Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 152 Bilag 1
Offentligt
2850316_0001.png
Notat
Ligestillingsvurdering af lovforslag
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede
betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)
Baggrund
Lovforslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at
opnå ret til kontanthjælp) udmønter
”Aftale om skærpede optjeningsregler for kon-
tanthjælp”,
som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti den 13. oktober 2023.
Formål
Formålet med lovforslaget er at understøtte, at borgere med ikke-vestlig baggrund,
der har været længe i Danmark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet,
tilskyndes til at komme i arbejde.
I dag er det kun personer, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde et
krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at mod-
tage højere ydelser i kontanthjælpssystemet. Personer, der kom til landet før, kan
modtage en højere ydelse på trods af, at de ikke har bidraget på arbejdsmarkedet.
Godt 2.100 personer med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mere
end 10 sammenhængende år.
På den baggrund foreslås lov om aktiv socialpolitik ændret, så alle borgere skal op-
fylde et krav om ophold i riget i 9 af de seneste 10 år (opholdskravet) og et krav om
fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år (beskæftigelseskra-
vet), for at kunne modtage de højere ydelser. Ensretningen er i tråd med Ydelses-
kommissionens anbefalinger.
Den primære målgruppe
Målgruppen skønnes i lovforslaget at omfatte omkring 10.000 fuldtidspersoner i
2025. Disse vil opleve en væsentlig nedgang i ydelsen, hvis de fortsat ikke kan for-
sørge sig selv. Af de 10.000 fuldtidspersoner vurderes ca. 90 pct. at være ikke-vest-
lige indvandrere.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 55 pct. af de personer, der omfattes
af beskæftigelseskravets fremrykning, vil være kvinder, mens ca. 45 pct. vil være
mænd,
jf. tabel 1.
Side
1/2
 L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat
2850316_0002.png
Tabel 1
Kønsfordeling for målgruppen omfattet af beskæftigelseskravets fremrykning
Andel i pct.
Mænd
45
Kvinder
55
Note: De fremviste karakteristika tager udgangspunkt i 2019, da det er seneste tilgængelige år
med fuldkommen data. De fremviste karakteristika kan have ændret sig betydeligt frem
til i dag og kan derfor også ændre sig frem mod ikrafttrædelsen af et nyt kontanthjælps-
system. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed.
Forslaget forventes på denne baggrund at berøre flere kvinder end mænd.
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære målgrupper for lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at forslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for konklusionen er, at der i lovforslaget på baggrund af objektive kri-
terier om opholdstid og beskæftigelse gives lige rettigheder til kvinder og mænd,
og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller utilsigtede
forskelle for mænd eller kvinder.
Forslaget skønnes at berøre flere kvinder end mænd,
jf. tabel 1.
Det vurderes dog
ikke at være en konsekvens af de gældende regler eller af forslaget. Forskellene i
andel af mænd og kvinder skønnes ikke at skyldes forslaget, men den underlig-
gende fordeling.
Forslaget vurderes primært at øge det økonomiske incitament for ikke-vestlige kon-
tanthjælpsmodtagere til at søge mod selvforsørgelse. Da antallet af kvinder i mål-
gruppen, der omfattes af lovforslaget, er større end antallet af mænd, vil flere kvin-
der end mænd opleve et styrket økonomisk incitament til at komme i beskæfti-
gelse.
Imidlertid er sigtet med lovforslaget at øge incitamentet til at arbejde, uafhængig
af om målgruppen skønnes at indeholde lidt flere ikke-vestlige kvinder end mænd
uden arbejde.
Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det ikke vil være relevant at gennem-
føre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
Side
2/2