Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ajourføring af retsplejelov for Færøerne og indførelse af fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 03.04.2024).

Jeg kigger lige rundt i salen, for det forrige punkt er jo gået lidt hurtigt, så vi mangler en minister. Der bliver sagt, at han er på vej, men vi skal lige have vores gode minister helt ind i salen, så jeg læser ganske stille og roligt titlen på lovforslaget op, og så kan det være, at det hele kommer til at falde i hak. Og justitsministeren kommer gående nu.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, det er første gang, jeg kommer på Folketingets talerstol, hvor man kan mærke, at der sådan er blevet bygget en stemning op af en formand på talerstolen. Og man må sige, at det fortjener det her lovforslag jo faktisk også, for det, som det handler om, er at gennemføre en række ændringer, dels af den færøske retsplejelov, dels af lov om fuldbyrdelse af straf. Der er i hovedsagen tale om en ajourføring af den færøske retsplejelov. De ændringer, som regeringen lægger op til, er sådan set dem, man i Danmark har gennemgået de seneste 6 år, og som så kommer til at gælde for Færøerne, altså medmindre der er færøske forhold, der lægger op til andet.

Jeg vil fremhæve et par ting fra lovforslaget, som jeg synes er værd lige at nævne her på talerstolen. For det første indebærer lovforslaget bl.a., at National enhed for Særlig Kriminalitet efter anmodning kan få kompetence til at fungere på Færøerne. Der har fra færøsk side været et ønske om, at National enhed for Særlig Kriminalitets kompetence til at varetage efterforskning på Færøerne afhænger af en anmodning fra færøsk politi. Det synes vi i Socialdemokratiet er et helt legitimt ønske, og derfor er vi også i Socialdemokratiet glade for, at regeringen har valgt at imødekomme dette.

For det andet synes jeg, det er værd lige at fremhæve ændringerne i lov om fuldbyrdelse af straf med indførelse af en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne. Formålet er at give kriminalforsorgen mere fleksible rammer for tilrettelæggelse af afsoning. Det kan understøtte kriminalforsorgens muligheder for at varetage opgaven med fuldbyrdelse af straf på Færøerne. I dag indeholder den færøske straffuldbyrdelseslov ikke bestemmelser, som muliggør brug af fodlænke som i Danmark, og der har vi jo som sagt rigtig fine erfaringer netop med fodlænken. Eksempelvis kan en person i Danmark, der idømmes en fængselsstraf på op til 6 måneder, efter omstændighederne udstå straffen på sin bopæl med elektronisk fodlænke. Med lovforslaget her indføres der nu de regler på Færøerne, som svarer til ordningen i Danmark med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Jeg kan forstå, at det er Justitsministeriets vurdering, at indførelsen af reglerne på Færøerne vil kunne frigøre afsoningspladser. Det vil igen kunne lette kapacitetspresset hos kriminalforsorgen på Færøerne, som i perioder har været utrolig højt. Så når alt det er sagt og vi studerer lovforslaget, er vi meget positive over for lovforslaget, og ud fra den dialog, som vi har haft med hinanden her i Tinget, er det også mit indtryk, at de færøske parlamentarikere har arbejdet målrettet mod, at det her også sker på Færøerne. Så i den forbindelse vil jeg også gerne takke de to færøske repræsentanter i Tinget for at arbejde målrettet med at forbedre de her forhold på Færøerne.

Med de ord vil jeg bare tilkendegive, at vi i Socialdemokratiet glæder os til den videre behandling, som vi vil følge tæt, og vi kan støtte lovforslaget, som det ligger her.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Elholm.

Tak for ordet. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi skal behandle det her lovforslag i salen i dag. Retsområdet er jo ikke et hjemtaget område for Færøerne, og derfor har vi i Danmark en forpligtelse til hele tiden at være opmærksom på, hvordan vi også kan sikre, at det er en opdateret lovgivning, der er på Færøerne, og at det foregår i et godt samspil med Færøerne selv. Det her er et godt eksempel herpå.

Som den tidligere ordfører, hr. Anders Kronborg sagde, giver det her som det første mulighed for, at National Enhed for Særlig Kriminalitet kan hjælpe efter en anmodning fra færøsk politi, og det er jo lidt en anderledes ting end ellers, men det er et ønske fra Færøerne selv, at det er det den her måde, det skal foregå på, og derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at man har fundet en løsning, som alle synes er positiv.

Det andet formål er at indføre en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne. Det er ikke en mulighed, man har haft på Færøerne, og derfor er det rigtig positivt, at man også får den mulighed på Færøerne fremadrettet. Der er stadig væk mange, der venter på at kunne afsone, på Færøerne, og der er givetvis mange af dem, som i fremtiden måske vil kunne gøre brug af det her. Vi synes i Venstre, at det er rigtig positivt, at vi får sikret den mulighed, også på Færøerne.

Så alt i alt synes vi, det her er et rigtig positivt lovforslag, som opdaterer retsplejeloven på Færøerne, som sikrer, at den er opdateret, og som imødekommer nogle af de ønsker og behov, der er på Færøerne. Venstre kan støtte lovforslaget, og jeg skal hilse fra Moderaterne. Moderaternes ordfører, fru Nanna W. Gotfredsen, havde desværre ikke mulighed for at være til stede, da hun leder et samråd, og jeg skulle hilse og sige, at Moderaterne også støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gøre det forholdsvis kort og sige om lovforslaget her, der indebærer en ajourføring af retsplejeloven og mulighed for fodlænkeordning på Færøerne, at vi i Danmarksdemokraterne synes, at det er en rigtig god idé, at man får ajourført de her ting, specielt når det også er et ønske, man har fra færøsk side. Så Danmarksdemokraterne bakker op om forslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til SF's ordfører. Jeg kan ikke lige se, at der er nogen, der reagerer, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Sólbjørg Jakobsen. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil også gøre det forholdsvis kort og tilslutte mig, hvad mine kollegaer før mig har sagt. Det er jo en lovgivning, Færøerne har efterspurgt, og en lovgivning, som vi allerede i Danmark har syntes er en god idé. Også tak til de færøske mandater, der har været med i det her arbejde. Liberal Alliance støtter forslaget.

Mange tak for det, og der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Tina Cartey Hansen.

Tak. Jamen så vil jeg prøve at gøre det lidt længere. Det går jo alt for stærkt i dag. Vi kan ikke følge med. Når man begår noget kriminelt, skal man straffes. Sådan har det været siden tidernes morgen. I løbet af historien har man modificeret rettergangen og strafudmålingen fra at afhænge af en vilkårlig herskers lune til at blive det retssystem, vi har og værner om i Danmark og i Færøerne. Dette lovforslag handler som sagt om, at vi efter ønske fra landsstyret i Færøerne opdaterer færøsk lovgivning inden for retsplejeloven. Som det står beskrevet, handler den første del af lovforslaget om en række sproglige korrektioner og tilpasninger, der gør loven tidssvarende. Den anden del handler om nye muligheder for færingerne for afsoning med fodlænke og udstationering.

Siden 2005 har det i Danmark i visse tilfælde været muligt at afsone med fodlænke. Nu har undersøgelser konkluderet, at det også teknisk er muligt i Færøerne, og derfor ser vi i Det Konservative Folkeparti positivt på forslaget om at indføre mulighed for afsoning med fodlænke i Færøerne. Hvis man er idømt en fængselsstraf i op til 6 måneder, kan man efter en individuel bedømmelse afsone med fodlænke i eget hjem. Fodlænke er fortsat en straf og en indskrænkelse af friheden. Det skal det også være, men med fodlænken gives den dømte en tættere tilknytning til vedkommendes normale liv med familie og arbejde.

Jeg noterer mig, at Det Kriminalpræventive Råd i deres høringssvar er positive over for de foreslåede lovændringer og henviser til deres egen undersøgelse, der viser, at afsoning i hjemmet for unge under 25 år medfører en lavere risiko for tilbagefald til kriminalitet end afsoning i et fængsel. Det er positivt. Dog skal det også bemærkes, at det er vigtigt, at personer over 18 år på samme bopæl som den dømte skal give samtykke til et midlertidigt liv med en fodlænke i hjemmet og den overvågning, som det fører med sig i hjemmet.

Ud over samtykke fra samboer ligger hensynet til eventuelle ofre også os Konservative meget på sinde. Det er vigtigt, at et offer ikke risikerer at møde sin gerningsmand under dennes afsoning. Det vil svække tilliden til retssystemet. Derfor er det vigtigt, at man tager et eventuelt offers situation med i vurderingen af, om en given dømt må afsone med fodlænke eller ej. Det er for os f.eks. uacceptabelt, hvis en, der er dømt for vold, kan afsone med fodlænke og potentielt møde sit offer i supermarkedet.

Med overfyldte fængsler i Danmark og først med udsigt til et egentlig fængsel i Færøerne i 2029 må vi også erkende, at afsoning med fodlænke aflaster fængselsvæsenet og frigiver kapacitet. En fængselsplads koster cirka det dobbelte af afsoning med fodlænke, så der er også noget økonomi i det her, der frigør midler, der kan bruges andre steder i kriminalforsorgen. I lovforslaget lægges der også op til, at færinger, der afsoner i Danmark, kan komme hurtigere tilbage til deres vante omgivelser i Færøerne. Det tror vi gavner resocialiseringen og dermed både den dømte, men også samfundet.

Det Konservative Folkeparti bakker op om alle elementer i lovforslaget, og vi ser frem til at følge effekterne af det. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så var det egentlig Enhedslistens ordfører, men jeg ser ikke nogen. Der er heller ikke nogen fra Radikale Venstre. Så går vi videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Af mange af de glimrende grunde, der allerede er blevet oplistet heroppe fra talerstolen i dag, kan Dansk Folkeparti også godt støtte det her lovforslag.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til SP's ordfører, og det er fru Anna Falkenberg. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til justitsministeren for forslaget – endelig, får jeg næsten lyst til at sige. Endelig står vi her og behandler forslaget, der har til formål at indføre en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne. Det har vi set frem til i meget lang tid. Tak til justitsministeren og regeringen for et godt samarbejde om den her sag, og tak for at lytte til det behov, der er på Færøerne. Det sætter jeg stor pris på.

Det er ingen hemmelighed, at fængslet på Færøerne har været overbelastet i lang tid. Og det har medført, at mange skulle vente i lang tid for at afsone deres domme. Ofte er der tale om dømte, der ville være kvalificeret til afsoning med fodlænke, hvis de skulle afsone i Danmark. Derfor er dette lovforslag, som jeg ser det, en del af tilgangen om at ligestille færøske borgere med danske borgere, og ligeledes vil det tage trykket af belægningen i fængslet i Mjørkadalur. Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder regler om, at personer, der er idømt fængselsstraf indtil 6 måneder, efter omstændighederne kan meddeles tilladelse til, at straffen udstås på bopælen med elektronisk fodlænke under overvågning og kontrol fra kriminalforsorgen. Med dette lovforslag vil det også være gældende på Færøerne.

Det er vurderingen, at indføring af sådan en ordning på Færøerne vil give kriminalforsorgen mere fleksible rammer for at tilrettelægge sådan en afsoning og dermed understøtte kriminalforsorgens muligheder for at varetage opgaven med fuldbyrdelse af straf på Færøerne, ligesom det vil kunne frigøre afsoningspladser og lette kapacitetspresset hos kriminalforsorgen på Færøerne. Desuden kan udstationeringsordningen bidrage til, at færinger, som afsoner længerevarende straffe i Danmark, på et tidligere tidspunkt i afsoningen vil kunne blive overført til afsoning på Færøerne og dermed have en lettere adgang til at komme tilbage til det færøske samfund efter afsonet straf.

Lovforslaget indeholder ligeledes reguleringer, som vil medføre positive virkninger for politiet på Færøerne, og som også har været efterspurgt i lang tid. Det indebærer, som det er blevet sagt før, at National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, der efterforsker og strafforfølger nogle af de mest ressourcetunge og komplekse sager i Danmark, også vil få kompetence på Færøerne efter ønske fra færøsk side. Endvidere indebærer lovforslaget, at det uafhængige tilsyn med bevismidler, der blev indført i Danmark i 2022, får kompetence til at føre tilsyn med behandlingen af tekniske beviser hos politiet og anklagemyndigheden på Færøerne. Det ser jeg også som et positivt tiltag.

Så alt i alt er det et meget godt lovforslag, som vi har ventet på i lang tid, og vi glæder os til, at det forhåbentlig bliver indført. Jeg er glad for den opbakning, der er kommet til lovforslaget herinde i dag. Vi ser frem til behandlingen i Færøudvalget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og JF's ordfører kan jeg ikke se her i salen, så vi er nu kommet igennem ordførerrækken, og jeg giver ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og også tak for de mange positive tilkendegivelser af lovforslaget. Også på Færøerne er der blevet set positivt på lovforslaget, som det færøske hjemmestyre har tilsluttet sig, og derfor er jeg selvfølgelig også glad for at kunne notere mig her i dag, at der er bred opbakning til forslaget.

Jeg tror, vi alle kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og også et trygt samfund, og derfor er det selvfølgelig også afgørende, at lovgivningen på justitsområdet på Færøerne er tidssvarende, og at den er af god kvalitet. Det gælder ikke mindst retsplejeloven, som blev vedtaget for et par år siden, og straffuldbyrdelsesloven, som trådte i kraft sidste sommer, og der ligger et stort arbejde bag udarbejdelsen af begge love, og derfor er det selvfølgelig også helt centralt for mig, at de holdes opdateret.

Med det her lovforslag lægges der jo først og fremmest op til en lang række ændringer af den færøske retsplejelov. Den færøske retsplejelov er baseret på den danske retsplejelov, som den var affattet i 2018. Der er siden hen gennemført en række ændringer af den danske retsplejelov, og formålet med lovforslaget er derfor at ajourføre den færøske retsplejelov, bl.a. med de ændringer, medmindre der selvfølgelig er færøske forhold, der kan begrunde en ændring. Jeg vil ikke remse alle de foreslåede ændringer af retsplejeloven op her, men blot nøjes med et par af dem.

Lovforslaget indebærer for det første, at National enhed for Særlig Kriminalitet, altså NSK, der efterforsker og strafforfølger nogle af de mest ressourcetunge og komplekse sager i Danmark, efter anmodning fra Færøernes Politi kan få kompetence til at fungere på Færøerne. Med lovforslaget sikres det dermed, at de specialiserede kompetencer, som NSK besidder, udbredes til også at omfatte Færøerne. Der lægges samtidig op til, at det operative samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, der er oprettet under NSK's ledelse, ligeledes skal kunne fungere på Færøerne.

Lovforslaget indebærer for det andet, at Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler, som blev oprettet i Danmark i 2022, får kompetence på Færøerne. Det betyder, at der fremover vil blive ført tilsyn med behandlingen af tekniske beviser hos politiet og anklagemyndigheden på Færøerne. Herudover omfatter lovforslaget en række præciseringer og justeringer af den færøske retsplejelov, som bl.a. har til formål at effektivisere straffesagskæden og indarbejde konsekvensændringer som følge af lagtingslovgivning om bl.a. forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Foruden de omfangsrige ændringer af den færøske retsplejelov lægges der med lovforslaget desuden op til en række ændringer af den færøske straffuldbyrdelseslov. Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder regler om, at en person, der er idømt en fængselsstraf i indtil 6 måneder, efter omstændighederne kan udestå straffen på sin bopæl med en elektronisk fodlænke. Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder desuden regler om, at en indsat, der er idømt en fængselsstraf i mere end 6 måneder, efter omstændighederne kan udstationeres til egen bopæl med en elektronisk fodlænke eller til et såkaldt udslusningsfængsel. Den færøske straffuldbyrdelseslov indeholder ikke tilsvarende ordninger, og det skyldes, at det på tidspunktet for udarbejdelsen af lovforslaget ikke var afklaret, om det var muligt at etablere og vedligeholde den nødvendige tekniske infrastruktur, som etableringen af en fodlænkeordning vil kræve. Kriminalforsorgen vurderede imidlertid i 2022, at der ikke er noget til hinder for at indføre en fodlænkeordning på Færøerne.

Med lovforslaget lægges der så derfor op til at ændre den færøske straffuldbyrdelseslov, så der indføres fodlænke- og udstationeringsordninger på Færøerne, der svarer til ordningerne i Danmark, med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Da der ikke findes udslusningsfængsler på Færøerne, lægges der med lovforslaget desuden op til, at der kan etableres et antal udslusningspladser på en institution uden for kriminalforsorgen, og det er vurderingen, at en indførelse af fodlænke- og udstationeringsordninger på Færøerne vil kunne frigøre afsoningspladser og også lette kapacitetspresset hos kriminalforsorgen på Færøerne. Det er desuden også vurderingen, at udstationeringsordningen kan bidrage til, at færinger, som afsoner længerevarende straffe i Danmark, på et tidligere tidspunkt vil kunne blive overført til afsoning på Færøerne.

Så jeg vil alt i alt med de bemærkninger endnu en gang takke for den modtagelse, der har været af lovforslaget, og for bemærkningerne i dag. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå undervejs i behandlingen. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.