Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven. (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 11.04.2024).

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi har stramme regler på familiesammenføringsområdet, og det er, fordi det er en af kronjuvelerne i den stramme og faste udlændingepolitik i Danmark, og heldigvis er der også sket ufattelig meget på det her område i de sidste 25 år.

Hvis man kigger tilbage i tallene fra 2001, var der 15.370, der søgte om familiesammenføring, og hvis man kigger på, hvilke lande der slog ud som oprindelseslande, var det lande som Somalia, Tyrkiet, Irak, Afghanistan osv. Spoler vi tiden frem til sidste år, altså 2023, så var det kun omkring 3.000 mennesker, der søgte familiesammenføring, altså ca. 3,1 pct. af den samlede gruppe mennesker, som fik opholdstilladelse i Danmark det år, og det er en succeshistorie, og den succeshistorie kommer Socialdemokratiet altid til at stå vagt om. For det er vigtigt, at det i et lille land som Danmark er svært at få familiesammenføring.

Men når det så er sagt, har vi igennem de sidste år set eksempler på skøre og skæve regler, som har gjort det svært for nogle helt bestemte mennesker i vores samfund at blive familiesammenført, og det her lovforslag, L 157, har til formål at rette op på nogle af de skævheder. Forslaget består af flere dele, men de tre væsentlige vil jeg fremhæve her.

For det første vil vi ændre på sprogkravet for herboende danskere, der gerne vil familiesammenføres. For vi har set eksempler på, at der har været nogle – det har typisk været faglærte og ufaglærte mænd i 40'erne og 50'erne – som ikke har kunnet dokumentere, at de opfyldte sprogkravet, fordi de måske har forladt skolen i 7. klasse, eller fordi de har smidt deres skolepapirer væk, fordi de er fra en tid, hvor fysiske skolepapirer var det, man fik udleveret. Vi vil nu ændre ved den regel, sådan at det, hvis man har arbejdet og har haft beskæftigelse i 5 år og kan dokumentere, at dansk har været det sprog, man har fungeret på, så kan erstatte det sprogkrav, der er gældende i dag.

Den anden del af lovforslaget handler om at lave en ny ordning for udlandsdanskere. Det er i dag sådan, at det, hvis man er udlandsdansker og ikke har færdiggjort sin uddannelse her i Danmark, så kan være meget, meget svært at få ægtefællesammenføring, og det, vi gør med lovforslaget her, er, at vi siger, at man har mulighed for at få sin ægtefælle her til Danmark, selv om man har færdiggjort sin uddannelse i udlandet, og vi ligestiller udlandsdanskere med udenlandske arbejdstagere.

Den tredje søjle i det her lovforslag handler om, at vi halverer den økonomiske garanti, der skal stilles for at kunne få familiesammenføring.

De her regler bliver ikke en ladeport for familiesammenføringer til Danmark. Det er det vigtigt for mig og for Socialdemokratiet at understrege. Hvis vi kigger på tallene fra 2023, som jeg nævnte før, så ser vi, at det ud af de 96.000 opholdstilladelser, der blev givet på forskellige ordninger, kun var 3.000 opholdstilladelser, som blev givet på baggrund af familiesammenføringer, og at der i 2023 var tale om 570 afslag på familiesammenføring. Herunder blev de 130 afslag givet, fordi den herboende ikke levede op til sprogkravet, og de 40 afslag blev givet, fordi man ikke kunne stille den økonomiske garanti, som vi i dag kræver. Derfor kommer det her lovforslag ikke til at åbne Danmarks grænser. Til gengæld kommer det til at gøre en forskel for nogle af de mennesker, der er her i landet. Det er bl.a. noget af det, som B.T. og Ekstra Bladet har afdækket, hvor en mand på et slagteri, som gik ud af skolen meget tidligt, ikke har kunnet få sin asiatiske kone til Danmark, fordi vedkommende ikke kan dokumentere at have afsluttet skolen.

Det er derfor, vi nu ændrer på de her forhold, og det synes vi i Socialdemokratiet er klogt. Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt spørge hr. Frederik Vad og måske også ministeren om, hvorfor man har sat beløbsgrænsen ned. Altså, det kom hr. Frederik Vad slet ikke ind på i sin tale, som jo var en af de historiske, der overgår til videre efterkommere i Danmark – ligesom alle de andre. Men jeg vil godt høre, hvorfor man har gjort det. Det forstår jeg altså ikke helt, for der var sådan set sund fornuft i, at man skulle stille den her garanti, og jeg synes egentlig, det er lidt uvedkommende i forhold til det, som forslaget ellers går på. Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er i forhold til det med, at vi alle sammen kender historierne om, at man ikke kan få sin udenlandske ægtefælle til Danmark, og der har været meget polemik om det; holder man sig inden for konventionerne? Og det er ikke på grund af noget i forhold til Dansk Folkeparti, men jeg spørger bare, for det er det, der mange gange har været sagen, og som er det overalt i verden. Nu taler vi jo meget om den thailandske kone, og det gjorde hr. Frederik Vad også, men er det bare sådan for alle?

Jeg er overvejende positiv, men jeg vil godt have nogle spørgsmål afklaret. Tak.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg har endnu ikke holdt en tale herinde, der går over i historien. Det vil jeg gerne starte med at sige. Og så vil jeg sige i forhold til fru Pia Kjærsgaards spørgsmål, at vi jo har set med den her økonomiske garanti, man skal stille, at det er et ret højt beløb, og det synes vi i Socialdemokratiet er glædeligt. Men der har jo også været eksempler på, at der er nogle, som har haft svært ved at kunne leve op til at betale det beløb. Hvis der var tale om rigtig, rigtig mange, ville jeg være dybt bekymret, men det, vi kan se i dag, er, at den gruppe, der får afslag på grund af den økonomiske garanti, er så relativt lille, at vi egentlig synes, at vi er landet fornuftigt på en landingsbane sammen med Moderaterne og Venstre i forhold til det her. I Socialdemokratiet er vi jo i forhold til regeringsgrundlaget bundet til at skulle levere noget her, og jeg synes, at det er landet fornuftigt.

Så vil jeg bare sige i forhold til konventionerne, at det går jeg ud fra at der er styr på. Ellers må ordføreren spørge ministeren. Og det sidste spørgsmål kan jeg simpelt hen ikke huske – det kan være, at ordføreren kan opridse det. Jo, det var det med MENAPT-landene, og det kommer jeg tilbage til i mit andet svar.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jamen det kan være, at vi kan få nogle tal på det. Det kan vi så gå videre med i udvalgsbehandlingen. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Det, vi kan se, hvis vi kigger på en topti over de lande, hvor man får familiesammenføring fra i dag, og hvor det ikke er flygtninge, for de hører jo under et andet regelsæt – det er vigtigt at understrege – er jo, at det er lande som Filippinerne og Thailand, der dominerer dér, modsat for 25 år siden, hvor det var Somalia, Afghanistan, Iran og Tyrkiet, der lå i toppen. Så vi er ikke så bekymrede for, om det her skulle rokke ved grundpillerne i den stramme udlændingepolitik, som Socialdemokratiet står vagt om.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Til at starte med vil jeg måske gerne udtrykke, at jeg da er glad for, at Socialdemokratiet ikke har i sinde at lempe på deres ellers stramme udlændingepolitik. Men når det så er sagt, står vi her med et forslag om en lempelse af sprogkravet, når det gælder familiesammenføringer. Jeg kan forstå på ordføreren, at man egentlig kun ønsker at lempe reglerne for en meget lille gruppe, f.eks. hvis der er nogen, der har problemer med at fremskaffe deres eksamensbevis. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvilke overvejelser der ligger til grund for, at man ikke mere specifikt, end lovforslaget lægger op til, er gået ind for at lempe reglerne en meget mindre gruppe i stedet for at lempe reglerne for alle, der søger familiesammenføring?

Værsgo til ordføreren.

Nu har vi en lovgivning, der gælder alle i det her land, men en af grundene til, at jeg ikke er så bekymret som Liberal Alliances ordfører, er, at ægtefællesammenføring jo kræver, at man lever op til mange forskellige krav. Der er jo ikke kun et sprogkrav. Der er også et krav om, hvilken bolig man bor i; der er et selvforsørgelseskrav, og man skal leve op til krav i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Hvis man skal kunne omgå sprogkravet og leve op til det, vi vil komme med nu, nemlig et nyt beskæftigelseskrav, skal det jo være en form for beskæftigelse eller erhverv, som man kan dokumentere lever op til, at man kan hjælpe sin ægtefælle, man gerne vil have hertil, med at lære dansk. Det vil sige, det jo ikke er en hvilken som helst type beskæftigelse eller en hvilken som helst type erhvervvirksomhed, man skal være tilknyttet for at kunne leve op til det. For man skal kunne bevise, at man kan lære sin ægtefælle at tale dansk. Det er det afgørende i forhold til den her ændring.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Det er ikke, fordi jeg blev klogere på Socialdemokratiets holdning på det her område. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet har tanker om at lempe sprogkravet på andre områder end ved familiesammenføring, f.eks. ved tidsubegrænset opholdstilladelse eller tildeling af dansk indfødsret.

Værsgo til ordføreren.

Vi lever op til det, der står i regeringsgrundlaget. Det her forslag er jo en udløber af det, der står i regeringsgrundlaget. Senere i dag skal vi behandle et B-forslag, hvor vi jo har gjort klart, at vi også kommer til at kigge på, om læretid vil kunne tælle med i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse. Så jeg vil bare sige til Liberal Alliance, at vi for lang tid siden har været ude at fortælle, hvad vi kommer til at ændre. Det ligger totalt fremme for alle. Ordføreren kan selv gå ind og se, hvad det er, vi har annonceret vil komme fra regeringens side.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg hørte hr. Frederik Vad bruge udtrykket, som jeg lige skrevet ned her, i forbindelse med det her lovforslag, nemlig at vi er bundet til at levere her. Kan ordføreren uddybe, hvad det er, man er bundet til levere i forbindelse med det her lovforslag?

Værsgo til ordføreren.

Vi er bundet til at levere det, vi har aftalt med vores regeringspartnere i Moderaterne og Venstre. Det står i regeringsgrundlaget. Det her er en udløber af noget, som vi har fortalt danskerne om, at vi vil levere, allerede i november-december 2022. Så det er det, der menes med det. Det her er jo et lovforslag, som repræsenterer summen af det, tre regeringspartier kunne blive enige om.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Udtrykket bundet til at levere betyder tit, at man binder sig til noget, man ikke kan lide. Er det sådan at forstå, at Socialdemokratiet her, når man nu lemper udlændingepolitikken for så vidt angår familiesammenføringområdet, er bundet til noget, som man ikke kan lide, med det lovforslag, vi behandler her i dag?

Værsgo til ordføreren.

Næh, uden at jeg kan lægge hovedet på blokken, vil jeg sige, at hvis vi havde haft en socialdemokratisk etpartiregering stadig væk, tror jeg sådan set vi også havde brugt en del tid på at finde ud af, hvordan vi kan sørge for, at reglerne ikke som i dag straffer herboende danskere, som ikke har særlig meget uddannelse, hvis nogen overhovedet, og som dermed har sværere end en læge ved at dokumentere, at vedkommende kan dansk. Den uretfærdighed tror jeg vi havde rettet op på uanset hvad.

Tak. Så er det fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg lægger mig lidt i slipstrømmen af Dansk Folkeparti i forhold til de her data, der ligger bag, hvordan I er nået til det beløb, I er på nu. Hvilke data ligger til grund for, at vi lige havner på det beløb? Det kunne jeg også godt tænke mig at vi tager med i det videre arbejde.

Her og nu er jeg også lidt nysgerrig på det her med sprogkravet, for hvordan forestiller man sig det skal kontrolleres? Er det arbejdsgiveren, der skal til at dokumentere, at medarbejderen kan dansk godt nok, eller hvordan forestiller man sig det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Altså, der er blevet svaret på det mange gange. Det vil jo bare blive kontrolleret på samme måde, som det bliver i dag. Man skal fortælle, hvad for en arbejdsplads man har været på, og der vil være nogle parametre og nogle kriterier, der afgør, om man lever op til det, altså at det er en arbejdsplads, der gør, at man kan tale det dansk, der skal til, for at man kan lære sin ægtefælle dansk. Så det er der jo egentlig ikke noget odiøst ved. Men jeg vil da opfordre ordføreren til at spørge ind til det under udvalgsbehandlingen, hvis man gerne vil have et mere teknisk svar. Det kan jeg ikke give heroppe fra talerstolen i dag.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det vil vi tage med videre, for der er jo stor forskel på arbejdspladser. Er det en arbejdsplads, hvor man reelt har talt dansk, eller er det en arbejdsplads, hvor man måske har talt andre sprog? Det vil jo indgå i det. Men det tager vi med videre, tak.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er helt overbevist om, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at lave en lovgivning, som gør, at vi slår ned på det, man kunne kalde snydearbejdspladser i det her tilfælde, altså nogle steder, hvor man ikke taler dansk, hvorfor man dermed ikke kan lære sin ægtefælle at tale dansk.

Så siger vi tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Frederik Vad. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Reglerne for familiesammenføring skal være stramme, men de skal være ansvarlige, og det er grundlæggende helt rimeligt, at vi stiller ganske, ganske skrappe krav til at kunne opnå familiesammenføring til Danmark. Det er regler, der er blevet strammet løbende siden 2001, for før da var familiesammenføringsreglerne alt, alt for lempelige.

Det første store tiltag var indførelse af en 24-årsregel, som – sådan som jeg husker valgkampen i 2001 – var relativt kontroversiel, da vi foreslog det fra Venstres side. Men det var et middel til at sikre en langt bedre integration, til, at man ikke holdt fast i, at man skulle hente sin ægtefælle i sit gamle hjemland, og det var en beskyttelse særlig af yngre kvinder, hvor vi kunne se, at selv om unge kvinder med indvandrerbaggrund tog en uddannelse og klarede sig godt, så var der, hvis de blev familiesammenført med en ægtefælle fra deres forældres hjemland, en ordentlig stor sandsynlighed for, at de forlod arbejdsmarkedet og dermed ikke var en aktiv del af det danske samfund.

Så vi har strammet rigtig meget og heldigvis for det, for det var det rigtige og det nødvendige at gøre, og det har vi gjort i rigtig mange år. Men vi ser så også nogle eksempler, hvor reglerne rammer skævt i forhold til det, der var formålet. Derfor sagde vi fra Venstres side allerede inden folketingsvalget i 2022, at vi var villige til at se på, om reglerne ikke kunne indrettes på en klogere måde, så vi kunne gøre noget ved nogle af de mærkelige historier, som jeg tror vi alle er blevet mødt med.

Med forslaget her laves der en række mindre justeringer af reglerne for familiesammenføring, så vi forhåbentlig ser færre af de her helt skæve og fjollede eksempler fremadrettet. Men samtidig gør vi det på en måde, hvor vi ikke går på kompromis med den stramme udlændingepolitik og de stramme regler for familiesammenføring. I dag er det sådan, at f.eks. en dansk ingeniør, der har været bosat i en årrække i USA og har stiftet familie og nu ønsker at vende hjem til Danmark med sin familie på grund af ønsket om at vende tilbage til sit hjemland med udsigt til et vellønnet job, skal leve op til strengere krav, end hvis det var en amerikansk ingeniør, der havde fået det samme jobtilbud, og som gerne ville have sin familie med under opholdet i Danmark. Det har jeg svært ved at forstå logikken i, og derfor er det fornuftigt, at regeringen med lovforslaget foreslår en ny ordning for hjemvendte udlandsdanskere, så de får samme muligheder for at få familien med til Danmark som internationale arbejdstagere, hvis deres job opfylder de samme vilkår.

Det giver ikke meget mening at gøre det unødvendig svært for dygtige udlandsdanskere, f.eks. ingeniører eller forskere, at vende hjem til Danmark, når deres kompetencer kan gøre stor gavn herhjemme. Og nogle af de eksempler, vi har set i medierne, handler om danskkravet. Det er helt almindelige danskere, som ikke på papiret har bevis for, at de mestrer deres modersmål, og derfor kan de ikke få ægtefællesammenføring, selv om de i øvrigt lever op til de øvrige krav, som også er ganske strenge. Det er selvfølgelig helt rimeligt, at man skal kunne tale dansk for at få sin ægtefælle til Danmark, men når f.eks. en mand, der har arbejdet i det danske forsvar og har været på arbejdsmarkedet gennem årtier, får afslag på at få sin ægtefælle til Danmark, fordi han ikke kan bevise sine danskkundskaber, da han gik ud af folkeskolen uden at afslutte 9. klasse for at arbejde i stedet for, ja, så er der brug for et serviceeftersyn af reglerne.

Vi skal ikke afskaffe danskkravet, og det bliver der heller ikke lagt op til med det her lovforslag. Forventningen er selvfølgelig fortsat, at man skal kunne snakke dansk, men det foreslås at ændre muligheden for, hvordan man lever op til danskkravet, så de danskere, der stoppede deres skolegang alt for tidligt og i stedet har brugt mange år på arbejdsmarkedet, ikke straffes for at fravælge skolebænken til fordel for arbejdsmarkedet.

Lovforslaget lægger også op til at sænke bankgarantien. Det vil fortsat være sådan, at kommunerne kan benytte den økonomiske sikkerhed, der er stillet, hvis der senere måtte blive udbetalt ydelser eller lignende til den familiesammenførte ægtefælle. Og dermed er der fortsat en økonomisk sikkerhedsstillelse, der gør det muligt, at den familiesammenførte ikke ligger samfundet til last. Og jeg synes, at der er fundet en fornuftig balance.

Så mener jeg også, at det er ganske fornuftigt, at lovforslaget sikrer, at personer, der er sigtet for kriminalitet, ikke kan få permanent opholdstilladelse og så kort tid efter modtage en fængselsdom. Altså, er man sigtet, skal sagen være afsluttet, før der kan komme en endelig afklaring på ens ansøgning.

Samlet set justerer lovforslaget nogle regler, hvor det har været tiltrængt, uden at vi på nogen måde underminerer den stramme udlændingepolitik. Det er ganske fornuftig, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak for den tale. Der er lige en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren når til sidst frem til, at Venstre er tilfreds med forslaget, fordi det samlet set er godt og det trækker i den rigtige retning. Men trækker det virkelig i den rigtige retning, at man nu halverer den bankgaranti, der skal til for at opnå familiesammenføring? Alt andet lige er det jo godt at have en garanti for, at man kan præstere noget økonomisk, hvis man gerne vil have en ægtefælle til Danmark. Er det ikke meget rigtigt, og var det ikke også derfor, Venstre indgik en aftale som en del af VLAK-regeringen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i sin tid, nemlig for netop at have en bankgaranti, som betyder, at man virkelig kan levere noget, hvis det går galt i forbindelse med en familiesammenføring?

Værsgo til ordføreren.

Jo, vi synes i Venstre, at det er helt rimeligt, at man, hvis man skal have en familiesammenføring, også skal stille en garanti til samfundet, fordi man siger, at vedkommendes ægtefælle ikke kommer til at ligge samfundet til last, og i fald det måtte ske, er der stillet en garanti, som man så kan trække på. Det synes vi er et rigtig godt princip, og derfor har vi været med til at indføre det, og derfor fastholder vi, at det fortsat skal være gældende. Hvis ikke jeg husker helt galt, er grænsen blevet hævet tidligere, og nu går vi så tilbage til noget, der minder om det, der var niveauet, da vi oprindelig indførte det. Hvis man kigger på tallene, er det ikke sikkerhedsstillelsen, der har været den store årsag til afslag, men jeg er helt enig med hr. Peter Skaarup i, at det er et vigtigt princip, og derfor skal vi også fastholde det, og sikkerhedsstillelsen lander på omkring 57.000 kr. med forslaget her, som jeg husker det.

Værsgo til spørgeren.

Det er rigtigt, at den så lander på 57.000 kr., men det, der sker, er jo, at man halverer den i forhold til det nuværende niveau. Den startede på de 100.000 kr. dengang i 2018, da man gennemførte den her lovgivning, for netop at sikre, at man kunne præstere noget økonomisk, hvis det gik galt i forbindelse med en familiesammenføring. Nu halveres den her garanti, og det er Venstre med til med det her lovforslag, fra de nuværende 114.000 kr., som det er i dag, til de 57.000 kr. Hvordan kan Venstre sige, at det er supergodt, at man nu halverer den bankgaranti, som i virkeligheden betyder, at det bliver nemmere for en borger, der får en familiesammenføring til Danmark, at betale, hvis det går galt?

Værsgo til ordføreren.

Hvis man kigger på statistikken over, hvad der er årsagen til, at der bliver givet afslag på familiesammenføring, er det ikke en af de her faktorer, der fylder ret meget i statistikken. Så synes jeg jo også, at princippet er rigtigt, men hvis man har et ufaglært arbejde og har en udenlandsk ægtefælle, skal vi finde en balance, hvor det er rimeligt, i forhold til at det er muligt at stille en sikkerhed, og at vi som samfund har en sikkerhed for, at måtte der komme forsørgelsesudgifter, har vi et sted at hente dem. Og der synes jeg, at det niveau, der lægges op til, sådan set er godt afvejet.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak. Men hvis det ikke er det, der er det store problem, hvorfor ændrer man det så? Man ville måske ændre det, hvis man kunne se nogle problemer i det, men det her er lige præcis ikke et stort problem. Både hr. Frederik Vad og nu Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, har sagt, at det ikke er det store problem, men så ændrer man det alligevel. Er det noget, Moderaterne har betinget sig? Det er min klare fornemmelse.

Nu er jeg sådan lidt overfølsom i forhold til Moderaterne lige præcis i dag, men jeg vil da godt høre, om det er Moderaterne, der har fået det her gennemført. Det lyder sådan. For mig at høre var hr. Frederik Vad ikke helt begejstret, og jeg synes heller ikke, at hr. Torsten Schack Pedersen er sådan helt begejstret. Men hvorfor? Det lader jo ikke til at være det store problem.

Værsgo til ordføreren.

Det kan jo også være, at der er nogle af dem, som gerne vil have en familiesammenføring, som afstår fra at søge, fordi de har haft vanskeligt ved det. Det kan også være en del af forklaringen. Men det er bare vigtigt at sige, at det her jo ikke står alene. Der er en lang række krav, man skal leve op til, for det er vigtigt, at vi stiller skrappe krav, når man bliver familiesammenført til Danmark. Der er også krav om bolig og en række andre forhold, og det synes jeg giver god mening.

Det er rigtigt, at det her er et resultat af regeringsgrundlaget, og ja, der vil man nok kunne finde forskellige forslag, som tillægges større vægt hos de enkelte partier, men vi står ved de aftaler, vi indgår i Venstre. Vi synes, at det her lovforslag er udtryk for en ganske fornuftig balance, hvor vi får fjernet nogle af de horrible eksempler, som jeg også tror fru Pia Kjærsgaard synes det har været, når vi i medierne har kunnet læse om, at folk, der har været danske statsborgere og har syv generationers dansk i bagagen, ikke kunne få en ægtefællesammenføring, fordi de forlod folkeskolen uden at gå til eksamen.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Det andet, som jeg også er lidt opmærksom på, er, hvordan fordelingen er, i forhold til hvor man kommer fra. Det bliver jo altid fremhævet, når det er en amerikaner, en thailænder osv., og hvor man kan se, at der er et eller andet galt. Men har hr. Torsten Schack Pedersen, som hr. Frederik Vad ikke umiddelbart havde, nogen tal på, hvordan det ser ud med folk fra MENAPT-landene? Der kan jeg lige så godt sige med det samme, at der stadig væk er den kulturelle påvirkning, som Dansk Folkeparti ikke er interesseret i bliver for stor og efter vores mening slet ikke skal være der.

Men jeg er lidt bekymret; det må jeg sige, men lad det nu komme an på udvalgsarbejdet. Jeg kan godt se noget fornuft i det, men der er altså også nogle minusser, som jeg synes man burde have udeladt.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg deler ønsket om, at vi kommer grundigere ned i tallene. Det har jeg bestemt ikke noget problem med. Hvis jeg bare kigger på de tal, der er for 2023, for ægtefællesammenføring, så er der givet 994 tilladelser til danske og nordiske statsborgere, og der er givet 206 tilladelser til udlændinge, men ikke til flygtninge, da de opgøres på en anden måde.

Det er bare for at sige, at det i høj grad er danske og nordiske statsborgere, der er den drivende part i det, men lad os da endelig se, hvor langt vi kan komme ned i tallene. Jeg synes kun, det er opløftende, at vi har et så fyldestgørende billede som overhovedet muligt.

Så siger vi tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Der var ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. I 2018 indgik den daværende VLAK-regering en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at stramme ægtefællesammenføringsreglerne markant. Med aftalen blev det daværende gældende tilknytningskrav i sager om ægtefællesammenføring udskiftet med et såkaldt integrationskrav. Der skete der det, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks integrationsrelevante betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. Sagen er, at man også på det tidspunkt strammede kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, sådan at den herboende ægtefælle fremover skulle stille med en garanti på 100.000 kr. efter 2018-niveau. Det er så det, der i dag hedder 114.000 kr.

Nu tager regeringen så faktisk med det lovforslag, vi behandler her i dag, et opgør med den aftale fra dengang, som nogle af partierne jo selv var med til. Moderaterne var ikke, for de var ikke i Folketinget på det pågældende tidspunkt. Men Venstre og Socialdemokratiet var jo og indgik med åbne øjne en aftale, der havde nogle gode elementer, synes vi i Danmarksdemokraterne. Man gør nu det, at man lemper. Så der er en risiko for, at man kan øge tilstrømningen til Danmark af udlændinge, der har svært ved at integrere sig her i landet. Det er rigtig skidt, og derfor er der grund til at advare imod den del af aftalen. Vi havde gerne set i Danmarksdemokraterne, at reglerne for ægtefællesammenføring blev fortsat på det niveau, vi har i dag, altså fortsat stramme. Og det er jo så desværre ikke tilfældet, og derfor er vi kritiske over for den her del af forslaget.

Jeg noterer mig, at regeringen har kaldt det en justering af sprogkravet til den herboende i ægtefællesammenføringssager, men man kan sige – og en af ordførerne fra regeringen var også inde på det – at det her forslag jo faktisk reelt de facto er en afskaffelse af sprogkravet, fordi det, der sker, er, at den herboende ægtefælle med lovforslaget vil kunne opfylde sprogkravet, hvis man har været i beskæftigelse i alene 5 år i sit arbejdsliv. Det synes vi i Danmarksdemokraterne jo er skidt, fordi det betyder, at man ikke nødvendigvis er særlig god til dansk efter have været i landet i 5 år, fordi man kan leve i et parallelsamfund et eller andet sted, der gør, at man i virkeligheden ikke kan sproget godt nok.

En ting er jo at kunne forstå og måske kunne tale noget helt basalt dansk, men noget andet er klart at kunne vise det ved en danskprøve. Der afskaffer man jo så det. Det vil sige, at man ikke længere har et bevis for at kunne tale dansk og forstå dansk. Det eneste, der skal til, er i virkeligheden, at man står i en kiosk på Nørrebro i 5 år, og så er man berettiget til at gå ind på de her vilkår. Så er der selvfølgelig nogle andre krav, som skal opfyldes, vil ministeren sige. Men danskkravet er i den grad udvandet med det, regeringen er kommet frem med her.

Så det bør være tydeligt for enhver, at der med det her lovforslag ikke vil være et reelt sprogkrav for den herboende ægtefælle, og at det dermed også vil blive mindre attraktivt for udlændinge i Danmark at lære dansk. Og det er jo ikke det, vi har brug for. Vi har faktisk brug for, at det bliver meget mere – meget mere – attraktivt at lære dansk, for det er jo det, der kan gøre, at man på den lange bane kan klare sig godt og bidrage i et samfund som det danske. Med lovforslaget tager regeringen også et opgør med den skærpelse, der er blevet indført – som jeg var inde på før – med hensyn til bankgarantien, og det er vi selvfølgelig også kraftige modstandere af.

Jeg vil også godt komme ind på noget af det, der er godt i lovforslaget. For der er søreme også gode ting. Der er fornuftige tiltag, når det gælder højtuddannede udenlandsdanskere, der fravælger attraktive jobtilbud i Danmark, fordi de ikke kan få familien med hjem. Her er der noget fornuftigt i det lovforslag, der her kommer fra regeringen. Det, vi så godt kunne tænke os i Danmarksdemokraterne, er en reel opdeling af de her elementer, for det er klart, at de første to er meget, meget dårlige initiativer og ufornuftige og lempende initiativer på udlændingeområdet, og det kan vi ikke støtte. Den anden del er fornuftig nok.

Så vores opfordring til regeringen og de andre partier her i dag er, at vi får delt det her lovforslag op, sådan at det bliver muligt at tilkendegive det, man er positiv over for, og så kunne stemme for det, hvorimod det, man synes er et skidt signal og dårlig lovgivning, kan man få lov at stemme imod. Det får vi jo se om regeringen er med på. Det vil jeg glæde mig til at høre under debatten.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Der blev sagt en del forkerte ting på talerstolen, men noget af det, som jeg synes var vildest, var det der med, at ordføreren har så meget imod de dele, der handler om sprogkrav og størrelsen på den økonomiske garanti, når egen partiformand selv har foreslået noget lignende.

Altså, da fru Inger Støjberg var minister på udlændingeområdet i det her land, foreslog hun, at den økonomiske garanti skulle være på 57.000 kr., og hun foreslog, at det skulle være nok at have bestået danskprøve 2 sammenholdt med alle de andre krav på integrationsområdet. Og så var det hr. Martin Henriksen, som nu er blevet formand for Nye Borgerlige, som tog det op i forhandlingerne.

Så kan ordføreren ikke prøve at gøre mig lidt klogere på, hvordan det kan være, at den politik, fru Inger Støjberg introducerede for Folketinget og for danskerne, nu er en politik, som hr. Peter Skaarup siger er slap?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tager udgangspunkt i det lovforslag, regeringen har fremsat her i dag. Nogle af regeringspartierne – altså Socialdemokratiet og herunder specielt ministeren, der sidder hernede og griner, og Venstre – giver udtryk for fortsat at ville føre en stram udlændingepolitik. Det gik man til valg på. Moderaterne, som hellere vil modtage 7.000 flygtninge om året, eller hvad det nu er – det kan vi vende tilbage til – har en lempelig udlændingepolitik, og det er så de ender, der skal nå sammen i regeringen.

Men uanset det, så er det, vi er nødt til at tage udgangspunkt i, det lovforslag, der ligger på bordet i Folketinget i dag. Det er det, vi behandler. Og der tillader jeg mig at sige: Var der ikke noget med, at regeringen ikke ville lempe på udlændingepolitikken, hr. Frederik Vad? Hvorfor gør man det så?

Værsgo til spørgeren.

Men det lovforslag, vi står med i dag, er fru Inger Støjbergs politik. Altså, det er fru Inger Støjbergs politik, vi behandler i Folketingssalen i dag. Det var den, hun fremlagde for Folketinget.

Altså, hr. Peter Skaarup, den der kampagne holder jo ikke. Det her er idéer, der er født hos fru Inger Støjberg i hendes ministertid, og som vi nu bringer op for at gøre nogle regler, som i øvrigt stadig væk er nogle af de strammeste i hele Europa, mere smidige. Det der holder ikke, hr. Peter Skaarup.

Værsgo til ordføreren.

Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor hr. Frederik Vad hæfter sig ved et eller andet, der måske en gang er foregået i fortiden. Det, som vi er nødt til at forholde os til i Folketinget, er jo det, som vores kære minister og regeringen fremsætter af forslag. Lemper man på udlændingepolitikken? Ja, det gør man. Er det forståeligt, når nu både Venstre og Socialdemokratiet gik til valg på fortsat at have en stram udlændingepolitik? Nej, det er ikke forståeligt. Og hr. Frederik Vad kan komme med alle mulige mærkelige spørgsmål her i Folketingssalen, men det ændrer ikke ved, at man lemper udlændingepolitikken i dag, hvis det her bliver vedtaget. Hvorfor gør man dog det?

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke superlang tid siden, der var en historie om en dansk topforsker, som var blevet gift med en amerikaner. Han tog sin familie og rejste til USA, for han kunne ikke få lov at få sin ægtefælle til Danmark, fordi han havde forladt det danske uddannelsessystem, da han gik i 1. g. Dermed kunne han ikke dokumentere, at han havde gyldige danskkundskaber. Havde han taget 2. g med, havde han kunnet. Synes hr. Peter Skaarup, det giver mening, at en dansk topforsker, fordi han har forladt Danmark efter 1. g, så ikke kan få sin ægtefælle med hjem med det resultat, at han og hans familie nu bor i USA og bidrager til amerikansk vækst og velstand?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er blevet præsenteret for rigtig mange sager – og det er hr. Torsten Schack Pedersen sikkert også – via mail og personlige samtaler med folk, der kan sætte spørgsmålstegn ved håndteringen af deres egen personlige sag, og jeg er fuld af forståelse for, at der er nogle, der har udfordringer med vores udlændingelovgivning. Nogle gange er det også uretfærdigt, synes man. Problemet er, at det, vi gør her i Folketinget, er, at vi laver lovgivning, og når vi laver lovgivning, skal vi jo gøre det på en måde, hvor vi ikke får en lempelig udlændingepolitik, som generelt set gør, at den udlændingepolitik, vi har i Danmark, bliver for slap, med det resultat, at der i stort tal kommer flere fra udlandet til Danmark. Det var jo det, der skete under den gode gamle statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Det var det, der var nogle partier, bl.a. Venstre, der fik lappet på dengang.

Det, der er risikoen, når man nu går ind og laver lempelige regler på det her område, er, at vi igen bliver attraktive i det mønster, vi ser blandt migranter rundtomkring i Europa, hvis antal sætter rekord i de her år. Derfor er der, når regeringen lemper, en risiko for, at vi bliver modtagecenter for endnu flere asylsøgere og familiesammenførte, som ikke skal være her. Det er derfor, det, Venstre gør, er forkert.

Tak! Værsgo til spørgeren.

Det overrasker mig jo ikke, at Danmarksdemokraterne mener, at enhver ændring betyder, at så åbner vi porten og ligesom sender et transportbånd med horder ind over landets grænser. Men det bliver jo ikke rigtigt af, at Danmarksdemokraterne gentager det igen og igen. Jeg funderer bare over, om hr. Peter Skaarup ikke synes, det er besynderligt, at en 46-årig slagteriarbejder på Tican i Thisted, som ikke har færdiggjort folkeskolen, ikke kan blive familiesammenført, til trods for at vedkommende har været på arbejdsmarkedet i 30 år. Men fordi han ikke har papir på sine danskkundskaber, er det helt umuligt. Og man mener, at det simpelt er hen et digebrud i udlændingepolitikken, hvis han kan få sin ægtefælle til Danmark.

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg vil jo meget gerne, hvis man kan hjælpe mennesker, der burde have lov til at være her på den ene eller den anden måde. Men hvis vi laver lovgivning, der lemper udlændingepolitikken i Danmark, så er der en kæmpekæmperisiko for, at Stine Bosse og nogle af de andre Moderater får trukket Venstre og Socialdemokratiet til at gå med til endnu lempeligere forhold på udlændingeområdet. Det er jo der, vi er. Det er det, der er sket med det her lovforslag, når man både sænker bankgarantien og reelt afskaffer danskprøven.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre – nu fra sin rigtige plads.

Tak. Jeg prøvede lige at kuppe mig til en lidt bedre placering her i Folketinget. Jeg tror også, at jeg har siddet der engang, men sådan går det jo op og ned.

Jeg vil bare lige korrigere én ting. Det her handler jo ikke om udlændinge; det handler om danskere. Og det er det, som hr. Torsten Schack Pedersen også var inde på. Dem, som vi har fået mange henvendelser om i forhold til nogle af de ting, vi ændrer i dag, ikke mindst danskkravet, er jo helt almindelige, jævne danskere, der er født og opvokset i Danmark, men som ikke har taget en lang uddannelse. De er ikke udlændinge. De er danskere, som gerne vil have deres thailandske eller sydamerikanske kone til Danmark. Det er ikke udlændingepolitik. Det er politik om jævne danskere, og så vil Danmarksdemokraterne åbenbart blive ved med at lave en klasseinddeling af danskere; de fine med de lange uddannelser kan få lov til at få deres udenlandske ægtefæller til Danmark, men ikke den jævne del af befolkningen.

Kan Danmarksdemokraterne som et parti, derellers, synes jeg nok, påstår at repræsentere danskerne, virkelig forsvare det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror altså ikke helt, at fru Zenia Stampe har sat sig ind i det her lovforslag. Det er rigtigt, at der er nogle danskere, der gerne vil have en udenlandsk ægtefælle til Danmark, men der er jo også en række folk fra f.eks. MENAPT-landene, altså folk, der er kommet hertil som f.eks. flygtninge, og som gerne vil have en udenlandsk ægtefælle hertil.

Ønsker vi at bremse tvangsægteskaber? Ønsker vi at bremse den her onde cirkel, der gør, at der kommer rigtig mange mennesker fra MENAPT-landene, altså typisk fra Mellemøsten, til Danmark? Ja, det gør vi jo i Danmarksdemokraterne. Jeg tror ikke, at Radikale Venstre gør det. Så havde man nok stemt anderledes igennem årene, når man havde ageret inden for udlændingepolitikken. Hovedproblemet er i virkeligheden, at Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne, altså regeringen, lader sig påvirke af bl.a. fru Zenia Stampe til på et forkert grundlag at lempe udlændingepolitikken. Og det kommer til at svie til os på den lange bane.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg er ked af at sige det, men det handler ikke om de mennesker. De mennesker, der kommer udefra, og som er udlændinge og kommer til Danmark, er jo i danskuddannelsessystemet. De får de her danskuddannelser. Dem, som det her krav har ramt, er mennesker, der er født og opvokset i Danmark. Det er Stefan Thorbjørn, som har skrevet til mig det sidste halve år, og som er fuldblodsdansker, men til ham siger hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne, at i stedet for at køre lastbil eller arbejde på et lager skal han nu bruge tid på at gå på sprogskole for at dokumentere, at han taler sit eget modersmål. Det er dem, vi taler om i dag. Det er ikke udlændinge. For de kommer helt af sig selv til danskuddannelse. Det er dem, altså sådan nogle som Stefan Thorbjørn, som vi snakker om i dag.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke, om fru Zenia Stampe har gået en tur på Nørrebro for nylig og mødt nogle af de mennesker, som fru Zenia Stampe kalder danskere. Kan nogle af dem, vi taler om her, dansk? Ja, nogle kan da heldigvis, men det, man gerne vil med en danskprøve på det niveau, som den ligger på, er jo at sikre sig, at de kan dansk, at de kan klare sig i Danmark, og at de kan integrere sig. Sproget er helt klart en forudsætning for det, og der er desværre tale om, at man med det her forslag nu giver mulighed for, at man kan arbejde nogle år på et pizzeria, og så har man bestået kravet. Har man gjort det, kan man så dansk? Ikke i min bog, nødvendigvis.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som jeg også har givet udtryk for, er jeg lidt skeptisk i forhold til det her og har ikke taget endelig stilling, men vil gøre det i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men jeg må bare sige til hr. Peter Skaarup, og nu har jeg hørt det, jeg ved snart ikke hvor mange gange, at vi skal lade ligge, hvad der skete i fortiden, og at vi nu skal se fremad. Nej, det skal vi da ikke. Der er da lovgivning herinde, som man også må forholde sig til. Hr. Peter Skaarup ved garanteret, at det her forslag ikke bliver delt op. Det er sådan en venteposition. Hvis nu ikke det bliver delt op, og det gør det ganske givet desværre ikke, hvad vil Danmarksdemokraterne så stemme til det her?

Værsgo til ordføreren.

Vi kommer til at stemme nej til det her forslag. Der var nogle drøftelser med ministeren på et tidspunkt, hvor jeg tror der var flere partier end Danmarksdemokraterne, der gerne ville have, at det blev delt op, for man var sådan set positiv over for, at nogle, der f.eks. har arbejdet på en dansk ambassade, kan få nogle muligheder, men det ville regeringen ikke på det tidspunkt. Men jeg håber da, at sådan en normal fairness-holdning er, at man kan dele et forslag som det her op, ligesom andre lovforslag tit bliver delt op herinde. Det vil vi i hvert fald arbejde for. Men bliver det ikke delt op, er der noget stof i det her, der er så negativt, så lempeligt, at så kommer vi til at stemme nej.

Værsgo til spørgeren.

Det er en helt god oplevelse at opleve hr. Peter Skaarup som strammer i dag. Tak for det.

Værsgo til ordføreren.

Selv tak.

Så er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne som spørger. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg tror, vi lige skal have afklaret nogle misforståelser her, for det her har jo ikke noget med asylpolitik at gøre. Asylpolitik og familiesammenføring er et helt andet system. Det her handler jo sådan set om noget helt andet. Det her handler jo, som nogle af de eksempler, der sådan set er kommet frem, viser, om danske statsborgere, der faktisk har svært ved at få deres ægtefælle til Danmark. Det er jo et problem.

Jeg vil bare lige spørge ordføreren her: Kan ordføreren bekræfte, at regler for familiesammenføring ikke omfatter flygtninge?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det kan jeg faktisk ikke sådan generelt give hr. Mohammad Rona ret i. For det, der sker, når man lemper på en del af udlændingepolitikken, er jo, at man blandt menneskesmuglere kigger sig omkring i Europa og ser på, hvor det er nemmere at komme til, og hvor man gerne vil sende folk hen. Derfor kan det få betydning for antallet af asylansøgere. Lad mig minde om, at dengang den gamle VK-regering startede der i 2001 – det var Anders Fogh Rasmussen, der var statsminister – var det første, der skete, da man annoncerede, at man ville stramme bl.a. familiesammenføringsreglerne, at asyltallene fald markant. Så alene forventningen om, at der her bliver strammet eller lempet, har betydning for, hvor mange asylansøgere der kommer rundtomkring i Europa. Det er simpelt hen, fordi menneskesmuglerne aflæser stemninger og finder ud af, hvor man vil sende folk hen, og hvor det er billigst eller dyrest at sende folk hen.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Igen blander man det sammen. Jeg tror ikke, der er nogen smuglere, der tænker på den måde, og at fordi man justerer en lille ting for herboende danskere, vrimler det lige pludselig hen over grænsen. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Altså, det er ikke rigtigt.

Det vil sige, at når der fremadrettet kommer nogle af de her sager, hvis der kommer nogle af de her sager – det håber jeg jo selvfølgelig ikke – og der f.eks. er en etnisk dansk mand, en dansk statsborger, der ikke kan få sin kone hertil, er jeg jo sikker på fra nu af, at så vil hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne sige, at det bare er ærgerligt for vedkommende. Er det rigtigt forstået?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo ikke til at sige, hvad der sker i fremtiden. Jeg siger bare, at det har betydning, hvordan man indretter sin udlændingepolitik. Det viser al erfaring. Det har betydning. Sverige har ført en meget, meget liberal udlændingepolitik igennem årene, både når det gælder asyl, og når det gælder familiesammenføring, og hvad er der sket? Man får ikke strammet op, dengang Danmark gør det, og det betyder, at der kommer rigtig mange asylansøgere og familiesammenførte dertil. Så kan det godt være, at hr. Mohammad Rona har ret i, at det, man sidder og nørkler med af spidsfindigheder og teknik i et lovforslag, ikke handler om asylansøgere; det kan hr. Mohammad Rona da have fuldstændig ret i. Men det er en signalgivning. Det er et signal, man giver via lovgivningen, som har betydning for, hvor mange asylansøgere der kommer, så på den måde hænger det sammen.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Altså, man kan jo oprigtigt blive i tvivl om, om hr. Peter Skaarup har læst det her lovforslag. Jeg må sige, at jeg godt kan forstå, hvis man bliver lidt forvirret, for dansk udlændingelov er jo virkelig, virkelig mange regler og virkelig, virkelig mange lovkomplekser – nærmest. Det her handler jo ikke om asylpolitik. Det handler faktisk ikke engang om familiesammenføring. Det handler om ægtefællesammenføring, som er et andet sæt regler, eller jeg har nærmest lyst til at sige et syvende sæt regler. Der har hr. Peter Skaarup jo selv været ansvarlig for, at vi har et kludetæppe af en dansk udlændingelov.

Men jeg vil bare gentage fru Zenia Stampes spørgsmål. Når nu man står her på talerstolen og kommer fra et parti, som skal repræsentere danskerne, skal man så ikke også repræsentere de danskere, som har en ægtefælle fra udlandet?

Værsgo til ordføreren.

Grunden til, at vi er modstandere af det her forslag, er jo, at når vi får tallene fra ministeren, kan vi se, at en pæn del af dem, som det her vil komme til at handle om, er folk, der oprindelig stammer fra Mellemøsten, og som jo har haft en overvægt af arrangerede ægteskaber og har en kultur, hvor man har meget, meget svært ved at integrere sig i Danmark. Skal vi så med lovgivning lempe nu, sådan at det bliver nemmere at få sin ægtefælle hertil fra Libanon eller fra et andet sted? Skal vi lempe yderligere på det, end tidligere regeringer har gjort? Nej, det synes vi jo ikke at man skal. Det er derfor, vi siger, at det godt kan være, at nogen er optaget af, at man kan hjælpe nogle danskere, men det hjælper altså også for en stor dels vedkommende nogle mennesker, som i hvert fald Venstre og Socialdemokratiet, men ikke så meget Moderaterne, har sagt at man bestemt ikke vil lempe for.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg vil stadig bare ikke skulle blande mig i, hvordan hr. Peter Skaarup forbereder sig til sådan en første behandling her. Men jeg er oprigtigt i tvivl om, om Danmarksdemokraterne har læst det her lovforslag. I hvert fald kan jeg bare løfte sløret for, at Enhedslistens kritik af det her lovforslag er, at det ikke omhandler de mennesker, som hr. Peter Skaarup står og siger på talerstolen at det omhandler. Det er jo ikke rigtigt, hvad hr. Peter Skaarup står og siger.

Værsgo til ordføreren.

Nu kan vi jo under udvalgsbehandlingen skaffe de tal på, hvor mange det her vil betyde noget for, hvis det havde været politik i f.eks. 2023 eller 2022 og tilbage i tiden. Vi har set nogle af de her tal, og vi er overbevist om, at det hænger sammen sådan, som jeg siger. Der er nogle udfordringer med det her. Det er ikke kun danskere, det her handler om. Det er altså også nogle, der har en baggrund fra det, som vi teknisk kalder MENAPT-landene. Derfor tror jeg sådan set heller ikke, at nogen af regeringspartierne er helt vilde med det her forslag. Man er bare blevet tvunget til det af Moderaterne.

Så siger vi tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu hr. Mads Olsen fra SF som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg tager den her ordførertale for Carl Valentin, der desværre ikke har mulighed for at være her i dag. Også tak til ministeren for det her lovforslag, som jeg mener indeholder mange gode tiltag. Generelt er vi i SF glade for, at familiesammenføringsreglerne forbedrede, og vi ser dette lovforslag som et vigtigt skridt i den rigtige retning mod en mere retfærdig familiesammenføringslovgivning. Det er nødvendigt både for de enkelte personer, der bliver fanget af systemet, og for samfundet, der ellers går glip af højt specialiseret arbejdskraft, som vi i den grad mangler. Det skal være attraktivt for udlandsdanskere at vende hjem med familien, så de kan komme tilbage til Danmark og gøre brug af deres erhvervede kompetencer til fordel for dansk erhvervsliv og samfund.

Alternativet er, at udlandsdanskere imod deres vilje bliver tvunget til at blive i udlandet for at få familielivet til at hænge sammen. Det kan både de enkelte personer, dansk erhvervsliv og det danske samfund ikke være tjent med. Vi har særlig brug for den her lovændring, for at Danmark i højere grad end i dag vil kunne tiltrække og fastholde forskere og andre højtuddannede, som virksomheder og universiteter har brug for. Hjemvendte udlandsdanskere er nemlig en stor ressource for Danmark, da disse personer i høj grad bidrager til innovation, forskning og et stærkt erhvervsliv. Det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning mod nogle mere retfærdige regler. I SF mener vi dog stadig væk, at reglerne generelt er for rigide og detaljerede, og at der er meget mere at gøre, men det ændrer ikke på, at vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for den tale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Man skulle næsten tro, at der imellem ministrene i regeringen er en hemmelig konkurrence om, hvem der kan sambehandle flest mulige lovforslag i et, for det lovforslag, som vi skal behandle, indeholder intet mindre end syv forskellige forslag til ændringer på udlændingeområdet. Der er i lovforslaget både positive og negative ændringsforslag, og af den årsag vil vi i Liberal Alliance gerne foreslå, at lovforslaget deles, så hvert parti kan tage stilling til de enkelte forslag og stemme efter deres egen overbevisning.

Men lad mig begynde med de forslag, som vi i Liberal Alliance synes er positive. I lovforslaget foreslås det, at der etableres en ny opholdsordning, der giver udlandsdanskere, der vender hjem, adgang til at tage deres familie med. Det er et forslag, vi i Liberal Alliance ser meget positivt på, for det vil forhåbentlig kunne trække flere efterspurgte udlandsdanskere tilbage til Danmark. Samtidig er vi i Liberal Alliance også positiv over for forslaget til de skærpede vandelskrav.

Men der er også forslag, vi er meget skeptiske over for, for det foreslås at halvere den økonomiske sikkerhedsstillelse, men uden nogen overvejelse fra regeringens side om, hvorfor det er nødvendigt at sænke beløbet så markant. Det foreslås at etablere en lukket opgavebank for danskprøverne på grund af rekrutteringsudfordringer, men en genanvendelse vil i den grad være at eksperimentere med kvaliteten af vores danskprøver. Vi taler altså om prøver, der ikke kun relaterer sig til ægtefællesammenføring, men også opholdstilladelse og dansk indfødsret. Jeg må ærligt sige, at jeg deler den bekymring, som Københavns Universitet har, om, at genanvendelse af danskprøver kan øge risikoen for plagiat og eksamenssnyd, og det synes jeg ikke vi skal risikere.

Så foreslås det at justere sprogkravet til den herboende ægtefælle i ægtefællesammenføringssager, så de ikke længere skal dokumentere danskprøve 3, men kan nøjes med 5 års erhvervserfaring. Det er mig fortsat uvist, hvorfor regeringen ønsker at lempe sprogkravet. Hvad er bevæggrundene for lempelsen? Hvad er incitamentet for, hvor mange man forventer at godkende med de nye foreslåede krav? Har man overhovedet undersøgt konsekvenserne? I går på det sociale medie X skrev Moderaternes ordfører, at justeringen af sprogkravet er relevant for herboende ægtefæller, der ikke kan dokumentere deres sprogkundskaber, fordi de har mistet deres eksamenspapirer. Men vil det sige, at regeringen vælger at lempe sprogkravene for alle for at hjælpe enkelte, der har mistet deres eksamensbevis, og hvorfor vælger man ikke at begrænse lempelsen til kun at omhandle dem, det reelt set handler om? For med den foreslåede lempelse vil vi risikere at godkende nogen, der ikke taler et tilstrækkeligt dansk. Hvis vi skal sikre en ordentlig integration af ægtefællesammenførte, er det vigtigt, at deres herboende ægtefæller taler sproget, og så er en lempelse af sprogkravet ikke vejen frem.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil føre en udlændingepolitik, der er stram, men samtidig ikke betyder, at uhensigtsmæssige regler skal spænde ben for almindelige familier. Men mit spørgsmål er, hvor uhensigtsmæssige reglerne er, hvis man i lovforslaget ikke engang kan begrunde behovet for lempelserne. Det er med en stram udlændingepolitik lykkedes os at sætte en prop i antallet af ægtefællesammenføringer, som er noget af det, der fører til allermest ukontrolleret ikkevestlig indvandring. Det arbejde vil regeringen nu sætte over styr, fordi man lemper kravene for alle og ikke kun de danskere, der har smidt deres eksamenspapirer væk. Dem vil vi i Liberal Alliance også gerne hjælpe, men det kan man gøre på mange andre måder end at lempe kravene helt generelt.

Jeg synes, regeringen skal gå tilbage til samlebåndet og genoverveje behovet for lempelse af sprogkravet, halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse samt genanvendelse af danskprøver. Tak.

Tak for den tale. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Det er en fejl, at jeg har tastet mig ind.

Okay, så går vi videre. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for det. I sommeren 2021 skriver Ekstra Bladet om nogle af de her mærkelige sager, og der siger Liberal Alliances Henrik Dahl, og jeg citerer:

Det kan ikke være meningen, at man skal leve op til en hel masse dokumentationskrav, hvis det er klart for enhver, at man er dansk og taler dansk. Det lyder meget mærkeligt. Citat slut.

Hvad er det, man skal regne med, når man hører Liberal Alliance i 2021 sige, at det er nogle tåbelige dokumentationskrav, og at der må kunne gøres noget, men så komme med en afvisning af det lovforslag, der præcis lemper på dokumentationskrav, som kan være vanskelige at opfylde, hvis man har forladt folkeskolen i 8. klasse og har boet og arbejdet i Danmark hele sit liv.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det, jeg hæfter mig ved ved lige præcis den lempelse, som der lægges op til i det her lovforslag, handler om, at man ikke kun har afgrænset det til eksempelvis danske statsborgere, der er født og opvokset i Danmark, men at man lægger op til, at det er alle, der søger om ægtefællesammenføring, der skal kunne leve op til de her krav omkring erhvervserfaring. For hvis man nu havde indskrænket det til rent faktisk kun at omhandle dem, man reelt set gerne vil hjælpe, og som vi også gerne i Liberal Alliance vil hjælpe, så havde vores indstilling til forslaget måske været anderledes.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så Liberal Alliance er enige i målet, men mener, at man kunne gøre det bedre. Men er Liberal Alliance så klar med et konkret forslag? For jeg tror, at det, som Liberal Alliance foreslog der, ikke ville være i overensstemmelse med internationale konventioner, altså hvis man skal være født i Danmark for at være dansk statsborger. Der har vi tidligere haft nogle problemer, hvor vi så har strammet på anden vis.

Så Liberal Alliance har et forslag, der ikke kan lade sig gøre, og ellers så er det bare ærgerligt for de her mennesker?

Værsgo til ordføreren.

Vi synes, at man eksempelvis skulle have set nærmere på den del, der egentlig også er i forslaget, i forhold til at danskere skal kunne få lov til at gå op til en danskprøve, der så vil, hvad kan man sige, gøre, at de opfylder dokumentationskravet i forhold til danskkundskaber. Derudover er der jo mange andre anderledes måder, man kan vurdere danskkundskaber på, bl.a. ved en individuel vurdering. Men her lægges der op til, at dem, der ansøger om ægtefællesammenføring, egentlig bare skal sende en beskrivelse, og så kan de nærmest bare godkendes.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Mohammad Rona fra Moderaterne som spørger. Værsgo.

Tak for det. Jeg ville faktisk egentlig ikke have stillet noget spørgsmål, men jeg blev alligevel lidt nysgerrig – også lidt i forlængelse af hr. Torsten Schack Pedersens bemærkning. Hvordan vil man så rent lovteknisk justere, så det kun rammer nogle af dem, som man nu vil ramme, for loven er vel lige for alle? Så jeg er sådan set meget nysgerrig på, hvordan man fra Liberal Alliances side så gerne vil lave en lov, som kun rammer nogle.

Værsgo til ordføreren.

Man kan sige, at det, der skal vurderes, handler om, at dem, der søger og skal godkendes til ægtefællesammenføring, også lever op til at kunne dansk på et givent niveau. Der har vi tidligere sagt, at man skal dokumentere at have bestået danskprøve 3. Hvis man så kan se, der er nogle uhensigtsmæssigheder i den form, altså at der er nogle, der ikke kan dokumentere det, eksempelvis ved at de har smidt deres 9.-klasseseksamenpapirer væk, kunne man jo ændre loven således, at en individuel konkret vurdering kunne bero på, at man måske så kunne få dispensation for at opfylde den form for krav, ligesom man gør på så mange andre områder, bl.a. når man søger optagelse på videregående uddannelser.

Værsgo til spørgeren.

Så det, jeg sådan set hører, er, at ordføreren faktisk vil skabe mere bureaukrati, altså at man også skal begynde at have individuelle samtaler eller individuelle vurderinger i forhold til det. Jeg så da i hvert fald lige, at på deres landsmøde havde Liberal Alliance et statement om, at man nu også ville afbureaukratisere. Det her er jo bureaukrati. Så vil man skabe endnu mere bureaukrati, og det kan jeg sådan set ikke se fordelen i. Man skal også lige huske på, at det her er en lille justering af sprogkravet. Alle de andre krav er der stadig.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes alligevel, det er vildt, at Moderaternes ordfører siger, at et forslag om, at en sagsbehandler skal kunne tage en individuel konkret vurdering, skaber bureaukrati. Det kunne bl.a. godt bero på en individuel samtale. Men jeg er ret sikker på, at det ville skabe markant mindre bureaukrati, end hvad det her lovforslag reelt set lægger op til.

Tak. Så prøver vi lige hr. Frederik Vad igen – og ser, om knappen har sat sig fast igen, eller om den er god nok. Værsgo.

Nej, nej, det var, fordi jeg blev inspireret af et svar, ordføreren kom med. Det lyder på ordføreren, som om at det her beskæftigelseskrav, som kan erstatte sprogkravet, bare er et beskæftigelseskrav, man ligesom kan opfylde sådan her med et fingerknips. Hvis man dykker ned i det, kan man jo se, at man skal kunne dokumentere, at man har lært et tilstrækkeligt dansk ved at være på den arbejdsplads. Udlændingestyrelsen kan f.eks. ringe til vedkommende for at finde ud af, om vedkommende kan ordentligt dansk. Man kan bede arbejdsgiveren om at dokumentere – f.eks. kunne der være tale om en byggeplads med rigtig mange udlændinge ansat – at der bliver talt et ordentligt dansk. De her oplysninger skal kunne samkøres med indkomstregisteret, så man kan finde ud af, om der er tale om fuparbejdspladser eller et eller andet andet apropos den sagnomspundne kiosk. Vil ordføreren ikke bekræfte, at der altså følger nogle krav med til de arbejdspladser og de arbejdsgivere, som de mennesker, der gerne vil undslippe danskkravet, skal kunne arbejde på for at kunne leve op til det nye krav her? Det lyder jo, som om det bare er en gavebod det her. Det er altså ikke tilfældet.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er uenig med Socialdemokratiets ordfører lige på det her område. Hvis vi læser bemærkningerne til lovforslaget om, hvordan man har tænkt sig at sikre, at folk så også har 5 års erhvervserfaring og kan snakke et tilstrækkeligt dansk, kan vi se, at man vil starte med at vurdere på baggrund af en beskrivelse, som ansøgeren – altså ansøgeren selv – skriver, og den vil man sammenholde med den løn, ansøgeren har fået, for at se, om det stemmer overens. Hvis det nogenlunde stemmer overens og man mener, at jobfunktionen gør, at man vurderer, at vedkommende kan snakke dansk, så godtager man rent faktisk ansøgningen, uden at der er dokumentation fra arbejdsgiveren eksempelvis, og uden at man har ringet og snakket med ansøgeren for at sikre sig, at vedkommende rent faktisk også kan snakke et tilstrækkeligt dansk.

Værsgo til spørgeren.

Men tro og love-erklæringer har vi jo på alle områder, når det gælder ægtefællesammenføring, familiesammenføring, statsborgerskab osv. Selvfølgelig skal man på tro og love sige, at de oplysninger, man har givet, er korrekte. Men det, ordføreren taler uden om, er, at i tvivlsspørgsmål, i tvivlstvister, kan man sige, kan og vil Udlændingestyrelsen gribe til et personligt interview, kontakte arbejdsgiveren og kræve yderligere dokumentation. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er jo kun i de tilfælde, hvor de ikke mener, at beskrivelsen oplyser dem tilstrækkeligt i forhold til ansøgerens danskkundskaber. Men beskrivelsen, som ansøgeren medsender, kan være skrevet af andre. Derudover kan det også godt være sådan, at man, selv om der står, at man har en funktion i en kommune, ikke nødvendigvis have borgerkontakt. Der er flere ting, man ikke rigtig følger op på i forhold til måden, man ønsker at udmønte lige præcis det her på.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet, formand. I løbet af 2023 beskrev medierne, hvordan danske familier er kommet i klemme med de nuværende familiesammenføringsregler. Flere helt konkrete sager kom frem. Det var sager, hvor helt almindelige danske familier var låst til systemet. Det var sager, hvor politikere på begge sider af den politiske midte tog afstand fra reglerne.

F.eks. kunne en dansk mand ikke få sin udenlandske ægtefælle til Danmark, fordi manden ikke kunne påvise og dokumentere sine danskkundskaber. Det var så, på trods af at manden har dansk som modersmål og sågar har arbejdet i danske virksomheder hele livet. Det lyder nærmest som et satirisk indslag, men det var faktisk virkeligheden.

Det gør vi heldigvis noget ved nu. I L 157, som vi behandler i dag, justerer vi reglerne, så de udlandsdanskere, der indtil videre har opgivet kampen om at vende hjem, nu fremover kan genfinde drømmen og vende hjem til Danmark. Det har været en moderat mærkesag at justere uhensigtsmæssige regler, så helt almindelige familier ikke rammes. Jeg ønsker at fremhæve to ting fra lovforslaget, som er særlig vigtige for Moderaterne.

Først indfører vi en ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendte udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Det betyder, at udenlandsdanskere fremover, hvis de får tilbudt et job i Danmark, lettere kan tage deres familie med. Det er vigtigt for os, at reglerne er skruet sammen på en måde, hvor man ikke fravælger Danmark som arbejdsland. Det gør vi noget ved nu.

I dag skal man også bestå danskprøve 3 for at leve op til sprogkravet, hvis man rejser tilbage til Danmark. Det justerer vi på – og det har vi også en debat om i dag – så man fremover opfylder kravet, hvis man mindst i 5 år har haft fuldtidsarbejde i landet og har talt dansk. Og selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at tiltrække dygtige udlandsdanskere, der får jobtilbud i Danmark.

Alt i alt mener vi i Moderaterne, at der er tale om et lovforslag, der rykker udlændingepolitikken i den rigtige retning, dog uden at gå på kompromis med grundpillerne i dansk udlændingepolitik. Vi stemmer naturligvis for.

Tak for den tale. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak til hr. Mohammad Rona for talen. Det er jo svært at undgå at bemærke, at Moderaterne er kommet med et EU-udspil i dag. Af det fremgår det, at vi skal have 7.000 flere asylansøgere til Danmark om året, og det er jo mange. Jeg kan forstå, at hr. Mohammad Rona måske ikke er helt enig med Stine Bosse, der har sagt det her til medierne, men kan vi få at vide, hvad Moderaternes politik så er? Man lukker jo ikke bogen fuldstændig i forhold til det, jeg har set på Ritzaus Bureau. Altså, man vil stadig væk gerne tage imod flere flygtninge og fordele flygtninge rundtomkring i EU, eller hvad?

Værsgo til ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er blevet vedtaget en migrationspagt, og i den migrationspagt er der jo også en solidaritetsnøgle, altså en fordelingsnøgle. Men det er også fuldstændig rigtigt, at det, der er i den udtalelse, der har været i dag fra vores spidskandidat, går vi ikke ind for. Vi skal ikke have 7.000 til Danmark på nogen som helst måde, og det har jeg sådan set også været meget klar omkring. Vores politik er den, at der først og fremmest er de indenrigspolitiske ting i forhold til regeringsgrundlaget. Det er det, vi sidder og arbejder med i dag. En anden ting er vores europapolitiske udspil. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre.

Værsgo til spørgeren.

Det er jeg da glad for at høre, altså at det ikke lige er 7.000, men som jeg læser det, som hr. Mohammad Rona siger til Ritzaus Bureau, kan det måske være et andet tal. Der bliver sagt:

»Vi talte om, at man virkelig skulle passe på med at sætte et tal på det her, og at det sådan set ikke er vores politik at gå ud og sprede et tal på den her måde ...«.

Det er jo meget relevant, når vi nu lemper udlændingepolitikken og regeringen får flertal for at lempe udlændingepolitikken, hvad det er for nogle tal Moderaterne så tænker sig, altså antallet af flygtningene, der skal være plads til i Danmark. Jeg kan huske gode gamle Fredrik Reinfeldt, den tidligere svenske statsminister. Han sagde noget om, at der var rigelig plads i Sverige til, at der kunne komme rigtig mange flygtninge dér. Er det det, Moderaterne gerne vil have?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det er det sådan set ikke. Jeg tænker, at det citat fra Ritzau må have været fra i dag af, kan jeg næsten regne ud, fra her for en halv times tid siden, og det holder jeg sådan set fast i. Jeg kommer ikke til at stå heroppe og komme med et tal, om det så er 1.000, 500, eller hvad det nu er – ikke på nogen som helst måde. Vi fører den politik, som vi fører, og for os er det sådan set bare vigtigt, at den migrationspagt nu er vedtaget, og så må vi se, hvad der sker efterfølgende.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vælger at stille et spørgsmål til Moderaternes ordfører, og det er egentlig nok mere af nysgerrighed end noget andet.Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det var Moderaternes krav i forbindelse med forhandlingerne, at det lige præcis skulle være 5 års erhvervserfaring i stedet for danskprøve3. Hvorfor har man valgt den her model, og hvorfor har man ikke valgt en, der måske er mere målrettet i forhold til dem, man i virkeligheden ønsker at hjælpe?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at den her model, vi har valgt, og de drøftelser, vi har haft om den her aftale, har været rigtig gode og konstruktive. Jeg synes ikke, at vi rammer skævt. Jeg synes, at den er enormt balanceret. Jeg tror, at det ville være rigtig skævt, hvis man fjernede kravene helt, både i forhold til sprog og bankgarantier osv., men det gør vi jo sådan set ikke her. Vi justerer nogle helt almindelige regler, så udlandsdanskere f.eks. lettere kan komme til Danmark og tage deres familie med. Det synes vi kun er fair, også i forhold til den mangel, der er på arbejdskraft. Så for os er det her et totalt balanceret lovforslag.

Værsgo til spørgeren.

Lige den del har vi nok forskellige holdninger til. Jeg kunne godt tænke mig at høre om noget. Nu havde vi lige før en debat om, hvad det er for nogle krav, man egentlig stiller til i forhold til at dokumentere 5 års erhvervserfaring. Og det er jo sådan, at først og fremmest bliver man egentlig bare vurderet på baggrund af en beskrivelse, som ansøgeren selv udarbejder. Mener Moderaternes ordfører, at man ud fra en beskrivelse sammenholdt med lønstatistikker kan vurdere, hvor godt dansk en ansøger taler?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at hr. Frederik Vad beskrev det ret godt før. Det vil jeg sådan set holde mig til. Så jeg tænker ikke, at jeg har noget yderligere at sige til det. Men det, der sådan set er vigtigt for mig, er, at den herboende ægtefælle også kan snakke dansk, også kan forstå dansk og også kan kommunikere på dansk, og det rører vi jo ikke ved.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Jeg hørte ordføreren sige noget i retning af – nu fik jeg ikke skrevet citatet ned – at man ikke sådan lige kunne sammenligne Moderaternes europapolitik og den, der bliver ført i Folketinget. Er det ikke korrekt forstået? For sådan må tingene jo hænge sammen.

Og så må jeg sige til hr. Mohammad Rona, som står og væver lidt om tallet, at i går eller lidt senere har fru Stine Bosse sagt 7.000, og lige pludselig var det 0. Det er jo lidt interessant, at man nu vil lukke om sig selv. Kan man virkelig være det bekendt? Det er jo den kritik, vi andre har måttet stå model til. Og så sent som i P1 Debat i sidste uge nævnte jeg lige præcis tallet 0, da jeg blev spurgt af journalisten, hvor mange Dansk Folkeparti ville lukke ind, til stor forargelse for fru Stine Bosse, som i øvrigt også var med. Hvad er Moderaternes politik på det her område?

Værsgo til ordføreren.

De udtalelser, som Stine Bosse er kommet med i dag, har hun også været ude at bakke på igen, og tallet er ikke 7.000. Jeg kan ikke stå heroppe og komme med et helt konkret tal; det kan jeg ikke. Jeg kan ikke komme og sige, at det er 1 eller 2 eller 17, eller hvad det er. Det, der bare er vigtigt at understrege, som der også står i den pressemeddelelse, som hr. Peter Skaarup læste op, er, at tallet ikke er 7.000.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Er det 10.000 eller 15.000? Altså, der er godt nok usikkerhed omkring det her. Og fru Stine Bosse har ikke bakket på det her. Nej, fru Stine Bosse har faktisk beskyldt de journalister, der spørger hende, for, at de ikke har læst, hvad hun sagt, ordentligt. Det er noget af det dummeste, jeg endnu har hørt.

Og jeg må indrømme, at hvis jeg sad som Venstres ordfører, ville jeg være sådan lidt frysende i forhold til det valgforbund, der er imellem Venstre og Moderaterne. Det tror jeg ikke er særlig fornuftigt for Venstre, for en stemme på Venstre kan jo være en stemme på Moderaterne til europaparlamentsvalget, og det tror jeg ikke er særlig godt for Venstre, men det må de selv ligge og rode med, men jeg savner bare et tal. Når fru Stine Bosse siger 0, vil hr. Mohammad Rona ikke gengive det. Der er meget forvirring og usikkerhed.

Så er det ordføreren.

Jeg kan godt stå heroppe og sige nul. Det er jo ikke det. Det her handler om, at fru Stine Bosse har været ude at sige, at vi så skal tage imod mellem 5.000 og 7.000 flygtninge, og det står jeg heroppe og siger ikke er det rigtige tal.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger til Moderaternes ordfører hr. Mohammad Rona. Vi går videre i ordførerrækken. Det er fru Tina Cartey Hansen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg står her i dag som vikar for vores ordfører, fru Brigitte Klintskov Jerkel, der desværre ikke kan være til stede. Jeg deler dog hendes og den konservative gruppes skuffelse over dette forslag. Selv om regeringen forsøger at bagatellisere ændringerne, oplever vi i Det Konservative Folkeparti det her som en lempelse af udlændingepolitikken.

Selv om jeg jo har konstateret, at det ikke er populært at sige i dag, oplever vi det også, som om det her forslag de facto fjerner sprogkravet. Det bliver nu op til bl.a. en arbejdsgiver at vurdere og dokumentere, om der kommunikeres væsentligt på dansk – og jeg tror, at alle kender vores holdning. Det danske sprog er helt afgørende for at klare sig godt i Danmark, og det er dermed også en forudsætning for, at familier kan få succes her i landet.

Derudover vil man også at slække massivt på kravet om den økonomiske sikkerhedsstillelse. Det går direkte imod vores princip om, at man skal kunne forsørge sig selv i Danmark.

Regeringen sender med dette forslag to meget uheldige signaler: 1) du behøver ikke tale vores sprog, 2) du behøver ikke at klare dig selv økonomisk. Det var absolut ikke det, vi mente, da vi sagde, at reglerne skulle balanceres bedre.

Når det så er sagt, er der jo også elementer, som vi bakker op om, i lovforslaget. Det gælder den nye ordning for udlandsdanskere. Selvfølgelig skal danskere, der rent faktisk har etableret sig i udlandet, have nemmere ved at få familien med hjem til Danmark, for det er da et sympatisk ønske at vende hjem til sit moderland efter længere ophold i udlandet.

Vi mener også, at det er fornuftigt med en udvidelse af personkredsen, der kan tage prøve som bevis på danskkundskaber. Det vil nemlig effektivt imødekomme et problem for danske statsborgere, der ikke kan bevise deres danskkundskaber på anden vis. Derfor indstiller vi til – ligesom andre har foreslået – at ministeren deler lovforslaget op, så vi kan støtte de dele, jeg lige har nævnt.

Hvis det ikke sker, kan jeg i hvert fald godt på vores vegne sige, at så kommer vi ikke til at støtte forslaget. Og det kan undre os, for jeg har jo fået at vide af vores faste ordfører på området, at der netop blev talt om det her, inden lovforslaget blev fremsat; derfor er det også lidt ærgerligt at konstatere, at det så, vupti, blev lidt sologang for regeringen på det her område. Det er vi ærgerlige over, men som sagt opfordrer vi til en opdeling af forslaget – det håber vi der er opbakning til.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Med det her lovforslag foreslås det at etablere en ny opholdsordning, der giver hjemvendende udlandsdanskere adgang til at tage familien med til Danmark på samme vilkår og under samme betingelser, som gælder for udenlandske arbejdstagere.

Det er 2 år siden, at vi behandlede et forslag, som skulle ændre netop reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere. Dengang stod vi en situation, hvor en arbejdstager, det var typisk en specialist, kom til Danmark, fordi vi havde brug for få løst en række opgaver. Specialisten havde så sin familie med. De blev længe i Danmark, men specialisten kunne ikke få lov til at søge om dansk statsborgerskab, for så ville familien miste deres opholdstilladelse. Den regel blev så ændret, så specialisten og specialistens familie ikke længere var dårligt stillet, når de skulle søge om dansk statsborgerskab. Nu skal den samme lempelse gælde for hjemvendte udenlandsdanskere.

Uden at bruge lang tid på at ridse de mange historier og måske særligt artikler, som har været i pressen, op, så vil jeg bare sige, at det kan vi i Enhedslisten støtte. Men jeg vil også sige, at det er fjollet, at vi igen står i en situation, hvor udlændingeloven spænder ben for anstændighed og sund fornuft. Det gør vi jo, fordi en række partier herinde i Folketinget har haft mere travlt med at lave den ene stramning efter den anden, end de har haft med at lave lovgivning, som rent faktisk giver mening for både arbejdstagere, udlandsdanskere og danske statsborgere. Derfor står vi i de her situationer, hvor vi må file lidt på loven en gang imellem; loven ikke lever op til det, den skal.

I Enhedslisten har vi en meget klar holdning til det. Det skal være lettere for mennesker med permanent ophold og dansk statsborgerskab at få ægtefællesammenføring og familiesammenføring. I det seneste år har vi jo egentlig bare set, hvordan skruen er blevet strammet.

Dernæst har lovforslaget til formål at udmønte det, der fremgår af regeringsgrundlaget, hvor der står:

» ... justere sprogkravet for den herboende (ægtefælle) i forbindelse med familiesammenføring samt halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring.«

I Enhedslisten så vi jo helst, at reformen af regler for ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav fra 2018 blev rullet helt tilbage i stedet for bare lige at lempe på et hjørne af reglerne. Men vi tager imod enhver forbedring, også de små. Det er vi ikke for fine til.

Men jeg vil dog alligevel gøre opmærksom på den ulighed, der stadig forekommer i reglerne. De forslag til ændringer af udlændingeloven, som vi nu behandler, er endnu et bevis på års stramninger på udlændingeloven, som vi nu bliver nødt til hele tiden at lempe i små bidder – eller måske kan vi sige ændre i små bidder – fordi dansk udlændingelov jo er et kludetæppe af regler. Jeg synes, at det her er en rigtig god lap på det kludetæppe; men jeg synes, at det ville være bedre, hvis vi startede helt fra bunden og sikrede, at uanset om man er her på opholdstilladelse, om man lige er blevet dansk statsborger, eller om man er født dansk statsborger, skal det ikke være besværligt at få lov til at bo sammen med sin familie i Danmark.

Men jeg har også jahatten på i dag, så jeg håber, at det her kan være starten på en række positive lovforslag fra regeringen på det her område, som vil gøre det en lille smule nemmere at være udlænding i Danmark og gøre det nemmere at bo sammen med sin familie i Danmark, uanset hvor man kommer fra. Så for en sjælden gangs skyld: Enhedslisten kan støtte det her lovforslag på udlændingeområdet fra regeringen.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Det er fra hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til fru Rosa Lund for den her erkendelse, som er, at man er glad, fordi regeringen lemper på det her område. Hvad synes fru Rosa Lund om, at f.eks. Socialdemokratiets udlændingeordfører, Venstres ordfører og andre ikke rigtig vil anerkende, at man lemper på det her område? For jeg synes, det er faktuelt. Altså, man kan jo altid have politiske holdninger frem og tilbage, men faktuelt synes jeg jo at fru Rosa Lund har ret. Regeringen lemper på det her område. Man afskaffer altså et sprogkrav, og det kan lade sig gøre bare ved at arbejde i et pizzeria på Nørrebro at bestå dansk. Hvad tænker fru Rosa Lund om den tvetungethed fra regeringen?

Ordføreren.

Jeg forholder mig til det, der står i lovforslaget, og hvad ordførerne fra de forskellige regeringspartier siger, må stå for deres egen regning. Jeg kan være enig med hr. Peter Skaarup i, at det er lidt mærkeligt, at man ikke ranker ryggen og er lidt stolt af det her lovforslag. Men jeg håber også, at hr. Peter Skaarup hørte, at jeg sagde, at vi ikke synes, at det her helt er nok. Altså, man lemper jo på ægtefællesammenføringsreglerne her. Det her kommer f.eks. ikke til at hjælpe de flygtninge, som gerne vil have familiesammenføring, og det kunne vi jo godt tænke os i Enhedslisten.

Der var en kort bemærkning mere. Værsgo.

Jeg synes jo, det er forfriskende, at fru Rosa Lund stiller sig herop på talerstolen og erkender det, som vi ikke rigtig kan få regeringen til at erkende, nemlig at det er en lempelse. Jeg ved så godt, at fru Rosa Lund vil have mere, altså gerne vil have flere lempelser, og der er vi så bare ikke enige. Men tak for erkendelsen af, at regeringen lemper udlændingepolitikken. Vi kan jo så synes i Danmarksdemokraterne, at det faktisk ikke er så godt, at regeringen gør det.

Ordføreren.

Jeg kan da også være i tvivl om, om regeringen er glad for ros fra Enhedslisten på det her område. Ikke desto mindre skal de jo have den, når den skal gives, og det skal den i forbindelse med det her lovforslag. Vi kunne jo godt stille en masse ændringsforslag om alle de andre lempelser, vi gerne ville have netop på det her område, men det kommer vi ikke til at gøre til det her lovforslag, fordi for én gangs skyld synes vi faktisk, at det er et godt lovforslag, der kommer fra regeringen – og som jo også kommer efter mange års pres, vil jeg da også sige, fra Enhedslisten og fra venstrefløjen, på det her område.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som jeg før fremhævede i mit spørgsmål til Danmarksdemokraterne, er det her jo egentlig ikke udlændingepolitik. Det er politik, der handler om danskere.

Det allerførste element i det her lovforslag, som vanen tro efterhånden indeholder flere elementer, handler om at ligestille danskere, der søger om ægtefællesammenføring, med udlændinge, der søger om ægtefællesammenføring, fordi vi i dag rent faktisk diskriminerer mod danskere. Altså, det er nemmere at få ægtefællesammenføring, hvis man er udlænding og søger fra Danmark, end hvis man er hjemkommen dansker. Jeg kan ikke forestille mig, at hverken Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkeparti kan have noget imod, at man ligestiller danskere med udlændinge i deres eget land.

Det andet element handler om uddannelse. Der undrer det mig faktisk også, at vi møder så stor modstand fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som jo ellers har for vane – og det synes jeg egentlig godt om – at tale imod uddannelsessnobberi og repræsenterer den jævne dansker, for det er jo lige præcis det, det her forslag handler om, nemlig at ligestille de mange danskere, som ikke har afsluttet folkeskolens afgangseksamen, som ikke har taget en lang uddannelse, og som ikke har siddet på skolebænken i mange år, med alle de danskere, der har taget lange uddannelser, og sige, at det er lige så fint at have været på arbejdsmarkedet og brugt sit sprog dér, som det er at have et eksamensbevis. I øvrigt er det jo egentlig komplet vanvittigt overhovedet at diskutere sådan noget, når vi har at gøre med danskere.

Nu har vi jo for nylig fået at vide, at vi ikke må tale ud til publikum eller tale til konkrete mennesker derude, fordi det er os, der diskuterer med hinanden. Men i stedet for at henvende mig direkte til en af dem, som det her forslag handler om, og som ser med i dag, kan jeg tale om ham. Det ved jeg at jeg må. Han er en dansk mand, der hedder Stefan Thorbjørn, der skrev til mig for et halvt år siden og sagde:

Jeg er født og opvokset i Danmark, men jeg ikke fik noget papir på min folkeskole. Men jeg har arbejdet som lastbilchauffør, og jeg har arbejdet som lagermand, og jeg har i det hele taget altid bidraget til det danske samfund. Jeg har ikke gæld ud over et billån. Jeg har gjort alt, hvad man skulle, og nu betyder reglerne, at jeg i stedet for at arbejde skal sidde på skolebænken. Og det gør jeg, fordi jeg så gerne vil have min kone til Danmark, men jeg har dårlig samvittighed over for min arbejdsgiver, fordi jeg skal sidde her på skolebænken og kræve hans forståelse for det i stedet for at bidrage som arbejdstager til den virksomhed, som jeg er så glad for at være ansat i. Og så føler jeg mig dårligt behandlet, fordi jeg jo er dansker og er lige så meget dansker som ham, der står med en lang videregående uddannelse. Hvorfor skal jeg mødes med den her type krav, som både giver mig en følelse af ikke at være god nok ligesom andre danskere, og som giver mig dårlig samvittighed, fordi jeg må bede min arbejdsgiver om at give mig fri til at sidde på skolebænken for at opfylde de her krav.

Det her er en ændring, som lige præcis er målrettet mennesker som Stefan. Og han er jo ikke alene. Da jeg tiltrådte som udlændingeordfører for et halvt års tid siden, var noget af det første, jeg deltog i, en konference om ægtefællesammenføring. Det her var hovedbudskabet. Det her er den primære udfordring. Det handler ikke om flygtningepolitik osv. Det er helt almindelige leverpostejsfarvede danskere, som bare tilhører en gruppe, der ikke har taget lange videregående uddannelser. Det er dem, der i dag bliver diskrimineret af udlændingelovgivningen, og det er simpelt hen ikke værdigt. Det er noget uddannelsessnobberi, og det er en måde at sætte et skel op mellem danskere.

Derfor handler det her ikke om udlændingepolitik. Det handler om, om vi vil legitimere forskelsbehandling af danskere, altså at det skulle være finere at have en lang uddannelse, og at det skulle gøre, at man mere har fortjent at få sin ægtefælle til Danmark end dem, som måske ikke har taget de lange uddannelser, men til gengæld har knoklet på arbejdsmarkedet – og som derfor endda har fået en helt ny pensionsordning, i anerkendelse af at det er mindst lige så meget værd som at sidde på skolebænken, at man står derude ved samlebåndet, sidder bag rattet eller er ude på lageret.

Så med de ord vil jeg sige, at ja, vi støtter det her forslag. Vi er meget glade for det. Det er klart, at der er mange andre ting, vi også godt kunne tænke os at opnå i udlændingepolitikken, men det her er så vigtigt, og det er ikke mindst et vigtigt signal til de mange danskere, der har været ramt af de her diskriminerende regler.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal gribe det an med fru Zenia Stampe. For jeg synes, at fru Zenia Stampe kun taler om danskere her. Men virkeligheden er jo, at der er tale om danskere, der er tale om ikkevestlige indvandrere, og der er også tale om udlændinge, som kommer ind under de her regler. Vi har prøvet at spørge ministeren lidt til, hvordan fordelingen mellem de enkelte grupper er, og der er faktisk en pænt stor del af dem, der får afslag på grund af det her – altså de her regler omkring danskprøven – der ikke er danske statsborgere. Derfor undrer det mig lidt, at fru Zenia Stampe bliver ved med at gentage, at det handler om danskere, for det gør det jo altså langtfra ikke kun. Så vil fru Zenia Stampe ikke korrigere det, i forhold til at det faktisk ikke udelukkende handler om danskere? Det handler faktisk også om mange andre.

Ordføreren.

Men spørgsmålet er jo, om de mennesker, som hr. Peter Skaarup hentyder til nu, vil få adgang til ægtefællesammenføring med den her ændring. Har de arbejdet 5 år på en virksomhed, hvor de jævnligt har brugt deres danske sprog? Har de haft deres egen virksomhed, hvor de løbende har brugt deres sprog? Det er jo ikke sådan, at vi fjerner et krav. Vi erstatter det med et nyt, som gør, at vi netop kan ramme mere præcist, sådan at de mennesker, som er født og opvokset i Danmark og taler flydende dansk, og hvor der overhovedet ikke er noget at komme efter, ud over at man mangler et papir, får en anden måde at dokumentere deres danskkundskaber på. Vi stiller jo ikke mindre krav til sprog, men vi skaber andre muligheder for at dokumentere sprogfærdighederne, end dem, vi har i dag.

Spørgeren.

Det kan godt være, at fru Zenia Stampe siger det nu, men under de her drøftelser i ministeriet har vi spurgt til det, og der fremgår det, at ud af de her 317 herboende personer, som i perioden 2018-2021 fik afslag på familiesammenføring på grund af sprogkravet, var 239 af dem af ikkevestlig oprindelse, 112 var ikke danske statsborgere, og 127 var danske eller nordiske statsborgere. Det er bare, fordi fru Zenia Stampe her i debatten bliver ved med at sige, at det kun handler om danskere. Vil fru Zenia Stampe ikke godt trods alt sådan i objektivitetens hellige navn sige her i Folketinget, at det faktisk ikke kun handler om danskere? Det handler også om udlændinge.

Ordføreren.

Jeg vil vove at påstå, at det primært handler om danskere. For det tal, som hr. Peter Skaarup ikke har, er, hvor mange ud af den gruppe, der i dag får afslag under henvisning til de her regler, der så vil få adgang med baggrund i de nye regler, vi skaber. For det er jo ikke sådan, at alle de mennesker, som hr. Peter Skaarup fremhæver i dag, så vil få adgang. Nogle af dem vil få adgang, fordi de kan dokumentere, at de har arbejdet 5 år eller haft deres egen virksomhed i 5 år, og vel at mærke et arbejde eller en virksomhed, hvor de løbende har brugt deres sprog. Så derfor ved vi jo ikke noget om, hvad det præcis er for nogle mennesker, men jeg tror på, at hvis man har arbejdet i 5 år og løbende talt dansk i sit arbejde eller har haft sin egen virksomhed, hvor man løbende taler dansk, så lever man jo op til sprogkravet, uanset hvilken hudfarve eller hårfarve man i øvrigt har; så kan man dansk.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må indrømme, at det har været en mere spændende debat, end jeg egentlig havde forestillet mig. For det, jeg bare kan konkludere, er, at der bredt er en vilje, tror jeg, til at sige, at kravene vil være de samme, hvis man er udenlandsk arbejdstager her i landet og medbringer sin ægtefælle, og at man faktisk har haft mere restriktive regler for danskerne. Og man kan jo godt se, at det ikke er særlig godt. Der har været nogle urimelige sager i pressen, hvor jeg mange gange ikke har ønsket at forholde mig til, for det gør man ikke med enkeltsager, men hvor der altså har været sager, hvor man tænker: Det lyder ikke rigtigt.

Det, der så sker med det her forslag – og det synes jeg man skal beklage – er, at man roder tingene sammen. Jeg må bare sige, at både Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative, som jeg hører det, meget gerne vil dele forslaget op. Så jeg skal da bede om en kommentar fra ministeren til, om det kan lade sig gøre, for det synes jeg faktisk ville være fornuftigt, når der trods alt er et ret stort mindretal, som gerne vil have det.

I lighed med de øvrige ordførere, som har været inde på, at der er de her negative konsekvenser, må jeg jo spørge: Hvad med MENAPT-landene? Hvad med sprogkravet? Og hvad med det her beløb, som jo lige pludselig er blevet halveret? Det synes jeg altså er drastisk, må jeg sige, hvor det jo har været anderledes for ikke mange år siden; man har endda også på et tidspunkt sat det op, med god grund. Nu har man så simpelt hen halveret det, og det synes jeg faktisk er alvorligt, altså at man bare gør det sådan i et snuptag. Så jeg er meget interesseret i at høre ministerens kommentar til at dele forslaget om.

Igen må man så stå her som ordfører og sige, at regeringen for mange gange bruger knebet med at tage et lovforslag, hvor der er for mange dårlige ting i noget, som faktisk kunne være godt. Det synes jeg er en uskik, og jeg vil bede om, at dem, som har adgang til det, tager det alvorligt op i Udvalget for Forretningsordenen. Det er der virkelig behov for. Men det ender altså med – kan jeg roligt sige, som det ser ud nu – at Dansk Folkeparti stemmer nej til det. Det er der vi er. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til næste ordfører i rækken, fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternative . Værsgo.

Tak for det. Overordnet set er det nogle rigtig gode initiativer, der er i lovforslaget, som generelt vil gøre det nemmere at søge om familiesammenføring og ægtefællesammenføring. At være sammen med og tæt på sin familie er for de fleste enormt vigtigt for deres trivsel og lykke, så derfor er det jo afgørende, at mennesker bosat i Danmark hurtigst muligt kan blive forenet med deres familie, og det gælder, uanset om man er udenlandsdanskere, EU-borger, flygtning eller noget helt fjerde. Det skal ikke være sådan, at vi gør det nemmere for danskere, men sværere for udlændinge og flygtninge at blive bragt sammen med deres familier.

Med det på plads bakker Alternativet op om lovforslaget, der giver udlandsdanskere , som vender tilbage til Danmark efter mange år i udlandet, ret til og mulighed for at tage deres familie med hjem, uanset om de er statsborgere i et andet land end Danmark.

Herudover finder vi det positivt, at regeringen ønsker at gøre det muligt for en herboende ægtefælle eller samlever, der søger om familiesammenføring, at opfylde sprogkravet gennem arbejdserfaring. Vi hilser det også meget velkommen, at regeringen ønsker at halvere den økonomiske sikkerhedsstillelse, om end vi ønskede, at det fuldstændig blev fjernet, da det jo stadig væk er rigtig mange penge til side for mange mennesker. Det kan være svært at spare så mange penge op. Summa summarum er det et godt lovforslag fra regeringen, som Alternativet støtter.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævnte det selv, som nu spørger jeg til det, selv om det ligger en lille smule uden for forslaget her. Så ordføreren må bestemme, om ordføreren vil svare på det. Men ordføreren var selv inde på det i starten, nemlig at de regler, der gælder for ægtefællesammenføring, også burde gælde for familiesammenføring i bred forstand, altså at der burde være ensartede regler for flygtninge og herboende danskere. Sådan hørte jeg ordføreren sige det. På den baggrund kunne jeg godt tænke mig at spørge Alternativets ordfører, om Alternativet er imod 24-årsreglen for familiesammenføring. Kan ordføreren svare på det? Det ligger ved siden af det her, så det er helt fair, hvis ordføreren ikke kan, men jeg blev bare nysgerrig efter ordførerens tale.

Ordføreren.

Det skal jeg nok vende tilbage med et svar til spørgeren på.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at det nu er udlændinge- og integrationsministeren, der får ordet.

Tak. Tak for debatten her i salen om lovforslaget, der udmønter de dele af regeringsgrundlaget, der vedrører ægtefællesammenføring og udlandsdanskeres mulighed for at få familie med til Danmark. Vi har desværre set nogle uheldige eksempler de seneste år, der vidner om, at de regler, vi har om familiesammenføring, rammer skævt i nogle tilfælde, uanset at de generelle regler er rigtig gode. Det er f.eks. sager med danskere, som har dansk som modersmål og har arbejdet i en dansk virksomhed i mange år, men som har fået afslag på ægtefællesammenføring, fordi de f.eks. ikke har kunnet finde deres skolepapirer, eller fordi de ikke har kunnet dokumentere, at de taler dansk, selv om de altså har talt dansk fra barnsben af. Eller det har været udlandsdanskere, der har fået afslag på ægtefællesammenføring, fordi de ikke opfylder den del af integrationskravet, der vedrører uddannelse her i landet.

Regeringen vil gerne føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, men vi har selvfølgelig ingen interesse i uhensigtsmæssige regler, der spænder ben for almindelige familier. Derfor vil vi gerne justere de her regler, og jeg mener, vi rammer en god balance med det her samlede lovforslag.

Først og fremmest etablerer vi en ny ordning for udlandsdanskere, der skal give hjemvendte udlandsdanskere mulighed for at tage familie med til Danmark på samme vilkår og under samme betingelser, som gælder for udenlandske arbejdstagere. Danskere, der rejser ud i verden, bidrager til innovation og et stærkt dansk erhvervsliv, og det er jo selvfølgelig i Danmarks interesse at kunne få dem tilbage, hvis der er et jobtilbud her i landet.

Lovforslaget indeholder også forslag om at justere det sprogkrav, der normalt stilles til den herboende i ægtefællesammenføringssager. Med forslaget indføres der et alternativ til at bestå en danskprøve. Den herboende ægtefælle vil fremover skulle kunne opfylde sprogkravet, hvis den pågældende har været mindst 5 år i fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk. Det skal forstås som hyppig kontakt på dansk, dvs. som udgangspunkt dagligt og en stor del af arbejdsdagen. Det er regeringens holdning, at man i sådanne tilfælde kan dansk, og at man er i stand til at hjælpe den udenlandske ægtefælle på vej til en ordentlig integration. Herboende ægtefæller vil derfor have to muligheder for at opfylde sprogkravet: enten det gældende danskprøvekrav eller også den nye mulighed, som er rettet mod dem, der f.eks. har mistet deres skolepapirer eller ikke kan leve op til prøvekravet. Derudover foreslås det at halvere beløbet for den økonomiske sikkerhed, der skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, fra ca. 114.000 kr. til ca. 57.000 kr.

Det er mit håb og min forventning, at med de ændringer, vi har på bordet her, kan vi komme nogle af de uheldige sager til livs. Lovforslaget indeholder også forslag om andre ændringer, bl.a. et skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset ophold, at give danske statsborgere mulighed for at tage en danskprøve, og at indføre en lukket opgavebank for danskprøver. Det er alt sammen beskrevet i detaljer, men jeg vil bare sige i forhold til noget af den debat, der har været her i salen i dag, og som handler om opdeling af forslaget, at principielt kan vi for min skyld godt tage de dele, der handler om familiesammenføring, altså ægtefællesammenføring, ud fra de øvrige dele. Det ville jeg principielt godt kunne forstå, for det er forskellige lovsæt, vi taler om. Men hvis det, man ønsker, når vi kommer fra regeringens side med tre ændringer af ægtefællesammenføring, som peger i to forskellige retninger, som der også er blevet sagt, er at få dem dissekeret i flere lovforslag, fordi man ikke synes, det er nok, at man f.eks. kan aflevere en udvalgsbetænkning, så synes jeg ikke, det giver mening at dele det op i flere lovforslag eller at have delt det op fra starten af. Men det er jo en smagssag.

Jeg er i hvert fald glad for, at det, så vidt jeg kan konstatere, er sådan i dag i modsætning til ved de fleste lovbehandlinger, vi har, at der er mange partier, om ikke de fleste – jeg kan ikke lige huske, hvor mange partier vi er i Folketinget lige nu; det skifter jo fra uge til uge – til stede i Folketingssalen. Det er jeg som sagt glad for, for det er ikke tilfældet ved de mindre betydningsfulde lovforslag, som vi behandler her i Folketingssalen.

Så vil jeg kommentere noget af det, der er blevet sagt. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, det er fair nok, at man kan være ny i Folketinget, men jeg synes ikke, det er fair, når De Konservatives ordfører stiller sig op og refererer det her lovforslag fuldstændig i strid med det, der står i lovforslaget. Jeg synes ikke, det er fair, at man i Folketingssalen melder sig som ordfører og siger, at hvis bare man har været ansat et sted, kan man automatisk blive undtaget fra danskkravet. Det er ikke tilfældet her. Det ved Det Konservative Folkeparti udmærket godt, for jeg har svaret dem skriftligt i forbindelse med den forhandlingsproces, der var. Det har jeg gjort opmærksom på, jeg var lige ved at sige tusindvis af gange, og så mange er det selvfølgelig ikke, men i hvert fald dusinvis af gange, og derfor synes jeg, det virker, som om man i Det Konservative Folkeparti at blive ramt af kollektiv demens, hvis man virkelig kommer her og siger, at det er noget, man gerne vil have svar på, for det har man fået svar på adskillige gange. Og den udlægning, man kommer med, er ikke rigtig. Jeg synes, også selv om man er ny i Folketingssalen, at vi godt kan kræve en vis disciplin, i forhold til hvad det er, man påstår, når man står og repræsenterer mennesker her i Folketingssalen.

Så vil jeg sige – og det gælder sådan set også Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som jo har fru Inger Støjberg i spidsen, som var minister på daværende tidspunkt – husk nu bare på, inden I kritiserer det her for at være for lempeligt, at det her er strammere end det, som jeres minister foreslog i 2018, da de her regler blev lavet. Det her er strammere end det, som formanden for Danmarksdemokraterne foreslog. Det, der var forslaget dengang, var jo et rent danskprøve 2-krav og de 57.000 kr. Og det var Dansk Folkeparti, der i de forhandlinger hævede det til at være et krav om danskprøve 3 og om 114.000 kr.

Så hvis man havde gjort det, som var LA's, De Konservatives og Danmarksdemokraternes formands udgangspunkt i den her sag, havde man haft meget mere lempelige regler. Så kan man jo godt gøre en cirkusforestilling ud af vores Folketing og komme herned og påstå, at det er så frygteligt, så frygteligt, at vi nu ændrer en lille smule på reglerne, men det er altså stadig meget strammere end det, man selv ville foreslå til at starte med. Så pas nu på, at det ikke bare bliver en konkurrence om at være efter regeringen, men at man ser på, hvad det rent faktisk var, man selv gjorde, da man sad i regering og havde ansvaret for, at kassen skulle stemme, og at de juridiske detaljer skulle være i orden. Og da man havde det ansvar, foreslog man noget, der var meget mere lempeligt end det, som er her.

Det, der ligger her, synes jeg samlet set er en balance, som netop hjælper dem, som har været omtalt mange gange her i salen i dag, og som f.eks. er folk, der arbejder som lastbilchauffør eller i industrivirksomheder og bor i en mindre by i Jylland, og som måske ikke har gemt deres skolepapirer, og som ikke har nogen høj eksamen, og som måske synes, det er mærkeligt, at man så får at vide: Selv om du og dine forældre og bedsteforældre har boet her i Danmark, så skal du ned at bevise, at du kan tale dansk. Mange er måske funktionelle analfabeter og har haft svært ved at gå i skole og er glade for at være på arbejdsmarkedet. Jeg synes, vi skylder de mennesker at give dem en hjælpende hånd, når de står i en situation, hvor de har mødt en kæreste i udlandet, som de gerne vil have til Danmark.

Så er spørgsmålet selvfølgelig: Hvor kommer de her mennesker fra? Det har der været flere spørgsmål til i dag. Hvis vi nu bare tager opgørelsen fra 2019 til 2022 over de opholdstilladelser, der er meddelt, hvor det ikke er flygtninge, men folk, der er statsborgere her i landet, som søger ægtefællesammenføring, jamen så er de tre øverste lande Filippinerne, USA og Thailand. Altså, lad være med at tegne et billede af, at det drejer sig om folk, der kommer væltende ind fra Mellemøsten. Alle kender jo folk, der er blevet gift med kvinder, som det jo typisk er, fra Thailand eller fra Filippinerne. De er velintegrerede og gør som regel et stort stykke arbejde for at blive integreret i det her samfund. Meget få af dem er på offentlig overførsel. Det er jo ikke, fordi de nødvendigvis har en meget høj løn, men næsten alle sammen er i beskæftigelse. Så jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver tegnet op sådan, at det her bare drejer sig om, at man lukker en masse folk ind fra Mellemøsten, for det er ikke det, tallene siger, når man kigger ned i dem.

Men jeg glæder mig alligevel til udvalgsbehandlingen. Jeg synes, det en god debat; jeg er sådan set enig med fru Pia Kjærsgaard i, at det har været en god debat her i dag, og at vi er kommet lidt ned i, hvad substansen er i det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ministeren for en engageret tale. Vi skal lige huske at bevare den gode tone over for politiske modstandere, selv om der er uenighed.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ministeren for indlægget her til sidst. Her under debatten har der været forskellige indlæg, og jeg synes egentlig, det var interessant at høre fru Zenia Stampe fra De Radikale fortælle, at det her udelukkende handlede om danskere, altså at det kun var danskere, som blev frataget muligheden for at få familiesammenføring, fordi man ikke kunne bestå det her danskkrav. Kunne ministeren ikke godt slå fast over for Folketinget, at det ikke er tilfældet? Det handler også om danskere, men det handler jo også om personer fra andre lande, ikkedanske statsborgere og en del med ikkevestlig baggrund. Kan ministeren komme ind på det her under det afsluttende indlæg, så vi lige får det slået helt fast? Det kan jo godt være, der er nogen, der følger sådan en debat og bliver lidt i tvivl, og så er det meget godt, at regeringen er regeringen og kan fortælle, hvad tallene er.

Ministeren.

Det er rigtigt, som hr. Peter Skaarup siger, at det drejer sig om både danskere og folk, der har oprindelse i udlandet. Man kan jo godt have dansk statsborgerskab, selv om man er kommet fra Pakistan, eller hvor det nu er. Men jeg synes, man må se på, hvad det er for en effekt, vi har af den her lov i øjeblikket, og der er billedet jo bare, at det er de lande, vi snakker om, som er øverst oppe i toppen. Så er det rigtigt nok, at hvis man kigger på topti, er der også andre lande med, men hvis jeg nu bare tager det fra en ende af, hedder det: Filippinerne, USA og Thailand. Det er klart, klart toptre, og så er der langt ned til Tyrkiet, Ukraine, Pakistan, Kina, Brasilien, Rusland, Indien og Australien.

Altså, det er jo ikke mellemøstlige folk, der primært får opholdstilladelse på den her ordning, og hvis man ser på deres beskæftigelse, har man for de ti største grupper en lønmodtagerbeskæftigelse på 74 pct. i gennemsnit. Det er gode tal.

Spørgeren.

Jeg synes da, det var godt, at det blev slået fast, at det netop ikke kun er danske statsborgere. Jeg kunne godt tænke mig at bede ministeren lige bekræfte det, som vi i hvert fald fik at vide under forhandlingerne, nemlig at når det gælder den her gruppe, var det i perioden 2018-2021 318 af de herboende, der fik afslag grundet sprogkravet, at af dem var 239 af ikkevestlig oprindelse, og at ud af dem var 112 ikkedanske statsborgere, og 127 var så danske eller nordiske statsborgere. Kan ministeren bekræfte, at det er sådan, det hænger sammen?

Ministeren.

Jeg er helt sikker på, at jeg kan bekræfte de tal skriftligt. Det lyder rigtigt, men jeg kan ikke lige finde præcis de tal i mine papirer. Jeg vil gerne selvfølgelig sørge for, at hr. Peter Skaarup får de rigtige tal. Men det er bare vigtigt også at holde fast i, at der er rigtig mange sager med folk, der er født og opvokset her i landet, som har været i generationer her i Danmark, og som i dag bliver nægtet ægtefællesammenføring, simpelt hen fordi man måske ikke har været særlig god i skolen, og det synes jeg ikke i sig selv kan være en årsag.

Tak. Der er lige en enkelt kort bemærkning fra fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil da bare lige takke ministeren for at komme med en tilkendegivelse af eventuelt at ville dele forslaget op. Det er jo rigtig positivt, at der er blevet lyttet. Så må vi se, hvad I lander på i udvalget. Det er klart, at jeg står her med en mindre historik end ministeren; det kommer vi ikke uden om, men at sige det om kollektiv demens synes jeg alligevel er at gå lidt for vidt i forhold til de folk, der faktisk lider af demens her i Danmark. Det er okay, at ministeren kalder mig uvidende og siger, jeg har en manglende historik, men den synes jeg ærlig talt gik lidt for vidt.

Ministeren.

Jeg synes, at det er et forsøg på at dreje fokus væk. Der er jo ikke nogen som helst, der har noget dårligt at sige om folk, der har demens. Det er et forsøg på at dreje fokus væk fra det faktum, at man enten ikke har læst lovforslaget, eller at man ikke har opsøgt den information, der er hos sine partifæller, og så møder man alligevel op her i Folketingssalen og kritiserer folk for noget, der står klart og tydeligt.

Det er ikke bare en virksomhedsejers udsagn, der skal afgøre, om man får opholdstilladelse i Danmark eller ej. Det er en samlet betragtning. Det synes jeg bare er et udtryk for disrespekt for vores lovgivningsproces. For vi har haft et langt forløb, hvor der er blevet svaret på det rigtig mange gange. Jeg har været i radioen med Det Konservative Folkepartis ordfører, hvor jeg også oplyste om det, og alligevel påstår man noget andet, og alligevel står man så nu, når man har fået lovforslaget og kan læse det sort på hvidt, og påstår noget modsat. Jeg synes simpelt hen ikke, at det sømmer sig for vores Folketingssal.

Tak til ministeren. Ønsker spørgeren et andet spørgsmål? Ja, værsgo.

Jeg synes, at det er fint, at vi fik bragt det op igen i dag. Så er nuancen i hvert fald nævnt tusind og en gang.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Må jeg svare på det?) Ja, undskyld.

Jo, det kan man jo godt sige at man er glad for. Men jeg ville da være gladere, hvis folk, der lovgiver i det her Folketing, læser de lovforslag, der er, i stedet for at møde op, når man har fået svar på det rigtig mange gange, og så spørge om det samme. Jeg ville da også være glad, hvis man, når man så skifter ordfører i et parti, overbragte de ting. For hvis der var en ordfører, der var meget hidsig efter, at der virkelig skulle ske noget på det her område og laves nogle ting om, så var det hr. Marcus Knuth, der var ordfører for De Konservative dengang. Men der er så en anden holdning nu. Jeg synes godt, at man kan gøre sig den umage at overbringe de ændringer, der er lavet.

Tak til ministeren. Jeg beklager, at jeg lige var ved at springe den sidste bemærkning over. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Nej, det er intet problem). Vi siger tak til ministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.