Tak for det. Det er altid rart med lovforslag, som først fremsættes, en uge før de skal førstebehandles, særlig når det næppe kan siges at have hastende karakter – i hvert fald ikke hastende karakter på samme måde som sultkatastrofen i Gaza, som vi forsøgte at få en hasteforespørgsel omkring. Den blev desværre afvist.
Det kan heller ikke være kommet som en superstor overraskelse for regeringen, at der skulle tages stilling til de her elementer, men sådan er det nu engang. Man venter med at fremsætte lovforslaget her i salen til det sekund, man har en pressemeddelelse færdig, og så kan man gå ud at fremstå som kongehusets beskytter i samme sekund, som fremsættelsen af lovforslagene sker. Vi er ikke helt tilfredse med, at man går på kompromis med grundig lovbehandling, bare fordi regeringen måske har brug for lidt positiv opmærksomhed. Det virker heller ikke, som om der er foretaget en høring af lovforslaget. Det forstår vi heller ikke. Det gør vi vanligvis, når der bliver fremsat lovforslag, der skal behandles her i Folketinget.
Men nok om det. For én ting er, at vi i Enhedslisten er utilfredse med processen. Vi er endnu mindre begejstrede for indholdet af de tre lovforslag, som bliver behandlet her i dag. Det er næppe en overraskelse for nogen, at vi som sådan slet ikke mener, vi bør have et kongehus i Danmark. Vi mener faktisk, at Danmark burde være en republik. Og derfor synes vi heller ikke, at der skal bruges så mange penge på en familie, som bruger de midler, vi giver dem, som investeringer i kæmpeskihytter, der kan lejes ud på internetudlejningssider. Det er ganske enkelt ikke nogen offentlig opgave at forsørge en familie, som har en meget stor formue, som stammer tilbage fra før den tid, hvor vi havde et demokrati. Kongehuset kan finansiere sig selv, og de kan også finansiere deres egen private ejendom. Og ellers må der jo være nogle rige venner i samfundseliten, som står klar til at betale. Det har de i hvert fald vist sig villige til før.
Så længe vi, samfundsfællesskabet, er med til at finansiere gildet, er det helt utroligt – som flere andre ordførere også har været inde på – at der ikke er større offentlighed omkring, hvordan pengene bliver brugt. Når vi bruger offentlige midler, bruger vi jo skatteborgeres hårdt tjente penge, og så skal vi også kunne forklare som folkevalgte, hvad de penge bliver brugt til. Og det er der faktisk ikke nogen af os – i hvert fald ikke os, som skal stemme her – som rent faktisk ved. Derfor er den her diskussion omkring offentlighed i regnskaberne ganske essentiel, også rent demokratisk.
Så er der det omkring vedligehold af ejendomme. Det er jo helt åbenlyst, at vi som samfund har en fælles interesse i, at ejendommene, som vi ejer, og som har en historisk, arkitektonisk eller kulturel betydning, bliver vedligeholdt, så de også står flot til fremtidige generationer. På samme måde som det er et meget stort tab for vores kultur, at Børsen her netop har stået i brand og har lidt stor, stor skade, så ville det være et stort tab, hvis vi blot lod de øvrige slotte og fine ejendomme stå og forfalde, og de ikke kunne blive set på af eftertiden.
Men den her manøvre, hvor man som stat overtager en kæmpestor vedligeholdelsesforpligtelse for kongehuset og altså ikke bare nøjes med at give en klækkelig lønforhøjelse, men også sparer kongehuset for millioner på vedligeholdelseskontoen, er altså helt gal. Det er fint og klogt, måske, at vi overtager den indvendige vedligeholdelse som stat, eller at staten gør det, også selv om det kan virke en lille smule mærkeligt, at man så som befolkning ikke har adgang til de steder, som vi vedligeholder, og som er en del af den fælles kulturarv.
Men det skøre er jo, at dengang tilbage i 1972, da man aftalte, at kongehuset skulle stå for vedligeholdelsen, var det jo også fælles kulturarv. Og dengang fik de netop penge til at vedligeholde, sådan som det har været hidtil. Det, der sker nu, er så, at man ikke modregner det, der spares på vedligehold, fremadrettet i årpengene, og det betyder jo effektivt, at når den her dag er omme, har man fordoblet kongehusets budget. Det er jo ikke særlig hensigtsmæssigt i en tid, hvor vi i øvrigt diskuterer, hvordan vi leverer overførselsindkomster til borgere i det her samfund.
Endelig vil jeg kommentere på, at vi kunne forstå, at der er et kongehus, der nu har prioriteret at holde mere fri og holde mere ferie, end dronning Margrethe gjorde i sin tid som regent. Det er helt fint. Det er utrolig vigtigt med god balance imellem familie- og arbejdsliv. Det er ikke sådan, at man behøver at være på arbejde 24 timer i døgnet for at udføre sit arbejde ordentligt. Men at det skulle koste dobbelt så meget for kong Frederik at køre den kongelige butik, uden at vi samtidig må forvente lidt mere ydelse for pengene, giver ikke rigtig mening. Og derfor kommer vi fra Enhedslistens side til at stille nogle spørgsmål til de her lovforslag, bl.a. hvad grunden egentlig er til, at kongefamilien skal have så mange flere penge årligt, specielt det her med, at de ikke kommer til at løfte flere opgaver som før. Hvorfor skal det så være dyrere?
Så vil jeg slutte af med at sige, at selv om både statsministeren og befolkningsflertallet mener noget andet, er vi i Enhedslisten af den overbevisning, at vi ikke har et rigtigt demokrati, før vi har afskaffet alle privilegier og de privilegier, som kongehuset har i dag. Derfor kan vi fra Enhedslistens side ikke støtte de tre lovforslag. Tak.