Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser ved patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 11.04.2024).

Vi genoptager mødet.

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Når vi samles som politikere her i salen, taler vi rigtig meget om, at vi egentlig også har intentionen om at forenkle og afbureaukratisere dansk lovgivning, og det er faktisk lige nøjagtig, hvad det drejer sig om, når vi nu skal behandle L 158 her i dag. Det er en rød tråd gennem lovforslagene – det er netop forenkling og afbureaukratisering, og det hilser vi naturligvis rigtig velkommen fra socialdemokratisk side.

Først og fremmest skal vi implementere anbefalinger fra arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet. Ændringen betyder, at patientklager som udgangspunkt skal startes som en forløbsklage, og såfremt der er kritik i forløbsklagen, vil der kunne rejses en disciplinærnævnssag. I tilfælde af skærpede omstændigheder vil en klage over en sundhedsperson kunne behandles direkte af sundhedsvæsenets disciplinærnævn, og ministeren vil i bekendtgørelsen fastsætte, hvilke kriterier der udgør skærpede omstændigheder.

Ændringen vil gøre systemet mere tydeligt, mere enkelt, og vil kunne gavne både patienter og sundhedsmedarbejdere, fordi det for patienten bliver mere simpelt, hvordan en klagesag skal forløbe. Patienten skal ikke tage stilling til, om det er en forløbssag eller en disciplinærnævnssag.

En anden justering i lovgivningen er, at ministeriet kan indgå aftale med en privat institution om administration og drift af bisidderordningen, frem for at den som i dag skal sendes i jævnlige udbud. Det vil sikre mere kontinuitet, det vil spare kræfter i forhold til overflødige udbud, og det forudsættes, at aftalen indgås med Danske Patienter, som har rigtig stor erfaring på området og faktisk også forvalter det i dag. Også den del af forslaget stammer fra arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet.

Den tredje del af lovforslaget vedrører overdragelsen af patientjournaler i forbindelse med klinikoverdragelse mellem tandlæger. Vi ændrer reglerne, så tandlægerne ikke skal indhente samtykke fra hver eneste patient; det er simpelt hen for tungt og for bureaukratisk en model, og den er også svær at håndtere, især for socialt udsatte borgere. Dermed sidestiller vi tandlægeområdet med andre fagområder, og den enkelte borger vil selvfølgelig fortsat kunne meddele, at man ikke ønsker, at ens patientjournal overdrages i forbindelse med klinikoverdragelsen. Det vil spare tid for både tandlægerne og for Styrelsen for Patientsikkerhed.

For det fjerde nedlægger vi Det Rådgivende Praksisudvalg. Siden oprettelsen af Styrelsen for Patientklager i 2018 er udvalget ikke kommet med anbefalinger til styrelsens fremtidige praksis, og det tyder på, at tiden er løbet fra udvalget. Men vi har selvfølgelig noteret os, at flere organisationer er bekymrede for, om nedlæggelsen vil forringe dialogen mellem organisationerne og Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi noterer os samtidig, at Styrelsen for Patientsikkerhed har forsikret, at den naturligvis fortsat vil samarbejde med organisationerne.

Endelig foreslås det i lovforslaget her, at der indføres mulighed for sekretariatsafgørelser i sager ved Ankenævnet for Patienterstatningen. Helt konkret skal Styrelsen for Patientklager som sekretariat for ankenævnet kunne træffe afgørelser i sager, hvor afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl. Ministeren vil i en bekendtgørelse fastlægge de nærmere rammer for, hvornår der er tale om en sag, hvor sekretariatet kan træffe beslutning.

Jeg synes, det er fem virkelig gode eksempler på, at vi også politisk griber, at vi får rådgivning om og vejledning til, hvor forenklinger og afbureaukratiseringer kan ske, og det har været ude i en god høring. Det takker jeg for. Jeg synes, vi har et fantastisk godt høringssystem, som både vejleder og rådgiver, når vi laver ny lovgivning med komplicerede nye ting, men også når vi skal træffe politiske beslutninger om, hvordan det er, vi rent faktisk kan forenkle og gøre vores land på alle måder mere smidigt. Det er et rigtig godt lovforslag, der her er fremlagt, og som vi støtter fra socialdemokratisk side. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Preben Friis-Hauge fra Venstre. Velkommen til.

Tak for ordet. I Danmark har vi et stærkt sundhedsvæsen med meget dygtige medarbejdere, som vi godt kan være stolte af. Af den grund er det også vigtigt, at der er mulighed for at sige fra, når der ikke leves op til forventningerne. I den forbindelse skal vi sørge for de rette procedurer, hvad behandling af patientklager angår. Det er vigtigt, at vi skelner imellem et utilfredsstillende behandlingsforløb og personalet. Jeg ved, at vi har stærkt kompetente medarbejdere i det danske sundhedsvæsen, men at forløbet nogle gange ikke lever op til patientens forventninger grundet uoptimal organisering eller andre faktorer. Den enkelte sundhedsmedarbejder kan nemt have leveret en god behandling, mens forløbet af andre årsager stadig ikke har været godt nok. Derfor ønsker vi, at alle patientklager som udgangspunkt skal behandles som forløbsklager. Hvis der gives kritik i sagen, vil der derefter være mulighed for at videreføre det som en disciplinærsag, hvis dette er relevant. Flere organisationer for sundhedspersonale lægger også vægt på, at dette vil øge retssikkerheden for de ansatte, så de kan undgå at blive trukket ind i sager, der måtte handle om et organiserings- eller driftsproblem. Yderligere gør vi systemet mere simpelt uden at fratage patienter muligheden for at klage over enkeltpersoner, når indgangen til klagesystemet gøres mere entydigt. Alle disse effekter ved denne del af lovforslaget er vi i Venstre ganske tilfredse med.

Anden del af forslaget omhandler en ændring af bisidderordningen, som er anbefalet af arbejdsgruppen til afdækning af patientklagesystemet. Vi vil give sundhedsministeren mulighed for at indgå aftale om drift af bisidderordningen med en privat institution uden gentagne udbud. Af hensyn til stabilitet og kvalitet finder vi det dog hensigtsmæssigt, at Danske Patienter fortsætter deres arbejde med ordningen. Skulle det på et senere tidspunkt ske, at en anden institution end Danske Patienter vurderes bedre egnet til at varetage arbejdet, skal man selvfølgelig kunne indgå en aftale med denne institution.

Yderligere vil vi med lovforslaget også fjerne konkret bureaukrati på tandlægeområdet. Ved klinikoverdragelse mellem tandlæger bør tandlæger og patienter fremover ikke belemres med indhentelse af samtykke til at overdrage patientjournaler. Ud over at fjerne bureaukrati vil dette ligestille tandlægeområdets regler med de generelle regler for de øvrige sundhedsområder. Den afgivende tandlæge skal, hvis det er praktisk muligt, give sine patienter besked om overdragelse af patientjournalen, så de kan sige nej hertil og patientrettighederne hermed på bedst mulig vis overholdes. Det mener vi i Venstre er ret og rimeligt.

Det næste punkt i forslaget omhandler afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg. Udvalget har haft til opgave at sikre, at Styrelsen for Patientklager opretholder god praksis ved afgørelse af klager. Siden 2018 har der ikke været en eneste indsigelse i styrelsens afgørelser, hvorfor vi ikke længere ser behov for at have det rådgivende praksisudvalg som støttehjul. Styrelsen for Patientklager vil dog stadig samarbejde og have tilbagevendende dialog med relevante patient- og fagorganisationer, når dette er relevant.

Til sidst vil vi give mulighed for, at Styrelsen for Patientklager som sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen skal kunne træffe afgørelse i erstatningssager, hvor der ikke vurderes at være usikkerhed om afgørelsen. Det skønnes, at formanden for ankenævnet har kompetence til at afgøre mindst halvdelen af disse sager. Yderligere håndterer Styrelsen for Patientklager allerede sagerne og indstiller til en afgørelse. Derfor finder vi det naturligt, at styrelsen i visse sager med udfald uden umiddelbar tvivl kan træffe afgørelsen, da de har kompetencerne til det. Vi har dog også forståelse for, at Styrelsen for Patientklager ikke uhæmmet bør kunne vurdere, om der skal være tvivl om en sags afgørelse. Derfor vil ministeren også ved bekendtgørelser fastsætte regler om, hvilke sager styrelsen som sekretariat skal kunne træffe afgørelse i.

Alt i alt vil lovforslaget afbureaukratisere og gøre offentlige processer mere enkle med fortsat respekt for patientrettighederne. Derfor støtter Venstre op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, og tillykke med den første ordførertale her på Folketingets talerstol. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. (Preben Friis-Hauge (V): Tak). Den næste ordfører i rækken er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det her lovforslag følger op på anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der blev nedsat i kølvandet på sundhedsaftalen tilbage i maj 2022 med det formål at afdække patientklagesystemet. I dag har patienter mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige behandling gennem Patientombuddet, såkaldte forløbssager. Derudover kan man klage over enkeltpersoner i sundhedsvæsenet gennem disciplinærnævnet. Det foreslås, at fremover kan en klage over sundhedsfaglig behandling som udgangspunkt behandles som en forløbsklage for at medvirke til, at fejl og uhensigtsmæssigheder, der skyldes behandlingsstedets indretning eller arbejdsvilkår, ikke sanktioneres individuelt, men at fokus er på behandlingsstedets organisatoriske ansvar. Men det vil selvfølgelig stadig væk være muligt for patienter og pårørende at klage over enkeltpersoner, når sagen tilsiger det.

Endvidere foreslås det, at bisidderordningen omlægges, sådan at indenrigs- og sundhedsministeren fremover kan indgå aftale med én privat institution om administration og drift af bisidderordningen. Og det forventes, at bisidderordningen fortsat skal varetages af Danske Patienter. Ordningen indebærer, at patienter, der har en klage vedrørende sundhedsydelse, kan have en dialog med regionen og i forbindelse med det have adgang til at have en uvildig bisidder. Det har indtil nu været en velfungerende ordning, og derfor er det også, tror vi, rigtig godt, hvis man kan fortsætte med Danske Patienter i den funktion.

Endelig foreslås det, at Styrelsen for Patientklager fremover skal have mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelser i sager om patienterstatning, som ikke skønnes at udbyde tvivl. Forslaget skønnes at forkorte sagsbehandlingstiden i den her type sager, og en mere effektiv behandling og hurtigere sin sagsbehandling er absolut ønskværdig, og det er jo også arbejdsgruppens anbefalinger.

Jeg noterer mig så også, at der er nogle af høringssvarene, der er kritiske over for det her punkt, og de har en bekymring for, at det giver flere sager i retssystemet. Og jeg kunne godt tænke mig, at vi i udvalgsbehandlingen tog en drøftelse af, hvordan man egentlig kunne håndtere det her. Kunne man forestille sig, at hvis man havde en sag, der var administrativt afgjort, så kunne man få den behandlet af nævnet, der så kunne være inde imellem, før man egentlig skal gå ud at tage en retssag? Det er i hvert fald noget af det, som vi gerne vil have en diskussion af i udvalgsarbejdet. Det kan også være, ministeren i dag kan sige, om det kunne være en mulighed.

Så er der patientjournaler ved ejerskifte i tandlægeklinikker, og det er faktisk også en rigtig, rigtig god ting, for den er tung at administrere. Hvis der er folk, der ikke får sagt ja til den nye tandlæge, så skal journalerne sendes ind til styrelsen, og hvor gemmer de egentlige dem henne, og hvad skal de gøre med dem? Det store problem for os at se er sådan set, at dem, der måtte have svært ved at håndtere digital post eller den besked, man nu får, om, at nu er tandlægen skiftet, ikke får skiftet tandlæge, og de står lige pludselig og er vant til måske at blive indkaldt til undersøgelse. Det bliver de ikke mere, og så går der lige pludselig lang tid, uden at de er til tandlæge. Jeg synes dybest set, at ligesom hvis man skifter læge, eller lægen skifter, får man besked om, at det er sket; man får en mulighed for at vælge fra eller til, selvfølgelig. Men hvis man ingenting gør, holder man som udgangspunkt fast i den læge, der er, og på den samme led kommer det til at være sådan, at man holder fast i den tandlæge, der i givet fald kommer til. Og det er også et supergodt forslag, som vi er glade for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her, er et samleforslag med flere forskellige elementer. Jeg vil ikke undlade at bemærke, at jeg stadig væk synes, at det er en uskik, fordi det forhindrer, at Folketinget får mulighed for at forholde sig specifikt til de enkelte delelementer. Det vil jeg så prøve at gøre alligevel.

Helt overordnet er patientklager et gennemgående tema i forslaget, men det er også et rigtig vigtigt emne. Det kan være svært for patienter at navigere i klagesager i sundhedsvæsenet, og det er naturligvis også svært at være den sundhedsperson, som der klages over. Ofte kan der være flere årsager til, at en fejl opstår. Hvis årsagen eksempelvis er en fejl, der er begrundet i tilstrækkelig normering eller utilstrækkelige kompetencer, er det jo først og fremmest et ledelsesansvar at sikre, at både normering og kompetencer til de opgaver, der skal løses, er tilstrækkelige. Det kan være svært for en patient at vurdere, hvor en fejl er opstået, og hvem der har det konkrete ansvar. At starte sagen som forløbssager styrker derfor også støtten til patienter og gør det muligt at se på sagen i en sammenhæng. Det tror jeg faktisk gavner patienterne.

Et andet forslag handler om organisering af bisidderordningen. Jeg vil bare kort sige, at SF bakker op om en videreførelse af bisidderordningen, som ser ud til at have fungeret upåklageligt, og som også har været et vigtigt tiltag.

Det næste punkt handler om afbureaukratisering af ejerskifte i tandlægeklinikker. SF bakker op om afbureaukratisering af ejerskifte i tandlægeklinikker. Det er dog vigtigt for os, at overdragelsen af journaler sker på en måde, hvor patienten stadig væk selv bestemmer, om en journal skal overdrages. Men processen kan naturligvis lettes ved orientering om ejerskifte, hvor patienten oplyses om, at journalen overdrages, medmindre patienten protesterer over det. Det giver god mening.

Om afvikling af det rådgivende praksisudvalg foreslår ministeren, at det nedlægges. Det er et udvalg, som har bidraget med faglige erfaringer til Styrelsen for Patientsikkerhed om patientskader, og det skal angiveligt nedlægges, fordi det ikke længere har nogen værdi. Den opfattelse deler alle parter ikke nødvendigvis. I SF mener vi, at dialog er virkelig vigtig, fordi dialog sikrer læring, som kan være vigtig for forebyggelse af utilsigtede hændelser og egentlige patientskader. Og i konkrete sager er der eksempler på, at praksisudvalget har drøftet kompetencer sammenholdt med eksempelvis autorisation. Det er en vigtig dialog, synes jeg, for kompetencer er ikke altid statiske, og en konkret vurdering forudsætter både dialog og indblik i ledelsens delegationer i det daglige arbejde.

Det fremgår af ministerens svar, at Styrelsen for Patientsikkerhed agter at fortsætte dialogen med interessenterne, og for SF er det ikke vigtigt, at dialogen foregår i lige præcis praksisudvalget, men det vil give mening, at ministeren redegør for planer om et alternativt formaliseret samarbejde. Det spørgsmål vil vi bede ministeren om at besvare, inden lovforslaget vedtages.

Retssikkerhed, tryghed og sikkerhed ved behandling af patientsager er også vigtige. Det handler det om ved spørgsmålet vedrørende sekretariatsafgørelser om patienterstatningsankesager. Jeg har noteret mig i ministerens svar, at ministeren er enig i, at der bør fastsættes klare regler for, hvilke sager der kvalificerer sig til sekretariatsafgørelser. Det synes jeg er et vigtigt svar, for jeg tror, at det er rigtigt med en forenkling af den måde, som man løser opgaven på i dag, men det er også vigtigt, at vi kan garantere patienterne den nødvendige retssikkerhed. Og der er forskel på, om man laver en indstilling, som skal vurderes af nogle andre, eller om man laver en indstilling, som er til endelig afgørelse. Derfor kunne en mulighed være, at patienterne gives mulighed for at anke, inden man bliver nødt til at skulle henvende sig til domstolene.

Overordnet er SF med på forslaget, og de enkelte punkter tænker jeg at vi kan drøfte i udvalgsbehandlingen senere.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vikarierer i dag for vores normale ordfører på området, fru Louise Brown, og jeg har en lille tale med, som jeg læser op, om Liberal Alliances stillingtagen til lovforslaget.

Igen skal vi have et lovforslag, der tager stilling til mange forskellige ting på en gang. At blande afbureaukratisering ved ejerskifte af tandlægeklinikker ind i et lovforslag om at ændre patientklagesystemet virker lidt underligt. Derfor vil Liberal Alliance gerne opfordre til, at lovforslaget bliver delt op, således at delen om tandlægeklinikker behandles separat. Men i forhold til indholdet af den del af forslaget er der ingen tvivl om, at den nuværende metode skaber unødvendigt bureaukrati og besværligheder for patienter, og kan en overdragelse lade sig gøre på en mere smidig måde, når det drejer sig om helt almindelige lægeklinikker i almen praksis, der skal overdrages, kan det selvfølgelig også lade sig gøre, når det drejer sig om tandlægeklinikker. Dette bakker vi naturligvis op om.

Det hele bliver så en anelse mere kompliceret, når vi kommer til resten af lovforslaget. Der er flere rigtig gode takter, og høringsparterne er da også overvejende positive. Der er ingen tvivl om, at det var en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, for vores patientklagesystem trænger til en opdatering. Vi er dog i Liberal Alliance bekymret for patienternes retssikkerhed, når det kommer til delen om sekretariatsafgørelser frem for nævnsafgørelser, og vi er ikke de eneste. Dykker man ned i høringssvarene, kan man se, at der er indsigelser fra alt fra Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Advokater, SIND, Lægeforeningen, F&P, Danske Regioner, Tandlægeforeningen, Forbrugerrådet Tænk og Dommerforeningen. Det her bliver vi nødt til at dykke lidt nærmere ned i i udvalgsarbejdet, hvorfor vi har ikke taget stilling til den del af lovforslaget endnu. Derfor vil vi gerne opfordre til at arbejde videre med den del og til, at vi deler lovforslaget op i de to komponenter, der her er beskrevet. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak for talen. Den næste i rækken er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er i min optik utrolig vigtigt både for patienterne og personalet, for med lovforslaget vil vi forbedre og afbureaukratisere vores sundhedssystem, og jeg mener også, at vi kommer til at styrke tilliden mellem patienter og sundhedspersonale. Jeg vælger særlig at fremhæve ét delelement, for der er, som vi har hørt, flere ting i det her lovforslag. En af de ting, vi i Moderaterne sætter pris på, er, klageprocessen ændres, sådan at alle patientklager i første omgang bliver rettet mod behandlingsstedet. Hvis der kommer en skærpet kritik ud af klagen, kan man vælge at klage over særskilte sundhedspersoner. Den her procesændring er jeg sikker på at mange andre sundhedspersoner også er glade for.

For Moderaterne er det nemlig afgørende, at vi i Danmark har et velfungerende patientklagesystem, som sikrer retfærdighed, når der begås fejl, samtidig med at der finder læring sted, så vi lærer af de fejl, der sker, så de ikke sker igen, for mennesker begår desværre nogle gange fejl, og det kan være tragisk, især hvis vi ikke lærer af det. Ved at starte klageprocessen som en forløbsklage sikrer vi, at der er en større gennemsigtighed og forståelse for både den, der klager, behandlingsstedet og de sundhedspersoner, der er involveret. Som læge, der selv har stået med behandlingsansvaret, mener jeg, det er helt afgørende, at der er tillid til mit sundhedsfaglige arbejde, så jeg kan udføre mit arbejde på bedste vis og jeg ikke risikerer uoverskuelige konsekvenser, hvis jeg begår en fejl. I Moderaterne mener vi, at forløbsklager kan være med til at skabe en mere retfærdig proces og bidrage til en kultur, hvor fejl kan ses som en læringsmulighed og ikke kun som skyldsspørgsmål. Det er vigtigt.

Vi er rigtig mange sundhedspersoner, der husker Svendborgsagen som et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis der sker en fejl. Oftest når man heldigvis at rette op på fejl i tide, fordi der er tiltagende fokus på god kommunikation i sundhedsvæsenet, men en sjælden gang sker det tragiske, at det ikke opdages eller opdages for sent. I Svendborgsagen skete det værst tænkelige: En patient døde på grund af en fejl, en yngre læge begik, og som hun senere ved landsretten blev dømt for. Men hvad skete der? Der skete det, at lægen gav en mundtlig ordination, som hun ikke fik dokumenteret i journalen, og som sygeplejersken ikke havde hørt, og som derfor ikke blev udført – en ordination, som i det konkrete tilfælde desværre var livsvigtig. Det var tragisk.

Forløb som det her skaber ringe i vandet. Jeg kan i hvert fald fortælle, hvordan jeg helt personligt gik rundt med en konstant knude i maven i perioden efter Svendborgsagen. Jeg og mange andre af min kollegaer gik rundt med en angst for at begå fejl, for hvad ville det kunne betyde for patienternes liv, men også for vores virke som læge?

Jeg oplever, at vi efter den tragiske hændelse har fået en generation af yngre læger, som tager den ekstra blodprøve, laver den ekstra scanning, giver den ekstra henvisning til speciallæge for at være på den sikre side – for en sikkerheds skyld – selv om man måske inderst inde med sin sundhedsfaglige viden ved, at det ikke er nødvendigt, men fordi man er bange for at få en klage, helt personligt. Den udvikling skal vi have vendt, for det er ikke godt for patienterne at bliver overbehandlet, og det er heller ikke en fornuftig brug af ressourcerne. Vi skal have en åben kultur i sundhedsvæsenet, hvor vi taler om de svære og de forkerte ting. Dét er patientsikkert – ikke en patientusikker fejlfinderkultur, som er lukket. Sager må ikke fejes ind under gulvtæppet på grund af angsten for konsekvenserne, og tro mig, de fleste sundhedspersoner husker vitterlig deres fejl og vil gøre alt i verden, for at det ikke sker igen. Så ved at være åbne om det, lærer vi også af hinanden, og sammen er vi klogere end hver for sig.

Lovforslaget indeholder også andre delelementer, der er lige så vigtige for, at vi fremover kan have et effektivt sundhedsvæsen. Danske Patienter får fremadrettet ansvaret for at drive bisidderordningen permanent, så vi sikrer, at patienterne altid har adgang til den nødvendige støtte og vejledning under klageprocessen. Derudover vil lovforslaget give Styrelsen for Patientklager mulighed for at træffe afgørelser i erstatningsankesager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Der foreslås også en afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og en afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker. Alle de her elementer udspringer af anbefalinger fra en arbejdsgruppe, og derfor støtter Moderaterne selvfølgelig også det samlede lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak for talen. Den næste ordfører i rækken er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Indledningsvis vil jeg gerne tilkendegive, at vi i Det Konservative Folkeparti ser positivt på forslaget. Lovforslaget er bl.a. en udmøntning af initiativer aftalt i sundhedsaftalen fra 2022, hvor vi aftalte at afdække patientklagesystemet. Arbejdsgruppen, der blevet nedsat, skulle afdække klagesystemet, både med perspektiv på patienterne og på de sundhedsfaglige. Anbefalingerne går på, at alle klager fremover skal starte som forløbsklager med efterfølgende mulighed for at rejse disciplinærnævnssager, hvis det vurderes, at der er skærpende omstændigheder.

Vi kan læse af høringssvarene, at f.eks. Danske Patienter bakker op om den foreslåede ændring, som foreningen mener er et skridt på vejen til at sikre mere entydig adgang til klagesystemet, uden at patienter og pårørende mister muligheder for at klage over enkeltpersoner, når sagen tilsiger det. Stort set alle høringsberettigede ser positivt på den ændring. Det bliver bl.a. begrundet med, at ændringen vil kunne fremme læring på behandlingsstederne, at fejl og uhensigtsmæssigheder, der skyldes organisering, arbejdsgange eller arbejdsvilkår, ikke sanktioneres individuelt, og at sundhedspersoners psykologiske tryghed og retssikkerhed øges med ændringen. Der er også høringsparter, som har tilkendegivet, at de ønsker, at gabestokken afskaffes, da den har mere fokus på udskamning og straf end på læring.

Så er der organisering af bisidderordningen. Danske Patienter er jo selvfølgelig positiv over for den foreslåede ændring, som også flugter med arbejdsgruppens anbefalinger. Danske Patienter fremhæver i den forbindelse, at foreningen har drevet bisidderordning, siden den blev oprettet i 2013, og igennem årene har opbygget meget erfaring, som vil kunne sikre kontinuitet i ordningen. Det bakkes bl.a. også op af Danske Handicaporganisationer.

Endelig er der lagt op til afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker. Bemærkningerne går på, at forslaget ligestiller tandlægeområdet med det øvrige sundhedsområde, og høringsparterne er også i det store og hele positive.

Så jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, men som nævnt indledningsvis, ser vi positivt på forslaget og agter at stemme for. Men lovforslaget er jo lidt en blandet buket, og en enkelt ordfører har rettet ønsket om at få det splittet op, og det ønske synes jeg sagtens man kan efterkomme. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Runa Friis Hansen fra Enhedslisten. Hun er vist ikke kommet, og så går vi videre til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det er rimelig godt ridset op her fra talerstolen allerede, hvad det her lov forslag indbefatter. Det er jo igen et sammensurium af rigtig mange forskellige forslag, og vi bakker hundrede procent op om, at det bliver delt op, sådan at den del, eksempelvis med tandlægeklinikker, bliver skilt ud for sig selv.

For Dansk Folkeparti har det altid været vigtigt, at danskerne kan klage, at det er nemmere at komme til at klage, og at det er alle forundt at kunne klage, hvis man har haft et dårligt forløb i sundhedsvæsenet. Klagesystemet i dag er desværre rigtig, rigtig bøvlet, og derfor har vi også set frem til at skulle behandle det her lovforslag, hvor der i hvert fald er nogle punkter, som gør, at det forhåbentlig bliver nemmere og mere gennemskueligt for ganske almindelige danskere at kunne klage, hvis de ikke har fået en god behandling i det danske sundhedsvæsen. Men der altså også nogle ting i det her lovforslag, som vi kommer til at forfølge i den kommende udvalgsbehandling. Jeg synes, det her med, at man kan klage over hele forløbet, er rigtig fint. Jeg tror sådan set også, at det i langt størstedelen af tilfældene vil være et skridt i den rigtige retning, så man kan klage over et helt forløb og få en eller anden form for enten kompensation eller i hvert fald en afslutning på det. Men der vil jo også være enkelte særskilte tilfælde, hvor man er hundrede procent utilfreds med forløbet, hvor man har haft én sundhedsfaglig person, en læge eller andet, som man har været meget utilfreds med, og der skal man selvfølgelig fortsat kunne klage over den enkelte vedkommende. Det handler ikke om gabestok eller noget som helst andet, det handler sådan set om, at vi skal kunne finde de her enkelte brodne kar, som der desværre også er.

Med hensyn til bisidderordningen synes jeg, at det er rigtig fornuftigt, at Danske Patienter får bisidderordningen, men jeg kan egentlig også godt se princippet i, at andre eventuelt også kunne byde ind. Danske Seniorer har selv budt ind, og jeg tænker da, at der er et ganske særligt segment af danskerne, som måske vil føle sig mere trygge ved at have en bisidder, eksempelvis fra Danske Seniorer eller andre.

I forhold til den del, som også er blevet kritiseret rigtig meget her, og som også er blevet kritiseret af andre ordførere, i forhold til at man i hvert fald ifølge høringssvarene hæmmer den her retssikkerhed, vil jeg sige, at jeg synes, at det er noget, som vi er nødt til at tage op i den kommende udvalgsbehandling. For når der er så mange organisationer, som samtidig siger, at de altså mener, det er dybt problematisk, at det her bliver en afgørelse, som ligger i et nævn eller en styrelse, synes jeg altså bestemt, at man skal lytte til dem og kigge på at lave den del om. Den er vi meget kritisk over for, fordi vi selvfølgelig er optaget af, at man fastholder den retssikkerhed, der er, og at man skal have bedre klagemuligheder, og at man også skal have en retssikkerhed, når man endelig klager. Så den del med, at man erstatter nævnsafgørelser og formandsafgørelser med administrative afgørelser, er vi også meget bekymret over.

Men lad os tage det i udvalgsbehandlingen. Jeg synes som udgangspunkt, at vi skal dele tingene lidt op, men lad os tage det i udvalgsbehandlingen, og så kommer Dansk Folkeparti til at støtte de dele, vi synes er fornuftige, og som giver patienterne flere rettigheder, og så kommer vi selvfølgelig til at udfordre de dele, som vi mener går i den forkerte retning.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak. Vi er nu kommet igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget og også for den generelt brede opbakning til forslaget. Som flere har været inde på, er det jo et lovforslag med fem delelementer, som handler om justeringer af patient- og erstatningssystemet, både for at sikre mere ensretning og overskuelighed i systemet, men også af hensyn til afbureaukratisering.

Med den første del, som i mine øjne også er den væsentligste del af forslaget, sikrer vi mere et mere gennemskueligt og forudsigeligt klagesystem. Når patienter i dag ønsker at klage, skal de tage stilling til, om klagen skal rettes mod behandlingsstedet – det er det, man kalder for en forløbsklage – eller om klagen skal rettes mod enkelte sundhedspersoner. Det kan nok for mange patienter være lidt svært at gennemskue, hvad det er, de skal vælge, og måske er det endda også for en dels vedkommende lidt tilfældigt, hvor krydset sættes, fordi det er svært at gennemskue, hvad det betyder. Men valget har jo nogle konsekvenser. Det har konsekvenser for patienternes muligheder for at få medhold, som jeg også vurderer at patienterne ikke kan gennemskue, når de skal beslutte sig, og det har også konsekvenser for behandlingsstedets muligheder for at kunne uddrage læring af klagen. Det har også personlige konsekvenser for den sundhedsperson, som måske i en længere periode oplever at være under anklage.

Med lovforslaget lægger vi op til, at alle patientklager fremover som udgangspunkt i stedet skal starte som forløbsklager, og hvis der gives kritik i en forløbsklage, eller hvis der foreligger skærpende omstændigheder, kan klager vælge at klage over individuelle sundhedspersoner. Med omlægningen bliver klagevejen ikke alene ensrettet og mere enkel; vi får ganske enkelt også et klagesystem, som i højere grad har fokus på det organisatoriske ansvar frem for individuelle sanktioner, og som dermed også nemmere kan uddrage læring på tværs af organisationerne i vores sundhedsvæsen.

Forslaget udmønter en klar anbefaling, som flere ordførere også har været inde på, fra den bredt sammensatte arbejdsgruppe om afdækningen af patientklagesystemet, som afrapporterede her lige før årsskiftet. Omlægningen nyder jo dermed også stor opbakning fra både faglige organisationer, men også fra patientorganisationerne. En anden anbefaling fra arbejdsgruppen om afdækningen af patientklagesystemet, som gennemføres med lovforslaget, er, at foreningen Danske Patienter får til opgave at drive den såkaldte bisidderordning permanent. Med den vished, som en mere permanent ordning skaber, vil foreningen også kunne arbejde mere stabilt og dermed også sikre større kvalitet i bisidderordningen til gavn for dem, som det handler om i sidste ende, nemlig patienterne.

Ud over de to forslag på baggrund af arbejdsgruppen indeholder lovforslaget også tre afbureaukratiserings- og effektiviseringstiltag. For det første lægger vi op til at ophæve en uhensigtsmæssig og også noget bureaukratisk regel, som kun gælder for tandlæger. Det er en regel, der forhindrer, at der kan ske en smidig overdragelse af journaler, når en klinik bliver overdraget. Det kræver nemlig i dag samtykke fra hver enkelt patient. Foruden at reglen er bøvlet og besværlig at administrere for tandlægerne, skaber det altså også bøvl og besvær for patienterne. Jeg tror, at de fleste vil give mig ret i, at man nok som patient har en eller anden naturlig forventning om, at journalen følger med.

For det andet foreslår vi en afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg, som nogle ordførere også har været inde på i deres tale her. Der må jeg sådan i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at udvalget ikke er kommet med en eneste anbefaling til Styrelsen for Patientklagers praksis siden 2018. Dermed synes jeg helt ærligt, at man med lidt rimelighed kan sige, at udvalget har udtjent sit formål.

Til sidst foreslås det også, at visse ankesager på patienterstatningsområdet kan afgøres af sekretariatet, dvs. Styrelsen for Patientklager, i stedet for at sagerne behandles af Ankenævnet for Patienterstatningen. Må jeg ikke godt understrege – for det må der ikke være nogen tvivl om – at der skal kunne være tillid til de afgørelser, som træffes på patienterstatningsområdet? Jeg vil sige, at de bemærkninger, der er faldet i salen i dag, giver mig anledning til også at understrege, at det jo alene vil være sager, som ikke giver anledning til tvivl, og som Styrelsen for Patientklager allerede i dag som sekretariat for nævnet er vant til at håndtere.

Jeg kan i øvrigt tilføje, at over 90 pct. af sekretariatets indstillinger bliver tiltrådt af nævnet, så jeg vil bestemt mene, at man kan sige, at styrelsen og dens medarbejdere er kompetente til opgaven. De sager, hvor sekretariatets indstillinger ikke bliver tiltrådt, er de resterende ca. 10 pct. Det er så sager, der skønnes at fremkalde tvivl, og det er sager, som dermed også fremover vil skulle behandles af ankenævnet. Den centrale pointe synes jeg lidt er gået tabt i debatten og også i nogle af bemærkningerne, som er kommet fra ordførerne i dag.

Jeg mindes også, i hvert fald når der er mange debatter på det retspolitiske område og andet, at Folketingets partier også er meget optaget af, at vi også skal anvende de trods alt begrænsede dommerressourcer mest effektivt, fordi vi har udfordringer i domstolssystemet med afvikling af sager på en lang række andre områder. Jeg kan fuldt ud forsvare, at vi her overlader afgørelseskompetencen fra Ankenævnet for Patienterstatningen til sekretariatet i de sager, som ikke fremkalder tvivl. Og det er dermed en tyk streg under »de sager, som ikke frembyder tvivl«. Det vil betyde, at vi kan få ankesagsbehandlingen effektiviseret, og det vil også dermed betyde, at vi undgår at anvende unødige ressourcer på nævnsbehandling. Det gælder både i forhold til dommerressourcer og i forhold til de udpegede nævnsmedlemmer.

Med de ord vil jeg sige tak for Folketingets opmærksomhed. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling og står naturligvis til rådighed i forhold til besvarelse af de spørgsmål, som måtte opstå undervejs. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.