Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 151:

Forslag til lov om ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love. (Bedre vilkår for demokratiske virksomheder og regler om frakendelse af retten til at være ledelsesmedlem som følge af digitaliseringsdirektivet).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 10.04.2024).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Kim Aas, værsgo.

Tak, formand. Jeg glæder mig over, at vi i dag skal behandle L 151, som udmønter den brede politiske aftale om demokratiske virksomheder fra december sidste år. Demokratiske virksomheder har historisk set været en del af det danske samfund, og i Socialdemokratiet mener vi også, at det skal være tilfældet i fremtiden. Demokratisk ejede virksomheder er en fordel for både medarbejdere og virksomheder, og vi tror på, at det er med til at styrke vores fællesskab i samfundet.

Det lovforslag, vi behandler i dag, udmønter aftalen på fem punkter. Vi gør det klart, at medarbejdere kan eje en virksomhed, og at det kan være en virksomhed med begrænset ansvar, så den enkelte ejer ikke hæfter personligt for virksomhedens dispositioner. Vi giver mulighed for, at demokratiske virksomheder kan have investerende deltagere blandt ejerkredsen, også selv om de ikke aktivt er en del af virksomheden; ellers ville det forhindre virksomhedens mulighed for at rejse kapital.

Vi giver ligeledes mulighed for, at virksomheder kan sikre deres opretholdelse ved at lave aktiv sikring, altså ved at binde dele af overskuddet til en reserve med et bestemt formål; det sikrer mod, at fremtidige ejere ikke bare kan trække den opsparing ud, som de nuværende ejere ellers ønsker at bruge i en virksomhed. Vi gør det muligt at omdanne virksomheder til en virksomhedsform, som ejerne ønsker det, i modsætning til i dag, hvor det kun er muligt at omdanne en demokratisk virksomhed til et aktieselskab. Det giver en meget større fleksibilitet, når en virksomhed med begrænset ansvar f.eks. kan omformes til et andelsselskab eller en forening med begrænset ansvar. Sidst, men ikke mindst, gør vi det nemmere for virksomhederne at kommunikere med deres medlemmer – det gør vi ved at justere i finansielle virksomheder og forsikringsselskabers mulighed for at dele kontaktoplysninger med den demokratiske virksomhed.

Med lovforslaget ændrer vi i selskabsloven, så man ikke kan blive medlem af et kapitalselskab, hvis man har været frakendt retten til at drive virksomhed i et andet EU-land eller EØS-land. Det er også med til at implementere digitaliseringsdirektivet. Det er sund fornuft, at vi prøver at dæmme op for personer, som gentagne gange har prøvet at svindle, hvilket styrker beskyttelsen for både borgere, kunder og virksomheder.

Forslaget forbedrer derfor muligheden for at oprette og drive demokratiske virksomheder i Danmark. Det er virksomheder, som vi i Socialdemokratiet har betydning for Danmark, både i fortiden og helt bestemt også i fremtiden. Derfor bakker vi i Socialdemokratiet op om dette forslag. Tak for ordet.

Tak for talen. Og der er spørgsmål til ordføreren fra fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tusind tak til ordføreren for talen. Det er jo fantastisk at være med til at fremtidssikre demokratisk dansk erhvervsliv. Der er jo nogle ting, som vi faktisk kan gå endnu videre med. Det er jo bl.a. i forhold til generationsskifte, altså ved at vi faktisk gør det fordelagtigt, at man laver et generationsskifte, hvor det eksempelvis kan være medarbejderne, som tager over, i stedet for at det bliver fordelagtigt, at det måske er nogle, der slet ikke vil være lige så gode til at drive arbejdspladsen videre.

Vi ved, at der er så mange positive ting ved, at det netop er demokratisk, både i forhold til hvordan trivslen er på arbejdspladsen, i forhold til rettighederne for de ansatte, i forhold til bæredygtighed og i forhold til det lokale hensyn. Der er så mange fantastisk gode ting ved det. Og så er der hele det demokratiske perspektiv i, at det ikke er sådan, at demokratiet stopper, når du træder over dørtærsklen til dit arbejde. Så jeg vil bare høre, om Socialdemokratiet vil være med til at gå hele vejen.

Så er det ordføreren.

I Socialdemokratiet deler vi jo også den begejstring, som jeg kan høre at Enhedslistens ordfører har. Det ligger så ikke lige i det her lovforslag, men vi vil meget gerne arbejde videre med det, og jeg ved også, at ministeren har givet til kende, at vi gerne vil kigge på, om man også kunne hjælpe på den måde. For det giver rigtig god mening, også i det område, jeg kommer fra, at man netop kan have nogle virksomheder, som kan gå videre på en anden måde, end vi kan i dag, og at man kan sikre generationer. Så det er vi meget positive over for at kigge ind i.

Tak. Fru Victoria Velasquez for den anden korte bemærkning.

Tak. Jeg tror også, det her er noget af det, der kan give begejstring, og som kan give håb, fordi folk faktisk kan se, at det giver mening. Så det er bare en anerkendelse af, at Socialdemokratiet vil arbejde videre med, at vi går hele vejen, og et ønske om, at vi får meget mere af den her slags politik i stedet for afskaffelse af store bededag og alle mulige andre ting.

Så er det ordføreren.

Jeg takker for de pæne ord.

Tak. Vi er nødt til lige at blive her lidt; der er spørgsmål fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Det var en fejl. Undskyld.

Så var der alligevel fyraften. Vi går videre i rækken af ordførere. Den næste ordfører er fra Venstre, og det er fru Louise Elholm.

Tak for ordet. I Danmark er vi jo stolte af vores andelsejede og demokratiske virksomheder. Vi har en stolt tradition, og det er en markant del af vores historie, at andelsselskaber har båret os godt igennem historien. Det er også en stor del af ikke bare Danmarks historie, men også af Venstres historie og forståelse af identitet, at andelsbevægelsen har været så vigtig en forudsætning. Det har vist, at når folk går sammen, kan de bygge store ting og gode ting.

Derfor er jeg også glad for, at vi i dag skal behandle det her lovforslag om demokratiske virksomheder, som giver bedre mulighed for at skabe og drive demokratiske virksomheder i Danmark. Det giver f.eks. bedre mulighed for at ændre en virksomhed til at blive en demokratisk virksomhed i fremtiden, og det gør også, at vi i højere grad informerer om mulighederne for at lave demokratiske virksomheder. Det synes vi i Venstre er rigtig positivt. Vi tror på, at det også kan bygge nogle gode muligheder i fremtiden, at vi giver de her muligheder, og derfor er vi rigtig glade for lovforslaget.

Jeg skal sige, at lovforslaget jo også bygger på og er på baggrund af en ekspertgruppes anbefalinger, og derfor synes jeg også, det er rigtig positivt, at en bred del af Folketinget har indgået den her aftale, og at det udmønter sig i et lovforslag. Det viser jo også, hvad et samarbejdende demokrati er i stand til at lave. Så i Venstre bakker vi op om lovforslaget, og jeg skal hilse fra Radikale Venstre, som ikke har mulighed for at være til stede, og sige, at Radikale også bakker op om lovforslaget.

Der er trods en god tale ikke nogen, der har ønsket at stille spørgsmål til ordføreren. Vi går videre i rækken af ordførere. Den næste ordfører er fra Danmarksdemokraterne, fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Lovforslaget er en delvis udmøntning af aftale om demokratiske virksomheder, som samtlige partier i Folketinget indgik i december 2023. Aftalen har til formål at gennemføre anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om demokratiske virksomheder.

Med gennemførelsen af anbefalingerne ønsker vi at skabe bedre forhold for demokratiske virksomheder, så vilkårene for start og drift bliver de samme som for andre virksomheder. Der er med aftalen enighed om at gennemføre 11 konkrete initiativer, hvoraf de 5 kræver lovændringer og derfor foreslås gennemført med lovforslaget. I Danmark har vi en lang tradition for demokratiske virksomheder, der bidrager til arbejdspladser, vækst og udvikling i hele landet og især i landdistrikterne.

Med forslaget indføres der også et forbud mod, at personer, der er frakendt retten til at være ledelsesmedlem i et kapitalselskab, kan indsættes som ledelsesmedlem i et dansk anpartsselskab, aktieselskab eller partnerselskab, og det bakker vi naturligvis op om. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget, som jo var en del af en aftale, vi var med i.

Vi siger tak for talen til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fra SF, fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Det er jo en fantastisk, historisk aftale, noget af en moppedreng, når man printer den ud, og det er virkelig resultatet af noget, som jeg og SF og andre partier har arbejdet på i mange år. Så det er rigtig dejligt at kunne stå her i dag og sige lidt om den her udmøntning af aftale om demokratiske virksomheder, som vi har lavet.

Som flere andre ordførere har været inde på, er Danmark jo et land, hvor der har været en lang og stolt tradition for demokratiske virksomheder – hele andelsbevægelsen – og jeg tror, at grunden til, at vi trods alt efter lang tid er kommet frem til, at det har så bred opbakning fra forskellige partier, er, at mange partier kan se sig selv i det her ud fra deres forskellige udgangspunkter. Venstre har sikkert kunne se sig i det i forhold til historikken omkring at være et landmandsparti og komme fra landet. Jeg tror, at mange måske nationalt sindede partier kan se sig i det her med både at have et blik tilbage i historien og til den arv, der er, men også at sikre arbejdspladser i Danmark og sikre, at vi bevarer de virksomheder, der er i Danmark; at det ikke nødvendigvis bare er sådan, at de skal opkøbes af udenlandske kapitalfonde og så splittes op. Der er mange andre måder at lave generationsskifte på. I de venstreorienterede partier har vi jo i høj grad også et blik for det her med, hvordan vi kan demokratisere virksomhederne. I gamle dage sagde man, at demokratiet ikke stopper ved fabriksporten. Hvordan kan vi sikre, at flere af dem, der skaber værdierne, også får andel i dem?

Vi står jo i en tid, hvor der skal være historisk mange generationsskifter, f.eks. i familieejede virksomheder, og det er ikke altid, at der er en søn eller datter, der måske har lyst til at overtage familievirksomheden eller vil være særlig god til det, og der er rigtig mange ejerledede virksomheder derude, der står over for generationsskifte, og som måske tænker, hvad de skal gøre med den her virksomhed, som de og medarbejderne har brugt så mange år på at bygge op. Skal den eneste mulighed virkelig være at sælge til f.eks. en udenlandsk kapitalfond? Der skal der altså være nogle andre og bedre muligheder.

Ligesom fru Victoria Velasquez var inde på, er der desværre en stor mangel i den aftale, vi indgik, nemlig muligheden for generationsskifte og at sikre, at det bliver meget nemmere at kunne overtage de her virksomheder.

Den eneste knast, jeg egentlig kunne se i forhandlingerne, var, at der på grund af noget skatteteknisk er en udgift, i hvert fald en teknisk udgift, på 25 mio. kr., og jeg synes, det er så ærgerligt, at vi ikke i fællesskab kunne finde pengene til det. Det er forhåbentlig i næste hug. Det er i hvert fald noget, som SF vil bære ind i iværksætterforhandlingerne, hvis de nogen sinde kommer i gang. Der er der jo rigtig mange penge på bordet, og vi synes også, at det her har en iværksætteriside i sig, fordi det handler om, at der er nogle, der gerne selv vil drive virksomhed, nemlig nogle af de medarbejdere, der i mange år har bidraget til den værdi, der er i en virksomhed.

Måske synes I, det er lidt ligegyldigt, men jeg synes, det er lidt ærgerligt, at populærtitlen på det her lovforslag er erhvervsvirksomhedsloven. Jeg synes, det ville være finere, hvis det rent faktisk fik en titel, der enten havde noget med demokratiske virksomheder at gøre eller andelsbevægelsen eller ligesom trak tråde tilbage til den arv, der er i Danmark, og hvad det er, vi er rundet af. Jeg kan i hvert fald huske, at der for en del år siden var en kinesisk delegation i Danmark for at se på det her særlige andelsbaserede, vi havde i Danmark, hvor nogle af virksomhederne jo er blevet gigantiske koncerner, som selvfølgelig bliver drevet ud fra mange almindelige markedsbaserede metoder, men som har det tilfælles, at de er ejet enten af medarbejderne selv eller af kunderne. Det har vi en lang tradition for inden for vores forsikringsbranche f.eks.

I SF støtter vi selvfølgelig helhjertet det her forslag. Vi synes, det er fantastisk, og som andre også var inde på, er det jo også noget, hvor vi kan styrke en masse landdistrikter ved at understøtte virksomheder, som f.eks. handler med eller forarbejder fødevarer. Så i SF er vi rigtig glade for det her forslag og bakker helhjertet op, og så skal vi have fundet de penge, hr. minister.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance er jo en del af aftalen fra december 2023, så det er en naturlig del, at vi selvfølgelig også støtter det her lovforslag om de demokratiske virksomheder. Det er også naturligt med ledelseskarantænen, som er en del af det her lovforslag. Så på alle områder støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance og går videre i ordførerrækken. Det er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Det er faktisk sådan, at demokratiske virksomheder i Danmark er i vækst, og det er jo en rigtig god ting. I Danmark har vi over 20.000 demokratiske virksomheder, som er ejet af enten producenter, medlemmer eller organisationer. Særlig i landdistrikterne er den her type af virksomheder stærkt repræsenteret, så det er et stærkt aktiv for landdistrikterne.

Vi ved jo, at mennesker, der har ejerskab, kan være medvirkende til at skabe en større lyst og ekstra motivation til at tage en ekstra tørn. Derfor er det også vigtigt, at vi her fra Folketingets side nu sikrer, at vilkårene for denne virksomhedsform opdateres og gøres mere konkurrencedygtige. Det er afgørende, at demokratiske virksomheder nu på lettere vis kan få de investeringer og den kapital, de har behov for, uden at det sætter den demokratiske del af virksomheden i fare. Det er jo netop sådan, at den kapital, man får ind i de her virksomheder, som ikke er arbejdende, er på maks. 30 pct. Så det vil sige, at ejerforholdene altid vil være efter det demokratiske princip.

I Moderaterne er vi naturligvis superglade for, både at vi kan se, at der er vækst inden for den her sektor, og vi er også rigtig glade for, at det giver større mulighed for at lave flere, også ude i landdistrikterne. Ligesom øvrige partier her i salen støtter vi naturligvis lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Helle Bonnesen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

L 151 er en ren udmøntning eller en fortsættelse af den aftale om demokratiske virksomheder, som blev indgået mellem regeringen og Folketingets partier i december 2023, og som vel at mærke blev stemt igennem af samtlige partier. Så vi kan vel godt tale om, at det her bliver om ikke en formssag, så i hvert fald forventelig en kort behandling. Jeg kan da også fortælle, at Konservative kommer til at støtte forslaget.

Men lad os lige kaste lys over, hvorfor det her er et godt forslag. Dels får vi simpelt hen en mere fleksibel selskabslov eller måske rettere erhvervslov, som giver mulighed for, at a.m.b.a.'er og andre foreninger kan omdannes til andre selskabsformer, og det giver også et mere dynamisk erhvervsliv. Det er selvsagt godt.

Derudover bliver det mere klart og tydeligt, at medarbejdere også kan være medlemmer. Det har ikke været helt klart, og det skal det naturligvis være. Der vil være nogle få ekstra udgifter, men overordnet set vil både de økonomiske og administrative effekter være positive, og det giver god mening, at der sker en ligestilling mellem demokratiske virksomheder og almindelige selskaber. Og så hørte jeg lige en reaktion på det, jeg sagde før om, at de kan omdannes til andre selskabsformer, i forhold til at der bliver ligestilling mellem de selskabsformer.

Konservative stemmer for forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti og går videre i ordførerrækken til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tusind tak. Jeg starter med et citat:

»Mere demokratisk ejerskab i erhvervslivet er et vigtigt redskab til at modvirke den stigende økonomiske ulighed, sikre gode arbejdsvilkår og samtidig øge borgernes demokratiske indflydelse på samfundet. Men virksomheder, som er ejet af forbrugere og medarbejdere, er også både mere produktive, langtidsholdbare og modstandsdygtige end traditionelle kapitalejede selskaber. På trods af en lang tradition for demokratisk ejerskab, sakker Danmark bagefter den internationale udvikling på området i disse år.«

Sådan her har vi sagt i mange år i Enhedslisten. Det har jeg også sagt, og det, jeg lige har citeret, kommer fra vores udspil fra 2019. Jeg har også genfundet et citat fra Politiken tilbage fra 2019 af vores daværende erhvervsordfører hr. Pelle Dragsted, og jeg citerer:

»I andre lande ser vi en vækst i forbrugerejede og fællesejede virksomheder, men det er, som om vi i Danmark ikke er kommet med på den bølge endnu.«

Den daværende minister fra Liberal Alliance kaldte vores forslag for rendyrket socialisme, hvilket skulle være, så vidt jeg forstod – kan man sige med et glimt i øjet – en dårlig ting. Finansministeren fra Venstre sagde, at i stedet for at fremsætte et forslag om det her skulle hr. Pelle Dragsted bare tage ud og starte en virksomhed. Men hele pointen med de demokratiske virksomheder er netop, at det ikke behøver at være en enkeltperson, som skal starte sin egen virksomhed alene. Derfor er det virkelig på tide, at vi endelig kommer med på den her bølge, og derfor er jeg også helt oprigtigt virkelig glad for, at både Liberal Alliance og Venstre er med i den her aftale. For på en måde synes jeg faktisk, det er det tætteste, man kan komme på en anerkendelse af, at demokratiet og den indflydelse, man skal have, ikke skal stoppe ved dørtærsklen til ens arbejde. Og der er jo også den fantastiske historie, vi står på skulderen af.

Det arbejde, der er lavet forud for aftalen, vil jeg også gerne rose, altså det her med, at eksperter og praktikere er kommet helt ind i maskinrummet og har fået mulighed for at komme med anbefalinger og input, og som er det, der gør, at vi i dag står med en aftale, som vi alle herinde, hvilket man både kan høre og mærke, kan være glade for, og som jeg ved at rigtig mange ude i erhvervslivet også er glade for. Her får jeg også bare lyst til at komme med en meget dybtfølt tak til organisationer og også til partier og andre samarbejdspartnere, der virkelig har knoklet og har haft en helt vital rolle, i forhold til at vi står her i dag – det har en kæmpe betydning.

Netop mere viden og oplysning om den her form for virksomhedsdrift vil være med til at sikre, at endnu flere virksomheder i fremtiden vil være ejede af medarbejderne, og de andre justeringer af reglerne, vi laver nu, vil det gøre det nemmere for dem, som ønsker at drive en virksomhed i fællesskab. Og uanset om man synes, at man skal tjene få millioner eller mange, bør alle have nogenlunde lige meget. For der er ikke nogen tvivl om, at medarbejderejede virksomheder bidrager positivt til vores samfund. Det skaber stabile arbejdspladser og sikrer arbejdsglæde ved netop at give mulighed for at udøve indflydelse på sit arbejdsliv. Og det her er et rigtig godt udgangspunkt for en fremtid med flere demokratiske virksomheder.

Der er stadig masser af initiativer, som vi har til gode at gennemføre, men jeg kan mærke, at det får flere med – det nærmest kilder i fingrene og giver sommerfugle i maven for at prøve at få det igennem – og jeg hører også en bredere opbakning til det. Så det ser jeg virkelig frem til. Og der er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg især tænker på modellen for generationsskifte. Men det håber jeg at vi i aftalekredsen kan arbejde videre med, så vi netop kan fremtidssikre et demokratisk erhvervsliv.

Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten og går videre i ordførerrækken. Da Radikale Venstre har meldt afbud, kan vi gå videre til hr. Nick Zimmermann som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, at jeg ikke havde orienteret mig om, at Radikale Venstre ikke lige var til stede, for så skulle jeg nok have været på pinden lidt hurtigere.

Vi har jo i Danmark en lang tradition for demokratiske virksomheder gennem andelsbevægelsen, og det gælder f.eks., når lokale går sammen om den lokale købmand, der jo ofte er essentiel for, at et lokalsamfund udvikler sig, Derfor er jeg rigtig glad for, at Dansk Folkeparti er med i aftalen om at sikre nogle bedre vilkår for demokratiske virksomheder. Aftalen bygger på de anbefalinger, der blev anbefalet af ekspertgruppen. Så vi støtter forslaget. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Så er der også afbud fra Alternativet, og derfor kan vi gå videre til erhvervsministeren, da der ikke er flere ordførere at tage af. Værsgo.

Tusind tak for det, formand, og tusind tak for den meget brede opbakning til lovforslaget her. Som det er sagt af flere her fra talerstolen, er demokratiske virksomheder jo en hjørnesten i fortællingen om Danmark. Andelsbevægelsen, brugsforeningerne og for mit eget partis vedkommende kooperationen hører vi jo alle sammen om i historietimerne, men sandheden er jo også, at de demokratiske virksomheder ikke kun tilhører fortiden. De giver sandelig stadig god mening, både som en måde at holde demokratiet højt på og også styrke, og man vil, fællesskabsånden i vores samfund. Ikke mindst gælder det også i forhold til virksomhedernes bundlinje. Derfor skal vi også sikre, at vi har gode muligheder for at lave virksomhedskonstruktioner, der er ejet og drevet i demokratiske fællesskaber, som det handler om her.

Som det også er sagt, udmønter lovforslaget her så den aftale, vi lavede tilbage i december med fem konkrete tiltag, og lad mig gennemgå dem:

For det første tydeliggør lovforslaget, at medarbejdere kan være ejere af den virksomhed, de er ansat i. Det gælder for virksomheder med begrænset ansvar, dvs. de andelsvirksomheder og foreninger, hvor deltagerne ikke hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser.

For det andet vil lovforslaget give virksomheder med begrænset ansvar adgang til at optage investerende deltagere. I dag er det et krav, at deltagerne i et andelsselskab med begrænset ansvar og foreninger med begrænset ansvar skal deltage i virksomhedens aktiviteter. Med de nye regler får virksomheden bedre muligheder for at skaffe kapital til investeringer, uden at der er krav om, at de skal deltage i virksomhedens aktiviteter.

For det tredje får virksomhederne mulighed for aktiv sikring, som det hedder, altså mulighed for at henlægge en bestemt del af overskuddet eller formuen til en bunden reserve. På den måde får virksomheden et værn imod, at det nye deltagere opløser virksomheden for at trække formuen, som andre har været med til at spare op, ud. Det er en frivillig mulighed for virksomhederne, som i øvrigt også har været efterspurgt.

For det fjerde bliver det muligt at omdanne virksomhederne til den virksomhedsform, som passer bedst til dem. I dag er det kun muligt at omdanne virksomheder med begrænset ansvar til et aktieselskab. Fremover bliver det muligt at omdanne et anpartsselskab eller et aktieselskab til et andelsselskab med begrænset ansvar eller en forening med begrænset ansvar. Tilsvarende er det den anden vej.

Endelig, for det femte, vil forslaget styrke virksomhedernes muligheder for at kommunikere med medlemmerne. I dag afhænger kommunikationen mellem demokratiske virksomheder og deres medlemmer af de underliggende finansielle virksomheder eller forsikringsselskaber, som de er tilknyttet, altså om de deler kundeoplysninger med den pågældende virksomhed eller forening, der ejer dem. For at gøre kommunikationsmulighederne tydeligere foreslås det at præcisere reglerne om videregivelse i den finansielle regulering. Det vil tillade finansielle virksomheder og forsikringsselskaber at dele kontaktoplysninger om kunder med den demokratiske virksomhed, som der her er tale om.

Som en krølle på halen, om man vil, lægges der op til at ændre selskabsloven, så der fremover vil være forbud mod at være ledelsesmedlem i et kapitalselskab, hvis man er blevet frakendt retten til det i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land. Det gælder både, hvis man er frakendt retten på baggrund af straffeloven eller på grund af en konkurskarantæne. Det fremgår af lovforslaget, at kontrollen skal ligge hos Erhvervsstyrelsen, og de får mulighed for at registrere eller afregistrere samt indhente oplysninger om personer, der registreres i kapitalselskabernes ledelse. På den måde vil forslaget også her være med til at dæmme op for svindel og svig, og derudover vil bestemmelserne om frakendelse implementere digitaliseringsdirektivet, som det hedder.

Alt i alt skal forslaget gøre det lettere at starte og drive demokratiske virksomheder. Det vil sidestille demokratiske virksomheder med andre virksomheders muligheder for samtidig at bevare de ting, der gør demokratiske virksomheder unikke. Jeg håber selvfølgelig, at forslaget kan være med til at bidrage til det, der vil være godt, altså en opblomstring af demokratiske virksomheder, og være med til, at medarbejdere og almindelige danskere i højere grad end nu kan engagere sig i dansk erhvervsliv. Tak for ordet.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning, og det er til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg vil gerne spørge erhvervsministeren, hvilke fordele han ser der er ved at ændre modellen for generationsskifte, så det bliver mere fordelagtigt.

Værsgo til erhvervsministeren.

Som spørgeren jo rigtig nok ved, har vi i aftalen noteret os, at vi anerkender den anbefaling, der er kommet fra ekspertgruppen, omkring generationsskifte, men som bekendt kræver det finansiering, og den finansiering er jo af et relativt stort omfang set i forhold til de andre initiativer, der er i aftalen. Så det afventer vi en videre diskussion af. Det er det, som der står i aftalen.

Værsgo til spørgeren.

Det ser jeg også meget frem til. Men mit spørgsmål gik på, hvad for nogle fordele erhvervsministeren ser der er. Så hvilke fordele ser ministeren der er, ved at vi ændrer modellen?

Erhvervsministeren.

Der kan jo eksempelvis være nogle af de fordele, som ekspertgruppen peger på. Det er, at det kan være med til at fremme yderligere demokratisk virksomhed. Det er klart.

Men som spørgeren også godt ved, kræver det finansiering, og den glæder jeg mig til at høre hvor Enhedslisten har tænkt sig at finde.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til erhvervsministeren, så vi siger tak.

Der er i det hele taget ikke flere, som har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.