Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
L 157
Offentligt
2865557_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1. til L 157 efter ønske fra Ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF)
til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1. til L 157:
Vil ministeren til lovforslagets § 1, nr. 11, redegøre for, om det vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, tillige at udelukke opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, samt nr. 2-3, hvis den herboende person
er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i ud-
lændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2 eller udlændingelovens §§ 11 a og 11 b? Vil
ministeren i bekræftende fald redegøre specifikt for, hvilke konkrete internationale
forpligtelser, der er til hinder for de enkelte bestemmelser, samt yde teknisk bi-
stand til et ændringsforslag om, at enhver sammenføring forbydes, når den herbo-
ende udlænding er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse?
Svar:
1.
Det vil ikke være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser generelt
at hindre enhver familiesammenføring, når den herboende udlænding er sigtet el-
ler tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i udlændingelo-
vens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2, eller udlændingelovens §§ 11 a og 11 b.
Der kan navnlig henvises til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-
kel 8, stk. 1, efter hvilken enhver har ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv.
Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre ind-
greb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven
og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed,
den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte an-
dres rettigheder og friheder.
Retten til familieliv indebærer efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke
efter artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres
familie. Dog indebærer retten til familieliv i visse situationer en positiv forpligtelse
Side
1/4
13. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6074
2683536
L 157 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm., om det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udelukke opholdstilladelse efter udlændingeloven, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf
for staten til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et eksiste-
rende familieliv, f.eks. ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse.
Retten til bl.a. privatliv og familieliv samt adgangen til under nærmere betingelser
at gøre indgreb heri forudsætter således, at der i hver enkelt sag, hvor en udlæn-
ding søger om familiesammenføring med en herboende person, uden at de almin-
delige betingelser for en sådan familiesammenføring er opfyldt, foretages en kon-
kret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er
proportionalt
bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere indvandringen og
sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil
at meddele afslag på
opholdstilladelse.
En generel og ubetinget ordning som efterspurgt af spørgeren uden en konkret og
individuel vurdering af den enkelte sag vil derfor kunne medføre et antal sager, hvor
der vil blive meddelt afslag på opholdstilladelse i strid med Danmarks internationale
forpligtelser.
2.
Der er ønsket teknisk bistand til et ændringsforslag om, at enhver familiesam-
menføring forbydes, når den herboende udlænding er sigtet eller tiltalt for en lov-
overtrædelse.
Ændringsforslaget vil, foruden at afskære en konkret og individuel vurdering af, om
den foreslåede regel kan fraviges, indebære en udvidet personkreds i forhold til det
fremsatte lovforslag.
Med ændringsforslaget vil således også ægtefællesammenføring, når den herbo-
ende person er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, skulle afslås, når den
herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse. Endvidere vil enhver
familiesammenføring med børn skulle afslås efter samme princip.
Af de grunde, der er nævnt under pkt. 1, vil en sådan ordning ikke at være forenelig
med Danmarks internationale forpligtelser. Da ændringsforslaget indebærer en ud-
videlse af personkredsen, og da der ikke er taget stilling til forslagets økonomiske
konsekvenser som følge af forventet øget sagsbehandling, rejser ændringsforslaget
efter min opfattelse endvidere spørgsmål om identitetskravet i grundlovens § 41,
stk. 2.
Jeg kan derfor ikke støtte et ændringsforslag, der vil kunne formuleres på følgende
møde:
Ændri ngsforsl ag
til
lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl. og integrationsloven
(L 157)
Side
2/4
L 157 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm., om det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udelukke opholdstilladelse efter udlændingeloven, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf
Af (…), tiltrådt af (…):
Til § 1
1)
Nr. 11
affattes således:
»11.
I
§ 9
indsættes efter stk. 16 som nyt stykke:
»Stk.
17.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis den herboende per-
son er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse.«
Stk. 17-34 bliver herefter stk. 18-35.«
[Forbud mod familiesammenføring, når den herboende person er sigtet eller til-
talt for en lovovertrædelse]
2)
I den under
nr. 12
foreslåede ændring af
§ 9, stk. 17,
der bliver stk. 18, udgår »,
og »stk. 15 og 16« ændres til: »stk. 15-17«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
3)
Efter nr. 40 indsættes:
»01.
I
§ 9 c, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
»Uanset 2. pkt. kan opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæs-
sig tilknytning til en herboende person ikke gives, hvis den herboende person er
sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse.«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Det foreslås med ændringsforslagene, at familiesammenføring med en ægtefælle,
en samlever eller et barn, ikke kan gives, hvis den herboende person er sigtet eller
tiltalt for en lovovertrædelse.
I så fald vil der skulle meddeles afslag på opholdstilladelse i alle ansøgninger, der
behandles efter udlændingelovens § 9, stk. 1.
De med ændringsforslagene foreslåede ændringer i udlændingelovens §§ 9 og 9 c
vil skulle gælde uanset Danmarks internationale forpligtelser, og der vil således
ikke skulle tages hensyn til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år,
hensyn til barnets tarv.
Det vil betyde, at når der gives afslag på familiesammenføring efter udlændingelo-
vens § 9, stk. 1, fordi den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovover-
trædelse, vil der ikke skulle tages stilles til, om opholdstilladelse i stedet kan gives
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Tilsvarende vil en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, 1. pkt., som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person
skulle afslås ubetinget, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lov-
overtrædelse.
Side
3/4
L 157 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm., om det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udelukke opholdstilladelse efter udlændingeloven, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf
Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger af, hvilke muligheder Udlændingestyrelsen vil have for at administrere be-
stemmelsen ved søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).
Da ikke alle sigtelser er registreringspligtige i Kriminalregisteret, vil Udlændinge-
styrelsen som supplement hertil i forbindelse med en ansøgning om familiesam-
menføring skulle indhente en erklæring på tro og love fra den herboende person
om, hvorvidt den pågældende aktuelt er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
4/4