L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2023-24
L 151 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

VEDRØRENDE

UDKAST

TIL

LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM VISSE

ERHVERVSDRIVENDE

VIRKSOMHEDER,

SELSKABSLOVEN,

LOV

FINANSIEL

VIRKSOMHED OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE

(Bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse

af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirekti-

vet)

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at udmønte de lovinitiativer, der følger af Aftale

om demokratiske virksomheder, der blev indgået mellem regeringen, Soci-

alistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konser-

vative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Al-

ternativet og Nye Borgerlige den 1. december 2023.

Formålet med aftalen er at skabe bedre forhold for demokratiske virksom-

heder, så vilkårene for start og drift ligestilles og bliver de samme som for

andre virksomheder.

Med lovforslaget gennemføres initiativerne om tydeliggørelsen af mulig-

heden for medarbejdereje, kapitalrejsning ved investerende deltagere, ak-

tivsikring underlagt offentligt tilsyn, mulighed for omdannelse til demo-

kratisk virksomhed og bedre mulighed for medlemskommunikation mel-

lem visse finansielle virksomheder og deres demokratiske ejervirksomhed

eller -forening. Initiativerne gennemføres ved en ændring af lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder (herefter erhvervsvirksomhedsloven), sel-

skabsloven, lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksom-

hed.

Lovforslaget har desuden til formål at gennemføre den del af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring

af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og

processer inden for selskabsret (herefter digitaliseringsdirektivet), der ved-

rører frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem i dansk ret ved en

ændring af selskabsloven.

Forslaget har været sendt i høring den 17. januar 2024 med høringsfrist den

14. februar 2024 til i alt 97 myndigheder, organisationer, foreninger, m.v.

Der er modtaget 18 høringssvar med konkrete bemærkninger til udkastet

8. april 2024

2023 - 14568

mibesc

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2/55

til lovforslag. Der er modtaget høringssvar fra Advokatfirmaet Morten

Tarp, Dansk Industri (herefter DI), Danske Advokater, DM, F&P, Fagbe-

vægelsens Hovedorganisation (herefter FH), Finans Danmark, Forenet

Kredit, FSR

–

danske revisorer (herefter FSR), Kooperationen, Kuratorfor-

eningen

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, LB Forsik-

ring og LB Foreningen (herefter samlet LB), Tryghedsgruppen, Tænketan-

ken Demokratisk Erhverv, Velliv og Østifterne.

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, KL

og Folketingets Rigsrevision har meddelt, at de ikke har bemærkninger til

lovforslaget.

De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås nedenfor i afsnit 2.

Konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennemgås og

kommenteres nedenfor i afsnit 3.

Nogle af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redaktionel

og teknisk karakter. Disse kommentarer omhandler dog ikke substansen og

omtales derfor ikke nærmere i dette notat. Herudover indeholder enkelte

høringssvar bemærkninger, som ikke angår lovforslaget, og omtales derfor

ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Danske Advokater anerkender det overordnede sigte med lovforslaget om

øget fleksibilitet, herunder tydeliggørelse af adgangen til medarbejdereje,

etablering af mulighed for optagelse af investerende deltagere, adgang til

frivillig aktivsikring og adgang til omdannelse samt den øvrige liberalise-

ring, som en vedtagelse af lovforslaget vil indebære. Danske Advokater

anfører dog også, at de kan være i tvivl om, hvorvidt særligt adgangen til

frivillig aktivsikring vil finde praktisk anvendelse i større omfang.

Kooperationen anfører, at en opdatering af erhvervsvirksomhedslovens be-

stemmelser om virksomheder med begrænset ansvar er et meget vigtigt ele-

ment i retningen af at skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder,

så vilkårene for start og drift bliver de samme som for andre virksomheder.

Kooperationen mener dog, at der er behov for justeringer af lovforslagets

del om investerende medlemmer, den bundne reserve og solnedgangsklau-

sulen på omdannelsesmuligheden fra kapitalselskab til virksomhed med

begrænset ansvar, for at sikre den mest effektive realisering af den bagved-

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3/55

liggende hensigt. Kooperationen opfordrer til, at medlemmerne af Ekspert-

arbejdsgruppen om demokratiske virksomheder inviteres til et årligt status-

møde om implementeringen af initiativerne om demokratiske virksomhe-

der, herunder om barrierer, udbredelse og effekterne af implementeringen

og at relevante interessenter og vidensaktører inddrages i dialog herom.

Tænketanken Demokratisk Erhverv oplyser, at de bakker kraftigt op om

lovforslaget, og ser frem til, at de enkelte initiativer bliver til virkelighed

og kommer til at gøre en forskel for nuværende og fremtidige demokratiske

virksomheder. Hertil bemærkes, at de er af den opfattelse, at lovforslaget

med en række præciseringer vil kunne komme helt i mål med hensigten om

at styrke kendskab til demokratiske virksomheder (og herunder medlem-

mernes indflydelsesmuligheder i disse), fjerne barrierer og gøre det nem-

mere at etablere nye demokratiske virksomheder. Tænketanken Demokra-

tisk Erhverv opfordrer til, at medlemmerne af Ekspertarbejdsgruppen om

demokratiske virksomheder inviteres til et årligt statusmøde om implemen-

teringen af initiativerne om demokratiske virksomheder, herunder om bar-

rierer, udbredelse og effekterne af implementeringen, samt at der i den ge-

nerelle implementering af arbejdsgruppens anbefalinger tages højde for, at

nedsættelse af ”Udvalget for god demokratisk ledelse” udelukkende er

midlertidigt, og at det bør tænkes ind, hvordan gruppens vigtige arbejde

kan videreføres og fortsættes blandt landets demokratiske virksomheder.

Sammensætning af udvalget, sikring af dets bredde og videreførelse af ar-

bejdet bør således være indtænkt fra start af udvalgets nedsættelse.

FH hilser lovforslaget velkomment, da lovforslaget overordnet set forbed-

rer mulighederne for at etablere, drifte og videreudvikle demokratiske virk-

somheder på vigtige strækninger. FH foreslår, at anbefalingen om model

for medarbejdereje gennemføres, men noterer sig, at forslaget ikke kunne

finansieres inden for rammen af aftalen om demokratiske virksomheder.

FH anfører desuden, at de støtter, at deltagelsen med egen arbejdsindsats

kan ske både som lønmodtager og som selvstændig, men foreslår, at for-

skellene tydeliggøres i guides og standardvedtægter m.v. på Virksomheds-

guiden, da det skaber meget forskellige virksomheder, og da det har en

række arbejds- og skatteretlige konsekvenser for den enkelte virksomheds-

deltager, samt at det bør fremgå tydeligt, hvornår man er lønmodtager, og

hvornår man er medejer af en demokratisk virksomhed. FH opfordrer til, at

medlemmerne af Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder

inviteres til et årligt statusmøde om implementeringen af initiativerne om

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

4/55

demokratiske virksomheder, herunder om barrierer, udbredelse og effek-

terne af implementeringen.

Landbrug & Fødevarer oplyser, at de generelt er positive i forhold til ud-

møntningen af de lovinitiativer, der følger af den politiske aftale om demo-

kratiske virksomheder, herunder, at de støtter tydeliggørelsen af præcise-

ringen af medarbejdereje. Landbrug & Fødevarer anfører, at tydeliggørel-

sen af muligheden for medarbejdereje kun er en del af Ekspertarbejdsgrup-

pen om demokratiske virksomheders anbefaling nr. 2, og at der ligeledes

bør ses nærmere på det skatteretlige regelsæt for medarbejderaktier.

Landdistrikternes Fællesråd oplyser, at de finder det overordnet positivt, at

der med lovforslaget skabes bedre vilkår for demokratiske virksomheder.

Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at medlemmerne af Ekspertar-

bejdsgruppen om demokratiske virksomheder inviteres til et årligt status-

møde om implementeringen af initiativerne om demokratiske virksomhe-

der, herunder om barrierer, udbredelse og effekterne af implementeringen.

LB anfører, at de overordnet anser, at de foreslåede ændringer vil forbedre

vilkårene for demokratisk ejede virksomheder i overensstemmelse med

ambitionerne udtrykt i den politiske aftale.

FSR anfører, at lovudkastet lægger op til nogle interessante nyskabelser i

erhvervsvirksomhedsloven, herunder muligheden for frivillig aktivsikring

med tilhørende offentligt tilsyn.

DM oplyser, at de bakker fuldt op om lovforslaget, da de mener, at lov-

forslaget kommer til at forbedre mulighederne for at etablere, drifte og vi-

dereudvikle demokratiske virksomheder. Derudover bifalder DM, at lov-

forslaget følger en række af de anbefalinger, som Ekspertarbejdsgruppen

om demokratiske virksomheder kom med, som DM sad med i.

DI oplyser, at de generelt støtter de tiltænkte ændringer for de forskellige

virksomhedsformer, idet lovforslagene har til formål at fjerne barrierer,

men har betænkeligheder ved den lovtekniske udformning af lovforslagets

del om aktiv deltagelse i virksomheder med begrænset ansvar, og opfordrer

til, at det sikres, at der ikke kommer utilsigtede konsekvenser.

DI støtter desuden den foreslåede implementering af digitaliseringsdirekti-

vet, som indfører regler i selskabsloven om frakendelse af retten til at være

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

5/55

ledelsesmedlem og udveksling af oplysninger om personer, der er frakendt

en sådan ret, herunder at man ikke må være ledelsesmedlem i et dansk ka-

pitalselskab, hvis man er frakendt retten hertil i Danmark eller i et andet

EU-/EØS-land.

Kommentar

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne er

positive over for lovforslagets styrkelse af, at vilkårene for start og drift af

demokratiske virksomheder sidestilles med øvrige virksomheder.

Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, FH og Landdistrikter-

nes Fællesråd fremhæver, at der i overensstemmelse med Ekspertarbejds-

gruppen om demokratiske virksomheders anbefaling, bør inviteres til et år-

ligt møde med medlemmer af ekspertarbejdsgruppen om implementeringen

af initiativerne.

Erhvervsstyrelsen vil som et led i implementeringen af initiativer om demo-

kratiske virksomheder i perioden 2024-2026 afholde et årligt dialogmøde,

hvor styrelsen afrapporterer på arbejdet med anbefalingerne. Til dialog-

møderne vil en række nøgleinteressenter blive inviteret, herunder udvalgte

toneangivende demokratiske virksomheder, brancheorganisationer, rådgi-

vere, forskere, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. På dialogmø-

derne gives en status på lovarbejdet, komiteens arbejde med anbefalinger

og arbejdet med udarbejdelse af uddannelsesmateriale til udbredelse af

kendskabet til demokratiske virksomheder. Det første dialogmøde forventes

at blive afholdt ultimo 2024.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Gennemgangen og kommenteringen af de konkrete bemærkninger i hø-

ringssvarene foretages med udgangspunkt i følgende opdeling:

3.1 Deltagelse, herunder med egen arbejdsindsats (medarbejdereje), i

virksomheder med begrænset ansvar

3.1.1

Krav om aktiv deltagelse

3.2 Investerende deltagere i virksomheder med begrænset ansvar

3.2.1

Anvendelse af betegnelserne medlemmer og deltagere

3.2.2

Investerende deltagere baseret på stemmerettigheder

3.2.3

Tærskelværdi

3.2.4

Mulighed for crowdfunding

3.2.5

Tvangsopløsning

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

6/55

3.3 Omdannelse til demokratisk virksomhed

3.3.1

Solnedgangsklausul

3.3.2

Videreførelse af CVR-nummer og succession

3.3.3

Udarbejdelse af mellembalance

3.4 Aktivsikring for virksomheder med begrænset ansvar

3.4.1

Anvendelse af den bundne reserve

3.4.2

Fusion, spaltning eller omdannelse af virksomheder med bun-

den reserve

3.4.3

Tilsyn med aktivsikring

3.4.4

Placering af bestemmelser om aktivsikring

3.4.5

Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelse

3.5 Årsrapport, balancesum, kapitalkrav og kapitalberedskab

3.5.1

Kapitalkrav og kapitalberedskab

3.5.2

Krav til årsrapport og balancesum

3.6 Medlemskommunikation

3.6.1

Forslaget i forhold til øvrige videregivelsesregler i lov om fi-

nansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed.

3.6.2

Videregivelse af personnummer og CVR-nummer som kon-

taktoplysning

3.6.3

Betegnelse af de personer, der optages i den demokratiske

virksomhed

3.6.4

Den videre kommunikation med medlemmerne eller delta-

gerne i de demokratiske virksomheder

3.6.5

Videregivende oplysninger må ikke bruges til markedsføring

og rådgivning

3.6.6

Videregivelse af valggruppe

3.6.7

Kravet om at foreningen eller virksomheden er hel eller del-

vis ejer af den finansielle virksomhed eller forsikringsselska-

bet

3.6.8

Samme videregivelsesmulighed for andre virksomheder

3.7 Frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digi-

taliseringsdirektivet

3.7.1

Registreringsnægtelse og afregistrering som ledelsesmedlem

3.7.2

Anmelderansvar

3.8 Lovforslagets anvendelsesområde

3.8.1

Udvidelse af lovforslaget til at omfatte andelsvirksomheder

med personlig hæftelse

3.1 Deltagelse, herunder med egen arbejdsindsats (medarbejdereje), i

virksomheder med begrænset ansvar

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

7/55

3.1.1 Krav om aktiv deltagelse

DI bemærker, at det fremgår af forslaget, at deltagerne i en virksomhed

med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedslovens § 3 skal del-

tage aktivt i virksomheden, og at det herefter præciseres, at der er tale om

aktiv deltagelse i virksomheden, når deltagerne bidrager (1) som aftager,

(2) som producent, (3) som leverandør, (4) med egen arbejdsindsats eller

(5) på anden lignende måde.

DI anfører, at det efter deres opfattelse i dag er et krav at deltage aktivt i

virksomheden, hvis man vil opfylde betingelserne for at være et andelssel-

skab eller en andelsforening efter lovens § 4, mens det er tvivlsomt, om

man kan stille samme generelle ultimative kriterie for at kunne være en

virksomhed med begrænset ansvar efter lovens § 3.

DI oplyser, at de er enige i, at aktiv deltagelse i virksomheden er (og bør

være) et moment, der er indgår i den konkrete vurdering, der skal foretages,

når det skal afgøres, om en virksomhed er registreringspligtig efter lovens

§ 3. DI mener dog samtidig, at vurderingen af, om en virksomhed er regi-

streringspligtig efter § 3, er (og bør være) en samlet konkret vurdering, hvor

aktiv deltagelse fra medlemmerne ikke nødvendigvis skal være opfyldt. DI

påpeger, at hvis ikke dette er (eller bliver) tilfældet, vil der være en række

virksomheder, der i dag er registreret efter erhvervsvirksomhedsloven, som

ikke længere opfylder betingelserne for registrering, ligesom der i fremti-

den vil være en række virksomheder, som ikke længere vil skulle registre-

res efter erhvervsvirksomhedsloven, der tidligere ville være blevet registre-

ret.

DI henleder især opmærksomheden på Højesteretsdommen UfR

2003.296/2 H (FDM-dommen), hvor en forening med begrænset ansvar

(FDM f.m.b.a.) blev anset for registreringspligtig efter erhvervsvirksom-

hedsloven, fordi foreningens formål bl.a. søgtes gennemført ved at indgå

aftaler, der indebærer økonomiske og servicemæssige fordele for medlem-

merne. DI anfører, at medlemmer af FDM, der til gengæld for deres FDM-

kontingent får medlemsrabatter, hvis de anvender bestemte serviceudby-

dere, f.eks. i forhold til bilforsikring, værksteder, bilsyn, bilvask mv., ikke

opfylder et kriterie om at ”deltage aktivt i virksomheden”,

og bemærker, at

FDM f.m.b.a. fortsat er registreret efter loven.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

8/55

DI henviser desuden til, at tidligere praksis fra Erhvervsankenævnet og Er-

hvervsstyrelsen indeholder en række eksempler på kendelser og afgørelser,

hvor en forening med begrænset ansvar blev anset for registreringspligtig

efter erhvervsvirksomhedsloven, uden at deltagerne deltog aktivt i virk-

somheden. ”Erhvervsdrivende virksomheder –

en lovkommentar, 2. ud-

gave (2007)”,

omtaler f.eks. sager, hvor der blev lagt vægt på, at en for-

enings formål var markedsføring af medlemmerne, eller at der i en bran-

cheforening blev oparbejdet overskud, som ikke var tænkt anvendt til fag-

politiske formål, og af disse grunde var der tale om virksomheder, der har

til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gen-

nem erhvervsdrift, som skulle registreres efter erhvervsvirksomhedsloven,

selvom der ikke var tale om, at medlemmerne aktivt deltog i selve virksom-

heden.

DI anerkender, at der i forbindelse med indsættelsen af den nuværende § 3,

stk. 1, 2. pkt., ved lov nr. 616 af 14. juni 2011 blev lavet nogle lovbemærk-

ninger, der kan lyde, som om aktiv deltagelse i virksomheden generelt er et

ultimativt krav. De pågældende lovbemærkninger bør dog efter DI’s

opfat-

telse læses i kontekst af den pågældende lovændring, hvor de var med til at

understøtte lovpræciseringen af, at en virksomhed med begrænset ansvar

skal have mindst 2 deltagere. Så vidt DI er bekendt, havde Erhvervsstyrel-

sen nemlig haft sager, hvor der efter styrelsens opfattelse reelt kun var 1

deltager, selvom der formelt kunne siges at være flere ’deltagere’ i den

virksomhedskonstruktion, som ansøgningen om registrering efter erhvervs-

virksomhedsloven handlede om. DI bemærker, at Erhvervsstyrelsen i afgø-

relserne lagde

vægt på, at de yderligere ’deltagere’ ikke var aktive

og at der

var tale om konkrete afgørelser, hvor det centrale i afgørelserne var spørgs-

målet om, hvorvidt den pågældende virksomhedskonstruktion opfyldte

kravet om mindst to deltagere.

DI bemærker i den forbindelse, at det havde været oplagt at skrive et sådant

generelt krav om aktiv deltagelse ind i lovteksten, hvis det havde været

hensigten med lovændringen i 2011. DI bemærker endvidere, at lovbe-

mærkningerne til 2011-ændringen eksplicit siger, at der ikke er tiltænkt æn-

dringer i den gældende retstilstand. Som anført ovenfor var retstilstanden

inden 2011-ændringen, at virksomheder godt kunne registreres efter er-

hvervsvirksomhedsloven, uden at medlemmerne nødvendigvis var aktive

deltagere i virksomheden, jf. bl.a. FDM-højesteretsdommen fra 2003.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

9/55

DI henviser til, at der i den tidligere nævnte lovkommentar fra bl.a. Jytte

Heje Mikkelsen (fra 2007) at der om den tidligere praksis i Erhvervsstyrel-

sen angivet (s. 38):

”som rettesnor kan siges, at registreringspligt forudsæt-

ter, at deltagerne direkte eller indirekte har en økonomisk fordel ved at være

medlem af foreningen i forhold til ikke at være medlem. Den økonomiske

fordel må ikke være af underordnet betydning. Begrebet økonomiske inte-

resser er i lovens forarbejder defineret som ”økonomiske fordele som over-

skudsdeling, udlodning ved opløsning m.v., bonus, rabat m.v.” Det

må i

hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af, om medlemmernes øko-

nomiske interesser fremmes gennem virksomhedens erhvervsaktivitet.”

DI henstiller til, at det vurderes, om dette ikke fortsat bør være styrelsens

praksis, og om den foreslåede lovændring ikke uhensigtsmæssigt vil be-

grænse styrelsens mulighed for fremover at foretage et samlet skøn. DI op-

fordrer i givet fald til, at der findes en anden måde at tydeliggøre, at der er

mulighed for medarbejdereje i en virksomhed med begrænset ansvar, jf. de

generelle bemærkninger.

Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at forslaget i udkastet bryder med

grundlæggende principper og afgørelsespraksis fra domstolene og Er-

hvervsankenævnet om sondringen mellem erhvervsdrivende foreninger og

andelsvirksomheder. Advokatfirmaet Morten Tarp bemærker, at de ikke er

enige i ministeriets vurdering af at tydeliggørelsen af muligheden for med-

arbejdereje er relevant for både A.M.B.A. og F.M.B.A., og at de finder, at

den foreslåede regulering af aktiv og passiv deltagelse direkte i lovens § 3

ikke er relevant eller hensigtsmæssig for foreninger med begrænset ansvar

(FMBA), men et unødvendigt indgreb i det grundlæggende foreningsretlige

princip om, at medlemskredsen for en forening som udgangspunkt skal

være åben, som også gælder for foreninger med begrænset ansvar efter er-

hvervsvirksomhedsloven.

Kommentar

Høringen viser, at der en bekymring for, at

begrebet ”aktiv deltager” kan

medføre en indsnævring af erhvervsvirksomhedslovens anvendelsesom-

råde ifm. medlemmer af foreninger med begrænset ansvar, hvilket ikke er

tilsigtet.

Deltagelsen i virksomheder med begrænset ansvar er kendetegnet ved, at

deltagerne deltager på en nærmere angivet måde, hvor de benytter sig af

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

10/55

virksomhedens ydelser, det være sig som mælkeproducent, medlemstilbud

(rabatter), forsikringsabonnementer m.fl.

Det er en betingelse, at virksomheder med begrænset ansvar har minimum

to deltagere, at der er mulighed for vekslende deltagerantal, og at økono-

miske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke er baseret på deltagernes

andel af kapitalen. Det er således ikke muligt at stifte en virksomhed med

begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven med én deltager,

hvilket adskiller organisationsformen fra enkeltmandsvirksomheder og ka-

pitalselskaber, som kan have én ejer. Det blev tydeliggjort i lovens § 3 ved

lov nr. 616 af 14. november 2011, hvor det blev præciseret, at en virksom-

hed med begrænset ansvar minimum skal have to aktive deltagere. Præci-

seringen havde til formål at sikre, at lovens krav om mindst to deltagere

ikke blev omgået som følge af en række konkrete sager, hvor en persons

deltagelse havde karakter af proforma-deltagelse med henblik på at op-

fylde lovens krav om mindst 2 deltager.

Formålet med den gældende bestemmelse er at sikre, at virksomheder, der

skal registreres efter selskabsloven, ikke registreres efter lov om visse er-

hvervsdrivende virksomheder. En virksomhed, der skal registreres efter lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, skal derfor væsentligt adskille sig

fra f.eks. et kapitalselskab (aktie og anpartsselskab). Hvis adskillelsen ikke

er væsentlig, omfattes virksomheden af selskabsloven eller eventuel anden

lovgivning.

Det har dog ikke med præciseringen af kravet om 2 aktive deltagere, som

omtalt i bemærkningerne til ændringen i 2011, været til hensigt at be-

grænse måderne, hvormed deltagerne kan anses at deltage i virksomheden,

men derimod at forebygge en omgåelse af minimumskravet om antal delta-

gere. Præciseringen har derfor heller ikke medført en indsnævring i Er-

hvervsstyrelsens praksis vedrørende medlemsdeltagelse i F.M.B.A.’er.

Ift. muligheden for medarbejdereje, dvs. hvor medarbejdere deltager i en

virksomhed med begrænset ansvar ved egen arbejdsindsats, er det med lov-

forslaget ønsket at tydeliggøre, at dette er muligt. Ved deltagelse med egen

arbejdsindsats menes, at deltagerne udfører arbejde for virksomheden.

Både medarbejdere, hvor der er etableret et egentligt ansættelsesforhold,

men også andre, kan betragtes som deltagere. Det kan f.eks. være ved del-

tagelse af en arbejdsindsats, som ikke udspringer af et ansættelsesforhold,

men i stedet udspringer af f.eks. selvstændigt konsulentarbejde.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

11/55

Det er vurderingen, at medarbejdereje er muligt i både foreninger med be-

grænset ansvar og andelsvirksomheder med begrænset ansvar, og at det

ikke bryder med grundlæggende foreningsretlige principper. Det bemær-

kes hertil, at betingelsen om fri indtræden og udtræden gælder for både

foreninger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder med begrænset

ansvar, og at dette ikke ændres med forslaget om tydeliggørelse af mulig-

heden for medarbejdereje.

For at imødegå usikkerhed om hvem der kan være deltagere i virksomheder

med begrænset ansvar, herunder muligheden for at deltage ved egen ar-

bejdsindsats (medarbejdereje) er det vurderingen, at § 3 bør nyaffattes

mhp. at sikre en klar retsstilling. Formålet er at tydeliggøre den allerede

gældende retstilstand, og skabe klarhed i forhold til den foreslåede mulig-

hed for investerende deltagere.

Ift. den foreslåede bestemmelse om investerende deltagere henvises til af-

snit 3.2. nedenfor.

3.2 Investerende deltagere i virksomheder med begrænset ansvar

3.2.1 Anvendelse af betegnelserne medlemmer og deltagere

Danske Advokater bemærker, at der i forslaget til indførelsen af mulighe-

den for investerende medlemmer i virksomheder med begrænset ansvar,

anvendes terminologien ”investerende

medlemmer”

og ”medlemsind-

skud”,

og ikke begrebet ”deltager”,

som ellers er den altovervejende an-

vendte terminologi for ejerkredsen i virksomheder med begrænset ansvar i

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Danske Advokater foreslår

derfor, at terminologien i lovforslaget ensrettes

til ”investerende

deltagere”

og ”deltagerindskud”.

Kommentar

I erhvervsvirksomhedsloven anvendes begrebet ”medlem” primært om

virksomhedernes

ledelse. Begrebet ”medlem” anvendes dog også

ift. med-

lemmer

i foreninger med begrænset hæftelse (F.M.B.A.’er).

I lovforslaget

indføres en række nye bestemmelser i erhvervsvirksomhedsloven, hvor be-

grebet ”deltager” er anvendt, men i ændringen til § 3, stk. 3 (lovforslagets

§ 1, nr. 3) og andre steder i lovforslagets bemærkninger anvendes ”med-

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

12/55

lem” imidlertid også

i en bredere forstand, end det er tilfældet i den gæl-

dende erhvervsvirksomhedslov. Det vurderes at være mere konsistent med

terminologien i den gældende erhvervsvirksomhedslov at anvende begrebet

”deltager”, fx om investerende deltagere, imens ”medlem” fortsat

finder

anvendelse

i relation til virksomhedernes ledelse samt for F.M.B.A.’er.

Lovforslaget bør derfor afspejle dette.

Lovforslaget er ændret, så

begrebet ”investerende deltager” anvendes, og

lovbemærkningerne er tilrettet i overensstemmelse hermed.

3.2.2 Investerende deltagere baseret på stemmerettigheder

Danske Advokater bemærker, at forslaget giver adgang til at optage inve-

sterende medlemmer (deltagere), der dog højst må udgøre 30 pct. af den

samlede deltagerkreds, og at de har noteret sig, at der alene er tale om en

antalsmæssig begrænsning uden deraf følgende særlige krav til virksomhe-

dernes vedtægt, kapital, ledelse eller deltagerrettigheder eller -pligter.

FH tilkendegiver, at det er fornuftigt at udvide mulighederne for at have

investerende medlemmer, og Landbrug og Fødevarer er positive over for,

at der åbnes op for muligheden for at inddrage passive investeringer på op

til 30 pct., og finder, at forslaget vil kunne lette finansieringen for demo-

kratiske virksomheder, men opfordrer dog til, at der gøres yderligere for

passive investeringer. Landbrug og Fødevarer og FH finder, at muligheden

for passive investorer i virksomheder med begrænset ansvar bør ændres

således, at de passive investorer højst må råde over 30 pct. af de samlede

stemmerettigheder. Tænketanken Demokratisk Erhverv finder det afgø-

rende, at det gøres nemmere for demokratiske virksomheder at få investe-

ringer udefra, og hilser det nærværende initiativ varmt velkomment, men

finder ligeledes, at forslaget bør baseres på stemmerettigheder, hvilket li-

geledes forslås af Kooperationen og Landdistrikternes Fællesråd.

Advokatfirmaet Morten Tarp oplyser, at i deres rådgivningspraksis siden

midten af 1980’erne har

de endnu ikke oplevet, at institutionelle investorer,

støtte- eller långivere har efterspurgt sædvanlige medlemsrettigheder, da

det som udgangspunkt også indebærer tilsvarende juridisk og økonomisk

medansvar. Hertil bemærkes, at der ofte aftales begrænsede og indirekte

rettigheder for investorer og andre samarbejdspartnere som informationsret

og ret til repræsentation i virksomhedens ledelse og på generalforsamlinger

eller tilsvarende forsamlinger med taleret, men ikke stemmeret, og det er

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

13/55

allerede tilladt efter den nugældende lovgivning og praksis, både i forenin-

ger med begrænset ansvar og andelsvirksomheder. Endvidere anføres, at i

stedet for medlemskab med sædvanlige rettigheder kan institutionelle in-

vestorer, støtte- og långivere også typisk opnå mere vidtgående kontrol og

økonomiske rettigheder som kreditorer på grundlag af aftalevilkår om god-

kendelse af vedtægtsændringer og ekstraordinære dispositioner, adgang til

opsigelse og indfrielse af deres økonomiske engagementet ved mislighol-

delse m.v.

Tænketanken Demokratisk Erhverv nævner, at Ekspertarbejdsgruppen spe-

cifikt foreslog at følge den svenske lov, der ligeledes muliggør en begræn-

set mængde passive investeringer, og bemærker, at det i den svenske lov-

givning netop er stemmerettigheder og ikke antallet af deltagere, der be-

grænses til en tredjedel. Hertil anføres, at samme gør sig gældende i andre

europæiske lande (f.eks. Frankrigs og Italiens) lovgivning for demokratiske

virksomheder og i henhold til forordningen om statut for det europæiske

andelsselskab (SCE-loven), der henvises til i bemærkningerne til lovforsla-

get, og bemærkes, at det her igen specifikt er stemmerettigheder, der hen-

vises til i artikel 59, stk. 3. Kooperationen finder, at en begrænsning af de

investerende medlemmers samlede stemmerettigheder vil være konsistent

med lovgivningen i en række andre lande, herunder den svenske og italien-

ske kooperative lovgivning, om end der ifølge Kooperationen ikke er kend-

skab til internationale erfaringer med begrænsning i deltagerkredsen. Ko-

operationen savner i den forbindelse en begrundelse for, at man i Danmark

skal vælge en anderledes tilgang end i de nævnte lande. Samtidig finder

Kooperationen det nærliggende at prioritere en synergi med SCE-loven

samt hente inspiration i særligt Sverige, der i 2015 indførte muligheden for

investerende medlemmer med de samme hensigter, som dem der ligger bag

nærværende lovforslag.

Tænketanken Demokratisk Erhverv bemærker, at når de passive medlem-

mer udelukkende må udgøre 30 pct. af den samlede mængde stemmeret-

tigheder, så går det ikke ud over det demokratiske ejerskab. FH bemærker,

at det ikke bør være antallet af deltagere, men stemmerettigheder, der er

mere afgørende for, at en virksomhed stadig er demokratisk organiseret, og

foreslår i stedet, at deltagerkreds ændres til stemmerettigheder. Kooperati-

onen bemærker, at hensigten bag bestemmelsen er at forbedre finansie-

ringsmulighederne for virksomheder med begrænset ansvar, men samtidig

bevare virksomheder med begrænset ansvars særegenskab som virksomhe-

der, der kontrolleres af deres aktive medlemmer. Kooperationen anfører, at

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

14/55

en begrænsning af stemmerettigheder frem for deltagerkredsen fortsat vil

sikre de aktive medlemmers fulde kontrol over virksomheden, men samti-

dig muliggøre at virksomhederne kan rejse kapital fra en bredere kreds af

bidragsydere

Landbrug og Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at når

de passive medlemmer udelukkende kan udgøre 30 pct. af den samlede

mængde stemmerettigheder, så går det ikke ud over det demokratiske ejer-

skab.

Kommentar

Høringen viser, at en adgang til at have investerende deltager, der alene

begrænses ift. stemmerettighederne, anses for mere hensigtsmæssigt for

virksomheder med begrænset ansvar, der ønsker at rejse kapital ved brug

af investerende deltagere.

Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder har anbefalet, at

der gives mulighed for, at op til 30 pct. af deltagerne i henholdsvis andels-

selskaber- og foreninger med begrænset ansvar kan være passive investo-

rer med stemmerettigheder.

Formålet med at indføre muligheden for investerende deltagere er at for-

bedre finansieringsmulighederne for virksomheder med begrænset ansvar,

så de sidestilles med andre virksomhedsformer i forbindelse med opstart

og udvikling af virksomheden.

I Sverige er det efter loven ”Lag om ekonomiska föreningar” muligt at op-

tage et ubegrænset antal investerende deltagere forudsat at minimumskra-

vet til almindelige deltagere er opfyldt. Det følger endvidere af loven, at

hvis investerende medlemmer deltager i en afstemning, og de har mere end

en tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer ved afstemningen, ned-

sættes værdien af deres stemmer, således at den udgør halvdelen af det

samlede antal øvrige afgivne stemmer. Hvis afstemningen vedrører en be-

slutning, der kræver støtte fra en vis procentdel af de stemmeberettigede,

skal resultatet af afstemningen genberegnes i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af forarbejderne til moderniseringen af den svenske Lag om

ekonomiska föreningar (Prop. 2015/16:14 - Modernisering av lagen om

ekonomiska föreningar, side 115

–

116), at en model, der tillader investe-

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

15/55

rende deltagere, skal indrettes på en måde, som ikke tilsidesætter det de-

mokratiske medlemsstyre, og der sikrer, at den kooperative selvstændighed

bevares, hvorfor de investerende deltagere indflydelse bør begrænses. Be-

grænsningen bør ikke knyttes til antallet af investerende medlemmer eller

deres indskud af kapital. I stedet bør de investerende deltageres stemme-

rettigheder begrænses, således at de ikke kan råde over en så stor del af

stemmerettighederne, at de kan forhindre vigtige beslutninger i virksomhe-

den, fx om ændring af vedtægtsbestemmelser. Dette opnås ved, at såfremt

antallet af stemmer afgivet af investerende deltagere overstiger 30 pct. af

det samlede antal stemmer, nedsættes stemmernes værdi forholdsmæssigt,

således at antallet af stemmer fra investerende deltagere ikke kan overstige

1/3 af det samlede antal stemmer.

Ved udformning af en dansk model for investerende deltagere lægges der

vægt på at værne om de grundlæggende karakteristika, der kendetegner

virksomheder med begrænset ansvar. Det er bl.a. en betingelse, at delta-

gernes økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder ikke baseres på

deltagernes andel af kapitalen.

Deltagernes kan udøve deres indflydelse i virksomheden gennem stemme-

retten på generalforsamlingen, der som udgangspunkt sker på lige fod,

altså efter »hoveder« og ikke efter indskud i virksomheden. Ofte ser man

dog også, at stemmerettigheder fordeles efter princippet »efter høveder«

dvs. i forhold til leverancer, aftagen o.l. og eventuelt opdelt i grupper med

forskellige stemmerettigheder i forhold til størrelse, leverancer osv., hvilket

accepteres. Dette ses særligt i andelsselskaber, hvor deltagerne kan være

både fysiske og juridiske deltagere med meget store forskelle i samhande-

len med selskabet.

Efter en fornyet overvejelse af modellen for investerende deltager er det

vurderingen, at der i lighed med den svenske lov kan gives adgang til at

optage investerende deltagere i en virksomhed med begrænset ansvar ba-

seret på stemmerettigheder. Det er vurderingen, at reglerne skal udformes

således, at kapitalinteresser ikke dominerer over andelshavernes interes-

ser.

Det vurderes også at være i overensstemmelse med det fjerde princip om

uafhængighed af den internationale organisation International Coopera-

tive Alliance (ICA). Princippet omfatter bl.a. det, at når andelsselskaber

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

16/55

erhverver ekstern kapital, skal dette ske på vilkår, der sikrer det demokra-

tisk medlemskontrol og bevarer kooperativ uafhængighed. Det er vurderin-

gen, at det er muligt at indføre en model med investerende deltagere base-

ret på stemmeretsbegrænsning, der imødekommer dette princip.

For at sikre, at adgangen til at træffe beslutninger på generalforsamlinger

bevares hos de almindelige deltagere foreslås det i lighed med den svenske

model, at der indføres stemmeretsbegrænsninger, så investerende delta-

gers stemmer begrænses på en sådan måde, at de aldrig kan råde over mere

end en tredjedel af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning. Det

foreslås, at lovforslaget ændres i overensstemmelse hermed.

Forslaget om investerende deltagere ændres fra en deltagerbegrænsning

på 30 pct. til en stemmeretsbegrænsning ved afstemninger, der ikke må

overstige 30 pct. af det samlede antal afgivne stemmer i en afstemning.

3.2.3 Tærskelværdi

Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at

‘tærskelværdien’ skal defineres

som en andel af stemmerettighederne og ikke som en andel af deltagerkred-

sen, men er

ikke enige i, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte ’tærskelvær-

dien’ højere end de 25%, som gælder efter reglerne for europæiske

andels-

selskaber i henhold til den såkaldte SCE-forordning, der er gengivet og om-

talt sammen med den svenske lovgivning i Erhvervsministeriets bemærk-

ninger. Advokatfirmaet Morten Tarp bemærker, at der ikke er saglige be-

grundelser for forslaget, hverken i anbefalingerne fra Ekspertarbejdsgrup-

pen om demokratiske virksomheder eller i Erhvervsministeriets bemærk-

ninger til forslaget i udkastet og finder, at en højere tærskelværdi end 25%

medfører en risiko for, at investerende og passive medlemmer kan opnå

blokerende indflydelse i strid med virksomhedens og de aktive medlem-

mers interesser i forhold til vedtægtsændringer og andre væsentlige beslut-

ninger, der i danske andelsvirksomheder og kooperative virksomheder i an-

dre lande typisk kræver kvalificeret flertal på mindst tre fjerdedele og ofte

mere. Advokatfirmaet Morten Tarp anfører videre, at en højere tærskel-

værdi end 25% heller ikke er i overensstemmelse med de internationale

kooperative principper ifølge International Cooperative Alliance, som dog

anerkender, at lovgivningen om kooperative virksomheder i enkelte lande

har åbnet mulighed for, at investorer kan få større indflydelse.

Advokatfirmaet Morten Tarp bemærker, at generelt vil en højere tærskel-

værdi end for europæiske andelsselskaber også have negativ betydning for

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

17/55

gennemsigtigheden, genkendeligheden og troværdigheden af danske ko-

operative virksomheder i international sammenhæng og dermed for deres

globale samarbejds- og samhandelsmuligheder.

Advokatfirmaet Morten Tarp foreslår en grundbetingelse om minimum tre

aktive medlemmer med en tærskel for de samlede stemmerettigheder for

investerende og passive medlemmer på generalforsamlinger, tilsvarende

forsamlinger og i ledelsen på i alt højst 25%, dvs. svarende til reglerne i

SCE-forordningen for europæiske andelsselskaber.

Kommentar

Europæiske andelsselskaber kan optage medlemmer, som er investorer

(passive medlemmer), inden for de rammer, som er fastsat i Rådets forord-

ning nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelssel-

skab (herefter SCE-forordningen) samt national lovgivning. Forordningen

fastsætter, at mht. den stemmeret, som vedtægterne kan tildele passive med-

lemmer (investorer), er SCE-selskabet underlagt lovgivningen i den med-

lemsstat, hvor selskabet har hjemsted, jf. art. 59, stk. 3. Det følger endvi-

dere af bestemmelsen, at passive medlemmer (investorer) tilsammen højst

må råde over 25 pct. af de samlede stemmerettigheder.

Det er vurderingen, at forordningen ikke er til hinder for, at der i national

lovgivning fastsættes bestemmelser, som afviger fra SCE-forordningen

På baggrund af ekspertgruppens anbefalinger og de modtagne høringssvar

vurderer Erhvervsministeriet, at en tærskelværdi for investerende deltage-

res stemmerettigheder på 30 pct. er hensigtsmæssig. Tærskelværdien på 30

pct. er ikke til hinder for, at virksomheder, som anvender strengere majo-

ritetskrav end 2/3, kan fastsætte en lavere grænse for investerende medlem-

mers stemmerettigheder og derved sikre, at investerende medlemmer ikke

opnår blokerende indflydelse i strid med virksomhedens og de øvrige del-

tageres interesser. Det er endvidere vurderingen, at en lavere tærskelværdi

vil kunne udgøre en begrænsning for virksomheder, som kan have en inte-

resse i at kunne tilbyde investerende medlemmer større indflydelse. En tær-

skelværdi på 30 pct. af stemmerettighederne vurderes således at udgøre en

passende balance mellem virksomhedernes adgang til at skaffe kapital via

investerende deltagere modsat hensynet til at sikre demokratiske virksom-

heders selvbestemmelse.

Forslaget ændres i overensstemmelse med indstillingen til afsnit 3.2.2.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

18/55

3.2.4 Mulighed for crowdfunding

Tænketanken Demokratisk Erhverv bemærker, at en af de helt store udfor-

dringer, der blev identificeret af Ekspertarbejdsgruppen, er, at der stiftes

for få nye demokratiske virksomheder, og at der i Ekspertarbejdsgruppens

rapport præsenteres en opgørelse, der viser, at kun 0,6 pct af nystartede

virksomheder stiftes på et demokratisk grundlag. Det bemærkes desuden,

at en af de identificerede barrierer omhandler finansiering, og om

F.M.B.A.’ers og A.M.B.A.’ers adgang til ekstern finansiering.

Landbrug og Fødevarer henviser til det foreliggende forslag om, at investe-

rende medlemmer højst må udgøre 30 pct. af den samlede deltagerkreds,

og påpeger, at dette for en demokratisk virksomhed med 6 ejere (eksem-

pelvis producenter eller medarbejdere) vil medføre, at der kun er plads til

omtrent 3 ”investerende medlemmer” –

også selvom flere hundrede men-

nesker gerne vil investere mindre beløb i det givne selskab.

Landbrug og Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd anfører, at man

med fordel kan ændre lovforslaget således, at ”investerende medlemmer

tilsammen højst må råde over 30 pct. af de samlede stemmerettigheder”, og

at mindre, nystartede demokratiske virksomheder derved vil kunne igang-

sætte crowdfunding kampagner, hvor lokale borgere eller andre kan blive

passive medlemmer via mindre tilskud.

FH anfører, at passive investorer baseret på stemmerettigheder kan åbne op

for crowdfunding og lignende, der f.eks. kan være hensigtsmæssigt, hvis et

lokalsamfund ønsker at redde eller udvide en butik, der er overgået til med-

arbejderne. Tænketanken Demokratisk Erhverv finder, at det vil medføre,

at mindre nystartede virksomheder kan igangsætte crowdfunding kampag-

ner, hvor lokale borgere eller andre kan blive passive medlemmer via min-

dre tilskud.

Advokatfirmaet Morten Tarp oplyser, at det derimod kan være relevant, at

bredere og mere ubestemte kredse af kapitalindskydere f.eks. via crowd-

funding kan opnå sædvanlige medlemsrettigheder og tilknyttede forpligtel-

ser. Dette er allerede muligt og lovligt i foreninger med begrænset ansvar

(FMBA), der opfylder grundbetingelsen om minimum to aktive deltagere

og øvrige krav i den nugældende § 3, men ikke i andelsvirksomheder om-

fattet af § 4. Videre anføres, at det er nødvendigt at indføre lovhjemmel i §

4 for, at andelsvirksomheder kan have investerende og passive medlemmer,

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

19/55

da det ikke er tilladt efter nugældende dansk lovgivning og andelsretlig

praksis.

Tænketanken Demokratisk Erhverv bemærker, at initiativet forventes at

være relevant for nystartede demokratiske virksomheder i for eksempel

landdistrikterne, der er etableret

–

eller overtaget

–

af borgere eller medar-

bejdere med det formål at drive ellers lukningstruet erhverv videre, der kan

have betydning for lokalområdet. Tænketanken Demokratisk Erhverv fin-

der, at disse kunne have interesse i at benytte equity crowdfunding for at få

interesserede, bekendte, naboer eller lokale borgere til at medfinansiere den

nystartede demokratiske virksomhed eller den lokale borgerdrevne virk-

somhed. I forlængelse heraf bemærker Tænketanken Demokratisk Erhverv,

at udfordringen med et loft over antallet af investerende medlemmer opstår,

når en given virksomhed er i en opstartsfase og derfor potentielt har mellem

3-6 deltagende ejere, hvorfor der kun vil være plads til 1-3 investerende

medlemmer. Det vil tæt på umuliggøre crowdfunding eller andre brede fun-

dingtiltag f.eks. for et nystartet medarbejderejet selskab og ligeledes gøre

det vanskeligt for en lokal demokratisk virksomhed at opnå investeringer

fra lokale borgere, der finder det nødvendigt for lokalområdet, at den på-

gældende virksomhed eksisterer.

Kooperationen anfører, at en begrænsning af investerende medlemmers

stemmerettigheder (frem for antallet) bedre flugter med anbefaling 5.3 fra

Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder om at støtte op om

landdistriktsiværksætteri ved ”generelt at åbne op for equity crowdfunding

i anpartsselskaber samt at se på mulighederne for crowdfunding i A.M.B.A.

og F.M.B.A.”.

Kooperationen henviser til, at Erhvervslivets EU- og Regelforum i 2021

anbefalede at justere eller fjerne selskabslovens § 1, stk. 3, så det bliver

muligt for anpartsselskaber at udbyde kapitalandele til offentligheden, hvil-

ket den daværende regering tilkendegav, at den ville arbejde for. Koopera-

tionen finder, at

såfremt equity crowdfunding muliggøres for ApS’er,

sam-

tidig med at antallet af investerende medlemmer i en virksomhed med be-

grænset ansvar begrænses til 30 pct., så vil iværksættere alene kunne an-

vende equity crowdfunding i et ApS, men ikke i en virksomhed med be-

grænset ansvar. I forlængelse heraf bemærker Kooperationen, at såfremt

det er forligskredsens hensigt at fremme landdistriktsiværksætteri, så bør

equity crowdfunding være muligt, uanset om iværksættere ønsker at stifte

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

20/55

deres virksomhed som et kapitalselskab eller en virksomhed med begræn-

set ansvar.

Kommentar

Virksomheder med begrænset ansvar, der har behov for at rejse kapital,

har i dag adgang til at rette henvendelse til offentligheden inden for er-

hvervsvirksomhedslovens rammer, herunder adgang til crowdfunding.

Crowdfunding er et begreb, der dækker over fire forskellige former for ka-

pitalrejsning: 1) lånecrowdfunding, 2) donations crowdfunding, 3) beløn-

ningsbaseret crowdfunding og 4) investerings (equity) crowdfunding.

Det er vurderingen, at mulighederne nævnt i nr. 1-3 allerede kan benyttes

af virksomheder med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomheds-

loven, men at denne form for kapitalrejsning ikke medfører, at vedkom-

mende, der bidrager med kapital, bliver deltager i virksomheden.

Det kan eksempelvis være som led i at sikre videreførelse af en lokal brugs-

forening, hvor der rettes henvendelse til lokalbefolkningen om at støtte op

gennem en donation. Donation kan foretages uden at den, der donerer, bli-

ver deltager i virksomheden, hverken i traditionel forstand eller som inve-

sterende deltager.

Ift. nr. 4) Investerings (equity) crowdfunding er der tale om en finansie-

ringsform, hvor et selskab finansierer sig gennem et udbud af værdipapi-

rer, der giver investorer mulighed for at investere direkte i det pågældende

selskab. Kapitalrejsning ved equity crowdfunding sker typisk via en crow-

dfundingplatform på internettet, hvor iværksættere præsenterer deres for-

retningsidé, der gøres tilgængelig for både private og professionelle inve-

storer, som så kan vælge at investere direkte i de unoterede virksomheder

mod at få en ejerandel i selskabet. Investorernes udtræden af virksomheden

er betinget af, at deres kapitalandel kan sælges til en anden investor.

For virksomheder med begrænset ansvar er det en betingelse, at der er

mulighed for vekslende deltagelse. Indtræden og udtræden i en virksomhed

med begrænset ansvar er et forhold mellem virksomheden og deltageren,

hvilket således betyder, at deltagerbeviset eller medlemskabet som ud-

gangspunkt ikke er omsætteligt. Det betyder også, at beslutningen om op-

tagelse af nye deltagere ikke må være op til deltagerne, altså generalfor-

samlingen. Beslutningen skal påhvile selskabets ledelse og skal bygge på

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

21/55

objektive kriterier. Hertil kommer at der skal være mulighed for fri udtræ-

den, dvs. at udtræden ikke må være betinget af, at en anden deltager vil

indtræde i stedet.

Equity crowdfunding i traditionel forstand er ikke muligt for virksomheder

med begrænset ansvar,

da en deltagers ”deltagerbevis”

i modsætning til

kapitalandele i aktie- og anpartsselskaber ikke er omsætteligt. Investerende

medlemmer i en virksomhed med begrænset ansvar vil derfor ikke kunne

videresælge deres deltagerbeviser via en crowdfundingplatform. Hvis del-

tagerbeviser derimod var omsættelige, ville den medfølgende stemmeret

frit kunne overføres blandt en bredere kreds af investorer, uden at den de-

mokratiske virksomhed vil kunne have indflydelse på optagelsen af de nye

deltagere. Omsættelighed er således mere karakteristisk for kapitalselska-

ber, og vurderes at harmonere dårligt med virksomheder med begrænset

ansvars karakter som personvirksomheder.

Virksomheder med begrænset ansvar kan vælge, at deltagerne indbetaler

et indskud i forbindelse med indtræden. Det er op til virksomheden at fast-

sætte bestemmelse herom om, herunder størrelsen af indskuddet, i vedtæg-

terne. Der er intet til hinder for, at indskuddet kan variere fra medlem til

medlem, forudsat at deltagerens økonomiske og forvaltningsmæssige ret-

tigheder ikke baseres på deltagerens andel af kapitalen, og at differentie-

ringen sker inden for de rammer, som lighedsprincippet sætter.

Der er således vurderingen, at virksomheder med begrænset ansvar kan

henvende sig til offentligheden ved eksempelvis en kampagne med henblik

på optagelse af nye deltagere, der betaler et indskud. Med forslaget om

investerende deltagere, vil det desuden blive muligt at optage deltagere,

der bidrager med indskud, men som ikke bliver deltager på traditionel vis

Ift. Kooperationens henvisning til muligheden for at anpartsselskaber

fremadrettet gives adgang til at udbyde sine anparter til offentligheden med

henblik på at kunne rejse kapital ved equity crowdfunding har regeringen

tilkendegivet, at forslag herom vil indgå i de kommende iværksætterfor-

handlinger.

3.2.5 Tvangsopløsning

Danske Advokater anfører, at de anser det for vigtigt, at en eventuel begæ-

ring om tvangsopløsning af en virksomhed med begrænset ansvar, der

overskrider tærskelværdien for investerende deltagere, kun kan ske, hvis

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

22/55

der er tale om en blivende tilstand, og hvor virksomheden ikke inden en

rimelig frist

–

efter et konkret påbud fra Erhvervsstyrelsen

–

har bragt for-

holdet i overensstemmelse med tærskelværdien, jf. udkastets bemærknin-

ger side 66.

Kommentar

I forhold til det anførte om en eventuel anmodning om tvangsopløsning på

grund af en overskridelse af tærskelværdien, fremgår det af bemærknin-

gerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at Erhvervsstyrelsen ved en konstatering

af, at tærskelværdien overskrides, vil kunne fastsætte en frist til at afhjælpe

manglen, som normalvis vil fastsættes til 4 uger. Det fremgår desuden, at

en afgørelse om at oversende en virksomhed til tvangsopløsning altid skal

opfylde proportionalitetsprincippet, og at der skal være tale om en blivende

tilstand, før der træffes afgørelse om tvangsopløsning af en virksomhed

som følge af overskridelsen af tærskelværdien. Det er således ikke hensig-

ten at tvangsopløse en virksomhed med begrænset ansvar, blot fordi virk-

somheden kortvarigt overskrider tærskelværdien for investerende delta-

gere.

3.3 Omdannelse til demokratisk virksomhed

3.3.1 Solnedgangsklausul

Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, FH, DI, Landdistrik-

ternes Fællesråd og Landbrug & Fødevarer kritiserer, at adgangen til at om-

danne sig fra et aktieselskab (A/S) eller anpartsselskab (ApS) til et andels-

selskab- eller en forening med begrænset ansvar (A.M.B.A. hhv. F.M.B.A.)

indføres med en solnedgangsklausul, hvormed omdannelsesmuligheden

udløber 1. januar 2027. Dette er ifølge de hørte organisationer i strid med

hensigten med Ekspertarbejdsgruppens anbefaling om at ligestille de for-

skellige virksomhedsformer, når adgangen til omdannelse indføres som en

permanent mulighed ved omdannelse fra A.M.B.A og F.M.B.A til et A/S

og et ApS, men med solnedgangsklausul med udløb 1. januar 2027 ved

omdannelse fra A/S og ApS til et A.M.B.A eller et F.M.B.A.

Kooperationen og Tænketanken Demokratisk Erhverv bemærker, at der

med en solnedgangsklausul på omdannelsesmuligheden fra et A/S eller

ApS til A.M.B.A eller F.M.B.A. alene vil være tale om indførelse af et til-

bud til de virksomheder, som i dag er oprettet under en forkert regulatorisk

ramme. Ifølge Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv og FH

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

23/55

stemmer dette ikke overens med den bagvedliggende anbefaling fra Ek-

spertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder, som sigter mod en

vedvarende mulighed for at kapitalselskaber som A/S og ApS kan overgå

til A.M.B.A. eller F.M.B.A. Kooperationen og Tænketanken Demokratisk

Erhverv bemærker desuden, at Ekspertarbejdsgruppens anbefaling også in-

debar muligheden for at kunne omdanne i forbindelse med generations-

skifte eller ved lukningstruede lokale erhverv i landdistrikterne, f.eks. hvor

lokale borgere i landdistrikter ønsker at fortsætte driften af en biograf. En

tidsbegrænsning på omdannelsesmuligheden vil ifølge Kooperationen des-

uden kunne sende et uheldigt signal til f.eks. virksomhedsejere, der over-

vejet et generationsskifte, da det kan opfattes som manglende tiltro til den

demokratiske ejerform, at der fastsættes en solnedgangsklausul. Tænketan-

ken Demokratisk Erhverv anfører ligeledes, at det med solnedgangsklau-

sulen må antages, at det ikke anses for at være tilstrækkeligt relevant for

fremtidige ejerledere (efter 2027) at generationsskifte til et demokratisk

ejerskab

–

f.eks. til medarbejdere, hvilket de forholder sig skeptiske over-

for.

Kooperationen og DI anfører, at behovet for at kunne omdanne sig til den

virksomhedsform, der passer bedst for den pågældende virksomhed, også

vil være til stede efter udløbet af solnedgangsklausulen.

Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv og FH opfordrer til, at

der findes midler til at gøre omdannelsesmuligheden permanent. Koopera-

tionen og DI anfører, at det formentlig ikke vil kræve store ressourcebehov

at manuelt behandle sagerne om omdannelse fra et A/S eller ApS til et en-

ten A.M.B.A eller F.M.B.A.

Tænketanken Demokratisk Erhverv og DI opfordrer til, at der som led i

opfølgningen på samtlige initiativer om demokratiske virksomheder, sam-

les op på interessen for og erfaringer med ordningen samt det reelle res-

sourcetræk, med henblik på at drøfte, om ordningen skal gøres permanent.

Kommentar

Formålet med Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheders an-

befalinger og med den politiske aftale af 30. november 2023 var, at skabe

bedre forhold for demokratiske virksomheder, så vilkår for start og drift

blev de samme som for andre virksomhedsformer.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

24/55

Virksomhedsomdannelse vil indebære manuel sagsbehandling hos Er-

hvervsstyrelsen, der blev estimeret til at medføre et øget ressourcebehov på

0,4 mio. kr. årligt. Som følge af at der alene er afsat midler på finansloven

for 2023 til perioden 2023-2026, og i overensstemmelse med fordelingen

af midlerne i Aftalen om demokratiske virksomheder, der blev indgået den

30. november 2023, er der som udgangspunkt ikke finansiering til at gøre

denne del af omdannelsesreglerne permanente.

Det er dog vurderingen, at et vigtigt element i denne sidestillelse mellem

virksomhedsformer er, at der gives en permanent adgang til omdannelse

begge veje. En lige adgang til omdannelse vil også være med til at sende et

signal til virksomhedsejere om, at det skal være muligt at indrette sig under

den virksomhedsform, der passer bedst, og i anerkendelse af, at dette er et

behov som virksomheder også kan have efter 1. januar 2027. Det er derfor

vurderingen, at omdannelsesmuligheden bør være varig, og at solned-

gangsklausulen bør udgå af lovforslaget.

Forslaget om solnedgangsklausul for omdannelse fra et A/S eller ApS til et

A.M.B.A eller F.M.B.A bortfalder, og Erhvervsministeriet afholder udgif-

terne indenfor egen ramme fra 2027 og frem.

3.3.2 Videreførelse af CVR-nummer og succession

Landbrug & Fødevarer anfører, at det vil være afgørende, at der ændres i

skattereglerne, så der er mulighed for skattemæssig succession, og at der

gives mulighed for at føre virksomheden videre i den eksisterende CVR-

nr. og så der ikke sker ophørsbeskatning.

Kommentar

Det er allerede i dag muligt efter de skatteretlige regler at foretage en om-

dannelse fra et ApS og A/S til et A.M.B.A eller en F.M.B.A., uden at der i

den forbindelse sker ophørsbeskatning af selskabet, hvis selskabet fortsat

er undergivet en selskabsbeskatning. Med lovforslaget bliver det fremad-

rettet også selskabsretligt muligt at gennemføre omdannelser fra ApS og

A/S til A.M.B.A og F.M.B.A og tilsvarende den anden vej. Det indebærer,

at der kan foretages en omdannelse uden at der først skal ske ophør af

virksomheden. Omdannelsesmuligheden indebærer dermed også, at virk-

somheden videreføres med samme CVR-nummer.

3.3.3 Udarbejdelse af mellembalance

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

25/55

Danske Advokater anfører, at forslaget til § 21 h, stk. 3 i lov om visse er-

hvervsdrivende virksomheder om udarbejdelse af en mellembalance, ikke

adresserer den situation, hvor en omdannelsesplan er fravalgt, idet 3-måne-

ders fristen for opgørelsesdatoen for mellembalancen knytter sig til tids-

punktet for underskrivelsen af omdannelsesplanen.

Kommentar

Den foreslåede § 21 h, stk. 3 viderefører i sin helhed selskabslovens § 328,

stk. 3. Selskabslovens § 328 bygger på selskabslovens regler om fusion. I

selskabslovens § 239, stk. 3 er det præciseret, at mellembalancen ikke må

have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for under-

skrivelsen af fusionsplanen ”…eller

beslutningen om fravalg af fusions-

plan”.

Selskabslovens § 328 blev nyaffattet ved lov nr. 616 af 12. juni 2013, hvor

der bl.a. blev indført mulighed for fravalg af omdannelsesplanen. I de spe-

cielle bemærkninger til § 328 (lovforslagets § 1, nr. 177) fremgår: "Som

følge af, at det i § 326 foreslås, at det skal være muligt for andelshaverne

i enighed at beslutte, at en omdannelsesplan ikke udarbejdes, foreslås det,

at § 328 affattes på ny, så bestemmelsen svarer til den tilsvarende bestem-

melse om udarbejdelse af mellembalance i forbindelse med en fusion”.

Det er derfor vurderingen, at det har været hensigten med selskabslovens

§ 328, at den skal være identisk med den tilsvarende bestemmelse i reg-

lerne om fusion, om at forslaget til ny § 21 h, stk. 3, skal være identisk

med fusionsreglerne. Bestemmelsen bør derfor ændres i overensstem-

melse hermed

Forslaget til § 21 h, stk. 3 tilrettes, så det adresserer fristen for opgørelses-

datoen for en mellembalance, når omdannelsesplanen er fravalgt.

3.4 Aktivsikring for virksomheder med begrænset ansvar

3.4.1 Anvendelsen af den bundne reserve

Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, FH og Landbrug &

Fødevarer anfører, at den bundne reserve også bør kunne anvendes til at

dække underskud. Kooperationen anfører videre, at det grundlæggende for-

mål med den bundne reserve i mange tilfælde vil være at langtidssikre den

demokratiske virksomheds virke iht. sit fællesskabsbaserede formål, som

eksempel kunne være at sikre indkøbsmuligheder i et lokalsamfund, eller

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

26/55

opretholde en arbejdsplads med gode medarbejderforhold. Kooperationen

anfører videre, at når et udtrædende medlem overlader en del af værdierne

til de kommende generationer i virksomheden, vil det således ikke kun

være for, at virksomheden kan sikre et højere investeringsniveau (som det

beskrives i lovbemærkningerne), men også for at øge virksomhedens soli-

ditet og modstandsdygtighed over for eventuelle fremtidige udefrakom-

mende chok. Kooperationen henviser til spansk kooperativ lovgivning,

hvorefter en kooperativ virksomhed kan anvende den del af den lovgiv-

ningsmæssigt obligatoriske reserve, som virksomheden har opsparet over

de seneste fem regnskabsår, til underskudsdækning. Det er en forudsæt-

ning, at reserven genoprettes gennem ekstraordinære indbetalinger over de

følgende syv regnskabsår. FH anfører, at det er centralt for FH og for leve-

dygtigheden af demokratiske virksomheder, at aktivsikring og offentligt

tilsyn ikke er til hinder for almindelig drift af virksomhederne, også i ned-

gangstider.

Tænketanken Demokratisk Erhverv anfører, at formålet med en bunden re-

serve er at sikre den demokratiske virksomheds virke, der i mange tilfælde

er baseret på et erklæret formål om at løse medlemmers, forbrugeres, bor-

gers, producenters eller medarbejderes sociale og økonomiske behov. En

pludseligt opstået krise parret med ufravigelige og ufleksible muligheder

for at bruge reserven betyder, at den pågældende virksomhed kan stå i en

sårbar situation, som den bundne reserve netop skulle sikrer virksomheden

og ejerkredsen mod. Tænketanken Demokratisk Erhverv anfører også, at

adgangen til at kunne anvende den bundne reserve til dækning af underskud

er relevant for at sikre demokratiske virksomheder i krisetider.

Kooperationen, Tænketanken og FH anfører, at anvendelsen af den bundne

reserve til dækning af underskud, skal flugte med formålet og vedtægtsbe-

stemmelsen herom.

FH anfører i den forbindelse, at det bør fremgå, at virksomheder først bør

bringe andre reserver i anvendelse, hvis der opstår behov for f.eks. at inve-

stere yderligere eller dække underskud.

Danske Advokater anfører, at der i relation til, at der i de specielle bemærk-

ninger til lovforslagets § 1, nr. 4, om muligheden for aktivsikring ved tilsyn

med en bunden reserve og opløsningsbestemmelse for virksomheder med

begrænset ansvar, bør ændres i formuleringen om, at den bundne reserve

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

27/55

alene kan anvendes til investeringer i virksomheden Ifølge Danske Advo-

kater kan formuleringen give indtryk af, at midler svarende til den bundne

reserve ikke kan benyttes til andre virksomhedsformål, herunder driftsfor-

mål, hvad der dog ifølge Danske Advokater ikke kan antages at være hen-

sigten. Ordene ”til investeringer” bør derfor

enten udelades eller erstattes

med et bredere virksomhedsrelateret begreb, herunder i lyset af, at der ikke

vil være tale om ”et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige dispo-

sitioner”, hvilket tillige må omfatte samhandelsvilkårene med virksomhe-

dens deltagere.

Danske Advokater anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne, at en

manglende dækning for en virksomheds frivilligt bundne reserve ikke skal

kunne begrunde virksomhedens tvangsopløsning, hvis den manglende

dækning skyldes driftsmæssige forhold.

Kooperationen, Tænketanken Demokratisk Erhverv og FH foreslår, at det

blødes op, så der er mere fleksibilitet til at formulere vedtægtsbestemmel-

sen om bunden reserve. F.eks. så det er muligt at vedtægtsbestemme en

minimumsprocentsats. Kooperationen foreslår ligeledes, at det skal være

muligt at fastsætte, at en procentsats skal gælde indtil opnåelsen af et mini-

malt nominelt niveau. Kooperationen anfører videre, at det i lovteksten og

i tilsynets beskyttelse af den bundne reserve fokuseres på at sikre de alle-

rede opsparede midler, fremfor, hvor meget der hensættes fremadrettet, og

at det skal være muligt at ændre procentsatsen for, hvor stor en del af det

årlige overskud, man vil hensætte til den udelelige reserve fremadrettet.

FSR foreslår, at det præciseres i lovbestemmelsen, hvis der er begrænsnin-

ger i fastlæggelsen af størrelsen og tilgangen til den bundne reserve.

Advokatfirmaet Morten Tarp

anfører, at det frarådes en ”mekanisk” be-

stemmelse om henlæggelse af en nærmere fastsat mindste procentandel af

virksomhedens årlige overskud eller af dens formue, da det medfører risiko

for manglende overholdelse af grundlæggende krav om, at virksomheden

til enhver tid skal have et forsvarligt kapitalberedskab og likviditet til at

opfylde sine nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de

forfalder.

Kommentar

Forslaget om aktiv sikring vil udmønte initiativ 10 i Aftale om demokratiske

virksomheder, hvoraf det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

28/55

A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er

frivilligt får mulighed for at henlægge en be-

stemt procentdel af virksomhedens overskud og/eller formue til en bunden

reserve.

Det fremgår af Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheders

anbefaling om aktivsikring, at mange demokratiske virksomheder ønsker at

langtidssikre aktiverne i virksomheden således, at efterfølgende medarbej-

dere/deltagere ikke kan sælge ud af eller opløse virksomheden og dermed

inkassere den formue, som andre frivilligt har afgivet for at opbygge virk-

somheden. Ekspertarbejdsgruppen for demokratiske virksomheder henvi-

ser i anbefalingen om aktivsikring til den ”indkapslingsmodel”, som kan

anvendes af visse danske sparekasser, som omdannes til et aktieselskab, jf.

lov om finansiel virksomhed §§ 211-213.

Hovedformålet med aktivsikring er med andre ord at sikre, at en virksom-

hed kan sikre sig mod, at virksomhedens formue udbetales ved salg eller

opløsning af virksomheden. Det vurderes i den forbindelse, at en afskæring

af at kunne anvende den bundne reserve til at dække underskud vil kunne

afholde virksomheder fra, at benytte sig af muligheden. I ”indkapslingsmo-

dellen” for visse danske sparekasser er der mulighed for at anvende den

bundne reserve til at dække underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der

kan anvendes til udbytte i aktieselskabet, jf. lov om finansiel virksomhed §

212.

Det er vurderingen, at en tilsvarende løsning vil være hensigtsmæssig for

aktivsikring i demokratiske virksomheder. Det foreslås derfor, at der til den

foreslåede § 19 h tilføjes, at den bundne reserve kan anvendes til dækning

af underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til over-

skudsdeling i virksomheden.

I forlængelse heraf vil det også følge, at en manglende henlæggelse til-

eller manglende dækning af den bundne reserve som følge af underskud,

ikke kan medføre at virksomheden sendes til tvangsopløsning. Tilsynsmyn-

digheden kan dog give en virksomhed et påbud, hvis virksomheden på trods

af overskud har undladt at opskrive en bunden reserve, jf. den foreslåede §

19 j, stk. 1.

Som anført af Danske Advokater vil tilsynet med aktivsikringen alene bestå

i et legalitetstilsyn og ikke et tilsyn med virksomhedens forretningsmæssige

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

29/55

dispositioner. Tilsynet består i en undersøgelse af, om vedtægtsbestemmel-

sen om den bundne reserve er overholdt, herunder om der er foretaget den

i henhold til vedtægten opskrivning og om der er foretaget uddelinger til

deltagerne i strid med kravet om, at der først skal ske dækning af hensæt-

telserne til den bundne reserve. Det er vurderingen, at dette bør fremgå

tydeligt af lovbemærkningerne.

Det er desuden vurderingen, at udformningen af vedtægtsbestemmelsen om

den bundne reserve kan variere fra virksomhed til virksomhed, og at det er

den enkelte kreds af deltagere, der er nærmest til at vurdere, hvordan dette

bedst skal ske. Der kan således være andre varianter end at fastsætte en

fast procentsats til den bundne reserve, som passer til de forskellige virk-

somheder. F.eks. at der i de første fem år skal afsættes én procentsats, som

herefter stiger eller falder, at procentsatsen formuleres som en minimums-

sats, men hvor ledelsen kan beslutte, at der skal indbetales mere eller at

der afsættes et fastbeløb indtil der er opnået en nominelt fastsat beløbs-

grænse.

Det findes i den forbindelse hensigtsmæssigt, at det i lovbemærkningerne

tydeliggøres, at virksomhederne har fleksibilitet til at formulere vedtægts-

bestemmelsen om den bundne reserve på den måde, de ønsker det. Det er

dog en forudsætning, at ledelsen i vedtægtsbestemmelsen om bunden re-

serve ikke overlades et fuldstændigt skøn. For at tilsynsmyndigheden kan

føre et tilsyn, må det med andre ord forudsættes, at der i vedtægten er fast-

sat en mindstesats for tilførsel af midler til den bundne reserve. Tilsyns-

myndigheden kan nægte at igangsætte et tilsyn med aktivsikring, hvis ved-

tægtsbestemmelserne om bunden reserve eller opløsningsbestemmelsen

ikke er formuleret på en måde, som gør dem egnet til at blive underlagt

tilsyn.

For så vidt angår Advokatfirmaet Morten Tarps bemærkning om risikoen

mod virksomhedens kapitalberedskab, vurderes det, at vedtægtsbestemmel-

sen om bunden reserve er nødt til at fastsætte en mindste procentsats, som

der henlægges til, fremfor at det overlades til deltagerne at foretage dette

skøn, for at der kan føres tilsyn med aktivsikringen. Virksomhederne vil

som anført ovenfor have fleksibilitet til at fastsætte, at der kan ske henlæg-

gelser, der ligger udover mindste procentsatsen. For så vidt angår krav til

virksomhedens kapitalberedskab henvises til høringsnotatets kommentar i

afsnit 3.5.1.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

30/55

I § 19 h i erhvervsvirksomhedsloven tilføjes, at den bundne reserve kan

anvendes til at dække underskud. Det præciseres desuden i lovbemærknin-

gerne, at der er fleksibilitet til at fastsætte, hvordan tilgangen til den

bundne reserve skal være. Dog vil det være en betingelse at der fastsættes

en mindstesats, og at den bundne reserve kan anvendes til såvel investe-

ring- og driftsformål.

3.4.2 Fusion, spaltning og omdannelse af virksomheder med bunden

reserve

FSR bemærker, at det ikke fremgår af lovudkastets bemærkninger, hvad

der kan

–

eller skal

–

ske med en virksomheds bundne reserve, hvis virk-

somheden fusionerer med en anden virksomhed med begrænset ansvar, og

om der i den forbindelse er aftalefrihed eller mulighed for at opløse reser-

ven.

FH foreslår, at den udelelige reserve ikke kan udbetales i forbindelse med

omdannelse til kapitalselskab og at det er i tråd med den indkapslingsmo-

del, der fandt anvendelse i forbindelse med sparekassernes omdannelse til

aktieselskaber, men at den udelelige reserve skal anvendes efter formålet

og herunder f.eks. til almennyttige og velgørende formål.

Kommentar

Ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder henviser i anbefa-

lingen om aktivsikring til den ”indkapslingsmodel”, som kan anvendes af

visse danske sparekasser, som omdannes til et aktieselskab jf. lov om finan-

siel virksomhed §§ 211-213.

I lov om finansiel virksomhed § 212, stk. 3, er der indsat en bestemmelse

om, at der ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende

selskab sparekassereserven på samme vilkår, som indtil fusionen var gæl-

dende. Det vurderes, at de deltagere, der vælger at sikre en virksomhed

med aktivsikring, skal kunne indrette sig i tiltro til, at aktivsikringen ikke

kan fravælges eller på anden må bortfalde, f.eks. ved en fusion med en an-

den virksomhed med begrænset ansvar. Det vurderes derfor hensigtsmæs-

sigt at indsætte en bestemmelse svarende til, hvad der gælder ved fusion af

en omdannet sparekasse med en ”indkapslingsmodel”.

Hensynet til at virksomhedsdeltagere, som vælger aktivsikring, skal kunne

indrette sig i tiltro til, at aktiviskring ikke kan fravælges eller bortfalde se-

nere hen, gør sig også gældende, hvis der træffes beslutning om at omdanne

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

31/55

sin virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab (ApS eller A/S).

Aktivsikring og tilsyn er særligt målrettet virksomheder med en demokra-

tisk virksomhedsform såsom andelsselskaber- og foreninger med begræn-

set ansvar. Det vurderes derfor, at der ikke bør indføres en hjemmel til, at

kapitalselskaber også kan have aktivsikring og være underlagt tilsyn.

I stedet fastsættes det i erhvervsvirksomhedsloven, at der ved omdannelse

af en virksomhed med begrænset ansvar med aktivsikring til et kapitalsel-

skab, skal ske udbetaling af den bundne reserve i henhold til den i vedtæg-

ten fastsatte opløsningsbestemmelse i forbindelse med omdannelsen.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende i relation til spaltning af

virksomheder med begrænset ansvar, der har en bunden reserve. Spaltning

af virksomheder med begrænset ansvar følger af erhvervsvirksomhedslo-

vens § 21 b. Ved en spaltning overføres en virksomheds aktiver og passiver

til flere bestående eller nye virksomheder med begrænset ansvar. Det vur-

deres, at en spaltning potentielt set vil kunne blive anvendt til at omgå ak-

tivsikring og tilsyn. Derfor bør spaltning behandles på samme måde som

ved ophør af virksomheden, dvs. at den bundne reserve skal udbetales i

overensstemmelse med vedtægtens opløsningsbestemmelse herom.

Det anerkendes, at det i visse tilfælde vil kunne afholde en virksomhed fra

at omdanne sig eller fra spaltning, men finder ud fra en samlet vurdering,

at hensynet til, at aktivsikringen ikke skal kunne fravælges, bortfalde eller

udskilles til en ny virksomhed, skal tillægges afgørende vægt.

Det tilføjes til § 19 h, at ved fusion med en anden virksomhed med begræn-

set ansvar overtager den fortsættende virksomhed den bundne reserve på

de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende, og det tilføjes, at der

ved spaltning til en virksomhed med begrænset ansvar eller omdannelse til

et kapitalselskab skal ske udbetaling af den bundne reserve på samme vil-

kår, som hvis der var tale om ophør af virksomheden.

3.4.3 Tilsyn med aktivsikring

Danske Advokater anfører, at man bør overveje det selvstændige indhold

af den foreslåede § 19 j, stk. 2, som giver tilsynsmyndigheden hjemmel til

at kræve de nødvendige oplysninger fra virksomhedens ledelse eller revi-

sor, som er nødvendige for at kunne varetage tilsynsopgaven. Ifølge Dan-

ske Advokater skal den foreslåede bestemmelse sammenholdes med den

allerede eksisterende adgang i erhvervsvirksomhedslovens § 17 b, idet

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

32/55

sidstnævnte bestemmelse tillige omfatter stillingtagen til, om en virksom-

heds vedtægter er overholdt.

Danske Advokater anfører videre, at hvis hensigten med opdelingen er, at

en manglende efterkommelse af et krav i henhold til § 19 j, stk. 2, ikke skal

kunne begrunde en anmodning om tvangsopløsning i henhold til § 20a, er

opdelingen dog velbegrundet.

Danske Advokater anfører, at en beslutning om tilsyn skal kunne ophæves

med tilsynsmyndighedens godkendelse på tilsvarende vis som adgangen til

at vedtage ændringer af vedtægtsbestemte opløsningsbestemmelser og be-

stemmelser om en bunden reserve, da en ændring antages også at omfatte,

at man kan beslutte at ophøre disse bestemmelser.

Danske Advokater anfører desuden, at det bør overvejes at udelade bestem-

melsen i erhvervsvirksomhedsloven § 19 i, stk. 3 om, at tilsynsmyndighe-

den ved godkendelse af ændring af den vedtægtsbestemte opløsningsbe-

stemmelse skal ”påse, at ændringen ikke strider mod hensigten med be-

stemmelsen”, da bestemmelsen

sprogligt kan give indtryk af en mere re-

striktiv godkendelsespraksis end de krav om uhensigtsmæssighed, konkret

begrundelse og proportionalitet, der er beskrevet i bemærkningerne på sisw

69, og som bedre flugter med praksis om ændring af f.eks. fondes vedtæg-

ter.

Kommentar

Erhvervsvirksomhedslovens § 17 b indeholder en hjemmel til, at Erhvervs-

styrelsen som registreringsmyndighed kan forlange de oplysninger, der er

nødvendige, for at tage stilling til, om loven, regler fastsat i medfør af loven

og virksomhedens vedtægter er overholdt, herunder, at de registrerede

medlemmer af ledelsen udøver den faktiske ledelse. Med lovforslaget fore-

slås det at indføre en hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan sende en virk-

somhed til tvangsopløsning ved skifteretten, hvis virksomheden enten ikke

indsender eller sender mangelfulde oplysninger efter § 17 b, stk. 1.

Den foreslåede § 19 j, stk. 2 giver Erhvervsstyrelsen hjemmel som tilsyns-

myndighed til at forlange de oplysninger fra virksomhedens ledelse eller

revisor, der er nødvendige for at kunne udføre tilsynsopgaven. Hvis en virk-

somhed ikke indsender de efterspurgte oplysninger, kan Erhvervsstyrelsen

pålægge de pågældende ledelsesmedlemmer eller revisor tvangsbøder, jf.

erhvervsvirksomhedslovens § 22.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

33/55

Der er således forskel på, om oplysninger forlanges af Erhvervsstyrelsen

som tilsynsmyndighed eller som registreringsmyndighed. Det fremgår be-

klageligvis, at Erhvervsstyrelsen kan oversende en virksomhed til tvangs-

opløsning også ved tilsyn med aktivsikring, hvilket ikke er korrekt. Lovbe-

mærkningerne bør derfor rettes i overensstemmelse hermed.

For så vidt angår høringssvarene om, at efterfølgende ændringer af ved-

tægtsbestemmelsen om bunden reserve ikke må være i strid med hensigten

med bestemmelsen, bunder det i et grundlæggende hensyn til, at deltagerne

skal kunne indrette sig i tiltro til, at vedtægtsbestemmelserne om bunden

reserve og opløsningsbestemmelse ikke ændres i strid med den oprindelige

hensigt bag bestemmelse. Hvis hensigten med en opløsningsbestemmelse

har været at tilgodese lokalsamfundet, vil en ændring af opløsningsbestem-

melsen som udgangspunkt ikke kunne ændres til et formål, som ikke tilgo-

deser lokalsamfundet.

Et tilsvarende hensyn til ”stifters vilje” indgår også ved ændringer af for-

mål i vedtægter for fonde, idet der her er krav om, at der skal være nær

sammenhæng mellem de oprindelige formål, der er udtryk for stifters vilje

og det ændrede formål, ligesom en formålsændring ikke må gå videre, end

hvad der er påkrævet under hensyntagen til fondens ændrede vilkår. Dertil

kommer, at der kun kan meddeles tilladelse til en ændring af formålet for

en fond, hvis formålet ikke, eller kun vanskeligt kan opfyldes eller er blevet

uhensigtsmæssig.

Virksomheder med begrænset ansvar adskiller sig fra fonde ved, at de har

en ejerkreds. Derfor har der traditionelt set ikke været det samme hensyn

at tage til en

”stifters vilje”, som hos fonde. Men det vil der være, når en

virksomhed med begrænset ansvar træffer beslutning om aktivsikring, som

ikke skal kunne fravælges senere hen. Det er derfor vurderet hensigtsmæs-

sigt, at det fremgår direkte af loven, at hensynet til den oprindelige hensigt

med vedtægtsbestemmelsen om bunden reserve og opløsning skal indgå i

den samlede vurdering.

Det anses desuden for helt afgørende, at der ikke kan træffes beslutning om

efterfølgende at fravælge tilsynet med den bundne reserve og med opløs-

ningsbestemmelse, da deltagerkredsen skal kunne indrette sig i tiltro til at

aktivsikringen består. Derfor fremgår det også direkte af forslaget til § 19

j, stk. 3, at beslutningen om tilsyn ikke kan ophæves.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

34/55

Lovforslaget opretholdes uændret, men lovbemærkningerne til § 19 j, stk.

2, rettes, så henvisningen til, at Erhvervsstyrelsen kan oversende en virk-

somhed til tvangsopløsning efter erhvervsvirksomhedslovens § 20a, udgår.

3.4.4 Placering af bestemmelser om aktivsikring

Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at bestemmelserne om aktivsikring

og offentligt tilsyn bør indføres ved at indsætte præciseringer til de eksiste-

rende regler om tilsyn med omdannede tidligere finansielle virksomheder i

erhvervsvirksomhedslovens kap. 5 a, fremfor at indsætte dem i et nyt selv-

stændigt kapitel, således at kravene til indholdet af vedtægter m.v. og der-

med grundlaget for tilsynet svarer til, hvad der gælder for omdannede tid-

ligere finansielle virksomheder, med de nødvendige tilpasninger. Advokat-

firmaet Morten Tarp anfører i den forbindelse, at Erhvervsministeriets for-

slag er væsentligt reduceret i forhold til bestemmelserne i erhvervsvirksom-

hedslovens kapitel 5 a om tilsyn med omdannede tidligere finansielle virk-

somheder. I den forbindelse har Advokatfirmaet Morten Tarp indsat forslag

til udvidelsen af bestemmelserne i erhvervsvirksomhedslovens kapitel 5a,

så det omfatter frivillig aktivsikring og offentligt tilsyn for virksomheder

med begrænset ansvar.

Kommentar

Det tilstræbes, at lovgivningen er så klar og overskuelig som muligt, og at

det er let for virksomheder at finde relevante bestemmelser.

Omdannede tidligere finansielle virksomheder er virksomheder med be-

grænset ansvar og skal derfor opfylde lovens § 3. De er derudover under-

lagt tilsyn jf. lovens kapitel 5 a.

De hensyn, der begrunder tilsynene med de omdannede tidligere finansielle

virksomheder, adskiller sig på visse punkter fra de hensyn, der ligger til

grund for indførelsen af aktivsikring. Omdannede tidligere finansielle virk-

somheder er virksomheder, hvor den finansielle virksomhed er blevet ud-

skilt i et selvstændigt selskab og hvor der samtidig med omdannelsen stiftes

en fond eller forening, som modtager ejerandele svarende til nettoformuen

i den finansielle virksomhed på omdannelsestidspunktet. Efter

en omdan-

nelse af et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab bliver låntagerne

eller forsikringstagerne deltagere i foreningen. Deltagerne kan gøre de-

res indflydelse gældende på en generalforsamling eller lignende forsam-

ling, herunder vedrørende valg af ledelse m.v.

Det følger af de almindelige

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

35/55

bemærkninger pkt. 2.1.1 til lov nr. 616 af 14. juni 2011 (l 180 Forslag til

ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om finansiel

virksomhed), at

deltagerne forudsættes at gøre deres indflydelse gældende

på samme vis, som tilfældet er på selskabsområdet, hvor det er kapital-

selskabets ejere, der

udøver kontrol med ledelsen og udpeger bestyrelsen

på generalforsamlingen. Det er således som udgangspunkt ejerne, som

bedømmer ledelsens forretningsmæssige dispositioner og evt. udskifter

ledelsen. Deltagerne i de omdannede tidligere finansielle virksomheder

har imidlertid - i modsætning til almindelige erhvervsdrivende virksom-

heder - ofte begrænsede økonomiske rettigheder til virksomhedernes for-

mue. På grund af deltagernes begrænsede økonomiske rettigheder kan

disse virksomheder i nogle tilfælde i meget høj grad i praksis sammenlig-

nes med fonde.

Tilsynet med de omdannede tidligere finansielle virksomheder omfatter,

at tilsynsmyndigheden skal godkende vedtægtsændringer (§ 19 a), at

eventuelle retningslinjer for virksomhedens formål eller uddelinger skal

sendes til tilsynsmyndigheden (§ 19 b), at tilsynsmyndigheden skal sam-

tykke til ekstraordinære dispositioner (§ 19 c), at vederlaget til virksom-

hedens ledelse ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt henset til

hvervets art og omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt henset til

virksomhedens økonomiske stilling (§ 19 d), at tilsynsmyndigheden i sær-

lige tilfælde kan indkalde til generalforsamling (§ 19 e), at revisor skal

efterkomme de krav tilsynsmyndigheden stiller i forbindelse med gennem-

gang af regnskabsmateriale og virksomhedens forhold i øvrigt (§ 19 f) og

at tilsynsmyndigheden i tilfælde af bestemmelserne i kapitlet kan give le-

delsen påbud om at bringe forholdene i orden og forlange de oplysninger

fra ledelsen og revisor, som er nødvendige for at kunne udføre tilsynsop-

gaven (§ 19 g).

Deltagerne i virksomheder med begrænset ansvar, som ikke er omdannede

tidligere finansielle virksomheder, har ikke på samme vis begrænsede øko-

nomiske rettigheder og et deraf følgende begrænset incitament til at udøve

aktivt ejerskab. De forudsættes derfor at udøve et aktivt ejerskab på tilsva-

rende vis som i selskaber. Det tilsyn, som udøves i forbindelse med aktiv-

sikring, har dermed ikke på samme vis til hensigt at skulle beskytte delta-

gernes rettigheder mod f.eks. ledelsens ekstraordinære dispositioner eller

mod fastsættelsen af urimelige vederlag.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

36/55

Det vurderes derfor, at det er tilstrækkeligt, at der føres tilsyn med den

bundne reserve og med vedtægtsbestemmelserne om både den bundne re-

serve og opløsningsbestemmelse, og at tilsynsmyndigheden kan forlange de

oplysninger fra virksomhedens ledelse og revisor, som er nødvendige for

at kunne udføre tilsynsopgaven, og at bestemmelserne om aktivsikring der-

for placeres i et selvstændigt kapitel i loven.

3.4.5 Ændring af ikrafttrædelsesbestemmelse

Advokatfirmaet Morten Tarp foreslår, at ikrafttrædelsesdatoen for lov-

forslagets del om aktiviskring og offentligt tilsyn ændres fra 1. juli 2024 til

1. januar 2027. Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at der er eksisterende

kontrol- og reaktionsmuligheder, som ikke er almindeligt kendt og som

heller ikke er indgået i Ekspertarbejdsgruppens overvejelser om aktivsik-

ring. Hertil anføres, at der bør afsættes tilstrækkelig tid til at udarbejde fyl-

destgørende informations- og vejledningsmateriale om såvel eksisterende

kontrol- og reaktionsmulighed som den kommende mulighed for frivilligt

tilsyn.

Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at de ikke er enige med Erhvervsmi-

nisteriet i, at oplysninger og dokumenter, der skal indsendes til Erhvervs-

styrelsen i forbindelse med aktivsikring og frivilligt tilsyn, kan anmeldes

digitalt til straksregistrering, dvs. uden manuel sagsbehandling, eller at ord-

ningen kun vil medføre ”mindre administrative konsekvenser” for virk-

somhederne, og at ikrafttrædelsesdatoen også af den grund bør udsættes.

Kommentar

Med lovforslaget om aktivsikring vil virksomheder fremadrettet frivilligt

kunne beslutte at blive underlagt et offentligt tilsyn, som både fører kontrol

med den bundne reserve og som skal godkende ændringer af vedtægtsbe-

stemmelserne om bunden reserve eller opløsning.

Det er vurderingen, at bestemmelserne ikke er af en sådan ekstraordinær

eller indgribende karakter, at det er grundlag for at lave en særskilt ikraft-

trædelsesdato, som ligger mere end halvandet år efter den forventede ved-

tagelse af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er prak-

sis for at udskyde ikrafttrædelsen af erhvervsrettet lovgivning længere end

til førstkommende halvår (1. januar eller 1. juli) efter vedtagelsen af lov-

forslaget, medmindre der er tale om lovgivning af særlig indgribende ka-

rakter eller andre forhold gør sig gældende, f.eks. udvikling eller tilpasning

af it-systemer. Det er frivilligt for virksomheder, om de ønsker at benytte

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

37/55

sig af muligheden for aktivsikring, og allerede af den grund vurderes det,

at ikrafttrædelsesdatoen ikke skal udsættes.

Det tilstræbes altid, at der udarbejdes et tilstrækkeligt fyldestgørende lov-

materiale

–

og i tillæg hertil efterfølgende også supplerende vejlednings-

materiale, hvis det vurderes nødvendigt

–

så virksomheder og rådgivere får

et tilstrækkeligt indblik i lovbestemmelsernes anvendelsesområde. Er-

hvervsstyrelsen står desuden til rådighed for henvendelser fra både virk-

somheder og rådgivere, som måtte ønske erhvervsrettet vejledning om an-

vendelsen af bl.a. erhvervsvirksomhedsloven og øvrige erhvervsrettede

love.

For så vidt angår høringssvaret om digital anmeldelse og straksregistre-

ring i forbindelse med aktivsikring og tilsyn, forstås høringssvaret således,

at der henvises til følgende del af lovforslagets afsnit 5, hvor der står:

”Lovforslaget

understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med

princip 2, idet de oplysninger og dokumenter, der vil skulle indsendes til

Erhvervsstyrelsen, hvis der gøres brug af de foreslåede muligheder for pas-

sive deltagere, aktivsikring og omdannelse, vil kunne anmeldes digitalt.”

og at ”

…[de]r

er i lovforslaget lagt vægt på princip 3, da det som ud-

gangspunkt vil understøtte princippet om muliggørelse af automatisk sags-

behandling.”.

Alle anmeldelser om registreringspligtige forhold for virksomheder med

begrænset ansvar vil som udgangspunkt skulle foretages digital via Er-

hvervsstyrelsens selvbetjeningsløsning. Anmeldte forhold kan enten føre til

straksregistrering eller udtages til manuel sagsbehandling. En beslutning

om aktivsikring vil indebære, at anmeldte forhold udtages til manuel sags-

behandling for at tilsynsmyndigheden kan varetage sin tilsynsopgave.

Dette vil blive tydeliggjort i lovbemærkningerne.

Det vurderes, at der alene er tale om en ”mindre administrativ konse-

kvens” for de virksomheder, som frivilligt vælger aktivsikring og offentligt

tilsyn. Den mindre administrative konsekvens består i at hensætte beløb til

bunden reserve og at indsende de nødvendige dokumenter og oplysninger

til Erhvervsstyrelsen.

Lovforslaget opretholdes uændret, men det tydeliggøres i lovbemærknin-

gerne, at anmeldelser og registreringer vedrørende aktivsikring vil blive

udtaget til manuel sagsbehandling.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

38/55

3.5 Årsrapport, balancesum, kapitalkrav og kapitalberedskab

3.5.1 Kapitalkrav og kapitalberedskab

Kuratorforeningen angiver, at virksomhedsformerne A.M.B.A. og

F.M.B.A. hidtil har haft en begrænset udbredelse, fordi deltagerne som ud-

gangspunkt skulle være enten leverandører eller aftagere af ydelser fra virk-

somheden. Kuratorforeningen anfører, at med præciseringen af, at sel-

skabsdeltagerne blot skal yde en arbejdsindsats, hvilket er almindeligt for

små virksomheder, vil virksomhedsformerne kunne anvendes som alterna-

tiv til et kapitalselskab. Kuratorforeningen påpeger, at det er deres erfaring,

at selskaber med begrænset ansvar, der kan stiftes uden kapital, ofte har en

kort levetid og ophører ved konkurs med deraf følgende økonomiske tab

for kreditorerne, og bemærker, at en del af forklaringen er, at det er van-

skeligt at påbegynde og drive en virksomhed uden kapital. Hertil bemær-

kes, at de mange konkurser imidlertid skyldes, at disse selskaber bevidst

bliver anvendt til at afløfte krav fra kreditorer, herunder navnlig A-skat,

AM-bidrag, moms og øvrige afgifter. Kuratorforeningen henviser til, at der

tidligere har været selskabsformer med begrænset ansvar, herunder

S.M.B.A., som kunne stiftes uden kapital, og at en analyse af selskabsfor-

men i forbindelse med evalueringen af selskabsloven i 2013 viste, at

S.M.B.A.’er oftere gik konkurs eller blev tvangsopløst end kapitalselska-

ber, og at muligheden for at stifte S.M.B.A.’er af denne grund blev afskaf-

fet ved lov nr. 616 af 12. juni 2013. Kuratorforeningen henviser desuden

til, at tilsvarende var tilfældet med iværksætterselskaber (IVS), hvor adgan-

gen til stiftelse ophørte den 15. april 2019.

Kuratorforeningen bemærker, at for at undgå, at den foreslåede ændring af

lov om visse erhvervsdrivende virksomheder fører til lignende utilsigtet an-

vendelse af A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er, bør der indføres et kapitalkrav

for disse virksomhedsformer svarende til det, der gælder for anpartsselska-

ber. Kuratorforeningen anfører, at der som minimum bør indføres skærpede

registreringskrav således, at selskabsdeltagelse på baggrund af egen ar-

bejdsindsats kun kan ske i forhold til én virksomhed, og at man herved vil

afværge de seriestiftelser, der har kendetegnet misbruget af S.M.B.A.’er og

IVS’er.

Advokatfirmaet Morten Tarp foreslår, at der indføres krav i erhvervsvirk-

somhedsloven om, at virksomheden til enhver tid skal have et forsvarligt

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

39/55

kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet til at betale nuværende og frem-

tidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og om ledelsens ansvar

og handlepligt, når det krav ikke er opfyldt eller må forudses ikke at kunne

overholdes.

Kommentar

For virksomheder med begrænset ansvar er det et krav, at virksomheden

skal adskille sig væsentligt fra kapitalselskaber for at sikre, at virksomhe-

der, der reelt er aktie- eller anpartsselskaber, men som ikke ønsker at op-

fylde selskabslovens regler, ikke i stedet vælger at lade sig registrere med

begrænset hæftelse efter erhvervsvirksomhedsloven.

Virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven er karakteriseret ved

at være personlige virksomheder. I modsætning hertil er de selskaber, der

er omfattet af selskabsloven, som alle er karakteriseret ved at være kapi-

talselskaber. Personlige virksomheder er bl.a. kendetegnet ved, at der ikke

er krav om en vedtægtsbestemt minimumskapital, og at ejernes indflydelse

i virksomheden ikke er afhængig af eventuelt kapitalindskuds størrelse.

Kapitalselskaber skal i modsætning hertil have en bestemt minimumskapi-

tal, og selskabskapitalen skal fremgå af kapitalselskabets vedtægter, og ka-

pitalejernes indflydelse afhænger af den enkeltes indskud i selskabet. Det

vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at indføre et kapitalkrav for

virksomheder med begrænset ansvar, da et lovfastsat kapitalkrav for virk-

somheder med begrænset ansvar vil bryde med virksomhedens særlige ken-

detegn og formålet med at adskille sig væsentligt fra kapitalselskaber. End-

videre vil et sådan krav have den konsekvens, at nogle iværksættere får

vanskeligere ved at starte en virksomhed. Virksomheder med begrænset an-

svar anses derfor for at være et vigtigt et alternativ til kapitalselskaber.

Ift. Kuratorforeningens bekymring for seriestiftelser bemærkes det, at

iværksættere kan have et ønske om at stifte flere virksomheder med forskel-

lige formål, og en begrænsning i adgangen hertil vurderes at være uhen-

sigtsmæssig. Hertil bemærkes, at skuffevirksomheder ikke anses at opfylde

betingelsen om erhvervsdrift, og at Erhvervsstyrelsens praksis siden juli

2010 har været at nægte registrering heraf.

Da der med den foreslåede lovændring alene er tale om en tydeliggørelse

af gældende ret, forventes det ikke, at lovændringen vil medføre en væsent-

lig stigning i antallet af nye virksomheder med begrænset ansvar.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

40/55

For så vidt angår Advokatfirmaet Morten Tarps forslag om at indsætte krav

til kapitalberedskaber i erhvervsvirksomhedsloven bemærkes det, at der al-

lerede gælder sådanne krav. Siden 1. januar 2020 har ledelsen i virksom-

heder med begrænset ansvar været forpligtet til at vurdere den økonomiske

situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Det følger af erhvervsvirksomhedslovens § 12, stk. 1, at selskabslovens §§

115, 117 og 118 om bestyrelsens og direktionens opgaver finder tilsva-

rende anvendelse for virksomheder med begrænset ansvar. Det indebærer

bl.a., at ledelsen er forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og

sikre, at virksomhedens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, her-

under at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde virksomhedens nuvæ-

rende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Det er vur-

deringen, at de gældende bestemmelser er tilstrækkelige.

3.5.2 Krav til årsrapport og balancesum

FH anfører, at det vil være oplagt og hensigtsmæssigt, at den bundne re-

serve fremgår separat fra øvrige reserver af årsregnskaberne for virksom-

heder, der har indført en bunden reserve, da det vil give gennemsigtighed

til medlemmerne af virksomheden og til offentligheden omkring disse mid-

ler.

Kooperationen anfører, at der ideelt set bør være en vis gennemsigtighed

eller offentlighed omkring den bundne reserve.

Advokatfirmaet Morten Tarp anfører, at der som betingelse for tilvalg af

aktivsikring bør stilles krav om aflæggelse af revideret årsrapport efter års-

regnskabsloven.

Advokatfirmaet Morten Tarp foreslår, at der som betingelse for at blive

omfattet af den frivillige tilsynsordning, stilles krav om, at virksomhedens

balancesum i henhold til senest godkendte reviderede årsrapport på tids-

punktet for beslutningen om frivilligt tilsyn skal udgøre minimum 300.000

kr., svarende til hvad der gælder for grundkapitalen i erhvervsdrivende

fonde.

Kommentar

Med lovforslaget er der ikke lagt op til at indføre bestemmelser i årsregn-

skabsloven om, at oplysninger om den bundne reserve skal fremgå særskilt

i årsrapporten.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

41/55

Det anerkendes, at krav om oplysninger om den bundne reserve i årsrap-

porten sammenholdt med krav om aflæggelse af revideret årsrapport vil

kunne give en øget offentlig transparens omkring den bundne reserve. Det

vurderes imidlertid, at det afgørende for at skabe en ordning, som der kan

være tillid til, først og fremmest er, at der føres et offentligt tilsyn med ak-

tivsikringen. Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af virksom-

hedens ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelsen af sine op-

gaver, jf. den foreslåede § 19 j, stk. 2, i erhvervsvirksomhedsloven.

Det vurderes i den forbindelse, at der ikke er grundlag for, at der som sup-

plement til tilsynet også stilles krav om, at der aflægges revideret årsrap-

port.

Det vurderes også, at der ikke er grundlag for at indføre et krav om balan-

cesum på 300.000 kr. for tilvalg af aktivsikring. Et sådan krav vil kunne

have den konsekvens, at nogle små eller helt nystartede virksomheder med

begrænset ansvar ikke kan tilvælge aktivsikring, hvilket der ikke er nogen

saglig begrundelse for.

3.6 Medlemskommunikation

3.6.1 Forslaget i forhold til øvrige videregivelsesregler i lov om finan-

siel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed

Tænketanken Demokratisk Erhverv, TryghedsGruppen, Forenet Kredit,

Velliv, og F&P foreslår at det bliver præciseret, at lovforslaget ikke ind-

skrænker mulighederne for at videregive oplysninger efter § 82, stk. 1, i lov

om forsikringsformidling og § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Demokratisk Erhverv bemærker i tillæg hertil, at de nye bestemmelser om

videregivelse af en kundes navn og kontaktoplysninger kan føre til, at den

hidtidige praksis for berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger, bli-

ver ændret eller glemt.

Kommentar

Forslaget ændrer ikke på, at en finansiel virksomhed eller et forsikrings-

selskab kan videregive fortrolige oplysninger, når det er berettiget efter §

82, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og § 117, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, eller videregivelsen er omfattet af andre videregivelsesmulig-

heder i lov om forsikringsvirksomhed eller lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelserne ændrer derfor heller ikke på, at andre oplysninger end

kundens navn og kontaktoplysninger kan videregives til den virksomhed,

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

42/55

der helt eller delvist ejer den finansielle virksomhed eller forsikringssel-

skabet, hvis videregivelsen er berettiget eller er omfattet af andre videregi-

velsesmuligheder i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og lov om for-

sikringsvirksomhed.

Bestemmelserne berører dermed ikke den hidtidige praksis for berettigede

videregivelse men præciserer muligheden for at videregive kundens navn

og kontaktoplysninger i visse situationer. Det bør tydeliggøres i bemærk-

ningerne til lovforslaget.

Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser om videregivelse præciseres,

så det mere klart fremgår, at der ikke er tale om en ændring af de allerede

gældende regler og praksis, men at de foreslåede bestemmelser alene skal

gøre det klart, at videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger i

disse situationer er muligt.

3.6.2 Videregivelse af personnummer og CVR-nummer som kontakt-

oplysning

Tænketanken Demokratisk Erhverv, Forenet Kredit, Velliv, og LB bemær-

ker, at personnummer og CVR-nummer er nødvendig kontaktoplysning,

når det er relevant at sende sikker digital post.

Kommentar

Personnummer og CVR-nummer er nødvendige for at kunne kommunikere

sikkert digitalt. For at sikre klarhed om, at de finansielle virksomheder og

forsikringsselskaber kan videregive personnummer og CVR-nummer som

kontaktoplysning for at kommunikere sikkert digitalt, bør det fremgå di-

rekte af bestemmelsen.

Lovforslaget justeres, så det fremgår eksplicit, at personnummer og CVR-

nummer kan videregives som en kontaktoplysning, hvis der er behov for at

kommunikere sikkert digitalt.

3.6.3 Betegnelse af de personer, der optages i den demokratiske virk-

somhed

TryghedsGruppen

bemærker, at formuleringen ”[…] kunden er eller kan

blive medlem af foreningen eller ejer af virksomheden […]” er uhensigts-

mæssig, fordi betegnelsen for deltagerne i virksomheden varierer afhængig

af den enkeltes virksomhedsstruktur, og ”ejer af virksomheden” typisk ikke

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

43/55

anvendes af de virksomheder, som bestemmelsen er relevant for. Med hen-

visning til kapitel 5 a i erhvervsvirksomhedsloven foreslår de at anvende

betegnelsen

”deltager i virksomheden”.

Kommentar

Betegnelsen ”deltager” er anvendt flere steder i reguleringen af virksom-

heder, herunder i erhvervsvirksomhedsloven. Ved brug af betegnelsen

”deltager” anvendes en bredere formulering, som dækker det tilsigtede an-

vendelsesområde bedre. Terminologien i lovforslaget bør derfor være

”deltager

virksomheden”

og ikke

”ejer

virksomheden”.

Terminologien

i lovforslaget justeres, så ”ejer af virksomheden” ændres

til ”deltager i virksomheden”.

3.6.4 Den videre kommunikation med medlemmerne eller deltagerne i

de demokratiske virksomheder

Tænketanken Demokratisk Erhverv, Forenet Kredit, TryghedsGruppen og

LB foreslår, at der i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser indsættes

eksempler på, hvad der kan kommunikeres til medlemmerne. De henviser

til afsnittene i bemærkningerne, hvoraf det fremgår, at forslaget vil gøre det

lettere for borgeren at få meddelelse om medlemskabet i foreningen eller

virksomheden f.eks. om formål, de repræsentative medlemsdemokratier,

udvikling og aktiviteter, og eventuel gøre brug af medlemskabet.

TryghedsGruppen

bemærker, at de går ud fra, at ”aktiviteter” forstås bredt

og derved omfatter medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter.

Kommentar

I bemærkningerne til de enkelte bestemmelser fremgår det, at forslaget vil

medføre, at virksomheder eller foreninger, der ejer en finansiel virksomhed

eller et forsikringsselskab, lettere kan kommunikere med kunderne i den

finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet om deres medlemskab i

virksomheden eller foreningen, f.eks. om formål, de repræsentative med-

lemsdemokratier, udvikling og aktiviteter, så kunden kan gøre brug af sit

medlemskab og de dertilhørende rettigheder. For at eksemplificere aktivi-

teterne bør medlemsaktiviteter og almennyttige aktiviteter tilføjes til be-

mærkningerne til lovforslaget. Lovforslaget specificerer ikke udtømmende

hvilket indhold der kan være i kommunikationen. Dog må oplysningerne

ikke bruges til kommunikation, som indeholder rådgivning og markedsfø-

ring.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

44/55

Forslaget skal gøre reglerne om videregivelse for de finansielle virksom-

heder og forsikringsselskaberne mere klare, så der ikke er tvivl om, at de

finansielle virksomheder og forsikringsselskaberne kan videregive en kun-

des navn og kontaktoplysninger til de virksomheder eller foreninger, som

kunderne bliver deltager eller medlem af, når de bliver kunde i den finan-

sielle virksomhed eller forsikringsselskabet (de demokratiske virksomhe-

der). Forslaget regulerer derved ikke kommunikationen mellem den demo-

kratiske virksomhed og deres medlemmer. Behandlingen af personoplys-

ninger i forbindelse med kommunikationen mellem de demokratiske virk-

somheder og deres medlemmer vil til enhver tid være reguleret af de data-

beskyttelsesretlige regler.

Lovforslagets bemærkninger præciseres, så det fremgår, at medlemsaktivi-

teter og almennyttige aktiviteter er eksempler på aktiviteter, der kan kom-

munikeres om til medlemmerne.

3.6.5 Videregivende oplysninger må ikke bruges til markedsføring og

rådgivning

F&P bemærker, at det bør præciseres, hvad der forstås ved rådgivning, når

det fremgår af bemærkningerne, at oplysninger videregivet efter de fore-

slåede bestemmelser ikke må bruges til markedsføring og rådgivning.

Kommentar

Videregivelse efter de foreslåede bestemmelser må ikke ske med andet for-

mål end kommunikation om medlemskabet og de dertilhørende rettigheder

i foreningen eller virksomheden, der ejer forsikringsselskabet eller den fi-

nansielle virksomhed. I bemærkningerne er markedsføring og rådgivning

angivet som eksempler på formål, der falder udenfor bestemmelsen. Mar-

kedsføring og rådgivning er andre steder i bemærkninger til videregivel-

sesreglerne i lov om finansiel virksomhed og lov om forsikringsvirksomhed

nævnt som eksempler på formål, hvor videregivelse ikke vil kunne ske. Det

gælder f.eks. ved videregivelse af sædvanlige oplysninger om kundeforhold

til brug for varetagelse af administrative opgaver i medfør af § 118 i lov

om finansiel virksomhed og § 83 i lov om forsikringsvirksomhed. Rådgiv-

ning er ikke nærmere præciseres i disse bemærkninger.

Demokratiske virksomheder er ikke defineret i lovgivningen, og der er be-

grænset kendskab til virksomhedernes ydelser og fremtidige udvikling. Det

kan derfor ikke udelukkes, at virksomhederne yder eller i fremtiden vil yde

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

45/55

rådgivning. Af hensyn til at sikre ensretning med de øvrige videregivelses-

regler og for at sikre, at de demokratiske virksomheder ikke får en mulig-

hed for at bruge videregivende oplysninger i et bredere omfang end på-

tænkt bør bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser følge bemærk-

ningerne til andre videregivelsesbestemmelser i samme love.

3.6.6 Videregivelse af valggruppe

Forenet Kredit bemærker, at det i bestemmelsen om de finansielle virksom-

heders videregivelse af en kundes navn og kontaktoplysninger ikke frem-

går, at der kan modtages oplysninger om typen af medlemskab, som kun-

deforholdet berettiger (privat eller erhverv). Denne oplysning er relevant

for, at Forenet Kredit ved, hvilke aktiviteter, muligheder og rettigheder der

er relevant for det pågældende medlemskab.

Kommentar

Forslaget tillader videregivelse af kundens navn og kontaktoplysninger,

hvor særligt navnet på kunden i mange tilfælde viser, hvorvidt der er tale

om en erhvervskunde eller privatkunde. Med indstillingen om, at det i be-

stemmelsen præciseres, at der som kontaktoplysning må videregives per-

sonnummer og CVR må det blive klart, hvorvidt der er tale om en privat-

eller erhvervskunde.

Forslaget ændrer desuden ikke på muligheden for en berettiget videregi-

velse efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den finansielle virk-

somhed vil derfor uanset eventuelle begrænsninger i den foreslåede be-

stemmelse kunne foretage en vurdering efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed, og komme frem til, at oplysningerne om typen af medlemskab

kan videregives herefter, hvis videregivelsen i øvrigt sker i overensstem-

melse med de databeskyttelsesretlige regler.

Lovforslaget præciseres, så det fremgår, at oplysning om, hvorvidt et kun-

deforhold er privat eller erhverv, kan være relevant for deltagelsen eller

medlemskabet i ejervirksomheden eller foreningen.

3.6.7 Kravet om at foreningen eller virksomheden er hel eller delvis

ejer af den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet

Østifterne bemærker, at de er nævnt som en demokratisk virksomhed i Ek-

spertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheders rapport, men at for-

eningen ikke helt eller delvist ejer de to forsikringsselskaber, hvor deres

medlemmer er kunder. Forsikringsselskaberne kan derfor ikke benytte den

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

46/55

foreslåede bestemmelse til at videregive kundernes navn og kontaktoplys-

ninger til Østifterne.

Kommentar

Begrebet ”demokratisk virksomhed” dækker ikke over en selvstændig virk-

somhedsform og demokratiske virksomheder kan frit organiseres inden for

de eksisterende virksomhedsformer, jf. Ekspertarbejdsgruppens rapport s.

6. Derfor kan demokratiske virksomheder også have forskellige strukturer.

Ordlyden i de foreslåede bestemmelser om videregivelse forsøger at rumme

en lang række af de tiltænkte virksomheder og foreninger. Bestemmelserne

skal dog også tilstrækkeligt tydeligt afgrænse de virksomheder, som ikke er

tiltænkt at skulle bruge bestemmelserne til videregivelse. Kravet om, at

virksomheden eller foreningen helt eller delvist skal eje den finansielle

virksomhed eller forsikringsselskabet er med til tydeligt at afgrænse de fo-

reslåede bestemmelser. Derfor vurderes det ikke hensigtsmæssigt at ændre

loven som foreslået.

De foreslåede bestemmelser ændrer ikke på reglerne om mulighed for en

berettiget videregivelse efter § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, og

§ 117 stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. De to forsikringsselskaber vil

som altovervejende udgangspunkt kunne videregive kundernes navn og

kontaktoplysninger til Østifterne til brug for medlemskommunikation med

hjemmel i § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, hvis videregivelsen i

øvrigt er i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.

Lovforslaget opretholdes uændret, men det præciseres i bemærkningerne

til lovforslaget, at foreninger eller virksomheder, der ikke er helt eller del-

vis ejer af den finansielle virksomhed eller forsikringsselskabet, i medfør

af § 82, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, og § 117, stk. 1, i lov om

finansiel virksomhed, som altovervejende hovedregel kan videregive kun-

dens navn og kontaktoplysninger til brug for medlemskommunikation til

foreningen eller virksomheden, hvor kunderne i den finansielle virksomhed

eller forsikringsselskabet bliver medlem eller deltager.

3.6.8. Samme videregivelsesmulighed for andre virksomheder

Finans Danmark bemærker, at ordlyden i bestemmelsen ikke gør det muligt

for koncernforbundne virksomheder at videregive oplysninger med hjem-

mel i bestemmelserne. Desuden bemærker de, at investeringsforeninger

ikke er omfattet af bestemmelsens ordlyd.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

47/55

Kommentar

Det bemærkes, at formålet med lovforslaget er at forbedre demokratiske

virksomheders kommunikationsmuligheder med deres medlemmer. Lov-

forslaget har ikke til formål at ændre videregivelsesreglerne for alle virk-

somheder.

3.7 Frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digi-

taliseringsdirektivet

3.7.1 Registreringsnægtelse og afregistrering som ledelsesmedlem

DI anfører til forslagets § 23 f, stk. 1, i selskabsloven og de tilhørende be-

mærkninger, at det kan overvejes at ændre bestemmelsens ordlyd om, at

Erhvervsstyrelsen ”kan” afvise at registrere eller ”kan” afregistrere perso-

ner, der er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en er-

hvervsvirksomhed iht. lovgivningen her i landet eller i et andet EU-/EØS-

lands lovgivning,

til, at Erhvervsstyrelsen ”skal” afvise at registrere eller

”skal” afregistrere sådanne personer.

DI pointerer, at der dermed sikres

overensstemmelse med den foreslåede § 112, stk. 1, i selskabsloven, og at

det tydeliggøres, at Erhvervsstyrelsen har en pligt

–

og ikke en skønsbefø-

jelse

–

til at nægte registrering eller afregistrering af den pågældende per-

son som ledelsesmedlem, når betingelsen for forbuddet i § 112, stk. 1, er

opfyldt.

Kommentar

I lovforslagets § 23 f, stk. 1, i selskabsloven foreslås det, at hvis en person

er eller bliver frakendt retten til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirk-

somhed i henhold til lovgivningen her i landet eller et andet EU-/EØS-

lands lovgivning, kan Erhvervsstyrelsen afvise at registrere den pågæl-

dende, eller styrelsen kan afregistrere den pågældende.

Erhvervsstyrelsens afgørelse om at afvise en registrering eller afregistrere

en person i medfør af det foreslåede § 23 f, stk. 1, i selskabsloven vil ske

som led i, at Erhvervsstyrelsen indhenter oplysninger om den pågældende

person i frakendelsesregisteret eller konkurskarantæneregisteret eller ved

at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-land. Viser det sig, at den person,

der indhentes oplysning om, er frakendt retten til at være ledelsesmedlem

her i landet eller i det pågældende EU/EØS-land, kan personen ikke være

medlem af et dansk kapitalselskabs registreringspligtige ledelse, jf. forsla-

gets § 112, stk. 1, i selskabsloven.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

48/55

Afgørelsen vil dermed bero på en objektiv konstaterbar oplysning, som er

bekræftet af den kompetente myndighed. Bestemmelsen i forslagets § 23 f,

stk. 1, vil derfor adskille sig fra det gældende § 23 f, stk. 1, som foreslås at

blive stk. 2, hvor der er tale om en skønsmæssig vurdering af, om et medlem

af ledelsen faktisk udøver ledelsen.

Erhvervsstyrelsens afvisning af registreringen eller afregistrering forud-

sætter, at Erhvervsstyrelsen bliver bekendt med oplysningen om, at ledel-

sesmedlemmet er frataget retten til at være ledelsesmedlem som led i Er-

hvervsstyrelsens registreringskontrol eller som efterfølgende kontrol. Ind-

hentelse af oplysninger om frakendelser vil indgå i Erhvervsstyrelsens ri-

sikobaserede kontrol.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at tydeliggøre i bestemmelsens ord-

lyd, at Erhvervsstyrelsen vil afvise at registrere eller afregistrere en person

som ledelsesmedlem, hvis personen er eller bliver frakendt retten til at være

ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i

landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning.

Lovforslagets § 23 f, stk. 1, i selskabsloven ændres, således at hvis Er-

hvervsstyrelsen får kendskab til, at en person er eller bliver frakendt retten

til at være ledelsesmedlem i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivnin-

gen her i landet eller et andet EU-/EØS-lands lovgivning, vil Erhvervssty-

relsen afvise at registrere eller afregistrere personen.

3.7.2 Anmelderansvar

Danske Advokater anfører til lovforslagets § 112, stk. 1, i selskabsloven og

de tilhørende bemærkninger, at anmelderansvaret i selskabsloven ikke med

rimelighed kan udstrækkes til en indeståelse for, at en person, der registre-

res eller anmeldelses til registrering som ledelsesmedlem i et kapitalsel-

skab, ikke er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i henhold til lov-

givningen her i landet eller i et andet EU-/EØS-land. Danske Advokater

bemærker i denne forbindelse, at der er tale om en betydelig udvidelse af

anmelderansvaret med en implicit undersøgelsespligt, som rækker langt

udover det ansvar, som med rimelighed kan pålægges en anmelder af en

ledelsesændring.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

49/55

Danske Advokater påpeger, at medmindre der - med respekt af hensynene

i lovgivningen om beskyttelse af persondata - etableres et centralt europæ-

isk register med registrering af den omhandlede personkreds og med en

gebyrfri mulighed for anmelderen til enkelt og entydigt at kunne afdække,

om en person er frakendt ledelsesretten i et af de omhandlede lande, og

dette alene på grundlag af de oplysninger, der normalt skal bruges i forbin-

delse med en (anmeldelse til) registrering, bør forholdet undtages fra an-

melderansvaret.

Danske Advokater opfordrer til, at Erhvervsstyrelsen søger at etablere au-

tomatiserede registreringsmæssige begrænsninger, hvor den nødvendige

screening kan foretages på grundlag af den information, som Erhvervssty-

relsen i sin egenskab af tilsyns- og registreringsmyndighed har adgang til,

herunder information i Business Register Interconnection System (BRIS).

Kommentar

Registreringspligtige oplysninger, herunder medlemmer af et kapitalsel-

skabs ledelsesorganer skal anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsen, jf.

selskabslovens § 9. Det følger af det gældende § 15, stk. 1, i selskabsloven,

at registrering ikke må finde sted, hvis det forhold, der ønskes registreret,

ikke opfylder bestemmelser i selskabsloven. Efter stk. 2 indestår anmelde-

ren for, at registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Der erin-

dres i denne forbindelse om straffelovens § 296, stk. 1, nr. 2, litra d, hvor-

efter den, som giver urigtige eller vildledende oplysninger om juridiske

personers forhold ved anmeldelse til en registreringsmyndighed, straffes

med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Der påhviler anmelder en særlig forpligtelse til at sikre, at selvregistrering

ved brug af tilgængelige it-registreringsløsninger ikke gennemføres i strid

med lovgivningens eller vedtægternes forskrifter, jf. lovbemærkningerne til

§ 15, stk. 2. Det fremgår desuden, at ved anmelder forstås den person eller

det firma, der i forbindelse med det registreringspligtige forhold formelt

anføres som anmelder.

Anmelderansvaret indebærer, at anmelder skal sikre sig, at selskabslovens

bestemmelser er overholdt.

Når anmelder vil sikre sig, at en person opfylder kravet om at være myndig,

indhentes dokumentation for fødselsdato til brug for registreringen. Der er

med frakendelser ikke den samme adgang til at indhente dokumentation,

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

50/55

og der er med lovforslaget ikke lagt op til, at anmelder skal søge oplysnin-

gen dokumenteret ved henvendelse til den relevante myndighed.

Anmelderansvaret omfatter som minimum, hvad anmelder ved eller burde

vide. Heri ligger bl.a. en pligt til at foretage den fornødne undersøgelse af

forholdet. Det kan f.eks. ske ved at anmode selskabet eller den pågældende

person om at bekræfte, at vedkommende opfylder selskabslovens betingel-

ser for at kunne blive registreret som ledelsesmedlem. Hvis anmelder kan

dokumentere dette, og det viser sig, at den afgivne oplysning var urigtig,

vil anmelder ikke have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmel-

deransvaret efter selskabslovens § 15, stk. 2.

Der vurderes ikke at være grundlag for at undtage forslagets § 112, stk. 1,

i selskabsloven fra anmelderansvaret i det gældende § 15, stk. 1, i selskabs-

loven. Det vurderes dog hensigtsmæssigt, at det tilføjes i de specielle be-

mærkninger til lovforslagets § 112, stk. 1, i selskabsloven, at anmelder ikke

vil have tilsidesat sine forpligtelser forbundet med anmelderansvaret, hvis

anmelder kan dokumentere at have spurgt selskabet eller det pågældende

ledelsesmedlem, om personen er frakendt retten til at være ledelsesmedlem

i en erhvervsvirksomhed i henhold til lovgivningen her i landet eller til et

andet EU-/EØS-lands lovgivning, og det viser sig, at den afgivne oplysning

var urigtig.

Det følger af digitaliseringsdirektivets art. 13 i, stk. 3, at medlemsstaterne

skal være i stand til at besvare anmodninger fra andre medlemsstater om,

hvorvidt et ledelsesmedlem er frataget retten til at være ledelsesmedlem i

den medlemsstat, som skal besvare anmodningen. Efter artikel 13 i, stk. 4,

skal udvekslingen af sådanne oplysninger mellem de kompetente myndig-

heder i medlemsstaterne ske via registersammenkoblingssystemet BRIS.

Når en anmelder har anmeldt et ledelsesmedlem til registrering, vil Er-

hvervsstyrelsen i forbindelse med styrelsens risikobaserede registrerings-

kontrol kunne udtage anmeldelsen af registreringen med henblik på enten

at slå det pågældende ledelsesmedlem op i konkurskarantæne- eller fra-

kendelsesregisteret eller at rette henvendelse til et andet EU-/EØS-lands

kompetente myndighed.

Erhvervsstyrelsen vil også kunne rette henvendelse til et andet EU-/EØS-

land, efter at registreringen af ledelsesmedlemmet er gennemført, jf. sel-

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

51/55

skabslovens § 23 a, stk. 3, som led i Erhvervsstyrelsens risikobaserede kon-

trol. Derudover vil Erhvervsstyrelsen ifølge lovforslaget have mulighed for

at indhente oplysninger i de tilfælde, hvor styrelsen bliver bekendt med for-

hold, der giver en begrundet formodning for, at den pågældende er fra-

kendt retten til at være ledelsesmedlem, f.eks. på baggrund af medieomtale

heraf.

Udvekslingen af oplysningerne mellem Erhvervsstyrelsen og de kompetente

myndigheder i andre EU-/EØS-lande vil ske gennem registersammenkob-

lingssystemet BRIS.

Viser det sig, at den person, der indhentes oplysning om, er frakendt retten

til at være ledelsesmedlem her i landet eller i det pågældende EU-/EØS-

land, kan personen ikke være medlem af et kapitalselskabs registrerings-

pligtige ledelse, og styrelsen vil afvise registrering af den pågældende, jf.

det foreslåede § 23 f, stk. 1. Ansvaret for at have afgivet en urigtig oplys-

ning om, at ledelsesmedlemmet ikke er frataget retten til at være ledelses-

medlem, vil som udgangspunkt påhvile anmelder, jf. selskabslovens § 15,

stk. 2.

Digitaliseringsdirektivet lægger ikke op til, at der skal etableres et centralt

europæisk register med registrering af den omhandlede personkreds og

med en gebyrfri mulighed for anmelderen til enkelt og entydigt at kunne

afdække, om en person er frakendt ledelsesretten i et af de omhandlede

lande. Direktivet lægger alene op til, at udvekslingen af oplysninger gen-

nem BRIS sker mellem medlemslandene. Det er vurderingen, at det endvi-

dere vil være en administrativ byrde at pålægge anmelder at skulle slå le-

delsesmedlemmer op i et centralt europæisk register.

Forslaget opretholdes uændret, men det uddybes i lovbemærkningerne,

hvad der forventes af anmelder ift. pligten til at sikre lovens overholdelse.

3.8 Lovforslagets anvendelsesområde

3.8.1 Udvidelse af lovforslaget til at omfatte andelsvirksomheder med

personlig hæftelse

Advokatfirmaet Morten Tarp bemærker, at Erhvervsministeriets udkast

kun omfatter virksomhedsformer med begrænset ansvar, dvs. foreninger,

selskaber og andelsvirksomheder, der forkortes F.M.B.A, S.M.B.A og

A.M.B.A, og anparts- og aktieselskaber, forkortet ApS og A/S, men ikke

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

52/55

andelsvirksomheder med personlig hæftelse. Hertil bemærkes, at den

manglende inddragelse af andelsvirksomheder med personlig hæftelse i

lovgivningsinitiativet generelt er problematisk og begrænser i høj grad de

tilsigtede effekter, da andelen af demokratiske virksomheder er størst netop

for denne virksomhedsform, der også som den eneste på erhvervsvirksom-

hedslovens område har været i vækst gennem de seneste år, jf. de i hørings-

svaret angivne to oversigter. Advokatfirmaet Morten Tarp anfører særskilt,

at der bør indføres en adgang for at andelsvirksomheder med personlig hæf-

telse kan omdannes til virksomheder med begrænset ansvar og tilsvarende

den anden vej.

Kommentar

Høringssvaret forstås således, at der ved ”andelsvirksomheder”

henvises

til et interessentskab (I/S) eller kommanditselskab (K/S), der samtidig op-

fylder et andelsformål, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 4, jf. § 2, stk. 1 og

stk. 2.

Lovforslaget udmønter Aftale om demokratiske virksomheder, der gennem-

fører en række af de initiativer, som er anbefalet af Ekspertarbejdsgruppen

om demokratiske virksomheder. Det overordnede formål med Ekspertar-

bejdsgruppens anbefalinger var at sikre, at demokratiske virksomheder li-

gestilles med øvrige virksomhedstyper med en målsætning om, at virksom-

heder, der har demokratisk ejerskab eller ledelse, ligestilles med virksom-

heder, der ejes og drives på traditionel vis (Ekspertarbejdsgruppens rap-

port, side 4). De af Ekspertarbejdsgruppens anbefalinger, der vedrører æn-

dringer i lovgivningen og som også indgår i den politiske Aftale om demo-

kratiske virksomheder, omtaler specifikt virksomheder med begrænset an-

svar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, såsom andelsselskaber-, for-

eninger og selskaber med begrænset ansvar, også forkortet A.M.B.A,

F.M.B.A og S.M.B.A og aktie- og anpartsselskaber omfattet af selskabslo-

ven, forkortet A/S og ApS.

Høringssvaret forstås således, at det foreslås, at andelsvirksomheder med

personlig hæftelse også bliver omfattet af 1) præcisering af muligheden for

medarbejdereje, 2) muligheden for investerende medlemmer 3) mulighed

for at vælge aktivsikring med tilsyn og 4) mulighed for omdannelse til et

kapitalselskab.

I forbindelse med ekspertarbejdsgruppens arbejde, blev der indhentet en

analyse fra CBS om barrierer for demokratiske virksomheder, som indgik

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

53/55

i ekspertarbejdsgruppens arbejde med at fastsætte anbefalinger. CBS-ana-

lysen foreslog bl.a., at der også skulle indsættes omdannelsesmuligheder

fra en virksomhed med personlig hæftelse omfattet af erhvervsvirksom-

hedsloven (interessentskab, kommanditselskab eller andelsforening med

personlig hæftelse) til en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af er-

hvervsvirksomhedsloven (A.M.B.A eller F.M.B.A).

Ekspertarbejdsgruppen fandt, at der ikke var grundlag for at inddrage an-

delsvirksomheder med personlig hæftelse i anbefalingerne.

Andelsvirksomheder med personlig hæftelse adskiller sig på et meget væ-

sentligt punkt fra A.M.B.A’er og F.M.B.A’er, idet de ikke opstår ved en

retsevneregistrering, dvs. virksomheden »kommer til live« ved registrerin-

gen. Herudover er der den væsentlige forskel, at der i andelsvirksomheder

med personlig hæftelse er en eller flere af deltagerne, der hæfter ubegræn-

set for virksomhedens forpligtelser, mens samtlige deltagere i et andelssel-

skab med begrænset hæftelse og en forening med begrænset hæftelse har

begrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser. Hertil kommer, at

I/S’er og K/S’er i modsætning til virksomheder med begrænset ansvar, er

skattemæssigt transparente.

Ovenstående væsentlige forskelle mellem andelsvirksomheder med person-

lig hæftelse og virksomheder med begrænset ansvar indebærer, at det ud

fra en samlet betragtning vurderes, at lovforslagets del om investerende

medlemmer og aktivsikring ikke egner sig til andelsvirksomheder med per-

sonlig hæftelse.

Det bemærkes, at andelsvirksomheder med personlig hæftelse i dag godt

kan have deltagere, der bidrager med egen arbejdsindsats.

Tilsvarende gør sig gældende for lovforslagets del om muligheden for om-

dannelse fra en virksomhed med begrænset ansvar til et kapitalselskab.

Hvis lovforslagets del om omdannelse skulle udvides til at omfatte andels-

virksomhed med personlig hæftelse, vil det forudsætte, at der blev foretaget

en række tilpasninger i omdannelsesreglerne. Det vil således være nødven-

digt at tage stilling til, hvorledes hæftelsen vil skulle håndteres, ligesom der

ville være skattemæssige udfordringer i forbindelse med adgangen til at

kunne omdanne sig til et kapitalselskab.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

54/55

Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikerne, Analyse & Tal, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, Arla Foods, ATP

–

Arbejdsmarkedets Til-

lægs Pension, Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg,

CEPOS

–

Center for Politiske Studier, Computershare, Coop, Copenhagen

Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Iværksætterfor-

ening, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Annon-

cører og Markedsførere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening,

Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Fi-

nansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomi-

ske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF - Dansk Investor Re-

lations Forening, DM, Domstolsstyrelsen, DSK - De Samvirkende Køb-

mænd, Effektivt Landbrug, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regule-

ring, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans-

forbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First

North, Forbrugerombudsmanden, Forenet Kredit, Foreningen Danske Re-

visorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR

–

Danske

Revisorer, GRAKOM, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, Intertrust

(Denmark), IT-Branchen, Jorton A/S, KL, Komiteen for god Selskabsle-

delse, Kommunekredit, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Ban-

ker, LB Forsikring, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, NASDAQ OMX

Copenhagen A/S, OXFAM IBIS

–

International Bistand, International So-

lidaritet Oxfam, Penneo, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Roskilde Univer-

sitet Center (RUC), SEGES, Skatteministeriet, SMV Danmark, Statsadvo-

katuren for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk

Universitet, Tryghedsgruppen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, VP Se-

curities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet,

Aarhus BSS og Århus Universitet.

Følgende organisationer har haft bemærkninger til lovforslaget:

Advokatfirmaet Morten Tarp, Dansk Industri, Danske Advokater, DM,

F&P, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Forenet Kre-

dit, FSR

–

danske revisorer, Kooperationen, Kuratorforeningen

Landbrug

L 151 - 2023-24 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

55/55

& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, LB Forsikring og LB Forenin-

gen, Tryghedsgruppen, Tænketanken Demokratisk Erhverv, Velliv og

Østifterne.