L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2023-24
L 152 Bilag 1
Offentligt

UIM Hovedpostkasse

26. februar 2024

Ankestyrelsens svar til høring om forslag til lov om ændring af

lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til

kontanthjælp) – 24-12092

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved mail af 30. januar 2024

bedt Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om skærpede

betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

Ankestyrelsens bemærkninger

Ankestyrelsen vurderer, at en udvidelse af bestemmelsens personkreds

vil føre til en markant sagstilgang og dermed øgede udgifter til

sagsbehandling. Det er Ankestyrelsens vurdering, at en meget høj andel

af de berørte borgere vil klage over deres afgørelser. Det skyldes, at den

ydelse, de nu modtager, vil blive nedsat, og dermed mister de en

væsentlig del af deres forsørgelsesgrundlag.

Økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen estimerer, at lovændringen, hvis den bliver vedtaget, vil

føre til en sagstilgang på ca. 8.000 sager, når den får virkning i 2025.

Sagsbehandlingen af disse 8.000 sager vil resultere i en midlertidig

merudgift på 34,7 mio. kr. Estimatet er baseret på, at det i lovforslaget

er beskrevet, at lovændringen forventes at ramme omkring 10.000

borgere, når den får virkning 1. juli 2025. Ydermere er det noteret, at

disse borgere vil opleve en væsentlig nedgang i deres ydelse, når de

mister retten til kontanthjælp og skal overgå til andre ydelser.

Det er vanskeligt at estimere, hvor stor en sagstilgang, der kan

forventes, men Ankestyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående, at

de fleste af de berørte borgere vil klage (ca. 80 procent).

J.nr. 24-12092

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Ankestyrelsen vurderer, at de 8.000 sager vil komme i løbet af ganske få

måneder i slutningen af 2025. Det vil resultere i en sagspukkel, da

Ankestyrelsen inden for de eksisterende rammer ikke har mulighed for at

behandle så mange sager. Hvis der ikke tilføres de nødvendige

ressourcer til området, vil det føre til længere sagsbehandlingstider, som

også kan ramme andre sagsområder.

Udover sagstilgangen på 8.000 sager, når lovgivningen får virkning,

estimerer Ankestyrelsen, at lovændringen vil føre til en sagstilgang på 50

sager årligt. Estimatet er baseret på det antal sager, Ankestyrelsen

modtager som følge af den gældende lovgivning med den mindre

personkreds. En sagstilgang på 50 sager svarer til en årlig, varig

merudgift på 0,2 mio. kr.

Venlig hilsen

Jacob Hess

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Høringssvar - Høring vedrørende forslag til lov om ændring

af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at

opnå ret til kontanthjælp)

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om ændring af lov

om aktiv socialpolitik (skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den berørte persongruppe, som skønnes at

omfatte 10.000 personer vil opleve en væsentlig nedgang i ydelsen. En sammenligning af

kontanthjælpssatserne for 2024 med satserne for selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og

overgangsydelse (SHO) viser, at personer over 30 år, som ikke har børn, i dag kan modtage 12.326

kr. pr måned i kontanthjælp, hvor de med vedtagelse af lovforslaget må antages at modtage 6.553

kr. pr måned. Tilsvarende gælder for en enlig forsørger over 30 år, som i dag kan modtage 16.382

kr. pr. måned, men med dette lovforslag kun vil modtage 13.105 kr. pr. måned.

Lovændringen vil være særligt problematisk, hvis effekten af ovenstående indtægtsnedgang ikke

helt eller delvist afbødes af børnetillæg og tillæg til enlige forsørger.

65 procent af alle kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund bor i

dag i almen bolig. På baggrund af oplysninger i e-indkomstsregisteret for lønmodtagere, skønner

BL, at godt 6.300 af disse beboere berøres af lovforslaget.

Øget risiko for hjemløshed og flere udsættelser

Kontanthjælpsmodtagere søger boliger, der passer med deres ydelse. Når ydelsen begrænses

ganske væsentligt, vil der være mange, som ikke længere har råd til deres nuværende bolig.

I en situation, hvor der også er stort behov for billige boliger til løsning af hjemløshed, og hvor også

ukrainske flygtninge skal have plads på boligmarkedet, så kan det være vanskeligt at finde anden

tilstrækkeligt billig bolig for såvel borgeren som for en kommune, der ønsker at bistå med en

kommunal anvisning.

På den baggrund kan det frygtes, at de personer, der er overgår fra kontanthjælp til SHO-ydelse,

kan komme i stor risiko for udsættelser.

Igennem mange år er der målrettet arbejdet for at forebygge udsættelser. For den enkelte familie

er en udsættelse en social tragedie. Udsættelser efterlader den enkelte med gæld. Men en

udsættelse er også omkostningstunge for både boligorganisationer og kommuner, jf.

vedlagt BL’s faktaark af omkostningerne ved en udsættelse.

Hvis lovændringen fører til et øget antal udsættelser, er der også risiko for, at hjemløsheden stiger,

fordi det netop er vanskeligt at finde anden tilstrækkeligt billig bolig.

Vores vurdering er, at en enlige på SHO-ydelsen højst kan betale en husleje på 3.000 kr. pr.

måned.

Boligportalen over almene boliger, danmarkbolig.dk, viser, at der i hele landet findes ca. 10.000

familieboliger, der har en husleje på højst 3.000 kr. Men langt de fleste af disse boliger er ikke-

ledige og efterspørgslen efter de billigste boliger er generelt højt, både via boligorganisationernes

venteliste og fra de kommuner, som både skal huse hjemløse og ukrainske flygtninge.

På hjemløseområdet er det et veletableret faktum, at for at løse sociale problemstillinger er det

væsentligt, at borgeren har egen base i form af en bolig, hvor man kan arbejde med de øvrige

problemstillinger.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

BL opfordrer til, at der foretages en tæt monitorering af udviklingen i udsættelser af den berørte

gruppe, med henblik på at vurdere konsekvenserne af lovændringen.

Bevægelse ud af de større byer

Generelt ligger de billigste boliger uden for de større byer, og efterspørgslen er her lavere end i de

større byer. Der kan også være risiko for, at berørte kontanthjælpsmodtagere vil søge mod de

billigere boliger udenfor de større byer, og det vil være kontraproduktivt i forhold til at finde

beskæftigelse.

Komplekse udfordringer

Mange af de borgere, som i dag modtager kontanthjælp, har komplekse udfordringer og har derfor

svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, jf. Reformkommissionen. Hos denne målgruppe vil

de økonomiske incitamenter i form af sænkning af ydelserne ikke være afgørende. Der skal andre

indsatser til for at hjælpe dem i arbejde.

Derfor anbefales det med afsæt i Reformkommissionens analyser at overveje, om man frem for at

begrænse ydelserne for disse målgrupper, i stedet implementere Reformkommissionens

anbefalinger.

Venlig hilsen

Bent Madsen

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Hvad koster en uds

ttelse

Der er mange omkostninger forbundet

med en uds

ttelse

de for lejeren,

boligorganisationen og kommunen

Boligorganisationens udgifter dækker

bl.a. over:

Huslejerestancer og evt. istandsættelse af

lejemål

(40.000-90.000

kr.).

Boligrådgivere: Rykkere, indledende inkasso,

flytteafregning, genudlejning

(1.000

kr.).

Ejendomsfunktionærer: Fra-/indflytningssyn,

flytning af indbo, udsættelse, m.v.

(2.000

kr.).

Deltagelse i fogedretsmøde og eff. udsættelse

(1.000

kr.).

Selvom de fleste af disse udgifter tilfalder lejer, er

det i sagens natur oftest ikke muligt for

boligorganisationen at inddrive de skyldige beløb.

For en

boligorganisation

koster en udsættelse

i gennemsnit

54.000 kr.

For en kommune

koster en

udsættelse af en

anvist borger fra

53.000 kr.

Kommunens udgifter dækker bl

over

Administrations

og sagsbehandlingstid ifm

udsættelsen

(

000 kr

.).

Evt

sagsbehandling i tilfælde af

at der er tale

om børn

(

000 kr

.).

Dertil kommer evt

anbringelse af børn

Istandsættelse af lejemål i tilfælde af

denne er boligsocialt anvist

(

000 kr

.).

Dertil

kommer evt

flytning og opmagasinering af

lejers indbo

Evt

herberg eller krisecenter på ca

000 kr

døgn

Hertil afledte effekter

hvis borgeren fx mister

sit arbejde

For den enkelte og

dennes familie kan

en udsættelse have

store

konomiske

og sociale

omkostninger

Kilde: Ahrenkiel, S. B. et. al

(2017),

Sociale viceværter

en effektevaluering af

sociale viceværters arbejde mod fogedudsættelser. Center for Boligsocial Udvikling.

Københavns Kommune

(2011),

Afrapportering

arbejdsgruppe om forebyggelse af udsættelser.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Socialforvaltningen

Center for mål og rammer.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Hvad koster en uds

ttelse

Livssituationen kan

ndre sig efter en uds

ttelse

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Udsættelse kan påvirke tilknytningen til arbejdsmarkedet

30 pct

udsatte lejere mister deres arbejde

året

efter udsættelsen

og det har

en umiddelbar påvirkning bl

på de offentlige kasser

For hver FH

ansat

som bliver arbejdsløs

forværres de offentlige finanser i

størrelsesordenen 275

000 kr

år

Ligeledes angiver knap halvdelen af kommuner

overførselsmodtagere i mindre grad står til rådighed for aktivering og

beskæftigelse

hvis de oplever en udsættelse

Familierelationer

Af de udsatte lejere

som på udsættelsestidspunktet var i et

parforhold

evt

med børn

oplyser 29 pct

at deres parforhold

ophørte og

eller at børnene blev anbragt

Ligeledes oplyser 6 pct

dem med samvær med børn

at samværet ophørte ifm

udsættelsen

Helbred

Helbredsmæssige udfordringer

både i form af misbrugs

psykiske og

fysiske problemer

kan medvirke til udsættelsen

men udsættelsen i

sig selv kan også forårsage sygdom

Fx vurderer 39 pct

at de selv

eller deres partner har oplevet psykisk sygdom efter udsættelsen

jeml

shed

For omkring hver femte udsatte lejer foreligger der ikke oplysninger

om en ny bopæl

året

efter udsættelsen

I Hjemløsetællingen for

2022 angiver 18 pct

af dem i en hjemløshedssituation

at deres

hjemløshed skyldes udsættelse af bolig

Kilde: Høst, A. et. al

(2012),

Når fogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.

Benjaminsen, L.

(2022),

Hjemløshed i Danmark 2022

National kortlægning. VIVE

Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Andersen, T.

(2018).

Har velfærdssamfundet en fremtid?

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

26.02.2024

J.nr. 3.5.10/PEB

Lovforslag mangler kortlægning af potentielt alvorlige

konsekvenser for børn

Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til

kontanthjælp)

Forslaget udvider beskæftigelseskravet, så særligt borgere med ikke-vestlig baggrund på kontanthjælp

fremadrettet vil modtage de lavere Selvforsørgelses- og Hjemrejseydelse eller Overgangsydelse (SHO-

ydelser). Ændringen sker med henblik på at give en stærkere tilskyndelse til at komme i arbejde.

Børnerådet finder det problematisk, at der ikke er foretaget vurderinger af, i hvilket omfang

lovændringen rammer børn, når deres forældre omfattes af den skærpede rådighedspligt.

Børnerådet finder det endvidere problematisk, at der ikke i lovforslaget er foretaget en vurdering af,

hvorvidt den foreslåede lovændring vil medføre forværringer i levestandarden for et antal børn og unge,

som risikerer at vokse op i fattigdom i modstrid med Børnekonventionens artikel 27. Der mangler også

dokumentation for, at de planlagte børne- og fritidstillæg vil være tilstrækkelige til at sikre, at børn ikke

påføres en øget risiko for afsavn, som konsekvens af den forslåede ændring og det nye

kontanthjælpssystem. Formålet med at give forældre et øget økonomisk incitament for arbejde står ikke

mål med, at deres børn skal vokse op på et utilstrækkeligt levegrundlag.

Børnerådet mener, at der i forbindelse med forslaget burde være gennemført

børnerettighedsvurderinger (Child Rights Impact Assessment (CRIA)) for at sikre, at lovgivningen lever op

til Børnekonventionen

. Ændringen burde være blevet vurderet i forhold til dens konsekvenser for børns

rettigheder, hverdag og trivsel. Derudover anbefaler vi, at lovens funktion i praksis skal monitoreres og

evalueres.

Uklart hvor mange børn rammes

Danmark har blandt andet gennem Børnekonventionen forpligtet sig på, at børn skal vokse op med en

levestandard, som sikrer deres fysiske og psykiske udvikling. Forældrene har forsørgelsespligten, men

staten skal om nødvendigt understøtte og bistå forældrene, hvis de ikke selv kan sikre børnene ordentlige

levevilkår.

Det er veldokumenteret, at en opvækst i fattigdom kan trække lange spor ind i voksenlivet og være med

til at svække både barnets udvikling og trivsel

. Staten har derfor en forpligtelse ift. at forhindre, at børn

Børnekonvention, General comment No. 14 (2013) on the right of the child to have his or her best interests taken

as a primary consideration

Lesner, R. (2023) “Konsekvenser af børnefattigdom”, Samfundsøkonomen, 2023(2)

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

vokser op i fattigdom. Børnefattigdommen i Danmark er i forvejen kraftigt stigende

, og hvis

lovforslaget gennemføres, er der en reel risiko for, at antallet af børn, som vokser op i fattigdom,

vil stige yderligere.

I bemærkningerne til lovforslaget estimerer Udlændige- og Integrationsministeriet, at ca. 10.000 borgere

vil opleve, at de fremadrettet vil få en lavere SHO-ydelse og senere Mindstesats, når de nye satser

implementeres jf. aftalen om et nyt kontanthjælpssystem

I forbindelse med forarbejdet til lovforslaget er der ikke foretaget en vurdering af, hvor mange blandt de

10.000 borgere, der står til at få sin ydelse nedsat, som har forsørgelsespligt overfor hjemmeboende børn

under 18 år. Der er derfor heller ikke regnet på, hvor mange børn vil blive påvirket af ændringen. Baseret

på beregninger fra Beskæftigelsesministeriet er der grund til at antage, at antallet af berørte børn er

større end selve målgruppen for lovændringen. Omkring halvdelen af de 10.000 forventes at være

forsørgere, som tilsammen har 11.000 børn

Det fremgår i delaftalen om det nye kontanthjælpssystem, at SHO-ydelserne i 2025 skal erstattes af en ny

Mindstesats, og at man også vil kompensere børnefamilier med de nye børne- og fritidstillæg

. Men det

er ikke lagt frem i forbindelse med lovforberedelserne, hvad den samlede effekt vil være for familier, når

alle delelementer af det nye kontanthjælpssystem er indført. I et svar til Beskæftigelsesudvalget har

Beskæftigelsesministeriet regnet på det. Overgangen fra uddannelses- eller kontanthjælp til SHO-ydelse

(og senere Mindstesats) kan påvirke den disponible indkomst for en familie ganske betydeligt

. I

nedenstående tabel er ændringen i disponibel indkomst pr. måned udregnet på baggrund af tallene fra

udvalgssvaret.

Tabel 1: Ændringer i disponibel indkomst for forskellige familietyper ved skift fra uddannelses- og kontanthjælp til

SHO-ydelse eller Mindstesats (kroner pr. måned, 2023-priser)

Forskel i disponibel indkomst

ved skift til SHO-ydelse

Forskel i disponibel indkomst ved skift til ny

Mindstesats

Ydelse i dag:

Enlige

1 Barn

2 Børn

3 Børn

4 Børn

Par

1 Barn

2 Børn

3 Børn

4 Børn

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

-200

-300

-500

-300

-200

-600

-500

-300

-200

-800

-500

-400

-300

-6.000

-5.100

-4.900

-4.700

-300

400

1.000

1.100

-5.500

-4.200

-3.500

-3.300

Kilde: Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen, Tabel 1, Svar på BEU 8,

UNICEF (2023), Child Poverty in the Midst of Wealth, Innocenti Report Card 2018

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst, 2023

Altinget, Nye tal om kontanthjælpsaftale: 11.000 børn risikerer fremover at vokse op i fattigere hjem

Endeligt Svar til spørgsmål 8 Beskæftigelsesudvalget (BEU), Samling 2023-2024.

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

samling 2023-24. Beskæftigelsesministeriets anmærkninger og forudsætninger er gældende. Ved

Mindstesatsen er indregnet effekterne af nyt børne- og fritidstillæg.

Som det fremgår af tabel 1, vil skiftet fra Uddannelses- eller kontanthjælp til SHO-ydelserne betyde en

nedgang i disponibel indkomst for alle familier med forsørgelsespligt over for børn under 18 år. Par, som i

dag er på kontanthjælp, vil blive ramt særligt hårdt, og de vil fortsat være stillet væsentligt ringere, når

Mindstesatsen og de nye tillæg indføres.

Primært børn fra udsat gruppe rammes

Vi ved, at SHO-ydelserne er en medvirkende faktor til, at børn af indvandrere og efterkommere i dag lever

i fattigdom

. Baseret på Beskæftigelsesministeriets beregninger vil lovændringen resultere i, at flere børn

fremadrettet vil risikere en opvækst i fattigdom.

Dette vil ske på trods af den politiske målsætning om at nedbringe antallet af børn i lavindkomstfamilier,

hvor man i den politiske aftale om det nye kontanthjælpssystem anerkender de store negative

konsekvenser, det har for børn, når forældrene er på kontanthjælpsydelse

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med ændringen er, at man vil give et øget

økonomisk incitament for at få borgere med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Godt 90 % af de ca. 10.000

påvirkede vurderes at have en ikke-vestlig baggrund. Der er imidlertid ingen vurdering af, hvorvidt dette

formål realistisk kan realiseres gennem de foreslåede økonomiske incitamenter.

Børn af flygtninge og efterkommere er i forvejen massivt overrepræsenterede i fattigdomsstatistikkerne.

Kun omkring 40% af børn, som i dag lever i fattigdom, kommer fra etnisk danske familier

. Lovændringen

vil komme til at flytte flere familier ned på det problematisk lave forsørgelsesgrundlag.

Børnerådets holdning

Børnerådet finder det beklageligt, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke i forbindelse med

lovforslaget har fået lavet beregning på, hvor mange børn påvirkes af den foreslåede skærpede

rådighedspligt med den virkning, at der er risiko for, at deres ret til en rimelig levestandard krænkes. Det

er Børnerådets opfattelse, at der bør skabes klarhed over de potentielle indvirkninger på børnenes

forhold, og at dette bør ske gennem børnerettighedsvurderinger (CRIA) af den foreslåede lovgivning.

Børnerådet vurderer på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet, at et betydeligt antal børn bliver

ramt af den skærpede rådighedsforpligtelse, og at der derfor er en betydelig risiko for, at mange af dem

vil vokse op i fattigdom. Der mangler dokumentation for, at børne- og fritidstillægget i tilstrækkelig grad

kan modvirke, at børn kommer til at opleve fattigdomsrelaterede afsavn som konsekvens af forældrenes

nedgang i ydelse.

Børnerådet mener, at det er nødvendigt med en officiel fattigdomsgrænse, som muliggør en systematisk

opfølgning på og forebyggelse af øget børnefattigdom.

Børnerådet finder det bekymrende, at man med lovforslaget lægger op til at forværre forholdene for

børn af flygtninge og efterkommere på kontanthjælpsydelse. De er i forvejen i en udsat position og

overrepræsenteret i fattigdomsstatistikken. Det strider imod Danmarks forpligtelser jf.

Børnekonventionen artikel 2 stk. 1, når udvidelsen af beskæftigelseskravet i praksis resulterer i

forskelsbehandling af børn baseret på deres forældres etniske og sociale oprindelse. Børnerådet mener,

Kraka (2022), En fremtid i fattigdom - Nye perspektiver på børnefattigdom i Danmark

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

at ønsket om at få flere fra denne målgruppe i arbejde ikke må ske på bekostning af børnenes ret

til et anstændigt levegrundlag.

Endelig anbefaler Børnerådet, at der sker opfølgning på og evaluering af konsekvenserne for

rettighederne for børn af modtagerne af disse ydelser, med henblik på også i fremtiden at sikre børnenes

rettigheder efter Børnekonventionen.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Beskæftigelse og Dansk

Att. Leo Torp

IT og CPR

Holbergsgade 6

1057 København K

Telefon 72 26 97 35

[email protected]

www.cpr.dk

Sagsnr.

2024 - 1552

Doknr.

97489

Dato

09-02-2024

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. januar 2024 sendt lovforslag om

ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontant-

hjælp) i høring med anmodning om bemærkninger senest den 16. februar 2024.

I den anledning skal CPR-kontoret bemærke følgende:

1. Overordnede problemstillinger ift. personkredsen omfattet af kravet om fuld-

tidsbeskæftigelse.

Efter forslaget gælder kravet om fuldtidsbeskæftigelse i en nærmere angivet periode

alle udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret i

riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere, og som ikke tidligere har været

folkeregistreret i riget. Kravet gælder endvidere for personer, der er blevet folkeregi-

streret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 2. april 1968 eller senere

efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder.

Det bemærkes, at CPR blev oprettet den 2. april 1968. CPR indeholder oplysninger

om alle personer, som efter den 2. april 1968 har boet her i landet og været tilmeldt en

dansk kommune

–

for Grønlands vedkommende dog først siden 1. maj 1972. Perso-

ner bosat på Færøerne registreres ikke i CPR, og i relation til indrejse og udrejse til

Danmark eller Grønland betragtes Færøerne som et andet nordisk land

Ved etableringen af CPR den 2. april 1968 blev kun den aktuelle bopælsadresse regi-

streret i CPR. Almindeligvis blev fødselsdatoen indsat som tilflytningsdato med en

usikkerhedsmarkering, da systemet krævede, at datofeltet udfyldtes, og da den kon-

krete tilflytningsdato kunne være forbundet med usikkerhed.

Først med virkning fra den 1. januar 1971 er tidligere adresseoplysninger gemt i sy-

stemet. For personer født før den 1. januar 1971 er den adresse den pågældende

boede på, på denne dato, den tidligst registrerede adresse i CPR. Det vil endvidere

almindeligvis fremgå af CPR, at vedkommende har boet på denne adresse siden

fødslen. Dette er en følge af systemets daværende indretning og er ens for alle. Som

følge af ministeriets praksis er det ikke muligt at få rettet dette.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Det vil derfor ikke på basis af CPR i alle tilfælde kunne konstateres, om en person er

omfattet af den foreslåede personkreds. Opmærksomheden henledes herved også på

det ovenfor anførte vedrørende Grønland og Færøerne.

Det bemærkes endvidere, at CPR indeholder oplysninger om ca. 10 mio. personer,

herunder afdøde personer. Hovedparten er personer, der opfylder eller har opfyldt

kriterierne for at blive bopælsregistreret her i landet. Det er i sagens natur ikke muligt

for så stor en population at sikre, at CPR’s oplysninger om bopæl

(herunder indrejse

og udrejse) til enhver tid og uden nogen tidsforskydning er i overensstemmelse med

de faktiske forhold. Der vil således være fejl i registreringerne i CPR, herunder regi-

streringerne af bopæl (herunder registrering af indrejse og udrejse), navnlig for så vidt

angår bopælsregistreringer, som ligger tilbage i tid.

Det bemærkes herved, at når en flytning er registreret i CPR, kan flytningen, herunder

datoen for flytningen, efter CPR-lovens § 12, stk. 6, 2. pkt., kun ændres, hvis det over

for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registrerede oplysninger er forkerte. En

borger vil således have vanskeligt ved at få rettet forkerte registreringer i CPR af bo-

pæl (herunder indrejse og udrejse), navnlig for så vidt angår registreringer, som ligger

tilbage i tid, hvor det er erfaringen, at dokumentation kan være vanskelig at fremskaf-

fe.

Ovennævnte forhold ses at give visse udfordringer ift. at implementere den foreslåede

ordning navnlig på baggrund af CPR’s registreringer fra den 2. april 1968, hvilket sy-

nes at være forudsat i lovforslagets bemærkninger, idet der dog også i lovforslagets

bemærkninger er peget på kommunens undersøgelsespligt henholdsvis borgeres

oplysningspligt.

Der bør herudover i lovforslagets bemærkninger være en mere udførlig beskrivelse af

de udfordringer, der er forbundet med at lægge vægt på bopælsregistreringer i CPR

(herunder af indrejse og udrejse), der går så langt tilbage i tid. Det gælder også udfor-

dringer for kommunerne i forhold til at opfylde den i lovforslaget beskrevne undersø-

gelsespligt, samt udfordringer for borgerne i forhold til at dokumentere, at en bopæls-

registrering, der ligger tilbage i tid, er forkert.

Det bemærkes endvidere, at det i lovforslaget er forudsat, at det færøske folkeregi-

streringssystem giver mulighed for at konstatere, om en person før 2. april 1968 er

registreret med bopæl på Færøerne. Det forudsættes at bero på Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets nærmere undersøgelse, om dette rent faktisk er muligt.

2. Begrebsanvendelse i forhold til CPR

I lovforslaget anvendes udtrykket ”folkeregisteradresse” henholdsvis ”folkeregistre-

ring”. Denne begrebsanvendelse er anvendt i bestemmelsen

i § 11, stk. 8, i lov om

aktiv socialpolitik. Disse udtryk er ældre udtryk for registrering af bopæl i CPR, herun-

der registrering af indrejse, hvilket er mere præcise og ajourførte betegnelser, som

derfor bør anvendes. I nogle tilfælde er udtrykket

”registrering i CPR” anvendt i lov-

forslagets bemærkninger. I disse tilfælde bør det præciseres, hvilken form for registre-

ring der er tale om (registrering af bopæl, registrering af indrejse eller udrejse o.s.v.).

3. Mere tekstnære bemærkninger

På side 8 i lovforslagets bemærkninger er henvist til lov om Det Centrale Personregi-

ster (CPR). Henvisningen bør suppleres med en henvisning til seneste lovbekendtgø-

relse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023 med senere ændringer.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

I sidste afsnit på side 8 (”Tidspunktet for folkeregistrering i riget har betydning for, at

personen skal opfylde beskæftigelseskravet…”) skal ”at” erstattes af ”om”. Det be-

mærkes, at afsnittet ikke indeholder en fyldestgørende beskrivelse af reglerne for re-

gistrering af indrejse henholdsvis udrejse. Lovforslagets bemærkninger bør forsynes

med en sådan beskrivelse. Der kan herom henvises til vejledning nr. 9806 af 26. okto-

ber 2023 kapitel 5 og 6.

På side 9, første afsnit skal det anførte om bopælsregistrering på Færøerne tilsvaren-

de uddybes, således at det fremgår, hvilke betingelser der er afgørende herfor.

På side 9 er i midterste afsnit: ”Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde

umiddelbart kunne

afgøre….”

anført, at ved benyttelse af CPR er det imidlertid vigtigt

at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på per-

sonens egne indberetninger til kommunen.” Dette er korrekt i den forstand, at alle

borgere har en pligt til at anmelde flytning, herunder udrejse henholdsvis indrejse.

Imidlertid har kommunerne en undersøgelsespligt i forhold til at sikre, at bopælsregi-

streringer i CPR er korrekte. Der henvises til CPR-lovens § 12, stk. 4, 2. pkt., hvoraf

det følger, at hvis en kommunalbestyrelse har en formodning om, at en anmeldt flyt-

ning ikke er korrekt, kan den til brug for sin stillingtagen anvende reglerne i § 10, stk. 2

og 3. Efter CPR-lovens § 10, stk. 1, har kommunalbestyrelsen herudover en pligt til at

undersøge en sag for at rette eventuelle fejl, såfremt kommunen får en formodning

om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret. Efter CPR-lovens § 10 a varetager

kommunalbestyrelsen endvidere den forebyggende og kontrollerende indsats med at

sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

I afsnittet bør der endvidere være en beskrivelse af den ovenfor under punkt 1 nævnte

problemstilling vedrørende mulige ukorrekte bopælsregistreringer i CPR tilbage i tid,

herunder den omstændighed, at hvis en flytning er registreret i CPR, kan flytningen,

herunder datoen for flytningen, efter CPR-lovens § 12, stk. 6, 2. pkt., kun ændres, hvis

det over for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at de registrerede oplysninger er

forkerte. Det bemærkes endvidere i relation til det i bemærkningerne beskrevne om

borgerens dokumentationspligt, at det kan være forbundet med betydelige vanske-

ligheder at dokumentere forhold tilbage til 1968, hvilket bør gøres til genstand for

overvejelse i lovforslagets bemærkninger.

Med venlig hilsen

Grete Kongstad

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10

DK 1300 København K

Danmark

T: +45 3373 5000

[email protected]

www.drc.ngo

Til Udlændinge- og Integrationsministeriet

21. februar 2024

DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 29. januar 2024 sendt ovenstående lovforslag i høring

med en frist for eventuelle bemærkninger den 26. februar 2024.

DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på muligheden for at fremkomme med bemærkninger.

DRC Dansk Flygtningehjælp ønsker først og fremmest at beklage, at der eksisterer en lavere

forsørgelsesydelse for udvalgte borgere i Danmark med samme behov som andre borgere i en lignende

situation. Vi har gennem mange år udtrykt kritik af den lave starthjælp, integrationsydelse og nu

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Nærværende lovforslag lægger op til

en udvidelse af den målgruppe, der skal modtage denne lavere ydelse og dermed til forringelse af

mange menneskers levevilkår, hvilket vi mener vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser for

den enkelte og for samfundet.

Lovforslaget udvider personkredsen, der skal leve op til optjeningsbetingelsen på mindst 2,5 års

fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år for at kunne modtage uddannelses- eller

kontanthjælp. Udvidelsen indebærer, at personer, der den 2. april 1968 eller senere er blevet

folkeregisteret som førstegangsindrejst i riget eller indrejst efter mindst 12 sammenhængende

måneder i udlandet, skal opfylde beskæftigelseskravet for at få adgang til uddannelses- eller

kontanthjælp. Derudover skal de også opfylde den allerede eksisterende optjeningsbetingelse om

mindst 9 års ophold i riget inden for de seneste 10 år.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at det skønnes, at omkring 10.000 personer vil opleve en

væsentlig nedgang i ydelsen, fordi de ikke vil opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5

år inden for de seneste 10 år, som er en betingelse for fortsat at modtage uddannelses- eller

kontanthjælp.

Af lovbemærkningerne vedrørende økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige fremgår det, at flere vil være berettiget til yderligere særlig støtte og boligsikring grundet

den lavere forsørgelsesydelse. Vi vil også gerne fremhæve, at flere vil have behov for at søge om

hjælp i særlige tilfælde til diverse udgifter i hverdagen, som de vil være berettiget til grundet den

lavere ydelse.

DRC Dansk Flygtningehjælp mener ikke, at denne gruppe har brug for yderligere økonomiske

incitamenter til at komme i arbejde. De borgere, som er vurderet aktivitetsparate, har ofte komplekse

og flerfacetterede problemstillinger, som ikke løses ved lavere ydelser og en mere økonomisk presset

hverdag.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Mennesker, der har været på kontanthjælp i mange år og ikke har kunnet få fodfæste på

arbejdsmarkedet, burde i stedet have en grundig udredning af deres udfordringer og muligheder og

dermed en afklaring af deres fremtidige forsørgelsesgrundlag i samarbejde med kommunen.

Mennesker, der har været langvarigt på kontanthjælp, har ofte familiemæssige, sociale og

sundhedsmæssige udfordringer. Det kan også i sig selv have en række negative konsekvenser at være

så længe i kontanthjælpssystemet.

Disse problematikker løses ikke med en lavere forsørgelsesydelse, men bør løses med en intensiv,

systematisk og længerevarende indsats, som enten kan bringe dem i arbejde eller afklare dem til

fleksjob eller førtidspension.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i flere analyser påpeget, at de lave ydelser har en begrænset

beskæftigelseseffekt og samtidig flere negative sociale konsekvenser, som for eksempel fattigdom,

mere berigelseskriminalitet blandt kvindelige flygtninge, dårligere trivsel samt børn og unge, der klarer

sig dårligere i skolen og opnår kortere uddannelse på længere sigt.

DRC Dansk Flygtningehjælp skal derfor opfordre til, at man i stedet afsætter flere ressourcer til en mere

intensiv indsats i kommunerne, så mennesker på langvarig kontanthjælp får hjælp til deres

udfordringer og en afklaring af deres fremtid. Vi står gerne til rådighed med vores mangeårig erfaring

på dette område.

Med venlig hilsen

Charlotte Slente

Generalsekretær

DRC Dansk Flygtningehjælp

2/2

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Dato 26. februar 2024

Udlændinge- og Integrationsministeriet,

[email protected], [email protected]

Høringssvar vedrørende forslag om skærpede betinger for ret til kontanthjælp i lov

om aktiv socialpolitik

Danske Socialrådgiverforening (DS) har modtaget forslag til ændring af lov om aktiv

socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp) i høring. Det

foreslås at loven ændres således, at retten til at modtage uddannelses- eller

kontanthjælp betinges af en opfyldelse af beskæftigelseskravet og opholdskravet for

alle personer, der er kommet til Danmark den 2. april 1968 eller efter. Reglen gælder

for nuværende alene for personer der er kommet til landet efter den 1. januar 2008.

Loven skal have virkning fra 1. juli 2025.

Forslaget til lovændring er en følge af ”Aftale om skærpede optjeningsregler for

kontanthjælp”, som blev indgået den 13. oktober 2023. Af den aftale og lovforslagets

bemærkninger fremgår det, at det forventes at personkredsen, der alene er

berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO), vil

stige fra 12.000 til 22.000 ved lovens ikrafttrædelse.

DS synes det er problematisk, at det laveste ydelsesniveau er fastholdt i det

fremtidige kontanthjælpssystem. Det er med til at fastholde folk i fattigdom, og det

gør det sværere for socialrådgiverne at arbejde med borgernes udfordringer og

hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet. Derudover ved vi, at børn præges af et liv i

fattigdom, og at de har markant dårligere ved at klare sig. Det er efter vores

opfattelse både samfundets pligt og en god investering i fremtiden at sørge for, at

den enkelte har et tilstrækkeligt levegrundlag.

DS mener derfor, at det fremsendte lovforslag - med den konsekvens at antallet

mennesker på SHO-ydelsen øges med 10.000 personer og at det alene vurderes, at

arbejdsudbuddet vil øges med 300 personer - er helt uacceptabelt.

Dertil kommer, at lovforslaget vil få den uheldige konsekvens, at socialrådgivere og

andre sagsbehandlere på beskæftigelsesområdet skal bruge ressourcer på en

vurdering af om personer opfylder beskæftigelses- og opholdskravet frem for at

hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Med venlig hilsen

Signe Færch

Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Til

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Att.:

[email protected]

og [email protected]

Aktivitetsnr.: 24-0008.5.

LSJ

Direkte tlf.nr.: 3347 0607

6. februar 2024

Vedr.: Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skær-

pede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Forhandlingsfællesskabet har ved mail af 29. januar 2024 modtaget høring vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret til kontant-

hjælp) med frist for eventuelle bemærkninger 26. februar 2024, kl. 12.00.

Forhandlingsfællesskabet har ikke bemærkninger til høringen, idet det ikke skønnes at have løn-

og ansættelsesmæssige konsekvenser for ansatte i kommuner og regioner.

Forhandlingsfællesskabet henviser til eventuelle høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation og Akademikerne samt fra Forhandlingsfællesskabets medlemsorganisationer.

Med venlig hilsen

Helle Basse

Eva Agerlin

Forhandlingsfællesskabet,

Løngangstræde 25, 1., 1468 København K, tlf.: 3311 9700

www.forhandlingsfællesskabet.dk - [email protected]

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge og Integrationsministeriet

[email protected] og

Leo Torp [email protected]

Haderslev Kommune

www.haderslev.dk

Dir. tlf. 21469708

[email protected]

Sagsbehandler: Meta Elene Hissel

Høringssvar til forslag til ændring af § 11 i Lov om aktiv Socialpolitik – skærpet betingelser for at opnå

ret til kontanthjælp fra 01. juli 2025

Vi tillader os at komme med svar i forbindelse med at lovforslaget er ude i høring.

Vi bemærker os følgende:

At målgruppen skal findes via registreringer i cpr. register – men vi har ikke i kommunen mulighed

for i vores fagsystemer at trække på indrejsedatoer, selvom de er oplyst i systemerne – blandt

andet i KY og cpr. register. Hvis det ikke bliver ændret, betyder det, at vi manuelt skal finde

borgerne ved opslag på nuværende sager med kontant- og uddannelseshjælp.

Beskæftigelseskravet skal være opfyldt indenfor de sidste 10 år – der kan være borgere, som har

opfyldt det tidligere. Skal der være en mulighed for dem at dokumentere deres ordinære timer,

som er mere end 10 år gamle? Dette set i lyset af, at borgere, der nu er omfattet af

beskæftigelseskrav til kontanthjælp, bevarer retten selvom timerne bliver mere end 10 år gamle.

Kommer der nærmere i eventuel bekendtgørelse om frister for, hvornår de berørte borgere skal

være kontaktet om de nye regler, og hvornår de skal vide, at deres ydelse fra 1. juli 2025 bliver

ændret?

Der er i afsnit 5 omtalt, at flere vil være berettiget til yderligere særlig støtte. Der er behov for at vi

hurtigt får meldt ud, hvordan de ændrede regler for særlig støtte skal være i det nye

kontanthjælpssystem. I forvejen er der udfordringer med at skaffe boliger til rimelige udgifter for

borgere, der får forsørgelse efter aktivloven.

Der er samtidig med lovvedtagelsen behov for en vejledning til sagsbehandlingsopgaven, der

venter i kommunerne.

Det er overraskende, at en så enkelt lovændring kan give så store konsekvenser for berørte

borgere, og at den fører et noget omfattende administrativt arbejde med til kommunerne med

sagsbehandling, før afgørelser kan træffes i sagerne.

Venlig hilsen

Meta Elene Hissel

Faglig konsulent

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail: [email protected]

W I L D E RS P L A D S 8 K

1 4 0 3 K Ø B E NH A V N K

T E L E F O N 3 2 6 9 88 8 8

M O B I L 9 1 3 25 6 5 9

T R I H @ H U M A NR I G H T S . D K

M E N NE S K E R E T . D K

D O K . N R . 2 4 / 0 0 29 6 - 2

2 6 . F E B R U AR 2 0 2 4

HØRING OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

ÆNDRING AF LOV OM AKTIV SOCIALPOLITIK

(SKÆRPEDE BETINGELSER FOR AT OPNÅ RET TIL

KONTANTHJÆLP)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 29. januar

2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til ovennævnte høring.

Lovudkastet udmønter dele af en større reform af

kontanthjælpssystemet, herunder politisk aftale om skærpede

optjeningsregler for kontanthjælp, som denne høring omhandler.

SAMMENFATNING

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at

skærpe optjeningsreglerne for kontanthjælp, så flere personer end

hidtil skal opfylde beskæftigelseskravet. Formålet med udkastet er, at

personer med ikke-vestlig baggrund, der har været udenfor

arbejdsmarkedet i lang tid, skal tilskyndes til at komme i arbejde.

Ministeriet vurderer, at de skærpede optjeningsregler vil betyde, at

10.000 fuldtidspersoner (herefter personer) vil opleve en væsentlig

nedgang i deres ydelser, fordi de fremover skal modtage SHO-ydelse

fremfor kontanthjælp. Ifølge ministeriets beregninger, vurderes ca. 90

pct. af denne gruppe at være ikke-vestlige indvandrere.

Det er instituttets vurdering, at der er behov for mere viden om, hvad

der karakteriserer den gruppe, som påvirkes af lovændringen, og

hvordan gruppen påvirkes forskelligt (fx deres livs- og indkomstforhold

ift. familietype). Det forudsætter, at man har viden om det samlede

Regeringen, politisk aftale om skærpede regler for kontanthjælp,

oktober 2023, tilgængelig her:

Aftale om skærpede optjeningsregler for

kontanthjælp (bm.dk).

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

indkomstniveau for fx en børnefamilie, før det kan vurderes om

familien lever under eksistensminimum, som beskyttet af grundlovens §

75, stk. 2.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovudkastet vurderer, om der er risiko

for, at personer og/eller familier med lovændringen vil leve

under grundlovens eksistensminimum.

Med lovudkastet foreslås det at skærpe beskæftigelseskravet med den

eksplicitte begrundelse, at for mange personer med ’ikke-vestlig

baggrund’ har været på kontanthjælp for længe. Der er dermed et

politisk ønske om, at skærpelsen af beskæftigelseskravet skal ramme

personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Trods statens vide skønsmargin, er det instituttets vurdering, at der er

risiko for, at ordningen om at skærpe beskæftigelseskravet så 10.000

personer vil få en væsentlig lavere ydelse, er uproportional blandt

andet fordi den forventede årlige arbejdsudbudsvirkning af forslaget

blot er mellem 1,5 – 3 % i de første år efter implementering.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:



Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, om det

skærpede beskæftigelseskrav kan anses for proportionalt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet estimerer den

forventede beskæftigelseseffekt af lovændringen fordelt på køn

og alder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet uddyber, hvad der

karakteriserer de estimerede 10.000 fuldtidspersoner, som

antageligt bliver ramt af lovændringen – herunder den

kønsmæssige fordeling af gruppen, fordelingen af hhv.

jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, andel

med en funktionsnedsættelse, fordelingen af familietyper

(enlige uden børn, enlige med børn, parfamilier uden børn,

parfamilier med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn), som

påvirkes af lovændringen.



2/9

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

OM LOVUDKASTET

Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at

skærpe optjeningsreglerne for kontanthjælp, så flere personer end

hidtil skal opfylde beskæftigelseskravet. Kravet forudsætter, at en

borger har været i beskæftigelse i 2,5 år indenfor de seneste 10 år, før

vedkommende kan opnå ret til kontanthjælp. Lever borgeren ikke op til

beskæftigelseskravet, vil vedkommende modtage selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse).

Konkret foreslår ministeriet med udkastet, at lov om aktiv socialpolitik

ændres, så det fremover er personer, der er førstegangsindrejste eller

genindrejste i Danmark efter den 2. april 1968, som skal opfylde

beskæftigelseskravet. Efter gældende regler, er det personer, som er

førstegangsindrejste eller genindrejste efter den 1. januar 2008, som

skal opfylde beskæftigelseskravet.

Ministeriet skriver i lovudkastet, at formålet med lovændringen er, at

personer med ikke-vestlig baggrund, som har været udenfor

arbejdsmarkedet i lang tid, skal tilskyndes til at komme i arbejde.

Ministeriet vurderer, at de skærpede optjeningsregler vil betyde, at

10.000 fuldtidspersoner vil opleve en væsentlig nedgang i deres ydelser,

fordi de fremover skal modtage SHO-ydelse fremfor kontanthjælp.

Ifølge ministeriets beregninger, vurderes ca. 90 pct. af denne gruppe at

være ikke-vestlige indvandrere. Ministeriet vurderer også i lovudkastet,

at forslaget vil skabe øget økonomisk incitament til at søge arbejde, og

indebære en positiv beskæftigelseseffekt på omkring 150

fuldtidspersoner i 2025 og 250 i årene 2026-28.

MENNESKERETTEN

GRUNDLOVENS § 75 , STK. 2

Efter grundlovens § 75, stk. 2 er den, der ikke selv kan ernære sig eller

sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, berettiget til hjælp

af det offentlige.

Bestemmelsen sikrer, at alle personer i Danmark, der ikke kan forsørge

sig selv eller deres familie, skal sikres et eksistensminimum.

I instituttets rapport fra 2018 om familier på integrationsydelser,

konkluderede instituttet, at der er personer i Danmark, som ikke kan

forsørge sig selv, og at der er familier på integrationsydelse, som ikke

modtager den offentlige hjælp, der er nødvendig for at kunne leve på et

3/9

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

eksistensminimum. Integrationsydelsen er senere blevet erstattet med

SHO-ydelsen i 2020.

FORBUDDET MOD DISKRIMINATION

Forbuddet mod diskrimination står centralt i menneskeretten og følger

af en lang række menneskerettighedskonventioner, såsom ØSKR-

konventionen, Racediskriminationskonventionen,

Flygtningekonventionen og særligt Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention artikel 14, jf. konventionens artikel 1, i

Tillægsprotokol 1.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i

Tillægsprotokol 1, artikel 1 en beskyttelse af ejendomsretten. Efter

EMD-praksis beskytter bestemmelsen krav på sociale ydelser, der er

baseret på national lovgivning, uanset om ordningen er finansieret via

økonomiske bidrag fra de berettigede eller gennem den generelle

betaling af skatter.

Artikel 1 i Tillægsprotokol 1 giver ikke ret til sociale

ydelser som sådan, men yder beskyttelse mod disproportionale indgreb

i en allerede opnået (eller optjent) ret til en social ydelse eller en

berettiget forventning herom, herunder diskrimination i forhold til den

sociale ydelse.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at

forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etnicitet kræver

overbevisende eller meget tungtvejende grunde.

Forskelsbehandling kan komme til udtryk enten direkte eller indirekte.

Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvis en umiddelbart neutral

regel, betingelse eller praksis rammer f.eks. ikke etniske danskere

hårdere end etniske danskere.

Indirekte forskelsbehandling anses for ulovlig, medmindre

forskelsbehandlingen er objektiv og rimeligt begrundet, hvilket vil sige,

at den har et sagligt formål, og at midlet står i et rimeligt forhold til

formålet (proportionalitetsafvejningen). Staten har en vid skønsmargin i

Institut for Menneskerettigheder, oktober 2018, tilgængelig her:

FAMILIER PÅ INTEGRATIONSYDELSE (menneskeret.dk).

I Stec m.fl. mod Storbritannien blev det slået fast, at sociale ydelser,

uanset om de er betinget af forudgående indbetaling af bidrag eller ej,

er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 1 i 1. tillægsprotokol til

EMRK.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Biao mod Danmark,

dom af 24. maj 2016, sagsnummer 38590/10, pkt. 114, tilgængelig her:

https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-163115.

4/9

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

forhold til at retfærdiggøre forskelsbehandling inden for generelle

strategiske tiltag af økonomisk og social karakter. Det afgørende er ikke

klagers individuelle forhold og behov, men derimod om ordningen eller

lovgivningen som sådan er diskriminerende.

INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

Instituttet bemærker indledningsvist, at ministeriet hverken har

vurderet de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovudkastet eller

foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med

internationale forpligtelser og grundlovssikrede rettigheder.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:



Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager en

ligestillingsvurdering af lovudkastet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer lovudkastet i

lyset af grundlovens bestemmelse om eksistensminimum og

diskriminationsforbuddet efter Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.



EKSISTENSMINIMUM

Der findes p.t. ingen officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men en

række eksperter og institutioner har givet bud på forskellige opgørelser

af økonomisk fattigdom, herunder hvilket forbrugsniveau der som

minimum skal til for at leve i Danmark. Danmarks Statistik opererer

med en relativ fattigdomsgrænse og Rockwoolfonden har udarbejdet

minimumsbudgetter for at kunne vurdere, hvilke forbrugsudgifter der

som minimum er forbundet med at kunne leve et beskedent men sundt

liv i Danmark.

Ifølge instituttet, er der behov for mere viden om, hvad der

karakteriserer den gruppe, som påvirkes af lovændringen, og hvordan

gruppen påvirkes forskelligt (fx deres livs- og indkomstforhold ift.

Familietype). Det forudsætter, at man har viden om det samlede

indkomstniveau for fx en børnefamilie, før det kan vurderes om

familien lever under eksistensminimum, som beskyttet af grundlovens §

75, stk. 2. Ifølge instituttet bør denne vurdering ske på baggrund af

Rockwoolfondens minimumsbudget samt Danmarks Statistiks relative

fattigdomsgrænse. Udlændinge- og Integrationsministeriet bør derfor

beregne i absolutte og relative tal og med afsæt i satserne i aftale om et

nyt kontanthjælpssystem, hvordan forskellige familietypers

indkomstniveau påvirkes af lovændringen, når det sammenholdes med

Rockwoolfondens minimumsbudget samt Danmarks Statistiks relative

5/9

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

fattigdomsgrænse. Med forskellige familietyper menes enlige uden

børn, enlige med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn, parfamilier

uden børn, parfamilier med hhv. 1 barn, 2 børn, 3 børn og 4 børn.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet i lovudkastet vurderer, om der er risiko

for, at personer og/eller familier med lovændringen vil leve

under grundlovens eksistensminimum.

RISIKO FOR INDIREKTE DISKRIMINATION

De gældende regler om SHO-ydelsen omfatter både personer med

etnisk dansk baggrund og anden etnisk baggrund end dansk såvel som

personer med dansk og udenlandsk statsborgerskab.

Med lovudkastet foreslås det imidlertid at skærpe beskæftigelseskravet

med den eksplicitte begrundelse, at for mange personer med ’ikke-

vestlig baggrund’ har været på kontanthjælp for længe. Der er dermed

et politisk ønske om, at skærpelsen af beskæftigelseskravet skal ramme

personer med etnisk minoritetsbaggrund.

Som instituttet påviste i 2018, ramte lovgivningen om

integrationsydelser i praksis navnlig personer med anden etnisk

baggrund end dansk.

Dette er også tilfældet med SHO-ydelsen. Ifølge

tal fra jobindsats.dk havde 97 procent af de personer, der modtog SHO-

ydelse i 2023, anden etnisk herkomst end dansk, mens tre procent

havde etnisk dansk herkomst. Hvad angår statsborgerskab, har 93

procent ikke dansk statsborgerskab, mens syv procent har dansk

statsborgerskab (2017).

Instituttet vurderede i 2018, at der ingen tvivl var om, at den

daværende integrationsydelse medførte indirekte forskelsbehandling

på grund af såvel statsborgerskab som etnicitet. Det er fortsat

instituttets vurdering, at den gældende SHO-ydelse også medfører

indirekte forskelsbehandling, idet SHO-ydelsen er en erstatning for

integrationsydelsen.

Indirekte forskelsbehandling på grund af etnicitet eller statsborgerskab

er som nævnt ovenfor alene ulovligt, hvis forskelsbehandlingen ikke er

sagligt begrundet eller ikke kan anses for proportional. Spørgsmålet er

herefter, om det skærpede beskæftigelseskrav kan anses for sagligt

begrundet og proportionalt.

Institut for Menneskerettigheder, oktober 2018, tilgængelig her:

FAMILIER PÅ INTEGRATIONSYDELSE (menneskeret.dk).

6/9

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Formålet med det skærpede beskæftigelseskrav

Instituttet bemærker, at der med forslaget om at skærpe

beskæftigelseskravet så 10.000 flere personer får en væsentlig lavere

ydelse, vil ske en forskelsbehandling af personer med etnisk

minoritetsbaggrund, idet ministeriet estimerer, at 90 % af dem, der

rammes af forslaget, vil tilhøre denne gruppe.

Som beskrevet ovenfor, har EMD udtalt, at forskelsbehandling på grund

af nationalitet eller etnicitet kræver overbevisende eller meget

tungtvejende grunde.

Det skærpede beskæftigelseskrav er begrundet med, at borgere med

ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Danmark uden at opnå fast

tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer i arbejde. Det er dermed et

økonomisk hensyn, der ligger til grund for forslaget om at skærpe

beskæftigelseskravet. Det er instituttets vurdering, at dette hensyn kan

anses for sagligt.

Er det skærpede beskæftigelseskrav proportionalt

I politisk aftale fra oktober 2023 om skærpede optjeningsregler for

kontanthjælp

, er det beskrevet, at arbejdsudbudsvirkningen beregnes

til at være 150 personer for 2025, 300 for 2026 samt 2027 og 250 for

2028. For denne periode forventer man altså, at mellem 1,5 % og 3 % af

den berørte gruppe årligt vil kunne komme i arbejde pba. forslaget.

I vurderingen af om indgrebet er nødvendigt og dermed proportionalt,

skal det indgå, at staten har en vid skønsmargin i forhold til at

retfærdiggøre forskelsbehandling inden for generelle strategiske tiltag

af økonomisk og social karakter. Der er ikke retspraksis fra EMD, der

tager stilling til en ordning som SHO-ydelsen, hvor der gælder et

optjeningskrav til en skattefinansieret ledighedsydelse (kontanthjælp),

men hvor man samtidig modtager en lavere ledighedsydelse (SHO-

ydelsen).

Trods statens vide skønsmargin, er det instituttets vurdering, at der er

risiko for, at ordningen om at skærpe beskæftigelseskravet så 10.000

personer vil få en væsentlig lavere ydelse, er uproportional.

Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Biao mod Danmark,

dom af 24. maj 2016, sagsnummer: 38590/10, pkt. 114, tilgængelig her:

https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-163115.

Regeringen, politisk aftale om skærpede regler for kontanthjælp,

oktober 2023, tilgængelig her:

Aftale om skærpede optjeningsregler for

kontanthjælp (bm.dk).

7/9

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Dette skyldes for det første, at midlet ikke umiddelbart står i et rimeligt

forhold til målet, fordi den forventede, årlige arbejdsudbudsvirkning af

forslaget blot er mellem 1,5 – 3 % i de første år efter implementering.

For det andet viser undersøgelser fra Rockwoolfonden om effekten af

henholdsvis starthjælpen og integrationsydelsen blandt andet, at

beskæftigelseseffekten af disse ydelser er midlertidig og at det primært

er mænd, der kommer i beskæftigelse. I undersøgelse fra 2019

konkluderede Rockwoolfonden således, at der over tid ikke var nogen

positiv beskæftigelseseffekt af starthjælpen. Den midlertidige positive

effekt gjaldt stort set kun for mændene, og blev modsvaret af, at lige så

mange kvinder forlod arbejdsstyrken. I en anden undersøgelse i 2020

fra Rockwoolfonden om effekten af integrationsydelsen

, blev det

påvist, at ydelsen nærmest ingen effekt har for kvinder. De to

undersøgelser viser derudover en række negative, sociale effekter for

de berørte i form af øget kriminalitet blandt kvinder, dårligere

skoleresultater for børnene, og flere lægekontakter for gruppen af

kvinder. Trods de skærpede beskæftigelseskrav er neutralt formuleret,

er der med den nye kontanthjælpsaftale en tydelig ambition om at få

kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i arbejde.

Ovenstående skal sammenholdes med, at der er tale om et væsentligt

indgreb, som vil medføre, at 10.000 personer kommer på en markant

lavere ydelse, herunder mange børnefamilier. I svar fra

beskæftigelsesministeren af 30. august 2023

fremgår blandt andet, at

en fremrykning af indfasningen af beskæftigelseskravet skønnes at få

den konsekvens, at 8.500 personer - heraf 2.900 børn – vil komme i den

såkaldte lavindkomstgruppe. Af samme svar fra

beskæftigelsesministeren fremgår desuden, at de berørte familier, hvis

de overgår til SHO-ydelse, vil opnå en disponibel indkomst, som ligger

væsentligt under ydelseskommissionens grundbudget.

Rockwoolfonden, ’Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste’,

marts 2019, tilgængelig her:RFF-NYT-Marts-2019_Starthjaelp-gor-

flygtninge-til-Danmarks-fattigste.pdf (rockwoolfonden.s3.eu-central-

1.amazonaws.com).

Rockwoolfonden, ’Integrationsydelsen sender mandlige flygtninge

hurtigere i job’, marts 2019, tilgængelig her:

RFF-NYT-Maj-2020-

Integrationsydelse.pdf (rockwoolfonden.s3.eu-central-

1.amazonaws.com).

Regeringen, politisk aftale om ny arbejdspligt, oktober 2023,

tilgængelig her:

Aftale om en ny arbejdspligt (bm.dk).

Svar på spørgsmål 198 stillet af Folketingets Beskæftigelsesudvalg til

beskæftigelsesministeren, tabel 2, s. 4, 30. august 2023.

8/9

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:



Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, om det

skærpede beskæftigelseskrav kan anses for proportionalt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet i lovudkastet estimerer

den forventede beskæftigelseseffekt af lovændringen fordelt på

køn og alder.



RISIKO FOR INDIREKTE DISKRIMINATION AF ANDRE BESKYTTEDE

GRUPPER

Ministeriet estimerer i lovudkastet, at ca. 10.000 flere personer ikke

kommer til at opfylde beskæftigelseskravet med de nye regler og derfor

fremadrettet vil få deres ydelser væsentligt nedsat, da de i stedet vil

modtage SHO-ydelsen. Hvis en stor del af de 10.000 personer fx har en

funktionsnedsættelse og dermed et handicap eller i det væsentlige

udgør kvinder, kan reglerne være indirekte diskriminerende overfor

denne gruppe. Der er derfor behov for mere viden om, hvad der

karakteriserer den gruppe, som påvirkes af lovændringen, herunder

andel med en funktionsnedsættelse, fordelingen af henholdsvis

jobparate og aktivitetsparate og den kønsmæssige fordeling af gruppen.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet uddyber, hvad der karakteriserer de

estimerede 10.000 fuldtidspersoner, som antageligt bliver ramt

af lovændringen – herunder den kønsmæssige fordeling af

gruppen, fordelingen af hhv. jobparate og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere, andel med en funktionsnedsættelse,

fordelingen af familietyper (enlige uden børn, enlige med børn,

parfamilier uden børn, parfamilier med hhv. 1 barn, 2 børn, 3

børn og 4 børn), som påvirkes af lovændringen.

Med venlig hilsen

Tine Birkelund Thomsen

J UR I D I S K PR O J E K T C H E F

9/9

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

[email protected], [email protected]

København, 26. februar 2024

Høringssvar vedrørende:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede

betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Kirkens Korshær kan ikke bakke op om forslaget om skærpede betingelser for at opnå ret til

kontanthjælp, da det vil fattiggøre en stor gruppe mennesker, som i forvejen lever under svære

vilkår.

Ifølge ministeriets beregninger vil forslaget medføre, at omkring 10.000 mennesker, som i forvejen

har en lav indkomst, vil opleve en væsentlig nedgang i ydelse. Forhåbningen er, at nogle af disse

mennesker vil komme i arbejde. Erfaringer fra lignende nedsættelser af ydelser tyder dog på, at det

kun vil gælde en mindre gruppe. Størstedelen af de ramte mennesker kæmper med

sundhedsmæssige og sociale problemer og vil derfor sandsynligvis ikke komme i job på grund af

lavere ydelser. I stedet vil de opleve markant forværrede levevilkår.

I Kirkens Korshær møder vi hver dag mennesker, som lever i fattigdom. Som lider store afsavn, når

det kommer til basale ting som mad, tøj, medicin, bolig og et aktivt socialt liv. Vi ser, hvor ondt

materielle afsavn gør for både børn og voksne. Ligeledes viser forskning, at fattigdom både

ødelægger trivsel i nuet og muligheder senere i livet.

I vores øjne er det uacceptabelt, at der eksisterer fattigdom i et af verdens rigeste lande. I et land

hvor mange har alt, bør ingen mangle det basale. Derfor kan vi ikke bakke op om, at man med

dette lovforslag med åbne øjne vælger at fattigøre tusindvis af mennesker yderligere. Det bidrager

til andetgørelse og nedgørelse af en gruppe, som i forvejen har det svært.

Vi deler ambitionen om, at mennesker i udsatte positioner så vidt muligt hjælpes videre i livet.

Evidens tilsiger dog, at det ikke er lavere ydelser, men et ordentligt levegrundlag og en langsigtet

og helhedsorienteret indsats, der bedst gør det.

Kirkens Korshær har to anbefalinger til det videre arbejde:

Gentænk kontanthjælpsreformen

Kirkens Korshær anerkender, at der i den samlede reform af kontanthjælpssystemet er tiltag, som

bidrager til at bekæmpe fattigdom. Desværre er der også en række tiltag, som peger i den

modsatte retning, herunder nærværende lovforslag.

På den baggrund opfordrer vi til, at kontanthjælpsreformen gentænkes med det formål at skabe et

kontanthjælpssystem, som sikrer, at ingen lever i fattigdom. Som minimum bør en ny reform af

kontanthjælpssystemet sikre, at ingen stilles værre end i dag.

Desuden opfordrer vi i Kirkens Korshær til, at inflationshjælpen til økonomisk trængte børnefamilier

videreføres, indtil aftalen om et nyt kontanthjælpssystem træder i kraft.

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.

Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private

midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Sidste rate af inflationshjælpen blev udbetalt i august 2023. Inflationen kan imidlertid stadig

mærkes. Det betyder, at mange børnefamilier står med hul i budgettet, indtil forbedringerne i det

nye kontanthjælpssystem træder i kraft i juli 2025.

Indfør en fattigdomslov

Gennem verdensmål 1.2 er Danmark forpligtet til at halvere andelen af fattige borgere inden 2030.

Derfor opfordrer vi til, at der indføres en bindende fattigdomslov, som forpligter Folketinget til at

efterleve dette mål.

Fattigdomsloven skal desuden forpligte enhver regering til at fremlægge et program med konkrete

initiativer til, hvordan den vil bidrage til at opnå målet.

Endelig skal der med fattigdomsloven nedsættes et fattigdomsråd, der årligt skal vurdere, om den

politiske indsats på området anskueliggør, at målet nås, eller om Folketinget bør pålægge

regeringen at fremlægge nye initiativer.

Afslutningsvis vil vi i Kirkens Korshær anmode om at komme på fremtidige høringslister om

lovforslag, der vedrører socialt udsattes levevilkår.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Jeanette Bauer

Chef for Kirkens Korshær

Nikolaj Plads

1067 København K

Tlf. 33121600

[email protected]

www.kirkenskorshaer.dk

Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.

Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private

midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

KL's høringssvar vedr. skærpede betingelser for at opnå ret til

kontanthjælp

KL har den 29. januar 2024 modtaget lovforslag om skærpede

betingelser for at opnå ret til kontanthjælp i høring med frist for afgivelse

af bemærkninger den 26. februar.

Lovforslaget betyder, at kommunerne skal gennemgå omkring 15.000

kontanthjælpssager med borgere, som er indrejst i Danmark før 2008.

Hvis borgerne ikke opfylder opholdskravet (9 år ud af 10 år) og

beskæftigelseskravet er (2,5 års beskæftigelse inden for 10 år), skal

borgere i stedet modtage den lavere selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Først når kommunerne har

gennemgået alle sager og truffet afgørelser, ved vi præcist, hvor mange

borgere som den 1. juli 2025 skal sættes ned på selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

De fleste borgere vil miste et betydeligt beløb hver måned, hvilket for

nogen vil betyde, at de ikke har råd til at bo i deres eksisterende bolig.

Det gælder også, selv om de modtager lidt højere boligstøtte. Da

borgergruppen fordeler sig skævt på tværs af kommuner, vil en del

kommuner stå med en meget stor udfordring ift. at hjælpe borgere til en

ny og billigere bolig. Særligt de store byer med relativt få billige boliger

kan få svært ved at hjælpe de berørte borgere.

KL mener, at der er behov for at finde løsninger, som sikrer midlertidig

hjælp til de borgere (nogle også med børn), som risikerer at stå uden

bolig. Det kan f.eks. være mulighed for at lave midlertidige

indkvarteringer eller give økonomisk støtte i konkrete tilfælde, hvor der er

risiko for hjemløshed for de berørte familier.

KL ser frem til en dialog med de relevante ministerier om at finde

løsninger.

KL gør opmærksom på, at det bliver en håndholdt og administrativ tung

opgave for kommunerne at udsøge den præcise målgruppe og

undersøge, bl.a. ved opslag i e-indkomst, om der skal træffes afgørelse

om nedsættelse af ydelsen.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser og imødeser

forhandling efter DUT-principperne.

Dato: 20. februar 2024

Sags ID: SAG-2023-04555

Dok. ID: 3425033

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

Med venlig hilsen

Nicolas Johansen

Brian Siggaard

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Dato: 20. februar 2024

Sags ID: SAG-2023-04555

Dok. ID: 3425033

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3450

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

19. februar 2024

Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Mødrehjælpen vil gerne indledningsvist takke for muligheden for at komme med bemærkning-

er til forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

Generelle bemærkninger

I Mødrehjælpen har vi et bredt kendskab til økonomisk og socialt udsatte børnefamiliers leve-

forhold, herunder mennesker med ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Danmark

uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet og som derfor vurderes at blive påvirket af

lovforslaget. I den gruppe er en del udfordrede af manglende netværk, sprogkundskaber og

generelt manglende kendskab til systemet.

Ændringsforslaget medfører, at omkring 10.000 personer – hvoraf 90 pct. vurderes at være

ikke-vestlige indvandrere – vil overgå til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-

ydelse ved lovforslagets virkning den 1. juli 2025. Det vil de, fordi de ikke på det tidspunkt vil

opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste ti år, hvilket er en

betingelse for fortsat at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. De vil derfor opleve en

væsentlig nedgang i ydelsen, hvis de overgår fra enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp

med aktivitetstillæg til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Det fremgår ikke, hvor mange børn der påvirkes af lovforslaget, men det må antages, at der

blandt de ca. 10.000 er en del børnefamilier, som vil opleve en nedgang i ydelsen. Der er

således risiko for, at flere børn vil vokse op i børnefattigdom, hvis lovforslaget vedtages i sin

nuværende form. Det er Mødrehjælpen stærkt bekymret for.

Mødrehjælpen mener, at børn skal have lige muligheder for en god start på livet, og at vi som

samfund skal sikre, at ingen børn lades i stikken. Vi ved, at økonomi har stor betydning for de

muligheder, barnet og familien har for at deltage i samfundet. Mødrehjælpen opfordrer derfor

til, at lovforslaget følges af initiativer for at sikre, at det ikke bliver børnene, som kommer til at

betale den største pris som følge af forslaget. Forældre, der går ned i ydelse og som mangler

sprogkundskaber og kendskab til systemet, bør have ekstra støtte. De bør sikres hjælp til at

søge kompenserende tillæg eller tilskud til medicin og til, at børnene kan gå til fritidsaktivitet-

er, så de ikke isoleres fra udviklende og meningsfulde fællesskaber med jævnaldrende.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til afdelingschef for Politik, Analyse og Kommunikation

Tasja Norre Parize på mail

[email protected]

Med venlig hilsen

Ninna Thomsen

Direktør

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

København, 26. februar 2024

Høring over lovforslag om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 29. januar 2024 anmodet om Red Barnets even- tuelle

bemærkninger til lovforslag om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp .

Lovforslaget skærper optjeningsreglerne ved at udvide personkredsen, der skal opfylde et beskæftigelses-

krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at modtage uddannelses - eller

kontanthjælp. Udvidelsen indebærer, at personer, der den 2. april 1968 eller senere er blevet registreret

som førstegangsindrejst i riget eller indrejst efter mindst 12 sammenhængende måneder i udlandet, skal opfylde

beskæftigelseskravet for at få adgang til uddannelses- eller kontanthjælp.

Lovforslaget medfører, at omkring 10.000 skønnede personer vil opleve en væsentlig nedgang i ydelsen

ved forslagets virkning den 1. juli 2025, fordi de ikke på det tidspunkt vil opfylde kravet om fuldtidsbeskæf- tigelse

i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år som betingelse for fortsat at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.

Red Barnets bemærkninger til lovforslaget

Red Barnet bemærker, at 10.000 skønnede personer vil blive omfattet af lovforslaget, der udvider be-

skæftigelseskravet per 1. juli 2025.

Beskæftigelsesministeriet har desuden oplyst, at ca. 5.000 af disse personer skønnes at have børn, der

vil blive f lyttet ned på den nye mindstesats som følge af, at beskæftigelseskravet udvides - og at de til-

sammen har ca. 11.000 børn. Endeligt skønnes det, at 1.500 børn bliver en del af lavindkomstgruppen på

kort sigt (2026), som følge af

lovforslaget’

. Mindstesatsen er på 6.553 kr. per måned, og niveauet for

mindstesatsen svarer if lg. aftalen til SHO-ydelserne for enlige ikke-forsørgere

Beskæftigelsesudvalget 2023-24. BEU Alm. del - endeligt svar på spørgsmål 120.

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst, oktober 2023.

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– altid på børnenes side

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Red Barnet f inder det af f lere årsager dybt bekymrende, at så mange børn påvirkes af disse nedsatte

ydelser:

Mindstesatsen vil øge gruppen af de fattigste børn i Danmark

Danmark ligger desværre langt f ra førstepladsen blandt OECD-lande, når det gælder dybden af fattig-

dom

- et mål for, hvor fattige de fattigste er if t. den samlede befolkning. Selvom børnefamiliernes ind-

komster grundet

’Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lav-

indkomst’

vil blive højere end blot mindstesatsen, vil lovforslaget medføre, at dybden af fattigdommen

bliver endnu større i Danmark, og at langt f lere børn på grund af lovforslaget bliver føjet til gruppen af de

fattigste børn i Danmark.

Red Barnet møder familierne i vores sociale aktiviteter

og vi ved, at de ikke kan få budgetterne til at

hænge sammen

–

med dybe negative konsekvenser for børnenes trivsel. Vi mener ikke, at der burde

være en

lavere forsørgelsesydelse for bestemte børnefamilier i Danmark, hvor børnene har de samme

behov som deres jævnaldrende, og vi beklager dybt, at endnu f lere børn nu bliver lagt til denne gruppe.

Børnene kommer til at lide alvorlige afsavn

Beløbet familierne modtager, er meget lavt, og mange af børnene vil komme til at lide svære afsavn. Vi

ved f ra blandt andet Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af den tidligere integrationsydelse

at familiernes økonomiske omstændigheder førte til både materielle og sociale afsavn: Familierne havde

svært ved at dække udgifter til f .eks. transport, vintertøj, skoleudstyr og medicin og enkelte af de inter-

viewede familier manglede endog penge til mad sidst på måneden og/eller sprang måltider over. Famili-

erne havde også problemer i forhold til deres boligforhold - med midlertidige boliger af lav standard, hvor

der er problemer med f .eks. råd, svamp og utætte vinduer, og der var meget trange forhold i boligerne.

Red Barnet er opmærksom på og påskønner, at

’Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde,

enklere regler og færre børn i lavindkomst’

blandt andet omfatter børnetilskud, f ritidstillæg og dækning af

medicin, men mener, at det desværre langt f ra er tilstrækkeligt til at afhjælpe børnenes afsavn.

Lovforslaget vil bidrage til yderligere barrierer i udsatte børns liv

En del af børnene i de familier, der påvirkes af lovforslaget, vil derudover som afledt konsekvens af en lav

ydelse forventeligt blive konfronteret med en række relaterede barrierer i deres liv.

Selvom det i bemærkningerne til lovforslaget skønnes, at forslaget vil indebære en positiv beskæftigel-

seseffekt på omkring 150 fuldtidspersoner i 2025, 250 fuldtidspersoner i 2026, 250 fuldtidspersoner i

2027 og 250 fuldtidspersoner i 2028, så skønnes der ikke varige beskæftigelseseffekter af forslaget.

Rockwoolfonden lavede lignende beregninger af beskæftigelseseffekten af starthjælpen i 2019

. Udover

at se på beskæftigelseseffekter, fokuserede Rockwoolfondens undersøgelse også på de afledte effekter

af reformen. De så blandt andet på, hvordan mødres integration, kriminalitetsfrekvensen og børnenes in-

tegration og uddannelse blev påvirket

–

og vurderede, at de samlede konsekvenser var negative. If t. børn

https://data.oecd.org/inequality/poverty-gap.htm.

Fattigdomskløften er det forhold, hvormed gennemsnitsindkomsten for de fattige

falder under fattigdomsgrænsen. Fattigdomsgrænsen er defineret som halvdelen af den gennemsnitlige husstandsindkomst af den

samlede befolkning. Fattigdomskløften hjælper med at forfinefattigdomsraten ved at give en indikation af fattigdomsniveauet i et

land. Denne indikator er målt for den samlede befolkning samt for personer i alderen 18 -65 år og personer over 65 år.

Institut for Menneskerettigheder,

Familier på Integrationsydelse - en analyse af økonomi, afsavn og social eksklusion i et menne-

skeretligt perspektiv,

2018.

Rockwoolfonden, Forskning,

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste,

marts 2019. RFF-NYT-Marts-2019_Starthjaelp-gor-

flygtninge-til-Danmarks-fattigste.pdf (rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com).

2/3

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

konkluderede de blandt andet, at børn af forældre på starthjælp blev dårligere integreret, og at de lavere

ydelser sætter negative spor op gennem børnenes skolegang.

Red Barnet mener, at lovforslaget bidrager til at skabe unødige barrierer for endnu f lere børn i Danmark.

Barrierer, der kan være meget svære at bryde, som adskiller dem f ra at deltage i fællesskabet på lige fod

med deres jævnaldrende, og som dermed kan have negative konsekvenser også ind i deres voksenliv.

Børn med ikke vestlig baggrund rammes hårdt

For aftalepartierne er det afgørende, at borgere med ikke-vestlig baggrund, der har været længe i Dan-

mark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, tilskyndes til at komme i arbejde. Det f remgår af

lovforslaget, at aftalepartierne f inder det urimeligt, at godt 2.100 personer med

ikke-vestlig

baggrund har

været på kontanthjælp i mere end 10 sammenhængende år.

Den berørte persongruppe vil således op-

leve en væsentlig nedgang i ydelsen. Af de 10.000 personer, som forslaget i alt skønnes at ramme, vur-

deres ca. 90 pct. at have ikke-vestlig baggrund.

En væsentlig effekt af lovforslaget vil derfor være, at det i langt højere grad vil være familier og altså børn

med ikke-vestlig baggrund, som rammes økonomisk. Dette mener Red Barnet, ikke er i tråd med princip-

perne i FN’s Børnekonventions artikel 2

Red Barnet mener ikke, at aftalepartiernes holdning til, hvorvidt det er rimeligt, at en gruppe personer

med ikke-vestlig baggrund modtager kontanthjælp i en årrække, er et sagligt hensyn til at lovgive med

den virkning, at netop børn med ikke-vestlig baggrund marginaliseres yderligere grundet forældrenes

nedgang i ydelse.

Barnets tarv bliver ikke selvstændigt vurderet i ny lovgivning

Beskæftigelsesministernen understreger, at de tre kontanthjælpsaftaler er indbyrdes afhængige

. Allige-

vel mener Red Barnet, at lovforslagets almindelige bemærkninger burde have forholdt sig til forslagets

konsekvenser if t. hensynet til barnets tarv, der slet ikke ses inddraget

Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt politisk chefkonsulent, Inger

Neufeld,

[email protected]

Med venlig hilsen

Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær

FN’s Børnekonvention

Artikel 2.1. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for

ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller

værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold,

handicap, fødsel eller anden stilling.

2. Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at sikre, at barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling

eller straf på grund af barnets forældres, værges eller familiemedlemmers stilling, virksomhed, udtrykte anskuelser eller tro.

Beskæftigelsesudvalget 2023-24. BEU Alm. del - endeligt svar på spørgsmål 120.

CRC/C/GC/14/31

The extension of States parties’ obligation to their “legislative bodies” shows clearly that article 3, paragraph 1,

relates to children in general, not only to children as individuals. The adoption of any law or regulation as well as collective agree-

ments – such as bilateral or multilateral trade or peace treaties which affect children – should be governed by the best interests of

the child.

3/3

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected])

Leo Torp ([email protected])

[email protected] ([email protected])

SV: H0ring over lovforslag om skcerpede betingelser for at opna ret til kontanthjcelp

07-02-2024 08:07

Udlcendinge- og lntegrationsministeriet harden 29. januar 2024 sendt forslag om skcerpede betingelser for at opna ret til

kontanthjcelp i h0ring.

Ministeriernes forpligtelse til at h0re Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtg0relse nr. 101

af 19/01/2012) og angar revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgaet lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller

andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Specialkonsulent

Landgreven 4

DK-1301 K0benhavn K

Tlf.+45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Lees om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger

her

Fra:

Leo Torp <[email protected]>

Sendt:

29. januar 202417:25

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected];

BM Postkasse <[email protected]>;

[email protected];

B(l)rneradet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

ATP <[email protected]>;

Carina Christiansen <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;

[email protected];

d5=

[email protected]; [email protected];

Danske Regioner <[email protected]>;

[email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Rigsrevisionen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Radet for Socialt Udsatte

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

Cc:

Rikke Beksgaard Staal <[email protected]>; Anders (Z)stergaard <[email protected]>; Nikolaj H0st <[email protected]>; S0ren

Bisgaard <[email protected]>; Katrine Bang Nielsen <[email protected]>

Emne:

H0ring over lovforslag om ska:!rpede betingelser for at opna ret til kontanthja:!lp

Til samtlige adressater

Se venligst vedlagte h0ring over lovforslag om ska:!rpede betingelser for kontanthja:!lp.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Med venlig hilsen

Leo Torp

Specialkonsulent

Beska9ftigelse og Dansk

Direkte telefon: +45 61 98 33 02

E-mail:

[email protected]

Udlamdinge- og lntegrationsministeriet

Departementet

Slotsholmsgade 10

1216 K0benhavn K

Telefon: +45 7226 8400

E-mail:

[email protected]

www.uim.dk

Dansk:

Behandling af dine personoplysninger

Engelsk:

Processing of your personal data.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

UIM ([email protected])

Leo Torp ([email protected])

S0ren Carne (Rflam.org) ([email protected])

SV: H0ring over lovforslag om skcerpede betingelser for at opna ret til kontanthjcelp

30-01-2024 17:07

Vi har ingen bemcerkninger til lovforslaget om skcerpede betingelser for at opna ret til kontanthjcelp.

De skcerpede betingelser vii medvirke til at udvide arbejdsstyrken.

Venlig hilsen

S0ren Carne

Formand

Vallerndvcenge 23

2960 Rungsted Kyst

tlf.: 2811 0020

mail:

[email protected]

web:

www.rflam.org

Facebook:

facebook.dk/rflam.org

Fra:

Leo Torp <[email protected]>

Sendt:

29. januar 202417:25

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; BM Postkasse <[email protected]>; [email protected];

B(Zlrneradet <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; ATP <[email protected]>;

Carina Christiansen <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; [email protected]; ds-

[email protected]; [email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; S(Zlren Car(Zle (Rflam.org) <[email protected]>; [email protected]; Radet for Socialt Udsatte

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]

Cc:

Rikke Beksgaard Staal <[email protected]>; Anders ¢stergaard <[email protected]>; Nikolaj H(Zlst <[email protected]>; S(Zlren

Bisgaard <[email protected]>; Katrine Bang Nielsen <[email protected]>

Emne:

H!Zlring over lovforslag om ska:!rpede betingelser for at opna ret til kontanthja:!lp

Til samtlige adressater

Se venligst vedlagte h!Zlring over lovforslag om ska:!rpede betingelser for kontanthja:!lp.

Med venlig hilsen

Leo Torp

Specialkonsulent

Beskreftigelse og Dansk

Direkte telefon: +45 61 98

E-mail:

[email protected]

Udlamdinge- og lntegrationsministeriet

Departementet

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Slotsholmsgade 10

1216 K0benhavn K

Telefon: +45 7226 8400

E-mail:

[email protected]

www.uim.dk

Dansk:

Behandling af dine personoplysninger

Engelsk:

Processing of your personal data.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Rådet for socialt udsatte

23. februar 2024

HØRINGSSVAR VEDR. SKÆRPEDE BETINGELSER FOR AT OPNÅ RET TIL

KONTANTHJÆLP

Rådet takker for høringen, men kan ikke tilslutte sig lovforslaget for så vidt angår den del af den

berørte målgruppe, som har andre problemer end ledighed. Rådet er bekymret for forslagets

konsekvenser for den del af målgruppen, der har, ofte alvorlige, sociale, sundhedsmæssige

og/eller psykiske problemer.

Rådet støtter, at der med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem indføres 100-procent tilskud til

receptpligtig medicin, samt tilskud til børnefamilier for alle. Der vil dog, til trods for disse tilskud,

stadig være meget store indkomstnedgange hos den berørte gruppe

–

særligt for de enlige.

Nedsættelsen af ydelsen begrundes i lovforslaget med, at borgere med ikke-vestlig baggrund, der

har opholdt sig længe i Danmark uden at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet, dermed

tilskyndes til at komme i arbejde. For den del af målgruppen, som er aktivitetsparate

ydelsesmodtagere, vil der dog være tale om mennesker med problemer ud over ledighed, som

derfor ikke i tilstrækkelig grad kan handle på økonomiske incitamenter. Derfor er der en stor risiko

for, at den lave ydelse ikke tilskynder til at komme i arbejde, men kun gør en stor gruppe

mennesker fattigere.

Rådet anbefaler,

at ministeriet løbende følger konsekvenserne af den nedsatte ydelse for

målgruppen, så det sikres, at indvandrere og efterkommere såvel som øvrige på SHO-

ydelse ikke stilles markant dårligere med de nye ydelsesniveauer.

Rådet anbefaler,

at ministeriet evaluerer lovforslagets konsekvenser efter 3 år, ift. hvor

mange mennesker, der er kommer i arbejde på baggrund af nedsat ydelse, samt hvor

mange mennesker på mindstesats, der lever under fattigdomsgrænsen.

Med venlig hilsen

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

[email protected]

udsatte.dk

St. Torvegade 26, 3700 Rønne

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

CVR-nr.: 20 70 02 11

21. februar 2024

Høringssvar vedrørende skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp

Røde Kors takker for at afgive høringssvar på lovforslag om

Lov om ændring af lov om aktiv socialpo-

litik

–

Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

Lovforslaget udvider personkredsen, så omkring 10.000 personer (90% ikke vestlige indvandrere),

som i dag modtager kontanthjælp- eller uddannelseshjælp i stedet skal overgå til selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse pr. 1. juli 2025, fordi de ikke lever op til kravet om mindst 2,5 års fuldtidsbeskæfti-

gelse ud af de seneste 10 år. Udvidelsen af persongruppen omfatter alle, der er blevet folkeregistret

som førstegangsindrejst siden 2. april 1968, eller personer der har haft udenlandsophold i mere end

på hinanden 12 følgende måneder og som ikke lever op til beskæftigelseskravet.

Røde Kors deler aftalepartiernes ambition om, at endnu flere flygtninge og indvandrere opnår en fast

tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er helt afgørende for deres muligheder for at blive selvforsør-

gende, lære dansk og deltage aktivt i det danske samfund. Derfor bistår vi med vores aktiviteter hver

dag flygtninge og indvandrere i at komme tættere på en hverdag i beskæftigelse. Røde Kors mener

dog ikke, at en udvidelse af personkredsen som fremadrettet skal modtage den lave selvforsørgelses-

og hjemrejseydelse er den rette vej at gå i forhold til at sikre længerevarende fastholdelse på ar-

bejdsmarkedet. Røde Kors har tidligere i en række høringssvar – bl.a. ved indførelsen af integra-

tionsydelsen i 2015, ved nedsættelse af ydelsen og udvidelse af personkredsen i 2017 – udtrykt be-

kymringer ved den særlige ydelse. Både dengang og i dag har vi igennem vores frivillige integrations-

indsats kunnet konstatere og dokumentere, at forældre fx har undladt at give deres børn nødvendigt

tøj eller undladt, at deres børn deltog i udflugter i forbindelse med fritidsaktiviteter, fordi de ikke har

haft råd.

Siden har Rockwoolfonden i 2019 og 2020 dokumenteret, at integrationsydelsen (nu selvforsørgelses-

, hjemrejse- og overgangsydelse) efter et år øgede andelen af mandlige flygtninge, der var i arbejde

fra 10% til 13% efter det første år. Samt at indførelsen af ydelsen ikke viste nogen beskæftigelsesef-

fekt for kvinderne

. En anden undersøgelse af den daværende starthjælp, der også var en lavere

ydelse end kontanthjælpen, viste, at den beskæftigelseseffekt, der var i starten, var forsvundet efter

9-10 år

Integrationsydelse sender mandlige flygtninge hurtigere i job - ROCKWOOL Fonden

RFF-NYT-Marts-2019_Starthjaelp-gor-flygtninge-til-Danmarks-fattigste.pdf (rockwoolfonden.s3.eu-central-1.amazonaws.com)

Altid til stede

rødekors.dk

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Samtidig viser begge undersøgelser, at de lavere ydelser også har en række utilsigtede konsekven-

ser. En stor gruppe kommer ikke i job, men får i stedet reduceret deres disponible indkomst markant

og bliver dermed Danmarks fattigste. Derudover betyder den lave ydelse, at færre kvinder deltager i

integrationsindsatsen og børn af forældre på starthjælp integreres dårligere. De begynder fx sjæld-

nere i dagtilbud og ender ofte også med markant kortere uddannelse, end hvis familien havde haft

den højere kontanthjælp som sikkerhedsnet. Derudover har Røde Kors i forbindelse med uddeling af

vinterhjælp til trængte børnefamilier dokumenteret, at mennesker, der lider store økonomiske afsavn,

også risikerer at blive afskåret fra fritidsaktiviteter.

Udover de 10.000 voksne som overgår til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse på baggrund af lovfor-

slaget, så viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at de tilsammen har ca. 11.000 børn

, som også vil

blive påvirket af de sænkede ydelser.

Med baggrund i ovenstående dokumentation mener Røde Kors ikke, at der er meget belæg for, at an-

tallet af personer, der kommer i beskæftigelse, vil stå mål med de negative effekter, hvor lovforslaget

vil øge antallet af fattige og få negative konsekvenser for integrationen.

Dette skal også ses i lyset af, at den udvidet målgruppe, som omfattes af lovforslaget, omfatter men-

nesker, der har været i Danmark i mange år, men hvor mange vil være langt fra arbejdsmarkedet.

Røde Kors mener ikke, at yderligere økonomisk incitament er det redskab, som vil få denne gruppe i

arbejde. De borgere, hvor af en del også vil være vurderet aktivitetsparate, vil ofte have en række

udfordringer og her er det centralt, at de mødes af en helhedsorienteret og individuel tilrettelagt be-

skæftigelsesindsats, der tager hensyn til fx helbred og udgangspunkt i det, vi ved virker ift. beskæfti-

gelse. Bl.a. faglig opkvalificering og sprogtræning

Derudover vil vi i Røde Kors bemærke, at det i en tid hvor rekordmange flygtninge er i beskæftigelse

og hvor Danmark mangler arbejdskraft, er vigtigt at gøre nytte af alle de ressourcer og kompetencer,

som kommer hertil. Det forudsætter dog, at flygtninge kan leve et aktivt og værdigt liv, hvor bekym-

ringer om økonomi ikke overskygger alt, men hvor det betaler sig at gøre en ekstra indsats og der er

overskud til fx at lære dansk og tage del i de lokale fællesskaber, der også kan understøtte vejen til

job.

Med venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

Nye tal om kontanthjælpsaftale: 11.000 børn risikerer fremover at vokse op i fattigere hjem - Altinget - Alt om politik: altinget.dk

4639057 (vive.dk)

Rekordmange flygtninge er i arbejde (da.dk)

10. maj 2011 / Høringssvar vedrørende skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp

rødekors.dk

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

SOS Racisme

Nørre Allé 7,

2200 Kbh. N.

[email protected]

www.sosracisme.dk

København, d. 25. februar 2024

Til Udlændingeministeriet!

Att.: [email protected];

cc:

[email protected]

SOS Racisme indsender hermed høringssvar på:

Lovforslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for at opnå ret

til kontanthjælp)

Af høringsbrevet fremgår, at:

”Lovforslaget medfører, at omkring 10.000 skønnede personer vil opleve en væsentlig nedgang i

ydelsen ved forslagets virkning den 1. juli 2025,

fordi de ikke på det tidspunkt vil opfylde kravet

om fuldtidsbeskæftigelse

i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år som betingelse for fortsat at

modtage uddannelses- eller kontanthjælp”. ”Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2024 og få

virkning den 1. juli 2025”.

SOS Racisme synes at et lovforslag med det udtalte formål at fattiggøre 10.000 mennesker i Danmark

og ikke engang bidrage til øget beskæftigelse, skulle regeringen ikke have fremsat!

Ifølge regeringens beregninger koster det 9 millioner kr. – uden man regner med at Danmark får noget

ud af det!

Hvis man ikke kan gøre noget, der er godt for nogen, men kun vil lave ulykker for ikke at miste

udlændingefjendtlige stemmer til konkurrerende partier, er det være bedre

ikke

at fremsætte forslaget.

De berørte kan jo heller ikke selv lave om på datoen for, hvornår de kom til Danmark, eller nå at

arbejde fuldtids 2,5 år frem inden 1. juli 2025!

SOS Racisme er også imod det endnu ikke fremsatte lovforslag om 37 timers arbejdspligt for

kontanthjælpsmodtagere, som heller ikke synes at have noget formål udover det ovennævnte, som vil

fattiggøre endnu 10.000 mennesker; men det har vi ikke set fremsat endnu, men vil bede om at få det

tilsendt i høring.

Hvis formålet derimod er at få en del af de 2 x 10.000 mennesker, der ellers bliver fattiggjort, i gang på

arbejdsmarkedet, og dermed få fat i noget af den arbejdskraft, vi mangler i Danmark i dag, har vi et

bedre forslag her:

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Brug gulerødder i stedet for pisk! Vis anerkendelse og respekt for autonomi!

Og - både for de psykisk syge unge, der har brug for uddannelseshjælp, og for andre med psykisk

sygdom eller lavt selvværd: Bliv ved med at støtte dem til de har nået deres mål, så de kan få den

sejr, de har fortjent! Fx gennem en mentorordning eller lignende:

Giv kontanthjælpsmodtagere ret til at tjene et større beløb end nu, som ikke modregnes i

kontanthjælpen, uddannelseshjælpen, etc.,

Hvis vedkommende er under 30 år uden en afsluttet erhvervsuddannelse, og ønsker og

vurderes parat til en egnet uddannelse, men ikke har kunnet leve op til et krav om 225 timers

arbejde, så drop kravet!

Brug det, at der findes så mange ubesatte jobs i rigtige stillinger rundt om, som løftestang til at

hive folk ind på arbejdsmarkedet i sådanne jobs, - i starten på deltid, hvis det ønskes, da det må

være mere overskueligt til en begyndelse, hvis man har været langvarigt uden for

arbejdsmarkedet. Herefter vil mange- eller i alt fald nogle – kunne trappe op i tid. Det vil have

den fordel, at der er tale om rigtige jobs på det rigtige arbejdsmarked, med krav og

forventninger og forhåbentlig også nyttiggørelse af den ansatte. I den private sektor, vil der i en

del tilfælde formentlig være mulighed for at fortsætte, ligeledes i nogle ansættelser i den

offentlige sektor. Evt. kunne man aftale en kort praktik – fx to ugers prøvetid eller en måneds,

betalt af kommunen, så arbejdsgiveren og arbejdstageren kunne se jobbet og hinanden an.

Lav kvalificerede mentorordninger – evt. med fælles mødefora!

Tag en grundig samtale med kontanthjælpsmodtageren først om hans/hendes egne behov og

økonomi, og ønsker til et job, og om hvad der skal til for at ændre situationen

Og om evt. børnepasning, pleje af et sygt familiemedlem, psykisk sygdom, evt. selvværd,

misbrug, traumatisering, anden sygdom eller andre problemer fx lavt selvværd eller sprog, der

kan stå i vejen for selv at finde et arbejde

Mange udlændinge har et fint eller et tilstrækkeligt ordforråd og korrekt sætningsopbygning,

men kan have svært ved udtalen på dansk. For mange kunne det forbedre

ansættelsesmulighederne, hvis de trænede dette intensivt, og lærte at tale et meget tydeligt og

langsomt dansk. Det gælder oftest uanset, hvilket land de kommer fra

Afskaf de obligatoriske samtaler om reintegrationsbistand, da de er nedværdigende og opleves

som trusler, og som om man ikke tror på dem. Nogle flygtninge kan ikke holde dem ud og

undværer hellere kontanthjælpen og samtalen, fordi den reaktiverer deres PTSD. Hvis folk selv

vil flytte til hjemlandet, har de jo lov til at spørge om det.

Forsøg at undgå de alleralvorligste sammenbrud, som kan sende folk ud i hjemløshed.

Det meste af det er man vel vant til at gøre i jobcentrene, men for dem, der er længst ude, skal der

måske en særlig støtte til.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Hvis man ikke laver særregler for unge med psykiske lidelse, der søger uddannelseshjælp eller

kontanthjælp, overtræder man formentlig et

forbud mod diskrimination af handicappede.

Tilsvarende

gælder for folk over 30 år med psykiske lidelser, og som søger kontanthjælp, de har hidtil kunnet

fritages for krav om 225 timers arbejdspligt i ustøttet job. Efter at pension for disse grupper i årevis

næsten ikke var en mulighed, ser den ud til at være blevet det igen. For de allermest syge er det jo en

mulighed, men for mange, der er mindre syge, kunne flexjob være et bedre tilbud – medmindre da,

man vil gøre brug af vores forslag?

Da lovforslaget ikke selv nævner det, må man spørge, hvad resultaterne er fra lovændringen med de

tilsvarende krav i 2018 for folk, der var indrejst første gang siden 2008. Er resultaterne herfra

overhovedet gjort op og har det været regnet ud – måske bare fra en stikprøve – om der er kommet

flere i arbejde af den grund? Eller har det kun resulteret i fattiggørelse, inkl. flere fattige børnefamilier?

Hvilken hjælp vil man fra starten af tilbyde kommunerne, som skal i gang med endnu et ørkesløst

kontrolarbejde kun 6 år efter lovændringen i 2018, og kontrollere dokumentation i lange baner for

beskæftigelse såvel som opholdskrav i Danmark?

Hvordan vil man have at folk skal kunne huske hvornår de har været i udlandet de sidste ti år – og hvor

længe?

Vedrørende det årlige timetal er det jo beregnet som 37 timer x 52 (uger/år) x 2,5 = 4.810 timer.

De ansatte har normalt 5 eller 6 ugers ferie med løn eller ferieløn, men er der taget højde for, at folk,

der er timelønnede, og som fx ernærer sig ved at holde foredrag, undervisning som løst ansatte

timelærere, vagter, vikarer, mv. også skal have timer nok til at dække ferien ind ved de 2 �½ års

fuldtidsarbejde på 10 år?

Som ved lovforslaget dengang, må vi fortsat sige, at det er fortsat diskriminerende.

Det er derfor at

EU og EØS ikke vil kunne acceptere det, fordi det går ud over borgerne i deres medlemslande. Og

Danmark vil her hellere undgå en retssag ved EU-domstolen, da den erfaringsmæssigt kan medføre

store bøder og omkostninger og genere Danmarks ry.

Og – hvordan vil man behandle flygtninge – og den aktuelt største flygtningegruppe, nemlig fordrevne

fra Ukraine? Det oprindelige forslag fra 2018 var bl.a. beregnet for flygtninge, der var kommet hertil

siden 2008. Flygtningene kommer jo ikke til at blive behandlet – ”på lige fod” med de fleste

kontanthjælpsmodtagere i Danmark, men får aktuelt SHO-ydelse.

Vi betragter forslaget som udlændingefjendtligt over for ”ikke-vestlige”, som er den gruppe, som det –

ifølge indledningen i lovforslaget – især skal ramme. Og de såkaldt ”ikke-vestlige” skulle angiveligt

udgøre cirka 90% af de cirka 10.000 mennesker, det vil ramme - og måske udgør de også 90% af de

10.000 i forslaget:

Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som

ikke opfylder optjeningsreglerne.

Vi vil lige minde om, at FN’s Racediskriminationskomité, CERD efter eksamination af Danmark i 2021

skrev, at ringere behandling af gruppen: ”Ikke-vestlige” udgjorde diskrimination i Racediskriminations-

konventionens betydning og altså overtrådte konventionen. Det var en af de ting, de pålagde Danmark

at følge op på i næste rapport til CERD. CERD’s rapport kan ses her, og 3 punkter er vist i høringssvaret:

https://drive.google.com/drive/folders/1Po9G9uqKjo07BmXHpcfdgnuWnGa1wDj4

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

“The “parallel society”

plan12.

The Committee is concerned that the package of laws previously

known as “Ghetto

package” has a discriminatory impact on ethnic minorities. The Committee is also concerned

that, under these laws, although areas classified as “vulnerable” have already met at least two

of four detailed socio-economic criteria, the additional criterion of having at least 50 percent

of “non-Western” residents leads to such vulnerable areas being classified as “parallel

societies” and to the application of more restrictive rules, thus adding a discriminatory ethnic

and racial element to these laws, which can result in stigmatization in various areas of life,

such as employment, housing and access to services (art. 3, 5).

13.

The Committee recommends that the State party:

(a) Refrain from using the percentage of immigrants and their descendants

from “non-Western” countries in a certain area as a basis for applying stricter laws and

measures;

(b) Undertake a comprehensive review of the impact of the laws and

regulations under its programmes to address “parallel societies” and amend or repeal

any provisions that directly or indirectly discriminate against any groups under article

1 (1) of the Convention, including with respect to their right to housing, employment,

education, or equality before the law.

Paragraphs of particular importance

44.

The Committee wishes to draw the attention of the State party to the particular

importance of the recommendations contained in paragraphs 11 (use of terms

“Western” and “non-Western”), 13 (c) (the “Parallel society” plan) 19 (c) (hate crime

and hate speech) and 21 (a) (racial profiling) above and requests the State party to

provide detailed information in its next periodic report on the concrete measures taken

to implement those recommendations”.

Det aktuelle forslag her rummer nogle forblommede sætninger om

at skabe ens regler, uanset hvornår

man første gang er komme til Danmark efter 2. april 1968

–

dvs. for 56 år siden og til i dag,

nu, så det

er ikke kun dem, der er kommet hertil efter 2008, der skal have erstattet kontanthjælpen med en SHO-

ydelse. Men dels går EU og EØS-borgere fri,

for EU og EØS accepterer ikke diskrimination af deres

borgere. Dels vil de, der er kommet til Danmark efter EU-reglerne om arbejdskraftens frie

bevægelighed gå fri.

Vedrørende: Indførelse af et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

At man skal have arbejdet mindst 2�½ år i Danmark før man kan få uddannelseshjælp eller

kontanthjælp er der ingen grund til! Det gælder ikke for EU/EØS-borgere, og regeringen vil helst heller

ikke ramme danske statsborgere, især ikke, hvis de har tilknytning til Danmark:

”En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-/EØS-land

hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har alligevel ret til uddannelses-

eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.”

”Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af tilknytning til

Danmark. I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:

- Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-lande

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

- beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark

- nære familiemedlemmer i Danmark

- taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark

- danskkundskaber

- sociale bånd til Danmark”

DET er da diskrimination af rang! og må være forbudt efter EMRK art. 14. Men dette spørgsmål er slet

ikke drøftet i lovforslagets kommentarer, måske fordi juristerne ved, at det ikke holder vand.

I vores høringssvar til lovforslag i 2018

anførte vi, at selve den antagelse, at hvis man ikke har haft en

indtægt en måned, så har man nok ikke været i Danmark – den er ikke rigtig. Nu er det højst to

måneder man må være i udlandet et år, for at det ikke skal tælles med til den samlede tid i

udlændighed. Vi vil derfor fastholde, at Stavnsbåndet er ophævet for mange år siden, og at man kan

være en lige så god arbejdskraft, mens man er i Danmark, hvis man har boet i udlandet en tid, som hvis

man ikke har! Måske endda en bedre arbejdskraft, hvis man også har lært noget i udlandet?

I øvrigt anses det som noget ”dansk” blandt unge mennesker, efter afsluttet – eller uafsluttet

ungdomsuddannelse eller skoleuddannelse - at tage et sabbatår for at rejse ud i verden uden for

Danmark og få udvidet sin horisont – enten ved at rejse rundt, arbejde frivilligt, eller tage et halvt eller

et helt år af sin uddannelse i udlandet! Det sidste er rent faktisk noget, som en tidligere regering ledet

af Socialdemokratiet i samarbejde med universiteter og EU har opfordret til.

På en sådan rejse kan man lære noget både om Danmark, ved at måtte undvære den sociale sikring en

periode, og om det eller de lande, man rejser ud i.

Mange rejser ud for deres arbejde. For mange andre mennesker, er det andre forhold der gør at man

rejser til udlandet en tid: fx hvis man er gift/bor sammen med en udlænding og familien gerne vil lære

begge lande at kende for bedre at kunne vælge hvor man ender med at ville bo; eller fordi man ønsker

at ens børn skal kunne begge sprog og lære begge kulturer at kende; eller af hensyn til familie, som

man føler sig forpligtet til at hjælpe og støtte i det andet land. Eller af hensyn til sig selv, fordi man har

behov for at være mere hos sine venner og sine kære.

Andre har haft behov for længere udlandsophold, fordi de har adopteret et barn fra landet, og har

skullet være der i en længere periode. Og atter andre har bare haft lyst til at se noget nyt og andet.

Hvorfor skal man straffes med at få frataget rettigheder af den grund?

Er det ikke et frit land, vi lever i?

Konklusion:

SOS Racisme advarer mod at gennemføre lovforslaget fordi det er fattiggørende, diskriminerende og

i modsætning til borgernes interesser og deres mulighed for frit at vælge, hvordan de vil leve livet.

Danmark har ikke noget ud af endnu engang at fattiggøre de 90% ”ikke-vestlige” med SHO-ydelser, det

indirekte diskrimination.

At stille et opholdskrav som det nævnte siden 1968, er direkte diskrimination, af to grupper:

udlændinge der er ankommet siden 1968

– heriblandt de fleste af de flygtninge, der bor i Danmark,

hvoraf en stor del har PTSD og derfor kan have særlige behov i deres arbejdsliv;

og af de danskere, der har været uden for landet i over et år

af de sidste ti år.

L 152 - 2023-24 - Bilag 1: Oversendelse af høringssvar og høringsnotat

Og at man kan undgå det for danske statsborgere, hvis man tager hensyn til seks kriterier om

tilknytning til Danmark,

+ evt. endnu andre, som formentlig er opfyldt af de fleste, der er opvokset i

Danmark, kan også tolkes som

direkte diskrimination

Hvis personer med langvarig sygdom – hvad vi tror mange af de 10.000 har – ikke undtages eller gives

særlige vilkår med nedsat tid, etc., kan det også overtræde forbuddet mod

diskrimination af

handicappede.

Vi tror, man meget bedre kan bidrage til Danmarks interesser og samtidig undgå diskrimination ved at

bruge vores forslag - i stedet for det aktuelle lovforslag, hvis vi ønsker en endnu større

arbejdsmarkedsdækning i øjeblikket. Den er rent faktisk steget meget de sidste år, især hos unge.

Når regeringen ikke har fortalt eller opgjort, hvad det tidligere lovforslag har medført af

ulemper:

fattiggørelse og udsættelser af boliger,

fordele: ekstra arbejdskraft gennem ansættelser af de folk,

der var berørt af det nævnte forslag fra 2018, enten som fuldtids- eller deltidsansatte, gerne omregnet

til personår i fuldtidsbeskæftigelse:

Er det fordi, der ikke er nogen gevinst at skrive om?

Venlig hilsen,

For SOS Racisme,

Anne Nielsen, Talsperson