilsen

Jeanette Præstegaard

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att. Kontor for Sundhedsjura og Lovkvalitet

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

06. februar 2024 /

jba_handicap

Sag 17-2024-00046

Dok. 645486

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer

Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov om klageog erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsaf-

gørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og

afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker

Danske Handicaporganisationer takker for muligheden for at komme med høringssvar til lovforslag om æn-

dringer i patientklagesystemet. Lovforslaget har været sendt til alle DH’ s medlemsorganisationer, samt til

DH’ s repræsentanter i klage-og erstatningsnævnene, som er kommet med deres bemærkninger. Der skal

på grund af den korte tidsfrist tages forbehold for, at høringssvaret ikke har været politisk behandlet.

DH har sammen med blandt andet Danske Patienter og SIND, siddet med i en arbejdsgruppe nedsat i In-

denrigs og Sundhedsministeriet, som repræsentanter for patienter og pårørende. Arbejdsgruppens opdrag

var at komme med en række anbefalinger til en forenkling af patientklagesystemet.

DH mener helt overordnet at der er behov for at der skal ske forenklinger af patientklagesystemet – og at der

er behov for både større gennemsigtighed og lettere adgang til at klage for patienterne. Derfor er vi også

positive overfor store dele af lovforslaget, som vi mener flugter med de anbefalinger, som er fremkommet fra

arbejdsgruppen. Der er dog også en række alvorlige bekymringspunkter i det foreslåede, som vi ikke mener

bidrager positivt til at forenkle eller forbedre systemet.

Ændring af adgang til disciplinærnævnssager

Det er positivt at der lægges op til en forenkling af klageforløbet for patienten – og det er vores opfattelse at

en ændring, der medfører at alle klager starter som forløbsklager fremover, vil bidrage til et mere gennem-

skueligt forløb for patienterne.

Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager

Der er udbredt og stor bekymring for en ændring, der medfører at flere klager skal afgøres af sekretariatet for

Ankenævnet for Patienterstatningen både hvad angår kvaliteten af afgørelserne og retssikkerheden for pa-

tienterne.

Manglende retssikkerhed for patienterne

DH mener ikke at man kan sidestille en sekretariatsvurdering med vurdering i et bredt sammensat nævn,

med både lægefaglige kompetencer samt patientrepræsentation. Den beskyttelse af patientens interesser,

DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.

Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

som nævnets vurdering af sagen medfører, vil gå tabt ved sekretariatsafgørelser. DH mener derfor, at det vil

medføre en ringere retssikkerhed for patienterne, når en sag ikke har været behandlet i nævnet.

Manglende kvalitet i afgørelserne

DHs repræsentanter, der sidder i ankenævnet for patienterstatning bemærker gennemgående, at der ofte

sker ændringer i de sager, som lægges op for nævnet af sekretariatet vedrørende indholdet. De bemærker

endvidere at det ofte forekommer under nævnsbehandlingen, at en indstilling fra sekretariatet omgøres en-

ten til fordel for patienten eller behandlingsstedet på grund af de grundige drøftelser der foregår mellem

nævnets medlemmer og på grund af de lægesagkyndiges faglige bidrag.

Der er endvidere en udbredt opfattelse, at det ikke vil medføre de forventede besparelser eller effektiviserin-

ger at udlægge flere sager til sekretariatsafgørelser. Derudover er det vurderingen, at en ændring hvor færre

sager behandles i nævnet med en dommer for bordenden, efterfølgende vil resultere i flere sagsanlæg ved

domstolene. Det vil have store negative konsekvenser for patienterne og for retssikkerheden.

DH kan på den baggrund ikke bakke om den foreslåede ændring og opfordrer til, at den eksisterende ord-

ning med nævnsafgørelser fastholdes.

Ændring af bisidderordning

DH kan bakke om de foreslåede ændringer vedrørende bisidderordningen.

Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

DH bakker op om en afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og er enige i at, udvalget har udlevet sit

virke.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, Formand Danske Handicaporganisationer

Side 2 af 2

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail:

[email protected],

cc:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling

af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved

ejerskifte i tandlægeklinikker)

Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.

de foreslåede lovændringer. Vi mener, at flere af forslagene potentielt

kan gøre en positiv forskel for patienter og pårørende, som har oplevet,

at noget er gået galt i deres møde med sundhedsvæsenet og derfor

ønsker at klage. Flere af forslagene flugter med anbefalingerne fra

arbejdsgruppen, som blev nedsat på baggrund af den politiske aftale

om en sundhedsreform for at afdække patientklagesystemet, hvor

Danske Patienter har været repræsenteret. Samtidig bemærker vi, at

man med det fremsendte lovforslag kun tager fat på en lille del af

anbefalingerne. Der er en række forudsætninger, som skal være

opfyldt, hvis patientklagesystemet for alvor skal blive bedre for patienter

og pårørende, men som ikke er beskrevet i materialet. Endelig er der

dele af lovforslaget, som vi er deciderede bekymrede for.

I det følgende vil vi kommentere på de forskellige dele af lovforslaget. Vi

ser frem til det videre arbejde med en kommende bekendtgørelse og

med implementering af arbejdsgruppens anbefalinger mere generelt. I

Danske Patienter stiller vi os meget gerne til rådighed for videre dialog.

Ændring af adgang til disciplinærnævnssager kan være en

forbedring – men ikke uden en række vigtige forudsætninger

Med lovforslaget lægges der op til at implementere anbefalingerne i

afrapporteringen vedr. afdækningen af patientklagesystemet om en

ændret organisering af patientklagesystemet, så alle klager fremover

starter som forløbsklager. I tråd med arbejdsgruppens anbefalinger vil

der fortsat være mulighed for at få en klage behandlet som en

disciplinærnævnssag, hvis der gives kritik, eller hvis en klagesag i den

indledende sundhedsfaglige screening vurderes at have skærpende

omstændigheder.

I Danske Patienter bakker vi op om den foreslåede lovændring, som vi

mener er et skridt på vejen til at sikre en mere entydig indgang til

klagesystemet, uden at patienter og pårørende mister muligheden for at

klage over enkeltpersoner, når sagen tilsiger det. Vi ser frem til at

kommentere på den kommende bekendtgørelse, som skal klargøre,

hvad skærpende omstændigheder omfatter.

Dato:

19. februar 2024

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/5

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 24 medlemsforeninger, der repræsenterer 105

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn

Foreningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen,

Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen,

Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og

Øjenforeningen.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Denne ændring er dog langt fra nok, og det er vigtigt at sikre, at de

øvrige anbefalinger fra afrapporteringen bliver implementeret, hvis

patienter og pårørende skal opleve reelle forbedringer af

klagesystemet. Der er særligt tre temaer, som vi ikke ser afspejlet i det

fremsendte lovforslag, men som i vores optik er forudsætninger for, at

klagesystemet kan blive bedre og mere enkelt.

For det første skal det sikres, at arbejdsgruppens anbefalinger om i

højere grad at sikre et dialogbaseret klagesystem bliver indfriet. I

afrapporteringen peges der blandt andet på, at data fra afholdte

dialogsamtaler skal bruges til læring på behandlingsstederne, at

dialogsamtalerne skal afholdes efter best-practice udviklet med

inddragelse af Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer samt

faglige organisationer, og at der er behov for at styrke kommunikationen

om adgang til og behov for mere dialog uden for klagesystemet. Dialog

kan – hvis den afholdes under gode rammer – bidrage til læring for

personalet og organisationen, anerkendelse for klageren, mægling og

en genoprettet tillid mellem klager og indklagede. Kvaliteten kommer

dog ikke af sig selv, og vi ved, at kvaliteten på området er varierende i

dag.

For det andet skal det sikres, at klagevejledningen styrkes som

foreslået i afrapporteringen. Det indebærer blandt andet, at der skal

iværksættes yderligere undersøgelse af muligheden for at styrke

klagevejledningen, f.eks. i form af et digitalt støtteværktøj, at der skal

igangsættes en analyse af relevante parters vejledning af patienter og

borgere med henblik på eventuelt at udarbejde modeller for forbedring,

og at Styrelsen for Patientklager skal styrke sin vejledning og

kommunikation til og med patienter, pårørende og indklagede

sundhedspersoner, så der sikres løbende dialog med klager og

indklagede om, hvordan styrelsen behandler sagen og på hvilket

grundlag. Det er helt centralt at sikre bedre adgang til uvildig rådgivning

for patienter og pårørende, som har brug for hjælp til, hvad de skal

gøre, når de har haft en negativ oplevelse i sundhedsvæsenet. Mange

oplever klagesystemet som uoverskueligt, og det kan være til hinder for

at klage over behandling. Det er ikke alene et retssikkerhedsmæssigt

problem – det betyder også, at vigtig viden, som kan danne grundlag for

læring, ikke bliver afdækket. Nogle patienter og pårørende føler sig

usikre på, hvordan de skal udfylde klageskemaet for bedst muligt at få

deres intention med klagen frem, og så kan der være en bekymring for,

om det kan få negative konsekvenser for ens fortsatte

behandlingsforløb, hvis man klager. Bedre klagevejledning inden og

under en klagesag er en grundlæggende forudsætning for, at

klagesystemet kan blive lettere at navigere i for patienter og pårørende.

For det tredje skal det sikres, at Styrelsen for Patientklager ved

kvittering for modtagelsen af klagen skal oplyse klageren om, at

klageren til enhver tid kan sende supplerende oplysninger til styrelsen,

og at alle oplysninger vil indgå i grundlaget for afgørelsen. I dag opleves

det som en udfordring, at patientens intention med klagen ikke altid

kommer tydeligt nok til udtryk i oplysningen af klagesagen. Vi vil knytte

nogle flere kommentarer til dette punkt i næste afsnit.

Side 2/5

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Løbende fokus på at forbedre Styrelsen for Patientklagers praksis

for afgørelser efter afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

Det foreslås at afvikle Det Rådgivende Praksisudvalg på baggrund af,

at Styrelsen for Patientklager bidrager til læring i sundhedsvæsenet

uafhængigt af udvalget, og at udvalget ikke er fremkommet med

anbefalinger siden 2018. I Danske Patienter er vi enige i, at udvalget

har udlevet sit virke og bakker således op om at afvikle det.

Dog bemærker vi, at selve formålet med udvalget – at relevante

organisationer, herunder patientorganisationer, ville få adgang til at

præge udviklingen af styrelsens praksis for afgørelser af

forløbsklagesager – er vigtigt. Selvom udvalget bliver afviklet, mener vi

stadig, det er centralt, at Styrelsen for Patientklager kontinuerligt

arbejder med at forbedre sin praksis for afgørelser.

Det er vores oplevelse, at der stadig er mange patienter og pårørende,

som ikke oplever, at deres intention med klagen kommer frem i

klagesagsbehandlingen. Kræftens Bekæmpelse er aktuelt i gang med

at udarbejde en kortlægning af kræftpatienters klager, som er afsluttet i

2021-2022. I de foreløbige rå data, er det blevet tydeligt, at der er en

diskrepans imellem fokus i klagesagsbehandlingen og fokus i selve

patientklagen. I sagsbehandlingen ligger hovedfokus på de kliniske og

sundhedsfaglige aspekter. I tillæg til de kliniske og sundhedsfaglige

problemstillinger præsenterer en stor del af patientklagerne relationelle

problematikker, så som mangel på lydhørhed og fejlagtig, forsinket eller

manglende kommunikation. Disse relationelle oplevelser og mulige fejl

kan have faglige konsekvenser og konsekvenser for

patientsikkerheden.

Brugen af journaler og instrukser som primære kilde til oplysning i

sagsbehandlingen, gør det svært for patienterne at påvise og

dokumentere relationelle fejl og kommunikative mangler, da

journalføringsbekendtgørelsen ikke giver patienterne rettighed til selv at

dokumentere, hvad de finder væsentligt i forhold til deres behandling.

Danske Patienter mener derfor, at der i patientklagesystemet i højere

grad bør være mulighed for at inddrage andre former for

dokumentation, når og hvis det er sandsynligt, at der er sket andet eller

yderligere end det, der fremgår af journalen. Det kan for eksempel være

udtalelser fra patienten, den pårørende eller medarbejdere, eller det

kan være e-mails.

På den baggrund finder vi det vigtigt, at der løbende iværksættes tiltag,

som kan forbedre Styrelsen for Patientklagers praksis, herunder ved

inddragelse af relevante perspektiver. Det fremgår af lovforslagets

bemærkninger, at der med de tiltag, der iværksættes på baggrund af

anbefalingerne i afrapporteringen vedr. afdækning af

patientklagesystemet, er sikret et fortsat stort fokus på læring fra

Styrelsen for Patientklagers afgørelser. Her peges der på

anbefalingerne om, at styrelsen i højere grad skal offentliggøre

afgørelser, der rummer et læringsperspektiv, at styrelsens

praksissammenfatninger skal prioriteres, og at ledelsen på

behandlingssteder fastlægger lokale retningslinjer for håndtering af

afgørelser fra patientklagesager.

Side 3/5

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Vi foreslår på den baggrund, at anbefalingerne samt et generelt fokus

på, hvordan Styrelsen for Patientklager løbende forbedrer sin praksis

for afgørelser – herunder hvorvidt patientperspektivet kommer stærkt

nok til udtryk i afgørelserne – bliver en del af evalueringen af den

ændrede klageadgang, som det fremgår af lovforslagets bemærkninger

skal ske efter tre år.

Ændring af bisidderordningen skaber kontinuitet fremadrettet

Det foreslås at ændre bestemmelsen i klage- og erstatningsloven, så

indenrigs- og sundhedsministeren fremover kan indgå aftale med én

privat institution om administration og drift af bisidderordningen, uden at

der skal foretages opslag/udbud som i dag. Desuden foreslås det, at

det i lovbemærkningen forudsættes, at der indgås aftale med Danske

Patienter, så vi får til opgave at drive bisidderordningen permanent.

I Danske Patienter er vi meget positive over for den foreslåede

lovændring, som også flugter med arbejdsgruppens anbefalinger. Vi har

drevet bisidderordningen, siden den blev oprettet i 2013, og vi har

gennem årene opbygget meget erfaring, som vil kunne sikre kontinuitet

i ordningen.

Det er i vores optik vigtigt, at patienter og pårørende har mulighed for at

få en uvildig bisidder med til en dialogsamtale i forbindelse med en

klagesag. Bisidderen kan fungere som en støtte for den, der har klaget,

og kan sikre at klageren får det ud af samtalen, som vedkommende

ønsker. Bisidderen kan desuden understøtte en ligeværdig og

konstruktiv dialog.

Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 8, at indenrigs- og

sundhedsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om

varetagelsen af bisidderordningen samt budget. Det er vigtigt at sikre

gode rammevilkår for ordningen, så den også fremadrettet kan komme

patienter og pårørende til gavn. Danske Patienter har drevet ordningen

siden 2013, uden at budgettet er reguleret i forhold til pris- og

lønudvikling. Ligeledes er budgettet ikke justeret i forhold til den

udvikling, ordningen har gennemgået det seneste årti, hvor der i dag er

et korps af cirka 20 frivillige bisiddere. Der er behov for, at midlerne

tilpasses, dels for at understøtte en række betydelige opgaver,

herunder rekruttering, koordinering, uddannelse og supervisering. Dels

for at understøtte potentialet for at øge kendskabet til ordningen via

kommunikation.

Vi ser frem til at fortsætte dialogen om, hvordan vi i Danske Patienter

fortsat kan løfte opgaven bedst muligt, herunder i relation til arbejdet

med en kommende bekendtgørelse.

Stærkt bekymrende at give mulighed for sekretariatsafgørelser ved

patienterstatningsankesager

Når det kommer til den del af lovforslaget, som handler om at give

sekretariatet for Ankenævnet for Patienterstatningen mulighed for på

vegne af ankenævnet – i stedet for formanden – at træffe afgørelse i

patienterstatningsankesager, hvor afgørelsen efter sekretariatets

vurdering ikke frembyder tvivl, er vi til gengæld meget bekymrede.

Side 4/5

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er tale om en omfattende delegering af kompetence til

sekretariatsniveau, som skal afgøre, om en sag frembyder tvivl, og af

lovforslagets bemærkninger fremgår det, at man forventer, at minimum

50 % af sagerne på den baggrund kan afgøres af sekretariatet.

Side 5/5

I Danske Patienter mener vi ikke, at man kan sidestille

sekretariatsvurdering med vurdering i et bredt sammensat nævn. Ud fra

et patientperspektiv er vi bekymrede for, at det ikke alene vil forringe

retssikkerheden, men også vil give patienter og pårørende en oplevelse

af ikke at blive taget alvorligt, når en sag ankes. Danske Patienter

udpeger repræsentanter til Ankenævnet for Patienterstatningen og har

herigennem indblik i, hvordan indstillinger fra sekretariatet under

nævnsbehandlingen ofte omgøres enten til fordel for patienten eller

behandlingsstedet på grund af de grundige drøftelser mellem nævnets

medlemmer og de lægesagkyndiges faglige bidrag. Vi mener ikke, at en

afgørelse på sekretariatsniveau kan sidestilles med en afgørelse truffet

af et nævn, som består af ti medlemmer med forskellig faglighed og

indgangsvinkler. Overgår afgørelseskompetencen til sekretariatet i 50

% af sagerne, vil patientperspektivet, som i dag er sikret via

patientrepræsentation i ankenævnet, desuden mangle.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lovændringen vil

reducere nævnsudgifterne til erstatningsankesagerne. Den opfattelse vil

vi gerne anfægte. Når sagerne når til Ankenævnet for

Patienterstatningen, er det anden gang, at patienterne prøver deres

klage, og de kan potentielt ende i retssystemet efterfølgende. Det

koster tid og penge, og vi tvivler på, at den foreslåede ændring vil

reducere omkostningerne. En uddelegering af afgørelseskompetencen

til sekretariatet vil potentielt medføre flere sagsanlæg ved domstolene

og derved øgede udgifter. Her er det sandsynligt, at domstolene vil

være tilbøjelige til at tilsidesætte afgørelser truffet på

sekretariatsniveau, og at borgernes advokater vil procedere over, at

sagen endnu ikke har været nævnsbehandlet.

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sundhedsjura og Lovkvalitet

Sendt til:

[email protected]

19-02-2024

EMN-2024-00158

1684000

Helene Burmeister Tejsner

Vedrørende høring over udkast til forslag om ændring af lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet,

mulighed for sekretariatsafgørelser ved

patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende

Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i

tandlægeklinikker)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 22. januar 2024 sendt

udkast til forslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det

Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i

tandlægeklinikker) i høring hos Danske Regioner.

Høringssvaret sendes med forbehold for godkendelse i Danske Regioners

bestyrelse den 7. marts 2024.

Danske Regioner har indhentet bidrag til besvarelsen hos regionerne og skal på

den baggrund bemærke følgende:

Ændring af patientklagesystemet

Danske Regioner bifalder intentionen om at skabe et mere enkelt klagesystem,

som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter en klager ikke længere frit skal

kunne vælge mellem, om pågældende ønsker at indgive en forløbsklage eller

en disciplinærnævnsklage, men at en klage som udgangspunkt starter som en

forløbsklage. En klage vil alene kunne indgives som en disciplinærnævnsklage

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

fra start, såfremt klagen vurderes at indeholde skærpende omstændigheder.

Hvis klagen indeholder skærpende omstændigheder, vil det være op til

klageren at vælge, hvilken sagstype sagen skal behandles som.

Forslaget om at alle klager som udgangspunkt skal starte som forløbsklager,

harmonerer med anbefalingerne fra Afrapportering af 15. december 2023 fra

arbejdsgruppen vedrørende afdækning af patientklagesystemet. Danske

Regioner vurderer, at forslaget vil kunne bidrage konstruktivt til læringen i

sundhedsvæsenet som helhed. Endvidere vil forslaget medvirke til at imødegå

brugen af defensiv medicin samtidig med, at det afskærer muligheden for at

rejse disciplinærsager i forhold til sundhedspersoner, som har medvirket i

behandlingsforløb, der ikke har givet anledning til kritik.

Danske Regioner lægger stor vægt på, at de sager, som styrelsen efter et

administrativt skøn vil tillade påklaget direkte til Disciplinærnævnet, vil være

sager, hvor der efter en indledningsvis screening viser sig at være begrundet

mistanke om aktuel, overhængende fare eller alvorligere fare for

patientsikkerheden. Danske Regioner forventer således, at retningslinjerne

herfor stemmer overens med retningslinjerne for de sager, som Styrelsen for

Patientklager allerede i dag oversender til Styrelsen for Patientsikkerhed til

nærmere vurdering.

Det fremgår endvidere, at styrelsen får hjemmel til at udpege

disciplinærnævnssager uden, at der er taget stilling til, om det konkrete

behandlingsforløb har givet anledning til kritik. Danske Regioner bemærker

hertil, at der bør være meget klare retningslinjer for, hvornår der kan klages

over sundhedspersoner i et disciplinærklagesystem. Danske Regioner mener,

at retningslinjerne bør sendes i høring hos relevante samarbejdspartnere og

interessenter, herunder Danske Regioner.

Der lægges med forslaget op til, at Styrelsen for Patientklager efter en screening

af klagen skal kunne henvende sig til klager med et spørgsmål om, hvorvidt

denne vil rejse en disciplinærklage og frafalde sin forløbsklage. Danske

Regioner finder det i den forbindelse afgørende, at der sikres en stor grad af

upartiskhed hos styrelsen, da en sådan procedure efter Danske Regioners

opfattelse vil kunne kompromittere princippet om forvaltningens upartiskhed

både i relation til klageren, og den indklagede sundhedsperson, herunder også

i forhold til forbuddet mod selvinkriminering for sundhedspersonerne.

Endvidere kan der rejses spørgsmål om sundhedspersoners retssikkerhed, når

det ikke er klart for dem ved afgivelse af bemærkninger til sagen, om der er tale

om en disciplinærsag eller forløbssag. Det bemærkes endvidere, at selvom

styrelsen vurderer, at en sag er omfattet af kriterierne for at kunne starte som

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

en disciplinærsag, så er det i sidste ende op til klageren at beslutte, om det er

disciplinærnævnet, som skal vurdere sagen, hvorfor forslaget synes at kunne

føre til tilfældige resultater, idet borgerne næppe kan forventes at være

bekendt med, hvornår en klage ud fra et retligt perspektiv vurderes at

indeholde skærpende omstændigheder. Det er på den baggrund vigtigt, at

styrelsen sikrer en tilstrækkelig upartisk vejledning af klageren.

Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

Af lovforslagets § 1, nr. 10, fremgår, at lovens § 12 a, vedr. Det Rådgivende

Praksisudvalg ønskes ophævet, hvilket medfører, at udvalget bliver nedlagt.

Danske Regioner finder det problematisk, at Det Rådgivende Praksisudvalg

foreslås nedlagt – uden at der i forslaget er beskrevet et formelt alternativ. Det

kan diskuteres, om udvalget i sin nuværende form og udfoldelse kan siges at

have udlevet sit virke, som anført i lovforslaget. Det er imidlertid regionernes

synspunkt, at det fortsat er vigtigt at have et organ, hvor styrelsen og kredsen

af samarbejdspartnere og interessenter, kan præge udviklingen i styrelsens

afgørelser.

Danske Regioner bifalder, at der med lovforslaget skabes mere læring af

klagesagerne, men finder samtidig at der er behov for et forum, med dialog og

drøftelser, hvor der sikres åbenhed og gennemsigtighed, om styrelsens praksis.

Det kan hertil bemærkes, at regionerne finansierer langt størstedelen af

styrelsens drift, hvilket i særlig grad understøtter regionernes behov for et

formelt forum.

Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 10, at sekretariatet for Ankenævnet for

Patienterstatningen skal træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde

tvivl, herunder at vurderingen af, om en afgørelse frembyder tvivl, skal

foretages af sekretariatet.

Danske Regioner finder, at dette forslag udgør et betydeligt

retssikkerhedsmæssigt problem, og at formålet med at opnå administrative

besparelser ikke ses at kunne blive indfriet, hverken ud fra et bredere

samfundsmæssigt perspektiv eller et patientperspektiv.

Forslaget indebærer, at sekretariatet for Ankenævnet for Patienterstatningen,

i stedet for formanden for nævnet, skal have mulighed for på vegne af

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ankenævnet at træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor afgørelsen efter

sekretariatets vurdering ikke frembyder tvivl.

I den nuværende ordning behandles 1 ud af 10 erstatningsankesager af

formanden for nævnet. De resterende 9 ud af 10 sager behandles af nævnet.

Danske Regioner har forstået ændringsforslaget sådan, at sekretariatet

fremover skal kunne behandle de sager, som på nuværende tidspunkt

behandles af formanden, og at det derfor må antages at være den samme

sagsgruppe, der er tale om. Det giver derfor anledning til undren, at det

forventes, at 50 % af sagerne fremover ikke vil frembyde tvivl, hvis formanden

i dag kun behandler 10 % af sagerne. Hvis der er tale om, at den kompetence,

som i dag ligger hos formanden, ikke er blevet udnyttet, og at sager derfor

behandles på nævnsmøder, selvom det ikke er nødvendigt, antages der at være

mulighed for, at en stor del af den angivne besparelse kan opnås blot ved at

udnytte den kompetence, der allerede er delegeret til formanden.

Formålet med patienterstatningsordningen er at sikre en høj retssikkerhed for

den borger, der vælger en to-instansbehandling af sin sag. Den administrative

rekursmyndighed ledes ofte af en dommer eller en jurist, der er trænet og

uddannet i at foretage bevismæssige vurderinger. Sagerne behandles på et

nævnsmøde, hvor de enkelte nævn repræsenterer en betydelig sagkundskab

med fokus på både patienternes og de erstatningspligtiges synspunkter. Det

bemærkes endvidere, at Ankenævnet og formanden for Ankenævnet i dag

specifikt er udpeget til at varetage opgaven med at træffe afgørelser.

Tilsvarende er imidlertid ikke tilfældet for så vidt angår medarbejdere i

sekretariatet, hvorfor det ikke med rimelighed kan lægges til grund, at denne

opgave uden videre kan varetages med samme faglige og juridiske indsigt.

I dag er en sag for Ankenævnet vurderet af tre lægesagkyndige (en ekstern og

to sagkyndige medlemmer af nævnet), inden nævnet træffer afgørelse i sagen.

Med den foreslåede ordning vil de indbragte erstatningsankesager alene blive

vurderet af en lægesagkyndig. Dette udgør en betydelig kvalitetsforringelse i

sagsbehandlingen af den enkelte erstatningsankesag.

Det fremgår af forslaget, at sagsbehandlingstiden vil kunne forkortes med op til

en 1 måned for visse sager, og at forslaget endvidere vil reducere

nævnsudgifterne til erstatningsankesagerne. Begge formål er isoleret set

åbenlyst både i patienternes/skatteborgernes og de erstatningspligtige

regioners interesse.

Men forslaget vil uundgåeligt indebære en forringelse af de erstatningssøgende

patienters retssikkerhed. Det må desuden antages, at forslaget vil medføre en

stigning i antallet af retssager, og dermed en belastning af domstolene og

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Retslægerådet, som ofte afgiver udtalelse i patienterstatningssager. Det er

væsentligt mere omkostningstungt, både personligt og økonomisk, at føre en

retssag end at få sin sag behandlet i det administrative rekurssystem. Forslaget

vurderes at rokke ved en af grundforudsætninger for, at

Patienterstatningssystemet blev etableret – nemlig at det skal være let for en

patient at få vurderet, om de har ret til erstatning - og uden at patienten

behøver at gå til Domstolene.

Danske

Regioner bemærker

hertil, at

det

er forudsat

patienterstatningsordningen, at patienten ikke har behov for en advokat til at

varetage sine interesser, og som klager kan man som udgangspunkt ikke få

dækket sine udgifter til advokat.

Det er de erstatningspligtige, der afholder samtlige udgifter til en sags

behandling i Ankenævnet for Patienterstatningen. Det er gratis for patienten.

Danske Regioner gør opmærksom på, at regionerne som erstatningspligtige har

åbenlys

interesse

reducere

omkostningerne

til

patienterstatningsankesystemet, og antager, at såfremt forslaget vedtages, vil

den takst, regionerne betaler for hver erstatningsankesag, blive reduceret

betydeligt. Der er endvidere et fagligt hensyn at tage til regionerne. Regionerne

har pligt til at fremme, at der træffes materielt korrekte afgørelser i videste

omfang. Dette hensyn imødekommes med den nugældende ordning; en

grundig, faglig behandling af hver sag i det kollegiale nævnssystem.

Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker

Lovforslaget har til formål at afbureaukratisere overdragelse af

patientjournaler i forbindelse med at en tandlægeklinik skifter ejer. Forslaget

vil omfatte de tilfælde, hvor en tandlægepraksis overdrages til fortsat drift til

en ny autoriseret tandlæge. Forslaget vil betyde, at krav om patientens

samtykke til at den nye tandlæge overdrages journalen bortfalder.

Danske Regioner vurderer, at ændringen er fornuftig. Det bør dog fremgå af

loven, at den ophørende tandlæge skal informere patienterne om

journaloverdragelsen og om muligheden for at få journalen sendt til opbevaring

hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Økonomiske konsekvenser

Danske Regioner forventer, at der vil være økonomiske konsekvenser som følge

af lovændringen. Sagen ønskes derfor medtaget på Lov- og

Cirkulæreprogrammet med henblik på forhandling af lovforslagets

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

konsekvenser for regionernes økonomi, jfr. Det Udvidede Totalbalanceprincip

(DUT) i henhold til VEJL nr. 63 af 09/10/2007.

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Formand

Mads Duedahl

Næstformand

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att.

[email protected]

Danske Seniorer

Griffenfeldsgade 58

2200 København N

Tlf.: 35 37 24 22

CVR: 10 78 87 14

Arbejdernes Landsbank

Konto-nr.: 5301 0273256

[email protected]

www.danske-seniorer.dk

Medlemsservice:

Tlf.: 75 34 12 17

medlemsservice@danske-

seniorer.dk

Vedr. Høring af lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

København 5. februar 2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i skrivelse af 22. januar 2024 anmodet om eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet samt

4 øvrige forslag.

Ændring af adgang til disciplinærsager

Efter forslaget skal alle klagesager fremover starte som forløbsklager. Idéen er, at klagerne i højere grad

skal til tjene til læring og samtidig skal forslaget mindske antallet af personklager. Det første angives

meget tydeligt i bemærkningerne medens det andet er mere underforstået.

For klageren er det vigtigt, at man kan klage over det, man oplever som forkert eller uhensigtsmæssigt

på den måde, man ønsker, uden formkrav og uden nødvendigvis at skulle sætte sig ind i papirgangene

for klager. Det bør derfor fortsat være muligt, at starte med at klage over bestemte sundhedspersoner,

selvom klagen i første omgang vil blive behandlet som en forløbsklage og kun blive forelagt

Sundhedsvæsenets Disciplinærudvalg, såfremt der er skærpende omstændigheder. Såfremt denne

mulighed fratages patienter og pårørende, vil det føles som en væsentlig forringelse af

klagemulighederne. Det vil for mange patienter være umuligt at gennemskue hvad der skyldes

personfejl, og hvad der skyldes organisatoriske uhensigtsmæssigheder. Man bør derfor kunne klage ud

fra den oplevede situation, uanset hvad der har forårsaget den.

Ændring af bisidderordning

Det foreslås, at Danske Patienter fremover skal drive bisidderordningen permanent. Alle de argumenter,

der fremføres herfor, kan fremføres mod hele systemet med regelmæssige udbud. Det er derfor ikke

muligt at se, hvorfor Danske Patienter skal have særbehandling.

Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

-2-

Det foreslås, at Sekretariatet for Ankenævnet for Patienterstatningen kan afgøre sager, der ikke

frembyder tvivl. Det foreslås videre at ”Vurderingen af, om en afgørelse frembyder tvivl, foretages af

sekretariatet”.

Danske Seniorer er enig i, at sekretariatet kan afgøre visse sager, men det er betænkeligt, hvis

sekretariatet selv kan afgøre, hvilke typer af sager der er uden problemer. Ankenævnet bør udarbejde en

liste over sager, sekretariatet kan afgøre, og må hele tiden vurdere, om denne liste er forsvarlig. Der må

ikke være tvivl om, at nævnet har det fulde ansvar.

Danske Seniorer har ikke flere kommentarer.

Med venlig hilsen

Katrine Lester

Direktør

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

E-mail:

[email protected]

[email protected].

19. februar 2024

Danske Tandplejere

Rosenborggade 1a

1130 København K

T: 8230 3540

E: [email protected]

www.dansketandplejere.dk

Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende

Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

Danske Tandplejere takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte høring.

Danske Tandplejere støtter forslaget om afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker. Det glæder

os, at der fra politisk side er åbnet op for at se på overdragelsesreglerne for patientjournaler, og vi håber, at

det giver anledning til yderligere afbureaukratisering på dette område.

Behov for yderligere afbureaukratisering ved overdragelse af patientjournaler

Som reglerne er i dag, så kan praktiserende tandplejere overtage patientjournaler fra nye patienter, enten

hvis patienten kommer fra en anden tandplejerklinik, eller hvis tandplejeren køber en (hel) tandlægeklinik.

Men det er ikke muligt at få overdraget hele patientjournalen i følgende tilfælde:

1. Når en patient vælger at skifte fra en tandlægeklinik til en tandplejerklinik (hvor tandlægeklinikken

ikke ophører)

2. Når en patient overgår/skifter fra den kommunale tandpleje til en tandplejerklinik

Ovenstående gør sig tilmed gældende, selvom patienten giver samtykke til, at journalen kan blive

overleveret.

Uhensigtsmæssigt og bureaukratisk

Den nuværende praksis er uhensigtsmæssig tung for tandplejerne at administrere, og det er selvsagt en

meget bureaukratisk og en helt unødig barriere for praktiserende tandplejeres virke.

Derudover er det medvirkende til at begrænse det frie valg og er stærkt konkurrenceforvridende, da det gør

det vanskeligere for borgerne at tilvælge en tandplejerklinik i sammenligning med en tandlægeklinik.

Endelig er det en unødvendig administrativ byrde at pålægge kommunerne. Hvis den praktiserende

tandplejer vil have viden om patientens tandstatus og evt. tidligere indgreb, skal den praktiserende

tandplejer anmode den kommunale tandpleje om relevante oplysninger med henblik på varetagelse af en

konkret behandling. Alternativt skal patienten anmode om aktindsigt i patientjournalen, som så kan

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

udleveres i kopi efter reglerne i sundhedslovens kap. 8. Det er selvsagt meget omstændigt og bureaukratisk

for kommunerne, og der er intet fagligt belæg herfor.

Tandplejerne bør få adgang til alle patienters tandjournaler

Tandplejere bør have adgang til at få sine patienters tandjournaler, så tandplejerne kan tilbyde sine patienter

den mest hensigtsmæssige tandpleje og behandling. Tandplejerne kan i dag kun rekvirere en udvalgt del af

en tandjournal for en ny patient, der kommer fra kommunalpraksis eller en tandlægeklinik. Processen er

meget omstændig og bureaukratisk, og det gør valget af en tandplejerklinik mindre attraktivt.

Danske Tandplejere appellerer derfor til, at ovenstående lovforslag giver anledning til at afbureaukratisere

reglerne for journaldeling yderligere, så journaler generelt set kan deles mellem tandfaglige grupper, og vi

dermed får gjort op med de uhensigtsmæssige barrierer, der er på området i dag.

Danske Tandplejere står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.

Venlig hilsen,

Elisabeth Gregersen

Formand, Danske Tandplejere

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Emma Midjord

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

DASYS <[email protected]>

19. februar 2024 13:44

DEP Sundhedsministeriet

Emma Midjord; [email protected]; Pernille Olsbro Adamsen; DASYS

Bemærkninger til Høring: Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

Kære Emma Midjord, Indenrigs- og sundhedsministeriet

Tak for muligheden for at DASYS kan komme med kommentarer til lov om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed.

DASYS har følgende kommentarer til lovforslagets hovedindhold;

1. Ændring af adgang til disciplinærnævnssager

Efter den nuværende ordning, kan en klager som udgangspunkt selv vælge at klage over en eller flere

sundhedspersoner (disciplinærnævnsklage) eller over et eller flere behandlingssteder (forløbsklage). Det foreslås, at

alle klager som udgangspunkt skal starte som forløbsklager. Hvis der gives kritik i en sag, så skal den fortsat kunne

behandles som en disciplinærnævnssag.



Velkomment med forløbsklage som udgangspunkt og som start på klageforløb.

Det kommunale sundhedsvæsen, som varetager et stigende antal og en stigende andel af patienters

behandlingsforløb, altså det, der før var sygehus/regionsopgave, skal defineres som behandlingssted.

Begrundelse: det er afgørende i klagesager at fastholde ledelsens og organisationens ansvar for at de faglige

medarbejderes betingelser for at kunne varetage sundhedsfaglige opgaver på patientsikkerhed og faglig

kvalificeret vis. Da kommunale sygeplejersker arbejder i borgerens eget hjem, risikerer disse at rammes

uhensigtsmæssig hårdt af disciplinær sager, hvis ikke det klart fremgår, at disse sygeplejersker, ganske som

på et sygehus, er omfattet af og personlig beskyttet af ledelsens og organisationens ansvar. Og at klager og

fejl skal behandles som ’utilsigtede hændelser’ til fælles læring og ikke som individuelle sanktioner.

Individuelle sanktioner kommer kun på tale ved grov forsømmelse jf regler for dette.

2. Ændring af bisidderordning

Patienter, der skal til dialogsamtale med regionen i forbindelse med en klagesag, skal tilbydes en uvildig bisidder. Det

følger af klage- og erstatningsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren indgår aftale med en eller flere private

institutioner om administration og drift af bisidderordningen. Aftaleindgåelsen skal ifølge lovbemærkningerne ske med

baggrund i et offentligt opslag og for en nærmere bestemt årrække ad gangen.



Velkomment med fast og stabil ordning omkring bisidder adgang for patienter ved

klagesager. Positivt at gøre sagsgangen mere enkel på de individuelle lovforslag.

Vil det vil være relevant at nævne de kommunale klageinstanser i henhold til overvejelserne

om at flere og flere sundhedsydelser flytter ud i kommunen, så man begrænser

lovændringens rækkevidde ved ensidigt at benævne den regionale arena.

3. Øvrige opmærksomhedspunkter



Det ikke ser ud til, at man som turist eller patient fra Grønland eller Færøerne er berigtiget til at benytte

klagesystemet. Tages der højde for sådanne klager andet steds?

Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at der ikke skal indhentes samtykke fra hver enkelt

patient, før journalen kan overdrages fra en tandlægeklinik til den overtagende tandlægeklinik. Et forslag kan

være, at journalen altid følger patienten.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Venlig hilsen

Lene Schade Jensen

DASYS' sekretariat

Tlf. 4695 4203

Sankt Annæ Plads 30,

DK-1250 København K

[email protected] www.dasys.dk

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

[email protected]

Sendt i kopi til

[email protected]

14. februar 2024

J.nr. 2024-11-0070

Dok.nr. 558136

Sagsbehandler

Kamilla Bay

Christensen

Høring over udkast til forslag om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

(Ændring

patientklagesystemet,

mulighed

for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af

Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte

i tandlægeklinikker)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 22. januar 2024 anmodet om Datatilsynets even-

tuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Det fremgår bl.a., at lovforslaget foreslår autorisationslovens § 25, stk. 4, 3. pkt., ophævet,

hvorved ”sige-fra-ordningen” genindføres. Reglerne for indhentelse af samtykke fra patienter

til at kunne overdrage patientjournaler vil herefter være ens for alle grupper af autoriserede

sundhedspersoner. Der foreslås endvidere indført hjemmel i lov om klage- og erstatningsad-

gang inden for sundhedsvæsenet til, at sekretariatet for Ankenævnet for Patienterstatningen

har mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelse i erstatningsankesager, hvor

afgørelsen efter sekretariatets vurdering ikke frembyder tvivl.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anført, at de foreslåede bestemmelser kan vedtages

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

Datatilsynet lægger til grund, at de foreslåede bestemmelser vil indebære behandling af per-

sonoplysninger, hvorfor tilsynet forudsætter, at enhver sådan behandling vil ske inden for ram-

merne af databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet har herudover ingen bemærkninger til de foreslåede bestemmelser.

Det bemærkes, at der på side 20 i lovforslagets bemærkninger henvises til, at det er Indenrigs-

og Sundhedsministeriets opfattelse, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 9,

kan vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens bestemmelser. Det er til-

synets umiddelbare forståelse, at der her menes lovforslagets

§ 1, nr. 10.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Kamilla Bay Christensen

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Emma Midjord

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Anders Raagaard <[email protected]>

20. februar 2024 08:35

DEP Sundhedsministeriet

Emma Midjord; Mikael Sjöberg

Høringssvar - sagsnr. 2023-656

Signature-20240220073533.txt

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet – kontoret Sundhedsjura og Lovkvalitet

Ved mail af 22. januar 2024 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag

om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og

afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse, som finder anledning til at knytte bemærkninger til de

alvorlige ressourcemæssige konsekvenser, som forslagets § 1, nr. 10 (om mulighed for sekretariatsafgørelser i

patienterstatningsankesager), må forventes at få for såvel sundhedssystemet som retssystemet. Forslagets faglige

og retssikkerhedsmæssige konsekvenser er nærmere beskrevet i et brev af 29. januar 2024 fra formandskabet for

Ankenævnet for Patienterstatningen, som omtales nedenfor.

Ankenævnet for Patienterstatningen (og tidligere Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet) tager

stilling til, om patienter har lidt skade ved behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsnet eller som følge af

anvendte lægemidler, og om de i den anledning har krav på erstatning. Der er i sagens natur tale om afgørelser, som

har stor betydning for patienterne.

Ved oprettelsen af Patientskadeankenævnet i 1991 blev det af sundhedsministeren vurderet som nødvendigt, at

nævnets formand skulle være dommer,

”da opgaverne for nævnet er typiske dommeropgaver (bevisførelse,

erstatningsudmåling m.v.)”.

Dette blev opretholdt, da nævnet i 1996 blev udvidet med et antal næstformænd, som

også skulle være dommere, og da nævnet i 2014 blev omdøbt til Ankenævnet for Patienterstatningen. I 2018 blev

ankenævnets sammensætning ændret, således at formanden og et antal næstformænd nu skulle være

landsdommere. Begrundelsen for dette var,

”at ankenævnet ofte bliver stillet over for juridisk komplicerede og

principielle spørgsmål”,

og at sagerne kan

”omhandle meget betydelige erstatnings- og godtgørelseskrav”.

I forbindelse med politi- og domstolsreformen i 2006 beskrev Retsplejerådet brugen af sagkyndige klage- og

ankenævn som

”en let, hurtig og billig adgang til at få prøvet en administrativ afgørelse”.

Om dommeres deltagelse i

sådanne nævn blev anført:

”Disse administrative nævns særlige styrke er i høj grad kombinationen af den generelle

juridiske kompetence hos formanden, hvis hovedbeskæftigelse består i behandling af retssager ved de almindelige

domstole, og sagkundskaben hos de øvrige nævnsmedlemmer”.

Domstolspraksis viser, at der er en særlig tillid til Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser. Da

ændringsforslaget om sekretariatsbehandling netop lægger op til at udelade ankenævnets særlige sagkundskab fra

en stor andel af sagerne, må det forventes, at flere sager fremover vil blive indbragt for domstolene – og for

Retslægerådet – og at afgørelsen af disse sager derfor i sidste ende vil blive mere ressourcekrævende, end hvis de i

første omgang var blevet behandlet af ankenævnets sagkyndige medlemmer og dommere. Når det i

lovforslagsudkastet fremhæves, at ankenævnet i over 90 % af sagerne følger sekretariatets indstilling, er dette efter

Dommerforeningens opfattelse ikke udtryk for, at ankenævnets særlige sagkundskab er unødvendig.

Det er almindeligt kendt, at domstolssystemet i en årrække har haft svært ved at følge med i udviklingen af stadig

større og mere komplekse retssager, og at dette har ført til lange ventetider for såvel civile sager som straffesager.

Der blev derfor med domstolenes flerårsaftale for 2024-2028 tilført retterne betydelige ressourcer, som navnlig skal

bidrage til at nedbringe sagsbunker og ventetider. Dette skal bl.a. ske ved, at der over en årrække skal rekrutteres og

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ansættes et større antal yderligere dommere, som ud over at behandle retssager ved domstolene også vil være med

til at bemande de mange administrative råd og nævn, som varetager opgaver, der ellers ville ligge hos domstolene.

Det er med flerårsaftalen erkendt, at der bliver tale om en længerevarende indsats, som også kommer til at række

ind i den næste flerårsaftale efter 2028.

Det er på den baggrund Dommerforeningens opfattelse, at det vil være meget uhensigtsmæssigt og fordyrende for

samfundet, hvis man gennem besparelser på en i øvrigt velfungerende ordning i sundhedsvæsnet ender med skabe

et forøget tids- og ressourceforbrug i retssystemet. Dette er særligt problematisk i en situation, hvor der – som

beskrevet – allerede er anvendt betydelig tid og ressourcer på at finde løsninger, som kan styrke og effektivisere

domstolene.

Dommerforeningen bemærker desuden, at potentialet i andre mulige tiltag ikke er forsøgt beskrevet i forbindelse

med ændringsforslaget, fx i form af øget brug af formandsafgørelser, formandsvisitation af sager forud

sekretariatsbehandling eller overvejelser om ankenævnets sammensætning.

Der henvises til ministeriets sagsnr. 2023-656.

Formandskabet for Ankenævnet for Patienterstatningen har den 29. januar 2024 sendt et brev til Styrelsen for

Patientklagers direktør, Lizzi Krarup Jakobsen, og juridisk chef, Søren Stidsen, hvori man beskriver de faglige,

retssikkerhedsmæssige og økonomiske problemer, som forslaget vil medføre. Dommerforeningen kan tilslutte sig

indholdet af brevet, hvoraf fremgår bl.a.:

”…

Det er formandskabets opfattelse, at det nu fremsatte lovforslag blandt andet rejser retssikkerhedsmæssige

problemer, men også væsentlige spørgsmål om økonomi/budget mv. både inden og uden for Sundhedsministeriets

område.

En delegation til at lade ankenævnets sekretariat træffe afgørelse medfører i realiteten en afskaffelse af

nævnsbehandling. Det er formandskabets klare vurdering, at det vil være yderst vanskeligt på forhånd at identificere

så stort et antal sager (op til 50 % af sagsporteføljen), hvor afgørelsen ikke giver anledning til tvivl. Det forekommer

således jævnligt under nævnsbehandlingen, at en indstilling fra sekretariatet ændres både til fordel for patienten og

til behandlingsstedets fordel navnlig på baggrund af de lægesagkyndiges kvalificerede bidrag. Der foretages også

ofte ændringer af de forelagte udkast fra sekretariatet med hensyn til begrundelsen for afgørelsen, selv om

resultatet af indstillingen følges. Dette kan have betydning for, om sagen senere indbringes for retten, og i givet fald

for rettens vurdering af sagen.

Den påtænkte delegation af kompetence harmonerer desuden ikke med det, som Sundhedsministeriet gav udtryk for

over for Folketinget for få år siden. Ved LLF 2017/98, som mundede ud i lov nr. 314/2018, anførte

Sundhedsministeriet bl.a., at ankenævnet ofte stilles over for juridisk komplicerede og principielle spørgsmål, og at

afgørelserne omhandler meget betydelige erstatnings- og godtgørelseskrav, ligesom afgørelserne har betydelig

interesse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik således bl.a.:

”Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det er nødvendigt, at der er en betydelig repræsentation af

landsdommere i Ankenævnet for Patienterstatningen. Derfor foreslås det, at formanden og mindst 3 næstformænd

skal være landsdommere.

Dette skal ses i lyset af, at ankenævnet ofte bliver stillet over for juridisk komplicerede og principielle spørgsmål, er

det væsentligt, at formandskabet kan bestå af både byrets- og landsdommere.

Sagerne kan derudover omhandle meget betydelige erstatnings- og godtgørelseskrav. Ankenævnets afgørelser er

således både af betydelig interesse for de berørte patienter eller efterladte til patienter samt de erstatningspligtige

modparter.”

En afgørelse truffet på sekretariatsniveau kan ikke sidestilles med en afgørelse truffet af et nævn bestående af 10

medlemmer, herunder medlemmer med sagkundskab.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

En overgang til sekretariatsbehandling som foreslået vil medføre, at en sekretariatsmedarbejder skal træffe

afgørelse i ca. 40 % af sagerne, som hidtil end ikke har været forsøgt lagt op til behandling af formanden eller en

næstformand alene, og hvis kompetence hertil nu helt skal fjernes. Endvidere er det ifølge lovforslaget sekretariatet,

der selv bestemmer, om en afgørelse frembyder tvivl. Dette indebærer, at formandskabet er afskåret fra at deltage i

vurderingen af, om en sag frembyder tvivl og bør behandles af ankenævnet. Det savner derfor mening at hævde,

sekretariatet træffer afgørelsen på vegne af Ankenævnet for Patienterstatningen.

I de sager, hvor ankenævnets afgørelser har været indbragt for retten, har ankenævnets advokater procederet på, at

ankenævnet består af dommere og særligt sagkyndige medlemmer, hvorfor der ikke er noget sikkert grundlag for at

tilsidesætte ankenævnets sagkyndige bedømmelse af sagens problemstillinger. Højesteret og landsretterne har på

den baggrund i talrige afgørelser udtalt, at der ikke er sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelser.

Dette synspunkt vil ikke kunne fremføres i kommende retssager om afgørelser afgjort på sekretariatsniveau.

Det er videre formandskabets vurdering, at domstolene alt andet lige vil være mere tilbøjelige til at tilsidesætte en

afgørelse truffet på sekretariatsniveau, og der er ingen tvivl om, at borgernes advokater vil procedere på, at sagen

ikke har været nævnsbehandlet. En lovændring om delegation af afgørelseskompetence til sekretariatsniveau vil

derfor med meget stor sandsynlighed resultere i flere sagsanlæg ved domstolene.

Det vil medføre øgede udgifter til retssager mod ankenævnet, herunder til advokatbistand og yderligere ressourcer

til den sektion i styrelsen, der forestår retssagsbehandling. Der vil desuden være afledte udgifter til fri proces og

behandling af flere sager i Retslægerådet og ved domstolene, hvor der i forvejen er lange sagsbehandlingstider.

Formandskabet finder desuden anledning til at påpege, at regioner og forsikringsselskaber muligvis vil stille

spørgsmålstegn ved størrelsen af de nuværende takster, hvis der i halvdelen af sagerne ikke træffes en reel

nævnsafgørelse, men alene en afgørelse på sekretariatsniveau.

Det er således formandskabets vurdering, at den skitserede besparelse vil blive stærkt reduceret og muligvis ”spist

op” af de nævnte øgede udgifter.

Det fremgår af lovforslaget, at den foreslåede ændring også vil betyde op mod en måneds kortere

sagsbehandlingstid.

Formandskabet finder på den baggrund anledning til at fremhæve, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider –

trods nedlæggelse af en nævnsafdeling i efteråret 2023 – ifølge brev af 20. december 2023 til nævnsmedlemmer og

formænd fra Lizzi Krarup Jakobsen i hele året 2023 ”har været de laveste i styrelsens historie og lavere end de politisk

bestemte mål for vores sagsbehandlingstider.

…”

På vegne af

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Landsdommer

Vestre Landsret

Asmildklostervej 21

8800 Viborg.

Tlf.: + 45 99 68 80 00

www.VestreLandsret.dk

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2024

Høringssvar til Lov om ændring af

klage- og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet og lov om

autorisation af sundhedspersoner

og sundhedsfaglig virksomhed

DEN LÆGEFAGLIGE TÆNKETANK, ATLAS

LENA GRAVERSEN, GORM GREISEN, MIA GALL GRANDAHL

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS

Høringssvar

Den Lægefaglig tænketank, ATLAS har læst lovforslag til Lov om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed og skal her komme med bemærkninger til forslaget.

ATLAS har følgende bemærkninger:

Det er ikke klart, hvad formålet med klagesystemet er. En patientrettighed, eller kilde til læring?

Det er ikke klart, at de foreslåede ændringer gør det lettere for patienter at finde den rette klagemulighed.

Det er uvist om patientklagesystemet giver tilstrækkelig værdi for patienterne og/eller om der kommer nok

læring i forhold til ressourceforbruget.

Ad 1.

Indledningsvist i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er det angivet: ”Det er helt afgørende for

regeringen, at Danmark har et velfungerende

patientklagesystem”. Det fremgår ikke, hvorfor det er afgørende.

Hvis

de politiske og administrative formål angives, vil det forbedre mulighederne for senere at undersøge om loven virker

efter hensigten.

Ad 2: I lovforslaget er der lagt op til, at klagesager, som udgangspunkt, skal begynde som forløbsklager. Patienten

skal ikke længere vælge mellem klager over en enkelt person eller et forløb, men det alene gør det ikke

gennemskueligt. Patienten skal også fremover vælge mellem serviceklage, utilsigtet hændelse, forløbsklage,

bekymringshenvendelse eller erstatningssag. For at gøre systemet gennemskueligt og lettilgængeligt bør der være

én fælles indgang for patienten og primær telefonisk hjælp med at finde det rette og få alt udfyldt.

Ad 3: Patienterne får, som svar på deres patientklage, et brev med en gennemgang af klagen, en lægefaglig

vurdering og det juridiske grundlag for afgørelsen. Sådan en afgørelse kan være svær at læse og forstå og ATLAS

stiller spørgsmålstegn ved værdien for patienten. ATLAS mener, at dialogsamtaler har stor potentiel værdi for

patienterne. ATLAS vil foreslå, at der som minimum i forbindelse med evalueringen af klagesystemet om 3 år,

foretages en undersøgelse af patienternes oplevelse af og holdning til denne form.

ATLAS mener, at der ikke i det foreslåede patientklagesystem er et tilstrækkeligt stort fokus på læring. I

lovforslaget anbefales det, at ledelsen på behandlingssteder fastlægger lokale retningslinjer for håndtering af

klagesager. Vi vil foreslå, at for hver enkelt klage skal behandlingsstedet pålægges at beslutte om klagen giver

anledning til læring/ændringer og tilbagerapportere dette. Vi foreslår, at det foregår samtidigt med Styrelsen For

Patiensklagers sagsbehandling for at styrke aktualiteten.

I lovforslaget pålægges Styrelsen for Patientklager at offentliggøre flere afgørelser og flere praksissammenfatninger

ud fra den betragtning, at det vil give mere læring. Desværre er dette ikke underbygget af viden om offentliggørelse

af klager og praksissammenfatninger reelt giver forbedringer, så gentagelse af fejl undgås. Hertil skal bemærkes, at

forbedringer i sundhedsvæsenet oftest kræver flere forskellige samtidige tiltag af både strukturel karakter og en

kommunikationsindsats.

Atlas mener i øvrigt, at der et stort potentiale i dialogsamtaler. Sundhedspersonalets møde med den personlige

patientoplevelse kan øge motivationen til at ændre noget og kan give et mere præcist billede af, hvad der faktisk

skete i forløbet og dermed et bedre grundlag for læring. Atlas foreslår at afholdelse af dialogsamtaler og deres

resultat indgår i afrapporteringen.

Proportionaliteten mellem ressourceforbruget og værdien er uvis. I de økonomiske beregninger er de timer,

sundhedspersoner anvender på at finde relevant journalmateriale og komme med udtalelser, ikke beregnet eller

estimeret. ATLAS anerkender, at forslaget om flere forløbsklager frem for individsager vil være mindre belastende

for den enkelte sundhedsperson, men der vil stadig være et betragteligt ressourceforbrug hos sundhedspersoner i

forbindelse med klagesagsbehandling. I en tid hvor sundhedsvæsenet er presset bør dette indgå i den samlede

vurdering af om patientklagesystemet er indrettet på en måde, så det giver mest mulig værdi.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ergoterapeutforeningen

Høring over udkast til forslag om ændring af lov om klage- og er-

Nørre Voldgade 90

statningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisati-

DK-1358 København K

on af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Æn-

Tlf: +45 88 82 62 70

dring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser

Fax: +45 33 41 47 10

ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Prak-

Cvr nr. 19 12 11 19

sisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

etf.dk

Den 5. febraur 2024

Side 1

Ref.: UG

E-mail: [email protected]

Direkte tlf.: 53 36 49 25

Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:

Ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-

væsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet)

Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart i

ovennævnte høring. Vi har udelukkende bemærkninger til lovforslagets

punkt 1 om ændring af adgang til disciplinærnævnssager, idet lovforsla-

gets øvrige områder ikke vurderes at have direkte relevans for ergotera-

peuter.

Vi læser med tilfredshed, at samtlige klagesager over sundhedspersoner,

fremover vil skulle starte som forløbsklager. Vi synes, at det er en kon-

struktiv lovændring, som i højere grad vil kunne imødekomme sundheds-

væsenets kompleksitet. Langt hovedparten af medarbejderne, herunder

ergoterapeuter er involveret i patientforløb hvor flere, men også mange

forskellige sundhedsprofessionelle indgår. Derfor vurderer vi, at lovæn-

dringen kommer mere i overensstemmelse med den praksis, som findes i

sundhedsvæsenet.

Ergoterapeutforeningen står naturligvis til rådighed for eventuelle uddy-

bende kommentarer i forhold til høringssvaret, og vi ser frem til at følge

det fortsatte arbejde.

Med venlig hilsen

Tina Nør Langager

formand for Ergoterapeutforeningen

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Emma Midjord

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

1 - ERST Høring <[email protected]>

19. februar 2024 10:00

Emma Midjord

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (ERST Sagsnr: 2024 - 1093)

Signature-20240219090117.txt

Vedhæftede filer:

Kære modtager i

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Hermed Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. nedenstående høring.

Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger

til Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af Innovations- og Iværksættertjekket.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser i form af lettelser for erhvervslivet. De

administrative lettelser består i, at tandlæger ikke længere skal indhente samtykke fra hver enkelt patient inden

overdragelse af journaler ved klinikoverdragelse, men derimod blot oplyse patienter om, at journalerne overdrages

til den nye tandlægeklinik. De administrative løbende lettelser for tandlægerne vurderes, ud fra oplysninger fra

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, til at være under 4. mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Innovations- og Iværksættertjekket

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de

konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.

OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger bør sendes i høring hos OBR så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring til vurdering af

de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Erhvervsrettet regulering sendes i præhøring hos OBR

via

[email protected].

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Kamilla Karina Jensen

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291067

E-post [email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Sundhedsjura og Lovkvalitet

[email protected]

Emma Midfjord

[email protected]

F&P’s høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring af

lov om klage- og erstatningsadgang m.fl.

F&P har ad omveje modtaget

”Udkast til forslag om ændring af lov om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed”.

F&P har som brancheorganisation for landets forsikrings- og pensionssel-

skaber en interesse i et velfungerende klage- og erstatningssystem. Det skyl-

des dels, at branchen forsikrer de forsikringspligtige private sygehuse, speci-

allægepraksisser m.fl., dels at F&P har én plads i Ankenævnet for Patienter-

statningen. Desuden arbejder F&P løbende på

–

sammen med resten af Pa-

tienterstatningens bestyrelse

–

at forbedre systemet til gavn for borgerne. Vi

ser derfor gerne, at vi fremover får lovforslag vedrørende klage- og erstat-

ningssystemet sendt i høring.

Mulighed for sekretariatsafgørelser

Vores høringssvar vedrører alene lovforslagets del om mulighed for sekreta-

riatsafgørelser ved patienterstatningssager.

Vi bakker op om de bekymringer, som formandskabet for Ankenævnet for

Patienterstatningen rejser i dets brev dateret 29. januar 2024 til Styrelsen for

Patientklager, idet vi fra forsikrings- og pensionsbranchens side kan supplere

med følgende:

Formålet med etableringen af Patienterstatningen og Ankenævnet for Pati-

enterstatningen var at etablere en nem og hurtig adgang for borgeren til at få

afprøvet sin sag uden om domstolene. I den forbindelse blev Ankenævnet for

Patienterstatningen etableret med en alsidig sammensætning for at sikre et

højt kvalitetsniveau i afgørelserne. Det er lykkes på fornem vis!

15.02.2024

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Astrid Breuning Sluth

Chefkonsulent

Dir.

41 91 90 71

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

abs

GES-2024-00041

479130

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Risiko for mistet tillid og flere sager ved domstolene

Den høje kvalitet i ankenævnsafgørelserne indebærer, at der i dag kun ind-

bringes relativt få sager for domstolene. Det er vores vurdering, at sagernes

behandling på nævnsmøder har en væsentlig betydning for kvalitetsniveauet

af afgørelserne. Det er ligeledes vores vurdering, at netop nævnsbehandlin-

gen sikrer, at der er stor tillid til afgørelserne hos både skadevolderrepræsen-

tanter, de skadelidte og hos domstolene. Denne tillid, som er opbygget over

årtier, kan hurtigt erodere, hvis afgørelserne fremover - i mindst 50 procent

af sagerne, som det fremgår af lovforslaget - skal træffes af sekretariatet.

Det må forventes, at repræsentanterne for både skadevolderne og borgerne

vil have et betydeligt fokus på sekretariatsafgørelser, der afviger fra Patient-

erstatningens begrundelse, lægekonsulenters indstillinger, eller som ikke ta-

ger tilstrækkeligt højde for afgivne indsigelser. Der er således ingen tvivl i

forsikrings- og pensionsbranchen om, at en indførelse af sekretariatsafgørel-

ser vil medføre, at et stigende antal afgørelser bliver indbragt for domstolene.

Det er uklart, hvordan man fra ministeriets side er kommet frem til, at

mindst 50 procent af sagerne kan afgøres af sekretariatet, fordi de ikke frem-

byder tvivl. Det er en meget høj andel

–

særligt, men ikke kun i sammenlig-

ning med, at Ankestyrelsen blot træffer administrativ afgørelse i omkring en

tredjedel af arbejdsskadesagerne.

Vi finder i den forbindelse behov for at understrege, at det ikke kun er udfal-

det af sagen, der er afgørende. Det er også vigtigt, at afgørelsen er juridisk og

lægefaglig korrekt. Selskabsrepræsentanter i nævnet oplever således i dag, at

der i en betydelig andel af de sager, der behandles i nævnet, foretages væ-

sentlige præciseringer, ændringer mv.

–

uden at dette nødvendigvis fører til

en ændret afgørelse.

Tvivlsom økonomisk besparelse

Et stigende antal domstolsprøvelser vil påføre Ankenævnet for Patienterstat-

ningen

–

altså regioner, kommuner og forsikringsselskaber - meromkostnin-

ger til retssagsbehandling. Hvorvidt disse meromkostninger dækkes ind af

de skitserede 4,2 mio. kroner i besparelse, må siges at være tvivlsomt.

Tilsvarende finder vi det tvivlsomt, at forslaget om sekretariatsafgørelser

ikke vil have nogen negativ økonomisk eller administrativ betydning for er-

hvervslivet. Forsikringsselskaberne vil som minimum skulle bruge flere res-

sourcer på at gennemlæse og vurdere sekretariatsafgørelserne med henblik

på, om afgørelsen er korrekt, eller om den skal indbringes for domstolene.

Sikkert er det dog, at staten ikke får en besparelse på 4,2 mio. kroner (som

det ellers er beskrevet side 22, nederst), idet en eventuel besparelse skal føres

tilbage til repræsentanterne for skadevolderne (forsikringsselskaber, regio-

ner, kommuner og staten for et mindre antal lægemiddelskadesagers ved-

kommende) i form af et lavere sagsgebyr.

F&P

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

abs

GES-2024-00041

479130

Side 2

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

***

Afslutningsvis bemærker vi, at forslaget om sekretariatsafgørelser sandsyn-

ligvis også vil have negativ betydning for borgerne. Selv hvis forslaget med-

fører en lidt kortere sagsbehandlingstid i nævnet

–

og det må siges at være

usikkert

–

vil den øgede risiko for domstolsprøvelse og den deraf følgende

endnu længere sagsbehandlingstid påvirke borgerne negativt.

Vi ved, at netop hurtig juridisk og økonomisk afklaring efter en skade er af-

gørende for borgerens mulighed for at komme videre i tilværelsen

–

og netop

dét sikrer den nuværende nævnsbehandling!

F&P

Vores ref.

Sagsnr.

DokID

abs

GES-2024-00041

479130

Med venlig hilsen

Astrid Breuning Sluth

Side 3

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Mail:

[email protected]

CC:

[email protected]

Dato:

19-02-2024

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.

FOA finder det positivt, at regeringen med lovforslaget vil ændre patient-

klagesystemet, således at klager fremadrettet indledes som forløbsklager. Det er

positivt, da forslaget vil understøtte, at behandlingsstedet og den lokale ledelse

delagtiggøres i patientklagerne, således at der sikres lokal læring af de klager, som

måtte komme. Det vil medvirke til at sikre et mere lærende sundhedsvæsen.

FOA har imidlertid enkelte bemærkninger i relation til de foreliggende lovforslag,

som vedrører:

•

Ændring af patientklagesystemet – FOA er generelt positiv i forhold til de

foreslåede ændringer

Det Rådgivende Praksisudvalg – FOA mener, at der skal sikres et formelt

forum for dialog med STPK om de klager, som styrelsen afgør

Offentliggørelsesordningen – FOA mener, at offentliggørelsesordningen

bør afskaffes

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon:

46972626

Direkte telefon:

31790841

www.foa.dk

Ovennævnte bemærkninger vil blive uddybet i det følgende.

Ændring af patientklagesystemet

FOA finder det positivt, at regeringen med lovforslaget vælger at følge

arbejdsgruppens anbefaling om at patientklager fremadrettet skal starte som

forløbsklager. Det er FOAs klare opfattelse, at denne ændring vil muliggøre mere

læring i sundhedsvæsenet, eftersom forløbsklagerne giver et bedre grundlag for

læring relateret til behandlingsforløbet, herunder procedurer, arbejdsgange og

organisering mv., ligesom de lokale ledelser bliver delagtiggjort i og medansvarlige

for håndteringen af patientklagerne.

FOA mener, at forslaget er med til at styrke retssikkerheden for både patienter og

sundhedspersoner, eftersom forløbsklager afdækker behandlingsforløbet og

dermed også medtager omkringværende faktorer, som påvirker behandlings-

forløbet. For sundhedspersoner betyder ændringen, at deres arbejde i relation til

klagen vil få et situationelt ophæng, og at rammerne for arbejdet medtages i den

samlede vurdering. Samtidig er det langt fra er alle relevante forhold i en evt.

klage, som kan medtages ved en disciplinærnævnssag. Derfor vil forslaget

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

-2-

ligeledes sikre patienternes retssikkerhed, når klager fremadrettet indledningsvist

vil blive behandlet som forløbsklager.

Når sundhedspersoner bliver involveret i klagesager, kan det skabe en psykologisk

utryghed og en usikkerhed om egen faglighed, samt en række andre bekymringer

hos sundhedspersonerne. Det er således belastende for sundhedspersoner at

have klagesager hængende over hovedet. Af hensyn til alle parter samt

muligheden for at uddrage læring af forløbet, er det derfor positivt, at den

forslåede ordning om forløbsklager kan sikre en hurtigere behandling af klagerne.

For de sundhedspersoner, som efter endt forløbsklage ligeledes skal igennem en

disciplinærnævnssag, risikerer processen dog at blive rigtig lang. Ser man på den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de to sagstyper, vil et samlet forløb således

i gennemsnit tage 16,5 måneder. Det er meget længe at have en uafklaret sag

hængende over hovedet. Af hensyn til sundhedspersonerne

–

og klager

–

er det

FOAs håb, at sagsbehandlingstiderne kan reduceres yderligere.

Som en del af lovforslaget foreslås det at indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte retningslinjer for, hvornår en klage

–

som en del af den indledende

screening - vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, der betyder, at

den kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det bemærkes af

ministeriet, at retningslinjerne forventes at være i overensstemmelse med de

sager, som STPK i dag oversender til STPS. FOA ser i denne sammenhæng frem til,

at der kommer en bekendtgørelse eller vejledning, som sikrer transparens

omkring kriterierne for en sådan screening. FOA finder det vigtigt, at alle parter

har en fælles forståelse af, hvilke kriterier og begrundelser der ligger bag, at en

screening kan give anledning til mistanke om aktuel, overhængende fare eller

alvorligere fare for patientsikkerheden. FOA stiller sig gerne til rådighed for

sparring ift. udarbejdelse af sådanne retningslinjer, og mener, at det er afgørende,

at Styrelsen for Patientklager er i dialog med en række forskellige organisationer

indenfor området, når retningslinjerne udarbejdes.

Det Rådgivende Praksisudvalg

En god og formaliseret dialog med STPK er vigtig for FOA. Derfor ærgrer det FOA,

at der lægges op til at afvikle Det Rådgivende Praksisudvalg. I regi af Det

Rådgivende Praksisudvalg har det været muligt at sparre med STPK om de mange

forløbssager, som styrelsen har behandlet. Der er ofte tale om drøftelse af

konkrete sager, hvor praksisudvalget har givet sparring på STPKs afgørelser i

sagerne. Det er en styrke for alle parter, at der sikres en formel dialog om de

faglige vurderinger og afgørelser. Samtidig er involveringen af forskellige aktører

på sundhedsområdet med til at sikre læring af sagerne og styrke udbredelsen af

de erfaringer, som sagerne afføder.

Med ændringerne af patientklagesystemet, vil alle patientklager fremadrettet

indledes som forløbsklager. Det betyder, at STPK vil afgøre langt flere sager end

tidligere. Derfor finder FOA det afgørende, at STPK løbende afstemmer sine

afgørelser med repræsentanter for relevante organisationer, for at sikre og

udvikle STPKs praksis for afgørelser i forløbsklager. Derfor synes Det Rådgivende

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

-3-

Praksisudvalg blot endnu vigtigere med de foreslåede ændringer af patientklage-

systemet.

Det undrer FOA, at ministeriet anbefaler en afvikling af udvalget på baggrund af

manglende anbefalinger. Det er FOAs opfattelse, at udvalget løbende har

medvirket til at sikre læring samt rådgivet STPK om afgørelser i forløbsklager. FOA

anerkender imidlertid, at kommunikationen om udvalgets arbejde kunne

fremlægges mere systematisk.

Af lovens §12a, stk. 3, fremgår det, at ”Styrelsen

for Patientklager redegør for Det Rådgivende Praksisudvalgs virksomhed i sin

årsrapport”.

I de seneste år er udvalgets virksomhed imidlertid ikke blevet

beskrevet i årsrapporten. Det ærgrer derfor FOA, hvis den manglende beskrivelse

i årsrapporterne er grundlaget for at afvikle rådet.

FOA sætter generelt stor pris på samarbejdet med STPK og på den dialogvillighed

som STPK udviser. For FOA er det dog vigtigt, at der sikres et formelt forum for

sparringen med STPK, da det sikrer og medvirker til at styrke samarbejds-

relationen til styrelsen. FOA mener imidlertid, at kommissoriet for Det Rådgivende

Praksisudvalg med fordel kan opdateres, således at udvalget får en mere

tidssvarende rolle ift. rådgivningen af STPK. Alternativt mener FOA, at der bør

etableres nyt formaliseret samarbejde mellem STPK og de i rådet repræsenterede

organisationer for at sikre et fortsat tæt samarbejde til STPK.

Offentliggørelsesordningen bør afskaffes

FOA savner i det nuværende forslag til lovændringen, at offentliggørelses-

ordningen (§17) afvikles.

I arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet blev offentliggørelses-

ordningen diskuteret. FOA mener ikke, at offentliggørelsesordningen bidrager til

læring i sundhedsvæsenet, tværtimod skaber den utryghed og frygt blandt

sundhedspersonalet. Når sundhedspersoner modtager en klage, skaber det

bekymring, usikkerhed og utryghed og får dygtige sundhedsprofessionelle til at

opgive deres erhverv. Offentliggørelsesordningen er derfor både en barriere for

læring og for rekruttering til sundhedsvæsenet. Det er derfor FOAs holdning, at

offentliggørelsesordningen bør afskaffes.

FOA havde gerne set, at afskaffelsen skete med denne lovændring, men eftersom

der aktuelt pågår en undersøgelse af ordningen, er det i stedet FOAs forventning,

at ordningen vil blive taget op til revision, med henblik på afskaffelse, så snart

undersøgelsen er færdig.

FOA stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller

drøftelse af vores bemærkninger.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

-4-

Venlig hilsen

Tanja Nielsen

Formand for social- og sundhedssektoren

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Dok. 306439

13. februar 2024

Høring over udkast til forslag om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager,

afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og

afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

Idet Forbrugerrådet Tænk takker for Indenrigs- og Sundhedsministeriets mail af

5/2 2024 skal vi hermed afgive vores bemærkninger.

Forbrugerrådet Tænk er bekymrede over forslaget da det i realiteten vil medføre

en bortskaffelse af nævnsbehandlingen.

Sammenfattende kan Forbrugerrådet Tænk ikke støtte forslaget.

Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) blev

nedsat ved lov nr. 367/1991. Ankenævnet har fra starten bestået af bl.a. en

formand og et antal næstformænd, som skal være dommere, samt sagkyndige

medlemmer og forbrugerrepræsentanter.

Ankenævnet bliver stillet over for juridisk komplicerede og principielle

spørgsmål.

Sagerne omhandler desuden ofte betydelige erstatnings- og godtgørelseskrav.

Ankenævnets afgørelser er derfor både af stor økonomisk og personlig

betydning for de berørte patienter, pårørende eller efterladte til patienter.

En afgørelse truffet på sekretariatsniveau kan ikke sidestilles med en afgørelse

truffet af et nævn bestående af 10 nævnsmedlemmer, herunder

nævnsmedlemmer med særlig sagkundskab og forbrugerrepræsentanter.

At nævnene består af repræsentanter med en bred faglighed, er med til at sikre

patienten en grundig belysning af klagen og som jævnligt fører til, at

sekretariatets indstilling til afgørelse ændres. Det kan både være til patientens

fordel og til behandlingsstedets fordel.

Der foretages også ofte ændringer af de forelagte udkast fra sekretariatet med

hensyn til begrundelsen for afgørelsen, selv om resultatet af indstillingen følges.

Forbrugerrådet Tænk lægger meget stor vægt på, at forbrugerne forstår den

afgørelse de modtager.

Netop den solide faglige begrundelse der er i afgørelserne, er efter vores

mening yderst vigtig. For det drejer sig om sager der har stor personlig

betydning for den enkelte patient, hvorfor det er meget vigtigt med en forståelig

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

afgørelse. Det kan heller ikke udelukkes at have betydning for om forbrugeren

efterfølgende vælger at indbringe sagen for domstolene, hvilket risikerer at

medføre store økonomiske og personlige omkostninger for forbrugeren.

Nævnet behandler også ofte sager, hvor en forbruger har været behandlet flere

steder og der efter nævnets vurdering kan være sket en fejl et andet sted end

der hvor forbrugeren retter sin klage, der er det praksis at ankenævnet gør

opmærksom på, at sagen kun er vurderet i forhold til det sted forbrugeren

klager over. Nævnet gør dermed indirekte forbrugeren opmærksom på, at der

kan være en fejl i behandlingen, men det er et andet sted i behandlingsforløbet

det kan være sket.

Vend endelig tilbage, hvis der er brug for uddybning.

Venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

Afdelingschef

Regitze Buchwaldt

Ankenævnsansvarlig

Side 2 / 2

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ORENINGEN AF

PECIALTANDLÆGER I

RTODONTI

ANISH

SSOCIATION OF

PECIALISTS IN

RTHODONTICS

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att.: Emma Midjord

Fløjstrup 18.2.2024

Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti, FSO takker for høringsmulighed til udkast til

forslag om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov

om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af

patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager,

afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i

tandlægeklinikker)

FSO bifalder forslaget i sin helhed.

Specielt finder vi punkt 1 vedrørende ændring af adgang til disciplinærnævnssager

kærkommen.

Det giver rigtig god mening, at eventuelle fejl eller hændelser, der medfører klager, giver

behandlingsstedet mulighed for at gennemgå arbejdsrutiner og behandlingsforløb og således

lære af sagen. Dette fremfor at ”udhænge” den enkelte behandler i

en oftest stresset klinisk

hverdag.

Gives der kritik til behandlingsstedet gives automatisk også mulighed for sagsbehandling som

disciplinærnævnssag og dermed også klage over den enkelte behandler.

Ingen kommentarer til de øvrige punkter.

Med venlig hilsen

Inge Aarslev

Formand for FSO

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Emma Midjord

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Rannvá Bjarkadóttir Mohr <[email protected]>

9. februar 2024 15:34

DEP Sundhedsministeriet

Emma Midjord

24/01857-1 - Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed sent HMR i høring. Frist 19. feb. 24.

Signature-20240209160400.txt

Vedhæftede filer:

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Heilsumálaráðið har modtaget ovenfornævnte lovforslag i høring.

Eftersom der er tale om et lovforslag der skal forelægges Folketinget, og ikke en kongelig anordning, der skal

forelægges Lagtinget, tager de færøske myndigheder foreløbigt stilling til ikrafttrædelsesbestemmelsen.

Iht. § 4, stk. 2 i lovforslaget, kan loven ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne

med de ændringer, som færøske forhold tilsiger. Bestemmelsen kan endvidere sættes i kraft på forskellige

tidspunkter.

Heilsumálaráðið har noteret sig, at der her er tale om et område, der ikke er overgået til færøske myndigheder

som særanliggende iht. hjemmestyrelovgivningen.

Det er derfor muligt at sætte loven i

ikrafttrædelsesbestemmelsen er derfor korrekt.

Vinaliga/Sincerely

Rannvá B. Mohr

Fulltrúi

Heilsumálaráðið/

Ministry of Health

Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands

Tel. +298 304050 • Mobile +298 734013

[email protected]

•

www.hmr.fo

kraft

for

Færøerne

ved

kongelig

anordning

Fra:

Emma Midjord <[email protected]>

Sendt:

22. januar 2024 13:05

Til:

Advoksamfundet <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; Astma-Allergi Forbundet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Danmarks Apotekerforening

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danmarks Tekniske

Universitet (dtu) <[email protected]>; [email protected]; Dansk Erhverv (info) <[email protected]>; farmaceutiske-

[email protected]; [email protected]; Emballageindustrien <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar

19. februar 2024

Sagsnr: 2024 - 837

Formanden

Domus Medica

Kristianiagade 12

DK-2100 København Ø

Tlf.: +45 3544 8500

Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Murphys Lov

Sundhedsret, databeskyttelse og forvaltningsret

Anna Kirstine Murphy

www.murphys-lov.dk

Amager 19/02-2024

Bemærkning til Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed

Det findes positivt, at man med lovforslaget indfører, at alle klagesager skal begynde som styrelsessager.

Imidlertid fremgår det af lovforslaget, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det vil

medføre, at ledelsen på behandlingsstedet i højere grad kan uddrage læring af alle klager, der indbringes.

Det bliver således muligt at uddrage læring af hele patientforløb og ikke kun den påklagede behandling,

som en eller flere navngivne sundhedspersoner er ansvarlig for.

Det ses ikke ud af lovforslaget, hvordan læringen af styrelsens klagesager er blevet opgjort hidtil, ej heller

hvordan det vil blive sikret, at der rent faktisk kan uddrages læring af styrelsens sager, og at dette vil blive

gjort.

Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at det efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets

opfattelse er afgørende, at patientklagesystemet sikrer, at sundhedsvæsenet på hurtig og hensigtsmæssig

vis kan uddrage læring i tæt tidsmæssig sammenhæng med den behandling, der er klaget over, og at

patientklagesystemet bidrager til en korrekt, grundig og hurtig afklaring, så parterne ikke skal vente i

uvished på en afgørelse i længere tid end nødvendigt. Samtidig fremgår det af bemærkningerne, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid på forløbsklager var i 2023 på 7,3 måneder.

Et af de forhold, der har bidraget til læring i sundhedsvæsenet, er rapporteringen af utilsigtede hændelser

(UTH) og vurderingen af disse. Når de rapporteres, læses og analyseres de med det samme således, at der

enten skabes læring med det samme eller at læringsprocessen sættes i gang med det samme. Hvis der skal

ske læring af patientklagesagerne, skal sagsbehandlingstiden nedbringes betydeligt, da sundhedsvæsenet

er i hastig udvikling.

Hertil fremgår det af bemærkningerne, at Styrelsen for Patientklager bidrager til læring i sundhedsvæsenet

…

bl.a. i form af udgivelse af praksissammenfatninger og offentliggørelse af afgørelser. Styrelsens

praksissammenfatninger består primært af enkeltstående afgørelser, der belyser styrelsens opfattelse af,

hvordan lovgivningen skal tolke i de konkrete situationer. Det er svært at tale om en praksis, i det

afgørelserne afspejler konkrete og specifikke forhold, og der er ikke to sager, hvor faktum er ens, hvilket

også afspejles i vurderingerne af retsreglerne. Det er således svært at lære af styrelsens afgørelse, da det

er svært generelt at lære af noget, der er en vurdering af et konkret forhold, andet end hvordan man skulle

forholde sig, hvis den konkrete situation skulle opstå igen. Imidlertid er sandsynligheden for, at den samme

konkrete situation skulle opstå meget ringe.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dette er også underbygget af, at den tidligere bestemmelse om, hvordan regionerne skulle bidrage med

oplysninger om læringstiltag til styrelsen, er ophævet, idet regionerne ikke har udarbejdet læringstiltag på

baggrund af klagesagerne. Der er enkelte regioner, der har forsøgt at

’kode’ styrelsens

afgørelser efter

samme mønster som de rapporterede utilsigtede hændelser og at samle afgørelserne i en slags database

svarende til de utilsigtede hændelser. Det har imidlertid ikke være muligt, da afgørelserne ikke er entydige

og generelle, men er meget konkrete.

Det kunne være relevant at undersøge, hvilken læring klagesagerne har givet anledning til i regionerne,

inden man foretager en ændring af det nuværende system mhp. at vurdere, om det er den bedste måde at

skabe læring på i sundhedsvæsenet, eller om der kunne være andre muligheder, der ligger lige for.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at klager med skærpende omstændigheder skal kunne klages videre

til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Indenrigs- og sundhedsministeriet bemyndiges til at fastsætte

retningslinjer for, hvilke sager der er omfattet heraf. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

dette forventes at være de sager, der i dag af Styrelsen for Patientklagenævnet sendes til Styrelsen for

Patientsikkerhed. Imidlertid er det ikke klart, om det alene er disse sager, eller om andre sager vil kunne

klages videre. Det er heller ikke klart, hvor mange sager der årligt sendes til styrelsen således, at det er

muligt at vurdere, hvor mange sager der kan ende med at blive sager i Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn. Endvidere fremgår det heller ikke af lovforslaget, hvordan Styrelsen for Patientklager i

dag vurderer, hvilke sager de sender til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det ville være hensigtsmæssigt af hensyn til sundhedspersonernes retssikkerhed, at der udarbejdes klare

retningslinjer for, hvilke sager der kan sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed og dermed også til

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Konsekvenserne for sundhedspersonerne, hvis en sag afgøres med

kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller, hvis en sag sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed er

store, da det kan berøre sundhedspersonernes autorisation. Det er endvidere de sidste år blevet tydeligt,

at flere sundhedspersoner fravælger at bruge deres uddannelse til gavn for sundhedsvæsenet, da de føler

sig udsatte ift. til klager- og tilsynssager.

Med venlig hilsen

Anna Murphy

www.murphys-lov.dk

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

onsdag den 7. februar 2024

Udkast til SINDS høringssvar:

Høring over udkast til forslag om ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager,

afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og

afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

1. Ændring af adgang til disciplinærnævnssager

Efter den nuværende ordning, kan en klager som udgangspunkt selv

vælge at klage over en eller ﬂere sundhedspersoner

(disciplinærnævnsklage) ellerover et eller ﬂere behandlingssteder

(forløbsklage). Det foreslås, at alle klager som udgangspunkt skal

starte som forløbsklager. Hvis der gives kritik i en sag, så skal den

fortsat kunne behandles som en disciplinærnævnssag

Kommentar:

Det bør stadig være patientens ret at vælge om det er en person eller

et forløb der ønskes at klage over. Det er i orden at klagen starter som

en forløbsklage, således at at forløbet klarlægges og alle involveredes

rolle vurderes, således at der kan læres mest muligt af eventuelle fejl i

forløbet, hurtigst muligt.

Vi mener dog at det forsat skal være patientens/klagerens fulde ret at

få behandlet en klage som en disciplinærnævnssag, uanset udfaldet af

en forløbsklage. Det at få prøvet en oplevet fejl af et nævn og ikke kun

af en styrelse er en grundlæggende retssikkerhed og vigtigt for hele

befolkningens retsfølelse. Vi kan jo alle blive patienter eller pårørende.

Da indhentelse af de nødvendige materialer til sagsfremstillingen til en

sådan nævnsbehandling jo allerede må foreligge til behandlingen af

forløbsklagen (det er jo de samme forhold og de samme

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sundhedspersoner der er involverede i sagen) vil det jo ikke være en

større belastning af sekretariatsbehandlingen. De ressourcer der

yderligere skal anvendes i en nævnsbehandling mener vi er

nødvendige udgifter i en retsstat.

5. Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager

Efter de nuværende regler er det alene Ankenævnet for

Patienterstatningen

og formanden for nævnet, der kan træﬀe afgørelser i

erstatningsankesager,

jf. klage- og erstatningslovens § 58 a. Det foreslås, at sekretariat for

Ankenævnet for Patienterstatningen, i stedet for formanden for nævnet,

skal have mulighed for på vegne af ankenævnet at træﬀe afgørelse i

erstatningsankesager, hvor afgørelsen efter sekretariatets vurdering ikke

frembyder tvivl. Dette vil medføre en kortere sagsbehandlingstid samt

reducere nævnsudgifterne.

Kommentar:

Jeg har ikke indsigt i den konkrete sagsbehandlingsproces, men det er

principielt problematisk hvis nævnsafgørelser og formandsafgørelser

erstattes med administrative afgørelser. Det bør være sådan at der er

mindst den ‘gatekeeper’ funktion og armslængde i nævnsbehandling

der ligger i en formandsafgørelse.

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Sendt pr mail

Tandlægeforeningen

Amaliegade 17

1256 København K

Tel.: 70 25 77 11

[email protected]

www.tandlaegeforeningen.dk

CVR nr. 21318418

Dato: 7. marts 2024

Sagsbehandler: Noa Jankovic

Fornyet svar på høring over udkast til forslag om ændring af lov

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og

lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for

sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvik-

ling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering

ved ejerskifte i tandlægeklinikker)

Til rette vedkommende

Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for hørings-

brev af 22. januar 2024 vedrørende forslag til ændring af lov om klage- og

erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientkla-

gesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsanke-

sager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved

ejerskifte i tandlægeklinikker).

Ændring af patientklagesystemet

For så vidt angår

ændring af patientklagesystemet

skal Tandlægeforeningen

fremkomme med følgende overordnede bemærkninger:

Tandlægeforeningen beklager, at foreningen ikke har været inviteret til at

deltage eller på anden måde været inddraget i arbejdsgruppen i betragtning

af, at ca. 6-7 pct. af alle klagesager omhandler klager over tandlægefaglig

behandling. Tandlægeforeningen takker imidlertid for, at ministeriet, efter ud-

sendelse af høringen og på baggrund af Tandlægeforeningens anmodning

herom, har afholdt møde med foreningen, hvor de forslåede ændringer er

blevet drøftet. På mødet fremkom en række supplerende oplysninger. På bag-

grund af disse oplysninger har Tandlægeforeningen fået vished for en række

konkrete forhold og på baggrund heraf foretaget en fornyet vurdering af lov-

forslagets virkninger. Tandlægeforeningen har i forlængelse heraf en række

substansbemærkninger til den del af forslag til ændring af lov, der omhandler

ændring af patientklagesystemet:

Side 1/3

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tandlægeforeningen noterer sig, at der med lovforslaget lægges op til, at alle

klager skal starte som en klage over et behandlingsforløb. Dette vil i praksis

betyde, at sagerne fremadrettet som udgangspunkt behandles som styrelses-

sager. På baggrund af drøftelse med ministeriet, hvor ministeriet specifice-

rede, at der med lovforslaget ikke vil ske offentliggørelse af den eventuelle

kritik, som en klage over et behandlingsforløb måtte medføre, vurderer Tand-

lægeforeningen, at forslaget

samlet set

er hensigtsmæssigt, da der derved

sikres fokus på læring.

Henset til det forhold, at de styrelsessager i Styrelsen for Patientklager, hvor

der udtales kritik, oversendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, som opretter

organisatoriske sager, der føres på klinikkers CVR-nummer og med angivelse

af kliniknavne, vurderer Tandlægeforeningen, at det i realiteten kan betyde,

at såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed ligger i tråd med afgørelsen i Sty-

relsen for Patientklager, kan den påklagede klinik modtage et påbud, som er

en sanktion, der offentliggøres i 3 år på Styrelsen for Patienssikkerheds hjem-

meside, hvilket er 1 år længere end en offentliggørelse på en disciplinær-

nævnssag. Derudover er der krav om, at afgørelserne forefindes på klinikker-

nes egne hjemmesider og ligeledes er tilgængelige på klinikkerne. Tandlæge-

foreningen opfordrer derfor ministeriet til at følge udviklingen af praksis på

baggrund af de implementerede tiltag, og opfordrer til at Tandlægeforeningen

bliver inddraget i opfølgningen på udviklingen.

Derudover har Tandlægeforeningen en generel bekymring i forhold til om det

kan forlænge sagsbehandlingstiden, hvis alle sager starter som styrelsessa-

ger, inden de eventuelt ender med at forsætte som disciplinærnævnssag.

Endeligt finder Tandlægeforeningen det positivt for både patienter og sund-

hedspersoner, at ministeriet under drøftelsen på mødet ligeledes klargjorde,

at det fremover vil blive muligt at indgå forlig i begge typer af klagesager.

Afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

For så vidt angår

afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg

skal Tandlæge-

foreningen fremkomme med følgende bemærkninger:

Tandlægeforeningen har deltaget i arbejdet i udvalget og det vurderes at have

været givtigt for tandlægerne, da det har givet øget indsigt i praksis og for-

ståelse for afgørelser, men også har bidraget til at aflive eventuelle myter

blandt tandlægerne om følgerne ved klagesager. Samtidig har deltagelsen gi-

vet mulighed for sparring med styrelsen om sagsbehandling og konkrete fag-

lige problemstillinger, der er en del af styrelsens sagsbehandling.

At nedlægge udvalget bør derfor foranledige, at de igangsatte dialogmøder

med de tandfaglige selskaber og organisationer bliver etableret som et for-

maliseret rum for dialog og input mellem styrelsen og de faglige organisatio-

ner, hvilket Tandlægeforeningen på baggrund af drøftelse med ministeriet,

forstår, at styrelsen vil tilsikre. Tandlægeforeningen imødeser etableringen af

Side 2/3

L 158 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

et sådan formaliseret forum, og bifalder, at det er et forum udelukkende med

fokus på det tandlægefaglige.

Afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker

For så vidt angår

afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker

skal

Tandlægeforeningen fremkomme med følgende bemærkninger:

Tandlægeforeningen takker ministeriet og regeringen for lydhørheden i for-

hold til at ændre autorisationslovens regler for overdragelse af patientjourna-

ler i forbindelse med ejerskifte i tandklinikker, således, at der ikke længere

ved klinikoverdragelser mellem tandlæger skal indhentes samtykke fra pati-

enterne for at kunne overdrage patientjournalerne.

Med lovændringen gælder den såkaldte

”sige

fra-ordningen”,

som blev indført

i 2006, hvorfor reglerne igen vil være ens for alle grupper af autoriserede

sundhedspersoner, hvilket Tandlægeforeningen påskønner.

Tandlægeforeningen har således ingen substansbemærkninger eller æn-

dringsforslag til den del af lovforslaget.

Mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager

For så vidt angår indførelse af

mulighed for sekretariatsafgørelser ved pati-

enterstatningsankesager

skal Tandlægeforeningen fremkomme med følgende

overordnede bemærkninger:

Tandlægeforeningen finder det bekymrende, at sekretariatet for Ankenævnet

for Patienterstatningen, i stedet for formanden for nævnet, skal have mulig-

hed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelse i patienterstatningsanke-

sager. Med den forslåede ændring vurderer Tandlægeforeningen, at kvaliteten

af afgørelserne vil falde og at antallet af sager, der efterfølgende anlægges

ved de civile domstole, som følge heraf vil stige. Tandlægeforeningen mener

ligeledes, at det strider mod grundlæggende retssikkerhedsprincipper for

både patienter og sundhedspersoner, at sekretariatsmedarbejdere kan træffe

afgørelse i ankesager i stedet for nævnet, og at det ligeledes vil være sekre-

tariatsmedarbejderne der vurderer hvornår ”der

ikke skønnes at frembyde

tvivl”.

Venlig hilsen

Side 3/3