Retsudvalget 2023-24
L 150
Offentligt
2865905_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. maj 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Christina Husted Lundø
2024-05498
3284812
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 (L 150) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af dele af Bandepakke IV) (L 150), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2024. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/6
L 150 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om udviklingen i anmeldelser, sigtelser og domme for §§ 81 og 81 a i straffeloven sammenholdt med anmeldelser, sigtelser og domme for knive i det offentlige rum
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af
Bandepakke IV) (L 150) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren til lovforslagets § 1, nr. 12, yde teknisk bistand
til et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, der i fuldt
omfang inkorporerer enhver erhvervelse, besiddelse og
anvendelse af gas- og signalvåben samt våbenattrapper til
bandeparagraffen i straffelovens § 81 a, stk. 1, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde
en konflikt mellem grupper af personer? Der henvises til REU
alm. del – svar på spm. 1361, REU alm. del – svar på spm. 1373
og REU alm. del - svar på spm. 1419 (folketingsåret 2020-21),
hvoraf det fremgår, at NEC’s monitorering af bandemiljøer
viser, at banderne i højere grad bruger gas- og signalvåben frem
for rigtige skydevåben, hvilket ønskes inddraget i
bemærkningerne til ændringsforslaget.”
Svar:
1.
Regeringen indgik den 8. november 2023
Aftale om bandepakke IV –
Trygge nabolag i hele Danmark
med Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Det fremgår af
aftalen, at aftalepartierne er enige om at stemme for den lovgivning, der er
nødvendig for at udmønte aftalen. Lovforslag nr. L 150 af 10. april 2024
gennemfører dele af initiativerne fra bandepakke IV, der kræver
lovændring.
Lovforslaget indeholder bl.a. en skærpelse af straffen for besiddelse af gas-
og signalvåben (lovforslagets § 4, nr. 2) med henblik på at slå hårdere ned
på bandernes indsmugling og/eller besiddelse af sådanne våben. Formålet
hermed er således at begrænse bandernes indsmugling og/eller besiddelse af
sådanne våben med det formål at omdanne de pågældende gas- og
signalvåben til fuldt funktionsdygtige skydevåben og/eller at benytte
våbnene til at begå kriminelle handlinger.
Lovforslaget indeholder herudover et forslag om at tydeliggøre i
lovgivningen, at omdannelse af gas- og signalvåben som udgangspunkt er
omfattet af forbuddet mod henholdsvis at fremstille og tilvirke skydevåben,
jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og at
præcisere, at overtrædelser af våbenlovgivningen, der begås med
omdannede gas- og signalvåben, strafmæssigt skal sidestilles med
Side 2/6
L 150 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om udviklingen i anmeldelser, sigtelser og domme for §§ 81 og 81 a i straffeloven sammenholdt med anmeldelser, sigtelser og domme for knive i det offentlige rum
overtrædelser, der begås med funktionsdygtige originale skydevåben
(lovforslagets § 4, nr. 1). Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.3 i
lovforslaget almindelige bemærkninger.
Der er således med lovforslaget allerede tilsigtet en skærpelse af straffen for
erhvervelse, besiddelse og anvendelse af gas- og signalvåben. For så vidt
angår omdannede gas- og signalvåben anses disse allerede i dag som
udgangspunkt for at udgøre skydevåben omfattet af straffelovens § 192 a,
stk. 1, nr. 1, om overtrædelse af våbenlovgivningen under særligt skærpende
omstændigheder. Straffelovens § 192 a er omfattet af straffelovens § 81 a,
stk. 1, om strafskærpelse i forbindelse med visse lovovertrædelser begået
som led i en banderelateret konflikt.
Justitsministeriet bemærker herudover, at straffelovens § 81 a, stk. 1,
omfatter en række forbrydelser, der efter omstændighederne kan begås
under anvendelse af gas- og signalvåben (både omdannede og ikke-
omdannede) eller attrapvåben. Det gælder eksempelvis overtrædelse af
straffelovens § 260 (ulovlig tvang), § 266 (trusler), § 288 (røveri), § 286, jf.
§ 281 (afpresning af særligt grov beskaffenhed) mv. I det omfang en af de i
§ 81 a, stk. 1, opregnede bestemmelser begås under anvendelse af gas- og
signalvåben eller attrapvåben, kan forholdet – i det omfang de øvrige
betingelser er opfyldt – omfattes af straffelovens § 81 a.
På baggrund af det ovenfor anførte kan jeg ikke støtte ændringsforslaget,
der vil indebære en udvidelse af anvendelsesområdet for straffelovens § 81
a, som ikke er en del af den politiske aftale om bandepakke IV.
2.
Et ændringsforslag om at udvide straffelovens § 81 a, stk. 1, til at omfatte
enhver erhvervelse, besiddelse og anvendelse af gas- og signalvåben og
attrapvåben kan udformes på følgende måde:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love
(Gennemførelse af Bandepakke IV) (L 150)
Ændringsforslag
Side 3/6
L 150 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om udviklingen i anmeldelser, sigtelser og domme for §§ 81 og 81 a i straffeloven sammenholdt med anmeldelser, sigtelser og domme for knive i det offentlige rum
Af (…) tiltrådt af (…):
Til § 1
x)
Nr. 12
affattes således:
»12. I
§ 81 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 288«: »samt i § 10, stk. 1, jf. § 1, stk.
1, nr. 1, vedrørende genstande, der fremtræder som skydevåben og som
følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil,
og § 1, stk. 1, nr. 8, i lov om våben og eksplosivstoffer«, og efter »enten
anvendes« indsættes: »knive og blankvåben m.v.,«.«.
[Udvidelse af straffelovens § 81 a, stk. 1, til at omfatte enhver erhvervelse,
besiddelse og anvendelse af genstande, der fremtræder som skydevåben og
som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges
hertil, og signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben]
Bemærkninger
Til nr. x
Det følger af straffelovens § 81 a, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i
denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 192 a og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245,
jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk.
1, § 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281,
og § 288 kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har
baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af
personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller
anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles
farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås
brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180. Efter § 81 a, stk. 2, skal det ved
fastsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 2,
og § 237 i almindelighed indgå som en særdeles skærpende omstændighed,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt som nævnt i stk. 1.
Våbenloven indeholder nærmere regler om, hvornår skydevåben og andre
våben og eksplosivstoffer kan besiddes lovligt. Ulovlig besiddelse af våben
og eksplosivstoffer m.v. straffes efter våbenlovens § 10, stk. 1.
Side 4/6
L 150 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om udviklingen i anmeldelser, sigtelser og domme for §§ 81 og 81 a i straffeloven sammenholdt med anmeldelser, sigtelser og domme for knive i det offentlige rum
Det følger af våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at det er forbudt uden tilladelse
at indføre eller fremstille, herunder samle, skydevåben samt genstande, der
fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det
anvendte materiale kan ombygges hertil. Det følger videre af våbenlovens §
1, stk. 1, nr. 8, at det er forbudt uden tilladelse at indføre eller fremstille,
herunder samle, signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben. Et
kombineret gas- og signalvåben er et våben, hvortil der kan anvendes både
gasammunition og signalammunition. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke
omfatter udstyr, der alene er konstrueret til affyring af nødraketter og
nødblus.
Det følger desuden af våbenlovens § 2, stk. 1, at det er forbudt uden
tilladelse ved overdragelse at erhverve genstande eller stoffer, der er
omfattet af forbuddet i § 1, eller at besidde, bære eller anvende sådanne
genstande eller stoffer.
Med ændringsforslaget foreslås en nyaffatning af lovforslagets § 1, nr. 12,
med henblik på at udvide opregningen af bestemmelser i straffelovens § 81
a, stk. 1, til ligeledes at omfatte overtrædelse af § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1,
nr. 1, vedrørende genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge
af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil, og nr. 8
vedrørende signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben i lov om våben
og eksplosivstoffer. Der er ikke derudover tilsigtet ændringer til
lovforslagets § 1, nr. 12, som således fortsat også vil indebære, at straffen
for overtrædelse af de i § 81 a stk. 1, nævnte forbrydelser også kan forhøjes
indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at
fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i
konflikten anvendes knive og blankvåben m.v. Der henvises i den
forbindelse til pkt. 3.4.2 i bemærkningerne til lovforslaget.
Den foreslåede ændring vil medføre, at straffen for overtrædelse af lov om
våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, vedrørende
genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen
eller det anvendte materiale kan ombygges hertil, og nr. 8 vedrørende
signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, kan forhøjes indtil det
dobbelte, hvis overtrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde
en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten
anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på
grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller begås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
Side 5/6
L 150 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om udviklingen i anmeldelser, sigtelser og domme for §§ 81 og 81 a i straffeloven sammenholdt med anmeldelser, sigtelser og domme for knive i det offentlige rum
Baggrunden for forslaget er, at det bl.a. fremgår af Justitsministeriets
besvarelse af 17. september 2021 af spørgsmål nr. 1419 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, at det – på baggrund af Rigspolitiets Nationale
Efterforskningscenters (NEC) monitorering – kan konstateres, at der over
en årrække er sket et generelt fald i udbuddet af skydevåben i de kriminelle
miljøer i Danmark, ligesom antallet af omdannede gas- og signalvåben er
steget, og at det umiddelbart vurderes, at udviklingen bl.a. kan tilskrives de
strafskærpelser for besiddelse af skydevåben, der er indført ved
bandepakkerne. Det fremgår endvidere, at det er Rigspolitiets vurdering, at
den øgede indsats mod illegale våben, herunder strafskærpelser, har gjort
det sværere at skaffe originale skydevåben på det illegale marked. Dette kan
dels ses ved, at priserne på skydevåben på det illegale marked er steget, dels
ved at der er færre beslaglæggelser af skydevåben, og dels ved at antallet af
omdannede gas- og signalvåben er steget. Derudover har der gennem de
senere år været en stigning i bandemiljøet i anvendelsen af ikke-omdannede
gas-/signalvåben.
Side 6/6