L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 152 Bilag 1
Offentligt

Notat

Kommenteret høringsoversigt

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

10. april 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. januar 2024 til den 26. februar

2024 været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Be-

skæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår,

Danmarks Frie Fagforening, Danske A-kasser (DAK), Danske Advokater, Dansk Flygt-

ningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer (DH),

Danske Regioner, Danske Revisorer, Det Centrale Handicapråd, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forhandlingsfælles-

skabet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL,

Kommunale Velfærdschefer, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatri-

brugere (LAP), Mødrehjælpen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Retspolitisk Forening,

Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejds-

markedet, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

De hjemløses landsorgani-

sation, SIND, Udbetaling Danmark, Ældresagen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger til lovforslaget fra:

Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Børnerådet, CPR-kontoret, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Haderslev Kommune, Institut for

Side

1/6

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Menneskerettigheder, Kirkens Korshær, KL, Mødrehjælpen, Red Barnet, Røde Kors,

Rådet for Socialt Udsatte og SOS-Racisme.

Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Forhandlingsfælleskabet, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmar-

kedet.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar i hovedtræk, samt Udlændinge- og

Integrationsministeriets kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministe-

riets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Nærværende lovforslag omhandler alene skærpede betingelser for at opnå ret til

kontanthjælp, således at den persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet

for at få ret til kontanthjælp, udvides. De af høringssvarenes bemærkninger, der

ikke vedrører selve lovforslaget, men vedrører elementer, der indgår i

Aftale om

Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavind-

komst,

kommenteres ikke særskilt i høringsnotatet. Det gælder f.eks. høringssvar,

som kommenterer på fastholdelsen af det laveste ydelsesniveau i form af selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen samt omtalen af lavind-

komstudfordringer. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig

gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til

Udlændinge- og Integrationsudvalget.

2.1

Indkomne høringssvar

Generelle bemærkninger om administrationen af de nye regler

KL - Kommunernes Landsforening

bemærker, at lovforslaget betyder, at kommu-

nerne skal gennemgå omkring 15.000 kontanthjælpssager med borgere, som er

indrejst i Danmark før 2008. Først når kommunerne har gennemgået alle sager og

truffet afgørelser, ved man præcist, hvor mange borgere som den 1. juli 2025 skal

overgå til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Det vil ifølge organisationen betyde, at nogle kommuner vil stå med en meget stor

udfordring i forhold til at hjælpe borgere til en anden og billigere bolig. Særligt de

store byer med relativt få billige boliger kan få svært ved at hjælpe de berørte bor-

gere. KL finder på den baggrund, at der er behov for løsninger til disse borgere,

f.eks. mulighed for at lave midlertidige indkvarteringer eller give økonomisk støtte

i konkrete tilfælde, hvor der er risiko for hjemløshed for de berørte familier.

Side

2/6

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Haderslev Kommune

gør ligeledes opmærksom på administrative vanskeligheder

ved at fremfinde de berørte borgere i de kommunale fagsystemer.

Kommunen efterlyser vejledning til den kommende sagsbehandlingsopgave.

CPR-kontoret

under Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det kan være

forbundet med vanskeligheder at lade et administrativt system være afhængig af

oplysninger tilbage til 1968. Kontoret oplyser således, at CPR blev oprettet den 2.

april 1968, og indeholder oplysninger om alle personer, som efter den 2. april 1968

har boet her i landet og været tilmeldt en dansk kommune

–

for Grønlands ved-

kommende dog først siden 1. maj 1972. Ved etableringen af CPR den 2. april 1968

blev kun den aktuelle bopælsadresse registreret i CPR. Almindeligvis blev fødsels-

datoen indsat som tilflytningsdato med en usikkerhedsmarkering, da systemet kræ-

vede, at datofeltet udfyldtes, og da den konkrete tilflytningsdato kunne være for-

bundet med usikkerhed.

Først med virkning fra den 1. januar 1971 er tidligere adresseoplysninger gemt i

systemet. For personer født før den 1. januar 1971 er den adresse, den pågældende

boede på på denne dato, den tidligst registrerede adresse i CPR. Det vil endvidere

almindeligvis fremgå af CPR, at vedkommende har boet på denne adresse siden

fødslen. Dette er en følge af systemets daværende indretning og er ens for alle.

Som følge af ministeriets praksis er det ikke muligt at få rettet dette.

Det vil derfor ikke på basis af CPR i alle tilfælde kunne konstateres, om en person

er omfattet af den foreslåede personkreds. Opmærksomheden henledes herved

også på det ovenfor anførte vedrørende Grønland. Desuden bemærkes det, at per-

soner bosat på Færøerne ikke registreres i CPR. I relation til indrejse og udrejse til

Danmark eller Grønland betragtes Færøerne som et andet nordisk land.

Endelig anfører CPR-kontoret, at ovennævnte begrænsninger vil kunne indebære

udfordringer ift. at implementere den foreslåede ordning navnlig på baggrund af

CPR’s registreringer fra den 2. april 1968, hvilket synes

at være forudsat i lovforsla-

gets bemærkninger, idet der dog også i lovforslagets bemærkninger er peget på

kommunens undersøgelsespligt henholdsvis borgeres oplysningspligt.

Endelig har CPR-kontoret en række tekstnære bemærkninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne.

For så vidt angår KLs bemærkninger, vil de økonomiske konsekvenser for kommu-

nernes administrative byrder indgå i en forhandling efter DUT-principperne. Det be-

mærkes, at den administrative byrde for kommunerne kan lettes ved hjælp af sy-

stemunderstøttelse og registre, der kan understøtte kommunerne i effektivt at

træffe afgørelse i kontanthjælpssager med borgere, som er indrejst i Danmark før

2008. F.eks. kan borgere med opholdsgrundlag efter EU-retten frasorteres fra an-

tallet af kontanthjælpssager, som er indrejst i Danmark før 2008. I forhold til den

del af målgruppen, der ikke opnår selvforsørgelse og eventuelt måtte have behov

Side

3/6

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

for at overgå til at bo i en billigere bolig bemærkes det, at der vil være et år til at

indrette sig på de nye regler.

Hvad angår CPR-kontorets bemærkninger, er der fra CPRs oprettelse i 1968, fra hvil-

ket tidspunkt der skal træffes afgørelse om borgerens indplacering i kontanthjælps-

systemet, og indtil 2024 hengået 56 år. Det vurderes at være ganske få, om nogle,

der befinder sig i kontanthjælpssystemet, og hvor det i sagsbehandlingen vil være

nødvendigt at anvende CPR-registreringer, der går så lang tid tilbage. Anses oplys-

ninger i CPR fra årene omkring 1968 for tvivlsomme, må kommunen så vidt muligt

oplyse sagen på anden vis, før der træffes afgørelse.

CPR-kontorets tekstnære bemærkninger indgår i lovforslaget.

2.2

Bemærkninger til skærpede betingelser for at opnå kontanthjælp, således

at persongruppen, der skal opfylde beskæftigelseskravet, udvides

Rådet for socialt udsatte, Dansk Socialrådgiverforening, Kirkens Korshær, Red

Barnet, Børnerådet, Mødrehjælpen Dansk Flygtningehjælp og SOS-Racisme

finder

det problematisk, at den persongruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet for

at få ret til kontanthjælp, udvides med skønsmæssigt omkring 10.000 fuldtidsper-

soner og udtrykker bekymring for forslagets konsekvenser for den del af målgrup-

pen, der har alvorlige, sociale, sundhedsmæssige og/eller psykiske udfordringer.

Desuden udtrykker disse organisationerne bekymring for, at mange børn påvirkes

af den foreslåede skærpelse af betingelserne for at opnå kontanthjælp eller uddan-

nelseshjælp frem for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Røde Kors

deler aftalepartiernes ambition om, at endnu flere flygtninge og indvan-

drere opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, idet det er afgørende for deres

muligheder for at blive selvforsørgende, lære dansk og deltage aktivt i det danske

samfund. Røde Kors finder dog, at udvidelsen af målgruppen for beskæftigelseskra-

vet, så den henvises til en lavere ydelse, ikke er det rette vej at gå. Organisationen

henviser herved til tidligere høringssvar - bl.a. ved indførelsen af integrationsydel-

sen i 2015 og ved nedsættelsen af ydelsen og udvidelsen af personkredsen i 2017.

Ved disse lejligheder udtrykte organisationen dens bekymringer ved den lave

ydelse.

Institut for Menneskerettigheder

gør med udgangspunkt i den kommende person-

gruppe, der skal opfylde beskæftigelseskravet, opmærksom på, at der er behov for

mere viden om, hvad der karakteriserer den persongruppe, der påvirkes af lovæn-

dringen, og hvordan den påvirkes forskelligt. Det indebærer oplysning om det sam-

lede indkomstniveau for f.eks. en børnefamilie, før det kan vurderes, om familien

lever under det eksistensminimum, som er forudsat i grundlovens § 75, stk. 2.

Desuden anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at ministeriet vurderer, om

det skærpede beskæftigelseskrav kan anses for proportionalt i lyset af, at ca. 10.000

fuldtidspersoner omfattes, og den positive beskæftigelseseffekt skønnes til om-

kring 150 fuldtidspersoner i 2025, 250 fuldtidspersoner i 2026, 250 fuldtidspersoner

Side

4/6

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

i 2027 og 250 fuldtidspersoner i 2028. Institut for Menneskerettigheder gør dog

herved opmærksom på, at staten har en vid skønsmargin i forhold til at retfærdig-

gøre forskelsbehandling inden for generelle strategiske tiltag af økonomisk og so-

cial karakter, men fremfører ikke desto mindre den vurdering, at der er risiko for,

at ordningen om at skærpe beskæftigelseskravet, så 10.000 personer vil få en la-

vere ydelse, er uproportional.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil henvise til, at forslaget har bag-

grund i, at cirka en tredjedel af alle kontanthjælpsmodtagerne har ikke-vestlig bag-

grund, og at halvdelen af de kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end 10

år, har ikke-vestlig baggrund.

For så vidt angår organisationernes særlige omtale af målgruppens børn, bemærkes

det, at de foreslåede skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp suppleres

af et senere lovforslag fra Beskæftigelsesministeriet,

som udmønter ”Aftale om Nyt

kontanthjælpssystem

– flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst”.

Med kombinationen af disse to lovforslag skønnes ca. 5.000 personer med børn at

ville blive flyttet ned på den nye mindstesats som følge af, at beskæftigelseskravet

udvides. Disse personer skønnes tilsammen at have ca. 11.000 børn. Selvom en

række borgere sættes ned i ydelse som følge af udvidelsen af beskæftigelseskravet,

vil børnefamilier på den nye mindstesats også få både børnetillæg, mulighed for

medicintilskud, enlig forsørgertillæg og fritidstillæg. Hertil kommer et lempeligere

indkomstfradrag, hvor målgruppen vil kunne tjene op til 5.000 kr. uden fradrag i

hjælpen. Derudover vil kontanthjælpsmodtagere også kunne modtage en række

supplerende ydelser uden for kontanthjælpssystemet, f.eks. boligstøtte, børne- og

ungeydelse, børnetilskud, økonomisk friplads m.fl. På den måde sikres et rimeligt

økonomisk sikkerhedsnet for personer med børn, der omfattes af lovforslaget. Sam-

let set skønnes det, at aftalerne på kontanthjælpsområdet vil løfte ca. 2.000 og

4.000 børn ud af lavindkomstgruppen på hhv. kort (2026) og lang sigt (2045).

I forhold til Røde Kors og en del af høringssvaret fra Institut for Menneskerettighe-

der bemærkes, at det generelle niveau for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse (fra juli 2025 mindstesats) ikke er en del af nærværende lovforslag.

For så vidt angår Institut for Menneskerettigheder bemærkes, at Højesteret i den

såkaldte starthjælpsdom (U.2012.1761H) fastslog, at sagsøgeren - en flygtning på

introduktionsydelse svarende til SU-satsen og en række enkeltstående ydelser m.v.

- fik den hjælp fra det offentlige, som han havde krav på efter grundlovens § 75, stk.

2. I forhold til § 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var der efter

Højesterets opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at bestemmelsen

skal forstås således, at den også forbyder indirekte forskelsbehandling, der - som

den foreliggende - er sagligt begrundet og proportional.

Niveauet på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og den

kommende mindstesats

–

med de kommende tillæg og de behovsbestemte ydelser,

der også vil være at finde i det fremtidige kontanthjælpssystem - indebærer efter

Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse et niveau, der opfylder det krav,

Side

5/6

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

som kan stilles i henhold til grundlovens § 75, stk. 2. Sammensætningen af den per-

sonkreds, der er omfattet af beskæftigelseskravet, vil praktisk set være uændret og

kravet om saglighed og proportionalitet vil - uanset størrelsen af denne person-

gruppe - fortsat være opfyldt.

2.3

Bemærkninger til boligsituationen for den persongruppe, der bliver omfat-

tet af de skærpede betingelser for at opnå kontanthjælp

–

Danmarks Almene Boliger

bemærker, at 65 procent af alle kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund bor i almen bolig, og på

baggrund af oplysninger i e-indkomstregisteret for lønmodtagere skønner BL, at

6.300 af disse beboere berøres af lovforslaget. Organisationen bemærker endvi-

dere, at mange med reducerede ydelser ikke længere vil have råd til deres nuvæ-

rende bolig, og i den nuværende situation vil det være vanskeligt for disse menne-

sker at finde en tilstrækkelig billig bolig. På den baggrund frygter BL

–

Danmarks

Almene Boliger, at de personer, der overgår fra kontanthjælp til selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan komme i stor risiko for udsættelser.

Organisationen bemærker endvidere, at den i mange år målrettet har arbejdet for

at forebygge udsættelser, og hvis lovændringen fører til et øget antal udsættelser,

er der også risiko for, at hjemløsheden stiger, idet enlige på selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter organisationens vurdering højst kan

betale en husleje på 3.000 kr. pr. måned. At flytte uden for de større byer vil efter

BLs opfattelse være kontraproduktivt i forhold til at finde beskæftigelse.

BL opfordrer på den baggrund til, at der foretages en tæt monitorering af udviklin-

gen i udsættelser af den berørte gruppe med henblik på at vurdere konsekvensen

af lovændringen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig organisationens synspunk-

ter og skal bemærke, at målet med lovændringen er at øge incitamentet til at ar-

bejde og dermed overgå fra passiv forsørgelse til selvforsørgelse. Fra lovens foreslå-

ede ikrafttrædelse vil der være et år til at søge mod selvforsørgelse eller i øvrigt

indrette sig på de nye regler. Heri bør tages i betragtning, at indkomstfradraget

lempes, så målgruppen vil kunne tjene op til 5.000 kr. uden fradrag i hjælpen. Giver

lovens konsekvenser anledning til en bekymrende udvikling på boligområdet, vil det

give regeringen anledning til at vurdere situationen.

Side

6/6