Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 2604
15. maj 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af d. 29. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 152), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Det
fremgår af Forretningsorden for Folketinget, § 10, stk. 3, at lovforslag normalt
bør fremsættes senest den 1. april, for at de kan påregnes gennemført i det pågæl-
dende folketingsår. Det fremgår videre af Håndbog i Folketingsarbejde afsnit 1.3.1,
2.3 og 3.1, at hvis et lovforslag fremsættes efter den 1. april, bør der i fremsættel-
sestalen stå en begrundelse for den sene fremsættelse, og det bør oplyses, om lov-
forslaget ønskes gennemført i det pågældende folketingsår, Vil ministeren oplyse,
hvorfor de nævnte oplysninger ikke indgår i fremsættelsestalen, henset til at lov-
forslaget først er fremsat den 10. april, og i svaret tillige oplyse begrundelsen for
den sene fremsættelse, og om lovforslaget ønskes færdigbehandlet i dette folke-
tingsår?”
Svar:
Det er beklageligt, at fremsættelsestalen for L 152 ikke begrundede, hvorfor lov-
forslaget først blev fremsat efter d. 1. april 2024. Det beror på en forglemmelse i
lovarbejdet, og der vil fremover være et skærpet fokus på at overholde de nævnte
afsnit i Håndbog i Folketingsarbejde, såfremt et lovforslag fremsættes efter den 1.
april.
Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet overtog ansvaret for behandlingen af L
152 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. kongelig resolution af 17. april
2024.
Jeg hæfter mig ved, at den sene fremsættelse fremgik af april-redegørelsen for lov-
forslag i samlingen 2023-24. Det ønskes, at lovforslaget færdigbehandles i dette
folketingsår af hensyn til at sikre, at kommunerne får tilstrækkeligt med tid til at
implementere lovforslaget, samt at borgerne får den fornødne tid til at tilpasse sig
efter lovændringen.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister